VORES VELSTAND OG VELFÆRD KRÆVER HANDLING NU. Skatte og Velfærdskommissionens betænkning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VORES VELSTAND OG VELFÆRD KRÆVER HANDLING NU. Skatte og Velfærdskommissionens betænkning"

Transkript

1 VORES VELSTAND OG VELFÆRD KRÆVER HANDLING NU Skatte og Velfærdskommissionens betænkning Marts

2 Indholdsfortegnelse Forord Kommission og sekretariat Bilag: Kommissorium for Skatte og Velfærdskommissionen Kapitel 1: Sammenfatning Introduktion Status quo er ikke en mulighed Fremtidig erhvervsudvikling kommer ikke af sig selv Store reformkrav Fremskridt men afstanden vokser Den finansielle klemme Selvbærende økonomi Strategier Den passive strategi Den aktive strategi Hovedlinjer i forslagene Levestandard, social balance og selvforsørgelse Det Sociale Sikkerhedsnet Finansiering Skatter og afgifter Den samlede pakke Henvisninger Kapitel 2: Børn og unge Indledning Målsætninger for indsatser på børne og ungeområdet Principper for udvikling af børne og ungeområdet Vejen til målet en intensiveret tidlig indsats Hovedudfordringer i den tidlige indsats Grundvilkårene for familierne Handlemuligheder i den tidlige indsats Ansvar i den tidlige indsats Samarbejde Mangel på kvalificeret personale

3 Tidlig indsats ud over Tidlig indsats Viden om virkninger En udvidet tidlig indsats Mere handling i den tidlige indsats Klar ansvarsfordeling og mere forpligtende samarbejde på tværs af sektorer Investering i personale Opbygning af viden Tidlig indsats også for de store børn Samlede anbefalinger til styrkelse af den tidlige indsats Køreplan for styrkelse af den tidlige indsats Afledte tilpasninger Økonomi Målepunkter for opfølgning på anbefalinger Henvisninger Kapitel 3: Uddannelse Introduktion Karakteristik af aktuel situation Uddannelsesniveau Fremtidens krav til uddannelse Uddannelsespolitiske principper og mål Uddannelsesplanerne og reformer Information, statistik og effektmålinger på uddannelsesområdet Hovedforslag på uddannelsesområdet Folkeskolen Resultater og afgangsbevis Ressourceforbrug Skolen og den sociale arv Specialundervisning Forslag på folkeskoleområdet Ungdomsuddannelser Erhvervsuddannelserne Gymnasier Piareersarfiit

4 3.5.4 Videregående uddannelse IT i uddannelsessystemet Implementering Henvisninger Kapitel 4: Boliger Indledning Boligstandard og forsyning Boligsubsidier Principper for boligpolitikken Kapitalmarkedsfunktion Subsidiering af boligforbrug Boligens skattemæssige stilling Effektanalyse og indfasning Udfasning af rentefradraget Øget afkastkrav ved huslejeberegningen i offentlige udlejningsboliger Administrative overvejelser Sammenfatning forslag på boligområdet Henvisninger Kapitel 5: Ældreomsorg Introduktion Principper for indretning af ældreområdet Ældreomsorgen i dag Kommunale ældreinstitutioner og øvrige boformer for ældre Egenbetaling på ældreinstitutioner Anlægsplaner på ældreområdet Hjemmehjælp og hjemmesygepleje Udfordringer nu og i fremtiden Anbefalinger til en langtidssikring af ældreplejen Henvisninger Kapitel 6: Sociale ydelser Det sociale sikkerhedsnet Offentlig hjælp Reglerne om offentlig hjælp

5 Udmåling af offentlig hjælp Incitamentsproblemer i den offentlige hjælp Fakta om offentlig hjælp Udfordringer ved offentlig hjælp systemet Ydelse, udmåling og tilbagebetaling Samspil mellem børnetillæg, børnetilskud og daginstitutionsbetaling Indsatsen i forhold til modtagere af offentlig hjælp Fiskere og fangere Udfordringer for barselsordningen Generelle principper for de sociale sikringsydelser Familien som enhed Anbefalinger vedrørende den fremtidige struktur for offentlig hjælp systemet Et mere regelbaseret system for offentlig hjælp Børnetilskud og daginstitutionsbetaling Et ensartet og obligatorisk matchgruppesystem Tværfaglige teams og kommunale beskæftigelsesråd Indfasning af kommissionens forslag Økonomiske konsekvenser Henvisninger Kapitel 7: Sårbare grupper Indledning Indsatser for sårbare grupper Førtidspension Revalidering og fleksjob Indsatsen i forhold til personer med vidtgående handicap Udfordringer i indsatsen for sårbare grupper Udfordringer ved revalidering og fleksjob Arbejdsevnevurderingen og tilkendelse af førtidspension Organisatorisk forankring af beskæftigelsesindsatsen for sårbare grupper pct. reglen Personer med handicap Anbefalinger til en styrket indsats for sårbare grupper Principper for en styrket indsats for sårbare grupper

