Rapport til: Ringkjøbing Amt. Anaerob omdannelse af parathion i sediment fra Høfde 42

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport til: Ringkjøbing Amt. Anaerob omdannelse af parathion i sediment fra Høfde 42"

Transkript

1 Rapport til: Ringkjøbing Amt Anaerob omdannelse af parathion i sediment fra Høfde 42 Juni 2005

2 Anaerob omdannelse af parathion i sediment fra Høfde 42 Agern Allé Hørsholm Tlf: Fax: tta@dhi.dk Web: Klient Klientens repræsentant Ringkjøbing Amt Børge Hvidbjerg Projekt Høfde 42 Projekt nr Forfattere Trine Thorup Andersen Dato Godkendt af Torben Madsen 01 Rapport TTA TMA TMA Revision Beskrivelse Udført Kontrolleret Godkendt Dato Nøgleord Parathion Sediment Anaerob omdannelse Nedbrydningsprodukter Klassifikation Åben Intern Tilhører klienten Distribution Ringkjøbing Amt DHI: TTA/TMA/ERA Antal kopier 2 3

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 SAMMENFATNING OG KONKLUSION INDLEDNING TESTSTOF TESTMEDIUM OG SEDIMENTPRØVER Sediment Tilsatte mineraler TESTMETODE KEMISKE ANALYSER DATABEHANDLING TESTRESULTATER REFERENCER...11 BILAG A B C D UDTAGNING OG KARAKTERISERING AF SEDIMENTER RESULTATER AF KEMISKE ANALYSER BESKRIVELSE AF ANALYSEMETODER RÅDATA FRA SIMULERINGSTEST ERA/ / i

4 1 SAMMENFATNING OG KONKLUSION Nedenstående resultater er opnået ved undersøgelse af den anaerobe omdannelse af ethylparathion (EP3) i tre sedimenter udtaget ved Høfde 42. Teststoffet blev modtaget fra Cheminova A/S den 9. februar Der blev genfundet 26-62% af den tilsatte koncentration af EP3 på 5 mg/l, mens der blev målt relativt høje koncentrationer af aminoethylparathion (amino-ep3) ved teststart. Det formodes, at der er sket en hurtig abiotisk omdannelse af EP3 til amino-ep3 umiddelbart efter teststart. I biologiske testflasker sås en fuldstændig fjernelse af EP3 efter dage, mens der i abiotiske testflasker sås ca % fjernelse af EP3 efter 56 dage (i % af den målte EP3 koncentration dag 0). Halveringstider for EP3, beregnet udfra den målte EP3 koncentration ved teststart, fremgår af tabel 1.1. Tabel 1.1 Halveringstider (DT50) for EP3 i tre testserier Sediment I Sediment II Sediment III Biologisk Abiotisk Biologisk Abiotisk Biologisk Abiotisk DT50, dage 5, INDLEDNING DHI - Institut for Vand og Miljø har undersøgt den anaerobe omdannelse af ethylparathion (EP3) i tre sedimentprøver. Sedimentprøverne blev udtaget af NIRAS på tre lokaliteter ved Høfde 42, Harboøre Tange, i de anaerobe sedimentlag, som er karakteriseret ved at være stærkt reducerede, og som fremstår gråsort/sort med svovlbrintelugt. Den anaerobe omdannelse blev undersøgt ved anvendelse af principperne beskrevet i OECD Test Guideline nr. 308 Aerobic and Anaerobic Transformation in Aquatic Sediment Systems (OECD 308) /1/ med anvendelse af relevante modifikationer. De væsentligste modifikationer var som følger: Der blev anvendt tre sedimenter fra Høfde 42 med målelige koncentrationer af EP3 og nedbrydningsprodukter heraf. Der blev ikke anvendt referencestof. Testen blev udført med et vand:sediment forhold på 1:4 for at sikre fuldstændigt anaerobe forhold (OECD 308 angiver et vand:sediment forhold mellem 3:1 og 4:1). Der blev ikke lavet test af analysemetodens reproducerbarhed. ERA/ /

5 3 TESTSTOF Teststoffet blev leveret af Cheminova A/S den 9. februar Der blev leveret 700 mg i glasampul, som var nedkølet ved ankomsten. Teststof: Ethylparathion (EP3 ), analyse standard Renhed: 99,5% CAS nr.: Batch nr.: 343-BSe-9A Form: Gul væske Molekyleformel: C 10 H 14 NO 5 PS Molekylevægt: 291,3 Vandopløselighed: 12,4 mg/l ved 25 C Opløselighed i ethanol: Opløselig Log K OW : 3,2 Henry s lovkonstant: 1, atm m 3 /mol Teststoffet er stabilt ved opbevaring ved temperaturer lavere end 25 C. Teststoffet blev opbevaret ved ca. -20 C efter ankomsten til DHI og blev anvendt i test påbegyndt den 2. marts TESTMEDIUM OG SEDIMENTPRØVER 4.1 Sediment Sedimentprøver fra Høfde 42 blev udtaget af NIRAS den 8. februar Prøvetagningslokaliterne var placeret ca. 1 meter vest for boringerne V49, K og J. Nærmere beskrivelse af prøveudtagningen fremgår af bilag A. Vand og sedimentprøver blev transporteret i lukkede beholdere, som var fyldt helt op for at minimere påvirkning med ilt fra atmosfæren. Prøverne blev opbevaret ved 5-10 C under transporten. Vand- og sedimentprøverne blev leveret til DHI den 9. februar Prøverne blev opbevaret ved ca. 4 C efter ankomsten til DHI og blev anvendt i test påbegyndt den 2. marts Sedimenternes tørvægt, glødetab og partikelfordeling blev karakteriseret. Der blev lavet kimtalsbestemmelser af levende, aerobe mikroorganismer på marin agar for hvert sediment efter DS 2252, modificeret /2/. Karakteristika for de tre sedimenter fremgår af tabel 4.1 samt bilag A. ERA/ /

6 Tabel 4.1. Karakteristika for de anvendte sedimenter Sediment I Sediment II Sediment III Tørvægt, g/kg Glødetab, g/kg tørvægt 1,6 2,6 3,2 Kimtal pr. g tørvægt 9, , , * Kimtal blev bestemt ved 21 C på R2A agar. Resultatet er gennemsnittet af en dobbeltbestemmelse 4.2 Tilsatte mineraler Der blev anvendt et syntetisk næringskoncentrat bestående af deioniseret vand og mineraler, således at koncentrationen af mineraler i vandfasen var som følger (mineraler, som beskrevet i OECD Test Guideline nr. 306: Biodegradability in Seawater /2/): KH 2 PO 4 K 2 HPO 4 Na 2 HPO 4 2H 2 O NH 4 Cl CaCl 2 MgSO 4 7H 2 O FeCl 3 6H 2 O 8,50 mg/l 21,75 mg/l 33,30 mg/l 0,50 mg/l 27,50 mg/l 22,50 mg/l 0,25 mg/l Der blev desuden tilsat 5 g NaCl/l (svarende til en salinitet på ca. 5 ). 5 TESTMETODE Testen blev udført i 300 ml glasflasker med gummipropper. Testflasker og andet udstyr blev steriliseret i varmeskab ved 140 C i 3 timer inden anvendelsen. Anaerobe testopløsninger (næringskoncentrat, vand, Na 2 S, NaOH og HCl) samt pipettespidser blev autoklaveret inden brug. Der blev anvendt en testblanding af mineralberiget porevand og sediment på i alt 210 g. Der blev lavet tre parallelle testserier, en for hvert af sedimenterne I-III. Der blev fremstillet en stamopløsning af EP3 opløst i ethanol med en koncentration på 2100 mg/l. Alle trin i forsøgsopsætningen blev foretaget under N 2 -atmosfære, og de anvendte sprøjter og kanyler blev beluftet med N 2. Testflaskerne blev grundigt beluftet med kvælstof under og efter oplukning. De anaerobe testflasker blev fremstillet ved af afveje 191 g vådt sediment (160 g tørvægt) til hver flaske. Til hver testflaske blev der tilsat 500 µl stamopløsning på sedimentets overflade, svarende til en koncentration på 5 mg/kg i sediment/vand-systemet. Opløsningsmidlet blev dampet af i ca. 1 min. Herefter blev de øverste lag af sedimentet forsigtigt blandet med en spatel. I biologiske testflasker blev der tilsat 8,5 ml anaerobt næringskoncentrat og 10,5 ml anaerobt vand. Til kontrol af den abiotiske fjernelse af parathion blev der for hver testserie fremstillet en parallel testserie, hvor den mikrobielle aktivitet blev hæmmet ved tilsætning af natriumazid (NaN 3 ) i en koncentration på 20 g/kg. Til hver af de abiotiske testflasker blev tilsat 191 g vådt sediment, 8,5 ml næringskoncentrat samt 10,5 ml NaN 3 (400 g/kg). ERA/ /

7 Alle testflasker blev tilsat natriumsulfid til en koncentration på 20 g/kg (1 ml, 64,6 g/l) for at sikre tilstrækkeligt reducerende forhold i sedimenterne. Der blev således anvendt følgende testblandinger i dette studie: 1) biologiske flasker med teststof (5mg/kg) og testmedium 2) abiotiske flasker med teststof (5 mg/kg), testmedium og NaN 3 (20 g/kg) Der blev fremstillet ekstra biologiske testflasker til bestemmelse af kimtal og ph. Kimtal blev bestemt på dag 0 efter DS 2252, modificeret /3/. Der blev i alt fremstillet 117 testflasker. Figur 5.1 Testflaske Testflaskerne blev placeret horisontalt på et rystebord med en intensitet på ca. 100 rpm og inkuberet i mørke ved 10 C. Testens varighed var 56 dage. Figur 5.2 Testopstilling ERA/ /

