Kultur- og udviklingsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Kultur- og udviklingsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 23, 1. sal, rådhuset i Grenaa Dato: Mandag den 26. august 2013 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 17:00 Medlemmer: Lars Møller (A) Eigil Henriksen (V) Kirsten Jensen (V) Jytte Dalgaard (F) Bente Hedegaard (A) Fraværende: Norddjurs Kommune

2 Kultur- og udviklingsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Budgetopfølgning pr. ultimo juli måned 2013 for Kultur- og udviklingsudvalget Halvårsregnskab pr. 30. juni Kultur- og udviklingsudvalget Afrapportering studietur til Karlsruhe Drøftelse af forslag til landsplanredegørelse Naturparkråd til Naturpark Randers Fjord Igangsætning af planlægning for område i Auning vest for Molshuse Drifts- og samarbejdsaftale - Baunhøj Mølle Forslag til erhvervspolitik Ansøgning om udviklingsstøtte til iværksættermiljøet GameBusiness Ansøgning medfinansiering af bygge-netværk Kultur- og udviklingsudvalgets arbejdsplan Meddelelser...24 Bilagsoversigt...25 Norddjurs Kommune

3 Kultur- og udviklingsudvalget Budgetopfølgning pr. ultimo juli måned 2013 for Kultur- og udviklingsudvalget S00 13/650 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Overordnet konklusion: Drift Det forventede resultat på driften viser et mindreforbrug på 1,6 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Årets driftsbudget pr. juli viser, at der ikke forventes afvigelse, når der ses bort fra de overførte midler. For de overførte driftsmidler på 3,8 mio. kr. forventes et forbrug på 2,2 mio. kr. Anlæg På anlæg forventes et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Årsager: Drift Det forventede forbrug på overførte midler skyldes: At af de overførte beløb på nuværende tidspunkt forventes anvendt 2,2 mio. kr. i henhold til handlingsplan og aftale mellem aftaleholder og aftalegiver. Anlæg Det forventede mindreforbrug på anlæg skyldes: Anlægsprojektet vedrørende Naturpark Randers Fjord først forventes gennemført i 2014, da medfinansiering fra 1

4 Kultur- og udviklingsudvalget Nordea-fonden først er bevilget i juni 2013, hvorefter detailplanlægningen for projektet går i gang med udførelse i Opmærksomhedspunkter: Udmøntning fra puljen til multihuse og udviklingspuljen vil kunne resultere i, at budgetbeløb flyttes fra drift til anlæg, afhængig af udmøntningens formål. Forholdet vil udelukkende have budgetmæssig konsekvens for servicerammen, men ikke for kassebeholdningen. Økonomiske konsekvenser Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* Forventet tillægsbevillingsbehov (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 57,0 57,0 0,0 0,0 Overførte driftsmidler 3,8 2,2-1,6 Drift i alt 60,8 59,2-1,6 0,0 Anlæg 7,4 7,3-0,1 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at budgetopfølgningen for juli måned tages til efterretning. Bilag: 1 Åben KUU bilag til juli måneds budgetopfølgning.pdf /13 2 Åben Anlæg - budgetopfølgning juli /13 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Fraværende: Bente Hedegaard. Taget til efterretning. 2

5 Kultur- og udviklingsudvalget Halvårsregnskab pr. 30. juni Kultur- og udviklingsudvalget Ø00 13/11437 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Ifølge den kommunale styrelseslov 45a og 57, skal kommunerne udarbejde et halvårsregnskab pr. 30. juni. Halvårsregnskabet skal godkendes af kommunalbestyrelsen senest på kommunalbestyrelsens første møde i september og inden 1. behandlingen af budgettet for det kommende år. Overordnet konklusion på halvårsregnskabet for kultur- og udviklingsudvalget: Drift Det forventede resultat på driften viser et mindreforbrug på 1,6 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Årets driftsbudget pr. juni viser, at der ikke forventes afvigelse når der ses bort fra de overførte midler. For de overførte driftsmidler på 3,8 mio. kr. forventes et forbrug på 2,2 mio. kr. Anlæg På anlæg forventes et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Årsager: Drift 3

6 Kultur- og udviklingsudvalget Det forventede forbrug på overførte midler skyldes: At af de overførte beløb på nuværende tidspunkt forventes anvendt 2,2 mio. kr. i henhold til handlingsplan og aftale mellem aftaleholder og aftalegiver. Anlæg Det forventede mindreforbrug på anlæg skyldes: Anlægsprojektet vedrørende Naturpark Randers Fjord forventes først gennemført i 2014, da medfinansiering fra Nordea-fonden først er bevilget i juni 2013, hvorefter detailplanlægningen for projektet går i gang med udførelse i Opmærksomhedspunkter: Udmøntning fra puljen til multihuse og udviklingspuljen vil kunne resultere i, at budgetbeløb flyttes fra drift til anlæg, afhængig af udmøntningens formål. Forholdet vil udelukkende have budgetmæssig konsekvens for servicerammen, men ikke for kassebeholdningen. Økonomiske konsekvenser Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 57,0 57,0 0,0 Overførte driftsmidler 3,8 2,2-1,6 Drift i alt 60,8 59,2-1,6 Anlæg 7,4 7,3-0,1 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at halvårsregnskabet for kultur- og udviklingsudvalget godkendes. 4

7 Kultur- og udviklingsudvalget Bilag: 1 Åben Bilag til kultur- og udviklingsudvalget vedr. halvårsregnskab 2013.pdf /13 2 Åben Likviditetsbudget Anlæg juni /13 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Fraværende: Bente Hedegaard. Indstillingen godkendt. 5

8 Kultur- og udviklingsudvalget Afrapportering studietur til Karlsruhe S00 13/3339 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Kultur- og udviklingsudvalget i Norddjurs Kommune deltog sammen med embedsmænd i en fælles studietur til Karlsruhe fra søndag den 12. maj til tirsdag den 14. maj Studieturen havde til formål at indhente viden om og inspiration til, hvilke kommunale, regionale og statslige tiltag, der har medvirket til at skabe det vækstpotentiale for de mindre byer og omegnskommuner omkring Karlsruhe, der har været tilfældet de seneste årtier. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at afrapporteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Afrapportering /13 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Fraværende: Bente Hedegaard. Taget til efterretning. 6

9 Kultur- og udviklingsudvalget Drøftelse af forslag til landsplanredegørelse G00 13/14936 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Miljøministeriet har udsendt forslag til landsplanredegørelse i høring indtil den 27. september Landsplanredegørelsen er regeringens politiske udmelding om den fremtidige fysiske og funktionelle udvikling i landet. Samtidig afspejler redegørelsen de udfordringer, kommuner og regioner arbejder med i den fysiske planlægning Landsplanredegørelse 2013 bærer titlen Grøn omstilling nye muligheder for Danmark. Redegørelsen fortsætter linjen fra landsplanredegørelsen 2010, hvor sammenhængen til strategi for vækst introduceres. Der er dog tale om en meget omfattende indgang til temaet. Redegørelsen adresserer regeringens Vækstplan DK og inddrager de udviklingstendenser, det danske samfund undergår i disse år i et bredere perspektiv end det rent planmæssige. Udgangspunktet for strategien er de udfordringer, som Vækstplan DK identificerer. Det gælder den grønne omstilling, de internationale udfordringer, klimatilpasning, byernes udvikling, hovedstadsområdets udvikling, udfordringerne i landdistrikter og presset på det åbne land. Redegørelsen indeholder ikke nye signaler for kommunernes planlægning, men understreger sammenhængen mellem vækst og udvikling, grøn omstilling og planlægningen. Forvaltningen har udarbejdet et notat, som redegør regeringens forventning til kommunerne. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling 7

10 Kultur- og udviklingsudvalget Udviklingsdirektøren indstiller, at forslaget til landsplanredegørelse 2013 drøftes med henblik på eventuelt afgivelse af høringssvar. Bilag: 1 Åben Notat om landsplanredegørelse /13 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Drøftet, forvaltningen udarbejder et udkast til høringssvar. 8

11 Kultur- og udviklingsudvalget Naturparkråd til Naturpark Randers Fjord P20 10/9824 Åben sag Sagsgang: KUU, ØK, KB Sagsfremstilling Norddjurs Kommune samarbejder med Randers Kommune, LAG Randers, LAG Djursland, Visit Randers og Destination Djursland om etablering af Naturpark Randers Fjord i henhold til Friluftsrådets godkendelsesordning for naturparker. For at blive godkendt som naturpark under Friluftsrådets godkendelsesordning er ét af vilkårene, at der nedsættes et naturparkråd. Projektets styregruppe har følgende forslag til naturparkrådets sammensætning: 2 politikere en udvalgsformand fra hver af de to kommuner fra relevant udvalg. Udvalgsformændene varetager formelt udvalgsformandsposten på skift. 1 repræsentant fra hver af de to landboforeninger: Kronjyllands Landboforening og Djursland Landboforening 1 repræsentant fra hver af de to turismeorganisationer: VisitRanders Destination Djursland 1 repræsentant fra hver af de to kommuners grønne råd 1 repræsentant fra hver af de to kommuners LAG er: LAG Randers og LAG Djursland 2 fra støtteforeningen af frivillige, idet det forventes, at der meget snart dannes en støtte/venneforening for de frivillige i Naturpark Randers Fjord 1 fra Museum Østjylland 1 fra Friluftsrådet 1 fra Region Midtjylland 2 fra erhvervslivet en fra hver af de 2 kommuner udpeget af erhvervsråd 1 fra Randers Havn Når kommunalbestyrelsen har godkendt sammensætning af naturparkrådet, vil rådet efterfølgende blive sammensat, sådan at der kan indsendes ansøgning til Friluftsrådet om at blive godkendt som pilotprojekt. Såfremt sammensætningen af rådet kan godkendes, bedes der taget stilling til, hvem der skal repræsentere Naturparkrådet fra Norddjurs Kommunes kommunalbestyrelse. 9

12 Kultur- og udviklingsudvalget Økonomiske konsekvenser Ingen Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at 1. sammensætningen af naturparkrådet godkendes 2. kultur- og udviklingsudvalget peger på en repræsentant fra Norddjurs Kommunes kommunalbestyrelse til Naturparkrådet. Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Sammensætningen af naturparkrådet godkendes, dog ønsker Bente Hedegaard tilføjet protokollen, at der bør være en repræsentant i rådet, så Kyst og Fjordcentrets bestyrelse er direkte repræsenteret. Formanden for kultur og udviklingsudvalget er repræsentant fra Norddjurs Kommune. 10

13 Kultur- og udviklingsudvalget Igangsætning af planlægning for område i Auning vest for Molshuse G00 13/4699 Åben sag Sagsgang: KUU, ØK og KB Sagsfremstilling Ejeren af arealet anmoder om at få igangsat planlægning for et område vest for Molshuse i Auning med henblik på at inddrage arealet i byzone og til boligformål. Arealet er på ca. 4,7 ha, hvoraf en del indeholder en eksisterende ejendom og en del er registeret som lavbundsareal, som ikke kan anvendes til boligbebyggelse. Den del, der er registreret som lavbundsareal kan anvendes til grønt område og til etablering af jordvarmeanlæg. Forvaltningen vurderer, at arealet angivet med lyserød og blå streg på ovenstående kort kan inddrages i byzone til boligformål, da det støder op til eksisterende boligareal. Arealet er endvidere af en størrelse og beliggenhed, der ikke kræver kommunal investering i ny infrastruktur. Økonomiske konsekvenser Ingen 11

