Vejledning til folkeskolens prøver i valgfaget madkundskab 8-9. klasse.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til folkeskolens prøver i valgfaget madkundskab 8-9. klasse."

Transkript

1 Vejledning til folkeskolens prøver i valgfaget madkundskab 8-9. klasse. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2018

2 Indhold Formål med vejledningen... 3 Prøvegrundlag... 3 Censor... 4 Prøveform og prøveforløb... 5 Før prøven - trin for trin... 5 Tilmelding til prøven... 5 Undervisningsbeskrivelse... 5 Eksempel på en undervisningsbeskrivelse... 6 Prøveoplæg... 8 Eksempler på prøveoplæg... 8 Gruppedannelse Tidsplan og praktiske forhold Eksempel på tidsplan Info til eleverne Selve prøven Planlægningsfasen Udførelsesfasen Fremlæggelse og samtale Hjælpemidler Brugen af internettet Bedømmelse Prøve på særlige vilkår og fritagelse Bilag Bekendtgørelse

3 Formål med vejledningen Formålet med denne vejledning er at forklare og uddybe de krav, der stilles i prøvebekendtgørelsen i faget, således at skolens ledelse og faglærer kan få svar på de prøverelaterede spørgsmål, der måtte være i forbindelse med forberedelse og afholdelse af folkeskolens prøver. Vejledningen tydeliggør den sammenhæng, der er mellem prøvebekendtgørelsen og folkeskolens formål, fagformål, kompetencemål, færdigheds og vidensmål i Fælles Mål og den vejledende læseplan for faget, således at skolens ledelse og faglærer kan få svar på evt. prøverelaterede spørgsmål. Kravene i faget madkundskab, som de er beskrevet Fælles Mål og prøvebekendtgørelsen, danner grundlaget for tilrettelæggelsen af prøven i madkundskab. Ifølge folkeskolelovens 18, stk. 3, skal undervisningens indhold fastlægges således, at kravene ved prøverne i de enkelte fag kan opfyldes. Eleverne skal inden prøven orienteres om prøvekravene og vurderingskriterierne og om, hvordan prøvernes enkelte dele vil foregå. Læseplan: Fælles mål: 7 skarpe til læreren: Karakterbekendtgørelsen: Prøvegrundlag Folkeskoleloven giver mulighed for at tilbyde valgfaget madkundskab fra 7. klasse. Valgfaget er et 2 årigt prøvefag. Prøven i madkundskab er valgfri og kan gennemføres ved afslutningen af 8. eller 9. klassetrin. Prøven i madkundskab skal afspejle elevernes udbytte af undervisningen i valgfaget madkundskab Prøven tilrettelægges med henblik på at dokumentere graden af målopfyldelse i forhold til Fælles Mål. Indstilling til prøve træffes af den enkelte elev i samråd med forældrene. Eleverne skal have fulgt undervisningen i to år eller i et sådant omfang, at kravene ved prøverne kan opfyldes. Det er skolens leder, der afgør, om kravene til prøven kan opfyldes. Skolen foretager indstillingen til prøven for de elever, der ønsker at aflægge prøve til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Undervisningen i valgfaget madkundskab skal bygge på fagets formål, kompetencemål, færdigheds- og vidensmål samt den vedtagne læseplan. I henhold til vejledningen i Fælles Mål skal 3

4 undervisningen bygge på det obligatoriske forløb, men eleverne skal arbejde med mere komplekse og omfattende opgaver inden for de fire kompetenceområder: 1. Mad og sundhed 2. Fødevarebevidsthed 3. Madlavning 4. Måltid og madkultur Fagets indhold vil ofte, i højere grad end i det obligatoriske forløb, være relateret til aktuelle emner og problemstillinger. Der arbejdes praktisk og teoretisk, og eleverne skal inddrages i planlægningen af undervisningen, der tager udgangspunkt i fagets indhold og perspektiveres i forhold til elevernes levevilkår og erfaringer med mad og måltider. Den eller de lærere, der er ansvarlig for undervisningen, er eksaminator(er) ved prøven. Det er et krav, at eleverne bliver gjort bekendt med de praktiske og proceduremæssige forhold vedrørende prøven, blandt andet prøvetidspunkter, frist for tilmelding og betingelser for at deltage. Endvidere skal skolens leder sørge for, at eleverne er bekendt med regler om udeblivelse fra prøven, anvendelse af hjælpemidler, konsekvenser af at komme for sent samt klageprocedure og klagefrister. Prøven er offentlig. Skolens leder kan fravige denne bestemmelse, hvis der foreligger særlige omstændigheder, herunder hensynet til den enkelte elev. Det er således vigtigt, at eleverne under prøven har optimale muligheder for at løse opgaven. Censor Der henvises til prøvebekendtgørelsens 51. Prøveopgaverne samt en kopi af undervisningsbeskrivelsen skal sendes til censor, så materialet er vedkommende i hænde senest 14 kalenderdage, før eleven/gruppen trækker prøveopgaver, og planlægningsfasen starter. Et medfølgende brev med blandt andet dato for både planlægningen og den praktiske udførelse samt kontaktoplysninger på læreren er nyttigt for censor, som skal tage kontakt til læreren for en drøftelse om prøvens gennemførelse. På den måde afklares eventuelle tvivlsspørgsmål inden prøvens start. Denne drøftelse er meget værdifuld. Det vil blandt andet være naturligt, at læreren yderligere orienterer om opgavernes sammenhæng med undervisningsbeskrivelsen og den daglige undervisning. I den forbindelse vil det også være naturligt at uddybe indholdet i forhold til slutmålene for faget. Det vil desuden være vigtigt at få afklaret selve gennemførelsen af prøven, antallet af elever pr. prøvegang, køkkenets udstyr, niveauet for oprydning ved aflevering af opgave m.m. Desuden afklares det, om opgaverne dækker det opgivne stof, om de stillede krav i forbindelse med opgavernes sværhedsgrad er nogenlunde ens, og om der er lokale krav i forbindelse med indkøbsliste osv. 4

5 Prøveform og prøveforløb Prøven er praktisk/mundtlig. Prøven er opdelt i tre dele 1. Planlægningsfase på to timer (individuelt/grupper) Eleverne trækker et prøveoplæg, som består af en opgave og eventuelle bilag. Dette sker inden for de sidste 5 hverdage, før det praktiske arbejde udføres. Til udførelsen af opgaven får eleverne: 1 time á 60 minutter til planlægning, hvor kun de elever, der skal aflægge prøve, og læreren er til stede. 2. Udførelsesfase på cirka to timer (individuelt/grupper) Udførelsesfasen er på 2 timer á 60 minutter, hvor censor og lærer er til stede, og hvor eleverne udfører det praktiske arbejde. Denne del foregår enten individuelt eller i grupper. 3. Fremlæggelse og samtale ca. 6-8 minutter pr. elev (individuelt/grupper) Denne del foregår enten i grupper eller individuelt og i umiddelbar forlængelse af udførelsesfasen. Der gives bedømmelse af elevernes præstationer. Der gives individuelle karakterer. Censor er både til stede ved udførelsesfasen, hvor eleverne udfører det planlagte praktiske arbejde, og ved den efterfølgende fremlæggelse og samtale. Eleverne har enten mulighed for at arbejde individuelt eller i grupper af to til tre elever. Det er elevernes eget valg, om de ønsker at arbejde individuelt eller i grupper Eleverne prøves i at: a) tilrettelægge det praktiske arbejde, så det afspejler faglig indsigt og overblik, herunder kritisk begrundelse af madvalg, madlavning og måltider i relation til sundhed, trivsel og bæredygtighed, b) planlægge og tilberede varieret, indbydende og velsmagende mad. Dette inkluderer refleksion over miljø og ressourcer, forståelse for værdier bundet til madkulturer samt konsekvenserne af madforbrug og madspild. c) håndtere hygiejneprincipper ved tilberedning og opbevaring af fødevarer d) sætte smagserfaringer i relation til fødevarers tilberedningsformer, krydring og servering. På baggrund af en helhedsvurdering af eleven gives der en individuel karakter. Før prøven - trin for trin Tilmelding til prøven Skolen meddeler Undervisningsministeriet, hvilke hold/elever der ønsker at aflægge prøve. Undervisningsbeskrivelse Læreren forbereder prøven og udarbejder en undervisningsbeskrivelse, som udleveres til eleverne (jf. afsnittet om undervisningsbeskrivelse). 5

6 Undervisningsbeskrivelsen danner forbindelse mellem undervisning og prøve. Undervisningsbeskrivelsen danner udgangspunkt for indholdet i prøveoplæggene, som udarbejdes af læreren, og som er ukendt for eleverne. Undervisningsbeskrivelsen omfatter desuden oplysninger om undervisningen inden for hvert af de fire kompetenceområder: 1. Mad og sundhed 2. Fødevarebevidsthed 3. Madlavning 4. Måltid og madkultur Der anføres oplysninger om organisationsform. Herunder beskrives det, hvordan undervisningen har været organiseret, og hvilke arbejdsformer der har været brugt, fx hvordan planlægningsopgaverne i den daglige undervisning har været gennemført, og hvordan det praktiske arbejde har været udført (grupper eller individuelt). Desuden kan man her tilkendegive graden af elevmedindflydelse på valg af indhold, tema/emne samt arbejds- og undervisningsformer. Undervisningsbeskrivelsen skal for censor være overskuelig og nem at læse i forhold til, hvordan der er arbejdet med de fire kompetenceområder, samt hvilken litteratur, der er opgivet. En fyldestgørende undervisningsbeskrivelse er også med til at give eleverne et overblik, både over deres undervisningsforløb og det faglige stof, der er opgivet til prøven. Dette kan være en hjælp ved udarbejdelsen af planlægningsfasen, udførelsesfasen og den efterfølgende samtale. Det kan være hensigtsmæssigt, at lade årsplanen og den deraf planlagte og gennemførte undervisning danne grundlag for undervisningsbeskrivelsen. Beskrivelsen kan opbygges ud fra, hvilke kompetenceområder og færdigheds-vidensmål, der har dannet grundlag for forløbene, og hvordan disse er blevet evalueret. For at sikre, at eleverne får et solidt udgangspunkt med hensyn til prøven, kan det tilstræbes, at udarbejdelsen af undervisningsbeskrivelsen finder sted løbende efter hvert afsluttet undervisningsforløb. I undervisningsbeskrivelsen eller på et medfølgende ark til censor, noteres oplysninger om klasse/hold, antal elever til prøven samt både dato for planlægning og dato for udførelse af det planlagte praktiske arbejde, hvor censor er til stede. Undervisningsbeskrivelsen sendes til censor senest 14 dage før prøveafholdelsen. Eksempel på en undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse for madkundskab valgfag: Skole: (navn på skole) Andersen skole Klasse: (navn på klasse) 9.A Lærer: (navn på lærer) Anders Andersen Forløb: (en overskrift på forløbet) Kompetenceområder: Kompetencemål: 6 Tomaternes lange vej til din pizza Fødevarebevidsthed Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til kvalitet, smag og bære-

7 dygtighed Fælles mål: Bæredygtighed og miljø (Fase 1) Eleven kan analysere fødevaregruppers vej fra jord til bord og tilbage til jord. Eleven har viden om fødevaregruppers bæredygtighed. Bæredygtighed og miljø (fase 2) Eleven kan vurdere miljømæssige konsekvenser af madhåndtering. Læringsmål: Eleverne kan redegøre for forskellige processer i en fødevares varekæde. Eleverne kan forklare, hvilke problemer (i forhold til bæredygtighed og socialt ansvar) der er forbundet med produktionen af dåsetomater. Eleverne kan uddybende forklare, hvordan bæredygtighed også handler om globale sociale og økonomiske forhold og ikke alene handler om miljø. Eleven har viden om madhåndterings betydning for et bæredygtigt miljø. Forløbsbeskrivelser: I undervisningsforløbet indgår følgende undervisningsaktiviteter: Teoretiske læreroplæg: Introduktion til globale varekæder, bæredygtighed og social ansvarlighed i madproduktion, krænkelser af menneske- og arbejdstagerrettigheder i fødevareproduktionen samt basale certificeringer. Fremstilling af fælles mindmap om bæredygtighedsbegrebet. Hjemmeopgave: Indkøb og analyse af produkter og aflæsning af fødevaremærkninger. Gruppearbejde, research af elevernes eget globale forbrug og udarbejdelse af planche til elevernes fagmappe (evt. digitalt). Dette sker på baggrund af artikler og tekster fra Elevmaterialet samt det interaktive læringsunivers på Tilberedning af retter med dåsetomater samt indtagelse heraf. Analyse af, hvad bæredygtighed og social ansvarlighed i madproduktion betyder for eleverne som forbrugere. Analysen baseres på en fælles diskussion, hvor eleverne selv formulerer, hvad bæredygtighed og social ansvarlighed i madproduktion betyder for dem. Dette sker med udgangspunkt i artikler og tekster fra Elevmaterialet, der hører med forløbet. Arbejdsformen veksler mellem: Klassesamtale, diskussion og brainstorm. Individuel opgaveløsning og hjemmeopgave. Gruppearbejde i køkkenet og analyse af verden uden for skolen. Lærerens teoretiske oplæg skal indeholde elementer af fælles diskussion, hvor der gives plads til elevernes refleksion, som samtidig medfører, at eleverne selv analyserer sig frem til pointerne. Ved de individuelle opgaver og under gruppearbejdet i køkkenet fungerer læreren som vejleder. Formålet med forløbet er, at eleverne gennem refleksion tager stilling til, og får forståelse for, begreberne bæredygtighed og social ansvarlighed. Derfor er det vigtigt, at eleverne perspektiverer forløbet i forhold til eget madforbrug. Evaluering: Tekster/links: Lærerens underskrift: Skolelederens underskrift: 7

8 Prøveoplæg Inden for de sidste 5 dage før det praktiske arbejde skal udføres, trækker eleverne et prøveoplæg, som består af en opgave og evt. bilag. Prøveoplæggene skal udformes af faglæreren. Prøveoplæg skal være ukendt for eleven og må derfor kun anvendes to gange i løbet af prøven. Det gælder også, hvis prøven gennemføres over to eller flere dage. Den enkelte elev skal have mindst fire prøveoplæg at vælge imellem ved trækningen. Dette gælder også for den sidste elev ved prøven. Undervisningsbeskrivelsen danner udgangspunkt for indholdet i prøveoplæggene, som alsidigt skal dække det opgivne stof og udformes, så alle fire kompetenceområder inddrages, herunder både praktiske og teoretiske elementer. Prøveoplæggene skal formuleres med et præcist ordvalg og i et så klart og entydigt sprog, at eleverne ved præcis, hvad der menes, hvad der forventes, og hvad de vil blive vurderet på. For ikke at give eleverne ulige betingelser skal læreren endvidere tilstræbe, at de enkelte prøveoplæg til samme hold elever indeholder nogenlunde samme grad af såvel bundne krav som mulighed for frie valg. Prøveoplæggene skal kunne benyttes af alle elever, uanset om der arbejdes individuelt eller i grupper. Endelig må læreren sikre sig, at hver enkelt opgave lægger op til, at eleverne får mulighed for at vise deres faglige indsigt og færdigheder alt efter, hvilket faglige niveau, de befinder sig på. Det er således vigtigt, at hvert enkelt prøveoplæg udformes, så den svage elev har mulighed for at løse det, samtidig med at der er udfordring nok til den dygtige elev. I prøveoplæggene skal der være balance mellem bundne krav og frie valg. Hvis opgaverne er for styrende på grund af for mange bundne krav, får den enkelte elev ikke samme mulighed for at vise kreativitet og selvstændighed eller at arbejde ud over det almindelige niveau. Prøveoplæggene sendes sammen med undervisningsbeskrivelse, tidsplan og praktiske forhold og skal være censor i hænde senest 14 dage før prøveafholdelsen. Eksempler på prøveoplæg Hvert prøveoplæg indledes med følgende tekst: Du/I har en time til at planlægge opgaven, finde opskrifter til emnet, skrive indkøbsseddel samt lave en plan over arbejdsgangen for cirka to timers udførelsesfase. Skriv dine/jeres valgte retter, indkøbsliste og arbejdsplan på de vedhæftede sider og skriv navn på, før de afleveres. Eksempel 1 Mad og sundhed 8

9 9 Den praktiske del af prøven: Du skal tilberede et sundt måltid med fokus på mange forskellige typer af grøntsager fortrinsvis i sæson. Du kan inddrage fisk og/eller kød, og der kan også være plads til en dessert. Du skal vise forskellige koge og stegeteknikker under hensyntagen til sundhed og livskvalitet. Tænk på, at ressourcer også har betydning for sundhed. Den mundtligt teoretiske del af prøven: Du skal redegøre for, hvorfor du har valgt netop disse grøntsager ud fra sundhed, smag, nydelse, bæredygtighed og madkultur. Du skal forklare, hvorfor du har valgt at tilberede grøntsagerne netop på denne måde. Eksempel 2 Fødevarebevidsthed Den praktiske del af prøven: Du skal vise dine færdigheder og din viden i forhold til fisk. Du skal tilberede to forskellige typer af frisk bæredygtig fisk og vise, at du kan arbejde med hele fisk. Som tilbehør vælger du et alsidigt udvalg af andre fødevarer og gerne også en dessert. Den mundtligt teoretiske del af prøven: Du skal redegøre for fiskens produktionsforhold og de problemer, der kan knytte sig til bestemte fiskeprodukter. Du skal sammenligne hel frisk fisk med fisk, der er mere eller mindre forarbejdet (du kan inddrage eksempler) ud fra det brede kvalitetsbegreb. Eksempel 3 Madlavning Den praktiske del af prøven: Du skal vise ægs mange madfunktionelle egenskaber både forskellige grundmetoder og i forskellige retter, hvor der blandt andet indgår frugt og grønt. Du skal blandt andet vise en emulsion og en pisket dej. Den mundtligt teoretiske del af prøven: Du skal med tegninger og ord forklare, hvad der sker, når æg opvarmes, piskes og bruges som emulgator. Du kan sætte det i relation til de retter, du har lavet, og som du yderligere kan redegøre for. Du skal også redegøre for, hvordan du har tilsmagt retterne. Eksempel 4 Måltider og madkulturer Den praktiske del af prøven: Du skal tilberede elementer fra en udvalgt madkultur. Det kan være den italienske, den tyrkiske, den marokkanske eller en helt anden madkultur.

10 Du skal kun vælge én kultur og bruge dens sædvanlige måde at komponere et måltid på som ramme for de retter, du kan nå at tilberede. Resten må du enten fortælle om (eventuelt med billeder) eller medbringe hjemmefra. Den mundtligt teoretiske del af prøven: Du skal redegøre for, hvordan din udvalgte madkultur bygger et måltid op og sammenligne den med en typisk dansk måltidskomposition. Du skal relatere brugen af teknikker, fødevarer og anretningsmåder til noget kendetegnende ved den pågældende kultur, som fx klima, historie, religion, tradition, handel, påvirkninger eller andre relevante emner. Gruppedannelse Eleverne kan enten vælge at gå op til prøve individuelt eller i grupper. Hvis eleverne vælger at gå op i grupper, dannes der grupper på 2-3 elever. Det er lærerens ansvar at sørge for gode rammer omkring gruppedannelsesprocessen. Det kan være en fordel at opfordre eleverne til at danne grupper ud fra forskellige kompetencer, således at gruppens medlemmer tager hensyn til og udnytter hinandens styrker, og at de samtidig støtter hinanden. Tidsplan og praktiske forhold Læreren udarbejder en tidsplan for prøveafholdelsen, således at der er afsat tid både til udførelsen på de ca. to timer samt fremlæggelse og samtale (6-8 min. pr. elev). Ligeledes skal der afsættes tid til vurdering. Når tidsplanen udarbejdes, kan det være en fordel at aftale med censor, hvornår prøverne skal gå i gang. Det anføres, hvilke elever der går op til den praktiske prøve individuelt, og hvilke der går op gruppevis. Læreren tilrettelægger, hvor og hvordan de praktiske og mundtlige dele af prøven skal foregå. Eksempel på tidsplan Elever/grupper Planlægningsfasen Udførelsesfasen Fremlæggelse/samtale, samt votering Prøveoplæg/tema Marianne, Maria, Sofie 7/6 Kl /6 Kl /6 Kl Det sunde måltid med fokus på årstidens grøntsager Emil Søren Abdul 7/6 Kl /6 Kl /6 Kl Måltider fra andre kulturer Charlotte 7/6 Kl /6 Kl /6 Kl Ægs madfunktionelle egenskaber 10

11 Info til eleverne Eleverne skal inden prøven orienteres om prøvekrave, vurderingskriterier og prøvens forløb. Det er vigtigt, at eleverne er klar over, at prøven udgør en helhed, som består af både planlægningsfasen, udførelsen af det praktiske arbejde samt fremlæggelse og samtale. Hvis en elev begynder på prøven og fx gennemfører planlægningen, men ikke udfører det praktiske arbejde, vil eleven have påbegyndt prøven og skal på denne baggrund have sit arbejde bedømt. Eleverne skal have en kopi af undervisningsbeskrivelsen samt en tidsplan, når den er klar. I forbindelse med gennemgangen af prøvens form og indhold er det vigtigt at minde eleverne om, at de til prøven skal medbringe planlægningssedlen, og at de gerne må medbringe egne noter både til den praktiske og den mundtlige prøve. Noterne kan med fordel være i stikordsform for at undgå, at eleverne blot læser teksten op. Vi anbefaler, at det er eleverne, der påbegynder den mundtlige del, således at de tager initiativet og dermed er med til at styre samtalen i den ønskede retning. Den mundtlige del af prøven er en reflekterende samtale, og eleverne skal derfor være forberedt på en dialog mellem lærer/censor og eleverne. Selve prøven Planlægningsfasen Der er afsat to timer til udførelse af planlægningen, som skal finde sted inden for de sidste fem hverdage, før det praktiske arbejde skal udføres. Prøveoplæggene fordeles ved lodtrækning blandt eleverne. Ved lodtrækningen er læreren til stede sammen med skolens leder eller dennes stedfortræder. Det er skolelederens afgørelse, om der skal være tilsyn ud over læreren ved selve planlægningen. Eleverne skal kunne sidde uforstyrret og planlægge det praktiske arbejde og have uhindret adgang til fx internettet, kogebøger/pjecer, pc og andre relevante materialer. Læreren sørger for, at der er papir, eventuelt fortrykte planlægningssedler og skriveredskaber til rådighed for hver enkelt elev. Eleven/gruppen skal planlægge det praktiske arbejde, så prøvetiden i udførelsesfasen på to timer overholdes. Selvom det ikke direkte nævnes i elevernes prøveoplæg skal de på deres planlægningsseddel medregne tid til løbende oprydning under deres praktiske arbejde. Der bør ikke vente eleverne et større og længerevarende oprydningsarbejde, når prøven er overstået. Elevernes planlægningsseddel Planlægningen af det praktiske arbejde betyder, at eleven/gruppen ud fra lærerens prøveoplæg skal beslutte, hvordan opgaven skal løses og ud fra dette udarbejde deres planlægningsseddel. Planlægningssedlen, som afleveres til læreren, skal indeholde: - hvilke retter/eksperimenter og andet praktisk arbejde gruppen/eleven har valgt at lave - hvilke opskrifter der tages udgangspunkt i, så læreren eller eleverne eventuelt kan tage en kopi, der kan bruges i udførelsesfasen 11

12 Arbejdsgangen 12 - hvordan arbejdsgangen er i forhold til opgaveløsningen - en udførlig indkøbsliste, der skal være dækkende for opgavens løsning, og som udfærdiges i forhold til det, eleverne er vant til fra den daglige undervisning - hvordan maden skal fremstilles og anrettes Den enkelte elev/gruppe planlægger og beskriver en arbejdsgang, som meget kort og i stikordsform angiver, i hvilken rækkefølge de forskellige retter/arbejder skal udføres. Det er vigtigt at gøre eleverne opmærksomme på, at arbejdsgangen ikke skal være specificeret minut for minut. Planlægningstiden skal prioriteres, så eleverne i første omgang satser på at beslutte en fornuftig løsning i forhold til den stillede opgave og deres eget faglige niveau. Det noteres, hvilke opgaver de vil begynde med, og hvordan rækkefølgen i øvrigt i store træk skal være. Det har vist sig, at en alt for udførlig og minutiøs arbejdsgang kan virke forvirrende på eleverne, og at de måske alligevel ikke kan følge den til punkt og prikke. Der skal være mulighed for, at eleverne undervejs kan tage situationen op til vurdering og enten regulere eller ændre, så arbejdet lettere kan gennemføres. Og endelig udarbejder de en indkøbsliste. Indkøbslisten Listen skal udfærdiges som en indkøbsliste med angivelse af de varer og de mængdeangivelser, der er nødvendige at købe ind, for at det planlagte kan udføres. Listen skal altså ikke være en direkte afskrift af de valgte opskrifters ingrediensliste. I madkundskabslokalet findes der sædvanligvis et mindre lager af almindelige kolonialvarer, frostvarer, konserves m.m. Det bør den enkelte elev være bekendt med fra den daglige undervisning, hvor det at planlægge et forløb og udfærdige en indkøbsliste indgår i undervisningen. Dette bør altså ikke være noget, som eleverne skal lære i forbindelse med selve prøven. Efter planlægningsfasen Læreren indsamler elevernes planlægningssedler, der er udarbejdet på baggrund af prøveoplægget, og som indeholder valg af retter, opskrifter, arbejdsgang og indkøbsliste. Kopi af prøveoplægget og planlægningssedlen, herunder de valgte opskrifter m.m., skal udleveres til eleverne, så de har mulighed for at forberede både prøvens praktiske og teoretiske del. Lærerens opgave er dernæst at gennemgå indkøbslisterne, sørge for, at varerne bliver indkøbt, og at alt er klart til den praktiske udførelse af opgaven. Hvis læreren ved den efterfølgende gennemgang af indkøbssedlerne bliver opmærksom på, at en elev/gruppe har glemt at notere noget, som er nødvendigt for opgavens løsning, skal læreren sørge for, at det bliver indkøbt. Læreren skriver en notits om dette til censor, og der tages højde for dette ved vurderingen. Ligeledes griber læreren ind og ændrer, hvis en mængdeangivelse fx er forkert i forhold til den opgave, der skal løses. Desuden er det en god idé at udforme tre identiske mapper med kopier af hver enkelt elevs eller gruppes prøveoplæg og planlægningsseddel, som indeholder valgte retter, opskrifter, arbejdsgang og indkøbsliste. Én til eleven, én til læreren og én til censor. Mapperne skal ligge klar, når udførelsesfasen starter. Når planlægningssedlen er udarbejdet og godkendt af læreren, påbegynder eleverne den

13 praktiske udarbejdelse, træning af udførelsesfasen og forberedelsen af den mundtlige del. Læreren udarbejder eventuelt i samarbejde med skolens leder en plan for, hvornår grupperne kan træne på skolen, så de har mulighed for vejledning i det planlagte tidsrum. Det er skolelederens ansvar at skabe de bedste rammer for eleverne, så de kan træne inden for de bedst mulige rammer. Skolen stiller, i det omfang det er muligt, de nødvendige remedier til rådighed for eleverne. Udførelsesfasen Udførelsesfasen finder sted inden for den mundtlige prøvetermin. I løbet af udførelsesfasen skal eleven/gruppen udføre det planlagte praktiske arbejde, som er skitseret på planlægningssedlen. Til udførelse af det praktiske arbejde er der afsat cirka to timer á 60 minutter, og her er både censor og lærer til stede. Der bør ikke vente eleverne et større og længerevarende oprydningsarbejde, når prøven er overstået. Dette skal være klaret undervejs. Det er en naturlig del af prøven at kunne holde orden og rydde op efterhånden, også selvom det ikke udtrykkeligt nævnes i prøveopgaven. Det er vigtigt, at eleven/gruppen er opmærksom på, at det planlagte arbejde skal kunne færdiggøres inden for de cirka to timer. Det vil være afgørende for eleverne, at de har fri rådighed over den fornødne arbejdsplads og fri mulighed for at bruge køkkenets redskaber, tekniske hjælpemidler og eventuelt pc uden at skulle vente. Mens eleverne arbejder, taler lærer og censor både med grupperne og de enkelte elever om de faglige begreber, metoder, overvejelser og konklusioner, som prøveoplægget har givet anledning til. Der afsluttes med en uddybende samtale. Fremlæggelse og samtale Den efterfølgende fremlæggelse og samtale kan enten foregå i grupper eller individuelt. Selvom man i den praktiske del, har været op som en gruppe, kan man godt vælge at fremlægge og samtale alene (6-8 min. pr. elev). I disse tilfælde, skal de øvrige medlemmer af gruppen forlade lokalet. Vælger gruppen at fremlægge samlet, skal eksaminator og censor sikre, at alle gruppens medlemmer tilgodeses tidsmæssigt, og at alle får mulighed for at kunne præstere i forhold til prøvekravene. Inden selve prøvedagen er det vigtigt at gennemtænke, hvordan den praktiske prøve kan kombineres med fremlæggelsen. Et eksempel på, hvorledes gruppefremlæggelse og samtale kan udføres i praksis: - Gruppen har produceret maden i den praktiske del. - De har dækket bord, hvor både elever, censor og eksaminator har fået en plads. - Retterne bliver præsenteret og prøvesmagt af alle. - Eleverne begrunder deres valg af opskrift/råvarer/tilberedning/sammensætning/ smag/anretning etc. 13

14 Eksaminator og censor spørger nysgerrigt ind til andre relevante detaljer, som fx kostråd, vitaminer og mineraler, bæredygtighed, alternative råvarer, teknikker, hygiejne, sæson etc. Når gruppen er færdigeksamineret, og der er givet individuelle karakter, går lærer og censor til den næste gruppe og prøvesmager maden. Herefter eksamineres denne gruppes elever enten som samlet gruppe eller enkeltvis. Gør man det på denne måde, vil lærer og censor have elevernes produkter i frisk erindring som oplæg til samtalen. Da eleverne har gjort sig umage, er det også rimeligt, at de får præsenteret maden, medens den er nogenlunde varm. Men de må gerne vide, at såvel eksaminator som censor under alle omstændigheder vil være i stand til at vurdere maden. Prøveformen sætter en naturlig begrænsning for, hvor mange grupper, der kan gå op på samme tidspunkt. Dagshold større end 4 grupper anbefales ikke. Prøverne bør holdes inden for tidsrummet fra klokken 8.00 til cirka eller svarende hertil. Derfor kan det ved store hold forekomme, at prøven strækker sig over flere dage. Hjælpemidler Under hele prøveforløbet må eleverne benytte hjælpemidler. Dette omfatter eksempelvis: egne noter/optagelser fagbøger/kogebøger internettet opskrifter/pjecer digitalt udstyr Endvidere må eleverne benytte de redskaber, der findes i madkundskabslokalet. Eleverne skal i den daglige undervisning opnå fortrolighed med de hjælpemidler og redskaber, som anvendes i undervisningen, så de kan anvende dem til prøven. Brugen af internettet Eleverne kan frit bruge internettet i deres forberedelsesperiode frem mod prøven. Eleverne der ønsker, at tilgå nettet under prøven skal i planlægningsfasen beslutte, hvad de vil tilgå på internettet. Der må under prøven ikke søges ny viden på internettet Inden for de godkendte rammer er det er vigtigt, at læreren drøfter med eleverne, hvilke hjælpemidler de er fortrolige med og vil kunne have brug for og glæde af ved den mundtlige prøve. Bedømmelse Formålet med prøven er at dokumentere, i hvilken grad eleven opfylder de mål og krav, der er fastsat for faget. Der prøves i elevernes kompetencer i henhold til Fælles Mål. 14

15 Karakteren gives på grundlag af en helhedsvurdering af elevens planlægning og udførelse af en praktisk opgave med efterfølgende fremlæggelse og samtale om opgavens løsning. I bedømmelsen vil der blive lagt vægt på hele forløbet, både forberedelsesfasen og den praktiske fase, hvor censor medvirker. I forhold til vurderingen af opgavens løsning vil der blive lagt vægt på, hvordan eleven har arbejdet undervejs, om håndteringen af fødevarer er foregået hygiejnisk korrekt og selve slutproduktets resultat. Det drejer sig om, hvorvidt maden er velsmagende og tilberedt på en hensigtsmæssig måde, om den smagsmæssigt er afstemt med krydderier, og om den bliver serveret på en indbydende måde. Karakteristik af den fremragende præstation (12) Præstationen er fremragende, når eleven arbejder koncentreret og systematisk, individuelt eller i gruppe, med udførelsen af den stillede opgave elevens arbejde er præget af sikkerhed i arbejdsgangen, i behandlingen af råvarerne og i den videre forarbejdning i processen principperne for god køkken- og personlig hygiejne overholdes undervejs der i processen indgår forskellige teknikker og metoder, som passer godt til valget af råvarer det færdige produkt falder fint i tråd med den stillede opgave maden er indbydende anrettet, velsmagende og ernæringsmæssigt anbefalelsesværdig eleven disponerer tiden fornuftigt eleven i den efterfølgende samtale begrunder de trufne valg både i planlægningsfasen og i det praktiske arbejde eleven viser et godt kendskab til måltiders betydning for sundhed, værdier, kulturer og levevilkår Karakteristik af den gode præstation (7) Præstationen er god, når eleven arbejder målrettet, individuelt eller i gruppe, med udførelsen af den stillede opgave eleven viser et godt kendskab til arbejdsgangen i et køkken forarbejdning og behandling af råvarerne foregår hensigtsmæssigt principper for køkken- og personlig hygiejne i det store og hele overholdes det færdige produkt er et godt løsningsforslag til den stillede opgave maden er fornuftigt anrettet, smags- og ernæringsmæssigt, dog med en del mangler elevens disposition af tiden ikke er optimal der i processen indgår forskellige teknikker og metoder, som stort set passer godt til valget af råvarerne eleven i den efterfølgende samtale kan redegøre for de trufne valg i løsningsforslaget eleven viser et vist kendskab til mad og måltiders betydning for sundhed, værdier, kulturer og levevilkår Karakteristik af den tilstrækkelige præstation (2) Præstationen er tilstrækkelig, når arbejdsgangen, forarbejdningen og behandlingen af råvarerne er præget af usikkerhed og tidsmæssig ineffektivitet principper for køkken- og personlig hygiejne overholdes, men der optræder mange mangler 15

16 det færdige produkt ikke forekommer varieret, men er det minimale løsningsforslag til den stillede opgave madens anretning er mindre inspirerende og smagsoplevelserne begrænsede madens ernæringsmæssige værdi er tilstrækkelig, men ikke god eleven i den efterfølgende samtale viser et begrænset kendskab til kostens sammensætning eleven har et begrænset kendskab til mad og måltiders betydning for sundhed, værdier, kulturer og levevilkår Prøve på særlige vilkår og fritagelse I henhold til prøvebekendtgørelsens 28 skal skolens leder tilbyde særlige prøvevilkår til elever med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder, når dette er nødvendigt for at ligestille disse elever med andre i prøvesituationen. I prøvemappen på ministeriets hjemmeside - afsnittet: Prøve på særlige vilkår findes en vejledning, som beskriver vilkår og muligheder for at tilrettelægge prøve på særlige vilkår i de enkelte fag. På hjemmesiden kan du også læse mere om afprøvning af de forskellige opgavetyper, som eleverne vil møde til de skriftlige prøver, samt se film om afprøvning af it-hjælpemidler. Tosprogede elever og elever, der er ankommet sent i skoleforløbet kan medbringe ordbøger fra eget sprog til dansk eller fra dansk til eget sprog eventuelt via et tredje sprog, uden at dette betragtes som en særlig tilrettelæggelse af prøven. Bilag Bekendtgørelse Frivilligt prøvefag (valgfag) 19. Madkundskab 16

Vejledning til prøven i valgfaget madkundskab

Vejledning til prøven i valgfaget madkundskab Vejledning til prøven i valgfaget madkundskab Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014 Indhold 3 Forord 4 Indledning 4 Generelt 5 Prøveform og -forløb 6 Undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Vejledning til prøven i valgfaget hjemkundskab

Vejledning til prøven i valgfaget hjemkundskab Vejledning til prøven i valgfaget hjemkundskab Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test April 2014 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven 6 Generelt 7 Prøveform

Læs mere

Vejledning til forsøgsprøven i Metal og motorværksted, tilbudsfag i 10.klasse

Vejledning til forsøgsprøven i Metal og motorværksted, tilbudsfag i 10.klasse Vejledning til forsøgsprøven i Metal og motorværksted, tilbudsfag i 10.klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test august 2016 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Generelt...

Læs mere

Vejledning til folkeskolens prøver i faget forsøgsprøven i valgfaget billedkunst. Skoleåret

Vejledning til folkeskolens prøver i faget forsøgsprøven i valgfaget billedkunst. Skoleåret Vejledning til folkeskolens prøver i faget forsøgsprøven i valgfaget billedkunst Skoleåret 2017-18 1 2 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2017 Indhold Formål med vejledningen... 4 Prøvegrundlag...

Læs mere

Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design

Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014 Side 2 af 13 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven

Læs mere

Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget musik. Skoleåret 2015-16

Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget musik. Skoleåret 2015-16 Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget musik Skoleåret 2015-16 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Februar 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Generelt... 4 Prøveform og -forløb... 5 Undervisningsbeskrivelsen...

Læs mere

Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget medier. Skoleåret

Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget medier. Skoleåret Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget medier Skoleåret 2015-16 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Februar 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Generelt... 4 Prøveform og -forløb... 5 Undervisningsbeskrivelsen...

Læs mere

Vejledning til forsøgsprøven i Iværksætter, valgfag i 10.klasse. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test august 2016

Vejledning til forsøgsprøven i Iværksætter, valgfag i 10.klasse. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test august 2016 Vejledning til forsøgsprøven i Iværksætter, valgfag i 10.klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test august 2016 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Generelt... 4 Prøveform

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet

Læs mere

Vejledning til prøven i valgfaget sløjd

Vejledning til prøven i valgfaget sløjd Vejledning til prøven i valgfaget sløjd Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test April 2014 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven 6 Prøvens form 7 Undervisningsbeskrivelsen

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning. Hjemkundskab. maj-juni 2009

Prøver Evaluering Undervisning. Hjemkundskab. maj-juni 2009 Af fagkonsulent Bo Ditlev Pedersen Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold INDLEDNING...3 PRØVEOPLÆGGENE...4 UNDERVISNINGSBESKRIVELSERNE...4

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Februar 2014 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser... 5 Prøveoplæg... 5 Eksempler på prøveoplæg... 6 Prøven... 7

Læs mere

Vejledning til prøven i Sundhed og sociale forhold, tilbudsfag i 10.klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test

Vejledning til prøven i Sundhed og sociale forhold, tilbudsfag i 10.klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test Vejledning til prøven i Sundhed og sociale forhold, tilbudsfag i 10.klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test Indhold 1 Forord 2 Indledning 3 Generelt 4 Prøveform

Læs mere

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 21 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014 Side 2 af 21 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere

Vejledning til prøven i valgfaget håndarbejde

Vejledning til prøven i valgfaget håndarbejde Vejledning til prøven i valgfaget håndarbejde Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test April 2014 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven 6 Prøvens form 7 Undervisningsbeskrivelsen

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012

Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Brønshøj Skole 1 Indhold Indledning... 3 Generelt... 3 Undervisningen der danner baggrund for prøven... 3 Det naturfagligt praktiske arbejde... 4 Opgivelseslister...

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Rengøringsteknikker og Serviceassistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Rengøringsteknikker og Serviceassistentuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Rengøringsteknikker og Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis som eleverne

Læs mere

I alt 321 elever var til mundtlig prøve. Gennemsnitskarakteren var 6,96.

I alt 321 elever var til mundtlig prøve. Gennemsnitskarakteren var 6,96. Den mundtlige prøve Ved prøveterminen 2009 blev engelsk udtrukket som mundtligt prøvefag på 8 skoler. Herudover har elever fra yderligere 10 skoler valgt at gå til den mundtlige prøve i engelsk. I alt

Læs mere

Prøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus)

Prøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus) Prøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus) Formål Formålet med prøven er at dokumentere, i hvilken grad eksaminanden opfylder de mål og krav, der er fastsat for uddannelsen og dens

Læs mere

Hierarki. Folkeskoleloven Bekendtgørelse om folkeskolens prøver

Hierarki. Folkeskoleloven Bekendtgørelse om folkeskolens prøver Folkeskolens prøver Hierarki Ansvar for prøverne Prøvebekendtgørelsens opbygning Folkeskolens prøver Hvilke prøver? Hvem retter? Afholder ikke prøver Bestå-krav Elektroniske beviser Prøvemappens opbygning

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2012 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning Indholdsfortegnelse Indledning...3 De formelle

Læs mere

Prøvevejledning til den afsluttende prøve

Prøvevejledning til den afsluttende prøve Prøvevejledning til den afsluttende prøve Den pædagogiske assistentuddannelse Formål At give mulighed for at vurdere og dokumentere elevens opnåede erhvervsfaglige kompetencer som fremgår af uddannelsens

Læs mere

Folkeskolens afsluttende prøver. Folkeskolens afgangsprøve. 1. Dansk

Folkeskolens afsluttende prøver. Folkeskolens afgangsprøve. 1. Dansk Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 125 Offentligt Bilag 2 Folkeskolens afsluttende prøver Folkeskolens afgangsprøve 1. Dansk 1.1. Prøven er skriftlig og mundtlig. 1.2. Den skriftlige

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter Marts 2016 1 Indholdsfortegnelse BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN 3 BESTEMMELSER

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab Formål med undervisning i hjemkundskab: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle

Læs mere

Bilag til lokal undervisningsplan. Social- og sundhedshjælper. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for. uddannelsen. Gældende fra Januar 2017

Bilag til lokal undervisningsplan. Social- og sundhedshjælper. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for. uddannelsen. Gældende fra Januar 2017 Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for Social- og sundhedshjælper uddannelsen Gældende fra Januar 2017 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I

Læs mere

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt?

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Læringsforløbet handler om hygiejne med omdrejningspunktet at hente og gemme sæsonens råvarer i naturen. Eleverne skal lære, at de også kan

Læs mere

Prøvevejledning for afsluttende prøve på Grundforløb 2 Det uddannelsesspecifikke fag: Sosu- faglighed

Prøvevejledning for afsluttende prøve på Grundforløb 2 Det uddannelsesspecifikke fag: Sosu- faglighed Prøvevejledning for afsluttende prøve på Grundforløb 2 Det uddannelsesspecifikke fag: Sosu- faglighed Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis

Læs mere

Prøven i faget idræt

Prøven i faget idræt Prøven i faget idræt http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf14/okt/141001%20proevevejl edning%20idraet%20september%202014.pdf 1 Den aktuelle situation Prøve i idræt (Hurra!) fra juni 2015 Prøven

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser

Læs mere

Prøvebestemmelser Obligatorisk prøve i farmakologi og medicinhåndtering Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Sosu-Aarhus

Prøvebestemmelser Obligatorisk prøve i farmakologi og medicinhåndtering Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Sosu-Aarhus Prøvebestemmelser Obligatorisk prøve i farmakologi og medicinhåndtering Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Sosu-Aarhus Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen August 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Prøvevejledning til afsluttende prøve

Prøvevejledning til afsluttende prøve Prøvevejledning til afsluttende prøve Social og sundhedsassistentuddannelsen Formål At give mulighed for at vurdere og dokumentere elevens opnåede erhvervsfaglige kompetencer som fremgår af uddannelsens

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger, som er knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Prøvevejledning for afsluttende prøve på Grundforløb 2 rettet mod SSH og SSA

Prøvevejledning for afsluttende prøve på Grundforløb 2 rettet mod SSH og SSA Prøvevejledning for afsluttende prøve på Grundforløb 2 rettet mod SSH og SSA Det uddannelsesspecifikke fag Maj 2017 Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen er reguleret af: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser

Læs mere

Eleven stiller sig en opgave inden for uddannelsens overordnede område. Temaet kan ligge såvel inden for normalområdet som inden for specialområdet:

Eleven stiller sig en opgave inden for uddannelsens overordnede område. Temaet kan ligge såvel inden for normalområdet som inden for specialområdet: Prøve Afsluttende PAU Den afsluttende prøve Uddannelsen afsluttes med en individuel mundtlig prøve. Eleven udarbejder alene eller i samarbejde med andre elever et projekt, som danner grundlag for eksaminationen

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014 Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE

Læs mere

7 skarpe til sproglæreren om prøverne i engelsk, tysk og fransk 9. og 10. klasse

7 skarpe til sproglæreren om prøverne i engelsk, tysk og fransk 9. og 10. klasse 7 skarpe til sproglæreren om prøverne i engelsk, tysk og fransk 9. og 10. klasse Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod de afsluttende prøver i engelsk, tysk og

Læs mere

Afsluttende prøve på Grundforløb 2 Det uddannelsesspecifikke fag: Sosu- faglighed

Afsluttende prøve på Grundforløb 2 Det uddannelsesspecifikke fag: Sosu- faglighed Afsluttende prøve på Grundforløb 2 Det uddannelsesspecifikke fag: Sosu- faglighed Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010 af 22/09/2014

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøver - orientering til elever og forældre

Folkeskolens afgangsprøver - orientering til elever og forældre K Ø B E N H A V N S K O M M N E Børne og ngdomsforvaltningen 14. maj 200 G R Ø N D A L S V Æ N G E T S S K O L E RØRSANGERVEJ 29-2400 KØBENHAVN NV Kontortid: Mandag - fredag kl. 7:30-15:00 Telefon: 38349350

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS

VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING Læremidlet Kødsovs 7 opskrifter med er udarbejdet til folkeskolens obligatoriske undervisning i madkundskab

Læs mere

Kompetencemål for Madkundskab

Kompetencemål for Madkundskab Kompetencemål for Madkundskab Madkundskab er både et praktisk og et teoretisk fag, der kombinerer faglig og videnskabelig fordybelse med kreativt og innovativt arbejde, håndværksmæssigt arbejde, æstetiske

Læs mere

skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk

skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk folkeskolen.dk marts 2011 7 skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod de afsluttende prøver i dansk i 9.

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for Nov. 2017 1 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 3 BESTEMMELSER FOR PRØVER... 3

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse gældende fra september 2013 1 Indholdsfortegnelse Indhold BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I

Læs mere

Prøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælper uddannelsen

Prøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælper uddannelsen Prøvebestemmelser Fagprøve Social- og Sundhedshjælper uddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen Januar 2017 1 Regler for fagprøve på social- og sundhedshjælper uddannelsen. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve SSA (trin 2) August 2016

Ramme for afsluttende prøve SSA (trin 2) August 2016 Ramme for afsluttende prøve SSA (trin 2) August 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 367 af 19/04/2016 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 370 af 15/03/2016 bekendtgørelse

Læs mere

Foreløbig orientering af eleverne i forbindelse med Folkeskolens prøver skoleåret 2014/2015

Foreløbig orientering af eleverne i forbindelse med Folkeskolens prøver skoleåret 2014/2015 Foreløbig orientering af eleverne i forbindelse med Folkeskolens prøver skoleåret 2014/2015 Elever i 9. klasse skal aflægge 5 bundne prøver og 2 prøver til udtræk. Se nedenfor, hvilke prøver der er bundne

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Juni 2016

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Juni 2016 Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Juni 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 367 af 19/04/2016 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 270 af 15/03/2016 bekendtgørelse

Læs mere

Prøvevejledning Pædagogisk Assistent Uddannelsen Afsluttende tværfaglig prøve August 2016

Prøvevejledning Pædagogisk Assistent Uddannelsen Afsluttende tværfaglig prøve August 2016 Prøvevejledning Pædagogisk Assistent Uddannelsen Afsluttende tværfaglig prøve August 2016 Lovgrundlag Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Undervisningsministeriet bekendtgørelse

Læs mere

Prøve i idræt. - hvordan??

Prøve i idræt. - hvordan?? Prøve i idræt - hvordan?? Hvad går prøven ud på? Eleverne skal prøves i deres idrætslige kompetencer i en gruppeprøve, som er til udtræk i den naturvidenskabelige fagpulje Eleverne skal selv sammensætte

Læs mere

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne Tilberedning af enkle måltider. Æg. Periode Mål Eleverne skal: Uge 33

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Januar 2016

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Januar 2016 Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Januar 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1642 af 15/12/2015 bekendtgørelse

Læs mere

Orientering til elever og forældre om folkeskolens afsluttende prøve

Orientering til elever og forældre om folkeskolens afsluttende prøve Holbergskolen 2011/2012 Orientering til elever og forældre om folkeskolens afsluttende prøve Udtrukne fag Holbergskolen 2011/2012: Biologi og Kristendom Regler om aflevering af opgaver, projekter, dispositioner

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og sundhedshjælper

Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og sundhedshjælper Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og sundhedshjælper De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse

Læs mere

Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad.

Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad. Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad. Arbejde praktisk, eksperimenterende og Hygiejne håndværksmæssigt. Vi skal bruge de forskellige danske grønsager der er klar nu (tomat æbler osv.) Opleve med

Læs mere

HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Kommentar På Gideonskolen er Hjemkundskab en del af P-fagene (de praktiske fag) og gennemføres

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis

Læs mere

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse REGLER FOR PRØVER... 2 FORMÅL... 2 MÅL... 2 KOMPETENCEMÅL FOR

Læs mere

Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen Formål Eksaminationsgrundlag Prøven har til formål at skabe grundlag for at kunne bedømme elevens opfyldelse af de kompetencemål, som er fastsat

Læs mere

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse REGLER FOR PRØVER... 2 FORMÅL... 2 MÅL... 2 KOMPETENCEMÅL FOR

Læs mere

Afsluttende prøve Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Prøven er en mundtlig gruppeeksamen.

Afsluttende prøve Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Prøven er en mundtlig gruppeeksamen. Afsluttende prøve Social- og sundhedshjælperuddannelsen Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen er reguleret af: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (nr. 367 af 19/04/2016) (hovedbekendtgørelsen)

Læs mere

Eksamensprojekt for grundforløbet

Eksamensprojekt for grundforløbet Eksamensprojekt for grundforløbet Hotel- og Restaurantskolen, 2014 Kommunikation IT Miljø Eksamensprojekt Hygiejne og egenkontrol Sundhed og madkemi Eksamensprojektets omfang og indhold Eksamensprojektet

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser- Hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve SSH Januar 2017

Ramme for afsluttende prøve SSH Januar 2017 Ramme for afsluttende prøve SSH Januar 2017 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 367 af 19/05/2016 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1117 af 18/08/2016 bekendtgørelse om social-

Læs mere

Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA Marts 2016

Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA Marts 2016 Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA Marts 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1642 af 15/12/2015

Læs mere

Generelle prøvebestemmelser. April 2013.

Generelle prøvebestemmelser. April 2013. Generelt. Reglerne i de generelle prøvebestemmelser tager udgangspunkt i Ministeriet for Børn og Undervisnings bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser nr. 863 af

Læs mere

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse REGLER FOR PRØVER... 2 FORMÅL... 2 MÅL... 2 Kompetencemål for

Læs mere

Prøve Pædagogisk assistentuddannelse Uddannelses specifikke fag

Prøve Pædagogisk assistentuddannelse Uddannelses specifikke fag August 2016 Prøve Pædagogisk assistentuddannelse Uddannelses specifikke fag Prøvens lovgrundlag Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelsen om den pædagogiske assistentuddannelse

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene

Ramme for prøve i grundfagene Ramme for prøve i grundfagene på SOSU-hovedforløbet De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af

Læs mere

Et konkret eksempel på grundforløbsprøven Teknisk skole Silkeborg Fødevarer, jordbrug og oplevelser

Et konkret eksempel på grundforløbsprøven Teknisk skole Silkeborg Fødevarer, jordbrug og oplevelser Et konkret eksempel på grundforløbsprøven Teknisk skole Silkeborg Fødevarer, jordbrug og oplevelser Kristina Skipper Faglærer Teknisk skole Silkeborg ½ årsplan og grundforløbsprøve gennemgåes ved start

Læs mere

Prøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Prøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Prøvebestemmelser Fagprøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen August 2015 1 Regler for fagprøve på social- sundhedsuddannelsen, trin 1, Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Social- og Sundhedsassistent

Ramme for prøve i områdefag Social- og Sundhedsassistent Ramme for prøve i områdefag Social- og Sundhedsassistent De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Bek. 620 af 22/06/2005 Bekendtgørelse om

Læs mere

Prøvebestemmelser Prøve i områdefag. Social- og Sundhedsassistentuddannelsen

Prøvebestemmelser Prøve i områdefag. Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Prøvebestemmelser Prøve i områdefag Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen November 2014 1 Prøvebestemmelser for prøve i områdefag, Social- og Sundhedsuddannelsen,

Læs mere

Afsluttende prøve. Social- og sundhedsassistentuddannelsen

Afsluttende prøve. Social- og sundhedsassistentuddannelsen Afsluttende prøve Social- og sundhedsassistentuddannelsen Formål med prøven -i henhold til gældende bekendtgørelse for social- og sundhedsassistentuddannelsen BEK nr. 41 af 16/01/2014 Social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Generelle prøvebestemmelser Revideret maj 2016 Generelle prøvebestemmelser

Generelle prøvebestemmelser Revideret maj 2016 Generelle prøvebestemmelser Generelle prøvebestemmelser Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indholdsfortegnelse Generelt... 2 Prøver i områdefag... 2 Prøver i grundfag... 2 Afsluttende prøve...

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Vejledning til folkeskolens prøver i faget idræt

Vejledning til folkeskolens prøver i faget idræt Vejledning til folkeskolens prøver i faget idræt Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2016 Indholdsfortegnelse Formål med vejledningen - herunder bekendtgørelsen og fagbilag... 2 Prøvegrundlag

Læs mere

REGLER VEDR. PRØVE VED AFSLUTNINGEN AF MODUL 14: PROFESSIONSBACHELORPROJEKTET

REGLER VEDR. PRØVE VED AFSLUTNINGEN AF MODUL 14: PROFESSIONSBACHELORPROJEKTET REGLER VEDR. PRØVE VED AFSLUTNINGEN AF MODUL 14: PROFESSIONSBACHELORPROJEKTET Nærværende dokument udgør en del af det lokale bilag til Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR GRUNDFORLØBET

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR GRUNDFORLØBET BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR ET Opdateret marts 2014 Bilag til lokal undervisningsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE

Læs mere

Læseplan for valgfaget madkundskab

Læseplan for valgfaget madkundskab Læseplan for valgfaget madkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7.-8./8.-9. klassetrin 4 Mad og Sundhed 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Madkultur 7 Indledning Faget madkundskab som valgfag er

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet April 2015 1 Indhold Forord... 3 Generelt om prøven... 3 Prøveforløbet trin for trin... 4 Opgivelser... 5 Et eksempel på

Læs mere

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedsassistentuddannelsen

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen 1 Prøvebestemmelser for afsluttende prøve på Socialog Sundhedsuddannelsen, Trin

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR FØR LUP 1. JANUAR 2013 OPDATERET 26. AUG 2013 Bilag til lokal undervisningsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE

Læs mere

Praktisk prøve: Kontorservice. Praktisk prøve. Kontorservice. LMH august 2017 Side 1

Praktisk prøve: Kontorservice. Praktisk prøve. Kontorservice. LMH august 2017 Side 1 Praktisk prøve Kontorservice LMH august 2017 Side 1 Indhold 1. Prøvens formål... 3 2. Organisering af prøven.... 3 2.1. Virksomhedens rolle.... 4 2.2. Elevens rolle... 4 2.3. Handelsskolens rolle.... 4

Læs mere

Prøve i uddannelsesspecifikt fag. Social- og sundhedshjælperuddannelsen trin 1. Prøven er en mundtlig individuel prøve.

Prøve i uddannelsesspecifikt fag. Social- og sundhedshjælperuddannelsen trin 1. Prøven er en mundtlig individuel prøve. Prøve i uddannelsesspecifikt fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen trin 1 Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010 af 22/09/2014.

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag PAU

Ramme for prøve i områdefag PAU Ramme for prøve i områdefag PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af 20/07/2012 om uddannelserne

Læs mere

Arbejdsform Materialer Evaluering. Uge 33 Uge 34 Kagebagning tilberedning af enkle retter. Kort oplæg fra lærer om hævemidler.

Arbejdsform Materialer Evaluering. Uge 33 Uge 34 Kagebagning tilberedning af enkle retter. Kort oplæg fra lærer om hævemidler. Årsplan for hjemkundskab 7. årgang 2010/2011 RL+CB Periode Fagområde/ emne Mål for eleven / Fælles mål Eleven skal: Uge 32 Uge 33 Uge 34 Kagebagning tilberedning af enkle retter Opnå indsigt i forskellige

Læs mere

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Naturfag i spil den 23. november 2016 Prøver i naturfagene 9. klasse (FP9) 1. Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi indføres som obligatorisk

Læs mere

Hillerødmesterskaber i madkundskab 2014

Hillerødmesterskaber i madkundskab 2014 Hillerødmesterskaber i madkundskab 2014 Kreativitet og konkurrence i samarbejde med Kokkeskolen Nordsjælland Lærervejledning 1 Indhold Hvad er Hillerødmesterskaber i madkundskab?... 3 Materialet til Hillerødmesterskaberne

Læs mere

EUD. Eksamensreglement Skjern Tekniske Skole

EUD. Eksamensreglement Skjern Tekniske Skole EUD Eksamensreglement Skjern Tekniske Skole 2 Indhold Skriftlig eksamen... 4 Mundtlig eksamen... 6 Andre bestemmelser... 7 Forudsætninger for at blive indstillet til eksamen... 7 Frihed i forbindelse med

Læs mere

Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Pa baggrund af eksaminationsgrundlaget vurderes elevens evne til at:

Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Pa baggrund af eksaminationsgrundlaget vurderes elevens evne til at: Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010 af 22/09/2014. Bekendtgørelse

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og Sundhedshjælper

Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og Sundhedshjælper Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og Sundhedshjælper De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser- Hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr.

Læs mere

Bedømmelsesplan for den afsluttende eksamen i gastronomuddannelsen, specialet cater.

Bedømmelsesplan for den afsluttende eksamen i gastronomuddannelsen, specialet cater. Bedømmelsesplan for den afsluttende eksamen i gastronomuddannelsen, specialet cater. 1 Indholdsfortegnelse Side 3 Den afsluttende eksamen (Svendeprøven) Den bundne opgave Den delvis fri opgave Side 4 Praktisk

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR JANUAR 2013 NY UDDANNELSESORDNING Bilag til lokal undervisningsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE

Læs mere