Vurdering af det økonomiske omfang af madspild i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vurdering af det økonomiske omfang af madspild i Danmark"

Transkript

1 Fødevareøkonomisk Institut Jørgen Dejgård Jensen 17. maj 2011 Vurdering af det økonomiske omfang af madspild i Danmark Forord Fødevareøkonomisk Institut har d. 13. januar 2011 modtaget bestilling fra Fødevareministeriet vedrørende et bidrag til ministeriets projekt om spild i fødevaresektoren. Bestillingen indgår i et større projekt, der blev afrapporteret med en konference den 12. Maj Fødevareøkonomisk Instituts opgave har været at udføre økonomiberegninger i relation til den rapport som DJF har udarbejdet om Spild i fødevaresektoren, og til den interviewundersøgelse og de workshops, som er udført og afrapporteret af tænketanken Concito. Notatet er udarbejdet af seniorforsker Jørgen Dejgård Jensen, Fødevareøkonomisk Institut, for Fødevareministeriet, jf. bestilling af 4. marts

2 0. Sammendrag og konklusion En opgørelse af Mogensen et al. (2011) tyder på et forholdsvis betydeligt omfang af madspild i Danmark gennem hele forsyningskæden, og i husholdningerne. Formålet med nærværende notat er at opgøre den samfundsøkonomiske værdi af dette madspild gennem fødevarekæderne for korn/mel/brød, frugt og grønt, mejerprodukter og kød. Den samfundsøkonomiske opgørelse er foretaget på grundlag af Mogensen et al. s resultater, samt samfundsøkonomiske beregningspriser, opgjort på grundlag af nationale data fra bl.a. Danmarks Statistiks Nationalregnskabs- og Landbrugsstatistikker. Analysen viser, at værdien af det egentlige madspild for disse fire kategorier af fødevarer beløber sig til en samlet værdi i størrelsesordenen 6,7 mia. kr. årligt (eksklusiv afgifter), hvoraf kød og frugt/grønt hver udgør ca. en tredjedel, og mejeriprodukter ca. en femtedel. Værdien af madspildet kan især henføres til husholdningsleddet, som står for ca. to tredjedele af værdien, mens forarbejdning, detail og storkøkkener også bidrager med forholdsvis store andele af det samlede madspild målt i kroner. Udover disse fire hovedkategorier af fødevarer er der formentlig også et madspild for andre fødevarer (fisk, sukker/is/slik og øvrige madvarer), som vurderes maksimalt at repræsentere en årlig værdi i størrelsesordenen 1 mia. kr, hvoraf formentlig to tredjedele kan henføres til husholdningerne. Sideløbende med det egentlige madspild er der også et skjult madspild i form af råvarer, halvfabrikata mv., som aldrig bliver udnyttet til færdigvarer (eksempelvis selvdøde dyr i den animalske produktion). Sammenlignet med det egentlige madspild udgør det skjulte madspild ifølge beregningen en noget mindre samfundsøkonomisk omkostning. Det er beregningen opgjort til knap ca. 0,7 mia. kr. årligt, hvor langt hovedparten vurderes at stamme fra primærproduktionen. Værdien af uudnyttede biprodukter i fødevareproduktion skønnes at udgøre i størrelsesordenen knap 1 mia. kr. om året, og består navnlig af skræller mv. fra frugt og grønt i husholdninger og storkøkkener, samt et mindre omfang af vegetabilske biprodukter fra primærproduktionen. De omtalte resultater er behæftet med en ganske betydelig usikkerhed, både på grund af usikkerheder omkring de betragtede mængder og på grund af usikkerhed omkring de estimerede beregningspriser og for begge deles vedkommende ikke mindst i nogle af de betydeligste led i fødevarekæden: husholdningsog storkøkken-leddet. 2

3 English summary A study by Mogensen et al. (2011) indicates substantial amounts of food loss in Denmark throughout the entire supply chain, and in the households. The objective of the present paper is to evaluate the economic value of this food loss through the supply chains of grain and grain products, fruit and vegetables, milk and dairy products and meat products. The analysis is conducted on the basis of quantity results from Mogensen et al. (2011) and welfare economic prices determined on the basis of national data from Statistics Denmark, including statistics for National Accounts and for Agriculture. The economic analysis shows that the value of edible food loss for these four food categories amounts to an economic value in the magnitude of 6,7 billion DKK on an annual basis (excluding VAT). Meat and fruit/vegetables each constitute about one third of this loss, and dairy products constitute around one fifth of the total value. The majority of the economic loss can be attributed to the household sector, which represents around two thirds of the total value, but food processing, retail and professional kitchens (canteens, hospitals, daycare centers, restaurants etc.) also contribute substantially to the economic value of the food loss. The rather heavy economic emphasis on households and professional kitchens can be attributed to two factors relatively large amounts of food are lost in these two sectors, and the value of the foods and the resources devoted to supplying the foods is relatively high in these, relatively downstream, parts of the food supply chain. In addition to the four considered food categories, some food loss should also be expected for other categories of food (fish/seafood, sugar and sweets, spices, etc.). It is roughly estimated that food loss from these additional categories may represent an annual cost of around 1 billion DKK at maximum. Along with the waste of edible foods, there is also a hidden food waste in terms of raw materials, ingredients etc. that are never used for final consumption (for instance, animals that have died prior to slaughtering). Compared with the loss of edible foods, this hidden loss represents a somewhat more moderate economic value. It is estimated to be around 0,7 billion DKK per annum, of which the majority is presumed to occur in primary production. The value of un-utilized by-products in food production is estimated to constitute a value in the magnitude of about 1 billion DKK a year, mainly consisting of peels etc. from fruits and vegetables in households and professional kitchens, as well as a more moderate amount of by-products from primary plant production. The mentioned results are subject to considerable uncertainty, due to uncertainties on the considered quantities of food loss and also because of uncertainties regarding the estimated price. Both of these uncertainty elements are important in some of the most important elements of the food chain: the household sector and the professional kitchen sector. 3

4 1. Indledning Madspild er et problem, som tiltrækker sig stigende opmærksomhed. En nylig rapport udgivet af FAO (Gustavsson et al., 2011) anslår at omkring en tredjedel af de fødevarer, som produceres med henblik på humant konsum, går til spilde på globalt plan, svarende til 1,3 mia. tons, hvilket indebærer et betydeligt ressourcespild i produktionen af disse fødevarer og en unødvendigt stor belastning af bl.a. miljø og klima. Rapporten vurderer også, at omfanget af madspild pr. indbygger er en faktor 10 højere i Europa og Nordamerika end i Afrika syd for Sahara eller i Sydøst asien, og at madspildet i høj- og mellemindkomstlande i langt højere grad ligger i fødevarekædens sidste led (forbrug og detail) end tilfældet er i lande med lavere indkomstniveau (Gustavsson et al., 2011). Problemstillingen omkring madspild har også været genstand for opmærksomhed i en række lande. Bl.a. har Kantor et al. (1997), Muth et al. (2011) undersøgt omfanget af madspild i USA, SWAP (2009) har undersøgt det for Storbritannien, og det hollandske fødevareministerium har undersøgt madspildets omfang i Holland (Ministry of Agriculture, Nature and Food Quality, 2010). Også i Danmark er der stigende interesse for problemstillingerne omkring madspild. Fødevareministeriet har således, i samarbejde med tænketanken Concito, iværksat et projekt om madspild, som retter sig imod afdækning af omfanget af madspild i kæden fra jord til butik, samt at identificere måder til at begrænse dette spild. Formålet med nærværende analyse er som led i dette projekt - at udarbejde et skøn for det økonomiske omfang af madspild i forbindelse med levering af fødevarer til de danske forbrugere, og dermed et skøn for de potentielle omkostningsbesparelser, der ville kunne opnås ved at begrænse dette madspild. Desuden er det et mål at undersøge økonomiske incitamenter, som potentielt kan udnyttes til at begrænse madspildet. I nærværende notat opdeles madspildet i 3 kategorier: egentligt madspild, skjult madspild og uudnyttede biprodukter. For det første anvendes definitionen af Kjær og Werge (2010), dvs. madspild er madaffald, der kunne være spist af mennesker. Med denne definition vil der for de fleste fødevarer først kunne ske et madspild, når fødevaren forlader producenten og finder plads hos detailhandelen. Skjult madspild defineres som spild af planter eller dyr, der kunne have været spist af mennesker, hvis de blev behandlet eller udnyttet optimalt gennem hele kæden fra primærproduktion til detailhandel. Til det skjulte madspild hører dermed fx tab i marken, når der som følge af sygdomme osv. høstes mindre korn end det maksimale potentielle udbytte, eller hvis producenten af forskellige årsager må anvende sine råvarer på en ikke tiltænkt og/eller ikke optimal vis. Eksempler er korn, der først bliver en spiselig fødevare, når kornet er forarbejdet, frugt og grønt, der som følge af kontraktbrud efterlades i marken og derved bliver til skjult madspild, eller dyr der dør af sygdomme eller kasseres ved slagtning. Ved forarbejdning af råvarer til fødevarer produceres der ud over hovedproduktet, fødevaren, desuden en del biprodukter, der ikke er tiltænkt som menneskeføde og dermed anvendes til andre formål end menneskeføde, eksempelvis slagteriaffald som ben og blod. Disse dele er ikke egnede til menneskeføde og 4