6 7.4.2 Et førtidspensionsnævn Vurderingen og revurderingen af arbejdsevnen Den organisatoriske forankring af indsatsen i forhold til sårbare grupper Misbrugsbehandling og øget indsats mod vold En differentieret indsats for ledige Tidlig indsats i forhold til personer med handicap særligt børn og unge Samlede anbefalinger for at styrke indsatsen for sårbare grupper Økonomi Horisont for gennemførelse og administrative overvejelser Henvisninger Kapitel 8: Pensioner Målsætninger Principper for pensionssystemer Pensionsordninger i Grønland Offentlige pensioner Alderspension Arbejdsmarkedspensioner Problemer og instrumenter i pensionspolitikken Dækningsgrader Tillæg Tilbagetrækningsincitamenter Demografi Fremtidig struktur for pensionsopsparing og alderspension Privat pensionsopsparing Offentlige pensioner Opsamling Henvisninger Kapitel 9: Skatter og Afgifter Indledning Det eksisterende skattesystem De bærende principper netto og globalindkomstprincippet Skatte og afgiftsstrukturen Den direkte beskatning af arbejdsindkomst Skattekilder for de forskellige indkomstgrupper

7 9.3 Udfordringer ved det eksisterende skattesystem Incitamenter der påvirker arbejdsudbuddet Samspilsproblemer Skattekonkurrence Fordelingspolitiske hensyn Skatteudgifter Kapitalgevinster ulighed i beskatningen Indirekte skatter et snævert system Inddrivelse en overvældende opgave En dyr administration Administrative udfordringer nu og i fremtiden Skatteunddragelser Vurdering Bærende principper for et fremtidigt skattesystem overvejelser Hvad skaber et robust skattesystem? Kiffaqsystemet Direkte beskatning versus indirekte beskatning Dualprincippet Separat person og kapitalindkomstbeskatning Instrumenter/veje for at nå mål Reform af det eksisterende skattesystem Dualindkomst modellen Selskabsskat Afgifter Boligbeskatning Anbefaling Konkrete forslag og gennemførelse Personbeskatning Beskatning af kapitalindkomst Beskatning af erhvervsindkomst Afgifter Ressourcerente Indfasning af kommissionens forslag Administrative overvejelser

8 9.8.1 Udvidelse af lønindkomstbegrebet Betingelser for erhvervsmæssig virksomhed Forenklet angivelse af virksomhedsoplysninger Kiffaqsystem Kontrol Restancer Henvisninger Kapitel 10 Naturressourcer og ressourceafgifter Introduktion Målsætninger Principper for policy Instrumenter og veje for at nå målene Fiskeriområdet Produktion af is og vand til eksport Vandkraft Hårde mineraler Kulbrinter NUNAOIL A/S Råstoffonden Scenarier for olieproduktion Konkrete forslag og horisont for gennemførelse Overgangsordninger Henvisninger Kapitel 11: Offentlige sektor og finanser Introduktion Effektivisering Tiltrække og fastholde personale IT Forenkling af regler og forbedrede kvalifikationer Effektvurdering og planlægning Offentlig organisering Selvstyre og kommuner Opgavedeling

9 Det kommunale bloktilskud, refusioner og anlæg Kommunale skattesatser og udligningsordninger Offentlige selskaber og udlån Offentlige selskaber Offentlige udlån Offentlige finanser Budgetprincipper og rapportering Finanspolitiske pejlemærker Konklusion Henvisninger Kapitel 12 Samlede effekter Introduktion Finansieringsproblemet Centrale antagelser Finansieringsklemmen Alternative forudsætninger Produktivitetsvækst Inflation Regulering af overførselsindkomster Bloktilskuddet Sammenfatning Krav til løsning af finansieringsklemmen den passive strategi Effekter af forslagspakken for de offentlige finanser Effekter af forslagspakken for fordeling Dynamiske fordelingseffekter effekter af uddannelse Statiske fordelingseffekter Konklusion Henvisninger

10 Forord Naalakersuisut nedsatte i september 2009 en Skatte og velfærdskommission. Kommissionens hovedopgave er at komme med forslag til sikring af, jfr. kommissorium (se bilag A) At så mange som muligt forsørger sig selv og medvirker i og bidrager til samfundets udvikling. Det er hensigten at levestandarden generelt hæves og at der især rettes fokus på de laveste indkomstgruppers levevilkår. Det er kommissionens opgave at komme med forslag til, hvordan de største indkomst og udgiftsforskelle udjævnes. Der skal i kommissionens arbejde inddrages forhold omkring skatter, afgifter, tilskudsordninger og priser og avancer, med henblik på at de forskellige ordninger og mekanismer ikke kolliderer med hinanden. Der skal i kommissionens arbejde rettes specielt fokus at på pensioner og andre tilskudsordninger samordnes, således at formålene om at yde tilskud til selvforsørgelse ikke modarbejder hinanden, ved at der f.eks. er sat uhensigtsmæssige grænser for bortfald af forskellige ydelser. Målet for kommissionens arbejde er at udarbejde en betænkning for Naalakkersuisut til brug for fremsættelse af en række forslag til Inatsisartut. Kommissoriet fastlægger både en analyse og en forslagsdel. I analysedelen er det kommissionens opgave, at foretage et gennemgribende eftersyn af skatter og afgifter indretning, størrelse og virkning samt hele det sociale og boligmæssige tilskudssystem, herunder ikke mindst samspillet disse imellem. gennemanalysere bestående indkomstskatter, selskabs og udbytteskatter samt alle afgifter for størrelse, indretning og virkning, herunder særligt skatter/indkomster fra landets fælles resurser naturgivne, levende såvel som råstoffer m.m., og skal herefter komme med konkrete anbefalinger 10

11 foretage en grundig analyse af hele velfærdsområdet, herunder såvel serviceydelser på det sociale område, uddannelsesområdet, sundhedsområdet og boligområdet samt overførsler til personer (offentlig hjælp, pensioner, børnetilskud etc.). Kommissionen skal i den forbindelse analysere det boligmæssige ydelsessystem, herunder boligsikring, tilskud til andels og ejerboliger og huslejer i den offentlige boligmasse samt samspillet med og mellem disse ydelser og skatter/afgifter. Analysedelen er rapporteret i et diskussionsoplæg med tilhørende baggrundsrapport: Hvordan sikres vækst og velfærd i Grønland Diskussionsoplæg, 2010, Nuuk Hvordan sikres vækst og velfærd i Grønland Baggrundsrapport, 2010, Nuuk Disse rapporter giver en nærmere karakteristisk af den aktuelle situation, velfærdssamfundet indretning, udfordringer og muligheder, samt de økonomiske rammer. Mere detaljerede beskrivelser og analyser af centrale områder for kommissionens arbejde er rapporteret i en række tekniske baggrundsrapporter Skatter og afgifter Sociale Ydelser Fordeling Bolig Børn og Unge Offentlige Finanser Kommissionen har endvidere bygget videre på materiale fra diverse kommissioner samt Økonomisk Råd. Der har været afholdt møder med en række organisationer og repræsentanter for byer og bygder, ligesom den politiske følgegruppe. Kommissionen er bekendt med, at der parallelt er nedsat en Transportkommission for at vurdere strukturer og investeringer i infrastruktur. Kommissionen har derfor valgt ikke at gå ind i spørgsmål vedrørende infrastruktur og investeringer heri. Der er nyligt gennemført en ssundhedsreform. Denne er under implementering og det er endnu for tidligt at vurdere reformens resultater. På den baggrund har kommissionen valgt at afstå fra at komme med forslag på sundhedsområdet. I denne afsluttende betænkning fra kommissionen fremstilles en række forslag til ændringer og reformer af det grønlandske velfærdssamfund med henblik på at sikre bedre livsvilkår, højere 11

12 levestandard, mere lige muligheder og resultater for alle. I sammenhæng hermed udsendes også et debatoplæg. Materiale fra Skatte og Velfærdskommissionen er tilgængelig via Selvstyrets hjemmeside: 12

13 Kommission og sekretariat Medlemmer af kommissionen: - Torben M. Andersen, Professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet (formand) - Peder Andersen, Professor, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet - Nina Banerjee, cand.scient. soc., tidligere MIPI Meeqqat Inuusuttullu Pillugit Ilisimasaqarfik/Videnscenter om Børn og Unge - Peter Schultz, Departementschef, Grønlands Selvstyre - Magga Fencker, Socialdirektør, Qaasuitsup Kommunia Tilforordnede: - Preben Underbjerg Poulsen, Fagdirektør, Skatteministeriet - Per Bach Jørgensen, Kontorchef, Skatteministeriet - Lisbeth Møller Jensen, Afdelingschef, Skattestyrelsen - Susie Marthin Kjeldsen, Afdelingschef, Departementet for Sociale Anliggender Sekretariat: - Peter Beck, Kommitteret, Departementet for Finanser - Hilmar Ögmundsson, Specialkonsulent, Departementet for Finanser - Morten Wenzel Selvejer, Specialkonsulent, Skattestyrelsen - Mads Byrialsen, Fuldmægtig, Departementet for Sociale Anliggender (indtil juni 2010) - Michael Rudy Schrøder, Fuldmægtig, Departementet for Finanser (fra februar 2010) - Hannah Ilima Packness Wilson, Fungerende afdelingschef, Departementet for Sociale Anliggender - Liv H. Nørrelykke, Fuldmægtig, Departementet for Sociale Anliggender (fra november 2010) - Rune Schou Larsen, Specialkonsulent, Departementet for Sociale Anliggender (fra januar 2011) - Alexander Truong, Specialkonsulent, Skattestyrelsen (fra juni 2010) - Rasmus Iversen, Fuldmægtig, Skattestyrelsen (fra oktober 2010) Kommissionen arbejder uafhængigt, og er alene ansvarlig for indhold og forslag i oplæg og rapporter. Kommissionens arbejde følges af en politisk følgegruppe: - Asii Chemnitz Narup efterfulgt af Johan Lund Olsen, IA - Hanne Rasmussen, Demokraterne - Karl Lyberth efterfulgt af Michael Petersen, Siumut - Loritha Henriksen, Katusseqatigiit - Steen Lynge, Atassut 13