14 Kultur- og udviklingsudvalget Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at der igangsættes planlægning i form af kommuneplantillæg til kommuneplan 09 samt lokalplan med henblik på at inddrage området i byzone til fremtidig anvendelse til boligformål. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at 1. Planlægningen for nyt boligområde vest for Molshuse i Auning, Matrikelnr. Xx inddrages gennem kommuneplantillæg og lokalplan inddrages i byzone til boligformål. 2. Ejeren af arealet udformer selv kommuneplantillæg og lokalplan i dialog med udviklingsforvaltningen. Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Indstillingen tiltrædes. 12

15 Kultur- og udviklingsudvalget Drifts- og samarbejdsaftale - Baunhøj Mølle G00 09/2656 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Kultur- og udviklingsudvalget har med virkning fra 1. januar 2008 indgået en drifts- og samarbejdsaftale med møllelauget for Baunhøj Mølle om vilkår og betingelser for driften af Baunhøj Mølle. Aftalen er revideret pr. 1. januar Der er behov for en ny tilpasning af aftalens bestemmelser primært afsnit 5 om møllelauget og afsnit 6 om opgaver. Repræsentanter for møllelauget og udviklingsforvaltningen har derfor udarbejdet vedlagte forslag til en revideret aftale til ikrafttrædelse 1. januar Forslaget indeholder desuden nogle rent redaktionelle ændringer. Møllelauget nedsættes af kultur- og udviklingsudvalget fra starten af hver ny valgperiode for kommunalbestyrelsen. Det nuværende møllelaug består af 1 formand udpeget af kultur- og udviklingsudvalget efter indstilling fra udviklingsdirektøren, 2 repræsentanter valgt af Grenaa Kunst- og Musikforening, og 2 repræsentanter valgt af Kulturelt Samvirke. Forslaget til ny aftale indeholder en udvidelse af møllelauget fra 5 til 7 medlemmer, således at mølleren og 1 repræsentant valgt af og blandt de frivillige som hidtil har haft observatørstatus indgår i møllelauget. Endvidere er fordeling af opgaverne mellem møllelaug, møller og møllesvende, kustoder og Norddjurs Kommune tilpasset udviklingen siden Møllelauget har den 5. august 2013 godkendt forslaget til ændring af drifts- og samarbejdsaftalen. Økonomiske konsekvenser Ingen. 13

16 Kultur- og udviklingsudvalget Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at forslaget til revideret drifts- og samarbejdsaftale mellem Norddjurs Kommune og Baunhøj Mølle godkendes med virkning fra 1. januar Bilag: 1 Åben Drifts- og samarbejdsaftale - august /13 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Indstillingen godkendt. 14

17 Kultur- og udviklingsudvalget Forslag til erhvervspolitik P22 13/8051 Åben sag Sagsgang: KUU, ØK, KB Sagsfremstilling Norddjurs Kommune har medio 2012 igangsat en proces i forbindelse med revidering af erhvervspolitikken for Norddjurs Kommune. I processen har Norddjurs Erhvervspanel drøftet revisionen af erhvervspolitikken og give konkrete forslag til denne og LB-Analyse har bidraget med fakta og baggrundsmateriale. Formålet med erhvervspolitikken er at sætte rammerne for den erhvervspolitiske indsats i de kommende år og bygger på tre sæt kilder: Analyse af data, fakta og oplysninger fra eksisterende rapporter og materialer. Workshop og dialog med erhvervslivets parter, dels i regi af Norddjurs Erhvervspanel og dels på åben workshop. Rådgivning: Faglig vurdering af de muligheder, forslag og handlingsalternativer fremkommet i processen. Erhvervspolitikkens målsætninger tager udgangspunkt i Norddjurs Kommunes udviklingsstrategi, hvor hovedsporerne for den erhvervspolitiske indsats er lagt. Erhvervspolitikken præciserer hovedsporerne og skal følges op af en treårige handlingsplan med konkrete mål. Erhvervspolitikken er opdelt i en række afsnit: Erhvervsstrukturen i Norddjurs Kommune Det erhvervsmæssige udgangspunkt rummer både udfordringer og muligheder for den fortsatte udvikling i Norddjurs kommune. Det Østjyske bybånd giver adgang til højtuddannet arbejdskraft, uddannelsesmuligheder og muligheder for synergi med virksomheder i vækst samtidig med en fortsat fokusering på lokale virksomheders vilkår og muligheder. 15

18 Kultur- og udviklingsudvalget Specialisering indenfor en række brancher giver fremtidsmuligheder, såfremt denne udvikling kan fastholdes. Erhvervsmæssige fokusområde Fokusområderne tager udgangspunkt i de styrker og muligheder, der findes i Norddjurs Kommune. Fokusområderne er erhvervsområder, hvor Norddjurs har en stærk position. Det er også erhvervsmæssige styrker, hvor der er en positiv udvikling i gang, der rummer muligheder for fremtiden. Det gælder indenfor energi og miljø, turisme, transport og fødevarer. De erhvervspolitiske fyrtårne Et afgørende element i erhvervspolitikken er at sikre, at alle virksomheder i Norddjurs Kommune har gode vilkår for at udvikle sig. Det kan gøres ved at have tilstrækkelige og rigtigt beliggende erhvervsarealer i forhold til udviklingsmuligheder, en god og sammenhængende infrastruktur, sammenhængende og fleksibel erhvervsservice, veluddannet arbejdskraft og adgang til basal og specialiseret vejledning af høj kvalitet. Derudover har erhvervspolitikken særlig fokus på at understøtte den positive udvikling på Grenaa Havn, omkring Havets Hus samt at landdistrikternes erhvervsudviklingspotentiale bliver realiseret. Økonomiske konsekvenser Ingen Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at erhvervspolitikken sendes i høring hos de stående udvalg og i erhvervs- og arbejdsmarkedets organisationer på Djursland. Bilag: 1 Åben Forslag til erhvervspolitk /13 16

19 Kultur- og udviklingsudvalget Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Indstillingen tiltrædes med de faldne bemærkninger. 17

20 Kultur- og udviklingsudvalget Ansøgning om udviklingsstøtte til iværksættermiljøet GameBusiness Ø39 13/14604 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling GameBusiness søger Norddjurs Kommune om kr. i tilskud til udviklingsaktiviteter i forbindelse med etablering af et iværksættermiljø på GD-grunden i Grenaa for unge itvirksomheder inden for spilindustrien. Midlerne skal anvendes til at opbygge organisationen bag foreningen. GameBusiness er etableret som en forening, der skal understøtte spil-iværksættere både med rådgivning og med faciliteter. Foreningen har sponsorer og medlemmer fra det lokale erhvervsliv på Djursland. GameBusiness arbejder målrettet for at få skabt et særligt iværksættermiljø på GD-grunden i Grenaa, som spil-iværksættere vil betragte som landets bedste og mest efterspurgte miljø. GD skal i fremtiden stå for Game Development Målet er, at Grenaa bliver stedet for udvikling at computerspil således, at kloge virksomheder flytter fra København og andre steder til Grenaa for på denne måde at kunne være, hvor talenterne udklækkes. Iværksættermiljøet er etableret i forbindelse med Viden Djurs it-uddannelser inden for spil. Der er i dag etableret 5 virksomheder, og målet er, at der over en 3-årig periode etableres 10 virksomheder i takt med, at nye hold af spiludviklere færdiguddannes og er klar til at vælge vejen som iværksætter.. VidenDjurs har med etableringen af nye uddannelser inden for IT vist, at det er muligt at etablere landsdækkende uddannelser, såfremt man finder den rigtige niche og uddannelserne tiltrækker i dag over 200 studerende fra hele landet. 18

21 Kultur- og udviklingsudvalget IT-uddannelserne på VidenDjurs er rettet mod spilindustrien, som er i betydelig vækst over hele verden. Uddannelserne supplerer de videregående uddannelse i IT på Aarhus Universitet ved at levere den mere håndværksbetonede del af arbejdsstyrken i forhold til spilindustrien. VidenDjurs har indbygget uddannelse i iværksætteri i uddannelse. Økonomiske konsekvenser Det kan oplyses, at udviklingspuljens uforbrugte budgetbeløb den 16. august 2013 udgør 1,4 mio. kr. Herudover er medfinansiering af projektet Porten til Naturpark Randers Fjord under politisk behandling med 0,5 mio. kr., finansieret af puljen. Udmøntning fra puljen til driften inden for eget udvalg, resulterer i en budgetomplacering og har ingen konsekvenser for servicerammen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at der ydes et tilskud til udvikling af GameBusiness på kr. fra udviklingspuljen. Bilag: 1 Åben ansøgning om udviklingsstøtte til GameBusiness - ansøgning_norddjurs_juli_2013.docx 99648/13 Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at der bevilges kr. fra udviklingspuljen i tilskud til udvikling af GameBusiness. Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Lars Møller erklæret inhabil og deltog ikke i behandlingen af dette punkt. Bevillingen godkendt. 19

22 Kultur- og udviklingsudvalget Ansøgning medfinansiering af bygge-netværk A00 10/1130 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Væksthus Midtjylland disponerer i perioden over 4,0 mio. kr. årligt til fokuserede erhvervsservicetiltag for unge virksomheder under 3 år. Puljen skal investeres i lokalforankrede erhvervstiltag, der sigter på at videreudvikle lokale styrkepositioner. Norddjurs Kommune har tidligere modtaget bevillinger fra denne pulje til indsatserne Havets Muligheder, KreaFabrikken og Games R Us. I Business Region Aarhus arbejder kommunerne herudover sammen om en indsats for unge fremstillingsvirksomheder. Initiativerne, som opnår medfinansiering fra den fokuserede erhvervsindsats, skal være i overensstemmelse med den enkelte kommunes erhvervspolitiske strategi. Der kan bevilges tilskud på op til 0,5 mio. kr. pr. fokuseret erhvervsserviceforløb pr. år. Tilskuddet kan kun bevilges, hvis der gives tilsvarende kommunal medfinansiering. Djurs Wind Power har for Norddjurs Kommune udarbejdet en ansøgning til Væksthus Midtjylland med særlig fokus på energirenovering og opstart af byggenetværk. Det primære indhold i inititiativet er kompetenceudvikling af unge virksomheder i tæt samarbejde med VidDjurs. En kompetenceudvikling, der vil klæde unge virksomheder indenfor byggesektoren endnu bedre på til at blive en del af et bygge-netværk. Målet er, at netværkets virksomheder vil medvirke til at skabe vækst og beskæftigelse i Norddjurs Kommune. Forløbet tilbyder 15 virksomheder under 3 år at gennemgå kompetenceudvikling for både ledelse og medarbejdere. 8 virksomheder under 3 år tilbydes delaktiviteter herunder netværksaktiviteter. og 10 virksomheder under 3 år inviteres til deltagelse ad hoc i seminarer og fælles aktiviteter. Aktiviteterne har særlig fokus på forretningsudvikling, energioptimering, salg og mersalg, effektivisering og organisering, Lean in house, kommunikation og markedsføring, finansieringsrammer og markedssegmenter. De forventede effekter er: 20