8 Til hvert af prøvetagningstidspunkterne dag 0, 7, 14, 21, 28, 42 og 56 blev der udtaget tre replikate biologiske testflasker fra hver serie (sediment I-III) til kemisk analyse. Til hvert af prøvetagningstidspunkterne dag 0, 14, 28 og 56 blev der udtaget tre replikate abiotiske testflasker fra hver serie (sediment I-III) til kemisk analyse. Testflasker til analyse blev frosset ved -20 C indtil forsendelse. Testflaskerne blev sendt til Cheminova A/S i kølekasser med tøris henholdsvis den 4. april (prøver fra dag 0-28) og den 9. maj 2005 (prøver fra dag 42-56). Prøverne var kodet med et talsystem, således at tidspunkterne, hvor testflaskerne blev udtaget, var ukendt for Cheminova A/S, men således at samhørende replikater kunne identificeres som vist i tabel 5.1. Tabel 5.1 Mærkning af prøver til Cheminova A/S System T = 0 T = 7 T= 14 T = 21 T = 28 T = 42 T = 56 Biologisk 2, ABC 5, ABC 7, ABC 8, ABC 4, ABC 11, ABC 9, ABC Abiotisk 6, ABC 3, ABC 1, ABC 10, ABC 6 KEMISKE ANALYSER De kemiske analyser blev udført af Cheminova A/S. Følgende parametre blev analyseret: ethylparathion (EP3) diethylthiofosforsyre (EP2-syre) amino-ethylparathion (amino-ep3) paraoxon des-ethylparathion (des-ep3) (kun prøver fra dag 0, 42 og 56) For hver af de samhørende replikater A, B og C blev der udført analyse af sedimentfasen på A-prøverne og analyse af vandfasen fra B-prøverne. Der blev ikke udført analyser på C-prøverne. A-prøverne blev grundigt homogeniseret ved omrøring med en spatel, hvorefter der blev udtaget ca. 2-3 g delprøve. Delprøverne blev fortyndet med 10 ml NaCl-opløsning, hvorefter hele opløsningen blev væskeekstraheret med isopropylacetat (IPE) efter grundig omrystning i 1 min. IPE og vandfase blev herefter adskilt ved centrifugering (3000 rpm). IPE-fasen blev analyseret med GC-NPD (gaschromatograf med nitrogenphosphor detektor) for prøvens indhold af EP3, amino-ep3 og paraoxon. Resultaterne blev angivet i mg/kg vådvægt. Fra B-prøverne blev vandfasen omhældt i et dramglas, og vandprøverne blev centrifugeret i 3 min (3000 rpm). Den oprensede vandfase blev analyseret direkte for EP2-syre og des-ep3 med et LC-UV instrument. Under optøningen af prøverne gik en enkelt B- prøve tabt. Derfor blev vandfasen i et enkelt tilfælde udført på en C-prøve (bilag B). Resultaterne blev angivet i mg/l væskefase. Nærmere beskrivelse af analysemetoderne fremgår af bilag C. ERA/ /

9 7 DATABEHANDLING Halveringstider for EP3 (DT50) blev bestemt ved lineær interpolation mellem de to målepunkter, hvor 50% af den målte startkoncentration af EP3 var forsvundet. De målte koncentrationer af EP2-syre og des-ep3 blev omregnet fra mg/l væskefase til mg/kg vådvægt for hele sediment/vand-systemet (bilag D). De målte koncentrationer af EP3 og EP3-nedbrydningsprodukter blev omregnet til mmol/kg (bilag D). Da testflaskerne ud over det tilsatte EP3 (5 mg/kg) indeholdt varierende baggrundskoncentrationer af EP3 og EP3- nedbrydningsprodukter (fra prøvernes oprindelige indhold af disse stoffer), kunne en egentlig massebalance for den totale koncentration af EP3 og EP3-nedbrydningsprodukter ikke estimeres. 8 TESTRESULTATER Indledende analyser af sedimentprøverne viste, at sedimenterne I, II og III indeholdt varierende koncentrationer af EP3 (<0,02-4,9 mg/kg) og amino-ep3 (1,3-30 mg/kg). Resultaterne af de indledende analyser fremgår af bilag B. Idet sedimenterne var meget inhomogene, og da der blev analyseret på enkelte delprøver, vurderes resultaterne kun at give vejledende estimater af baggrundsindholdet af EP3 og amino-ep3 i de enkelte testflasker. Der blev observeret EP3, amino-ep3, EP2-syre og des-ep3 i både biologiske og abiotiske testflasker. Der blev ikke identificeret målelige koncentrationer af paraoxon (detektionsgrænse: 0,02 mg/kg) i testflaskerne. Resultaterne af simuleringstesten for omdannelse af EP3 i sediment (sediment I-III) fremgår af figur Figurerne angiver fjernelsen af EP3 i mmol pr. kg samt produktionen af nedbrydningsprodukter, omregnet til EP3 ækvivalenter i mmol/kg. Den tilsatte startkoncentration af EP3 på 5 mg/kg svarer til 17 mmol/kg. Rådata for simuleringstesten fremgår af bilag D. Da de kemiske analyser af henholdsvis vand og sedimentfase blev udført på enkelte delprøver af henholdsvis replikat A og B, kunne der ikke beregnes standardafvigelser på replikaterne, og halveringstider kunne ikke beregnes for de enkelte replikater i testserierne. ERA/ /

10 Sediment I EP3 biologisk Amino-EP3 biologisk EP2-syre biologisk 16 EP3 ækvivalenter, mmol/l Tid, dage Figur 8.1 Biologisk omdannelse af EP3, sediment I Sediment II EP3 biologisk Amino-EP3 biologisk EP2-syre biologisk 16 EP3 ækvivalenter, mmol/l Tid, dage Figur 8.2 Biologisk omdannelse af EP3, sediment II ERA/ /

11 Sediment III EP3 biologisk Amino-EP3 biologisk EP2-syre biologisk 16 EP3 ækvivalenter, mmol/l Tid, dage Figur 8.3 Biologisk omdannelse af EP3, sediment III Sediment I EP3 abiotisk Amino-EP3 abiotisk EP2-syre abiotisk Des-EP3 abiotisk EP3 ækvivalenter, mmol/l Tid, dage Figur 8.4 Abiotisk omdannelse af EP3, sediment I ERA/ /

12 Sediment II EP3 abiotisk Amino-EP3 abiotisk EP2-syre abiotisk Des-EP3 abiotisk EP3 ækvivalenter, mmol/l Tid, dage Figur 8.5 Abiotisk omdannelse af EP3, sediment II Sediment III EP3 abiotisk Amino-EP3 abiotisk EP2-syre abiotisk Des-EP3 abiotisk EP3 ækvivalenter, mmol/l Tid, dage Figur 8.6 Abiotisk omdannelse af EP3, sediment III Det fremgår af figur og bilag B, at de målte koncentrationer af EP3 ved teststart var væsentligt lavere end forventet, idet der kun blev genfundet mellem 26 og 62% af den tilsatte startkoncentration af EP3 på 5 mg/kg (17 mmol/kg) ved analyse af testflaskernes indhold. Derimod sås relativt høje koncentrationer af amino-ep3 (8-15 mmol/kg), samt lavere koncentrationer af EP2-syre (0,3-1,1 mmol/kg) i både biologiske og abiotiske flasker ved teststart. I de abiotiske flasker sås desuden des-ep3 (0,6-1,7 ERA/ /

13 mmol/kg) ved teststart. Det må formodes, at der sker en hurtig abiotisk omdannelse af EP3 til amino-ep3 (og eventuelt EP2-syre) i testflaskerne efter teststart, da en omfattende mikrobiel omdannelse allerede på dag 0 ikke er realistisk. Reduktion af EP3 til amino-ep3 og efterfølgende hydrolyse til bl.a. EP2-syre er en primær nedbrydningsrute for EP3 under anaerobe forhold, omend denne proces formodes at være katalyseret af mikroorganismer /4/. Under de anvendte testbetingelser var sedimenterne dog stærkt reducerede som følge af tilsætningen af natriumsulfid. De abiotiske flasker var desuden tilsat NaN 3 (20 g/kg), som ligeledes er en effektiv reduktant. Redoxforholdene i testflaskerne var således stærkt reducerede, hvilket muligvis kunne foranledige en hurtig abiotisk omdannelse af EP3. Med udgangspunkt i de målte startkoncentrationer af EP3 (t = 0) fremgår det, at koncentrationen af EP3 i de biologiske flasker faldt til under detektionsgrænsen (0,02 mg/kg) mellem dag 42 og 56 (sediment I-III). I de abiotiske flasker faldt koncentrationen af EP3 til mellem 36% og 41% af startkoncentrationen (målt ved t = 0) efter 56 dage (sediment I-III). Dette indikerer, at der foruden abiotisk omdannelse også sker en mikrobiel omdannelse af EP3 under testen. I de biologiske flasker sås stigende koncentrationer af både amino-ep3 og EP2-syre i takt med fjernelsen af EP3. I de abiotiske flasker sås en stigning i EP2-syre koncentrationen og et fald i amino-ep3 koncentration i takt med fjernelsen af EP3. De målte koncentrationer af EP3, amino-ep3, EP2-syre og des-ep3 var i nogle testflasker højere, end hvad der kunne forventes alene ud fra omdannelse af det tilsatte EP3. Dette kan enten skyldes sediment- og vandprøvernes indhold af disse stoffer, eller vanskeligheder med at udtage repræsentative delprøver af sedimenterne til analyse. I de fleste testflasker var summen af EP3 og EP3-nedbrydningsprodukter dog væsentligt lavere end den tilsatte koncentration af EP3 på 5 mg/kg, hvilket enten kan skyldes en videre omdannelse til nedbrydningsprodukter, der ikke er analyseret for, eller at stofferne ikke er blevet ekstraheret fuldstændigt fra sedimenterne. Det er derfor svært at drage sikre konklusioner om bionedbrydningen i simuleringstesten, da bidraget fra sedimenterne varierer i de forskellige flasker og da en effektiv ekstraktion af stofferne er vanskelig at opnå. Det blev forsøgt at måle ph i testflaskerne på dag 0 ved anvendelse af phindikatorpapir. Det var dog ikke muligt at aflæse ph som følge af sedimentets sortfarvning af papiret. I tabel 8.1 ses de beregnede halveringstider (DT50) for EP3 i sediment I-III for hver af de tre testserier (sediment I-III). Halveringstiderne er beregnet udfra de målte koncentrationer af EP3 ved teststart (4,4-11 mmol/kg). Nedenstående halveringstider tager derfor ikke højde for en eventuel hurtig abiotisk omdannelse i løbet af testens første dag, som kan være årsag til de lave koncentrationer af EP3, der er målt på dag 0. ERA/ /

