VORES VELSTAND OG VELFÆRD KRÆVER HANDLING NU. Skatte og Velfærdskommissionens betænkning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VORES VELSTAND OG VELFÆRD KRÆVER HANDLING NU. Skatte og Velfærdskommissionens betænkning"

Transkript

1 VORES VELSTAND OG VELFÆRD KRÆVER HANDLING NU Skatte og Velfærdskommissionens betænkning Marts

2 Indholdsfortegnelse Forord Kommission og sekretariat Bilag: Kommissorium for Skatte og Velfærdskommissionen Kapitel 1: Sammenfatning Introduktion Status quo er ikke en mulighed Fremtidig erhvervsudvikling kommer ikke af sig selv Store reformkrav Fremskridt men afstanden vokser Den finansielle klemme Selvbærende økonomi Strategier Den passive strategi Den aktive strategi Hovedlinjer i forslagene Levestandard, social balance og selvforsørgelse Det Sociale Sikkerhedsnet Finansiering Skatter og afgifter Den samlede pakke Henvisninger Kapitel 2: Børn og unge Indledning Målsætninger for indsatser på børne og ungeområdet Principper for udvikling af børne og ungeområdet Vejen til målet en intensiveret tidlig indsats Hovedudfordringer i den tidlige indsats Grundvilkårene for familierne Handlemuligheder i den tidlige indsats Ansvar i den tidlige indsats Samarbejde Mangel på kvalificeret personale

3 Tidlig indsats ud over Tidlig indsats Viden om virkninger En udvidet tidlig indsats Mere handling i den tidlige indsats Klar ansvarsfordeling og mere forpligtende samarbejde på tværs af sektorer Investering i personale Opbygning af viden Tidlig indsats også for de store børn Samlede anbefalinger til styrkelse af den tidlige indsats Køreplan for styrkelse af den tidlige indsats Afledte tilpasninger Økonomi Målepunkter for opfølgning på anbefalinger Henvisninger Kapitel 3: Uddannelse Introduktion Karakteristik af aktuel situation Uddannelsesniveau Fremtidens krav til uddannelse Uddannelsespolitiske principper og mål Uddannelsesplanerne og reformer Information, statistik og effektmålinger på uddannelsesområdet Hovedforslag på uddannelsesområdet Folkeskolen Resultater og afgangsbevis Ressourceforbrug Skolen og den sociale arv Specialundervisning Forslag på folkeskoleområdet Ungdomsuddannelser Erhvervsuddannelserne Gymnasier Piareersarfiit

4 3.5.4 Videregående uddannelse IT i uddannelsessystemet Implementering Henvisninger Kapitel 4: Boliger Indledning Boligstandard og forsyning Boligsubsidier Principper for boligpolitikken Kapitalmarkedsfunktion Subsidiering af boligforbrug Boligens skattemæssige stilling Effektanalyse og indfasning Udfasning af rentefradraget Øget afkastkrav ved huslejeberegningen i offentlige udlejningsboliger Administrative overvejelser Sammenfatning forslag på boligområdet Henvisninger Kapitel 5: Ældreomsorg Introduktion Principper for indretning af ældreområdet Ældreomsorgen i dag Kommunale ældreinstitutioner og øvrige boformer for ældre Egenbetaling på ældreinstitutioner Anlægsplaner på ældreområdet Hjemmehjælp og hjemmesygepleje Udfordringer nu og i fremtiden Anbefalinger til en langtidssikring af ældreplejen Henvisninger Kapitel 6: Sociale ydelser Det sociale sikkerhedsnet Offentlig hjælp Reglerne om offentlig hjælp

5 Udmåling af offentlig hjælp Incitamentsproblemer i den offentlige hjælp Fakta om offentlig hjælp Udfordringer ved offentlig hjælp systemet Ydelse, udmåling og tilbagebetaling Samspil mellem børnetillæg, børnetilskud og daginstitutionsbetaling Indsatsen i forhold til modtagere af offentlig hjælp Fiskere og fangere Udfordringer for barselsordningen Generelle principper for de sociale sikringsydelser Familien som enhed Anbefalinger vedrørende den fremtidige struktur for offentlig hjælp systemet Et mere regelbaseret system for offentlig hjælp Børnetilskud og daginstitutionsbetaling Et ensartet og obligatorisk matchgruppesystem Tværfaglige teams og kommunale beskæftigelsesråd Indfasning af kommissionens forslag Økonomiske konsekvenser Henvisninger Kapitel 7: Sårbare grupper Indledning Indsatser for sårbare grupper Førtidspension Revalidering og fleksjob Indsatsen i forhold til personer med vidtgående handicap Udfordringer i indsatsen for sårbare grupper Udfordringer ved revalidering og fleksjob Arbejdsevnevurderingen og tilkendelse af førtidspension Organisatorisk forankring af beskæftigelsesindsatsen for sårbare grupper pct. reglen Personer med handicap Anbefalinger til en styrket indsats for sårbare grupper Principper for en styrket indsats for sårbare grupper

6 7.4.2 Et førtidspensionsnævn Vurderingen og revurderingen af arbejdsevnen Den organisatoriske forankring af indsatsen i forhold til sårbare grupper Misbrugsbehandling og øget indsats mod vold En differentieret indsats for ledige Tidlig indsats i forhold til personer med handicap særligt børn og unge Samlede anbefalinger for at styrke indsatsen for sårbare grupper Økonomi Horisont for gennemførelse og administrative overvejelser Henvisninger Kapitel 8: Pensioner Målsætninger Principper for pensionssystemer Pensionsordninger i Grønland Offentlige pensioner Alderspension Arbejdsmarkedspensioner Problemer og instrumenter i pensionspolitikken Dækningsgrader Tillæg Tilbagetrækningsincitamenter Demografi Fremtidig struktur for pensionsopsparing og alderspension Privat pensionsopsparing Offentlige pensioner Opsamling Henvisninger Kapitel 9: Skatter og Afgifter Indledning Det eksisterende skattesystem De bærende principper netto og globalindkomstprincippet Skatte og afgiftsstrukturen Den direkte beskatning af arbejdsindkomst Skattekilder for de forskellige indkomstgrupper

7 9.3 Udfordringer ved det eksisterende skattesystem Incitamenter der påvirker arbejdsudbuddet Samspilsproblemer Skattekonkurrence Fordelingspolitiske hensyn Skatteudgifter Kapitalgevinster ulighed i beskatningen Indirekte skatter et snævert system Inddrivelse en overvældende opgave En dyr administration Administrative udfordringer nu og i fremtiden Skatteunddragelser Vurdering Bærende principper for et fremtidigt skattesystem overvejelser Hvad skaber et robust skattesystem? Kiffaqsystemet Direkte beskatning versus indirekte beskatning Dualprincippet Separat person og kapitalindkomstbeskatning Instrumenter/veje for at nå mål Reform af det eksisterende skattesystem Dualindkomst modellen Selskabsskat Afgifter Boligbeskatning Anbefaling Konkrete forslag og gennemførelse Personbeskatning Beskatning af kapitalindkomst Beskatning af erhvervsindkomst Afgifter Ressourcerente Indfasning af kommissionens forslag Administrative overvejelser

8 9.8.1 Udvidelse af lønindkomstbegrebet Betingelser for erhvervsmæssig virksomhed Forenklet angivelse af virksomhedsoplysninger Kiffaqsystem Kontrol Restancer Henvisninger Kapitel 10 Naturressourcer og ressourceafgifter Introduktion Målsætninger Principper for policy Instrumenter og veje for at nå målene Fiskeriområdet Produktion af is og vand til eksport Vandkraft Hårde mineraler Kulbrinter NUNAOIL A/S Råstoffonden Scenarier for olieproduktion Konkrete forslag og horisont for gennemførelse Overgangsordninger Henvisninger Kapitel 11: Offentlige sektor og finanser Introduktion Effektivisering Tiltrække og fastholde personale IT Forenkling af regler og forbedrede kvalifikationer Effektvurdering og planlægning Offentlig organisering Selvstyre og kommuner Opgavedeling

9 Det kommunale bloktilskud, refusioner og anlæg Kommunale skattesatser og udligningsordninger Offentlige selskaber og udlån Offentlige selskaber Offentlige udlån Offentlige finanser Budgetprincipper og rapportering Finanspolitiske pejlemærker Konklusion Henvisninger Kapitel 12 Samlede effekter Introduktion Finansieringsproblemet Centrale antagelser Finansieringsklemmen Alternative forudsætninger Produktivitetsvækst Inflation Regulering af overførselsindkomster Bloktilskuddet Sammenfatning Krav til løsning af finansieringsklemmen den passive strategi Effekter af forslagspakken for de offentlige finanser Effekter af forslagspakken for fordeling Dynamiske fordelingseffekter effekter af uddannelse Statiske fordelingseffekter Konklusion Henvisninger

10 Forord Naalakersuisut nedsatte i september 2009 en Skatte og velfærdskommission. Kommissionens hovedopgave er at komme med forslag til sikring af, jfr. kommissorium (se bilag A) At så mange som muligt forsørger sig selv og medvirker i og bidrager til samfundets udvikling. Det er hensigten at levestandarden generelt hæves og at der især rettes fokus på de laveste indkomstgruppers levevilkår. Det er kommissionens opgave at komme med forslag til, hvordan de største indkomst og udgiftsforskelle udjævnes. Der skal i kommissionens arbejde inddrages forhold omkring skatter, afgifter, tilskudsordninger og priser og avancer, med henblik på at de forskellige ordninger og mekanismer ikke kolliderer med hinanden. Der skal i kommissionens arbejde rettes specielt fokus at på pensioner og andre tilskudsordninger samordnes, således at formålene om at yde tilskud til selvforsørgelse ikke modarbejder hinanden, ved at der f.eks. er sat uhensigtsmæssige grænser for bortfald af forskellige ydelser. Målet for kommissionens arbejde er at udarbejde en betænkning for Naalakkersuisut til brug for fremsættelse af en række forslag til Inatsisartut. Kommissoriet fastlægger både en analyse og en forslagsdel. I analysedelen er det kommissionens opgave, at foretage et gennemgribende eftersyn af skatter og afgifter indretning, størrelse og virkning samt hele det sociale og boligmæssige tilskudssystem, herunder ikke mindst samspillet disse imellem. gennemanalysere bestående indkomstskatter, selskabs og udbytteskatter samt alle afgifter for størrelse, indretning og virkning, herunder særligt skatter/indkomster fra landets fælles resurser naturgivne, levende såvel som råstoffer m.m., og skal herefter komme med konkrete anbefalinger 10

11 foretage en grundig analyse af hele velfærdsområdet, herunder såvel serviceydelser på det sociale område, uddannelsesområdet, sundhedsområdet og boligområdet samt overførsler til personer (offentlig hjælp, pensioner, børnetilskud etc.). Kommissionen skal i den forbindelse analysere det boligmæssige ydelsessystem, herunder boligsikring, tilskud til andels og ejerboliger og huslejer i den offentlige boligmasse samt samspillet med og mellem disse ydelser og skatter/afgifter. Analysedelen er rapporteret i et diskussionsoplæg med tilhørende baggrundsrapport: Hvordan sikres vækst og velfærd i Grønland Diskussionsoplæg, 2010, Nuuk Hvordan sikres vækst og velfærd i Grønland Baggrundsrapport, 2010, Nuuk Disse rapporter giver en nærmere karakteristisk af den aktuelle situation, velfærdssamfundet indretning, udfordringer og muligheder, samt de økonomiske rammer. Mere detaljerede beskrivelser og analyser af centrale områder for kommissionens arbejde er rapporteret i en række tekniske baggrundsrapporter Skatter og afgifter Sociale Ydelser Fordeling Bolig Børn og Unge Offentlige Finanser Kommissionen har endvidere bygget videre på materiale fra diverse kommissioner samt Økonomisk Råd. Der har været afholdt møder med en række organisationer og repræsentanter for byer og bygder, ligesom den politiske følgegruppe. Kommissionen er bekendt med, at der parallelt er nedsat en Transportkommission for at vurdere strukturer og investeringer i infrastruktur. Kommissionen har derfor valgt ikke at gå ind i spørgsmål vedrørende infrastruktur og investeringer heri. Der er nyligt gennemført en ssundhedsreform. Denne er under implementering og det er endnu for tidligt at vurdere reformens resultater. På den baggrund har kommissionen valgt at afstå fra at komme med forslag på sundhedsområdet. I denne afsluttende betænkning fra kommissionen fremstilles en række forslag til ændringer og reformer af det grønlandske velfærdssamfund med henblik på at sikre bedre livsvilkår, højere 11

12 levestandard, mere lige muligheder og resultater for alle. I sammenhæng hermed udsendes også et debatoplæg. Materiale fra Skatte og Velfærdskommissionen er tilgængelig via Selvstyrets hjemmeside: 12

13 Kommission og sekretariat Medlemmer af kommissionen: - Torben M. Andersen, Professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet (formand) - Peder Andersen, Professor, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet - Nina Banerjee, cand.scient. soc., tidligere MIPI Meeqqat Inuusuttullu Pillugit Ilisimasaqarfik/Videnscenter om Børn og Unge - Peter Schultz, Departementschef, Grønlands Selvstyre - Magga Fencker, Socialdirektør, Qaasuitsup Kommunia Tilforordnede: - Preben Underbjerg Poulsen, Fagdirektør, Skatteministeriet - Per Bach Jørgensen, Kontorchef, Skatteministeriet - Lisbeth Møller Jensen, Afdelingschef, Skattestyrelsen - Susie Marthin Kjeldsen, Afdelingschef, Departementet for Sociale Anliggender Sekretariat: - Peter Beck, Kommitteret, Departementet for Finanser - Hilmar Ögmundsson, Specialkonsulent, Departementet for Finanser - Morten Wenzel Selvejer, Specialkonsulent, Skattestyrelsen - Mads Byrialsen, Fuldmægtig, Departementet for Sociale Anliggender (indtil juni 2010) - Michael Rudy Schrøder, Fuldmægtig, Departementet for Finanser (fra februar 2010) - Hannah Ilima Packness Wilson, Fungerende afdelingschef, Departementet for Sociale Anliggender - Liv H. Nørrelykke, Fuldmægtig, Departementet for Sociale Anliggender (fra november 2010) - Rune Schou Larsen, Specialkonsulent, Departementet for Sociale Anliggender (fra januar 2011) - Alexander Truong, Specialkonsulent, Skattestyrelsen (fra juni 2010) - Rasmus Iversen, Fuldmægtig, Skattestyrelsen (fra oktober 2010) Kommissionen arbejder uafhængigt, og er alene ansvarlig for indhold og forslag i oplæg og rapporter. Kommissionens arbejde følges af en politisk følgegruppe: - Asii Chemnitz Narup efterfulgt af Johan Lund Olsen, IA - Hanne Rasmussen, Demokraterne - Karl Lyberth efterfulgt af Michael Petersen, Siumut - Loritha Henriksen, Katusseqatigiit - Steen Lynge, Atassut 13

14 Bilag: Kommissorium for Skatte og Velfærdskommissionen I erkendelse af de meget store indkomstforskelle i samfundet og på baggrund af erfaringerne med de offentlige støtte og tilskudsordninger aftalte landsstyrepartierne at etablere en skatte og velfærdskommission, som skal have til opgave at komme med forslag til initiativer til en generel højnelse af borgernes velfærd, særligt blandt de økonomisk dårligst stillede familier. Målet At så mange som muligt forsørger sig selv og medvirker i og bidrager til samfundets udvikling. Det er hensigten at levestandarden generelt hæves og at der især rettes fokus på de laveste indkomstgruppers levevilkår. Det er kommissionens opgave at komme med forslag til, hvordan de største indkomst og udgiftsforskelle udjævnes. Der skal i kommissionens arbejde inddrages forhold omkring skatter, afgifter, tilskudsordninger og priser og avancer, med henblik på at de forskellige ordninger og mekanismer ikke kolliderer med hinanden. Der skal i kommissionens arbejde rettes specielt fokus at på pensioner og andre tilskudsordninger samordnes, således at formålene om at yde tilskud til selvforsørgelse ikke modarbejder hinanden, ved at der f.eks. er sat uhensigtsmæssige grænser for bortfald af forskellige ydelser. Målet for kommissionens arbejde er at udarbejde en betænkning for Naalakkersuisut til brug for fremsættelse af en række forslag til Landstinget. Kommissionen skal foretage et gennemgribende eftersyn af skatter og afgifter indretning, størrelse og virkning samt hele det sociale og boligmæssige tilskudssystem, herunder ikke mindst samspillet disse imellem. Beskrivelse af kommissionen Skatte og velfærdskommissionen udpeges af Naalakkersuisut og skal bestå af personer som samlet besidder juridisk, økonomisk, samfundsvidenskabeligt og administrativ stor indsigt på alle emneområder. Kommissionen skal gøre sig bekendt med tidligere analyser som f.eks. Skatter og afgifter i Grønland fra Benchmarkingudvalget, Kommissionen skal aflevere statusrapport i foråret 2010 og endelig rapport i februar Kommissionen begynder sit arbejde i oktober Kommissionen har to hovedopgaver, nemlig skatter og afgifter og velfærdsydelser, som er nærmere beskrevet i de følgende afsnit. 14

15 Skatter og afgifter Kommissionen skal gennemanalysere bestående indkomstskatter, selskabs og udbytteskatter samt alle afgifter for størrelse, indretning og virkning, herunder særligt skatter/indkomster fra landets fælles resurser naturgivne, levende såvel som råstoffer m.m., og skal herefter komme med konkrete anbefalinger. Kommissionen skal i denne forbindelse analysere og komme med anbefalinger om følgende: Grundlaget for den fremtidige finansiering af den offentlige sektor herunder velfærdsektoren således, at der udvikles et holdbart fremtidigt finansieringsgrundlag i selvstyret og kommunerne med udgangspunkt i et fortsat statsligt bloktilskud og finansiering af opgaveovertagelser fra staten. Grundlaget for den fremtidige finansiering af den offentlige sektor herunder velfærdsektoren med udgangspunkt i den fremtidige demografiske sammensætning af befolkningen, hvor der vil være en stor gruppe ældre i forhold til den erhvervsaktive befolkningsgruppe. Understøttelse af den samfundsøkonomiske udvikling i øvrigt på kort, mellemlangt og langt sigt, herunder at styrke forudsætningerne for øget produktion og beskæftigelse. At det skal være attraktivt at arbejde, drive virksomhed og investere i Grønland. Beskatningen af arbejds, virksomheds og selskabsindkomster skal derfor være konkurrencedygtig i sammenligning med andre velfærdssamfund. At der skal ske en forenkling af skatteadministrationen og opkrævningen af de offentlige tilgodehavender (skatter, afgifter og andre offentlige fordringer). At miljø og energimæssige mål skal fremmes ved at tilskynde privatpersoner og virksomheder til at handle på en miljørigtig og energibesparende måde. Velfærdsydelser Sideløbende skal kommissionen lave en grundig analyse af hele velfærdsområdet, herunder såvel serviceydelser på det sociale område, uddannelsesområdet, sundhedsområdet og boligområdet samt overførsler til personer (offentlig hjælp, pensioner, børnetilskud etc.). Kommissionen skal i den forbindelse analysere det boligmæssige ydelsessystem, herunder boligsikring, tilskud til andels og ejerboliger og huslejer i den offentlige boligmasse samt samspillet med og mellem disse ydelser og skatter/afgifter. Med udgangspunkt i disse analyser skal kommissionen stille forslag om ændringer, omlægninger og egentlige tiltag, nye skatter, afgifter og/eller sociale og boligmæssige ydelser. Dette med henblik på bedre velfærd og bedre økonomiske forhold og fordeling for borgere og erhvervsliv, særligt for de økonomisk dårligst stillede. 15

16 Kommissionen skal i denne forbindelse inkludere og analysere følgende: Sikre at indrette ordningerne vedrørende ydelser og tilskud således, at der sikres støtte til den gruppe, der har mest behov for hjælp. Ordningen skal ligeledes udvikles således, at det tilskyndes at være erhvervsaktiv for de der har evner herfor, samt generelt at sikre et grundlag for social tryghed og balance. Sikre at sociale ydelser f.eks. boligsikring ikke ydes uhensigtsmæssigt til personer, der ikke har behov herfor. Fremkomme med anbefalinger og forslag til fremtidige ordninger med henblik på bedre velfærd og bedre økonomiske forhold og fordeling for borgere og erhvervsliv, særligt for de økonomisk dårligst stillede, hvor indretningen af skatte og afgiftssystemet samt ydelses og tilskudsordningen på det sociale område samt boligområdet understøtter denne målsætning. Kommissionens betænkning skal indeholde forslag til en samlet handlingsplan for implementeringen af anbefalinger og forslag på skatte, bolig og socialområdet over en årrække. Høringer og midtvejsevaluering m.v. Det forventes, at kommissionen under sit arbejde foretager høringer og involverer relevante organisationer, herunder f.eks. SIK, GA, NUSUKA og KNAPK. Kommissionen kan offentliggøre analyser og debatoplæg m.v. i det omfang, Kommissionen finder det hensigtsmæssigt. Kommissionen kan herudover løbende inddrage relevante organisationer, fagfolk, interessenter m.fl. i forbindelse med sit arbejde. Inden udgangen af maj måned 2010 foretager kommissionen en midtvejsevaluering af arbejdet, som forelægges for Naalakkersuisut, med henblik på en vurdering af, om der er behov for ændringer i kommissionens arbejdsopgaver og ressourceforbrug. Der nedsættes desuden en særlig politisk følgegruppe med en repræsentant for hvert af Inatsisartuts partier. Det sker for at forankre kommissionens arbejde i den politiske proces, for at give input til kommissionen i dens arbejde og for at etablere et forum, hvor kommissionens foreløbige analyser og anbefalinger kan drøftes. 16

17 Kapitel 1: Sammenfatning 1.1 Introduktion Levevilkår og velstand er gennem de senere år forbedret. De materielle vilkår er blevet bedre for mange, levetiden er stigende, boligstandarden er forbedret og der er forbedring på uddannelsesområdet. Der er god grund til at hæfte sig ved disse positive træk, da det viser en mulighed for at ændre på situationen og skabe forbedringer for befolkningen. Den aktuelle situation efterlader imidlertid også problemer. Forskellene i levestandard er store, og mange lever under fattigdom. Økonomiske og sociale problemer giver mange familier vanskelige forhold, og en del børn og unge har en problematisk opvækst. Mange har en problematisk skolegang og får ikke forudsætninger for og motivation til at tage en uddannelse. Forskellen i levestandarden i forhold til de andre nordiske lande er også voksende. Dette er et tegn på utilstrækkelig dynamik og udvikling i samfundet. Det særlige udgangspunkt med en stor geografi med en lille og spredt befolkning gør det til en særlig opgave bare at følge med udviklingen i større lande og endnu mere at reducere forskellen Status quo er ikke en mulighed Problemerne er velkendte og har været diskuteret i mange år. Det afgørende nye er en erkendelse af, at situationen ikke er holdbar status quo er ikke en mulighed. Valget står ikke mellem at fastholde den nuværende situation og uklare ønsker om noget andet. Den nuværende situation er ikke holdbar hverken menneskeligt, socialt eller økonomisk. Dette ses mest tydeligt og konkret ved, at de offentlige finanser er presset. Allerede i dag har Selvstyret og kommunerne svært ved at få budgetterne til at hænge samen. Den offentlige sektor er hårdt presset økonomisk, og presset bliver større. Der bliver væsentligt flere ældre, der skal forsørges. Samtidig får mange unge ikke en uddannelse, og de har derfor svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet. Andre unge klarer sig godt, men for mange vælger at bosætte sig i udlandet. Store sociale problemer er i sig selv et væsentligt problem, men presser også de offentlige finanser. Samtidig stiger kravene til, hvad det offentlige sundhedsvæsen skal stille til rådighed til borgerne. Kort sagt: Velfærdssamfundets finansiering hænger ikke sammen, og det bliver værre fremadrettet. Udgifterne vil simpelthen løbe fra indtægterne. Dette er i sig selv et problem, men afspejler en række underliggende sociale og økonomiske ubalancer. Implikationen af denne pressede situation er, at der ikke er økonomisk råderum til forbedringer eller øget indsats på problemområderne. Der er en dobbelt udfordring. Finansieringsproblemet skal løses, og samtidigt skal sociale og uddannelsesmæssige problemer mindskes. Handlemulighederne skal findes ved enten at bruge de eksisterende ressourcer mere effektivt og hensigtsmæssigt eller ved omprioriteringer for at frigøre ressourcer. De nødvendige ressourcer er 17

18 ikke kun finansielle, men også et spørgsmål om at have arbejdskraften med de rette kvalifikationer til løsning af opgaverne Fremtidig erhvervsudvikling kommer ikke af sig selv Fremtiden åbner også muligheder; det gælder især de store erhvervsprojekter knyttet til naturressourcerne. Der ligger et stort potentiale i udnyttelsen af naturressourcerne (olie, mineraler, vandkraft), men selv i de gunstigste tilfælde kommer gevinsterne ikke af sig selv, og de løser ikke automatisk samfundets udfordringer og problemer. Disse projekter er stadig meget usikre, og de vil kun omsætte sig i væsentlige forbedringer, såfremt den nationale arbejdskraft har de nødvendig kvalifikationer og er mobile i forhold til disse projekter. Dette forudsætter en løsning af uddannelsesmæssige og mobilitetsmæssige problemer. Der er langt fra de første prøveboringer eller geologiske undersøgelser og til en kommerciel produktion. Selv når produktionen kommer i gang, er der langt til, at indtægterne begynder at vise sig. Og kan dagens generationer tillade sige at leve af disse midler uden samtidigt at tænke over, hvilket samfund man efterlader til fremtidige generationer? En selvbærende økonomisk udvikling kræver en bedre uddannet arbejdsstyrke og strukturændringer. Samtidig skal der være gode vilkår for at tiltrække virksomheder og sætte nye erhvervsprojekter i gang. Vilkårene for den økonomiske udvikling ændres også. En meget lille økonomi er nødt til at være meget åben i forhold til omverdenen. Det gælder i forhold til handel, men også for at tiltrække arbejdskraft, ekspertise og kapital. De internationale økonomiske spilleregler ændres løbende, og det stiller nye og anderledes krav Store reformkrav Selvstyret er en stor mulighed, men også en forpligtigelse til at tage ansvar. Det er nu, grundlaget for fremtidens velfærd og velstand skabes. Politikkerne har et ansvar for at tage fat om disse problemer. Det er imidlertid umuligt for politikkerne at løse disse problemer alene. Politikkerne kan anvise veje og lægge rammerne, men til syvende og sidst afhænger det af den enkeltes, familiernes og virksomhedernes indsats. Velfærdssamfundet kan løse mange problemer, men ikke alle, og det er ikke stærkere end summen af de enkeltes indsats og opbakning bag systemet. Mange har store forventninger til, hvad velfærdssamfundet kan gøre for dem. Det er berettiget at have store forventninger, men det er nødvendigt, at man også selv gør en indsats. Alle kan ikke bare få uden også at bidrage til fællesskabet. Det er en stor politisk udfordring at tage en debat om de nødvendige omlægninger af politikken på en lang række områder. Det er vigtigt med en bred debat, for at alle kan forholde sig til den situation, samfundet er i, og for at man har en forståelse for de nødvendige tiltag. Det er umuligt at forme en bedre fremtid uden på kort sigt at være villig til at yde og give et bidrag. Forslagene og tiltagene har omkostninger på kort sigt men alternativerne har endnu større omkostninger. 18

19 Målet er at skabe grundlag for mere velstand og velfærd i fremtiden. Det er afgørende, at befolkningen har et realistisk forhold til mulighederne. Ambitionerne til det grønlandske samfund er og bør være høje. Skatte og Velfærdskommissionen er blevet bedt om at komme med forslag, der tager udgangspunkt i et politisk ønske om en fortsat udvikling af velfærdssamfundet med hovedvægt på: At højne befolkningens levestandard og levevilkår. At give alle mulighed for at udnytte evner og motivation til uddannelse og gennem beskæftigelse at blive selvforsørgende og bidrage til samfundet. At udjævne forskelle i indkomst og levevilkår og give lige vilkår for deltagelse i samfundslivet. At sikre et velfungerende socialt sikkerhedsnet for samfundets svage og udsatte grupper. Det er ikke en umulig opgave at nå disse mål, men der er ingen nemme løsninger eller nogen mirakelkur. Det kræver ofre og prioriteringer nu, som først over en årrække vil give resultater. Der må tænkes langsigtet. Hvis man hele tiden er optaget af at lappe huller og løse dagens problemer, får man ikke lagt kursen om. 1.2 Fremskridt men afstanden vokser Udviklingen i levestandard og levevilkår har i de senere år været positiv. Trods dette har det ikke været muligt at følge med udviklingen i en række andre lande. Det følgende giver nogle få nøgletal for at sætte udviklingen i perspektiv til udviklingen i andre lande. Skatte og Velfærdskommissionen har belyst disse forhold nærmere i baggrundsrapporten Fremtidens Velstand og Velfærd, Skatte og Velfærdskommissionen (2010b). Den økonomiske aktivitet i Grønland er vokset med ca. 1 % om året over de senere tiår, mens væksten i Danmark har været ca. 2 %. Mange OECD lande har haft en endnu højere vækst. Selvom der er stigninger i den materielle velstand, er den ikke så stor som i andre lande. Konsekvensen er, at levestandarden ikke følger med udviklingen i andre lande. I 1980 var gennemsnitsindkomsten per indbygger i Grønland ca kr., og inklusiv bloktilskuddet var indkomsten kr., i Danmark var den kr.. I 2008 var gennemsnitsindkomsten i Grønland vokset til godt kr. og inklusive bloktilskud til knapt kr., men i Danmark var gennemsnitsindkomsten kr. I figur 1.1 ses udviklingen i gennemsnitsindkomst i Grønland og Danmark fra 1980 til

20 Figur 1.1: Udvikling i indkomst pr. indbygger i Grønland og Danmark, , kr. faste priser kr Danm Grøn Blokt Note: For Grønland vises BNI per indbygger som sum af BNP per indbygger og overførsler(bloktilskuddet) per indbygger. For Danmark er der ikke nogen væsentlig forskel mellem de to indkomstbegreber, og alene BNP per indbygger vises. Opgjort i 2008 priser. Kilde: Skatte og Velfærdskommissionen (2010b). Bloktilskuddet har en helt afgørende betydning for økonomien. Dette tilskud gør forbrugsmulighederne større, end produktionen giver grundlag for. Konkret viser det sig ved, at den offentlige sektor er meget større, end hvad der kan finansieres ud af produktionen. I 2007 var det samlede offentlige konsum (dvs. udgifter til aktiviteter som undervisning, sundhed, administration m.m.) på 5,9 mia. kr., og heraf var 3,2 mia. kr. finansieret af bloktilskuddet. Med uændret skattetryk ville den offentlige sektor kun kunne være ca. halvt så stor som i dag, hvis man ikke havde bloktilskuddet. Når der er grund til at hæfte sig ved dette, er årsagen, at bloktilskuddet med Selvstyre aftalen ligger fast 1, og derfor ikke kan bidrage til løsning af det fremadrettede finansieringsproblem. Trods stigende indkomst er forskellen til andre lande stigende. Lande, som har et lavt indkomstniveau, har ofte en mulighed for hurtig vækst catching up, da man har mulighed for at lære og kopiere af erfaringerne i lande med højere indkomst. Der har ikke været en sådan catching up, og det understreger behovet for tiltag til styrkelse af dynamikken i økonomien. På en række områder er der store og i nogle tilfælde stigende afstand til levevilkårene i andre lande, jfr. figur 1.2. Figuren viser data for indkomstfordeling, fattigdom, uddannelse og levetid. 1 Bloktilskuddet reguleres i forhold til løn og prisudviklingen i Danmark, og ligger i den forstand fast. Såfremt pris og lønstigningstakt eller vækstraten i Grønland er højere end i Danmark betyder det, at den relative betydning af bloktilskuddet falder, dvs. det finansierer en mindre del af de offentlige udgifter. For en nærmere diskussion se kapitel 13 samt Grønlands Økonomiske Råd (2010). Endvidere vil bloktilskuddet blive tilpasset, såfremt der kommer råstofindtægter af betydning. 20

VORES VELSTAND OG VELFÆRD KRÆVER HANDLING NU. Skatte og Velfærdskommissionens betænkning

VORES VELSTAND OG VELFÆRD KRÆVER HANDLING NU. Skatte og Velfærdskommissionens betænkning VORES VELSTAND OG VELFÆRD KRÆVER HANDLING NU Skatte og Velfærdskommissionens betænkning Marts 2011 Forord Naalakkersuisut nedsatte i september 2009 en Skatte og velfærdskommission. Kommissionens hovedopgave

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

På vej mod et mere samlet og helt Grønland

På vej mod et mere samlet og helt Grønland På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Hvordan sikres vækst og velfærd i Grønland? DISKUSSIONSOPLÆG

Hvordan sikres vækst og velfærd i Grønland? DISKUSSIONSOPLÆG Hvordan sikres vækst og velfærd i Grønland? DISKUSSIONSOPLÆG SKATTE- OG VELFÆRDSKOMMISSIONEN MAJ 2010 LAYOUT OG GRAFISK PRODUKTION: INFO DESIGN APS NUUK MAJ 2010 FOTOS: KEVIN O HARA og L.SCHMIDT Kapitel

Læs mere

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Kapitel 12 Samlede effekter

Kapitel 12 Samlede effekter Kapitel 12 Samlede effekter 12.1 Introduktion De økonomiske konsekvenser af den samlede forslagspakke vurderes i dette kapitel. Kapitlet indledes med en identifikation af finansieringsproblemet knyttet

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed

Finanspolitisk holdbarhed Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat 2013-04 Finanspolitisk Holdbarhed 1. Definition på finanspolitisk holdbarhed Formålet med en analyse

Læs mere

Boliger subsidier og tilskud. Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014

Boliger subsidier og tilskud. Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014 Boliger subsidier og tilskud Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014 Boligpolitik er vanskelig! Grundlæggende krav til en rimelig bolig for alle Varigt forbrugsgode: Stor up-front investering løbende

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015

Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015 Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015 Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Anda Uldum 21. Februar 2015 Indhold Koalitionsaftalen i et

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg Fremtidens velfærd Principper for fremtidens velfærdssamfund Debatoplæg Udgave: 09. juni 2014 1 Indhold Indledning...3 Principper for fremtidens velfærdssamfund...4 1. Overførselssystemet skal sikre den

Læs mere

Velfærdssamfundet kan og skal sikres

Velfærdssamfundet kan og skal sikres Velfærdssamfundet NFT kan og 1/2005 skal sikres Velfærdssamfundet kan og skal sikres af Stine Bosse Stine Bosse stine.bosse@tryg.dk Når diskussionen handler om de grundlæggende velfærdsordninger i det

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Generelle bemærkninger til budget 2014-2017 Oplæg til budgettets 2. behandling: Økonomiudvalget har udarbejdet og godkendt et forslag til budgettet for 2014

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

18. oktober 2011 EM2011/45

18. oktober 2011 EM2011/45 R E T T E L S E S B L A D Erstatter den danske version af udvalgets betænkning dateret 17. oktober 2011 (Rettelsesbladet korrigerer forslagsstillers titel) BETÆNKNING Afgivet af Kultur-, Uddannelse-, Forskning

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker?

Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker? Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Målsætninger: Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker? Konkrete tiltag: Præsentation af tiltag, herunder

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Ingen børn skal vokse op i fattigdom

Ingen børn skal vokse op i fattigdom De præsenterede resultater er baseret på rapporten: forkortet version Ingen børn skal vokse op i fattigdom Fattigdom og social ulighed i børnehøjde i Grønland Udarbejdet af Cecilia Petrine Pedersen Stine

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Forslag om etablering af et uddannelsesforum

Forslag om etablering af et uddannelsesforum 17.2.2010 Forslag om etablering af et uddannelsesforum 1. Behov for en sammenhængende uddannelsespolitik Uddannelsesniveauet udgør en nøglefaktor for Danmarks internationale konkurrenceevne og er dermed

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister

De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 10. april 2012 De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 1 Baggrund og forudsætninger for beregningerne Beregningerne i notatet

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen Langsigtet økonomisk fremskrivning 26 - med vurdering af velfærdsreformen November 26 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning...4 1.1 Indledning...4 1.2 Hovedkonklusionerne...4 1.3 Hovedelementerne

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen Demokraterne -/Her. Svar til 37, spørgsmål nr. 2010-274. Kære Niels Thomsen

Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen Demokraterne -/Her. Svar til 37, spørgsmål nr. 2010-274. Kære Niels Thomsen Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Ti udfordringer for vækst:

Ti udfordringer for vækst: Ti udfordringer for vækst: Produktiviteten står i stampe Konkurrenceevnen er under pres Uddannelsesniveauet sakker efter de bedste lande Demografisk modvind Samlet arbejdsudbud kun gennemsnitligt i OECD

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Formand for De Økonomiske Råd og professor ved Økonomisk Institut på Københavns

Læs mere

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Notat Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Til: Produktivitetskommissionen Fra: Dansk Erhverv Offentligt-privat samarbejde styrker produktiviteten Det er Dansk Erhvervs

Læs mere

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE 10 GODE IDÉER Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE Organisering Redskaber Forankring Samarbejdspartnere Fokus på arbejdskraftudfordringen 10 gode idéer

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges til at undersøge muligheder for at etablere en idrætshøjskole

Læs mere

Konsulentydelser fra BDO

Konsulentydelser fra BDO Konsulentydelser fra BDO 3 Konsulentydelser fra BDO Viden og kompetencer til jeres organisation BDO s konsulentydelser har afsæt i vores erfaring og omfattende indblik i hele det grønlandske samfund.

Læs mere

Større befolkning øger det offentlige forbrug

Større befolkning øger det offentlige forbrug NOTAT 14-0426 - MELA - 09.04.2015 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Større befolkning øger det offentlige forbrug Det offentlige forbrug skal vokse med 11 mia. kr. frem til 2020

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed?

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Private Banking Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Ekstra opmærksomhed giver tryghed Private Banking er for dig, der har en formue med en kompleks sammensætning og en størrelse, der rækker et

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Grundvilkårene for dansk økonomi er ændret. Vi er udfordrede. Vi står i en ny tid. Det kan lyde som en frase. Men det er det ikke. Danmark har mistet konkurrenceevne, eksport og arbejdspladser. Konkurrencen

Læs mere