DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
|
|
- Anton Therkildsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fødevareministeriet Departementet DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 15. oktober 2012 Direkte tlf.: Afs. CVR-nr.: Reference: sel Side 1/18 Udtalelse vedrørende igangværende og kommende forskningsprojekter om kastration af pattegrise Fødevareministeriet har i brev af 7. september 2012 anmodet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, om en ny udtalelse om igangværende og kommende forskningsprojekter om kastration af pattegrise. Fødevareministeriet ønsker særligt en opdateret oversigt over og status på igangværende og kommende danske og udenlandske forskningsprojekter om alternativer til kirurgisk kastration af pattegrise. Lignende udtalelser er afgivet den 27. november 2008, den 18. juni 2010 og den 9. august Den foreliggende redegørelse er en opdatering af den tidligere udtalelse. Udtalelsen opdaterer igangværende og kommende aktiviteter ved Aarhus Universitet, Videncenter for Svineproduktion og DMRI og opsummerer nyligt publiceret viden fra ind- og udland. Den er imidlertid ikke fuldt dækkende for andre danske og udenlandske forskningsinstitutioner, hvad angår igangværende og kommende forskningsaktiviteter. Udtalelsen er udarbejdet af seniorforsker og temakoordinator for husdyr, Karin Hjelholt Jensen med bidrag fra forskningsprofessor Knud Erik Bach Knudsen, professor Henrik Callesen, forskningsleder Bent Borg Jensen og seniorforsker Mette Herskin, Institut for Husdyrvidenskab, seniorforsker Bo Ekstrand, Institut for Fødevarer, forskningsleder John Hermansen og forsker Anne Grete Kongsted, Institut for Agroøkologi, samt forskningsprofessor Christian Bendixen, Institut for Molekylær Biologi og Genetik. Herudover har vi modtaget bidrag fra Centerchef, Susanne Støier, Danish Meat Research Institute, og fra Videncenter for Svineproduktion. Med venlig hilsen Susanne Elmholt Seniorforsker, koordinator for myndighedsrådgivning DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé 20 Postboks Tjele Tlf.: Fax: djf@agrsci.dk
2 Side 2/18 Oversigt og status vedrørende igangværende og kommende forskningsprojekter om kastration af pattegrise Alternativer til kirurgisk kastration behandles under pkt. 1 og bedøvelse og smertelindring i forbindelse med kastration af pattegrise i pkt Alternativer til kirurgisk kastration af pattegrise Alternativer til kirurgisk kastration af pattegrise omfatter fodringsmæssige tiltag (afsnit 1.1), immunokastration (afsnit 1.2), kønssortering af sæd (afsnit 1.3) samt andre avlsmæssige tiltag (afsnit 1.4). Desuden er ændring i produktionsmetoder i form af lavere slagtealder for hangrise en mulighed, som overvejes i Danmark (afsnit 1.5). Opstaldningsforhold kan påvirke ornelugt, men er ikke tilstrækkelig belyst til at kunne opfattes som et alternativ til kastration indenfor en kort årrække. Det samme gælder for kombinationer af ovenstående tiltag. Flere af de potentielle alternativer til kirurgisk kastration vil desuden skulle kombineres med udstyr til identifikation af ornelugt på slagtegangen. Et sådant udstyr anvendes i dag i forbindelse med hangriseproduktion. Udstyret er imidlertid forældet og international konsensus mht. krav til dokumentation af ornelugt mangler. Aktiviteter på dette område omtales i pkt Fodringsmæssige tiltag Nyere undersøgelser viser, at der er lovende perspektiver i at anvende cikorie og andre kilder af let fermenterbare kulhydrater og/eller bioaktive stoffer i foderblandinger til ornegrise før slagtning for at reducere problemer med ornelugt og -smag fra skatol og androstenon i svinekød. Fodermidler med højt indhold af fermenterbare kulhydrater, så som fruktaner (inulin; cikorierod og jordskokker) og galaktaner (lupiner), påvirker forgæringen i tyktarmen, hvor skatol dannes af bakterier, og fodermidlerne kan herigennem reducere skatolindholdet. Enkelte studier har påvist en dosis afhængig effekt af cikorie på bakteriefloraen i den nederste del af tarmen, men danske undersøgelser har ikke kunnet påvise ændringer i mikrofloraens sammensætning, når den blev undersøgt med T-RFLP fingerprint metoden. Nye undersøgelser viser, at ovennævnte fodermidler både virker reducerende på ornelugt gennem ovenstående mekanismer og gennem en direkte effekt på opregulering af enzymer i leveren, som er aktive i reguleringen af metabolismen af skatol og det andet kendte ornelugtstof, androstenon, og at effekten på enzymerne i skatolnedbrydningen kønsspecifik. Under forsøgsbetingelser ses en reducerende effekt på skatolindholdet i spæk og undertiden også på androstenonindholdet i spæk ved tildeling af inulinholdige foderemner med en inulinmængde svarende til indholdet i 9-25 % tørret cikorie (rent inulin %). Supplerende undersøgelser har vist, at tørringstemperaturen og processen er meget afgørende for effekten af cikrorie.
3 Side 3/18 Videncenter for svineproduktion gennemførte i 2010 en afprøvning i en svinebesætning, hvor der anvendtes 15 pct. cikorie i foderet fra 2 uger, før den første gris blev slagtet. Resultaterne viste, at der ved fodring med cikorie skete en reduktion af skatolindhold og ornelugt i fedt og kød samt en reduktion i hangrisesmagen i kød, sidstnævnte dog ikke til samme niveau som hos sogrise. Indholdet af androstenon og hangrisesmag i fedt blev imidlertid ikke påvirket af fodring med cikorie. Senere afprøvning i det igangværende projekt, NO-CAST, bekræfter at cikorie reducerer skatolindholdet i fedt hos hangrise under produktionsforhold. Videncenter for Svineproduktion har ud fra de nuværende priser på cikorie beregnet, at anvendelse af 15 % cikorie i svinefoderet medfører en ekstra foderomkostning pr. gris på kr, hvilket er på niveau med den produktionsmæssige fordel ved at producere hangrise i stedet for galtgrise i Ved Norwegian University of Life Science, Ås, Norge har man undersøgt effekten af inulin fra cikorie (positiv kontrol) og fra jordskokker (Helianthus tuberosus) i niveau af 0, 4.1, 8.1, og 12.2 % tørrede jordskokker i den sidste uge før slagtning på skatol i fedtvæv. Resultaterne viste en tydelig tendens til et faldende indhold af skatol i rygspæk med stigende iblanding af jordskokker. Indolindholdet ved iblanding af 12.2 % jordskokker svarede til indolindholdet ved iblanding af 9 % cikorie og havde sammenlignelig effekt på skatolindholdet i spæk. En anden norsk undersøgelse viser, at tildeling af 20 % rå kartoffelstivelse, der er resistent mod enzymatisk nedbrydning i tyndtarmen, har en signifikant, men mindre, reducerende effekt på skatol i fedt. Senest er det publiceret, at også fodring med adsorberende materialer uden ernæringsmæssig værdi, så som aktivt kul eller Tween (polyoxyethylene sorbitan monostearate), kan have et potentiale som alternativ til kastration. Fodring af orner (ca. 120 kg) med 5 % af en af de ovennævnte komponenter i 28 dage efterfulgt af 14 dages restitution reducerede indholdet af androstenon i spæk 14 dage efter ophør af fodring med komponenterne. Ved fodring med Tween sås også en reduktion af skatol indholdet i spæk 14 dage efter ophørt tildeling. Ud fra in vitro forsøg formodes effekten at kunne tilskrives at komponenterne binder til androstenon i tarmen og derved modvirker reabsorbtion af androstenon, udskilt via galden som led i metaboliseringen af androstenon. Resultaterne er interessante på sigt, men er endnu langt fra at være relevante i praksis. Der forestår en betydelig forskningsindsats, der både omfatter dokumentation af virkningsmekanismen, forekomst af eventuelle utilsigtede virkninger for grisen eller kødkvaliteten i øvrigt, belysning af dosis, tidspunkter for tildeling, varighed af tildeling og samspillet med øvrig fodring, race og produktionsforhold.
4 Side 4/ Igangværende aktiviteter Danske projekter Institut for Fødevarer, AU, forsker i sammenhængen mellem fodring og leveromsætning af ornelugts-substanser i hangrise. I denne forbindelse er der pr. 1. april 2009 påbegyndt et Ph.D-studie med titlen: Elimination of boar taint through bioactive components in feed. I projektet undersøges de fysiologiske mekanismer bag virkningen af cikorie på ornelugt, herunder effekten på levermetabolisme af skatol og androstenon. Projektet gennemføres i samarbejde med forskere fra Swedish University of Agricultural Sciences, Uppsala, og har allerede bidraget væsentligt til forståelsen af mekanismerne i fremkomsten af ornelugt. Resultaterne er inkluderet i ovennævnte status for den eksisterende viden. Resultaterne fra projektet er offentliggjort, og Ph.D. afhandlingen skal forsvares den 31. oktober Aktiviteterne forventes fortsat, såfremt ekstern bevilling opnås. I forbindelse med projektet Økologisk svineproduktion 2014 uden kastration (NO-CAST), der også omtales under 1.5, er der gennemført et forsøg med tildeling af knudeorme og cikorie til foder til han- og hungrise. Formålet var at se, om tildeling af 25 % cikorie er i stand til at reducere etableringen af knudeorme, og om knudeorme havde en effekt på skatol og androstenon indholdet i spæk. Foreløbige resultater fra projektet viser, at 25% cikorie totalt eliminerede skatolindholdet i tarm og spæk, hvorimod der ikke blev fundet nogen effekt på androstenon i spæk. Tildeling af orm havde hverken effekt på skatol eller androstenon i spæk. I undersøgelse blev grisene slagtet ved tre forskellige vægte (62, 98 9g 118 kg levendevægt). Resultaterne viste, at koncentrationen af androstenon i spæk steg markant med slagtevægten (alderen) af grisene. Lavere slagtevægt (alder ved slagtning) kan således vise sig at være løsningen til androstenon problemet i økologisk svineproduktion. Der var ikke effekt af slagtevægt på skatolindholdet i spæk. Desuden er der i NO-CAST projektet gennemført forsøg med tildeling af cikorie (15%) eller lupin (15%) til slagtesvin ved 2 slagtevægte (75 og 95 kg) i samarbejde med Videncenter for Svineproduktion. De foreløbige resultater bekræfter, at cikorie reducerer skatol i spæk. Derimod blev der ikke fundet nogen effekt af lupin. Hverken cikorie eller lupin havde effekt på androstenon i spæk. En lavere slagtevægt reducerede androstenon i spæk, men påvirkede ikke skatolindholdet i spæk. I forbindelse med NO-CAST projektet er der blevet etableret en high throughput analysemetode ved Institut for Husdyrvidenskab, AU, til samtidig måling af androstenon og skatol i spæk og i spækbiopsier. Videncenter for Svineproduktion har igangsat en afprøvning af, om en reduktion af foderets proteinindhold ved at fodre med rent korn de sidste 4 dage før slagtning kan påvirke hangriselugtstofferne. Her forventes, at det lavere proteinindhold vil reducere skatoldannelsen i tarmen.
5 Side 5/18 Udenlandske projekter En schweizisk forskergruppe arbejder med en anden plante, Artemisia, og har fundet, at den har lignende specifikke stoffer som cikorie. Dog indeholder Artemisia en mindre mængde fiber (inulin), og planten er derfor muligvis ikke lige så velegnet en afgrøde til reduktion af ornelugt som cikorie. Forskergruppen har ikke publiceret resultater vedr. dette. Ved Norwegian University of Life Science, Ås, Norge, har der været arbejdet en del med problemstillingen (jf. 1.1). Vi er dog ikke bekendt med aktiviteter ud over de, der er rapporteret under punkt 1.1. Patenter Danske forskere indleverede den primære cikorie-patentansøgning indenfor området med titlen: METHODOLOGIES FOR IMPROVING THE QUALITY OF MEAT, HEALTH STATUS OF ANIMALS AND IMPACT ON ENVIRON- MENT (WO/2004/084644). Patentet gik igennem, men der var ingen kommerciel interesse i teknologien. Siden har AU indstillet investering i sagen og bedt patent bureauet lukke sagen, så patentet er ikke længere aktivt. University of Guelph, Canada (Jim Squires) har indsendt en patentansøgning (WIPO 1, 2007) vedr. aktive stoffer mod ornelugt i cikorie. Vi har ikke kendskab til om patentet er godkendt Forskningsbehov, ansøgningsaktivitet og status for ansøgte forskningsprojekter Forskningsbehov De seneste års forskning viser, at bioaktive stoffer i planter både kan påvirke mikrofloraen i tarmen, fordøjelsen, genekspressionen og proteinekspressionen, bl.a. i leveren. For i praksis at kunne identificere og sammensætte bioaktive foderstoffer til komplette foderblandinger, er der behov for forskning i, hvilke bioaktive komponenter i bl.a. cikorie, som er årsagen til effekten mht. fermenteringen i tarmkanalen og især effekten på levermetabolismen og genekspressionen. Vigtige og uafklarede spørgsmål er desuden i hvilken udstrækning specifikke planters produktionsforhold i marken, under lagring og ikke mindst under tørring påvirker deres bioaktivitet samt om tiltag baseret på mekanismer knyttet til reabsorbtion af androstenon fra tarmen er relevante i forhold til ornelugt under produktionsforhold. Danske ansøgninger Institut for Fødevarer, AU, har i 2012 søgt midler til projektet, Elimination of boar taint and improved meat quality in entire male pigs through up-
6 Side 6/18 regulation of detoxification mechanisms in the liver by bioactive components in special feed under 3 forskellige forskningsprogrammer. Resultatet af ansøgningerne kendes endnu ikke Immunokastration Immunokastration standser produktionen af hanlige kønshormoner vha. vaccination to gange under produktionsforløbet og reducerer derved forekomst af skatol og androstenon i kødet. Vaccinen fremstilles af Pfizer. Metoden er godkendt i en lang række lande, herunder Australien, New Zealand, Japan, Norge, Sydkorea, Sydamerika og på Phillipinerne, og brug af vaccinen i EU blev godkendt i foråret Vaccinen har i de seneste år været undersøgt i stadig flere EU-lande. En del af undersøgelserne har været gennemført på et meget lille dyremateriale, men samlet set bekræfter undersøgelserne, at vaccination reducerer skatol, androstenon og undertiden indol i plasma og fedt, reducerer testosteron indholdet i plasma og medfører en lav forekomst af ornelugt i sensoriske tests. Vandbindingsevne, ph, farve, intramuskulær fedtprocent og sanseoplevelse synes i det væsentligste at svare til kød fra kirurgisk kastrerede grise. Det reducerede niveau af kønshormoner efter immunokastration synes ikke umiddelbart at have bivirkninger i form af stofskifteændringer, der kan føre til øget risiko for medicin rester i kødet, men yderligere undersøgelser på området er nødvendige. Enkelte undersøgelser viser reduceret indhold af mættede fedtsyrer og øget indhold af umættede fedtsyrer i immunokastrerede grise sammenlignet med kirurgisk kastrerede grise, hvilket kan indebære en reduceret holdbarhed af kødet. Andre undersøgelser bekræfter imidlertid ikke dette, og den ændrede fedtsyreprofil anses for at være en følge af en forøget kødprocent pga. den senere funktionelle kastration snarere end af immunokastrationen i sig selv. Immunokastration forringer ikke produktionsresultaterne sammenlignet med kirurgisk kastration. Flere undersøgelser viser derimod, at det forhold, at grisene vokser op som hangrise indtil ca ugers alderen, kan medføre en øget fodereffektivitet, en øget tilvækst og en højere kødprocent hos immunokastrerede grise end hos kirurgisk kastrerede grise. Immunokastration indebærer, at grisene opfører sig som hangrise indtil ca. 1 uge efter 2. vaccination, der anbefales at ligge 4-6 uger før slagtning. Sammenlignet med kirurgisk kastrerede grise betyder dette øget adfærd rettet mod stifæller, øget aggression og øget opspring under en stor del af opvæksten. Indenfor en uge efter anden vaccination reduceres aktivitet, aggression og opspring til et niveau, der svarer til kirurgisk kastrerede grise, og er mindre end for hangrise. Forøgelsen i adfærd rettet mod stifæller, aggression og opspring under den første del af opvæksten medfører risiko for nedsat dyrevelfærd.
7 Side 7/18 Ud fra et dyrevelfærdsmæssigt synspunkt anbefales det derfor at foretage 2. vaccination så tidligt som muligt. En svensk undersøgelse tyder på, at de ønskede effekter på ornelugt kan opnås ved tildeling af 2. vaccination 9 uger før slagtning. En tidlig vaccination indebærer imidlertid, at den forbedrede kødprocent hos immunokastrerede grise er mindre end ved sen vaccination. Andre undersøgelser viser, at den ønskede effekt på ornelugt kan opnås ved at gennemføre 2. vaccination så sent som 2 uger før slagtning, hvorved der fås maksimal forbedring af kødprocenten. Der er behov for yderligere dokumentation af betydningen for ornelugt af tidspunktet for 2. vaccination set i forhold til race og opstaldningsforhold. Graden af nedsat velfærd som følge af hangrise-adfærd før 2. vaccination afhænger bl.a. af de forhold i stien, der generelt påvirker socialadfærden. Aggressionsproblemet er således vist at være større ved restriktiv fodring med én ædeplads pr. sti end ved ad libitum fodring med én ædeplads pr. sti. Desuden er der vist større forekomst af aggression i perioden inden 2. vaccination hos immunokastrerede grise sammenlignet med kirurgisk kastrerede grise, når grisene blev opstaldet sammen med grise af samme køn, men ikke når de blev opstaldet sammen med hungrise. Arealtildelingen er almindeligvis en væsentlig faktor for mængden af aggression og må forventes at være vigtig i forbindelse med de velfærdsmæssige konsekvenser af immunokastration. Betydningen af arealtildelingen til immunokastrerede grise i samspil med andre forhold i stien er imidlertid ikke undersøgt. Generelt synes undersøgelser af effekten af immunokastration at have været gennemført ved væsentlig større arealtildelinger, end hvad der er almindeligt under danske produktionsforhold. Sammenhængen mellem aggression og pladstildeling er ikke lineær, og den samlede dyrevelfærdsmæssige konsekvens af immunokastration under danske produktionsforhold kan ikke vurderes endnu. Såfremt immunokastrerede grise under danske forhold har væsentlig ringere dyrevelfærd end kirurgisk kastrerede grise og hungrise, kan det desuden ikke udelukkes, at effekten af immunokatraktion på produktionsresultater, kødkvalitet og ornelugt er anderledes under danske forhold end beskrevet i litteraturen. Dette skyldes, at stresshormoner kan øve væsentlig indflydelse på stofskifteprocesser. Vaccinen virker ikke blot på dyr, men også på mennesker og kan derfor være problematisk ud fra et arbejdsmiljømæssigt synspunkt. Der er derimod ikke risiko for, at restkoncentrationer af vaccine eller antistoffer overføres til mennesker ved indtagelse af kød fra immunokastrerede grise, da eventuelle restkoncentrationer nedbrydes under fordøjelsen i mave-tarm kanalen. Selvom immunokastration på flere områder synes at være et lovende alternativ til kirurgisk kastration, findes der individer, der af endnu uvisse årsager ikke responderer på vaccinen. Både en tysk og en slovensk undersøgelse har vist, at henholdsvis 2-3 % og 8 % af immunokastrerede grise var positive for ornelugt i en sensorisk test, skønt skatol og androstenon indholdet i fedt var under tærskelværdien. Det må derfor forventes, at der som for hangrisepro-
8 Side 8/18 duktion vil være behov for frasortering af grise med ornelugt på slagtelinjen (se afsnit 1.6). Der har i de seneste år været gennemført undersøgelser af forbrugeres holdning til immunokastration. En undersøgelse af hollandske, belgiske, franske og tyske forbrugeres holdning viste, at 69,6 % af forbrugerne ville foretrække immunokastration frem for kirurgisk kastration under bedøvelse, mens 18,5 % af forbrugerne var neutrale i forhold til kastrationsmetoden. Vaccineproducenten, Pfizer, var dog involveret i undersøgelsen. En anden undersøgelse viste, at norske forbrugere var skeptiske overfor immunokastration, primært pga. af en ubegrundet frygt for restkoncentrationer af vaccine eller antistoffer i kødet, der blandt andet blev tilskrevet, at kastrationsmetoden blev betegnet medicinsk kastration i undersøgelsen, og at undersøgelsens informationsmateriale omkring fødevaresikkerhed kunne misforstås. Undersøgelsen viste dog også, at norske forbrugeres tillid til de kontrollerende myndigheder oversteg bekymringerne for fødevaresikkerheden ved immunokastration, hvorfor indførelse af kastrationsmetoden næppe ville ændre forbrugernes købsvaner. Den senest publicerede undersøgelse af forbrugeres holdning til immunokastration viste, at 63 % af de adspurgte tyske forbrugere aldrig havde hørt om ornelugt. 24 % vidste, at man foretager kirurgisk kastration af pattegrise, men kun 6 % havde hørt om immunokastration. Efter information om ornelugt, kirurgisk kastration og immunokastration foretrak 41 % immunokastration, 19 % kirurgisk kastration og 40 % kunne ikke tage stilling til problemstillingen indenfor den afsatte tid. Det er Videncenter for Svineproduktions opfattelse, at der i forhold til anvendelsen af immunokastration en stor barriere omkring markedsmæssig accept både i EU og i tredjelande, som pt. gør, at metoden ikke umiddelbart vinder indpas i dansk svineproduktion Igangværende aktiviteter Danske projekter Vi er ikke bekendt med egentlige forskningsaktiviteter vedrørende immunokastration i Danmark. AU har dog et samarbejde med Sverige, hvor flere aspekter af immunokastration belyses. Videncenter for Svineproduktion har gennemført en afprøvning af Improvac i 2 danske svinebesætninger. Anden vaccination blev foretaget 4-6 uger før slagtning, og afprøvningen sammenlignede vaccinerede hangrise med sogrise og galte. Resultaterne viste, at de immunokastrerede hangrise havde en produktivitet på niveau med sogrisene, og som var bedre end galtenes produktivitet. Der var ikke forskel i sygdomsbehandlinger og dødelighed imellem immunokastrerede hangrise, galte og sogrise. I den ene besætning havde de vaccinerede hangrise en signifikant højere karakter for afvigende hangriselugt og -smag end galtene, målt af smagepanelet ved DMRI. Desuden var der i denne besætning et højere skatolindhold i fedt hos de vaccinerede hangrise end
9 Side 9/18 sogrise og galte. Der var ikke forskel i skatolindhold i den anden besætning. Resultaterne er under offentliggørelse. Videncenter for Svineproduktion har desuden fokus på de arbejdsmiljømæssige forhold i forbindelse med brug af vaccinen. Udenlandske projekter Vi er ikke fuldt ud orienteret om udenlandske projekter på dette felt. Det formodes, at vaccineproducenten, Pfizer, fortsat kører afprøvninger i en række lande i Europa og andre steder, men vi er ikke bekendt med hvor. I henhold til de seneste publikationer på området synes der desuden at være konkurrerende tiltag. En hollandsk publikation beskriver de først tiltag i udvikling af en ny og mere effektiv vaccine, mens en tysk artikel omtaler indledende positive resultater med hensyn til en hæmning af kønsudviklingen ved tildeling af en langtidsvirkende GnRH agonist (Suprelorin ) ved brug af et implantat, en behandling, der ikke virker gennem antistofdannelse. Den er derfor reversibel og kan således være mindre risikabel ud fra et arbejdsmiljømæssigt synspunkt. Der er dog ikke publiceret yderligere om disse tiltag siden Forskningsbehov, ansøgningsaktivitet og status for ansøgte forskningsprojekter Forskningsbehov På grund af de tidligere omtalte, særlige produktionsforhold i Danmark er der behov for yderligere afprøvning under danske produktionsforhold. Ud fra en dyrevelfærdsmæssig betragtning er der behov for at belyse konsekvenserne af immunokastration på aggressionsniveauet set i forhold til arealtildeling, stiindretning, fodringsmetoder og mulighederne for fremrykning af tidspunktet for 2. vaccination, idet de eksisterende danske staldsystemer er udviklet til opstaldning af de mindre aggressive sogrise og galte. Desuden mangler der viden om sikkerheden for personalet i primærproduktionen og om mulighederne for detektion af individer, hvor vaccinen ikke er lykkedes. Danske ansøgninger Vi er ikke bekendt med danske ansøgninger på området.
10 Side 10/ Kønssortering af sæd Ved kønssortering af sæd er håbet at kunne frasortere hanceller og hovedsageligt producere sogrise. Dette vil reducere behovet for kirurgisk kastration væsentligt. Teknologien kendes fra andre dyrearter. For svin er de nødvendige teknologier imidlertid endnu ikke anvendelige i praksis. Pga. grisens uterine anatomi kræves inseminering med et relativt stort antal sædceller eller alternativt dyb inseminering. Antallet af sædceller, der fås ved sortering af celler, er imidlertid lavt, og i kommerciel sammenhæng er det med de nuværende sorterings- og insemineringsmetoder ikke rentabelt at producere kønssorteret sæd. Der arbejdes med videreudvikling af sorteringsmetoderne, herunder metoder til opbevaring af sæden, så cellernes overlevelse øges. Desuden arbejdes med udvikling af insemineringsmetoder, der afsætter sæden dybere og kan håndteres i praksis. Der er ikke publiceret artikler på området indenfor det sidste år Igangværende aktiviteter Danske projekter Vi er ikke bekendt med egentlige forskningsaktiviteter i Danmark vedrørende kønssortering af sæd fra svin. Videncenter for Svineproduktion har støttet et forskningsprojekt vedrørende kønssortering af sæd ved Ovasort Ltd., Wales. Projektet er nu stoppet, da der ikke var sandsynlige gennembrud indenfor en overskuelig fremtid. Udenlandske projekter Ved søgning på internettet synes flere bioteknologiske firmaer at være involveret i lignende forskning Forskningsbehov, ansøgningsaktivitet og status for ansøgte forskningsprojekter Forskningsbehov Teknologien er forholdsvis ny, og anvendelsen til svin er kompliceret af dyrets uterine anatomi og fysiologi samt den forholdsvis ringe overlevelsesevne af sædcellerne i de forskellige trin i sorteringsprocedurerne hos svin i forhold til andre dyrearter som f.eks. kvæg. Der er behov for yderligere forskning i teknologier til sortering af sæd og inseminering før princippet har relevans i praksis.
