Stud.med. MP, AU 07. Lektion 7. Næsens bihuler, pharynx, spiserør på hals. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 7 Side 1 af 6

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stud.med. MP, AU 07. Lektion 7. Næsens bihuler, pharynx, spiserør på hals. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 7 Side 1 af 6"

Transkript

1 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 7 Side 1 af 6 Lektion 7 Næsens bihuler, pharynx, spiserør på hals 1. næsens forskellige bihuler sinus paranasale - Sinus maxillaris kæbehulen Beliggenhed: corpus maxillae (ca. 15 ml, firesidet pyramideformet med apex i processus zygomaticus og basis mod næsehulen) Loft: tyndt Gulv: stærkt skrånende (dårligt afløb) nn. Alveolaris superiores anterior et posterior n. infraorbitalis Indmundingssted i næsehulen: hiatus semilunalis (ofte finde yderligere en accesorisk åbning) - Sinus frontalis pandehulen Beliggenhed: ligger i pandebenet lige over margo superorbitalis og næseroden, kileformet med basis nedad, strækker sig op i squama frontalis (tættest på lamina interna) n. supraorbitalis n. frontalis Indmundingssted i næsehulen: enten ved direkte udmunding i den mellemste næsegang, eller en af de forreste sibensceller er omdannet til en tragtformet kanal, infundibulum ethmoidale, hvorfra pandehulen åbner opadtil i hiatus semilunalis -Sinus sphenoidalis kilebenshulen Beliggenhed: det indre af kilebenslegemet, højre og venstre halvdel delt af tyndt, ossøst septum. Er kilebenshulen stor kan den strække sig ud i roden af alae majores, alae minores og processus pterygoideus og bagud mod pars basilaris ossis occipitalis. n. ethmoidalis posterior rr. orbitalis (V2 via gngl. Pterygopalatium)

2 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 7 Side 2 af 6 Indmundingssted i næsehulen: aperatura sinus sphenoidalis, rundt hul på hver side af kilebenslegemet forflade i recessus sphenoethmoidalis. Relation: hypofysen og n. opticus (op) Sinus cavernosus (lateralt) -Sinus ethmoidalis sibenscellerne Beliggenhed: indtager hele sidedelen af sibenet, labyrinthus ethmoidalis. Består af talrige små, tyndvæggede kamre, cellulae ethmoidales, der kommunikerer indbyrdes. Særlig stor sibenscelle findes i bulla ethmoidalis n. ethmoidalis anterior et posterior rr. orbitalis Indmundingssted i næsehulen: de forreste sibensceller munder ud på bulla etmoidalis under concha nasalis media, de bageste under concha nasalis superior (i meatus nasalis superior) 2. Hvilke af næsens bihuler har relation til orbita? Hvordan er relationerne? Sinus maxillaris: loftet i kæbehulen adskiller den fra orbita. Det er i reglen så tyndt, at slag mod øjet kan forårsage en blow-out fraktur af loftet i kæbehulen. Sinus frontalis: har en tynd væg ned til orbita (pars orbitalis ossis frontalis) Sinus ethmoidalis: lateralvæggen, lamina orbitalis (fint knogleblad, papirtyndt) adskiller sibenscellerne fra orbita 3. Hvorfor er det svært, at skelne mellem smerter stammende fra overmundens tænder og smerter fra sinus maxillaris ved bihulebetændelse? Gulvet i sinus maxillaris dannes af processus alveolaris maxillae og er meget tykt, men stærkt skrånende bagud, og gulvet ud for rødderne af 1. og 2. molar er ofter kun et tyndt lag knogle eller rødderne kan ligge direkte i relation til slimhinden. Denne nære relation betyder at betændelsestilstande nemt kan sprede sig/give smerte det ene eller andet sted. 4. Hvad er den anatomiske forklaring på at kæbehulebetændelse er den hyppigste form for bihulebetændelse? Afløbsmulighederne for betændelsesprodukter er dårlig og desuden lukkes den lille åbning i hiatus semilunaris let ved slimhindeopsvulming og af tykt sekret.

3 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 7 Side 3 af 6 5. Benævn og afgræns de tre dele af pharynx Nasopharynx (pars nasalis pharyngis): strækker sig fra basis cranii til den bløde gane, palatum molle. Loftet, fornix pharyngis skråner nedad og bagud (uden skarp grænse mellem svælg og næsehule). Hos børn finder man her Tonsilla pharyngealis, der er en stor lymfoid vævssamling (tilbagedannes ved puberteten. I midtlinien ved overgangen til bagvæggen findes et lille slimhindedivertikel bursa pharyngealis. Bagvæggen, vertikal stillet, ligger ud for atlas og dens axis Forvæggen, svarer til choanae Gulvet, palatum molle, isthmus Sidevæggen, indeholder på hver side 1-1,5 cm bag ved concha nasalis inferior, en tragtformet, oval eller trekantet åbning, ostium pharyngeum tubae auditivae. Åbningen er opadtil og bagtil omgivet af en afrundet prominerende kant, torus tubarius (fremkaldes af cartilago tubae auditivae). Kanten fortil er kort og fortaber sig ned i plica salpingopalatina, mens den bagtil er lang og stærkt prominerende og fortaber sig i plica salpinopharyngea (indeholder m. salpingopharyneus). Nedadtil begrænses ostiet af torus levatorius (skyldes m. levator veli palatini). Bagved torus tubarius ligger en dyb fure, recessus pharyngeus (dybest opadtil, strækker sig vertikalt ned og afflades i pars oralis pharyngis. Oropharynx (pars oralis pharyngis): strækker sig fra den bløde gane til overkanten af strubelåbet, epiglottis. Bagvæggen, ligger foran corpora af 2. og 3. halshvirvel, m. longus colli og m. longus capitis. Forvæggen, udgøres opadtil af åbningen til mundhulen, isthmus faucium (opadtil den bløde gane, til siderne de forreste ganebuer og nedadtil af tungeryggen) nedadtil af tungeryggen, dorsum linguae og epiglottis. Nederst i forvæggen, bagved tungen og foran epiglottis findes vallecula epiglotti, en parrede fordybning. Den afgrænses af plica glossoepoglottica mediana og plice glossoepiglottica lateralis. Sidevæggen, afgrænses af de to ganebuer, arcus palatoglossus og arcus palatopharyngeus. Laryngopharynx (pars laryngea pharyngis): når fra overkanten af strubelåget ned til et plan gennem underkanten af cartilago cricoidea. Bredest opadtil og bliver hurtigt smallere nedadtil. Forvæggen, udgøres af den slimhindebeklædte bagvæg af larynx med indgangen til struben, aditus laryngis, recessus piriformis og den slimhindebeklædte bagflade af cartilago arytenoideae og cartilago cricoidea.

4 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 7 Side 4 af 6 6. I hvilket afsnit ligger recessus piriformis, og hvorledes afgrænses dette? Recessus piriformis ligger i strubesvælget, laryngopharynx, som en afrundet fordybning på hver side af aditus laryngis; den ligger i vinklen mellem cartilago arytenoidea og plica aryepiglottica medialt, og lamina cartilaginis thyroideae og membrana thyroidea lateralt. Recessens bund krydses af en lille fold, plica n. laryngei (indeholder ramus internus laryngei superiores) 7. Hvordan er pharynx sensorisk innerveret? Slimhinden i nasopharynx innerveres sensorisk fra n. maxillaris via fossa pterygopalatinua Slimhinden i oropharynx (excl valleculae epiglottica) innerveres fra n. glossopharyngeus Laryngopharynx og valleculae epiglotticae (incl. De spredte smagsløg i dette område) forsynes fra n. vagus gennem ramus internus n. laryngei superiores. 8. Beskriv tuba auditiva med hensyn til: længde, inddeling, åbninger, relationer til ganemuskler samt funktion Det Eustachiiske rør, tuba auditiva forbinder trommehulen og svælget. Røret åbnes ved synkning og gaben og udligner trykket i mellemøret (da der her er tendens til undertryk), ved kontraktion af m. tensor veli palatini og m. salpingopharyngeus (begge har enkelte fibre der hæfter i lamina membranacea) Røret er 3-4 cm langt og rettet nedad, fremad og medialt mod svælget. Den bageste 1/3 består af et ossøst afsnit (canalis musculotubarius i fjeldbenet), og de forreste 2/3 af et cartilaginøst, de to forbindes ved isthmus tubae auditivae (1-2 mm bredt her). Tubaen udvider sig jævnt mod de to åbninger, ostium tympanicum og ostium pharyngeum tubae auditivae. Det ossøse afsnit ligger under m. tensor tympani. Det cartilaginøse afsnit er fæstnet til basis cranii langs furen (fissura sphenopetrosa) mellem alae major ossis sphenoidalis og pars petrosa ossis temporalis. Afsnittet dannes af en foldet plade hyalin brusk cartilago tubae auditivae, med en nedad åben rende. Pladen danner de to lamina, lamina medialis et lateralis (den mediale når længst ned). Lamina membranacea ligger som en bro af fibrøst væv og omdanner furen til en kanal, med spalteformet lumen. Langs lateralsiden af røret ligger m. tensor veli palatini, og svælgvæggen ligger langs medialsiden

5 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 7 Side 5 af 6 9. Redegør for beliggenheden af tonsilla palatina og dennes relationer Tonsilla palatina ligger i fossa tonsillaris, mellem de to ganebuer. Tonsillen har en øverste og en nederste pol, samt en medial og en lateral flade. Den mediale flade er fri, og ses prominerende eller affladet, den øverste del af flade er oftest indtrukket i en kløft, fossa supratonsillaris. På overfladen ses fine fordybninger, fossulae tonsillae, der fører ned i tonsilkrypterne. Den laterale flade er tilhæftet ved et inkomplet fibrøst lag, tonsilkapslen adskilt fra tonsillejet (underliggende tynde svælgmuskulatur). Lateralt for lejet ligger n. glossopharyngeus og en stor pulserende arterie (a. carotis externa eller interna, evt. a. facialis eller a. pharyngea ascendens) (Lær at tegne fig. På s. 169) 12. Hvilke relationer har oesophagus på halsen? 10. Benævn pharynxmusklerne og angiv deres innervation pharynxlevatorerne: m. stylopharyngeus - n. glossopharyngeus m. palatopharyngeus - n. vagus m. salpingopharyngeus - n. vagus pharynxkonstriktorerne: Pars cervicalis oesophagei er ca 5 cm lang. Dorsalt har den relation til m. longus colli og hvirvelsøjlen. Ventralt ligger trachea og på hver side i furen mellem trachea og oesophagus ligger nn. Laryngei recurrentes. Lateralt ligger a. carotis communis og sidelappen af skjoldbruskkirtlen. m. constrictor pharyngis superior, medius et inferior - n. vagus hæfter bagtil i raphe pharyngis

6 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 7 Side 6 af Beskriv synkningsprocessen Synkningsprocessen inddeles i tre faser: en oral, en pharyngeal og en oesophageal. Den orale fase begynder når tygning er afsluttet. Den foregår ret langsomt og manifesterer sig ved, at muskulaturen i mundhulens bund (primært mm. Mylohyoidei og styloglossi) kontraherer sig, hvorved tungen presses op mod ganen og fødebollen glider bagud mod isthmus faucium (som holdes lukket af muskulaturen i ganebuerne) I den pharyngeale fase åbnes isthmus faucium, og overtrykket i mundhulen presser straks fødebollen ned i svælget, der løftes og trækkes op om fødebollen. Samtidig lukkes isthmus pharyngonasalis ved kontraktion af mm. Tensores et levatores veli palitini (udspænder og trækker den palatum molle opad og bagud), og m. constrictor pharyngis superiores der bringer den bageste pharynxvæg i kontakt med den bløde gane. Også aditus laryngis lukkes, da de suprahyoide muskler skyder strubehovedet op og frem under tungen, hvorved epiglottis lægger sig som et låg. I den oesophegeale fase føres fødebollen videre ned ved en peristaltisk bølge der starter i pharynx (efter cricopharyngealsphincteren afslappes)

FORDØJELSESSYSTEMET HALS OG SVÆLG

FORDØJELSESSYSTEMET HALS OG SVÆLG FORDØJELSESSYSTEMET HALS OG SVÆLG HALSEN Columna vertebralis Muskler Fascier Løst bindevæv Viscera Kar Nerver Hud Spatium viscerale Halsviscera Spatium periviscerale Svælg Spiserør Strubehoved Luftrør

Læs mere

Alfabetisk nøgle til kranium

Alfabetisk nøgle til kranium Alfabetisk nøgle til kranium I denne liste kan strukturer skrevet med fed findes i skabene på museet. De øvrige strukturer findes på studiesals-kranierne A E, der kan lånes i Informationen. De store bogstaver

Læs mere

KNOGLEORIENTERING: KRANIUM

KNOGLEORIENTERING: KRANIUM 1 ANATOMI: Holdundervising Anatomisk afsnit Tandsygdomslære Odontologisk Institut, Health Henrik Løvschall, 2013 KNOGLEORIENTERING: KRANIUM INTRODUKTION ENKELTKNOGLER HULHEDER I KRANIET HULLER I KRANIET

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 1 af 10. Lektion 4. De øvre tungebensmuskler, regioner m.m.

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 1 af 10. Lektion 4. De øvre tungebensmuskler, regioner m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 1 af 10 Lektion 4 De øvre tungebensmuskler, regioner m.m. 1. (de fire suprahyoide muskle, innervation og funktion), NETTER: m. mylohyoideus: inn; r. mylohyoideus

Læs mere

Lektion 5. Spytkirtler, læber, kinder cavitas oris og ganen

Lektion 5. Spytkirtler, læber, kinder cavitas oris og ganen Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 5 ide 1 af 9 Lektion 5 pytkirtler, læber, kinder cavitas oris og ganen 1. (glandula parotidea og tilgrænsende strukturer) 25 g. ren serøs, omvendt pyramideformet,

Læs mere

Lektion 6. Tungen, tænder og næse

Lektion 6. Tungen, tænder og næse Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 6 Side 1 af 8 1. (tungemusklerne og deres innervation) Lektion 6 Tungen, tænder og næse n. hypoglossus (XII) innerverer alle tungemusklerne samt m. geniohyoideus (medbringer

Læs mere

Pupil, iris, sclera og cornea nævnes til gennemgang (men er egentlig ikke en del af ydreøjet) 2. (øjets fibrøse skelet)

Pupil, iris, sclera og cornea nævnes til gennemgang (men er egentlig ikke en del af ydreøjet) 2. (øjets fibrøse skelet) Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 1 Side 1 af 5 Lektion 1 Ydreøjet, orbita og øjeæblets muskler 1. (ydreøjet) Øjenbrynet (supercilium). Øjenlågene (palpebra sup. et inf.); palpebra inf går ned til

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 8. Larynx og trachea. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 8 Side 1 af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 8. Larynx og trachea. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 8 Side 1 af 6 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 8 Side 1 af 6 Lektion 8 Larynx og trachea 1. larynx ligger i medianplanet foran 4., 5., og 6. halshvivel. Hvilke strukturer har larynx relation til henholdsvis fortil,

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 12. Trachea, lunger og pleura. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 12. Trachea, lunger og pleura. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 6 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 6 Lektion 12 Trachea, lunger og pleura 1. På hvilket niveau ligger bifurcatio tracheae? Trachea deler sig i bronchi principalis dxt et sin i niveau med

Læs mere

Næsens og bihulernes sygdomme

Næsens og bihulernes sygdomme Næsens og bihulernes sygdomme Edith Nielsen Neuroradiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Sinus maxillaris dræneres via et ostium placeret superomedialt. 30% har yderligere et ostium inferiort

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7. Lektion 2. Øjets bindevævsapparat m.m. 2. (n. opticus forløb)

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7. Lektion 2. Øjets bindevævsapparat m.m. 2. (n. opticus forløb) Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7 Lektion 2 Øjets bindevævsapparat m.m. 1. (orbita s bindevævsapparat) Bindevævsapparatet er beklædningen der omskeder/indlejrer bulbus oculi og afgrænser

Læs mere

MUNDHULEN. Manuskript nr. 478, 479, 314. Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Århus Tandlægeskole Århus Universitet

MUNDHULEN. Manuskript nr. 478, 479, 314. Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Århus Tandlægeskole Århus Universitet MUNDHULEN Manuskript nr. 478, 479, 314 Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Århus Tandlægeskole Århus Universitet mundhulen Gennem mundspalten, der er vist med prikker,

Læs mere

Halsens bløddele og Thorax 1. Michel Bach Hellfritzsch

Halsens bløddele og Thorax 1. Michel Bach Hellfritzsch Halsens bløddele og Thorax 1 Michel Bach Hellfritzsch MR, T2-vægtet sekvens Pharynx - Svælget Pharynx Pars nasalis pharyngis: Fra basis cranii til den bløde gane. Pars oralis pharyngis: Fra den bløde

Læs mere

HOVEDETS MUSKLER. ANATOMI Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole

HOVEDETS MUSKLER. ANATOMI Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole HOVEDETS MUSKLER ANATOMI Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole disposition Generelt om muskler Tyggemuskler Ansigtsmuskler en muskel UDSPRING tilhæftning distalt på extremiteter eller

Læs mere

Rasmus Holmboe Dahl 27. juni 2014. 1 af 6

Rasmus Holmboe Dahl 27. juni 2014. 1 af 6 Muskelliste for RTQH Muskelliste til Hovedet, halsen & de indre organers anatomi lavet ud fra 10. udgave. Pensum for 3. semester anatomi. Øret muskler, 2 stk., s. 73 M. tensor tympani N. mandubularis M.

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_1 Side 1 af 7. Embryologi lektion 1 Hoved, Hals, mellemøre og ydre øre

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_1 Side 1 af 7. Embryologi lektion 1 Hoved, Hals, mellemøre og ydre øre Makroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_1 Side 1 af 7 Nerve Muskler Skelet Embryologi lektion 1 Hoved, Hals, mellemøre og ydre øre 1. Hvad består hver branchiebue af? Hver branchiebue består af en kerne

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 22. Blæren, rectum, canalis analis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 22. Blæren, rectum, canalis analis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6 Lektion 22 Blæren, rectum, canalis analis 1. Beskriv urinblærens forskellige dele. Apex fortil; afgiver lig. Umbilicale medianum mod umbilicus Fundus

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 11. Repetitionslektion

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 11. Repetitionslektion Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 11 Repetitionslektion 1. knoglerne der indgår i hjernekassen (neurokraniet) danske og latinske navne, parrede/uparrede uparrede: pandebenet os frontale

Læs mere

Muskelgrupper. Halsens muskler og bindevævsrum. halsmuskler rygmuskler bugmuskler brystmuskler ekstremitetsmuskler hovedets muskler. nr.

Muskelgrupper. Halsens muskler og bindevævsrum. halsmuskler rygmuskler bugmuskler brystmuskler ekstremitetsmuskler hovedets muskler. nr. Halsens muskler og bindevævsrum ANATOMI Henrik Løvschall, 2011 Anatomisk afsnit, TA Muskelgrupper halsmuskler rygmuskler bugmuskler brystmuskler ekstremitetsmuskler hovedets muskler Halsens muskler Hudmuskel

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 3. Ansigtets nerver og kar, kæbeled m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 3 Side 1 af 7

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 3. Ansigtets nerver og kar, kæbeled m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 3 Side 1 af 7 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 3 Side 1 af 7 Lektion 3 Ansigtets nerver og kar, kæbeled m.m. 1. (n. facialis (VII), extrakranielt) efter at have trådt ud af foramen stylomastoideum kommer n. facialis

Læs mere

Lektion 9. Gl. thyroidea, gll. Parathyroidea og halsens kar m.m.

Lektion 9. Gl. thyroidea, gll. Parathyroidea og halsens kar m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 9 Side 1 af 7 Lektion 9 Gl. thyroidea, gll. Parathyroidea og halsens kar m.m. 1. Hvilke kar og nerver har relation til glandula thyroidea? Beskriv kirtlens øvrige

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7 Lektion 21 Nyre, de øvre urinveje, binyrer 1. På hvilket niveau ligger nyrerne? Ved liggende stilling: Ved stående stilling: T12-L2 (venstre nyre lidt

Læs mere

Emneinddelte eksamensopgaver i makroskopisk anatomi

Emneinddelte eksamensopgaver i makroskopisk anatomi Makro Eksamensopgaver Side 1 af 46 Emneinddelte eksamensopgaver i makroskopisk anatomi Hjernen 1.a) Sinus durae matris er endothelbeklædte og uden klapper. Sinus saggitalis superior modtager brovenerne,

Læs mere

Den studerende forventes efter endt undervisning, selvstændigt at kunne foretage objektiv undersøgelse af mundhulen, svælget og spytkirtlerne.

Den studerende forventes efter endt undervisning, selvstændigt at kunne foretage objektiv undersøgelse af mundhulen, svælget og spytkirtlerne. Undersøgelse af mundhulen, svælget og spytkirtlerne Færdighedstræning Modul B7, Medicin, bachelor, SDU Læringsmål Den studerende forventes efter endt undervisning, selvstændigt at kunne foretage objektiv

Læs mere

a. masseterica 32 a. maxillaris 35, 38, 41 aa. temporales profundae 35 acromion 58 aditus orbitae 9 adventitia 66 alveoli dentales 3,13,14 angulus

a. masseterica 32 a. maxillaris 35, 38, 41 aa. temporales profundae 35 acromion 58 aditus orbitae 9 adventitia 66 alveoli dentales 3,13,14 angulus a. masseterica 32 a. maxillaris 35, 38, 41 aa. temporales profundae 35 acromion 58 aditus orbitae 9 adventitia 66 alveoli dentales 3,13,14 angulus mandibulae 1,5,29,36,40,42,64 anteverteret 24 antrum 15

Læs mere

3. På billederne A. ses adskillige osteocyter B. er vist myeloidt væv C. markerer (2) bruskceller D. viser (1) lymfocyter E. ses elastisk brusk

3. På billederne A. ses adskillige osteocyter B. er vist myeloidt væv C. markerer (2) bruskceller D. viser (1) lymfocyter E. ses elastisk brusk 1. Billederne viser A. perichondrium B. en del af marvhulen C. tværskårne Haver ske lameller D. udelukkende substantia compacta E. både substantia compacta og spongiosa 2. Ved chondral ossifikation A.

Læs mere

Valg af undersøgelsesmodalitet. Protokol for CT-skanning. Protokol for CT-skanning. Ledsagende læsioner. Årsager til ansigtsfrakturer

Valg af undersøgelsesmodalitet. Protokol for CT-skanning. Protokol for CT-skanning. Ledsagende læsioner. Årsager til ansigtsfrakturer Valg af undersøgelsesmodalitet Radiologisk udredning af ansigtsfrakturer CT den bedste undersøgelse til vurdering af frakturer i ansigt og kranium og kan samtidig vurdere bløddelene. Edith Nielsen Neuroradiologisk

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 20. Vena porta, pancreas og milt. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 20. Vena porta, pancreas og milt. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6 Lektion 20 Vena porta, pancreas og milt 1. Hvilke organer afgiver blod til v. portae? Mavetarmkanalen, pancreas, vesicae biliaris (galdeblæren) og milten.

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 19 Side 1 af 7. Lektion 19. Lever og galdeveje

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 19 Side 1 af 7. Lektion 19. Lever og galdeveje Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 19 Side 1 af 7 1. Beskriv leverens forskellige dele. Lektion 19 Lever og galdeveje Leveren, Hepar vejer ca. 1,5 kg (ca. 2 % LV). Den er relativt større ved fødslen.