14 Bilag: Kommissorium for Skatte og Velfærdskommissionen I erkendelse af de meget store indkomstforskelle i samfundet og på baggrund af erfaringerne med de offentlige støtte og tilskudsordninger aftalte landsstyrepartierne at etablere en skatte og velfærdskommission, som skal have til opgave at komme med forslag til initiativer til en generel højnelse af borgernes velfærd, særligt blandt de økonomisk dårligst stillede familier. Målet At så mange som muligt forsørger sig selv og medvirker i og bidrager til samfundets udvikling. Det er hensigten at levestandarden generelt hæves og at der især rettes fokus på de laveste indkomstgruppers levevilkår. Det er kommissionens opgave at komme med forslag til, hvordan de største indkomst og udgiftsforskelle udjævnes. Der skal i kommissionens arbejde inddrages forhold omkring skatter, afgifter, tilskudsordninger og priser og avancer, med henblik på at de forskellige ordninger og mekanismer ikke kolliderer med hinanden. Der skal i kommissionens arbejde rettes specielt fokus at på pensioner og andre tilskudsordninger samordnes, således at formålene om at yde tilskud til selvforsørgelse ikke modarbejder hinanden, ved at der f.eks. er sat uhensigtsmæssige grænser for bortfald af forskellige ydelser. Målet for kommissionens arbejde er at udarbejde en betænkning for Naalakkersuisut til brug for fremsættelse af en række forslag til Landstinget. Kommissionen skal foretage et gennemgribende eftersyn af skatter og afgifter indretning, størrelse og virkning samt hele det sociale og boligmæssige tilskudssystem, herunder ikke mindst samspillet disse imellem. Beskrivelse af kommissionen Skatte og velfærdskommissionen udpeges af Naalakkersuisut og skal bestå af personer som samlet besidder juridisk, økonomisk, samfundsvidenskabeligt og administrativ stor indsigt på alle emneområder. Kommissionen skal gøre sig bekendt med tidligere analyser som f.eks. Skatter og afgifter i Grønland fra Benchmarkingudvalget, Kommissionen skal aflevere statusrapport i foråret 2010 og endelig rapport i februar Kommissionen begynder sit arbejde i oktober Kommissionen har to hovedopgaver, nemlig skatter og afgifter og velfærdsydelser, som er nærmere beskrevet i de følgende afsnit. 14

15 Skatter og afgifter Kommissionen skal gennemanalysere bestående indkomstskatter, selskabs og udbytteskatter samt alle afgifter for størrelse, indretning og virkning, herunder særligt skatter/indkomster fra landets fælles resurser naturgivne, levende såvel som råstoffer m.m., og skal herefter komme med konkrete anbefalinger. Kommissionen skal i denne forbindelse analysere og komme med anbefalinger om følgende: Grundlaget for den fremtidige finansiering af den offentlige sektor herunder velfærdsektoren således, at der udvikles et holdbart fremtidigt finansieringsgrundlag i selvstyret og kommunerne med udgangspunkt i et fortsat statsligt bloktilskud og finansiering af opgaveovertagelser fra staten. Grundlaget for den fremtidige finansiering af den offentlige sektor herunder velfærdsektoren med udgangspunkt i den fremtidige demografiske sammensætning af befolkningen, hvor der vil være en stor gruppe ældre i forhold til den erhvervsaktive befolkningsgruppe. Understøttelse af den samfundsøkonomiske udvikling i øvrigt på kort, mellemlangt og langt sigt, herunder at styrke forudsætningerne for øget produktion og beskæftigelse. At det skal være attraktivt at arbejde, drive virksomhed og investere i Grønland. Beskatningen af arbejds, virksomheds og selskabsindkomster skal derfor være konkurrencedygtig i sammenligning med andre velfærdssamfund. At der skal ske en forenkling af skatteadministrationen og opkrævningen af de offentlige tilgodehavender (skatter, afgifter og andre offentlige fordringer). At miljø og energimæssige mål skal fremmes ved at tilskynde privatpersoner og virksomheder til at handle på en miljørigtig og energibesparende måde. Velfærdsydelser Sideløbende skal kommissionen lave en grundig analyse af hele velfærdsområdet, herunder såvel serviceydelser på det sociale område, uddannelsesområdet, sundhedsområdet og boligområdet samt overførsler til personer (offentlig hjælp, pensioner, børnetilskud etc.). Kommissionen skal i den forbindelse analysere det boligmæssige ydelsessystem, herunder boligsikring, tilskud til andels og ejerboliger og huslejer i den offentlige boligmasse samt samspillet med og mellem disse ydelser og skatter/afgifter. Med udgangspunkt i disse analyser skal kommissionen stille forslag om ændringer, omlægninger og egentlige tiltag, nye skatter, afgifter og/eller sociale og boligmæssige ydelser. Dette med henblik på bedre velfærd og bedre økonomiske forhold og fordeling for borgere og erhvervsliv, særligt for de økonomisk dårligst stillede. 15

16 Kommissionen skal i denne forbindelse inkludere og analysere følgende: Sikre at indrette ordningerne vedrørende ydelser og tilskud således, at der sikres støtte til den gruppe, der har mest behov for hjælp. Ordningen skal ligeledes udvikles således, at det tilskyndes at være erhvervsaktiv for de der har evner herfor, samt generelt at sikre et grundlag for social tryghed og balance. Sikre at sociale ydelser f.eks. boligsikring ikke ydes uhensigtsmæssigt til personer, der ikke har behov herfor. Fremkomme med anbefalinger og forslag til fremtidige ordninger med henblik på bedre velfærd og bedre økonomiske forhold og fordeling for borgere og erhvervsliv, særligt for de økonomisk dårligst stillede, hvor indretningen af skatte og afgiftssystemet samt ydelses og tilskudsordningen på det sociale område samt boligområdet understøtter denne målsætning. Kommissionens betænkning skal indeholde forslag til en samlet handlingsplan for implementeringen af anbefalinger og forslag på skatte, bolig og socialområdet over en årrække. Høringer og midtvejsevaluering m.v. Det forventes, at kommissionen under sit arbejde foretager høringer og involverer relevante organisationer, herunder f.eks. SIK, GA, NUSUKA og KNAPK. Kommissionen kan offentliggøre analyser og debatoplæg m.v. i det omfang, Kommissionen finder det hensigtsmæssigt. Kommissionen kan herudover løbende inddrage relevante organisationer, fagfolk, interessenter m.fl. i forbindelse med sit arbejde. Inden udgangen af maj måned 2010 foretager kommissionen en midtvejsevaluering af arbejdet, som forelægges for Naalakkersuisut, med henblik på en vurdering af, om der er behov for ændringer i kommissionens arbejdsopgaver og ressourceforbrug. Der nedsættes desuden en særlig politisk følgegruppe med en repræsentant for hvert af Inatsisartuts partier. Det sker for at forankre kommissionens arbejde i den politiske proces, for at give input til kommissionen i dens arbejde og for at etablere et forum, hvor kommissionens foreløbige analyser og anbefalinger kan drøftes. 16

