FAKTORER DER KNYTTER SIG TIL DEN LÆRENDE SPØRGSMÅL 1-3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAKTORER DER KNYTTER SIG TIL DEN LÆRENDE SPØRGSMÅL 1-3"

Transkript

1 10.Bilag Bilag 1 nedslag 1 Diagrammet viser Inf. besvarelse på spørgsmål 1-3: Faktorer der knytter sig til den lærende. I alt 142 Informanter, 5 ugyldigec i alt 137 besvarelser i diagrammet. FAKTORER DER KNYTTER SIG TIL DEN LÆRENDE SPØRGSMÅL 1-3 I meget høj grad I høj grad I nogen grad I begrænset grad slet ikke Ved ikke/ ikke relevant Ugyldig på spørgsmålet I hvilken grad oplever du, at kurset har taget 2. I hvilken grad oplever du, at du har formuleret mål 3. I hvilken grad tror du, at du kan anvende det du udgangspunkt i dine behov for kompetencer/ læring/ udvikling i forhold til dit arbejde? for din egen læring? har lært på kurset i dit arbejde? 34

2 Bilag 2 nedslag 1 Diagrammet viser Inf. besvarelse på spørgsmål 4: Motivation. I alt 142 Informanter, 5 ugyldigec i alt 137 besvarelser i diagrammet. 80 MOTIVATION SPØRGSMÅL 4 I meget høj grad I høj grad I nogen grad I begrænset grad Slet ikke Ved ikke/ ikke relevant Ugyldig på spørgsmålet I hvilken grad tror du at det påvirkerdin motivation for læring på kurset (dit ønske om at lære kursets indhold), at du mener, at du kan anvende det lærte i dit arbejde? 35

3 Bilag 3 nedslag 1 Diagrammet viser Inf. besvarelse på spørgsmål 5-13: Faktorer der knytter sig til undervisningen. I alt 142 Informanter, 5 ugyldigec i alt 137 besvarelser i diagrammet. OBS spørgsmål 11.13: 31 informanter fra udbud A har ikke svaret på spørgsmålene pga. tekniske problemer. Derfor indgår ekstra kategori i diagrammet I meget høj grad 71 FAKTORER DER KNYTTER SIG TIL UNDERVISNINGEN SPØRGSMÅL 5-13 I høj grad I nogen grad I becgrænset grad Slet ikke 72 Ved ikke/ikke relevant 64 Ugyldig på spørgsmålet Spørgsmålet mangler I hvilken grad 6. I hvilken grad 7. I hvilken grad 8. I hvilken grad 9. I hvilken grad 10. I hvilken grad11. I hvilken grad12. I hvilken grad13. I hvilken grad oplever du, at du oplever du, at dit oplever du, at deroplever du, at deroplever du, at du oplever du, at du oplever du at, du oplever du at oplevede du, at er tryg ved at arbejde er blevet var dele af kurset i undervisningen på kurset er i undervisningen har haft samtaler underviseren du fik positiv bruge (mestre) inddraget i der mindede om er blevet talt om,blevet bedt om at har trænet dig i med havde kendskab tilbagemelding det lærte i dit undervisningen? den situation du hvornår du kan at anvende det underviserne om til din på din indsats arbejde? er i på arbejde? bruge det lærte på arbejde? lærte? at bruge/ arbejdssituation? under kurset fra underviseren tænke over, hvornår og hvordan kursets indhold kan bruges i dit arbejde? anvende kursets indhold? 36

4 Bilag 4 nedslag 1 Diagrammet viser Inf. besvarelse på spørgsmål 14-18: Faktorer der knytter sig til anvendelseskonteksten. OBS spørgsmål 14: 31 informanter fra udbud A har ikke svaret på spørgsmålene pga. tekniske problemer. Derfor indgår ekstra kategori i diagrammet FAKTORER DER KNYTTER SIG TIL ANVENDELSESKONTEKSTEN SPØRGSMÅL I meget høj grad I høj grad I nogen grad I becgrænset grad Slet ikke Ved ikke/ ikke relevant Ugyldig på spørgsmålet Spørgsmålet mangler I hvilken grad har du i løbet af kurset fået indtryk af at: din arbejdspladsvil giver dig mulighed for at bruge det du har lært I hvilken grad har du i løbet af kurset fået indtryk af at: din arbejdspladshar planer om at afsætte tid til, at du afprøve det du har lært? I hvilken grad oplever du under kurset, at der efterfølgende er skabt rammer for at der vil blive fulgt op på din kompetenceudviklingen fxvha samtaler med din leder eller kollegaer? I hvilken grad oplever du, at kurset har medvirket til, at du arbejdervidere med din egen læring (fx samtaler med kollegaer/ logbog) I hvilken grad oplever du, at du eller andre har en fordel ved at du bruger det du har lært på kurset i dit arbejde? 37

5 Bilag 5 nedslag 2 Interviewguide brugt under interview Indledning: Dato og holdnummer på i optagelsen Præsentation af interviewer Formål med interviewet Foregår mens resten af holdet evaluere i Vis kvalitet. Informanten har gjort dette tidligere på dagen??? Underviser på SosuJsyd. Læser Erhvervspædagogisk diplom. Vil gerne i mit afgangsprojekt undersøge, hvordan læring og oplevelsen af at kursers indhold er brugbar eller anvendelig i praksis hænger sammen det der kaldes transfer. Transfer handler om at kunne anvende og overføre viden og færdigheder fra e n sammenhæng til en anden Informeret samtykke Information til informanten: Informanten præsentere sig selv (Udfyldes af uv) Forskningsspørgsmål Indledende spørgsmålj oplevelsen at transfer Skriftligt også efter at have set videoklip med beskrivelse af hvad opg. går ud på. Først udfylde Vis Kvalitet og så interviewet. Anonymisering Lyd optages Tidsramme: 30J 40 min. Navn: Uddannelse: Kursus nummer Interviewspørgsmål Grøn; hvis kursisten har svaret; ja transfer. Lilla; hvis kursisten har svaret; nej, transfer. 1) Hvordan har du oplevet sammenhængen mellem det kursus du har været på og den praksis du skal bruge kursets indhold i? (Har du oplevet at kursets indhold kan bruges i dit arbejde og hvorfor?) 1.1) Beskriv hvad det var i undervisningen, der fik dig til at føle, at du kunne anvende/ overføre det, du har lært til dit arbejde? Opfølgende spørgsmål: 2) Kursistens personlige faktorer: Motivation: 38

6 2.1) Beskriv hvordan det påvirker din lyst til at lære, at du oplever, at kursets indhold kan bruges? Motivation: 2.a) Beskriv hvordan påvirker det din lyst til læring under kurset når du ikke oplever at kursets indhold er anvendelig i dit arbejde? 2.b) Beskriv hvordan påvirker det din lyst til læring når du ikke oplever at kursets indhold kan overføres til dit arbejde? 2.c) Hvad tror du ville få dig til at opleve at var anvendelig til dit arbejde? 2.d) Hvad tror du ville få dig til at opleve at var overførbar til dit arbejde? 3) Faktorer der knytter sig til undervisningen: Ramme: 3.1) Hvilke sammenhænge ser du mellem kurset opbygning og din oplevelse af at kursets indhold kan bruges i dit arbejde? Evt. spørge ind til: Splits betydning? vekslen mellem refleksion og undervisning? praktiske eksempler? Vekslen mellem teori og afprøvning i undervisningen? (kommet til at mester stoffet) 3.a) Hvilke sammenhænge ser du mellem kurset opbygning og din oplevelse af at kursets indhold ikke kan bruges i dit arbejde? Evt. spørge ind til: Splits betydning? vekslen mellem refleksion og undervisning? praktiske eksempler? 39

7 Vekslen mellem teori og afprøvning i undervisningen? (kommet til at mester stoffet) 3.b) Hvordan kunne kurset med fordel have været planlagt anderledes? 3.2) Relation: Hvilke sammenhænge ser du mellem underviseren måde at være på og din oplevelse af, at du kan anvende det du har lært i dit arbejde? Evt. spørge ind til: Dialogen med underviseren? Underviserens kendskab og involvering i din arbejdssituation? Feedback fro underviseren? 3.3) Hvilke sammenhænge ser du mellem underviseren måde at være på og din oplevelse af, at du kan overføre det du har lært i dit arbejde? Evt. spørge ind til: Dialogen med underviseren? Underviserens kendskab og involvering i din arbejdssituation? Feedback fro underviseren? 3.c) Hvilken sammenhæng ser du mellem underviserens måde at være på og din manglende oplevelse af, at kunne anvende det du har lært i dit arbejde? Evt. spørge ind til: Kunne Dialogen med underviseren? Underviserens kendskab og involvering i din arbejdssituation? Feedback fro underviseren? med fordel have været anderledes? 3.d) Hvilken sammenhæng ser du mellem underviserens måde at være på og din manglende oplevelse af, at kunne overføre det du har lært i dit arbejde? 40

8 Evt. spørge ind til: Kunne Dialogen med underviseren? Underviserens kendskab og involvering i din arbejdssituation? Feedback fro underviseren? med fordel have været anderledes? 4) Faktorer der er knyttet til anvendelsessituationen: 4.1) Hvilke tiltag/ aktiviteter fik dig til at føle, at du kunne anvende det lærte på dit arbejde? 4.2) Hvilke tiltag/ aktiviteter fik dig til at føle, at du kunne overføre det lærte til dit arbejde? 4.3) Beskriv hvorledes du oplever at din arbejdsplads er inddraget i undervisningen og bidrager til at du oplever at du kan bruge kursets indhold i dit arbejde? Evt. spørge ind til: før, under efter 4.a) Beskriv hvordan din arbejdsplads kunne involveres i kurset, så du ville opleve at du kan bruge og overføre kursets indhold til dit arbejde? Evt. spørge ind til: Før, Under efter Debrifing Afrunding gave. Tak for detj Chokolade til dem der har deltaget. 41

9 Bilag 6 nedslag 2 Samtykke erklæring udfyldt før interview af 4 kursister. 42

10 Bilag 7 nedslag 3 Spørgeskema til Forløbskoordinator og undervisere. I det følgende spørgeskema vil jeg gerne bede dig, som forløbskoordinator og/ eller underviser på kurset, beskrive hvad du har gjort, for at kursisterne oplever, at kunne anvende og overføre kursets indhold i deres praksis (oplevelsen af transfer). Spørgsmålet er ikke, om det er lykkedes at skabe oplevelsen af transfer, men hvad I har gjort for, at kursisterne kan opleve transfer. I spørgeskemaet kan der forekomme spørgsmål som du ikke kan besvare. Oplevelsen af transfer defineres som: Kursisten oplever/føler/mener under kursusforløbet, at kursets indhold er anvendelig i og overfør bar til deres praksis. Din besvarelse (navn og hold nummer) bliver anonymiseret i min opgave, men jeg vil gerne bede dig skrive informationerne i spørgeskemaet, så jeg har mulighed for at vende tilbage til dig, hvis jeg har spørgsmål til din besvarelse. Lav venligst besvarelsen på computer. Forløbskoordinators navn Holdets navn Kurset er solgt til en kommune eller arbejdsgiver ( Sæt kryds hvis rigtigt) Kurset er udbudt i Sosu= Syds kursuskatalog (sæt kryds hvis rigtigt) Spørgsmål Svar FØR 1. KURSUSDAG: Hvad har du gjort for at kursisterne kan opleve transfer/ at kursets indhold er anvendelig i egen praksis? Har du sat tiltag i gang efter kurset for at kursisterne oplever transfer/ at kursets indhold er anvendelig i deres praksis? Hvis ja, hvilke? (Her er tænkt på metoder/ arbejdsredskaber el lign) UNDER KURSUSFORLØBET: 43

11 Hvad har du gjort for at kursisterne kan opleve transfer/ at kursets indhold er anvendelig i egen praksis? Har du sat tiltag i gang efter kurset for at kursisterne oplever transfer/ at kursets indhold er anvendelig i deres praksis? Hvis ja, hvilke? (Her er tænkt på metoder/ arbejdsredskaber el lign) Hvad har du gjort for at kursisterne kan opleve transfer/ at kursets indhold er anvendelig i egen praksis? Har du sat tiltag i gang efter kurset for at kursisterne oplever transfer/ at kursets indhold er anvendelig i deres praksis? Hvis ja, hvilke? (Her er tænkt på metoder/ arbejdsredskaber el lign) EFTER SIDSTE KURSUSDAG Tak for din besvarelse. Christina. 44

12 Bilag 8 nedslag 2 Sammenskrivelse af Interview: Informant 1: SSH: år gammel0udbud B Informant 2: Andet 460 gammel0 Udbud B Informant 3: SSA: år gammel0 Udbud A Informant 4: SSH år gammel0 Udbud A Tekst/tegn forklaring: (.) Kort pause. (( )) Beskrivelse af situationen eller adfærd. Hvordan bidrager kursistens oplevelsen af transfer til læring på AMU kurser og hvad er underviserens andel i processen? Informanternes svar Kondensering Tema 1 Sammenhæng mellem oplevelsen af transfer og motivation for læring Det gør nok en mere motiveret. Altså(.) Jeg var motiveret i forvejen, fordi det var et kursus man så gerne ville på. Så øhhh, at du vidste, at hver gang der kom nogetw det kunne du bruge (.) Jamen, så blev det sådan, at du gerne ville have mere ((smiler)) Du kan jo ikke få alt. Du vil jo bare have mere (.) fordi det kan du bruge der, det kan du bruge der! Så snart du vidste at det kunne bruges, så var det bare som om at du bare skulle have det hele jo. Så det er det, der gør det så godt, at du ved du kan Alle informanter mener, at oplevelsen af transfer er vigtig for at være motiveret for læring 45

13 bruge det (.) Så er du også mere motiveret. Så bliver det ikke bare noget der skal overstås ((smiler)) Ja, altså hvis der kommer noget opfølgning (.) Med noget ekstra, så var jeg den første til at melde mig, hvis man kan få sin leder med på den. Hvis jeg kan se, at det er noget jeg kan bruge! Motivationen kommer jo helt i top. Ja! Fra et 10 tal til et 12 tal på min engergement skala (( Ler)) Det gør at jeg får mere lyst til at lære. Når vi arbejder med xxx og jeg ved at det er den xxx som en af mine borgere får, så bliver det relevant at lære mere. (.) At jeg kan sætte ansigter på, ude fra praksis. Det motivere ((smiler)) Det gør det let forståeligt, og motivere. Øhhh (.) Det er vigtigt, at jeg kan bruge det. Hvorfor skulle jeg ellers være med på kurset? ((smiler lidt usikker)) (.)Men jeg kan bruge det og var motiveret ((smiler)) Tema 2;4 tager afsæt i Wahlgrens 12 fraktorer, der sikre at man anvender, det man har lært. Tema 2 Faktorer der knytter sig til den lærende Informanternes oplevelse af at der er; 46

14 Wtaget afsæt i erkendt behov for at kompetence/læring i forhold til arbejdet Wformuleret klare mål for læring Det er det vi er i gang med nu og de fleste syntes at det er noget fis. Øhhh, jeg kan godt se ideen i det. (.)Vi skal skrive et brev til os selv, som vi så får ind ad døren om en måneds tid. Jeg syntes det er godt, og hvis folk er trætte og ikke kan se ideen i det, så finder de måske ud af det senere ((smiler)). Vi skal skrive, hvad vi gerne vil arbejde med, når vi kommer hjem. Vi kunne godt have brug for at vide mere om kursets indhold. Vi vidste kun at vi skulle på kursus, havde en deltager liste og nogle overordnede mål. Vi kunne godt tænke os at vide hvad det egentlig skulle indeholde, så kunne man bedre have gjort sig nogle tanker før og forestillet sig lidt om, hvad det nu var men ville lære Ja, vi har været inddraget i planlægningen af kurset og har været med til at vælge indhold efter vores behov ((smiler)) Informant 2 fortæller, at der er blevet lavet mål for egen læring, men at andre kursister syntes det er noget fis. Informant 2 har et ønske om mere viden om kursets indhold og nogle overordnede mål for kurset mhp før overvejelser om læringsmål. Informant 3 fortæller at der har været med til at vælge indhold efter deres behov Wkunne anvende det lærte i sit arbejde Da har kurset været rigtig godt. Jeg ved at jeg kan bruge det, når jeg kommer på arbejde Jamen, det virkede så let, når vi arbejdede med det. Det kunne også lette mit arbejde der! ((Smiler)) Uden at jeg før havde tænkt over at bruge det, selvom det var der (.) Så når man kommer herop (.)så var det som om (.) så fik jeg det i hænderne, og ikke som jeg normalt ikke har, for jeg kommer ikke hos de borgere hvor xxx bruges ((smiler)). Så jeg tror det skal indføres lidt mere ((smiler)) Jamen (.) hver gang XXX fremlage en, øhh, ny psykologs indsigter eller pædagogs planer, ideer og tanker om noget (.) så kunne jeg jo straks se, at det er jo sådan vi gør i denne Alle 4 informanter giver på forskellig vis udtryk for at de kan bruge kursets indhold i deres arbejde Informant 1,2, 3 og 4 relatere oplevelsen af at kunne bruge det lærte til refleksioner over borgere fra praksis og/eller situationer på arbejdspladsen. Informant 3 forbinder det at kunne anvende det lærte i praksis med, at hun har været på kursus med sine kollegaer 47

15 situation eller i denne ((smiler til mig)). Og i den der situation, der skal vi måske gøre sådan ((smiler begejstret)) Ja, jeg har lage mærke til, når vi taler om xxx og xxx, hvor jeg i høj grad, ude hos borgeren, er kommet til at tænke over, hvornår vi kan inddrage borgerne noget mere til at deltage. Øhh,(.) Jeg har også brugt det i forhold til xxx, jeg kan se flere årsager til xxx nu. De forskellige xxx (.) fx xx vi har fået meget mere fokus på virkningen og opfølgning. Vi har valgt forskellige xxx der skulle arbejdes med og det har været godt, for det er dem vi bruger. Det at vi er flere fra et arbejdssted, der er afsted på en gang. Det gør det meget nemmere at holde den anden op på øhhh; Nåå, ja det var jo sådan her. Eller; hvordan var det nu det var? Skal vi ikke lige tale om det Ja. ((Smiler og ser lettet ud)) I splitperioden var jeg inde hos en borger, der var meget passiv og ikke sagde ret meget, og så tænkte jegw hov her er godt nok afxxx. Det havde jeg ikke vidst inden kurset eller havde ikke kunnet sige fagordet xxx ((Smiler til mig)) og der bliver mulighed for at tale om det lærte efterfølgende. Informant 4 forbinder oplevelsen af at kunne bruge det lærte i praksis med en oplevelse i splitperioden. Tema 3 Faktorer der knytter sig til undervisningen Informanternes oplevelse af at der er; Wat være tryk ved ved at bruge det lærte/ mestre i dit arbejde? Jamen, det virkede så let, når vi arbejdede med det. Det kunne også lette mit arbejde der! ((Smiler)) Uden at jeg før havde tænkt over at bruge det, selvom det var der (.) Så når man kommer herop (.)så var det som om (.) så fik jeg det i Informant 1 beskriver det at noget føltes let at arbejde med under kurset og at hun havde øvet brugen, som en grund til at hun vil bruge det lærte efterfølgende 48

16 hænderne, og ikke som jeg normalt ikke har, for jeg kommer ikke hos de borgere hvor xxx bruges ((smiler)). Så jeg tror det skal indføres lidt mere ((smiler)) (.) 1 del var xxx, det fik mig til at se lidt mere på mig selv og kollegaer. Det arbejdede jeg faktisk lidt med i mellemperioden. Men så kom kollegaerne og spurgte, så vidste jeg ikke helt hvordan jeg skulle formulere mig (.) Men det lærte du så her (.) hvor det var mere xxx vi arbejdede med. Den er først færdig nu. Først lige grundprincipperne og så sad det. Jamen, så kunne du ikke lade være med at se dig omkring. Informant 3 beskriver muligheden for at øve og tale om det man øver noget på kurset som godt i forhold til hendes praksis. Vi har været i simulab(.) Det var godt. Interviewer: Hvorfor var det godt i forhold til din praksis. Det er jo ikke din praksis, men en efterligning? Når vi I praksis skal lære noget, øhh så er vi nød til at tale om det uden for borgerens dør. Vi kan jo ikke stå og øve os, så borgeren bliver nervøs og utryg. Her kan vi snakke mens og så er der en der siger; Nej, det er forkert. Det virker rigtig godt. Interviewer: Siger du at det har været godt at kunne øve noget fra praksis, så man kan bedre ude i praksis? Ja, nemlig ((smiler og nikker)) Wat der er identiske elementer mellem undervisningen og arbejdslpadsen XxxxW det redskab. Vi har det nogle steder (.) Ikke der hvor jeg kommer så tit, men Jeg tænker at mange steder, hvor jeg kommer tit, der kunne det bruges. Altså der var det jeg tænkte: Det vil jeg tage med! (.) Da vi skulle planlægge xxx til hjemme. Det satte virkelig noget i gang. Jeg tænkte måske skulle vi prøve noget andet? Det satte noget i gang. Alle 4 Informanter giver på forskellig måde udtryk for, at der har været identiske elementer mellem praksis og kurset: Informant 1 at hun skulle planlægge noget til egen praksis. Informant 2 at problematikker og eksempler fra praksis blev inddraget. 49

17 Hvis jeg skulle ønske noget til kurset, så var det at der var mulighed for kontakt til borgerew at der kom nogen, eller et eller andet, som man kunne øve sig på Så kommer vi hver i sær med vores eksempler (.) eller problematikker, og så går XXX ind i den. Det at vi er flere fra et arbejdssted, der er afsted på en gang. Det gør det meget nemmere at holde den anden op på øhhh; Nåå, ja det var jo sådan her. Eller; hvordan var det nu det var? Skal vi ikke lige tale om det Interviewer: I er også blevet bedt om at tage xxx med fra arbejdspladsen. Hvordan tænker du det påvirker din oplevelse af at kursets indhold er brugbar i dit arbejde? Det gør det mere interessant, det gør man måske ikke nok i dagligdagen (.) Øhh, man får mulighed for at gå dybere ned i noget der kan bruges ude i praksis. Vi har været i simulab(.) Det var godt. Interviewer: Hvorfor var det godt i forhold til din praksis. Det er jo ikke din praksis, men en efterligning? Når vi I praksis skal lære noget, øhh så er vi nød til at tale om det uden for borgerens dør. Vi kan jo ikke stå og øve os, så borgeren bliver nervøs og utryg. Her kan vi snakke mens og så er der en der siger; Nej, det er forkert. Det virker rigtig godt. Interviewer: Siger du at det har været godt at kunne øve noget fra praksis, så man kan bedre ude i praksis? Ja, nemlig ((smiler og nikker)) Informant 3 at hun har medbragt noget konkret, at kollegaerne var med på kurset og at gæsteundervisere fra praksis er blevet inddraget. Informant 4 beskriver at undervisningen er blevet relateret til den målgruppe hun arbejder med og at der er taget afsæt den videnhun havde før kurset. Informant 2 ønsker sig borgerkontakt under kurset, til at øve sig på. Informant 4 beskriver at praksislignende/ simulation situationer er blevet brugt. Der har været en gæsteunderviser. Der er fra praksis.(.) Det ligner praksis. 50

18 (.) Det er svært at sige! (.) Det var spændende, og så arbejder jeg jo med disse mennesker! Interviewer: Har du brugt det før du kom på kurset?. Ja, men det var kun helt almindelig zzz (.) Øhhh, her var der både zzo, zzp og zzå. Interviewer: Så det du siger er, at hun har bygget på noget du vidste i forvejen? Ja ((nikker og smiler)) Wat der er blevet talt om, hvornår og hvordan kursets indhold kan bruges i arbejdet? I hvert fald! (.) Jeg ved der må nok komme modstand, men jeg tror nok jeg (.) har fået nogle redskaber til hvordan jeg kan arbejder videre med dialogen. Jeg har fået det i hænderne og har fået bedre argumenter for at det lige skal være det. Så må vi jo se, hvad der sker, om det lykkedes. Informant 1 oplever, at hun har fået færdigheder i og argumenter til at modvirke modstand. Wat der er blevet reflekteret over læring i forhold til anvendelse i praksis Det kan i hvert tilfælde bruges. Øhhh (.) Det har givet nogle redskabet til Altså jeg har reflekteret over, hvor det kan bruges henne og hvordan (.) og ved hvem. Da har kurset været rigtig godt. Jeg ved at jeg kan bruge det, når jeg kommer på arbejde (.) Der har altid været et eller andet, små ting hele tiden. Hvor (underviseren) kom med spørgsmål: Hvorfor gjorde du det? Jamen, det har man jo altid gjort! (.) Et eller andet, der fik dig til at tænke: Måske skulle jeg gøre det på en anden måde (.) Altså tænke over, hvad du gør. Du lærte og andre xxx, i stedet for altid at køre i det samme ((smiler))plus xxx (.) og xxx. Der var så meget, jeg kan snart ikke huske det. Når du så ser tingende igen, så kommer det måske igen. Den giver også noget. Jamen, hvis hun (underviseren) har givet input og vi selv så skal arbejde med det, så (.) Når man Informant 1 beskriver at hun har reflekteret over hvornår indholdet kan bruges i praksis. Hun beskriver, hvorledes underviseren med sine spørgsmål sætter refleksion i gang. Hun beskriver at afprøvning i grupper har været med til at igangsætte refleksioner 51

19 arbejder i grupper kan man høre at vi hver har sin opfattelse af det (.) Og så kan man alligevel sige at det sætter nogle tanker i gang. Altså, du reflektere mere, når du kommunikere i små grupper eller som i klassen. Men det giver noget at skulle tænke over. Folk forstår læreren forskelligt (.), når man så hører det, så tænker man: Nå, det kunne jo også være sådan (.) eller sådan. Du reflektere meeget mere i de her uger. Både her og hjemme. Wat undervisningen indeholder øvelser i transfer/ hvordan det lærte anvendes? Jamen, det virkede så let, når vi arbejdede med det. Det kunne også lette mit arbejde der! ((Smiler)) Uden at jeg før havde tænkt over at bruge det, selvom det var der (.) Så når man kommer herop (.)så var det som om (.) så fik jeg det i hænderne, og ikke som jeg normalt ikke har, for jeg kommer ikke hos de borgere hvor xxx bruges ((smiler)). Så jeg tror det skal indføres lidt mere ((smiler)) Det har den, men jeg kunne bruge mere tid til xxx, men den har nok været passende. Hvis vi havde siddet hele dagen, og først havde skulle op næste dag, så tror jeg at det halve havde været væk. Men at du får lidt og så øve. Det giver rigtig godt. Hvis jeg skulle ønske noget til kurset, så var det at der var mulighed for kontakt til borgerew at der kom nogen, eller et eller andet, som man kunne øve sig påw Eller at kurset blev splitte i to, så man nåede hjem og øve noget på borgerne, og så kom tilbage og fik feedback på det man havde oplevet. (.) øhhh, eller at kurset blev splitte i to, så man nåede hjem og øve noget på borgerne, og så kom tilbage og fik feedback på det man havde oplevet. Der var noget vi gerne ville have noget mere af. Og så ville vi gerne have kurset splittet op. Fordi så går man hjem og prøver noget af og så kan man komme tilbage igen og få snakket om, hvordan det var at prøve det af. Informant 1 beskriver at det har været øvelser i transfer. Hun beskriver, at der har været passende vekslen mellem teori og praksis, men at hun godt kunne bruge mere tid til at øve. Informant 2 beskriver at en god øvelse af transfer kunne være at øve sig på borgere, eller at få split på kurset. Informant 3 og 4 beskriver at split er godt for refleksion over det lærte og derefter mulighed for at stille spørgsmål. Informant 3 er i tvivl om, hvor vigtig split er for overførbarhed til praksis. Informant 4 beskriver at split er vigtig for at opleve at man kan bruge kursets indhold. Informant 3 mener at variation i undervisningen og det at deltagerne er aktive under kurset medvirker til at gøre undervisningen praksisnær 52

20 Splittet gør jo at man kan nå at reflektere i mellemtiden og så komme tilbage med nogle spørgsmål. Men ellers ved jeg ikke rigtig om splittet gør en forskel, hvor stor en betydning det har. Interviewer:Du beskrev før hvordan du i split perioden var kommet til at tænke over, hvornår du kunne inddrage borgerne mere. Ja, selvfølgelig. Men jeg ved ikke om det havde været en forskel, hvis det ikke var et split? Hvis vi havde haft X sammenhængende dage. Kurset er jo meget opdeltw først det ene, derefter det andet. Det er jo ikke sådan at man går tilbage og taler om det fra første dag igen. Interviewer: Du fortalte også før, at du havde spørgsmål efter splittet. Hvad tænker du i forhold til dem? Ja, dem havde jeg jo ikke kunnet stille uden split! ((smiler)) Ja, jeg er også underviser i xxx. Jeg er blevet opmærksom på, at det gør undervisningen mere spændende og at man bliver mere aktiv ved at skifte mellem undervisning og gruppearbejde. Interviewer: Mener du at du har oplevet at diskussionerne og gruppearbejde har forbedret din læring og overførbarheden? Ja, ja ((nikker ivrigt)) Også det at man i det hele taget er aktiv, det gør det praksis nært. Altså ud over det split der, at vi så kommer ud i praksis og oplever at du kan bruge det, så har du jo lige et par dage til at tænke det igennem og så får du måske nogle spørgsmål som du kan gå tilbage med (.) 53

21 Wat have haft samtaler med underviseren om anvendelse af kursets indhold i arbejdssituationen? (.) Hvis man har spurgt om noget, så har man fået et klart svar. Interviewer: Et svar du kunne forstå? Ja, og det skal man jo nok også kunne bruge hjemme. (.) Det har ikke været sådan, at hun bare har snakket i et væk (.) Hun har givet plads til dialog. Hun har spurgt, og så skal du lige i gang igen. Jeg syntes hun var god til at lytte, hvis man prøvede at forklare: Min situation på arbejdspladsen var sådan og sådan. Vi har jo alle forskellige arbejdspladser. Så var det som om, så kunne hun sætte sig ind i situationen (.) Sådan følte jeg det! Ja, fordi vores hold er jo sådan, at det har vi alle sammen haft (.) I plenum, men hvor xxx har haft (.) eller er gået ind i dialog med hver enkelt af os. Der er ikke nogen, hvor hun ikke har haft direkte kontakt med. I forhold til det oplæg XXX er kommet med. Så kommer vi hver i sær med vores eksempler (.) eller problematikker, og så går XXX ind i den Nej, det har jeg ikke. Kun sammen med hele klassen. Interviewer: Har du haft nogle dialoger med hende. Du og hende? (.) Øhhh, ja!! Interviewer: Hvad her det gjort ved dig? ((Informant ser usikker på Intervieweren)) Har det været en god ting eller har det været udfordrende? (.) Det har både været udfordrende, men det har også været godt. Øhhh. Hun er jo god til lige at se tingene fra en anden vinkel, hvor man så siger: Nååå, ja. Alle 4 Informanter oplever, at de har været i dialog med underviseren. Informant 3 har dog ikke oplevet individuelle dialoger med underviseren Informant 1 og 2 beskriver dialogerne og at den enkeltes arbejdssituation er blevet inddraget. Informant 4 beskriver at dialogerne har været udfordrende og at det har bidraget til at hun har fået et anden vinkel på emnet. Wat have fået positiv feedback under kurset? Hjertebanken ((ler)). Det føltes som en eksamen. Men jeg tænkte, nå ja, jeg skal jo bare forestille mig at det er min Alle 4 Informanter beskriver at de har fået feedback af underviseren og at det er positivt. 54

22 opgave med kollegaer. Ikke også. Det var dejligt med den feedback man fik. Nå, det var ikke sådan (.) Ja ((ler)) Hun har siddet i mit hoved siden første del ((ler)). Hun har gjort indtryk og jeg ved at det hun har sagt, det kan jeg godt bruge. Så vendte hun den (.) Altså, så sagde hun det på en anden måde. Og det ved jeg, det kan jeg også bruge (.) Det skal jeg også være opmærksom på, have lært. Ja (.)Jeg kunne godt lide måden(.) At der blev spurgt til, hvad vi gjorde og hvorfor. Der var andre, der ikke kunne li det ((smiler)). Det er vigtigt, og det er derfor at vi er så høje alle sammen. XXX er god til hele tiden at give og feedback, og det kører begge veje. (.) Og så har vi sagt at det er vigtigt, at hver enkelt kan få individuel vejledning i det praktiske Interviewer: Har du fået feedback på dit arbejde fra underviseren? Ja, vi kunne også stille spørgsmål undervejs Informant 1 beskriver at feedback er udfordrende, men godt, også selvom det var kritisk. at ikke alle medkursister har kunnet lide måden feedbacken er blevet givet på. at underviseren har været god til at give feedback på forskellig måde, så hun kunne forstå det. Informant 2 beskriver: at uv. var god til at give feedback og at den gik begge veje. At individuel er vigtigt i det praktiske arbejde. Informant 4 beskriver: At feedback mest blev givet på klassen efter gruppearbejde (.) Ummm, jamen feedback er en god ting, men det har nok mest været efter at vi er gået i dialog inde i klassen efter gruppearbejde. Wat underviseren udstråler troværdighes og autoritet Altså, når XXX underviser ud fra sin kendskab og ud fra sig selv, så påvirker det hele vores dejlige hold, så det hele går op i en højere enhed og det fungere fantastisk. Vi kunne tydeligt mærke forskel på, når XXX underviste (.) Også selvom hun ikke nåede det hele og gemte noget til en anden dag, og de andre Informant 2, 3 og 4 beskriver at underviseren Informant 2 beskriver at uv. har kendskab til emnet, en god indlevelses 55

23 som havde et program, som de skulle igennem. Så kørte vi det igennem, og så kunne vi stille nogle spørgsmål. Men XXX tog hele tiden vores kommentarer med ind i den videre undervisning jeg tror også at det er XXX s evne til at tage os alvorlig. Men XXX er god til at leve sig ind i situationen. XXX tog hele tiden vores kommentarer med ind i den videre undervisning evne, brugtekursisternes indput og tog dem alvorlig Informant 3 beskriver at uv. var interesseret i at de skulle lære noget. Var god til at få dem aktive og holde dem til temaet, hun anarkendte også deres indsats. (.) Ja, bestemt. Hun er interesseret i at man lærer noget og det er dejligt at hun kommentere, når man laver noget, når man er aktiv. Hun sørger for at vi bliver ved temaet, og ikke snakker om alt muligt andet. Hun bider også mærke i at vi arbejder godt. Interviewer: Hun anerkender at I arbejder for det? Ja ((smiler)) Informant 4 beskriver at uv har kendskab til hendes arbejde, er levende i sin undervisning og god til at gøre stoffet forståeligt Jamen, hun er god til at (.) hvis der har været lidt tung stof at forklare det på en forenklet måde, så du forstår det. (.) Og hun har sit kropssprog så meget med, så man ikke sidder og taber fokus. (.) Så du kommer til at se alle andre steder henw hun flyver jo nærmest rundt ((smiler)) Hun er sjov i sin undervisning, det holder mig fanget. (.) øhh. Det gør det nemmere. Man ved godt at hun har kendskab til det, så hun kan også relatere det til mit arbejde. Hun har været derude, hun har set det! ((Smiler og nikker)) 56

24 Andet med relation til undervisningssituationen og transfer (.) Uhm (.) Jeg syntes at det har virket bedst for mig, når vi har siddet inde i klassen og har hørt hendes oplæg. Ind imellem de her gruppearbejde (.) De skulle have været lidt mere konkrete. Ind imellem har vi ikke lige helt vidst, hvad det egentlig var vi skulle, og så forsøgte os lidt frem (.) Vi kunne godt blive lidt usikre, når vi sad der ude.(( Smiler lidt undskyldende)) Tema 4 Faktorer der knytter sig til anvendelsessituationen Informanternes oplevelse af at der er; Wat arbejdspladsen har planer om afsætte tid til at du kan afprøve det lærte? Wat der er skabt rammer for opfølgning af kompetenceudviklingen? Nu var der ikke så meget imellem, det var det med ferien. Jeg havde ikke den viden som de andre havde. Jeg ved at når jeg kommer tilbage, så skal vi 3 der er på den arbejdsplads, da snakke sammen for at se om jeg kommer med noget nyt. Så de glæder sig til jeg kommer tilbage og se om jeg har noget nyt. Så da (.) ved jeg. De har været med snart hele vejen ((ler)), som sparring til mig. Vi er meget opmærksom på at man skal dele den nye viden man har fået på kursus. Vi skal fortælle om det på det næste møde. Det gør vi altid. Der er en forventning om at man selvfølgelig bruger kurset i sin hverdag og fortæller sine kollegaer om kurset. Informant 1 og 3 beskriver at deres arbejdsplads har skabt rammer, så de skal arbejde videre med dereskompetenceudviklingen. Informant 1 beskriver, At hun under hele kompetenceudviklingswforløbet har sparret med kollegaer der arbejder med de samme funktioner. at hun skal samarbejde med kollegaer der har samme opgaver mhp vidensdeling 57

25 Wat kurset har medvirket til at du kan arbejde videre med egen læring? Wat du eller andre har fordele ved at du bruger det lærte i praksis? Jo, hvis der var noget jeg godt kunne prøve at arbejde med, altså, så har vi set på om det var muligt (.) Altså, jeg har spurgt om det var muligt, og hvis det har kunnet lade sig gøre, så har jeg fået lov til det. Jamen, det virkede så let, når vi arbejdede med det. Det kunne også lette mit arbejde der! ((Smiler)) Uden at jeg før havde tænkt over at bruge det, selvom det var der (.) Så når man kommer herop (.)så var det som om (.) så fik jeg det i hænderne, og ikke som jeg normalt ikke har, for jeg kommer ikke hos de borgere hvor xxx bruges ((smiler)). Så jeg tror det skal indføres lidt mere ((smiler)) Andet i relation til anvendelseskonteksten og transfer Der har været en gæsteunderviser. Der er fra praksis.(.) Det ligner praksis. Interviewer: Hvordan syntes du din arbejdsplads er involveret i kurset. I planlægningen ((smiler)) Interviewer: Har du oplevet at din arbejdspladsw der hvor du tager hen på arbejde, var inddraget i undervisningenw før, under eller efter kurset? Nej! Interviewer: Heller ikke i splitperioden? Nej ((ryster på hovedet)) (.)Neej, min arbejdsplads er ikke blevet inddraget. (virker usikker på spørgsmålet)) 58

26 Bilag 9 nedslag 3 I alt 15 spørgeskemaer; 10 fra udgang A. 5 fra udgang B: Udsagn i Rød normal, lys orange, pink, brun og mørk orange. hvad er Informanternes svar hver informant har sin farve. underviserens (uv) andel i det?( i at kursisten oplever transfer) Kondensering A) Undersøgelses tema 1: Før kurset 1. Hvad har du gjort for at kursisterne kan opleve transfer/ at kursets indhold er anvendelig i egen praksis? Sat mig ind i hvem kursisterne er og deres målgruppe. Bedt dem tage xxx med fra borgere Intet Jeg har ikke haft nogen kontakt med deltagerne før kurset. Kun været ansvarlig for én undervisningsdag. Kursisterne er blevet bedt om at læse noget skriftlig materiale inden afholdelse af kurset efter aftale med deres ledere i kommunene Kursisterne er blevet bedt om at læse skriftlig materiale inden kurset startede efter eftale med deres ledere Jeg har selv adskillige gange været i kontakt med kommunens Hvad er det de siger? Samler i temaerw analysepunkter I 2 tilfælde skriver underviserne, at de ikke har gjort noget før kurset for at kursisterne kan opleve transfer: Intet Ikke noget (Jeg har ikke haft nogen kontakt med deltagerne før kurset. Kun været ansvarlig for én undervisningsdag.) I 1 tilfælde skriver underviserne at kursisterne er blevet bedt om at medbringe elementer fra deres praksis Bedt dem tage xxx med fra borgere I 3 tilfælde skriver underviserne at de før kurset har afklaret, hvilken målgruppe kursisterne hører til 59

27 egen terapeut, for at sætte mig ind i kursisternes praksis. Jeg har undersøgt deres arbejdsgange, for at vi kunne lægge vores undervisning så tæt op af deres, som muligt, brugt de skamaer, som de har (dem vi kunne få) Kursisterne er blevet bedt om at læse skriftlig materiale inden kurset startede efter eftale med deres ledere FK har i kontakt med kommunens egen terapeut, for at sætte mig ind i kursisternes praksis og har vidreformidlet til mig. ( hvilke computer systemer de atbejder i, hvordan deres arbejdsdokumenter er bygget op, hvilke borgere de har med at gøre, hvilke metoder der bruges) Taget udgangspunkt i de rammebetingelser /krav jeg har haft i egen praksis. Yderlig har jeg forinden spurgt ind til kursisternes behov. I undervisningsforløbet tilrette lagt opgave der også vil være aktuelle i praksis Har sat mig ind i hvor de kommer fra om der er plejecentre eller hjemmepleje Sat mig ind i hvem kursisterne er og deres målgruppe. Har sat mig ind i hvor de kommer fra om der er plejecentre eller hjemmepleje Fået et overblik om hvor de arbejder om det er hjemmepleje eller på plejecenter I 2 tilfælde skriver underviserne at de har tilegnet sig viden om den arbejdsgange og metoder på kursisternes arbejdsplads Jeg har selv adskillige gange været i kontakt med kommunens egen terapeut, for at sætte mig ind i kursisternes praksis. Jeg har undersøgt deres arbejdsgange, for at vi kunne lægge vores undervisning så tæt op af deres, som muligt, brugt de skamaer, som de har (dem vi kunne få) FK har i kontakt med kommunens egen terapeut, for at sætte mig ind i kursisternes praksis og har vidreformidlet til mig. ( hvilke computer systemer de atbejder i, hvordan deres arbejdsdokumenter er bygget op, hvilke borgere de har med at gøre, hvilke metoder der bruges) 60

28 Fået et overblik om hvor de arbejder om det er hjemmepleje eller på plejecenter Ikke noget At kurset er split At kurset er split Kurset er opbygget med split, og IKT baseret læring i splitperioden med hjemmeopgave. Kursisterne er før kurset blevet bedt om at overveje egne kompetencer og tage stilling til egen behov for kompetenceudvikling og hvordan de kan opnå denne kompetenceudvikling. Der er sendt materiale ud inden kursets opstart I 5 tilfælde skriver underviserne at de på forskellige måder har bedt kursisterne forberede sig til kurset/ har udsendt materiale før kurset Bedt dem tage xxx med fra borgere Kursisterne er blevet bedt om at læse noget skriftlig materiale inden afholdelse af kurset efter aftale med deres ledere i kommunene Kursisterne er blevet bedt om at læse skriftlig materiale inden kurset startede efter eftale med deres ledere Kursisterne er før kurset blevet bedt om at overveje egne kompetencer og tage stilling til egen behov for og hvordan de kan opnå denne kompetenceudvikling. Der er sendt materiale ud inden kursets opstart I 3 tilfælde skriver underviserne at kurset er opbygget med split for at fremme oplevelsen af transfer At kurset er split At kurset er split Kurset er opbygget med split, og IKT baseret læring i 61

29 splitperioden med hjemmeopgave I 2 tilfælde skriver underviserne at de før kurset har spurgt ind til kursisternes behov Taget udgangspunkt i de rammebetingelser /krav jeg har haft i egen praksis. Yderlig har jeg forinden spurgt ind til kursisternes behov. I undervisningsforløbet tilrette lagt opgave der også vil være aktuelle i praksis Kursisterne er før kurset blevet bedt om at overveje egne kompetencer og tage stilling til egen behov for kompetenceudvikling og hvordan de kan opnå denne kompetenceudvikling. I 1 tilfælde skriver underviserne at hun har taget udgangspunkt i rammebetingelser /krav hun har haft i egen praksis. Taget udgangspunkt i de rammebetingelser /krav jeg har haft i egen praksis. Yderlig har jeg forinden spurgt ind til kursisternes behov. I undervisningsforløbet tilrette lagt opgave der også vil være aktuelle i praksis 62

30 2. Har du sat tiltag i gang efter kurset for at kursisterne oplever transfer/ at kursets indhold er anvendelig i deres praksis? Hvis ja, hvilke? (Her er tænkt på metoder/ arbejdsredskaber el lign) Nej De skal arbejde med refleksionsarket sidste dag i forhold til hvad de har lært og hvad de kan bruge når de kommer tilbage og hvad de konkret vil gøre når de kommer tilbage Nej Nej Kursisterne er blevet bedt om at lave en opgave mellem kursus 1 og 2 ud fra deres egen praksis. De skal gøre brug af temaer gennemgået på kurset. Kursisterne er blevet bedt om at lave en opgave i splittet mellem dag 2 og dag 3 ud fra egen praksis, nemlig lave xxx, som bliver gennemgået på kurset, og som er forsøgt tillempet deres egne xxx Nej Nej Nej Nej Nej Nej Den personlige vurdering af behov for kompetenceudvikling videreføres til split perioden og den første periode efter kurset vha opstilling af mål for egen læring. I 9 tilfælde skriver underviserne at de har igangsat tiltag før kurset mhp at kursisten oplever transfer Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej I 2 tilfælde skriver underviserne at de har igangsat refleksioner vha refleksionsark. De skal arbejde med refleksionsarket sidste dag i forhold til hvad de har lært og hvad de kan bruge når de kommer tilbage og hvad de konkret vil gøre når de kommer tilbage Den personlige vurdering af behov for kompetenceudvikling videreføres til split perioden og den første periode efter kurset vha opstilling af mål for egen læring. 63

31 Efter 1. Modul er kursisterne blevet bedt om at lave det 10 min øvelsesprogram, som de lavede dag 6, hver dag mellem de to moduler. B)Undersøgelsens tema 2: Under kurset 1. Hvad har du gjort for at kursisterne kan opleve transfer/ at kursets indhold er anvendelig i egen praksis? Der har arbejdet med forskellige apps, som er rettet mod den aldersgruppe som deres xxx har. Apps er meget simple, så de let kan bruge dem uden større IT evner Inddraget deres egne procedurer Daglig refleksionsark Lade kursisterne selv komme med eksempler fra deres hverdag i forhold til de forskellige temaer Inddraget de medbragte xxx til søgning på xxx Opsamling hvad tager i med herfra i forhold til jeres hverdag Bad dem sætte sig mål fagligt og personligt i begyndelsen af kurset i forbindelse med mål for selve kurset. Arbejdet med cases/problemstillinger fra deres virkelighed, og taget dem op ift de forskellige temaer /teorier der har været på kurset, for at skabe sammenhæng mellem teorier og virkelighed I 19 tilfælde skriver underviserne at de har benyttet sig af forskellige refleksion metoder, så kursisterne oplever transfer Daglig refleksionsark Opsamling hvad tager i med herfra i forhold til jeres hverdag Hver fredag har de mødtes i de samme grupper og lavet en mindmap over hvad de oplevede de havde lært og fandt brugbart i løbet af ugen, mindmap er lavet på samme papir med ny farve så de kan se mængden af viden vokse, et forsøg på at synliggøre og bevidstgøre kursisterne om deres læring og hvad de vil tage med sig. Desuden at overveje, hos hvilke borgere de kan bruge det gennemgåede stof. 64

32 Hver fredag har de mødtes i de samme grupper og lavet en mindmap over hvad de oplevede de havde lært og fandt brugbart i løbet af ugen, mindmap er lavet på samme papir med ny farve så de kan se mængden af viden vokse, et forsøg på at synliggøre og bevidstgøre kursisterne om deres læring og hvad de vil tage med sig. De har til sidst arbejdet selvstændigt med et selvvalgt tema ift. xxx, som de fremlagde for hinanden, for at skabe mening og tage ejerskab for deres læring Undervist så praksisnært som muligt, når vi ikke har xxx i hænder. De bliver i alle situationer bedt om at komme med eksempler fra deres hverdag. De forkellige opgaver som de får under kurset(cases, skemaer osv)skal ses ud fra de borgere, som de møder i deres daglige arbejde Der bliver underhele kurset relateret til deres egen praksis. Deres egen ergoterapeut har undervist i en del af programmet for at kunne inddrage eksempler fra egen praksis Der er lavet en forventningsafklaring, så jeg fik et indblik i kursisternes behov Der er lavet en forventningsafklaring, så jeg fik et indblik i kursisternes behov og forholdt sig til egne forventninger til kurset og forholdt sig til egne forventninger til kurset. Før og efter split drøftes anvendelsen af det indholdet i forhold til deres praksis. og forholdt sig til egne forventninger til kurset. Før og efter split drøftes anvendelsen af det indholdet i forhold til deres praksis. Kursisterne vurdere løbende individuelt og sammen med uv. om de har opnået nogle af de kompetencer de tidligere har beskrevet at de gerne vil opnå. Desuden om der er opstået nye behov for kompetenceudvikling. Kursisterne få individuel feedback mhp kompetenceudvikling og brug af erfaringer fra kurset i egen praksis. Kursisterne opfordres vha logbog at tage stilling til hvad 65

33 Der blev taget afsæt i den målgruppe kursisterne arbejder med= givet eksempler ud fra målgruppen, og de arbejdsopgaver kursisterne er sammen med målgruppen i. Der er blevet gennemgået arbejdsmetoder der bruges i kommunen. Kursisterne er blevet opfordret til at komme med eksempler fra egen praksis Desuden at overveje, hos hvilke borgere de kan bruge det gennemgåede stof. Fulgt min undervisningsplan og inddraget egen og kursisternes praksis i undervisningen. Understeget teori med eksempler fra prasis Der er lavet en forventningsafklaring, så jeg fik et indblik i kursisternes behov Teorien bliver bla. Koblet på deres egne praksiseksempler. Der er brugt film, som er forholdsvis nye om xxx og det at leve med xxx Der er lavet en forventningsafklaring, så jeg fik et indblik i kursisternes behov Teorien bliver bla. Koblet på deres egne praksiseksempler de har lært hver dag og hvordan de kan bruge det lærte i praksis. Kurset slutter med en dialog og personlig refleksion om behov for videre kompetenceudvikling i fremtiden. I 2 tilfælde skriver underviseren at undervisningen er gjort praksisnært Undervist så praksisnært som muligt, når vi ikke har xxx i hænder. Fulgt min undervisningsplan og inddraget egen og kursisternes praksis i undervisningen. I 3 tilfælde skriver underviserne at de har skabt rammer så kursisten sætter mål for egen læring Bad dem sætte sig mål fagligt og personligt i begyndelsen af kurset i forbindelse med mål for selve kurset. Den personlige vurdering af behov for kompetenceudvikling videreføres til split perioden og den første periode efter kurset vha opstilling af mål for egen læring. De skal arbejde med de mål, som de selv har sat 66

34 De har arbejdet med deres egne praksisoplevelser og forholdt sig til egne forventninger til kurset De har arbejdet med egne praksisoplevelser og forholdt sig til egne forventninger til kurset. Før og efter split drøftes anvendelsen af det indholdet i forhold til deres praksis. De har arbejdet med egne praksisoplevelser og forholdt sig til egne forventninger til kurset. Før og efter split drøftes anvendelsen af det indholdet i forhold til deres praksis. Kursisterne vurdere løbende individuelt og sammen med uv. om de har opnået nogle af de kompetencer de tidligere har beskrevet at de gerne vil opnå. Desuden om der er opstået nye behov for kompetenceudvikling. Kursisterne opstiller mål for splitperioden. Kursisterne skal i splitperiodenarbejde med IKT og lave en plan til en af deres borgere og skal planlægge et forløb til xxx på arbejdspladsen. Kursisterne arbejder delvis ud fra cases og problemstillinger fra egen praksis. Kursisterne planlægger og gennemfører en undervisning seance, der er planlagt så den efterfølgende kan bruges i egen praksis. Kursisterne har under de praktiske øvelser ofte mulighed for at vælge mellem I 9 tilfælde skriver underviserne at de har inddraget elementer fra kursisternes praksis i undervisningen Der har arbejdet med forskellige apps, som er rettet mod den aldersgruppe som deres xxx har. Apps er meget simple, så de let kan bruge dem uden større IT evner Inddraget deres egne procedurer Inddraget de medbragte xxx til søgning på xxx Der bliver underhele kurset relateret til deres egen praksis. Deres egen ergoterapeut har undervist i en del af programmet for at kunne inddrage eksempler fra egen praksis Der er blevet gennemgået arbejdsmetoder der bruges i kommunen. De har arbejdet med deres egne praksisoplevelser De har arbejdet med egne praksisoplevelser De har arbejdet med egne praksisoplevelser Kursisterne skal i splitperioden lave en plan til en af deres borgere og skal planlægge et forløb til xxx på arbejdspladsen. 67

35 forskellige opgaver således at de arbejder med opgaver der er relevant for deres praksis. Kursisterne få individuel feedback mhp kompetenceudvikling og brug af erfaringer fra kurset i egen praksis. Kursisterne opfordres vha logbog at tage stilling til hvad de har lært hver dag og hvordan de kan bruge det lærte i praksis. Kurset slutter kurset med en dialog og personlig refleksion om behov for videre kompetenceudvikling i fremtiden. De bliver bedt om at bruge eksempler fra egn praksis. De bliver bedt om at bruge de redskaber, som de også bruger i egen praksis De skal arbejde med de mål, som de selv har sat Kursisterne planlægger og gennemfører en undervisning seance, der er planlagt så den efterfølgende kan bruges i egen praksis. De bliver bedt om at bruge de redskaber, som de også bruger i egen praksis I 10 tilfælde skriver underviserne at de har inddraget eksempler fra kursisternes praksis i undervisningen Lade kursisterne selv komme med eksempler fra deres hverdag i forhold til de forskellige temaer Arbejdet med cases/problemstillinger fra deres virkelighed, og taget dem op ift de forskellige temaer /teorier der har været på kurset, for at skabe sammenhæng mellem teorier og virkelighed De bliver i alle situationer bedt om at komme med eksempler fra deres hverdag Deres egen ergoterapeut har undervist i en del af programmet for at kunne inddrage eksempler fra egen praksis 68

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse

Læs mere

MEDARBEJDERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT UDVIKLINGSFORLØB. Anvendelse i praksis = effektiv læring

MEDARBEJDERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT UDVIKLINGSFORLØB. Anvendelse i praksis = effektiv læring MEDARBEJDERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring Projekt Transfer Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse med Projekt Transfer - Udvikling af transfer til AMU

Læs mere

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS Udviklet af Ulla Hjorth Andersen (Arts Karriere), Susanne Kronborg

Læs mere

LEDERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT UDVIKLINGSFORLØB. Anvendelse i praksis = effektiv læring for MEDARBEJDEREN

LEDERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT UDVIKLINGSFORLØB. Anvendelse i praksis = effektiv læring for MEDARBEJDEREN LEDERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring for MEDARBEJDEREN Projekt Transfer Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse med Projekt Transfer - Udvikling af transfer

Læs mere

Velkommen til Dag 2. Fysisk aktivitet hjælper os på vej. Forflytningsvejleder oktober 2015 Sopu Hillerød. Måder vi arbejder på:

Velkommen til Dag 2. Fysisk aktivitet hjælper os på vej. Forflytningsvejleder oktober 2015 Sopu Hillerød. Måder vi arbejder på: Velkommen til Dag 2 Forflytningsvejleder oktober 2015 Sopu Hillerød Fysisk aktivitet hjælper os på vej. Forskning viser en stor sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset alder Aktiviteterne skal

Læs mere

NÅR VIDEN SKAL VIRKE I PRAKSIS

NÅR VIDEN SKAL VIRKE I PRAKSIS NÅR VIDEN SKAL VIRKE I PRAKSIS EN CASE Kvinde har fået ondt i venstre skulderblad og arm pga. arbejde ved computer Kan ikke skrive på computer og er derfor motiveret for at løse problemet Ingen støtte

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Guide til klasseobservationer

Guide til klasseobservationer Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Evaluering af ART-træner uddannelsen Uddannelsesforløb for lærere og pædagoger på skoler

Evaluering af ART-træner uddannelsen Uddannelsesforløb for lærere og pædagoger på skoler Evaluering af ART-træner uddannelsen Uddannelsesforløb for lærere og pædagoger på skoler Indledning Følgende evaluering bygger på lærere og pædagogers besvarelser af et spørgeskema i marts/april 2018.

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Temadag om de studerendes

Temadag om de studerendes Gør tanke til handling VIA University College Temadag om de studerendes refleksioner v/ Oktober 2019 1 Formålet med temadagen At sætte fokus på, hvordan man som praktikvejleder kan medvirke til at igangsætte

Læs mere

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Visuel Skriftlig Mundtlig Kvalitativ Kvantitativ På kurset I arbejdssituationen. x x x X

Visuel Skriftlig Mundtlig Kvalitativ Kvantitativ På kurset I arbejdssituationen. x x x X Spørgeskema til deltagere og deres leder Visuel Skriftlig Mundtlig Kvalitativ Kvantitativ På kurset I arbejdssituationen x x x X Metoden - kort fortalt Spørgeskema til deltagere og deres ledere er en skriftligt,

Læs mere

LURE BOG FOR TOSPROGEDE

LURE BOG FOR TOSPROGEDE Læring Undring Refleksion - Evaluering Velkommen til din LURE bog LURE er en forkortelse og står for: Læring Undring Refleksion Evaluering Hvorfor skal du bruge LURE? Der er i dag større og større krav

Læs mere

BILAG 4 TABELRAPPORT INDHOLD

BILAG 4 TABELRAPPORT INDHOLD BILAG 4 TABELRAPPORT INDHOLD 1. TEMA 1 2 1.1 Tiltag 1: Undervisningsforløb med virksomhedstilknytning 2 1.2 Tiltag 2: Working on your skills 7 2. TEMA 2 22 2.1 Tiltag 1: Plakat og signaturret 22 2.2 Tiltag

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Opdeling af elevernes besvarelser fra spørgeskemaerne:

Opdeling af elevernes besvarelser fra spørgeskemaerne: Opdeling af elevernes besvarelser fra spørgeskemaerne: Fokuspunkter Elevcentrering Informanternes svar -Føler du dig aktiv eller passiv i opgaverne - hvorfor? -Føler du mere eller mindre ejerskab over

Læs mere

Visuel Skriftlig Mundtlig Kvalitativ Kvantitativ På kurset I arbejdssituationen. x x x X

Visuel Skriftlig Mundtlig Kvalitativ Kvantitativ På kurset I arbejdssituationen. x x x X Metode: Praksisfortællinger Visuel Skriftlig Mundtlig Kvalitativ Kvantitativ På kurset I arbejdssituationen x x x X Metoden - kort fortalt Praksisfortællinger er en metode til at støtte deltagerne i deres

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Metoden - kort fortalt Self Assessment Min personlige læring er en skriftlig, kvantitativ metode, der anvendes på uddannelsen.

Metoden - kort fortalt Self Assessment Min personlige læring er en skriftlig, kvantitativ metode, der anvendes på uddannelsen. Metode: Self Assessment Min personlige læring Visuel Skriftlig Mundtlig Kvalitativ Kvantitativ På kurset I arbejdssituationen x x x Metoden - kort fortalt Self Assessment Min personlige læring er en skriftlig,

Læs mere

Godmorgen og velkommen til dag 2 Årsmøde2017 Det lægelig Videreuddannelsesråd

Godmorgen og velkommen til dag 2 Årsmøde2017 Det lægelig Videreuddannelsesråd Godmorgen og velkommen til dag 2 Årsmøde2017 Det lægelig Videreuddannelsesråd Formiddagens program Hvordan kan UKYLérne hjælpe med til, at ny viden fra kurser kommer ind i afdelingen og omsættes til praksis?

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Kommunale Plejefamilier De Fem, en minievaluering.

Kommunale Plejefamilier De Fem, en minievaluering. Kommunale Plejefamilier De Fem, en minievaluering. Denne rapport er en minievaluering af vores tilbud i Projektet Kommunale Plejefamilier De Fem. I projektet har vi pr. 1/ 1 ansat 1 kommunale plejefamilier

Læs mere

Vejledning til afholdelse af kursus i makkerlæsning

Vejledning til afholdelse af kursus i makkerlæsning Vejledning til afholdelse af kursus i makkerlæsning Dette er en vejledning til, hvordan du skal afholde kursus i makkerlæsning for unge, som skal agerer makkerlæsere for børn i 1. eller 2. klasse i forbindelse

Læs mere

Læring med effekt. effekt af kompetenceudvikling i SKAT. Inspirationsseminar om kompetenceudvikling i praksis. NCE-Metropol 19.

Læring med effekt. effekt af kompetenceudvikling i SKAT. Inspirationsseminar om kompetenceudvikling i praksis. NCE-Metropol 19. Læring med effekt effekt af kompetenceudvikling i SKAT Inspirationsseminar om kompetenceudvikling i praksis NCE-Metropol 19. februar 2013 Dorthe Solberg, SKAT - HR Udvikling Læring med effekt Målet med

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning

Læs mere

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,

Læs mere

Ledervurdering - evaluering/status

Ledervurdering - evaluering/status Ledervurdering - evaluering/status Denne opsamling er lavet på baggrund af tilbagemeldinger fra ledere på 3., 4. og 5. niveau i forbindelse med 2. kursusdag (forberedelse af det gode udviklingsforløb/den

Læs mere

Metode: Refleksionsspørgsmål og telefoninterview med ledige

Metode: Refleksionsspørgsmål og telefoninterview med ledige Metode: Refleksionsspørgsmål og telefoninterview med ledige Visuel Skriftlig Mundtlig Kvalitativ Kvantitativ På kurset I arbejdssituationen x x x x x Metoden - kort fortalt Refleksionsspørgsmål til ledige

Læs mere

Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale

Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale 27.09.13 En komplet guide til dig, der skal holde ansættelsessamtale. Ved at bruge spørgerammer sikrer du dig, at du får afklaret ansøgerens kompetencer og

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Velkommen til bostedet Welschsvej

Velkommen til bostedet Welschsvej Velkommen til bostedet Welschsvej Hus 13-15 Hus 17 Sportsvej 1 Indholdsfortegnelse S.3 Velkommen S.4 Praktikstedet S.5 Værdigrundlag S.6 Din arbejdsplan for de første fire uger S.7 Vores forventninger

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan

Kompetenceudviklingsplan Navn: Leif Larsen (Lærer) Arbejdsplads: Solsikkeskolen Udviklingsplanen er senest opdateret: 01.11.2017 Evnen til at kunne håndtere konflikter børn imellem, børn/lærere imellem samt lærer/ forældre imellem.

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på infektioner for medicinstuderende og MedIS på 5. semester til

Evaluering af klinikophold med fokus på infektioner for medicinstuderende og MedIS på 5. semester til Evaluering af klinikophold med fokus på infektioner for medicinstuderende og MedIS på 5. semester 15.09.17 til 21.09.17 Antal tilbagemeldinger: 150 ud af 165 mulige 1: Oplevede du, at personalet i klinikken

Læs mere

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10

Læs mere

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Afprøvning og evaluering af virtuelt valgfag I uge 16 2015 blev der afviklet valgfaget Udsatte borgere for SOSU Trin 1 elever på Randers Social- og Sundhedsskole.

Læs mere

Pkt Tid Hvad Hvordan Visuelle midler Materialer

Pkt Tid Hvad Hvordan Visuelle midler Materialer UNDERVISNINGSPLAN Innovative forbedringsprocesser i postbranchen 1 dag Handlingsorienteret målformulering AMU Omhandler UV materialer fra bevilling 2012 13 9246 Kvalitetsarbejde i post 1 9247 Kvalitetsarbejde

Læs mere

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden TEAMLEDERE Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden 2 Indledning Mange medarbejdere oplever at komme

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side

Læs mere

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet

Læs mere

FÆLLESTILLIDS- REPRÆSENTANT

FÆLLESTILLIDS- REPRÆSENTANT FÆLLESTILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Dit område er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

Evaluering for klinisk undervisning Træningsafdelingen Svendborg Kommune

Evaluering for klinisk undervisning Træningsafdelingen Svendborg Kommune Evaluering for klinisk undervisning Træningsafdelingen Svendborg Kommune 1) Selvevaluering for klinisk undervisning for perioden august 2013-2014 2+3) 4) Selvevaluering og handleplan af læringsmiljøet

Læs mere

Lærings- & trivselsbarometer

Lærings- & trivselsbarometer Lærings- & trivselsbarometer - hvordan du styrker din formidling og undervisning ved hjælp af elevernes feedback En vejledning til underviseren. Indhold Materialer Barometret Som man spørger, får man svar

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder? 1 Hvilken forandring skal vi gennemføre? 1 Hvordan skaber vi som ledere engagement? 1 Hvordan får vi sat læringen i system? 2 3 Hvilke vilkår er der for forandringen? Hvordan gør vi? 2 3 Hvordan anerkender

Læs mere

Adjunktpædagogikum & KNUD. Camilla Rump

Adjunktpædagogikum & KNUD. Camilla Rump Adjunktpædagogikum & KNUD Camilla Rump God undervisning? Nævn et kriterium I finder afgørende for hvornår undervisning er god undervisning. Sum med din sidemand i 2 minutter. God undervisning mit bud Undervisning

Læs mere

Evaluering af borgerdialog i forbindelse med forslag til Kommuneplan 2009 debatmøde 9. marts 2009

Evaluering af borgerdialog i forbindelse med forslag til Kommuneplan 2009 debatmøde 9. marts 2009 7.05.2009 Evaluering af borgerdialog i forbindelse med forslag til Kommuneplan 2009 debatmøde 9. marts 2009 Cafémetoden er valgt som den gennemgående metode. Metoden er kendetegnet ved en høj grad af deltagerinvolvering

Læs mere

INDLEDNING... 2 RESUMÉ... 2 PROBLEMFORMULERING... 3 METODE... 3 TEORI... 6 KONKLUSION... 8 HANDLEFORSLAG... 9 LITTERATURLISTEN...

INDLEDNING... 2 RESUMÉ... 2 PROBLEMFORMULERING... 3 METODE... 3 TEORI... 6 KONKLUSION... 8 HANDLEFORSLAG... 9 LITTERATURLISTEN... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 RESUMÉ... 2 PROBLEMFORMULERING... 3 METODE... 3 TEORI... 6 KONKLUSION... 8 HANDLEFORSLAG... 9 LITTERATURLISTEN... 11 1 Indledning Jeg har valgt opgave nr. 3 case Den

Læs mere

KOBLINGER MELLEM SKOLE OG PRAKTIK. Underviser Kirsten Nielsen, Social- og Sundhedssolen Silkeborg

KOBLINGER MELLEM SKOLE OG PRAKTIK. Underviser Kirsten Nielsen, Social- og Sundhedssolen Silkeborg KOBLINGER MELLEM SKOLE OG PRAKTIK BAGGRUND FOR FOU-PROJEKTET Undersøgelser viser, at kun ca. halvdelen af erhvervsskoleelever oplever sammenhæng mellem skoleperioden og praktikken Diplomopgave som belyser

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Hvordan ser Esbjerg Kommune og. på brugen af AMU?

Hvordan ser Esbjerg Kommune og. på brugen af AMU? Hvordan ser Esbjerg Kommune og Social- og Sundhedsskolen i Esbjerg på brugen af AMU? Helle Holm Udviklingskonsulent Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Herdis Povlsgaard Nielsen Projektleder Sundhed & Omsorg

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester

Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 04.04 10.04.2018 Antal tilbagemeldinger: 184 ud af 204 mulige 1: Oplevede du, at personalet i klinikken var

Læs mere

Brugerundersøgelse af 1. kontakt med borgeren på Kompetencecentret, 2013

Brugerundersøgelse af 1. kontakt med borgeren på Kompetencecentret, 2013 Brugerundersøgelse af 1. kontakt med borgeren på Kompetencecentret, 2013 Job LAB er valgt som eksponent for 1. gangs kontakten med borgeren på Kompetencecentret. Job LAB er et tre ugers indledende tilbud

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

Modul 4 LEAN support i produktionen

Modul 4 LEAN support i produktionen Modul 4 LEAN support i produktionen Program Dag 1: Opsamling problemløsningsøvelse Den helstøbte ambassadør Kommunikation Situationskort Dag 2: Virksomhedsbesøg Opfølgning og plan for virksomhed Præsentationsteknik

Læs mere

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Hjemmepleje og hjemmesygepleje til handicappede, sindslidende og socialt udsatte. Oplæg KL kompetenceudvikling Næstved Kommune 30.

Hjemmepleje og hjemmesygepleje til handicappede, sindslidende og socialt udsatte. Oplæg KL kompetenceudvikling Næstved Kommune 30. Hjemmepleje og hjemmesygepleje til handicappede, sindslidende og socialt udsatte Oplæg KL kompetenceudvikling Næstved Kommune 30.september2014 Efteruddannelses forløb 25 dages efteruddannelsesforløb over

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens UNDERVISERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Hvis din hest er død - så stå af

Hvis din hest er død - så stå af Roller Individuel øvelse 1. Hvilke roller har du på arbejdet? Jeg er den: 2. Hvilken rolle er du mest træt af, og hvorfor? 3. Er der roller, du føler, du er blevet påduttet af andre? 4. Hvilke roller sætter

Læs mere

Pædagogiske overvejelser

Pædagogiske overvejelser Pædagogiske overvejelser Hvordan får jeg effekt af mit kursus? En stor del af det man får ud af et kursus, handler ikke om, hvad der sker på kurset. Hvad der sker før og særligt efter kurset har mindst

Læs mere

FastholdelsesTaskforce og samarbejdet med modelskoler

FastholdelsesTaskforce og samarbejdet med modelskoler FastholdelsesTaskforce og samarbejdet med modelskoler Herunder: Kvalitetsudvikling af pædagogisk ledelse Undervisningsministeriet Center for de Erhvervsrettede Ungdoms- og Voksenuddannelsers Udvikling

Læs mere

Autorisation er ansvar. Så mange behandlerfarmaceuter

Autorisation er ansvar. Så mange behandlerfarmaceuter 6 Behandlerfarmaceut en Lige nu uddanner Pharmakon behandlerfarmaceuter på livet løs, så alle apoteker kan blive klar til at tilbyde genordination fra den 1. juli. Farmaci har været med på kursus. Mavefornemmelse.

Læs mere

Masteruddannelse i læreprocesser

Masteruddannelse i læreprocesser Masteruddannelse i læreprocesser Pernille Staal Thiesen & Britta Pape Ortopædkirurgisk afdeling Universitetsklinik for hånd- hofte og knækirurgi Hospitalsenheden Vest Baggrund Strategi for systematisk

Læs mere

Evaluering af TeenFit, foråret 2015

Evaluering af TeenFit, foråret 2015 Evaluering af TeenFit, foråret 2015 TeenFit er et forløb udbudt af Rebild Ungdomsskole, hvor fokus er at øge motivationen til en sund livsstil, der giver mening for den enkelte, samt støtte vedkommende

Læs mere

Hvs I kan læe dnne sæntig uedn prbelemr, så er I måke sponane hmenetuikre

Hvs I kan læe dnne sæntig uedn prbelemr, så er I måke sponane hmenetuikre Spontane hermeneutikere Hvs I kan læe dnne sæntig uedn prbelemr, så er I måke sponane hmenetuikre Eksempler på spørgsmålstyper - 1 - Åbne lukkede spørgsmål Åbne spørgsmål bringer personen på banen, giver

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING PERNILLE MAJ SVENDSEN & JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING PERNILLE MAJ SVENDSEN & JULIE SCHMØKEL PERNILLE MAJ SVENDSEN & JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 26 år Cand.scient. i nanoscience

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted Afdeling: Malurt Udfyldt af gruppe: Græsrødder Dato: 20-2-2106 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.

Læs mere