Læs mere

ANATOMIMODULER PROTETIK OG KIRURGI

ANATOMIMODULER PROTETIK OG KIRURGI a. alveolaris inferior 17,18,22,26,57,112 a. angularis 108,109 a. auricularis posterior 67 a. auricularis profunda 112 a. buccalis 18,21,26,112,113 a. canalis pterygoidei 30 a. carotis communis 60,65,66,67,69,93,96

Læs mere

FORDØJELSESSYSTEMET - lag i mundhulen. ANATOMI Anatomisk afsnit, Afd. for Tandsygdomslære Henrik Løvschall

FORDØJELSESSYSTEMET - lag i mundhulen. ANATOMI Anatomisk afsnit, Afd. for Tandsygdomslære Henrik Løvschall FORDØJELSESSYSTEMET - lag i mundhulen ANATOMI Anatomisk afsnit, Afd. for Tandsygdomslære Henrik Løvschall GENEREL LAGDELING Tunica mucosa Tela submucosa Tunica muscularis Tunica serosa /Adventitia FORDØJELSESSYSTEMET

Læs mere

1. På farvebillede og tegning ses a) bægerceller b) en secernerende epiteloverflade c) tarmepitel d) flerradet prismatisk epitel e) ventrikelepitel.

1. På farvebillede og tegning ses a) bægerceller b) en secernerende epiteloverflade c) tarmepitel d) flerradet prismatisk epitel e) ventrikelepitel. 1. På farvebillede og tegning ses a) bægerceller b) en secernerende epiteloverflade c) tarmepitel d) flerradet prismatisk epitel e) ventrikelepitel. 2. Hvilke(t) kendetegn passer på et mucøst endestykke?

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 11. Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 11. Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7 Lektion 11 Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. 1. Angiv udstrækningen af cavitas thoracis. Cavitas thoracis strækker sig fra aperatura thoracis superior

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 24. Kar og nerver på bageste bugvæg. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 24. Kar og nerver på bageste bugvæg. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6 Lektion 24 Kar og nerver på bageste bugvæg 1. Hvilke strukturer får relation til aortas forflade? Vena cava inferior ligger opadtil anteriort (længer

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. 1573_Orto-rhino-laryngologi.indd 3 26-08-2011 13:44:11

INDHOLDSFORTEGNELSE. 1573_Orto-rhino-laryngologi.indd 3 26-08-2011 13:44:11 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 5 1 Øret: Lidt anvendt anatomi 7 2 Undersøgelse af øret 12 3 Undersøgelse af hørelsen 15 4 Høretab 24 5 Sygdomme i ydre øre 30 6 Sygdomme i øregangen 36 7 Trommehinden 45 8 Otitis

Læs mere

H. Løvschall PRÆPARATKURSUS. Anatomisk emuseum. For tandlægestuderende ved Odontologisk Institut, Health, AU

H. Løvschall PRÆPARATKURSUS. Anatomisk emuseum. For tandlægestuderende ved Odontologisk Institut, Health, AU H. Løvschall PRÆPARATKURSUS Anatomisk emuseum For tandlægestuderende ved Odontologisk Institut, Health, AU INDHOLDSFORTGNELSE Ekstra kursus om muskler Øvelse 6, tyggemuskler side 8 Øvelse 7, andre muskler

Læs mere

OBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER

OBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER OBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER FORORD Dette hæfte beskriver den oto-rhino-laryngologiske undersøgelsesteknik i ord og tegninger. Hæftet er udarbejdet af overlæge, lektor, dr.med. Søren

Læs mere

1. På billederne ses A. strøg af glat muskulatur B. bundter af tværstribede muskeltråde C. senevæv D. nerveceller E.

1. På billederne ses A. strøg af glat muskulatur B. bundter af tværstribede muskeltråde C. senevæv D. nerveceller E. 1. På billederne ses A. strøg af glat muskulatur B. bundter af tværstribede muskeltråde C. senevæv D. nerveceller E. nervetrådsbundter 2. Af alle hvide blodlegemer udgøres A. 70% af lymfocyter B. 2-4%

Læs mere

BRANCHIALAPPARATET anatomi dias programmer anatomi-forside

BRANCHIALAPPARATET anatomi dias programmer anatomi-forside BRANCHIALAPPARATET anatomi dias programmer anatomi-forside Branchialapparatet et område Branchialapparatet eller gællebueapparatet - forstås lettest, når man gør sig klart, at det har ligget indenfor et

Læs mere

Bugvæggen. Kapitel 13 Bevægeapparatets anatomi, 2. udgave

Bugvæggen. Kapitel 13 Bevægeapparatets anatomi, 2. udgave Bugvæggen Kapitel 13 Bevægeapparatets anatomi, 2. udgave Bugvæggen Bugen afgrænses ved: Opadtil: thorax Siderne: flankelinjen Nedadtil: sulcus inguinalis Midtlinjen: crista pubica og symfysen Bugvæggen

Læs mere

ANSIGTETS OG MUNDHULENS UDVIKLING

ANSIGTETS OG MUNDHULENS UDVIKLING ANSIGTETS OG MUNDHULENS UDVIKLING Mediansnit gennem hovedenden af et foster viser et mediansnit gennem hovedenden af et foster. Indgangen til den primitive mundhule (O) begrænses opadtil af pandevolden

Læs mere

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II. Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II. Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II Fredag den 14. december 2012 kl. 9-12 A. Eksamen

Læs mere

H. Løvschall PRÆPARATKURSUS. Anatomisk emuseum. For tandlægestuderende ved Odontologisk Institut, Health, AU

H. Løvschall PRÆPARATKURSUS. Anatomisk emuseum. For tandlægestuderende ved Odontologisk Institut, Health, AU H. Løvschall PRÆPARATKURSUS Anatomisk emuseum For tandlægestuderende ved Odontologisk Institut, Health, AU INDHOLDSFORTGNELSE Grundmodul Øvelse 1, tyggemuskler side 11 Øvelse 2, andre muskler af klinisk

Læs mere

Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål

Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål Februar 2012 Trachea er et ca. 10 cm langt, stift, åbentstående rør, der strækker sig fra larynx til bifurkaturen. a. Beskriv kort lagene i tracheas væg. b. Beskriv kort

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 18. Tarm og appendix vermiformis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 18 Side 1 af 8

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 18. Tarm og appendix vermiformis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 18 Side 1 af 8 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 18 Side 1 af 8 Lektion 18 Tarm og appendix vermiformis 1. Navngiv de forskellige dele af tarmen på dansk og latin. Tyndtarmen, intestinum tenue. Tolvfingertarmen,

Læs mere

1) Endotel beklæder A. bughinden B. lungealveolernes vægge C. lymfekar D. indsiden af hjertet E. bagsiden af hornhinden

1) Endotel beklæder A. bughinden B. lungealveolernes vægge C. lymfekar D. indsiden af hjertet E. bagsiden af hornhinden 1) Endotel beklæder A. bughinden B. lungealveolernes vægge C. lymfekar D. indsiden af hjertet E. bagsiden af hornhinden 2) Eksokrine kirtler inddeles på grundlag af A. cellernes størrelse B. cellernes

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 13. Pleura og hjertet 1. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 13 Side 1 af 9. 12. Hvad forstår man ved pleura?

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 13. Pleura og hjertet 1. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 13 Side 1 af 9. 12. Hvad forstår man ved pleura? Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 13 Side 1 af 9 Lektion 13 Pleura og hjertet 1 12. Hvad forstår man ved pleura? Lungesækken er en lukkede sæk, bestående af 2 blade (indre og ydre) pleura visceralis

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 1 af 5

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 1 af 5 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 1 af 5 Lektion 14 Hjertet 2 nerver, store kar m.m. 1. Gøre rede for hjertets impulsledningssystem Impulsen til hjerteslag udgår fra nodus sinuatrialis (pacemakeren).

Læs mere

Akupunktur og lidelser i bevægeapparatet

Akupunktur og lidelser i bevægeapparatet Akupunktur og lidelser i bevægeapparatet Forfatter; speciallæge i almen medicin og akupunktur Palle Rosted Faglig konsulent; speciallæge i almen medicin Annette Jørgensen Faglig konsulent; speciallæge

Læs mere

ANATOMI FOR TANDLÆGESTUDERENDE DIAGNOSTISK PRØVE III. December 18, 2019, kl i Aud.1.

ANATOMI FOR TANDLÆGESTUDERENDE DIAGNOSTISK PRØVE III. December 18, 2019, kl i Aud.1. Afdeling for Tandsygdomslære Anatomisk Afsnit Eksamensnr. ANATOMI FOR TANDLÆGESTUDERENDE DIAGNOSTISK PRØVE III December 18, 2019, kl. 13.00- i Aud.1. Testen omfatter 60 flervalgsopgaver af typen ét eller

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE. Fredag den 2. januar 2015. kl. 15.00-16.

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE. Fredag den 2. januar 2015. kl. 15.00-16. LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE Fredag den 2. januar 2015 kl. 15.00-16.30 Skriftlig prøve A. Eksamen omfatter i alt 16 spørgsmål (nummereret 1-16)

Læs mere

Os temporale og de cerebellopontine vinkler. Edith Nielsen Neuroradiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital

Os temporale og de cerebellopontine vinkler. Edith Nielsen Neuroradiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Os temporale og de cerebellopontine vinkler Edith Nielsen Neuroradiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital CT eller MR? Generelt vælges MR til retrocochleær patologi og CT til patologi i de ossøse

Læs mere

I traditionel fysioterapi har tungen aldrig fået særlig stor opmærksomhed.

I traditionel fysioterapi har tungen aldrig fået særlig stor opmærksomhed. Tungeøvelser: Der findes rigtigt mange tungeøvelser og det er almindelig kendt blandt talepædagoger og ergoterapeuter at tungemotorik har en vigtig og afgørerende rolle i forhold til tale og problemer

Læs mere

Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard Respirationsorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.

Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard Respirationsorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Respirationsorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Respirationsorganer Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre

Læs mere

Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI

Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI MAVESÆK Gaster ventriklen / ventriculus ligger ud for nederste brysthvirvler MAVESÆK ligger opad til venstre under diafragma MAVESÆK ligger i spatium

Læs mere

Visitation, forløbsbeskrivelser og kodning af rhinologiske patientforløb

Visitation, forløbsbeskrivelser og kodning af rhinologiske patientforløb Visitation, forløbsbeskrivelser og kodning af rhinologiske patientforløb For alle patienter der henvises med henblik på rhinologisk vurdering gælder følgende: Der foreligger beskrivelse af relevant undersøgelse

Læs mere

Hjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler

Hjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler Hjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler Basale hjerneganglier og capsula interna De indgår i det ekstrapyramidale system De har vigtige opgaver når det gælder kontrol af bevægelser Vigtigste

Læs mere

Columna. Columna er den grundlæggende struktur i truncus og bærer hovedet og brystkassen. Derudover beskytter columna den meget

Columna. Columna er den grundlæggende struktur i truncus og bærer hovedet og brystkassen. Derudover beskytter columna den meget Columna Columna Columna er den grundlæggende struktur i truncus og bærer hovedet og brystkassen. Derudover beskytter columna den meget sårbare rygmarv som leder vitale impulser ud til kroppens organer

Læs mere

Columna(Ryggen) Anatomi. Københavns Massageuddannelse

Columna(Ryggen) Anatomi. Københavns Massageuddannelse Columna(Ryggen) Anatomi Københavns Massageuddannelse Dagsorden Knoglepunkter og ledforbindelser Brystkassen Holdning og bevægelser i columna Anatomi Muskler Knogler Knogler Corpus vertebra Processus spinosus

Læs mere

Sinus Maxillaris. - anatomi og patologi. Anatomi. Sinus Concha nasalis Superior Medius Inferior Meatus nasi Superior Medius Inferior

Sinus Maxillaris. - anatomi og patologi. Anatomi. Sinus Concha nasalis Superior Medius Inferior Meatus nasi Superior Medius Inferior Sinus Maxillaris - anatomi og patologi Sinus Concha nasalis Superior Medius Inferior Meatus nasi Superior Medius Inferior Anatomi 1 Sinus maxillaris Undersøgelse af sinus maxillaris Palpation Gennemskylning

Læs mere

Når tårerne løber ned ad kinden

Når tårerne løber ned ad kinden Når tårerne løber ned ad kinden Tårer er vigtige for et godt syn og for at øjnene kan være sunde og raske. Men når tåre-systemet med alderen kommer ud af balance - kan der så gøres noget? Ikke for alle

Læs mere

Analgesiformer og injektionsteknik

Analgesiformer og injektionsteknik Analgesiformer og injektionsteknik Definition af injektion Ordet injektion kommer fra det latinske injicere, der betyder at kaste ind. En injektion er anbringelse af et flydende lægemiddel inde i kroppen

Læs mere

CT eller MR? Protokoller. Ydre øregang. Øregangsatresi. Ydre øregang. Os temporale og de cerebellopontine vinkler

CT eller MR? Protokoller. Ydre øregang. Øregangsatresi. Ydre øregang. Os temporale og de cerebellopontine vinkler CT eller MR? Os temporale og de cerebellopontine vinkler Generelt vælges MR til retrocochleær patologi og CT til patologi i de ossøse strukturer. Det kan være nødvendigt med begge modaliteter. Edith Nielsen

Læs mere

Muskeloversigt. M. supraspinatus

Muskeloversigt. M. supraspinatus Skulder M. supraspinatus 1 M. supraspinatus Udspring fossa supraspinata på M. supraspinatus Fæste tuberculum majus på humerus 2 M. supraspinatus Udspring fossa supraspinata på Fæste tuberculum majus på

Læs mere

Den segmentære rodirritationsdiagnose

Den segmentære rodirritationsdiagnose Den segmentære rodirritationsdiagnose Undersøgelse af L3- L4 roden L5 roden S1 roden Motorisk udfald Quadricepsparese Test om pt. kan sætte sig på hug og rejse sig igen Test hælgang med løftet forfod Dorsalfleksionsparese

Læs mere

Sanseorganer. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.

Sanseorganer. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Sanseorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Sanseorganer Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede,

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

LARYNX PHARYNX Navn og CPR-nummer CAVUM ORIS SINO-NASAL SPYTKIRTLER UKENDT PRIMÆRTUMOR

LARYNX PHARYNX Navn og CPR-nummer CAVUM ORIS SINO-NASAL SPYTKIRTLER UKENDT PRIMÆRTUMOR DAHANCA 2018 LARYNX PHARYNX Navn og CPR-nummer CAVUM ORIS SINO-NASAL SPYTKIRTLER UKENDT PRIMÆRTUMOR ON STUDY 1: larynx 2: pharynx 3: c.oris 4. sino-nasal 5: spytkirtler 6: ukendt primærtumor Institution

Læs mere

BESTILLINGSOPLYSNINGER

BESTILLINGSOPLYSNINGER BESTILLINGSOPLYSNINGER Kontakt repræsentanten for Entellus Medical i dag, og begynd at få andel i fordelene ved avancerede endagsindgreb med serien af MiniFESS kirurgiske instrumenter. Du kan afgive bestilling

Læs mere

HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER.

HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER. Svar-ark til eksamen i eksamen i modul 2.1. JUNI 2013 HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER. MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Opgave Svar 1 F 2 C 3 G 4 I 5 A 6 B 7 D

Læs mere

HJERTET - Lektion 1. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole. http://www-medlib.med.utah.edu/webpath/cvhtml/cv001.

HJERTET - Lektion 1. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole. http://www-medlib.med.utah.edu/webpath/cvhtml/cv001. HJERTET - Lektion 1 Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole Baseret på manuskript 282 / dias 083 http://www-medlib.med.utah.edu/webpath/cvhtml/cv001.html http://www.nucleusinc.com/anim

Læs mere

Bevægeapparat del 2. Cindy Ballhorn

Bevægeapparat del 2. Cindy Ballhorn del 2 1 Dagens Program: - igennem kroppens muskler og led - hoved og en del af armen 2 se side 532-536 det er kroppens overfladiske og dybe muskler vi skal igennem dem alle starter med hoved og hals 3

Læs mere

Underekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch

Underekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch Underekstremiteten Michel Bach Hellfritzsch 1 3 2 4 5 Bækkenet: Os coxae og os sacrum Articulatio coxae Femur Articulatio genus Crus Articulatio talocruralis Foden Bækkenet Ossifikationens start angivet

Læs mere

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet Program Hoften Anatomi og massagecases Københavns Massageuddannelse Knogler Led Muskler Røde flag og kontraindikationer Cases og massagegreb Os coxae Crista iliaca Spina iliaca posterior superior Spina

Læs mere

Thorakale og abdominale myogene

Thorakale og abdominale myogene Thorakale og abdominale myogene smerter Indledning Når det angår myogene smerter i nakke og ekstremiteterne, har de fleste et rimeligt kendskab hertil. Når det imidlertid drejer sig om myogene smerter

Læs mere

Nervesystemet. introduktion

Nervesystemet. introduktion Nervesystemet introduktion intro Medulla spinalis Rygmarv Hjernestammen Hjernens ventrikler Hjernens hinder Cerebrospinalvæsken Limbiske system Basale hjerneganglier Laterale ventrikler Autonome nervesystem

Læs mere

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse.

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Tekst til billede 1 Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Skeden er udvidet med et såkaldt speculum. Lige under instrumentets øverste gren ses en blomkålslignende svulst,

Læs mere

Studiespørgsmål til respirationen

Studiespørgsmål til respirationen Studiespørgsmål til respirationen 1. Giv en oversigt over respirationsorganernes funktioner 2. Beskriv lungernes opbygning og redegør for hvor i lungerne gasudveksling finder sted. 3. Hvilken funktion

Læs mere

Laparoskopisk operation for ingvinalhernie - TAPP teknik

Laparoskopisk operation for ingvinalhernie - TAPP teknik Laparoskopisk operation for ingvinalhernie - TAPP teknik doom pain Her ses et bilateralt ingvinalhernie med oment ude i den venstre brokport. I højre side er indtegnet triangle of doom og triangle of pain.

Læs mere

Sanseorganer. Asma Bashir, læge

Sanseorganer.   Asma Bashir, læge Sanseorganer www.asmabashir.com Asma Bashir, læge S ANSEORGANER R EDIGERET : J ULI 2017 AF A SMA B ASHIR, LÆGE WWW. ASMABASHIR. COM SANSEORGANER Sanseorganerne er speciliserede dele af nervesystemet. Sanserne

Læs mere

Skulder og overekstremiteten. Københavns massageuddannelse

Skulder og overekstremiteten. Københavns massageuddannelse Skulder og overekstremiteten Københavns massageuddannelse Dagsorden Knogler i overekstremiteten inkl. skulderbæltet Ledtyper samt gennemgang af skulder-, albue- og håndled Muskler i overekstremiteten inkl.

Læs mere

Nakkesmerter. Behandlingsafsnit. Indledning. Den normale bevægelighed

Nakkesmerter. Behandlingsafsnit. Indledning. Den normale bevægelighed Nakkesmerter Indledning Nakkesmerter, herunder piskesmæld, er en hyppig lidelse, og er en af de lidelser, som hyppigst bliver behandlet med akupunktur. Således fandt Bovin et al. 1994, at 34% af en population

Læs mere

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af Fordøjelsen Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår bedst muligt. De komplekse molekyler føden

Læs mere

På panoramaradiografiske optagelser uden feltindskrænkning

På panoramaradiografiske optagelser uden feltindskrænkning Den sub- og retromandibulære region på panoramaradiografiske optagelser Ib Sewerin - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

centralnervesystemet 1 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole

centralnervesystemet 1 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole centralnervesystemet 1 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole Medulla spinalis, fortykkelser N7,4 Medulla spinalis er en cylindrisk streng, en halv meter lang

Læs mere

Direkte laryngoskopi

Direkte laryngoskopi Indikation Direkte laryngoskopi Direkte laryngoskopi anvendes både i forbindelse med diagnostiske og terapeutiske procedurer Fremgangsmåde Start med palpation af ydre hals, mundbund, tonsillejre og tungebasis.

Læs mere

Albuesmerter. Biomekanik og muskel test. Den normale bevægelighed. Differentialdiagnostiske overvejelser

Albuesmerter. Biomekanik og muskel test. Den normale bevægelighed. Differentialdiagnostiske overvejelser Albuesmerter Tennisalbue er formentlig den hyppigste årsag til smerter i albuen i almen praksis og forekommer hos 1.3% af befolkningen Hunskår 1997. Den skyldes ofte inflammation af senefæsterne til m.

Læs mere

FORDØJELSESSYSTEMETS LAG GENERELT

FORDØJELSESSYSTEMETS LAG GENERELT FORDØJELSESSYSTEMETS LAG GENERELT VÆGGENES OPBYGNING n Slimhinde n Underslimhinde n Muskelkappe n Afsluttende lag VÆGGENES OPBYGNING n Tunica mucosa n Tela submucosa n Tunica muscularis n Tunica serosa

Læs mere

FORDØJELSESSYSTEMETS LAG GENERELT

FORDØJELSESSYSTEMETS LAG GENERELT FORDØJELSESSYSTEMETS LAG GENERELT VÆGGENES OPBYGNING n Slimhinde n Underslimhinde n Muskelkappe n Afsluttende lag VÆGGENES OPBYGNING n Tunica mucosa n Tela submucosa n Tunica muscularis n Tunica serosa

Læs mere

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det. Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller

Læs mere

Studiespørgsmål til hud og sanser

Studiespørgsmål til hud og sanser Studiespørgsmål til hud og sanser 1. Beskriv hudens funktioner 2. Beskriv hudens 3 lag 3. Hvilken funktion har stratum corneum? 4. I hvilket lag af epidermis finder celledelinger sted og hvor længe går

Læs mere

1) Rekonstruktion sker normalt i A. emalje B. cement C. dentin D. alveoleknogle E. pulpa

1) Rekonstruktion sker normalt i A. emalje B. cement C. dentin D. alveoleknogle E. pulpa 1) Rekonstruktion sker normalt i A. emalje B. cement C. dentin D. alveoleknogle E. pulpa 2) Primære tænder A. afslutter deres mineralisering efter fødslen B. bryder frem fra 3-6 år C. udvikles alle fra

Læs mere

Torup & Svendsen: manan.dk. Anatomi Noter:

Torup & Svendsen: manan.dk. Anatomi Noter: : Anatomi Noter: Cerebellum Diencephalon Hjernenevekerner Hjernenerver Hjernestammen Hovedts arterier Motoriske baner Nuclei basales manan.dk Cerebellum Cerebellum Generelt Cerebellum er udviklet i den

Læs mere

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Nævn kredsløbets vigtigste opgaver 2. Beskriv hjertets placering i kroppen 3. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 4. Beskriv hjertemuskulaturens

Læs mere

Oralmotorisk team Gentofte. Tværprofessionel indsats og erfaringer

Oralmotorisk team Gentofte. Tværprofessionel indsats og erfaringer Oralmotorisk team Gentofte Tværprofessionel indsats og erfaringer Baggrund og opstart af OMT Gentofte Erfaringer fra tidligere teams. Herlev Hospitals OMT. Projektansøgning fra kommunens handicappulje.

Læs mere

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse Dagsorden Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse Københavns Massageuddannelse : Art. Genus Gennemgang af lårets muskulatur Udspring, hæfte og funktion Muskelfremkaldelse PAUSE Knæskader Praktisk

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen. AALBORG UNIVERSITET ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave

Læs mere

Repetetion af 1. semester

Repetetion af 1. semester Makroskopisk anatomi, 2. sem. Bev.app rep_2 Side 1 af 44 Repetetion af 1. semester bevægeapparatet del 2 Hvirvelsøjlen s. 2 10 Ryg, Nakke og hals s. 11 19 Thorax s. 20 25 Diaphragma og bugvæggen s. 26

Læs mere