23 Kultur- og udviklingsudvalget nyetablerede jobs indenfor den 1. årige projektperiode. 10 mio. kr. i øget omsætning i de deltagende virksomheder indenfor projektperioden. 200 mio. kr. i øget omsætning indenfor de kommende 5 år. Fokuseret Erhvervsservice forudsættes gennemført og afsluttet inden programperiodens afslutning 30. september 2014 og vil således kunne danne ramme om aktiviteter som et 1. årigt projekt i perioden 1. september august Fokuseret erhvervsservice finansieres af Norddjurs Kommune og Væksthus Midtjylland. Det er en forudsætning, at Norddjurs Kommune som minimum medfinansierer Væksthusets midler efter krone-til-krone-princippet. På den baggrund ansøger Norddjurs Kommune Væksthus Midtjylland om en medfinansiering på 0,3 mio. kr. til aktiviteter. Norddjurs Kommune er forpligtet til at sende opgaven i udbud ifølge reglerne for anvendelse af EUsocialfondsmidler. Det skal understreges, at der ikke forelægger endeligt tilsagn fra Væksthus Midtjylland, og at fokuseret erhvervsservice tilrettes den endelige bevilling fra Væksthus Midtjylland. Økonomiske konsekvenser Det kan oplyses, at udviklingspuljens uforbrugte budgetbeløb den 16. august 2013 udgør 1,4 mio. kr. Herudover er medfinansiering af projektet Porten til Naturpark Randers Fjord under politisk behandling med 0,5 mio. kr., finansieret af puljen. Udmøntning fra puljen til driften inden for eget udvalg, resulterer i en budgetomplacering og har ingen konsekvenser for servicerammen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at Norddjurs Kommune bevilger 0,3 mio. kroner i tilskud til udvikling og etablering af byggenetværk, 21

24 Kultur- og udviklingsudvalget tilskuddet finansieres med 0,2 mio. kr. af det afsatte budget til erhvervsmæssig branding og 0,1 mio. kr. fra udviklingspuljen, midlerne fra udviklingspuljen tilbageføres puljen, såfremt medfinansieringen fra Væksthus Midtjylland ikke bevilges. Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Indstillingen godkendt. 22

25 Kultur- og udviklingsudvalget Kultur- og udviklingsudvalgets arbejdsplan P35 13/5984 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Der er udarbejdet vedlagte forslag til en arbejdsplan for kultur- og udviklingsudvalget i Af arbejdsplanen fremgår kultur- og udviklingsudvalgets egne sager, der på nuværende tidspunkt er kendskab til og som skal behandles i Arbejdsplanen vil løbende blive opdateret. Økonomiske konsekvenser Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at arbejdsplanen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Arbejdsplan KUU /13 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Taget til efterretning. 23

26 Kultur- og udviklingsudvalget Meddelelser I00 09/21993 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Fra kultur- og udviklingsudvalgets medlemmer: Fra udviklingsdirektøren: Økonomiske konsekvenser Ingen Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller at meddelelser tages til efterretning. Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Taget til efterretning. 24

27 Kultur- og udviklingsudvalget Bilagsoversigt 1. Budgetopfølgning pr. ultimo juli måned 2013 for Kultur- og udviklingsudvalget 1. KUU bilag til juli måneds budgetopfølgning.pdf (106521/13) 2. Anlæg - budgetopfølgning juli 2013 (105501/13) 2. Halvårsregnskab pr. 30. juni Kultur- og udviklingsudvalget 1. Bilag til kultur- og udviklingsudvalget vedr. halvårsregnskab 2013.pdf (105401/13) 2. Likviditetsbudget Anlæg juni 2013 (103202/13) 3. Afrapportering studietur til Karlsruhe 1. Afrapportering 2 (91159/13) 4. Drøftelse af forslag til landsplanredegørelse Notat om landsplanredegørelse (102615/13) 7. Drifts- og samarbejdsaftale - Baunhøj Mølle 1. Drifts- og samarbejdsaftale - august 2013 (101090/13) 8. Forslag til erhvervspolitik Forslag til erhvervspolitk (100199/13) 9. Ansøgning om udviklingsstøtte til iværksættermiljøet GameBusiness 1. ansøgning om udviklingsstøtte til GameBusiness - ansøgning_norddjurs_juli_2013.docx (99648/13) 11. Kultur- og udviklingsudvalgets arbejdsplan 1. Arbejdsplan KUU (100743/13) 25

28 Kultur- og udviklingsudvalget Underskriftsside Lars Møller (A) Eigil Henriksen (V) Kirsten Jensen (V) Jytte Dalgaard (F) Bente Hedegaard (A) 26

29 Bilag: 1.1. KUU bilag til juli måneds budgetopfølgning.pdf Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 26. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

30 Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo juli måned 2013 for kultur- og udviklingsudvalget Samlet oversigt Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* Forventet tillægsbevillingsbehov (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 57,0 57,0 0,0 0,0 Overførte driftsmidler 3,8 2,2-1,6 0,0 Drift i alt 60,8 59,2-1,6 0,0 Anlæg 7,4 7,3-0,1 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Budget 2013 (Mio. kr.) Oprindeligt budget Tillægsbevilling Korrigeret budget Drift ekskl. overførte midler 57,9-0,9 57,0 Anlæg 3,1 4,3 7,4 Udvikling i overførte beløb fra Overført fra Forbrug af Rest af overførte tidligere år (Mio. kr.) tidligere år overførte beløb beløb Drift 3,8 2,2 1,6 Drift Budgetopfølgningen pr. ultimo juli måned 2013 viser, på nuværende tidspunkt et forventet regnskab på 59,2 mio. kr. Det korrigerede budget udgør 60,8 mio. kr. og på nuværende tidspunkt kalkuleres der med et mindreforbrug på 1,6 mio. kr., der forventes overført til 2014.

31 (Mio. kr.) Korrigeret vedtagne budget eksklusiv overførsler 2013 Forbrug ultimo juli måned 2013 Forventet regnskab 2013 Afvigelse ekskl. forbrug af overførsler* Udviklingspuljen 1,0 0,0 1,0 0,0 Kulturområdet 46,0 33,0 46,0 0,0 Udviklingsområdet 10,0 8,6 10,0 0,0 I alt 57,0 41,6 57,0 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Udvikling i overførte beløb fra tidligere år (Mio. kr.) Udviklingspuljen Kulturområdet Udviklingsområdet I alt Overført fra tidligere år Forventet forbrug af overførte beløb Rest af overførte beløb 0,4 0,4 0,0 1,7 1,1 0,6 1,7 0,7 1,0 3,8 2,2 1,6 Udviklingspuljen Udviklingspuljen er tænkt anvendt til udviklingsformål og har et oprindeligt budget på 2,3 mio. kr. samt overførsel fra 2012 på 0,4 mio. kr. Der er på nuværende tidspunkt udmøntet 1,3 mio. kr. og restpuljen udgør 1,4 mio. kr. Flytning af budgetbeløb og udgifter fra drift til anlæg vil medføre en forbedring af servicerammen. Kultur- og udviklingsområdet På nuværende tidspunkt udviser området et forbrug på 41,6 mio. kr., svarende til 73 % af kultur- og udviklingsudvalgets korrigerede budget eksklusiv overførsler. Der er overførsler fra tidligere år på i alt 3,8 mio. kr. og der forventes på nuværende tidspunkt overført 1,6 mio. kr. til 2014, hvilket bevirker at forbruget af overførslerne på 2,2 mio. kr. vil påvirke servicerammen. Mindreforbruget på 0,6 mio. kr. under kulturområdet vedrører de kulturelle puljebeløb, mens udviklingsområdet forventer et mindreforbrug på projekter under turisme, erhvervsservice og iværksætteri samt udvikling af yder- og landdistriktområder. Der forventes et regnskabsresultat for 2013 på 59,2 mio. kr. Opmærksomhedspunkter Udmøntning fra puljen til multihuse og udviklingspuljen vil kunne resultere i, at budgetbeløb flyttes fra drift til anlæg, afhængig af udmøntningens formål. Flyttes budgetbeløb fra drift til anlæg vil dette medføre en forbedring af servicerammen.

32 Anlæg (Mio. kr.) Korrigeret vedtagne budget 2013 Forbrug ultimo juli måned 2013 Forventet regnskab 2013 Afvigelse* Kulturområdet 7,8 1,8 7,8 0,0 Udviklingsområdet -0,4-0,4-0,5-0,1 I alt 7,4 1,4 7,3-0,1 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Udviklingsområdet Der forventes en mindreudgift i indeværende år på 0,1 mio. kr., hvilket skyldes at anlægsprojektet vedrørende Naturpark Randers Fjord først forventes gennemført i Forventet forbrug på anlægsprojekter i Norddjurs Kommune vedlægges som separat bilag.

33 Bilag: 1.2. Anlæg - budgetopfølgning juli 2013 Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 26. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

34 Anlægsbudget ult. juli 2013 (1000 kr.) Forventet regnskab 2013 UdvalgProjekt Forbrug Korr. budget Afvigelse i alt * Overføres til 2014* Lægges i kassen* ØKU Arealerhvervelser Byggemodning, pulje Fuglsang/ Hessel, vejanlæg Hestehaven, færdiggørelse af stamvej Indtægter boligformål jordforsyning Indtægter erhvervsformål jordforsyning Reserve Real Dania projekter Erhvervsparcel Århusvej-Ringvej Grenaa Salg 2013 af sommerhusområde vest Grenaa Møgelbjerg, Grenaa etape Industriparken/Stålvej, Allingåbro Projekt Åbyen Hvedevænget, Nørager etape Sommerhusgrunde v. Grenaa Strand Salg af diverse ejendomme Borgervenlig selvbetjening Kapitaltilførsel B45-Trustrup Implementering af ESDH ØKU Total BU Børnebyer Rougsø- og Toubroskolen Børnehave Glesborg Daginstitution i Allingåbro It-dagtilbudsområdet It-folkeskolen Ny daginstitution (Auning) Overbygning Auning Overbygning Søndre Skole Ung Norddjurs Allingåbroskolen Totalrådgivning helhedsplanen Udbygningsplan skole- og dagtilbud -2 0 Distrikt Allingåbro - multibane Distrikt Vivild - dræn af legeplads Indretning af tandklinik - Søndre skole Tandplejen - nyt IT-system Rådgivning vedr. børnebyer Toubro/Rougsø 0 0 Ombygning køkkener - madordning Omlægning dag og døgntilbud børn og unge Søndre skole-renovering af tag Etabl. Af ventilationsanlæg Auning skole Ny daginstitution (Østre Skole) BU Total KUU P-plads ved Grenaa Idrætscenter Udstillingsfacilit. Anholt Havmøllepark 4 0 Ungdomsunivers - fysisk anlæg Ørsted Rideklub Renovering haller og idrætsanlæg mv Kulturhuset Pavillionen, scene mv Banestien Allingåbro-Ryomgård Projekt Voer Brohoved Renovering haller og idrætsanlæg mv Naturpark Randers Fjord P-plads ved Ørum aktivitetscenter Velfærdsfaciliteter Djursland Rideklub Multihus ved Nørre Djurs Hallen Bygningsovertagelse Djursland Museum Ny boldbane v.auning idræts- og kulturc KUU Total MTU

35 UdvalgProjekt Forbrug Korr. budget Afvigelse i alt * Overføres til 2014* Lægges i kassen* MTU Bygningsrenoveringspulje Cykelpendler pladser Cykelsti pulje Auning -Ø. Alling -Tårup Hovedgaden i Allingåbro omlægning Indsats tomme boliger Indsats tomme boliger Indsats vedr. tomme boliger Kystsikring Anholt Legepladser, kommunale og v. institution Omfartsvej nord for Grenaa Stiprojekt Allingåbro - Ørsted Ombygning af Hedebo-Centret Kvalitetsfondsmidl bygningsrenov Energimærkning bygninger Indsats tomme boliger Kyst og strandpulje Vådområde ved Øster Alling Revision af vandløbsregulativer mv Kabellægning Kabellægning af gadelys 49 0 Grenaa Midtby Diverse belægninger mv Letbane - forlængelse til Grenaa Havn Renovering af det gamle rådhus i Grenaa Anlæg af vej ved SOSU-skolen Ny vej, Digterparken MTU Total VPU Nyt Aktivitetscenter Ørsted STU-kollegium Varmtvandsbassin Etablering af nyt storkøkken Lokaler til hjemmeplejen Vest i Glesborg IT indenfor socialområdet Frivillighus på Hedbocentret VPU Total Hovedtotal mindreforbrug/merindtægt, - merudgift/mindreindtægt

36 Bilag: 2.1. Bilag til kultur- og udviklingsudvalget vedr. halvårsregnskab 2013.pdf Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 26. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

37 Bilag til halvårsregnskab pr. 30. juni 2013 for kultur- og udviklingsudvalget Samlet oversigt Korrigeret Forventet Afvigelse* (Mio. kr.) budget regnskab Drift ekskl. overførte midler 57,0 57,0 0,0 Overførte driftsmidler 3,8 2,2-1,6 Drift i alt 60,8 59,2-1,6 Anlæg 7,4 7,3-0,1 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Budget 2013 (Mio. kr.) Oprindeligt budget Tillægsbevilling Korrigeret budget Drift ekskl. overførte midler 57,9-0,9 57,0 Anlæg 3,1 4,3 7,4 Udvikling i overførte beløb fra Overført fra Forbrug af Rest af overførte tidligere år (Mio. kr.) tidligere år overførte beløb beløb Drift 3,8 2,2 1,6 Drift Budgetopfølgningen pr. ultimo juni måned 2013 viser, på nuværende tidspunkt et forventet regnskab på 59,2 mio. kr. Det korrigerede budget udgør 60,8 mio. kr. og på nuværende tidspunkt kalkuleres der med et mindreforbrug på 1,6 mio. kr., der forventes overført til 2014.

38 (Mio. kr.) Korrigeret vedtagne budget eksklusiv overførsler 2013 Forbrug ultimo juni måned 2013 Forventet regnskab 2013 Afvigelse ekskl. forbrug af overførsler* Udviklingspuljen 1,0 0,0 1,0 0,0 Kulturområdet 46,0 24,4 46,0 0,0 Udviklingsområdet 10,0 8,1 10,0 0,0 I alt 57,0 32,5 57,0 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Udvikling i overførte beløb fra tidligere år (Mio. kr.) Udviklingspuljen Kulturområdet Udviklingsområdet I alt Overført fra tidligere år Forventet forbrug af overførte beløb Rest af overførte beløb 0,4 0,4 0,0 1,7 1,1 0,6 1,7 0,7 1,0 3,8 2,2 1,6 Udviklingspuljen Udviklingspuljen er tænkt anvendt til udviklingsformål og har et oprindeligt budget på 2,3 mio. kr. samt overførsel fra 2012 på 0,4 mio. kr. Der er på nuværende tidspunkt udmøntet 1,3 mio. kr. og restpuljen udgør 1,4 mio. kr. Flytning af budgetbeløb og udgifter fra drift til anlæg vil medføre en forbedring af servicerammen. Kultur- og udviklingsområdet På nuværende tidspunkt udviser området et forbrug på 32,5 mio. kr., svarende til 57 % af kultur- og udviklingsudvalgets korrigerede budget eksklusiv overførsler. Der er overførsler fra tidligere år på i alt 3,8 mio. kr. og der forventes på nuværende tidspunkt overført 1,6 mio. kr. til 2014, hvilket bevirker at forbruget af overførslerne på 2,2 mio. kr. som vil påvirke servicerammen. Mindreforbruget på 0,6 mio. kr. under kulturområdet vedrører de kulturelle puljebeløb, mens udviklingsområdet forventer et mindreforbrug på projekter under turisme, erhvervsservice og iværksætteri samt udvikling af yder- og landdistriktområder. Der forventes et regnskabsresultat for 2013 på 59,2 mio. kr. Opmærksomhedspunkter Udmøntning fra puljen til multihuse og udviklingspuljen vil kunne resultere i, at budgetbeløb flyttes fra drift til anlæg, afhængig af udmøntningens formål. Flyttes budgetbeløb fra drift til anlæg vil dette medføre en forbedring af servicerammen.

39 Anlæg (Mio. kr.) Korrigeret vedtagne budget 2013 Forbrug ultimo juni måned 2013 Forventet regnskab 2013 Afvigelse* Kulturområdet 7,8 1,8 7,8 0,0 Udviklingsområdet -0,4-0,4-0,5-0,1 I alt 7,4 1,4 7,3-0,1 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Udviklingsområdet Der forventes en mindreudgift i indeværende år på 0,1 mio. kr., hvilket skyldes at anlægsprojektet vedrørende Naturpark Randers Fjord først forventes gennemført i Forventet forbrug på anlægsprojekter i Norddjurs Kommune vedlægges som separat bilag.

40 Bilag: 2.2. Likviditetsbudget Anlæg juni 2013 Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 26. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

41 Anlægsbudget ult. juni 2013 (1000 kr.) Forventet regnskab 2013 UdvalgProjekt Forbrug Korr. budget Afvigelse i alt Overføres til 2014 Lægges i kassen* ØKU Arealerhvervelser Byggemodning, pulje Fuglsang/ Hessel, vejanlæg Hestehaven, færdiggørelse af stamvej Indtægter boligformål jordforsyning Indtægter erhvervsformål jordforsyning Reserve Real Dania projekter Erhvervsparcel Århusvej-Ringvej Grenaa Salg 2013 af sommerhusområde vest Grenaa Møgelbjerg, Grenaa etape Industriparken/Stålvej, Allingåbro Projekt Åbyen Hvedevænget, Nørager etape Sommerhusgrunde v. Grenaa Strand Salg af diverse ejendomme Renovering og ændring af rådhuse Borgervenlig selvbetjening Kapitaltilførsel B45-Trustrup Implementering af ESDH ØKU Total BU Ny daginstitution (Østre Skole) Børnebyer Rougsø- og Toubroskolen Børnehave Glesborg Daginstitution i Allingåbro It-dagtilbudsområdet It-folkeskolen Ny daginstitution (Auning) Overbygning Auning Overbygning Søndre Skole Ung Norddjurs Allingåbroskolen Totalrådgivning helhedsplanen Udbygningsplan skole- og dagtilbud -2 0 Distrikt Allingåbro - multibane Distrikt Vivild - dræn af legeplads Indretning af tandklinik - Søndre skole Tandplejen - nyt IT-system Rådgivning vedr. børnebyer Toubro/Rougsø 0 0 Ombygning køkkener - madordning Omlægning dag og døgntilbud børn og unge Søndre skole-renovering af tag Etabl. Af ventilationsanlæg Auning skole BU Total KUU P-plads ved Grenaa Idrætscenter Udstillingsfacilit. Anholt Havmøllepark 4 0 Ungdomsunivers - fysisk anlæg Ørsted Rideklub Renovering haller og idrætsanlæg mv Kulturhuset Pavillionen, scene mv Banestien Allingåbro-Ryomgård Projekt Voer Brohoved Renovering haller og idrætsanlæg mv Naturpark Randers Fjord P-plads ved Ørum aktivitetscenter Velfærdsfaciliteter Djursland Rideklub Multihus ved Nørre Djurs Hallen Bygningsovertagelse Djursland Museum Ny boldbane v.auning idræts- og kulturc KUU Total

42 UdvalgProjekt Forbrug Korr. budget Afvigelse i alt Overføres til 2014 Lægges i kassen* MTU Bygningsrenoveringspulje Cykelpendler pladser Cykelsti pulje Auning -Ø. Alling -Tårup Hovedgaden i Allingåbro omlægning Indsats tomme boliger Indsats tomme boliger Indsats vedr. tomme boliger Kystsikring Anholt Legepladser, kommunale og v. institution Omfartsvej nord for Grenaa Stiprojekt Allingåbro - Ørsted Ombygning af Hedebo-Centret Kvalitetsfondsmidl bygningsrenov Energimærkning bygninger Indsats tomme boliger Kyst og strandpulje Vådområde ved Øster Alling Revision af vandløbsregulativer mv Kabellægning Kabellægning af gadelys 49 0 Grenaa Midtby Diverse belægninger mv Pulje til kollektiv trafik og cykelstier Letbane - forlængelse til Grenaa Havn Renovering af det gamle rådhus i Grenaa Anlæg af vej ved SOSU-skolen Ny vej, Digterparken MTU Total VPU Nyt Aktivitetscenter Ørsted STU-kollegium Varmtvandsbassin Etablering af nyt storkøkken Lokaler til hjemmeplejen Vest i Glesborg IT indenfor socialområdet Frivillighus på Hedbocentret VPU Total Hovedtotal

43 Bilag: 3.1. Afrapportering 2 Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 26. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 91159/13

44 Studietur til Karlsruhe. Afrapportering Kultur- og udviklingsudvalget i Norddjurs Kommune deltog sammen med embedsmænd i en fælles studietur til Karlsruhe fra søndag den 12. maj til tirsdag den 14. maj Studieturen havde til formål at indhente viden og inspiration, men ikke mindst at se og opleve - hvilke kommunale, regionale og statslige tiltag, der har medvirket til at skabe det vækstpotentiale for de mindre byer og omegnskommuner omkring Karlsruhe, der har fundet sted de seneste årtier. Deltagere Fra Kultur- og Udviklingsudvalget: Lars Jørgensen Møller Kirsten Grethe Jensen Bente Hedegaard Eigil A. Henriksen Jytte Dalgaard Fra den kommunale administration: Kim Kofoed Hansen Helen Rosager Thomas Thume Nielsen Jesper Due Afrejsen fra Billund Dag 1 (Mandag den 13. maj 2013) Om morgenen kørte vi med regionaltog til Pfortzheim og videre med letbane til kurbyen Bad Wildberg. Her gik vi langs letbanen og fik et godt indtryk af, hvordan en letbane kan integreres i en by. Sporene og elledningerne går gennem bycentret få meter fra butikkerne og letbanetogene passerer gennem gader, hvor der også er biler og gående. Langs sporene er der stoppesteder med lave perroner. 1

45 Studiegruppen går langs letbanen i Bad Wildberg Midt på dagen kørte vi igen med letbanetog til byen Bretten, hvor vi mødte borgmesteren og andre politikere i byrådssalen. Letbanekonsulent Axel Kuhn og Brettens borgmester fortalte om letbanens og områdets udvikling. Udgangspunktet for udviklingen i Karlsruheområdet har været en meget bevidst satsning på at udbygge og udvikle den kollektive trafik, hvor bl.a. etableringen af letbanen i Karlsruhe er rygraden i den kollektive trafik. Den bevidste udviklingsstrategi indenfor den kollektive trafik har skabt vækst indenfor en radius på op til 100 km. fra Karlsruhe. Befolkningstilvæksten er steget med 20-25% over de seneste år og erhvervslivet har haft en vækst på 5-10% over samme periode. Derudover er der sket en udvikling af kultur- og fritidslivet i takt den øgede bosætning. 2

46 Brettens borgmester fortæller om områdets udvikling på rådhuset. Om eftermiddagen kørte studiegruppen med letbanetog til trinbrætter i industriområdet Gölshousen og et nye boligområde Kupferhälde. Opholdene og korte gåture de to steder gav mulighed for at se, hvordan en letbane kan fungere som facilitet i forhold til nye bolig og industriområder i omegnen af en større by. Bl.a. så vi Park and Ride parkeringspladser, hvorfra man kan tage letbanetoget resten af vejen til sin destination. Dag 2 (Tirsdag den 14. maj 2013) Om formiddagen besøgte studiegruppen Karlsruher Fächer Gmbl, et tidligere slagteriområde, som er blevet til en kreativ park, et nyt urbant kvarter med innovative virksomheder, kreativ industri og kulturelle institutioner. Ved omdannelsen af området har man valgt at bevare en hel del af det særlige miljø. Det er bl.a. sket ved, at mange af de gamle bygninger fra slagteriets tid har fået nye funktioner. Studiegruppen blev guidet gennem området og fik herunder en grundig gennemgang af projektet. På turen var der en overraskelse, idet den danske leder af den europæiske skole i Karlsruhe, Tom Höyem, og en dansk læ- 3

47 rer fra skolen deltog i hele rundvisningen. Under den sidste del af opholdet i Fächerstadt besøgte gruppen udviklingsprojektet PerfektFutur young business hvor unge nyuddannede iværksættere, som beskæftiger sig med kultur og kreativitet, kan leje sig ind i op til 3 år i et spændende og innovativt miljø. I en gammel svinemarkedshal er der placeret brugte skibscontainere, som fungerer som kontorer etc. Her kan iværksættere leje sig ind i op til 3 år. I hallen er der plads til udstillingsvirksomhed, og der er en café. Studiegruppen besigtiger bygningen, som huser PerfektFutur young business Stedet er et godt eksempel på, hvordan et gammelt erhvervsområde kan transformeres til et nyt og spændende område med en række funktioner, og hvordan det kan arbejdes med at skabe dynamik og synergi. Det er også et godt eksempel på, hvordan der kan tænkes på helt ny måder. Om eftermiddagen så gruppen nærmere på Karlsruhe bycenter, som er forsynet med letbane. Herunder besøgte studiegruppen Karlsruhe Slot. Fra tårnet kan man se den særlige byplan, som der er i Karlsruhe. Besøget i bycentret gav blandt andet mulighed for at se, hvordan letbanen fungerer i byen Karlsruhe. Om eftermiddagen begyndte hjemtuen til Danmark. Jesper Due udviklingskonsulent 4

48 Bilag: 4.1. Notat om landsplanredegørelse Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 26. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

49 o Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 2. august 2013 Reference: Helen Rosager Direkte telefon: Journalnr.: 13/14936 Resume af landsplanredegørelse 2013 Miljøministeriet har udsendt forslag til landsplanredegørelse i høring indtil den 27. september Landsplanredegørelsen er regeringens politiske udmelding om den fremtidige fysiske og funktionelle udvikling i landet. Samtidig afspejler redegørelsen de udfordringer, kommuner og regioner arbejder med i den fysiske planlægning Landsplanredegørelse 2013 bærer titlen Grøn omstilling nye muligheder for Danmark. Redegørelsen fortsætter linjen fra landsplanredegørelsen 2010, hvor sammenhængen til strategi for vækst introduceres. Der er dog tale om en meget omfattende indgang til temaet. Redegørelsen adresserer regeringens Vækstplan DK og inddrager de udviklingstendenser, det danske samfund undergår i disse år i et bredere perspektiv end det rent planmæssige. Udgangspunktet for strategien er de udfordringer, som Vækstplan DK identificerer. Det gælder den grønne omstilling, de internationale udfordringer, klimatilpasning, byernes udvikling, hovedstadsområdets udvikling, udfordringerne i landdistrikter og presset på det åbne land. Landsplanredegørelsen er udtryk for en tværministeriel tænkning, hvor andre ressortområders bidrag til at imødegå udfordringerne inddrages. Det har været et længe ønsket behov fra kommunerne, at der i forhold til den fysiske planlæg blev tænkt og arbejdet på tværs af ministeriet, og nærværende landsplanredegørelse kan ses som et udtryk for en tydeligere bevægelse frem mod dette. Den grundlæggende tone i landsplanredegørelsen er, at der skal tænkes i helheder, på tværs af ministerier/politikker, på tværs af strategier, på tværs af lande eller på tværs af kommuner og i bæredygtighed. Målet med denne tænkning er, at bidrage til at skabe rammer for nye muligheder for vækst. Landsplanredegørelsens struktur Landsplanredegørelsen indeholder 7 hovedafsnit: 1. Vækst, grøn omstilling og udvikling i hele landet. 2. Danmark i en nordisk og europæisk kontekst. 3. Grøn omstilling, klimatilpasning, ressourcer og grøn energi. 4. Byerne på vej mod bæredygtighed. 5. Udviklingen af hovedstadsområdet. 6. Landdistrikter i udvikling. 7. Det åbne land. Med udgangspunkt i disse overskrifter gennemgås udfordringer, iværksatte initiativer og ønskede initiativer, herunder hvad de forventes af kommuner og regioner. Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag:

50 Dette notat redegør i hovedtræk for indholdet af landsplanredegørelsen med særligt fokus på de forventninger, regeringen har til kommunerne og deres planlægning. 1. Vækst, grøn omstilling og udvikling i hele landet. Afsnittet redegør overordnet for hensigterne i Vækstplan DK, som skal skabe bedre rammer for virksomheder, styrke konkurrenceevnen og beskæftigelsen. I forlængelse af udarbejdelsen af vækstplanen er der nedsat et ministerudvalg på tværs af ressortområder, som har til opgave at udformer en ny erhvervs- og vækstpolitik. Udvalget tager udgangspunkt i erhvervsmæssige områder, hvor Danmark har særlige styrker. Det gælder: det blå Danmark kreative erhverv og design vand, bio og miljøløsninger sundheds- og velfærdsløsninger energi og klima fødevarer turisme og oplevelsesøkonomi informations- og kommunikationsteknologi og digital vækst Mobilitet er ligeledes nævnt som en vigtig dagsorden. Det gælder om at forbedre mobiliteten og sikre en grønnere transport. Indsatsområderne er at udvikle bedre kollektiv trafik, understøtte cyklisme, bedre vejnet og forbedre på jernbanenettet. På uddannelsesområdet nævnes mere og bedre uddannelse og forskning samt tilgængelighed til ungdomsuddannelser i alle dele af landet. Det skal ske ved at satse på campus-dannelse og fusioner. Herudover skal taxameterordning tage højde for uddannelsesstedernes forskellige geografiske og sociale udfordringer. Rammebetingelserne for virksomhedsdrift skal forbedres gennem udvikling af effektiv virksomhedsrettet sagsbehandling og god infrastruktur, implementering af best practices i det offentlige og regelforenkling. Forventningerne til regioner og kommunernes planlægning Regionen vil igangsætte, at regionernes regionale udviklingsplan skrives sammen med den regionale erhvervsudviklingsstrategi i en ny regional vækst- og udviklingsstrategi. Kommunerne opfordres til at samarbejde på tværs af kommunegrænser om strategisk fysisk udviklingsplanlægning, hvor det er relevant. 2. Danmark i en nordisk og europæisk kontekst Afsnittet omhandler effekterne i Danmark af at være en del af EU og de muligheder, det giver for samarbejde på tværs og grænser og udvikling af fælles standarder for fysisk planlægning med udgangspunkt i tankerne om territorial samhørighed. Strukturfondene forventes at ændre indhold fra at dreje sig om regional støtte til at koncentreres om implementering af EU's strategi for 2020 om smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Et led i denne strategi handler om at vækst skal ske gennem bæredygtige tiltag og under hensyntagen til forbrug af naturressourcer. Det betyder, at der også vil blive sat fokus på 2

51 arealanvendelse fordi der årligt inddrages km2 åbent land til boliger, erhverv, infrastruktur og rekreative områder i EU. Det betyder mindre plads til produktion af fødevarer, energiafgrøder, natur og opretholdelse af økosystemer. Forventningerne til regioner og kommunernes planlægning Kommunerne opfordres til at danne partnerskaber og understøtte den erhvervsmæssige nytte af Interreg-programmerne for Østersøen, Nordsøen og de grænseregionale samarbejder. 3. Grøn omstilling, klimatilpasning, ressourcer og grøn energi. Afsnittet omhandler de klimamæssige udfordringer og mulighederne for at tilpasse sig disse. Herunder behandles planlovens mulighed for at kommunerne forebygger oversvømmelse via retningslinjer for, hvordan enkeltboliger etablerer faciliteter til opsamling eller afledning af regnvand. Der peges endvidere på biogasanlæg, nye land-vindmøller, nye testmøller og infrastrukturforbedringer, der bygger på grøn omstilling, klimatilpasning og bæredygtig mobilitet med bedre kollektiv transport og sammenhæng mellem byens tæthed/arbejdspladser og transportformer. Forventningerne til regioner og kommunernes planlægning Kommunerne skal udarbejde en klimatilpasningsplan og opfordres til at anvende miljøministeriets rejsehold til at vejlede om samarbejdet mellem kommunerne og forsyningsselskaber. Regionerne opfordres til at sætte fokus på klimatilpasning og ressource-effektivitet, hvor det kan ses i sammenhæng med den regionale erhvervsudvikling. Kommunerne opfordres til at løse opgaven med at planlægge og forny områder til vindmøller så målene i energiaftale kan nås. Regeringen forventer desuden, at kommunerne arbejder med strategisk energiplanlægning, planlægning for biogasanlæg. Endelig nævnes, at kommunerne kan fremme grønne transportformer gennem forbedret infrastruktur og fremkommelighed for cyklister, forgængere og den kollektive trafik samt bidrage til at der sikres plads for opstilling af ladestandere til elbiler. 4. Byerne på vej mod bæredygtighed. Grundlæggende handler afsnittet om, at byer skal fortættes, tidligere erhvervsarealer i byer skal omdannes til nye boliger og lettere erhverv og byerne skal udvikles indefra og ud, så presset på arealanvendelsen mindskes. Landsplanredegørelsen opfordrer ligeledes til at der arbejdes med at skabe liv i bymidterne for at tiltrække borgere. I takt med at e-handlen udfordrer den traditionelle detailhandel skal bymidterne have nye funktioner, som betyder, at de er attraktive og levende at færdes i og der tages højde for et stigende antal ældre, klimaudfordringer og behovet for at være fysisk aktiv også i bymidterne. Forventningerne til regioner og kommunernes planlægning Regeringer forventer, at kommunerne medvirker til at udvikle byerne på en bæredygtig måde samt samtidig sikrer de bedst mulige rammer for erhvervsudvikling. Især lægges vægt på omdannelse og fornyelse af ældre og nedslidte by- og erhvervsområder, og at kommunerne 3