14 Tabel 8.1 Halveringstider (DT50) for ethylparathion (EP3) Sediment I Sediment II Sediment III Biologisk Abiotisk Biologisk Abiotisk Biologisk Abiotisk DT50 (dage) 5, Resultaterne i tabel 8.1 indikerer, at fjernelsen af EP3 i de biologiske testflasker forløb relativt hurtigt med halveringstider (DT50) mellem ca. 6 og 25 dage. Fjernelsen af EP3 var dog også relativt hurtig i de abiotiske testflasker, hvor halveringstiderne var mellem 12 og 41 dage. 9 REFERENCER /1/ OECD 308 (2004): OECD Guideline for the Testing of Chemicals. Aerobic and Anaerobic Transformation in Aquatic Sediment Systems. /2/ OECD 306 (): OECD Guideline for the Testing of Chemicals: Biodegradability in Seawater. /3/ Dansk Standard 2252 (1983). Vandundersøgelse. Bestemmelse af kimtallet og fluorescerende kim ved 21 grader C i Kings agar B /4/ Aktor, H (2004). Litteraturstudie af parathions omdannelse i miljøet. Miljøstyrelsen (endnu ikke publiceret). ERA/ /

15 BILAG A Udtagning og karakterisering af sedimenter ERA/ /

16 A.1 Udtagning af sedimenter Notat Ringkjøbing Amt SEDIMENTPRØVER TIL NEDBRYDNINGSFORSØG Udtagning af vand- og sedimentprøver ved Høfde 42 Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Banegårdspladsen 6 B DK-7400 Herning Telefon Fax niras@niras.dk CVR-nr Tilsluttet F.R.I 7. februar 2005 Indledning På baggrund af en drøftelse med Torben Madsen har NIRAS udarbejdet følgende et mindre oplæg til selve udtagningen af sediment- og vandprøver til nedbrydningsforsøgene udført ved DHI. Dette oplæg er siden kommenteret af Torben Madsen og Henrik Aktor (AKTOR innovation) og NIRAS fremsender nærværende opdaterede oplæg. Placering af prøvetagningssteder Prøvetagningslokaliteterne (I til III) placeres ca. 1 meter vest for boringerne V49, K og J. Jf. figur 1. I forhold til det oprindelige forslag til placering, som fremgår af AKTOR innovations oplæg af 6. januar 2005 /1/, er det valgt at se bort fra at placere et prøvetagningssted ved boring L. Dette begrundes dels med, at adgang til denne boring ofte umuliggøres på grund af vandstanden i Vesterhavet, og dels at analyseresultat fra vandanalysen tidligst foreligger onsdag middag d. 9. januar Udtagning af sedimentprøver på lokaliteterne I til III Der etableres 1-2 nedstiksboringer (8 snegl og uforede) på hver af lokaliteterne og disse føres ned i det indskudte ler/gytjelag. Når sneglen er trukket op af hullet skrabes det yderste lag bort (afsmittet materiale), som de gennemborede lag fremstår rene. Der udtages herefter henholdsvis aerobe og anaerobe sedimentprøver. Boreteknik er drøftet med Torben Madsen, DHI, som har godkendt valget. Aerobe prøver udtages i den lyse del af sedimentet, som er beliggende umiddelbart under grundvandsspejlet Anaerobe prøver udtages fra lagserien i intervallet ca. 0,2 til 1,5 m. over det indskudte ler/gytjelag, hvor lagserien er kendetegnet ved at være meget reduceret fremstår gråsort/sort med svovlbrinte lugt. Der kan stedvis forekomme partier/horisonter i omtalte lagserie med højt indhold af organisk materiale (gytje/humus). ERA/ /

17 Tidsplan og tidsforbrug Borearbejde og udtagning af sedimentprøver kan udføres i tirsdag d. 8/2-05 og arbejdet vil kunne udføres på ca. 5 timer. Udtagning af vandprøver på hver af lokaliteterne I til III Der udtages vandprøver fra de eksisterende boringer V49, K og J, som ligger ca. 1 meter øst (opstrøms) for nedstiksboringerne. Vandprøverne udtages alle i boringer med filterinterval fra ca. 0,5 til 1,5 meter over det indskudte ler/gytjelag. I forbindelse med vandprøvetagningen måles iltindhold, temperatur, ph og redoxpotentiale. Vandprøverne udtages med in-line-filtre (0,45 micron), når ovennævnte parametre er stabile. Tidsplan og tidsforbrug De 3 vandprøver udtages samme dag, som nedstiksboringerne etableres. Vandprøvetagningen vil kræve ca. 3 timers arbejde. Prøvemængder, emballering og transport af prøver Prøvemængder og emballering af jord- og vandprøver i henhold til DHI-oplæg. /2/ Transport af prøver foregår ved vognmand Leman Jensen, Lemvig. Økonomi Aktivitet Honorar Udlæg Eksterne I alt Planlægning og koordinering Borearbejde (1) (2) og jordprøver Vandprøver (filtrerede) Transport I alt (excl. moms) (1) inkl. 1 mobilisering af tilsyn (2) inkl. ½ mobilisering af boreentreprenør Referencer /1/ Oplæg til supplerende boringsarbejde i AKTOR innovation d. 5/1-05. /2/ Aerob og Anaerob omdannelse af parathion med sediment fra Høfde 42. DHI d. 31/1-05. ERA/ /

18 A.2 Feltdata Ringkjøbing Amt SEDIMENTPRØVER TIL NEDBRYDNINGSFORSØG Feltdata for udtagning af sedimentprøver 20. juni 2005 Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Banegårdspladsen 6 B DK-7400 Herning Telefon Fax niras@niras.dk CVR-nr Tilsluttet F.R.I Sediment- og vandprøver udtaget den 8. februar I forbindelse med det et nedbrydningsforsøg med parathion har NIRAS på vegne af Ringkjøbing Amt udtaget sediment- og vandprøver fra tre lokaliteter på forstranden ved Høfde 42, Harboøre Tange. Der er således udtaget sedimentprøver ved de eksisterende boringer V48/49, J og K, mens der er udtaget vandprøver fra boringerne J og K. Boring V49 viste sig at være tilstoppet med sand. Feltarbejdet er udført som beskrevet i NIRAS oplæg af 7. februar Nedenfor fremgår en række specifikke data i forbindelse med prøvetagningen. Udtagning af vandprøver Der er udtaget vandprøver fra boring J og K svarende til lokalitet II og III, mens boring V49 var tilstoppet ved lokalitet I, jf. vedlagte bilag 1. Der er foretaget renpumpning indtil nedenstående parametre var stabile i grundvandet. Jf. tabel 1. Parameter Boring K Boring J Temperatur 6,9 6,7 ph 6,58 7,73 Iltindhold (mg/l) 3,19 2,26 Tabel 1 viser temperatur, ph og iltindhold ved udtagning af vandprøver fra boringerne J og K. I boringerne J og K er etableret 1 meter filterinterval henholdsvis 2,4-3,4 m.u.t. og 3,3-4,3 m.u.t. Beskrivelse af gennemborede lagserier Lagserie ved V48/V49 (Sedimentprøve I) M.u.t. Beskrivelse 0 0,4 Sand, mellem, tørt 0,4 3,0 Sand, mellem, stedvis lidt sten og grus, lyst, vådt 4,5 4,6 Sand, mellem, få gruskorn, sortgrå, vådt 4,6 4,8 Ler-/gytjelag ERA/ /

19 Der blev etableret 8 nedstiksboringer med ca. 1 meters indbyrdes afstand for at samle tilstrækkeligt med anaerobt sediment. Lagserie ved boring K (Sedimentprøve II) M.u.t. Beskrivelse 0 0,3 Sand, mellem, gult, tørt 0,3 4,1 Sand, mellem til groft, meget gruset og stenet, gult, vådt 4,1 4,5 Sand, mellem til groft, sortgrå, vådt 4,5 4,8 Ler-/gytjelag Der blev etableret 2 nedstiksboringer med ca. 1 meters indbyrdes afstand for at samle tilstrækkeligt med anaerobt sediment. Lagserie ved boring J (Sedimentprøve III) M.u.t. Beskrivelse 0 0,3 Sand, mellem, gult, tørt 0,3 2,8 Sand, mellem, med grus og sorte sten, gult, vådt 2,8 3,1 Sand, mellem til fin, gult, vådt 3,1 3,5 Sand, mellem til fin, gråsort, vådt 3,5 3,7 Ler-/gytjelag Der blev etableret 4 nedstiksboringer med ca. 1 meters indbyrdes afstand for at samle tilstrækkeligt med anaerobt sediment. Der er ikke udført ph-måling af sedimenter ved prøvetagning, idet det ikke var aftalt. Transport fra Høfde 42 til DHI Sediment- og vandprøver er udtaget i perioden fra 7:00 til 12:00 den 8. februar 2005 og transportfirmaet Lehmann Jensen afhentede prøverne ca. kl. 13:30 samme dag. Prøvematerialet (sediment og vand) blev under transporten opbevaret i lukkede blå plastiktromler på ladet af lastbilen, som var overdækket med presenning. Temperaturen var ca grader Celsius under transporten. Prøverne blev afleveret hos DHI den 9. februar ERA/ /

