Årsrapport 2016 Rehabteamet.
|
|
- Olivia Ibsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Køge Kommune Årsrapport 2016 Rehabteamet. Genoptræning og Rehabilitering, Køge Kommunes Velfærdsforvaltning. Pia Kold
2 Årsrapport 2016 For Køge Kommunes Rehabiliteringsteam Indhold Forord... 2 Hverdagsrehabilitering... 3 Arbejdsgang... 3 Tværfagligt samarbejde... 4 Specialiserede rehabiliteringsforløb... 4 Hjælpemidler... 4 Spor 5, samarbejde mellem træning, jobcenter og rehabteamet... 5 Projekt - BBAH bedre brug af hjælpemidler... 5 Effekten af hverdagsrehabilitering... 5 Effekten af træning og udlevering af hjælpemidler til kompressionsstrømper... 6 Elever... 7 Borgerne og rehabilitering... 7 Eksempel på et borgerforløb
3 Forord Med en øget ældrebefolkning frem mod år 2050, ses rehabilitering fra et samfundsmæssigt perspektiv, som en innovativ vej til ressourcebesparelser og effektivisering. Når flere borgere kan bevare en selvstændig dagligdag mindskes behovet for hjælp. Kommunerne er efter Lov om social service 83 a, forpligtiget til at tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb hvis det vurderes at kunne forbedre borgerens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter 83. Den rehabiliterende indsats baseres på følgende grundprincipper: 1. Borgerens aktive deltagelse i forløbet 2. Individuel og fleksibel tilrettelæggelse med afsæt i borgerens behov 3. Helhedsorienteret tilgang i forhold til borgerens samlede livssituation 4. Målorienteret og tidsperspektiveret indsats 5. Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde 6. Koordinering 7. Planlægning 8. Vidensbasering og kvalitet I den klassiske hjemmepleje arbejdes der efter principperne hjælp til selvhjælp og målet kan være at borgeren er aktiv under plejen. I den rehabiliterende tilgang sættes fokus på borgerens potentielle udviklingsmuligheder som understøttes af en fælles målsætning og en tværfagligt koordineret handleplan. 2
4 Hverdagsrehabilitering Siden marts 2012 har Rehabteamet fungeret som et tværgående team, som udfører træning/rehabilitering i samarbejde med borgeren i dennes hjem eller nærområde. Rehabteamet er i år flyttet organisatorisk fra Kommunal Leverandør til Genoptræning og Rehabilitering. I 2016 havde teamet i alt 407 borgerforløb som varede mellem 0 og 223 dage. Resultatet var at 325 borgere kunne klare sig enten helt uden hjælp eller med mindre hjælp end først vurderet. De resterende 82 borgere afsluttede rehabiliteringsindsatsen med samme hjælp, øget hjælp, flyttede på plejehjem, døde eller der manglende data. Kvalitetsstandarden for rehabilitering i Køge Kommune definerer at modtagere af hverdagsrehabilitering er borgere over 18 år, der vurderes til at kunne forbedre funktionsevnen og dermed nedsætte behovet for hjælp efter Servicelovens 83. Rehabteamets opgaver og projekter i 2016: Hverdagsrehabilitering Specialiserede rehabiliteringsforløb Spor 5 (træningen, jobcentret og rehabteamet) BBAH (bedre brug af hjælpemidler) Kompressionsstrømper Rehabteamet består af: 14 social- og sundhedsassistenter 1 social- og sundhedshjælper 1 sygeplejerske 2 ergoterapeuter 1 teamkoordinator (der er sygeplejerske) 1 teamleder Teamet arbejder i dag og aftentimerne i tidsrummet kl alle årets dage. Arbejdsopgaverne ligger fortrinsvis i dagtimerne på hverdage, så bemandingen er størst her. Arbejdsgang Når borgeren er visiteret til et rehabiliteringsforløb, kontakter en medarbejder fra Rehabteamet borgeren så hurtigt som muligt, for at lave aftale om første besøg. Det giver stor tilfredshed for både borger og medarbejder. På et af de første borgerbesøg udføres dataindsamling ved hjælp af ADL-taxonomien, som er en metode til gennemgang og afdækning af hverdagsaktiviteter som håndtering af spise/drikke, forflytninger, toiletbesøg, af- og påklædning, personlig hygiejne, kommunikation osv. Dataindsamling udføres af ergoterapeuten og/eller kontaktpersonen i dialog med borgeren. Ud fra de indsamlede data udarbejdes der handlingsmål i samarbejde med borgeren: Hvad har borgeren mistet af færdigheder? Hvad er borgerens ønske? 3