11 Side 11/18 Danske ansøgninger Vi er ikke bekendt med danske ansøgninger indenfor området Avlsmæssige/genetiske tiltag Et andet alternativ til kastration er direkte genetisk selektion imod ornelugt i avlen af grise ved måling af hormonel eller enzymatisk aktivitet eller ved hjælp af DNA markører. Forudsætningen for det sidstnævnte er, at de gener, der er involveret i reguleringen af ornelugt, identificeres. De nyeste teknikker indenfor DNA sekventering og identifikation af genetisk variation muliggør studier af hidtil uset omfang og præcision. Ved at kombinere information om genaktivitet, præcise beskrivelser af den genetiske variation og målinger af fysiologiske markører for ornelugt, forventes det, at størstedelen af den underliggende genetiske variation for ornelugt kan identificeres inden for få år og dermed skabe et grundlag for en efterfølgende effektiv selektion imod ornelugt. DJF har fra deltaget i et EU-projekt (SABRE), hvori flere genomiske regioner, der indeholder gener knyttet til ornelugt, er blevet identificeret. Der er i forbindelse med projektet identificeret mere end 10 genomiske områder, hvori der findes gener med betydelig effekt på niveauet af skatol/ androstenon. Flere af disse områder ligger i regioner, hvori der ligger gener, der koder for et proteiner, der er involveret i enten nedbrydningen af skatol eller i biosyntesen af androstenon. Studierne har endvidere identificeret en række andre gener/proteiner, som udtrykkes forskelligt afhængig af niveauet af ornelugt Igangværende aktiviteter Danske og udenlandske projekter Forskningsrådet for Teknologi og Produktion har i 2010 bevilliget et post doc projekt med henblik på at opnå yderligere forståelse af de genetiske komponenter involveret i variationen i ornelugt. Dette projekt involverer et detaljeret studie i sammenhængen mellem genernes udtryk (gen-ekspression) og skatol og androstenon niveauer. Der måles i projektet på mere end udtrykte gener samt flere hundrede regulatoriske RNAer. Dette arbejde er med til at danne grundlag for udvalget af kandidatgener, der skal analyseres med henblik på identifikation af kausale genvarianter, der kan bruges direkte i avlsarbejdet. Videncenter for Svineproduktion og KU-SUND har med støtte fra Højteknologifonden i 2012 påbegyndt et tre-årigt erhvervs Post doc projektet, Genomic Selection and Systems Genetics to reduce Boar Taint in Danish pigs: G-BOAT. Projektets formål er under anvendelse af genomisk selektion
12 Side 12/18 at reducere forekomsten af ornelugt i de tre danske svineracer under hensyntagen til genetiske relationer, der udtrykker ornens reproduktionsevne. I forbindelse med projektet indsamles en række nye data, blandt andet humannose-score og sædkvalitetsmålinger fra alle landets KS-orner. Over en længere tidshorisont forventes det, at projektet medfører, at kastration af hangrise ikke længere er nødvendig Forskningsbehov, ansøgningsaktivitet og status for ansøgte forskningsprojekter Forskningsbehov Uafhængige studier i en række forskellige lande har på nuværende tidspunkt identificeret en lang række genomiske regioner og kandidatgener, som påvirker niveauet af ornelugt. Det er derfor nu muligt at validere effekten af en direkte selektion for disse genmarkører i den danske avlspopulation med henblik på at begynde markørbaseret selektion for lavt niveau af ornelugt. Effektiviteten i selektionen vil givet kunne styrkes yderligere, hvis selve de effektgivende mutationer indenfor kandidatområderne identificeres. Forskning, der leder til dette, vurderes at kunne gennemføres indenfor for 1-2 år ved hjælp af ny DNA sekventeringsteknologi. Danske ansøgninger Vi er ikke bekendt med ansøgninger på området Produktion af hangrise Sænkelse af slagtealderen for hangrise nedsætter risikoen for kønsmodning før slagtning og dermed for udvikling af ornelugt. Produktion af hangrise, kombineret med lavere slagtealder, kan derfor rumme et potentiale for at overflødiggøre kastration. I forbindelse med produktion af hangrise er det imidlertid afgørende, at forbrugerne har sikkerhed mod ornelugt. For den lille produktion af hangrise i Danmark søges dette sikret ved måling af en af komponenterne i ornelugt på slagtegangen. Produktion af hangrise kan desuden vise sig at stille nye krav til produktionsprincipper i form af ændring i valg af race, grupperingsstrategier og opstaldningsforhold, idet hangrise har et andet vækstpotentiale og en anden adfærd end galte og sogrise. Den nyere forskning på området har især været rettet mod økologisk svineproduktion og udføres under de for økologisk produktion gældende regler. Den seneste danske forskning på området har vist, at selv ved så lav en slagtevægt som 40 kg er der risiko for forekomst af høje niveauer af skatol og dermed risiko for ornelugt. Risikoen er tilsyneladende større ved anvendelse af
13 Side 13/18 Sortbroget Dansk Landrace end LYxDuroc krydsninger (almindelig i økologiske produktion), især ved en større slagtevægt end 40 kg. Det skyldes sandsynligvis en kombination af genetisk disposition og en langsommere væksthastighed hos Sortbroget Dansk Landrace. Udenlandske undersøgelser viser tilsvarende at muligheden for at reducere ornelugt ved nedsættelse af slagtevægten er raceafhængig. Undersøgelserne viser desuden, at der ved kuldvis opstaldning i økologisk udendørs produktion er meget få aggressioner og opspring hos so- og hangrise ved en slagtevægt på 40 kg eller 60 kg. Tilsvarende viste en anden dansk undersøgelse en lav forekomst af aggression og opspring ved kønsvis opstaldning i økologisk indendørs produktion af hangrise med en slagtevægt på ca. 100 kg. Dette muliggør kønsvis opstaldning i hangriseproduktion, frem for at so- og hangrise blandes og derved giver risiko for levering af drægtige sogrise til slagteriet. Ved opstaldning i overensstemmelse med det økologiske regelsæt synes hangriseproduktion således at være velfærdsmæssigt forsvarlig. Videncenter for Svineproduktion har gennemført en screening i 6 økologiske besætninger (50 hangrise fra hver), der viste en frasortering i hangriseproduktion på 18%, baseret på slagteriets Human-nose metoden i kombination med skatol analysen på slagteriet i Ringsted. Hvis frasorteringsprocenten derimod baseres på skatol og androstenon, hvor sorteringsgrænsen efter udenlandske anbefalinger skal være >1,00ppm androstenon, var frasorteringsprocenten 68%. En frasorteringsprocent på 18% er for høj, til at det er økonomisk realistisk med en økologisk hangriseproduktion. Videncenter for svineproduktion har desuden gennemført afprøvninger i to traditionelle besætninger, hvor den produktionsøkonomiske fordel ved hangriseproduktion i forhold til galte blev belyst. Galtene har størst daglig tilvækst og højest foderforbrug, men lavest kødprocent. Sogrisenes produktivitet er på niveau med hangrisene. Med de nuværende foderpriser er der op til 200 kr. i forøget DB pr. stiplads pr. år ved produktion af hangrise i stedet for galte, men dette under forudsætning af, at der ikke indregnes hangrisefradrag og prisreduktion ved frasortering af en hangris. Effekten er størst ved ad libitum tør fodring og mindst ved vådfodring efter kurve Igangværende aktiviteter Danske projekter AU har i samarbejde med Videncenter for Svineproduktion, Husdyr på Friland, Videncenter for Landbrug og KU-Life fået bevilliget midler fra Organic Research, Development and Demonstration programmet til at gennemføre projektet, Økologisk svineproduktion uden kastration (NO-CAST). Formålet med projektet er at kunne levere et produktionskoncept baseret på hangrise med et dokumenteret lavt niveau af skatol og androstenon i spækket og dermed en minimal risiko for ornelugt. I projektet kombineres hangrise pro-
14 Side 14/18 duktion med fodringsmæssige tiltag, der reducerer risikoen for ornelugt. De bedste foderkoncepter udvælges ud fra deres evne til at minimere ornelugt og vurderes kritisk for konsekvenser for produktivitet, miljøbelastning og grisenes modstandskraft for smitte. Herefter kombineres de bedste fodringsstrategier med de mest effektive og ornelugtsminimerende valg af betingelser med hensyn til vægt ved indsættelse fra friland, gruppestørrelse, grupperingsmetode og slagtevægt. De samlede konsekvenser for økonomien og arbejdsglæden demonstreres overfor økologiske landmænd og borgere. Som nævnt under 1.1 Fodringsmæssige tiltag viser de foreløbige resultater i NO-CAST projektet, at slagtning ved en lavere slagtevægt (alder) både under forsøgsforhold og produktionsforhold reducerer androstenon niveauet i spæk markant, men ikke påvirker skatolindholdet. Under produktionsforhold fandtes et fald på ca. 20% i frasorteringsprocenten ved at reducere slagtevægten fra 95 til 75 kg. I forbindelse med NO-CAST projektet gennemføres der pt. forsøg i fem økologiske slagtesvinebesætninger. Formålet er at afklare hvad opstaldningsforhold, tilsvining og slagtevægt betyder for androstenon og skatol koncentrationen i spæk. Der er gennemført én ud af fire gentagelser. De foreløbige resultater viser højere niveauer af skatol og androstenon end forventet. Det blev fundet, at 15 % af grisene havde et skatolniveau over den fastsatte grænseværdi på 0,25 µg/g (gennemsnitsværdi 0,15 µg/g), og at 71 % af grisene havde et androstenonindhold over den foreslåede grænseværdi på 1 µg/g (gennemsnitsværdi 2,4 µg/g). Der var nogen variation mellem de fem deltagende besætninger, især i skatol, mens variationen var knap så markant for androstenon. Også i dette forsøg blev der fundet en tendens til højere androstenonniveau ved tungere slagtevægt. De kommende resultater skal vise, om sammenhængen er sikker nok til, at androstenonniveauet kan sænkes betydeligt ved at sænke slagtevægten. Hvad angår skatol, skal sammenhængen mellem hygiejne og skatolniveau analyseres nærmere, men de foreløbige resultater viser ikke nogen klar sammenhæng. Desuden har Videncenter for svineproduktion igangsat en test af effekten af alder og vægt på indholdet af skatol og androstenon i blod og spæk. I denne afprøvning udtages biopsier og blodprøver med 10 kg interval fra 60 til 120kg levendevægt. Udenlandske projekter Vi er ikke bekendt med udenlandske undersøgelser på dette område.
15 Side 15/ Forskningsbehov, ansøgningsaktivitet og status for ansøgte forskningsprojekter Forskningsbehov Det er veldokumenteret, at genotype, miljø og fodring hver især har stor betydning for udvikling af ornelugt hos hangrise. Samspillet mellem disse faktorer er imidlertid kun belyst i et vist omfang. Der er behov for yderligere videnskabelige aktiviteter med fokus på vekselvirkninger mellem genotype (f.eks. racekombination), miljø (f.eks. gruppesammensætning, gruppestørrelse, ude/inde produktion) og fodring på udvikling af ornelugt. I denne sammenhæng kunne det være særligt interessant at inddrage alternative svineracer. Sikkerhed mod ornelugt er afgørende for, at kød fra hangrise slår igennem hos forbrugerne. Uagtet hvor godt det lykkes at reducere risikoen for udvikling af ornelugt, vil der altid være en risiko for udvikling af ornelugt hos enkelte dyr. Der er derfor behov for videreudvikling af metoder til at detektere kød med ornelugt/afvigende lugt og smag på slagteriet. Danske ansøgninger Vi er ikke bekendt med kommende ansøgninger indenfor området Detektion af ornelugt Som tidligere nævnt vil flere af de potentielle alternativer til kirurgisk kastration skulle kombineres med metoder til identifikation af ornelugt på slagtegangen. Der findes ikke internationalt accepterede metoder til dette. En komplikation er, at det ikke er entydigt, hvad der opfattes som ornelugt af forbrugerne. I Holland og Tyskland anvendes human nose metoden til sortering af slagtekroppe fra ukastrerede hangrise. I Danmark kvalitetskontrolleres og sorteres med skatolmetoden på Danish Crowns slagteri i Ringsted ved slagtning af hangrise. Teknologisk set er metoden dog ikke tidssvarende. Der er behov for udvikling af en on-line metode, der er internationalt accepteret til frasortering af lugtende hangrise Igangværende aktiviteter Danske projekter DMRI (Danish Meat Research Institute / Teknologisk Institut) har igangsat en række aktiviteter, omfattende optimering af referenceanalyser for hangriselugt (Sensorisk analyse; Kemisk analyse for skatol, androstenon og indol),
16 Side 16/18 sorteringsmetode (Kritisk review af potentielle metoder; Indledende test af udvalgte metoder; Udvikling og dokumentation af human nose test i Danmark) samt anvendelse af kød fra frasorterede slagtekroppe. Et af målene med aktiviteterne er at forberede sig til et internationalt / EU samarbejde om udvikling af sorteringsmetode. Indtil nu er en PTR-MS-metode testet med henblik på måling af androstenon, skatol og indol i spæk. Resultaterne er lovende for måling af skatol og indol, mens måling af androstenon som forventet giver større udfordringer. Der forestår et større udviklingsarbejde, såfremt metoden skal benyttes til kvalitetskontrol på slagterierne. Opstilling af kravspecifikationer til en online detektionsmetode er påbegyndt. DMRIs laboratorieanalyse til bestemmelse af androstenon, skatol og indol i spæk er opdateret og benyttes i forsøgsarbejdet. Imidlertid er der også interesse for at kende indholdet af lugtstoffer i fedtfattige udskæringer. Der er derfor udviklet en laboratoriemetode til analyse af androstenon, skatol og indol i kød. En human nose metode the hot water method er dokumenteret og publiceret. Metoden består i udtagning af en spækprøve fra slagtekroppen og efterfølgende lugtbedømmelse i laboratoriemiljø. Kapaciteten af metoden er begrænset, hvorfor den primært er beregnet for mindre produktioner af hangrise, og næppe kan anvendes ved hangriseslagtninger i større omfang. I relation til anvendelse af kød fra frasorterede slagtekroppe er der med kogte skinker, rullepølse og bacon som modelprodukter set på effekten af forarbejdningsproces samt serveringstemperatur i forhold til risiko for afvigende lugt/smag, når hangrisekød med varierende indhold af skatol og androstenon anvendes som råvarer til produkterne. Resultaterne viser, at serveringstemperatur og androstenon-indhold har betydning for intensiteten af hangriserelateret off-flavour i bayonneskinker, mens skatol ikke har effekt på afvigende smag af skinkerne. Hangriselugt i bacon og rullepølse afhænger af både skatol- og androstenon-niveauer i råvaren. Streaky bacon fra hangrise, der serveres varmt, afviger sensorisk fra bacon fra galte uanset niveauer for androstenon og skatol. Hangrisekød kan således ikke ukritisk anvendes til forarbejdede kødprodukter. Udarbejdelse af et hangriseatlas omfattende fordelingen af hangriselugtstoffer i svineslagtekroppe er påbegyndt. Erfaringer fra tidligere viser, at ved samme vægt og kødprocent afviger kød- /fedtfordeling og produktudbytter af hangriseslagtekroppe fra galtgrise. Det forhold er yderligere belyst. CT skanning af 60 hangrise-slagtekroppe viser således, at der er signifikante forskelle i produktudbytter for forenden og midterstykker mellem han- og galtgrise. Udbytter af backs er til eksempel større for galtgrise end for hangrise.
17 Side 17/18 Udenlandske aktiviteter DMRI har en bred kontaktflade til internationale samarbejdspartnere og deltager i flere europæiske netværk på området, således at de internationale erfaringer opsamles af DMRI, ligesom DMRI bidrager til de europæiske aktiviteter på området. Dette arbejde skulle gerne føre til et internationalt/eu samarbejde om hhv. udvikling af sorteringsmetoder til detektion af hangriselugt samt analyse af forbrugeraccept af hangrisekød. I har DMRI deltaget med præsentationer ved ICoMST 2012 (International kødforskerkongres) og konferencen Boars Heading 2018, der blev afholdt i Amsterdam primo december Som led i arbejdet med human-nose test er der etableret tæt kontakt til bl.a. Wageningen University og Vion mhp. viden- og erfaringsudveksling Forskningsbehov, ansøgningsaktivitet og status for ansøgte forskningsprojekter Forskningsbehov Der er behov for udvikling af fælles internationale krav til måling af ornelugt og en fælles accepteret sorteringsmetode samt at opnå markedsaccept af denne. Desuden skal der findes alternative anvendelser for den andel af slagtekroppene, der har et så højt indhold af ornelugt, at de ikke kan afsættes som fersk kød. I forskningsmæssig sammenhæng er der behov for en international ringtest til sammenligning af de kemiske metoder, der anvendes til analyser af skatol og androstenon i spæk, bl.a. for at kunne fastsætte relevante grænseværdier for androstenon. Danske ansøgninger I samarbejde med L&F/VSP har DMRI indsendt en ansøgning om forbrugeraccept til Fødevareministeriet. Formålet med projektforslaget er at frembringe et kvalificeret videngrundlag for fastlæggelse af optimale sorteringsgrænser for ornelugt. DMRI har desuden medvirket i interessetilkendegivelse fra KU til DSF/FøSU, Removal of unpleasant volatile boar compounds in entire male pig meat (BOARTAINTREMOVAL). Ansøgningen blev ikke imødekommet. Endelig er DMRI involveret i to tilbud til EU SANCO 2012/11335, A study on consumer acceptance in the European Union and in third countries of pig meat obtained from male pigs not surgically castrated (CAMPIG) og A study on rapid methods for boar taint used or being developed at slaughter plants in the European Union (BOARCHECK).
18 Side 18/18 2. Bedøvelse og smertelindring i forbindelse med kastration af pattegrise. Kastration af smågrise uden bedøvelse er smertefuldt. Man ved ikke, hvor længe smerten varer efter selve kastrationen, men adfærdsændringer tyder på, at der kan være smerter af flere dages varighed. Lokalbedøvelse er den mest anvendte eksperimentelle bedøvelsesform til kastration af svin. Denne kan - selvom den i sig selv kan have uønskede effekter - reducere smertepåvirkningen forbundet med kastration af smågrise. Virkningen er dog kortvarig og ikke fuldstændig, hvorfor efterfølgende smertelindring kan være aktuel. Der er publiceret flere udenlandske undersøgelser indenfor det sidste år, men der er fortsat ikke dokumentation for en lindrings/bedøvelsesform som fuldstændig kan lindre smerter og ubehag forbundet med operativ kastration af smågrise Oversigt over og status på igangværende aktiviteter Danske projekter Vi har ikke kendskab til egentlige forskningsprojekter på dette område, som er specifikt rettet mod problemstillinger omkring kastration. Udenlandske projekter Vi har ikke kendskab til egentlige forskningsprojekter på dette område, som er specifikt rettet mod problemstillinger omkring kastration Forskningsbehov, ansøgningsaktivitet og status for ansøgte forskningsprojekter Forskningsbehov Området er stadig mangelfuldt belyst. Danske ansøgninger Vi er ikke bekendt med ansøgninger på området.
DET NATIONALE CENTER FOR JORDBRUG OG FØDEVARER (DJF) AARHUS UNIVERSITET
Justitsministeriet Udtalelse vedrørende igangværende og kommende forskningsprojekter om kastration af pattegrise Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 09. august 2011 Direkte tlf.:
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del Bilag 245 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Departementet Kontor/initialer: Dyrevelfærdsenheden/CEHL
Læs mereDET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Justitsministeriet Udtalelse vedrørende igangværende og kommende forskningsprojekter om kastration af pattegrise Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 18. juni
Læs mereHangriseproduktion hvad sker der? Kongres 2012 Susanne Støier Director Meat Quality DMRI & Hanne Maribo Chefforsker, VSP
Hangriseproduktion hvad sker der? Kongres 2012 Susanne Støier Director Meat Quality DMRI & Hanne Maribo Chefforsker, VSP Hangriseproduktion hvad sker der? Stop for kastration? Den politiske dagsorden Hangriseproduktion
Læs mereOphør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP
Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Emner Kastration med bedøvelse hvordan? Lokalbedøvelse CO 2 -bedøvelse Totalbedøvelse Kan forbrugere
Læs mereHangriseproduktion. Hangrise - status. Hangrise i danmark. Stop for kastration? Hangriseproduktion. Hangriseproduktion konsekvenser
Hangriseproduktion Ekspertgruppe DLBR svinestalde 10. juni 2013 Hanne Maribo Chefforsker, VSP Hangriseproduktion Den politiske dagsorden Hangriseproduktion DK Hangriselugt Hangrisekød Hangriselugtstoffer
Læs mereHANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER. Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016
HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016 TOPMØDE- DYREVELFÆRD TOPMØDE - DYREVELFÆRD SMERTELINDRING & BEDØVELSE HANGRISEPRODUKTION KONSEKVENSER
Læs mereHangrise og kastration update 2010
Hangrise og kastration update 2010 Chefforskere Margit Andreasen & Hanne Maribo Videncenter for Svineproduktion Politik - dyrevelfærd - kastration Ny bekendtgørelse smertelindring Pr. 1/1-2011 skal alle
Læs mereHangriselugt reduktion i praksis
Hangriselugt reduktion i praksis 13. juni 2013 Hanne Maribo Chefforsker, VSP Ornelugt Hangriselugt Ikke alle kan lugte skatol og androstenon Og er ikke lige følsomme Androstenon Skatol Karakteristika urin
Læs mereHANGRISE PÅ 3 SPOR. Søren Tinggaard, Danish Crown Pork Hanne Maribo, HusdyrInnovation. Svinekongres i Herning 24. oktober 2017
HANGRISE PÅ 3 SPOR Søren Tinggaard, Danish Crown Pork Hanne Maribo, HusdyrInnovation Svinekongres i Herning 24. oktober 2017 HVAD OG HVORNÅR? EU - kastration slut 1/1 2018 Frivillig aftale brancher m.fl.
Læs mereRapport Skatol og androstenon i nakkespæk på en stikprøve
Rapport Skatol og androstenon i nakkespæk på en stikprøve af hangrise 6. november 2017 Proj.nr. 2003842-17 Version 1 MDAG/MT Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag At undersøge niveau af skatol og androstenon
Læs mere63. Kastration og hangrise. Lotte Skade Dyrlæge, SEGES Svineproduktion Hanne Maribo Chefforsker, SEGES Svineproduktion
63. Kastration og hangrise Lotte Skade Dyrlæge, SEGES Svineproduktion Hanne Maribo Chefforsker, SEGES Svineproduktion 3 spor i DK Kastration Lokalbedøvelse Totalbedøvelse Hangriseproduktion Immunokastration
Læs mereAKTIVT KUL REDUCERER IKKE HANGRISELUGT
Støttet af: AKTIVT KUL REDUCERER IKKE HANGRISELUGT MEDDELELSE NR. 1115 Androstenonindhold i spæk blev ikke reduceret når hangrise blev fodret med aktivt kul i 14 dage før slagtning. Indholdet af androstenon
Læs mereScreening af økologiske hangrise
Screening af økologiske hangrise MEDDELELSE NR. 955 Der er en høj frasortering af økologiske hangrise, og stor variation mellem besætningerne. Hvis der sorteres efter skatoltallet skulle der frasorteres
Læs merePRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT
PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT JAN TIND SØRENSEN DCA RAPPORT NR. 059 APRIL 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT
Læs mereANDROSTENON I HANGRISE STIGER MED STIGENDE VÆGT
Støttet af: ANDROSTENON I HANGRISE STIGER MED STIGENDE VÆGT MEDDELELSE NR. 1102 Androstenon i spæk fra hangrise stiger med stigende levendevægt. Forsøg viser, at der er god sammenhæng mellem målinger af
Læs mereUdtalelse vedrørende igangværende forskning omkring kastration af pattegrise og behov for yderligere forskning
Justitsministeriet Susanne Elmholt Dato: 27. november 2008 Udtalelse vedrørende igangværende forskning omkring kastration af pattegrise og behov for yderligere forskning Justitsministeriet anmodede den
Læs mereOpdræt af hangrise i Spanien
Opdræt af hangrise i Spanien Miguel A. Higuera Director - Anprogapor Agerskov November 21 st 2016 Opdræt af ukastrerede hangrise i Spanien Bruxelles Deklarationen Den spanske svinesektor Hvorfor vi ikke
Læs mereKASTRATION ELLER? Lotte Skade, dyrlæge
KASTRATION ELLER? Lotte Skade, dyrlæge Agerskov kro 06. November 2017 SUNDHED OG VELFÆRD Axelborg Charlotte Sonne Kristensen DVM,Ph.d. Dipl. ECPHM Skejby Nicolai Weber DVM Ph.d. Amanda Brink Kruse Bromatolog,
Læs mereDANBRED DUROC-ORNER MED LAVT ANDROSTENONINDHOLD REDUCERER ORNELUGT HOS AFKOMMET
Støttet af: DANBRED DUROC-ORNER MED LAVT ANDROSTENONINDHOLD REDUCERER ORNELUGT HOS AFKOMMET MEDDELELSE NR. 1138 Androstenonindhold og sensorisk reaktion på ornelugt kan reduceres ved at anvende DanBred
Læs mereHangriselugt hvad er det? Kan det reduceres i praksis?
Sandbjerg, Aarhus, 22.-23. October april 2011 2010 Hangriselugt hvad er det? Kan det reduceres i praksis? Bent Ole Højberg, Borg Jensen DJF Bent Borg Jensen: Hvad er ornelugt? Presentation af projektet:
Læs mereHANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN
Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke
Læs mereRapport Hangrisekød i industriel anvendelse. Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise. Margit Dall Aaslyng
Rapport Hangrisekød i industriel anvendelse 24. maj 2016 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag Ved et stop for
Læs mereFortynding er en mulig strategi i produkter, hvor kød fra de frasorterede slagtekroppe kan blandes med kød fra andre slagtekroppe.
Rapport Fortynding som strategi til anvendelse af kød fra frasorterede hangrise Hangrisekød i industriel anvendelse Margit Dall Aaslyng 10. oktober 2016 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag
Læs mereNotat 19. september 2017
Notat 19. september 2017 Projektnr. 2004285-17 Hangrise sammenhæng mellem indhold af androstenon og Init. HDLN/RUB/MT skatol i nakkespæk og adfærd under opstaldning Håndtering af hangrise på slagtedagen
Læs mereØkologisk svineproduktion 2014 uden kastration (No-cast)
Økologisk svineproduktion 2014 uden kastration (No-cast) Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet bentborg.jensen@agrsci.dk præsen TATION Formål og forventet udbytte I dette projekt vil vi udvikle
Læs mereGENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER
Støttet af: GENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER MEDDELELSE NR. 028 Projektet har analyseret, om man kan reducere hangriselugt via avlsarbejdet. Genetikken bag
Læs mereRapport Tilberedningstemperatur som strategi til reduktion af ornelugt og -smag
Rapport Tilberedningstemperatur som strategi til reduktion af ornelugt og -smag 17. oktober 2017 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng Sammendrag Ved et stop for kastration af hangrise
Læs mereRapport 8. december 2017
Rapport 8. december 2017 Proj.nr. 2003842 Forekomst af sværskader hos slagtesvin fra besætninger med og Version 1 uden hangrise MDAG/MT Margit D. Aaslyng Baggrund Sammendrag I projektet Værdisætning af
Læs mereCikorie virker mod ornelugt i kød
Cikorie virker mod ornelugt i kød Fire forsøg med fodring med rå og tørrede rødder viser, at 99 procent af typiske danske DLY-krydsnings-hangrise slagtet ved 100 kg forventes at være uden ornelugtssmag
Læs mereKvalitet og integritet i økologiske æg, kyllinge- og svinekødsprodukter (QEMP)
Kvalitet og integritet i økologiske æg, kyllinge- og svinekødsprodukter (QEMP) AG Kongsted, JE Hermansen, M Hammershøj, K Horsted, A Roepstorff, LL Hansen, S Steenfeldt, DL Baggesen, BH Andersen, HL Pedersen,
Læs mereDanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder
DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder Programmet Status på avlsarbejdet Avl mod ornelugt Avl for moderegenskaber Programmet Status
Læs mereVed en produktion på 17 mio. slagtesvin, hvor 90% af hangrisene ikke kastreres, er der foretaget beregninger for tre scenarier:
Rapport Værdisætning af hangriseproduktion Baggrund for udvikling af regneark til fastsættelse af den økonomiske betydning for slagterierne af produktion af hangrise fremfor galtgrise Margit Dall Aaslyng
Læs meretilvækst) Gennemslag i produktionen
Avlsfremgang og omsætning SIDE 11 Tabel 1 - Avlsfremgangen de seneste fire år for hver egenskab og race samt gennemsnit for et D(LY)-slagtesvin. Race Tilvækst (0-30 kg), g/dag Tilvækst (30-100 kg), g/dag
Læs mereKatalog over anvendelsesmuligheder for kød fra frasorterede hangrise
Katalog over anvendelsesmuligheder for kød fra frasorterede hangrise SALTNING TEMPERATUR KOMPLEKSITET HANGRIS RØGNING MASKERING FERMENTERING FORTYNDING Indholdsfortegnelse 03 Indledning 04 Fortynding 05
Læs mereDIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL
DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE
Læs mereSPISEKVALITET AF SVINEKØD - MED FOKUS PÅ BETYDNING AF BEHANDLING PÅ SLAGTEDAGEN
21. februar 2007 NOTAT NR. 0708 SPISEKVALITET AF SVINEKØD - MED FOKUS PÅ BETYDNING AF BEHANDLING PÅ SLAGTEDAGEN Spisekvalitet af svinekød er den oplevelse, forbrugeren får ved indtagelse af et stykke tilberedt
Læs mereNyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2
Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder
Læs mereRapport Betydning af høj temperatur under tilberedning på ornelugt
Rapport Betydning af høj temperatur under tilberedning på ornelugt og -smag 17. oktober 2017 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag Ornelugt og -smag skyldes skatol
Læs mereFIBRE REDUCERER SKATOL I HANGRISE
Støttet af: FIBRE REDUCERER SKATOL I HANGRISE MEDDELELSE NR. 1055 Forsøg viser, at skatoltallet reduceres ved at fodre hangrise udelukkende med korn i minimum 3 dage og ved at fodre med 15 % cikorie eller
Læs mereFRILANDSSVINEPRODUKTION
AARHUS UNIVERSITY AARHUS UNIVERSITY FRILANDSSVINEPRODUKTION FODRING 2020 Anne Grete Kongsted, Institut for Agroøkologi, Århus Universitet, Foulum, anneg.kongsted@au.agro.dk 1 NUVÆRENDE FRILANDS- SVINEPRODUKTION
Læs mereHANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET
Støttet af: HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET MEDDELELSE NR. 1061 Hangrise vokser hurtigere og kvitterer for ekstra protein og i foderet. Skatoltallet blev ikke påvirket, men
Læs mereRapport 22. februar 2019
Rapport 22. februar 2019 Projektnr. 2006266-18 Validering af retningslinjer for god håndtering af hangrise 2007085-19 på slagtedagen Init. HDLN/MDAG/MT Velfærd, kvalitet og udbytte ved stop for kastration
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Høringssvar over delrapport om Avl af svin afgivet af arbejdsgruppen om avl af dyr Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 16. februar 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk
Læs mereFodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011
Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011 DW128133 Disposition Foderkurver til slagtesvin Anbefaling vedrørende regulering af foderkurve Afprøvning af slutfoderstyrke Afprøvning
Læs mereDuroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning
Duroc - Pietrain sammenligning Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning Duroc-Pietrain-forsøg Baggrund Efterspørgsel og omtale af Pietrain som ornerace i Danmark Pietrain sæd til
Læs mereMere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion
Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Anne Grete Kongsted 1, Chris Claudi-Magnussen 2, John E. Hermansen 1 og Bent Hindrup Andersen 3 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut
Læs mereAt vurdere om NitFom kan anvendes på slagtelinjen til prædiktion af slagtekroppes fedtkvalitet.
Rapport Fedtkvalitet i moderne svineproduktion NitFom til måling af fedtkvalitet i svineslagtekroppe Chris Claudi-Magnussen, DMRI og Mette Christensen, Carometec 23. maj 2014 Projektnr. 2001474 CCM Indledning
Læs mereSENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET
SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 DET VIL JEG FORTÆLLE OM Fosfor til smågrise (9-30 kg) Benzoesyre til smågrise
Læs mereog nuværende specialkonsulent Klaus Horsted, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Vedr. bestillingen: Undersøgelse af karakteren af trædepudeforandringer hos økologiske slagtekyllinger. Fødevarestyrelsen
Læs mereAnmodning samt spørgsmålene 424 til 428 er vedhæftet besvarelsen.
Justitsministeriet Bidrag til besvarelse af spørgsmål nr. 424-428 om minks velfærd fra Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning
Læs mereVELKOMMEN. Christian Fink Hansen, sektordirektør
VELKOMMEN Christian Fink Hansen, sektordirektør 21.3.2018 Udbredelse af ASF ultimo december 2017 Part III: Forekomst af ASF i både tamsvin og vildsvin. Part II: forekomst af ASF i vildsvin Part I: Område
Læs mereDanmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer. Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark
Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark Fødevarestyrelsen Danish Veterinary and Food Administration (Jordbruksverket + Livsmedelsverket)
Læs mereI alle krebinetter var der tydelig ornelugt og -smag bestemt af et trænet, sensorisk panel uanset tilberedningsmetode.
Rapport Betydning af tilberedning i lang tid ved lav temperatur på indhold af skatol, indol og androstenon i krebinetter fra hangrise Margit Dall Aaslyng 11. september 2017 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT
Læs mereFigur 1. Temperaturforløb i prøven (75 ml vand med 5 g spæk) over tid
Human nose Notat Praktiske aspekter vedrørende kolbemetoden 20. september 2011 Projektnr.2000666 Init. LME/MT Baggrund Under valideringsarbejdet med kolbemetoden er der gennemført en række mindre forsøg
Læs mereRINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL
RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige
Læs mereNotat 10. januar 2018
Notat 10. januar 2018 Projektnr. 2004285 WP3. Håndtering af hangrise på slagtedagen Init. HDLN/MDAG/MT Anbefalinger vedrørende udlevering fra besætning og håndtering på slagteri af intakte hangrise Helle
Læs mereNyt om foder Fodringsseminar 2013
Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,
Læs mereINSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK AARHUS UNIVERSITET NOTAT
MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK NOTAT Vedr.: Metoder til reduktion af pattegrisedødelighed i økologisk og konventionel svineproduktion på friland. Del 2. Notat 2. Mulige strategier for og udfordringer ved
Læs mereFakta om den danske svinebranche
Viden - Vækst - Balance Fakta om den danske svinebranche I 2009 var der ca. 5.000 landbrugsbedrifter med svineproduktion i Danmark. Den samlede danske svinebestand er på ca. 12 mio. svin. Værdien af svinekødseksporten
Læs mereHandlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé
Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin - resumé Juni 2014 Dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd Svineproduktionen i Danmark er internationalt anerkendt for en ressourceeffektiv produktion af både
Læs mereET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER
ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER Jesper Poulsen, Husdyrinnovation Slagtesvineseminar 2018 Horsens 23 Maj,Sorø 31 Maj EMNER Næringsstoffer : Aminosyrer, ford. råprotein og vitaminer Relation mellem
Læs mereØKOLOGISKE HANGRISE: EFFEKT AF REDUCERET SLAGTEVÆGT KOMBINERET MED FIRE DAGES KORNFODRING PÅ HANGRISELUGT
Støttet af: ØKOLOGISKE HANGRISE: EFFEKT AF REDUCERET SLAGTEVÆGT KOMBINERET MED FIRE DAGES KORNFODRING PÅ HANGRISELUGT MEDDELELSE NR. 1020 Ca. 80 kg levendevægt ved slagtning og fire dages slutfodring med
Læs mereEr der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion?
Side 1 af 6 Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion? 14. december 2017 af: Lene J. Pedersen, Sarah-Lina Aa. Schild, Marianne Bonde og Tove Serup Ny forskning peger mod, at
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mereUndersøgelserne vil danne baggrund for yderligere tiltag som analyse af besætnings- og slagteriforskelle til at identific ere årsager til forskelle.
Kødkvalitet classic Stikprøveanalyse kvalitetsmålinger 2. november 2018 Proj.nr. 2006269-01 MAHD/MTDE/MT Marchen Hviid og Mianne Tenna Darré Baggrund Kvalitetsudvikling og -niveau i danske slagtegrise
Læs mereTEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN
TEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1160 DanBred Duroc krydsninger (DLY) af sogrise og galte havde højere daglig tilvækst og bedre foderudnyttelse end
Læs mereGrøn Viden. Opdrætningsstrategier for økologiske svin produktion og slagtekvalitet. Danmarks JordbrugsForskning
Grøn Viden Opdrætningsstrategier for økologiske svin produktion og slagtekvalitet Karin Strudsholm og John Erik Hermansen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 I
Læs mereRapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng
Rapport Spisegrisen - alternative racer 24. august 2010 Proj.nr. 1378783-01 Version 1 AG/MT Sensorisk kvalitet af ribbenssteg Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag Formålet med forsøget er at sammenligne
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden. Fødevarestyrelsen
Læs mereRapport. Anvendelse af kød fra lugtende hangrise Hangriseatlas Lene Meinert og Margit Dall Aaslyng
Rapport Anvendelse af kød fra lugtende hangrise Hangriseatlas Lene Meinert og Margit Dall Aaslyng 25. marts 2014 Proj.nr. 2001444 LME/MDAG/MT Baggrund Hensigtserklæringer om stop for kirurgisk kastration
Læs mereDANAVL 2016 SALG, OMSÆTNING OG RESULTATER
DanAvl Gennem mere end 100 år har danske eksperter og svine producenter arbejdet på at forbedre og udbrede den danske svinegenetik. Det er det arbejde, der fortsætter. DanAvl hjælper svineproducenter over
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A )
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A2704-12) Landbrugsstyrelsen har, i bestillingen
Læs mereSammendrag MEDDELELSE NR. 876 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG DEN RULLENDE AFPRØVNING HANNE MARIBO, CHRIS CLAUDI MAGNUSSEN OG BENT BORG JENSEN
MEDDELELSE NR. 876 15 % cikorie i hangrisefoder fra 2 uger før slagtning reducerede skatol i tarm og spæk, samt hangriselugt i fedt og kød, og hangrisesmag i kød, men påvirkede ikke androstenon og hangrisesmag
Læs mereL&F SVINEPRODUKTIONS STRATEGI HVAD KAN FODRING BIDRAGE MED?
L&F SVINEPRODUKTIONS STRATEGI HVAD KAN FODRING BIDRAGE MED? Christian Fink Hansen, Sektordirektør Billund D. 17. april 2018 AMBITIONEN - NY LF SVINEPRODUKTION STRATEGI Vi vil selv sætte retningen, flytte
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen Vedrørende vurdering af ansøgning om officiel anerkendelse af Dansk Miniature Heste Forening som
Læs mereDyrevelfærd i Svinesektoren
viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45
Læs mereØKOLOGISK AVLSINDEKS 2018
ØKOLOGISK AVLSINDEKS 2018 MEDDELELSE NR. 1136 De konventionelle og økologiske produktionsrammer er forskellige. Derfor er der udformet et nyt økologisk avlsindeks i såvel Duroc som Landrace og Yorkshire,
Læs mereVedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med
Læs mereLandbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika
Side 1 af 5 Landbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika Vi skal fortsat være helt i front, når det handler om en ansvarlig brug af antibiotika. Derfor arbejder vi løbende på at reducere
Læs mereAGROVI 2015 Erik Larsen
AGROVI 2015 Erik Larsen 3.11.2015 DANSK OG KONKURRENCEDYGTIG Hvorfor satse på svineproduktion i Danmark? Verdensmestre i effektivitet Finder nye faglige løsninger i fælleskab Slagterierne er igen konkurrencedygtige
Læs mereVurdering af dyrevelfærd ved brug af lokalbedøvelse ved kastration af økologiske pattegrise
Vurdering af dyrevelfærd ved brug af lokalbedøvelse ved kastration af økologiske pattegrise Projektleder Rikke Thomsen Udviklingscentret - Et unikt samarbejde mellem Friland A/S og Dyrenes Beskyttelse
Læs mereRapport. QEMP WP4 Økologiske sæsongrise Kødkvalitet for sæson Chris Claudi-Magnussen
Rapport QEMP WP4 Økologiske sæsongrise Kødkvalitet for sæson 2007 28. juli 2008 Proj. nr.: 01863 45377.4 CCM Chris Claudi-Magnussen Sammendrag Kødkvaliteten for sæsonproducerede økologiske små hangrise
Læs mereBedre velfærd for svin
Bedre velfærd for svin maj 2019 BEDRE VELFÆRD FOR SVIN D18-333437 6 INITIATIVER SOM FORBEDRER VELFÆRD FOR SVIN I DANMARK Baggrund Danmark har verdens største svinehold målt i antal svin per indbygger.
Læs mereForbedret udnyttelse af lokale foder ressourcer i økologisk fjerkræ og svineproduktion (v 100 % økologisk fodring)
Forbedret udnyttelse af lokale foder ressourcer i økologisk fjerkræ og svineproduktion (v 100 % økologisk fodring) Et Core-organic projekt med 13 partnere i 10 lande 1/10-2011- 30/9-2014 John E Hermansen
Læs mereEr det lige fedt? Disposition. Målemetoder anvendt i Danmark. Subjektiv bedømmelse Jodtal Smeltepunkt NitFom (jodtal)
Er det lige fedt? Birthe Pedersen, Danish Crown Hanne Maribo, VSP Disposition Hvad betyder fedtkvalitet? Hvad sker der når fedtet er for blødt? Hvordan måles fedtkvalitet? Hvor går grænsen? Ny fedtmodel
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:
Læs mereMerværdi i dansk oksekødsproduktion
Dansk Kvæg Kongres 1. marts 2010 Merværdi i dansk oksekødsproduktion Margrethe Therkildsen Institut for Fødevarekvalitet Desværre ingen kroner og ører men Resultater der viser at kødkvaliteten kan øges
Læs mereØKONOMI I HANGRISEPRODUKTION I 2 BESÆTNINGER
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ØKONOMI I HANGRISEPRODUKTION I 2 BESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 984 Gevinsten ved hangrise i fht. galte var størst ved ad lib tørfodring i forhold
Læs mereINSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT
RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres
Læs mereSPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning
SPOR 2 Slagtesvin genetik, management og staldsystemer Genetik -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning 26/2 2014 Årsmøde for svineproducenter, Gefion, Sorø Teamleder Søren Balder Bendtsen
Læs merePRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE
PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.
Læs mereRapport Delstykkers vægt, kødindhold og kød-/fedtfordeling bestemt ved CT-skanninger af hangrise, so- og galtgrise
Rapport Delstykkers vægt, kødindhold og kød-/fedtfordeling bestemt ved CT-skanninger af hangrise, so- og galtgrise Værdisætning af hangrise Marchen Hviid og Dennis Brandborg Nielsen 17. maj 2016 Proj.nr.
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien
Læs mereHar grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?
Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af
Læs mereSucces med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP
Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1
Læs mereUdfasning af medicinsk zink
Udfasning af medicinsk zink hvad er status? Dyrlæge Rikke Skrubel, SEGES Svineproduktion LVK kundemøde, Agerskov d. 6. november 2018 Hvorfor skal medicinsk zink udfases?.. Europæisk beslutning tilbagetrækker
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af to spørgsmål vedrørende udbygget notat (dateret 28/1 2015) om analyse af overlapstolerance i forbindelse
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del Bilag 18 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 18 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen/ Departementet Sagsnr.: 2015-29-22-01052 / 2015-8907 Den 9. oktober 2015 MFVM 437 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS
Læs mereSIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015
SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin
Læs mere