20 A.3 Karakterisering af sedimenter ERA/ /

21 ERA/ /

22 ERA/ /

23 A.4 Prøveudtagningssteder ERA/ /

24 BILAG B Rådata, kemiske analyser ERA/ /

25 B.1 Indledende analyser af sedimentprøver Prøve Dato Art Amino-EP3 EP3 iso-amino-ep3* mg/kg mg/kg mg/kg l Anaerob jord 1,3 0,5 <0,02 ll Anaerob jord 4,3 4,9 <0,02 lll Anaerob jord 30 <0,02 1,4 B.2 Analyser fra simuleringstest Paraoxon Anaerobe nedbrydningsforsøg Paranitophenol (PNF) des-ethylparathion Amino-ethyl parathion Ethyl parathion EP2-syre CAS. No Prøver mg/kg mg/kg mg/l mg/kg mg/kg mg/l Ι 1. A & B <0,02 i.a. i.a. 2,40 0,67 0,8 Ι 2. A & B <0,02 i.a. 0,2 2,09 1,51 0,8 Ι 3. A & B <0,02 i.a. i.a. 1,53 0,59 1,0 Ι 4. A & B <0,02 i.a. i.a. 2,07 0,33 1,0 Ι 5. A & B <0,02 i.a. i.a. 1,50 0,60 0,8 Ι 6. A & B <0,02 i.a. 1,9 3,22 1,49 0,8 Ι 7. A & B <0,02 i.a. i.a. 1,47 0,73 0,9 Ι 8. A & B <0,02 i.a. i.a. 1,38 0,47 0,8 I 9. A & B <0,02 i.a. <0,1 3,61 <0,02 2,8 I 10. A & B <0,02 i.a. 1,1 1,91 0,53 3,7 I 11. A & B <0,02 i.a. 0,1 3,91 0,27 3,5 II 1. A & B <0,02 i.a. i.a. 0,46 1,71 0,4 II 2. A & C <0,02 i.a. 0,2 2,30 1,29 0,2 II 3. A & B <0,02 i.a. i.a. 0,77 2,24 0,4 II 4. A & B <0,02 i.a. i.a. 2,83 0,28 0,5 II 5. A & B <0,02 i.a. i.a. 0,36 1,32 0,2 II 6. A & B <0,02 i.a. 0,7 2,44 2,12 0,3 II 7. A & B <0,02 i.a. i.a. 0,72 1,43 0,5 II 8. A & B <0,02 i.a. i.a. 1,79 1,14 0,6 II 9. A & B <0,02 i.a. <0,1 2,10 <0,02 1,7 II 10. A & B <0,02 i.a. 1,6 0,42 0,87 2,6 II 11. A & B <0,02 i.a. <0,1 2,02 <0,02 2,1 III 1. A & B <0,02 i.a. i.a. 0,87 1,76 0,9 III 2. A & B <0,02 i.a. 0,2 2,14 2,83 0,6 III 3. A & B <0,02 i.a. i.a. 1,27 2,06 0,7 III 4. A & B <0,02 i.a. i.a. 1,20 0,96 1,2 III 5. A & B <0,02 i.a. i.a. 0,43 1,94 0,9 III 6. A & B <0,02 i.a. 1,2 3,90 3,09 0,8 III 7. A & B <0,02 i.a. i.a. 1,59 1,52 0,9 III 8. A & B <0,02 i.a. i.a. 0,39 1,09 0,8 III 9. A & B <0,02 i.a. <0,1 4,02 <0,02 3,0 III 10. A & B <0,02 i.a. 1,6 0,76 1,28 3,0 III 11. A & B <0,02 i.a. <0,1 2,65 <0,02 4,1 i.a. ikke analyseret for det pågældende stof. ERA/ /

26 BILAG C Beskrivelse af analysemetoder ERA/ /

27 Cheminova A/S P.O. Box 9 DK-7620 Lemvig Denmark Phone (+45) Fax (+45) CVR-No. DK BBr Analyser af aerobe og anaerobe prøver i forbindelse med Bionedbrydningsforsøg i sediment fra Høfde 42. Analyser af sedimentprøver Spildevandslaboratoriet på Cheminova A/S har analyseret aerobe og anaerobe prøver i forbindelse med bionedbrydningsforsøg af Ethyl-parathion i sediment fra Høfde 42. Det følgende beskriver de prøveforberedelser og analysemetoder der blev anvendt i forbindelse med analyserne af sediment prøverne. Prøveforberedelse Aerobe prøver De aerobe prøver bestod af 3 sæt prøver (I, II og III). Hvert sæt indeholdte 8 prøver med 3 gentagelser (A, B og C). Ud fra de tre gentagelser blev der lavet en delprøve på ca. 100 ml med lige dele af prøverne A, B og C. Under optøningen af prøverne gik enkelte prøver tabt. Derfor består enkelte delprøver kun af to eller en prøve. Hvilke delprøver der ikke består af tre prøver fremgår af resultatskemaet. Fra delprøverne blev 20 ml af prøverne afmålt i et dramglas. De 20 ml prøve blev væske væske ekstraheret med 2 ml IPE (Iso-propyl acetat). Under væske væske ekstraktionen blev blandingen grundigt rystet 1 min. IPE og vand fasen blev adskilt ved hjælp af centrifugering (3000 rpm). IPE fasen bliver analyseret med GC-NPD for prøvens indhold af Ethyl-parathion, Amino-ethyl-parathion og Paraoxon. GC metoden er beskrevet under analysemetoder. Fra delprøverne blev 10 ml af vandprøven centrifugeret 3 min med 3000 rpm. De oprensede vandfaser blev analyseret direkte med et LC-UV instrument, for deres indhold af EP2-Syre. LC metoden er beskrevet under analysemetoder. Anaerobe prøver De anaerobe prøver blev analyseret af to gange. Først blev de 3 sæt (I, II og II) bestående af 8 prøver (1-8) med tre gentagelser (A, B og C) analyseret. Senere blev de tre sæt (I, II og III) bestående af 3 prøver (9-11) med tre gentagelser analyseret. Fra hver af de 3 gange 11 anaerobe A prøver blev ca. 2-3 g prøve afvejet i et dramglas. Inden den mindre prøve blev afvejet, blev helle A prøven grundigt homogeniseret ved omrøring med en spartel. De ca. 2-3 g prøve blev fortyndet med 10 ml af en 35 g/l NaCl opløsning. Opløsningen blev væske væske ekstraheret med 2 ml IPE efter samme fremgangsmåde som beskrevet under de aerobe prøver. IPE fasen blev analyseret med GC-NPD for prøvernes indhold af Ethyl-parathion, Amino-ethyl-parathion og Paraoxon. ERA/ /

28 Cheminova A/S P.O. Box 9 DK-7620 Lemvig Denmark Phone (+45) Fax (+45) CVR-No. DK BBr Fra de 3 gange 11 anaerobe B prøver blev vandfasen hældt over i et dramglas. Vandprøven blev centrifugeret i 3 min. med 3000 rpm. Den oprensede vandfase blev analyseret direkte med et LC-UV instrument, for dets indhold af EP2-Syre. Ni anaerobe prøver der blev analyseret for EP2-Syre blev også analyseret for indholdet af Des- Ethyl.Parathion De ni prøver var: BI2, BI6, BI9, BII2, BII6, BII9, BIII2, BIII6 og BIII9. Analysemetoder GC-NPD Analysemetode revideret udgave af AM Bestemmelse af færdigvarer i vand og slam. Apparatur og parametre anvendt af Cheminova Analyserne bliver udført på gaschromatograf med NPD (Nitrogen Phosphor detector). GC-NPD Gaschromatograf: Hewlett Packard HP 6890 med NPD HP 7694 auto sampler Integrator: HP 3365 Chemstation Series II og HP Laser Jet 5 Printer Søjle: Injektion: Kapillarsøjle, Agilent (firma), HP-1 (art), 50 m lang, 0,32 mm i.d., 1,05 µm filmtykkelse split / splitless Splitforhold: 5 : 1 Bæregas: Helium Tryk: 27 psi Detektionstemperatur: 280 C Injektiontemperatur: 200 C ERA/ /

29 Cheminova A/S P.O. Box 9 DK-7620 Lemvig Denmark Phone (+45) Fax (+45) CVR-No. DK BBr Temperaturprogram: Initial temperatur 120 C Initial time 6,0 min Level Rate ( C / Final Final time min) temp.( C) (min) , ,0 Tid per chromatogram: 27,2 min Injektionsmængde: 1 µl Fremstilling af referenceopløsning Der fremstilles en stamopløsning af rene færdigvarer(ca 1000 mg/l i ethanol). Denne stamopløsning fortyndes videre i ethanol til 2 standardopløsninger på ca 10 og ca 100 mg/l. 50 microliter standardopløsning tilsættes 4 ml IPE Isopropylacetat) og 10 ml saltvand (35 g NaCl/l) og rystes kraftigt i 30 sek. En del af IPE-fasen overføres til et injektionsglas. Denne standard analyseres og kalibreres. Fremstilling af prøveopløsning Der udtages en passende mængde prøve. Hvis prøvemængden er under 10 ml tilsættes saltvand. Der tilsættes 2 ml IPE. Prøven rystes kraftigt i hånden i 30 sek og sættes i ultralydsbad i 15 min, derefter rystes igen i 30 sek. Efter centrifugering (4000 omdr. i 3 min) overføres en del af IPE-fasen til et injektionsglas og analyseres. Se endvidere bilag 4. Beregning Ekstern standard metode Detektionsgrænse: Vandprøver: Sedimentprøver: 0,001 mg/l 0,02 mg/l ERA/ /

30 Cheminova A/S P.O. Box 9 DK-7620 Lemvig Denmark Phone (+45) Fax (+45) CVR-No. DK BBr Stoffernes retentionstid stof Ca Retentionstider /min Amino-EP3 18,38 EP3 19,36 Paraoxon 20,60 LC-UV Bestemmelse af EP2-syre i spildevandsprøver Apparatur Apparatur og parametre anvendt af Cheminova A/S: Væskechromatograf: Hewlett Packard HP 1100 forsynet med binært eluent system, autosampler og photodiode array UV-detektor. Søjle: ACE 5 AQ, 150 mm x 4.6 mm, 5 µm partikelstørrelse. Eluent: A: 10 % Buffer ph 7 i H 2 O, Milli-Q (Buffer: 5.83 g Na2HPO4 (Merck nr ) og 3.82 g KH2PO4 (Merck nr ) opløst i 1000 ml H2O (Milli-Q). B: CH 3 CN Solvent program: Min. Flow 0 100% A 1 ml/min 7,0 100% A 1 ml/min 7,5 100% A 2 ml/min 11,5 100% A 2 ml/min 12,0 100% A 3 ml/min Stop tid: 12 minutter. Post time: off Ovntemperatur: 40 C. ERA/ /

31 Cheminova A/S P.O. Box 9 DK-7620 Lemvig Denmark Phone (+45) Fax (+45) CVR-No. DK BBr Bølgelængde: Injektionsmængde: 210 nm med 550 nm som reference. 20 µl referenceopløsning hhv. prøveopløsning ifølge pkt. 2. Minutter pr. chromatogram: 15. Fremstilling af referenceopløsning og testopløsning Referencestof: EP2-Syre af kendt renhed så ren som muligt. EP2-Syre: H 5 C 2 H 5 C 2 O O P S OH Referenceopløsning: Afvej ca. 0,1 g referencestof i 10 ml 40:60 CH 3 CN:Buffer ph 7. Fra stamopløsningen afvejes 0,1 ml som opløses i 20 ml buffer ph 7. Prøveopløsning: Køres direkte. Retentionstider EP2-Syre: 7.30 minutter Verifikation af forbindelsen foretages ved hjælp af UV scan. Beregninger Ekstern standard metode. Detektionsgrænse ca. 20 ppm. ERA/ /

32 Cheminova A/S P.O. Box 9 DK-7620 Lemvig Denmark Phone (+45) Fax (+45) CVR-No. DK BBr ANALYSEMETODE Bestemmelse af Des-Ethyl-Parathion i spildevandsprøver 1. Apparatur Apparatur og parametre anvendt af Cheminova A/S: Væskechromatograf: Hewlett Packard HP 1100 forsynet med binært eluent system, autosampler og photodiode array UV-detektor. Søjle: Hibar. LiChrosorb RP-18, 5 µ, 250 mm x 4 mm med Security guard. Eluent: A: 10% buffer ph = 2,5 i H 2 O, Milli-Q (Buffer: 11,3 g H 3 PO 4 (Merck nr ) og 32,9 g KH 2 PO 4 (Merck nr ) opløst i 1000 ml H 2 O Milli-Q.) B: CH 3 CN Solvent program: Stop tid: Post time: Ovntemperatur: Bølgelængde: Injektionsmængde: Isocratisk 73% solv. A og 27% solv. B 12 minutter. off 40 C. 278 nm med 550 nm som reference. 20 µl referenceopløsning hhv. prøveopløsning ifølge pkt. 2. Minutter pr. chromatogram: 5. ERA/ /

33 Cheminova A/S P.O. Box 9 DK-7620 Lemvig Denmark Phone (+45) Fax (+45) CVR-No. DK BBr Fremstilling af referenceopløsning og testopløsning Referencestof: Des-Ethyl-Parathion af kendt renhed så ren som muligt. Des-Ethyl-Parathion: H 5 C 2 O HO P S O NO 2 Referenceopløsning: Afvej ca. 0,1 g referencestof i 10 ml CH 3 CN, stam 1. Fra stamopløsning 1 afvejes 3,5 ml som opløses i 10 ml CH 3 CN, stam 2. Fra stamopløsning 2 afvejes 0,1 ml som opløses i 10 ml H 2 O-Milli-Q Prøveopløsning: Køres direkte. 3. Retentionstider Des-Ethyl-Parathion: 3.58 minutter Verifikation af forbindelsen foretages ved hjælp af UV scan. 4. Beregninger Ekstern standard metode. Detektionsgrænse ca. 0,1 ppm. ERA/ /

34 BILAG D Rådata fra simuleringstest ERA/ /

35 D.1 Beregning af koncentrationen af EP3 og EP3-nedbrydningsprodukter i testflaskerne Testflaskernes indhold af EP3 og amino-ep3 blev målt i delprøver af testblandingen bestående af vådt sediment (A-prøver), mens testflaskernes indhold af EP2-syre og des- EP3 blev målt i delprøver af vandfasen (B-prøver). I B-prøverne blev vandfasen hældt fra efter at sedimentet havde sat sig i flaskerne. Testflaskerne indeholdt en prøvemængde på 210 g vådvægt svarende til 160 g tørvægt. Vandfasen udgjorde således 50 g. De målte koncentrationer af EP2-syre og des-ep3 (mg/l vandfase) blev omregnet til koncentrationen i hele testflasken (mg/kg vand + sediment) ved følgende beregning: mg / l [ EP2 syre / des EP3] 0,210 kg 0,05 l Koncentrationen af EP3, amino-ep3, EP2-syre og des-ep3 i testflaskerne (mg/kg) blev herefter omregnet til mmol/kg. Molvægt for stofferne fremgår herunder: EP3: amino-ep3 EP2-syre: des-ep3: 291,25 g/mol 261,27 g/mol 170,16 g/mol 263,20 g/mol D.2 Målte koncentrationer af EP3 og EP3-nedbrydningsprodukter i biologiske testflasker Sediment Stof Enhed Tid, dage I EP3 mg/kg 1,51 0,60 0,73 0,47 0,33 0,27 <0,02 II EP3 mg/kg 1,29 1,32 1,43 1,14 0,28 <0,02 <0,02 III EP3 mg/kg 2,83 1,94 1,52 1,09 0,96 <0,02 <0,02 I amino-ep3 mg/kg 2,09 1,50 1,47 1,38 2,07 3,91 3,61 II amino-ep3 mg/kg 2,30 0,36 0,72 1,79 2,83 2,02 2,10 III amino-ep3 mg/kg 2,14 0,43 1,59 0,39 1,20 2,65 4,02 I EP-2 syre mg/l 0,8 0,8 0,9 0,8 1,0 3,5 2,8 II EP-2 syre mg/l 0,2 0,2 0,5 0,6 0,5 2,1 1,7 III EP-2 syre mg/l 0,6 0,9 0,9 0,8 1,2 4,1 3,0 I des-ep3 mg/l 0,2 i.a i.a i.a i.a 0,1 <0,1 II des-ep3 mg/l 0,2 i.a i.a i.a i.a <0,1 <0,1 III des-ep3 mg/l 0,2 i.a i.a i.a i.a <0,1 <0,1 ERA/ /

36 D.3 Målte koncentrationer af EP3 og EP3-nedbrydningsprodukter i abiotiske testflasker Sediment Stof Enhed Tid, dage I EP3 mg/kg 1,49 0,59 0,67 0,53 II EP3 mg/kg 2,12 2,24 1,71 0,87 III EP3 mg/kg 3,09 2,06 1,76 1,28 I amino-ep3 mg/kg 3,22 1,53 2,40 1,91 II amino-ep3 mg/kg 2,44 0,77 0,46 0,42 III amino-ep3 mg/kg 3,9 1,27 0,87 0,76 I EP-2 syre mg/l 0,8 1,0 0,8 3,7 II EP-2 syre mg/l 0,3 0,4 0,4 2,6 III EP-2 syre mg/l 0,8 0,7 0,9 3,0 I des-ep3 mg/l 1,9 i.a i.a 1,1 II des-ep3 mg/l 0,7 i.a i.a 1,6 III des-ep3 mg/l 1,2 i.a i.a 1,6 D.4 EP3 og EP3-nedbrydningsprodukter i mmol/kg i biologiske testflasker Sediment Stof Tid, dage I EP3 5,2 2,1 2,5 1,6 1,1 0,9 <0,07 II EP3 4,4 4,5 4,9 3,9 1,0 <0,07 <0,07 III EP3 9,7 6,7 5,2 3,7 3,3 <0,07 <0,07 I amino-ep3 8,0 5,7 5,6 5,3 7, II amino-ep3 8,8 1,4 2,8 6,9 11 7,7 8,0 III amino-ep3 8,2 1,7 6,1 1,5 4, I EP-2 syre 1,1 1,1 1,3 1,1 1,4 4,9 3,9 II EP-2 syre 0,3 0,3 0,7 0,8 0,7 2,9 2,4 III EP-2 syre 0,8 1,3 1,3 1,1 1,7 5,7 4,2 I des-ep3 0,2 i.a i.a i.a i.a 0,09 <0,09 II des-ep3 0,2 i.a i.a i.a i.a <0,09 <0,09 III des-ep3 0,2 i.a i.a i.a i.a <0,09 <0,09 D.5 EP3 og EP3-nedbrydningsprodukter i mmol/kg i abiotiske testflasker Sediment Stof Tid, dage I EP3 5,1 2,0 2,3 1,8 II EP3 7,3 7,7 5,9 3,0 III EP3 11 7,1 6,0 4,4 I amino-ep3 12 5,9 9,2 7,3 II amino-ep3 9,3 3,0 1,8 1,6 III amino-ep3 15 4,9 3,3 2,9 I EP-2 syre 1,1 1,4 1,1 5,2 II EP-2 syre 0,4 0,6 0,6 3,6 III EP-2 syre 1,1 1,0 1,3 4,2 I des-ep3 1,7 i.a i.a 1,0 II des-ep3 0,6 i.a i.a 1,5 III des-ep3 1,1 i.a i.a 1,5 ERA/ /

Rapport til: Ringkjøbing Amt. Aerob omdannelse af parathion i havvand med suspenderet sediment

Rapport til: Ringkjøbing Amt. Aerob omdannelse af parathion i havvand med suspenderet sediment Rapport til: Ringkjøbing Amt Aerob omdannelse af parathion i havvand med suspenderet sediment Juni 2005 Aerob omdannelse af parathion i havvand med suspenderet sediment Agern Allé 5 2970 Hørsholm Tlf:

Læs mere

Retardation i mættet zone

Retardation i mættet zone Retardation i mættet zone Definition af retardation Når opløste forureningskomponenter transporteres igennem en jordmatrice vil der ske en sorption til jordens partikler. Resultatet bliver, at stoffronten

Læs mere

Notat UDKAST. 2. august 2005. Ringkjøbing Amt HØFDE 42. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 2. august 2005. Indholdsfortegnelse:

Notat UDKAST. 2. august 2005. Ringkjøbing Amt HØFDE 42. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 2. august 2005. Indholdsfortegnelse: Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Ringkjøbing Amt HØFDE 42 UDKAST 2. august 2005 NIRAS Banegårdspladsen 6 B DK-7400 Herning Telefon 9626 6226 Fax 9626 6225 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728

Læs mere

Androstenon-indol-skatol-protokol.

Androstenon-indol-skatol-protokol. Androstenon-indol-skatol-protokol. Indholdsfortegnelse: 1. Formål side 2 2. Teori side 2 2. Prøvebehandling side 2 3. Materialer side 2 3.1 Apparatur side 2 3.2 Kemikalier side 3 3.3 Reagenser side 3 4.

Læs mere

HØFDE 42 RESULTATER FRA CYKLUS 1

HØFDE 42 RESULTATER FRA CYKLUS 1 HØFDE 42 RESULTATER FRA CYKLUS 1 Lars Bennedsen (Rambøll) Kirsten Rügge, Lars Nissen, Torben H. Jørgensen (Cowi) Neal Durant, Leah MacKinnon (Geosyntec) Freddy S. Pedersen (Kogsgaard) Morten Bondgaard

Læs mere

Høfde 42, Harboøre Tange Rapport over undersøgelser omkring planlagt spunsvæg

Høfde 42, Harboøre Tange Rapport over undersøgelser omkring planlagt spunsvæg UDKAST 22. august 2005 Ringkjøbing Amt Høfde 42, Harboøre Tange Rapport over undersøgelser omkring planlagt spunsvæg 22. august 2005 UDKAST 22. august 2005 Ringkjøbing Amt Høfde 42, Harboøre Tange Rapport

Læs mere

Biokemisk oxygenforbrug over 5 døgn (BOD 5 ) på lavt niveau med tilsætning af N-allylthiourea

Biokemisk oxygenforbrug over 5 døgn (BOD 5 ) på lavt niveau med tilsætning af N-allylthiourea 1. Omfang og anvendelsesområde Biokemisk oxygenforbrug over 5 døgn (BOD 5 ) på lavt niveau med tilsætning af N-allylthiourea 2. udgave Godkendt: 28-05-2019 Denne metode beskriver måling af biokemisk oxygenforbrug

Læs mere

Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer. Sammenhæng. Formål. Arbejdsform: Evaluering

Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer. Sammenhæng. Formål. Arbejdsform: Evaluering 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet syrebaseteori

Læs mere

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Aggressiv carbondioxid. By- og Landskabsstyrelsen. Vurdering af analysemetodens detektionsgrænse

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Aggressiv carbondioxid. By- og Landskabsstyrelsen. Vurdering af analysemetodens detektionsgrænse By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Aggressiv carbondioxid Vurdering af analysemetodens detektionsgrænse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni 2010 Aggressiv carbondioxid Vurdering af analysemetodens

Læs mere

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Total nitrogen i vandige prøver Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Total nitrogen i vandige prøver Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Total nitrogen i vandige prøver Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport Juni 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med EN

Læs mere

Kemiøvelse 2 1. Puffere

Kemiøvelse 2 1. Puffere Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet

Læs mere

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Interferens fra chlorid ved bestemmelse af COD med analysekit

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Interferens fra chlorid ved bestemmelse af COD med analysekit By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Interferens fra chlorid ved bestemmelse af COD med analysekit By- og Landskabsstyrelsen Rapport Februar 2008 Interferens fra chlorid ved bestemmelse af

Læs mere

0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1

0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1 Titel: Klorofyl a koncentration Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stiig Markager og Henrik Fossing TA henvisninger TA. nr.: M07 Version: 1 Oprettet: 20.12.2013 Gyldig fra: 20.12.2013 Sider: 10

Læs mere

Kemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer

Kemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer Kemiøvelse 2 C2.1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug (BOD) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug (BOD) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug (BOD) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2005 Betydning af erstatning af

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3

Læs mere

Kædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12.

Kædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12. Kemi laboratorieforsøg 9.2 Anioniske surfaktanter Anioniske surfaktanter er vaskeaktive stoffer, der har en hydrofob ende og en hydrofil ende. Den hydrofile ende er negativt ladet, dvs. en anion. Da der

Læs mere

Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose

Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Det synlige formål med øvelsen er at lære, hvorledes man helt præcist kan bestemme små mængder af glucose i en vandig opløsning ved hjælp af målepipetter, spektrofotometer

Læs mere

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL Vadehavets betydning som fødekammer for dyr som muslinger, orme, snegle, fisk, fugle og sæler er uvurderlig. Årsagen til dette er den store

Læs mere

Demonstrationsprojekt med in situ basisk hydrolyse på Høfde 42

Demonstrationsprojekt med in situ basisk hydrolyse på Høfde 42 Demonstrationsprojekt med in situ basisk hydrolyse på Høfde 42 Af Morten Bondgaard Region Midtjylland, Miljø Møde med Danmarks Naturfredningsforening Thyborøn, den 22-10-2013 www.northpestclean.dk 1 Disposition

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN/ISO metoder

Betydning af erstatning af DS metoder med EN/ISO metoder By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af erstatning af DS metoder med EN/ISO metoder Farvetal Opdatering af rapport (2004) By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni 2010 Betydning af

Læs mere

Notat. Ringkjøbing Amt HØFDE 42, HARBOØRE TANGE. Beregning af forureningsmasse. 22. november Indholdsfortegnelse:

Notat. Ringkjøbing Amt HØFDE 42, HARBOØRE TANGE. Beregning af forureningsmasse. 22. november Indholdsfortegnelse: Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Banegårdspladsen 6 B DK-7400 Herning Ringkjøbing Amt HØFDE 42, HARBOØRE TANGE Telefon 9626 6226 Fax 9626 6225 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Kjeldahl nitrogen

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Kjeldahl nitrogen Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Kjeldahl nitrogen Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Total phosphor i vandige prøver Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Total phosphor i vandige prøver Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Total phosphor i vandige prøver Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport Oktober 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med

Læs mere

ANALYSERAPPORT. PCB i luft, PCB i fuge, bly i maling

ANALYSERAPPORT. PCB i luft, PCB i fuge, bly i maling Skelstedet 5, Trørød DK- 2950 Vedbæk (+45) 45662095 www.dma.nu ANALYSERAPPORT Rekvirent: A4 Arkitekter og Ingeniører A/S Gladsaxevej 104 2860 Søborg Att: Peter Tordgaard Sagsnavn/ ref: Bellmansgade 7-37

Læs mere

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Version:

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Version: Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Liselotte Sander Johansson Peter Wiberg-Larsen Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S08 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012

Læs mere

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Bioteknologi 4, Tema 8 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Formål

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Analyse af benzoxazinoider i brød

Analyse af benzoxazinoider i brød Analyse af benzoxazinoider i brød Øvelsesvejledning til kemi-delen af øvelsen. Af Stine Krogh Steffensen, Institut for Agroøkologi, AU Eleven har forberedt før øvelsen: 1. Eleven har udfyldt skemaet herunder

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006 Miljøstyrelsen Rapport April 2006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af

Læs mere

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-4 SCREENING AF SEDIMENTET I TANGE SØ NEDSTRØMS INDLØBET AF GUDENÅEN FOR INDHOLD AF TUNGMETALLER OG MILJØ- FREMMEDE STOFFER. Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og

Læs mere

NOTAT. København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369. Projekt: Klimavej

NOTAT. København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369. Projekt: Klimavej NOTAT Projekt: Klimavej Emne: Forundersøgelser Grundejerforeningen Øresund Notat nr.: 01 København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369 Reference: jkn@moe.dk Rev.:

Læs mere

Bilag 2: Situationsplan med prøvetagningspunkter. Feltarbejdet blev udført den 18. august 2010.

Bilag 2: Situationsplan med prøvetagningspunkter. Feltarbejdet blev udført den 18. august 2010. Notat Grontmij Carl Bro A/S Dusager 12 8200 Århus N Danmark T +45 82 10 51 00 F +45 8210 5155 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Byggemodning LP151, Hadsten Udtagning af supplerende jordprøver, den

Læs mere

Screening for forurening i jord, der er oplagt på Københavnsvej 326, 4000 Roskilde, matr. 6a St. Hede, Roskilde Jorder. GeoMiljø Miljørådgivning ApS.

Screening for forurening i jord, der er oplagt på Københavnsvej 326, 4000 Roskilde, matr. 6a St. Hede, Roskilde Jorder. GeoMiljø Miljørådgivning ApS. Roskilde Kommune Miljøteknisk Notat Screening for forurening i jord, der er oplagt på Københavnsvej 326, 4000 Roskilde, matr. 6a St. Hede, Roskilde Jorder. 14. november 2017 Sag: 17-07-01 / CBS GeoMiljø

Læs mere

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige

Læs mere

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Betydning af ny DS/ISO standard. By- og Landskabsstyrelsen. Total nitrogen i vandige prøver 2

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Betydning af ny DS/ISO standard. By- og Landskabsstyrelsen. Total nitrogen i vandige prøver 2 By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af ny DS/ISO standard Total nitrogen i vandige prøver 2 By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni 2010 Betydning af ny DS/ISO standard Total nitrogen

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Stine Kjær Ottsen Dato: 30. oktober 2014 QA:

Læs mere

Kemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer

Kemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer Kemiøvelse 2 C2.1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt

Læs mere

AKUT TOKSICITETSTEST MED FERSKVANDSKREBSDYRET DAPHNIA MAGNA

AKUT TOKSICITETSTEST MED FERSKVANDSKREBSDYRET DAPHNIA MAGNA Daphnia magna - Akut toksicitetstest Side 5.1 AKUT TOKSICITETSTEST MED FERSKVANDSKREBSDYRET DAPHNIA MAGNA K. Ole Kusk September 2009 Daphnia magna tilhører dyregruppen krebsdyr. Dafnie-arterne er ferskvandsorganismer,

Læs mere

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning.

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning. Bilag 1: Introduktion har afgørende betydning for det kommende afværgeprojekt ved Høfde 4. Det skyldes, at basisk hydrolyse, som er det første trin i den planlagte treatment train, foregår hurtigere, jo

Læs mere

Rapport December Miljøstyrelsen. BOD 5 på lavt niveau. Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand

Rapport December Miljøstyrelsen. BOD 5 på lavt niveau. Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand Rapport December 2000 Miljøstyrelsen BOD 5 på lavt niveau Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand Agern Allé 11 2970 Hørsholm Tel: 4516 9200 Fax: 4516 9292 E-mail:

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 5.3 Pb datering af sediment Henrik Fossing Finn Adser Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 5.3-1 Indhold 5.3 Pb datering

Læs mere

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Gundsømagle Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af

Læs mere

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Risikovurdering af udsivning fra høfdedepotet ved Harboøre Tange

Risikovurdering af udsivning fra høfdedepotet ved Harboøre Tange -- NOTAT Risikovurdering af udsivning fra høfdedepotet ved Harboøre Tange Denne risikovurdering er foretaget for udsivningen til Vesterhavet fra høfdedepotet. Vurderingen medtager de to øvrige kilder i

Læs mere

Miljøstyrelsens metodeblad nr. 1

Miljøstyrelsens metodeblad nr. 1 Notat 1. juli 2008 Miljøstyrelsens metodeblad nr. 1 Bekendtgørelse om anvendelse af aske fra forgasning og forbrænding af biomasse og biomasseaffald til jordbrugsformål. Indholdsfortegnelse 1. Bestemmelse

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Nitrat sticks AquaChek 0-50 Bilag 3 Nitrat sticks

Nitrat sticks AquaChek 0-50 Bilag 3 Nitrat sticks Notat SEGES P/S SEGES Planter & Miljø Test af måleudstyr til måling af nitrat i drænvand Ansvarlig KRP Oprettet 12-10-2016 Projekt: [3687, TReNDS] Side 1 af 5 Test af måleudstyr til måling af nitrat i

Læs mere

AFPRØVNING AF LASER INDUCED FLUORESCENS (LIF) TIL KARAKTERISERING AF OLIEFORURENING I HØJ OPLØSELIGHED

AFPRØVNING AF LASER INDUCED FLUORESCENS (LIF) TIL KARAKTERISERING AF OLIEFORURENING I HØJ OPLØSELIGHED AFPRØVNING AF LASER INDUCED FLUORESCENS (LIF) TIL KARAKTERISERING AF OLIEFORURENING I HØJ OPLØSELIGHED Civilingeniør, Søren Rygaard Lenschow, NIRAS A/S ATV Temadag 10. Marts 2014, Vingsted. Klient FBE

Læs mere

FORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD

FORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD FORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD Ryttermarksvej 1, 6000 Kolding Rekvirent: Kolding Kommune Dato: 15. marts 2013 DMR-sagsnr.: 2013-0126 Din rådgiver gør en forskel Industrivej 10A, 8680 Ry Tlf. 86 95 06 55

Læs mere

Notat vedrørende forureningsundersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding.

Notat vedrørende forureningsundersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding. Kløvkærvej 8, Kolding Side 1 Notat vedrørende forureningsundersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding. Indledning Kolding Kommune har anmodet Dansk Miljørådgivning A/S om at udføre en forureningsundersøgelse

Læs mere

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING

Læs mere

Analyse af chlor i drikkevand og bassinvand af Ulla Lund

Analyse af chlor i drikkevand og bassinvand af Ulla Lund NYT FRA 2007/3 ISSN: 1901-5437 Analyse af chlor i drikkevand og bassinvand af Ulla Lund Kemikaliet, som anvendes til farvereaktion ved bestemmelse af chlor, har vist sig at have begrænset holdbarhed. Dette

Læs mere

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

Mælkesyrebakterier og holdbarhed Mælkesyrebakterier og holdbarhed Navn: Forsøgsvejledning Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål med forsøget Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge

Læs mere

Høfde 42. NorthPestClean et demonstrationsprojekt. ENVINA Årsmøde for jord og grundvand Fredericia, den

Høfde 42. NorthPestClean et demonstrationsprojekt. ENVINA Årsmøde for jord og grundvand Fredericia, den Høfde 42 NorthPestClean et demonstrationsprojekt ENVINA Årsmøde for jord og grundvand Fredericia, den 11-10-2012 www.northpestclean.dk 1 Kemikalie deponi 1953-1961 Dumpsite (Høfde 42) Cheminova www.northpestclean.dk

Læs mere

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato:. december 2012 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 9. november 2015

Læs mere

PRØVNINGSRAPPORT. Undersøgelse af vandprøver. Udarbejdet for: Greve Vandværk Håndværkerbyen 1 2670 Greve Att.: Preben Fogd Jørgensen 2011.11.

PRØVNINGSRAPPORT. Undersøgelse af vandprøver. Udarbejdet for: Greve Vandværk Håndværkerbyen 1 2670 Greve Att.: Preben Fogd Jørgensen 2011.11. PRØVNINGSRAPPORT Undersøgelse af vandprøver Udarbejdet for: Greve Vandværk Håndværkerbyen 1 2670 Greve Att.: Preben Fogd Jørgensen 2011.11.07 Center for Mikroteknologi og Overfladeanalyse, Teknologisk

Læs mere

Måling af ph i syrer og baser

Måling af ph i syrer og baser Kemiøvelse 1 1.1 Måling af ph i syrer og baser Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 1 ved bioanalytikeruddannelsen. Øvelsen skal betragtes som en

Læs mere

Syntetisk prøve (COD Cr 247 mg O 2 /L)

Syntetisk prøve (COD Cr 247 mg O 2 /L) Notat til metodeundersøgelse af chlorid indholdets indflydelse på COD Cr bestemmelsen ifølge DS 217: 1991. (Kirsten Stuckert i samarbejde med Jill Merry) Indledning: Når en prøves COD Cr indhold bestemmes

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 25. november 2014

Læs mere

1HWWRSULP USURGXNWLRQ

1HWWRSULP USURGXNWLRQ 3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ 1HWWRSULP USURGXNWLRQ -RUGEXQGVW\SHUýðýQ ULQJVVDOWHýðýV YDQG Når en landmand høster sine afgrøder fjerner han samtidig mineraler og næringssalte fra markjorden. Det skyldes,

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse og biologisk nedbrydning: Simulering ved søjle- og batchforsøg

Demonstration af basisk hydrolyse og biologisk nedbrydning: Simulering ved søjle- og batchforsøg Bilag 10 Notat om Høfde 42, April 2009 Demonstration af basisk hydrolyse og biologisk nedbrydning: Simulering ved søjle- og batchforsøg Claus Jørgensen og Anke Oberender DHI Indhold 1 INDLEDNING 8 1.1

Læs mere

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Stabilitet af uorganiske næringssalte. By- og Landskabsstyrelsen

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Stabilitet af uorganiske næringssalte. By- og Landskabsstyrelsen By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af uorganiske næringssalte Undersøgelser i marint vand samt oversigt for alle vandtyper By- og Landskabsstyrelsen Rapport Marts 2009 Stabilitet

Læs mere

Notat. Ringkjøbing Amt HØFDE 42, HARBOØRE TANGE. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 22. november Indholdsfortegnelse:

Notat. Ringkjøbing Amt HØFDE 42, HARBOØRE TANGE. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 22. november Indholdsfortegnelse: Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Banegårdspladsen 6 B DK-7400 Herning Ringkjøbing Amt HØFDE 42, HARBOØRE TANGE Telefon 9626 6226 Fax 9626 6225 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728

Læs mere

Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier

Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Formål: at undersøge udviklingen i mængden af tilsatte patogene bakterier til hønsegødning.

Læs mere

Biotechnology Explorer

Biotechnology Explorer Biotechnology Explorer Oprensning af genomisk DNA fra plantemateriale Manual Katalog nr. 166-5005EDU explorer.bio-rad.com Oversat og bearbejdet af Birgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium, februar 2009

Læs mere

Direct Push State of The Art. Ekspertisechefer Charlotte Riis og Anders G. Christensen, NIRAS A/S

Direct Push State of The Art. Ekspertisechefer Charlotte Riis og Anders G. Christensen, NIRAS A/S Direct Push State of The Art Ekspertisechefer Charlotte Riis og Anders G. Christensen, NIRAS A/S KILDE OG FANE Styrende faktorer der skal afklares Fane område: Opløste stoffer af LNAPL/DNAPL og koncentrationer

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT. Bemærkninger vedrørende prøvetagning/ prøvehåndtering

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT. Bemærkninger vedrørende prøvetagning/ prøvehåndtering Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Styregruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium CC: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 29. november 2013 QA: Emne: Ulla Lund

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 1stx111-KEM/A-18052011 nsdag den 18. maj 2011 kl. 9.00-14.00 pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 18 spørgsmål samt 3 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af uklarhed (turbiditet) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af uklarhed (turbiditet) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af uklarhed (turbiditet) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder

Læs mere

POTENTIALET FOR OPRENSNING AF DNAPL MED ORGANO GRØN RUST

POTENTIALET FOR OPRENSNING AF DNAPL MED ORGANO GRØN RUST Danmarks Tekniske Universitet POTENTIALET FOR OPRENSNING AF DNAPL MED ORGANO GRØN RUST Kristina Kern (DTU) Karina Ayala Luis (KU life) Rasmus Jakobsen (DTU) Mette Broholm (DTU) Baggrund og formål Ufordringer

Læs mere

Sammenligning af laboratorieforsøg med kemiske og biologiske metoder til oprensning af residual fri fase under grundvandsspejlet i Kærgård plantage

Sammenligning af laboratorieforsøg med kemiske og biologiske metoder til oprensning af residual fri fase under grundvandsspejlet i Kærgård plantage Sammenligning af laboratorieforsøg med kemiske og biologiske metoder til oprensning af residual fri fase under grundvandsspejlet i Kærgård plantage Mette Christophersen, Region Syddanmark Mange medforfattere..

Læs mere

Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse

Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Anette Berrig Taastrup, 21. april 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse

Læs mere

Kuvettetest LCK 381 TOC Total organisk kulstof

Kuvettetest LCK 381 TOC Total organisk kulstof VIGTIGT NYT! Det aktuelle udgavenummer er nu angivet ved analyseproceduren eller aflæsning. Kuvettetest Princip Total kulstof () og total uorganisk kulstof () bliver gennem oxidation () eller forsuring

Læs mere

Et fedtstofs iodtal. Problemstilling. Kapitel 2: Uorganisk kemi (iodometri) R 1 CH 2 O C R 2 O R 3. H + Br Br C C Br Br

Et fedtstofs iodtal. Problemstilling. Kapitel 2: Uorganisk kemi (iodometri) R 1 CH 2 O C R 2 O R 3. H + Br Br C C Br Br Et fedtstofs iodtal Kapitel 2: Uorganisk kemi (iodometri) Problemstilling Additionsreaktionen til dobbeltbindinger mellem -atomer, 8?7, kan vises ved addition af dibrom til et fedtstof. Reaktionen benyttes

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Undersøgelse af konserveringsmetoder for kviksølv i spildevand

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Undersøgelse af konserveringsmetoder for kviksølv i spildevand Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Undersøgelse af konserveringsmetoder for kviksølv i spildevand Miljøstyrelsen Rapport September 2005 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Undersøgelse af konserveringsmetoder

Læs mere

Kemiøvelse 2 C2.1. Buffere. Øvelsens pædagogiske rammer

Kemiøvelse 2 C2.1. Buffere. Øvelsens pædagogiske rammer Kemiøvelse 2 C2.1 Buffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt

Læs mere

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø -- NOTAT Stoffer relevante for en spredningsmodel For at udvælge relevante stoffer til en spredningsmodel for Vesterhavet ved høfdedepotet er der taget udgangspunkt i de

Læs mere

Krav vedrørende Miljøprøvning og DS-mærkning gældende for INSTA-CERT certificerede PE- og PVC-rør til anvendelse for drikkevandsforsyning i Danmark.

Krav vedrørende Miljøprøvning og DS-mærkning gældende for INSTA-CERT certificerede PE- og PVC-rør til anvendelse for drikkevandsforsyning i Danmark. 2008-06-11 Krav vedrørende Miljøprøvning og DS-mærkning gældende for INSTA-CERT certificerede PE- og PVC-rør til anvendelse for drikkevandsforsyning i Danmark. Dette bilag beskriver de miljøkrav, der skal

Læs mere

Test din viden B-forløb

Test din viden B-forløb Test din viden B-forløb Har du styr på B forløbets kernestof? Nu har du lært en masse om ionforbindelser, molekylforbindelser, fældningsreaktioner, elektronegativitet, polaritet, opløselighed og mængdeberegninger

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Optimering af hydrolyseprocessen samt vurdering af nedbrydningspotentialet

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Optimering af hydrolyseprocessen samt vurdering af nedbrydningspotentialet Notat om Høfde 42, nov. 2008 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Optimering af hydrolyseprocessen samt vurdering af nedbrydningspotentialet Anke Oberender og Claus Jørgensen DHI

Læs mere

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: Styringsgruppen for By- og Landskabsstyrelsen Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 31. oktober 2007 Emne:

Læs mere

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

Mælkesyrebakterier og holdbarhed Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge holdbarheden af kød ved at: 1. Undersøge forskellen på bakterieantal

Læs mere

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Intern projekt rapport udarbejdet af Per Bjerager og Marina Bergen Jensen KU-Science, nov. 2014 Introduktion SorbiCell er et porøst engangsmodul til analyse

Læs mere

Notat om Høfde 42, december Vandretensionsforsøg. Steen Vedby DGE Group

Notat om Høfde 42, december Vandretensionsforsøg. Steen Vedby DGE Group Bilag 6 Notat om Høfde 42, december 2008 Vandretensionsforsøg Steen Vedby DGE Group Indhold 1 INDLEDNING 1 2 BESKRIVELSE AF VANDRETENTIONSFORSØGENE 2 3 RESULTATERNE AF VANDRETENTIONSFORSØGENE 4 3.1 Vandindhold

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

ANALYSE AF PARABENER I KOSMETISKE PRODUKTER

ANALYSE AF PARABENER I KOSMETISKE PRODUKTER ANALYSE AF PARABENER I KOSMETISKE PRODUKTER FORBEREDELSE TIL EKSPERIMENTET Følgende materiale læses forud for eksperimentets udførelse: Noter om kromatografi, noterne kan hentes på Kemisk Instituts hjemmeside.

Læs mere

Som substrat i forsøgene anvender vi para nitrophenylfosfat, der vha. enzymet omdannes til paranitrofenol

Som substrat i forsøgene anvender vi para nitrophenylfosfat, der vha. enzymet omdannes til paranitrofenol Enzymkinetik Introduktion I disse forsøg skal I arbejde med enzymet alkalisk fosfatase. Fosfataser er meget almindelige i levende organismer og er enzymer med relativt bred substrat specificitet. De katalyserer

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 2stx101-KEM/A-02062010 Onsdag den 2. juni 2010 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 5 opgaver med i alt 17 spørgsmål samt 1 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål

Læs mere

(Retsakter hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) RÅDET RÅDETS DIREKTIV. af 15. oktober 1984

(Retsakter hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) RÅDET RÅDETS DIREKTIV. af 15. oktober 1984 Nr L 277/ 12 De Europæiske Fællesskabers Tidende 20 10 84 II (Retsakter hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) RÅDET RÅDETS DIREKTIV af 15 oktober 1984 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

E 10: Fremstilling af PEC-solceller

E 10: Fremstilling af PEC-solceller E 10: Fremstilling af PEC-solceller Formål Formålet med forsøget er at fremstille PEC (Photo Electro Chemical) solceller ud fra vinduesruder, plantesaft, hvid maling og grafit fra en blyant. Apparatur

Læs mere

Teknisk anvisning for analyse af jordvandsprøvernes holdbarhed i landovervågningen L-04

Teknisk anvisning for analyse af jordvandsprøvernes holdbarhed i landovervågningen L-04 Teknisk anvisning for analyse af jordvandsprøvernes holdbarhed i landovervågningen Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Ruth Grant og Gitte Blicher- Mathiesen, DMU, Aarhus Universitet TA henvisninger

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed Bilag 13 Notat om Høfde 42, november 2008 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed Claus Kirkegaard DGE Group Indhold INDLEDNING 1 1.1 BAGGRUND 1 1.2 FORMÅLET MED

Læs mere

BASISK HYDROLYSE VED HØFDE 42

BASISK HYDROLYSE VED HØFDE 42 BASISK HYDROLYSE VED HØFDE 42 Diplomingeniør Eva Bang Rasmussen Diplomingeniør Majbritt Skovgaard Lauritsen Ingeniørhøjskolen i Århus ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere