SBi 2010:09. Afgivelse af formaldehyd fra byggevarer og forbrugerprodukter
|
|
- Simon Lassen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SBi 2010:09 Afgivelse af formaldehyd fra byggevarer og forbrugerprodukter
2
3 Afgivelse af formaldehyd fra byggevarer og forbrugerprodukter Barbara Kolarik Lars Gunnarsen Lis Winther Funch SBi 2010:09 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2010
4 Titel Afgivelse af formaldehyd fra byggevarer og forbrugerprodukter Serietitel SBi 2010:09 Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2010 Forfattere Barbara Kolarik, Lars Gunnarsen, Lis Winther Funch Sprog Dansk Sidetal 15 Litteraturhenvisninger Side 15 Emneord Formaldehyd, indeklima, boliger, byggematerialer, tæpper, rengøringsmidler ISBN Omslag Udgiver Foto: Barbara Kolarik Statens Byggeforskningsinstitut, Dr. Neergaards Vej 15, DK-2970 Hørsholm E-post Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: SBi 2010:09: Afgivelse af formaldehyd fra byggevarer og forbrugerprodukter. (2010)
5 Indhold Forord...4 Sammenfatning...5 Baggrund...6 Metode...7 Materialeforberedelse...7 Måleprocedure...8 Dataanalyse...8 Resultater...9 Diskussion...11 Konklusioner...14 Referencer
6 Forord Formaldehyd er en forureningskomponent med en lang række mulige kilder i indeklimaet. Formaldehyd har i mange år været kendt som væsentlig irritant i indeluften, og i 2006 blev det anerkendt, at stoffet er kræftfremkaldende for mennesker. Formaldehydafgivelsen fra byggevarer har været en af de markante årsager til dårlig luftkvalitet i bygninger lige siden det fra begyndelsen af 1950'erne blev almindeligt at bruge limede træbaserede plader, der kan fraspalte formaldehyd fra de anvendte lime. Ved allerede i 1980 at stille krav til formaldehydafgivelsen fra spånplader var Danmark blandt de allerførste lande, der regulerede formaldehydafgivelsen fra byggevarer. I dag findes europæiske normer på området. Afhængigt af formaldehydafgivelsen opdeles træplader i tre klasser. Kun CE mærkede plader efter den bedste klasse må anvendes som byggevare i Danmark. Siden 1980 er træpladerne blevet langt bedre, men i samme periode er viden om lugt, irritation og alvorlige sygdomme forårsaget af formaldehyd også udbygget. Der er i forlængelse heraf mistanke om, at der findes for høje formaldehydkoncentrationer i danske boliger, hvilket har foranlediget denne undersøgelse af emission af formaldehyd fra udvalgte byggevarer. Rapporten præsenterer resultatet af en undersøgelse af formaldehydafgivelsen fra en række byggevarer. Undersøgelsen er gennemført for at finde årsagen til de høje koncentrationer af formaldehyd i indeluften, der blev fundet i nybyggede danske boliger under en foregående undersøgelse. Rapporten viser også beregninger af formaldehydekoncentrationen i et rum hvor gulv, væg og loft er dækket med godkendte materialer. Projektet er gennemført i samarbejde mellem Statens Byggeforskningsinstitut og Teknologisk Institut og arbejdet er støttet af Erhvervs og Byggestyrelsen. Vi takker Lasse B. Eriksen fra SBi for hjælp med materialeforberedelse og Susanne Borg Calundann fra Teknologisk Institut for hjælp med målingerne. Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Byggeri og sundhed Maj 2010 Niels-Jørgen Aagaard Forskningschef 4
7 Sammenfatning Denne rapport præsenterer resultatet af en undersøgelse af formaldehydafgivelsen fra en række mulige kilder i indeklimaet. Undersøgelsen er gennemført for om muligt at finde årsagen til de høje koncentrationer af formaldehyd i indeluften, der blev fundet i danske boliger under en foregående undersøgelse. To af måleværdierne overskred WHO's retningslinjer for formaldehydindholdet i indeluften. Det samlede arbejde er gennemført for at undersøge, om indeluftens formaldehydindhold er tilfredsstillende i forhold til WHO's vejledende grænseværdi på 0,1mg/m 3 og skabe baggrundsviden til en prioritering af indsatsen for at begrænse formaldehyd i indeluften i danske boliger. Formaldehydafgivelsen blev bestemt under laboratorieforhold, og for træbaserede plader blev de gennemført i overensstemmelse med klassifikationsbestemmelserne i DS/EN som krævet for træbaserede plader i Bygningsreglementet Målingerne foregik under kammerbetingelser specificeret i DS/EN 717-1:2004, og prøveemnerne blev udformet i overensstemmelse med DS/EN ISO Målingerne af de andre materialer fulgte så vidt muligt de samme standarder. Formaldehydafgivelsen blev bestemt fra prøveemner tilvirket af indkøbte byggevarer og forbrugerprodukter blandt følgende mulige formaldehydkilder: Træplader, isoleringsmaterialer, tæpper, tekstiler, malinger og rengøringsmidler. I alt blev 22 mulige kilder afprøvet. Koncentrationen i prøvekammeret blev bestemt løbende, indtil koncentrationen var faldet til under 0,01 mg/m 3, eller til den havde stabiliseret sig på et højere niveau. Målingerne blev stoppet efter maksimalt 13 dage. Koncentrationen kom under 0,01 mg/m 3 for fjorten af prøveemnerne. De resterende 8 emner havde ved måleperiodens udløb stabiliseret sig på et niveau mellem 0,01 og 0,1 mg/m 3. Alle de undersøgte prøver overholdt således kravet i Bygningsreglementet til træbaserede plader om under 0,124 mg/m3 i kammerluften under standardisert afprøvning. Beregninger af formaldehydkoncentrationen i et mindre beboelsesrum viser dog, at den kan blive så høj som seks gange over den af WHO anbefalede grænseværdi for indeluften alene med overfladematerialer, der hver især overholder kravene til formaldehydafgivelse fra træbaserede plader. Det forudsætter at alle væggene, loftet og gulvet i rummet uden yderligere indkapsling er dækket med materialer, som afgiver 0,124 mg/m3 af formaldehyd, der er det maksimalt tilladte. Sådan er der kun meget få, der vil opbygge et rum, og feltmålinger viser da også langt mindre overskridelser af grænseværdien i det færdige byggeri. Beregningerne blev gennemført for et modelrum på 7 m 2 med et luftskifte på 0,5 h -1. Der blev set bort fra eventuelle bidrag fra møbler og andre kilder inde i boligen. Selv ved flere typiske og almindeligt forekommende kombinationer af de afprøvede materialer (fx. gulvet dækket med træbaserede plader og væggene og loftet kun malet) kan det forventes, at WHO's vejledende grænseværdi for indeluften vil overskrides alene baseret på synlige byggevarers bidrag. 5
8 Baggrund Formaldehyd er en almindelig forureningskomponent med en lang række mulige kilder i indeklimaet. Byggematerialer og overfladematerialer udgør nogle af de største kilder til forurening af indeluften i boliger. Afgivelsen af formaldehyd fra først spånplader og siden andre træbaserede plader har været lovgivningsmæssigt reguleret i Danmark lige siden Den årlige produktion af formaldehyd er på verdensplan 21 millioner ton (IARC, 2006). Formaldehyd bruges under produktionen af fenol-, urea-, melamin- og polyacetatbaserede lime og bindemidler i produkter baseret på træ, papir, samt mineralske og syntetiske fibre. Det bruges også i en vandig opløsning (formalin) som desinfektions- eller konserveringsmiddel. Der frigives endvidere formaldehyd ved forbrændingsprocesser i forbindelse med brændeovne, gaskomfurer og tobaksrygning (IARC, 2006). Desuden kan der dannes formaldehyd ved oxidation af molekyler med dobbeltbindinger ved enderne (Weschler, 2009). Endelig frigiver en række pesticider formaldehyd som en del af deres pesticidvirkning. De væsentligste kilder inden døre er formodentlig visse limede træplader. Formaldehyd har i mange år været kendt som væsentlig irritant i indeluften. Stoffet forårsager irritation i øjne, næse og hals (IARC, 2006). Eksponering for højere koncentrationer af formaldehyd kan føre til astmatiske anfald selv blandt ikke sensibiliserede personer (IARC, 2006). I år 2006 blev formaldehyd anerkendt som værende kræftfremkaldende for mennesker (IARC, 2006). Følsomme personer kan mærke lugten af formaldehydkoncentrationer så lave som 0,03 mg/m 3 og koncentrationer over 0,1 mg/m 3 kan forårsage irritation i øjne og næse (WHO,2000). Denne sidste koncentration på 0,1 mg/m 3 er fastsat som vejledende grænseværdi for 30 minutters gennemsnitlig eksponering i indeluften af WHO (WHO, 2000). Udeluftens formaldehydkoncentration er normalt under 0,001 mg/m 3 i landlige områder og under 0,02 mg/m 3 i byerne (IARC, 2006). Tidligere målinger i indeluften viste i 1970'erne og 80'erne koncentrationer fra 0,01 mg/m 3 helt op til 10 mg/m 3 (Dally et al., 1981). Siden slutningen af 1970'erne har byggevarebrancen ved en indsats understøttet af krav og standarder fra myndighederne arbejdet på at sænke indeluftens formaldehydindhold med faldende koncentrationer som det positive resultat. I Danmark stilles der udelukkende kraf til formaldehydafgivelsen fra træbaserede plader. Kravene er stillet til koncentrationen i et klimakammer under standardiserede forhold. I prøvekammeret må koncentrationen ikke være højere end 0,124 mg/m 3 (DS/EN 13986:2004). Der stilles dog ikke krav til formaldehydkoncentrationen i det færdige hus. Det er da også vist ved en række nyere undersøgelser, at formaldehydkoncentrationerne overskrider WHO's vejledende grænse (Dingle and Franklin, 2002; Marchand et al., 2006; Vaizoglu et al., 2003). Reguleringen af formaldehydafgivelsen fra træbaserede plader kan have startet en udvikling, der har ført til, at traditionelle formaldehydkilder i mindre grad udsender formaldehyd, og at indeluftens formaldehydindhold i stedet er forårsaget af mange andre mindre kilder herunder formaldehydfrigørelse fra fungicider og konserveringsmidler. Målet med nærværende undersøgelse var at identificere eventuelle kilder til formaldehyd i indeluften i danske boliger udvalgt blandt byggevarer og forbrugerprodukter, der kunne mistænkes for at afgive formaldehyd. 6
9 Metode Følgende materialer indgik i undersøgelsen: 9 træbaserede plader, 2 masseproducerede dele af møbler, 2 isoleringsmaterialer, 2 typer maling til indendørs brug, 3 rengøringsmidler, 2 tæpper, 1 rullegardin og 1 gardin. Materialeforberedelse De 9 træbaserede plader var 3 krydsfinerplader, 2 spånplader, 2 MDF plader (Medium Density Fibreboards) og 2 OSB plader (Oriented Strand Board). De 2 møbeldele var lavet af spånplade. Alle træbaserede plader som blev afprøved var klasse E1 (formaldehyd afgivelse mindre end 0,124 mg/m3). Efter indkøb i byggemarkeder blev prøveemnerne placeret i en stor velventileret hal med en temperatur på o C og %RH i 2-3 uger. Herefter blev pladerne udskåret til en let håndterbar størrelse og pakket i aluminiumsfolie og transporteret til laboratoriet. Umiddelbart før placering i kamrene blev de skåret i den krævede størrelse efter DS/EN ISO :2006. Kanterne blev delvist forseglet således, at forholdet mellem uforseglet kant og prøveemnets areal var 1,5 m/m 2, hvilket var i overensstemmelse med DS/EN 717-1:2004. Pladerne blev placeret oprejst i kamrene, således at begge sider var frie. Møblerne blev opbevaret og overført til laboratoriet i deres originale indpakning. Her blev de behandlet som pladerne. De forskellige dele blev dog hver især skåret til prøveemner med arealer svarende til deres relative andel af møblet, som de indgik i. Nogle eksempler på materialernes placering i kamrene er vist i figur 1. Figur 1. Eksempler på placeringen af forskellige materialer i kammeret. Isoleringsmaterialerne blev opbevaret og overført til laboratoriet i deres originale indpakning. Det var ikke muligt at forsegle kanterne, og derfor blev arealet af kanterne medtaget i fuld udstrækning i beregningen af arealet af prøveemnerne. Isoleringsmaterialerne blev placeret vandret liggende på bunden af kammeret. Derfor indgik undersiden ikke i arealet. Malingen blev påført den ene side af gipsplader, der ikke frigav formaldehyd i sig selv. Mængden af maling, der blev påført per gang, var i overesstemmelse med producentens anbefaling på omkring 0,1 l/m 2. På denne måde blev påført to lag maling. De malede emner blev placeret vandret på bunden af kammeret umiddelbart efter, at sidste lag maling var påført. Rengøringsmidlerne blev afprøvet på gulvbelægning af blød PVC. Eftersom fortyndingen ved normal brug var meget stor, blev midlerne afprøvet efter mindre fortynding end anbefalet af producenten. Et produkt til rengøring 7
10 af køkken og badeværelse blev testet i fortyndingen 1:100, hvor producenten anbefalede 1:1000, og to produkter til rengøring af trægulve blev afprøvet i fortyndingen 1:10 i stedet for de anbefalede fortyndinger på henholdsvis 1:100 og 1:20. Afprøvningen i kammeret startede umiddelbar efter påføringen, og prøveemnerne blev placeret vandret på kammerets gulv. Tæpperne blev pakket i aluminiumsfolie umiddelbart efter de var købt. Heri blev de opbevaret på linje med træpladerne og overført til laboratoriet. Her blev de skåret til den krævede størrelse og placeret i kammeret vandret med undersiden mod gulvet i kammeret. Undersiden indgik ikke i tæppernes areal. Rullegardinet og det almindelige gardin blev opbevaret i deres originale indpakning, indtil de blev overført til laboratoriet og tilskåret. Begge sider indgik i arealet, og afprøvning foregik vandret, mens emnerne var placeret på et net af metal, så begge sider var fri. Måleprocedure Måleopstillingen var opbygget i overensstemmelse med DS/EN 717-1:2004, Anneks A3. Målingerne foregik i polerede kamre af rustfrit stål med et volumen på 0,225 m 3. Temperaturen blev holdt på 23 o C (+/- 0,5 o C) og den relative fugtighed på 45 %RH (+/- 3 %RH). Luftskiftet var 1 h -1 (+/- 0,05 h -1 ), og dermed kunne den arealspecifikke ventilationsrate for prøveemnerne bestemmes til 1 m 3 /(m 2 h). Fastsættelse af netop denne ventilationsrate bevirker, at koncentrationen i kamrene (mg/m 3 ) og prøvemnernes arealspecifikke emissionsrate med enheden mg/m 2 h har samme talværdi. Formaldehydkoncentrationen blev målt kontinuert med en Skalar Online Process Analyser model SA 9101 med en detektionsgrænse på 0,01 mg/m 3. Målerne fra instrumentet blev brugt til at følge koncentrationens henfald og beslutte, hvornår der var nået stabile forhold. Ifølge standarden DS/EN 717-1:2004 skal målingerne fortsætte indtil stabile forhold er nået. Målingerne blev dog også stoppet for at spare på udgifterne allerede efter 5-6 dage i de tilfælde, hvor koncentrationen faldt til under 0,01 mg/m 3. For alle prøvemner, der resulterede højere koncentrationer, blev målingerne fortsat til, der var nået stabile forhold, hvilket i alle tilfælde blev nået inden for 13 døgn. Slutkoncentrationen blev også bestemt manuelt med acetylacetone-metoden, der er beskrevet i DS/EN 717-1:2004. Denne bestemmelse indgik som den stabile koncentration i det videre arbejde. Dataanalyse Laboratoriemålingerne af kammerkoncentrationer blev omregnet til forventede maksimale koncentrationer i virkelige rum i boliger baseret på følgende formel: C Ei Ai V n Heri er C koncentrationen af formaldehyd i det realistiske rum (mg/m 3 ), E i er emissionsraten fra det aktuelle materiale baseret på kammermålingen (mg/m 2 h), A i er arealet af overflade i rummet som tænkes at bestå af det aktuelle materiale (m 2 ), V er rummets volumen (m 3 ) og n er rummets luftskifte (h -1 ). 8
11 Resultater Koncentrationerne i kammeret var forskellig for de forskellige materialer. Koncentrationen i starten af målingerne varierede mellem 0,01 mg/m 3 for det ene rengøringsmiddel til 0,690 mg/m 3, der blev målt for rullegardinet. Startkoncentrationerne er vist i tabel 1 sammen med slutkoncentrationen. Den stabile slutkoncentration var under 0,01 mg/m 3 for 14 af de 22 afprøvede materialer. De resterende 8 materialer havde slutkoncentrationer i området 0,01 0,1 mg/m 3. Tabel 1. Start og steady-state formaldehydkoncentrationer (mg/m 3 ) i undersøgelseskammeret. Materiale Start koncentrationen mg/m 3 Steady-state koncentrationen a mg/m 3 Krydsfiner plade 1 0,033 <0,01 (0,006) Krydsfiner plade 2 0,014 <0,01 (0,004) Krydsfiner plade 3 - b <0,01 (0,007) Spånplade 1 0,117 0,098 Spånplade 2 0,059 0,042 MDF plade 1 0,108 0,101 MDF plade 2 0,011 <0,01 (0,005) OSB plade 1 0,018 <0,01 (0,006) OSB plade 2 0,072 0,042 Spånplade reol 0,047 0,027 Spånplade skuffe 0,049 0,046 Isolering 1 0,034 0,011 Isolering 2 0,049 <0,01 (0,006) Farve 1 (glans 6) 0,043 0,010 Farve 2 (glans 30) 0,023 <0,01 (0,005) Rengøring produkt 1 0,009 <0,01 (0,002) Rengøring produkt 2 0,015 <0,01 (0,002) Rengøring produkt 3 0,011 <0,01 (0,002) Tæppe 1 0,009 <0,01 (0,002) Tæppe 2 0,011 <0,01 (0,002) Panelgardin 0,690 0,047 Gardin 0,011 <0,01 (0,004) akoncentration målt med acetylacetone-metode. boplysningen er ikke disponibel på grund af problemer med måleinstrumentet. Krydsfiner, isoleringsmateriale, tæpper og rengøringsmidler havde alle meget lave slutkoncentrationer. Spånplader sammen med møblerne af spånplader havde højere formaldehydafgivelse. Deres højeste stabile afgivelse var 0,098 mg/m 3, og den mindste var 0,027 mg/m 3. Der blev fundet store forskelle mellem de to forskellige MDF plader. Den ene afgav kun lidt formaldehyd, mens den anden gav anledning til den højeste stabile formaldehydkoncentration, der blev målt i denne undersøgelse (0,101 mg/m 3 ). OSB pladerne, rullegardinet og det almindelige gardin viste et stort fald fra den første til den sidste stabile koncentration. Særligt rullegardinets første koncentration på så meget som 0,690 mg/m 3 var bemærkelsesværdig. Koncentrationen faldt dog betydeligt ned til 0,047 mg/m 3 i løbet af måleperioden. 9
12 Ingen af prøveemnerne overskred den maksimale stabile koncentration, der er tilladt for klasse E1 ifølge DS/EN 13986:2004. Et par eksempler på kurveformen for det tidslige forløb af formaldehydkoncentrationen i kammeret er vist i figur 2. Krydsfiner og isoleringsmaterialer viste et eksponentielt henfald af koncentrationen, mens MDF og OSB plader viste ret konstant formaldehydafgivelse gennem hele måleperioden. Spredningen af målingerne for de våde produkter maling og rengøringsmidler var høj, men målingerne viste ingen tydelig tendens til henfald. Figur 2. Formaldehydafgivelse fra isolering 2 (oppe) og OSB 1 (nede). 10
13 Diskussion I 1989 blev der gennemført en undersøgelse af formaldehydkoncentrationen med passive samplere og en måleperiode på 7-12 dage i 102 Østsjællandske boliger (Bergsøe 1990). Boligerne var bygget i årene og alle havde mekanisk udsugning. Formaldehydkoncentrationen viste sig i enfamiliehuse at være i gennemsnit 0,009 mg/m 3, standardafvigelse på 0,003 mg/m 3 og i etageboliger i gennemsnit 0,010 mg/m 3, standardafvigelse på 0,004 mg/m 3. Undersøgelsen viste ingen sammenhæng mellem formaldehydkoncentrationen i boligen og henholdsvis beboernes rygevaner, boligens størrelse, luftskifte og antal beboere pr. m 2. De målte formaldehydkoncentrationer var overraskende lave sammenlignet med andre men mindre omfattende undersøgelser i samme periode i både Danmark og andre lande. Den nyere undersøgelse viser at så meget som 10 % af den danske befolkning kan forventes at blive udsat for formaldehydkoncentrationer, der overskrider WHO's anbefalede grænseværdi på 0,1 mg/m 3 (Logadóttir og Gunnarsen 2008). I den undersøgelse blev formaldehydkoncentration undersøgt med aktiv sampling over 30 minutter i 20 nybyggede huse i Nordsjælland i perioden mellem februar og juni Formaldehydmålingerne viste en middelværdi på 0,050 mg/m 3 (standardafvigelse 0,026 mg/m 3 ). Formaldehydkoncentration overskred WHO s anbefalede grænseværdi i to boliger (10%). Endvidere viste resultaterne, at de nyeste og de største huse har en tendens til at have de højeste formaldehydkoncentrationer. Målingerne foregik over 30 minutter på linje med WHO's grænseværdi der også er formuleret som et krav til middelværdien over 30 minutter. De to undersøgelser gav meget forskellige resultater, hvor særligt den tidligere undersøgelse gav lave koncentrationer (Logadottir og Gunnarsen 2008, Bergsøe 1990). I blev formaldehydkoncentrationer målet i 567 boliger i Frankrig (Kirchner et al. 2006). Målemetoden i denne undersøgelse lignede metoden i den tidligere danske undersøgelse (Bergsøe 1990). Prøverne af luften var taget med pasiv prøveudtager i løbet af 7 dage. 35 % af målingerne foregik om sommeren. Median formaldehydkoncentrationen viste sig at være 0,0196 mg/m 3 med 95 percentil på 0,046.6 mg/m 3 (Kirchner et al. 2006). Resultaterne var meget højere end i Bergsøes undersøgelse (Bergsøe 1990), men de var dog næsten to gange lavere end i den nyere danske undersøgelse (Logadóttir og Gunnarsen 2008). Formaldehydkoncentration i udenluft er meget lav, derfor kan udluftningsadfærd og også målinger i varme perioder give store forskelle mellem koncentrationen målt som gennemsnittet over nogen dage og over kun 30 minnuter (som anbefalet af WHO). I den franske undersøgelse henviser de derfor ikke så meget til den WHO anbefalede grænseværdi, men til en lavere værdi på 0.03 mg/m 3 som blev foreslået som koncentrationen, der ikke giver sundhedseffekter i en almindelig befolkning (Koistinen et al. 2005). Målebetingelserne lægger sig i højere grad op ad WHO's grænseværdi i den nyeste danske undersøgelse. Resultaterne fra den første del af programmet (Logadottir og Gunnarsen 2008) gjorde det ikke muligt at identificere markante kilder blandt de afprøvede produkter og blev baggrunden for at gennemføre denne undersøgelse, med målet at identificere eventuelle kilder til formaldehyd i indeluften i danske boliger udvalgt blandt byggevarer og forbrugerprodukter, der kunne mistænkes for at afgive formaldehyd. Resultaterne vi har fået er sammenlignelige eller lidt under nogle tidligere undersøgelser. Kelly et al. (1999) undersøgte i USA formaldehydafgivelsen fra et stort antal materialer inklusive både tørre og våde produkter. Koncen- 11
14 12 trationerne blev målt til at ligge mellem 0,001 mg/m 3, der blev fundet for melaminbelagt træplade, og 0,73 mg/m 3, der blev fundet for ureaformaldehyd limet spånplade. Blandt de ikke-laminerede produkter blev de laveste koncentrationer fundet for krydsfiner (0,002-0,078 mg/m 3 ) og de højeste for spånplader (0,048-0,727 mg/m 3 ). Der blev også fundet lave koncentrationer for krydsfiner og høje for spånplader i nærværende undersøgelse, men den højeste koncentration, vi fandt, var syv gange lavere end den højeste i det foregående studie. Malingerne i det foregående studie var karakteriseret af en forholdsvis høj startkoncentration og op til 65 gange lavere stabil koncentration. Vi fandt en betydelig mindre forskel mellem starten og den stabile tilstand, hvilket tyder på et betydeligt lavere indhold af fri formaldehyd i moderne maling sammenlignet med indholdet i slutningen af 90'erne. Brown (1999) målte formaldehydafgivelsen fra MDF og spånplader. Målingerne startede 7 dage efter pladerne var fremstillet, og de fortsatte i 20 dage. Efter denne måleperiode blev pladerne opbevaret under kontrollerede forhold i adskillige måneder, og herefter blev deres langtids-emissionsrate målt over to dage. Spånpladerne havde den højeste initiale koncentration på 0,159-0,219 mg/m 3, og MDF pladernes initiale koncentration var 0,131-0,156 mg/m 3. Emissionens henfald kunne beskrives med et første ordens eksponentielt henfald, og henfaldet var tydeligst for spånpladerne. Da resultaterne af langtids-målingerne blev inkluderet, var det tydeligt, at henfaldet foregik meget langsommere og bedre kunne beskrives med et dobbelt eksponentielt henfald, som faldt hurtigt i de første uger og meget langsommere den følgende tid. Vi har ikke oplysninger om det præcise fremstillingstidspunkt for emnerne, som vi har brugt i denne undersøgelse. Materialer blev fremskaffet på samme måde, som almindelige kunder ville kunne købe dem i byggemarkeder. Det langsomme henfald, vi har fundet for nogle af materialerne, kunne forklares med et længere tidsrum mellem fremstilling og afprøvning. Formaldehydafgivelsen fra alle produkterne i nærværende undersøgelse var under grænserne for træbaserede plader i Bygningsreglementet. Derfor giver resultaterne ikke en direkte forklaring på de høje formaldehydkoncentrationer, vi målte i den tidligere undersøgelse. Desuden viste den tidligere undersøgelse ingen statistisk betydningsfuld sammenhæng mellem formaldehydkoncentration og luftskifte. Vi præsenterer derfor den hypotese, at de høje koncentrationer ikke er forårsaget af enkelte kraftige kilder, men af bidrag fra mange små kilder. Baseret først på de maksimalt tilladte emissioner for E1 produkter (DS/EN 13986:2004) og derefter på de målte emissioner har vi beregnet de forventede formaldehydkoncentrationer i forskellige rumtyper. Disse beregninger, der er vist i tabel 2, understøtter hypotesen om mange små bidrag.
15 Tabel 2. Formaldehydkoncentrationer beregnet på baggrund af målte afgivelser (0,1 mg/m 3 - gulvbelægning og 0,01 mg/m 3 - maling) og på grund af højest tilladelig afgivelse fra E1 produkter (0,124 mg/m 3, DS/EN 13986:2004). Modelværelset, anbefalet luftskifte, målte afgivelser Modelværelset, anbefalet luftskifte, højest tilladelig afgivelse Mindste værelse, gennemsnitligt luftskifte, målte afgivelser Mindste værelse, anbefalet luftskifte, højest tilladelig afgivelse Største værelse, gennemsnitligt luftskifte, målte afglivelser Største værelse, anbefalet luftskifte, højest tilladelig afgivelse Loftshøjde m Længde/ Bredde m/m Gulv areal m 2 Væg areal m 2 Luftskifte h -1 Beregnet koncentration mg/m 3 2,40 3,20/2,20 7,0 24,0 0,50 0,12 2,40 3,20/2,20 7,0 24,0 0,50 0,54 2,60 3,10/2,30 7,1 28,8 0,44 0,13 2,60 3,10/2,30 7,1 28,8 0,50 0,58 2,36 3,85/4,80 18,5 40,8 0,44 0,13 2,36 3,85/4,80 18,5 40,8 0,50 0,44 I modelværelset (DS/EN ISO :2006) med et gulvareal på 7 m 2, et vægareal på 24 m 2, et volumen på 17,4 m 3 og et udeluftskifte på 0,5 h -1 kan formaldehydkoncentrationen blive 0,58 mg/m 3, hvis alle gulv-, væg- og loftoverflader er dækket af synlige E1 produkter med den højest tilladelige formaldehydkoncentration under prøvebetingelserne på 0,124 mg/m 3 (DS/EN 13986:2004). Den beregnede maksimale koncentration er næsten seks gange over WHO's vejledende grænseværdi. Det er worst case scenarie, hvor det forudsættes, at alle produkter faktisk afgiver formaldehyd lige til grænsen, og der er set bort fra en eventuel reduktion af formaldehydafgivelsen, som malerbehandling mm vil kunne give anledning til. Så høje koncentrationer måles derfor ikke så ofte, som det også blev vist i den første del af projektet. Imidlertid kan formaldehydkoncentrationen beregnes til 1,2 mg/m 3, hvis vægge og loft er malet med maling (stabil formaldehydafgivelse på 0,01 mg/m 2 h), og gulvet er lavet af MDF 1 (0,1 mg/m 2 h). Lignende koncentrationer kan findes, hvis beregningerne blev gennemført med de rum, som målingerne faktisk foregik i under den foregående undersøgelse. I praksis vil en række yderligere forhold som ældning, malerbehandling og anden indkapsling kunne påvirke formaldehydkoncentrationerne, og modelberegningerne er derfor behæftet med nogen usikkerhed. Round robin test af prøveemner af samme plade har ifølge DS/EN 717-1:2004 en standardafvigelse på 14-18%. Afprøvningen er således foregået med en betydelig usikkerhed, der i høj grad kan tilskrives stokastiske variationer i materialeegenskaberne selv i den samme plade. Denne usikkerhed er formodentlig mindre end den usikkerhed, der knytter sig til modelberegningerne. Den resulterende større samlede usikkerhed på målinger og beregninger er dog i alle tilfælde lille sammenlignet med den store overskridelse af WHO's vejledende grænseværdi for indeluften, der er beregnet. Det skal endvidere bemærkes at ingen af beregningerne medtager eventuelle bidrag fra møbler og aktiviteter i rummene. 13
16 Konklusioner Spånplader af MDF plader blev identificeret som de stærkeste formaldehydkilder, men alle 22 prøveemner overholdt de grænser, der er opstillet i Danmark og EU for formaldehydafgivelsen for træbaserede plader. Beregninger af den forventede formaldehydkoncentration i et lille rum viser, at koncentrationen bliver over 0,1 mg/m 3 i indeluften, hvis rummet har maling på vægge og loft og træplader på gulvet med formaldehydafgivelser som målt i nærværende undersøgelse. Koncentrationen kan blive op til 6 gange højere med materialer på både vægge, gulv og loft der er tættere på grænsen for godkendelse. Dette forudsætter dog at materialerne ikke er indkapslede eller på anden måde tildækket så formaldehydafgivelsen mindskes i forhold til det maksimalt tilladelige. CE mærkning af byggevarerne sikrer ikke, at formaldehydkoncentrationen i bygningerne lavet af mærkede træplader overholder WHO's anbefalede grænseværdi. 14
17 Referencer Brown, S.K. (1999). Chamber assessment of formaldehyde and VOC emissions from wood-based panels. Indoor Air 9: Dally, K.A., Hanrahan, L.P., Woodbury, M.A. & Kanarek, M.S. (1981). Formaldehyde exposure in nonoccupational environments. Archives of Environmental Health 36(6): Dingle, P. & Franklin P. (2002). Formaldehyde levels and the factors affecting these levels in homes in Perth, Western Australia. Indoor and Built Environment 11: DS/EN 13986:2004. Wood-based panels for use in construction characteristics, evaluation of conformity and marking. DS/EN 717-1:2004. Wood-based panels Determination of formaldehyde release Part 1: Formaldehyde emission by the chamber method. DS/EN ISO :2006. Indoor Air Part 11: determination of the emission of volatile organic compounds from building products and furnishing Sampling, storage of samples and preparation of test specimens. DS/EN ISO :2006. Indoor Air Part 9: determination of the emission of volatile organic compounds from building products and furnishing Emission test chamber method. IARC. (2006). IARC Monographs on the Evaluation of Carcinogenic Risk in Humans Formaldehyde, 2-Butoxyethanol and 1-tret-Butoxypropan-2- ol. Volume 88. Kelly, T., Smith, D.L., Satola, J. (1999). Emission rates of formaldehyde from materials and consumer products found in California Homes. Environmental Science & Technology 33: Logadóttir, A, & Gunnarsen, L. (2008). Formaldehydkoncentrationen I nybyggede huse I Danmark. SBi-rapport 2008:20. Statens Byggeforskningsinstitut. Marchand, C., Bulliot, B., Le Calve, S. & Mirabel, Ph. (2006). Aldehyde measurements in indoor environments in Strasbourg (France). Atmospheric Environment 40: Vaizoglu, S.A, Aycan, S., Devecia, M.A, Acer, T., Bulut, B., Bayraktar, U.D, et al. (2003). Determining domestic formaldehyde levels in Ankara, Turkey. Indoor and Built Environment 12: Weschler, C.J. (2009). Changes in indoor pollutants since the 1950s. Atmospheric Environment 43: WHO. (2000). Air Quality Guidelines for Europe. Second edition. WHO regional publications, European Series, No
18
19
20 Rapporten præsenterer resultatet af en undersøgelse af formaldehydafgivelse fra 22 mulige kilder i indeklimaet. Undersøgelsen er gennemført for om muligt at finde årsagen til de høje koncentrationer af formaldehyd i indeluften, der blev fundet i enkelte danske boliger under en foregående undersøgelse. Målingerne er gennemført i laboratorium. Alle de undersøgte prøver overholdt kravet i Bygningsreglement BR08 til træbaserede plader om, at der skal være under 0,124mg/m3 i kammerluften under standardiseret prøvning. Alligevel viser beregninger af formaldehydkoncentrationen i et mindre beboelsesrum, at den kan blive seks gange højere end WHO s anbefalede grænseværdi for indeluften ved omfattende brug af overfladematerialer, der hver især overholder kravene til formaldehydafgivelse fra træbaserede plader. 1. udgave, 2010 ISBN
Følgebrev Kemisk og sensorisk bestemmelse af væg- og loftsmaling udtrykt som den Indeklima-relevante tidsværdi
Lerstensfabrikken Aps Att.: Per Olesen Haslevvej 81 4100 Ringsted 2010.01.11 lwf/-/hbs 333829 Følgebrev Kemisk og sensorisk bestemmelse af væg- og loftsmaling udtrykt som den Indeklima-relevante tidsværdi
Læs mereVedlagt fremsendes prøvningsrapport for prøvning af Primo plastvindue.
PRIMO Danmark A/S Att.: Carsten Andersen Jernbanegade 11 6862 Tistrup 2009.04.20 Revideret 2009.05.18 lwf/-/hbs 299716 Følgebrev Vedlagt fremsendes prøvningsrapport for prøvning af Primo plastvindue. Resultatet
Læs mereFølgebrev Kemisk og sensorisk bestemmelse af 1 kontorserie
Holmris Office Att.: Lene Nissen Odinsvej 5 8850 Bjerringbro 2011.04.13 lwf/-/hbs Følgebrev Kemisk og sensorisk bestemmelse af 1 kontorserie Ifølge aftale fremsendes vedlagt rapport vedrørende kemisk og
Læs mereIndeklima i skoler fra udfordringer til løsninger 14. november 2017
Indeklima i skoler fra udfordringer til løsninger 14. november 2017 Kan inventar og materialers afgasninger påvirke indeklimaet på skolerne? Helene Bendstrup Klinke Indeklima, Byggeri & Anlæg, Teknologisk
Læs merePCB i byggeriet - Hvorfor skal vi renovere og - Hvorfor er det svært? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet
PCB i byggeriet - Hvorfor skal vi renovere og - Hvorfor er det svært? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Polychloreret biphenyl Spredning af PCB i bygninger 4 Spredning
Læs mereKort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner
Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.
Læs mereBiobaserede byggematerialer - Udvikling af biokompositter. 12. oktober 2016 Anne Christine S. Hastrup, Teknologisk Institut
Biobaserede byggematerialer - Udvikling af biokompositter 12. oktober 2016 Anne Christine S. Hastrup, Teknologisk Institut Plan for præsentationen Indledning Hvorfor biokompositter? Hvad er biokompositter?
Læs mereSBi-anvisning 228 Asbest i bygninger. Regler, identifikation og håndtering. 1. udgave, 2010
SBi-anvisning 228 Asbest i bygninger Regler, identifikation og håndtering 1. udgave, 2010 Asbest i bygninger Regler, identifikation og håndtering Torben Valdbjørn Rasmussen (red.) Statens Byggeforskningsinstitut,
Læs mereSBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008
SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger 1. udgave, 2008 Efterisolering af etageboliger Jørgen Munch-Andersen SBi-anvisning 221 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2008 Titel
Læs mereByggematerialer med asbest
SBi-anvisning 229 Byggematerialer med asbest 1. udgave, 2010 Byggematerialer med asbest Torben Valdbjørn Rasmussen (red.) Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2010 Titel Byggematerialer
Læs mereIndeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler
Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi
Læs mereDansk Selskab for Indeklima
Dansk Selskab for Indeklima Introduktion til principperne bag Indeklimamærkningen 3. udgave, december 2005 Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: Dansk Selskab for Indeklima Teknologisk Institut
Læs mereSensorisk bedømmelse af afgasning fra betonelementer
Sensorisk bedømmelse af afgasning fra betonelementer December 2001 Udarbejdet af Lis Winther Funch 238 1 5200/50 Træteknik Indholdsfortegnelse 1. Rekvirent... 2 2. Prøvningens formål... 2 2.1 materiale...
Læs mereRADONSIKRING AF EKSISTERENDE BYGNINGER
STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN RADONSIKRING AF EKSISTERENDE BYGNINGER SBI-ANVISNING 247 2. UDGAVE 2016 Radonsikring af eksisterende bygninger Torben Valdbjørn Rasmussen
Læs mereSBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008
SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger 1. udgave, 2008 90 80 70 60 50 40 30 20 Dagslys i rum og bygninger Dagslys i rum og bygninger Kjeld Johnsen Jens Christoffersen SBi-anvisning 219 Statens Byggeforskningsinstitut,
Læs mereAmmoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden
Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Claus Pade Taastrup, 30. juni 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak
Læs mereLuftkvalitetens betydning for det oplevede indeklima. Nadja Lyng
Luftkvalitetens betydning for det oplevede indeklima Nadja Lyng 24. oktober 2017 Det oplevede indeklima I det gode indeklima: føler man ubevidst tilfredshed føler man sig frisk og fokuseret fremhæver lyd
Læs mereSBi 2008:20. Formaldehydkoncentrationen i nybyggede huse i Danmark
SBi 2008:20 Formaldehydkoncentrationen i nybyggede huse i Danmark Formaldehydkoncentrationen i nybyggede huse i Danmark Asta Logadóttir Lars Gunnarsen SBi 2008:20 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015
Læs mereLANGSOM UDTRÆKNING AF PCB MED OFFERMATERIALE
LANGSOM UDTRÆKNING AF PCB MED OFFERMATERIALE HELLE VIBEKE ANDERSEN OG LARS GUNNARSEN, NADJA LYNG, BARBARA KOLARIK Langsom udtrækning af PCB med offermateriale Forsøg med at reducere PCB-indholdet i indeluft
Læs mereLydisolering mellem boliger nybyggeri
SBi-anvisning 237 Lydisolering mellem boliger nybyggeri 1. udgave 2011 Lydisolering mellem boliger nybyggeri Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen Dan Hoffmeyer SBi-anvisning 237 Statens Byggeforskningsinstitut,
Læs mereKorroderede trådbindere i murværk
SBi-anvisning 211 Korroderede trådbindere i murværk Undersøgelse af nedstyrtningsfare og vejledning i eftermontering af nye bindere 1. udgave, 2005 Korroderede trådbindere i murværk Undersøgelse af nedstyrtningsfare
Læs mereRadon kilder og måling. Torben Valdbjørn Rasmussen Ida Wraber
Radon kilder og måling Torben Valdbjørn Rasmussen Ida Wraber SBi-anvisning 232 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Radon kilder og måling Serietitel SBi-anvisning 232 Format
Læs mereBYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS
BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS KONSEKVENSER FOR DAGSLYS VED FORSKELLIGE VINDUES- PLACERINGER OG -UDFORMNINGER I NYT KONTORHUS. ENERGISTYRELSENS EKSEMPELSAMLING OM ENERGI SBI
Læs mereHvad gør radon ved mennesker? Radon i danske bygningers indeluft. Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut
Hvad gør radon ved mennesker? Radon i danske bygningers indeluft Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut Fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside http://www.sst.dk/sundhed%20og%20forebyggelse/straalebeskyttelse
Læs mereVandinstallationer dimensionering. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad
Vandinstallationer dimensionering Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 235 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer dimensionering Serietitel SBi-anvisning
Læs mereHvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet
Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet
Læs mereVandinstallationer funktion og tilrettelæggelse. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad
Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 234 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse
Læs mereInterventionsstudier:
Interventionsstudier: Hvordan kan indeklimateknologi hjælpe beboerne til at opretholde et godt indeklima Hvordan kan vi skabe et bedre samspil mellem beboerne og teknologien? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut
Læs mereDokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation
SBi-anvisning 223 Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation 1. udgave, 2009 Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation
Læs mereSBi-anvisning 226 Tagboliger byggeteknik. 1. udgave, 2009
SBi-anvisning 226 Tagboliger byggeteknik 1. udgave, 2009 Tagboliger byggeteknik Ernst Jan de Place Hansen (red.) SBi-anvisning 226 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Tagboliger
Læs mereTestrapport for lukket formalin system Udviklet af Hounisen Laboratorieudstyr A/S
Testrapport for lukket formalin system Udviklet af Hounisen Laboratorieudstyr A/S Udført for Jan H. Locher Hounisen Laboratorieudstyr A/S Sindalsvej 27 8240 Risskov Udført af Bjørn Malmgren-Hansen Kemi-
Læs mereFormaldehydkoncentrationen i nybyggede huse i Danmark
Notat Formaldehydkoncentrationen i nybyggede huse i Danmark Abstrakt Formaldehydkoncentration blev undersøgt i 20 nybyggede huse i Nordsjælland i perioden mellem februar og juni 2007. Der blev lavet målinger
Læs mereAktuelle udfordringer på indeklimaområdet: Et overblik
Aktuelle udfordringer på indeklimaområdet: Et overblik Temadagen Lys og luft! arrangeret af Aalborg Universitet og Danvak den 10. juni 2010 Seniorforsker Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut
Læs mereFundering af mindre bygninger
SBi-anvisning 231 Fundering af mindre bygninger 1. udgave 2011 F* d F F neg F neg ~ 0 R s R s OSBL R b 10 20 30 W ( R c;k = R dyn;k = R dyn;m / Fundering af mindre bygninger Erik Steen Pedersen (red.)
Læs mereSBi-anvisning 220 Lysstyring. 1. udgave, 2008
SBi-anvisning 220 Lysstyring 1. udgave, 2008 Lysstyring Claus Reinhold Steen Traberg-Borup Anette Hvidberg Velk Jens Christoffersen SBi-anvisning 220 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet
Læs mereAmmoniak i flyveaske Vejledning til betonproducenter
Ammoniak i flyveaske Vejledning til betonproducenter Udført for: E-mineral Udført af: Jørn Bødker Taastrup, den 27. september 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske. Vejledning til Betonproducenter
Læs mereLYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING
STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING SBI-ANVISNING 245 1. UDGAVE 2014 Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen
Læs mereMenneskers behov i indeklimaet
Tiltrædelsesforelæsning 19. maj 2011 Menneskers behov i indeklimaet - Et godt indeklima er vejen til sundhed og rigdom Lars Gunnarsen, professor mso Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet
Læs mereLydisolering i bygninger teori og vurdering. Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel
Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel SBi-anvisning 245 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2014
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereIdentifikation og afhjælpning af PCB i bygninger
Identifikation og afhjælpning af PCB i bygninger Helle Vibeke Andersen Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Hvorfor har man brugt PCB i byggematerialer? blødgører i elastiske og bløde byggematerialer
Læs mereSBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006
SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik 1. udgave, 2006 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik Kirsten Engelund Thomsen Kjeld Johnsen Lars Gunnarsen Claus Reinhold
Læs mereTrækonstruktioner. Beregning. H. J. Larsen H. Riberholt
Trækonstruktioner Beregning H. J. Larsen H. Riberholt SBi-anvisning 210 6. udgave Statens Byggeforskningsinstitut 2005 Titel Trækonstruktioner Undertitel Beregning Serietitel SBi-anvisning 210 Udgave 6.
Læs mereBy og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001
By og Byg Anvisning 200 Vådrum 1. udgave, 2001 Vådrum Erik Brandt By og Byg Anvisning 200 Statens Byggeforskningsinstitut 2001 Titel Vådrum Serietitel By og Byg Anvisning 200 Udgave 1. udgave, 2. oplag
Læs meremed følgende resultat: Z-værdien (vanddampdiffusionsmodstanden) for 40 mm tykke pudsprøveemner blev i forhold til ovennævnte metode bestemt til:
Prøvningsrapport Sag nr. For: Dr. Neergaards Vej 15 2970 Hørsholm Afdelingen for Byggeteknik og Produktivitet P.O. Box 119 Dr. Neergaards Vej 15 DK-2970 Hørsholm T +45 4586 5533 F +45 4586 7535 E info@by-og-byg.dk
Læs mereTI-B 33 (92) Prøvningsmetode Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad
Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Teknologisk Institut, Byggeri Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Deskriptorer: Udgave: 1 Dato: Oktober 1992 Sideantal: 5 / Bilag: 0 Udarbejdet
Læs mereIndledende reflektioner. Find Jacob! Reflektioner. Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed
Indledende reflektioner. Hvordan sikres et godt indeklima på trods af EU s skærpede energikrav? Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed Geo Clausen
Læs mereTILGÆNGELIGE ETAGEBOLIGER INDLEDENDE SPØRGSMÅL
STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN TILGÆNGELIGE ETAGEBOLIGER INDLEDENDE SPØRGSMÅL SBI-ANVISNING 262 1. UDGAVE 2015 Tilgængelige etageboliger indledende spørgsmål Søren Ginnerup
Læs mereTILGÆNGELIGE FRITLIGGENDE BOLIGER - INDLEDENDE SPØRGSMÅL
STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN TILGÆNGELIGE FRITLIGGENDE BOLIGER - INDLEDENDE SPØRGSMÅL SBI-ANVISNING 260 1. UDGAVE 2015 Tilgængelige fritliggende boliger indledende spørgsmål
Læs mereTOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION
& TOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION Til understøtning af beregningsværktøjet INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion 01 Beregningsværktøj - temperatur 02 Effect of Temperature on Task Performance in Office
Læs mereTILGÆNGELIGE SAMMENBYGGEDE BOLIGER - INDLEDENDE SPØRGSMÅL
STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN TILGÆNGELIGE SAMMENBYGGEDE BOLIGER - INDLEDENDE SPØRGSMÅL SBI-ANVISNING 261 1. UDGAVE 2015 Tilgængelige sammenbyggede boliger indledende spørgsmål
Læs mereElement til randfundering opbygget af EPS og fibercement.
Prøvningsrapport Sag nr. 7-115 Afprøvning af element til randfundament opbygget af EPS og fibercement egnet til lette ydervægge For: Jackon AS, Sørkilen 3, Gressvik, Postboks 11, N-1 Fredrikstad, Norge
Læs meremed følgende resultat: Z-værdien (vanddampdiffusionsmodstanden) for 72 mm tykke halmprøveemner blev i forhold til ovennævnte metode bestemt til:
Prøvningsrapport Sag nr. 423-8/B For: Dr. Neergaards Vej 15 2970 Hørsholm Afdelingen for Byggeteknik og Produktivitet P.O. Box 119 Dr. Neergaards Vej 15 DK-2970 Hørsholm T +45 4586 5533 F +45 4586 7535
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Rapport nr.: 75 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Sammenligning af følsomhedsfaktorer anvendt ved lugttærskelbestemmelser Undertitel Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført,
Læs mereNOTAT. Kemikalier J.nr. Ref. mikkel/fje/pehsc Den. 11. marts 2015. Strategi for risikohåndtering af formaldehyd. 1. Resume
NOTAT Kemikalier J.nr. Ref. mikkel/fje/pehsc Den. 11. marts 2015 Strategi for risikohåndtering af formaldehyd 1. Resume Formaldehyd er et velkendt stof med et meget bredt anvendelsesområde, der spænder
Læs mereRekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.
Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning
Læs mereSamlerapport vedr. forsegling af PCB-kontaminerede fuger
Samlerapport vedr. forsegling af PCB-kontaminerede fuger 30. juni 2015 604862_samlerapport_v1_mano_01-07-2015 Side 1 af 17 Titel: Samlerapport vedr. forsegling af PCB-kontaminerede fuger Rekvirent: PCB
Læs mereVandinstallationer installationsdele og anlæg
SBi-anvisning 236 Vandinstallationer installationsdele og anlæg 1. udgave 2011 0 10 20 30 40 50 60 70 Vandinstallationer installationsdele og anlæg Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 236
Læs merePLEJEBOLIGER FOR PERSONER MED DEMENS INDLEDENDE SPØRGSMÅL
STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN PLEJEBOLIGER FOR PERSONER MED DEMENS INDLEDENDE SPØRGSMÅL SBI-ANVISNING 259 1. UDGAVE 2015 Plejeboliger for personer med demens indledende
Læs mereSammenlignelige målinger af trinlydniveau for Papiruld Standard og Papiruld Lyd
Sammenlignelige målinger af trinlydniveau for Papiruld Standard og Papiruld Lyd Sagsnr.: Vores ref.: Testdato: 2015-007 MM Februar 2015. Rekvirent: Papiruld Danmark A/S Rekvirents Ref: Sana Saleem Resume:
Læs mereDet kommende årtis største indeklimaproblemer Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet
Cisbo netværksmøde 25. august 2015 Det kommende årtis største indeklimaproblemer Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet Fremtidens huse bygges på fortidens erfaringer.
Læs mereLys i daginstitutioner Kvalitetslys med lavt elforbrug. Kjeld Johnsen Inge Mette Kirkeby Astrid Espenhain Katrin Barrie Larsen
Lys i daginstitutioner Kvalitetslys med lavt elforbrug Kjeld Johnsen Inge Mette Kirkeby Astrid Espenhain Katrin Barrie Larsen SBi-anvisning 238 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011
Læs merefade LITHOS System datablad 2017/1 made from natural materials in Scandinavia
fade System datablad LITHOS 07/ made from natural materials in Scandinavia Indhold. Fade kustikpudssystem. System navn. nvendelsesområde 4. Materialer & produkter 5. Egenskaber 6. Egnede bæreværk 7. Montage
Læs mereBy- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Interferens fra chlorid ved bestemmelse af COD med analysekit
By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Interferens fra chlorid ved bestemmelse af COD med analysekit By- og Landskabsstyrelsen Rapport Februar 2008 Interferens fra chlorid ved bestemmelse af
Læs mereSupplerende PCB-målinger efter iværksættelse
PCB M Å L I N G E R Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse af afværgetiltag Frederiksberg Skole Sorø 1. måleserie 2014 Projektnr.: 103118-0008-P003 Udarbejdet af: Dorte Jørgensen kemiingeniør, MEM
Læs merePrøvningsprogram og vurderingskriterier for luftrensere
Prøvningsprogram og vurderingskriterier for luftrensere Torben Eggert, Thomas Witterseh Byggeri September 2003, revideret september 2006 Principper Luftrensere, som kan prøves efter dette måleprogram,
Læs mereUndersøgelse og vurdering af PCB i bygninger. Helle Vibeke Andersen
Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger Helle Vibeke Andersen SBi-anvisning 241 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2013 Titel Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger Serietitel
Læs mereAmmoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse
Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Anette Berrig Taastrup, 21. april 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse
Læs mereKorrosion i vvs-installationer
SBi-anvisning 227 Korrosion i vvs-installationer 1. udgave, 2009 Korrosion i vvs-installationer Erik Brandt (red.) SBi-anvisning 227 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Korrosion
Læs mereDIREKTORATET FOR BYGGKVALITET
DIREKTORATET FOR BYGGKVALITET Produkttilsyn byggevarer 2012 11. oktober 2012 [Skriv tekst] Indhold Side Forord 3 Udtagning 4 Mærkning 6 Prøvning 6 Dokumentation 7 Sammenfatning 7 Bilag 1. Mærkning af udtaget
Læs mereVandinstallationer installationsdele og anlæg. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad
Vandinstallationer installationsdele og anlæg Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 236 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer installationsdele
Læs mereUndersøgelse og vurdering. skimmelsvampe i bygninger
Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger By og Byg Anvisning 204 Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger 1. udgave, 2003 Effektiv afhjælpning og vurdering af
Læs mereSBi-anvisning 224 Fugt i bygninger. 1. udgave, 2009
SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger 1. udgave, 2009 Fugt i bygninger Erik Brandt m. fl. SBi-anvisning 224 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Fugt i bygninger Serietitel SBi-anvisning
Læs mereBetydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af uklarhed (turbiditet) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af uklarhed (turbiditet) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder
Læs mereÆLDRE MURVÆRKS STYRKEEGENSKABER
STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN ÆLDRE MURVÆRKS STYRKEEGENSKABER SBI-ANVISNING 248 1. UDGAVE 2015 Ældre murværks styrkeegenskaber Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen
Læs mereMåling af absorptionskoefficient for SkanDek Standardelement med lydbatts
We help ideas meet the real world Testrapport DANAK Reg. nr. 100 Måling af absorptionskoefficient for SkanDek Standardelement med lydbatts Rekvirent: SkanDek A/S Side 1 af 8 23. april 2004 DELTA Dansk
Læs mereSBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009
SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger 1. udgave, 2009 Etablering af tagboliger Ernst Jan de Place Hansen (red.) Lis Strunge Andersen (red.) SBi-anvisning 225 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereKOMPENDIE. Materialers påvirkning på indendørs luftkvalitet
NTNU Norges teknisk naturvitenskapelige universitet Fakultet for samfunnsvitenskap og teknologiledelse Institutt for industriell økonomi og teknologiledelse KOMPENDIE Materialers påvirkning på indendørs
Læs mereDebatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut
Hvad skal man være opmærksom på, når man skal vælge bolig og gerne vil have et godt indeklima? Hvilke løsninger kan forbedre indeklimaet i et eksisterende enfamiliehus?. Debatindlæg fra professor Geo Clausen,
Læs mereMK 6.00/ udgave Januar 2014 Gulvbelægninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S
MK 6.00/001 8. udgave Januar 2014 Gulvbelægninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...
Læs mereVejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med ventilation som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.
Ventilation DDenne DCUM-vejledning handler om ventilation på uddannelsessteder. en beskriver, hvad man bruger ventilation til, og hvilken påvirkning dårlig luftkvalitet har både på helbredet og præstationsevnen.
Læs mereSæt fokus på indeklimaet
Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send
Læs mereKan vi ventilere os til et bedre helbred? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København
Kan vi ventilere os til et bedre helbred? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København Dilution is not the solution to air pollution - Source control Hvis jeg tisser i
Læs mereDokumentation af bærende konstruktioner
Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation Niels-Jørgen Aagaard Bent Feddersen SBi-anvisning 223, 2. udgave Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet
Læs mereIndeklimaets betydning for ansattes ydeevne og helbred. Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet
Indeklimaets betydning for ansattes ydeevne og helbred Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet I det gode indeklima føler man sig frisk og fokuseret. Lyd og lys fremhæver det
Læs mereBetydning af revision af en DS/EN ISO standard
By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni
Læs mereAfløbsinstallationer anlæg og komponenter. Erik Brandt Inge Faldager
Afløbsinstallationer anlæg og komponenter Erik Brandt Inge Faldager SBi-anvisning 256 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Afløbsinstallationer anlæg og komponenter Serietitel
Læs mereAFLØBSINSTALLATIONER ANLÆG OG KOMPONENTER
STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN AFLØBSINSTALLATIONER ANLÆG OG KOMPONENTER SBI-ANVISNING 256 1. UDGAVE 2015 Afløbsinstallationer anlæg og komponenter Erik Brandt Inge Faldager
Læs mereKorrosion i vvs-installationer. Erik Brandt (red.)
Korrosion i vvs-installationer Erik Brandt (red.) SBi-anvisning 227 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Korrosion i vvs-installationer Serietitel SBi-anvisning 227 Udgave 1.
Læs mereEnergirenovering af etagebyggeriet
Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.
Læs mereÆldre murværks styrkeegenskaber. Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen
Ældre murværks styrkeegenskaber Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen SBi-anvisning 248 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Ældre murværks styrkeegenskaber Serietitel SBi-anvisning
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Præstationsprøvning 2013 Undertitel
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Undertitel NO X, CO og O 2 i strømmende gas Forfatter(e) Arne Oxbøl, Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2013 Udgivelsesdato 14. november 2013
Læs mereBestil et sundt indeklima én gang for alle
Bestil et sundt indeklima én gang for alle Lad os installere et sundt og behageligt indeklima i dit hus Og så skal du aldrig tænke mere over det Nu kan du komme alle indeklimaproblemer til livs én gang
Læs mereLuftskifte Hvad ved vi og hvad kan vi?
Luftskifte Hvad ved vi og hvad kan vi? Geo Clausen Institut for Byggeri og Anlæg DTU Find Jacob Find Jacob igen Reflektioner. Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereLydisolering mellem boliger nybyggeri. Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen Dan Hoffmeyer
Lydisolering mellem boliger nybyggeri Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen Dan Hoffmeyer SBi-anvisning 237 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Lydisolering mellem boliger
Læs mereBIG Choices NYE DESIGN MULIGHEDER MED GYPTONE BIG
BIG Choices NYE DESIGN MULIGHEDER MED GYPTONE BIG Gyptone BIG Choices Design og akustik Nu lancerer vi de nye Gyptone BIG Quattro 40 og 44, to ekstra designmuligheder, som udover at tilbyde nye, spændende
Læs mere