52 sætter fokus på at skabe nye grønne og blå oplevelse i byens rum med plads til fysisk udfoldelse. Regeringen forventer endvidere, at kommunerne med den fysiske planlægning skaber klar afgrænsning mellem byerne og det åbne land, fortætter byerne, fremmer udviklingen af levende bymidter, områder med varieret boligsammensætning og understøtter fodgængere, cykler og kollektiv trafik og miljø og energieffektive køretøjer. 5. Udviklingen af hovedstadsområdet. Afsnittet omhandler hovedstadsområdets udfordringer og muligheder for udvikling. Infrastrukturen står som et vigtigt indsatsfelt i forhold til at der stor mobilitet i området, gode internationale forbindelser fra Copenhagen Airport som international lufthavn, plads til udvikling af kysttogts-turisme og imødegåelse af trængsel gennem infrastrukturinvesteringer i veje og kollektiv trafik. Forventningerne til regioner og kommunernes planlægning Regeringen forventer, at kommunerne i hovedstadsområdet arbejder for at fingerplanens grønne kiler kan udnyttes til friluftsformål og vurderer om de grønne kiler bør indgå i klimatilpasningsplaner. Regeringen forventer ligeledes, at kommunerne prioriterer byomdannelse frem for inddragelse af det åbne land til byudvikling. Der skal planlægges for stationsnærhed, og en trafikalt velfungerende hovedstad med plads til kollektiv transport, flere cyklende, flere fodgængere og bedre parkeringsfaciliteter ved stationerne. 6. Landdistrikter i udvikling. I afsnittet gøres rede for udfordringerne med fraflytning fra landet til byerne men også mulighederne med de særlige ressourcer landdistrikterne rummer i forhold til nærhed til naturen og lokale fællesskaber. En række af Ministeriet for by, Bolig og Landdistrikters indsatser i forhold til udviklingen af landdistrikter nævnes i den forbindelse i forhold til udnyttelse af de stedbundne potentialer i forhold til at skabe bosætning og udvikle turismen. Forventningerne til regioner og kommunernes planlægning Regeringen opfordrer kommunerne til at udarbejde en strategi for udvikling af stedbundne potentialer, udarbejde en helhedsplan for de fysiske strukturer, der er nødvendige for udnyttelsen af potentialerne. Herudover opfordrer regeringen kommunerne til at overveje, hvilke funktioner og roller landbyerne har og kan udvikle samt understøtte dette. 7. Det åbne land. Det åbne land er en vigtig ressource i landdistrikterne, hvor der skal være plads til både beskyttelse og benyttelse. Forventningerne til regioner og kommunernes planlægning Regeringen forventer, at kommuneren planlægger for et ressourceeffektivt og grønt land og for et landbrug i vækst og udvikling. Der skal være plads til store husdyrbrug, fælles biogasanlæg og til økonomisk bæredygtigt landbrug. Sideløbende hermed skal der planlægges for større sammenhængende landskaber, så dyr og planter skan sprede sig og naturen bliver robust og biodiversiteten kan udfoldes. 4

53 Herudover skal kommunerne friholde åbne kyster som attraktive kvaliteter til rekreative formål og fremtidig turisme. Endelig er drikkevand en vigtig ressource, som skal beskyttes og boliger kun placeres såfremt området er kortlagt og der er et presserende planbehov, som kan dokumentere, at der er brug for nye områder for byudvikling. 5

54 Bilag: 7.1. Drifts- og samarbejdsaftale - august 2013 Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 26. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

55 BAUNHØJ MØLLE Drifts- og samarbejdsaftale Kultur- og udviklingsafdelingen Journalnr.: Parter og omfang Som led i samarbejdet mellem udviklingsforvaltningen i Norddjurs Kommune og Baunhøj Mølle v/møllelauget indgås nedenstående aftale om vilkår og betingelser for driften af Baunhøj Mølle. 2. Aftalen Aftalen omfatter drift og vedligeholdelse af Baunhøj Mølle, beliggende på adressen Bavnehøjvej 31, 8500 Grenaa. 3. Formål Baunhøj Mølle skal fungere som Kunstudstillingssted Arbejdende mølle Rum for borgerlige vielser Rum med muligheder for kulturelle aktiviteter for børn og voksne 4. Budget og regnskab Inden 1. april fremsender møllelauget evt. bidrag til budgetforslag til Norddjurs Kommune, udviklingsforvaltningen. På grundlag af drøftelser mellem udviklingsforvaltningen og repræsentanter for møllelauget udarbejder udviklingsforvaltningen hvert år forslag til driftsbudget for Baunhøj Mølle. Budgetoplægget indgår i kultur- og udviklingsudvalgets overvejelser om Norddjurs Kommunes budget for det kommende år. Kommunalbestyrelsens beslutning herom meddeles møllelauget efter budgetvedtagelsen og inden budgetårets start. Budgetbeløbet er en ramme, hvorfra udgifter til den løbende drift afholdes. Udgifter og indtægter registreres via kommunens regnskab, og er omfattet af samme revisionsbetingelser som Norddjurs Kommunes øvrige regnskab. Møllelaugets retningslinier for økonomiadministration er fastlagt i notat, der er godkendt af Norddjurs Kommune, økonomiafdelingen. Møllelauget er underlagt de regler og beslutninger for overførsel af bevillinger, som G:\Kultur og udvikling\kultur- og udviklingsafdelingen\kulturområdet\kulturhuse\baunhøj Mølle\Drifts- og samarbejdsaftale\drifts- og samarbejdsaftale juni 2013.doc

56 til enhver tid fastsættes af kommunalbestyrelsen. Møllelaugets selvstændighed respekteres, således at lauget har fuld frihed til selv at disponere over den tildelte budgetramme, og overføre mer- eller mindreforbrug/mer- eller mindreindtægter fra et budgetår til det næste. Møllelauget udarbejder senest 1. april evt. forslag til priser for benyttelse af Baunhøj Mølle. Takster for leje af møllen godkendes af kommunalbestyrelsen i forbindelse med budgetbehandlingen og medtages i kommunens takstblad. 5. Møllelaug Baunhøj Mølle drives af et møllelaug på 7 personer. Møllelauget nedsættes af kultur- og udviklingsudvalget fra starten af hver ny valgperiode for kommunalbestyrelsen. Møllelauget består af: 1 formand udpeget af kultur- og udviklingsudvalget efter indstilling fra udviklingsdirektøren 2 repræsentanter valgt af Grenaa Kunst- og Musikforening 2 repræsentanter valgt af Kulturelt Samvirke Mølleren 1 repræsentant valgt af og blandt de frivillige Den administrative kustode fungerer som sekretær for udvalget. Kulturkonsulenten deltager i møllelaugets møder efter behov. Herudover kan møllelauget tilknytte en kunstnerisk konsulent til rådgivning i forbindelse med udstillingsvirksomheden. Det skal være en person, der er anerkendt i det danske kunstmiljø. 6. Opgaver Møllelauget har til opgave, at arrangere kunstudstillinger i møllen samt i forbindelse hermed arbejde for at Baunhøj Mølle skal være et kulturelt fyrtårn i Norddjurs Kommune og at det kunstneriske udstillingsniveau skal være højt, sikre at Baunhøj Mølle er tilgængelig for mølleinteresserede og at møllen arbejder ved hjælp af mølleren og gruppen af møllersvende, varetage det praktiske arbejde ved borgerlige vielser i møllen, afvikle arrangementer for børn og voksne i møllen, udleje møllen til receptioner og tilsvarende, sørge for en ansvarlig udnyttelse af de kommunale midler, ansætte/tilknytte kustoder. G:\Kultur og udvikling\kultur- og udviklingsafdelingen\kulturområdet\kulturhuse\baunhøj Mølle\Drifts- og samarbejdsaftale\drifts- og samarbejdsaftale juni 2013.doc

57 Kunstudstillinger: Der er indgået en aftale med Grenaa Kunst- og Musikforening om, at Baunhøj Mølle hvert år anvendes til et antal udstillinger, som er udvalgt af Grenaa Kunst- og Musikforening. Øvrige kunstudstillinger er møllelauget ansvarlig for. Fordeling af udstillingsperioder og antal udstillinger aftales mellem de to parter år for år. Møller og møllersvendene har til opgave, at fremvise og fortælle om mølledriften (incl. skoletjeneste), og køre med møllen som arbejdende mølle hver søndag i perioden, hvor der er sommertid og efter aftale. Kustoderne har til opgave, at bemande møllen i åbningstiden, sikre vedligeholdelse af møllen i samarbejde med afdelingen for vej og ejendomme, Nordjurs Kommune, registrere og dokumentere indtægter og udgifter ved køb og salg, varetage øvrige forefaldende opgaver efter aftale med møllelauget, behandle henvendelser om booking af lokalerne til kulturelle arrangementer, receptioner og tilsvarende samt føre lister herover, som formidles til mølleauget og kustoderne og koordineres med vielseslisterne. opkræve betaling for leje af møllen sørge for betaling af udgifter, og bogføre indtægter og udgifter samt rapportere om økonomien til møllelauget. Norddjurs Kommunes udviklingsforvaltning har til opgave at informere møllelauget om beslutninger og retningslinjer fra Norddjurs Kommune af betydning for driften af møllen, og indgå i dialog og samarbejde med møllelauget, både i administrative og udviklingsmæssige henseender. Norddjurs Kommunes borgerservice har til opgave at træffe aftale med borgerne om vielser i Baunhøj Mølle føre lister over vielser i møllen, som formidles til møllelauget, de frivillige hjælpere og kustoderne og koordineres med bookinglisterne, og opkræve betaling for leje af møllen til vielser og evt. vielsesreceptioner samt bogføre indtægten. 7. Personaleforhold Møllelauget fastsætter inden for møllens driftsbudget selv sin personalenormering og sørger for ansættelseskontrakter og aflønning af personale (via indberetning til Norddjurs Kommunes løn- og bogholderiafdeling). G:\Kultur og udvikling\kultur- og udviklingsafdelingen\kulturområdet\kulturhuse\baunhøj Mølle\Drifts- og samarbejdsaftale\drifts- og samarbejdsaftale juni 2013.doc

58 Personalet er omfattet af Norddjurs Kommunes personalepolitik og øvrige bestemmelser. Norddjurs Kommunes løn- og bogholderiafdeling varetager opgaven med lønudbetaling m.v. 8. Vedligeholdelse Om fordelingen af ansvaret for ind- og udvendig vedligeholdelse mellem møllelauget og afdelingen for vej og ejendomme henvises til: Notat af 3. juli 2008 præcisering af begreberne udvendig og indvendig vedligehold af Norddjurs Kommunes bygninger, vedtaget i direktionen den 22. oktober Specielt gælder for Baunhøj Mølle: Møllelauget er forpligtet til at afholde udgifter til indvendig vedligeholdelse af undermøllen og der er afsat midler til formålet på møllelaugets budget. Øvrig vedligeholdelse varetages af afdelingen for teknik og ejendomme finansieret af den centrale pulje efter årlig drøftelse med møllelauget om behovet. Møllelaugets vedligeholdelsesforpligtelse med hensyn til udenomsarealerne er afgrænset af soklen. Vedligeholdelse af arealer, bænke, stakit, krukker m.m. påhviler afdelingen for vej og ejendomme. 9. Opsigelse af aftalen Drifts- og samarbejdsaftalen kan af begge parter opsiges inden et regnskabsårs begyndelse med 6 måneders varsel. 10. Ikrafttrædelse Drifts- og samarbejdsaftalen har virkning fra 1. januar Aftalen er revideret pr. 1. januar 2009 og pr. 1. januar Underskrifter Møllelauget Birgit Skov Jensen Formand for møllelauget Dato: Norddjurs Kommune Kim Kofod Hansen Direktør for udviklingsforvaltningen Dato: G:\Kultur og udvikling\kultur- og udviklingsafdelingen\kulturområdet\kulturhuse\baunhøj Mølle\Drifts- og samarbejdsaftale\drifts- og samarbejdsaftale juni 2013.doc

59 G:\Kultur og udvikling\kultur- og udviklingsafdelingen\kulturområdet\kulturhuse\baunhøj Mølle\Drifts- og samarbejdsaftale\drifts- og samarbejdsaftale juni 2013.doc

60 Bilag: 8.1. Forslag til erhvervspolitk Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 26. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

61 Forslag til erhvervspolitik for Norddjurs Kommune

62 Norddjurs Kommune er en del af det østjyske vækstcenter og arbejdskrafts-oplandet i og omkring Aarhus. Det giver Norddjurs Kommune nogle særlige muligheder, som vi skal udnytte. Formålet med erhvervspolitikken er at udstikke kursen for den kommunale erhvervsudviklingsindsats, der kan bidrage til at skabe vækst, beskæftigelse og indkomster til Norddjurs Kommune samt bidrage til at Norddjurs Kommune har et godt erhvervsklima. Udviklingen kommer ikke af sig selv i Norddjurs, men der er mange gode kræfter, der i forening kan medvirke til, at vi får større effekt af at være en del af et vækstcenter. Norddjurs Kommune spiller en særlig rolle i det samarbejde, der skal være med virksomheder og erhvervsorganisationer for at skabe ny erhvervsudvikling i kommune. Vi kan være med til at koordinere og kitte sammen, hvor det er nødvendigt. Norddjurs Kommune har ansvaret for at skabe gode rammer og fysisk plads for erhvervsudvikling. Vi har også påtaget os ansvaret for at få det bedst mulige ud af erhvervsfremmesystemet i vores område ved at Norddjurs Kommune styrer løsningen af opgaverne på erhvervsområdet og igangsætter de initiativer, der bidrager til erhvervsudvikling i Norddjurs. Vi er derfor langt med at tænke helhed i den måde, vi leverer erhvervsservice og erhvervsfremme, og vi skal benytte den mulighed til at blive endnu bedre, så Norddjurs Kommunes erhvervsvenlighed er i top. Med erhvervspolitikken åbner vi derfor døren til samarbejde og dialog samt ikke mindst til handling på erhvervsområdet, så Norddjurs Kommune i dag og i fremtiden er en dynamisk erhvervskommune med produktionsvirksomheder, handels-, turisme- og servicevirksomheder og landbrug Jan Petersen Borgmester Indledning Visionen for erhvervspolitikken for Norddjurs Kommune er at være blandt den bedste fjerdedel på målinger over erhvervsvenlige kommuner i Danmark. Målet er, at der er en høj tilfredshed med Norddjurs Kommune, og at virksomheder opfatter Norddjurs Kommune som en dialogsøgende, løsningsorienteret og fleksibel leverandør af rammer og erhvervsfremme for virksomheders etablering, drift og udvikling. 1

63 Erhvervspolitikken følges op af treårige handlingsplaner med konkrete mål. Det skal måles, om vi får nye virksomheder til Norddjurs, om iværksætteriet blomstrer og vækster, om der skabes nye arbejdspladser i Norddjurs, og om virksomhederne er tilfredse med den kommunale information, markedsføring og service. Erhvervsstrukturen i Norddjurs Kommune Vi skal være opmærksomme på: - at mulighederne ved nærheden til vækstcentret i Aarhus skal udnyttes, fordi det giver adgang til højtuddannet arbejdskraft, vidensinstitutioner og virksomheder i vækst - at der er en svagere nedgang i antallet af arbejdspladser end i de omkringliggende kommuner og dermed tegn på sunde, omstillingsparate og loyale virksomheder i Norddjurs - at der er flere arbejdspladser i små virksomheder i Norddjurs end i resten af landet og dermed indikationer af, at små virksomheder er en vigtig del af erhvervsstrukturen - at der er erhvervsudviklingspotentialer i Grenaa på grund af byens beliggenhed ved den blå motorvej, en aktiv erhvervshavn og et udbud af erhvervsarealer for virksomheder med særlige beliggenhedskrav. - at turisme, fødevarer og energi/miljø er erhvervsmæssige styrker i Norddjurs med turisme og energi/miljø som de stærkeste områder. - at produktionsvirksomhederne er vigtige for erhvervsudviklingen og beskæftigelsen specielt med metalindustrien som et traditionsrigt erhverv i Grenaa. Erhvervspolitikkens hovedindsatser Erhvervspolitikken har tre hovedområder: 1. One Stop erhvervsservice den udvidede model grundlæggende god service til alle virksomheder og sammenhæng til erhvervsfremmesystemet 2. Særlige erhvervsmæssige fokusområder 3. Erhvervspolitikkens fyrtårne 2

64 1. One Stop erhvervsservice - den udvidede model Norddjurs Kommune skal skabe rammerne for et attraktivt erhvervsklima. Det skal være attraktivt at etablere, udvikle og drive virksomhed i Norddjurs Kommune. Det betyder, at Norddjurs Kommune i sin fysiske planlægning skal skabe plads til etablering og udvikling af virksomheder. Norddjurs Kommune i sin myndighedsbehandling og kommunale erhvervsservice skal være løsningsorienteret. Norddjurs Kommune skal levere kompetent og sammenhængende erhvervsservice ved at give vejledning til virksomheder og iværksættere under etablering, drift og udvikling. Norddjurs Kommune har en særlig mulighed for at skabe den bedste erhvervsservice i Danmark til gavn for hele kommunens erhvervsliv, Norddjurs Kommune leverer selv både den kommunale erhvervsservice og erhvervsfremme. Opgaverne i erhvervsfremmesystemet er i mange kommuner udliciteret til erhvervsråd og foreninger, der er forpligtet over for en medlemskreds, og dermed ikke i samme omfang kan levere erhvervsfremme til alle uanset medlemskab eller ej. I den første erhvervspolitik Erhvervspolitik for Norddjurs Kommune er sporet til one stop erhvervsservice allerede lagt, men det er muligt at forbedre og forfine sammenhængende i det totale erhvervsservicekoncept, så virksomheder og iværksættere oplever, at det kun er nødvendigt at ringe på et telefonnummer for at få hele erhvervsservice-pakken. Den helhedsorienterede tilgang til erhvervsservice og erhvervsfremme giver god muligheder for at udvikle en erhvervsservice, hvor der tages hånd om virksomheder og iværksættere fra A til Z. Fysisk planlægning og mobilitet Den fysiske planlægning sætter rammerne for virksomheders muligheder for at etablere sig i Norddjurs Kommune. Derfor skal der altid være tilstrækkeligt og attraktivt erhvervsareal til rådighed. Norddjurs Kommunes to hovedbyer, Grenaa og Auning, har de væsentligste muligheder for udvikling på grund af beliggenhed og størrelse men også i de mindre byer er der muligheder for at etablere virksomheder i mindre målestok. Der skal være en god og sammenhængende infrastruktur: Det gælder vejnettet, både internt i kommunen og imellem Norddjurs og omverdenen, det gælder forbindelser med fly, færger og tog samt den fremtidige letbaneforbindelse mellem Grenaa og Aarhus og det gælder også den digitale 3

65 infrastruktur, der muliggør at virksomheder og iværksættere i Norddjurs kan være i kontakt med kunder og leverandører worldwide. Både den digitale og den fysiske infrastruktur skal være i orden. Norddjurs Kommune arbejder derfor løbende med infrastrukturforbedringer. I de kommende år kobles Grenaa tættere sammen med det østjyske vækstområde med etableringen af letbaneforbindelse til Aarhus. Derfor arbejder Norddjurs Kommune med at sikre hastighedsopgradering af banestrækningen, så transporten mellem Grenaa og Aarhus bliver hurtigere og med højere frekvens sideløbende med at strækningen elektrificeres. Med etablering af en nordlig omfartsvej ved Grenaa kan Grenaa Havn sikres en god vejbetjening, der giver tung transport optimale vilkår. Kommunal erhvervsservice Den traditionelle kommunale erhvervsservice består af opgaver i forhold til fysisk planlægning, byggesagsbehandling og miljøgodkendelser. Gode rammer for erhvervsudvikling handler også om at have en sammenhængende og fleksibel offentlig service. Sagsbehandlingen skal være gennemskuelig og løsningsorienteret. Norddjurs Kommune vil fortsætte arbejdet med at udvikle den kommunale erhvervsservice i tæt dialog med erhvervslivet. Vejledning af virksomheder og iværksættere Der skal være kompetent vejledning til iværksættere og virksomheder om virksomhedsopstart og rådgivningsmuligheder. Opgaven løses i samarbejde med Væksthus Midtjylland. Det sikrer høj kvalitet i vejledningen samt et opdateret overblik over mulighederne for mere specialiseret rådgivning i de øvrige erhvervsudviklingsindsatser, som Væksthus Midtjylland er operatør på. Samarbejdet med Væksthus Midtjylland er et eksempel på, at Norddjurs Kommune er meget opmærksom på at gøre brug af de ressourcer, der er tilgængelige på regionalt eller nationalt niveau. Det er en fornuftig arbejdsdeling og giver den bedste service for virksomheder og iværksættere. På den måde er der også flere kræfter til udvikling. Samarbejde Udviklingskræfterne og løsningerne kan meget vel befinde sig uden for kommunen, når det gælder erhvervspolitiske satsninger. Opmærksomheden på mulighederne for at trække regionale og 4

66 nationale ressourcer til er vigtig. Det gælder ikke mindst i forhold til mere langsigtede udviklingsopgaver og -muligheder. På den måde rækker vores egne ressourcer længere. Dialog, partnerskaber og netværk Hele indsatsen med til stadighed at sikre gode rammer for erhvervsudvikling i Norddjurs handler om at kende erhvervslivets behov og ønsker. Det skal sikres, at alle parter i erhvervsudviklingen kan komme til orde gennem en åben dialog. Erhvervspanelets arbejde skal fortsat prioriteres og udvikles, og der kan blive behov for at understøtte udviklingen af netværk mellem virksomheder og andre parter i relation til nye områder, der går på tværs af eller ikke dækkes af eksisterende organiseringer i kommunen. 2. Særlige erhvervsmæssige fokusområder Norddjurs Kommune har mange virksomheder inden for bygge/anlæg, metalindustri og den grafiske branche. Disse virksomheder er et vigtigt fundament i erhvervsstrukturen, og Norddjurs Kommune skal løbende arbejde for at der er gode rammebetingelser for disse erhverv. Det er vigtigt for Norddjurs Kommune at sørge for gode rammebetingelser for erhvervslivet generelt gennem dialog og servicering af virksomhederne. Denne del af erhvervsarbejdet skal der løbende holdes fokus på, men herudover er det vigtigt at have øje for fremtidens erhverv med vækstpotentialer. Fremfor at arbejde brancheorienteret arbejder de fleste kommuner med udvikling af ressourceområder eller erhvervsmæssige styrker. Erhvervsmæssige styrker samler de virksomheder, der indgår i samme værdikæde fra primærproducent, støtteerhverv, via forarbejdning til salg. En fokuseret indsats i forhold til de erhvervsmæssige styrker kan bidrage til, at udviklingen kan komme en så stor del af erhvervslivet som muligt til gode. Udviklingen af erhvervsmæssige styrker betyder, at den enkelte virksomhed bliver stærkere. Samarbejdet med andre virksomheder på tværs af brancher kan danne baggrund for nye produkter, styrkelse af eksisterende produkter og muligheder for at styrke eksempelvis eksportmuligheder. Norddjurs Kommune er specialiseret inden for fire områder, der har potentialer for yderligere vækst. Det gælder miljø/energi, turisme, transport og fødevarer.. Norddjurs har derfor et fortrin, men det kræver en særlig indsats eller omstilling for at bevare denne position. De fire områder repræsenterer derfor fremtidige muligheder. 5

67 Det betyder, at Norddjurs Kommune kan bidrage til at skabe erhvervsmæssig vækst ved at understøtte og igangsætte projekter, som bidrager til at styrke de fire områder: energi/miljø, fødevarer, turisme og transport. Energi og miljø Energi- og miljøområdet bidrager bredt i forhold til turismeområdet, detailhandlen i byerne, landbruget, transportområdet, underleverandører inden for fremstillingsindustrien osv. Den erhvervsmæssige spin-off fra det store anlægsprojekt med etablering af Anholt Havvindmøllepark er et eksempel på, hvordan der kan skabes konkrete resultater ved at arbejde med erhvervsfremme inden for energi og miljøområdet. Anlægsarbejdet har dannet basis for kompetenceudvikling og samarbejde mellem lokale virksomheder fra hotellet over smedevirksomheden til elinstallatøren og byggefirma. På tværs af disse brancher har man organiseret sig i et netværk og dygtiggjort sig i forhold til at være underleverandører til vindmøllebranchen. Netværket ser nu på nye områder under energiog miljøtemaet. Turisme Turisme udgør et andet erhvervsmæssigt fokusområde. Turisme har i en årrække været vigtig for Norddjurs, og udviklingen de senere år har yderligere styrket turismen som et interessant erhvervsudviklingsområde. Udviklingen af turismen foregår i samarbejde med Syddjurs Kommune og med udgangspunkt i den fælles turismeorganisation, Destination Djursland. I dette samarbejde er turismestrategien for Djursland Vækst gennem oplevelser blevet til. Der er uudnyttede potentialer i turismeerhvervet, og Norddjurs skal derfor have særligt fokus på, hvordan en fortsat udvikling af turismeområdet understøttes i de kommende år. Transport Norddjurs har en styrkeposition inden for transport, som skal fastholdes og udbygges. Den største del af beskæftigelsen ligger i serviceerhvervene knyttet til transportområdet, men det er inden for fremstillingserhvervene i tilknytning til transportområdet, at Norddjurs for alvor skiller sig ud i forhold til resten af regionen og landet. Fødevarer Fødevareområdet er samlet set Norddjurs Kommunes største erhverv. Næsten hver fjerde beskæftigede i den private sektor henter sin indtægt her. 6

68 Styrkepositionen skyldes specialiseringen i støtteerhvervene og ikke i primær produktion af fødevarer. Fødevareområdet er både i Norddjurs og i resten af landet under omstilling med reduceret beskæftigelse til følge. Norddjurs skal have fokus på, hvordan den stærke specialisering kan udnyttes, både som grundlag for andre erhverv og som grundlag for fortsat udvikling af fødevareområdet. 3. Erhvervspolitikkens fyrtårne Grenaa Havn Grenaa Havn er en aktiv erhvervshavn, der er under konstant udvikling. De seneste års havneudvidelse og -uddybning har givet nye muligheder, som bl.a. gav Grenaa Havn en fordel ved etablering af Anholt Havvindmøllepark. Her var plads til både montering og udskibning af elementer til havvindmøllerne. Den positive trend er blevet fulgt op af arbejdet med en masterplan for Grenaa Havn, der peger på de fremtidige forretningsmuligheder som energi- og miljøhavn. Planen har betydet, at erhvervsområdet nord for Grenaa er blevet udvidet og tilrettelagt, så der er plads til nye store industrier med særlige krav til beliggenhed. Omfartsvejen nord for Grenaa forventes etableret, så adgangen til Grenaa Havn forbedres i de kommende år. På havnen opereres der med at sikre, at der fortsat kan ske erhvervsmæssig udvikling. Det betyder, at der på Grenaa havn i modsætning til andre danske havne ikke etableres boliger. Den seneste havneudvidelse har betydet, at der tydeligere tegner sig et billede af en aktiv erhvervshavn i den nordlige del af havnen og en sydhavn med rekreative funktioner, der støder op til lystbådehavn, sommerhusområde, plantage og strand sydpå. Funktionsdelingen af havnen i et nordligt og sydligt område levner mulighed for den fremtidige erhvervsudvikling og bevarelse af og etablering af nye arbejdspladser inden for både turisme og industri. Grenaa Havn er med sine ca arbejdspladser i forskellige virksomheder, det største samlede erhvervsmæssige aktiv i den østlige del af Norddjurs. 7

69 Norddjurs Kommune vil arbejde for udviklingen af Grenaa Havn som erhvervshavn gennem planlægning, adskillelsen af boliger fra havneområdet og erhvervsudviklingstiltag. Havets Hus Havets Hus er under planlægning i forbindelse med Kattegatcentret som oplevelses-, forsknings- og erhvervscenter for havets ressourcer. For tiden udbygges oplevelsesdimensionen i Kattegatcentret med lærings- og oplevelseszoner som en start på projektet. Der planlægges etablering af forskningsmiljø i samarbejde med Aarhus Universitet, som forventes at kunne medvirke til etablering af nye virksomheder baseret på ny viden om havets ressourcer. I forbindelse med Kattegatcentret er forskningscentret Algecenter Danmark etableret. Centret giver mulighed for at arbejdet videre med erhvervsfremme på miljø- og energiområdet på tværs af brancher. Centret kan i fremtiden medvirke til en storskala-produktion af tang og alger til havs, som biomasse til energiproduktion, ingrediens i fødevareproduktion eller fødevarer. Norddjurs Kommune vil bidrage til, at Havets Hus kan realiseres i sit fulde koncept. Landdistrikternes ressourcer Landdistrikternes erhvervsstruktur er kendetegnet ved mange små virksomheder og en del enkeltmandsvirksomheder samt ledig bygningsmasse. Norddjurs Kommune skal gennem sine indsatser for iværksættere og mikro-virksomheder på landet understøtte netværk og samarbejde mellem denne type virksomheder. Det vil betyde, at mange små virksomheder tilsammen danner større netværksvirksomheder. Disse samarbejder ad hoc om opgaver, hvor deres kompetencer supplerer hinanden og danner baggrund for, at små virksomheder sammen kan løse større opgaver. De mange mindre landejendomme giver eksempelvis muligheder for, at børnefamilier kan skabe rammer for såvel et godt familieliv som erhvervsmæssig aktivitet i mindre skala. Det rummer nye muligheder for at skabe fornyet liv i kommunen og et nyt lag af iværksættere og små virksomheder, der lokaliserer sig i området. Disse nye borgere og virksomheder kan rumme helt nye muligheder for at få tilført ressourcer til Norddjurs Kommune. 8

70 Bilag: 9.1. ansøgning om udviklingsstøtte til GameBusiness - ansøgning_norddjurs_juli_2013.docx Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 26. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 99648/13

71 Til Norddjurs Kommune Grenaa, Ansøgning om tilskud til udvikling af nyt erhvervsmiljø for spil-iværksættere i Grenaa GameBusiness ansøger hermed Norddjurs Kommune om tilskud på kr til det videre arbejde med udvikling af et nyt erhvervsmiljø for spil-iværksættere. VidenDjurs har stor succes med at tiltrække unge fra hele landet med interesse for udvikling af computerspil. Hvert år kommer mere end 200 unge fra hele landet til Grenaa for at følge uddannelser som indeholder spiludvikling. Blandt disse unge findes en talentmasse, som er interesserede i at etablere selvstændig virksomhed. På initiativ af VidenDjurs er der etableret organisationen GameBusiness, som er en forening, der vil støtte de unge spil-iværksættere både med rådgivning og med faciliteter. Foreningen har sponsorer og medlemmer fra det lokale erhvervsliv på Djursland. GameBusiness arbejder målrettet for at få skabt et særligt iværksættermiljø på GD-grunden i Grenaa. Her skal spil-iværksættere kunne danne landets bedste og mest efterspurgte miljø. GD skal i fremtiden stå for Game Development Målet er, at Grenaa bliver stedet for udvikling at computerspil således, at kloge virksomheder flytter fra København og andre steder til Grenaa for på denne måde at kunne være, hvor talenterne udklækkes. GameBusiness vil skabe et udviklingsgrundlag ved at lokale virksomheder støtter udviklingen enten som sponsorer eller som medlemmer af foreningen. For at opbygge og udvikle denne organisation søges Norddjurs Kommune hermed om ovennævnte udviklingstilskud. Vi håber projektet må være af interesse for kommunen og er selvfølgelig gerne til rådighed, såfremt der ønsker yderligere oplysninger Venlig hilsen GameBusiness Palle Erik Rasmussen sekretær Bilag Udvikling af spil-industri i Grenaa Bestyrelse for GameBusiness Udvikling af spil-industri i Grenaa Ydesvej 4, DK 8500 Grenaa t: m: info@gamebusiness.dk

72 For at sætte gang i spil-udviklingen i Grenaa, blev foreningen GameBusiness stiftet for et par år siden. Foreningens formål er at støtte unge spil-iværksættere. Grunden er lagt, og på nuværende tidspunkt har vi allerede 6 registrerede virksomheder i spil-klyngen. GD kan komme til at stå for Game Development For at udvikle spil-industrien i Grenaa er der behov for, at mange virksomheder i lokalområdet og regionen står bag, og melde sig ind i GameBusiness, for derved at give støtte til den videre udvikling. Visionen er, at udvikle Danmarks bedste og mest attraktivt miljø for spilvirksomheder i Grenaa. Byggeri på GD-grunden med boliger til mere end 100 spil-studerende fra hele landet er godt i gang og tages i brug til efteråret 2013 Med disse nye boliger øges kapacitet, så VidenDjurs fremover kan optage mere end 200 spil-studerende fra hele landet hvert år. Næste projekt er at skabe attraktive faciliteter i form af kontorlokaler m.v. for spil-virksomheder på GDgrunden. Det skal være attraktivt for spil-virksomheder at etablere sig i Grenaa både p.g.a. faciliteterne, og de gode muligheder for at rekruttere talenter blandt de mange spil-studerende på VidenDjurs. Med den rigtige indsats kan vi vende strømmen således, at kloge virksomheder flytter til Grenaa for at være her, hvor de dygtigste medarbejdere uddannes. Fakta om spil-industri Spil-industrien skal udvikles i Danmark. Staten har fokus på mulighederne, og vil i de kommende år bl.a. støtte med offentlige tilskud til udvikling af industrien. Den danske spil-industri i dag: Omregnet til fuldtidsansatte ca 450 personer Omsætning ca 300 mio. kr Danmarks målsætninger for spil-industrien inden for få år: Mindst ansatte Samlet omsætning, 2 mia. kr. med eksportandel på mere end 90 % Det globale marked er i dag ca 400 mia. og stiger støt, så det er et vækstmarked, hvor det kunne være interessant at være med et godt stykke af vejen *) Kilde, Undervisningsministeriet Ydesvej 4, DK 8500 Grenaa t: m: info@gamebusiness.dk

73 Boliger til mere end 100 spil-studerende fra hele landet er under opførelse, og tages i brug i efteråret 2013 Næste udfordring er at få indrettet spændende kontor- og møde faciliteter for spil-virksomheder i en af de andre gamle GD bygninger Spil-industrien i Danmark ventes at give beskæftigelse til mere end 2000 personer i løbet af få år. Visionen er, at Danmarks bedste miljø for spil-iværksættere ligger i Grenaa GD kommer så til at stå for Game Development Bestyrelse for GameBusiness Ydesvej 4, DK 8500 Grenaa t: m: info@gamebusiness.dk

74 Direktør Ole Svit,VidenDjurs, formand Advokat Ole Husum, Zacker og Andersen, næstformand Byrådsmedlem, Lars Møller, Norddjurs Kommune Direktør, Søren Holm, Syddjurs Erhvervspark Projektleder, Mikkel F. Jensen, the Ranch Virksomhedsejer, Jakob Honoré, Zaxis Iværksætter, Lucas Bak, Public Override I/S Sekretariat for bestyrelsen, pr-development v/ Palle Erik Rasmussen tlf : mail: Ydesvej 4, DK 8500 Grenaa t: m: