Marianne Bay Østergård

Transkript

1 Marianne Bay Østergård

2 Inspiratinsguide...3 Frrd...4 Læringstilsteri...5 Fra Idé til virkelighed...5 Eksempler på undervisning...9 Diabetes mellitus Sygdm, behandling g frebyggelse på SOSU assistent-niveau...9 Valgfag...11 Hvis du vil vide mere...13 Prjektgruppens medlemmer...14 Prjektansvarlige...14 Denne inspiratinsguide er udarbejdet af de prjektansvarlige, prjektstyregruppen g akademichef Marianne Bruun Okhlm 2

3 r Inspiratinsguide Vi har hermed frnøjelse af at præsentere en inspiratinsguide til arbejdet med læringsstile. Vi har i pbygningen af guiden taget hensyn til mdtagernes frskellige læringsstile. Vi ønsker læserne gd frnøjelse med guiden. Denne inspiratinsguiden skal være en appetitvækker, der: infrmerer m, g skaber verblik ver brugen af læringsstile på SOSU Nrd g SOSU STV, fr derved at: mtivere g inspirere alle sklens interessenter Kinæstetisk gulvspil 3

4 Frrd Al pædaggisk tilrettelæggelse bør tage sit udgangspunkt i en bestræbelse på at skabe gd g meningsfuld undervisning, der bygger på de individuelle styrker g på livsglæde fr på den måde at skabe de bedste muligheder fr succes fr den enkelte g fr fællesskabet. En væsentlig frudsætning fr, at dette kan lykkes, er et læringssyn, der bygger på anerkendelse af elevens interesser g styrker. Al pædaggisk arbejde kmmer derfr til at hvile på en værdi, sm bygger på tydelig anerkendelse af elevernes frskellige interesser g stærke sider. Det gælder med andre rd m at give eleven den bedste støtte til at blive selvaktiv i sin læring. På den baggrund har vi på SOSU Nrd g SOSU STV ønsket at skabe ptimale læringsmiljøer, hvr følgende tre elementer er indehldt: plevelsen af at have det rart plevelsen af at være engageret plevelsen af at høre til g betyde nget, g har derfr uddannet alle medarbejdere i anvendelsen af læringsstilsmetden. Vi har siden februar 2008 løbende implementeret metden i undervisningen på sklerne. Effekten hs eleverne er str bevidsthed m egen læringsstil, højt engagement g plevelse af at blive mødt. Eleverne bruger hinandens styrkemråder i samarbejdet, er nysgerrige, eksperimenterende g kreative. Lærergruppen plever str effekt af frhldsvis få virkemidler. Lærerne bruger indsigt i egen arbejdsstil til styrkelse af teamsamarbejdet. Det fælles engagement har givet masser af psitiv energi g md til at tilrettelægge anderledes. På sklen udnyttes arealer, der ikke tidligere har været anvendt til undervisning nu til løsning af taktile g kinæstetiske pgaver. Lærerne har haft fælles fkus g plever at løfte i flk. Der er høj grad af videndeling, gensidig inspiratin g deling af materialer. Det er ganske enkelt blevet sjvere at undervise. Den øgede lyst til læring g gejsten hs den enkeltes styrker vres frmdning m en høj gennemførelsesprcent fr kmpetente grundfrløbselever, scial- g sundhedshjælpere, scial- g sundhedsassistenter, pædaggiske assistenter. Danmarks Læringsstilscenter Cubin a/s SIS akademi 4

5 Læringstilsteri Når der arbejdes med læringsstile tager undervisningen afsæt i den enkelte elevs styrkemråder. I Dunn g Dunns læringsstilsteri defineres læringsstil således: Læringsstil er den måde, hvrpå hvert enkelt individ kncentrerer sig m, tilegner sig, behandler, husker g anvender nget, der er nyt g svært. Nedenfr ses Dunn g Dunns læringsstilsmdel: De psyklgiske elementer, dvs. nederst i figuren, finder vi elevens præference i frhld til en hlistisk/glbal eller en analytisk bearbejdning af nye infrmatiner. Den hlistiske præference kræver en verrdnet g helhedspræget præsentatin af infrmatiner, hvrimd den analytiske bearbejdning bygger på en præsentatin af hver detalje fr sig. Kategrien indehlder desuden karakteristika impulsiv g refleksiv. De fysilgiske elementer beskriver elevens præferencer med hensyn til perceptuelle strenge, behv fr energiindtag g behv fr bevægelse under læreprcessen g endeligt det bedste tidspunkt på dagen fr læringen. De sciale elementer beskriver de frskellige samarbejdsrelatiner, sm den enkelte elev fretrækker at indgå i under læreprcessen. De emtinelle elementer mfatter elevens behv fr feedback fra underviseren g graden af ansvarlighed, vedhldenhed samt behv fr struktur i frhld til det emne, der arbejdes med. Endelig mfatter de miljømæssige faktrer den enkelte elevs præference i frhld til lyd eller r, fr meget eller fr lidt lys g varme samt en indretning af læringsmiljøet med frmel eller ufrmel karakter. Fra Idé til virkelighed 2 kursusdage m/udvikling af relevante materialer til brug i praksis. Egen læringsstil Eksperimentering g afprøvning i praksis på sklerne Intrduktin til prjektet Start 3 kursusdage m/teri m læringsstile g praktiske øvelser i teams Kursusdag med præsentatin af afprøvede undervisningsfrløb sparring g teri Eksperimentering g afprøvning i praksis på sklerne 5

6 Ideen præsenteres Alle sklens undervisere g ledere præsenteres i februar fr strukturen g idéen med Læringsstilprjektet. Danmarks Læringsstilscenter, SIS akademi står fr den verrdnede styring g undervisning i læringsstile. Alle SOSU undervisere tilmelder sig enten sm enkeltpersner eller sammen med sit lærerteam på et hld. Der bliver prettet prjektgruppe samt en styregruppe med deltagere fra begge SOSU skler. På hvert hld er der undervisere fra begge SOSU skler med henblik på et øget samarbejde g inspiratin m udvikling af materialer. Undervisning m læringsstile Alle deltagere bliver undervist i læringsstile g efterfølgende testet i egen læringsstil. Alle undervisere skal gennem t gange tre dages undervisning inklusiv prduktudvikling i periden marts til ktber. Prjekt gruppen er de første der deltager i de tre dages undervisning. Selve undervisningen m læringsstile fregår ud fra princippet m læringsstil. Så der sker faktisk en dbbeltlæring, når der undervises m en analytisk læringsstil på en analytisk måde. Dunn g Dunn s frskningsarbejde mkring læringsstile bliver suppleret af andre læringsterier, blandt andet Mihaly Csikszentmihalyi flw teri. Fkus mkring læringsstilene bliver de 4 perceptuelle strenge dvs. visuel, auditiv, taktil, kinæstetisk g de psyklgiske faktrer repræsenteret ved en glbal eller analytisk tilgang til læring. Prjektgruppen på arbejde 6

7 Et væsentlig fkus fr alle er at hlde et vksent niveau i det, der bliver diskuteret g præsenteret. På SOSU sklerne er eleverne unge direkte fra flkesklen g vksne g indtil nu har læringsstile haft fkus på Flkesklen. Prjektgruppen er meget interesseret i g ptaget af arbejdet. Mtivatinen er str til at igangsætte læringsstile i et vksent perspektiv. Prjektgruppen er inddelt i mindre grupper. Grupperne finder meget frskellige temaer g emner, de vil arbejde med: Dansk, tekst g tekstanalyse Anatmi g fysilgi Intrduktin til uddannelsen g læringsstile Hldning g etik i sundhedsarbejdet Der blev lagt mange kræfter i materialefremstillingen Gennem gruppens arbejde pstår der flere g flere ideer. Vres egen læringsstil kmmer på prøve, g fr alvr går det p fr s, m vi er taktile, analytiske, glbale sv. Der laves materialer, der repræsenter alle læringsstile, så derfr er det gdt at udfrdre sig selv i det man ikke er så gd til, g at inspirere andre der hvr man selv er stærk. Det at være i en gruppe giver styrke. Vi er vedhldende g har fkus på at udfrdre elevens læringsstil g faglighed samt at gøre læringen spændende. Prjektgruppen får ud ver de 6 dage gså t dages ekstra undervisning g vejledning undervejs af underviserne fra Danmarks Læringsstilscenter, SIS Akademi. Der er mange spørgsmål m at gå fra ide til handling: Hvrdan kan vi lave en vikler der kan bruges til intrduktin? Skal grupperne være sammensat ud fra hvilken læringsstil man har? Hvrdan kan vi lave vendekrt m anatmi? Hvrdan kan et gulvspil fregå så det både er sjvt g lærerigt? Ja udfrdringerne er mange. 7

8 Eksperimentering g afprøvning i praksis I klasserne får vi afprøvet vre ideer g finder ud af, m det vi gør, nu gså virker. Læringsstile er især gdt, når nget er nyt g svært. I klassen sker der endnu en dbbeltlæring, når eleverne selv udarbejder deres eget læringsmaterialer. Fr at lave en Skiz quizs eller en tipskupn m sygdmslære må man gså kende svaret på det, man spørger andre m! Ved at eleverne selv får øje på deres frskellige læringsstile, får de gså en a- ha plevelse, når en elevkammerat under et lærerplæg gerne vil ntere stikrd, skrive på sin pc, eller bevæge sig i rummet. Når eleverne fremlægger prdukter g infrmatiner til de andre i klassen, er kreativiteten tydelig øget. Der bliver i klasserne lavet Værdier fr min superklasse, falsk / sandt udsagn, vendekrt, gulvspil, vikler, sange g rllespil g meget andet. Inspiratin g udvikling af læringsstilprdukter fr alle SOSU undervisere Fr at give alle SOSU undervisere mulighed fr at kmme på handleplan, har de tre sidste undervisningsdage meget fkus på at igangsætte g udvikle prdukter. Prjektgruppen fremviser fr de øvrige SOSU undervisere deres læringsstils prdukter, sm diskuteres g inspirerer til selv at gå i gang. Prjektgruppen fremstiller taktile materiale 8

9 Eksempler på undervisning Diabetes mellitus Sygdm, behandling g frebyggelse på SOSU assistent-niveau Fagmråde Medicinske fag g sundheds- g sygeplejefag. Læringsfrløbet er rette md scial- g sundhedsassistentelever på Scial- g sundhedsuddannelsen. Intrduktin Emnet er Diabetes mellitus. Indhldet er anatmi g fysilgi samt behandling, pleje g msrg til mennesker med diabetes mellitus. Eleverne har før frløbet fået afdækket deres læringsprfil g er blevet gjrt pmærksmme på egne stærke sider inden fr de mange intelligenser. Eleverne har desuden arbejdet med g defineret klassens værdier. Dette fr at give eleverne et grundlag fr at tage medansvar fr egen læring. Eleverne præsenteres analytisk g hlistisk fr læringsfrløbet. Målet At eleverne pnår viden m emnet g emnets indhld. Læringsaktivitet Prætest g psttest ved hjælp af Skydeskive Pwer pint plæg m Diabetes mellitus, hvr elevernes læringsstile tilgdeses: Visuel pwer pint Auditiv underviseren frmidler Taktil pwer pintmaterialet hvr der er mulighed fr at skrive ntater til udleveres til eleverne Kinæstetisk eleverne kan sidde på blde, stå p eller bevæge sig rundt i lkalet Læringsknference Eleverne inddeles i grupper ud fra læringsstile g får tildelt et emne, de skal frdybe sig i. Eleverne frbereder et knferenceplæg. På læringsknferencen deler eleverne viden med hinanden. 9

10 Rammerne er et større lkale, hvr der pstilles et knferencebrd til hver gruppe. Eleverne bevæger sig på skift rundt på knferencen. Tidsrammen er mkring 8 lektiner Eleverne arbejder med den faglige viden fra lærebøgerne g eventuelt via yderligere videns søgning. Eleverne vælger selv præsentatinsfrm plancher, film, redskaber, billeder, hørespil m.m. Fagbøgerne er tilgængelige på et brd i lkalet Elevernes læringsstile tilgdeses: Visuel grupperne udarbejder et materiale fr eksempel en planche Auditiv eleverne frmidler viden til hinanden Taktik der er materiale der kan røres ved g afprøves Kinæstetisk eleverne bevæger sig rundt i lkalet Elevernes øvrige elementer tilgdeses på frskellig vis. Fr eksempel arrangeres der frfriskninger på et brd i knferencelkalet Evaluering Psttest ved hjælp af Skydeskive Kntaktpersn: Drte M. Søgaard, Scial- g sundhedssklen i Skive drte.margrete.segaard@sklekm.dk Scial- g sundhedsassistent Hld marts 08 Selv at skulle frklare andre har været rigtig gdt en super måde fr mig Sådan et røre, gøre, føle barn sm mig har det givet en større bevidsthed Gd g knstruktiv måde jeg har været mere engageret Man bliver bidt af det Variatin i undervisningen er gdt Vi fik det ind på en anden måde mere interessant Super gdt med de gule psters blandet undervisning er gdt Det har været spændende at kmme i skle hver dag Fkus har været smalt i stedet fr bredt Videns deling jeg har været bange fr, at man mangler nget Tænkte har vi tid til det her bagefter fandt jeg ud af, at vi lærer nget ved det Sanserne bliver skærpet ved at høre andre fremlægge Ærgerligt at det ikke er i alle skleperider Vi har set film gdt at få sat billeder på Gdt med gæstelærer så kører det ikke i ét gear 10

11 Valgfag Planlægning af et frløb på 5 dage, hvr eleverne skulle arbejde med uddannelsens fire mrådefag. Jeg plevede, at en str del af eleverne ikke var engagerede i undervisningen. Eleverne var tydeligt uplagte, der var megen ur i klassen, eleverne syntes alting var meget svært g uverskueligt. Derfr havde jeg et ønske m at tilrettelægge undervisningen anderledes. Eleverne får et fælles plæg m læringsstile fr, at eleverne skal få et indblik i deres egen måde at lære på, når de skal tilegne sig ny g svær viden. Oplægget er mundtligt g understøttes med en analytisk g glbal pwer pint. Der udleveres kpier af pwer pinten så de taktile elever har nget at røre ved g alle har nget at skrive på. Det er tilladt fr eleverne at stå p g bevæge sig under plægget, fr at tilgdese de taktile g de kinæstetiske elever. Elverne får en dbbeltlæring i frløbet, frdi de skal læse, bearbejde g udarbejde spørgsmål til stffet. Til fremlæggelsen skal eleverne gå g stå, mens de ser, lytter g får præsenteret de materialer grupperne har fået prduceret i ugens løb, efterfølgende skal de afprøve de frskellige prdukter. Der vil gså blive en evaluering af ugen, både persnligt g fagligt. En vejviser - glbal Valgfag 2. skleperide Eleverne tilegner sig viden sm til elevens faglige g bidrager persnlige kmpetenceudvikling Vælg et mrådefag Samtale undervejs -spørgsmål/svar Farver Puslespil Illustratiner/billeder Film Hvilken læringsstile har du? Lav materiale der passer til din læringsstil gerne i grupper Inspireret af Helle Fisker Bruge hænder til at samle tingene Trs kan bruges så den taktile streng tilgdeses ved at have det indre rgan i hånden Puslespil, multiple chise Stå/gå g bruge krppen. Kan eventuelt hænges p på væggen. Der er et knkurrence mment i aktiviteterne Evaluering selvevaluering 11

12 Det blev et meget psitivt frløb både fr eleverne g mig sm underviser. Eleverne er meget psitive g engagerede i arbejdet, når de kan arbejde ud fra de frskellige læringsstile. De fik en helt anden indgangsvinkel til arbejdet, de var begejstrede fr at kmme i skle g var meget mere arbejdsmme, de fik styr på svære emner g de gav udtryk fr, at de nu havde fundet ud af hvrdan de kan arbejde med nye svære emner fremver. Samtidig havde de det rigtig sjvt g der var tid til hygge, hvilket mange elever gav udtryk fr var meget vigtigt. Kntaktpersn: Drthe Kch Andreasen, Scial- g sundhedssklen i Vdskv, dan@sosunrd.dk Eleverne siger Jeg har fundet ud af at det er denne måde jeg bedst lærer på. Jeg printer det hurtigere ind i hvedet, end hvis jeg skulle læse det fra bgen Jeg synes det har været fedt at arbejde med læringsstile, det kunne jeg gdt tænke mig at gøre igen Det er denne her måde jeg lærer bedst på Jeg synes det har været vildt spændende g sjvt at arbejde på denne måde. Det er meget lærerigt g har fr en gang skyld haft det kannt med gruppen Scial- g sundhedsassistenterne siger Selv at skulle frklare andre har været rigtig gdt en super måde fr mig Sådan et røre, gøre, føle barn sm mig har det givet en større bevidsthed Gd g knstruktiv måde jeg har været mere engageret Man bliver bidt af det Variatin i undervisningen er gdt Vi fik det ind på en anden måde mere interessant Super gdt med de gule psters blandet undervisning er gdt Det har været spændende at kmme i skle hver dag Fkus har været smalt i stedet fr bredt Videns deling jeg har været bange fr, at man mangler nget Tænkte har vi tid til det her bagefter fandt jeg ud af, at vi lærer nget ved det Sanserne bliver skærpet ved at høre andre fremlægge Ærgerligt at det ikke er i alle skleperider Vi har set film gdt at få sat billeder på Gdt med gæstelærer så kører det ikke i ét gear 12

13 Lærerne siger Sm underviser er det psitivt at pleve, hvr meget viden eleverne er i stand til at tilegne sig på frhldsvis krt tid, sm et resultat af at læreprcesserne er tilrettelagt ud fra læringsstilsterien Sm underviser er det en fantastisk plevelse, at se elevernes engagement i deres egen lærerprces Det har været rigtigt psitivt fr min undervisning at jeg anvender min viden m læringsstile i planlægningen, frdi eleverne bliver mere engagerede g begejstrede Hvis du vil vide mere SIS akademi - Danmarks Læringsstilscenter er en del af knsulenthuset Cubin. SIS akademi er medlem af det Internatinale Læringsstils Netværk ILSN. Se mere på Cubin a/s SIS akademi uddanner, vejleder g præcertificerer nrdiske undervisere inden fr Dunn g Dunns læringsstilsteri. Se mere på Kntakt Akademichef Marianne Bruun Okhlm på Marianne@cubin.dk Cubin a/s SIS akademi har et tæt samarbejde med Hans Henrik Knp fra Danmarks Pædaggiske Universitet m at udvikle læringstilsterien i sammenhæng med de mange intelligenser g psitiv psyklgi. Cubin A/S SIS akademi samarbejder med Learning Styles Lab ved Handelshøjsklen, Aarhus Universitet. Se indslag fra TV2 nyhederne den 27. august 2008 m hvrdan Handelshøjsklen på Århus Universitet undersøger alle nye studerendes læringsstile. Du kan teste din egen læringsstil på Udgaven BE er versat til dansk g LIVES kmmer i fråret

14 Prjektgruppens medlemmer Marianne Bay Østergaard Else Marie Sølgaard Drthe Kch Andreasen Susanne Thmsen Mette Vestergaard Thmas Fjeldgaard Henny Reedtz Tina Rahbæk Finderup Andersen Vibeke Bundgaard Hugaard Irma Hauge Ulla Møller Thmsen Drthe Søgaard Prjektansvarlige Vibeke Hlch Henriksen Gitte Blaabjerg Jensen Prjektet Er gennemført med støtte fra Regin Midt g Regin Nrd 14