Aktuelt om majs. Martin Mikkelsen, Landscentret, Planteavl

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aktuelt om majs. Martin Mikkelsen, Landscentret, Planteavl"

Transkript

1 Aktuelt om majs Martin Mikkelsen, Landscentret, Planteavl

2 Plantetal i majs Optimale plantetal I 00 til er der gennemført en forsøgsserie med plantetal i typer af majssorter (Oversigt over Landsforsøgene, side 313). I og er der gennemført forsøg med plantetal i majssorten Manatan (Oversigt over Landsforsøgene, side 347). Vejrforholdene i 00, 01 og kan betegnes som normale, mens vejrforholdene i og har været usædvanlig varme. De optimale plantetal i de enkelte år er vist i tabel 1. Tabel 1. Optimale plantetal i majs. Antal forsøg Økonmisk optimal plantetal, planter pr. m 2 Avenir Manatan Banguy Forsøgsplan med plantetal og typer af majssorter ,5 11,7 9, ,2 10,3 10,8 4 11,2 11,6 11,0 5 12,3 11,9 11,3 Gns ,3 11,2 10,9 Forsøgsplan med såmetoder og plantetal 3 10,4 3 10,6 Gns ,5 På grundlag af forsøgene i 00 til kom der en ny anbefaling af plantetallene til sæsonen. De anbefalede plantetal er vist i tabel 2. Tabel 2. Anbefalet plantetal pr. m 2 til konventionel majs til ensilering. I parentes er vist antallet af frø, der skal sås pr. ha, hvis markspiringen er 90 pct. Almindelige til gode forhold Køligere eller tørre forhold Tidlige sorter 11 (1.000) 10 ( ) Middeltidlige sorter 11 (1.000) 10 ( ) Sildige sorter 10 ( ) 9 ( ) Plantetal og kvalitet I tabel 3 er vist, hvordan kvaliteten ændrer sig for hver gang plantetallet reduceres med 1 plante pr. m 2. Der er vist resultater for 19 forsøg i 00 til med plantetal i tre sorter, og der er vist resultater for forsøg med plantetal i sorten Manatan i det varme år og i det normale år. I det afprøvede interval for plantetal har der stort set været en lineær sammenhæng mellem kvalitet og plantetal

3 Tabel 3. Ændring i kvaliteten ved reduktion af plantetallet. (Oversigt over Landsforsøgene, side 313 og 315 og Oversigt over Landsforsøgene, side 347) Ændring for hver gang plantetallet reduceres med 1 plante pr. m 2 19 fsg i fsg. i 3 fsg i Avenir Manatan Banguy Manatan Manatan +0,1 +0,03 +0,2 +0,1 +0,2 Pct. råprotein +0,1 +0,1 +0,1 +0,2 +0,1 Pct. stivelse i ts. +0,3 0,0 +0,2 0,0 +0,4 Pct. NDF i ts. -0,5-0,5-0,3-0,3-0,5 FK NDF +0,2 +0,1 +0,2 +0,2 +0,2 Kg tørstof pr. FE -0,008-0,005-0,006-0,007-0,007 Plantetal og udbytte I og er der gennemført 6 forsøg med plantetal i sorten Manatan varierende mellem 4 og 13 planter pr. m 2 med 75 cm rækkeafstand, Oversigt over Landsforsøgen, side 347. Resultaterne af disse forsøg kan anvendes ved opgørelse af udbyttetab som følge af afvigende plantetal. Hvis udbyttetabet skyldes dårlig såning eller dårlig frøkvalitet opgøres udbyttetabet ud fra udbyttet i stedet for nettoudbyttet, fordi pengene er brugt til frøene. Hvis udbyttetabet skyldes, at der er sået for lidt frø ud, og der kun er betalt for det udsåede frø, opgøres udbyttetabet ud fra nettoudbyttet. Tabel 4 viser de relative udbytter og nettoudbytter af afgrødeenheder ved forskellige plantetal. Udbyttet ved det optimale plantetal er sat til forholdstal 100. Udbytterne er gennemsnit af 6 forsøg i og. Sammenhængen mellem plantetal og udbytte har tilnærmelsesvis været ens i de to forsøgsår. Tabel 4. Forholdstal for udbyttet af afgrødeenheder pr. ha ved forskellige plantetal. 6 forsøg -04. (Oversigt over Landsforsøgene, side 347) Planter pr. m 2 10,6 1) 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Brutto a.e fht ) 99,2 96,5 92,1 86,2 78,7 69,6 58,9 46,6 32,7 17,1 0,0 Netto a.e fht ) 99,7 97,8 94,2 88,7 81,4 72,3 61,5 48,8 34,3 18,1 0,0 1) Det økonomisk optimale plantetal. Der er regnet med 600 kr. pr..000 frø, 90 kr. pr. afgrødeenhed og 90 pct. markspiring. 2) 100 = 118,3 afgrødeenheder pr. ha 3) 100 = 132,8 afgrødeenheder pr. ha I forsøgene er planterne ensartet fordelt, hvilket normalt ikke er tilfældet, hvis der opstår problemer med manglende fremspiring. Dette kan der tages hensyn til ved at vurdere, hvor stor en del af arealet, der har et plantetal og hvor stor en del af arealet, der har et andet plantetal osv. Udbytterne i tabel 4 er beregnet ud fra regressionerne: Relativ udbytte af a.e. : y = -0,8012 x ,92x hvor y er det relative udbytte af afgrødeenheder og x er antal planter pr. m 2. Relativ nettoudbytte af a.e.: y = -0,8984x ,96x hvor y er det relative nettoudbytte af afgrødeenheder og x er antal planter pr. m

4 Status på plastdækning af majs Udbyttemålinger i I er der foretaget en måling af udbyttet og en bestemmelse af foderværdien i syv majsmarker med plastdækning. Sorten har været Benicia i alle marker. Sorten er ekstremt sildig ved traditionel dyrkning under vore dyrkningsforhold, men angives af importøren af såmaskinen at være bedst egnet til såning under plastik. Benicia har et modenhedstal efter det tyske system på S280, hvor Banguy ligger på S2. Det svarer til, at Benicia i teorien er 15 dage sildigere end Banguy ved trationel dyrkning under tyske forhold. To af målingerne er gennemført i Vendsyssel, tre er gennemført ved Skive og to er gennemført ved henholdsvis Silkeborg og Grindsted. Målingerne er gennemført ved, at der med finsnitter er høstet cirka 0 m 2. Prøven er vejet på brovægt, og der er med hånd udtaget en prøve til analyse. Tabel 5 viser en oversigt over resultaterne. Resultater fra de enkelte målinger kan ses i tabel U14 i tabelbilaget på LandbrugsInfo. Vælg 'Planteavl/Landsforsøgene', 'Oversigten', 'tabelbilag og andre resultater'. Merudbyttet ved plastdækning i forhold til traditionel dyrkning skal være 25 til 30 afgrødeenheder pr. ha for at dække meromkostningen til plastdækning. Fordelen ved plastdækning er et mere stabilt udbytte og en mere stabil kvalitet i marginale områder for majsdyrkning. Ulemperne har vist sig at være en betydelig mere usikker ukrudtsbekæmpelse og at plasten ikke er helt nedbrudt ved høst. Tabel 5. Udbytte og kvalitet i syv majsmarker med plastdækning. Sorten er Benicia. Gennemsnit Variationsbredde 32,7 30,8 35,0 Pct. stivelse 26,9 22,7 32,0 Pct. NDF 41,0 37,8 43,2 FK NDF 63,5 60,2 66,4 FK organisk stof (korr.) 75,9 74,7 78,2 Kg tørstof pr. FE 1,16 1,12 1,19 a.e. pr. ha 129,8 97,6 152,4 Erfaringer med ukrudtsbekæmpelsen i I forbindelse med såningen udsprøjtes jordmidler mod ukrudt. Hvis sprøjteudstyret er indstillet korrekt, bliver hele jordoverfladen både under plastfolien og imellem plastbanerne dækket af sprøjtevæske. Interterbutylazin og Stomp er de eneste godkendte midler og den dominerende behandling har været 2,5 liter Interterbutylazin pr. ha. Virkningen har været meget svingende fra en tilfredsstillende effekt til en helt utilstrækkelig effekt. I nogle tilfælde har effekten under plastfolien været tilfredstillende, men utilfredsstillende mellem plastbanerne i andre tilfælde har det været omvendt. Effekten har været svingende dels på grund af problemer med sprøjteudstyret og dels på grund af midlernes utilstrækkelige og usikre effekt. Bedst virkning har der været, hvor jorden har været fugtig på sprøjtetidspunktet. De mest problematiske ukrudtsarter har været sort natskygge, kvik, canadisk bakkestjerne. I mange tilfælde har der været behov for at følge op med Lido eller Laddok TE. Effekten af disse sprøjtninger har været svingende på grund af for stort ukrudt og på grund af, at plasten har dækket over ukrudtet

5 Irsk forsøg med fjernelse af plastfolien Forsøg i Irland i 1997 i sorten Hudson har vist, at det højeste udbytte i plastdækket majs med Extend systemet er høstet, når plastfolien fjernes, når majsen har haft 6-8 blade, se tabel 6. Tabel 6. Et forsøg i 1997 i Irland med fjernelse af plastfolien på forskellige udviklingstrin i majsen. ( Kilde: Easson & Fearnehough, Grass and Forage Science 55, ) Sådato Ingen plastdækning Plasten fjernet, når majsen har haft Plasten 4 blade 6 blade 8 blade 10 blade ikke fjernet Ton tørstof pr. ha (LSD 0,9) 10. apr. 13,32 +0,09 +2,26 +3, +1,90 +1, apr. 12,88 +4,26 +3,78 +3,64 +4,17 +1, majj 12,48 +0,81 +1,96 +1,34-0,03 +0,61 Gns. 12,89 +1,72** +2,67*** +2,73*** +2,01** +1,42** (LSD 0,9) 10. apr. 27,2-0,3 +5,4 +5,3 +4,0 +7,1 24. apr. 24,4 +5,2 +6,1 +6,3 +7,7 +7,7 27. majj 21,1 +1,3 +1,7 +3,3 +4,7 +6,4 Gns. 24,3 +2,1*** +4,4*** +5,0*** +5,3*** +7,1*** Pct. stivelse (LSD 3,3) 10. apr. 27,2 +0,5 +5,9 +1,6 +5,1 +6,3 24. apr. 25,4 +6,0 +4,3 +5,7 +8,1 +8,3 27. majj 9,6 +11,2 +8,9 +12,2 +15,8 +21,2 Gns.,7 +5,9*** +6,4** +6,3** +9,7*** +11,9*** Ton kolbetørstof pr. ha (LSD 0,8) 10. apr. 6,60 +1,00 +0,93 +2,77 +1,47 +3, apr. 5,46 +3,72 +3,47 +3,78 +4,87 +4, majj 3,13 +3,78 +3,94 +4,07 +3,56 +4,99 Gns. 5,06 +2,83*** +2,78*** +3,54*** +3,30*** +4,08*** I forsøget er der sået frø pr. ha, og ukrudtet er bekæmpet effektivt med 3,4 liter Atrazin pr. ha ved såning. Det konkluderes i forsøget: at udbyttet har været højest, hvor plastfolien blev fjernet ved 6 til 8 bladsstadiet. at indholdet af tørstof og indholdet af stivelse i tørstof har været højest, hvor plastfolien ikke blev fjernet. at plastfolien ikke var fuldstændig nedbrudt ved høst. Mest plastik lå tilbage ved høst i forsøgsleddene, hvor plastbanerne blev flækket for at afdække majsen. Der angives følgende årsager til, at dækning med plastfolie efter 6-bladsstadiet reducerede udbyttet: Majsplanternes blade var synligt skadet efter 6-blads stadiet (fanger mindre lys). Plastfolien bevirkede sammenrullede blade, som rullede sig meget langsomt ud (fanger mindre lys). Temperaturen under plastikken blev målt til op til 43 o C, hvilket er betydeligt over den optimale temperatur for de fysiologiske processer i majs, som er 30 o C for majs. En reduktion i lystransmissionen gennem plastikken på pct. Høje temperaturer efter 8-bladsstadiet øger udviklingshastigheden, hvilket sker på bekostning af produktionen

6 Der angives følgende årsager til, at dækning med plastfolie efter 6-bladsstadiet øgede tørstofprocenten og øgede indholdet stivelse: Høje temperaturer efter 6-bladsstadiet øger udviklingshastigheden. Forslag til fremtidig strategi til dyrkning af plastdækket majs Det forventes, at terbutylazin efter revurderingen kun kan fås i blandinger med bladmidler. Derfor er der kun Stomp tilbage som jordmiddel. Forsøg og undersøgelser i 05 har vist en usikker og utilstrækkelig effekt af Stomp (se Oversigt over Landsforsøgene, side 357). Derfor er der behov for alternative strategier til bekæmpelse af ukrudt i plastdækket majs. Det irske forsøg antyder, at fjernelse af plasten i majsens 6-8 bladsstadie er en fordel for udbyttet. Samtidig giver det mulighed for at gennemføre en bladsprøjtning mod ukrudt på dette tidspunkt. En strategi, som bygger på en moderat mængde jordmiddel ved såning i kombination med en bladsprøjning i majsens 6-8 bladsstadium, kunne være en mulighed. Plasten kan fjernes over majsen ved at gennemskære plastbanerne på lang med et rulleskær. Plasten trækker sig sammen og lægger sig i en lille pølse i kanten. Med erfaringerne fra det irske forsøg, vil det være en fordel, at anvende en bionedbrydelig plastfolie. En alternativ strategi kan skitseres således: Vælg sildige sorter, f.eks. Benicio, og tilstræb de anbefalede plantetal for sildige sorter. Såning i begyndelsen af april jordoverfladen skal være let fugtig ved såning. Behandling med 2,5 liter Stomp i forbindelse med såning (for at dæmpe ukrudtet). Når majsen har 6-8 blade og inden de første planter gennembryder plastfolien - flækkes plastbanerne på langs med rulleskær. Plasten trækker sig herefter sammen og lægger sig som en pølse i kanten. Efter 5-7 dage sprøjtes med en af følgende løsninger: 1. 1,5 liter Calaris eller 2,5 liter Laddok + 0,5 liter olie (alm. bredbladet ukrudt) g MaisTer + Maisoil + 0,75 liter Calaris ha (hvis kamille, græsukrudt og alm. bredbladet ukrudt) Måltallet for behandlingsindexet for majs er 1,1. Ovennævnte strategier giver et behandlingsindex på 1,75-2,06. Bionedbrydeligt plastfolie er nok bedst egnet til denne strategi. Bionedbrydelig plastfolie i 06? Den Lokale Andel har pt. forhandlingen af plastfolien til plastdækning af majs. I 05 vil det fortsat være den lysnedbrydelige plastfolie, som vil blive solgt. En ny bionedbrydelig plastfolie er under udvikling på fabrikken i Irland og vil blive afprøvet i mindre målestok i 05. Det er DLA's plan, at det er den bionedbrydelige plastfolie, der skal sælges i 06. Den bionedbrydelige plastfolie nedbrydes i jord, hvilket kun sker meget langsomt for den lysnedbrydelige plastfolie

7 Hvordan dyrker man Fusarium på majs? Fusarium Fusarium er en slægt af svampe, som omfatter en lang række arter. Fusarium trives godt på såvel levende planter som døde planterester af alle kornarter, majs og græs. Svampebelægningen af Fusarium er hvid eller rødlig. Fusarium trives bedst under fugtige forhold og ved temperaturer over 18 grader, men kan trives ved lavere temperaturer. Fusarium kan overvintre og sågar formere sig det meste af året. Fusarium kræver ilt. Fusarium trives derfor ikke i ensilage, der er dækket lufttæt til, men kan trives i ensilage, der er mangelfuld tildækket. Fusarium er en svækkelsesparasit. Det vil sige, at svampen vokser bedst på svækkede planter og på planterester Fusarium kan danne toksiner Fusariumsvampe er uønskede, fordi de bl.a. producerer toksinerne DON (deoxynivalenol), ZEA (zearalenon) og T-2. DON kan være årsag til nedsat produktion og betændelsestilstande, mens ZEA kan være årsag til reproduktionsproblemer. T-2 giver betændelser på hud og slimhinder og nedsætter immunforsvaret. Tilstedeværelsen af svampen er ikke ensbetydende med, at den har produceret toksiner. Omvendt kan der forekomme toksiner, selvom svampen ikke er synlig med det blotte øje på planterne eller på plantematerialet. Fusariumtoksiner nedbrydes ikke ved ensilering. Analyser af majsensilage fra og viser gennemgående lave værdier for Fusariumtoksiner kun i enkelte tilfælde er der fundet værdier, som ligger over den anbefalede grænseværdi. Fusariumtoksiner i majs vækker derfor generelt ikke bekymring, se f.eks. KvægInfo nr Fusarium på majs I majs angribes både stængler og kolber. Mest Fusarium findes oftest i spindlen, på svøbblade og stængel, mens der er mindst på kernerne. Spindelen kan være gennemvævet af Fusarium, uden at svampen kan ses på kolben. På stængelen findes Fusarium ofte på knæene (nodierne). Ofte ses Fusariumangreb på spidsen af kolben, såfremt svøbbladene ikke dækker kolben helt. Samtidig ses ofte forskellige sortskimmelsvampe (sort belægning). Den sorte belægning er angreb af Cladosporium og Alternaria, som ikke tillægges betydning for produktion af toksiner. Tabel 7 viser en oversigt over, hvad der fremmer angreb af Fusarium, og hvad der kan gøres for at modvirke det. Grundlæggende handler det om at undgå svækkede planter, fordi en svækket plante i kombination med fugt er meget udsat for angreb af Fusarium

8 Tabel 7. Oversigt over hvad der fremmer Fusarium, og hvad der modvirker Fusarium. Det fremmer Fusarium Det kan gøres for at modvirke Fusarium For sene sorter til det pågældende Vælg sorter, der kan blive moden til ensilering inden dyrkningsområde midten af oktober. Frø med lav vitalitet Køb koldtestet frø, hvor min. 87 pct. af frøene spirer frem med store livskraftige spirer ved en koldtest. Ved køb af ubejdset frø til økologiske brug skal frøet være af ny høst. Kolde og våde arealer Undgå dem Langsom afdræning af store nedbørsmængder i vækstsæsonen den for at bryde de vandstandsende lag Dræning, vedligeholdelse af dræn, jordløsning i dyb- Pløjefri dyrkning på uegnede arealer Praktiser kun pløjefri dyrkning på JB 1, 2 og 3 og kun på mild jord For tidlig såning Så ikke før jordtemperaturen har passeret 8 o C på konventionelle brug og 10 o C på økologiske brug Såning i ubekvem jord eller såning Så ikke før der er udsigt til stabilt vejr umiddelbart før en periode med regn For dyb såning Så i max. 5 cm's dybde Sandflugt Iværksæt foranstaltninger til begrænsning af sandfygning: 1. Pløjning, tromling, nedfældning af al gylle i 8 cm dybde, harvning straks efter, såning. Denne metode giver en klumpet jordstruktur i overfladen. 2. Pløjefri dyrkning (men kun på arealer, der egner sig til det) Tørkestres Vand optimal kom i gang i god tid lav vandingsregnskab Sen høst Høst når tørstofindholdet er ca. 30 pct. Svækkede planter i et vådt efterår Høst før en længere periode med fugtigt vejr. Sen høst af frostskadet majs Frostskadet majs høstes ved førstkommende lejlighed efter optøning. Lufttilgang til ensilage Dæk stakke og siloer fuldstændig lufttæt til. Læg sandsække langs snitfladen og langs kanter i siloen under opfodring for at begrænse indtrængning af luft under plastikken under opfodring. Pløjefri dyrkning af majshelsæd efter majs er OK Hverken toksinanalyser fra forsøgene med pløjefri dyrkning af majs efter majs eller toksinanalyserne fra praksis (moniteringen) antyder, at pløjefri dyrkning har nogen væsentlig betydning for indholdet af Fusariumtoksiner i majs. Pløjefri dyrkning kan fortsat praktiseres på egnede arealer. Indtil videre er der ingen grund til at foretage stubbehandling om efteråret. Tværtimod øger det mineraliseringen af kvælstof og øger risikoen for udvaskning af kvælstof. Pløjefri dyrkning af kernemajs efter majs frarådes Kernemajs er mere udsat for angreb af Fusarium end majshelsæd, fordi kernemajs typisk skal stå en måned længere på roden, og fordi der i et mildt og fugtigt efterår kan ske en kraftig vækst af Fusarium. Derfor frarådes det indtil videre at praktisere pløjefri dyrkning af kernemajs med forfrugt majs. Stubbene skal nedpløjes omhyggeligt, og man skal undgå at harve stubbene op efter pløjning. Derudover gælder de samme anbefalinger som nævnt i tabel

9 Høsttider og vurdering af høsttidspunkt I hvert af årene, og er der gennemført et forsøg med det formål at belyse udbytte og kvalitet i typer af majssorter til ensilering. De fire sorter har været den meget tidlige sort Avenir, den tidlige sort Crescendo, den middeltidlge sort Manatan og den sildige sort Banguy. Forsøgene er gennemført på JB 7 på Koldkærgård. Der er høstet på fire tidspunkter med ca. 2 uger i mellem. Første og sidste høsttidspunkt er i : 2. september og 11. oktober, i : 25. august og 6. oktober og i : 22.september og 2. november. Årene og har været udsædsvanligt varme og tørre og har været normalt. Forskellen mellem og er, at der i kom en del nedbør i slutningen af august mens det i var meget tørt. Figur 1 viser udbytte, foderværdi og sammensætning for de fire sorter i de tre forsøgsår. Høsttider i Avenir -04 Høsttider i Avenir ,35 a.e. pr. ha Pct, tørstof Kg tørstof pr. FE 1,3 1,25 1,2 1,15 1,1 1,05 Høsttider i Avenir -04 Høstider i Avenir -04 Pct. stivelse Pct. NDF Høsttider Avenir -04 FK NDF Figur 1. Høsttider i sorten Avenir. 3 forsøg til

10 Høsttider i Crescendo -04 Høsttider i Cresendo, ,35 a.e. pr. ha Kg tørstof pr. FE 1,3 1,25 1,2 1,15 1,1 Høsttider Crescendo -04 Høsttider Crescendo -04 Pct. stivelse Pct. NDF Høsttider Crescendo FK NDF Figur 2. Høsttider i Crescendo, 3 forsøg til

11 Høsttider Manatan -04 Høsttider Manatan ,35 a.e. pr. ha Kg tørstof pr. FE 1,3 1,25 1,2 1,15 1,1 1,05 Høsttider i Manatan -04 Høsttider Manatan -04 Pct. stivelse Pct. NDF Høsttider i Manatan FK NDF Pct tørstof Figur 3. Høsttider i Manatan, 3 forsøg til

12 Høsttider Banguy, -04 Høsttider Banguy -04 a.e. pr. ha Kg tørstof pr. FE 1,35 1,3 1,25 1,2 1,15 1,1 1,05 30 Høsttider Banguy, -04 Høsttider Banguy Pct. stivelse Pct. NDF 0 Høsttider Banguy FK NDF Figur 4. Høsttider i sorten Banguy, 3 forsøg til. Udviklingen i udbytte og foderværdi har omtrent samme forløb i og i. I forhold til er udviklingen parallelforskudt med 5-10 procentenheder i tørstofprocenten. Ved samme udviklingstrin har tørstofprocenten i været 5-10 procentenheder højere end i. I har det været meget tørt indtil sidste høsttidspunkt. Det har betydet, at tørstofindholdet i stængelen antageligt har været meget højt. I kom der nedbør i slutningen af august, hvilket har forhindret denne udtørring af stængelen

13 Foreløbigt kan konkluderes, at udbyttet og foderværdien ikke forringes ved at udsætte høsttidspunktet i majs. Hidtil har et tørstofindhold på 29 til 33 procent tørstof været anset for optimalt. Resultatet af forsøgene ændrer ikke denne anbefaling. Anbefaling: Majs til helsæd skal høstes senest når middeldøgntemperaturen når 10 o C, hvilket normalt sker midt i oktober. Hvis mindst en tredjedel af grovfoderet er græs høstes majs med 30 til 33 pct. tørstof. Hvis mindre end en tredjedel af grovfoderet er græs høstes majsen med pct. tørstof. Høstes majsen med mindre end 29 pct. tørstof øges risikoen for tab ved saftafløb og køernes foderoptagelse mindskes. Høstes majsen med mere end 33 pct. tørstof øges risikoen for tab af både udbytte og kvalitet under og efter ensilering som følge af varmedannelse. En tør afgrøde er vanskeligt at køre ordentlig sammen. Det betyder, at luften lettere suser ind i stakken, og så er vejen banet for varmedannelse og vækst af lagersvampe. En anden ulempe ved en høj tørstofprocent er, at der dannes mindre eddikesyre. Eddikesyre er effektiv til at hæmme vækst af svampe. Derfor skal vi helst have dannet en vis mængde eddikesyre i ensilagen. Pioneer-metoden til vurdering af tørstofindholdet i majs Dansk Kvæg har i samarbejde med Landscentret Planteavl og lokale kvægbrugskontorer afprøvet Pioneer-metoden til vurdering af tørstofprocenten i majs. Metoden er afprøvet i ca. 30 marker, hvor der i tiden op til høst hver uge er udtaget planter til analyse. Samtidig er der foretaget en vurdering af tørstofprocenten ved hjælp af Pioneer-metoden. Metoden er afprøvet i den tidlige sort Crescendo, de middeltidlige sorter Tassilo, Ravenna og Companero og de sildige sorter Banguy og Topper. Anne Mette Kjeldsen, Dansk Kvæg, har foretaget en analyse af data. Analysen viser, at der har været en sikker sammenhæng mellem tørstofprocenten bestemt i laboratoriet og tørstofprocenten vurderet ved Pioneer-metoden. R 2 = 0,75. Tabel 8 viser forskellen mellem tørstofprocenten bestemt ved laboratorieanalysen og tørstofprocenten vurderet ved Pioneer-metoden. Tabel 8. Forskellen mellem tørstofprocenten vurderet ved Pioneer-metoden og tørstofprocenten bestemt i laboratoriet. Antal Middelværdi Std. dev. Min. Max. laboratorie observationer (s) ,025 1,24-3,1 2,10 < ,48 1, -4, 3,90 >33 2-2,55 2,05-4,0-1,10 Undersøgelsen har vist, at Pioneer-metoden i det aktuelle interval på pct. tørstof har vurderet tørstofprocenten for højt. i det aktuelle interval på pct. tørstof i totredjedele af tilfældene har ramt. tørstofprocenten indenfor intervallet -2,2 til +0,15. har vurderet tørstofprocenten for højt, når tørstofprocenten har været mindre end 26 pct. har vurderet tørstofprocenten for lavt, når tørstofprocenten har været højere end 26 pct. har været afhængig af sorten (tendens). Pioneer metoden Metoden er udviklet af Pioneer i Buxtehude i Tyskland. Metoden tager hensyn til både kerneudviklingen, kolbeandelen i afgrøden og tørstofprocenten i stængelen. Metoden er udviklet til brug i Nordtyskland. Metoden kan bruges i intervallet pct. tørstof. Metoden er vist i tabel 1. De angivne tørstofprocenter er ud fra målinger i sorter dyrket i Midt- og Nordtyskland. Metoden er derfor ikke justeret ind efter danske forhold. Se Pioneer-metoden på næste side

14 "Pioneer-metoden" til vurdering af tørstofprocenten i majs til ensilering Kerneudvikling Tabellen viser forventet tørstofprocent i hele planten 1. Kolbeandel (af grønmasse) Lille Middel Stor 2. Stængelfarve grøn gullig strågul grøn gullig strågul grøn gullig strågul Stadium 1 Farve Indhold Tidlig mælkemoden (73) Mælkemoden (75) Næsten alle kerner fuldt udviklede (79) Tidlig dejmoden (83) Dejmoden (85) Fysiologisk moden (87) hvide hvide til lysegule lysegule vandigt/ mælket mælket/ cremet cremet/ grynet Pct. tørstof i kolbe 21,4 23,9 26,1 22,5 24,7 26,7 23,7 25,6 27, ,3 25,0 27,5 23,8 26,3 28,5 25,4 27,6 29, ,1 25,9 28,6 24,8 27,5 30,0 26,9 29,4 31,6 lysegule blødt 23,7 26,7 29,5 25,7 28,6 31,3 28,1 30,9 33,3 45 lysegule til gule fast 24,2 27,3 30,3 26,5 29,6 32,4 29,2 32,2 34,9 "black spot" 2 hårdt 24,6 27,9 31,0 27,1 30,4 33,4 30,2 33,4 36,3 55 Ca. pct. tørstof i stængel 18,0 21,0 24,0 18,0 21,0 24,0 18,0 21,0 24,0 1 ) Stadium efter BBCH-skalaen i parentes (Grøn Viden nr. 264, ). 2 ) Sort plet ved kernernes tilhæftningssted. Således bruges Pioneer-metoden 1-2-3: I marken Udvælg 5 planter samlet i en række 3 steder i marken. Disse planter bruges til vurderingen. I tabellen Find den aktuelle kolonne i tabellen ud fra: 1. Kolbeandelen - er den lille, middel eller stor? (se vejledning nederst) 2. Stængelfarve - er den grøn, gullig eller strågul? Find den rigtige række i tabellen ud fra: 3. Kerneudviklingen - stadium, farve og indhold. Den forventede tørstofprocent i hele planten findes, hvor rækken for den vurderede kerneudvikling krydser den aktuelle kolonne. Yderst til højre i rækken kan aflæses pct. tørstof i kolbe, og nederst i kolonnen kan aflæses pct. tørstof i stængel. Vejledning til vurdering af kolbeandelen Kolbeandel af grønmassen Cm fuldt udviklede kerner på kolben Meter stængel fra jord til basis af hanblomst Lille under 12 over 1,7 Middel under 12 under 1,7 over 12 over 1,7 Stor over 12 under 1,7 Kilde: Pioneer, Buxtehude, Tyskland (oversat og modificeret af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl). - -

Aktuelt nyt om majs. Martin Mikkelsen. Dansk Landbrugsrådgivning. Landscentret Planteavl. Dansk Landbrugsrådgivning

Aktuelt nyt om majs. Martin Mikkelsen. Dansk Landbrugsrådgivning. Landscentret Planteavl. Dansk Landbrugsrådgivning Aktuelt nyt om majs Martin Mikkelsen Landscentret Planteavl Aktuelt nyt om majs Plantetal Status på plastdækning Hvordan dyrker man Fusarium Høsttid og Pioneer-metoden Plantetal i majs Optimale plantetal

Læs mere

Aktuelt inden for dyrkning af majs

Aktuelt inden for dyrkning af majs Aktuelt inden for dyrkning af majs ved Martin Mikkelsen, Landscentret, Planteavl Disposition Frøkvalitet og markspiring Plastdækning af majs Høsttider og vurdering af høsttidspunktet Høst af majs til modenhed

Læs mere

Aktuelt om dyrkning af majs

Aktuelt om dyrkning af majs Aktuelt om dyrkning af majs Martin Mikkelsen, Dansk Landbrugsrådgivning Disposition Etablering af majs Gylle til majs Kolbemajs Ensilering af kolbemajs og kernemajs Stubhøjde Fusarium i majs Vanding Vurdering

Læs mere

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,

Læs mere

Aktuelt nyt om dyrkning af majs. v. Martin Mikkelsen

Aktuelt nyt om dyrkning af majs. v. Martin Mikkelsen Aktuelt nyt om dyrkning af majs v. Martin Mikkelsen Aktuelt nyt om majs Sorter Plantetal Rækkeafstande Gødskning Efterafgrøder Høsttider Snitlængde Kolbemajs og moden majs? Majssorter 2001-02 FK NDF 65,0

Læs mere

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Sikker majsdyrkning v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Disposition Sorter og økonomi Etablering efter græs Undergrundsløsning Delt gødskning Bekæmpelse af svampe Pløjefri dyrkning, hvordan? Sorter

Læs mere

Guf og søde sager til højtydende malkekøer

Guf og søde sager til højtydende malkekøer Guf og søde sager til højtydende malkekøer? De grønne afgrøder ved Karsten A. Nielsen Økonomi i grovfoderproduktionen Dyrkning af græs Dyrkning af grønkorn Dyrkning af helsæd Forskel mellem de bedste 25

Læs mere

Sidste nyt inden for dyrkning af majs

Sidste nyt inden for dyrkning af majs Sidste nyt inden for dyrkning af majs Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavl - 15 - Sidste nyt inden for dyrkning af majs V/ Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavl Majsvarmeenheder og sortsvalg

Læs mere

Majs. Konklusioner. Sortsvalg. Til ensilering vælges en majssort med: Tabel 1. Oversigt over flere års forsøg med majssorter til ensilering

Majs. Konklusioner. Sortsvalg. Til ensilering vælges en majssort med: Tabel 1. Oversigt over flere års forsøg med majssorter til ensilering Konklusioner Sortsvalg Sorter af majs til ensilering Set over flere års landsforsøg med sorter af majs til ensilering er det blandt de meget tidlige til tidlige sorter, Eternity, Treasure og Vernal, der

Læs mere

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi

Læs mere

Majs. Konklusioner. Sortsvalg. Majssorter

Majs. Konklusioner. Sortsvalg. Majssorter Sortsvalg Sorter af majs til helsæd, 2003 til 2005 Set over flere års forsøg med sorter af majs til ensilering er det de meget tidlige til tidlige sorter Destiny, Eternity, Treasure og Blixxem, der har

Læs mere

Nr. 9 - uge 34. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Majshøst

Nr. 9 - uge 34. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Majshøst Nr. 9 - uge 34 I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Majshøst GrovfoderNyt 22. Aug 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen (abc@centrovice.dk) De store mængder regn den

Læs mere

Størst udbytte i Anvil, Award og Aastar

Størst udbytte i Anvil, Award og Aastar Majs sorter til helsæd Størst udbytte i Anvil, Award og Aastar Figur 1 viser en oversigt over sorter, der har været i forsøg i 2006 og 2007. Blandt de nye sorter, som kun har været med i landsforsøgene

Læs mere

Grovfoderproduktion på fremtidens kvægbrug. V/ landskonsulent Karsten A. Nielsen landskonsulent Martin Mikkelsen

Grovfoderproduktion på fremtidens kvægbrug. V/ landskonsulent Karsten A. Nielsen landskonsulent Martin Mikkelsen Grovfoderproduktion på fremtidens kvægbrug V/ landskonsulent Karsten A. Nielsen landskonsulent Martin Mikkelsen Landbrugets Rådgivningscenter a un Ja N es to r s pe Al ya Tr o se C ol os s ro Ky M ag nu

Læs mere

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere Forvent mere i majs - resultatet bliver bare bedre! - svampemidlet til majs. Høst de mange fordele: Flere foderenheder Bedre ensilagekvalitet Mere kvalitet i stak anvendes i majs stadie 32-65. Anbefales

Læs mere

Majs i Danmark. Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion. Indhold. Dyrkning. Udfordringer. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Majs i Danmark. Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion. Indhold. Dyrkning. Udfordringer. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Majs i Danmark Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion Indhold Areal og klima Dyrkning Udfordringer 1 Majsareal 1000 hektar 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Majs til biogas Kernemajs Kolbemajs

Læs mere

BREEDING YOUR PROFIT KERNEmajs 2010

BREEDING YOUR PROFIT KERNEmajs 2010 BREEDING YOUR PROFIT Kernemajs 2010 2 kernemajs Majs til modenhed er en realitet i Danmark. Det gunstigere klima og ikke mindst forædlingen af tidligere sorter, har gjort kernemajs til en yderst interessant

Læs mere

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63 Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob

Læs mere

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster

Læs mere

Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs

Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs Tema 11 Fra såning til foderbord - der er mange penge at hente i foderkæden Landskonsulent Karsten Attermann Nielsen, Landscentret,

Læs mere

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering. HAVRE Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg To nummersorter NORD 14/314 og Nord 14/124 giver med forholdstal for udbytte på 4 og 2 de største udbytter i landsforsøgene med havresorter. De følges

Læs mere

Fedtsyrer i frisk græs Af Hanne Bang Bligaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Dansk Kvæg

Fedtsyrer i frisk græs Af Hanne Bang Bligaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Dansk Kvæg Indholdsfortegnelse Aktuelt om majs... 3 Af Martin Mikkelsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl Frøkvalitet og markspiring... 4 Plastdækning af majs... 9 Høsttider og vurdering af høsttidspunkt...

Læs mere

Sidste nyt om ensilering

Sidste nyt om ensilering Sidste nyt om ensilering Svampe i majsensilage Nye kvalitetsanalyser Alkoholgæring Ensileringsmidler Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Gærsvampe i majsensilage Er oftest årsag til varmedannelse i ensilage

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Sortsforsøg Kolbemajs 2011

Sortsforsøg Kolbemajs 2011 sforsøg Kolbemajs 211 BJAgro har i 211 afprøvet en række majssorter fra 6 forskellige leverandører, for deres egnethed til kolbemajs under danske forhold. Dette er yderst relevant, da denne type foder

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Bedre kvalitet i kornhelsæd

Bedre kvalitet i kornhelsæd Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavl - 10 - V/ Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavvl På nordisk plan arbejdes der med at udvikle et nyt fodervurderingssystem, og det er planlagt, at dette

Læs mere

Følg majsens udvikling frem mod høst

Følg majsens udvikling frem mod høst Side 1 af 5 28-09-20 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Foder > Grovfoder > Majshelsæd og kolbemajs > Følg majsens udvikling frem mod høst Følg majsens udvikling frem mod høst Høsten er startet flere steder

Læs mere

Grovfoder Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation

Grovfoder Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation Grovfoder 2018 Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation Grovfoder 2018 Majs Græs Grovfoder generelt Majs Strategi for kvælstof Startgødning Placeret gylle Efterafgrøder KVÆLSTOF TIL MAJS Foto: Ølstrup-Hover

Læs mere

Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris

Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ konsulent Jens Møller Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden 1.000 ha 160

Læs mere

Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen

Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen Økologisk planteproduktion ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen Økologisk Planteproduktion Proteinafgrøder og blandsæd Grøngødning og efterafgrøder Husdyrgødning til vår- og vintersæd

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 7/2017. Majssåning...1 Græs-proteingødskning...3 Ukrudtsbekæmpelse i udlæg...4

Nyhedsbrev nr. 7/2017. Majssåning...1 Græs-proteingødskning...3 Ukrudtsbekæmpelse i udlæg...4 Nyhedsbrev nr. 7/2017 Majssåning...1 Græs-proteingødskning...3 Ukrudtsbekæmpelse i udlæg...4 25. april 2017 Majssåning Majs bør ikke sås før jordtemperaturen i 10 cm dybde er på 8 o C eller der i hvert

Læs mere

Landsplanteavlsmøde 2002

Landsplanteavlsmøde 2002 Landsplanteavlsmøde 2002 Grovfoderproduktion på fremtidens kvægbrug ved Karsten A. Nielsen 1. Foto: Forsidebillede Foderroer Da udviklingen i foderforsyningen går i retning af et letfordøjeligt strukturfoder

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Pløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard

Pløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard Pløjefri dyrkning af majs Planterådgiver Kjeld Nørgaard Pløjefri dyrkning af majs på sandjord Fordele Udfordringer Hvad viser forsøgene? Økonomi og kapacitet Erfaringer med striptill i majs fra Tyskland

Læs mere

Notat vedrørende ikke saftgivende ensilage

Notat vedrørende ikke saftgivende ensilage Notat vedrørende ikke saftgivende ensilage LK-meddelelse Landskontoret for Kvæg Nr.: 745 Genudgivelse af nr.131-1991 7.september 2000 K-arkiv 4233 Notat vedrørende ikke saftgivende ensilage Herværende

Læs mere

Majshelsæds udvikling i kvalitet og udbytte 2010

Majshelsæds udvikling i kvalitet og udbytte 2010 Majshelsæds udvikling i kvalitet og udbytte 2010 Internt notat ved Ib Sillebak Kristensen, JPM, DJF, Aarhus Universitet. D. 24-1-2011 Indhold 1.1 Resultater fra målt og beregnet TS-indhold.... 1 1.2 Konklusion

Læs mere

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Græsmarken og grovfoder til får og geder Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Intet er så forskelligt som afgræsning: Med får Med geder Intet er så forskelligt som forholdene: Marginal jord Intensive

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner

Læs mere

Gasbrænding af ukrudt i økologiske majs

Gasbrænding af ukrudt i økologiske majs Gasbrænding af ukrudt i økologiske majs Ukrudtet skal bekæmpes Utilstrækkelig ukrudtsbekæmpelse i økologisk majs medfører et stort udbyttetab og en ensilagekvalitet, som ikke er velegnet til højt ydende

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg

Læs mere

To af to mulige til Vuka

To af to mulige til Vuka sorter To af to mulige til Vuka Vuka er for andet år i træk den højestydende triticalesort i landsforsøgene. I år er sorten med i landsforsøgene for anden gang og giver 5 procent større end målesorten

Læs mere

Fodring med vådkonserveret majs i Danmark og Tyskland

Fodring med vådkonserveret majs i Danmark og Tyskland Fodring med vådkonserveret majs i Danmark og Tyskland WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Else Vils, seniorkonsulent Videncenter for Svineproduktion og Jacob Eriksen, svineproducent, Brædstrup

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Majssorter Majs. Læs mere på majs.syngenta.dk. Syngenta Nordics A/S Strandlodsvej København S Tlf.:

Majssorter Majs. Læs mere på majs.syngenta.dk. Syngenta Nordics A/S Strandlodsvej København S Tlf.: sorter 2019 Syngenta Nordics A/S Strandlodsvej 44 2300 København S Tlf.: 32 87 11 00 Læs mere på majs.syngenta.dk fra Syngenta Nu i Big Bags De nye Big Bags gør det nemmere og hurtigere for dig at fylde

Læs mere

Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Hans Kristian Skovrup Krav helsædssorter til malkekøer Højt udbytte af FEN Høj FK NDF > 60 % Min. 6,10 MJ pr. kg tørstof 1,12 kg ts/fe og lavere Min 2 år i forsøg Vælg sort efter beliggenhed REKLAME Forsøg

Læs mere

Syngenta majs-sorter kommer i Mini Big bags Sækkene indeholder 20 units (svarende til 1 million frø) og rækker til 10 ha. Vægten er ca kg.

Syngenta majs-sorter kommer i Mini Big bags Sækkene indeholder 20 units (svarende til 1 million frø) og rækker til 10 ha. Vægten er ca kg. Majssorter 2019 Syngenta majs-sorter kommer i Mini Big bags Sækkene indeholder 20 units (svarende til 1 million frø) og rækker til 10 ha. Vægten er ca. 250-300 kg. Det er kun sorterne, SY Milkytop og SY

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret

Læs mere

GrovfoderNyt. Bedriften lige nu. Aktuelt i marken INDHOLD. Bedriften lige nu Svampebekæmpelse i majs Muligt alligevel at udnytte MFO-græsefterafgrøder

GrovfoderNyt. Bedriften lige nu. Aktuelt i marken INDHOLD. Bedriften lige nu Svampebekæmpelse i majs Muligt alligevel at udnytte MFO-græsefterafgrøder GrovfoderNyt Nr. 5-19.juni 2017 INDHOLD Aktuelt i marken Bedriften lige nu Svampebekæmpelse i majs Muligt alligevel at udnytte MFO-græsefterafgrøder Bedriften lige nu 2. slæt græs har været sat i stå under

Læs mere

Aktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling

Aktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling Indlæg på Seminar om Planteværn 23 arrangeret af Landbrugets Rådgivningscenter Aktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling Poul Henning

Læs mere

Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende.

Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende. Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende. Den 31. maj 2017 Vårhestebønne er som udgangspunkt valgt, da de tilgængelige vinterhestebønnesorter ikke er vinterfaste nok. Hestebønne

Læs mere

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 - AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse

Læs mere

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt

Læs mere

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen Kløvergræs Danmarks bedste proteinfoder Landskonsulent Karsten A. Nielsen Dagens menu 1. Såning af kløvergræs 2. Nye græsarter hvad kan de? 3. Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren 4. Slætstrategi

Læs mere

Klima Jordbund Sædskifte

Klima Jordbund Sædskifte Majshelsæd Majshelsæd er hele majsplanter, som er høstet med en finsnitter og ensileret. Majshelsæd bruges som foder til især kvæg eller til fremstilling af energi i f.eks. et biogasanlæg. Klima Majshelsæd

Læs mere

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof til kvægbrugeren af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof I dag 20,34 % undergødskning 2/3 i 2016 svarer til 13,56 ca. 17 % mere i 2016 Hvorfor 17 % 17 % af 80 er 93,6 Hvor

Læs mere

KVÆGKONGRES Dyrkning af majs. Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation

KVÆGKONGRES Dyrkning af majs. Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation KVÆGKONGRES 2019 Dyrkning af majs Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation KVÆGKONGRES 2019 Indhold De bedste sorter Placeret fosfor startgødning Bedste alternativ til fosfor i startgødning Majssorter

Læs mere

Nr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES

Nr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES Nr. 8 - uge 32 Foto: SEGES I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs GrovfoderNyt 5. Aug 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen (abc@centrovice.dk)

Læs mere

BEDRE AEROB STABILITET I MAJSENSILAGE

BEDRE AEROB STABILITET I MAJSENSILAGE BEDRE AEROB STABILITET I MAJSENSILAGE Nikolaj Hansen, SEGES HusdyrInnovation Rudolf Thøgersen, SEGES HusdyrInnovation Kvægkongres Herning, 28/2 2017 AEROB STABILITET Ensilagens evne til at modstå varmedannelse

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

Nr. 6 - uge 21. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Mikronæringsstoffer til majs Hvedehelsæd, skal-skal ikke?

Nr. 6 - uge 21. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Mikronæringsstoffer til majs Hvedehelsæd, skal-skal ikke? Nr. 6 - uge 21 I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Mikronæringsstoffer til majs Hvedehelsæd, skal-skal ikke? GrovfoderNyt 22. Maj 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen

Læs mere

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)

Læs mere

VÆKSTREGULERING. En nødvendighed i Vækstregulering i korn fordele/ulemper

VÆKSTREGULERING. En nødvendighed i Vækstregulering i korn fordele/ulemper VÆKSTREGULERING En nødvendighed i 2019 Vækstregulering i korn fordele/ulemper A Tab ved lejesæd, i hvede 20 % af arealet går i leje 50 dage før høst i 65 grader Primo juli, udbytte tab ca. 20% Forventet

Læs mere

LÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven

LÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,

Læs mere

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference 2016 Gurli Klitgaard DLF Græsforædling - Mål Græsforædling i DLF Udbytte højt og stabilt Holdbarhed / Persistens Sygdomme Protein Høj FK NDF Danmark

Læs mere

Atrium og Aastar bedst til helsæd

Atrium og Aastar bedst til helsæd sorter til helsæd Atrium og Aastar bedst til helsæd Figur 1 viser en oversigt over de sorter der har været med i landsforsøgene i både 2007 og 2008. Blandt de nye sorter som kun har været med i forsøgene

Læs mere

GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014

GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014 GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014 Indhold Bedriften lige nu. Etablering af majs. Husdyrgødning til majs hvordan håndteres det? Efterafgrøder i majs. Bedriften lige nu Dette begyndende forår har budt på

Læs mere

LandboThy Kongres 2018

LandboThy Kongres 2018 LandboThy Kongres 2018 Tirsdag d. 6 feb. kl. 9.30-15.00, Hotel Limfjorden 07-02-2018 1 Grovfoder v/ Erik Fjendbo Jørgensen & Anders Andersen 07-02-2018 2 Kan vi stole på udbyttemåling fra finsnitteren?

Læs mere

Fusarium i korn. Ghita Cordsen Nielsen Landbrugets Rådgivningscenter Skejby

Fusarium i korn. Ghita Cordsen Nielsen Landbrugets Rådgivningscenter Skejby Fusarium i korn Ghita Cordsen Nielsen Landbrugets Rådgivningscenter Skejby Aksfusarium i hvede Fusarium i hvede Pct. kerner med Fusarium 8 6 4 2 0 2 2,5 mm 2,5 2,75 mm 2,75 3 mm > 3 mm (Piorr, 1991) Aksfusarium

Læs mere

Ny dværgsort er den højestydende i 2008

Ny dværgsort er den højestydende i 2008 sorter Ny dværgsort er den højestydende i 2008 Dværgsorten Buggy har i årets landsforsøg givet hele 13 procent i merudbytte i forhold til målesorten Pergamon. Sidste års højestydende sort, Dominik, har

Læs mere

det stærkeste svampemiddel til byg

det stærkeste svampemiddel til byg 2006 det stærkeste svampemiddel til byg slut med tankblanding beskytter mod sygdomme og stress optimerer udbytte og kvalitet The Chemical Company Svampebekæmpelse i byg betaler sig..! Opera Opera er det

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Optimal udnyttelse af majs. Rudolf Thøgersen, SEGES HusdyrInnovation,

Optimal udnyttelse af majs. Rudolf Thøgersen, SEGES HusdyrInnovation, Optimal udnyttelse af majs Rudolf Thøgersen, SEGES HusdyrInnovation, rut@seges.dk Emner Snitlængde Kerneknusning Overfladebehandling ved ensilering Foto: Helle Dahl Dahl Schmidt Schmidt Tørstofoptagelse,

Læs mere

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 1. slæt græs er tæt på at være klar. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Vi har døjet med ustadigt vejr

Læs mere

Total-N, i tørstof. Tørstof, pct. Aske, pct. pct. i tørstof

Total-N, i tørstof. Tørstof, pct. Aske, pct. pct. i tørstof Tabel 14. Udbytte i efterafgrøder til biogasproduktion. (T7) Led nr. Forsøgsbehandling Såtidspunkt Gødskning efter høst af hovedafgrøden, kg N pr. ha Tørstof, pct. Aske, pct. Total-N, i tørstof pct. i

Læs mere

FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE

FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE Centrovice,Vissenbjerg, 3. februar 2015 AgriNord, Aalborg, 4. februar 2015 Heden & Fjorden Herning, 5. februar 2015 Rudolf Thøgersen Kvæg FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE DISPOSITION Fordøjelighed

Læs mere

Canyon er højestydende i 2009

Canyon er højestydende i 2009 sorter Canyon er højestydende i 2009 Canyon er den højestydende havresort i årets landsforsøg. Sorten præsterer et merudbytte på 7 procent i forhold til målesorten Pergamon. I sidste års landsforsøg gav

Læs mere

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Fusarium angrebne hhv. uangrebne planter 2... 20. november 2014 Forsøg

Læs mere

Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard

Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 V Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard Majsarealet i Danmark er øget fra 10.000 ha i 1980

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Oversigt over Landsforsøgene 2012 Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

Nr. 1 - uge 10. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om:

Nr. 1 - uge 10. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Nr. 1 - uge 10 I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs Gennemsyn af græsmarker Gødskning af græsmarker Majs efter græs GrovfoderNyt 6. Mar 2019 Bedriften

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Nr. 5 - uge 24. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om:

Nr. 5 - uge 24. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Nr. 5 - uge 24 I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bor og mangan til majs i det tørre vejr Svampebekæmpelse i majs Skadedyr i majs Slætstrategi i græsmarken i det tørre vejr Koldt fuldfoder

Læs mere

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Jorden bedste rådgivning Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Proteinafgrøder Kløvergræs. Hestebønner. Andre bælgplanter. Ærter. Lupiner. På kvægbrug med op til 2,3 DE/ha

Læs mere

DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011

DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011 DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011 JORDBEHANDLING Betingelsen for en god og ensartet fremspiring og dermed et godt udbytte er et godt såbed. Når jorden er tjenlig, fældes og jævnes den, skal den

Læs mere

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen

Læs mere

Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO

Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO Vigtigste budskab Det er forholdene i jorden, og det du gør

Læs mere

OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015

OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015 OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent Jon Birger Pedersen Aktiviteterne

Læs mere

Optimal styring af vandingen i græs og majs Erik Sandal, Landscentret Planteavl

Optimal styring af vandingen i græs og majs Erik Sandal, Landscentret Planteavl Optimal styring af vandingen i græs og majs Erik Sandal, Landscentret Planteavl At lave ristet brød er let! Når det begynder at ryge skal det blot ha to minutter mindre Storm P. At styre vandingen er let!

Læs mere

snarest at få vurderet majsens tilstand og eventuelt være klar til at iværksætte tiltag, der kan forhindre saftafløb (Se senere).

snarest at få vurderet majsens tilstand og eventuelt være klar til at iværksætte tiltag, der kan forhindre saftafløb (Se senere). GrovfoderNyt NR. 7-23. september 2015 INDHOLD Aktuelt i marken Indhold Bedriften lige nu, aktuelt nyt Majshalvmøl Høst af silomajs Bedriften lige nu Fristen for udbringning af flydende husdyrgødning er

Læs mere

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående

Læs mere

Velkommen til Maskinstationsdag 2015

Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Program formiddag Kl. 9.00 Kaffe og velkomst v/agrinord & Mogens Kjeldal, DM&E Kl. 9.30 Nyt om gylleudbringning Kl. 10.00 Krydsoverensstemmelse Pause Kl. 10.30 EU-reform

Læs mere

Bekæmpelse af bladsygdomme i majs

Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Anvendelsesorienteret Planteværn 2013 IV Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen, Sidsel Kirkegaard & Anders Almskou-Dahlgaard Med henblik på at undersøge effekten

Læs mere

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Martin R. Weisbjerg og Marianne Johansen, Husdyrvidenskab, AU Foulum Ole Aaes, Nicolaj I. Nielsen og Martin Ø. Kristensen, SEGES, HusdyrInnovation,

Læs mere