KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY

Transkript

1 KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY FORMÅL, IDEFASE OG LAYOUT Ingeniør Ole Helgren, Aarhus Kommune, Natur og Miljø Store bygge- og anlægsprojekter Møde 25. januar

2 18

3 FORHISTORIEN Aarhus er Danmarks næststørste by og byen er overalt nabo til vand. Mod vest til de store søer- Brabrand og Årslev søerne, i nord til Egå Engsø og fra nord til syd til Aarhus Bugt. Aarhus en også en by i vækst og en væsentlig del af væksten sker på de tidligere erhvervsarealer langs Aarhus Å på havnen. Efter stormflodshændelsen i 2006 og den næsten konstante nedbør i første del af 2007 stod det klart at byen, og især de ånære- og kystnære arealer var sårbare for oversvømmelser. Med denne viden i mente og udsigten til en endnu vådere fremtid besluttede Aarhus Byråd i 2007 at inddrage de forventede højere vandstande i planlægningen af byens ny hovedbibliotek Urban Mediaspace Aarhus- der bliver opført ved udmundingen af Aarhus Å i havnen, og i 2009 blev der som del af kommunens Klimaplan afsat ressourcer af til et ambitiøst planlægningsgrundlag for klimatilpasning mod oversvømmelse. KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE Vejrliget udfordrer os, og især vandet har igen givet store problemer flere steder i landet her i vinter. Forudsigelser peger på, at klimaet ændrer sig med stigninger i havspejlet, og flere og oftere ekstreme vejrhændelser med storme, intensivt regnvejr og flere oversvømmelser. I Aarhus Kommune har vi ikke hidtil haft de store vandproblemer her i vinter. Vi fik en smagsprøve af de mulige problemer, da Egåen og Aarhus Å blev oversvømmet i Som en udløber af disse oversvømmelser udarbejdede Teknik og Miljø grundige analyser af vandafledningen i vore store vandløb - Aarhus Å, Egå og Giber Å - og vi foretog en grov kortlægning af oversvømmelsestruede områder i kommunen. Der blev også lavet en varslingsmodel for oversvømmelser i områderne omkring Brabrand Sø, Årslev Engsø og Solbjerg Sø, og resultaterne fra varslingsmodellen er sammen med daglige målinger af vandstande og vandføringer på 11 målestationer tilgængelige for borgere via kommunens hjemmeside. Den indsamlede viden indgik desuden som en del af grundlaget for byrådets beslutning om klimatilpasning af Aarhus Midtby med anlæg af højvandsslusen ved udløbet af Aarhus Å ved det kommende Multimediehus. På en lang række områder er der allerede taget hånd om udfordringerne ved klimaændringerne i Aarhus Kommune. I Kommuneplan 2009 er klimatilpasning indarbejdet. Forslag til Spildevandsplan omfatter en plan for fremrykning af separering af regn og spildevand for hele Aarhus med 20 år. De nye lokalplaner har også klimatilpasning indarbejdet, og der udarbejdes i 2011 et Idé- og metodekatalog til lokal afledning af regnvand. Klimatilpasning er også et tema i både Klimaplan og i Klimaplan Med afsæt i Klimaplan blev projektet Planlægningsgrundlag for klimatilpasning mod oversvømmelse igangsat i efteråret I projektet foretages bl.a. kortlægning af oversvømmelsesrisici og effekterne af oversvømmelser i både by og land, og der udarbejdes forslag til konkrete, prioriterede indsatser. Klimatilpasningsprojektet vil i 2011 have fokus på kortlægning af de områder i kommunen, som påvirkes af vand fra nedbør, vandløb, søer og havet samt en udpegning af de konkrete områder, der er risikoområder. Risikoområderne vægtes efter følsomhed og tolerance over for oversvømmelser. 19

4 Målet er at udarbejde et planlægningsgrundlag for klimatilpasning med en forbedret sikkerhed mod oversvømmelse. Planlægningsgrundlaget er afgørende, når kommunen fremover planlægger og indretter byen, således at oversvømmelser sker på steder, hvor de skader mindst muligt. Byens vand er en integreret del af byens vækst og i første omgang sættes i denne sammenhæng fokus på byomdannelsesområder og nye byområder. Klimatilpasningsprojektet er forankret i Natur og Miljø og styres af en gruppe, hvor samtlige forvaltninger under Teknik og Miljø er repræsenteret. Projekt for større sikkerhed med oversvømmelse af Aarhus sluse i åen ved havnen. Aarhus Midtbys sikkerhed mod oversvømmelse bliver forbedret ved anlæg af en højvandssluse ved Aarhus Ås udløb i havnen kombineret med en landbarriere over de lavtliggende havnearealer nord for åen, samt en mindre terrænforhøjning syd for åen ved Mindet. De nye byggefelter på havnearealerne sikres generelt med et fremtidigt terræn i kote 2,5 m, hvorfor det foreslås at sluse og barriere tilsvarende har overkant i kote 2,5 m. Områder indenfor ringgaden som oversvømmes ved vandstand i kote 2,5 m. Mørkeblå angiver Aarhus Å. De tre lysere blå nuancer angiver henholdsvis kote 2,0, 2,25 og 2,5 m. 20

5 Ved anlæg af en højvandssluse med tilhørende pumper og en højvandsbarriere langs banens østlige side nord for Aarhus Å, vil centrale dele af midtbyen få forbedret sikkerheden mod højvande. Uden højvandssikringen vil arealerne vest for banen vist på ovenstående figur blive oversvømmet ved vandstande i kote 2,5 m. Planlægningsgrundlag for klimatilpasning mod oversvømmelse. Projektet har som nævnt udspring i aktuelle højvands- og oversvømmelseshændelser i 2006 og Efterfølgende udredninger og analyser har baggrund i dels visionen for hele vandkredsløbet i Aarhus Kommune ( VandVision 2100) samt kommunens klimahandlingsplan udmøntet i delprojektet om klimatilpasning. Målet er at skabe et så godt planlægningsgrundlag som muligt for udviklingen i Aarhus Kommune og sikre en fortsat men tilpasset drift af samfundet. Planlægningsgrundlaget består af til dato (ultimo 2011) opdaterede data om topografi, nedbør, vandstande i åer og havet, grundvand, infrastruktur og naturindhold i udvalgte områder. Projektets afkast kan groft inddeles i 3 hovedgrupper: - Forebyggelse via anlægsarbejder - Forebyggelse via planlægning - Forebyggelse via information Forebyggelse via anlægsarbejder Her er især de kystnære dele af Aarhus i fokus og konkret bebyggelsen på Vejlby Fed (Risskov) samt den havne- og/eller ånære del af midtbyen. Vejlby Fed er fuldt udbygget og bebos af ca indbyggere. Arealet er meget lavt og vandlidende og bebyggelserne er derfor beskyttet af et havdige, som er etableret og driftes af lodsejerne. Diget yder en tilstrækkelig beskyttelse mod oversvømmelse fra havet under nuværende forhold, men skønnes ikke at være tilstrækkeligt ved højere basisvandstand i havet i kombination med et ændret stormflodsmønster. Diget yder ingen beskyttelse mod en forventet stigning i den terrænnære grundvandsstand. En fremtidig bedre beskyttelse mod mere vand og højere vandstande kan opnås ved en forstærkning og forhøjelse af digerne samt sænkning af den terrænnære grundvandsstand. Terrænanalyser viser, at midtbyarealerne omkring udmundingen af Aarhus Å er beliggende imellem kote 1,8 og 2,0 og meget store og ånære arealer(ca. 50 ha) i midtbyen er beliggende mellem kote 2,0 og 2,5. Da vandstanden i åen i 2007 blev målt til kote 2,2 og vandstanden i havet (havnen) i 2006 blev målt til kote 1,76 er midtbyarealerne meget udsatte for fremtidige oversvømmelse fra såvel hav og å. Som konsekvens heraf hæves terrænet langs havnen til en minimumskote på 2,5, samtlige byggefelter på de bynære havnearealer etableres som minimum i kote 2,5, i åen etableres i forbindelse ed byggeriet af Urban Mediaspace en højvandssluse i kote 2,5 og der bygges en pumpestation for at styre vandstanden i åen gennem byen. Projektdelmål: At udbygge og anvende viden om vandbygningsarbejder i eksisterende byområder. 21

6 Forebyggelse via planlægning Plangrundlaget er opdaterede terrænopmålinger, vandstands- og vandføringsmålinger fra alle større vandløb, nedbørsmålinger, geologiske data samt detaljerede grundkort over byog landområder. På denne baggrund er eller bliver udarbejdet såvel status- som klimafremskrevne: - Grundkort der viser hvilke arealer der bliver berørt af skybrud og hvor vandet løber hen på overfladen, grundkort der viser hvilke arealer der påvirkes af stormflode - Grundkort der viser beliggenhed af det terrænnære grundvand - Grundkort der viser anvendelsen af de berørte arealer og ikke mindst værdien af de bebyggelser der er på disse arealer - Grundkort der angiver naturindholdet på udvalgte arelaler Dette plangrundlag er særdeles relevant i den fremadrettede planlægning af ændringer af bebyggelser, etablering af ny bebyggelser eller infrastrukturanlæg, hensigtsmæssig indretning af byrum, etablering af afværgeforanstaltninger såsom magasiner i form af vådområder uden for byområderne samt ikke mindst som aktivt planinstrument i det fremtidige beredskab. Projektdelmål: Et plangrundlag for fremtidens Aarhus der er tilpasset de forventede klimaændringer. Forebyggelse via information Med afsæt i plangrundlaget opbygges en vidensplatform der kan forsyne såvel myndigheder som den enkelte borger med information om forebyggelse og afhjælpning af skader forårsaget af overfladevand, grundvand eller havvand. Informationsplatformen bliver web- baseret og let tilgængelig via eksempelvis valg af temagrupper, områder eller adresser. For driftsansvarlige såsom Forsyningsselskaber eller Beredskabet er plangrundlaget anvendeligt til identifikation af hot spots og fastlæggelse af prioriteret indsats i såvel materiel som indsatstidspunkt. Ved løbende opdatering af plangrundlaget via målinger af f.eks. nedbør, vind, vandstande etc. er det umiddelbart nærliggende at udbygge med egentlige overvågnings- og/eller varslingssystemer der dels kan levere oplysninger om øjeblikstilstanden på en lokalitet eller varsle om ændringer i tilstanden indenfor den nærmeste fremtid. Projektdelmål: Overvågning af klimafølsomme områder samt varsling af såvel myndigheder som borgere om mulige skadevoldende oversvømmelser. Risikobaseret beredskabsplan mod oversvømmelser. 22