17 Kapitel 1: Sammenfatning 1.1 Introduktion Levevilkår og velstand er gennem de senere år forbedret. De materielle vilkår er blevet bedre for mange, levetiden er stigende, boligstandarden er forbedret og der er forbedring på uddannelsesområdet. Der er god grund til at hæfte sig ved disse positive træk, da det viser en mulighed for at ændre på situationen og skabe forbedringer for befolkningen. Den aktuelle situation efterlader imidlertid også problemer. Forskellene i levestandard er store, og mange lever under fattigdom. Økonomiske og sociale problemer giver mange familier vanskelige forhold, og en del børn og unge har en problematisk opvækst. Mange har en problematisk skolegang og får ikke forudsætninger for og motivation til at tage en uddannelse. Forskellen i levestandarden i forhold til de andre nordiske lande er også voksende. Dette er et tegn på utilstrækkelig dynamik og udvikling i samfundet. Det særlige udgangspunkt med en stor geografi med en lille og spredt befolkning gør det til en særlig opgave bare at følge med udviklingen i større lande og endnu mere at reducere forskellen Status quo er ikke en mulighed Problemerne er velkendte og har været diskuteret i mange år. Det afgørende nye er en erkendelse af, at situationen ikke er holdbar status quo er ikke en mulighed. Valget står ikke mellem at fastholde den nuværende situation og uklare ønsker om noget andet. Den nuværende situation er ikke holdbar hverken menneskeligt, socialt eller økonomisk. Dette ses mest tydeligt og konkret ved, at de offentlige finanser er presset. Allerede i dag har Selvstyret og kommunerne svært ved at få budgetterne til at hænge samen. Den offentlige sektor er hårdt presset økonomisk, og presset bliver større. Der bliver væsentligt flere ældre, der skal forsørges. Samtidig får mange unge ikke en uddannelse, og de har derfor svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet. Andre unge klarer sig godt, men for mange vælger at bosætte sig i udlandet. Store sociale problemer er i sig selv et væsentligt problem, men presser også de offentlige finanser. Samtidig stiger kravene til, hvad det offentlige sundhedsvæsen skal stille til rådighed til borgerne. Kort sagt: Velfærdssamfundets finansiering hænger ikke sammen, og det bliver værre fremadrettet. Udgifterne vil simpelthen løbe fra indtægterne. Dette er i sig selv et problem, men afspejler en række underliggende sociale og økonomiske ubalancer. Implikationen af denne pressede situation er, at der ikke er økonomisk råderum til forbedringer eller øget indsats på problemområderne. Der er en dobbelt udfordring. Finansieringsproblemet skal løses, og samtidigt skal sociale og uddannelsesmæssige problemer mindskes. Handlemulighederne skal findes ved enten at bruge de eksisterende ressourcer mere effektivt og hensigtsmæssigt eller ved omprioriteringer for at frigøre ressourcer. De nødvendige ressourcer er 17

18 ikke kun finansielle, men også et spørgsmål om at have arbejdskraften med de rette kvalifikationer til løsning af opgaverne Fremtidig erhvervsudvikling kommer ikke af sig selv Fremtiden åbner også muligheder; det gælder især de store erhvervsprojekter knyttet til naturressourcerne. Der ligger et stort potentiale i udnyttelsen af naturressourcerne (olie, mineraler, vandkraft), men selv i de gunstigste tilfælde kommer gevinsterne ikke af sig selv, og de løser ikke automatisk samfundets udfordringer og problemer. Disse projekter er stadig meget usikre, og de vil kun omsætte sig i væsentlige forbedringer, såfremt den nationale arbejdskraft har de nødvendig kvalifikationer og er mobile i forhold til disse projekter. Dette forudsætter en løsning af uddannelsesmæssige og mobilitetsmæssige problemer. Der er langt fra de første prøveboringer eller geologiske undersøgelser og til en kommerciel produktion. Selv når produktionen kommer i gang, er der langt til, at indtægterne begynder at vise sig. Og kan dagens generationer tillade sige at leve af disse midler uden samtidigt at tænke over, hvilket samfund man efterlader til fremtidige generationer? En selvbærende økonomisk udvikling kræver en bedre uddannet arbejdsstyrke og strukturændringer. Samtidig skal der være gode vilkår for at tiltrække virksomheder og sætte nye erhvervsprojekter i gang. Vilkårene for den økonomiske udvikling ændres også. En meget lille økonomi er nødt til at være meget åben i forhold til omverdenen. Det gælder i forhold til handel, men også for at tiltrække arbejdskraft, ekspertise og kapital. De internationale økonomiske spilleregler ændres løbende, og det stiller nye og anderledes krav Store reformkrav Selvstyret er en stor mulighed, men også en forpligtigelse til at tage ansvar. Det er nu, grundlaget for fremtidens velfærd og velstand skabes. Politikkerne har et ansvar for at tage fat om disse problemer. Det er imidlertid umuligt for politikkerne at løse disse problemer alene. Politikkerne kan anvise veje og lægge rammerne, men til syvende og sidst afhænger det af den enkeltes, familiernes og virksomhedernes indsats. Velfærdssamfundet kan løse mange problemer, men ikke alle, og det er ikke stærkere end summen af de enkeltes indsats og opbakning bag systemet. Mange har store forventninger til, hvad velfærdssamfundet kan gøre for dem. Det er berettiget at have store forventninger, men det er nødvendigt, at man også selv gør en indsats. Alle kan ikke bare få uden også at bidrage til fællesskabet. Det er en stor politisk udfordring at tage en debat om de nødvendige omlægninger af politikken på en lang række områder. Det er vigtigt med en bred debat, for at alle kan forholde sig til den situation, samfundet er i, og for at man har en forståelse for de nødvendige tiltag. Det er umuligt at forme en bedre fremtid uden på kort sigt at være villig til at yde og give et bidrag. Forslagene og tiltagene har omkostninger på kort sigt men alternativerne har endnu større omkostninger. 18

19 Målet er at skabe grundlag for mere velstand og velfærd i fremtiden. Det er afgørende, at befolkningen har et realistisk forhold til mulighederne. Ambitionerne til det grønlandske samfund er og bør være høje. Skatte og Velfærdskommissionen er blevet bedt om at komme med forslag, der tager udgangspunkt i et politisk ønske om en fortsat udvikling af velfærdssamfundet med hovedvægt på: At højne befolkningens levestandard og levevilkår. At give alle mulighed for at udnytte evner og motivation til uddannelse og gennem beskæftigelse at blive selvforsørgende og bidrage til samfundet. At udjævne forskelle i indkomst og levevilkår og give lige vilkår for deltagelse i samfundslivet. At sikre et velfungerende socialt sikkerhedsnet for samfundets svage og udsatte grupper. Det er ikke en umulig opgave at nå disse mål, men der er ingen nemme løsninger eller nogen mirakelkur. Det kræver ofre og prioriteringer nu, som først over en årrække vil give resultater. Der må tænkes langsigtet. Hvis man hele tiden er optaget af at lappe huller og løse dagens problemer, får man ikke lagt kursen om. 1.2 Fremskridt men afstanden vokser Udviklingen i levestandard og levevilkår har i de senere år været positiv. Trods dette har det ikke været muligt at følge med udviklingen i en række andre lande. Det følgende giver nogle få nøgletal for at sætte udviklingen i perspektiv til udviklingen i andre lande. Skatte og Velfærdskommissionen har belyst disse forhold nærmere i baggrundsrapporten Fremtidens Velstand og Velfærd, Skatte og Velfærdskommissionen (2010b). Den økonomiske aktivitet i Grønland er vokset med ca. 1 % om året over de senere tiår, mens væksten i Danmark har været ca. 2 %. Mange OECD lande har haft en endnu højere vækst. Selvom der er stigninger i den materielle velstand, er den ikke så stor som i andre lande. Konsekvensen er, at levestandarden ikke følger med udviklingen i andre lande. I 1980 var gennemsnitsindkomsten per indbygger i Grønland ca kr., og inklusiv bloktilskuddet var indkomsten kr., i Danmark var den kr.. I 2008 var gennemsnitsindkomsten i Grønland vokset til godt kr. og inklusive bloktilskud til knapt kr., men i Danmark var gennemsnitsindkomsten kr. I figur 1.1 ses udviklingen i gennemsnitsindkomst i Grønland og Danmark fra 1980 til

20 Figur 1.1: Udvikling i indkomst pr. indbygger i Grønland og Danmark, , kr. faste priser kr Danm Grøn Blokt Note: For Grønland vises BNI per indbygger som sum af BNP per indbygger og overførsler(bloktilskuddet) per indbygger. For Danmark er der ikke nogen væsentlig forskel mellem de to indkomstbegreber, og alene BNP per indbygger vises. Opgjort i 2008 priser. Kilde: Skatte og Velfærdskommissionen (2010b). Bloktilskuddet har en helt afgørende betydning for økonomien. Dette tilskud gør forbrugsmulighederne større, end produktionen giver grundlag for. Konkret viser det sig ved, at den offentlige sektor er meget større, end hvad der kan finansieres ud af produktionen. I 2007 var det samlede offentlige konsum (dvs. udgifter til aktiviteter som undervisning, sundhed, administration m.m.) på 5,9 mia. kr., og heraf var 3,2 mia. kr. finansieret af bloktilskuddet. Med uændret skattetryk ville den offentlige sektor kun kunne være ca. halvt så stor som i dag, hvis man ikke havde bloktilskuddet. Når der er grund til at hæfte sig ved dette, er årsagen, at bloktilskuddet med Selvstyre aftalen ligger fast 1, og derfor ikke kan bidrage til løsning af det fremadrettede finansieringsproblem. Trods stigende indkomst er forskellen til andre lande stigende. Lande, som har et lavt indkomstniveau, har ofte en mulighed for hurtig vækst catching up, da man har mulighed for at lære og kopiere af erfaringerne i lande med højere indkomst. Der har ikke været en sådan catching up, og det understreger behovet for tiltag til styrkelse af dynamikken i økonomien. På en række områder er der store og i nogle tilfælde stigende afstand til levevilkårene i andre lande, jfr. figur 1.2. Figuren viser data for indkomstfordeling, fattigdom, uddannelse og levetid. 1 Bloktilskuddet reguleres i forhold til løn og prisudviklingen i Danmark, og ligger i den forstand fast. Såfremt pris og lønstigningstakt eller vækstraten i Grønland er højere end i Danmark betyder det, at den relative betydning af bloktilskuddet falder, dvs. det finansierer en mindre del af de offentlige udgifter. For en nærmere diskussion se kapitel 13 samt Grønlands Økonomiske Råd (2010). Endvidere vil bloktilskuddet blive tilpasset, såfremt der kommer råstofindtægter af betydning. 20

VORES VELSTAND OG VELFÆRD KRÆVER HANDLING NU. Skatte og Velfærdskommissionens betænkning

VORES VELSTAND OG VELFÆRD KRÆVER HANDLING NU. Skatte og Velfærdskommissionens betænkning VORES VELSTAND OG VELFÆRD KRÆVER HANDLING NU Skatte og Velfærdskommissionens betænkning Marts 2011 Forord Naalakkersuisut nedsatte i september 2009 en Skatte og velfærdskommission. Kommissionens hovedopgave

Læs mere

Skatte- og Velfærdskommissionen

Skatte- og Velfærdskommissionen Skatte- og Velfærdskommissionen MÅLET At højne befolkningens levestandard og levevilkår At give alle mulighed for at udnytte evner og motivation til uddannelse og gennem beskæftigelse at blive selvforsørgende

Læs mere

Kapitel 1: Sammenfatning

Kapitel 1: Sammenfatning Kapitel 1: Sammenfatning 1.1 Introduktion Levevilkår og velstand er gennem de senere år forbedret. De materielle vilkår er blevet bedre for mange, levetiden er stigende, boligstandarden er forbedret og

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu. Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 www. Nanoq.gl\svk

Vores velstand og velfærd kræver handling nu. Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 www. Nanoq.gl\svk Vores velstand og velfærd kræver handling nu Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 www. Nanoq.gl\svk Politiske ønsker til kommissionens forslag At højne levestandard og levevilkår At give alle mulighed

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2016 Teknisk baggrundsnotat 2016-1 1. Indledning Dette er den fjerde baggrundsrapport om metode og datagrundlag,

Læs mere

Økonomisk Råd. Udviklingskonference for de mindre bosteder Ilulissat 23.-25. maj 2014

Økonomisk Råd. Udviklingskonference for de mindre bosteder Ilulissat 23.-25. maj 2014 Økonomisk Råd Udviklingskonference for de mindre bosteder Ilulissat 23.-25. maj 2014 Agenda 1. Økonomisk Råd - Formål 2. Organisering 3. Demografi 4. Uddannelse 5. Indkomstdannelse 6. Gæld- og gældspolitik

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2015 Teknisk baggrundsnotat 2015-1 1. Indledning Naalakkersuisut har givet Økonomiske Råd til opgave at vurdere

Læs mere

Hvordan sikres vækst og velfærd i Grønland? DISKUSSIONSOPLÆG

Hvordan sikres vækst og velfærd i Grønland? DISKUSSIONSOPLÆG Hvordan sikres vækst og velfærd i Grønland? DISKUSSIONSOPLÆG SKATTE- OG VELFÆRDSKOMMISSIONEN MAJ 2010 LAYOUT OG GRAFISK PRODUKTION: INFO DESIGN APS NUUK MAJ 2010 FOTOS: KEVIN O HARA og L.SCHMIDT Kapitel

Læs mere

På vej mod et mere samlet og helt Grønland

På vej mod et mere samlet og helt Grønland På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Konjunkturudsigter. Positivt med igangsættelse af mindre mineprojekter. Økonomisk aktivitet. Økonomisk Råds Rapport 2015.

Konjunkturudsigter. Positivt med igangsættelse af mindre mineprojekter. Økonomisk aktivitet. Økonomisk Råds Rapport 2015. Økonomisk Råds Rapport 2015 Konjunkturudsigter Økonomisk aktivitet: Udsigt til fremgang Gunstig indkomstudvikling pga. stigende priser på fisk og skaldyr Normalisering af bygge- og anlægsinvesteringerne

Læs mere

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 Bloktilskuddet til kommunerne i 2011 bliver på 741.037.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 48,3 mio. kr. mindre end i 2010. Det fremgår af bilag

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 25. februar 2016 FM 2016/25 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Dette forslag skal ses i sammenhæng med 18, stk. 3, nr. 4, i forslaget til Inatsisartutlov om kommunernes og

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Sociale ydelser Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Skatte- og Velfærdskommissionens arbejde på velfærdsområdet Skatte- og Velfærdskommissionens anbefalinger

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Præsentation af Holdbarheds- og vækstplan (HVP) Randi Vestergaard Evaldsen, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer

Præsentation af Holdbarheds- og vækstplan (HVP) Randi Vestergaard Evaldsen, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Præsentation af Holdbarheds- og vækstplan (HVP) Randi Vestergaard Evaldsen, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Pressemøde den 30. maj 2016 Oversigt Hvorfor HVP?: Vision sammenhæng handlekraft HVP

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Spareplan får hjælp af demografisk medvind

Spareplan får hjælp af demografisk medvind Analysepapir, juni 21 Spareplan får hjælp af demografisk medvind Færre børn og unge de kommende år betyder, at kommunerne i perioden 211-13 kan øge serviceniveauet på de borgernære områder (eller sænke

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

GRØNLANDS HJEMMESTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2008

GRØNLANDS HJEMMESTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2008 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2008 Parterne er enige om, at landsstyret i Forslag til Landstingsfinanslov for 2008 foreslår en bevilling til bloktilskud til kommuner i 2008 på 761.509.000

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Betænkningen, baggrundsrapporter og andet materiale fra kommissionen kan findes på www.nanoq.gl/skv

Betænkningen, baggrundsrapporter og andet materiale fra kommissionen kan findes på www.nanoq.gl/skv Skatte- og Velfærdskommissionen er en uafhængig kommission nedsat af Naalakkersuisut i efteråret 2009. Kommissionens opgave er at komme med et oplæg til debat og forslag til reformer af skatte- og velfærdssystemerne

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012 Bloktilskuddet til kommunerne i 2012 bliver på 1.061.751.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 18,1 mio. kr. større end i 2011. Det fremgår af bilag

Læs mere

Time-out øger holdbarheden

Time-out øger holdbarheden F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Topskatten gør Danmark fattigere

Topskatten gør Danmark fattigere DI Den 16. oktober 2013 BEDI/JCB Topskatten gør Danmark fattigere Uden topskat ville velstandsniveauet i Danmark vokse med knap 16 mia. kr.; men det koster kun statskassen godt 7 mia. kr. at afskaffe topskatten,

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug

Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug Af Jakob Janussen og Lars Lund August 2016 Jakob Janussen og Lars Lund 1 Sigtet med artiklen At forklare hvorfor den offentlige sektor

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Kapitel 12 Samlede effekter

Kapitel 12 Samlede effekter Kapitel 12 Samlede effekter 12.1 Introduktion De økonomiske konsekvenser af den samlede forslagspakke vurderes i dette kapitel. Kapitlet indledes med en identifikation af finansieringsproblemet knyttet

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Mere velfærd kræver mere arbejde

Mere velfærd kræver mere arbejde Mere velfærd kræver mere arbejde 23. april 2008 Arbejdsmarkedskommissionen skal, i løbet af det kommende halvandet år, komme med forslag til, hvordan man varigt får danskerne til at arbejde mere end i

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Den videre proces med Landsplanredegørelse 2016

Den videre proces med Landsplanredegørelse 2016 Den videre proces med Landsplanredegørelse 2016 Tværoffentligt seminar Hotel Hans Egede Den 2. marts 2016 Klaus Georg Hansen Finansdepartementet Disponering Spørgsmål om anlægsinvesteringer og vækst (udskudt

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Den nødvendige koordinering Landsplanredegørelse 2015

Den nødvendige koordinering Landsplanredegørelse 2015 Den nødvendige koordinering Landsplanredegørelse 2015 Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Pressemøde, den 16. september 2015 2 Disposition Baggrund for Landsplanredegørelse 2015 Organisering

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1

6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 6. oktober 2005 Indvandringen og udvandringen af højtuddannede personer til

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

7. maj 2008 FM 2008/54

7. maj 2008 FM 2008/54 7. maj 2008 FM 2008/54 Politisk-økonomisk beretning 2008 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat Det går godt for Grønlands økonomi. Den økonomiske vækst er høj og

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

Generationskontrakter og langsigtede finansieringsproblemer i velfærdsstaten

Generationskontrakter og langsigtede finansieringsproblemer i velfærdsstaten 16. januar, 2011(NS)S Mikroøkonomi, Statskundskab 2011 Generationskontrakter og langsigtede finansieringsproblemer i velfærdsstaten Litteratur: Andersen og Pedersen (2006), Vismandsrapport, Sommer 2011,

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere

Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere Organisation for erhvervslivet 31. oktober 2008 Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere AF ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK OG CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Analyser af situationen i yderområderne

Analyser af situationen i yderområderne Analyser af situationen i yderområderne Præsentation af kapitel IV i Dansk Økonomi, Forår 2015 19. august 2015 Plan Hvor er yderområderne? Hvilke udfordringer har de? Hvilke økonomiske argumenter er der

Læs mere

Sikring af velfærd og økonomisk holdbarhed. Oplæg af Naalakkersuisoq for Finanser Maliina Abelsen Ilulissat,

Sikring af velfærd og økonomisk holdbarhed. Oplæg af Naalakkersuisoq for Finanser Maliina Abelsen Ilulissat, Sikring af velfærd og økonomisk holdbarhed Oplæg af Naalakkersuisoq for Finanser Maliina Abelsen Ilulissat, 14-3-2012 De nødvendige forandringer er fælles ansvar. Grønland står over for en lang række økonomiske

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Regeringens nye arbejdsprogram

Regeringens nye arbejdsprogram DI Nyhedsbrev Den 24. februar 2010 Regeringens nye arbejdsprogram Nyt regeringsprogram 1. Indledning I går gennemførte statsminister Lars Løkke Rasmussen en omfattende regeringsrokade, og i dag blev regeringens

Læs mere

Ældreudfordringen demografi og løsningsmuligheder

Ældreudfordringen demografi og løsningsmuligheder Ældreudfordringen demografi og løsningsmuligheder 1. Dagsordenen siden velfærdskommissionen 2. Det demografiske pres og udgiftspresset 3. Hvordan gør man velfærdskommissionens beregninger forkerte? 4.

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Regionale Medlemsmøder forår 2013

Regionale Medlemsmøder forår 2013 Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

Kommunernes økonomiske rammer for 2016

Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Nyt kapitel 3. juli 2015 Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres

Læs mere