Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik. Redegørelse om Anlægs- og Renoveringsfonden 2011

Transkript

1 Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Redegørelse om Anlægs- og Renoveringsfonden

2

3 Forord Den grønlandske bygge- og anlægssektor er og har været kraftig medvirkende til den generelle fremgang i Grønlands økonomi. For at opretholde væksten i bygge- og anlægssektoren investeres der store beløb i fremtiden. Fokusområderne er kollegie - og skolebyggeri, boliger og forsyning af el, vand og varme. For at styrke sektorerne yderligere er der behov for store investeringer indenfor uddannelses-, boligområdet, havne, lufthavne og vandkraftværker. Specielt boligbyggeriet er i rivende udvikling. Med udgangspunkt i koalitionsaftalen, skal der være afbalanceret boligforsyning, således at nybyggeri vil omfatte såvel offentlige udlejningsboliger som ejerboliger. blev et særligt år, idet Selvstyret har ibrugtaget over 300 boliger. Derudover kan det nævnes, at etableringen af vandkraftværket i Ilulissat går planmæssigt. Mange faktorer spiller ind i anlægs- og renoveringsarbejdet. Vejret, arbejdsstyrken og konkurrenceforholdene ved de enkelte projekter spiller ind, både før der indgås kontrakter og efter. Derfor er det vigtigt med grundige undersøgelser og overvejelser af de enkelte projekter, før de optages i Anlægs- og Renoveringsfonden. De mange faktorer er medvirkende til, at der på nogle konkrete projekter står relativ mange midler i Anlægs- og Renoveringsfonden. Men man skal være opmærksom på, at alle disse midler er øremærket til konkrete projekter. Midlerne kan således ikke allokkeres til andre projekter. I Redegørelsen om Anlægs- og Renoveringsfonden præsenteres et samlet overblik over udviklingen i Anlægs- og Renoveringsfonden i det forløbne år. Jens B. Frederiksen Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik 1

4 2

5 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Sammenfatning Indledning Formålet med fonden Opgørelse over AR-fonden Bevægelser i AR-fonden Aflyste projekter Status på anlægsprojekter Aktiviteter fordelt på renovering og nyanlæg Projekter i AR-fonden Formålsopdeling Projekttyper Færdiggørelsesgraden Ansvarsområder Geografisk opdeling Årsager til registrering af anlægsmidler i AR-fonden Manglende udbud Manglende opstart Kommunale projekter Afvigelser på de enkelte konti Aktivitetsområde 01 Inatsisartuts Formandsskab Formålskonto Miljø, anlæg Aktivitetsområde 81 Sektorprogram for Miljø og Energi (MIFRESTA) Hovedkonto Nyt økonomisystem Hovedkonto Nyt IT-system til Skat Formålskonto Sociale anliggender Formålskonto Kultur og uddannelse Formålskonto Kirken Formålskonto Erhvervsområdet Formålskonto Sundhedsvæsenet Formålskonto Særlige formål Formålskonto Infrastruktur Formålskonto Offentlig arbejder, tilskud og Offentlige arbejder, udlån (el, vand og varme) Formålskonto Boliger, tilskud og Boliger, udlån Hovedkonto Nyt skib til Naturinstituttet Opfyldelse af målsætninger for

6 8. Målsætninger for Generelle målsætninger for Selvstyrets anlægsarbejde Bilag: Bilag 1: Aflyste projekter Bilag 2: Afsluttede projekter Bilag 3: Oversigt over samtlige projekter i hovedkontoorden Bilag 4: Projekterne sorteret efter projekttyper, dvs. anlægssager, udlån, køb, udstyr mv. Bilag 5: Projekterne sorteret efter ansvarsområder Bilag 6: Projekterne sorteret efter stedkoder Bilag 7: Redegørelse fra Nukissiorfiit 4

7 Sammenfatning Denne redegørelse for finanslovsåret er nr. 12 i rækken af redegørelser om bevægelserne i Anlægs- og Renoveringsfonden. Fra 2010 blev der overført 592 mio. kr. af uforbrugte midler til. I blev der tilført anlægsområdet yderligere mio. kr. til fortsættelse af projekter og igangsætningen af nye projekter. I var der dermed mio. kr. til disponering på de konkrete projekter. Af disse blev forbruget i på 898 mio. kr. Anlægs- og Renoveringsfonden blev således reduceret med 306 mio. kr. i løbet af Ultimo udgjorde fonden således 795 mio. kr. på i alt 341 igangværende projekter. I løbet af blev der udtaget 3 aflyste projekter og 13 afsluttede projekter fra fonden. Tilsammen har disse 16 projekter medført en nedskrivning af fonden med 0,04 mio. kr. De disponible bevillinger i udgør primært kultur-, uddannelses-, forsknings- og kirkeområdet med 603 mio. kr. Boligområdet, som omfatter både renovering, sanering og erstatningsbyggeri, udgør med (463 mio. kr.). El-, vand- og varmeområdet ved Nukissiorfiit udgør med, 431 mio. kr. Disse områder havde således 88 % af den samlede disponible bevilling i. Overførslen af 795 mio. kr., som var uforbrugte i, til brug i 2012 omfatter anlægsopgaver, som endnu ikke er blevet udført, og andre projekter, f.eks. køb af maskiner, udstyr, bygninger samt udlån. Af de overførte 795 mio. kr. udgør rene anlægsopgaver 722 mio. kr. og tilskud til kommunale boligbyggeri udgør 44 mio. kr. Projekterne i Anlægs- og Renoveringsfonden varetages af mange aktører, som er A/S Boligselskabet INI, Mittarfeqarfiit, Nukissiorfiit, kommunerne og Departement for Boliger, Infrastruktur og Trafik. Projekterne er fordelt over hele Grønland, og der er store forskelle mht. gennemførelsen af disse. De største gennemførelsesprocenter findes i Nanortalik med 120 % og i Ilulissat med 86 %. At der er uforbrugte midler i Anlægs- og Renoveringsfonden skyldes endvidere, at en række projekter ikke er udbudt, eller er udbudt meget sent i. Som eksempler på projekter, der ikke er opstartet i, kan nævnes Miljøafbødende foranstaltninger, Dundas, GU kollegium 2x50 værelser i Sisimiut, GU kollegium 2x50 værelser i Aasiaat, Nyt telefonsystem, hele Grønland, Renovering og ombygning af Minngortunnguup skolen i Sisimiut, Renovering og ombygning af Mathias Storch skolen i Ilulissat samt Byhuse og Familiehuse. 5

8 6

9 1. Indledning Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik er ansvarlig for overholdelsen af reglerne om Anlægs- og Renoveringsfonden (herefter AR-fonden), som det er fastsat i Landstingslov nr. 8 af den 29. oktober 1999 om Grønlands Hjemmestyres budget 1. 1 I Landstingslov nr. 8 af 29. oktober 1999 om Grønlands Hjemmestyres budget 24 er det fastsat, at Landsstyret udarbejder en årlig redegørelse om Anlægs- og Renoveringsfondens aktivitet, herunder separat status for henholdsvis nye projekter, igangværende og afsluttede eller aflyste projekter. Redegørelsen opdeles på anlægsprojekter og renoveringsprojekter 7

10 8

11 2. Formålet med fonden Formålet med oprettelsen af fonden var at gøre procedurerne omkring bevilling af midler til anlægsopgaver mere smidige. Selvstyret afsætter hvert år et beløb til anlægs- og renoveringsopgaver på Finansloven, den såkaldte anlægsramme. Anlægsrammen er delt ud til konkrete anlægsopgaver, til køb af maskiner, udstyr og bygninger, tilskud til opgaver der administreres af kommunerne eller private samt byggesæt til medbyggerhuse 2 og udlån til vedligeholdelse og forbedring af boligstøttehuse (se afsnit 4.2). I var anlægsrammen således samlet på mio. kr. Disse midler udgør bevillingerne til igangværende projekter, der havde bevilling i, samt nye projekter der opstartes i. Tabel 2.1 Fordeling af anlægsrammen 2010, i kr. Inatsisartuts formandskab (01) 0 Anlægsområdet, miljø (75) 0 Anlægsområdet, tilskud (80-87) Anlægsområdet, udlån (89) Lånesagsområdet Tilbageførte til landskassen, da midler er udisponeret ultimo Dummy anlæg 4-12 Anlægsrammen i alt Det skal understreges at AR-fonden er en budgetteknisk fond, der ikke kan søges midler fra. De midler, der er registeret i fonden, er bundet til konkrete projekter. Skal der rokeres midler fra fonden, skal dette ske ved at aflyse eller ændre et givent projekt, hvilket kræver politisk godkendelse af Inatsisartut eller Inatsisartuts Finans og Skatteudvalget. Nedenfor følger et illustrativt og konkret eksempel på, hvordan AR-fonden fungerer. Projektet Center for Sundhedsuddannelse blev afsluttet i 2007, men er fortsat et godt eksempel på et projekt, som havde et udførelsesforløb, hvor projektet både er bagud og foran i udførelsen i forhold til bevillingen. 2 Før 2008 var det selvbygger. 3 Hovedkonto Støttet privat boligbyggeri er fjernet fra AR-fondens redegørelse. 4 Der er en dummy projekt, der ellers skulle have været fjernet som fejlagtigt figurer på hovedkonto Boligstøtte, udlån til renovering og særlig vedligeholdelse 9

12 Tabel 2.2 Konkret eksempel i kr. 5 Projekt nr Center for sundhedsuddannelse SUM Bevilling Forbrug Registreres i AR-fonden ved regnskabsafslutningen Samlet registrering i AR-fonden DAU-resultat de enkelte år Kilde: XAL udtræk. Figur 2.1 Grafisk illustration af projekt: Center for Sundhedsuddannelse. Kilde: Egne tal. Der blev overført midler til AR-fonden i , da der var mindreforbrug i disse år i forhold til bevillingen. I 2003 forbruges nogle af de tidligere overførte midler, da der på projektet var et merforbrug i forhold til året bevilling. 5 Da bevillingen på det konkrete projekt er over 5 mio. kr., må der være et samlet merforbrug på projektet på 2%, svarende til kr. ved afslutningen af projektet (jf. Landstingsfinanslov 2008, bilag 2, tekstanmærkninger, aktivitetsområde Anlægs- og renoveringsområdet, nr. 3). 10

13 I 2004 var der tale om et merforbrug i forhold til totalbevillingen. Dermed var projektet mere fremskreden end forventet, og der lånes 4 mio. kr. i fonden. Med bevillingen i 2005 er registreringen på projektet i AR-fonden dermed neutral. I 2006 blev projektet afsluttet, og afventede 1 års eftersyn. I 2007 blev projektet, Center for Sundhedsuddannelse udtaget af AR-fonden. Figur 2.2 Center for Sundhedsuddannelse, Nuuk Som det kan ses af Tabel 2.2 er påvirkningen af DAU-resultatet delt ud på de enkelte år, så det svarer til den afsatte bevilling. I 2007 har der været en DAU-påvirkning på 332 tusinde kr. idet projektet var afsluttet og udtaget af AR-fonden med et merforbrug. Den ideelle situation er, at fonden som helhed ved hvert årsskifte balancerer, da nogle opgaver er lidt foran, mens andre opgaver er lidt bagefter tidsplanen. 11

14 12

15 3. Opgørelse over AR-fonden Tallene i nærværende redegørelse bygger på udtræk fra Selvstyrets Økonomisystem (XAL), og havde således identiske med de tal, der registreres i Landskassens Regnskab 6. I Landskassens Regnskab bliver der opgjort, hvor meget der er overført til AR-fonden, og hvor stort et forbrug der har været i AR-fonden. Dermed kan arbejdet med redegørelse af AR-fonden først starte, når Landskassens Regnskab er revideret og godkendt af den eksterne revision. Tabel 3.1 AR - fondens overførsler fra 2010 og i kr. Overført fra 2010 Overført fra Iflg. Landskassens Regnskab Iflg. Bilag 3: Samtlige projekter Hovedkonto Hovedkonto Forskel 0 0 Kilde: Egne tal og Landskassens Regnskab og AR - redegørelsen Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik har i samarbejde med Departementet for Finanser og Revisionsfirmaet Deloitte besluttet i 2010, at Hovedkonto Støttet privat boligbyggeri fjernes fra Anlægs- og Renoveringsfonden. Baggrunden for beslutningen var, at man styrede aktiviteterne i denne hovedkonto via lånesagsmodulet, som gjorde det meget vanskeligt at afstemme med Landskassens regnskab via Anlægs- og Renoveringsfonden. Tillige får Inatsisartut samme oplysninger om aktiviteterne ved, at Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik hvert år udarbejder en orientering om Fordeling af midler til boliger til Finansudvalget, hvor bevillingen og forbruget redegøres. Tekniske udfordringer i : Der er i den trykte Landskassens regnskab fejl i Hovedkonto Boligprojekter og Erstatningsbyggeri, som giver en forkert Trukket Året hvor der er anført (i kr.) og den i realiteten skal være på (i kr.). Denne fejl skyldes systemfejl i økonomisystemet, hvor tallet er hentet fra akkumuleret forbrug i stedet for forbrug. Det andet fejl er på Hovedkonto Boligstøtte, udlån renovering mm. som ikke er med i Landskassens regnskab, hvor der ellers har været et indtægt på 862 (i kr.) og har et ultimo beholdning på 12 (i kr.). Grunden til, at systemet ikke har medtaget hovedkontoens tal skyldes, at systemet ikke er kodet til at medtage indtægter på forbrug. Afslutning af projekter Når projekter afsluttes regnskabsmæssigt, må der jf. Landstingsfinanslov, Bilag 2, tekstanmærkninger, aktivitetsområde 80-89, nr. 3 være mindre afvigelser mellem forbruget og bevillingen. 6 Der kan dog være forskel mellem AR-fonden og Landskassens Regnskab, da de opgøres på to forskellige måder. ARfonden er årsrelateret, og tager ikke højde for tidligere bevillinger og forbrug, når projekter udtages af fonden, mens Landskassens Regnskab tager højde for disse tidligere bevillinger og forbrug. 13

16 Tabel 3.2 Reglerne for mindre og overforbrug Og merforbruget er mindre Projektbevillingen er end: Eller mindreforbruget er mindre end: Under 1 mio. kr. 10 % eller kr. 20 % eller kr. Mellem 1 og 5 mio. kr. 5 % eller kr. 10 % eller kr. Over 5 mio. kr. 2 % eller kr.* 10 % *) Der skal dog altid søges bevillingsændring, hvis merforbruget overstiger 1 mio. kr. Som eksempel vises her to konkrete afsluttede projekter med henholdsvis mindreforbrug og merforbrug. Begge projekter er regnskabsmæssigt afsluttet i. Tabel 3.3 Eksempel på mindreforbrug, Innaarsuit i kr Afsluttet 2010/ I alt Bevilling Forbrug Resultat Kilde: XAL udtræk. Tabel 3.4 Eks. på merforbrug. i kr Afsluttet 2009/ I alt Bevilling Forbrug Resultat -230 Kilde: XAL udtræk. Når et projekt efter aflæggelse af byggeregnskab er revideret, udtages projektet fra AR-fonden. Projektet udtages ved, at bevillingerne i de enkelte år bliver reduceret med det bevilgede beløb. Samtidig reduceres forbruget i de enkelte år med det aktuelle forbrug. I Landskassens Regnskab vil der således, jf. Tabel 3.3 blive optaget en indtægt på kr. i på grund af mindreforbrug på det konkrete projekt. Der vil også blive optaget en udgift på 230 kr., jf. Tabel 3.4, idet der er et merforbrug på det konkrete projekt Bevægelser i AR-fonden Nedenstående tabel viser de overordnede bevægelser i AR-fonden. AR-fonden blev oprettet i Af Landskassens Regnskab og nærværende redegørelse fremgår det, at der ved udgangen af er registeret 795 mio. kr. i AR-fonden mod 592 mio. kr. ultimo

17 Tabel 3.5 AR-fonden, resultat (mio. kr.) Bevilling Forbrug Mer-/mindreforbrug Afsluttede/aflyste projekter Overføres til AR-fonden Samlet registrering i AR-fonden Kilde: Egne tal, Landskassens Regnskab, Figur 3.1 Udviklingen i AR-fonden For at kunne sammenligne udviklingen over årene. er tallene fra Redegørelsen om AR-fonden for 2010 i denne redegørelse videreført. I kan man se, at der er en rekordstor bevilling på mio. kr. Større henlæggelser I er der sket en række større overførsler til brug i Dette skyldes nogle forsinkelser i bolig- og kollegieområdet pga. manglende udbud eller opstart af projekterne. I afsnit 5 gennemgås Årsager til registreringer i AR-fonden på konkrete projekter med under forbrug på under 10 % af totalbevillingen. 15

18 Tabel 3.6 Større overførsler (over 5 mio. kr.) (mio. kr.) Projektnavn Projekt bevilling Bevilling Forbrug Overføres til brug i Miljøafbødende foranstaltninger, Dundas 25,0 25,0 0,0 25,0 2 Sisimiuni GU kollegium 1+2 ini 2x50 46,5 46,5 0,0 46,5 3 Aasianni GU kollegium 2+3 init 2x50 46,5 46,5 0,8 45,7 4 Nyt telefonsystem, hele Grønland 6,0 5,7 0,2 5,8 5 Renovering/ombygning Ming. Skolen, Sisimiut 6,9 96,0 22,4 33,2 6 Mathias Storch skole, Ilulissat 66,5 11,8 5,2 22,6 7 Byhuse og Familiehuse 117,2 53,0 9,8 42,9 I alt 523,7 271,1 23,0 221,7 Kilde: Egne tal og XAL-udtræk Projekter med større overførsler: 1. Miljøafbødende foranstaltninger, Dundas: 2. Sisimiuni GU kollegium 1+2 ini 2x50 3. Aasianni GU kollegium 2+3 init 2x50 4. Nyt telefonsystem, hele Grønland 5. Renovering/ombygning Ming. Skolen, Sisimiut 6. Mathias Storch skole, Ilulissat 7. Byhuse og Familiehuse Som det kan ses af Tabel 3.6, er der på disse 7 projekter ud af 341 projekter, overført 222 mio. kr. til AR-fonden, hvilket er 37,4% af de samlede overførsler til AR-fonden. I 2010 blev der overført 264 mio. kr. fra projekter med over 5 mio. kr. i hensatte midler, svarende til 45,0% af de samlede overførelser til AR-fonden. Tillægsbevillinger Hjemlerne: I Landstingslov om Grønlands Hjemmestyrets budget fra 1999, står der i kap. 1, Bevillingsprincipper 1 følgende; Stk. 2. Landstingets Finansudvalg kan på Landstingets vegne i løbet af finansåret godkende nye og eller ændrede bevillinger til uforudsete formål, som efterfølgende optages på en tillægsbevillingslov. Stk. 3 Ingen udgift kan afholdes og ingen indtægt oppebæres uden forudgående bevilling. Der står desuden i Budgetregulativet under kap. 4, Tillægsbevillinger, at Landsstyremedlemmer, der ansøger om ekstra bevillinger, skal samtidig forestå kompenserende besparelse indenfor deres Landsstyreområde Normalt er bevillingsniveauet på hovedkontoniveau men ikke på anlægsområdet, idet bevillingsni- 16

19 veauet er på det enkelte anlægsprojekt. Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik følger disse retningslinjer, når der udarbejdes tillægsbevillinger indenfor anlægsområdet. Tillægsbevillingstyper Der er flere typer tillægsbevillinger, såsom udmøntning (rokering) af øremærkede midler til konkrete anlægsprojekter. De øremærkede midler er som regel placeret i hovedkonto , Udisponerede anlægsreserve, samt i puljer som bl.a. i hovedkonto , Kommunale skoler. Derudover er der forsikringssager samt eksterne fondsmidler, som også kræver en udarbejdelse af tillægsbevilling og dermed skal indarbejdes i fonden. Begge typer oprettes med 0 kr. men udgifterne registreres i fonden, som reguleres, når eksterne midler modtages. Der skal også udarbejdes en tillægsbevilling, når der afleveres et byggeregnskab, som har en restbevilling under eller over de tilladte regler i tekstanmærkning til aktivitetsområde Anlægsog Renoveringsområdet, nr. 3, før det kan afsluttes. Se i øvrigt Tabel 3.5. Det skal også nævnes, at der er projekter som er bundet til EU-midler. Disse kan kun rokeres indenfor den samme hovedkonto f.eks. på hovedkonto , Uddannelsesbyggeri. Da anlægsprojekter er meget afhængige af markedspris for byggematerialer samt konkurrence i den pågældende by, kræver det ofte tilpasning af de bevilgede midler på et anlægsprojekt. Procedure ved tillægsbevillinger Ved merbevillingsbehov på et anlægsprojekt, kontakter projektlederen Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik med henblik på igangsættelse af en tillægsbevillingsansøgning. Projektlederen skal i første omgang kigge på sine anlægsprojekter, det kan f.eks. være, at projektlederen har hele den kommunale skole som sit område, for at finde midler. Dermed skal projektlederen vurdere på hvert enkelt projekt om de kan afgive midler til det anlægsprojekt der har overforbrug. Hvis dette ikke er muligt, skal de andre projektledere kontaktes og igangsættes med at finde midler. Da anlægsprojekter er tidsmæssigt dynamiske vil de disponible midler tilsvarende kunne variere over tid. Dette medfører at der i perioder ikke er disponible midler, som efterfølgende kan ændres til at der igen bliver disponible midler. Tilbageførsler i løbet af I var der ved vedtagelsen af tillægsbevillingsansøgninger tilbageført, ca. 32 mio. kr. fra konkrete projekter. Der er tale om aflysninger af projekter samt tilpasning af bevillingerne til udgifterne på de resterende projekter. I den følgende Tabel 3.7 er de større tilbageførsler specificeret. 17

20 Tabel 3.7 Tilbageførsler af bevillinger i i kr. Projekt navn Totalbevilling Tilbageført i Ny bevilling FUafgørelse Pleje- og Aktivitetscenteret Ippiarsuk, Nuuk Spædbørnshjem i Qaqortoq Andre (under 2 mio. kr.) I alt Kilde: Egne tal og XAL udtræk Aflyste projekter Af Bilag 1 fremgår, at der blev aflyst 3 projekter i. Projekterne havde en samlet forsinkelse fra på 0 kr. i AR-fonden. Ved aflysning af projekterne er bevillingerne rokeret til andre projekter Status på anlægsprojekter Af Bilag 2 fremgår det, at der blev afsluttet 13 projekter i. Projekterne er afsluttet med reviderede byggeregnskaber og udtaget af AR-fonden. Projekterne havde et samlet mindreforbrug på omkring kr., hvilket forbedrer DAU-resultatet for. I Tabel 3.8 kan man se projekternes status i AR-fonden fordelt på igangværende projekter, færdige projekter (mangler et-års eftersyn), afventer kommunerne, afventer byggeregnskab (et-års eftersyn er foretaget), byggeregnskab afleveret (kan ikke udtages fra AR-fonden, når der har været forbrug i afleveringsåret, først året efter) og Forsikrings- og Fondsmidler (eksternt finansierede projekter). Tabel 3.8 Status på projekter i Projektets fase Antal i I Procent % Igangværende projekter 94 27,6 Færdige projekter ,4 Afventer kommunerne 29 8,5 Afventer byggeregnskab 13 3,8 Byggeregnskab afleveret 90 26,4 Forsikrings- og Fondsmidler 8 2,3 Total ,0 Kilde: Egne tal Siden 2004 har et af målene indenfor anlægsområdet været, at få regnskabsafsluttet de færdiggjorte projekter og udtage disse fra AR-fonden hurtigst muligt. Dermed vil det kun være de aktive projekter, der henstår i AR-fonden. I fortsatte dette arbejde, og i alt 13 projekter er udtaget af AR-fonden som afsluttede. Derudover er der udtaget 3 projekter fra AR-fonden som følge af aflysninger. Det er en udfordring for Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik at lukke projekter ned og dermed fjerne projekterne fra AR-fonden. 18

21 Som følge af dette er der som nyt indarbejdet Tabel 3.8, Status på projekter i for at give en realistisk billede af AR-fonden. Der er i princippet kun 94 projekter som er igangværende samt 8 projekter som er forsikringssager eller projekter, der er finansieret af eksterne fondsmidler. Samlet er der således 147 projekter, som er afsluttet, men hvor byggeregnskab endnu ikke er afleveret. Der kan være flere årsager til at der ikke er afleveret byggeregnskab. Det kan være følgende: 1. Afventer 1-års eftersyn 2. Der kører en retssag på projektet 3. De eksterne projektledere prioriterer ikke aflevering af byggeregnskab 4. Projektledere har mistet bilag vedr. byggeriet og dermed ikke kan få projektet revideret 5. Ressourcemangel hos projektledere. Der er i alt afleveret 90 byggeregnskaber. Intern Revision skal kontrollere og dermed godkender byggeregnskabet, før de kan fjernes fra AR-fonden. Der er dog flere årsager for, at projekter ikke er fjernet fra AR-fonden og det kan være, at der har været forbrug i afleveringsåret og Intern Revision kan først nulstille projekterne året efter, derudover kan Intern Revision returnere byggeregnskaber, som følge af mangelfuld informationer. Antal byggeregnskaber der er afleveret i følgende år: Udfordringen med at afslutte de kommunale anlægsprojekter Den 19. februar 2010 skrev Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik et brev til kommunerne med en liste over de kommunale anlægsopgaver, med tilskud fra Grønlands Hjemmestyre/Selvstyre, som endnu ikke var afsluttet ved fremsendelse af et revisorpåtegnet byggeregnskab. Listen omfattede i alt 41 anlægssager. Af disse er, til dato, 15 sager sendt til DcR/Intern revision med anmodning om lukning af sagerne. Der er sendt rykkere for fremsendelse af byggeregnskaber, sidst i 2. april Qaasuitsup Kommunia har i alt 26 sager ud af de 41. Kommunen har engageret sig med en revisor til udarbejdelsen af regnskaberne. Ud af de 26 sager omfatter 11 tilskud fra Departementet for Miljø (forbrændingsanlæg), hvor Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik har haft kontakt med departementet for at fremskaffe dokumentation som tilsagn, forbrug og lignende, til revisoren. Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik har løbende haft kontakt med revisoren. Det bør nævnes, at der er nedsat en arbejdsgruppe, som skal udarbejde en ny procedure omkring anlægsområdet for at smidiggøre og effektivisere samarbejdet mellem Selvstyret og kommunerne. 19

22 Arbejdsgruppen er nedsat af Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Jens B. Frederiksen og Formanden for KANUKOKA Martha Abelsen i maj Aktiviteter fordelt på renovering og nyanlæg Af de samlede disponible midler i AR-fonden var der i brugt 53 % jf. Tabel 3.9. Som det fremgår af tabellen andrager renovering 80 % af de disponible midler i. Projekterne i AR-fonden havde indtil 2005 været opdelt på nyanlæg (aktivitetsområde 80) og renoveringsopgaver (aktivitetsområde 90). Denne skelnen blev gennemført af hensyn til MIFRESTAaftalen med den danske stat. 7 MIFRESTA-aftalen udløb ved udgangen af 2003, og fra 2004 var de projekter, der indeholder både nyanlæg og renovering, optaget som et projekt, som indtil denne redegørelse har været betegnet som nyanlæg. Tabel 3.9 Fordeling mellem anlæg og renovering (mio. kr.) Disp. Forbrug Rest Forbrug i % Antal projekter Nyanlæg Renovering Nyanlæg/renovering Andet I alt Kilde: Egne tal 7 MIFRESTA aftalen indebar, at den danske stat ydede et beløb på 50 mio. kr. pr. år i til renovering. Samtidig forpligtede Grønlands Hjemmestyre sig til at bruge mindst 200 mio. kr. til renovering pr. år Da der i en del projekter, specielt på boligområdet og skoleområdet, indgik både en renoveringsdel og en nyanlægsdel, blev disse projekter delt op med en bevilling på aktivitetsområde 80. Nyanlæg og en bevilling på aktivitetsområde 90, Renovering. Dette var nødvendigt, for at kunne opgøre det samlede forbrug til renovering. 20

23 4. Projekter i AR-fonden 4.1. Formålsopdeling Opdelingen af projekter på hovedkonti som i bilag 3 er meget hensigtsmæssigt. For at skabe et større overblik, har vi nedenfor samlet projekterne indenfor aktivitetsområder. Tabel 4.1 Disponibel bevilling og forbrug fordelt på aktivitetsområder (mio. kr.) Aktivitetsområde Overføres til Disp. Forbrug Overføres til 2012 Forbrug i %, Kultur, uddannelse og kirke Antal projekter Boliger El, vand og varme Infrastruktur Sociale anliggender Sundhedsvæsenet Andet Miljø og Natur I alt Kilde: Egne tal, AR - redegørelsen 2010 I Tabel 4.1 kan det ses, at aktivitetsområdet vedrørende El, vand og varme havde haft det største forbrug i forhold til disponible midler i efterfulgt af Boliger. Grunden til at El, vand og varme er højt rangeret, er blandt andet anlæggelsen af vandkraftværk i Ilulissat. Laveste forbrug af de disponible midler er i indenfor Miljø og Natur. Af Figur 4.1 kan det ses, hvorledes forbruget på 898 mio. kr. har fordelt sig i på aktivitetsområder. Figur 4.1 Forbrug fordelt på aktivitetsområder i Forbrug, aktivitetsfordelt 3% 1% 1% 36% 2% 0% 28% 29% Kultur, uddannelse og kirke Boliger El, vand og varme Infrastruktur Sociale anliggender Sundhedsvæsenet Andet Miljø og Natur 8 Bl.a. Inatsisartuts projekter, IT - systemer, projekter finansieret af fondsmidler, forundersøgelser og køb af skib. 21

24 4.2. Projekttyper Som det fremgår af Bilag 4, var bevillingerne til de enkelte projekter fordelt på en lang række konti i Finansloven. Der er imidlertid behov for at kunne skelne mellem de forskellige typer af projekter, som registreres i AR-fonden. De samlede midler i AR-fonden kan opdeles på følgende projekttyper: 1. Egentlige bygge- og anlægsopgaver som administreres og udbydes af Selvstyrets anlægsorganisationer. 2. Opgaver, der får tilskud fra Landskassen, og som administreres og udbydes af kommunerne. 3. Opgaver, der får tilskud eller lån fra Landskassen, og som administreres og udbydes af private. 4. Byggesæt til medbyggeri og tilskud eller udlån til vedligeholdelse og forbedringer af boligstøttehuse. 5. Køb af bygninger, udstyr, maskiner og materiel. 6. Analyser og forundersøgelser m.v. Som det fremgår af overstående Tabel 4.1, var der i samlede disponible midler på mio. kr. til anlægsopgaver og andre opgavetyper. Tabel 4.2 Bevillinger og forbrug fordelt på projekttyper (mio. kr.) Projekttype 9 Disp. Forbrug Overføres til 2012 Forbrug i %, Antal projekter 1 Anlægsopgaver Tilskudsopg. adm. af kommunerne Tilskudsopg. adm. af private Byggesæt, boligstøttehuse Køb af bygninger, udstyr mm Analyser og forundersøgelser mm Andre opg. I alt (type 2-6) I alt Kilde: Egne tal Tabel 4.2 viser forholdet mellem forbrug og bevilling i fordelt på projekttyper. Af de mio. kr., der var disponible i AR-fonden, er 94 % af anlægsopgaverne administreret af Selvstyret (projekttype 1). De resterende disponible midler i AR-fonden (projekttype 2-6) udgør således 6 % Færdiggørelsesgraden I nedenstående tabel er færdiggørelsesgraden fordelt på projekter, der er igangsat før og projekter igangsat ved Finanslov eller ved en tillægsbevilling i. Der er et samlet forbrug på 898 mio. kr., hvilket svarer til 82 % af den planlagte (bevilgede) aktivitet i. 9 Tilskudsopgaverne i tabellen er udelukkende Selvstyrets andel af det kommunale og private byggeri. 22

25 Tabel 4.3 Færdiggørelsesgraden af projekter Projekter optaget før Projekter optaget i I alt Antal projekter Bevilling Disp Forbrug Forbrug i % af bevilling 110 % 41 % 82 % Forbrug i % af disp. bev. 57 % 41 % 53 % Kilde: Egne tal Af Tabel 4.3 fremgår det ligeledes, at der ultimo var 341 igangværende projekter i ARfonden. Af de 341 projekter stammer de 309 fra tidligere finansår, mens der i var kommet 32 nye projekter i AR-fonden. I forhold til tidligere optages der færre projekter, hvilket skyldes, at der indenfor flere områder nu arbejdes med rammer/pulje bevillinger. Blandt andet indenfor el, vand og varme (Nukissiorfiit). Tidligere blev en sådan bevilling delt ud til mange underprojekter Ansvarsområder Administrationen af de projekter, der er registreret i AR-fonden, er fordelt på forskellige departementsområder og anlægsorganisationer, afhængig af, hvad bevillingen skal anvendes til (se Bilag 5). I tabel 4.4 er bevillingerne og forbruget fordelt på de enkelte anlægsorganisationer. Tabel 4.4 Bevillinger og forbrug fordelt på ansvarsområder (mio. kr.) Ansvar Disp. Forbrug Rest % fordeling af disp. % fordeling af forbrug Forbrug i % Antal projekter Boliger Bolig Anlæg Anlæg Miljø og Natur Miljø Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Nukissiorfiit NUK Mittarfeqarfiit GLV A/S Boligselskabet INI INI Andre Andre I alt Kilde: Egne tal og AR- redegørelsen

26 Af tabel 4.4 kan det aflæses, at Nukissiorfiit var mest effektiv i, da Nukissiorfiit har forbrugt hele 76% af den disponible bevilling. Den største overførsel (488 mio. kr.) sker for anlægsområdet administreret af A/S Boligselskabet INI. Figur 4.2 Forbrug i % fordelt på ansvarsområder i 4.5. Geografisk opdeling Et aspekt, der ofte er i fokus, er den geografiske fordeling af Selvstyrets anlægsinvesteringer. Fordelingen fremgår af nedenstående tabel 4.5 og bilag 6. Tabel 4.5 Selvstyrets anlægsinvesteringer, geografisk fordelt (mio. kr.) Stedkode Sted/Kommune Disp. Forbrug Rest % fordeling af disp. % fordeling af forbrug Forbrug i % Antal projekter 0** Danmark * Nanortalik * Qaqortoq * Narsaq * Paamiut * Nuuk * Maniitsoq * Sisimiut * Kangaatsiaq * Aasiaat * Qasigiannguit * Ilulissat * Qeqertarsuaq * Uummannaq * Upernavik * Qaanaaq

27 18* Ammassalik * Ittoqqortoormiit Diverse steder Diverse byer/bygder 998/ I alt Kilde: Egne tal og AR-redegørelsen 2010 * Byer og tilhørende bygder ** Køb af lejlighed til Naalakkersuisut i København. Geografisk var der store forskelle. Den største gennemførelsesprocent findes i Nanortalik (120 %), Ilulissat (86 %) og Kangaatsiaq (81 %). Som det kan aflæses af tabel 4.5 var der i under kategorierne Diverse steder og Div. byer/bygder registreret 401 mio. kr. (355 mio. kr. hhv. 46 mio. kr.) svarende til 24 % (21 % hhv. 3 %) af Selvstyrets anlægsinvesteringer. 25

28 Figur 4.3 Disponibel bevilling og forbrug, fordelt geografisk, 26

29 5. Årsager til registrering af anlægsmidler i AR-fonden Af de 795 mio. kr. som overføres til AR-fonden i 2012, kan de 295 mio. kr. henføres til 25 projekter, hvor der i blev brugt under 10% af den totale bevilling. De resterende 500 mio. kr. var afsat til projekter, der havde et forbrug på over 10% af totalbevillingen, og som derfor betragtes som igangværende Manglende udbud Projekterne defineres som ikke udbudt, når der ikke er registreret et forbrug på projektet, eller når egentlig udbud/licitation ikke er foretaget, men projekteringsmidler er forbrugt/i gang med at blive forbrugt. I nedenstående Tabel 5.1 er der redegjort nærmere for de projekter, som endnu ikke var udbudt, der falder under denne kategori. Tabel 5.1 Opgaver, som ikke er udbudt (mio. kr.) Opgave Total bevilling Overføres til 2012 Første bevillingsår Nyt telefonsystem, hele Grønland 6,0 5, Sisimiuni GU kollegium 1+2 ini 2x50 46,5 46,4 Aasianni GU kollegium 2+3 init 2x50 46,5 45,7 Køb af kollegiebygning til 8 elever, Qaqortoq 4,0 4,0 Skolehjem med 50 værelser, Uummannaq 40,0 40,0 Renovering af skolehjem med 27 værelser, Tasiilaq 7,0 7,0 Tandklinik, Qinngorput 1,0 1,0 Byhuse og Familiehuse 117,2 42, Bemærkninger Udmøntningen skete sent på året, dermed var der ikke foretaget licitation endnu. Udmøntningen skete sent på året, dermed var der ikke foretaget licitation endnu. Udmøntningen skete sent på året, dermed var der ikke foretaget licitation endnu. Udmøntningen skete sent på året, dermed var der ikke foretaget licitation endnu. Udmøntningen skete sent på året, dermed var der ikke foretaget licitation endnu. Udmøntningen skete sent på året, dermed var der ikke foretaget licitation endnu. Der har været længere forhandling med kommunen for at finde et areal til bygningen. Det var oprindeligt tiltænkt placeret i skolen, men der var ikke afsat plads. Det er derfor, blevet udarbejdet forslag med placering på et areal tæt på skolen. Byhuse og Familiehuse: Byggeriet har været forsinket ca. 1 år på grund af for høj pris ved licitation. Byggeriet er efterfølgende udbudt i totalentreprise med meget godt resultat til følge. Miljøafbødende foranstaltninger, Dundas 25,0 25,0 Udmøntningen skete sent på året. I alt 293,2 217,7 Kilde: Egne tal 27

30 5.2. Manglende opstart Projekter falder under kategorien Manglende opstart, når der i løbet af året har været et forbrug på under 10 % af totalbevillingen, men projektet er igangsat (udbudt). I nedenstående Tabel 5.2 er oplistet overførsler på de i alt 7 projekter som endnu ikke er opstartet. Tabel 5.2 Igangværende projekter med et forbrug på mindre end 10 % af den disponible bevilling i (mio. kr.) Opgave Skoletandklinik, Nanortalik Total bevilling Overføres til 2012 Første bevillingsår 2,00 1, Støttet kommunalt udlejningsbyggeri ,00 10, Bemærkninger Samlet pris blev for høj ved licitationen. Der er ført forhandlinger med lavest bydende entreprenør, og der er fravalgt dele af udstyret. Der arbejdes fortsat på at finde besparelse mhp. overholdelse af bevillingsrammen. Der var ikke modtaget ansøgninger der kunne imødekommes. Ny containerhavn 3,43 3,45 Beløbet udbetales først i slutning af 2012 Byggemodning, Vestervig 2,40 2, Boliger i Pisissia, byggefelt 8 54,90 1,90 Beløbet udbetales først ved ibrugtagning og overtagelse. Beløbet udbetales først ved ibrugtagning og overtagelse. Radiofjeldet, nybyggeri 119,74-0, Byggestart var forsinket ca. 5 måneder. Erstatningsbyggeri for blok P 220,00-7, I alt 412,47 11,39 Kilde: Egne tal Beløbet udbetales/rokeres først ved ibrugtagning/overtagelse Kommunale projekter Projekter falder under kategorien Kommunale projekter, når de styres af kommunerne. Grunden til, at der ikke er forbrug kan skyldes, at kommunerne afholder projekternes udgifter selv i første omgang og søger om refusion, hvert kvartal. Dermed kan et projekt virke som om, at den ikke er igangværende, men faktisk er igangværende. Desuden er der projekter der har fået midler, hvor halvdelen skal finansieres af kommunerne selv. Hvis kommunerne ikke har afsat midler til projektet, kan der være risiko for, at midler til et projekt lægger passivt i AR-fonden. 28

31 Tabel 5.3 Kommunale projekter med et forbrug på mindre end 10 % af den disponible bevilling i (mio. kr.) Opgave Total bevilling Overføres til 2012 Første bevillingsår Bemærkninger Plejehjem i Qaqortoq 21,50 1,85 Kommunen kører sagen Udv. af alderdomshjem, Sisimiut 8,00 0,00 Kommunen kører sagen Alderdomshjem i Aasiaat 10,00 1,30 Kommunen kører sagen Dementcenter i Ilulissat 7,50 4,00 Kommunen kører sagen Plejehjem i Qaanaaq 4,00 2,00 Kommunen kører sagen Kunstskole, Nuuk 0,50 0, Det er uafklaret med KIIIA, mht. bevillingens effektuering. Renovering&/ombygning Ming. Skolen, Sisimiut 96,00 33, Kommunen kører sagen Mathias Storch skole, Ilulissat 66,50 22, Kommunen kører sagen Pilotprojekt transport affald 0,50 0, Kommunen kører sagen I alt 214,50 66,02 29

32 30

33 6. Afvigelser på de enkelte konti I dette kapitel gives forklaring på afvigelserne på de enkelte konti. Forklaringerne er i de fleste tilfælde givet på formålskontoniveau, idet der hermed gives et overblik over afvigelserne på de enkelte områder. I enkelte tilfælde er det dog fundet hensigtsmæssigt at give forklaringen på aktivitetsniveau eller hovedkontoniveau. Talmaterialet bygger på de igangværende projekter ultimo. Bevilling er opgjort på de igangværende projekter som har bevillinger i Finanslov og budgetoverslagsårene, samt de godkendte tillægsbevillinger Aktivitetsområde 01 Inatsisartuts Formandsskab Aktivitetsområdet omfatter 3 projekter. Et projekt på hovedkonto , Reserve til ny Landstingssal og to projekter på hovedkonto , Inatsisartuts ombudsmand, anlæg. Tabel 6.1 Bevilling og forbrug, aktivitetsområde 01 (mio. kr.) Landstingets formandskab Totalbevilling Rest 2010 Disp. Forbrug Rest Forbrug i % Bevilling Antal projekter Kilde: Redegørelse om AR-fonden 2010, egne tal 12,2 1,0-0,7 0,0-0,7 0,0 % 0,0 3 Naalakkersuisut skal ikke kommentere disse afvigelser, da det er Inatsisartuts Formandskab, der har ansvaret for anvendelsen af disse bevillinger Formålskonto Miljø, anlæg Formålskontoen omfatter tilskudsopgaver, som i praksis forvaltes af kommunerne. Kommunerne er blevet tilskyndet til i fællesskab at standardisere projekterne for at kunne genbruge disse og dermed opnå billigere priser. Da de fleste af projekterne er gamle projekter, arbejder Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik på at afslutte projekterne. Tabel 6.2 Bevilling og forbrug, Formålskonto (mio. kr.) Miljø Totalbevilling Rest 2010 Disp. Forbrug Rest Forbrug i % Bevilling Antal projekter 46,6 1,3 1,3 0,4 1,0 27,9 % 0,0 25 Kilde: Redegørelse om AR-fonden 2010, egne tal 6.3. Aktivitetsområde 81 Sektorprogram for Miljø og Energi (MIFRESTA) Aktivitetsområdet omfatter 2 projekter ultimo 2010 Sektorprogrammet stoppede med udgangen af Da begge projekter er gamle projekter, arbejder Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik på at afslutte projekterne. Tabel 6.3 Bevilling og forbrug, aktivitetsområde 81 (mio. kr.) Sektorprogram MIFRESTA Totalbevilling Rest 2010 Kilde: Redegørelse om AR-fonden 2010, egne tal Disp. Forbrug Rest Forbrug i % Bevilling Antal projekter 9,6 0,3 0,3 0,4-0,1 140,7 % 0,0 2 31

34 6.4. Hovedkonto Nyt økonomisystem På projektet Nyt økonomisystem i Selvstyret var der en samlet bevilling på 22,5 mio. kr. fordelt med 3,75 mio. kr. fra FL, 15,0 mio. kr. i BO 2012 og 3,75 mio. kr. i BO Hovedkonto Nyt IT-system til Skat På aktivitetsområde 82 var der et projekt vedrørende nyt IT-system til Skat. Projektet har en samlet bevilling på 28,0 mio. kr. fordelt med 14,0 mio. kr. fra FL 2006, 6,0 mio. kr. fra FL 2007 og 8,0 mio. kr. fra en tillægsbevilling i Formålskonto Sociale anliggender På de 16 projekter vedr. Konto 83.30, Sociale anliggender havde der ikke været forbrug overhovedet i. På 5 af projekterne var der afleveret byggeregnskab og 4 af projekterne var på afsluttende fase. Tabel 6.4 Bevilling og forbrug, Formålskonto (mio. kr.) Totalbevilling Rest 2010 Disp. Kilde: Redegørelse om AR-fonden 2010, egne tal Forbrug Rest Forbrug i % Bevilling Antal projekter 224,5 20,8 23,1 7,0 16,1 30,3 % 58, Formålskonto Kultur og uddannelse Projekterne indenfor denne formålskonto omfatter Erhvervsuddannelsesområdet på hovedkonto , Kommunale skoler på hovedkonto , Uddannelsesbyggeri på hovedkonto , Universitetsparken i Nuuk / Ilimmarfik på hovedkonto , Kultur- og idrætsbyggeri på hovedkonto , Kollegiebyggeri på hovedkonto , Institutioner for børn og unge på hovedkonto og Øvrige skolebyggerier på hovedkonto Tabel 6.5 Bevilling og forbrug, Formålskonto (i mio. kr.) Kultur og uddannelse Rest 2010 Disp. Social anliggender Totalbevilling Forbrug Rest Forbrug i % Bevilling Antal projekter 1.909,0 222,2 598,2 245,1 353,095 41,0 % 141,7 84 Kilde: Redegørelse om AR-fonden 2010, egne tal 6.8. Formålskonto Kirken Bevillingen omfatter etablering, renovering og vedligehold af kirker og indeholdte primo 7 projekter. Tabel 6.6 Bevilling for forbrug, Formålskonto (mio. kr.) Kirken Totalbevilling Rest 2010 Disp. Forbrug Rest Forbrug i % Bevilling Antal projekter 6,3 0,7 5,2 3,0 2,1 59,0 % 0,0 7 Kilde: Redegørelse om AR-fonden 2010, egne tal 32

35 6.9. Formålskonto Erhvervsområdet På dette formålsområde findes to hovedkonti. Hovedkonto Servicehuse med 5 projekter og hovedkontoen NUKA, renovering af freonanlæg med 1 projekt. Tabel 6.7 Bevilling og forbrug, Formålskonto (i mio. kr.) Erhverv Totalbevilling Rest 2010 Disp. Forbrug Rest Forbrug i % Bevilling ,7-0,3-0,3 0,0-0,3 0,0 % 0,0 6 Kilde: Redegørelse om AR-fonden 2010, egne tal Formålskonto Sundhedsvæsenet På hovedkontoen findes også fondsprojektet vedrørende DIH. Projektet har en bevilling på 0 kr. og er oprettet for at styre projektet økonomisk. Tabel 6.8 Bevilling og forbrug, Formålskonto (i mio. kr.) Antal projekter Sundhedsvæsenet Totalbevilling Rest 2010 Disp. Kilde: Redegørelse om AR-fonden 2010, egne tal Forbrug Rest Forbrug i % Bevilling Antal projekter 228,3 17,2 97,4 31,7 65,7 32,5 % 11, Formålskonto Særlige formål Indenfor formålskonto 87.11; Særlig formål var der 3 projekter. Projekterne vedrører tilskud til vejanlæg Nuuk Kommune, NIN-it system og Handicaptilgang, forundersøgelser. Tabel 6.9 Bevilling og forbrug, Formålskonto (i mio. kr.) Særlige formål Totalbevilling Rest 2010 Disp. Forbrug Rest Forbrug i % Bevilling Antal projekter 25,4 0,5 0,1 0,0 0,1 0,0 % 0,0 3 Kilde: Redegørelse om AR-fonden 2010, egne tal Formålskonto Infrastruktur Formålskontoen indeholder 2 områder under forskellige hovedkonti: Havneområdet og Flyvepladser mm. (dækkende både lufthavne og heliports). Den samlede forsinkelse på havneområdet er på 6,2 mio. kr. De 2 største forsinkelser er på 3,4 mio. kr. vedrørende Ny containerhavn og byggemodning, Vestervig, Nuuk på 2,4 mio. kr. Tabel 6.10 Bevilling og forbrug Hovedkonto og (mio. kr.) Havne Totalbevilling Rest 2010 Disp. Forbrug Rest Forbrug i % Bevilling Antal projekter 17,2 6,0 6,2 0,0 6,2 0,0 % 0,0 6 Kilde: Redegørelse om AR-fonden 2010, egne tal Forsinkelse havde faldet med 17,2 mio. kr. fra 2010 til. Følgende 3 projekter har haft de største forbrug er Banerenovering i Narsarsuaq med ca. 4,7 mio. kr., Banelægning i Kangerlussuaq med ca. 1,7 mio. kr. og Udvidelse af terminalbygning i Kangerlussuaq med ca. 0,8 mio. kr. 33

36 Tabel 6.11 Bevilling og forbrug; Hovedkonto (i mio. kr.) Flyvepladser mm. Totalbevilling Rest 2010 Disp. Kilde: Redegørelse om AR-fonden 2010, egne tal Forbrug Rest Forbrug i % Bevilling Antal projekter 382,1 22,6 13,5 8,1 5,4 60,1 % 6, Formålskonto Offentlig arbejder, tilskud og Offentlige arbejder, udlån (el, vand og varme) Bevillingerne på denne formålskonto administreres af Nukissiorfiit, undtagen et enkelt projekt, Vandkraftsundersøgelse, som står på en særskilt hovedkonto ; Vandkraftsundersøgelser. Der er ingen forsinkelse på dette projekt. Tabel 6.12 Bevilling og forbrug, Formålskonto og (bortset fra ) (mio. kr.) Offentlige arbejder (NUK) Totalbevilling Rest 2010 Kilde: Redegørelse om AR-fonden 2010, egne tal Disp. Forbrug Rest Forbrug i % Bevilling Antal projekter 1.848,0 106,1 431,0 327,0 104,0 75,9 % 414,0 15 Se afsnit 3 om henlæggelser og bilag 7, Nukissiorfiits redegørelse Formålskonto Boliger, tilskud og Boliger, udlån Formålskonto omfatter 15 hovedkonti, og omfatter 2 hovedkonti omfatter blandt andet reinvestering i Selvstyrets udlejningsejendomme, særlig renovering, støttet kommunal udlejningsbyggeri og boligprogram for bygder og ydredistrikter omfatter udlån til boligstøttehuse, renovering og særlig vedligehold, samt erstatningsbyggeri. Tabel 6.13 Bevilling og forbrug, Formålskonto og (mio. kr.) Offentlige arbejder (NUK) Rest 2010 Kilde: Redegørelse om AR-fonden 2010, egne tal Disp. Forbrug Rest Totalbevilling Forbrug i % Bevilling Antal projekter 2.567,5 296,8 463,4 258,3 205,1 55,7 % 622,5 96 Se også afsnit 5 vedrørende boligområdet Hovedkonto Nyt skib til Naturinstituttet På aktivitetsområde var der et projekt vedrørende Nyt skib til Naturinstituttet. Projektet har en samlet bevilling på 53,8 mio. kr. fordelt med 0,8 mio. kr. fra en tillægsbevilling i 2009, 10,5 mio. kr. fra FL 2010 og 13,0 mio. kr. fra en tillægsbevilling i 2010 samt 22,0 mio. kr. fra FL. 34

37 7. Opfyldelse af målsætninger for I forbindelse med udarbejdelsen af redegørelsen for 2010, blev der opstillet en række fremadrettede generelle målsætninger for AR-fonden og Selvstyrets anlægsarbejde. Herunder opsummeres målsætningerne, og der gives en status på gennemførelsen af de enkelte målsætninger: Målsætning Undgå nye forsinkelser i AR-fonden for Selvstyrets anlægsopgaver gennem en forbedret planlægning og budgetlægning. Aflægge regnskab på afsluttede projekter. Status Der arbejdes så vidt muligt på, at der ikke er projekter som er forsinkede. Men der kan forekomme projekter med midler som ikke er igangværende og ikke kan fjernes pga. de er bundet til EU-midler. I er kun afsluttet 13 anlægsprojekter og dermed fjernet fra AR-fonden. Det skal dog nævnes, at der alene i er afleveret 38 byggeregnskaber til Intern Revision. 35

38 36

39 8. Målsætninger for 2012 I Finanslov var der defineret tre hovedindsatsområder indenfor Selvstyrets anlægsinvesteringer for : Folkeskolerne, boliger og forsyningsområdet. Derudover er anlægsreserven reserveret til anlæg på social-, videreuddannelse, kollegie- og sundhedsområdet i Finanslov. Ressortdepartementerne er ansvarlige for, at der er udarbejdet sektorplaner/udbygningsplaner. A/S Boligselskabet INI s som har en aftale med Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik yder støtte og rådgivning til udarbejdelsen af disse. På nuværende tidspunkt er der sektorplaner/ udbygningsplaner indenfor følgende områder: Familieområdet (alderdomshjem og landsdækkende institutioner) - Udbygningsplan Folkeskoler - Sektorplan Kollegier Løbende udbygningplanlægning Sundhedsvæsenet - Udbygningsplanlægning Havneudbygningsplan Forsyningsområdet (Nukissiorfiit s 10-års plan) Sektorplanerne og udbygningsplaner var udarbejdet i samarbejde med de enkelte ressortområder på baggrund af vægtede behov af det pågældende områdes behov og nedslidningsgrad. På kollegieområdet ændrer konstateringen af skimmelsvamp på forudsætningerne for de hidtidige prioriteringer, og det var således nødvendigt løbende at foretage revurderinger under hensyntagen til udviklingen på området og den overordnede regionale udviklings strategi. På nogle områder, herunder folkeskoleområdet, dele af kollegieområdet og familieområdet, overdrages bygningerne til de respektive kommuner efter byggeriets afslutning. Kommunerne sørger for efterfølgende drift og vedligeholdelse. Kommunerne har vedligeholdelsespligten, så der i fremtiden ikke burde opstå så store renoveringsbehov, som det er tilfældet indenfor fx folkeskoleområdet, hvilket har givet en stor investeringsbyrde for Landskassen. Naalakkersuisut har konstateret, at en lang række af Selvstyrets udlejningsboliger var stærkt nedslidt grundet brug og manglende vedligeholdelse. Endelig var en række boliger decideret utidssvarende. Der har senest i 2000 været udarbejdet en samlet registrering af boligmassen, men Naalakkersuisut arbejder nu på at der udarbejdes en overordnet registrering af vedligeholdelsesniveauet og den tekniske standard for selvstyrets udlejningsboliger. Registreringen skal sammenholdes med boligbehovet på de enkelte lokaliteter. Dermed kan der foretages en konkret vurdering af, hvilke boliger der skal renoveres, hvilket boliger der skal levetidsforlænges og hvilke boliger, der skal saneres. Indenfor forsyningsområdet, der administreres af Nukissiorfiit, prioriteres investeringerne, så der i videst muligt omfang tages hensyn til forsyningssikkerheden. På baggrund af anlæggenes stand og udviklingen i byerne, har Nukissiorfiit udarbejdet en 10-årsplan, som løbende revideres. Herudover fokuseres meget på vandkraft. 37