5 kan derfor ikke karakteriseres som madspild, men for sådanne biprodukter er det relevant at diskutere hvorvidt udnyttelsen af disse er optimal eller om der også her kan være tale om et spild af ressourcer (uudnyttede biprodukter). Beregningerne i nærværende notat bygger i videst muligt omfang på mængdemæssige opgørelser fra Mogensen et al. (2011). Idet perspektivet i nærværende analyse er lidt bredere end Mogensen et al. s analyse, som fortrinsvis fokuserer på det egentlige madspild, som defineret af Kjær og Werge (2010), har det været nødvendigt at supplere med skøn for skjult madspild og for uudnyttede biprodukter. 2. Metoder til samfundsmæssig værdisætning af madspild 2.1 Overordnet analysemodel Direkte eller indirekte spild af mad kan forekomme i de forskellige trin i fødevarekæden, eksempelvis den primære produktion eller forarbejdnings-, distributions- og husholdningsleddet. Madspildet er relateret til de mængder, som flyder igennem de enkelte led i kæden, ligesom det afhænger af de processer, som finder sted i de respektive kædeled. De processer, som leder til spild i de enkelte led i kæden er nærmere diskuteret i Mogensen et al. (2011). De mængdemæssige flows gennem kæden og de tilknyttede spild er illustreret i figur 1. Hovedparten af produktionen fra den primære sektor forarbejdes på indenlandske forarbejdningsvirksomheder (om end der ses en stigende tendens til international handel med råvarer direkte fra det primære landbrug, bl.a. smågrise og slagtesvin), og transporteres og distribueres herfra til de relevante markeder, såvel udenlands som indenlands. Den del af fødevareproduktionen, samt importerede fødevarer, som distribueres på det indenlandske marked, kanaliseres ud til slutbrugerne, dels via detailhandelen og dels via storkøkkener. Det kan på den baggrund være naturligt at sætte direkte og indirekte madspild i primær- og forarbejdningsled i forhold til den indenlandske produktion af fødevarerne, mens det omvendt kan være mere naturligt at sætte direkte og indirekte madspild i detail-, storkøkken- og husholdningsled i forhold til det indenlandske forbrug af fødevarer. Der foreligger ikke officiel statistik for mængdeflowet af forskellige typer fødevarer i leddene mellem primær-produktion og endeligt samlet forbrug. Med udgangspunkt i figur 1 antages det, at de producerede mængder i forarbejdningsleddet svarer til mængderne i det primære led, og at det endelige forbrug af fødevarerne er fordelt mellem storkøkkener på den ene side (5% af forbruget) og husholdninger som køber deres varer i detailhandelen - på den anden side (95% af forbruget). 5

6 Eksport Primær produktion En gros/ transport Detail Forarbejdning Husholdninger Storkøkkener Import spild spild spild spild spild spild Figur 1. Madspild i fødevarekædens forskellige trin 2.2 Principper for værdisætning af madspildet Der kan anvendes forskellige værdisætningsprincipper til opgørelse af den samfundsmæssige værdi af eksempelvis madspild. Principperne er søgt illustreret i figur 2. Én tilgang til værdisætning er den såkaldte alternativ-omkostningsbetragtning, hvor alle varer opgøres til den værdi, som de kunne have indbragt ved den mest lønsomme alternative anvendelse. For normale varer, som omsættes på et marked med mange udbydere og efterspørgere, vil denne værdi som oftest svare til markedsprisen på de pågældende varer, dvs. prisen som afspejler ligevægt mellem efterspørgsel og udbud på markedet (repræsenteret ved prisen P a i figur 2). En anden tilgang er en ressource-omkostningsbetragtning, hvor varernes værdi opgøres som værdien af de ressourcer, som har været nødvendige i frembringelsen af varen, svarende til de gennemsnitlige direkte produktions- og distributionsomkostninger forbundet med varen. Dette er illustreret ved prisen P b i figur 2). Denne metode kan være hensigtsmæssig i situationer, hvor markedet for færdigvaren er præget af relativt få udbydere eller efterspørgere (og hvor markedsprisen derfor kan være påvirket af monopolgevinster og lignende), eller hvor produktionsøkonomien er væsentligt påvirket af skatter eller subsidier. Ressource-omkostnings-tilgangen kan udvides til at inddrage eksterne omkostninger forbundet med forbruget af ressourcer i produktion og distribution af varen, eksempelvis afledte effekter på klima, miljø mv. Sådanne effekter som repræsenterer en omkostning for samfundet - er normalt ikke i fuldt omfang medregnet i virksomhedernes bogførte produktionsomkostninger, men der kan argumenteres for, at de bør indregnes i en samfundsøkonomisk opgørelse i det omfang de meningsfuldt kan værdisættes. Dette er søgt illustreret med prisen P c i figur 2. 6

7 Pris, omkostning Efterspørgsel Udbud=grænseomkostning P a P c Gns. direkte omkostning (incl. ekstern effekt) P b Gns. direkte omkostning Mængde Figur 2. Principskitse vedrørende opgørelse af beregningspriser De tre ovennævnte opgørelsesprincipper bygger alle på en marginalbetragtning, hvor ændringer i eksempelvis madspildets omfang ikke antages at påvirke prisdannelsen på vare- og faktormarkeder. Et fjerde princip til opgørelse af madspildets samfundsøkonomiske værdi kunne være at beregne den sparede nettogevinst for samfundet ved at reducere madspildet, når der tages højde for omkostningerne til de nødvendige tilpasninger i samfundsindretningen for at opnå en sådan reduktion. En sådan opgørelse er mere omfattende, og vil bl.a. indeholde en stillingtagen til konkrete tiltag, en omkostningsfastsættelse i forhold til sådanne tiltag, og vurderinger af tiltagenes effekter på prisdannelsen på de forskellige markeder. Det er således ikke nødvendigvis entydigt givet, at tiltag til at reducere medspildet vil være velfærdsforbedrende ud fra en samfundsøkonomisk betragtning hvis omkostningerne forbundet med tiltag til at reducere spildet overstiger værdien af de ressourcer, som madspildet repræsenterer, så vil velfærdseffekten være negativ. Omkostninger forbundet med sådanne tiltag kan fx være lavere forbrugeraccept og betalingsvillighed i forhold til teknologiske løsninger (som eksempelvis forbedrede konserveringsmetoder) og dermed forringelse af produktets værdi, omkostninger til kvalitets- og datostyring, omkostninger til kommunikation, kontrakter osv. gennem fødevarekæden, omkostninger til om-transport, omkostninger ved kildesortering af affald eller, størrelsesøkonomiske forhold. Det ligger imidlertid uden for denne analyses rammer at gå nærmere ind i dette spørgsmål. Udgangspunktet i nærværende beregninger er alternativ-omkostningsmetoden, der som nævnt fortrinsvis bygger på observerede markedspriser. Imidlertid er det også forsøgt at foretage opgørelsen efter de to ressource-omkostningsprincipper, med henblik på at undersøge resultaternes robusthed overfor det valgte opgørelsesprincip. 7