5 Målene sættes i samarbejde med borgeren og beskrives ud fra SMART modellen (Specifikt, Målrettet, Attraktivt/Accepteret, Realistisk og Tidsbestemt). Ansvaret for mål og evalueringer ligger hos kontaktpersonen. Udgangspunktet for planlægningen er altid, at der skal komme færrest mulige medarbejdere i hjemmet, og besøg planlægges med borgeren. Der bruges dagligt tid på skriftlig dokumentation og evaluering i omsorgsjournalen på alle borgerbesøg. Principperne er fælles mål, fælles viden, gensidig respekt, problemløsende kommunikation samt hyppig, rettidig og korrekt kommunikation. Relationel koordinering og tværfagligt samarbejde er med til at øge livskvaliteten for borgerne og skabe arbejdsglæde for personalet. Tværfagligt samarbejde Rehabteamet består af sosu-personale, ergoterapeuter og sygeplejersker. Øvrigt tværfagligt samarbejde sker ved telefoniske henvendelser, tværfaglige møder, deltagelse i undersøgelser og behandling sammen med borger. Erfaringen har vist, at det er meget givtigt at følge borgerne til træning og koordinere med ergo-/fysioterapeuten i træningsenheden. Der er etableret samarbejde med træningsenheden omkring borgere, der samtidig med rehabiliteringsforløb er tildelt en genoptræningsplan (GOP) Specialiserede rehabiliteringsforløb Som noget nyt i 2016, har Rehabteamet haft samarbejde med hjerneskadekoordinatoren omkring specialiserede rehabiliteringsforløb. Tovholder på forløbene har været hhv. hjerneskadekoordinator og BOMI. Rehabteamet har understøttet den træningsindsats der er planlagt og resultaterne har været en succes. Hjælpemidler Rehabteamet har en aftale med hjælpemiddelafdelingens depot. Der kan afhentes akutte hjælpemidler som kan afhjælpe borgerens funktionstab og sikre, at borgeren hurtigt kommer i gang med træningen. Eksempler på hjælpemidler: badebænk, toiletforhøjer, rollator, albuestokke og sengeklodser. Når borgeren evt. på et senere tidspunkt søger hjælpemidlet permanent er arbejdsgangen, at ergoterapeuten i Rehabteamet laver den faglige vurdering og validerer borgerens ansøgning. Derved kan hjælpemiddelteamets terapeuter træffe afgørelsen hurtigere. I Rehabteamet findes et udvalg af småhjælpemidler som kan vises og udlånes til borgerne. Det sikrer at borgere kan afprøve og målrette egne indkøb i forhold til, hvad der kan afhjælpe deres funktionstab i dagligdagen. Eksempler på småhjælpemidler: Vileda moppe og spand, smørebræt, karkludevrider, badeartikler, robotstøvsuger og indkøbstrolly. 4
6 Spor 5, samarbejde mellem træning, jobcenter og rehabteamet I efteråret 2016 startede et samarbejde, kaldet Spor 5, mellem jobcenter, træning og Rehabteamet hvor målgruppen er borgere, der er i aktivering gennem jobcentret og som vil have gavnlig effekt af træning til at øge deres arbejdsevne. Spor 5 henvender sig til borgere der har behov for individuelle forløb ved rehabiliteringsindsats i eget hjem eller nærområde. Der har været gennemført et forløb med succes på trods af at det ikke fik borgeren i arbejde. Den tværfaglig udredning betød at jobcentret fik et godt og fagligt argument at arbejde videre med. Borgeren fik nye muligheder bragt ind i sit liv. Projekt - BBAH bedre brug af hjælpemidler Projekt BBAH er et af 4 indsatsområder som KL har foreslået i forbindelse med udbredelsen af velfærdsteknologi i kommunerne. Bedre brug af hjælpemidler har fokus på at ændre samarbejdet på det kommunale myndigheds- og leverandørniveau for at sikre en mere optimal tildeling af hjælpemidler og dermed mindske borgerens behov for praktisk hjælp jf. SEL 83. Projektet er i Køge afgrænset til øget samarbejde mellem visitationen, Rehabteamet og rengøringsleverandøren. Effekten af hverdagsrehabilitering 407 borgere blev visiteret til et rehabiliteringsforløb i Heraf 40 gengangere. 256 nyvisiterede 151 revisiteret mere hjælp 4% på plejehjem 1% Effekten af hverdagsrehabiliteringen manglende data 4% mors 2% samme hjælp 8% mindre hjælp 23% ingen hjælp 58% ingen hjælp mindre hjælp samme hjælp mere hjælp på plejehjem manglende data mors 5
7 Ved træningsforløbets start har myndigheden foretaget en skyggevisitation dvs. at de vurderer hvor mange timer borgeren burde visiteres til på dette tidspunkt. Ved forløbets afslutning foretages den egentlige visitering. Borgeren er blevet mere selvhjulpen, hvis timetallet der visiteres til, er lavere end ved skyggevisiteringen. Den rehabiliterende indsats viser fortsat positive resultater. Som det kan ses i diagrammet er 58 % af borgerene blevet selvhjulpne efter rehabiliteringsforløbet og yderligere 23 % klarer sig med mindre hjælp end den foretagne skyggevisitering. Effekten af træning og udlevering af hjælpemidler til kompressionsstrømper Rehabteamets ergoterapeuter tager sig også af borgere i kommunen der visiteres til eller allerede har hjælp til kompressionsstrømper. Her blev i alt henvist 448 borgere i Ergoterapeuterne har aflagt besøg hos 70 borgere. Diagrammet viser effekten på disse. Effekten af træning og vejledning til kompressionsstrømper 6% 14% 80% Selvhjulpne borgere efter træning og udlevering af hjælpemidler Delvis selvhjulpne borgere efter træning og udlevering af hjælpemidler Kompenserende hjælp til på og aftagning Den målrettede træning i på- og aftagning af kompressionsstrømper og brug af hjælpemidler viser at 80% af de besøgte borgere blev helt selvhjulpne med hjælpemidler og 14% kunne klare sig med hjælp til enten på- eller aftagning (delvis selvhjulpne). De øvrige 365 kontakter som ergoterapeuterne har haft, drejer sig om udlevering af APV hjælpemidler til personalet i kommunal leverandør. Opgaven i den forbindelse er at registrere, pakke og udlevere hjælpemidlerne. 6
8 Elever Rehabteamet uddanner SSA-elever i deres 5. praktikperiode. Derudover modtager teamet besøg af SSA- og SSH-elever der er i praktik i frit valg teamene. Disse elever tilbydes 1-2 dages introduktion til det rehabiliterende arbejde. Borgerne og rehabilitering Langt de fleste borgere går ind i rehabiliteringsforløbet med en positiv tilgang. Overvejende vil borgere gerne kunne klare sig selv når det drejer sig om personlig pleje. Når det drejer sig om praktisk bistand, kan der være lidt modstand på til at starte med, men på sigt bliver de fleste glade for forløbet og kan se en mening med det. De nyvisiterede borgere er fortsat de mest motiverede og har det største udviklingspotentiale. Eksempel på et borgerforløb NN på 94 er væltet på sin cykel og har brækket lårbenet. Efter operation udskrives NN fra sygehuset til et rehabiliteringsforløb. Visiteringen lyder på rehabilitering i personlig pleje, måltider, rengøring og tøjvask. NN er meget usikker og har angst for at falde. NNs mål er i første omgang at kunne klare daglig hygiejne og bad selv. På sigt ønsker NN at varetage rengøring, tøjvask og indkøb igen. I begyndelsen af rehabiliteringsforløbet varetages opgaverne delvist kompenserende. NN gør det han kan og personalet overtager og hjælper med resten. NN inviteres i begyndelsen med ud i køkkenet når personalet smører mad. Derved involveres NN og han kan selv bestemme hvad han vil have på brødet og hvordan maden skal anrettes. Personalet motiverer gradvist NN til at overtage opgaven og i løbet af 14 dage klarer NN selv sin kolde mad. I forhold til den varme mad har NN en mikroovn som han ikke er fortrolig med at anvende. Et nyt mål for NN er at han gerne vil lære at bruge mikroovnen så han selv kan varme sin aftensmad. NN var betænkelig ved om han ville kunne klare sin personlige hygiejne og påklædning, men de gamle rutiner vendte hurtigt tilbage og inden længe varetog NN også dette selvstændigt. Langsomt genvandt NN kræfterne og ved målrettet og koordineret indsats, motivering og træning fik NN troen på at han kunne klare tingene selv igen. Besøgene trappedes gradvist ned fra de 4 daglige besøg til ingen besøg. Rehabiliteringsforløbet sluttede med at NN efter 3 ½ måned sikkert og selvstændigt kunne klare sin hverdag igen. 7
Årsrapport 2014. For Køge Kommunes Rehabiliteringsteam
Årsrapport 2014 For Køge Kommunes Rehabiliteringsteam 0 Indhold Forord: Vi hjælper med at kunne selv... 2 1. Køge Kommune og hverdagsrehabilitering... 3 Formål... 3 Målgruppe... 3 2. Rehabteamet... 4 Rehabteamets
Læs mereREHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET
REHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET EN MÅLRETTET OG TIDSBESTEMT SAMARBEJDSPROCES I Stevns Kommune ønsker vi, at borgerne lever et sundt og aktivt liv. Alt peger på, at mental og fysisk
Læs mereKVALITETSSTANDARD Rehabiliteringsforløb Servicelovens 83a
KVALITETSSTANDARD Rehabiliteringsforløb Servicelovens 83a LOVGRUNDLAG FORMÅL 83 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne,
Læs mereKkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb
SOCIAL OG SUNDHED Dato: 1. december 2015 Tlf. dir.: 4175 0349 E-mail: tinf@balk.dk Kontakt: Tina Cecilia Frederiksen Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Folketinget har vedtaget
Læs mereKvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016
Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering
Læs mereKontrakt bilag F. Rehabiliterende forløb for borgere i eget hjem 2016
Kontrakt bilag F Rehabiliterende forløb for borgere i eget hjem 2016 1 Lovgivning 83a» 83 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat
Læs mereRehabilitering Personlig pleje
Rehabilitering Personlig pleje Kvalitetsstandard 2018 Hvad er rehabilitering personlig pleje: Rehabilitering er en målrettet indsats i en tidsbegrænset periode, hvor du i fællesskab med en ergoterapeut
Læs mere1.2 Politiske målsætninger Det er Haderslev Kommunes overordnede mål, at hjælpen udføres i et tillidsfuldt samarbejde mellem dig og medarbejdere.
Kvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb for borgere i egen bolig Servicelovens 83a 1. januar 2017 Godkendt i Voksenudvalget 14. december 2016 1. Overordnede rammer Rehabilitering 1.1 Lovgrundlag Lov om
Læs mereBevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010
Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med
Læs mereProjektbeskrivelse light
1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler
Læs mereIndsats med henblik på at udrede borgerens funktionsevne
Indsatsområde: Funktions- og ADL-udredning Indsats med henblik på at udrede borgerens funktionsevne Lovgrundlag Lov om Social Service 1, 86 og 88 stk. 3. Funktionsniveau for bevilling af indsatsen: Hvem
Læs mereHverdagsrehabilitering 1. januar 2019
Hverdagsrehabilitering 1. januar 2019 Indsatstype Hverdagsrehabilitering Indsatsens Serviceloven 83 a og Sundhedsloven 138 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed
Læs mereRehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb
Læs mereÅben referat Ældrerådet SÆH-sekretariatet
Åben referat Ældrerådet SÆH-sekretariatet Side 1. Mødedato: 13. januar 2015 Mødet påbegyndt: kl. 09:30 Mødet afsluttet: kl. Mødested: R-122 Fraværende: Lars Jørn Lind Jakobsen Bemærkninger Følgende sager
Læs mereIndsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2016
Indsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2016 Indhold Kvalitetsstandarder Genoptræning af funktionsnedsættelser 3 Kvalitetsstandard Vedligehold af færdigheder 6 Kvalitetsstandard Genoptræning af funktionsnedsættelser
Læs mereHverdagsrehabilitering Døgnrehabilitering
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Hverdagsrehabilitering Døgnrehabilitering Servicelovens 83a Alle borgere kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs Visitation Sundhed & Omsorgs
Læs mereKvalitetsstandarder Hjørring Kommune. Senest revideret og godkendt i Hjørring Byråd
Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Senest revideret og godkendt i Hjørring Byråd 25.04.2018 Forord Formålet med Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune er at informere om Hjørring Kommunes serviceniveau.
Læs mereStyrk Hverdagen. Implementering af 83a
Styrk Hverdagen Implementering af 83a 2015 Kort om Gribskov Kommunes udbud og nuværende setup Fakta om Gribskov Gribskov Kommune har en IKU på 41 % - (indikator for konkurrenceudsættelse) det er landets
Læs mereRehabilitering Praktisk hjælp
Rehabilitering Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2018 Hvad er rehabilitering praktisk hjælp: Hvem kan få rehabilitering: Visitation: Rehabilitering er en målrettet indsats i en tidsbegrænset periode, hvor
Læs mereUdviklingspakker (Hverdagsrehabilitering) Jf. kvalitetsstandarden U.3.4 Borgere der vurderes at have en nedsat funktionsevne indenfor:
Udviklingspakker (Hverdagsrehabilitering) Jf. kvalitetsstandarden U.3.4 Borgere der vurderes at have en nedsat funktionsevne indenfor: Målgruppe Interesser og hobbyer, at drikke, at lave mad, at spise,
Læs mereHVERDAGSREHABILITERING STINE BØGH PEDERSEN, LINETTE HEMMINGSEN WERGE OG METTE BECK REHABILITERINGSTEAM ÆLDRE, VORDINGBORG KOMMUNE
HVERDAGSREHABILITERING STINE BØGH PEDERSEN, LINETTE HEMMINGSEN WERGE OG METTE BECK REHABILITERINGSTEAM ÆLDRE, VORDINGBORG KOMMUNE HVERDAGSREHABILITERING Fysioterapeutens rolle i hverdagsrehabilitering:
Læs mereGentofte Kommune 2015
Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...
Læs mereRehabilitering - til borgere i eget hjem eller ældrebolig Servicelovens 83a
Rehabilitering - til borgere i eget hjem eller ældrebolig Servicelovens 83a Indholdsfortegnelse Hvem kan få et rehabiliteringsforløb? 3 Hvad er målet med et rehabiliteringsforløb? 3 Hvad kan du få hjælp
Læs mereNYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen
NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats
Læs mereKvalitetsstandarder Hjørring Kommune Rehabilitering og Hjemmehjælp. Rammeaftalebilag 2 - Kvalitetsstandard
Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Rehabilitering og Hjemmehjælp Rammeaftalebilag 2 - Kvalitetsstandard 0 Forord Formålet med denne kvalitetsstandard er, at informere om Hjørring Kommunes serviceniveau
Læs mereAktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen
Aktiv Pleje Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen FAABORG-MIDTFYN Folketal: ca. 52.000 Antal borgere som modtager hjælp: Sygepleje - 1235 Hjemmeple jen - 1309 Privat leverandør
Læs merePsykisk pleje og omsorg efter servicelovens 83
Psykisk pleje og omsorg efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for psykisk pleje og omsorg Denne kvalitetsstandard beskriver Sønderborg Kommunes serviceniveau for psykisk pleje og omsorg
Læs mereEn ny måde at arbejde på I Fredericia kommune
En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft Økonomi 1.050 Pleje n Ældreplejen - forventet fald i medarbejderantal Forventet
Læs mereKvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra 15. marts 2016
Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra 15. marts 2016 Forord Formålet med Kvalitetsstandarder, Hjørring Kommune 2016 er at informere om Hjørring Kommunes serviceniveau. Heri findes kvalitetstandarder
Læs mere10. maj 2011 Workshop 2. Hverdagsrehabilitering i praksis
10. maj 2011 Workshop 2 Hverdagsrehabilitering i praksis Midlertidig indsats Kører i hele kommunen Dækker alle ydelser Ca. 45-50 borgere i gang Hverdagsrehabilitering Fast gruppe fra 1. februar 2010 12
Læs mereNOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund
Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre
Læs mereÆndringer i kvalitetsstandarderne 2019
Ændringer i kvalitetsstandarderne 2019 I dette notat beskrives de væsentlige ændringer, der er foretaget i forhold til kvalitetsstandarderne for 2018. Overskrifterne med blå skrift nedenfor henviser til
Læs mereEvaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper
Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:
Læs mereIndsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2017
Indsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2017 Indhold Kvalitetsstandarder Genoptræning af funktionsnedsættelser 3 Kvalitetsstandard Vedligehold af færdigheder 6 Kvalitetsstandard Genoptræning af funktionsnedsættelser
Læs mereKvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed
Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed 2/14 Indhold FORORD... 4 PRAKTISKE INFORMATIONER... 5 GENERELLE INFORMATIONER... 7 FORMÅLET... 7 VISIONEN... 7 VURDERING AF DINE BEHOV... 7 KLAGEMULIGHEDER...
Læs mereKvalitetsstandarder for genoptræning
Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Sundhedsafdelingen Kvalitetsstandarder for genoptræning November 2006 Indledning Fra 2007 er genoptræning efter sygehusophold en opgave som Gladsaxe Kommune
Læs mereHjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013
Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og
Læs mereKVALITETSMÅL OG VEJLEDNING PÅ TRÆNINGSOMRÅDET
2013 KVALITETSMÅL OG VEJLEDNING PÅ TRÆNINGSOMRÅDET Kvalitetsmål og vejledning på træningsområdet I forbindelse med de udarbejdede kvalitetsstandarder på træningsområde, er der som underliggende dokument
Læs mereDet Gode Hverdagsliv. Beretning Plan
Det Gode Hverdagsliv Beretning 2015-2016 Plan 2017-2018 0 1 Indledning Udgangspunktet for al hjælp, der leveres på sundheds- og omsorgsområdet i Egedal Kommune er, at alle borgere ønsker at klare sig selv
Læs mereHverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard
Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes
Læs mereHverdagsrehabilitering
Ydelsestype Ydelsens lovgrundlag Serviceloven 83 a Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre
Læs mereKvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen
Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4
Læs mereGenoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.
Genoptræning efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit
Læs mereAktiv Pleje. Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen
Aktiv Pleje Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen Befolkning: 51.690 FAABORG-MIDTFYN Faaborg-Midtfyn Kommune Direktionen 9 fagsekretariater,
Læs mereProjektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv
Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Dette er en projektskitse for hverdagsrehabiliteringsprojektet Aktivt hverdagsliv. 1. Projektleders navn: Trine Rosdahl og Sonja Vinkler Arbejdsadresse: Hold-an
Læs mereKommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret
Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Jens Peter Hegelund Jensen Direktør, Silkeborg Kommune Disposition
Læs mereBesøgspakker. Visitationens arbejdsredskab ved bevilling af støtte og hjælp efter servicelovens 83, 83a og sundhedslovens 138
Besøgspakker Visitationens arbejdsredskab ved bevilling af støtte og hjælp efter servicelovens 83, 83a og sundhedslovens 138 Indholdsfortegnelse Pakkekonceptet principper for tildeling af hjælp...1 Borger...1
Læs mereKvalitetsstandarder for
Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Læs mereÅrskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering
Læs mereKvalitetsstandard. Træning. Omsorg og Sundhed
Kvalitetsstandard Træning Omsorg og Sundhed Godkendt af Social- og Forebyggelsesudvalget 17. januar 2017 Genoptræning efter Lov om Social Service 86 stk. 1 Lovgrundlag for Lov om Social Service 86, stk.
Læs mereSundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn
Sundhed og Omsorg Plejecenter Glesborg Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Kvalitetsvurdering... 2 3. Datakilder... 2 4. Samlet vurdering... 3 5. Anbefalinger...
Læs mereHverdagsrehabilitering
Hverdagsrehabilitering Evaluering af rehabiliteringsindsatsen på sundheds- og ældreområdet i 2016-2017 1 Evaluering af rehabiliteringsindsatsen i 2016-2017 Indhold Baggrund...3 Indsatsens formål...4 Evalueringens
Læs mereI dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.
Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen
Læs mereBoliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2
Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs
Læs mereERFARINGSOPSAMLING LØFT AF ÆLDREOMRÅDET
Som led i udmøntningen af ældremilliarden til løft af ældreområdet er det besluttet, at der efter et år skal gennemføres en erfaringsopsamling. Som det fremgår af tilsagnsbrevet, er det et krav til alle
Læs mereTræningen kan foregå i hold eller individuelt og tildeles efter konkret individuel vurdering.
Deloitte 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov herfor tilbydes almen
Læs mereRehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS
Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a SIDE 2 Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem
Læs mereSundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder
Indsatsområde: 1.1.3.5 Udrede og udvikle færdigheder til at mestre hverdagens aktiviteter Indsats med henblik på at: Udrede borgerens funktionsevne Udarbejde mål og plan for rehabiliteringsforløbet i samarbejde
Læs mereHverdagsrehabilitering
Ydelsestype Ydelsens Serviceloven 83 a og Sundhedsloven 138 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse
Læs mereGenoptræning og vedligeholdende træning
Genoptræning & vedligeholdende træning Servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kvalitetsstandarder 1 Indhold Kære borger... 3 Genoptræning Servicelovens 86.1 Formål med genoptræning?... 4 Hvem kan få bevilget genoptræning?...
Læs mereEsbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt
Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a
KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG LOV OM SOCIAL SERVICE 79a BRØNDBY KOMMUNE August 2016 1 Indledning Af Bekendtgørelse nr. 304 af 20. marts 2016 fremgår, at kommunalbestyrelsen mindst én gang
Læs mereTemadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte
Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte En historie fra hverdagen om en borgers forløb fra Neurorehabiliteringen Ringe - gennem udskrivelse - til fortsat rehabilitering i Kerteminde Kommune. Hvem
Læs mereKvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand i Odense Kommune
Senest revideret 23.01.2017 Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand i Odense Kommune (gælder både i eget hjem og på plejecenter) Emne Indhold Lovgrundlag Servicelovens 83, stk. 1 Kommunalbestyrelsen
Læs mereVelkommen. Myndighedsafdelingen
Velkommen Myndighedsafdelingen PROGRAM Hvem er vi Rehabilitering hvad er det? Hjælp til rengøring og personlig pleje og rehabilitering Efterbyggelse Spørgsmål Myndighedsafdelingen i Ældre- og Handicap
Læs mereHandleplan for rehabiliteringsindsatsen på ældreområdet mv.
Handleplan for rehabiliteringsindsatsen på ældreområdet mv. Side 1 af 9 Baggrund og formålet med handleplanen Der stilles stadig stigende krav til effektivitet og kvalitet i det nære sundhedsvæsen, og
Læs mereKvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand i Odense Kommune (gælder både i eget hjem og på plejecenter)
Senest revideret 05.06. 2019 Emne Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand i Odense Kommune (gælder både i eget hjem og på plejecenter) Indhold Lovgrundlag Servicelovens 83, stk. 1 Kommunalbestyrelsen
Læs mereKvalitetsstandard: Træning
Kvalitetsstandard: Træning Indsatsens lovgrundlag 86, stk 1 (genoptræning) og stk 2 (træning) i Lov om Social Service. Denne indsats gælder ikke borgere i plejeboliger, da der er udarbejdet særlige kvalitetsstander
Læs mereAnsøgning om godkendelse som praktiksted for social- og sundhedshjælperelever
Ansøgningsskema Ansøgning om godkendelse som praktiksted for social- og sundhedshjælperelever For udfyldelse af skemaet se Vejledning til ansøgning om godkendelse som praktiksted for social- og sundhedshjælperelever.
Læs mereKvalitetsstandard 2014 Træningsområdet
Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Vedtaget af byrådet maj 2014 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus
Læs mereAnsøgte midler til løft af ældreområdet
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen
Læs mereVelkommen til Rehab Syddjurs
Intensiv rehabilitering og genoptræning Velkommen til Rehab Syddjurs peuter, sygeplejerske, social- og sundhedsassistenter / hjælpere og sekretær. Rehab Syddjurs er beliggende i Ebeltoft, og tilbyder intensiv
Læs mereAnsøgning pulje til løft af ældreområdet
Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Indledning Frederikssund Kommune har på baggrund af inspirationsmaterialet fra ansøgningspuljens anvendelsesområder og med inspiration fra Ældrekommissionens og
Læs mereIndstilling til Sundheds- og Omsorgsudvalget d. 10. december Fremtidens hjemmehjælp udrednings- og rehabiliteringsforløb
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen INDSTILLING Indstilling til Sundheds- og Omsorgsudvalget d. 10. december 2015 Fremtidens hjemmehjælp udrednings- og rehabiliteringsforløb Sundheds-
Læs mereKvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1
Kvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1 Målgruppe Ældre borgere, der efter sygdom/almen svækkelse uden forudgående hospitalsindlæggelse er midlertidigt svækkede. Udover denne
Læs mereGodkendt: August 2016
1 of 5 Overskrift: Hjerneskadekoordinering Akkrediteringsstandard: Hjerneskaderehabilitering Godkendt: August 2016 Revideres næste gang: August 2017 Formål: At sikre at borgere med følger efter hjerneskader
Læs mereEsbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt
Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Tænker nyt i forhold til de midlertidige boliger Intensiv træningsforløb og rehabiliteringsindsats At øge kvaliteten af
Læs mereHorsens Kommune status på Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger
Velfærd og Sundhed Sagsbeh. TC/IBF/MSJ Dato: 8. oktober 2014 Horsens Kommune status på Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger FOREBYGGELSE FREMME AF ET AKTIVT ÆLDRELIV Anbefalinger ANBEFALING #1 At fremtidens
Læs mereINDSATSKATALOG. Rehabiliteringspakkerne tager afsæt i en bevilling efter 83 a, som i den praktiske udførelse sker i en tværfaglig kontekst
Lovgrundlag INDSATSKATALOG Indsatskataloget er Skanderborg Kommunes udmøntning af kvalitetsstandarderne indenfor fritvalgsområdet. Dette område omfatter servicelovens 83 samt 83 a: Stk. 1. Kommunalbestyrelsen
Læs mereKvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven
Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven Voksenservice 1. Overordnet lovgrundlag Genoptræning efter Sundhedslovens 1.1 Formål med lovgivningedigheder og klare dig lige så godt som tidligere
Læs mereHverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune
Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Kørte som projekt fra august 2011- marts 2013 Rehabiliteringsdefinitionen vi valgte: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem
Læs mereKvalitetsstandarder. Middelfart Kommune for 2016. Kvalitetsstandard for kommunal genoptræning Servicelovens 86, stk. 1
Kvalitetsstandard for kommunal genoptræning efter servicelovens 86. stk.1. Formateret: Bund: 1,5 cm Kvalitetsstandarder Formateret: Skrifttype: 14 i Middelfart Kommune for 2016 Kvalitetsstandard for kommunal
Læs mereYdelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning.
Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven Hvad er ydelsens 140 i Sundhedsloven samt Vejledning om træning i lovgrundlag? kommuner og regioner. Kommunen tilbyder genoptræning efter
Læs mereIndsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2018
Indsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2018 Indholdsfortegnelse Indledning genoptræning af funktionsnedsættelser og vedligeholdende træning... 3 86 stk. 1 Genoptræning af funktionsnedsættelse...
Læs mereBorgere henvises af Bevillingsenheden og kan samtidigt visiteres til hjemmepleje, genoptræning, daghjem eller andre tilbud.
AKTIV HVER DAG 1. STATUS AKTIV HVER DAG JUNI 2014 Dette er en kort status på Aktiv hver dag. Her beskrives aktuel aktivitet 2013 og langtidseffekten for borgere henvist i 2011. Om Aktiv hver dag Aktiv
Læs mereKvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a
Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Godkendt i Byrådet den 24. marts 2015. Indledning. Kommunalbestyrelsen skal, ifølge Lov om Social Service 1, mindst én gang om året udarbejde
Læs mereSyddjurs Kommunes værdigrundlag:
Kvalitetsstandard Ambulant Genoptræning Syddjurs Godkendt af byrådet d. 27. februar 2019 1 Syddjurs Kommunes værdigrundlag: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag: Åbenhed det sikrer vi
Læs mereKVALITETSSTANDARD. Korttidsplads efter Servicelovens 84 stk. 2. Hvad er indsatsens lovgrundlag? Serviceloven 84, stk. 2
KVALITETSSTANDARD 2016 Korttidsplads efter Servicelovens 84 stk. 2 Godkendt: Byrådet 26. juni 2014 Hvad er indsatsens lovgrundlag? Serviceloven 84, stk. 2 Hvilket behov dækker Hjælp og støtte udenfor hjemmet
Læs mereHandleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed
Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets
Læs mereTrænende Hjemmehjælp. Fra kompensation
Trænende Hjemmehjælp Fra kompensation 1 Til aktivitet og deltagelse 2 Opgaven At udbrede den rehabiliterende tilgang til alle borgere i Fredericia Kommune, der modtager kommunal pleje og praktisk bistand
Læs mereBremse udgiftsvækst via en bedre rehabilitering og forebyggelse.
Delprojektbeskrivelse Hverdagsrehabilitering. J.nr. 29.09.00-G01-6-10 Programtitel Projekttitel Programformål Delprojektformål Paradigmeskifte For hele programmet Paradigmeskifte for delprojekt Hverdagsrehabilitering
Læs mereAnretning af mad. Efter servicelovens 83, 83 a, 84 og 88. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.
Anretning af mad Efter servicelovens 83, 83 a, 84 og 88 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og
Læs mereNOTAT. Antal borgere fordelt på genoptræningsforløb Figur 1
SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Genoptræning i Solrød Kommune Social-, sundheds- og fritidsudvalget Dato: 5. maj 214 Sagsbeh.: Bibi Anshøj Sagsnr.:12/16 383 Antal borgere fordelt på genoptræningsforløb
Læs mereKvalitetsstandard 86. Genoptræning og vedligeholdelsestræning i henhold til Servicelovens 86
Kvalitetsstandard 86 Genoptræning og vedligeholdelsestræning i henhold til Servicelovens 86 1. Hvad er ydelsens Servicelovens 86, stk. 1 og stk. 2 Borgeren udfylder og underskriver et ansøgningsskema.
Læs mereKvalitetsstandard for praktisk bistand og personlig pleje
Kvalitetsstandard for praktisk bistand og personlig pleje Kvalitetsstandarden for praktisk bistand og personlig pleje er vedtaget af byrådet og beskriver dine rettigheder og pligter, når du søger om hjælp
Læs merePersonlig hjælp og pleje efter servicelovens 83
Personlig hjælp og pleje efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje Denne kvalitetsstandard beskriver Sønderborg Kommunes serviceniveau for personlig hjælp
Læs mereGennemgang af de 29 anbefalinger fra Hjemmehjælpskommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune
Gennemgang af de 29 anbefalinger fra Hjemmehjælpskommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune Nr. Anbefalinger fra Hjemmehjælpskommissionen 1 At fremtidens hjemmehjælp tager afsæt i det
Læs mereRehabilitering i Hjemmeplejen
Rehabilitering i Hjemmeplejen Varde Kommune 2015 Nærværende notat indledes med en præsentation af den generelle baggrund for begrebet og arbejdet med rehabilitering i Varde Kommune. Herefter beskrives
Læs mere