VORES VELSTAND OG VELFÆRD KRÆVER HANDLING NU. Skatte og Velfærdskommissionens betænkning
|
|
- Alexander Markussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VORES VELSTAND OG VELFÆRD KRÆVER HANDLING NU Skatte og Velfærdskommissionens betænkning Marts
2 Indholdsfortegnelse Forord Kommission og sekretariat Bilag: Kommissorium for Skatte og Velfærdskommissionen Kapitel 1: Sammenfatning Introduktion Status quo er ikke en mulighed Fremtidig erhvervsudvikling kommer ikke af sig selv Store reformkrav Fremskridt men afstanden vokser Den finansielle klemme Selvbærende økonomi Strategier Den passive strategi Den aktive strategi Hovedlinjer i forslagene Levestandard, social balance og selvforsørgelse Det Sociale Sikkerhedsnet Finansiering Skatter og afgifter Den samlede pakke Henvisninger Kapitel 2: Børn og unge Indledning Målsætninger for indsatser på børne og ungeområdet Principper for udvikling af børne og ungeområdet Vejen til målet en intensiveret tidlig indsats Hovedudfordringer i den tidlige indsats Grundvilkårene for familierne Handlemuligheder i den tidlige indsats Ansvar i den tidlige indsats Samarbejde Mangel på kvalificeret personale
3 Tidlig indsats ud over Tidlig indsats Viden om virkninger En udvidet tidlig indsats Mere handling i den tidlige indsats Klar ansvarsfordeling og mere forpligtende samarbejde på tværs af sektorer Investering i personale Opbygning af viden Tidlig indsats også for de store børn Samlede anbefalinger til styrkelse af den tidlige indsats Køreplan for styrkelse af den tidlige indsats Afledte tilpasninger Økonomi Målepunkter for opfølgning på anbefalinger Henvisninger Kapitel 3: Uddannelse Introduktion Karakteristik af aktuel situation Uddannelsesniveau Fremtidens krav til uddannelse Uddannelsespolitiske principper og mål Uddannelsesplanerne og reformer Information, statistik og effektmålinger på uddannelsesområdet Hovedforslag på uddannelsesområdet Folkeskolen Resultater og afgangsbevis Ressourceforbrug Skolen og den sociale arv Specialundervisning Forslag på folkeskoleområdet Ungdomsuddannelser Erhvervsuddannelserne Gymnasier Piareersarfiit
4 3.5.4 Videregående uddannelse IT i uddannelsessystemet Implementering Henvisninger Kapitel 4: Boliger Indledning Boligstandard og forsyning Boligsubsidier Principper for boligpolitikken Kapitalmarkedsfunktion Subsidiering af boligforbrug Boligens skattemæssige stilling Effektanalyse og indfasning Udfasning af rentefradraget Øget afkastkrav ved huslejeberegningen i offentlige udlejningsboliger Administrative overvejelser Sammenfatning forslag på boligområdet Henvisninger Kapitel 5: Ældreomsorg Introduktion Principper for indretning af ældreområdet Ældreomsorgen i dag Kommunale ældreinstitutioner og øvrige boformer for ældre Egenbetaling på ældreinstitutioner Anlægsplaner på ældreområdet Hjemmehjælp og hjemmesygepleje Udfordringer nu og i fremtiden Anbefalinger til en langtidssikring af ældreplejen Henvisninger Kapitel 6: Sociale ydelser Det sociale sikkerhedsnet Offentlig hjælp Reglerne om offentlig hjælp
5 Udmåling af offentlig hjælp Incitamentsproblemer i den offentlige hjælp Fakta om offentlig hjælp Udfordringer ved offentlig hjælp systemet Ydelse, udmåling og tilbagebetaling Samspil mellem børnetillæg, børnetilskud og daginstitutionsbetaling Indsatsen i forhold til modtagere af offentlig hjælp Fiskere og fangere Udfordringer for barselsordningen Generelle principper for de sociale sikringsydelser Familien som enhed Anbefalinger vedrørende den fremtidige struktur for offentlig hjælp systemet Et mere regelbaseret system for offentlig hjælp Børnetilskud og daginstitutionsbetaling Et ensartet og obligatorisk matchgruppesystem Tværfaglige teams og kommunale beskæftigelsesråd Indfasning af kommissionens forslag Økonomiske konsekvenser Henvisninger Kapitel 7: Sårbare grupper Indledning Indsatser for sårbare grupper Førtidspension Revalidering og fleksjob Indsatsen i forhold til personer med vidtgående handicap Udfordringer i indsatsen for sårbare grupper Udfordringer ved revalidering og fleksjob Arbejdsevnevurderingen og tilkendelse af førtidspension Organisatorisk forankring af beskæftigelsesindsatsen for sårbare grupper pct. reglen Personer med handicap Anbefalinger til en styrket indsats for sårbare grupper Principper for en styrket indsats for sårbare grupper
6 7.4.2 Et førtidspensionsnævn Vurderingen og revurderingen af arbejdsevnen Den organisatoriske forankring af indsatsen i forhold til sårbare grupper Misbrugsbehandling og øget indsats mod vold En differentieret indsats for ledige Tidlig indsats i forhold til personer med handicap særligt børn og unge Samlede anbefalinger for at styrke indsatsen for sårbare grupper Økonomi Horisont for gennemførelse og administrative overvejelser Henvisninger Kapitel 8: Pensioner Målsætninger Principper for pensionssystemer Pensionsordninger i Grønland Offentlige pensioner Alderspension Arbejdsmarkedspensioner Problemer og instrumenter i pensionspolitikken Dækningsgrader Tillæg Tilbagetrækningsincitamenter Demografi Fremtidig struktur for pensionsopsparing og alderspension Privat pensionsopsparing Offentlige pensioner Opsamling Henvisninger Kapitel 9: Skatter og Afgifter Indledning Det eksisterende skattesystem De bærende principper netto og globalindkomstprincippet Skatte og afgiftsstrukturen Den direkte beskatning af arbejdsindkomst Skattekilder for de forskellige indkomstgrupper
7 9.3 Udfordringer ved det eksisterende skattesystem Incitamenter der påvirker arbejdsudbuddet Samspilsproblemer Skattekonkurrence Fordelingspolitiske hensyn Skatteudgifter Kapitalgevinster ulighed i beskatningen Indirekte skatter et snævert system Inddrivelse en overvældende opgave En dyr administration Administrative udfordringer nu og i fremtiden Skatteunddragelser Vurdering Bærende principper for et fremtidigt skattesystem overvejelser Hvad skaber et robust skattesystem? Kiffaqsystemet Direkte beskatning versus indirekte beskatning Dualprincippet Separat person og kapitalindkomstbeskatning Instrumenter/veje for at nå mål Reform af det eksisterende skattesystem Dualindkomst modellen Selskabsskat Afgifter Boligbeskatning Anbefaling Konkrete forslag og gennemførelse Personbeskatning Beskatning af kapitalindkomst Beskatning af erhvervsindkomst Afgifter Ressourcerente Indfasning af kommissionens forslag Administrative overvejelser
8 9.8.1 Udvidelse af lønindkomstbegrebet Betingelser for erhvervsmæssig virksomhed Forenklet angivelse af virksomhedsoplysninger Kiffaqsystem Kontrol Restancer Henvisninger Kapitel 10 Naturressourcer og ressourceafgifter Introduktion Målsætninger Principper for policy Instrumenter og veje for at nå målene Fiskeriområdet Produktion af is og vand til eksport Vandkraft Hårde mineraler Kulbrinter NUNAOIL A/S Råstoffonden Scenarier for olieproduktion Konkrete forslag og horisont for gennemførelse Overgangsordninger Henvisninger Kapitel 11: Offentlige sektor og finanser Introduktion Effektivisering Tiltrække og fastholde personale IT Forenkling af regler og forbedrede kvalifikationer Effektvurdering og planlægning Offentlig organisering Selvstyre og kommuner Opgavedeling
9 Det kommunale bloktilskud, refusioner og anlæg Kommunale skattesatser og udligningsordninger Offentlige selskaber og udlån Offentlige selskaber Offentlige udlån Offentlige finanser Budgetprincipper og rapportering Finanspolitiske pejlemærker Konklusion Henvisninger Kapitel 12 Samlede effekter Introduktion Finansieringsproblemet Centrale antagelser Finansieringsklemmen Alternative forudsætninger Produktivitetsvækst Inflation Regulering af overførselsindkomster Bloktilskuddet Sammenfatning Krav til løsning af finansieringsklemmen den passive strategi Effekter af forslagspakken for de offentlige finanser Effekter af forslagspakken for fordeling Dynamiske fordelingseffekter effekter af uddannelse Statiske fordelingseffekter Konklusion Henvisninger
10 Forord Naalakersuisut nedsatte i september 2009 en Skatte og velfærdskommission. Kommissionens hovedopgave er at komme med forslag til sikring af, jfr. kommissorium (se bilag A) At så mange som muligt forsørger sig selv og medvirker i og bidrager til samfundets udvikling. Det er hensigten at levestandarden generelt hæves og at der især rettes fokus på de laveste indkomstgruppers levevilkår. Det er kommissionens opgave at komme med forslag til, hvordan de største indkomst og udgiftsforskelle udjævnes. Der skal i kommissionens arbejde inddrages forhold omkring skatter, afgifter, tilskudsordninger og priser og avancer, med henblik på at de forskellige ordninger og mekanismer ikke kolliderer med hinanden. Der skal i kommissionens arbejde rettes specielt fokus at på pensioner og andre tilskudsordninger samordnes, således at formålene om at yde tilskud til selvforsørgelse ikke modarbejder hinanden, ved at der f.eks. er sat uhensigtsmæssige grænser for bortfald af forskellige ydelser. Målet for kommissionens arbejde er at udarbejde en betænkning for Naalakkersuisut til brug for fremsættelse af en række forslag til Inatsisartut. Kommissoriet fastlægger både en analyse og en forslagsdel. I analysedelen er det kommissionens opgave, at foretage et gennemgribende eftersyn af skatter og afgifter indretning, størrelse og virkning samt hele det sociale og boligmæssige tilskudssystem, herunder ikke mindst samspillet disse imellem. gennemanalysere bestående indkomstskatter, selskabs og udbytteskatter samt alle afgifter for størrelse, indretning og virkning, herunder særligt skatter/indkomster fra landets fælles resurser naturgivne, levende såvel som råstoffer m.m., og skal herefter komme med konkrete anbefalinger 10
11 foretage en grundig analyse af hele velfærdsområdet, herunder såvel serviceydelser på det sociale område, uddannelsesområdet, sundhedsområdet og boligområdet samt overførsler til personer (offentlig hjælp, pensioner, børnetilskud etc.). Kommissionen skal i den forbindelse analysere det boligmæssige ydelsessystem, herunder boligsikring, tilskud til andels og ejerboliger og huslejer i den offentlige boligmasse samt samspillet med og mellem disse ydelser og skatter/afgifter. Analysedelen er rapporteret i et diskussionsoplæg med tilhørende baggrundsrapport: Hvordan sikres vækst og velfærd i Grønland Diskussionsoplæg, 2010, Nuuk Hvordan sikres vækst og velfærd i Grønland Baggrundsrapport, 2010, Nuuk Disse rapporter giver en nærmere karakteristisk af den aktuelle situation, velfærdssamfundet indretning, udfordringer og muligheder, samt de økonomiske rammer. Mere detaljerede beskrivelser og analyser af centrale områder for kommissionens arbejde er rapporteret i en række tekniske baggrundsrapporter Skatter og afgifter Sociale Ydelser Fordeling Bolig Børn og Unge Offentlige Finanser Kommissionen har endvidere bygget videre på materiale fra diverse kommissioner samt Økonomisk Råd. Der har været afholdt møder med en række organisationer og repræsentanter for byer og bygder, ligesom den politiske følgegruppe. Kommissionen er bekendt med, at der parallelt er nedsat en Transportkommission for at vurdere strukturer og investeringer i infrastruktur. Kommissionen har derfor valgt ikke at gå ind i spørgsmål vedrørende infrastruktur og investeringer heri. Der er nyligt gennemført en ssundhedsreform. Denne er under implementering og det er endnu for tidligt at vurdere reformens resultater. På den baggrund har kommissionen valgt at afstå fra at komme med forslag på sundhedsområdet. I denne afsluttende betænkning fra kommissionen fremstilles en række forslag til ændringer og reformer af det grønlandske velfærdssamfund med henblik på at sikre bedre livsvilkår, højere 11
12 levestandard, mere lige muligheder og resultater for alle. I sammenhæng hermed udsendes også et debatoplæg. Materiale fra Skatte og Velfærdskommissionen er tilgængelig via Selvstyrets hjemmeside: 12
13 Kommission og sekretariat Medlemmer af kommissionen: - Torben M. Andersen, Professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet (formand) - Peder Andersen, Professor, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet - Nina Banerjee, cand.scient. soc., tidligere MIPI Meeqqat Inuusuttullu Pillugit Ilisimasaqarfik/Videnscenter om Børn og Unge - Peter Schultz, Departementschef, Grønlands Selvstyre - Magga Fencker, Socialdirektør, Qaasuitsup Kommunia Tilforordnede: - Preben Underbjerg Poulsen, Fagdirektør, Skatteministeriet - Per Bach Jørgensen, Kontorchef, Skatteministeriet - Lisbeth Møller Jensen, Afdelingschef, Skattestyrelsen - Susie Marthin Kjeldsen, Afdelingschef, Departementet for Sociale Anliggender Sekretariat: - Peter Beck, Kommitteret, Departementet for Finanser - Hilmar Ögmundsson, Specialkonsulent, Departementet for Finanser - Morten Wenzel Selvejer, Specialkonsulent, Skattestyrelsen - Mads Byrialsen, Fuldmægtig, Departementet for Sociale Anliggender (indtil juni 2010) - Michael Rudy Schrøder, Fuldmægtig, Departementet for Finanser (fra februar 2010) - Hannah Ilima Packness Wilson, Fungerende afdelingschef, Departementet for Sociale Anliggender - Liv H. Nørrelykke, Fuldmægtig, Departementet for Sociale Anliggender (fra november 2010) - Rune Schou Larsen, Specialkonsulent, Departementet for Sociale Anliggender (fra januar 2011) - Alexander Truong, Specialkonsulent, Skattestyrelsen (fra juni 2010) - Rasmus Iversen, Fuldmægtig, Skattestyrelsen (fra oktober 2010) Kommissionen arbejder uafhængigt, og er alene ansvarlig for indhold og forslag i oplæg og rapporter. Kommissionens arbejde følges af en politisk følgegruppe: - Asii Chemnitz Narup efterfulgt af Johan Lund Olsen, IA - Hanne Rasmussen, Demokraterne - Karl Lyberth efterfulgt af Michael Petersen, Siumut - Loritha Henriksen, Katusseqatigiit - Steen Lynge, Atassut 13
14 Bilag: Kommissorium for Skatte og Velfærdskommissionen I erkendelse af de meget store indkomstforskelle i samfundet og på baggrund af erfaringerne med de offentlige støtte og tilskudsordninger aftalte landsstyrepartierne at etablere en skatte og velfærdskommission, som skal have til opgave at komme med forslag til initiativer til en generel højnelse af borgernes velfærd, særligt blandt de økonomisk dårligst stillede familier. Målet At så mange som muligt forsørger sig selv og medvirker i og bidrager til samfundets udvikling. Det er hensigten at levestandarden generelt hæves og at der især rettes fokus på de laveste indkomstgruppers levevilkår. Det er kommissionens opgave at komme med forslag til, hvordan de største indkomst og udgiftsforskelle udjævnes. Der skal i kommissionens arbejde inddrages forhold omkring skatter, afgifter, tilskudsordninger og priser og avancer, med henblik på at de forskellige ordninger og mekanismer ikke kolliderer med hinanden. Der skal i kommissionens arbejde rettes specielt fokus at på pensioner og andre tilskudsordninger samordnes, således at formålene om at yde tilskud til selvforsørgelse ikke modarbejder hinanden, ved at der f.eks. er sat uhensigtsmæssige grænser for bortfald af forskellige ydelser. Målet for kommissionens arbejde er at udarbejde en betænkning for Naalakkersuisut til brug for fremsættelse af en række forslag til Landstinget. Kommissionen skal foretage et gennemgribende eftersyn af skatter og afgifter indretning, størrelse og virkning samt hele det sociale og boligmæssige tilskudssystem, herunder ikke mindst samspillet disse imellem. Beskrivelse af kommissionen Skatte og velfærdskommissionen udpeges af Naalakkersuisut og skal bestå af personer som samlet besidder juridisk, økonomisk, samfundsvidenskabeligt og administrativ stor indsigt på alle emneområder. Kommissionen skal gøre sig bekendt med tidligere analyser som f.eks. Skatter og afgifter i Grønland fra Benchmarkingudvalget, Kommissionen skal aflevere statusrapport i foråret 2010 og endelig rapport i februar Kommissionen begynder sit arbejde i oktober Kommissionen har to hovedopgaver, nemlig skatter og afgifter og velfærdsydelser, som er nærmere beskrevet i de følgende afsnit. 14
15 Skatter og afgifter Kommissionen skal gennemanalysere bestående indkomstskatter, selskabs og udbytteskatter samt alle afgifter for størrelse, indretning og virkning, herunder særligt skatter/indkomster fra landets fælles resurser naturgivne, levende såvel som råstoffer m.m., og skal herefter komme med konkrete anbefalinger. Kommissionen skal i denne forbindelse analysere og komme med anbefalinger om følgende: Grundlaget for den fremtidige finansiering af den offentlige sektor herunder velfærdsektoren således, at der udvikles et holdbart fremtidigt finansieringsgrundlag i selvstyret og kommunerne med udgangspunkt i et fortsat statsligt bloktilskud og finansiering af opgaveovertagelser fra staten. Grundlaget for den fremtidige finansiering af den offentlige sektor herunder velfærdsektoren med udgangspunkt i den fremtidige demografiske sammensætning af befolkningen, hvor der vil være en stor gruppe ældre i forhold til den erhvervsaktive befolkningsgruppe. Understøttelse af den samfundsøkonomiske udvikling i øvrigt på kort, mellemlangt og langt sigt, herunder at styrke forudsætningerne for øget produktion og beskæftigelse. At det skal være attraktivt at arbejde, drive virksomhed og investere i Grønland. Beskatningen af arbejds, virksomheds og selskabsindkomster skal derfor være konkurrencedygtig i sammenligning med andre velfærdssamfund. At der skal ske en forenkling af skatteadministrationen og opkrævningen af de offentlige tilgodehavender (skatter, afgifter og andre offentlige fordringer). At miljø og energimæssige mål skal fremmes ved at tilskynde privatpersoner og virksomheder til at handle på en miljørigtig og energibesparende måde. Velfærdsydelser Sideløbende skal kommissionen lave en grundig analyse af hele velfærdsområdet, herunder såvel serviceydelser på det sociale område, uddannelsesområdet, sundhedsområdet og boligområdet samt overførsler til personer (offentlig hjælp, pensioner, børnetilskud etc.). Kommissionen skal i den forbindelse analysere det boligmæssige ydelsessystem, herunder boligsikring, tilskud til andels og ejerboliger og huslejer i den offentlige boligmasse samt samspillet med og mellem disse ydelser og skatter/afgifter. Med udgangspunkt i disse analyser skal kommissionen stille forslag om ændringer, omlægninger og egentlige tiltag, nye skatter, afgifter og/eller sociale og boligmæssige ydelser. Dette med henblik på bedre velfærd og bedre økonomiske forhold og fordeling for borgere og erhvervsliv, særligt for de økonomisk dårligst stillede. 15
16 Kommissionen skal i denne forbindelse inkludere og analysere følgende: Sikre at indrette ordningerne vedrørende ydelser og tilskud således, at der sikres støtte til den gruppe, der har mest behov for hjælp. Ordningen skal ligeledes udvikles således, at det tilskyndes at være erhvervsaktiv for de der har evner herfor, samt generelt at sikre et grundlag for social tryghed og balance. Sikre at sociale ydelser f.eks. boligsikring ikke ydes uhensigtsmæssigt til personer, der ikke har behov herfor. Fremkomme med anbefalinger og forslag til fremtidige ordninger med henblik på bedre velfærd og bedre økonomiske forhold og fordeling for borgere og erhvervsliv, særligt for de økonomisk dårligst stillede, hvor indretningen af skatte og afgiftssystemet samt ydelses og tilskudsordningen på det sociale område samt boligområdet understøtter denne målsætning. Kommissionens betænkning skal indeholde forslag til en samlet handlingsplan for implementeringen af anbefalinger og forslag på skatte, bolig og socialområdet over en årrække. Høringer og midtvejsevaluering m.v. Det forventes, at kommissionen under sit arbejde foretager høringer og involverer relevante organisationer, herunder f.eks. SIK, GA, NUSUKA og KNAPK. Kommissionen kan offentliggøre analyser og debatoplæg m.v. i det omfang, Kommissionen finder det hensigtsmæssigt. Kommissionen kan herudover løbende inddrage relevante organisationer, fagfolk, interessenter m.fl. i forbindelse med sit arbejde. Inden udgangen af maj måned 2010 foretager kommissionen en midtvejsevaluering af arbejdet, som forelægges for Naalakkersuisut, med henblik på en vurdering af, om der er behov for ændringer i kommissionens arbejdsopgaver og ressourceforbrug. Der nedsættes desuden en særlig politisk følgegruppe med en repræsentant for hvert af Inatsisartuts partier. Det sker for at forankre kommissionens arbejde i den politiske proces, for at give input til kommissionen i dens arbejde og for at etablere et forum, hvor kommissionens foreløbige analyser og anbefalinger kan drøftes. 16
17 Kapitel 1: Sammenfatning 1.1 Introduktion Levevilkår og velstand er gennem de senere år forbedret. De materielle vilkår er blevet bedre for mange, levetiden er stigende, boligstandarden er forbedret og der er forbedring på uddannelsesområdet. Der er god grund til at hæfte sig ved disse positive træk, da det viser en mulighed for at ændre på situationen og skabe forbedringer for befolkningen. Den aktuelle situation efterlader imidlertid også problemer. Forskellene i levestandard er store, og mange lever under fattigdom. Økonomiske og sociale problemer giver mange familier vanskelige forhold, og en del børn og unge har en problematisk opvækst. Mange har en problematisk skolegang og får ikke forudsætninger for og motivation til at tage en uddannelse. Forskellen i levestandarden i forhold til de andre nordiske lande er også voksende. Dette er et tegn på utilstrækkelig dynamik og udvikling i samfundet. Det særlige udgangspunkt med en stor geografi med en lille og spredt befolkning gør det til en særlig opgave bare at følge med udviklingen i større lande og endnu mere at reducere forskellen Status quo er ikke en mulighed Problemerne er velkendte og har været diskuteret i mange år. Det afgørende nye er en erkendelse af, at situationen ikke er holdbar status quo er ikke en mulighed. Valget står ikke mellem at fastholde den nuværende situation og uklare ønsker om noget andet. Den nuværende situation er ikke holdbar hverken menneskeligt, socialt eller økonomisk. Dette ses mest tydeligt og konkret ved, at de offentlige finanser er presset. Allerede i dag har Selvstyret og kommunerne svært ved at få budgetterne til at hænge samen. Den offentlige sektor er hårdt presset økonomisk, og presset bliver større. Der bliver væsentligt flere ældre, der skal forsørges. Samtidig får mange unge ikke en uddannelse, og de har derfor svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet. Andre unge klarer sig godt, men for mange vælger at bosætte sig i udlandet. Store sociale problemer er i sig selv et væsentligt problem, men presser også de offentlige finanser. Samtidig stiger kravene til, hvad det offentlige sundhedsvæsen skal stille til rådighed til borgerne. Kort sagt: Velfærdssamfundets finansiering hænger ikke sammen, og det bliver værre fremadrettet. Udgifterne vil simpelthen løbe fra indtægterne. Dette er i sig selv et problem, men afspejler en række underliggende sociale og økonomiske ubalancer. Implikationen af denne pressede situation er, at der ikke er økonomisk råderum til forbedringer eller øget indsats på problemområderne. Der er en dobbelt udfordring. Finansieringsproblemet skal løses, og samtidigt skal sociale og uddannelsesmæssige problemer mindskes. Handlemulighederne skal findes ved enten at bruge de eksisterende ressourcer mere effektivt og hensigtsmæssigt eller ved omprioriteringer for at frigøre ressourcer. De nødvendige ressourcer er 17
18 ikke kun finansielle, men også et spørgsmål om at have arbejdskraften med de rette kvalifikationer til løsning af opgaverne Fremtidig erhvervsudvikling kommer ikke af sig selv Fremtiden åbner også muligheder; det gælder især de store erhvervsprojekter knyttet til naturressourcerne. Der ligger et stort potentiale i udnyttelsen af naturressourcerne (olie, mineraler, vandkraft), men selv i de gunstigste tilfælde kommer gevinsterne ikke af sig selv, og de løser ikke automatisk samfundets udfordringer og problemer. Disse projekter er stadig meget usikre, og de vil kun omsætte sig i væsentlige forbedringer, såfremt den nationale arbejdskraft har de nødvendig kvalifikationer og er mobile i forhold til disse projekter. Dette forudsætter en løsning af uddannelsesmæssige og mobilitetsmæssige problemer. Der er langt fra de første prøveboringer eller geologiske undersøgelser og til en kommerciel produktion. Selv når produktionen kommer i gang, er der langt til, at indtægterne begynder at vise sig. Og kan dagens generationer tillade sige at leve af disse midler uden samtidigt at tænke over, hvilket samfund man efterlader til fremtidige generationer? En selvbærende økonomisk udvikling kræver en bedre uddannet arbejdsstyrke og strukturændringer. Samtidig skal der være gode vilkår for at tiltrække virksomheder og sætte nye erhvervsprojekter i gang. Vilkårene for den økonomiske udvikling ændres også. En meget lille økonomi er nødt til at være meget åben i forhold til omverdenen. Det gælder i forhold til handel, men også for at tiltrække arbejdskraft, ekspertise og kapital. De internationale økonomiske spilleregler ændres løbende, og det stiller nye og anderledes krav Store reformkrav Selvstyret er en stor mulighed, men også en forpligtigelse til at tage ansvar. Det er nu, grundlaget for fremtidens velfærd og velstand skabes. Politikkerne har et ansvar for at tage fat om disse problemer. Det er imidlertid umuligt for politikkerne at løse disse problemer alene. Politikkerne kan anvise veje og lægge rammerne, men til syvende og sidst afhænger det af den enkeltes, familiernes og virksomhedernes indsats. Velfærdssamfundet kan løse mange problemer, men ikke alle, og det er ikke stærkere end summen af de enkeltes indsats og opbakning bag systemet. Mange har store forventninger til, hvad velfærdssamfundet kan gøre for dem. Det er berettiget at have store forventninger, men det er nødvendigt, at man også selv gør en indsats. Alle kan ikke bare få uden også at bidrage til fællesskabet. Det er en stor politisk udfordring at tage en debat om de nødvendige omlægninger af politikken på en lang række områder. Det er vigtigt med en bred debat, for at alle kan forholde sig til den situation, samfundet er i, og for at man har en forståelse for de nødvendige tiltag. Det er umuligt at forme en bedre fremtid uden på kort sigt at være villig til at yde og give et bidrag. Forslagene og tiltagene har omkostninger på kort sigt men alternativerne har endnu større omkostninger. 18
19 Målet er at skabe grundlag for mere velstand og velfærd i fremtiden. Det er afgørende, at befolkningen har et realistisk forhold til mulighederne. Ambitionerne til det grønlandske samfund er og bør være høje. Skatte og Velfærdskommissionen er blevet bedt om at komme med forslag, der tager udgangspunkt i et politisk ønske om en fortsat udvikling af velfærdssamfundet med hovedvægt på: At højne befolkningens levestandard og levevilkår. At give alle mulighed for at udnytte evner og motivation til uddannelse og gennem beskæftigelse at blive selvforsørgende og bidrage til samfundet. At udjævne forskelle i indkomst og levevilkår og give lige vilkår for deltagelse i samfundslivet. At sikre et velfungerende socialt sikkerhedsnet for samfundets svage og udsatte grupper. Det er ikke en umulig opgave at nå disse mål, men der er ingen nemme løsninger eller nogen mirakelkur. Det kræver ofre og prioriteringer nu, som først over en årrække vil give resultater. Der må tænkes langsigtet. Hvis man hele tiden er optaget af at lappe huller og løse dagens problemer, får man ikke lagt kursen om. 1.2 Fremskridt men afstanden vokser Udviklingen i levestandard og levevilkår har i de senere år været positiv. Trods dette har det ikke været muligt at følge med udviklingen i en række andre lande. Det følgende giver nogle få nøgletal for at sætte udviklingen i perspektiv til udviklingen i andre lande. Skatte og Velfærdskommissionen har belyst disse forhold nærmere i baggrundsrapporten Fremtidens Velstand og Velfærd, Skatte og Velfærdskommissionen (2010b). Den økonomiske aktivitet i Grønland er vokset med ca. 1 % om året over de senere tiår, mens væksten i Danmark har været ca. 2 %. Mange OECD lande har haft en endnu højere vækst. Selvom der er stigninger i den materielle velstand, er den ikke så stor som i andre lande. Konsekvensen er, at levestandarden ikke følger med udviklingen i andre lande. I 1980 var gennemsnitsindkomsten per indbygger i Grønland ca kr., og inklusiv bloktilskuddet var indkomsten kr., i Danmark var den kr.. I 2008 var gennemsnitsindkomsten i Grønland vokset til godt kr. og inklusive bloktilskud til knapt kr., men i Danmark var gennemsnitsindkomsten kr. I figur 1.1 ses udviklingen i gennemsnitsindkomst i Grønland og Danmark fra 1980 til
20 Figur 1.1: Udvikling i indkomst pr. indbygger i Grønland og Danmark, , kr. faste priser kr Danm Grøn Blokt Note: For Grønland vises BNI per indbygger som sum af BNP per indbygger og overførsler(bloktilskuddet) per indbygger. For Danmark er der ikke nogen væsentlig forskel mellem de to indkomstbegreber, og alene BNP per indbygger vises. Opgjort i 2008 priser. Kilde: Skatte og Velfærdskommissionen (2010b). Bloktilskuddet har en helt afgørende betydning for økonomien. Dette tilskud gør forbrugsmulighederne større, end produktionen giver grundlag for. Konkret viser det sig ved, at den offentlige sektor er meget større, end hvad der kan finansieres ud af produktionen. I 2007 var det samlede offentlige konsum (dvs. udgifter til aktiviteter som undervisning, sundhed, administration m.m.) på 5,9 mia. kr., og heraf var 3,2 mia. kr. finansieret af bloktilskuddet. Med uændret skattetryk ville den offentlige sektor kun kunne være ca. halvt så stor som i dag, hvis man ikke havde bloktilskuddet. Når der er grund til at hæfte sig ved dette, er årsagen, at bloktilskuddet med Selvstyre aftalen ligger fast 1, og derfor ikke kan bidrage til løsning af det fremadrettede finansieringsproblem. Trods stigende indkomst er forskellen til andre lande stigende. Lande, som har et lavt indkomstniveau, har ofte en mulighed for hurtig vækst catching up, da man har mulighed for at lære og kopiere af erfaringerne i lande med højere indkomst. Der har ikke været en sådan catching up, og det understreger behovet for tiltag til styrkelse af dynamikken i økonomien. På en række områder er der store og i nogle tilfælde stigende afstand til levevilkårene i andre lande, jfr. figur 1.2. Figuren viser data for indkomstfordeling, fattigdom, uddannelse og levetid. 1 Bloktilskuddet reguleres i forhold til løn og prisudviklingen i Danmark, og ligger i den forstand fast. Såfremt pris og lønstigningstakt eller vækstraten i Grønland er højere end i Danmark betyder det, at den relative betydning af bloktilskuddet falder, dvs. det finansierer en mindre del af de offentlige udgifter. For en nærmere diskussion se kapitel 13 samt Grønlands Økonomiske Råd (2010). Endvidere vil bloktilskuddet blive tilpasset, såfremt der kommer råstofindtægter af betydning. 20
VORES VELSTAND OG VELFÆRD KRÆVER HANDLING NU. Skatte og Velfærdskommissionens betænkning
VORES VELSTAND OG VELFÆRD KRÆVER HANDLING NU Skatte og Velfærdskommissionens betænkning Marts 2011 Forord Naalakkersuisut nedsatte i september 2009 en Skatte og velfærdskommission. Kommissionens hovedopgave
Læs mereSkatte- og Velfærdskommissionen
Skatte- og Velfærdskommissionen MÅLET At højne befolkningens levestandard og levevilkår At give alle mulighed for at udnytte evner og motivation til uddannelse og gennem beskæftigelse at blive selvforsørgende
Læs mereKapitel 1: Sammenfatning
Kapitel 1: Sammenfatning 1.1 Introduktion Levevilkår og velstand er gennem de senere år forbedret. De materielle vilkår er blevet bedre for mange, levetiden er stigende, boligstandarden er forbedret og
Læs mereVores velstand og velfærd kræver handling nu. Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 www. Nanoq.gl\svk
Vores velstand og velfærd kræver handling nu Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 www. Nanoq.gl\svk Politiske ønsker til kommissionens forslag At højne levestandard og levevilkår At give alle mulighed
Læs mereVores velstand og velfærd kræver handling nu
Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder
Læs mereØkonomisk selvstændighed
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk selvstændighed Torben M. Andersen Økonomisk Råds Seminar 28. januar 2017 Selvbærende økonomi Flest muligt bliver selvforsørgende med rimelige
Læs mereHerudover er der en række forudsætninger vedrørende eventuel partnerens indkomst og antallet af børn:
Økonomisk Råd Teknisk baggrundsnotat 218-1 Sammensatte marginalskatter Oktober 218 Indledning Det sociale sikkerhedsnet består af en række offentlige ordninger i form af offentlig hjælp, boligsikring,
Læs merel. Hvad er problemstillingen (kort)
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende
Læs mereOpdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen
Læs mereGlobalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige
Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være
Læs mereFremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,
Læs mereDelegeretmøde Fælles udfordringer kræver fælles handling. Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq
Aningasaqarnermjt Nunamullu Namminermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender Delegeretmøde 2013 Fælles udfordringer kræver fælles handling Naalakkersuisoq for Finanser
Læs mereOverordnede udfordringer og sigtelinjer
Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereEffekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning
Læs mereDANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere
Læs mereFlygtninge sætter de offentlige finanser under pres
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige
Læs mereØkonomisk Råd. Udviklingskonference for de mindre bosteder Ilulissat 23.-25. maj 2014
Økonomisk Råd Udviklingskonference for de mindre bosteder Ilulissat 23.-25. maj 2014 Agenda 1. Økonomisk Råd - Formål 2. Organisering 3. Demografi 4. Uddannelse 5. Indkomstdannelse 6. Gæld- og gældspolitik
Læs mereØkonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2016 Teknisk baggrundsnotat 2016-1 1. Indledning Dette er den fjerde baggrundsrapport om metode og datagrundlag,
Læs mereØkonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2015 Teknisk baggrundsnotat 2015-1 1. Indledning Naalakkersuisut har givet Økonomiske Råd til opgave at vurdere
Læs mereØkonomien i fremgang. Fiskeriet - Øget rejefangst - Gunstig prisudvikling. Bygge- og anlægsaktivitet. Ikke en afgørende vending i erhvervsudviklingen
Økonomien i fremgang Fiskeriet - Øget rejefangst - Gunstig prisudvikling 2010=100 108 106 104 102 Økonomisk aktivitet Bygge- og anlægsaktivitet 100 98 96 94 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Ikke
Læs mereDANMARK STYRKET UD AF KRISEN
RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange
Læs mereReformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen
Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk November 2017 Reformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen De reformer, der er gennemført i perioden 2006 2016, giver 58½ mia. kr. ekstra
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereKonjunkturudsigter. Positivt med igangsættelse af mindre mineprojekter. Økonomisk aktivitet. Økonomisk Råds Rapport 2015.
Økonomisk Råds Rapport 2015 Konjunkturudsigter Økonomisk aktivitet: Udsigt til fremgang Gunstig indkomstudvikling pga. stigende priser på fisk og skaldyr Normalisering af bygge- og anlægsinvesteringerne
Læs mereHvordan sikres vækst og velfærd i Grønland? DISKUSSIONSOPLÆG
Hvordan sikres vækst og velfærd i Grønland? DISKUSSIONSOPLÆG SKATTE- OG VELFÆRDSKOMMISSIONEN MAJ 2010 LAYOUT OG GRAFISK PRODUKTION: INFO DESIGN APS NUUK MAJ 2010 FOTOS: KEVIN O HARA og L.SCHMIDT Kapitel
Læs merePå vej mod et mere samlet og helt Grønland
På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling
Læs mereIndkomstforskelle og vækst
Indkomstforskelle og vækst OECD har analyseret sammenhængen mellem indkomstforskelle og vækst og fundet, at ind-komstforskelle i nogle tilfælde kan være skadelige for den økonomiske vækst. I den danske
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.
Læs mereGRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011
AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 Bloktilskuddet til kommunerne i 2011 bliver på 741.037.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 48,3 mio. kr. mindre end i 2010. Det fremgår af bilag
Læs mereNedenfor er angivet to scenarier for velfærdsservice og konsekvenserne for den finanspolitiske holdbarhed 1 :
Notat // /07/07 VÆKST I VELFÆRDSSERVICE SOM I PERIODEN 2002-06 INDEBÆRER SKATTESTIGNING PÅ 115 MIA. KR. DREAM-gruppen har for CEPOS regnet på forskellige scenarier for væksten i den offentlige velfærdsservice
Læs mereOffentligt underskud de næste mange årtier
Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme
Læs mereDANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020
DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereJeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder.
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 526 Offentligt Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs mere25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
25. februar 2016 FM 2016/25 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Dette forslag skal ses i sammenhæng med 18, stk. 3, nr. 4, i forslaget til Inatsisartutlov om kommunernes og
Læs mereForslag til Finanslov Balancerede forandringer
Forslag til Finanslov 2012 Balancerede forandringer Forslag til Finanslov 2012 Finanspolitisk holdbarhed Overordnede rammer for samfundsudviklingen Aktuelle konjunkturer Udviklingen i indtægter og udgifter
Læs mereVores velstand og velfærd kræver handling nu
Vores velstand og velfærd kræver handling nu Sociale ydelser Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Skatte- og Velfærdskommissionens arbejde på velfærdsområdet Skatte- og Velfærdskommissionens anbefalinger
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.
De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.
Læs mereGrønlands erhvervspolitiske udfordringer i et uddannelsespolitisk og arbejdsmarkedspolitisk perspektiv
Grønlands erhvervspolitiske udfordringer i et uddannelsespolitisk og arbejdsmarkedspolitisk perspektiv Nukiga Grønlandske Erhvervsdage Invester i fremtidens Grønland Onsdag den 12. september 2018 Brian
Læs mereFinanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020
Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst
Læs mere3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform
3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1
Læs merePrioritering af sundhed presser den øvrige velfærd
Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd Af Jens Sand Kirk, JSKI@kl.dk Direkte: Side 1 af 10 Formålet med analysen er at undersøge, hvordan det offentlige forbrug er blevet prioriteret fordelt
Læs mereManglende styring koster kommunerne to mia. kr.
Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen
Læs mereHistorisk mulighed for at effektivisere i kommunerne
Organisation for erhvervslivet 1. december 2008 Historisk mulighed for at effektivisere i kommunerne AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK I 2015 har kommunerne behov for fem en halv mia.
Læs mereGrønlands økonomi prioriteringer Udsigter, og behov for handling. Vittus Qujaukitsoq Den 23. maj 2014
Grønlands økonomi prioriteringer Udsigter, og behov for handling Vittus Qujaukitsoq Den 23. maj 2014 Temaer Forudsætninger for udvikling Økonomiske udfordringer Vækstdrivere Økonomistyringen bliver central
Læs mereHovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning
Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i
Læs merePræsentation af Holdbarheds- og vækstplan (HVP) Randi Vestergaard Evaldsen, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer
Præsentation af Holdbarheds- og vækstplan (HVP) Randi Vestergaard Evaldsen, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Pressemøde den 30. maj 2016 Oversigt Hvorfor HVP?: Vision sammenhæng handlekraft HVP
Læs mereFinansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereStor gevinst ved at hindre nedslidning
21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen
Læs mereEU venter flere i beskæftigelse frem mod 2030
2. marts 218 EU venter 3. flere i beskæftigelse frem mod 23 Ifølge en ny fremskrivning fra EU-kommissionen står dansk økonomi over for en fremgang i beskæftigelsen på næsten 3. personer frem mod 23. Det
Læs merelavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.
Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD
Læs mereSkatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67
Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian
Læs mereMange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.
Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set
Læs mereNulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne
DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng
Læs mereSpareplan får hjælp af demografisk medvind
Analysepapir, juni 21 Spareplan får hjælp af demografisk medvind Færre børn og unge de kommende år betyder, at kommunerne i perioden 211-13 kan øge serviceniveauet på de borgernære områder (eller sænke
Læs mereAf Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom i LO
ULIGHED Årtiers stigende ulighed i indkomster truer sammenhængskraften Fredag den 17. november 2017 Forskellen mellem toppen og bunden af Danmark vokser og vokser. Det kan gå ud over både sammenhængskraften
Læs mereDansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016
T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi
Læs mereØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag
Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på
Læs mereDemografi giver kommuner pusterum i
Analysepapir, februar 21 Demografi giver kommuner pusterum i 21-12 Befolkningsudviklingen betyder, at kommunerne under ét i de kommende år kan øge serviceniveauet eller sænke skatterne, selvom der aftales
Læs mereSkriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014
Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs mereStigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken
Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Selvom væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år, så kan den beskedne stigning, der har været, alligevel løfte arbejdsstyrken med
Læs mereVÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for
Læs mereEM 2018/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
18-06-2018 EM 2018/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov om kommunernes og Grønlands Selvstyres budgetter og regnskaber (budget- og regnskabsloven) trådte
Læs mereSigtelinjer økonomisk holdbarhed og vækst i den private sektor kan vi sammen skabe fremgang
Sigtelinjer økonomisk holdbarhed og vækst i den private sektor kan vi sammen skabe fremgang Peter Hansen, Finansdepartementet Tværoffentligt seminar, den 2. marts 2016 Transparent landsplanlægning og sektorplanlægning
Læs mereNotat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet
Læs merePengene skal passe status på den økonomiske situation. August 2019
Pengene skal passe status på den økonomiske situation August 2019 Regeringen vil føre en ansvarlig økonomisk politik Det betyder kort sagt, at pengene skal passe. Eller lidt mere præcist: De offentlige
Læs mere20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,
Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmark dækker over en række regionale forskelle. Overordnet følger regionerne den samme udvikling hen over konjunkturerne, og mange af vækstudfordringerne er
Læs mereBetænkningen, baggrundsrapporter og andet materiale fra kommissionen kan findes på www.nanoq.gl/skv
Skatte- og Velfærdskommissionen er en uafhængig kommission nedsat af Naalakkersuisut i efteråret 2009. Kommissionens opgave er at komme med et oplæg til debat og forslag til reformer af skatte- og velfærdssystemerne
Læs mereINVESTERINGSPLAN FOR VELFÆRDEN FREM MOD 2025
2 ORDFØRER/KONTAKT: PIA OLSEN DYHR Pia.Olsen.Dyhr@ft.dk Frem mod 2025 vil SF investere markant mere i velfærd. Således vil SF prioritere 47 milliarder kr. mere hvert eneste år i 2025. Især skal velfærden
Læs mereKommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse
Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag
Læs merePct = Erhvervsfrekvens, pct.
Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men
Læs mereGRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012
AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012 Bloktilskuddet til kommunerne i 2012 bliver på 1.061.751.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 18,1 mio. kr. større end i 2011. Det fremgår af bilag
Læs mereUdviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år
Udviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år Michael Svarer Aarhus Universitet og De Økonomiske Råds Sekretariat RAR Vejlederkonference 8. december 2017 Dagsorden Hvad er temperaturen i økonomien og på
Læs mereAnalyse. Velfærdsforliget skal holde til 2055, hvis finanspolitikken skal være holdbar. 28. juni Af Niels Storm Knigge
Analyse 28. juni 219 Velfærdsforliget skal holde til 255, hvis finanspolitikken skal være holdbar Af Niels Storm Knigge De offentlige finanser i Danmark er betydeligt holdbare populært kaldet overholdbarhed.
Læs mereKapitel 12 Samlede effekter
Kapitel 12 Samlede effekter 12.1 Introduktion De økonomiske konsekvenser af den samlede forslagspakke vurderes i dette kapitel. Kapitlet indledes med en identifikation af finansieringsproblemet knyttet
Læs mereDen videre proces med Landsplanredegørelse 2016
Den videre proces med Landsplanredegørelse 2016 Tværoffentligt seminar Hotel Hans Egede Den 2. marts 2016 Klaus Georg Hansen Finansdepartementet Disponering Spørgsmål om anlægsinvesteringer og vækst (udskudt
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereSamrådsspørgsmål H Mener ministeren, at forringelser i børnechecken er foreneligt med ønsket om, at familier får flere børn og arbejder mere?
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 65 Offentligt 26. oktober 2016 J.nr. 16-1336987 Samrådsspørgsmål G J - Tale til besvarelse af spørgsmål G J den 26. oktober 2016 Samrådsspørgsmål
Læs mereUdviklingsseminar september 2013
Aningasaqarnermjt Nunamullu Namminermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender Udviklingsseminar 14 15 september 2013 Fremgang også i de mindre bosteder Naalakkersuisoq
Læs mereINDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-
8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt
Læs mere- Tale til besvarelse af spørgsmål V, W og X den 18. december Ministeren bedes redegøre for fordelingsprofilen
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144 Offentligt 13. december 2017 J.nr. 2017-8243 Kontor: Økonomisk Politik og Analyse SAU samrådsspørgsmål V, W og X - Tale til besvarelse
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til
Læs mereDET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD
DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens slutrapport på pressemøde den 31. marts 2014 Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen
Læs mereØkonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepunkter og budskaber
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 239 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepunkter og budskaber Det talte ord gælder Anledning FIU samrådsspørgsmål
Læs mereHvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)
Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker
Læs mereDen dobbelte ambition. Direktionens strategiplan
Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,
Læs mereTemaer. Hvorfor er investeringer interessante? Mulighed for at fremme private investeringer. Mulige kloge offentlige investeringer
Temaer Hvorfor er investeringer interessante? Mulighed for at fremme private investeringer Mulige kloge offentlige investeringer Politisk vedtagne rammer for offentlige investeringer Relevante supplerende
Læs mere6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012
6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance
Læs mereTeknisk briefing om pensionsalder. Februar 2019
Teknisk briefing om pensionsalder Februar 19 Aftale om levetidsindeksering af folkepensionsalderen () Regeringen, S, DF, K og RV er enige om principperne for levetidsindeksering, som fremgår af Lov om
Læs mere200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER
200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at
Læs mereGrønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug
Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug Af Jakob Janussen og Lars Lund August 2016 Jakob Janussen og Lars Lund 1 Sigtet med artiklen At forklare hvorfor den offentlige sektor
Læs mereErhvervsdeltagelse for personer over 60 år
Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 557 af 30. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 557 Offentligt 3. oktober 2017 J.nr. 2017-5448 Til Folketinget
Læs mere