Selskabers salg af driftsaktivitet. 2. Èn eller flere virksomheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Selskabers salg af driftsaktivitet. 2. Èn eller flere virksomheder"

Transkript

1 Selskabers salg af driftsaktivitet. Af Jan Andersen, Herning 1. Indledning Artiklen vedrører selskabers salg af driftsaktiviteter, og indholdet er et udtryk for SKAT s vurderinger. Indholdet har til hensigt, at oplyse revisorer og rådgivere m.fl. om de fejlmuligheder, der er konstateret, når et selskab sælger sin driftsaktivitet eller dele heraf. I artiklen er der vist nogle eksempler, som tager udgangspunkt i konstaterede fejlområder. De anvendte værdier er fiktive. SKAT Midtjylland gennemfører for tiden kontroller på selskaber, som enten har solgt hele eller dele af deres driftsaktiviteter i indkomståret Årsagen til kontrollen var at få klarlagt opmærksomheden på bl.a. afskrivningslovens 1 9 (ophørsbeskatning ved salg af driftsaktivitet). Erfaringsgrundlaget for udarbejdelse af artiklen er en udsøgning af 111 selskabsregnskaber i SKAT Midtjylland for indkomståret Der er ved artiklens udarbejdelse kontrolleret 82 regnskaber. Der er konstateret fejl i 39, hvilket svarer til en fejlprocent på 47. De 39 selskaber er tilsammen korrigeret for kr. (i gennemsnit ca kr. pr. selskab). SKAT har i forbindelse med gennemgangen af regnskaberne konstateret, at hovedparten af fejlene kan kategoriseres indenfor 7 områder. Derudover har SKAT konstateret, at der kan opstå fejl, hvor der er tale om selskaber som driver og ejer landbrugsejendomme pga. specielle ejerskabsregler. Forholdet vil alene blive kort beskrevet. SKAT vil efterfølgende beskrive reglerne og nærmere specifikt beskrive, hvor det kan gå galt. 2. Èn eller flere virksomheder Der findes i lovgivningen ikke en helt klar definition af, hvornår der er tale om én samlet virksomhed eller flere selvstændige virksomheder. Ligningsvejledningens afsnit E.C nævner: Ved den konkrete afgørelse af, om en aktivitet må behandles som én eller flere virksomheder, må der tages udgangspunkt i, hvad der i almindelig sprogbrug forstås ved én virksomhed. Driver den skattepligtige f.eks. landbrug samtidig med en fabrikationsvirksomhed, er der klart tale om flere virksomheder både i almindelig sprogbrug og i skattemæssig forstand Hvor går grænsen for om, der kan være tale én eller flere virksomheder? Nedenstående eksempler viser, hvor tæt knyttede driftsaktiviteterne kan være, når der er tale om flere virksomheder efter SKAT s vurdering. Eks.: Selskab som driver landbrugsvirksomhed med planteavl, har på egen jord opstillet vindmølle (2 virksomheder). Selskab som driver smedeværksted og handel med brugte landbrugsmaskiner (2 virksomheder) Selskab som driver transport- og speditionsvirksomhed samt udlejning af leasede trailere (2 virksomheder). Selskab som driver transport og speditionsvirksomhed samt serviceværksted for lastbiler (2 virksomheder). Selskab som driver brøndboring og grundvandssænkning (2 virksomheder). Selskab som driver landbrugsvirksomhed og restaurationsvirksomhed (2 virksomheder). Selskab som driver dyrlægepraksis med henholdsvis små og store dyr (2 virksomheder) Side: 1 af 13

2 Selskab som driver forpagtningsvirksomhed og virksomhed med indretning af diskoteker m.v. (2 virksomheder). Selskab som driver 2 modetøjsforretninger med hvert sit koncept (2 virksomheder). Når SKAT skal vurdere, om der er tale om én eller flere virksomheder, foretages det ud fra et objektivt synspunkt, hvor flere forhold ikke hver for sig men samlet, indgår. Der kan blandt andet være tale om: - Indgår der goodwill i overdragelsen? - Overdrages personalet efter lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse? - Er der indgået konkurrenceklausul? - Kan den aktivitet der overdrages, fungere selvstændigt som f.eks. at være eneste aktivitet i et nystiftet selskab? 3. Afskrivningslovens 9 2 Indholdet i Afskrivningslovens 9 er ikke nyt. I sin oprindelige form indgår reglen i afskrivningsloven fra 1957 som 6, og reglerne heri anvendes ved salg m.v. fra og med den 15. september 1957, jf. cirkulære nr. 126 af 7/ Indholdet i denne lovs 6 er, efter datidens forhold, næsten identiske med den nuværende 9. Hvor er det så SKAT finder fejlene? Hvis et selskab sælger sin eneste driftsaktivitet, og i fremtiden eksempelvis kun har formuepleje, har selskabet efter SKAT s vurdering ikke mulighed for at fremføre en negativ saldoværdi på driftsmidlerne tilhørende den solgte driftsaktivitet. Driftsmidlernes avance skal beskattes i ophørsåret. Hvis selskabet har opnået et tab ved salg af driftsmidlerne, kan tabet kun fratrækkes i ophørsåret, såfremt alle de driftsmidler, som direkte kan knyttes til den afståede driftsaktivitet, er solgt. Eks. 1: Et selskab har som hovedaktivitet at drive murer-, entreprenør- og anlægsarbejder. Selskabet sælger i 2007 driftsaktiviteten, og selskabet har efter salget ingen driftsaktivitet ud over formueadministration. Med i salget er ifølge overdragelsesaftalen: Samtlige de til selskabet hørende driftsmidler, goodwill, inventar, kundekartotek, telefonanlæg, tegningsmateriale, arkivmateriale samt selskabets telefonnumre og samtlige mobiltelefoner m.v. Det ansatte personale overdrages i henhold til lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse. Selskabets biler indgår også i overdragelsen. Selskabet har efter overdragelsen ingen driftsmidler. Selskabet har opgjort en negativ driftsmiddelsaldo ultimo 2007, som selskabet fremfører til indkomståret SKAT har anset virksomhedens driftsaktiviteter for ophørt og solgt i 2007, hvorfor der efter bestemmelserne i afskrivningslovens 9, stk. 1 skal ske beskatning i ophørsåret (indkomståret 2007). Eks. 2: Et selskab har som hovedaktivitet detailhandel med tøj. Selskabet sælger i 2007 driftsaktiviteten. Alle driftsmidler på nær 2 biler (varebilen og en personbil) sælges med driftsaktiviteten. Selskabet påbegynder umiddelbart efter salget ny driftsaktivitet med udlejningsvirksomhed (ejendomme og varebil). Personbilen anvendes som fri bil for selskabets hovedaktionær, og varebilen udlejes til en af hovedaktionæren personligt dreven virksomhed. SKAT har anset virksomhedens driftsaktivitet vedrørende detailhandel med tøj for ophørt i indkomståret At selskabet starter en ny driftsaktivitet, kan ikke tilsidesætte beskatning af avancen i Side: 2 af 13

3 ophørsåret, jf. Vestre Landsrets Dom (SKDM 1984,278 3 ): Opgørelse af avancen ved ophørsbeskatning: Skattemæssig saldo primo 2007 for driftsmidler som overgår til anvendelse i anden driftsaktivitet: 2003: Køb personbil Afskrivning 25% Saldo ultimo : Afskrivning 25% Saldo ultimo : Køb varebil Afskrivning 25% Saldo ultimo : Afskrivning 25% Saldo ultimo Selskabet har ifølge den skattemæssige opgørelse en driftsmiddelsaldo primo 2007 på kr. Denne saldo indeholder samtlige solgte driftsmidler samt vare- og personbilen. Samlet skattemæssig driftsmiddelsaldo primo 2007 jf. skatteregnskab heraf kan der til person- og varebil henføres Skattemæssig saldo på driftsmidler som indgår i overdragelsen Salgssum jf. overdragelsesaftale Avance til beskatning Person- og varebilen er skattemæssigt nedskrevet til kr. (anskaffelsessum minus foretagne skattemæssige afskrivninger). Selskabet har en afskrivningsberettiget primosaldo 2007 på driftsmidlerne tilknyttet ny driftsaktivitet med kr. Eks. 3: Et selskab har som hovedaktivitet salg af modetøj fra 2 forretninger med vidt forskellige koncepter. Selskabet sælger i 2007 den ene modeforretning. Overdragelsen omfatter: - driftsmidler - goodwill - indretningsudgifter lejede lokaler - personaler i henhold til lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse Selskabet fortsætter driften af den anden modeforretning. SKAT har anset den solgte modeforretning som én virksomhed, og fortjenesten ved salget af driftsaktiviteten beskattes i ophørsåret (2007). Ved vurderingen af, om der er én eller to virksomheder, har SKAT henset til forretningernes opbygning og koncepter, som er konstateret vidt forskellige. Ligeledes har SKAT henset til afståelse af goodwill (knytter sig til kundekredsen), overdragelse af personale samt muligheden for at selskabet kunne have udskilt driftsaktiviteten vedrørende modeforretningen ved en skattefri grenspaltning jf. fusionsskattelovens 15b, stk. 3, jf. 15c, stk. 2. Da den skattemæssige driftsmiddelsaldo (maskiner og inventar) primo indkomståret 2007, skattemæssigt var nedskrevet til 0 kr., blev hele salgssummen for driftsmidlerne avancebeskattet i ophørsåret jf. afskrivningslovens 9, stk. 1. Som det fremgår af de 3 ovennævnte eksempler, er der flere forhold som skal indgå i vurderingen af hvordan en eventuel avance efter afskrivningslovens 9 skal beregnes. Salg af samtlige driftsmidler: Har selskabet kun haft én driftsaktivitet, skal salget af alle driftsmidlerne i forbindelse med salget af driftsaktiviteten ophørsbeskattes. Avancen vil, alt andet lige, svare til en beregnet negativ saldoværdi. Et eventuelt tab vil ligeledes være fradragsberettiget i ophørsåret Side: 3 af 13

4 Salg af driftsmidler ikke alle (eks. personbil der anvendes som fri bil er stadig i behold og/eller driftsmidler overgår til anden driftsaktivitet): Der skal beregnes en skattemæssig nedskreven saldoværdi primo for de driftsmidler, som ikke direkte kan henføres til en specifik driftsaktivitet (eks. fri bil), ligesom driftsmidler som overgår til anden (evt. nystartet) driftsaktivitet i selskabet også skal indgår heri. Den skattemæssige driftsmiddelsaldo primo, skal reduceres med den beregnede skattemæssige saldoværdi primo for de driftsmidler som ikke indgår i overdragelsen jf. ovenfor. Hvis der fremkommer en positiv saldo, er det et udtryk for, at selskabet har akkumuleret et tab ved tidligere afståelser, som ikke er fratrukket selskabets indkomstopgørelser. Derfor skal salgssummen jf. overdragelsesaftalen reduceres med denne saldo ved opgørelsen af den endelige avancebeskatning. Modsætningsvis hvis der fremkommer en negativ saldo, skal denne tillægges salgssummen, idet en negativ saldo er udtryk for at selskabet har akkumuleret avancer ved tidligere afståelser, som ikke er beskattet i selskabets indkomstopgørelser. Der skal ske avancebeskatning af den regulerede salgssum i ophørsåret. Selskabet kan fortsætte med de skattemæssige afskrivninger på den beregnede skattemæssige saldoværdi på de tilbageværende driftsmidler. 4. Skattemæssige forhold ved selskabets stiftelse Det kan i mange tilfælde være meget svært, at opgøre en avancebeskatning ved ophør korrekt. Det gør absolut ikke tingene nemmere, hvis selskabet er et gammelt selskab eksempelvis stiftet tilbage i 1980 erne og i begyndelsen af 1990 erne. Næsten umuligt bliver det, hvis der siden selskabets stiftelse er skiftet revisor flere gange. Som rådgiver for selskabet i ophørsåret (salg af driftsaktivitet) er det specielt vigtigt at vide om selskabet oprindeligt er stiftet ved skattefri virksomhedsomdannelse, idet en ved stiftelsen erhvervet goodwill så ikke har nogen anskaffelsessum, med mindre den tidligere personlig drevne virksomhed havde tilkøbt den omhandlede goodwill (ved skattefri virksomhedsomdannelse succederer selskabet i købspriser og købstidspunkter for alle overdragne aktiver). SKAT har i forbindelse med de gennemførte kontroller, konstateret tilfælde, hvor selskabet har fratrukket anskaffelsessum på goodwill ved opgørelse af den skattepligtige avance, men hvor det viste sig, at selskabet var stiftet ved skattefri virksomhedsomdannelse, og at der alene var tale om oparbejdet goodwill i den tidligere personlig drevne virksomhed. Hvor et selskab er stiftet før den 19. maj 1993 til handelspriser (skattepligtig omdannelse), har SKAT konstateret, at selskabets hovedaktionær i forbindelse med stiftelsen af selskabet, har udstedt et gældsbrev, som ved opgørelsen af den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne / anparterne var kursfastsat til henholdsvis 60 og 80. Selskaberne havde ved beskatningen af goodwill i salgsåret anvendt den købte goodwill til nominel værdi (kurs 100). Det betyder, at goodwill med en anskaffelsessum på kr., som skal kontantomregnes til eksempelvis kurs 60, ved avanceopgørelsen vil indgå med en skattemæssig anskaffelsessum på kr. Det kan være store beløb, hvormed der i anskaffelsesåret er sket kursregulering, og Landsskatteretten har ved kendelse af 10. maj 2005 (SKM LSR 4 ) fastslået, at goodwill erhvervet ved en skattepligtig virksomhedsoverdragelse før 19. maj 1993 skal kontantomregnes. Lovhenvisninger m.v. fremgår af Landsskatterettens kendelse. Ved det sælgende selskab, bør man undersøge: - om selskabet er stiftet ved skattefri eller skattepligtig virksomhedsomdannelse? - hvornår er selskabet stiftet (før / efter 19. maj 1993)? - om der indgår goodwill ved stiftelsen? - hvis selskabet er stiftet ved skattefri virksomhedsomdannelse, skal det Side: 4 af 13

5 undersøges om der er tale om oparbejdet eller tilkøbt goodwill i den personlig drevne virksomhed (oparbejdet ingen anskaffelsessum). - hvis selskabet er stiftet ved skattepligtig virksomhedsomdannelse før den 19. maj 1993, skal det undersøges om der i forbindelse med stiftelsen er oprettet et gældsbrev til stifteren. Hvis det er tilfældet skal det undersøges til hvilken kurs gældsbrevet er optaget. 5. Tab ved afståelse af indretning lejede lokaler interessesammenfald Der kan ikke foretages nedrivnings- og tabsfradrag efter afskrivningslovens 39, stk. 4 og 6, hvis der er interessesammenfald mellem udlejer og lejer. Højesteret har ved dom af 20. august 2007 (SKM HD 5 ) fastslået, at et Revisionsselskab ikke havde fradrag for tab på indretningsudgifter i lejede lokaler ved fraflytning efter afskrivningslovens 39, stk. 6, idet udgifterne ikke var afskrivningsberettigede (de lejede lokaler blev anvendt som kontorlokaler, og var derfor ikke omfattet af undtagelsesbestemmelsen i 39, stk. 2, hvoraf det fremgår, at såfremt lokalerne efter deres anvendelse er omfattet af afskrivningslovens 14, kan lejeren dog afskrive med de i 17 nævnte satser). Spørgsmålet omkring afskrivningslovens 39, stk. 6 efter Højesteretsdommen, måtte så alene være: Kan der foretages skattemæssigt fradrag for tab på indretningsudgifter i lejede lokaler, hvor der er interessesammenfald mellem udlejer og lejer, hvis der er tale om lokaler, som efter deres anvendelse er omfattet af afskrivningslovens 14, og således kan afskrives med de i 17 nævnte satser? Her har Landsskatteretten ved deres kendelse af 28. april 2008 (SKM LSR 6 ) fastslået en praksis. Der var her tale om et selskab som drev virksomhed fra lejede lokaler ejet af selskabets hovedaktionær. Der var ikke adgang til at afskrive i medfør af afskrivningslovens 39, stk. 2, og dermed ikke fradrag for tab ved afståelse af lejede lokaler i medfør af afskrivningslovens 39, stk. 6. Landsskatteretten skriver i deres bemærkninger: Retten finder, at begrænsningen i afskrivningslovens 39, stk. 2 gælder for såvel afskrivning i medfør af lovens 39, stk. 4 (nedrivningsfradrag) som for lovens 39, stk. 6 (tab ved afståelse). Således er hverken nedrivningsfradrag eller fradrag for tab ved afståelse muligt at foretage, hvor der er tale om interesseforbundne parter. Landsskatteretten finder, at begrænsningen på grund af interessefællesskab omfatter såvel forhold, hvor der slet ikke kan afskrives, som forhold, hvor der alene kan afskrives med den lave afskrivningssats, jf. lovens 17, jf. 39, stk. 2, sidste punktum. Det er således Landsskatterettens opfattelse, at begrænsningen i retten til tabsfradrag relaterer sig til, hvorvidt risikoen for opsigelse reelt ikke er til stede pga. intersseforholdet, og ikke til den omhandlende bygning, og hvorvidt denne er omfattet af afskrivningslovens 14, eller ikke. Med den praksis der ligger på området, må SKAT konkludere, at der ikke er mulighed for ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, at fratrække tab på indretningsudgifter i lejede lokaler, når der er tale om interessesammenfald mellem udlejer og lejer på afståelsestidspunktet. Inden man fratrækker et tab på indretningsudgifter i lejede lokaler, bør det undersøges om lejemålet på afståelsestidspunktet er mellem interesseforbundne parter. Som praksis er p.t. kan der ikke fratrækkes tab på indretningsudgifter i lejede lokaler, hvis lejemålet på afståelsestidspunktet er mellem interesseforbundne parter (uanset at anvendelsen er omfattet af afskrivningslovens 14). 6. Fordeling af overdragelsessummen på de enkelte aktiver jf. afskrivningslovens 45 7 SKAT har ved kontrollen, i flere tilfælde konstateret, at der ifølge købsaftalen / overdragelsesaftalen ikke foretages en fordeling af overdragelsessummen på de enkelte aktiver. Når SKAT har konstateret, at køber og sælger ikke har fordelt overdragelsessummen ens på de forskellig aktiver (driftsmidler, bygninger, Side: 5 af 13

6 installationer, kunstnerisk udsmykning, goodwill og andre immaterielle aktiver), skal SKAT foretage en fordeling, jf. afskrivningslovens 45, stk. 3. Det giver anledning til meget arbejde for både det købende og det sælgende selskabs rådgivere m.fl., som efter at SKAT har fastsat en overdragelsessum på de enkelte aktiver, skal vurdere om den modtagne fordeling er tålelig for selskabet. Der kan lægges mange timer i en sådan fordeling inden den endelige afgørelse foreligger. Når man erfarer, at et selskab er ved at afhænde sin virksomhed, er det vigtigt at selskabet gøres opmærksom på, at der i den underskrevne salgsaftale positivt skal fremgå en fordeling af den samlede kontantomregnede salgssum på de enkelte aktiver. Kun på den måde kan både sælger og køber (såfremt der ikke er interessesammenfald mellem sælger og køber) sikre sig, at den aftalte fordeling, som hovedregel, vil blive accepteret af SKAT, ligesom den ene part ikke efterfølgende kan påberåbe sig retten til en anden fordeling. Fordelingen på de enkelte aktiver i den underskrevne overdragelsesaftale er bindende for både sælger og køber (såfremt der ikke er interessesammenfald mellem sælger og køber), hvilket Landsskatteretten i flere tilfælde har fastslået. SKAT har med hjemmel i 45, stk. 3 mulighed for at ændre en aftalt fordeling, hvis den ikke svarer til de faktiske forhold (åbenlyst fejlbehæftet), selv om der ikke er tale om interessesammenfald mellem sælger og køber, jf. Byretsdom af 20/ (SKM BR 8 ). 7. Goodwill som løbende ydelse (kapitalisering) jf. ligningslovens 12 B 9 Ligningslovens 12 B er gældende fra den 1/ Ligningslovens 12 B har frem til i dag gennemgået enkelte redaktionelle ændringer, men indholdet er faktisk uændret. SKAT har i flere tilfælde konstateret, at der i overdragelsesaftalerne er aftalt en fast goodwill samt en variabel goodwill, hvor den variable goodwill løbende skal opgøres eksempelvis på grundlag af omsætning med en bestemt kundekreds. En sådan variabel goodwill, er ligesom den faste goodwill skattepligtig i salgsåret, hvilket fremgår af afskrivningslovens 40, stk. 6. I de fleste overdragelsesaftaler er der aftalt en kapitaliseret værdi af den variable goodwill, men det er set, at denne kapitalisering mangler. I disse situationer fastsætter SKAT så den kapitaliserede værdi. SKAT har ved de gennemførte kontroller kunnet konstatere, at ingen af de sælgende selskaber, hvor der i overdragelsesaftalen indgik en variabel goodwillværdi, havde medregnet den kapitaliserede værdi af den variable goodwill ved indkomstopgørelsen. Det er samtidig konstateret, at ingen af selskaberne har indsendt saldoopgørelse, som skal indsendes til SKAT senest med udløbet af fristen for selvangivelse for hvert indkomstår, jf. ligningslovens 12 B, stk. 3. Eks.: Et selskab har pr. 31/ solgt driftsaktiviteten. Selskabet har kalenderårsregnskab. Det samlede vederlag for goodwill udgør kr. Heraf er det aftalt, at den faste del, som skal betales ved overdragelsen, udgør kr. De resterende kr. er en kapitaliseret variabel goodwill, som skal afregnes kvartalsvis (15/4, 15/7, 15/10 og 15/1) over 3 år, hvor grundlaget for afregningerne er omsætningen med en bestemt kundekreds. Selskabet skal til den skattepligtige indkomst for 2007 medregne hele det samlede vederlag for goodwill på kr. Samtidig skal selskabet (gerne i specifikationerne til opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst) oplyse, at selskabet har en fordring omfattet af ligningslovens 12 B, og at der er registreret et tilgodehavende på kr Side: 6 af 13

7 Der kan ikke dispenseres fra oplysningspligten. Selskabet modtager i 2008 goodwill på kr. Selskabet er allerede blevet beskattet af beløbet, hvorfor indtægten ikke skal fremgå af selskabets indkomstopgørelse, men i henhold til ligningslovens 12 B, stk. 3, skal saldoen ajourføres således: Saldo pr. 31/ Modtagen betaling 2008 Saldo pr. 31/ kr kr kr. I 2009 modtager selskabet kr. Selskabet er allerede blevet beskattet af beløbet, hvorfor indtægten ikke skal fremgå af selskabets indkomstopgørelse, men i henhold til ligningslovens 12 B, stk. 3, skal saldoen ajourføres således: Saldo pr. 31/ Modtagen betaling 2009 Saldo pr. 31/ kr kr kr. Indkomståret 2010 er for selskabet det mest interessante indkomstår, hvad angår behandlingen af den variable goodwill. Hvis selskabet modtager kr. og saldoen ved udløbet af aftaleperioden bliver 0 kr., skal der skattemæssigt ikke foretages regulering. Det skal af saldoopgørelsen blot fremgå, at saldoen ved årets udløb er 0 kr. Hvis selskabet modtager mindre end kr., betyder det at den kapitaliserede goodwill var sat for højt i forbindelse med overdragelsen. Selskabet har således fradragsret for den positive saldo ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori den løbende ydelse er ophørt (ligningslovens 12 B, stk. 4). Hvis selskabet modtager mere end kr., betyder det at den kapitaliserede goodwill var sat for lavt i forbindelse med overdragelsen. I det indkomstår, hvor saldoen bliver negativ, skal selskabet medregne det negative beløb til den skattepligtige indkomst for dette indkomstår (jf. ligningslovens 12 B, stk. 4). Når man erfarer, at der indgår en variabel goodwillværdi i overdragelsen, bør man sikre sig, at det også fremgår af aftalen, til hvilken værdi denne variable goodwill er kapitaliseret. Ved udarbejdelse af den skattepligtige avanceopgørelse, skal man være opmærksom på, at det er hele den aftalte goodwill (fast + variabel), der indgår som salgssum. 8. Salg af ideel andel (I/S) SKAT har ved kontrollen konstateret flere tilfælde, hvor der er fejl i den skattemæssige opgørelse, når der er tale om salg af ideel andel. Fejlene opstår især ved avanceopgørelsen på driftsmidler, men også ved avanceopgørelsen på goodwill og indretning lejede lokaler er der fundet fejl. SKAT har konstateret, at de væsentligste ændringer ligger i, at der ikke er opgjort en avance, men at salgssummen bare afgangsføres i den skattemæssige driftsmiddelsaldo. I ganske få tilfælde er der indtægtsført en avance, men den anskaffelsessum der anvendes, er forkert. Herforuden er det konstateret, at biler fejlagtigt indgår i avanceopgørelsen, til trods for at de ikke indgår i overdragelsen. De berørte selskaber er specielt tandlæger, læger, fysioterapeuter o. lign. brancher, hvor man typisk er flere selskaber der tilsammen deler en praksis, som så drives i I/S form. Den typiske fejl sker, når der indtræder en interessent i I/S et og selskaberne i den forbindelse sælger andele af sine aktiver til den indtrædende interessent. Hver af interessenterne sælger hermed en ideel andel, og der skal opgøres avance / tab. De efterfølgende eksempler indeholder, for overblikkets skyld, kun én problemstilling hver. Eks. vedr. driftsmiddelsaldo: Selskaberne A og B ejer før salg henholdsvis 2/3 og 1/3 i et I/S. A påbegyndte virksomheden i 1993, og i 2000 blev 1/3 solgt til B i forbindelse med opstart af I/S. A og B sælger hver 25 % af sine andele i I/S et til C i Side: 7 af 13

8 Ifølge overdragelsesaftalen køber C driftsmidler for kr. Selskaberne A og B skal opgøre avance/tab ved salg af ideel andel. Salgssummen jf. overdragelsesaftale skal fordeles ud på ejerandele i I/S et. Selskaberne A og B har så en anskaffelsessum på 25 % af hver deres skattemæssige saldo primo. Skattemæssige konsekvenser ved salg af driftsmidler for selskab A: Skattemæssig saldo primo 2007 ifølge skatteregnskabet kr. A s andel af salgssummen udgør 2/3 af kr. eller kr. Den skattemæssig nedskreven saldoværdi for de solgte driftsmidler udgør: 25% af kr. = kr. Skattepligtig avance kr. Driftsmiddelsaldoen primo 2007 udgør efter salget Eks. vedr. driftsmidler udenfor I/S: kr. Selskab A har gennem flere år drevet en servicevirksomhed. I 2007 besluttes det, at 50% af driftsaktiviteten skal sælges til selskab B, hvorefter selskaberne indgår i et fælles I/S med hver 50%. Driftsmidlerne overdrages for kr. Sælgerselskabet A har aktiver, der ikke indgår i overdragelsen til B. Der er tale om en bil som anvendes til fri bil for selskabets hovedaktionær. Bilen er anskaffet i 2004 for kr. Selskabet har foretaget maksimale skattemæssige afskrivninger hvert år. Den skattemæssige saldo på den frie bil primo 2007, kan beregnes til kr., og den skal herefter holdes udenfor beregningen af avance/tab på salg af den ideelle andel. Skattemæssig saldo primo 2007 ifølge skatteregnskabet kr. heri indgår bilen med kr. Rest skattemæssig saldo, som kan henføres til driftsaktiviteten kr. Der sælges 50% af driftsmidlerne, som skattemæssigt er nedskrevet til kr. Salgssum driftsmidler Skattemæssig saldoværdi Skattepligtig avance kr kr kr. Den skattemæssige saldo på driftsmidler udenfor I/S fortsætter særskilt. Eks. vedr. goodwill: Selskab A ønsker at dele klinikken med et andet selskab (B). Selskabet sælger 50 % af driftsaktiviteten, og der oprettes I/S kontrakt. Selskabet sælger både goodwill og driftsmidler (ideel andel på 50%). Goodwill sælges for kr. Selskabet har 2 afskrivningsberettigede saldi på goodwill fra forskellige køb. Anskaffelsessummen på goodwill vil skulle opgøres som 50 % af hver af de to anskaffelsessummer. Der er i 1995 købt goodwill for kr., som skattemæssigt primo 2007 er nedskrevet til 0 kr. Der er i 2004 købt goodwill for kr. som skattemæssigt primo 2007 er nedskrevet til kr. Salgssum goodwill kr. Der er solgt 50% af den goodwill som er anskaffet i Den solgte andel udgør kr. Tilbageført skattemæssige afskrivninger foretaget på den solgte andel udgør kr. Der er solgt 50% af den goodwill som er anskaffet i Den solgte andel udgør kr. Tilbageført skattemæssige afskrivninger foretaget på den solgte andel udgør kr. Skattepligtig avance kr. Eks. vedr. indretning lejede lokaler: Et selskab sælger 1/3 af sine aktiver til en ny medinteressent, heraf indretning lejede lokaler. Da saldi på indretning lejede lokaler som oftest føres på både anskaffelsessum og på Side: 8 af 13

9 akkumulerede afskrivninger, er det vigtigt at huske at fratrække 1/3 både af anskaffelsessummen og af akkumulerede afskrivninger, for at saldiene fremover er korrekte, og for at der afskrives det korrekte beløb i indeværende år og fremover, jf. 17 i bkg. nr. 594 af 12/ Ved beregningen af avance/tab er det dog tilstrækkeligt at anvende den skattemæssigt nedskrevne værdi primo på den solgte andel. SKAT henviser i sine afgørelser specielt til følgende 2 afsnit i Ligningsvejledningen, hvor det præciseres, at salg af ideel andel sidestilles med salg af virksomhed: Afsnit E.C om ophør eller fortsættelse af en virksomhed. Optages en medinteressent i et interessentskab, anses dette for et delvist salg af virksomheden og der skal således opgøres fortjeneste og tab vedrørende den ideelle anpart. Afsnit E.I.6 om ind- og udtræden af interessentskaber. Fortjeneste og tab skal opgøres efter de sædvanlige regler, som gælder ved afståelse af en erhvervsvirksomhed. Når det er fastslået, at der er tale om salg af virksomhed, er det de almindelige regler, som er gældende. Det vil sige: Afskrivningsloven 9, stk. 1 vedrørende salg af driftsmidler. Afskrivningsloven 40, stk. 6 vedrørende salg af goodwill. Afskrivningsloven 39, stk. 6 vedrørende indretning lejede lokaler. SKAT henviser endvidere til Højesterets Dom gengivet i SKM , som omhandler salg af ideel andel af virksomhed. Ved selskaber, som indgår i interessentskaber (I/S), bør det nærmere undersøges: Om der er tale om salg af ideel andel jf. overdragelsesaftale. Hvis der indgår flere selskaber/interessenter ved overdragelsen, skal salgssummen fordeles forholdsmæssigt på ejerandele i I/S et. Anvendes den solgte % - del ved opgørelse af anskaffelsessum på de solgte aktiver. Den skattemæssige driftsmiddelsaldo, der anvendes ved avanceopgørelsen skal ikke indeholde aktiver, der ikke indgår i overdragelsen. 9. Selskaber, som driver og ejer landbrugsejendomme Afsnittet er alene medtaget i denne redegørelse som orientering, da der på landbrugsområdet er specielle regler for, hvordan ejerskabet skal sammensættes når et selskab driver og ejer en landbrugsejendom i landzone (landbrugslovens 20). Når flere personer går sammen om at købe og drive en landbrugsejendom i selskabsform, er anparts- eller aktiekapitalen som hovedregel opdelt i A og B anparter / aktier. I et konkret eksempel er anpartskapitalen på kr. fordelt således: A anparter: kr. B anparter: kr. A anparterne ejes af X B anparter ejes af Y B anparter ejes af Z Der er således ingen af anpartshaverne, som umiddelbart har status som hovedaktionær i selskabet. Af selskabets stiftelsesdokument fremgår, at A- anparterne har en stemmeværdi på 20 for hver kr. og B-anparterne en stemmeværdi på 2 for hver kr. Der er således i alt 475 stemmer til fordeling. X har 250, og er derfor i skattemæssig forstand at betragte som hovedaktionær i selskabet, idet X har bestemmende indflydelse. Landbrugsloven kræver, at der er en person med landbrugsmæssige kvalifikationer i aktionærkredsen, som har bestemmende indflydelse. Denne bestemmende indflydelse kan ikke ophæves ved aftaler i anpartshaveroverenskomst eller lignende Side: 9 af 13

10 Hvis selskabet sælger aktiver til denne person, vil overdragelsen være omfattet af ligningslovens 2 om handel mellem interesseforbundne parter. Skulle du som revisor eller rådgiver m.fl., have en sådan klient, vil du kunne finde flere oplysninger i Karnovs Lovsamling Landbrugslovens 20 med noter. Noterne er meget fyldestgørende. 10. Slutbemærkning Indholdet i denne artikel skulle gerne give læseren et indblik i, hvilke fejlmuligheder der er indenfor de beskrevne områder, samt oplyse læseren om, hvordan SKAT vurderer og behandler dem. SKAT står selvfølgelig til disposition med vejledning til de enkelte områder, såfremt det ønskes. SKAT håber med denne artikel, at kunne nedbringe fejlprocenten, hos de selskaber som sælger driftsaktivitet m.v. væsentligt, primært til gavn for selskaberne og deres rådgivere. 1 Lov nr. 433 af 26/ ændret ved lov nr. 958 af 20/ Afskrivningslovens 9 I det indkomstår, hvori en virksomhed sælges eller i øvrigt ophører (ophørsåret), kan der ikke afskrives eller straksafskrives på driftsmidler eller skibe omfattet af dette kapitel. Fortjeneste eller tab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ophørsåret og opgøres som forskellen mellem på den ene side salgssummen for de i ophørsåret solgte driftsmidler og skibe, herunder salgssummen for straksafskrevne driftsmidler og skibe, og på den anden side saldoværdien ved ophørsårets begyndelse med tillæg af beløb, der i ophørsåret er anvendt til nyanskaffelser. Såfremt saldoværdien ved ophørsårets begyndelse er negativ, opgøres fortjeneste eller tab som forskellen mellem på den ene side salgssummerne med tillæg af et positivt beløb lig den negative saldo og på den anden side udgifterne til nyanskaffelser i ophørsåret. Stk. 2. Såfremt saldoværdien ved ophørsårets udgang er positiv og der fortsat er driftsmidler eller skibe, der ikke er solgt, videreføres den positive saldo for efterfølgende indkomstår. Salgssummen for driftsmidler og skibe, der sælges efter ophørsåret, fradrages i saldoværdien. Tab kan først fradrages i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori det sidste driftsmiddel eller skib er solgt. Stk. 3. I de i stk. 1 nævnte salgssummer fradrages eventuelle anskaffelsessummer, der som følge af reglerne i 5, stk. 4, og 6, stk. 3, ikke fuldt ud er fradraget i den skattepligtige indkomst, og som ikke i forvejen er medregnet i saldoen. Stk. 4. For personer medregnes fortjeneste eller tab opgjort efter stk. 1 og 2 med 90 pct. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Stk. 5. Sælges et driftsmiddel eller skib efter ophørsåret ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde, medregnes salgssummen fuldt ud i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori salget finder sted. For personer finder stk. 4 tilsvarende anvendelse på salgssummen. 3 En ostegrosserer, der i august 1977 afhændede sin detailforretning, havde i juli samme år erhvervet en engrosforretning i samme branche. Salget af detailforretningen blev anset for en afhændelse i afskrivningslovens forstand, og avancen blev beskattet. 4 Et tandlægeselskab afstod i 2001 en andel af goodwill, der oprindelig var erhvervet i forbindelse med en skattepligtig virksomhedsoverdragelse i Anskaffelsessummen skulle kontantomregnes, selv om reglerne først blev indført i 1993, da ikrafttrædelsesbestemmelserne måtte forstås således, at afståelser efter 19. maj 1993 var omfattet af bestemmelserne, uanset hvornår goodwill var erhvervet. 5 I 1991/92 afholdt revisionsselskabet R udgifter på ca. 17,4 mio. kr. til indretning af kontorlokaler, som R havde lejet i en ejendom, der ejedes af en fond, F. F's primære formål var at bidrage til bevarelse af R som en selvstændig uafhængig revisionsvirksomhed og sekundært at foretage uddelinger til diverse formål, herunder til erhvervsmæssig uddannelse inden for økonomi og revision. F havde i 1988 som udbytte fra et revisionsselskab, der var blevet videreført som R, overtaget den pågældende ejendom. F's bestyrelse bestod af en formand, en næstformand og seks andre medlemmer, således at fire af de seks medlemmer blev valgt Side: 10 af 13

11 af partnerforsamlingen i R, mens de to andre valgtes af og blandt R's øvrige personale. Skattemyndighederne, M, nægtede at godkende R's selvangivne afskrivning af udgiften til indretning af de lejede lokaler, under henvisning til at lejeaftalen mellem R og F måtte anses for indgået mellem interesseforbundne parter og dermed var uden reel risiko for opsigelse. R indbragte afgørelsen for landsretten, idet R navnlig gjorde gældende, at der i statsskattelovens 6, litra a, var hjemmel til at foretage fradrag for udgifterne til indretningen af lokalerne, subsidiært at afskrivningslovens 39, stk. 6, hjemlede ret til ved fraflytning at foretage fradrag for tabene ved udgifterne. Landsretten udtalte, at F ifølge afskrivningslovens 18 som ejer af bygningen ikke havde adgang til at afskrive på kontorlokalerne, og at der efter fast praksis heller ikke var ret for en lejer til at afskrive udgifter til indretning af lokalerne, hvis der på grund af nær økonomisk forbindelse mellem ejer og lejer ikke var reel risiko for opsigelse af lejemålet. Da der var en meget høj grad af interessefællesskab mellem R og F, måtte R i overensstemmelse med praksis stilles på samme måde som F i relation til afskrivningsretten, og R havde derfor ikke afskrivningsret efter 6, litra a. Da fradrag efter afskrivningslovens 39, stk. 6, forudsatte, at udgifterne var afskrivningsberettigede, havde R heller ikke adgang til tabsfradrag efter denne bestemmelse. M blev derfor frifundet. Højesteret stadfæstede dommen i alt væsentligt i henhold til grundene. 6 Et selskab drev virksomhed fra lejede lokaler ejet af selskabets hovedaktionær. Der var ikke adgang til at afskrive i medfør af afskrivningsloven 39, stk. 2, og dermed ikke fradrag for tab ved afståelse af lejede lokaler i medfør af afskrivningsloven 39 stk Afskrivningslovens 45 Anskaffelses- og salgssummer samt godtgørelser og vederlag for aktiver omfattet af denne lov omregnes til kontantværdi, der beregnes ved, at den kontante del af anskaffelsessummen henholdsvis salgssummen lægges sammen med kursværdien af aktivets gældsposter. Afskrivninger foretages på grundlag af den således omregnede anskaffelsessum m.v. Medmindre kursen på afståelsestidspunktet er under 100, omregnes inkonverterbare lån for fiskerfartøjer, der af sælger er stiftet eller overtaget før den 19. maj 1993, til kurs 100, såfremt lånet er stiftet eller overtaget til en kurs på 100 eller derunder. Stk. 2. Ved salg af aktiver omfattet af denne lov skal sælger og køber i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig måde foretage en fordeling af den samlede kontantomregnede salgssum på de aktiver, der er omfattet af overdragelsen. Fordelingen skal foretages for driftsmidler, bygninger, installationer, kunstnerisk udsmykning, goodwill og andre immaterielle aktiver. For driftsmidler og skibe foretages fordelingen under ét og for øvrige aktiver på hvert enkelt aktiv. Omfatter overdragelsen grund, bolig, kvote, betalingsrettighed eller beholdninger, skal fordelingen tillige omfatte disse aktiver. Stk. 3. Såvel den samlede kontantomregnede salgssum som den fordeling på aktiver efter stk. 2, som parterne har aftalt, er undergivet told- og skatteforvaltningens prøvelse. Afgørelsen er bindende for både sælger og køber. Stk. 4. Ved enhver ændring af sælgers salgssum for et aktiv som følge af en ændret skatteansættelse skal købers anskaffelsessum for det pågældende aktiv ændres tilsvarende. Ved enhver ændring af købers anskaffelsessum for et aktiv, skal sælgers salgssum for det pågældende aktiv ændres tilsvarende. 8 I forbindelse med overdragelse af en landbrugsejendom mellem parter med modsatrettede skattemæssige interesser, og hvor parternes fjerne slægtsskab ikke kunne begrunde, at der forelå overdragelse i familieforhold, anfægtede skattemyndighederne parternes fordeling af købesummen mellem stuehus og grunden. Ifølge en syns- og skønserklæring var stuehusets værdi ca. 26% lavere end parternes ansættelse, men syns- og skønsmandens værdiansættelse var forbundet med en usikkerhed på mellem +/ 10 til 15%. Skatteministeriet fik medhold i, at parternes værdiansættelse kunne tilsidesættes som værende åbenbart forkert. 9 Ligningslovens 12 B Udgør en løbende ydelse helt eller delvist vederlag i en gensidigt bebyrdende aftale om overdragelse af et eller flere aktiver, gælder reglerne i stk. 2-11, såfremt aftalen er indgået den 1. juli 1999 eller senere. Der er tale om en løbende ydelse, når der hersker usikkerhed om enten ydelsens varighed eller ydelsens årlige Side: 11 af 13

12 størrelse, når ydelsen løber ud over aftaleåret. Er beskatningen af den løbende ydelse reguleret i anden lovgivning, er det dog de deri fastsatte bestemmelser, der finder anvendelse. Stk. 2. Parterne skal til brug for opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretage en kapitalisering af den løbende ydelse. Kapitaliseringen skal foretages i forbindelse med indgåelsen af den gensidigt bebyrdende aftale. Den af parterne foretagne kapitalisering er undergivet told- og skatteforvaltningens prøvelse. Det skal endvidere fremgå af parternes aftale, hvilke aktiver der vederlægges med en løbende ydelse. Parterne skal senest samtidig med udløbet af fristen for selvangivelse for det indkomstår, hvori aftalen indgås, indgive meddelelse til told- og skatteforvaltningen om den indgåede aftale, herunder oplyse om kapitaliseringen og den efter 4. pkt., foretagne fordeling. Stk. 3. Parterne, der har indgået aftale om den løbende ydelse, skal hver især føre en saldo, hvor den kapitaliserede værdi i aftaleåret, som opgjort efter stk. 2, anvendes som indgangsværdi. For hvert indkomstår reduceres saldoen med de i det pågældende indkomstår betalte ydelsers nominelle værdi. Den således nedskrevne saldo videreføres til det efterfølgende år. Saldoen føres til og med det indkomstår, hvori den løbende ydelse endeligt ophører, eller hvori saldoen bliver negativ. Parterne skal senest samtidig med udløbet af fristen for selvangivelse for det enkelte indkomstår oplyse saldoen til told- og skatteforvaltningen. Stk. 4. Så længe saldoen er positiv, beskattes de betalte ydelser ikke hos modtageren. I det indkomstår, hvor saldoen bliver negativ, skal modtageren medregne det negative beløb til den skattepligtige indkomst for dette indkomstår. I efterfølgende indkomstår medregnes de i det pågældende indkomstår betalte ydelser til den skattepligtige indkomst. Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ, kan et beløb svarende til saldoen fradrages ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori den løbende ydelse er ophørt. Der kan dog ikke foretages fradrag for den del af saldoen, som svarer til et beløb, der er fastsat som vederlag for et aktiv, hvor avancen ved den efter stk. 1, foretagne overdragelse af et sådant aktiv ikke er skattepligtig, eller til et beløb, der svarer til grundlaget for et ikke betalt henstandsbeløb efter afskrivningslovens 40, stk. 7. Stk. 5. Så længe saldoen er positiv, kan yderen ikke foretage fradrag for de betalte ydelser. I det indkomstår, hvori saldoen bliver negativ, kan yderen fradrage det negative beløb i den skattepligtige indkomst. I efterfølgende indkomstår kan de i det pågældende indkomstår betalte ydelser fradrages i den skattepligtige indkomst. Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ, skal et beløb svarende til saldoen medregnes ved opgørelsen af yderens skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori den løbende ydelse er ophørt. Beløbet skal dog ikke medregnes i det omfang, det svarer til et beløb, der er fastsat som vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen hverken kan afskrive, fradrage eller lade indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en afståelse af aktivet, eller til et beløb, der er fastsat som vederlag for et aktiv, der er overdraget med skattemæssig succession efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens 34 og 35 eller kildeskattelovens 33 C. I det omfang beløbet er fastsat som vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen ikke kan afskrive eller fradrage, men som vil kunne indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en afståelse af aktivet, og yderen ikke har afstået aktivet på tidspunktet for den løbende ydelses ophør, medregnes beløbet ikke efter 4. pkt., men nedsætter i stedet anskaffelsessummen for aktivet til det faktisk betalte beløb. Stk. 6. Afstår modtageren retten til den løbende ydelse, beskattes modtageren efter 2. og 3. pkt. Modtagerens saldo reduceres med det kontantomregnede vederlag for retten til den løbende ydelse, og stk. 4 finder tilsvarende anvendelse. Føres der ikke saldo, jf. stk. 3, 4. pkt., medregnes vederlaget til modtagerens skattepligtige indkomst. Sker afståelsen af retten til den løbende ydelse ved gave, arv eller arveforskud, sættes vederlaget til rettens handelsværdi på overdragelsestidspunktet. Stk. 7. Sker den i stk. 6 nævnte afståelse af den løbende ydelse til yderen, fragår den kontantomregnede værdi af det af yderen betalte vederlag på dennes saldo, og stk. 5 finder tilsvarende anvendelse. Føres der ikke saldo, jf. stk. 3, 4. pkt., fradrages vederlaget i yderens skattepligtige indkomst. Sker afståelsen af retten til den løbende ydelse ved gave, arv eller arveforskud, sættes vederlaget til rettens Side: 12 af 13

13 handelsværdi på overdragelsestidspunktet. Stk. 8. Sker den i stk. 6 nævnte afståelse af den løbende ydelse til tredjemand, skal denne samt senere erhververe medregne ydelserne i den skattepligtige indkomst i de indkomstår, hvori ydelserne betales. Stk. 9. Overdrager yderen forpligtelsen til at betale de løbende ydelser, fragår det af yderen herfor betalte vederlag på yderens saldo, og stk. 5, finder tilsvarende anvendelse. Føres der ikke saldo, jf. stk. 3, 4. pkt., fradrages vederlaget i yderens skattepligtige indkomst. Den, der påtager sig forpligtelsen, skal føre saldo efter reglen i stk. 3, idet det vederlag, yderen betaler, dog anvendes som indgangsværdi. Stk. 5, pkt., og stk. 7 finder tilsvarende anvendelse, dog således, at henvisningen til stk. 5 i stk. 7 i disse tilfælde alene gælder stk. 5, pkt. Stk. 10. Reglerne i stk. 2-9 kan kun anvendes for en løbende ydelse, hvis mindst den ene af de parter, der indgår aftalen om denne ydelse, på tidspunktet for aftalens indgåelse er omfattet af kildeskattelovens 1, eller 2, stk. 1, nr. 4, eller selskabsskattelovens 1 eller 2, stk. 1, litra a. Hvis den anden part efterfølgende bliver omfattet af kildeskattelovens 1 eller selskabsskattelovens 1, anvendes reglerne i stk Den kapitaliserede værdi ved aftalens indgåelse nedsættes med de løbende ydelser, der er betalt i perioden mellem dette tidspunkt og tidspunktet for indtræden af skattepligten. Stk. 11. Stk finder ikke anvendelse, hvis yderen er forpligtet til at udrede de løbende ydelser til selvejende institutioner, stiftelser, fonde mv., som er stiftet af yderen selv eller yderens ægtefælle, disses forældre eller livsarvinger. Det samme gælder, hvis de i 1. pkt. nævnte personer har en indflydelse, der er egnet til at påvirke de beslutninger, institutionen m.v. træffer. Stedbørn og plejebørn sidestilles med livsarvinger Side: 13 af 13

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 Sag 170/2012 (1. afdeling) A (advokat Christian Falk Hansen) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser er

Læs mere

Afskrivnings loven. Sol og vind:

Afskrivnings loven. Sol og vind: Afskrivnings loven Sol og vind: Der er på sol anlæg mulighed for at afskrive hele 25% pr år efter saldo metoden hvis anlægget er under 1 MW, det er op til den enkelte investere om denne vil/kan udnytte

Læs mere

Vejledning vedrørende afskrivningsregler for selvstændige erhvervsdrivende fra og med indkomståret 2013

Vejledning vedrørende afskrivningsregler for selvstændige erhvervsdrivende fra og med indkomståret 2013 Vejledning vedrørende afskrivningsregler for selvstændige erhvervsdrivende fra og med indkomståret 2013 Ændring af skattelovgivningen Afskrivningsreglerne for selvstændig erhvervsdrivende bliver fra og

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 30 af 1. december 2006 om skattemæssige afskrivninger med videre

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 30 af 1. december 2006 om skattemæssige afskrivninger med videre Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 30 af 1. december 2006 om skattemæssige afskrivninger med videre I henhold til 24, stk. 1, nr. 1, i landstingslov nr. 12 af 2. november 2006 om indkomstskat fastsættes:

Læs mere

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død 1 Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Barnet 1 kan i denne situation vælge mellem at overtage landbruget med eller

Læs mere

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode?

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Beslutningsgrundlag skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Indledning Der kan være mange årsager til at omdanne den personligt ejede virksomhed til et selskab. Overvejelserne

Læs mere

KILDESKATTELOVEN 26 A.

KILDESKATTELOVEN 26 A. KILDESKATTELOVEN 26 A. Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af en gift person drevet erhvervsvirksomhed, foretages af den pågældende, uanset om aktivet tilhører denne eller den med

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 17. februar 2016

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 17. februar 2016 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 17. februar 2016 Sag 133/2015 (1. afdeling) A Invest ApS (advokat Michael Amstrup) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Bodil Søes Petersen) I tidligere

Læs mere

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR - 1 Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved dom af 13. maj 2013, ref. i SKM2013.423.VLR, at der

Læs mere

Cand.merc.aud. Eksamensopgave sommer 2008 SKATTERET

Cand.merc.aud. Eksamensopgave sommer 2008 SKATTERET Cand.merc.aud. Eksamensopgave sommer 2008 SKATTERET Rettevejledning Opgave 1. Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom skal som udgangspunkt medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens

Læs mere

Uddrag af afskrivningslovens kapitel 3 omhandlende ejendomme

Uddrag af afskrivningslovens kapitel 3 omhandlende ejendomme Uddrag af afskrivningslovens kapitel 3 omhandlende ejendomme Kapitel 3 Bygninger, installationer og drænings- og markvandingsanlæg på jordbrugsbedrifter Bygninger og installationer 14. Erhvervsmæssigt

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-418-0247 Den Spørgsmål 157

Skatteministeriet J.nr. 2005-418-0247 Den Spørgsmål 157 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 157 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-418-0247 Den Spørgsmål 157 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr.157

Læs mere

Ejer 1. Ejer 1 Ejer 1. Holding ApS. et selskab ApS. Drift ApS

Ejer 1. Ejer 1 Ejer 1. Holding ApS. et selskab ApS. Drift ApS Model 10 Ejerskifte af selskab hvor succession ikke er mulig V ejer virksomh eden i personligt regi omdanne r virksomh eden til et selskab gennemf ører en anpartso mbytning Ejer 2 49% 51% Ejer 2 gennemf

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. maj 2007.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. maj 2007. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 263 Offentligt J.nr. 2007-418-0431 Dato: 27. juni 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 259-265 af 31. maj 2007. (Alm.

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 34 Offentligt. Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af

Skatteudvalget L Bilag 34 Offentligt. Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af Skatteudvalget L 213 - Bilag 34 Offentligt Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skatteloven (CFC-beskatning

Læs mere

RETTEVEJLEDNING EKSAMEN - E 2011. Opgave 1. Spørgsmål 1.1. Dobbelt husførelse:

RETTEVEJLEDNING EKSAMEN - E 2011. Opgave 1. Spørgsmål 1.1. Dobbelt husførelse: 1 RETTEVEJLEDNING EKSAMEN - E 2011 Opgave 1 Spørgsmål 1.1 Dobbelt husførelse: Der lægges indledningsvist op til en drøftelse af, hvorvidt Annika Arndal kan opnå fradrag for sine merudgifter til dobbelt

Læs mere

Erstatning for opgivelse af lejemål - SKM LSR

Erstatning for opgivelse af lejemål - SKM LSR - 1 Erstatning for opgivelse af lejemål - SKM2012.574.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse af 29/8 2012, at en erstatning til lejere for opgivelse

Læs mere

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber 7. januar 2010 Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser for aktionærerne i Spar Nord Formueinvest A/S som følge af Folketingets

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 34 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 34 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 34 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København 14. maj 2009 Supplerende bemærkninger til lovforslag L 202 Nedenfor anføres enkelte kommentarer til 5

Læs mere

Forældrekøb - udlejning andelsbolig SKM LSR

Forældrekøb - udlejning andelsbolig SKM LSR - 1 Forældrekøb - udlejning andelsbolig SKM2016.30.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse af 5/11 2015, ref. i SKM2016.30.LSR, at en skatteyder ikke

Læs mere

Beregningsskema for maksimalt tilladt pris ved overdragelse af anparter/aktier i lægepraksis

Beregningsskema for maksimalt tilladt pris ved overdragelse af anparter/aktier i lægepraksis PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION j.nr. 2013-7627 December 2013 Beregningsskema for maksimalt tilladt pris ved overdragelse af anparter/aktier i lægepraksis Beregningsskemaet udfyldes i 2 tempi. Kopi af

Læs mere

Ejendomsinvesteringsprojekter TfS 43254

Ejendomsinvesteringsprojekter TfS 43254 1 Ejendomsinvesteringsprojekter TfS 43254 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Retten i Helsingør har den 10/11 2010 afsagt dom vedrørende en kommanditists anskaffelsessum for en anpart i en

Læs mere

Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige

Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige - 1 Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige forhold Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Den 30. juni 2012 omtalte jeg spørgsmålet om mulighederne for at foretage skattemæssige

Læs mere

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v.

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. - 1 Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en principiel dom af 27/11 2013 truffet afgørelse om værdiansættelse

Læs mere

Skibsanparter opgørelse af afståelsessum lån på nonrecourse vilkår SKM2013.549.ØLR

Skibsanparter opgørelse af afståelsessum lån på nonrecourse vilkår SKM2013.549.ØLR - 1 Skibsanparter opgørelse af afståelsessum lån på nonrecourse vilkår SKM2013.549.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved en dom af 12/6 2013, ref. i SKM2013.549.ØLR,

Læs mere

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 - 1 - K/S Viking 3, Ejendomme Gl. Røsnæsvej 13 4400 Kalundborg K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen 2014 (Dato) (Underskrift) - 2 - Generelt

Læs mere

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499. Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.BR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen

Læs mere

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst 23. juni 2009 SKAGEN AS Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst Skattereformen (Forårspakke 2.0) er vedtaget af Folketinget den 28. maj 2009. Skattereformens ændringer

Læs mere

RETTEVEJLEDNING SOMMEREKSAMEN 2001

RETTEVEJLEDNING SOMMEREKSAMEN 2001 1 RETTEVEJLEDNING SOMMEREKSAMEN 2001 Opgave 1 Spørgsmål 1.1. Værktøj Det er i opgaven oplyst, at erhvervelsen af værktøjet var nødvendigt for Anders Albertsen til bestridelsen af arbejdet. Uanset at formodningen

Læs mere

Afskrivning på erhvervsejendom erhvervsmæssig anvendelse intensitetskrav - SKM VLR

Afskrivning på erhvervsejendom erhvervsmæssig anvendelse intensitetskrav - SKM VLR 1 Afskrivning på erhvervsejendom erhvervsmæssig anvendelse intensitetskrav - SKM2009.721VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret afviste ved en dom af 16/11 2009 afskrivningsadgang

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom

Bekendtgørelse af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom LBK nr 1200 af 30/09/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 13-0249585 Senere ændringer til forskriften LOV nr 202 af 27/02/2015 LOV

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 27. november 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 27. november 2013 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 27. november 2013 Sag 32/2012 (2. afdeling) Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) mod JBN Invest ApS og A (advokat Søren Aagaard for begge) I

Læs mere

Porteføljeaktier i eget selskab

Porteføljeaktier i eget selskab Porteføljeaktier i eget selskab Generelt Denne gennemgang giver et overblik over de nye beskatningsregler for porteføljeaktier, der er ejet af et selskab. Denne artikel er derfor relevant for dig, der

Læs mere

Nye regler for beskatning af aktieavance

Nye regler for beskatning af aktieavance Nye regler for beskatning af aktieavance Tommy V. Christiansen advokat (H) Folketinget vedtog den 16. december 2005 nye regler for beskatning af fortjenester og tab på aktier. Reglerne trådte i kraft den

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 26 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 26 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 26 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 13. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr - 1 - K/S Viking 3, Ejendomme Gl. Røsnæsvej 13 4400 Kalundborg K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen 2010 (Dato) (Underskrift) - 2 - Generelt

Læs mere

Generationsskifte af landbrugsejendom - succession - SKM LSR

Generationsskifte af landbrugsejendom - succession - SKM LSR - 1 Generationsskifte af landbrugsejendom - succession - SKM2012.477.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fastslog ved en kendelse af 3/7 2012, at der ved overdragelse af

Læs mere

Videregående skatteret

Videregående skatteret Side 1 af 7 SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Eksamen, januar 2008 Videregående skatteret Onsdag den 9. januar 2008 Kl. 9.00-13.00 Alle hjælpemidler

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 12. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 12. april 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 12. april 2013 Sag 183/2012 Henning Bredahl Thomsen (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Lars Apostoli) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil.

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 02-12-2005 J.NR.: 04-013702-05-2227 REF.: spi/kfe Høring over udkast

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Ejendomsavancebeskatningslovens 8 - parcelhusreglen - landbrugsejendom på 11,8 ha. - konsekvenser af urigtig succession - SKM2016.110.LSR, jf. tidligere SKM2014.414.SR Af advokat (L) og advokat (H),

Læs mere

Beskatning af medarbejderaktier

Beskatning af medarbejderaktier Beskatning af medarbejderaktier Generelt Den 2. januar 2013 bliver de første medarbejderaktier frigivet fra båndlæggelsen og er dermed til fri disposition. Du får her en beskrivelse af de skatteregler,

Læs mere

Spaltning - ophørsspaltning - pengetankreglen

Spaltning - ophørsspaltning - pengetankreglen TfS 2008, 76 SR Emne: Spaltning - ophørsspaltning - pengetankreglen Resume: Skatterådet bekræftede, at den påtænkte spaltning af A ApS - som er et pengetankselskab - opfylder betingelserne om skattefri

Læs mere

Forældrekøb - værdiansættelse ved overdragelse fra selskab til aktionær værdiansættelse af lejlighed udlejet til barn SKM

Forældrekøb - værdiansættelse ved overdragelse fra selskab til aktionær værdiansættelse af lejlighed udlejet til barn SKM - 1 Forældrekøb - værdiansættelse ved overdragelse fra selskab til aktionær værdiansættelse af lejlighed udlejet til barn SKM2013.841.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Fokus på mink. Skattenyt særligt succession. Esbjerg mandag den 13. januar. Niels Aksel Dalgas Skattekonsulent

Fokus på mink. Skattenyt særligt succession. Esbjerg mandag den 13. januar. Niels Aksel Dalgas Skattekonsulent Fokus på mink Skattenyt særligt succession. Esbjerg mandag den 13. januar Niels Aksel Dalgas Skattekonsulent Succession Familie Børn (ej svigerbørn) Børnebørn Søskende (ikke søskendes ægtefæller) Søskendes

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Værdiansættelse af aktier ved overdragelse mellem nærtstående - objektiv eller subjektiv værdiansættelse Højesterets dom af 29/4 2015, jf. tidligere SKM2013.726.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand.

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 18. april 2013 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Bo Østergaard, M. Stassen og Marie Louise Klenow (kst.)). 19. afd. nr. B-1541-12: Skatteministeriet

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Aktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR

Aktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR - 1 Aktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved en dom af 17/1 2012,

Læs mere

Forældrekøb efterfølgende afståelse

Forældrekøb efterfølgende afståelse - 1 Forældrekøb efterfølgende afståelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Køb af bolig til familiemedlemmer eller andre nærtstående er efterhånden blevet udbredt. Typisk er der tale om forældrekøb,

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven)

Bekendtgørelse af lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven) LBK nr 1106 af 09/09/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 13-0249619 Senere ændringer til forskriften LOV nr 202 af 27/02/2015 LBK

Læs mere

L 78 - Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven).

L 78 - Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven). Skatteudvalget L 78 - Svar på Spørgsmål 8 Offentligt J.nr. 2005-511-0048 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg L 78 - Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier

Læs mere

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater Dato 29. oktober 2014 J.nr. 6020324-248228 Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater UDVALGTE SKATTEREGLER Selskabsskatteloven 12 A Selskabsskatteloven 31 Personskatteloven

Læs mere

Rettevejledning sommereksamen 2009

Rettevejledning sommereksamen 2009 1 Rettevejledning sommereksamen 2009 Opgave 1 Spørgsmål 1.1 Underholdsbidraget: Opgaven lægger indledningsvis op til en drøftelse af de beskatningsmæssige konsekvenser af den aftale, som Berit og Christian

Læs mere

Beregningsskema for maksimalt tilladt pris ved overdragelse af anparter/aktier i lægepraksis

Beregningsskema for maksimalt tilladt pris ved overdragelse af anparter/aktier i lægepraksis PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Juni 2003 Beregningsskema for maksimalt tilladt pris ved overdragelse af anparter/aktier i lægepraksis Beregningsskemaet udfyldes i 2 tempi. Kopi af skemaet med foreløbig

Læs mere

RETTEVEJLEDNING OMPRØVE - E 2011. Opgave 1. Spørgsmål 1.1

RETTEVEJLEDNING OMPRØVE - E 2011. Opgave 1. Spørgsmål 1.1 RETTEVEJLEDNING OMPRØVE - E 2011 Opgave 1 Spørgsmål 1.1 1.1.1 Erstatning a) Beskatning Besvarelsen bør indeholde en redegørelse for, hvorledes de pådømte erstatningskrav beskattes. Redegørelsen foretages

Læs mere

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Åboulevarden 31 Postboks 514 8100 Aarhus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www.deloitte.dk K/S Difko LVII (57) Sønderlandsgade

Læs mere

TfS 1994, 418 Skattepligt og indgangsværdier for børsnoterede aktier - er 19/ et nyt opgørelsestidspunkt?

TfS 1994, 418 Skattepligt og indgangsværdier for børsnoterede aktier - er 19/ et nyt opgørelsestidspunkt? TfS 1994, 418 Skattepligt og indgangsværdier for børsnoterede aktier - er 19/5 1993 et nyt opgørelsestidspunkt? Af statsaut. revisor Jan Flemming Hansenadvokat Niels Schiersing Efter indførelsen af de

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Virksomhedsskatteordningen afståelse af én af flere virksomheder minimumskrav til restvirksomhed SKM2014.584.BR, SKM2014.732.LSR, SKM2014.812.LSR og SKM2014.822.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand.

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Avanceopgørelse ved afståelse af udviklingsprojekt - ligningslovens 8 B tilsidesættelse af Juridisk Vejledning begunstigende forvaltningsakt - Skatterådets bindende svar af 24/3 2015, jr. nr. 14-1269602

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

Dansk Træforening (CVR-nr )

Dansk Træforening (CVR-nr ) Dansk Træforening (CVR-nr. 16 04 68 84) (Indkomståret 2008) Kvæsthusgade 3 DK-1251 København K Tlf. (+45) 39 16 36 36 Fax (+45) 39 16 36 37 E-mail:copenhagen@n-c.dk Aalborg København Sæby Aars CVR.nr.

Læs mere

Driftsomkostninger bonus til fratrådt direktør ikke fradragsret som følge af grundlaget for beregning af bonus - SKM2012.278.ØLR

Driftsomkostninger bonus til fratrådt direktør ikke fradragsret som følge af grundlaget for beregning af bonus - SKM2012.278.ØLR - 1 Driftsomkostninger bonus til fratrådt direktør ikke fradragsret som følge af grundlaget for beregning af bonus - SKM2012.278.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Fratrædelsesgodtgørelse,

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Videregående skatteret

Videregående skatteret Side 1 af 8 sider SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Eksamen, januar 2009 Videregående skatteret Mandag den 5. januar 2009 Kl. 9.00-13.00 Alle

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven)

Bekendtgørelse af lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven) LBK nr 862 af 19/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 14-1662433 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af

Læs mere

Checkliste vedr. opgørelse af skattepligtig indkomst for selskaber Indkomståret 2008

Checkliste vedr. opgørelse af skattepligtig indkomst for selskaber Indkomståret 2008 Checkliste vedr. opgørelse af skattepligtig indkomst for selskaber Indkomståret 2008 Udgifter Ref. Note Er driftsudgifter m.v. allokeret korrekt til et eventuelt fastdriftssted i udlandet, som holdes udenfor

Læs mere

KAN MAN BLÆSE OG HAVE MEL I MUNDEN PÅ ÉN GANG?

KAN MAN BLÆSE OG HAVE MEL I MUNDEN PÅ ÉN GANG? INDLÆG PÅ KOLDINGFJORD SUCCESSION PASSIVPOSTER - VÆRDIANSÆTTELSE Torsdag, den 16. maj 2013 v/advokat Birte Rasmussen, Aalborg KAN MAN BLÆSE OG HAVE MEL I MUNDEN PÅ ÉN GANG? 2 1 SKM 2011.406: Værdiansættelse

Læs mere

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21 Side 1 af 7 Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 327 af 13.03.1995 Emne: Mindsterentereglen Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. 1-4 B. Skattepligtige personer, der omfattes af reglerne pkt. 5-6 C.

Læs mere

Brugte anparter praksisændring SKM SKAT.

Brugte anparter praksisændring SKM SKAT. 1 Brugte anparter praksisændring SKM2009.261.SKAT Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT s styresignal af 14/4 2009, jf. SKM2009.261.SKAT, efterlader uløste spørgsmål i henseende til beskatningen

Læs mere

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom - 1 Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse krisetider sker det ofte, at fast ejendom må sælges med tab. Der opstår derfor spørgsmålet om,

Læs mere

Dødsbobeskatning - selvstændig bobeskatning af dødsbo, hvor længstlevende ægtefælle er eneste legale arving - SKM2015.128.LSR

Dødsbobeskatning - selvstændig bobeskatning af dødsbo, hvor længstlevende ægtefælle er eneste legale arving - SKM2015.128.LSR - 1 06.11.2015-10 (20150303) Dødsbobeskatning Dødsbobeskatning - selvstændig bobeskatning af dødsbo, hvor længstlevende ægtefælle er eneste legale arving - SKM2015.128.LSR Af advokat (L) Bodil Christiansen

Læs mere

Vejlednings- og specifikationshæfte Difko-anparter indkomståret 2011

Vejlednings- og specifikationshæfte Difko-anparter indkomståret 2011 Vejlednings- og specifikationshæfte Difko-anparter indkomståret 2011 Vejledning og nøgletal for kommanditister med individuelle afskrivninger og/eller "brugte" anparter. Indledning I dette vejlednings-

Læs mere

Afståelse af fast ejendom med fokus på

Afståelse af fast ejendom med fokus på Cand. Merc. Aud. Hovedopgave Juridisk Institut Vejleder: Liselotte Hedetoft Madsen Udarbejdet af: Jesper Andersen Claus Thomsen Afståelse af fast ejendom med fokus på Delafståelse Bygninger anvendt til

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelser af 10. marts og 13. november 2009 har Skat klaget over registreret revisor R.

K e n d e l s e: Ved skrivelser af 10. marts og 13. november 2009 har Skat klaget over registreret revisor R. Den 10. maj 2010 blev i sag nr. 61/2009 Skat mod registreret revisor R afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelser af 10. marts og 13. november 2009 har Skat klaget over registreret revisor R. Erhvervs-

Læs mere

Forældrekøb - prisfastsættelse ved salg til barnet Når seneste ejendomsvurdering +/- 15 pct. ikke kan anvendes

Forældrekøb - prisfastsættelse ved salg til barnet Når seneste ejendomsvurdering +/- 15 pct. ikke kan anvendes - 1 Forældrekøb - prisfastsættelse ved salg til barnet Når seneste ejendomsvurdering +/- 15 pct. ikke kan anvendes Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Sælger forældrene en forældrekøbslejlighed

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0034 Den

Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0034 Den Skatteudvalget L 28 - Bilag 8 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0034 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 28- forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og andre skattelove

Læs mere

SKATM-2012-00-09. Driftsmidler. Afskrivningsgrundlag. Forhøjet med

SKATM-2012-00-09. Driftsmidler. Afskrivningsgrundlag. Forhøjet med Page 1 of 8 Du er her: LandbrugsInfo > Økonomi > Skat > Skattemeddelelser > 00 Ændringer til love og forskrifter > SKATM-2012-00-09. Driftsmidler. Afskrivningsgrundlag. Forhøjet med 15 pct. Skattemeddelelse

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 15. april 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 15. april 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 15. april 2016 Sag 176/2013 A (advokat Torben Bagge) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Søren Horsbøl Jensen) Appellanten, A, har under forberedelsen

Læs mere

Obligation - blåstemplet - regulering af indfrielsessummen

Obligation - blåstemplet - regulering af indfrielsessummen Skatteudvalget L 98 - O Obligation - blåstemplet - regulering af indfrielsessummen SKM-nummer Myndighed SKM2005.140.LR Ligningsrådet Dokumentets dato 15. marts 2005 Dato for offentliggørelse 29. marts

Læs mere

Ændringsforslag. til 2. behandling af

Ændringsforslag. til 2. behandling af Skatteudvalget L 202 - Bilag 61 Offentligt Til lovforslag nr. L 202 Folketinget 2008-09 Ændringsforslag stillet den 25. maj 2009 uden for betænkningen Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov

Læs mere

Skærpede regler for 10-mands-projekter

Skærpede regler for 10-mands-projekter - 1 Skærpede regler for 10-mands-projekter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med et lovforslag fremsat den 14. december 2016 ønsker regeringen at stoppe skattetænkning i forbindelse med de

Læs mere

Skatteforbehold afvisning af skøde fra lysning p.g.a. skatteforbehold

Skatteforbehold afvisning af skøde fra lysning p.g.a. skatteforbehold 1 Skatteforbehold afvisning af skøde fra lysning p.g.a. skatteforbehold UfR 2007.50 VLK Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret tiltrådte ved en kendelse af 6/9 2006, ref. i UfR

Læs mere

Forældrekøb - lejlighed i hovedaktionærselskab - fikseret leje - SKM2013.488.VL, jf. tidligere SKM2012.502.BR

Forældrekøb - lejlighed i hovedaktionærselskab - fikseret leje - SKM2013.488.VL, jf. tidligere SKM2012.502.BR - 1 Forældrekøb - lejlighed i hovedaktionærselskab - fikseret leje - SKM2013.488.VL, jf. tidligere SKM2012.502.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret tiltrådte ved en dom af

Læs mere

Vandselskaber og skat

Vandselskaber og skat Vandselskaber og skat DANVA-konference 24. august 2011 Vandselskaber og skat Emner Overordnet om skattepligten Status på de skattemæssige indgangsværdier Hvornår forventes selskaberne at blive skattebetalende?

Læs mere

ANPARTSHAVEROVERENSKOMST

ANPARTSHAVEROVERENSKOMST 315667 AML/CM 2. marts 2010 ANPARTSHAVEROVERENSKOMST Mellem Mobile Climbing ApS, cvr-nr. 30738632 og fremtidige anpartshavere i Copenhagen Boulders ApS er der dags dato indgået følgende aftale vedrørende

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven) 1)

Bekendtgørelse af lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven) 1) LBK nr 1120 af 14/11/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 24. februar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 12-0177762 Senere ændringer til forskriften LOV nr 433 af 16/05/2012

Læs mere

Salg eller gaveoverdragelse af forældrekøbslejligheden

Salg eller gaveoverdragelse af forældrekøbslejligheden - 1 Salg eller gaveoverdragelse af forældrekøbslejligheden Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Faldende boligpriser i et trængt ejendomsmarked har pirket til interessen for forældrekøb. Skattemæssigt

Læs mere

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens - 1 Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B SKM2012.221.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tilkendegav ved en dom af 23/3 2012,

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven)(* 1 )

Bekendtgørelse af lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven)(* 1 ) Dokumentet er Historisk LBK nr 850 af 30/09/1994 Historisk Offentliggørelsesdato: 11 10 1994 Skatteministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 214 af 29/03/1995 2 LOV nr 313 af 17/05/1995 13 LOV

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den

Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den Skatteudvalget L 98 - Bilag 11 O Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den Til Folketingets Skatteudvalg Vedlagt følger ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandling af Forslag til lov om

Læs mere

EJERSKIFTE. Scenarie 2 - Salg i fri handel

EJERSKIFTE. Scenarie 2 - Salg i fri handel Scenarie 2 - Salg i fri handel Scenarie 2 - Salg i fri handel Salg af minkfarm i fri handel sker typisk, når en ældre pelsdyravler ikke ønsker at drive farmen videre, og ikke har børn eller ansatte, som

Læs mere

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER Indhold Skatteguide for privatpersoner, selskaber og lignende ved investering i investeringsforeninger...1 Indhold...1

Læs mere

Investering i solceller. Faktablad om investering i solcelleanlæg

Investering i solceller. Faktablad om investering i solcelleanlæg Investering i solceller Faktablad om investering i solcelleanlæg INDHOLDSFORTEGNELSE KORT OM SOLCELLEANLÆG... 3 Nettomåleordningen... 3 Salg af strøm... 3 Registrering og ejerskab... 4 Aflæsning af måler...

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0038 Den

Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0038 Den Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0038 Den Til Folketingets Skatteudvalg L Fejl! Intet bogmærkenavn opgivet.2929 29- forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og virksomhedsskatteloven (Justeringer

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 60 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 60 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 60 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Fejlagtigt valg af beskatningsform ved omdannelse - berigtigelse af fejl begået af revisor - genoptagelse - SKM2016.165.HR, jf. tidligere SKM2015.438.ØLR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere