Det finansielle felt i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det finansielle felt i Danmark"

Transkript

1 Det finansielle felt i Danmark Emil Begtrup Bright (1173) & Ronnie Brandt Taarnborg (1112) Vejleder: Anton Grau Larsen Antal tegn: Sociologisk institut

2 Indhold Abstract The Danish Financial Field... 5 Motivation... 7 Indledning Introduktion: Konsolideringstendenser i finanssektoren Den teoretiske ramme Fligsteins konfliktteoretisk tilgang til markeder Bourdieus kapitalformer og feltforståelse Kan et firma have habitus? Metode og videnskabsteori Afgrænsning af det finansielle felt Videnskabsteori og forforståelse Korrespondanceanalyse Præsentation af data : Rummet af magtrelationer Rummets aktive variable Tre positioner a: De dominerende b: De dominerede c: De nicheorienterede Supplementære variable statens betydning for feltets magtstruktur Stat, pengeinstitut og brancheorganisation Stat og marked Relationen mellem de dominerende institutter og staten Relationen mellem de dominerede institutter og staten Magtrelationen mellem de to positioner og staten Konklusion Vidensbidraget Perspektivering

3 Anvendt litteratur Metodeappendiks Kilder Korrespondanceanalysens aktive variable ) Institutionernes organisering ) Social kapital ) strategi Korrespondanceanalysens supplementære variable

4 Oversigt over tabeller og figurer Figur 1: Pengeinstitutternes balance ultimo 2010 (mia. kr.) Tabel 1: Den finansielle sektors balance ultimo Figur 2: Kreditinstitutioners balance (mia.) Figur 3: Markedsandele for de 5 største pengeinstitutter Figur 4: Markedsandele for de 5 største realkreditinstitutter Figur 5: De 10 største kreditinstitutioners balance Tabel 2: Kontributionsværdi for aktive variable i rummet Figur 6: Korrespondancekort: modalitetssky.. 37 Figur 7: Korrespondancekortet: Firmasky 38 Figur 8: Rummet af magtrelationer Tabel 3: VL medlemmer og Balance Tabel 4: Landmænd i bestyrelsen Tabel 5: Positionernes geografi Figur 9: Korrespondancekort: Økonomiske supplementærvariable 48 Figur 10: korrespondancekort: Institutter i Lokale Pengeinstitutters bestyrelse 59 Figur 11: Pengeinstitutternes relation til statslige aktører Tabel 6: Banker, der ikke er organiseret i Lokale Pengeinstitutter Tabel 7: Finansrådet og Lokale Pengeinstitutters bestyrelser i

5 Abstract The Danish Financial Field This study is about power relations within the Danish financial sector. As the worldwide financial crisis has shown, the dynamics of the financial sector play an integral part in any modern capitalist economy. In a Danish context, this has been made evident by the government issuing five rescue packages throughout the current crisis. Although there have been huge losses among the credit institutions, the power relations within the sector, as well as its relation to the rest of the economy, have proved to be remarkably stable. The aim of this study is to provide a sociological account of the social relations that underline the Danish financial market. Combining the field theory of Pierre Bourdieu and Neil Fligsteins political-cultural approach to market institutions, a view of markets that emphasizes social relations, shared meanings and power relations are developed. Within this framework the relationship between the top 50 credit institutions in Denmark is explored through a multiple correspondence analysis (MCA), in order to uncover the systematic relationship between key factors such as economic, social, and symbolic features of the companies. Data for this study have been collected by means of public sources. With the correspondence analysis we identify three positions: 1) 2) 3) The relationships between state power and the financial sector are discussed in the second part of the analysis. Here it is argued that the incumbent firms have a unique 5

6 access to state power, but use the trade organization, Finansrådet, in order to legitimately interact with the state and the public on behalf of the sector as a whole. We conclude that the there is a tacit agreement between the credit institutions about the power relations inherent in the field. That there is a conflict, albeit not outspoken, is shown by an analysis of the relationship between the main trade organization, Finansrådet, and the smaller trade organization, Lokale Pengeinstitutter. Our study thus brings forth an outline of an empirical framework, within which the power relations of the financial sector can be analyzed. 6

7 Motivation Så at sige alle de beslutningsenheder, der betød og betyder noget for det økonomiske forløb, er udstyret med faguddannede økonomer, der er vidende om den herskende opfattelse af de centrale økonomiske sammenhænge. Erik Hoffmeyer, tidligere direktør i Nationalbanken. (1993:11) Det er ikke et problem at vide noget om den herskende opfattelse af de centrale økonomiske sammenhænge. Det, der er problemet, er kun at vide noget om den herskende opfattelse af økonomiske sammenhænge, når man beskæftiger sig med markeder. Den dominerende neoklassiske økonomiske skole mangler nemlig forståelse for de sociale processer, der understøtter markedets struktur. Det er en klassisk kritik af økonomismen, der ikke er blevet mindre relevant, siden den økonomiske historiker Karl Polyani fremlagde den i 1944 med udgivelsen af The Great Transformation. Kritikken fremstår dog tandløs 1, hvis den ikke følges op af moderne sociologiske teorier, der tilbyder konsistente sociologiske forklaringer på markedsdynamikker. I hjertet af sociologien ligger et fokus på magtrelationer og kollektive identiteter. Det er denne kerneindsigt, der kan bruges til at opbygge alternative forståelser af markeder. Selvom disse alternativer findes, er det slående, at der i dansk sociologi er meget lidt empirisk forskning om markeder. I lyset af en finanskrise, der tog den herskende økonomiske videnskab på sengen, er det mildt sagt overraskende, at sociologien ikke har været bedre til at samle handsken op. Det finansielle felts struktur udgør i dag en gåde for sociologien. Der er brug for empirisk forskning, der viser den fundamentalt politiske dimension i markeder og økonomi som helhed. Vi har valgt at beskæftige os med den finansielle sektor, da dens samfundsmæssige magt har pådraget sig ekstraordinær opmærksomhed de sidste par år. At undersøge denne sektors delte forestillinger og praksis, situeret i konkrete magtforhold, vil tillade en bedre forståelse af dens indflydelse på andre samfundsmæssige sfærer, og dermed almindelige menneskers tilværelser. Sociologiske empiriske undersøgelser af markeder er et skridt på vejen til at afmystificere de markedslogikker, der ellers ofte fremstår som rationelle og naturlige. Denne opgave bryster sig ikke af at løse ovenstående problemstilling, men den er et forsøg på at tage udfordringen op. 1 Hvilket Karl Polyani netop gjorde i The Great Transformation, så denne kritik af manglende applicering af sociologiske teoretiske rammer er ikke møntet på ham specifikt. 7

8 Indledning Den globale finanskrise blev i Danmark indledt med Roskilde Banks krak i august Siden har fulgt 4 års økonomisk depression og 5 bankpakker. Af den årsag har finansmarkederne påkaldt sig en særlig opmærksomhed. Bankpakkerne blev givet til kreditinstitutionerne i det finansielle felt, det vil sige banker, andelskasser, sparekasser og realkreditinstitutter. Det er dem, der beskæftiger sig med udlånsvirksomhed til privatpersoner og firmaer, såvel som aktieinvesteringer på de danske såvel som globale aktiemarkeder. De spiller en helt central rolle for den afgørende kreditformidling i andre økonomiske sektorer. Et vigtigt spørgsmål bliver derfor: hvem er kreditinstitutionerne og hvad karakteriserer dem? For at svare på det spørgsmål, vil vi analysere magtforhold, der præger markedet. Vi vil argumentere for, at magtforholdene kan forstås indenfor rammerne af en feltteori, der ser markedet som et relationelt socialt rum. Dermed bliver det muligt at forstå de strategier, som bankerne indtager, i kraft af deres position til hinanden. Et andet forhold, som finanskrisen udmærket illustrerer, er statens rolle på det finansielle felt, eksempelvis i form af det statslige afviklingsselskab Finansiel Stabilitet. Oktober forrige år kunne Jyske Bank meddele, at den fra den fallerede Fjordbank Mors havde overtaget 3,7 mia. kr. i indskud, og 2,6 mia. kr. i kundeudlån Et andet udtryk for, at Finansiel Stabilitet har udbetalt 1 mia. kr. i forbindelse med handlen, som tidligere finansmand Klaus Riskær udtaler i en kronik i Information d. 12. oktober. Jyske Bank har, via opkøbet, fået adgang til en ny lokal kundekreds, som administrerende direktør for Jyske Bank ifølge samme kronik trods 35 år i området selv har haft svært ved at tiltrække. Der er to interessante ting på spil i forløbet omkring overtagelsen af Fjordbank Mors: 1) 2) Krisen har tjent til at fremdrage de interessante spørgsmål om magtrelationerne mellem kreditinstitutionerne og statens forhold til sektoren. Hvis vi skal lave et overskueligt empirisk stykke arbejde, må vi dog begrænse os. Senere undersøgelser må uddybe andre aspekter af det finansielle felt. Retninger for disse vil blive udfoldet i perspektiveringen. Denne opgave handler derfor ikke direkte om finanskrisen og bankpakkerne. Den handler om udformningen af den danske finansielle sektor nu og her, som den ser ud efter eller under - århundredets finanskrise. 8

9 På baggrund af ovenstående stiller vi os selv følgende problemformulering: Hvordan er magtrelationerne på det finansielle felt struktureret, og hvordan kommer disse relationer til udtryk i kreditinstitutionernes strategi for overlevelse og dominans på feltet? Vi vil derudover diskutere, hvilken betydning staten har for magtrelationer og strategier på feltet. Opgaven har vi struktureret på følgende måde: I kapitel 1 introducerer vi den politiske kamp om markedsandele i den finansielle sektor, som er en af de væsentligste konflikter på markedet gennem de sidste 30 år. I kapitel 2 præsenterer vi opgavens teoretiske ramme, der er en syntese mellem Neil Fligsteins markedssociologi og Bourdieus feltteori. I kapitel 3 beskriver vi opgavens metodologiske problemstillinger. Herunder foretager vi en udvælgelse af de 50 vigtigste kreditinstitutioner i sektoren, og introducerer korrespondanceanalysen som redskab til at kortlægge feltet. I kapitel 4 identificerer vi de tre vigtigste positioner på feltet ved brug af korrespondanceanalyse. Vi analyserer dernæst hvilke ressourcer positionerne udgøres af. I kapitel 5 diskuterer vi statens indflydelse på feltet, og foretager en analyse af pengeinstitutternes indbyrdes magtrelationer i samspil med staten. Derefter konkluderer vi på opgavens empiriske resultater, og perspektiverer til undersøgelsesspørgsmål, der rejses af vores resultater. 9

10 1. Introduktion: Konsolideringstendenser i finanssektoren De store landsdækkende banker betjener også de lokale kunder. Og et land som Danmark har ikke brug for over 100 pengeinstitutter. Henning Kruse Petersen, formand for Finansiel Stabilitet (Politikken d. 23. april 2012 ) I forbindelsen med sammenlægningen af Sparekassen Kronjylland og Sparekassen Østjylland, udtalte Henning Kruse Petersen, formanden for det statslige afviklingsselskab Finansiel Stabilitet, at Danmark kan klare sig med færre pengeinstitutter. Reaktionerne fra pengeinstitutterne var vidt forskellige. Eivind Kolding, der er ordførende direktør for Danske Bank, synes det var en god ide. Ifølge ham behøvede Danmark ikke mere end ti banker (FinansWatch 2012). Kurt Jensen, der er adm. direktør i Frøs Herred Sparekassen, udgav nogle dage senere et debatindlæg, hvori han under overskriftet stop hetzen Henning, beskyldte Finansiel Stabilitet for at forskelsbehandling mellem de store og små pengeinstitutter (FinansWatch 2012a). I eksemplet er der to ting på spil: 1) En konflikt mellem de små og de store pengeinstitutter; 2) Staten går aktivt ind i konflikten på de store bankers side. Inden vi går til kernen i sagen, vil vi kort opridse hvad en bank, sparekasse og et pengeinstitut er, sådan at læseren er klar på forskellene. Banker og sparekasser har historisk set været to forskellige typer finansielle virksomheder, indtil de med bankreformen i 1975 blev underlagt samme lovgivning 2. Indtil 1975 havde sparekasserne kun haft tilladelse til, at yde lån mod uomtvistelig sikkerhed, hvorfor begreber som hensættelser og tab var ukendte for dem (Baldvinsson et al. 2005: 22). Hertil kom, at sparekasserne blandt andet ikke kunne handle med værdipapirer, garantistillelser eller lave udlandsforretning. Med bankreformen blev de juridiske forskelle udlignet, og sparekasserne fik dermed adgang til, at drive bankvirksomhed på lige fod og i fuld konkurrence med bankerne. I dag er banker, sparekasser (og andelskasser) derfor juridisk set det samme, og bliver under et kaldt pengeinstitutter. Sammen med realkreditinstitutterne udgør de, hvad vi i denne opgave har karakterisereret som kreditinstitutioner. Det var dog først i 1988, at sparekasserne fik tilladelse til, at omdanne sig til aktieselskaber. Inden da skulle de være selvejende institutter, dvs. institutter uden ejerinteresser, hvor indskyderne og/eller garanterne vælger sparekassens ledelse (Baldvinsson et al. 2005: 23). Ændringen i sparekassernes organisationsform har, som 2 10

11 vi skal se i dette afsnit, haft stor betydning for strukturen i pengeinstitutsektoren. Det var nemlig med denne ændring, at konsolideringen for alvor begyndte. Med konsolidering forstår vi den proces hvorigennem nogle institutioner, 1) indtager en dominerende position på markedet, og 2) udnytter denne dominerende position til yderligere, at forøge deres markedsandele. Men nu tilbage til konflikten. Under den nuværende finanskrise, er det løbende blevet sagt, at der er for mange pengeinstitutter i Danmark. Agnete Gersing, der er direktør for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, forklarede situationen på følgende måde: Konkurrencen er for svag blandt landets pengeinstitutter, og det går ud over forbrugeren, der ender med at betale for meget for sine lån og bankforretninger. ( ) De mange små banker er faktisk en indikation på, at konkurrencen ikke er særlig hård, for de påfører ikke de store et effektivt konkurrencepres. Set med konkurrencebriller vil markedet med stor sikkerhed have det bedre, hvis der var væsentlige færre aktører, der hver især var noget større. Agnete Gersing, Direktør for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (FinansWatch 2012b) Argumentet er altså - stik imod almindelig markedslogik at mange aktører i pengeinstitutsektoren forværrer konkurrencen. Det ville derfor være bedre med få store banker, både for markedet og for pengeinstitutternes kunder. Jan Kondrup, der er adm. direktør for brancheorganisationen Lokale Pengeinstitutter, gav svar på tiltale og kaldte udsagnet lodret forkert (FinansWatch 2012b). Hvis det ikke var fordi de små pengeinstitutter, ville der i de mindre byer, ofte slet ikke være fysiske banker og konkurrence, var hans modargument. Med baggrund i ovenstående kan vi allerede nu tegne et billede af opgavens hovedkonklusioner: Modsætningen mellem de små og store pengeinstitutter, er den mest centrale magtrelation på det finansielle felt anno 2012, og staten er en altafgørende faktor i konflikten. At markedskonsolidering skulle fremme konkurrencen, er der altså delte meninger om. Ifølge Neil Fligstein, der er økonomisk sociolog, vil konsolidering eller horisontalt integration, oftest være de dominerende virksomheders måde at kontrollere markedet på (2001: 73). Ved at fusionerer med konkurrenter, før de bliver for store, kan de dominerende institutetter både eliminere den potentielt udslettende konkurrence, og samtidig akkumulere velstand (Fligstein 1996: 667). Et af de gennemgående træk ved konsolideringen på det finansielle felt, har da også været de store pengeinstitutters overtagelse af mindre institutter (Mikkelsen 1993: 359). Gennem fusioneringer og ved 11

12 overtagelse af nødstedte pengeinstitutter, er de store således støt vokset sig større. Det er dannelsen af Danske Bank et illustrativt eksempel på: Hvis vi starter ved Vestsjællands Bank, som senere blev til Sjællands Bank, der derefter i 1983 blev omdannet til Kronebanken gennem en fusion med Frederiksborg Bank. Kronebanken blev i 1985 overtaget af Provinsbanken, som i 1990 sluttede sig sammen med Den Danske Bank og Handelsbanken under navnet Den Danske Bank (Mikkelsen 1993: 360). Danske bank blev dermed landets største bank, med en markedsandel på omkring 31 %. I begyndelsen af 90 erne havde 10 sparekasser omdannede sig til aktieselskaber, herunder landets 5 største, som tilsammen repræsenterede ca. 85 % af sparekassernes samlede balance (Baldvinsson et al. 2005: 23). Det banede vejen for yderligere konsolideringer, og i 1990 slog Sparekassen SDS sig således sammen med Privatbanken og Andelsbanken, og tilsammen dannede de Unibank (senere Nordea) (Abildgreen 2010: 109). Dermed blev Danske Bank og Unibank ubetinget de største pengeinstitutter, med en samlede markedsandel på 58 % i 1990, målt på udlån. Konsolideringen i den finansielle sektor tog fart fra midten af 80 erne. Fra at være omkring 280 pengeinstitutter i 1985, var der i 2009 ca. 130 pengeinstitutter (Abildgreen 2010: 110). Pengeinstitutsektoren er altså skrumpet gevaldigt ind, når man ser på antallet af pengeinstitutter, men ikke hvis man ser på udviklingen i en række økonomiske nøgletal. Fx er sektorens samlede balance tredoblet i perioden (Baldvinsson et. al 2005: 23) - Balance er et mål der siger noget om alle de penge en virksomhed har i omløb, og bruges ofte som mål for størrelse. Jf. Baldvinsson et. al (2005: 45) 3. At der er blevet færre pengeinstitutter, samtidig med at sektorens økonomi er vokset, er udtryk for en stigende kapitalkoncentration. Den øgede velstand i sektoren er med andre ord blevet samlet på færre hænder, hvilket fremgår af figur 1 nedenfor, der viser størrelsesforskellen mellem de 10 største pengeinstitutter, og de næste 85. Her ses det, at de 10 største pengeinstitutters samlede balance er på 3833 mia. kr., hvilket er 8,5 gange større end for de resterende pengeinstitutter. Markedet er altså i dag allerede voldsomt konsolideret. 3 se Christiansen og Hansen 2007: for en regnskabsmæssig specifikation. 12

13 Figur 1: Pengeinstitutternes balance ultimo 2010 (mia. kr.) De ti største pengeinstitutter Resten af pengeinstitutterne i grp. 1-3 (85 institutioner) Kilde: Finanstilsynet 4 Siden Roskilde Bank gik konkurs i august 2008, er 10 pengeinstitutter krakket, hvilket sammenlignet med 35 i bankkriseårene er relativt få (A4 2012). Det kunne altså tyde på, at konsolideringsprocessen er aftagende på markedet, og dermed også den direkte konkurrence på markedet. Forskellen mellem de største og de mindste pengeinstitutter er blevet så stor, at de ikke længere kan tilbyde kunderne det samme produkt. En stor bank kan godt betjene lokale kunder, sådan som Henning Kruse Pedersen udtaler det, men vores tese er, at de ikke kan tilbyde kunderne det samme som de små pengeinstitutter kan. De mangler lokalkendskab og har ikke det sociale bånd til de lokale eliter. jf. C. Wright Mills beskrivelse af de lokale eliter i USA i 1950 erne (1956: 31). Ifølge Fligstein, vil den direkte konkurrence på markedet, dvs. konkurrence der medfører firmadød, være mindre hvis firmaerne handler med forskellige produkter: To the degree that firms are not competing because their products differ, price competition will not threaten firm existence. (Fligstein 1996: 659) De store banker er blevet finansielle supermarkeder (jf. Abildgreen 2010: 112f), og de kan derfor tilbyde deres kunder bankforretning, pension, forsikring og realkreditlån, men de mangler den lokale kapital, som de små besidder. De små pengeinstitutter har, 4 13

14 som vi skal vise i analysen, en lokal forankring og kan derfor tilbyde et unikt produkt. Det kan være med til at forklare den manglende konsolidering. Udover de store pengeinstitutters overtagelse af mindre institutter, jf. ovenfor, var konsolideringsprocessen også kendetegnet ved a) dannelsen af regionale enheder, og b) fusioner lokalt (Mikkelsen 1993: 359). På grund af den historiske forskel mellem banker og sparekasser, har mange mindre byer haft både en bank og en sparekasse. Med bankreformen fra 1975, der sidestillede banker og sparekasser, er der flere steder sket en fusionering mellem disse. Denne lokale og regionale konsolideringsproces kan ligeledes have haft betydning for den aftageende konsolidering, i takt med at de mindre pengeinstitutter er blevet lokale og regionale magteliter, uden lokal konkurrence. Man kunne derfor tilføje til Agnete Gersings udtalelse, at de store banker heller ikke tilfører de små banker et effektivt konkurrencepres. Markedet er således stadig i en konsolideringsproces, og med både staten og de store bankers pres på de små, så vil der altså næppe blive flere, men kun færre pengeinstitutter. 14

15 2. Den teoretiske ramme For at forstå kreditmarkederne må vi have en teoretisk ramme, der kan begribe de sociale strukturer i økonomien. Her er Neil Fligsteins forståelse af markeder som politisk-kulturelle konstruktioner meget brugbar. Han trækker på Bourdieus feltteori (Fligstein 2000:29), og det åbner op for en analyse af kreditmarkedet som et socialt felt. De to teoretikere har forskelligt fokus, men vi vil argumentere for at den syntese i deres forståelse af økonomiske felter er brugbar, med visse modifikationer Fligsteins konfliktteoretisk tilgang til markeder The theory of fields assumes that actors try to produce a local stable world where dominant actors produce meanings that allow them to reproduce their advantage. These actors create status hierarchies that define positions of incumbent and challengers. Actors face two related problems when constructing these fields: attaining a stable system of power and, once in place, maintaining it. (Fligstein 2001: 29) Fligstein definerer feltet som et system af magtrelationer mellem institutioner, der alle forsøger at producerer et stabilt felt. De institutioner, som drager størst fordel af feltets struktur, kalder han dominerende (agenter), mens de, der nyder mindre godt af strukturen, defineres som udfordrere. Ved at udnytte de regler som er accepterede på feltet, forsøger de dominerende institutioner at reproducere deres fordele og dermed opretholde status quo. Udfordrerne er derimod interesseret i en omstrukturering af feltet, som tilgodeser deres egen position. Dermed ses feltet i et konfliktteoretisk perspektiv, hvor institutioners handlinger altid skal fortolkes som politiske handlinger, da det handler om at definere regler for interaktion (Fligstein 2001: 15). Det adskiller sig fra neoklassisk teori, da kampen om reglerne for markedsrelationer er sociale kampe, der ikke kan defineres som nyttemaksimerende, da der ikke findes en organisering der altid vil være mere effektiv end andre. Hvordan markedsrelationer skal indrettes er genstand for forhandling, og derfor uden korrekt svar 5. Heri det politiske i beslutningsprocessen. 5 15

16 Ifølge Fligstein udgøres et felt af tre bestanddele, som tilsammen udgør feltets struktur. Disse tre er 1) aktørernes mentale strukturer, 2) agenternes daglige praksis på feltet, og 3) de sociale relationer også kaldet objektive strukturer, som eksisterer uafhængigt af aktørernes forestilling om dem (Fligstein 2001: 29). Den daglige praksis binder de mentale og sociale relationer sammen, for begge dele er med til at definere handlingsmønstre hos agenterne. Agenters handlinger kan forstås indenfor de to første elementer i feltets struktur, de mentale strukturer og den daglige praksis. Fligstein bruger begrebet Conceptions of control til at beskrive disse bestanddele af feltet. Begrebet kan overordnet defineres som de kollektive identiteter, som agenterne benytter sig af i feltet, eksempelvis en refleksion over hvem der dominerer i feltet og hvorfor. Som Fligstein beskriver det: Conceptions of control are social-organizational vehicles for particular markets that refer to the cognitive understandings that structure perceptions of how a particular market works, as well as a description of the real social relations of domination that exist in a particular market. A conception of control is simultaneously a worldview that allows actors to interpret the actions of others and a reflection of how the market is structured. (Fligsten 2001:35) Der er tale om historisk- og kulturelt specifikke forståelser, hvorigennem en agent fortolker andre agenters handlinger. Det er samtidig en refleksion over hvordan markedet er struktureret. Styrken i begrebet er muligheden for at forstå hvordan markedsagenter handler ud fra historiske forudsætninger, der strukturer deres forståelse af hvad den rette handling er. Nu skal vi behandle det sidste element i Fligsteins tredeling af feltets struktur den objektive struktur. På markedsniveau er et felt karakteriseret ved, at være et socialt felt, der har et specifikt sæt af conceptions of control tilknyttet sig. Agenterne i et felt har samme overordnede forståelse af markedets struktur og egen position i det magtforholdene er anerkendte, og strategierne er velkendte. Using the idea of markets as fields requires one to specify what a market is, who the players are, what it means to be an incumbent and a challenger, and how the social relationships and cultural understandings that come into play create stable fields by solving the main problems of competition and controlling uncertainty. 16

17 (Fligstein 2001: 17) Vi har nu specificeret hvordan vi forstår markeder, og hvordan dominerende agenter sætter rammerne for de accepterede kulturelle forståelser, i kraft af deres sociale position. Det der mangler er en forståelse af hvordan vi kan forstå den objektive struktur. Her peger Fligstein selv på størrelse, men hvad ligger der i det? Hvilke ressourcer skal vi bruge til at forstå det finansielle felts objektive struktur? Fligstein selv giver ikke rigtig svaret. Her mener vi at Bourdieus begrebsliggørelse af ressourcer som kapitalformer er nyttige til at forstå feltets objektive struktur. Det vil blive uddybet i det følgende afsnit Bourdieus kapitalformer og feltforståelse Først vil vi gennemgå Bourdieus forståelse af felter og kapitalformer, som han skitserer dem på firmaniveau i sin undersøgelse af det franske boligmarked i 70 erne i The Social Structures of the Economy (2005). Derefter vil vi vise, at Bourdieu og Fligsteins måde at forstå feltets struktur på, som udtryk for ressourcer i relation til hinanden, er komplimentære. Det tillader os et analytisk greb om det finansielle felt, der gør det muligt: 1) at bruge Fligsteins generelle forståelse af markeder 2) at benytte Fligsteins begreb om conceptions of control til at forstå agenternes ageren på meso-niveau og 3) at udnytte Bourdieus konkretisering af feltets objektive struktur. Det er denne sidste del, vi konkretiserer her. Bourdieu tematiserer ressourcer som kapitalformer, i sin forståelse af felter. Vi kan forstå firmaer på det finansielle felt som agenter, der, i kraft af deres sammensætning af deres kapitalformer, befinder sig i en position på feltet relativt til andre aktørers sammensætning af kapital. I Bourdieus indledning til sin økonomiske antropologi bruger han felter og kapitaler til at forstå magtrelationerne: ( ) it is the agents, that is to say, the firms, defined by the volume and structure of specific capital they possess, that determine the structure of the field that determines them ( ) These firms, which exert potential effects that are variable in their intensity and direction, control a section of the field ( market share ) (Bourdieu 2005: 193). Agenterne determinerer feltet i kraft af deres samlede kapital, og det er samtidig deres relationer til hinanden i kraft af deres samlede kapital, der determinerer feltet 6. I feltet er markedsagenter, her penge- og realkreditinstitutter, socialt forbundet i netværk af relationer, og forskelligartede ressourcer kan være anerkendt som legitime af agenterne på feltet. På et specifikt felt vil kapitalformerne antage en særegen form, hvorfor et felts kapitalstruktur ikke kan be- 6 17

18 stemmes på forhånd, men må vurderes ud fra empiriske undersøgelser. Vi vil senere uddybe de specifikke kapitalformer, vi har fundet, gennem vores empiriske arbejde, og som vi kan se strukturerer kreditmarkedet. Den til vores formål mest centrale forskel mellem Bourdieu og Fligsteins feltbeskrivelse er, at Fligstein er meget vag i sin beskrivelse af hvordan feltet er struktureret, mens Bourdieu er mere konkret. Det følgende afsnit vil argumentere for, at man godt kan bruge Bourdiues kapitalforståelse i Fligsteins teoretiske ramme. Fligstein og Bourdieus forskellige måder at tematisere et markedsfelts ressourcer på, overlapper nemlig i al væsentlighed. Ifølge Fligstein struktureres et firmas ressourcer af dets forsøg på at begrænse de negative effekter af ekstern konkurrence mellem firmaer, og de politiske konflikter internt i firmaet (2001: 17). De institutioner, som tilgodeses af strukturen, søger at reproducere den, mens de øvrige agenter står i en udfordrende position. Ingen af positioner er interesseret i en konflikt, der destabiliserer markedet, fordi det potentielt kan være ødelæggende for firmaet. Udfordrerne vil derfor oftest forsøge at efterligne de store eller skabe nichemarkeder i feltet, for på den måde at overleve i konkurrencen med de dominerende (Fligstein 1996:659). Som konsekvens vil det ofte være de dominerendes ressourcer, der reproduceres. Dette minder i høj grad om Bourdieus måde at anskue markedsfeltet på. Blot kalder han det for kapitaler frem for ressourcer. I The Social Structures of the Economy skriver han: The dominant is the one that occupies a position in the structure such that the structure acts on its behalf. * + The tendency for the structure to reproduce itself is immanent in the very structure of the field. (Bourdieu 2005: 195f). Her beskriver han samme tendens som Fligstein: De dominerende udnytter deres position i strukturen til at reproducere den struktur, der tilgodeser dem. Om vi kalder det ressourcer eller kapital er altså ikke det væsentlige, fordi de udtrykker samme dynamik. Hos Fligstein bliver ressourcerne tematiseret i en ramme, hvor bestemte marketingstrategier, organisatoriske former og økonomiske størrelser indgår i en kamp for at stabilisere markedsrelationerne. Det sker for at have velkendte, stabile regler for interaktion på markedet (Fligstein 2000:17). Disse regler for interaktion betyder, at markedsagenterne kan fundere deres strategier i stabile udvekslinger på feltet, hvor ressourcers værdier er anerkendte. Et lignende argument, men for kapitalformers fundament, kan man finde hos Bourdieu: I Social Structures of the Economy peger han på, hvordan kapitalformer forudsætter en stabil interaktion, så markedsagenter ved, hvilke kapitaler der er værd at investere i. Det kræver uncertainty-reducing instituti- 18

19 ons (Bourdieu 2005:196), der kan guide interaktionen mellem markedsagenterne, og sørge for den regelmæssighed, der er nødvendig, for at markedsagenter kan planlægge deres strategier for at opnå de ønskede kapitalformer. Hos både Bourdieu og Fligstein finder vi en forståelse for regelmæssigheden i feltets anerkendelse af ressourcer som central for markedsagenternes strategier 7. Fordelen ved at begribe Bourdieu og Fligsteins ressourcetænkning som udtryk for det samme, er at Bourdieu netop folder indholdet af ressourcerne ud. Det bliver således muligt at forstå den objektive struktur, hvilket empirisk er meget brugbart i en korrespondanceanalyse. 2.3 Kan et firma have habitus? Efter at have redegjort for forståelsen af kapital og felt, må vi forstå de handlinger, der driver firmaerne. På individniveau bruges habitus til at beskrive de kropslige disponeringer, som er skabt gennem en livsbane i et givent socialt felt. Habitus er et centralt begreb i Bourdieus feltforståelse, da det bygger bro mellem de objektive strukturer og individets subjektivitet, ved at understrege strukturens integration i (Bourdieu & Wacquant 1996: 112). I vores beskrivelse af firmaer i et felt, må vi derfor forholde os til hvilken status habitus indtager. Vi argumenterer for at habitus ikke kan bruges på mesoniveau og vi i stedet må bruge conceptions of control til at beskrive agenternes mentale strukturer og deres praksis. Habitus er en strukturende mekanisme, der opererer indefra individerne (Bourdieu & Wacquant 1996: 29, kursivering i original), der er formet af aktørernes socialisering på feltet og på andre felter. Habitus kan forstås som et generativt princip for handling. Med det mener Bourdieu, at aktørernes habitus ikke virker determinerende for handlingsudfaldet, men blot er en del af handlingsrummet for social agens. Habitus er netop ikke at være bevidst og rationel, men i stedet ubevidst og tilpasset de objektive nødvendigheder, som individet er socialiseret ind i (Bourdieu & Wacquant 1996:116f) 8. Bourdieu bruger ikke begrebet habitus om markedsaktører, hvilket er udtryk for, at habitus har en specifik kropslig dimension, som ikke kan overføres direkte til en institutionel agent. Det bliver tydeligt i Bourdieus diskussion af begrebet med Wacquant i Refleksiv sociologi: Her kaldes habitus for genesen af det enkelte, socialiserede biologiske individ (Bourdieu & Wacquant 1996:118). Med det menes individet som det fremstår efter et helt livs skabelsesproces (genesen) i en social verden, som har socialiseret hende til at have et specifikt socialt væsen. Bourdieu understreger det biologiske, hvil

20 ket nok er et indspark i en diskussion om kroppens biologiske dimension, overfor tilhængere af en stærk socialkonstruktivisme. I denne sammenhæng skal vi dog kun bruge den pointe, at Bourdieu understreger at habitus tilskrives individet. Når Bourdieu taler om agenter på firmaniveau, siger han om deres handlingsmuligheder: ( ) by virtue of the regularities inscribed in the recurrent games that are played out in it, the field offers a predictable and calculable future and agents acquire in it transmissible skills and dispositions (sometimes called routines ) which form the basis of practical anticipations that are at least roughly well founded (Bourdieu 2005: 196). Disse praktiske forventninger kan gøre sig gældende i de strategier, de benytter, indenfor et mulighedsrum betinget af deres kapitalsammensætning og denne sammensætnings relation til de andre firmaers ditto. Det er ikke en form for firma-habitus, da den kropslige disponering, som habitus er udtryk for, ikke giver mening på institutionsniveau. Det kan slås fast såre simpelt, ved at konstatere, at et firma i sig selv kan forstås som et felt (Bourdieu 2005:205), og det derfor ikke kan være indehaver af habitus. Et firma er en enhed, der kan defineres som et socialt felt i sig selv. Firmaet skal ses som en politisk koalition, som kræver konstant bearbejdning for at blive holdt sammen (Fligstein 2000:70). Internt i firmaet er der diskussioner og magtkampe, der netop må italesættes og praktiseres af individerne. Når det er sagt, betyder det ikke, at alle firmaets handlinger er udtryk for bevidste og kalkulerede rationelle valg. Der er stadig en form for rygmarvsreaktioner på spil, som conceptions of control også skal dække over. Den kultur og praksis, der guider firmaets interaktioner, kalder Fligstein for local knowledge (2000:659). Pointen er, at den analytiske distinktion mellem bevidst strategi og habitus ubevidst praksis er svær at opretholde, når vi bevæger os udover individet. Til gengæld har Fligsteins begreb conceptions of control netop karakter af at være den kollektive identitet og praksisform, der passer til bestemte firmaer, givet deres position i markedet. Vi vil derfor bruge føromtalte Neil Fligsteins begreb om conceptions of control til at forstå firmaers handlen, da Fligstein i vid udstrækning abonnerer på Bourdieus forståelse af felter som relationelle sociale rum, og de to teoretikere passer derfor fint sammen, til vores formål. Sammenfattende har de to teoretikere felt-tilgangen til fælles, hvilket gør det muligt at kombinere deres styrker. Bourdieu kan tematisere feltets objektive struktur, mens Fligstein forstår de mentale strukturer og praksis på markedet i et mere specifikt markedsrelateret begrebsapparat end Bourdieu. Det kommer frem i hans begreb conceptions of control, såvel som andre begreber, der er mere problemfrie, og som vil blive introduceret hen af vejen. 20

21 3. Metode og videnskabsteori Vi vil i det følgende beskrive vores afgrænsning af det finansielle felt, og diskutere udvælgelseskriterierne for de udvalgte kreditinstitutter. Derefter vil vi afklare nogle videnskabsteoretiske forhold, der bør nævnes, hvoraf det vigtigste er vores egen forforståelse af feltet. I forlængelse af det forklares hvorfor vi har valgt netop den multiple korrespondanceanalyse som empirisk redskab, fordi det er særdeles velegnet til at forstå magtforhold i et relationelt perspektiv, og kortlægge sociale felter. Til slut præsenteres vores indsamlede datamateriale. 3.1 Afgrænsning af det finansielle felt I konstruktionen af vores undersøgelsesobjekt trækker vi på Pierre Bourdieus (1996: 217) relationelle sociologi, der fordrer, at man bryder med feltets egne prækonstruktioner, så det ikke bliver agenternes selvforståelse, der afgør, hvordan objektet konstrueres (Hammerslev & Hansen 2007: 16). Da vi påbegyndte dette projekt besad vi ikke et indgående kendskab til det finansielle felt. Der er heller ikke tidligere foretaget nogen sociologiske analyser af feltet som vi kunne støtte os op af. Derfor har vi indledningsvis taget vores udgangspunkt i feltets agenter og statens definitioner. Definitioner vi har forsøgt at udfordre, ved løbende at revurdere vores feltafgrænsning og dets selvforståelse, og derved foretage hvad Bourdieu (1996: 231) betegner som et epistemologisk brud altså udsætte sit genstandsfelt og dets selvopfattelse for en systematisk kritik, for at komme ud over dets egne definitioner. Den proces er foregået abduktivt: I takt med, at vores kendskab til feltet voksede, har vi revideret vores teoretiske blik på feltet, for derefter at se på det i nyt lys 9. Denne proces er foregået kontinuerligt. Det er gjort gennem (a) en socialhistorisk læsning af feltets nyere historie, med fokus på udviklingen af conceptions of control (Bourdieu 2005:92), og (b) ved at systematisk at se på kendetegn for virksomhederne for at kunne se ligheder og relationer (Bourdieu 1996: 211f). Det finansielle felt i Danmark udgøres af en række forskellige finansielle virksomheder, der alle er beskæftiget med finansiering af den ene eller anden art. Denne praksis understøttes og kontrolleres af staten, der definerer feltets juridiske infrastruktur og 9 Vi har gennemført ekspertinterviews med to erhvervsjournalister fra henholdsvis Ritzau Finans og Berlingske, Frank Aaen der er finansordfører for Enhedslisten, samt Marie Olesen som har skrevet specialet The Political Economy of Bailing Out fra statskundskab i Derudover har vi systematisk læst omtrent 300 avisartikler fra Berlingske Business og Politikken fra perioden juli september 2011, med fokus på finanskrisen. 21

22 dermed hvem der kan yde finansiering. Med udgangspunkt i statens definition af finansielle virksomheder var det muligt at sondre mellem de finansielle virksomheder og deres forskellige praksisser på feltet. På baggrund heraf valgte vi at afgrænse feltet til penge- og realkreditinstitutter, og dermed udelade de øvrige finansielle virksomheder. Vi vil her fremhæve to forhold som vi har fundet væsentlige. Det første omhandler relationen til staten. Penge- og realkreditinstitutterne er således de eneste (udover Danmarks Skibskreditfond 10 ) der kan modtage indlån eller midler fra offentlige myndigheder 11, hvorfor de indtager en unik position i statens økonomi. Er der andre forhold der kan godkendes i hans forståelse. Derudover har 19 ud af de 43 pengeinstitutter vi har medtaget i denne undersøgelse udlån til offentlige myndigheder. Ydermere udgør de med 66,6 % af sektorens samlede balance, i alt milliarder kroner, en systemisk vigtig position i dansk økonomi (se tabel 1). Det er dog primært i deres rolle som kreditformidlere, at deres betydning for økonomien og samfundet for alvor kan forstås. Således ville de fleste af os formentligt have svært ved at leve vores liv som vi gør, hvis vi ikke kunne få kredit. Dertil kommer institutionernes udlån til erhvervslivet, der i ligeså høj grad er afhængige af kredit til at finansiere deres forretninger. Uden det ville de ikke kunne betale deres løbende forpligtigelser, iværksætte nye projekter eller investere. Dette giver penge- og realkreditinstitutterne en særlig magtfuld position, som finansielle mellemmænd der allokerer likvider for erhvervslivet, staten og private (Davis & Mizruchi 1999: 215). En position der kun er blevet stærkere i takt med samfundets stigende behov for kreditformidling (Harvey 2010: ). Pengeog realkreditinstitutterne har således en specifik praksis som kreditformidlere som de andre finansielle virksomheder ikke har. I kraft af denne og deres andel af sektorens balance udgør de et kardinalpunkt i dansk økonomi, hvorfra de påvirker både staten, erhvervslivet og de private

23 Tabel 1: Den finansielle sektors balance ultimo 2010 Institution Mia. Andele Pengeinstitutter ,96 Realkreditinstitutter ,68 Danmarks Skibskreditfond 84 0,75 Fondsmæglerselskaber 2 0,02 Investerings- og specialforeninger 643 5,7 Skadesforsikringsselskaber 335 2,97 Livsforsikringsselskaber ,96 Tværgående pensionskasser 478 4,24 Firmapensionskasser 51 0,45 ATP 758 6,71 LD 57 0,51 AS 5 0,05 SP 2 0,02 I alt % Kilde: Finanstilsynet De 50 største kreditinstitutter Ifølge Bourdieu (1996: 223) skal man altid inddrage de centrale agenter på feltet, fordi disse repræsenterer afgørende positioner for feltets struktur. Eller med Bourdieus (Ibid.) ord: der er visse positioner i et felt, der determinerer strukturen i feltet. Man skal derfor altid have de dominerende positioner med i sin feltkonstruktion, fordi de har en strukturende effekt på resten af rummet. Grundet den massive kapitalkoncentration, som vi vil vise om lidt, er det svært at overse de helt centrale agenter på feltet. De dominerende positioner er derfor med meget stor sandsynlighed medtaget i denne undersøgelse. 23

24 Vi har udvalgt kreditinstitutterne på baggrund af deres balance ultimo Balance er et mål, der siger noget om alle de penge en virksomhed har i omløb, og er således et samlet begreb for en række økonomske mål. Bl.a. værdien af materielle og immaterielle aktiver, gæld og tilgodehavende samt egenkapital 13. Som yderligere kriterium overvejede vi at anvende egenkapital, som er udtryk for den del af virksomhedens finansiering, som ikke er dækket gennem gæld. Det fravalgte vi det igen, fordi forholdet mellem gæld og egenkapital kan være udtryk for en bestemt firmastrategi. Kreditinstitutionerne kan således vælge at skyde overskuddet ind i virksomheden (forøge egenkapitalen), eller de kan formindske den ved enten a) at udlåne eller investere overskuddet; eller b) at udbetale overskuddet til sine aktionærer. Figur 2: Kreditinstitutioners balance (mia.) Kilde: Finanstilsynet En oversigt over institutionernes størrelse rangeret efter balance viser som det ses i figur 2, de voldsomme størrelsesforskelle mellem de 80 største kreditinstitutioner i Danmark. Der er således en lille gruppe som er markant større end resten af feltet. Faktisk er 79 % af balancen blandt de 80 største kreditinstitutioner i Danmark koncentreret hos 5 institutioner. Selv hvis man rangerer efter markedsandele, er det en lille gruppe der udgør de centrale agenter. Som det fremgår af figur 3 og 4, sidder de 5 største pengeinstitutter på 71,4 % af pengeinstitutternes samlede udlån. For realkreditinstitutterne tegner de 3 største sig for 85,5 %. Bemærk i øvrigt at Totalkredit ejes 100 % af Nykredit, som derfor i realiteten kontrollerer 50, 8 % af realkreditmarkedet. Realkredit Danmark er 100 % ejet af Danske Bank der dermed, målt på økonomisk kapital, ubetinget er feltets mest dominerende position. Som det ses af figur 5 er de 10 kredit

25 institutioner med den største balance ligeledes dem med de største markedsandele. Denne tendens til kapitalkoncentration ses i øvrigt også i andre lande, herunder England, Holland og Polen (Rogers 1999; Abildgreen 2010:111). Figur 3: Markedsandele for de 5 største pengeinstitutter Danske Bank Nordea Bank Danmark Jyske Bank Sydbank FIH Erhvervsbank Kilde: Finanstilsynet Figur 4: Markedsandele for de 5 største realkreditinstitutter Realkredit Danmark Nykredit Realkredit Totalkredit BRFkredit DLR Kredit Kilde: Finanstilsynet 25

26 Figur 5: De 10 største kreditinstitutioners balance Kilde: Finanstilsynet Dette viser med al tydelighed, at det kun er en meget lille gruppe der besidder den økonomiske kapital, som det kræves for at indtage en position i magtens felt (jf. Bourdieu 1996: 270; Wacquant 1993: 21). Vi fremhæver her økonomisk kapital, fordi kreditmarkedet kan karakteriseres som et subfelt i det økonomiske felt. Og det er således særligt i kraft af deres økonomiske kapital men ikke kun - at institutionerne har mulighed for at indtage en position i magtens felt. En stor del vores population bør derfor i stedet karakterisere som lokale eliter. Jf. C Wright Mills (1996:41f). Lokalt indtager de således en indflydelsesrig position: de citeres i lokalavisen, støtter det lokale håndboldhold og deres ledelse deltager muligvis i det lokale foreningsliv. Men de har ikke den rette kapitalvolumen til at definere spillereglerne på kreditfeltet, og slet ikke til at gøre deres vilje gældende på magtens felt. Allerede ved nr. 11 på listen over sektorens højest balance støder vi på Sammenslutningen af Danske Andelskasser, og længere nede begynder sparekasserne at myldre frem. Kommer vi længere ned end top 50, ville vi sandsynligvis ikke få tilført nye nuancer til rummet. Vi ville begynde vi at få redundante agenter, hvilket vil sige at de ikke bidrager med mere forklaringskraft til rummet. Forskellene mellem nummer 50 og nummer 65 er således næppe betydningsfuld for rummets struktur. Det ville ikke genere ny viden om feltet som helhed. Grænsen for hvornår agenterne begynder at blive redundante er naturligvis et relativt arbitrært valg. Det er således muligt at vi ville kunne indfange de samme positioner med 40 eller 45 institutioner, men det ville give os problemer med populationens størrelse i forhold til korrespondanceanalysen. Ud fra det hensyn har vi valgt 50 finansielle institutioner. 26

27 3.2 Videnskabsteori og forforståelse Forforståelsen og det radikale brud At klargøre sin forforståelse er helt centralt for tankegangen i feltanalysen. Medmindre sociologien formår at forholde sig til sig selv som et videnskabeligt felt, kan vi ikke begribe de forhold, der betinger vores egen forståelse af genstandsfeltet. Vores bidrag ville ende med at blive en ufrivillig dokumentation i en social proces (Bourdieu 1996: 218) i stedet. Med det mener Bourdieu, at vi som sociologer trækker på de problemstillinger, teoretiske forståelser og referencer, som er en del af den sociale verden selv. Vores indfaldsvinkel til det, vi vil undersøge, er således delvist et produkt af et felt, såvel som et øjebliksbillede af den sociologiske videnskab selv. Disse forhold kan man ikke frigøre sig fra, men man kan forholde sig refleksivt til dem. Ved ikke at forholde sig til sin egen position, ender man som forsker med at være et partsindlæg i en social proces, fremfor at dokumentere denne proces. Naturligvis kan man aldrig frigøre sig fra den sociale verden, men bevidstheden om ens position skal være til stede. Det er hvad Bourdieu kalder, at gøre sig selv til subjekt i de problemstillinger man opstiller (Bourdieu 1996:221), hvilket paradoksalt nok netop betinger muligheden for at kunne objektivere sin viden. Vi kan derfor, med en omskrivning af Bourdieu, sige, at vores bidrag skal være et reflekteret bidrag til en social proces. Det tidligere nævnte epistemologisk brud med genstandsfeltet, kan også beskrives som at udsætte det for en radikal tvivl (Wacquant & Bourdieu 1996:217). Denne radikale tvivl skal forklare to forhold, 1) Vores egen rolle i relation til genstandsfeltet, og 2) den teoretiske position vi indtager. Om det første forhold kan man sige, at den kapitalsammensætning, der kendetegner vores position, er helt anderledes den hvad der kendetegner personer i den finansielle verden. Alene i kraft af vores uddannelse vil vi have tilbøjelighed til at besidde komparativt store mængder kulturel kapital, fra en akademisk verden, mens personer fra finansverden vil have komparativt mere økonomisk kapital, fra det private erhvervsliv. Vores habituelle dispositioner, begge med håndværkerforældre, såvel som vores placering i det akademiske felt, er dermed helt anderledes end personerne i vores genstandsfelt. Det betyder også at vi vil have tilbøjelighed til at føle os i en anden social klasse, med de antipartier det kan medføre. På et videnskabeligt plan er vores opgave en del af en akademisk ambition om, at socialisere den økonomiske videnskab. Det betyder at vi indgår i en diskussion om gyldighedskriterierne for god videnskab, hvor vores kriterier baserer sig på nogle andre kapitalformer end dem, der traditionelt set indgår i økonomiske analyser. Det er dermed også udtryk for en historisk ambition, der findes hos (dele af) sociologien, om at kunne beskrive den politiske økonomi. 27

28 Det mest klare eksempel på det, er, at vi, overordnet set, mener en neomarxistisk forklaring på finanssektorens systemiske funktion i et kapitalistisk samfund er en god beskrivelse. Samtidig lægger vi langt større vægt på markedet som en kulturel-politisk konstruktion, som vi har været inde på tidligere. Denne korte skitse af vores position giver os naturligvis et bestemt syn på genstandsfeltet, men netop denne objektivering af os selv gør det til bedre videnskab, end hvis man blot holder sig til en (forstilt) neutraliseret beskrivelse af verden (Bourdieu & Wacquant 1996: 51). Med vores position således klargjort, er vores projekt naturligvis drevet af en nysgerrighed efter at kortlægge de dynamikker, der kendetegner feltet, på så objektiv en måde som muligt. Vi mener denne tilgang, i sidste ende, vil give det bedste udgangspunkt for en kritisk granskning af feltets funktion, og den bedste videnskab. Det relationelle perspektiv Efter at have klargjort det første forhold om vores egen position i forhold til genstandsfeltet, vil nu uddybe vores videnskabsteoretiske position. Det centrale undersøgelsesområde for en feltanalyse er relationen mellem forskellige positioner i en social struktur. Denne sociale struktur skal ikke forstås som en statisk størrelse, men som et relationelt rum, defineret ved de forskelle, som spænder strukturen ud. Dette rum af forskelle kalder Bourdieu det sociale rum (Mathiesen & Højbjerg 2003:299). Det er det centrale element i den feltteori som Bourdieu, og i forlængelse af ham, Fligstein (2001:29), advokerer for. Vi antager, som uddybet tidligere, at den mest nyttige måde at forstå markeder på er som felter, der er struktureret af kapitalformer kapitalformer, der samtidig er det, der kæmpes om. Det er en social ontologi, der dermed antager, at der findes dybtgående sociale relationer, der betinger mulighederne for vores forståelse af verden. Samtidig skal den også ses som et opgør med en tænkning, der fastholder agenterne i uforanderlige sociale strukturer, da de relationelle styrkeforhold er skabt gennem menneskelig handling, som ikke kan reduceres til strukturerne (Bourdieu & Wacquant 1996:23). Da vi allerede har været inde på feltteoriens relationelle karakter, og den måde habitus er skabt på, vil vi ikke uddybe dette yderligere. 3.3 Korrespondanceanalyse Vi har valgt at bruge Multiple Correspondence Analysis (MCA) til at kortlægge det sociale rum. Det skyldes at den har gode metodiske egenskaber, når et socialt rum af forskelle skal synliggøres. Metoden kan karakteriseres som en grafisk fremstilling af kategorielle variable i et multidimensionelt geometrisk rum. Den er dermed konstrueret på baggrund af de relationer, som findes i datamaterialet, og konstruerer et rum på baggrund af de relationer. Alternativt kunne vi bruge en af de mange varianter af regressionsanalyse. Vi er i midlertidig ikke interesserede i at finde sammenhænge mel- 28

29 lem en enkelt afhængig variabel og flere uafhængige variable, men i stedet finde frem til de ressourcer, der strukturerer bankernes indbyrdes magtrelationer. Til det formål ville økonometriens ceteris paribus-tankegang og påvisning af kausale effekter ikke være brugbar 14. Interviews eller fokusgruppeinterviews med centrale personer ville være interessante til at påvise de conceptions of control der gør sig gældende på feltet. Det ville til gengæld ikke være hensigtsmæssigt for et systematisk overblik over relationerne på feltet, hvoraf nogle af de relationer undgår sig individernes bevidste bevidsthed, selvom det netop strukturerer deres bevidsthed. Da det er de systematiske ligheder og uligheder, vi er interesserede i, benytter vi MCA. Det er en metode, som tænker i form af relationer (Bourdieu & Krais 1993: 254), og derfor velegnet til vise de komplekse relationer, der gør sig gældende mellem de sociale karakteristika. Det er netop styrken ved at bruge Bourdieu i Fligsteins perspektiv, at vi kan komme med et bud på den objektive struktur i det finansielle felt. Multiple Correspondence Analysis (MCA) 15 er en grafisk fremstilling af kategorielle variable 16 i et multidimensionelt geometrisk rum. Det geometriske rum afbilleder variansen mellem svarene i variablene, enten ved observationerne (individskyen) eller ved variabelkategorierne, kaldet modaliteter (modalitetsskyen). Rummets samlede varians, inertien, defineres som den gennemsnitlige kvadrerede afstand mellem skyens punkter og det gennemsnitlige punkt, som kaldes baricentrum (Le Roux & Rouanet 2010: 19). For at lette fortolkningen repræsenteres de grafiske afstande ofte i todimensionelle kort ud fra de akser, der forklarer mest af rummets samlede varians (mere herom senere). Afstanden mellem observationer udregnes fra forskelle i modaliteterne 17. For individskyen betyder det, at jo større forskelle der er i observationernes udfald, desto større vil afstanden mellem dem i individskyen være (Le Roux og Rouanet 2010: 6, 35). I relation til vores opgave vil de pengeinstitutter, der har konvergerende udfald, derfor optræde med mindst mulig geometrisk afstand i rummet af observationer. Den samme logik gør sig gældende for modalitetsskyen, hvor modalite

30 ter der har en tendens til at optræde sammen i pengeinstitutternes svarmønstre, vil have mindre geometrisk afstand i modalitetsskyen end de svar, der sjældent observeres sammen i individernes svarmønstre (ibid.:38). En stærk analytisk egenskab ved MCA er, at supplementære variable, som ikke har været med til at konstruere rummet, kan trækkes ind i analysen uden at påvirke rummet. De supplementære variables koordinater udregnes via transitionsformler, hvor man kan omregne observationspunkter til modalitetspunkter og vice versa (Le Roux & Rouanet 2010: 42). I vores undersøgelse af økonomiske kapitalformer i rummet af sociale og symbolske positioner, betyder det, at vi ud fra observationspunkter i skyen kan udregne supplementære modalitetspunkter (de forskellige udfald i de økonomiske variable) og indsætte disse uden at påvirke rummet Præsentation af data Oplysninger om kreditinstitutionerne har vi indsamlet via offentlige tilgængelige kilder. Særligt institutionernes regnskaber og hjemmesider, Greens.dk, Kraks blå bog, networking-siden LinkedIn, CVR-registret og Finanstilsynet er blevet anvendt. Gennem disse har vi indhentet en række indikationer på de forskellige kapitalformer vi antog, ville have betydning for feltets struktur. Her skal nævnes to forhold omkring reliabiliteten og validiteten af vores data: Reliabiliteten: Størrelsesforskellen mellem de største og de mindste institutioner i denne undersøgelse afspejler sig ligeledes i validiteten af data, således at der er en skævhed i hvilke oplysninger der har været tilgængelige. De store institutionerne er mere kendte, hvorfor oplysningerne om disse tenderer mod at være mere valide. Når det kommer til de helt små institutioner og deres ledelse der på det nærmeste er ukendte i offentligheden, er der færre oplysninger at hente. Vi har derfor i en række tilfælde været inde og vurdere kvalitativt, hvorvidt fraværet af en oplysning på en lille bank kan tolkes som et negativt svar eller blot skyldes manglende information. Det samme gør sig gældende for udenlandske institutioner og for pengeinstitutter der er krakket eller fusioneret i perioden primo 2010 primo Hvis vi ikke har været i stand til at vurdere det, er de blevet kodet som Ukendt. Validiteten: Det sidste forhold omhandler os selv. Da vi således startede med at indsamle oplysninger var finansverdenen og regnskabssproget endnu nyt for os, hvorfor det til tider fremstod uklart hvilke oplysninger der betød hvad for feltets struktur. Set i 18 Koordinatet for disse modalitetspunkter udregnes for hver principiel akse ved at tage gennemsnittet af de observationers koordinater, som er faldet i den pågældende modalitet, og dernæst dividere med kvadratroden af den pågældende principielle akses eigenvalue (transitionsformel 2 i Le Roux & Rouanet 2010:41). 30

31 retrospektiv er vi tilfredse med vores datasæt, men det ville kunne gøres bedre nu end dengang. Eksempelvis ville risikoeksponeringer, fordelt på udlånstyper såsom landbrug, finansiering etc. være spændende at inddrage. Såfremt læseren er interesseret i en beskrivelse af hver enkelt variabel, inklusiv indsamlingsmetode, udfaldsrum, andele og frekvenstabeller, henvises til metodeappendiks bagest i opgaven. Her kan ligeledes ses en detaljeret beskrivelse af vores kilder. 31

32 4: Rummet af magtrelationer I dag er det nærmest uden betydning, om pengeinstitutter tilhører den ene eller den anden kategori. Banker, sparekasser og andelskasser arbejder efter de samme love og regler og fungerer i det samme marked. I stedet er der nu større fokusering på forskellene mellem store og mindre pengeinstitutter med de såkaldte nichebanker på sidelinien. Lokale Pengeinstitutter 19 Med korrespondanceanalysen kan vi identificere tre positioner, der stort set passer på Lokale Pengeinstitutters betragtning i citatet ovenfor. Den centrale modsætning står således mellem de store og de små institutioner, mens en gruppe kører solo på sidelinjen. Hvilke ressourcer der udgør relationerne mellem disse grupper er analysens fokus. Med korrespondanceanalysen kan vi kvalificere udsagnet ved at pege på de sociale strukturer, som betinger magtrelationerne mellem positionerne. Ved at forbinde institutionernes sociale karakteristika til en teoretisk position i det sociale rum, kan vi udbygge hvad det er, som kendetegner de små, de store og de nicheorienterede institutioner. Dermed kan vi opnår en forståelse for de positioner kreditinstitutionerne handler ud fra, eller den symbolske dimension af det økonomiske liv, som Lebaron kalder det (2001: 124). Det er viden, som er vigtig for at kunne opstille sociologiske forklaringsmodeller i forhold til at forstå institutionernes dispositioner, og positioneringer på feltet. Det handler med andre ord om at bryde med feltets common sense forståelse, og i stedet skabe et forbindelsesled mellem deres position og hvordan de faktisk agerer på markedet. Vi vil først forklare de aktive variable, som korrespondanceanalysen er skabt på baggrund af. Derefter vil vi udfolde de 3 positioner, som vi har fundet frem til kendetegner rummet, og beskrive deres kendetegn. 4.1 Rummets aktive variable Dette afsnit handler om hvilke variable der spænder rummet ud, og de teoretiske overvejelser der ligger bag. Vi konstruer et todimensionalt rum af forskellige magtres- 19 Citat fra Lokale Pengeinstitutters hjemmeside: DF5E - kort link til samme: 32

33 sourcer, der alle indfanger væsentlige forskelle mellem institutionerne. På baggrund heraf identificerer vi tre særskilte positioner med forskellige conceptions of control: 1) de dominerende, 2) de dominerede, 3) de nicheorienterede. Inden vi kommer til beskrivelsen af rummets aktive variable, skal der knyttes nogle bemærkninger til vores arbejde med at konstruere rummet. Opgavens formål er at undersøge hvordan magtrelationerne på det finansielle felt er struktureret. Vi har foretaget et afgørende valg, ved hovedsageligt ikke at medtage indikatorer for økonomisk kapital til at spænde rummet ud. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at økonomisk størrelse er det ekstremt vigtigt for magtstrukturen. I arbejdet med at konstruere rummet af magtrelationer stod det hurtigt klart, at vi måtte fravælge økonomiske indikatorer, hvis vi også ønskede at undersøge andre forhold af betydning for magtrelationerne i rummet. Det skyldes, at de økonomiske forskelle mellem de 5-10 største institutioner og resten af feltet var for store. Med økonomi som aktive variable kunne vi derfor ikke fortolke rummets andre variable. I en sådan situation bør man ifølge Hjellbrekke og Korsnes overveje, om man kan sætte de dominerende variable ind supplementært (2009: 162). Det vil sige, som illustrative variable, der ikke medvirker til at spænde rummet ud. Fordelen ved det er, at de økonomiske variables placering i rummet kan udforskes, uden at rummet bliver skævvredet (Munk 2005: 4). Eneste undtagelse er variablen gæld til kreditinstitutioner, der fanger nogle egenskaber omkring risiko i forbindelse med udlån, som vi mente var vigtige for at spænde rummet ud. At undlade alle andre økonomiske variable fra den aktive model har imidlertid, som vi her skal vise, betydning for fortolkningen af rummet. Bag beslutningen om ikke at tage økonomi med i den aktive model ligger en antagelse om homologi mellem de forskellige ressourcer, som strukturer rummets magtrelationer. Dvs. en formodning om, at høj økonomisk kapital og høj social kapital er tæt forbundet, og derfor har den samme strukturerende effekt på rummet. Det kan bekræftes ved at se på de (supplementære) økonomiske variables placering, der viser homologien mellem positionerne i det konstruerede rum og institutionernes økonomiske kapital (se figur 9 senere i opgaven). Ved at inddrage andre sociale egenskaber, kan vi konstruere et rum, der ikke er identisk med et økonomisk rum, men som afspejler de samme positioner. De enkelte institutters placering i kortet kan dog være mere eller mindre forskudt. Det ses fx af Danske Bank og Nordeas placeringer i kortet (se figur 7). På alle økonomiske parametre er Danske Bank større end Nordea, hvorfor det er misvisende at Nordea placerer sig højere end Danske Bank. Havde vi således medtaget økonomi som aktive variable, ville de to institutioner bytte plads i kortet. Fordi der imidlertid er homologi mellem fx økonomisk kapital og social kapital, vil disse forskydninger dog kun ses mellem institutter, som også ville være tæt placeret på et øko- 33

34 nomisk kort. Det vil de fordi de på en lang række sociale egenskaber, udover økonomi, også ligner hinanden. Da det finansielle felt i Danmark ikke tidligere er forsøgt kortlagt gennem feltanalyse, er vi i vores konstruktion af rummet gået eksplorativt til værks. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at dimensionerne ikke er så rene, som vi kunne have ønsket os. Det har ikke været muligt at konstruere akser, der havde helt klare fortolkninger som rene kapitalformer. Det ses ud fra tabel 2 at vores temainddeling bidrager stort set lige meget på begge dimensioner. 34

35 Tabel 2: Kontributionsværdi for aktive variable i rummet Aktiv variabel Antal modaliteter Dim. 1 (51,3 %) Dim 2 (18,1 %) Institutionens organisering Antal filialer 5 12,4 15,1 Børsnoteret 2 5,1 2,3 Ejerskab 4 6,8 10,3 Jurist eller revisor i bestyrelsen 4 3,4 4,9 I alt 15 27,2 32,6 Institutionens sociale kapital Bestyrelsespost i topvirksomhed 2 6,3 0,5 Landmænd i bestyrelsen 3 2,2 5,5 Repræsentantskab 2 2,8 7,6 Tillidspost i brancheorganisation 2 3,8 9,5 Videnskabsfolk i bestyrelsen 2 6,1 2,2 VL-medlemskab 4 14,3 5,4 I alt 15 35,5 30,7 Institutionens strategi Afkastningsgrad Gæld til kreditinstitutioner 4 11,4 15,1 Ratingbureau 3 10,1 3,9 Udlån til landbrug 4 5,9 3 Udlån til finansiering 5 7,1 1,8 I alt 20 36,9 36,8 I alt % 100 % Som det fremgår af tabel 2 inddeler vi de aktive variable i tre temaer: 1) organisering, 2) social kapital og 3) strategi 20. Organisering udtrykker institutionernes formelle organisationsstruktur, og biddrager med henholdsvis 27,2 og 32,6 procent af inertien på de to første dimensioner. Her er medtaget 4 variable, hvor antal filialer bidrager mest. At have mange eller få filialer siger noget om hvilken type institution, der er tale om. Få filialer kan både være begrænset størrelse, eller udtryk for en særlig firmastrategi. I den sidste kategori falder fx SEB bank og Saxo Bank, der begge kun har 1 filial. Her er det i højere grad udtryk 20 35

36 for strategi end størrelse, da deres primære forretning er rådgivning og investering for en eksklusiv skare af kunder, hvilket vi vil vende tilbage til. Social kapital, målt på institutionsniveau, indeholder indikatorer på, hvor godt en virksomheds ledelse er integreret, og med hvem. Hvor mange VL-medlemmer man har siddende i organisationen fortæller noget om virksomhedens kontakt til andre elitenetværk, mens landmand i bestyrelsen og repræsentantskab udtrykker om ledelsen selv er en del af institutionens kundegrundlag. Institutionernes strategi beskriver udlånsvirksomhedernes måde at drive forretning på, på relativt kort plan. Eksempelvis deres udlånspraksis er udtryk for deres satsning på forskellige markedssegmenter. Det skal ramme en kortsigtet strategi for virksomhedens rolle i markedet relativt kortere end eksempelvis at udvide sit antal af filialer. Det er vores bredeste tema, hvoraf flere af variablene fra de andre kategorier godt kunne falde ind under. At have et repræsentantskab kan eksempelvis også være udtryk for en bestemt, relativt kortsigtet, strategi. Variablen gæld til andre kreditinstitutioner er den mest direkte økonomiske variabel, vi bruger, hvilket forklarer dens høje kontributionsbidrag til dimensionerne. Den fanger i hvor grad udlånsvirksomheden bygger sin drift på gæld til andre banker. Det har ikke været muligt at skabe rene akser, hvilket er forventeligt, da feltets logikker kan være svære at ramme rigtigt i første forsøg. Men det er muligt at tolke på dem, også selvom de kategorier, som vi har forsøgt os med gennem processen, ikke har været mulige at fortolke ud fra en enkelt akse. Ikke desto mindre er rummet muligt at fortolke, og det vil vi beskrive i det kommende afsnit. Kortet, der viser individskyen, er vedlagt på næste side, og kortet med modaliteterne for 1. og 2. aksen er vedlagt på siden efter. 36

37 Figur 7: Firmasky 1. & 2. Dimension 1.5 Nordea Bank Danske Bank Jyske Bank 1 Nykredit Realkredit Sydbank Saxo Bank FIH Erhvervsbank Realkredit Danmark BRFkredit 1. Dimension: Traditionel Moderne (51 %) Grønlandsbanken Skandinaviska Enskilda Banken (SEB) EIK Bank af 2010 Lægernes Pensionsbank LR Realkredit FS Bank EBH Bank Fjordbank Mors Skjern Bank Sparbank Totalkredit Danske Andelskassers Bank DLR Kredit Nørresundby Bank Lån og Spar Bank Arbejdernes Landsbank Vestjysk Bank Spar Nord Bank Sparekassen Farsø DiBa Bank Totalbanken Østjydsk Bank Sparekassen Alm. Max Djurslands Bank Brand Bank Faaborg Bank Sparekassen Lolland Ringkjøbing Landbobank 0.5 Aarhus Lokalbank Middelfart Sparekasse Frøs Herreds Sparekassen Sparekasse Himmerland Sparekassen Østjylland Sparekassen Sammenslutningen Sjælland Danske Andelskasser Sparekassen Vendsyssel Nordjyske Bank Sparekassen Hobro Sparekassen Kronjylland Den Jyske Sparekasse Sparekassen Thy Dimension: Specialiseret Generaliseret (18 %)

38 Figur 6 Modalitetssky: 1. & 2. Dimension 2 Antal_filialer3: Mere end 100 (n:4) Gaeld_til_finansinstitutioner3: VLmedlemmer: Over 5 Højest (n:9) (n:8) 1.5 Ratingbureau2: 2 eller flere bureauer (n:11) Videnskabsfolk_BS: Ja (n:9) Ejerskab: Dominerende ejerskab (n:6) 1 Ejerskab: Udenlandsk ejerskab (n:5) Medlemskab_topvirksomhed: Ja (n:14) Udlaan_finansiering: 15 25% (n:8) 1. Dimension: Traditionel Moderne (51 %) Antal_filialer3: Mindre end 2 (n:9) Afkastningsgrad: Højest (n:7) Antal_filialer3: 3 10 (n:9) Gaeld_til_finansinstitutioner3: Lavest (n:15) Repraesentantskab: Nej (n:19) Tillidspost_brancheorg2: Nej (n:26) Tillidspost_brancheorg2: Ja (n:19) Antal_filialer3: (n:5) Gaeld_til_finansinstitutioner3: Høj. (n:14) Landmaend_BS: 1 (n:11) Repraesentantskab: Ja (n:31) Afkastningsgrad: Lav (n:9) 0.5 VLmedlemmer: 1 (n:10) Ratingbureau2: Ingen (n:32) VLmedlemmer: Ingen (n:23) Udlaan_finansiering: Under 5% (n:13) Antal_filialer3: (n:21) 1 Børsnoteret: Nej (n:11) Udlaan_landbrug: Over 15% (n:7) Regnskabsfolk_BS: Jurist og revisor i bestyrelsen (n:5) Dimension: Specialiseret Generaliseret (18 %)

39 4.2 Tre positioner Med korrespondanceanalysen har vi identificeret tre positioner i rummet. De afspejler positionerne på de to første dimensioner i korrespondancekortet, der ses i figur 7. På figur 8 herunder er de 3 identificerede positioner illustreret: Figur 8: Rummet af magtrelationer Note: Figuren er blevet til på baggrund af korrespondancekortene der ses i figur 6 og 7 I rummets første kvadrant (se figur 7), er de dominerende institutioner. Her finder vi blandt andet Danske Bank, Sydbank og realkreditinstitutter Nykredit Realkredit og BRF Kredit. Vi fortolker også Nordea Bank, Realkredit Danmark og Totalkredit under denne position selv om de befinder sig i 2. kvadrant, fordi de ikke kan siges at være meget specialiserede. Gruppen af dominerende står i modsætning til rummets to andre positioner: Horisontalt befinder de sig længst fra de dominerede institutioner, men de adskiller sig også fra de nicheorienterede institutioner på denne dimension. Syd for origo finder vi de dominerede, der fordeler sig ud over både tredje og fjerde kvadrant. Af grunde der vil blive gjort klart gennem beskrivelsen af positionerne, fortolker vi DLR kredit, Lån & Spar Bank og Nørresundby bank til den gruppe, men ikke FS Bank 39

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

http://www.finansraadet.dk/tal--fakta/statistik-og-tal/pengeinstitutter,-filialer-og-ansatte.aspx 2.122.730 2.180.157 2.043.997 1.852.

http://www.finansraadet.dk/tal--fakta/statistik-og-tal/pengeinstitutter,-filialer-og-ansatte.aspx 2.122.730 2.180.157 2.043.997 1.852. Bilag 4 http://www.finansraadet.dk/tal--fakta/statistik-og-tal/pengeinstitutter,-filialer-og-ansatte.aspx Markedskoncentrations ratio 2010 2009 2008 2007 Summen af de seks største virksomheder 2.122.730

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010 ÅRSREGNSKAB 2009 Pressemøde 4. februar 2010 Peter Straarup Ordførende direktør Tonny Thierry Andersen Koncernøkonomidirektør Årets resultat 2009: Overskud trods den største realøkonomiske tilbagegang i

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik 81 Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Carina Moselund Jensen og Tania Al-Zagheer Sass, Statistisk Afdeling INDLEDNING Nationalbanken

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Flest SDO-baserede realkreditlån

Flest SDO-baserede realkreditlån NR. 7 SEPTEMBER 2010 Flest SDO-baserede realkreditlån Tre år efter SDO-loven trådte i kraft, er der nu flere SDO-baserede realkreditlån til danske boligejere end lån baseret på traditionelle realkreditobligationer,

Læs mere

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 EMNE: FINANSIEL STYRINGSPOLITIK FOR CTR, revideret 23-09-2014 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK Udarbejdet den 15. oktober 2010 Revideret

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Integration af SAS Business Intelligence i kundeorienteret internetportal

Integration af SAS Business Intelligence i kundeorienteret internetportal Integration af SAS Business Intelligence i kundeorienteret internetportal Dennis Andersen Product Manager Issuer Service SAS Forum, 30. maj 2008 Agenda Kort om VP og VP s Issuer Service forretning Hvad

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Banker presses på overskuddet

Banker presses på overskuddet N O T A T Banker presses på overskuddet 11. oktober 2012 Bankernes overskud er lavt i disse år både historisk set og når der sammenlignes med andre sektorer. Det viser nye tal fra Finanstilsynet samt en

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Revisor certificeringsordningen

Revisor certificeringsordningen Revisor certificeringsordningen Hvor mange revisorer skal vi sætte vores lid til fremover? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/14 1 Hovedkonklusioner Formålet med den nye revisor-certificeringsordning

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Adjunkt i samfundsvidenskab Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Navn Navnesen Workshop 9: Vil anerkendelse af økonomi som en del af socialrådgiveres faglige

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 2 MIDDELFART SPAREKASSE TREDOBLER RESULTATET Middelfart Sparekasse leverer et resultat før skat

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

12.3. Kreditgivning eller investering

12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering Det forhold, at udlån i lovens forstand skal forstås bredt, og at udlånsvirksomhed som ovenfor nævnt omfatter enhver form for

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Eksport af danske pensions-it-systemer

Eksport af danske pensions-it-systemer Dansk pension i internationalt perspektiv Eksport af danske pensions-it-systemer v/adm. direktør Birgitte Hass, FDC 26. februar 2013 26. februar 2013 Side 1 Danmarks pensionssystem er verdens bedste, men

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Even if their recruitment and formal training were more heterogeneous than they are, these men would still be of quite homogeneous social type.

Even if their recruitment and formal training were more heterogeneous than they are, these men would still be of quite homogeneous social type. Even if their recruitment and formal training were more heterogeneous than they are, these men would still be of quite homogeneous social type. For the most important set of facts about a circle of men

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Totalkredit og 68 pengeinstitutter

Samarbejdsaftale mellem Totalkredit og 68 pengeinstitutter 1 af 5 06-08-2012 15:10 Samarbejdsaftale mellem Totalkredit og 68 pengeinstitutter Jnr.: 2:8032-38/jec Rådsmødet den 17. juni 1998 1. Resumé Totalkredit Realkreditfond har anmeldt en standardsamarbejdsaftale,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Overblik Program 17. nov

Overblik Program 17. nov Overblik Program 17. nov Oplæg, diskussion og sketchnoting af artikler Pencils before pixels, Drawing as... og Learning as reflective conversation... Intro til markers Øvelser: Formundersøgelser & idegenerering

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

SIFI At være eller ikke være

SIFI At være eller ikke være SIFI At være eller ikke være Jesper Berg Finansanalytikerforeningen 17.4.2013 18-04-2013 1 Hvorfor - fra Rasmus Klump til Armageddon et skridt for langt 18-04-2013 2 Agenda Forskellen på bank og realkredit

Læs mere

Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!"

Veje til vækst Tag dit pæne tøj på! Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!" 21. november 2013 Per Tønsberg Frandsen Lidt om mig 1 Tag dit pæne tøj på 2 Tag dit pæne tøj på 3 Agenda Finansieringskilder Finansieringen Den rette finansiering

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Axcel Future DK 18. juni 2012 Forfattere: Partner, Martin Hvidt Thelle Economist, Martin Bo Hansen 2 Danmark befinder

Læs mere

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren 1 Kolofon Guide til bankrådgiveren, 2. udgave, juni 2014 ISBN 978-87-91887-60-4 Ophavsret: Finansrådet Publikationen kan hentes på Finansrådets

Læs mere

Markedsføring IV e-business

Markedsføring IV e-business Markedsføring IV e-business Målet for 5. lektionsgang Tilgang til udvikling: strategi & implementering Opbygning Fremtiden for EC Opgaven Dias 1 - Markedsføring IV - 5. Lektionsgang - Andy Skovby Hvorfor

Læs mere

Socialt arbejde vs. dilemmafyldt farvand men fyldt med muligheder

Socialt arbejde vs. dilemmafyldt farvand men fyldt med muligheder Socialt arbejde vs. selvstændige socialrådgivere dilemmafyldt farvand men fyldt med muligheder Program Introduktion Dilemmaforskning en praksis/teoretisk indføring (Etiske) dilemmaer i selvstændige socialrådgiveres

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Realkredit Danmarks aftaler med pengeinstitutter

Realkredit Danmarks aftaler med pengeinstitutter 1 af 7 18-06-2012 10:36 Realkredit Danmarks aftaler med pengeinstitutter J.nr. 2:8032-108, -135, -136, -137 og -139/LD Rådsmødet den 24. marts 1999 1. Resumé Realkredit Danmark har ved brev af 23. juni

Læs mere

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør DANMARKS NATIONALBANK Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør Fastkurspolitik og historik Fastkurspolitik siden 1982 Kroner per euro 9.0 8.5

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

VIRKSOMHEDSOBLIGATIONER - GODT MOD ALT? Ved partner Morten Krogsgaard

VIRKSOMHEDSOBLIGATIONER - GODT MOD ALT? Ved partner Morten Krogsgaard VIRKSOMHEDSOBLIGATIONER - GODT MOD ALT? Ved partner Morten Krogsgaard LIGE NU LIGE NU LIGE NU LIGE NU LIGE NU LIGE NU KREDITKLEMME? Kilde: Nykredit DET FINANSIELLE MARKED HVAD ER UDFORDRINGEN Penge Formidl.

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank 3. april 2009 TIF 4/0120-0401-0039 /JKM Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank Den 11. marts 2009 meddelte Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

MIRANOVA ANALYSE. Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Udgivet 11. december 2014

MIRANOVA ANALYSE. Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Udgivet 11. december 2014 MIRANOVA ANALYSE Udarbejdet af: Oliver West, porteføljemanager Rune Wagenitz Sørensen, adm. direktør Udgivet 11. december 2014 Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Strukturerede

Læs mere

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet?

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvad er business partnering? Den rolle Økonomi påtager sig for at understøtte forretningen, øge kvaliteten af beslutningsprocessen

Læs mere

Ejerskifte Finansier din kommende virksomhed

Ejerskifte Finansier din kommende virksomhed Ejerskifte Finansier din kommende virksomhed vfl.dk På de følgende sider bliver du guidet igennem: 1. Hvilken etableringsform er optimal for dig? 2. Hvad er den potentielle virksomhed værd? 3. Hvilke finansieringsløsninger

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Selskabsledelse i nødlidende banker. KRAKA Finanskommission. Onsdag den 7. maj 2014 Adm. direktør Henrik Bjerre-Nielsen

Selskabsledelse i nødlidende banker. KRAKA Finanskommission. Onsdag den 7. maj 2014 Adm. direktør Henrik Bjerre-Nielsen Selskabsledelse i nødlidende banker KRAKA Finanskommission Onsdag den 7. maj 2014 Adm. direktør Henrik Bjerre-Nielsen Dagsorden Finansiel Stabilitet A/S God selskabsledelse i banker Banksammenbrud Erstatningsansvar

Læs mere

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker Fremtidens Danmark Vores arbejde har sigte på at udvikle teknologier og services, der faciliterer en hverdag, hvor mennesker får gode muligheder for at bo, arbejde og leve - at mestre situationen og yde

Læs mere

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv NR. 2 FEBRUAR 2011 Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv Sædvanligvis har sælgere og købere et nogenlunde præcist billede af forholdene på boligmarkedet. Ejendomsmæglerne rammer

Læs mere

Den danske pengeinstitutsektor 2011 udgives af Niro Invest ApS, Dæmringsvej 21, DK-2900 Hellerup, tlf. +45 51 99 50 30, www.niroinvest.

Den danske pengeinstitutsektor 2011 udgives af Niro Invest ApS, Dæmringsvej 21, DK-2900 Hellerup, tlf. +45 51 99 50 30, www.niroinvest. 2 Den danske pengeinstitutsektor 2011 udgives af Niro Invest ApS, Dæmringsvej 21, DK-2900 Hellerup, tlf. +45 51 99 50 30, www.niroinvest.dk, e-mail: nicholas@niroinvest.dk. Nærværende rapport er baseret

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed.

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed. Finansudvalget FIU alm. del - 8 Bilag 6 Offentligt 24. november 2008 Eksp.nr. 579816 Redegørelse vedrørende Roskilde Bank Roskilde Bank A/S var landets 8. største bank (målt ved arbejdende kapital) med

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

CASE BRFkredit og realkreditmarkedet

CASE BRFkredit og realkreditmarkedet BRFkredit og realkreditmarkedet 25 2 15 1 5 2 4.kvt. 21 4.kvt. 22 4.kvt. 23 4.kvt. 24 4.kvt. 25 4.kvt. 26 4.kvt. Private udlejningsejendomme Ejerboliger og fritidshuse Figur 1. Udviklingen i markedsandele

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Begrebet finanskrise, i krise!

Begrebet finanskrise, i krise! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Begrebet finanskrise, i krise! Hvis et begreb kan være i krise, så må det være begrebet finanskrise Begrebet finanskrise, i krise!... 1 Krisebegrebet er altså for upræcist...

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere