Meritlæreruddannelsen - informationer om praktikken

Transkript

1 Meritlæreruddannelsen - informationer om praktikken Praktikfagets indhold og identitet Praktikkens indhold er områder, der vedrører lærerens opgaver og ansvar i forbindelse med planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning samt elevers sociale udvikling og lærerens samarbejde med forskellige parter. Områderne danner grundlag for samspillet med læreruddannelsens øvrige fag i forbindelse med forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktikken. De angiver således det indholdsmæssige grundlag for et professionsbaseret samspil mellem uddannelsens teori og praksis. I praktikken underviser den studerende i sine valgte undervisningsfag og varetager derudover de forskellige opgaver, en lærer i øvrigt løser. I praktikmodulerne er man som praktikant på skolen på fuld tid i lighed med skolens ansatte lærere. Fordringen vedr. omfanget af tilstedeværelse kan variere fra kommune til kommune. Med afsæt i praktikfagets tre centrale kompetenceområder, didaktik, klasseledelse og relationsarbejde, arbejder læreruddannelsens fag og moduler med praktikkens videns- og færdighedsmål. Den studerende skal i praktik i samtlige valgte undervisningsfag. Organisering Praktikken indgår i meritlæreruddannelsen i et omfang af 2 x 4 uger. Praktikperioderne fordeles således: Praktikperiode 1 Praktikpeiode 2 1. undervisningsfag 2. og evt. 3. undervisningsfag 4 uger 4 uger Under praktikken deltager praktikanten i et 1-dags seminar på Modulevaluering på praktikskolen med baggrund i bedømmelseskriterier, der tager afsæt i kompetencemålene for praktikken Under praktikken deltager praktikanten i et 1-dags seminar på Modulevaluering på praktikskolen med baggrund i bedømmelseskriterier, der tager afsæt i kompetencemålene for praktikniveau 3

2 Praktikprøve på Praktikken gennemføres så vidt muligt i grupper på 2 studerende ellers som en enkeltmandspraktik Praktikken gennemføres så vidt muligt i grupper på 2 studerende ellers som en enkeltmandspraktik 5 ECTS 5 ECTS Vær opmærksom på følgende: Ifølge retningslinjerne for den nye læreruddannelse (LU13) kan praktikken kun gennemføres på grundskoler, der er forhåndsgodkendte af Læreruddannelsen i Nørre Nissum. Der kan være tale om folkeskoler, fri- og efterskoler samt specialskoler. Den studerende tager selv kontakt til en mulig praktikskole og laver en aftale om et praktikforløb, der gennemføres i det samme tidsrum, hvor medstuderende på det aktuelle undervisningsfag på læreruddannelsen er i praktik nærmere bestemt i ugerne 1 4, Når der er indgået en aftale med en praktikskole, orienterer den studerende læreruddannelsens praktikleder om aftaleforholdet. Det er ikke tilladt at være i praktik på en skole, hvor man er ansat, er bestyrelsesmedlem eller har egne børn gående etc. Det vil være en god ide at have et pædagogisk gennemtænkt mål med sin praktik. Mange skoler er meget fleksible og kan imødekomme de ønsker om særlige forløb, emner eller elevgrupper, man måtte have.

3 Praktikkens tilrettelæggelse Praktikpladsen aftales i god tid, så praktikskolen kan nå at udarbejde et skema, der tager hensyn til den studerendes undervisningsfag og de ønsker, den studerende i øvrigt måtte have. En tidlig praktikaftale er også forudsætningen for, at man kan medtænke hele praktikforløbet i såvel førvejledningen som forberedelsen og eftervejledningen. På et indledende møde skal de gensidige forventninger til samarbejdet i praktikperioden afdækkes og drøftes. Indholdet og strukturen aftales og nedfældes på skrift. Praktiklæreren beskriver og forklarer klassens og fagets årsplan. De studerende kan derefter drøfte planlægningen og tilrettelæggelsen af praktikperiodens indhold med praktiklæreren og læreruddannelsens undervisere. Praktikkens parter samarbejder om tilrettelæggelse af praktikken under hensyn til lærerpraktikkens kompetencemål (findes gengivet sidst i dette informationsmateriale). Vejledning og forberedelse i tilknytning til praktikken aftales forud for de enkelte perioder. Strukturmodel for praktikkens forberedelse, gennemførelse og evaluering Faser Aktivitet Fokus Fase 1 Rammefaktorer Fase 2 Praktikforberedelse Fase 3 1. delperiode af praktikken Fase 4 Praktikseminar Fase 5 2. delperiode af praktikken Praktikgruppen mødes med praktikskolen Praktikgruppen er i dialog med undervisere fra undervisningsfaget og fra Lærerens grundfaglighed Praktikgruppen varetager praktikkens undervisningsopgaver og øvrige opgaver Praktikgruppen medbringer fokuspunkter fra praktikken til seminar på Læreruddannelsen i Nr. Nissum. Undervisere fra undervisningsfaget og fra Lærerens grundfaglighed giver feedback/vejledning på baggrund af de identificerede fokuspunkter Praktikgruppen varetager praktikkens undervisningsopgaver og øvrige opgaver Identificering og beskrivelse af rammefaktorer for planlægningen af praktikperiodens undervisningsopgaver (Fælles Mål, årsplan, periodeplan, etc.) Vejledning i forhold til faglige og didaktiske perspektiver på praktikgruppens undervisningsopgaver Praktikgruppens praktiklogbog og praktikblog som medier for løbende erfaringsopsamling og evaluering Vejledning og faglig dialog på baggrund af praktikgruppens udvælgelse af fokuspunkter. Fokuspunkterne kondenserer gruppens faglige og didaktiske udfordringer og problemstillinger fra 1. delperiode af praktikken Varetagelsen repræsenterer konsekvensen af praktikseminarets vejledning, refleksion og afledte planlægningskorrektiver

4 Fase 6 Formativ evaluering Fase 7 Summativ evaluering (NB: gennemføres kun i forbindelse med det 2. praktikmodul) Praktikskolens evaluering af praktikperiodemodulet Praktikprøven (NB: gennemføres kun i forbindelse med det 2. praktikmodul) Intern, formativ evaluering af de studerendes kompetenceudvikling i praktikken. Denne evaluering kan anvendes til indkredsning af mulige opmærksomhedsfelter i relation til praktikprøven, der er knyttet det praktikmodul 2 Kvalitativ evaluering af den studerendes kompetenceniveau i relation til modulets videns- og færdighedsmål. (NB: gennemføres kun i forbindelse med det 2. praktikmodul) Logbog og port folio Under praktikken forventes den studerende at føre en praktiklogbog. Som studerende skriver du evt. i stikord, hvad der time for time skete, hvad du foretog dig, hvilket stof I nåede igennem, hvad der evt. forstyrrede undervisningen, noget om reaktioner fra elever osv. Brug logbogen til at fastholde det, du/i synes er anderledes end forventet - det, du undrer dig over, og de spørgsmål du gerne vil have afklaret. Lav notater efter hver praktikdag. Logbogen er din egen, men brug den som afsæt for refleksioner og som udgangspunkt for fælles drøftelser i vejledningstimerne. De optegnelser og logbogsnotater, du løbende har gjort, kan samles i en praktik-port folio. I denne kan endvidere lægges anvendte materialer fra praktikken. Det være sig undervisningsplaner, forældrebreve, evalueringsresultater mv. Praktikblog Underviserne i undervisningsfagene på det første studieår kan sammen med holdet aftale at operere med en praktikblog, hvor studerende i løbet af praktikken udveksler erfaringer og diskuterer problemstillinger fra praksis. Praktikbloggens formål er at synliggøre og formidle forskellige indtryk fra praktikken, der kan skabe afsæt for nærmere undersøgelser og studier og dermed skabe øget indsigt. Praktikbloggen oprettes af lærerne i undervisningsfagene og udvikler sig løbende under praktikken, hvilket gør den til en dynamisk kommunikationsplatform, der udmærker sig ved at kunne indfange umiddelbart opståede situationer. Praktikbloggen skal endvidere demonstrere, at den studerende kan: - fastholde sine refleksioner over praktikken i skriftlig form - anvende teoretisk viden i analyse og vurdering af de lærerfaglige problemstillinger, der opleves i praktikken - formidle umiddelbare praktikoplevelser gennem diskussioner med medstuderende - bl.a. gennem inddragelse af teori - analysere, argumentere og drage konklusioner på baggrund af indsamlet empiri

5 - anvende fagdidaktisk, psykologisk og pædagogisk viden til identifikation, beskrivelse og analyse af en lærerfaglig problemstilling - anvende korrekt faglig terminologi Praktikbloggens form og organisering Undervisningsfaget formulerer i et rammepapir de nærmere retningslinjer for deltagelse i praktikbloggen. Forud for praktikken inddeles de studerende i grupper, som hver får ansvaret for at indkredse og formulere en central lærerfaglig problemstilling, der kan gøres til genstand for diskussion på bloggen. De studerende diskuterer det konkrete problemfelt på bloggen under praktikken med fokus på at søge forskellige vinkler - både teoretiske og praktiske. De studerende påtager sig forskellige roller i forhold til blogaktiviteterne. Rollerne aftales inden praktikken og skifter undervejs. Dette organisationsprincip kan gennemføres uanset, at studerende i en bloggruppe ofte vil repræsentere flere forskellige praktikskoler. Via kommunikationen på bloggen opøves den studerende i at koble erfaringer fra praktikken med studiegruppens lærerfaglige problemstillinger, uddannelsens faglige emner og praktikfagets kompetencemål. På den måde gøres indtrykkene fra praktikken til studieområder på læreruddannelsen. Praktikbloggen skal demonstrere, at den studerende kan: - fastholde sine refleksioner over praktikken i skriftlig form - anvende teoretisk viden i analyse og vurdering af de lærerfaglige problemstillinger, der rejses gennem diskussioner med medstuderende omkring aktuelle praktikoplevelser - analysere, argumentere og drage konklusioner på baggrund af indsamlet empiri - anvende korrekt faglig terminologi Rammepapiret tydeliggør kriterier for evaluering og godkendelse af den enkelte studerendes deltagelse i praktikbloggen. Vejledning på praktikskolen I vejledningstimerne drøftes begrundelserne for planlægning, stofudvælgelse og tilrettelæggelse af undervisningen. Den undervisning, der er gennemført, evalueres ud fra de samme begrundelser. Vejledningstimerne afholdes af praktiklærer og praktikgruppe sammen. Det er ikke hensigten, at disse timer skal bruges til forberedelse af den kommende undervisning! Vejledning er ikke et forhold mellem en ekspert og en elev, men derimod et samarbejdsforhold mellem ligeværdige parter, hvor både studerende og praktiklærer kan bidrage med noget. Bl.a. foreslås det, at vejlederen er opmærksom på at bruge ord, som den studerende kan genkende fra sin hverdag, og at vejlederen giver den vejledte lov og ro til selv at beskrive sine tanker både mundtligt og evt. ved at tegne eller på anden måde være kreativ. Når vejlederen og den studerende har kortlagt problemerne, skal de i fællesskab finde frem til nogle løsninger.

6 Målet med vejledning er på sigt at gøre praktikanten bedre i stand til at tage ansvar for sine egne beslutninger. Vejledningens faser Det vil være oplagt at bruge vejledningstiden til en vurdering af f.eks. tværfaglig undervisning i forhold til andre former for undervisning; iagttagelse og vurdering af elevers udvikling, kompetencer, baggrund mv.; pædagogiske teoriers indflydelse på undervisningen og identificerbare almen didaktiske perspektiver, ligesom det generelt er vigtigt at vejlede med henblik på at understøtte lærerpersonens udvikling. Vejledningen af den studerende tager sit udgangspunkt i den studerendes forudsætninger og erfaringer. Vejledningen skal udfordre og støtte den studerendes overvejelser over egen praksis og praksisforståelse og tilskynde den studerende til at være spørgende og diskuterende i denne proces. Vejledningens centrale opgave er at støtte den studerende i at drage konsekvenser af egne erfaringer og i at kunne omsætte konsekvenser af disse i handling. Vejledning bør være en struktureret samtale med praktiklæreren og bør gennemføres på grundlag af et skriftligt oplæg fra den studerende. Bedømmelse af praktik Den studerendes præstationer skal efter gennemførelsen af hvert af de to praktikforløb vurderes af praktikskolen. Praktikskolen bedømmer, om den studerende ud fra sit faglige og pædagogiske niveau er egnet til at undervise elever jf. nedenstående bedømmelseskriterier, der har afsæt i praktikkens kompetencemål. Den studerende orienteres undervejs i praktikforløbet om praktikskolens vurdering, men afslutningsvis evalueres den studerendes praktik ud fra en helhedsvurdering med bestået eller ikke bestået. Dette angives på bedømmelsesskemaet, der findes på hjemmesiden Praktik.via.dk Praktikskolen sikrer, at den studerende får en kopi af bedømmelsesskemaet og sikrer endvidere, at modtager en kopi af dette skema. Hvis en studerende vurderes ikke bestået, skal bedømmelsesskemaet suppleres af en skriftlig redegørelse. Redegørelsen sendes sammen med bedømmelsesskemaet til Læreruddannelsen. Praktikskolen sikrer, at den studerende får en kopi af den skriftlige redegørelse. Studerende, der får bedømmelsen Ikke bestået, skal tilbydes en ny praktikperiode jf. prøvebestemmelserne. Det kan ske på en anden skole, hvis den studerende ønsker det. I forlængelse af evalueringen af det 2. praktikforløb afholdes endvidere en praktikprøve på Læreruddannelsen i Nørre Nissum. De to praktikforløb skal bestås, for at den studerende kan indstille sig til prøven i praktik.

7 Evaluering af meritlæreruddannelsens 1. praktikforløb: Kompetenceområde Vurderingskriterier Meritlæreruddannelsens praktik Skal i samarbejde med praktiklærer og medstuderende kunne forberede og gennemføre kortere undervisningsforløb Didaktik Skal kunne redegøre for tegn på elevernes udbytte af undervisningen i forhold til de formulerede mål Skal kunne observere, analysere og vurdere praksissituationer og elevadfærd med henblik på udvikling af undervisningen Skal kunne kommunikere med eleverne om trivsel og læring Klasseledelse Skal kunne skabe kontakt til eleverne og kunne drøfte egen og andres undervisning med kolleger Skal kunne kommunikere med forældre om undervisningen og skolens formål og opgaver Relationsarbejde Skal kunne lede elevernes deltagelse i undervisningen

8 Skal kunne indtage voksenrolle i forhold til eleverne og kunne formidle klare budskaber om forventninger og krav Evaluering af meritlæreruddannelsens 2. praktikforløb: Kompetenceområde Vurderingskriterier Skal i samarbejde med kolleger kunne planlægge, gennemføre og evaluere længevarende undervisningsforløb under hensyntagen til elev- og årsplaner Skal kunne evaluere elevers læringsudbytte og undervisningens effekt Didaktik Skal kunne begrunde sin undervisning i forskellige fora, fx i form af kommunikation til elever og forældre forud for praktikken Skal kunne udvikle egen praksis og andres praksis på et empirisk grundlag Klasseledelse Skal selvstændigt kunne arbejde med udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Skal kunne lede inklusionsprocesser i samarbejde med eleverne

9 Skal kunne støtte den enkelte elevs aktive deltagelse i undervisningen og klassens sociale liv Relationsarbejde Skal kunne kommunikere med forældre om elevernes skolegang Kompetencemålsprøven i praktik Meritlæreruddannelsens praktik afsluttes efter gennemførelsen af de to praktikforløb med en mundtlig kompetencemålsprøve, der bedømmes af en praktiklærer, en underviser udpeget af læreruddannelsen samt en ekstern censor. Prøven tager afsæt i en praktikopgave med et omfang på maksimalt 5 normalsider, der sammen med medbragt materiale* (eller som praktisk demonstration i form af eksempelvis et videoklip fra praktikken) illustrerer den studerendes arbejde med udvalgte videns- og færdighedsmål inden for praktikkens kompetencemål på niveau 3. Det medbragte materiale er alene grundlag for prøven og indgår ikke i bedømmelsen. Praktikopgaven derimod indgår i bedømmelsen. Prøven bedømmes med en karakter efter 7- trins skalaen. Medbragt materiale være forløbsplaner, elevplaner, forældrebreve mv. Ved praktikprøven demonstrerer den studerende sin praktiske og teoretiske indsigt og viden samt refleksioner i forhold til kompetencemålene på praktikniveau 3. I bedømmelsen indgår en vurdering af, i hvilken grad de tre kravniveauer, der overordnet gælder for læreruddannelsens prøver; beskrivelse, analyse og vurdering (jf. bekendtgørelsens 21) er opfyldt. Praktikprøven afholdes på Læreruddannelsen i Nørre Nissum og har en varighed på 30 minutter for en individuel prøve (særlig tidsplan gælder, hvis prøven afvikles som en gruppeprøve, ligesom praktikopgavens omfang stiger efter gruppens størrelse). Det er en forudsætning for indstilling til prøven i praktik, at selve praktikforløbet er gennemført og godkendt.

10 Kompetence-, videns- og færdighedsmål for praktikniveau 3 Kompetenceområder Kompetencemål Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning. Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. planlægge, gennemføre og evaluere længerevarende undervisningsforløb under hensyntagen til elevog årsplaner i samarbejde med medstuderende og skolens øvrige ressourcepersoner, evaluere elevers læringsudbytte og undervisningens effekt og organisations-, undervisnings-, og samarbejdsformer metoder til formativ og summativ evaluering og udvikle egen og andres praksis på et empirisk grundlag, observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder. Klasseledelse Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale læringsmiljø. Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab. lede inklusionsprocesser i samarbejde med eleverne. læringsmiljø, inklusion, konflikthåndtering og mobning.

11 Kompetenceområder Kompetencemål Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om Relationsarbejde Relationsarbejde omhandler kontakt og relationer til elever, kolleger, forældre og skolens ressourcepersoner. Den studerende kan varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning samt elevernes læring og trivsel i skolen. støtte den enkelte elevs aktive deltagelse i undervisningen og klassens sociale liv og kommunikere med forældre om elevernes skolegang. anerkendende kommunikation, ligeværdigt samarbejde, inklusionsprocesser og processer, der fremmer godt skolehjemsamarbejde og samarbejdsformer ved forældremøder og forældresamtaler og kontaktgrupper. Såvel praktikskolen som den studerende skal være opmærksom på følgende formalia: 1. Praktikpladsen Den studerende indgår så tidligt som muligt en forhåndsaftale om en praktikplads med en grundskole, der er kvalitetsgodkendt til at modtage praktikanter fra den nye læreruddannelse (LU13). En fortegnelse over praktikskoler, som Læreruddannelsen i Nr. Nissum har indgået partnerskabsaftale med findes praktikwebstedet: Når aftalen om praktikpladsen er endelig og godkendt af praktikkontoret i Nr. Nissum, udarbejder den studerende et forventningsbrev om praktikken til praktikskolen. Forventningsbrevet placerer den studerende på den digitale praktikportal, hvor de aktuelle praktikskoler kan hente det. 2. Børneattesten og samtykkeerklæring til børneattesten kan hentes digitalt via: - samtykkeerklæringen udfyldes og afleveres på praktikskolen i forbindelse med det første møde med skolens praktikkoordinator. 3. Bedømmelsesblanketten findes på praktikhjemmesiden Praktik.via.dk

12 Umiddelbart efter endt praktik sender praktikskolen den udfyldte bedømmelsesblanket til Læreruddannelsen i Nr. Nissum. Endvidere modtager den studerende fra praktikskolen en kopi af blanketten! 4. Prøvetilmelding Den studerende foretager elektronisk prøvetilmelding på eksamenswebstedet på Studienet. (Det nærmere tidspunkt for prøvetilmeldingen oplyses i løbet af efterårssemesteret 2017). Studerende skal bl.a. afklare: hvordan og hvornår, du/i møder praktikskolen og praktiklærerne første gang? hvordan og hvornår, du/i kommer i dialog med skolen om dennes uddannelsesplan for praktik? hvordan og hvornår, du/i kommer med i planlægningen af praktikken? hvordan og hvornår, du/i mødes med klassens forældre? hvordan og hvornår, du/i kan få lejlighed til at gøre observationer af den eksisterende undervisningsparksis? hvordan og hvornår, du/i finder materialer? hvilke forventninger, der er til din/jeres indsats? hvilke forventninger, du/i har til praktikskolen? hvordan vejledningen og øvrige møder skal foregå? Til skolen: 1. Skolen afsøger mulighederne for at kunne tilbyde et skema til de studerende således, at undervisningsfag og forskellige lærerrelevante aktiviteter kan tilgodeses. 2. Skolen aftaler i god tid møde mellem studerende og lærere omkring skolens uddannelsesplan for praktik, årsplaner, inddragelse, forventninger til vejledning osv. 3. Skolen bedes vurdere, hvornår og hvordan forældre orienteres om praktikforholdet - og klarlægge, hvordan de studerende inddrages i forældresamarbejdet. 4. udbetaler praktikvederlaget halvårligt til kommunerne, som herefter varetager den videre udbetaling til praktikskolerne. Den enkelte praktikskole modtager besked fra, når praktikvederlaget er tilgået den aktuelle kommune. Tavshedspligt Den studerende står i praktikperioden under skoleledelsens tjenstlige og pædagogiske myndighed og er omfattet af de regler, der gælder for skolens ansatte. Den studerende er i lighed med skolens lærere underlagt tavshedspligt m.h.t. personlige forhold, man måtte få kendskab til i forbindelse med undervisningen og samværet med børnene i skolen.

13 Mødepligt Der gælder de samme regler for den studerende som for de ansatte lærere på skolen. Sygdomsfravær skal straks meddeles til såvel skolens leder som praktiklæreren og involverede studiekammerater. Mødepligt betyder, at alle praktikuger skal gennemføres - uanset årsagen til et fravær - evt. på et senere tidspunkt. Praktikperioden kan kun godkendes, såfremt mødepligten er opfyldt. Mødepligt gælder også til vejledning og diverse møder, som praktikskolen indkalder til. I løbet af læreruddannelsen skal i alt 18 praktikuger være gennemført og godkendt. Praktikrådet På hver studieårgang vælger de studerende repræsentanter til praktikrådet, der er et forum for drøftelser af overordnede forhold vedr. praktikken. Praktikrådet består foruden repræsentanter for de studerende også af praktikkoordinatorer fra vore primære praktikkommuner, undervisere fra læreruddannelsen og praktiklederen. Praktikrådet afgiver udtalelse til praktikteamet og studieledelsen. Studievejledning Hvis man af den ene eller anden grund oplever at have personlige problemer, der gør det svært at overskue uddannelsen, er man velkommen til at kontakte en vore studievejledere; Bente Moesgaard BMO@VIA.DK eller Hilmar Laursen hil@via.dk Studievejlederne har tavshedspligt. Studievejledning/psykolog Man er også velkommen til at kontakte studenterrådgivningen. Studenterrådgivningen har tavshedspligt. Hvis du vil lave en aftale, så ring på eller skriv til psykolog Poul Anker Møller pam@via.dk Praktikledelse Som studerende er man altid velkomne til at kontakte praktikleder Henrik Bavnhøj med spørgsmål om både praktiske og personlige problemer i forbindelse med praktikken. Skriv en mail heba@via.dk, ring på eller kom på kontoret, som findes på 1. sal i studieadministrationen.