8 Afgifter udgør en del af fødevarernes markedspris. Da provenuet fra disse afgifter indhentes, uanset om fødevaren bliver indtaget eller smidt ud, er det ud fra en samfundsøkonomisk betragtning valgt at opgøre madspildet eksklusiv afgift. Derfor er priserne korrigeret for 25 pct. moms 1. De mængdemæssige opgørelser af madspild i Mogensen et al. (2011) er foretaget på forholdsvis aggregeret niveau for fire overordnede fødevarekategorier: korn/mel/brød, frugt/grønt/kartofler, mejeriprodukter og kød. De anvendte beregningspriser til den økonomiske opgørelse skal matche disse aggregerede fødevarekategorier, hvilket enten kan gøres ud fra en bottom-up tilgang, hvor der beregnes et vægtet gennemsnit af individuelle priser på varer indenfor de respektive overordnede varekategorier, eller ud fra en top-down tilgang, hvor aggregerede værdi-størrelser - målt i kr. (fx produktionsværdi af naturmælk fra det primære landbrug) - divideres med tilsvarende korresponderende mængde-størrelser - målt i kg og hvorved der opnås et udtryk for den gennemsnitlige enhedspris i det pågældende kædeled. Forudsat at der kan findes dækkende og korresponderende værdi- og mængdedata for de relevante varekategorier, er sidstnævnte tilgang den enkleste, og den er anvendt i nærværende analyse. For produkter fra de primære landbrugs- og gartnerisektorer er enhedspriserne beregnet ved at dividere produktionsværdier for 2009 fra Danmarks Statistiks bruttofaktorindkomst-opgørelse for landbruget med totale producerede mængder (hhv. høstudbytter for korn og for frugt/grønt/kartofler, mælkeudbytter samt produktion af kvæg, svin og fjerkræ) fra Danmarks Statistiks Landbrugsstatistik (jf. Appendix tabel A1). For forbrugte fødevarer i husholdningssektoren er enhedspriser beregnet ved at dividere forbrugsudgiften til de respektive varegrupper (mel/gryn/brød m., frugt/grønt/kartofler, mejeriprodukter og kød), jf. Nationalregnskabet, med forbrugte mængder, jf. Danmarks Statistiks opgørelse over fødevareforbruget, som udgangspunkt i årene (jf. Appendix tabel A2). Da Danmarks Statistiks mængdeopgørelse af fødevareforbruget for nogle varer (bl.a. ost, frugt og grønt) ikke opdateres hvert år, er der for disse varer anvendt mængdedata fra det senest tilgængelige år (2004 for ost og 2006 for frugt og grønt). De således beregnede gennemsnitlige forbrugerpriser er efterfølgende blevet korrigeret for 25 pct. afgift. Danmarks Statistik opgør de samlede forbrugte mængder af fødevarerne residualt, hvilket giver anledning til en ganske betydelig usikkerhed på tallene. Iflg. Klaus Jørgensen, Landbrug & Fødevarer 2 giver denne opgørelsesmetode anledning til en systematisk overvurdering af danskernes kødforbrug i størrelsesordenen pct., hvorfor ovenstående beregning af forbrugerpriserne på kødprodukter vurderes at være tilsvarende undervurderet. De beregnede priser på kød er derfor opjusteret med 20 pct. Det vurderes, at en tilsvarende betragtning er relevant for frugt og grønt, hvorfor en tilsvarende korrektion er foretaget herfor. Mens der for primær-produktionen og for forbruget foreligger forholdsvis detaljerede såvel værdi- som mængdedata, så er de mellemliggende led i fødevarekæden anderledes sparsomt belyst i tilgængelige data, og det er derfor ikke muligt at estimere prisdata i disse led på samme måde. Det har således været nødvendigt at etablere skøn for priserne i disse led ud fra gennemsnitlige avancer i disse led. For forarbejdningsleddet er anvendt Nationalregnskabets sektoropgørelser for slagterier, mejerier, bagerier, brødfabrikker, samt forarbejdning og konservering af frugt og grønsager, hvor avancen er opgjort 1 Da alle fødevarer er belagt med 25 pct. moms, er omregningen til faktorpriser sket med denne sats, og ikke med den generelle netto-afgiftsfaktor på 1,17, som anbefales af Finansministeriet i forbindelse med samfundsøkonomisk vurdering af større offentlige projekter (Finansministeriet, 1999) 2 Kilde: Personlig kommunikation, 5. maj 2011) 8

9 ud fra forholdet mellem produktionsværdi og råvareforbrug, og dette forhold er multipliceret med prisen fra primær-leddet for at få et udtryk for prisen ab forarbejdning. For en gros-transport er en tilsvarende procedure anvendt, men da der i Nationalregnskabsstatistikken kun findes ét relevant en gros handelserhverv (Engroshandel undtagen med biler), så er der regnet med samme procentuelle avancer for de fire fødevarekategorier. Det skal understreges, at dette er en væsentlig kilde til usikkerhed i forhold til beregningspriserne i en gros/transport leddet. For storkøkkener og detailhandel anvendes samme beregningspriser som for husholdningerne. Det samlede sæt af således konstruerede beregningsprisforudsætninger for egentligt madspild fremgår af tabel 1. Tabel 1. Beregningspriser, gns (kr/kg) Primær sektor Forarbejdning Engros/ transport Stor køkkener Detail Husholdn Markedspriser (kr/kg) Korn, mel, brød mv. 1,09 1,78 3,54 20,38 20,38 20,38 Frugt, grønt og kartofler 2,96 3,99 7,94 12,59 12,59 12,59 Mælk, æg og mejeriprodukter 2,41 2,84 5,66 13,42 13,42 13,42 Kød og kødprodukter 9,70 12,27 24,41 39,57 39,57 39,57 Kilde: Egne beregninger Som anført ovenfor, omfatter nærværende analyse også indirekte madspild, samt spild i form af biprodukter, som ikke udnyttes optimalt. Det er generelt vanskeligt at finde estimater af markedspriser for disse elementer i madspildet. For det indirekte madspild må en stor andel formodes at hidrøre fra produktionsprocesser, som ikke har været tilendebragt (fx døde smågrise eller kornspild på marker), og prisen på dette må således antages at være lavere end på den færdigproducerede fødevare. I nærværende beregning fastsættes beregningspriserne for det indirekte madspild til at være lig med halvdelen af beregningsprisen for det egentlige madspild. For uudnyttede biprodukter (fx kartoffelskræller, ben, mv.) må værdien også formodes at være noget lavere end for de egentlige fødevarer. I nedenstående beregninger prissættes uudnyttede biprodukter til en fjerdedel af prisen på egentlige fødevarer. Som et supplement til ovenstående opgørelse af priserne i husholdningsleddet er der foretaget en alternativ estimation af disse priser med udgangspunkt i udgifts data fra Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse og data fra Fødevareinstituttets kostundersøgelser, som gengivet i Mogensen et al. (2011). De således alternativt beregnede forbrugerpriser justeret for 25 pct. afgift - ligger i store træk på niveau med husholdningspriserne i tabel 1. Et alternativ til den anvendte prissætning ud fra produkternes markedsværdi er at opgøre værdien ud fra de ressourcer (råvarer, energi, arbejdskraft, kapital osv.), som har medgået til at producere den pågældende vare, og til at bringe varerne frem til det relevante led i fødevarekæden. For den primære landbrugsproduktion er omkostningerne pr. produceret enhed korn, gartneriprodukter, mælk og svinekød således estimeret med udgangspunkt i Danmarks Statistiks regnskabsstatistikker for jordbruget (statistikker for Økonomien i jordbrugets produktionsgrene og Gartneriregnskabsstatistik). I husholdningssektoren 9

10 antages ressourceomkostningen at svare til detail-prisen på fødevarerne (der ses således bort fra værdien af egen arbejdsindsats i madlavningen). For de mellemliggende led beregnes ressourceomkostningen som markedsprisen for solgte produkter, nedjusteret med driftsoverskuddets andel af omsætningen. For storkøkkener regnes med, at råvareprisen svarer til gennemsnit af en gros- og detailpris, og at der hertil lægges 72 pct. omkostninger til arbejdskraft, afskrivninger og øvrige driftsomkostninger (anslået som halvdelen af forholdet mellem udgifter til disse faktorer og vareforbrug i restaurantsektoren i , jf. Danmarks Statistiks regnskabsstatistik for private byerhverv). Som nævnt er der eksterne effekter (bl.a. klima- og miljøeffekter) forbundet med produktion, distribution og forbrug af fødevarer, herunder bl.a. emission af drivhusgasser, og sådanne effekter bør principielt opgøres og indregnes i de samfundsøkonomiske omkostninger ved madspildet, hvilket udover mængdemæssige opgørelser af de eksterne effekter også forudsætter samfundsøkonomisk prisfastsættelse af disse effekter. I Mogensen et al. (2011) er der præsenteret tal for fødevareforbrugets klimaaftryk, målt i CO 2 -ækvivalenter, for forskellige fødevarer, og en opdeling heraf på tre forskellige trin i kæden: forarbejdning, detail og husholdninger. I nærværende beregning er disse tal aggregeret til de fire ovennævnte varekategorier, efter sammensætningen af henholdsvis produktionen og forbruget i varekategorierne, hvor den førstnævnte aggregering anvendes for madspild i primær- og forarbejdningsleddet, mens den sidstnævnte anvendes i distributions- og anvendelsesleddene. For madspild i produktionsleddet indregnes CO 2 -udslip mv. i produktionsleddet (hvor der principielt ikke er noget udslip i detail- og anvendelsesled, men hvor der alligevel er regnet som om detail skulle tælles med, for at tage højde for transport mv.), mens der for madspild i detail-, storkøkken- og husholdningsleddene er regnet med det samlede udslip pr. ton gennem hele kæden. Tabel 2 viser de således forudsatte emissionskoefficienter for de fire aggregerede fødevarekategorier, og disse anvendes efterfølgende til at opgøre mængden af drivhusgas-emissioner tilknyttet madspildet. Tabel 2. Eksterne klima-effekter af fødevarer (kg CO 2 -ækv. pr. kg fødevare) Produktion Forbrug Korn, mel, brød mv. 0,22 1,04 Frugt, grønt og kartofler 0,09 0,57 Mælk, æg og mejeriprodukter 1,46 2,28 Kød og kødprodukter 1,71 11,34 Kilde: Egne beregninger, baseret på Mogensen et al., 2011 Ved omregning af disse emissioner til økonomiske termer er der anvendt en beregningspris på 160 kr. (ekskl. moms), hvilket svarer til den aktuelle pris på køb af CO 2 kvoter, jf. DONG s hjemmeside 3. En række andre eksterne effekter i forbindelse med fødevareproduktion og forbrug kunne inddrages, fx forsuring, eutrophiering, øko-toksicitet og biodiversitet. Det har imidlertid ikke været muligt at kvantificere sådanne effekter indenfor rammerne af nærværende opgave. Men det må vurderes, at de indregnede eksternalitetseffekter repræsenterer et underkantsskøn i forhold til værdien af de samlede eksternaliteter

11 3. Opgørelse af værdien af madspild i Danmark Så vidt muligt baseret på opgørelserne i Mogensen et al. (2011) er der beregnet skøn for mængderne af egentligt madspild i de forskellige led i kæden, samt for mængden af skjult madspild i den primære kødproduktion. For så vidt angår skjult madspild for de øvrige fødevarekategorier, samt for spild i form af uudnyttede biprodukter, er der opstillet supplerende skøn. For uudnyttede frugt- og grønt biprodukter er der for storkøkken sektoren regnet med forskellen mellem den angivne samlede mængde frugt-/grønt affald og den mængde frugt/grønt affald, der i Mogensen et al. karakteriseres som egentligt madaffald, idet det forudsættes at halvdelen af storkøkkenerne anvender delvist forarbejdet frugt og grønt. Tabel 3. Skøn for spildte mængder (1000 tons) Primær sektor Forarbejdning Engros/ transport Stor køkkener Detail Husholdn Korn, mel, brød, mv. - madspild skjult madspild uudnyttede biprodukter Frugt og grønt - madspild skjult madspild uudnyttede biprodukter Mælk, æg og mejeriprodukter - madspild skjult madspild uudnyttede biprodukter Kød og kødprodukter - madspild skjult madspild uudnyttede biprodukter Kilde: Mogensen et al. (2011), suppleret med egne skøn For alle fødevarekategorierne vurderes der således at være et relativt betydeligt madspild i husholdningssektoren. Tallene for husholdningssektoren er beregnet ud fra en forudsætning om en samlet mængde madaffald fra husholdningerne på tons i 2001, hvoraf 46 pct. (22 pct. vegetabilsk og 24 pct. animalsk) vurderes at være spiseligt (defineret som forarbejdet) madaffald. Da en del af brød- og kageproduktionen sker i bagerbutikker og supermarkeders bagerier, som hører til i detailhandelen, er detail-sektorens andel af madspildet forholdsvis stor i brødsektoren tallene for husholdningssektoren er opskrevet med 3 pct., svarende til den reale udvikling i husholdningernes fødevareforbrug i perioden , jf. Danmarks Statistiks Nationalregnskab. For frugt og grønt forekommer det største egentlige spild i primærsektoren, og kan hovedsagelig henføres til standarder vedrørende krav til produktstørrelse, kvalitet mv. fra de efterfølgende led i forsyningskæden. 11

12 Men der sker også en del tab i de efterfølgende led, dels i form af fejlproduktioner i forarbejdningsleddet, og på grund af fordærv i en gros- og detail-leddene. For de øvrige produktkategorier er der regnet med 1,5% madspild i forarbejdningsleddet, baseret på skøn fra bl.a. Norge og Holland (jf. Kjær & Werge, 2010). For storkøkken-sektoren vurderer Mogensen et al. (2011) et generelt madspild på 9 pct. ved høj andel af halvfabrikata og pct. ved lav andel af halvfabrikata. Det antages på den baggrund, at gennemsnittet ligger omkring 19 pct. Amerikanske undersøgelser (Kantor et al., 1997) viser noget om brutto-madaffald på forskellige kategorier: 30 pct. for brød og mejeriprodukter, 24 pct. for frugt og grønt, samt 15 pct. for kød. Under forudsætning af, at disse amerikanske tal beror på en lav andel af halvfabrikata, omregnes disse til danske forhold ved at multiplicere dem med faktoren 19/29. Det såkaldt skjulte madspild dvs. varer der går tabt inden de bliver til færdige fødevarer sker fortrinsvis i primærproduktionen. For kødsektoren er der regnet med dyredødelighed svarende til 3,5 pct. for svin og 8,5 pct. for kvæg. For korn og mælk er der regnet med 1 pct. skjult spild, fx i form af korn, som bliver tabt i forbindelse med høst eller i form af overskridelse af mælkekvoter eller kvalitetssvigt i den primære mælkeproduktion. Uudnyttede biprodukter udgør en forholdsvis begrænset mængde, men omfatter bl.a. uudnyttet halm i den primære kornproduktion. Endvidere er der skønnet 0,1 pct. uudnyttede biprodukter i mejeriproduktionen og 0,5 pct. uudnyttede biprodukter i slagterisektoren. Tallene i tabel 2 er behæftet med ganske betydelig usikkerhed. En kilde til usikkerhed er, at tallene for de danske husholdningers madspild beror på en 10 år gammel undersøgelse, og der er tilsyneladende ikke foretaget senere undersøgelser i Danmark. Samlet svarer husholdningernes madspild i tabel 3 til et spild pr. dansker på 40 kg om året og en samlet spildprocent på 8 pct. for de fire kategorier af fødevarer. Til sammenligning viser udenlandske undersøgelser fra bl.a. USA spildprocenter i størrelsesordenen pct (Kantor et al., 1997), og i Storbritannien vurderes madspildet at være i størrelsesordenen 87 kg/år (WRAP, 2009), hvilket dog også inkluderer drikkevarer. Det kan dog diskuteres, i hvor høj grad forholdene i Danmark er sammenlignelige med USA og Storbritannien, hvor mad- og måltidskulturer afviger noget fra de danske. Gustavsson et al. (2011) vurderer at det samlede årlige madspild pr. indbygger i Europa andrager ca. 280 kg/indbygger, heraf ca. 100 kg i husholdningsleddet, men i øvrigt også at spildet pr. indbygger i husholdningssektoren er højere i Nordamerika og Oceanien (Gustavsson et al., 2011) 4. I Holland vurderes madspildet at være i størrelsesordenen 50 kg/indbygger (Ministry of Agriculture, Nature and Food Quality, 2010). Det skal bemærkes, at en række varegrupper ikke er repræsenteret i tabel 3. Det gælder bl.a. fisk, sukker og søde sager, samt krydderier og øvrige ingredienser. Det har ikke været muligt at fremskaffe tal for madspildet i disse kategorier. Ved at kombinere disse mængde-oplysninger for madspildets omfang med prisoplysningerne i tabel 1 kan den samlede økonomiske værdi af madspildet opgøres. Dette er gjort i tabel 4. 4 Beregningerne af Gustavsson et al. (2011) bygger på forudsætninger om procentvis spild for forskellige typer fødevarer i forskellige trin i fødevarekæden. Der er imidlertid ikke angivet kilde til disse procentforudsætninger. 12

13 Tabel 4. Skøn for økonomisk værdi af madspild - opgjort til markedspriser (mio. kr. pr. år) Primær sektor Forarbejdning Engros/ transport Stor køkkener Detail Husholdn Korn, mel, brød, mv. - madspild skjult madspild uudnyttede biprodukter Frugt og grønt - madspild skjult madspild uudnyttede biprodukter Mælk, æg og mejeriprodukter - madspild skjult madspild uudnyttede biprodukter Kød og kødprodukter - madspild skjult madspild uudnyttede biprodukter Total - madspild skjult madspild uudnyttede biprodukter I alt Opgjort til gns. direkte produktionsomkostninger Opgjort til gns. Produktionsomkostninger + eksterne effekter I alt Værdien af det egentlige madspild opgjort til markedspriser eksklusiv afgifter - er opgjort til ca. 6,7 mia. kr. eller ca kr. pr. indbygger - hvoraf kød udgør godt en tredjedel, frugt/grønt udgør knap en tredjedel og mejeriprodukter udgør ca. en femtedel. Værdien af madspildet kan især henføres til husholdningsleddet, som står for ca. to tredjedele af værdien, mens detailhandel og forarbejdningsleddet hver står for ca. 10 pct. af det samlede madspild målt i kroner. Der er visse variationer i fordelingen af madspildets værdi gennem forsyningskæden for de forskellige produktgrupper. For alle varekategorier er spildet fra husholdningerne den væsentligste post, men i forhold til resten af forsyningskæden ligger den væsentligste del af spildet for kød og mejeriprodukter i forarbejdningsleddet, mens det for brød mv. og navnlig for frugt/grønt/kartofler især ligger i detailleddet. Dette afspejler naturligvis forskelle mængderne i de respektive fødevarekategorier og kædeled, men da fødevarespild har en større værdi i de sidste led i kæden, er det en større del af madspildets værdi der ligger i denne ende af kæden, end tilfældet er for mængderne i tabel 3. 13

14 Der skal gøres opmærksom på, at de betragtede fødevarekategorier: korn/brød, frugt/grønt/kartofler, mejeriprodukter og kød ikke repræsenterer hele fødevareforbruget. Opgjort i økonomiske termer udgør disse fire varekategorier ca. 75 pct. af forbrugernes samlede fødevareudgift, mens der forbruges fisk for 3-4 mia kr. årligt, sukker/is/slik/syltetøj for mia. kr og diverse ingredienser (krydderier, tilbehør, sovse osv.) for 3-4 mia. kr. årligt. Der må formodes at være et vist spild forbundet med nogle af disse fødevarekategorier. Antages fx et madspild på 20 pct. for fisk, svarer det til, at de ovenstående tal øges med ca. 700 mio. kr. årligt. Derimod må det egentlige madspild for sukker, slik og øvrige ingredienser formodes at være forholdsvis beskedent. Samlet skønnes madspildet fra fisk, sukkerrelaterede produkter og øvrige ingredienser at repræsentere maksimalt 1 mia. kr. årligt, hvoraf formentlig halvdelen kan henregnes til husholdningerne. Sammenlignet med det egentlige madspild, udgør det skjulte madspild ifølge beregningen en noget mindre samfundsøkonomisk omkostning, hvor det er opgjort til ca. 0,7 mia. kr. årligt, hvor langt hovedparten vurderes at stamme fra primærproduktionen. Værdien af uudnyttede biprodukter i fødevareproduktion skønnes at udgøre i størrelsesordenen knap 1 mia. kr. om året, og består navnlig af skræller mv. fra frugt og grønt i husholdninger og storkøkkener, samt et mindre omfang af vegetabilske biprodukter fra primærproduktionen. Det skal anføres, at resultaterne i tabel 4 er behæftet med en ganske betydelig usikkerhed, både på grund af usikkerheder omkring de betragtede mængder og på grund af usikkerhed omkring de estimerede beregningspriser og for begge deles vedkommende ikke mindst i nogle af de betydeligste led i fødevarekæden: husholdnings- og storkøkken-leddet. De mængdemæssige forudsætninger for beregningen bygger som nævnt på en gennemgang af tilgængeligt datamateriale og tilgængelige studier af Mogensen et al. (2011). Samlet leder deres gennemgang frem til at der i husholdningsleddet smides ca. 88 kg madaffald ud pr. person om året, hvoraf ca. halvdelen kan karakteriseres som egentligt madspild, svarende til ca. 8 pct. af det samlede fødevareforbrug. Andre opgørelser er nået frem til større mængder. Eksempelvis vurderer Klaus Jørgensen, Landbrug&Fødevarer, en årlig mængde madaffald i husholdningssektoren på 125 kg pr. person, hvoraf halvdelen karakteriseres som madspild, og at dette madspild svarer til 20% af husholdningernes fødevareudgift - eller i størrelsesordenen 16 mia. kr, målt i forbrugerpriser (Food&Culture, 2010). En stor del af forskellen mellem resultatet af nærværende beregning for husholdningerne (4,4 mia. kr., jf. tabel 4 + 0,7 mia. kr. fra fisk mv. = 5,1 mia. kr.) og de omtalte 16 mia. kr. kan således henføres til forskelle i forudsatte mængder madspild (en faktor 2,5, svarende til 7,2 mia. kr.), samt effekten af 25 pct. moms. En hollandsk undersøgelse vurderer det samlede madspild i hele fødevarekæden, inklusiv forbrugere, til at andrage 4 mio. årligt, svarende til ca kr. pr. indbygger. Halvdelen heraf er spiselige fødevarer, svarende til 8-11 pct. af indkøbet eller ca. 50 kg/indbygger, som forbrugerne smider ud (Ministry of Agriculture, Nature and Food Quality, 2010). De opstillede beregningspriser bygger på en gennemsnitsbetragtning for de betragtede fødevarekategorier. Det forudsættes således implicit, at der smides procentvis lige meget ud af dyre og billige produkter indenfor en varekategori. Dette er ikke nødvendigvis retvisende. Udover varens holdbarhed må varens pris 14

15 formodes at have en forholdsvis væsentlig betydning for omfanget af madspild, således at der er tendens til mindre madspild for relativt dyre fødevarer. Anvendes i stedet en ressourceomkostningsbetragtning i værdisættelsen af madspildet, udgør værdien af det samlede madspild også knap 8,4 mia. kr., hvoraf knap 6,8 mia. kr. kan karakteriseres som egentligt madspild. Forskellen på resultaterne af de to opgørelsesmetoder vedrører overvejende primær-leddet og stor-køkkensektoren, hvor der bl.a. i kantiner ikke er fuld omkostningsdækning i salgspriserne, samt forarbejdningssektoren. Opgøres den økonomiske værdi af madspildet i henhold til ressourceforbrug inklusiv eksternalitetsomkostninger i form af klimapåvirkning, så vurderes madspildet i nærværende beregning at give anledning til et omfang i størrelsesordenen 1 mio. tons, svarende til i størrelsesordenen 200 kg pr. indbygger. Med en CO 2 -pris på 160 kr/ton giver det en samlet eksternalitetsomkostning i størrelsesordenen 0,2 mia. kr. årligt som følge af klimabelastningseffekten knyttet til madspildet. Hovedparten heraf vedrører spildet i husholdningssektoren, igen dels i kraft af de relativt store mængder madspild i dette led, men også fordi CO 2 -emissionen pr. kg er forholdsvis høj i denne ende af kæden. Dette må vurderes at være et underkantsskøn for de samlede eksternalitetsomkostninger, idet beregningen ikke inddrager en række andre miljøbelastninger fra fødevareproduktionen, som det ikke har været muligt at opgøre og værdisætte indenfor rammerne af nærværende analyse. 4. Diskussion Det fremgår af det ovenstående, at direkte og indirekte madspild repræsenterer en ganske betydelig samfundsøkonomisk omkostning. Det kan ud fra den betragtning overvejes, om der bør og kan gøres noget for at begrænse madspildets omfang, herunder hvilken rolle økonomiske incitamenter og rammevilkår har i forhold til en sådan målsætning. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at det næppe vil være muligt at begrænse madspildet på en måde, så den samlede ovenfor beregnede omkostning ved madspildet kan elimineres. I det omfang, de forskellige aktører i fødevarekæderne opfører sig økonomisk rationelt, kan madspildet således være udtryk for, at det faktiske madspild for disse aktører er mindre omkostningsfyldt for de pågældende aktører end de tiltag, som skulle til for at undgå madspildet. En række forskellige forhold (markedsimperfektioner) kan dog begrunde, at den nuværende adfærd ikke er udtryk for en langsigtet samfundsøkonomisk optimering, og at der således er et vist potentiale for reduktion af det samfundsøkonomiske tab som følge af madspild. Én type markedsimperfektion kan være, at de enkelte udbydere i fødevarekæden ikke har tilstrækkeligt økonomisk incitament til fx at udvikle teknologiske løsninger, som kan bidrage til at reducere madspildet, eksempelvis metoder til at øge fødevarernes holdbarhed eller udvikling af intelligent emballage, som kan afsløre evt. fordærv i fødevarerne. Sådanne tiltag må formodes at være mest oplagte i forarbejdningsleddet, hvor der i givet fald er behov for investeringer i produkt- og procesudvikling. Men producenterne kan have et dis-incitament i forhold til sådanne investeringer, hvis de ikke ser mulighed for at lægge omkostningerne til investeringerne ind i produktprisen, eksempelvis fordi de frygter forbrugernes afvisning (eller manglende betalingsvillighed) i forhold til de udviklede produkter eller processer. 15

16 På efterspørgselssiden i kædens enkelte relationer kan der være utilstrækkelig bevidsthed eller viden om madspildets omfang og konsekvenser, eksempelvis i husholdninger 5 eller blandt personale i storkøkkener, og måske navnlig i husholdningsleddet utilstrækkelige kompetencer eller ydre rammer til at kunne foretage planlægning og aktioner, som kan reducere madspildet, fx anvende rester den følgende dag. Her vil kampagner til information og bevidstgørelse formentlig være det mest oplagte tiltag. Selv med gode teknologiske løsninger og med en høj grad af bevidsthed hos kunderne, kan en utilstrækkelig koordinering mellem udbud og efterspørgsel også føre til madspild, og bedre organisering og kommunikation mellem fødevarekædens led kan bidrage til at reducere madspildet. Eksempler på sådanne koordineringsproblemer kan være brug af mængderabatter eller inadækvate pakkestørrelser - som kan få kunden til at efterspørge større mængder end der er behov for. Den danske praksis med at prisfastsætte en del af frugt- og grønt-sortimentet i detail-butikker efter antal styk, og ikke efter vægt, giver derudover detailhandelen et økonomisk incitament til kun at efterspørge produkter af standard-størrelse og dermed kassation af spise-egnede produkter, alene fordi de ikke overholder størrelseskravene. Endelig kan de reguleringsmæssige rammebetingelser også være med til at give et vist madspild, eksempelvis regler omkring datomærkning og normer omkring håndtering af varer behæftede med mindre fejl. Men lempelser af sådanne reguleringer af hensyn til at reducere madspildet vil i så fald kunne indebære nødvendigheden af at gå på kompromis med andre fødevarepolitiske hensyn som kvalitet og sikkerhed. Resultaterne i tabel 4 tyder på, at især husholdningssektoren rummer et potentiale for nedbringelse af madspildet i Danmark, dels fordi husholdningerne har langt den største del af spildet, og dels fordi graden af ressourceoptimering og styring kan formodes at være mindre her end i erhvervssektorerne. Det må derimod vurderes vanskeligt at reducere virksomhedernes madspild væsentligt, uden at det samtidig pålægger dem væsentlige mer-omkostninger, fordi deres nuværende madspild må antages at afspejle en driftsøkonomisk optimering på virksomhederne. Der kan dog peges på enkelte tiltag, som forholdsvis billigt kan bidrage til reduktion af madspildet, eksempelvis afregning af frugt efter kilo-pris i stedet for styk-pris eller revideret praksis omkring holdbarhedsmærkning. Til gengæld formodes det at være muligt at opnå en forholdsvis betydelig reduktion i spildet fra husholdningssektoren til en relativt lav mer-omkostning. Det er imidlertid ikke umiddelbart oplagt, hvilke metoder der er bedst egnede til at nedbringe husholdningernes spild. En mulighed er informationskampagner, en anden mulighed er påbud eller fysiske begrænsninger i mulighederne for at komme af med madaffald, mens en tredje mulighed kan være økonomiske incitamenter i form af fx øgede affaldsafgifter. Teknologiske løsninger, som øger produktets holdbarhed kan være en fjerde type tiltag, som kunne bidrage til at reducere husholdningernes madspild. Undersøgelser vedrørende teknologiske løsninger på andre fødevarepolitiske problemstillinger, fx dekontaminering af kød for at reducere mikrobiologiske fødevarerisici, tyder dog på at forbrugerne kan være skeptiske i forhold til sådanne løsninger, og at de kan føre til, at produkterne får en lavere værdi, set med forbrugerøjne (Christensen et al., 2009). Effektiviteten af disse respektive løsningsforslag i forhold madspildet fra husholdningerne afhænger imidlertid af, hvad der er den egentlige årsag til denne del af madspildet, eksempelvis om det vedrører 5 Se fx FDB (2011) 16

17 produkternes fysiske holdbarhed, forbrugernes forståelse af produkternes holdbarhed, utilstrækkelige forbrugerkundskaber i forhold til udnyttelse af rester, manglende bevidsthed om omfanget af madspild, økonomiske incitamenter eller holdnings- og værdimæssige barrierer. Der foreligger kun begrænset viden om sådanne faktorers betydning for husholdningernes madspild. En nylig undersøgelse fra FDB (2011) tyder på, at forbrugerne generelt ønsker at begrænse madspildet, men ikke er bevidste om omfanget af deres eget madspild, herunder hvad der forstås ved madspild. Men der er behov for nærmere undersøgelser af betydningen af en række af de ovennævnte faktorer for at kunne udføre effektive, specifikke tiltag til at begrænse madspildet fra husholdningerne. 17

18 Referencer Christensen T., Lassen J., Korzen S., Mørkbak M.R. & Sandøe P. (2009) Holdninger hos forbrugere og borgere barrierer og muligheder, kapitel 3 i Rosenquist H., Sandøe P., Tveit G., Wingstrand A. & Aabo S. (red.) Fremtidens fødevaresikkerhed nye veje mod sikrere kød i Danmark, Center for Bioetik og Risikovurdering FDB (2011) Forbrugere: vi smider ikke mad ud! En antropologisk undersøgelse af, hvordan madspild opstår og opleves af forbrugerne Finansministeriet (1999) Vejledning i udarbejdelse af samfundsøkonomiske projektvurderinger, November 1999, 20konsekvensvurderinger/~/media/Files/Publikationer/1999/Download/vejledning.ashx Food & Culture (2010) Nye beregninger fra Landbrug & Fødevarer viser, at danskerne årligt smider mad ud for, hvad der svarer til prisen på en halv Øresundsbro, artikel, 30. september 2010 Gustavsson J., Cederberg C., Sonesson, Otterdijk R.V. & Meybeck A. (2011) Global Food Losses and Food Waste Extent, Causes and Prevention (http://www.fao.org/fileadmin/user_upload/ags/publications/gfl_web.pdf) Kantor L.S., Lipton K., Manchester A. & Oliveira V. (1997), Estimating and Addressing America s Food Losses, Food Review, January-April 1997 Kjær B. & Werge M. (2010) Forundersøgelse af madspild i Danmark, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, Miljøprojekt nr. 1325, 2010 Ministry of Agriculture, Environment and Food Quality (2010) Fact Sheet: Food waste in the Netherlands, (http://www.google.dk/url?sa=t&source=web&cd=1&ved=0ccmqfjaa&url=http%3a%2f%2fenglish.minln v.nl%2ftxmpub%2ffiles%2f%3fp_file_id%3d &ei=yh7ntb3tgdcsordnoyon&usg=afqjcnh3c0oj8 zf3x6b0ewqq_agbspcfdq) Mogensen L., Hermansen J. & Knudsen M.T. (2011) Notat vedrørende: Madspild i fødevareproduktionen fra primærproduktion til detailled, notat leveret til Fødevareministeriet ultimo januar Muth M.K., Karns S.A., Nielsen S.J., Buzby J.C. & Wells (2011) Consumer-Level Food Loss Estimates and Their Use in the ERS Loss-Adjusted Food Availability Data, United States Department of Agriculture, Economic Research Service, Technical Bulletin Number 1927, January 2011 WRAP Waste & Resources Action Programme (2009): Household Food and Drink Waste in the UK, WRAP Banbury (http://www.wrap.org.uk/downloads/household_food_and_drink_waste_in_the_uk_- _report.4a01003d.8048.pdf) 18

19 Appendix. Udvalgte data og beregningsforudsætninger Tabel A1. Datagrundlag for beregning af markedspriser i primær jordbrugsproduktion Værdi, jf. opgørelse af landbrugets bruttofaktorindkomst, mio. kr. Korn, mel, brød mv Frugt, grønt og kartofler Mælk, æg og mejeriprodukter Kød og kødprodukter Produceret mængde/høstresultat, mio. kg Korn, mel, brød mv Frugt, grønt og kartofler Mælk, æg og mejeriprodukter Kød og kødprodukter Kilde: Statistikbanken, LBFI1, HST6, FV2, ANI4, ANI5, ANI6 Tabel A2. Datagrundlag for beregning af markedspriser i detail- og husholdningsled Værdi, jf. opgørelse af Nationalregnskabet, mio. kr. Korn, mel, brød mv Frugt, grønt og kartofler Mælk, æg og mejeriprodukter Kød og kødprodukter Forbrugt mængde, mio. kg Korn, mel, brød mv. 549 Frugt, grønt og kartofler 299 Mælk, æg og mejeriprodukter 691 Kød og kødprodukter 495 Forbrugerprisindeks Korn, mel, brød mv. 107,7 120,6 121,9 Frugt, grønt og kartofler 110,8 116,7 114,5 Mælk, æg og mejeriprodukter 107,6 120,3 115,4 Kød og kødprodukter 102,0 105,8 105,7 Kilde: Statistikbanken, NAT05, FVF1, PRIS5 19

Vurdering af det økonomiske omfang af madspild i Danmark Jensen, Jørgen Dejgård

Vurdering af det økonomiske omfang af madspild i Danmark Jensen, Jørgen Dejgård university of copenhagen Vurdering af det økonomiske omfang af madspild i Danmark Jensen, Jørgen Dejgård Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte

Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte university of copenhagen Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte Publication date: 214 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA): Hansen, H. O.,

Læs mere

Madspild i fødevareproduktionen fra primærproduktion til detailled

Madspild i fødevareproduktionen fra primærproduktion til detailled Lisbeth Mogensen, John Hermansen, Marie Trydeman Knudsen Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø 14. marts 2011 Notat vedrørende: Madspild i

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Identificerede barrierer 6. maj 2015

Identificerede barrierer 6. maj 2015 Identificerede barrierer 6. maj 2015 Aktører i fødevarekæden Interne barrierer for begrænsning af madspild Eksterne barrierer for begrænsning af madspild Primærproduktion Viden og fokus: - Manglende fokus

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

MADSPILD I FØDEVARESEKTOREN fra primærproduktion til detailled

MADSPILD I FØDEVARESEKTOREN fra primærproduktion til detailled MADSPILD I FØDEVARESEKTOREN fra primærproduktion til detailled LISBETH MOGENSEN, JOHN HERMANSEN OG MARIE TRYDEMAN KNUDSEN DCA RAPPORT NR. 017 FEBRUAR 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel Studie 10 Igennem projekt Klimamad er der blevet sat fokus på at inspirere til både at reducere madspild -

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Januar 2013 Copenhagen House of Food www.kbhmadhus.dk Around 40 people staff yearly budget app. 4,5 mill EURO Indhold:

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

SPILDET NED INDTJENINGEN OP. FÅ OPSKRIFTEN * 09.04.15 Johanne Sønderlund Birn & Karin Tønner Hansen

SPILDET NED INDTJENINGEN OP. FÅ OPSKRIFTEN * 09.04.15 Johanne Sønderlund Birn & Karin Tønner Hansen SPILDET NED INDTJENINGEN OP. FÅ OPSKRIFTEN * 09.04.15 Johanne Sønderlund Birn & Karin Tønner Hansen PROGRAM 15.00 Velkommen og præsentation af dagens program. Bordet rundt. 15.30 Inspirationsoplæg om madspild

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Det skjulte madspild Kortlægning og handlingskatalog

Det skjulte madspild Kortlægning og handlingskatalog 10. juni 2011 Det skjulte madspild Kortlægning og handlingskatalog 1. Indledning Madspild er spild af ressourcer og bidrager unødigt til udledningen af drivhusgasser. Siden januar 2011 har Danmarks grønne

Læs mere

modeludvikling for energiprojekter

modeludvikling for energiprojekter Teknisk-økonomisk modeludvikling for energiprojekter Morten Boje Blarke Civilingeniør M.Sc. Eng. International Energy Planning Ph.D. Bæredygtig Energiplanlægning Adjunkt v/ Inst. for Samfundsudvikling

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor?

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair snak om fødevarer, sundhed, sandhed og sanselighed den 21. maj 2015 Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair-snak hele vejen rundt? Anne Dahl Lassen, Seniorforsker, Afdeling for risikovurdering

Læs mere

Vi handler Det forpligter!

Vi handler Det forpligter! Vi handler Det forpligter! Rundt om madspild en strategisk tilgang 29. Januar 2015 Helene Regnell CSR Direktør Dansk Supermarked Dansk Supermarked kort fortalt 1380 butikker 9 mio. indkøbsture om ugen

Læs mere

Chapter 7: Inventories

Chapter 7: Inventories Chapter 7: Inventories Begrebet varebeholdninger Hovedpunkter/emner Værdiansættelse Lageropgørelse/-styring Cost flow forudsætningen (Lagerkonventioner) Opgaver Begrebet varebeholdninger Varebeholdninger

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

http://www.e-skilte.dk/forbud/piktogrammer-affald-fb.html Af Cecilie Brøchner og Josefine Meineche

http://www.e-skilte.dk/forbud/piktogrammer-affald-fb.html Af Cecilie Brøchner og Josefine Meineche http://www.e-skilte.dk/forbud/piktogrammer-affald-fb.html Af Cecilie Brøchner og Josefine Meineche Problemformulering Hvordan kan det være, vi smider så meget mad ud, og hvad kan vi gøre ved det? http://www.stopspildafmad.dk/hvadkandugoere.html

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August 2011

Læs mere

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet. N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet

Læs mere

KEND DIT MARKED MARKET TRENDS

KEND DIT MARKED MARKET TRENDS KEND DIT MARKED MARKET TRENDS INDHOLDSFORTEGNELSE Content 1 INTRODUKTION Introduction 3 8 FERSKE FØDEVARER Fresh Food 91 2 METODE Methodology 7 9 DYBFROSNE FØDEVARER Frozen Food 103 3 ØKONOMISKE OG DEMOGRAFISKE

Læs mere

Internationale prissammenligninger

Internationale prissammenligninger Side 1 af 7 Internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i "Purchasing power parities and related economic

Læs mere

Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten.

Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten. 10-0719 - poul 14.01.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten. Danmarks Statistik (DST) har rettet tallene for lønudviklingen

Læs mere

Kan de danske mælkeproducenter konkurrere med deres europæiske kolleger? Indtryk fra netværket European Dairy Farmers (EDF)

Kan de danske mælkeproducenter konkurrere med deres europæiske kolleger? Indtryk fra netværket European Dairy Farmers (EDF) Kan de danske mælkeproducenter konkurrere med deres europæiske kolleger? Indtryk fra netværket European Dairy Farmers (EDF) KvægKongres 2013 Herning, Danmark Steffi Wille-Sonk (European Dairy Farmers e.v.)

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk Specialized seed production a niche in the danish food network Lise C. Deleuran Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Havefrø Research

Læs mere

Indkomst, forbrug og priser

Indkomst, forbrug og priser Danmarks Statistik offentliggør løbende statistik indenfor dette område, der bl.a. omhandler indkomststatistik, forbrugerforventningsundersøgelse, varige forbrugsgoder, forbrugerprisindeks, nettoprisindeks

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen Københavns Kommune Økologianalyse på to udvalgte plejehjem Rapport fra projektgruppen April 2009 Konklusion På baggrund af den gennemførte proces og analyse har projektgruppen følgende konklusioner: De

Læs mere

Hygiejne & fødevaresikkerhed - udfordringer og løsninger

Hygiejne & fødevaresikkerhed - udfordringer og løsninger Hygiejne & fødevaresikkerhed - udfordringer og løsninger Temadag Emballage Industrien & Plast Industrien Vibeke Bagger Maj 2008 Agenda Det Norske Veritas Hvad kræver kunderne? Hvorfor bruge en standard?

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

Kødets placering i måltider - madkultur nu og i fremtiden

Kødets placering i måltider - madkultur nu og i fremtiden Kødets placering i måltider - madkultur nu og i fremtiden Lotte Holm Professor, Ph.d Fødevaresociologisk faggruppe Dansk Kvægs Kongres 23. februar 2009 Dias 1 Basis for det følgende.. Sociologiske undersøgelser

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN 27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN DAGENS INDHOLD Værditilvækst med udgangspunkt i GÅRDSPLADSEN 1. Intro til os - hvad kan vi gøre for jer!! 2. Markedet

Læs mere

Øko 25 år FVM factfile

Øko 25 år FVM factfile Øko 25 år FVM factfile Generelle facts om økologi i Danmark Forbruger facts - Ø-mærket blev lanceret i Danmark i 1989-97 % har kendskab til Ø-mærket - 84 % af befolkningen har tillid til Ø-mærket - 93

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016?

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016? Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med Copenhagen Economics er af Tesla Motors blevet bedt om at robusthedstjekke regeringens provenuestimater ved at forlænge

Læs mere

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden Indhold Baggrund for børsnoteringen Organisation Målsætning Investeringsstrategien Risikofaktorer Forventninger til fremtiden Fordele ved Spar Nord FormueInvest A/S Aftaler, beskatning, udbyttepolitik,

Læs mere

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Europa-Kommissionen ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE om forståelsen af visse bestemmelser om fleksibilitet i hygiejnepakken Ofte stillede spørgsmål Retningslinjer for fødevarevirksomhedsledere

Læs mere

Kap2: Internationale prissammenligninger

Kap2: Internationale prissammenligninger Side 1 af 7 Kap2: Internationale prissammenligninger Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort

Læs mere

Kilde: www.okologi.dk

Kilde: www.okologi.dk Side 1 Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden. Kilde: Rapporten The food we waste af WRAP (Waste & Resources Action programme) tal fra 2008 Du får mad uden

Læs mere

Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser

Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser Styringsaftalen anviser de almindelige principper for beregning af takster for hovedydelser. I nedenstående beskrives de aftalte principperne for takstfastsættelse

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild

Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild Eftermiddagens program gennemførtes som en workshop. Deltagerne blev inddelt i 7 grupper. Hver gruppe blev bedt om at formulere ét fælles brændende,

Læs mere

Invitation til: Fremstød for danske kompetencer til fødevaresektoren. November 2015

Invitation til: Fremstød for danske kompetencer til fødevaresektoren. November 2015 Invitation til: Fremstød for danske kompetencer til fødevaresektoren November 2015 Håndværksrådet inviterer i samarbejde med Eksportrådet din virksomhed med på et fælles eksportfremstød til Taiwan for

Læs mere

VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI. 1. kursusgang. Lektion 1 til 5

VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI. 1. kursusgang. Lektion 1 til 5 VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI 1. kursusgang B5 - CSTBI2 CSTBL2 2 ECTS SE-KURSUS WILLY OLSEN Institut for Mekanik og Produktion 1 Lektion 1 til 5 1. Den nationale økonomi. Byggesektorens andel heri.

Læs mere

Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud

Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud Markedsanalyse 3. december 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes madspild af forskellige fødevarer Highlights: Det er især middagsrester,

Læs mere

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning Priser Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen er blevet udarbejdet

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede Oktober 2014 Landbrugets økonomi De senere års indtjening i landbruget Landbruget har været igennem en periode med meget svingende priser og indtjening gennem de sidste 7-8 år. Under finanskrisen i 2008

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning

Læs mere

Notat vedr. beregning af madservice priser i frit valg på baggrund af regnskab 2011

Notat vedr. beregning af madservice priser i frit valg på baggrund af regnskab 2011 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomistaben NOTAT 14-05-2012 Notat vedr. beregning af madservice priser i frit valg på baggrund af regnskab 2011 I medfør af VEJ. nr. 13 15/02/2011

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport

Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport Natur og Landbrugskommissionen Den 19. dec. 2012 J.nr. Sekretariatet Ref. carni Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport Beskæftigelse: Der er ca. 134.000 fuldtidsbeskæftigede i det jordbrugsindustrielle

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del

Læs mere

PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013

PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013 PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013 OM DANSK MUSIKSTATISTIK 2013 DANSK MUSIKSTATISTIK 2013 er en klassisk branchestatistik, som opgør musikbranchens samlede økonomiske værdi for 2013. Musik er overalt

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Med de nuværende renteforventninger har Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.1 2012

Kvartalsstatistik nr.1 2012 nr.1 212 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Vi mangler respekt for maden

Vi mangler respekt for maden Vi mangler respekt for maden Enorme mængder mad bliver årligt kasseret i Danmark. Det sker både i madvareproduktionen, i detailhandelen og hjemme hos forbrugerne. Er vi for sippede, og hænger vi os for

Læs mere

#1 6. december 2012 Side 1 bil.di.dk

#1 6. december 2012 Side 1 bil.di.dk Reservedelssalget TEMA I FOKUS #1 6. december Side 1 bil.di.dk I har flere led i værdikæden været under pres, herunder også salget af reservedele. Årsagerne hertil er flere. I denne første udgave af Bilbranchens

Læs mere

Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Portefølje er godt afdækning med god spredning på rentekurven

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer

Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer Landbruks og matressurcer i samfunnsperspektiv NFR/NILF, Oslo, den 7. april 2010 Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer Professor, Niels Kærgård, Fødevareøkonomisk Institut, Det Biovidenskabelige

Læs mere

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere