Bilag 3 HARRESTRUP Å. Overblik over teknik økonomi aftaler. i det tværkommunale samarbejde

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 3 HARRESTRUP Å. Overblik over teknik økonomi aftaler. i det tværkommunale samarbejde"

Transkript

1 Bilag 3 HARRESTRUP Å Overblik over teknik økonomi aftaler i det tværkommunale samarbejde

2 SAMMENFATNING Dette dokument skaber et overblik over Harrestrup Å projektet. Figurer er indsat for at supplere tekstens forklaringer, men ikke alle er læsbare. Se de originale figurer i selve Kapacitetsplan 2016 Ti kommuner i hovedstadsområdet og deres forsyningsselskaber har sammen fået udarbejdet en Kapacitetsplan 2016 for Harrestrup Å - systemet. Formålet med samarbejdet er at gøre det muligt at håndtere regnvandet i det 80 kvadratkilometer store opland til Harrestrup Å også, når de helt store regnskyl falder. Det betyder, at kommunerne skal kunne forebygge oversvømmelser ved at lede regnvand til åen, uden at der skabes oversvømmelser omkring åen. For at kunne forsvare at bruge åen yderligere, skal områderne omkring åen sikres mod skadevoldende oversvømmelser. I samarbejdet vil man gerne arbejde helhedsorienteret og langsigtet, og det er derfor valgt at sikre åen op til en 100 års regnhændelse i vandløbet om 100 år. Hvilket serviceniveau kommunerne vælger inde i oplandene, står dem frit for. Kapacitetsplan 2016 rummer en række projekter omkring Harrestrup Å til en anslået værdi af 2,2 mia. kr. og en cost-benefitanalyse viser, at det vil være samfundsøkonomisk fordelagtigt at gøre det i løbet af en 30-årig periode. Det er en forudsætning for samarbejdet, at det er vandselskaberne, der finansierer. Det er en stor beslutning at tilslutte sig så stor en plan, og derfor er der lavet en mellemaftale, hvor parterne forpligter sig til i fællesskab at optimere på planen i en Fase 4 over de næste to år, men samtidigt også gå i gang med at realisere nogle af projekterne. I de næste to år er det kun de konkrete anlægsprojekter, der igangsættes i fællesskab, man hæfter for. Når den endelige plan forelægges 1. juli 2018, gælder det forpligtelsen for hele planen. Med tilslutning til Kapacitetsplan 2016 får kommunerne dels håndteret oversvømmelser i nærheden af åen, og dels mulighed for at lede mere vand til åen ad skybrudsveje.

3 Disse skybrudsveje er IKKE en del af projektet, og det står kommunerne frit for hvornår, hvordan og i hvilket omfang de vil udføre skybrudssikring i eget opland. Den fælles sikring foretages i hovedtræk ved at gennemføre en kombination af anlægsprojekter, der dels forsinker regnvandet i ådalens grønne områder i den nordvestlige opstrøms del af oplandet, og dels lader det løbe hurtigere ud af åen nedstrøms ved Kalveboderne. Anlægsprojekterne gennemføres i grønne områder og på overfladen, hvilket er langt billigere end fx underjordiske betonbassiner. Når åen og de grønne områder bearbejdes for at kunne håndtere regnvandet, forventes der at kunne opnås miljømæssige og rekreative synergieffekter. Ved at styre strømningen i åen, foretages der kontrollerede oversvømmelser, så vandet lægger sig i de grønne områder, og ikke flyder til områder med bygninger og infrastruktur. Omkring de grønne områder etableres der sikring i form af terrænreguleringer, som holder på vandet. Med Kapacitetsplan 2016 vil de grønne områder blive oversvømmet ved de store regnskyl. Dette som alternativ til at bygninger og infrastruktur oversvømmes. Med projekterne i planen vil de grønne områder blive gjort robuste til at kunne klare de sjældne oversvømmelser og til at kunne blive tømt og drænet for vand relativt hurtigt. I arbejdet med områderne vil der blive tilstræbt synergieffekter af naturmæssig og rekreativ art. Boligområder mv. i ådalen vil blive sikret mod oversvømmelser 3

4 Oversvømmelser ved en 100 års hændelse i dag. VANDSKADERNE SKAL REDUCERES Flere store regnskyl i de senere år har gjort det klart, at der må gøres noget for at reducere risikoen for, at der sker skader på boliger, virksomheder og infrastruktur, når de voldsomme regnskyl kommer. Alt tyder på, at de vil komme oftere og være voldsommere i de kommende år. Ti kommuner afleder regnvand til Harrestrup Å. Det gælder kommunerne; Albertslund, Ballerup, Brøndby, Frederiksberg, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, København og Rødovre. Der har, ved de seneste store regnskyl, været problemer mange steder, fordi vandet ikke kunne komme hurtigt nok ned til åen, eller fordi åen ikke kunne rumme vandet. Det har givet oversvømmelser nogle steder på fx grønne arealer, hvor det ikke betyder noget at have vandet stående for en tid, men også mange steder, hvor det har skadet boliger, eller hvor hovedfærdselsårer har stået under vand.

5 KAPACITETSPROJEKTET De ti kommuner og deres spildevandsselskaber har nu i godt to år samarbejdet om at finde fælles løsninger, så skaderne ved skybrud kan forebygges. Projektet, der samarbejdes om, hedder et Kapacitetsprojekt. Det gør det, fordi der arbejdes med, hvordan man kan få plads (kapacitet) til alle de kubikmeter vand, der falder ved de store regnskyl. Der arbejdes således ikke som udgangspunkt - med forskønnelse af åen, med natur- eller miljømæssige forhold eller med rekreative værdier. Grunden til det er juridisk, idet forudsætningen fra kommunernes side har været, at der skulle findes løsninger, der kan betales af forsyningsselskaberne, og disse må kun betale for at håndtere regnvandet. stor betydning, hvilken kasse pengene kommer fra. Forsyningsselskaberne har mulighed for at opkræve penge til at løse netop disse opgaver omkring håndtering af regnvand over taksterne på regn- og spildevand. Når det er sagt, vil man naturligvis i projektet sørge for, dels at de penge, der bruges til at håndtere vand, i videst muligt omfang bringer værdi til åen og oplandet, dels vil man, når der arbejdes med de enkelte projekter, kunne supplere med kommunale midler, hvis man kan se muligheder for at forbedre natur, miljø eller rekreative værdier i synergi med det regnvandstekniske projekt. Undervejs vil man naturligvis overholde gældende lovgivning og krav fra vandløbsmyndigheder og øvrige myndigheder. I sidste ende er det under alle omstændigheder borgerne, der kommer til at betale, men det har 5

6 Alle delløsningerne i Kapacitetsplan 2016

7 SAMARBEJDE OM AT BRUGE Å-DALEN Oplandet omkring Harrestrup Å er især fra Herlev og til udløbet ved Kalveboderne - tæt på fuldt udbygget med infrastruktur, bolig- og erhvervsområder. Der er ikke mange arealer, hvor vandet kan opmagasineres, indtil det kan komme ned i åen og ud i havet. At bygge store underjordiske bassiner er meget kostbart, og investeringen kan ikke udnyttes til andet formål. Der er derfor god mening i, at kommunerne går sammen om at finde de bedste løsninger, de steder i ådalen, hvor der er plads til at have vandet liggende i billigere løsninger på overfladen. I projektet her vælger man således at tage kollektivt ansvar for åen og pulje pengene, så de kan investeres der, hvor man får mest for dem. HVOR SIKKERT BLIVER DET? hændelse i vandløbet om 100 år. Der er tale om statistik for hvor ofte, der falder hvor meget regn. Når sådanne statistikker kombineres med opgørelser af skaderne, kan man regne på, hvad det kan betale sig at sikre sig mod. Regnen den 2. juli 2011 var i oplandet til Harrestrup Å omtrent en 70 års hændelse. Når man taler om en 100 års regn om 100 år, tager man højde for den udvikling i regnen, som klimaforskerne forventer, vil ske. I projektet regnes der med, at den nuværende regn skal ganges med 1,68 om 100 år, når man dimensionerer. Det kan lyde voldsomt at sikre for regn om 100 år, men det er en fortætning af byerne gennem 100 år, der har skabt problemerne, så idéen er, at tænke langsigtet, når de løses, og beregninger viser, at det kan betale sig økonomisk. Det betyder ikke, at der ikke vil forekomme skader i fremtiden. Dels tager det 30 år, før Kapacitetsplan 2016 er fuldt realiseret, og selv, når den er det, kan der komme regnskyl, der er større end 100 års hændelsen. I dele af København var 2. juli regnen en års hændelse. Sandsynligheden for så store regnskyl er selvsagt små. I samarbejdet har man besluttet at sikre oplandet mod skader op til en 100 års Årlige Skadeomkostninger Acceptabel risiko År De store skadesgivende regnhændelser stiger i mængde og antal med klimaforandringerne 7

8 KAPACITETSPLANEN ØVRE 2 ØVRE 1 Magasinering af vand langs åen: m 3 Tilbageholdelse af vand i oplandet: 10 % Magasinering af vand langs åen: m 3 Oppumpning til Vestvoldens Voldgrav Fjernelse af flaskehalse langs åen Tilbageholdelse af vand i oplandet: 10 % NEDRE 1 Magasinering af vand langs åen: m 3 Vandløbsudvidelse nedstrøms Damhussøen: 20 m 3 /s Fjernelse af flaskehalse langs åen Tilbageholdelse af vand i oplandet: 10 % Kapacitetsplan 2016 rummer den kombination af delløsninger, der, med den viden og det plangrundlag vi har i dag, vurderes, at være den mest hensigtsmæssige mulighed for at nå målsætningen om at sikre for en 100 års hændelse om 100 år. Med Kapacitetsplan 2016 etableres en mulighed for, at der kan afledes mere skybrudsvand til Harrestrup Å. For at få det fulde udbytte af Kapacitetsplan 2016, skal parterne etablere skybrudsveje i oplandet. Disse er ikke en del af Kapacitetsplan 2016 og de etableres og betales individuelt. Parterne forpligter sig IKKE til at gøre det. NEDRE 2 Magasinering af vand langs åen: m 3 Vandløbsudvidelse nedstrøms Damhussøen: 20 m 3 /s Fjernelse af flaskehalse langs åen Tilbageholdelse af vand i oplandet: 10 % Kapacitetsplan 2016 indeholder i alt følgende delløsninger fordelt på cirka 50 lokaliteter: 20 grønne oversvømmelsesarealer med et samlet magasin på cirka 3,537 mio. m 3 7 regnvandsbassiner med et samlet magasin på cirka 0,130 mio. m 3 Udvidelse af åen over cirka 5 km så vandføringsevnen forøges med 20 m 3 /s til 40 m 3 /s Udvidelse af 18 underføringer ved broer og lignende Oppumpning til Vestvoldens Voldgrav på op til 4 m 3 /s Central risikobaseret styring af magasiner og pumper

9 Selv, hvis der ikke etableres egentlige skybrudsveje, vil størstedelen af regnvandet ende i åen alligevel, men det vil formentligt have forårsaget skader undervejs. Efterhånden som kommunernes planlægning skrider frem, vil Kapacitetsplan 2016 kunne justeres, så den kommer til at passe til det reelle behov. Der er således ikke tale om, at man etablere kapacitet, som ikke udnyttes. Delløsningerne er sat ind i en rækkefølgeplan, der angiver, hvilke bindinger, der er mellem løsninger, så man ikke risikerer at gøre noget værre, når man arbejder med åen. For at gå i gang med en delløsning, skal de delløsninger, der leder pile til den, være gennemført. Af figuren fremgår det, at der skal være lavet oversvømmelsesarealer i hvert af de fire deloplande, før der kan ledes mere skybrudsvand til. i implementeringen, når der er samtidighed med andre infrastrukturprojekter. Derfor er det lagt ind i planen og aftalen, at der kan ledes mere skybrudsvand til åen, når der er sikret for en 100 års hændelse på det pågældende tidspunkt i deloplandet, og der derudover er overskydende kapacitet i åen. Det er meget forskelligt, hvor langt kommunerne er kommet i deres skybrudsplanlægning, og derfor har man valgt, at lave en mellemaftale omkring Kapacitetsplan 2016, hvor parterne i fællesskab skal optimere på planen i løbet af de næste to år. I denne Fase 4 skal der arbejdes med at gøre planen billigere og ses på, om der skal justeres på forholdet mellem, hvor meget vand der håndteres nede ved åen, og hvor meget der skal håndteres oppe i oplandene. Flere kommuner har imidlertid ønsker om at lede mere skybrudsvand til åen undervejs 9

10 SAMARBEJDSAFTALEN Der er i projektet udarbejdet et Aftaletillæg 3 til den samarbejdsaftale, som borgmestre og bestyrelsesformænd tilsluttede sig på møde den 10. juni 2014, og som siden er blevet godkendt hos alle parterne. Med Aftaletillæg 3 indgår parterne en foreløbig aftale om Kapacitetsplan 2016, som der så arbejdes videre med at optimere i fase 4 over de næste to år. Parallelt kan der igangsættes anlægsprojekter med udgangspunkt i planen. Disse anlægsprojekter hæfter parterne for efter fordelingsnøglen. Først, når aftalen om den endelige Kapacitetsplan 2016 indgås inden 1. juli 2018, forpligter parterne sig på den fulde anlægsøkonomi på 2,2 mia. kr. (eller det den er justeret til efter arbejdet i fase 4). I Aftaletillæg 3 er det er beskrevet, hvordan projekterne skal organiseres og gennemføres. Det er vigtigt, at alle parter, der betaler til projekterne, har indflydelse på deres gennemførsel. Samtidigt er der dog ønske om at gøre organiseringen så fleksibel som muligt. AFTALESYSTEMET Fase 0 Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase 4 Fase 5 Generelle samarbejdsvilkår Selskaber og kommuner Projektaftale Bilag 1: Tidsplan Bilag 2: Omkostningsfordeling Samarbejdsaftale ( Aftalen ) Bilag 1: Rambølls rapport om kapacitetsudnyttelse Aftalen erstatter Projektaftalen, som herved bortfalder Aftaletillæg 1 Bygger ovenpå Aftalen. Bilag 1: Spildevandsplaninput Bilag 2: Udledningskrav Bilag 3: Omkostningsfordeling for anlægsprojekter Aftaletillæg 2 til Aftalen Bygger ovenpå Aftalen. (Fordeling af omkostninger til vandløbsvedligeholdelse) Aftaletillæg 3 Vedtagelse af kapacitetsplan2016 og rammer for gennemførelse Kapacitetsplanen Godkendelse af endelig plan med evt. justeringer. Etablering Anlægsaftale(r) for de enkelte Anlægsprojekter. Udformning, etablering, budget, tidsplan m.v. (ej drift) Medfinansieringsaftale(r) for de medfinansieringsprojekter. Rammer for styring, udformning, etablering, budget, tidsplan mv. Indeholder også vilkår om drift. Drift Driftsaftale(r): Rammerne for driften af Parternes fælles anlæg, styringsprogram mv. Myndighedsopgave Vandløbsregulativ (Initiativet udspringer af Aftalen og Aftaletillæg). Udformning på grundlag af vandløbslovens regler. Opgør med LVK. Spildevandsplanbestemmelser (udspringer af Aftaletillæg). Fælles rammer for serviceniveau mv. Opgør med LVK.

11 ØKONOMI Det har været et ønske at finde en enkel, gennemsigtig og reproducerbar økonomifordeling, som kan bruges på alle de projekter, man gennemfører sammen. Valget er faldet på en model, hvor man inden for det hydrologiske opland (det opland, hvor regnvand naturligt løber mod åen) opgør arealet af hver af kommunernes befæstede og kloakerede arealer og tager højde for befæstelsesgraden. På den måde regner man ud, hvor meget hver af kommunerne belaster Harrestrup Å under skybrud, og lægger det til grund for den andel, som forsyningsselskabet skal betale. Andelene fremgår af figuren nedenfor. Denne fordelingsnøgle blev fastlagt i Aftaletillæg 1. Der er lavet et prisoverslag for delløsningerne i Kapacitetsplan 2016, og den samlede kombination af løsninger anslås at koste ca. 2,2 mia. kr., som fordeles efter den aftalte nøgle. Derudover skal parterne individuelt etablere magasinering til tilbageholdelse af de 10 % af oversvømmelsesvolumenet, som er en del af løsningskombinationen. Disse individuelle projekter skal betales af de enkelte parter. Skønnede Pris Oversvømmelsesarealer 0,6 Regnvandsbassiner 0,15 Fjernelse af flaskehalse 0,45 Udvidelse af åen 0,5 Oppumpning til Vestvoldens 0,5 TOTALT 2,2 Selskab Procent Afløb Ballerup A/S 17,1 Frederiksberg Kloak A/S 1,4 Gladsaxe Spildevand A/S 4,9 Glostrup Spildevand A/S 4,1 HOFOR Spildevand Albertslund A/S 1,6 HOFOR Spildevand Brøndby A/S 1,6 HOFOR Spildevand Herlev A/S 15,0 HOFOR Spildevand Hvidovre A/S 10,3 HOFOR Spildevand København A/S 24,5 HOFOR Spildevand Rødovre A/S 19,5 11

12 DET SAMFUNDS- ØKONOMISKE PERSPEKTIV For at sætte udgifterne til Kapacitetsplan 2016 i perspektiv, er der foretaget en risikoanalyse, der beskriver risikoen for skader som følge af oversvømmelser i hele oplandet til Harrestrup Å-systemet hhv. hvis der ingenting gøres, og hvis Kapacitetsplan 2016 implementeres. For at få det hele billede, er der her regnet på situationen, hvor parterne har udnyttet potentialet i åen og etableret skybrudsveje, der fører vandet ned til åen. På baggrund af risikoanalysen er der gennemført en cost-benefit-analyse, som beskriver sammenhængen mellem den forebyggende effekt på skadesudgifterne og de nødvendige investeringer. I analysen vurderer man de sparede udgifter til vandskader sammenholdt med den nødvendige investering i afværgetiltag. Analysen kan bruges til at vurdere lønsomheden af Kapacitetsplan 2016, og til at beslutte hvor lang en periode planen bør implementeres over. Analysen viser, at det vil kunne betale sig økonomisk at gennemføre Kapacitetsplan 2016, og at der er størst fordel i at gøre det over en kortere årrække fx 30 år. Det skal bemærkes, at der er mange usikkerheder i arbejdet med Kapacitetsplan 2016, herunder omkring klimaets udvikling, myndighedsmæssige krav, skadeskortlægningen mv. Efterhånden, som man får erfaringer, mere viden og mere konkrete projekter, vil usikkerheden falde. 1200, ,00 Risiko (EAD) 800,00 600,00 400,00 Benefits 100 års investering 100 års investeringsplan 30 års investeringsplan Ingen tiltag 200,00 skybrudsveje+kapacitetsplan Akkumulerede fodele (mio DKK) 0, Year 6000,0 5000,0 4000,0 3000,0 2000,0 1000,0, , ,0-3000,0 Year Skybrudsvej + kapacitetsplan års investeringsplan Skybrudsvej + kapacitetsplan - 30 års investeringsplan

13 UDFORDRINGER MED LOVGIVNINGEN Med den lovgivning, der er i dag, er realisering af Kapacitetsplan 2016 udfordret på flere måder. Dels siger lovgivningen, at det er kommunerne, der skal være projektejere og ledere, når der skal arbejdes i åer, og dels er der begrænsninger i, hvor meget vandselskaberne kan få lov at finansiere. Forudsætningen for dette samarbejde er, at det skal være selskaberne, der betaler. Til dette formål er der en Medfinansieringsordning, efter hvilken selskaber kan finansiere kommuners arbejde med klimatilpasning i åer. Der er dog ved årsskiftet sket en ændring, så det i mange tilfælde kun er 75 % af udgifterne selskaberne kan betale. I aftalen om Kapacitetsplan 2016 holdes der fast i, at der kun sker realisering af hvert af projekterne, hvis det kan ske med 100 % finansiering, så der vil ikke opstå risiko for kommunal finansiering, men det betyder til gengæld, at en del af planens projekter ikke vil kunne realiseres med den nuværende lovgivning. Dertil kommer, at de fleste af kommunerne ikke har kompetencer til at drive disse projekter. Dette kan eventuelt håndteres ved at danne et 60 selskab, som på kommunernes vegne kan gennemføre projekterne, og eventuelt stå for driften af åen. Denne mulighed kan udredes i Fase 4. De projekter, som håndterer regnen, inden den løber ned i åen, kan udføres og finansieres 100 % af forsyningerne. Det gælder desværre en relativt lille del af projekterne. En anden mulighed er at omklassificere åen eller dele af den, så kan vandselskaberne udføre og finansiere projekterne. Der er ønske om at udrede mulighederne for dette i fase 4. For at fremme realiseringen af kapacitetsplanen, kan der rettes henvendelse til klima, energi og forsyningsministeren og miljø- og fødevareministeren med opfordring til at forbedre rammerne for projekter som disse. En rummelig plan fast mål og fleksibel udførelse Kapacitetsplan 2016 præsenterer et Løsningskatalog og en Rækkefølgeplan, som er sigtelinjen i projektet. Den viser den bedst egnede løsning med den nuværende viden ud fra et teknisk/økonomisk perspektiv. I virkeligheden vil der forekomme politiske, juridiske og miljømæssige grunde til at afvige fra denne sigtelinje. Kapacitetsplan 2016 udstikker rammerne inden for hvilke retningen stadig er at foretrække i forhold til alternativerne. 13

14 MERE NATUR FOR PENGERNE Konkretiseringsplanen i Delområde I-IV Som supplement til Kapacitetsplan 2016 og for at kunne komme lidt hurtigere i gang med konkrete projekter, er der parallelt udarbejdet en Konkretiseringsplan for delområde I-IV. Konkretiseringsplanen beskriver på skitseniveau forslag til landskabelig bearbejdning af grønne områder, der kan magasinere regnvand i de fire opstrøms kommuner; Albertslund, Ballerup, Glostrup og Herlev. Dette område er valgt, fordi man her primært har separat håndtering af regnvand og samtidigt har store grønne områder, der kan tilbageholde vandet, inden det når til åen. Det gør det nemmere for forsyningsselskaberne at gennemføre projekterne som regnvandstekniske anlæg.

15 MANGE INTERESSENTER I DE GRØNNE OMRÅDE Uanset hvilke grønne områder, der skal arbejdes i, vil der være mange interesser og hensyn, der skal tages vare på, og mange interessenter, der skal inddrages. I projektet vil man have fokus på at komme interessenterne i møde og forsøge at skabe naturmæssige og rekreative synergieffekter. I forbindelse med arbejdet med Konkretiseringsplanen blev der gennemført en workshop med deltagelse af interessenter, der kunne hjælpe med at kvalificere forslagene. Det var en god og konstruktiv proces, der gav værdi til projektet. Når de enkelte delløsninger i Kapacitetsplan 2016 står for tur, vil alle interesserede blive inviteret til at give deres besyv med. Uanset hvilke grønne områder, der skal arbejdes i, vil der være mange interesser og hensyn, der skal tages vare på, og mange interessenter, der skal inddrages. I projektet vil man have fokus på at komme interessenterne i møde og forsøge at skabe naturmæssige og rekreative synergieffekter. I forbindelse med arbejdet med Konkretiseringsplanen blev der gennemført en workshop med deltagelse af interessenter, der kunne hjælpe med at kvalificere forslagene. Det var en god og konstruktiv proces, der gav værdi til projektet. Når de enkelte delløsninger i Kapacitetsplan 2016 står for tur, vil alle interesserede blive inviteret til at give deres besyv med. 15

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 21. januar 2015 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 Flere store regnhændelser i de senere år har gjort det klart, at der må gøres noget for at reducere risikoen for, at der sker skader

Læs mere

Anlægsøkonomi og taksteffekt af Kapacitetsplan 2016

Anlægsøkonomi og taksteffekt af Kapacitetsplan 2016 Harrestrup Å Kapacitet, Fase 3 Anlægsøkonomi og taksteffekt af Kapacitetsplan 2016 Rekvirent Rådgiver Harrestrup Å - Kapacitetsprojektet v/ HOFOR A/S CVR-NR. 1007 3022 Ørestads Boulevard 35 2300 København

Læs mere

Bilag 1 AFTALETILLÆG NR. 3 TIL AFTALE AF 10. JUNI 2014 OM FÆLLES UDNYTTELSE AF KAPACITETEN I HARRESTRUP Å-SYSTEMET MELLEM

Bilag 1 AFTALETILLÆG NR. 3 TIL AFTALE AF 10. JUNI 2014 OM FÆLLES UDNYTTELSE AF KAPACITETEN I HARRESTRUP Å-SYSTEMET MELLEM Bilag 1 Horten Advokat Line Markert Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf. +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 166579 AFTALETILLÆG NR. 3 TIL AFTALE AF 10. JUNI 2014 OM FÆLLES UDNYTTELSE AF KAPACITETEN

Læs mere

RISIKOVURDERING OG COST-BENEFIT ANALYSE CASE: HARRESTRUP Å - KAPACITETSPLAN. Helena Åström

RISIKOVURDERING OG COST-BENEFIT ANALYSE CASE: HARRESTRUP Å - KAPACITETSPLAN. Helena Åström RISIKOVURDERING OG COST-BENEFIT ANALYSE CASE: HARRESTRUP Å - KAPACITETSPLAN Helena Åström hlaa@orbicon.dk HARRESTRUP Å Kagså Harrestrup Mose Vestvoldens Voldgrav Skovlunde naturpark Damhusengen og Damhussøen

Læs mere

HOFOR DIT FORSYNINGSSELSKAB

HOFOR DIT FORSYNINGSSELSKAB DAGSORDEN DAGSORDEN 1. Velkomst og præsentation 2. Kort om HOFOR 3. Den aktuelle situation 4. Rundvisning på Energi & Vand 5. Temaer i arbejdsgrupper 6. Opsamling på temaer, Sandwich mv. 7. Fremtidig dialog

Læs mere

UDKAST AFTALETILLÆG NR. 1 TIL SAMARBEJDSAFTALE AF 10. JUNI 2014 OM FÆLLES UDNYTTELSE AF KAPACITETEN I HARRESTRUP Å. 29.

UDKAST AFTALETILLÆG NR. 1 TIL SAMARBEJDSAFTALE AF 10. JUNI 2014 OM FÆLLES UDNYTTELSE AF KAPACITETEN I HARRESTRUP Å. 29. UDKAST 29. januar 2015 Horten Advokat Line Markert Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 162781 AFTALETILLÆG NR. 1 TIL SAMARBEJDSAFTALE AF 10. JUNI 2014 OM FÆLLES

Læs mere

Prioritering af delløsninger

Prioritering af delløsninger Harrestrup Å Kapacitet, Fase 3 Prioritering af delløsninger MODNINGS- OG PILOTPROJEKTER FRA KAPACITETSPLAN 2016 TIL VIDERE PLANLÆGNING I PERIODEN 2017-2018 Rekvirent Rådgiver Harrestrup Å - Kapacitetsprojektet

Læs mere

KAPACITETSPLAN 2016 FOR HARRESTRUP Å-SYSTEMET

KAPACITETSPLAN 2016 FOR HARRESTRUP Å-SYSTEMET Planplanforslag KAPACITETSPLAN 2016 FOR HARRESTRUP Å-SYSTEMET Fælles ansvar fælles løsninger Kapacitetsprojektet for Harrestrup Å et samarbejde om at reducere skadevoldende oversvømmelser RESUMÉ Ti kommuner

Læs mere

København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring. - Oplæg til fællestemasdrøftelse

København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring. - Oplæg til fællestemasdrøftelse København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring - Oplæg til fællestemasdrøftelse 1 Spørgsmål til drøftelse Det indstilles, at de to udvalg drøfter de to forskellige alternativer, herunder

Læs mere

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen

Læs mere

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg

Læs mere

Har du forslag og idéer? VVM for Kagsåparkens regnvandsprojekt Idéoplæg og invitation til borgermøde

Har du forslag og idéer? VVM for Kagsåparkens regnvandsprojekt Idéoplæg og invitation til borgermøde Har du forslag og idéer? VVM for Kagsåparkens regnvandsprojekt Idéoplæg og invitation til borgermøde 1 Færre oversvømmelser og bedre vandkvalitet Der sker i dag oversvømmelser visse steder langs Kagså

Læs mere

Albertslund Kommune. Rens Holding A/S LYN. Renseservice SCA. HOFOR Spildevand Holding A/S. HOFOR Vand Holding A/S. Albertslund Kommune

Albertslund Kommune. Rens Holding A/S LYN. Renseservice SCA. HOFOR Spildevand Holding A/S. HOFOR Vand Holding A/S. Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune 3,19% * (ca. 3,36%) HOFOR Vand HOFOR Spildevand eller Indirekte ejerskab 8 vandselskaber, Vand Albertslund A/S 6 spildevandsselskaber, Spildevand Albertslund A/S

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 KLIMATILPASNING Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 SØREN HANSEN HOFOR A/S REGN-SPILDEVAND PLANLÆGGER KLIMATILPASNING 2 VIRKSOMHEDEN I DAG Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores kerneområder

Læs mere

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter

Læs mere

2-PARTSAFTALE. mellem. Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Kloak A/S

2-PARTSAFTALE. mellem. Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Kloak A/S 2-PARTSAFTALE mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Kloak A/S om koordinering af klimatilpasnings- og skybrudsprojekter i Frederiksberg Kommune. 1. AFTALEN Aftalen består udover nærværende 2-partsaftale

Læs mere

Den samlede økonomi. Resume

Den samlede økonomi. Resume Den samlede økonomi Resume Der er udarbejdet en ambitiøs plan for skybrudssikring af Frederiksberg og resten af københavnsområdet. En del af planen inkluderer følgende hovedinvesteringer for Frederiksberg

Læs mere

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Oplæg november 20 Lykke Leonardsen Disposition Hvad er det for en udfordring vi står overfor Hvilke løsninger arbejder vi med Muligheder og barrierer i lovgivningen

Læs mere

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder

Læs mere

Oversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster

Oversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster Sankt Jørgens Sø (Vandopland: Ladegårdså, Frederiksberg Øst & Vesterbro) Oversigt over udvalgte fælles mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster I masterplan 1 i skybrudskonkretiseringerne

Læs mere

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 Program 17:00 17:15 Hvordan sikrer vi København til fremtidens vejr? 17:15 17:30 Medfinansiering af private klimatilpasningsprojekter 17:30

Læs mere

HVIDBOG den 23. april 2013

HVIDBOG den 23. april 2013 HVIDBOG den 23. april 2013 Høringssvar til forslag til Roskilde Kommunes strategi og handleplan for Vand og Klimatilpasning Høringsperiode fra 31. januar til 22. marts 2013 Nr./ dato Organisation/ borger

Læs mere

Klimatilpasning i Herlev - Små tiltag med stor effekt. v. Gustav Mathiasen

Klimatilpasning i Herlev - Små tiltag med stor effekt. v. Gustav Mathiasen Klimatilpasning i Herlev - Små tiltag med stor effekt v. Gustav Mathiasen 12-06-2013 Klimatilpasning i Herlev Gennemførte projekter Magasinering af regnvand Åbent jordbassin nær beboelsesområde Terrænregulering

Læs mere

konkretisering af skybrudsplan østerbro

konkretisering af skybrudsplan østerbro Resumé konkretisering af skybrudsplan østerbro Skybrudsoplandene NH Brønshøj - Husum Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE FÆLLES UDNYTTELSE AF KAPACITETEN I HARRESTRUP Å MELLEM

SAMARBEJDSAFTALE FÆLLES UDNYTTELSE AF KAPACITETEN I HARRESTRUP Å MELLEM Horten Advokat Line Markert Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 160371 SAMARBEJDSAFTALE FÆLLES UDNYTTELSE AF KAPACITETEN I HARRESTRUP Å MELLEM OG Albertslund Kommune,

Læs mere

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

INDSTILLING PRINCIPBESLUTNING OM ETABLERING AF EN FÆLLES RENSE-KONCERN

INDSTILLING PRINCIPBESLUTNING OM ETABLERING AF EN FÆLLES RENSE-KONCERN Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 156293 INDSTILLING PRINCIPBESLUTNING OM ETABLERING AF EN FÆLLES RENSE-KONCERN 1. INDSTILLING Klima og Miljøudvalget

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Vej & Park 29-01-2013 Sags-ID: 13/1064 Sagsbehandler: temi Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Baggrund Fredericia Kommune og Fredericia Spildevand A/S skal i fællesskab

Læs mere

Aarhus Vands oplevelser med ansøgning af medfinansieringsprojekter

Aarhus Vands oplevelser med ansøgning af medfinansieringsprojekter Aarhus Vands oplevelser med ansøgning af medfinansieringsprojekter Agenda Sluse-projektet Lystrup Oplevelser med ansøgningsprocedurer Er medfiniansieringsbekendtgørelsen hensigtsmæssig og hvordan er det

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om klimatilpasning styrkes? Spørgsmål: På tværs af kommunerne i regionen? På tværs af sektorer? På tværs af afdelinger i kommunen? Besvarelser Bord 8:

Læs mere

INDSTILLING PRINCIPBESLUTNING OM AT DELTAGE I EN FÆLLES SPILDEVANDSKON- CERN

INDSTILLING PRINCIPBESLUTNING OM AT DELTAGE I EN FÆLLES SPILDEVANDSKON- CERN Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 151286 [Gul markering] udfyldes af den enkelte kommune INDSTILLING PRINCIPBESLUTNING OM AT DELTAGE I EN FÆLLES SPILDEVANDSKON-

Læs mere

Ishøj Kommune Tillæg 3 til Spildevandsplan

Ishøj Kommune Tillæg 3 til Spildevandsplan Ishøj Kommune Tillæg 3 til Spildevandsplan 2014-2022 Klimatilpasning af Det Lille Erhvervsområde samt det grønne område mod syd 1. INDLEDNING 2 2. BAGGRUND 3 3. LOV- OG PLANGRUNDLAG 3 4. EJERSKAB OG ANSVAR

Læs mere

Klimabyen for fremtiden

Klimabyen for fremtiden Klimabyen for fremtiden 1 Klimabyen for fremtiden Frederiksberg skal være en klimaby for fremtiden. Det er en af de fire hjørnestene i Frederiksbergstrategien. Klimabyen for fremtiden omfatter tre mål,

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Teknisk Udvalg. Tillægsreferat. Dato: Tirsdag den 5. februar 2013. Mødetid: 18:00-18:25

Teknisk Udvalg. Tillægsreferat. Dato: Tirsdag den 5. februar 2013. Mødetid: 18:00-18:25 Tillægsreferat Dato: Tirsdag den Mødetid: 18:00-18:25 Mødelokale: Mødelokale B105 Medlemmer: Annette Johansen (A), Bjarne Kogsbøll (C), John A. Bilenberg (C), Kemal Bektas (A), Lars Prier (O), Laurids

Læs mere

Kombineret klimatilpasning og separatkloakering DANSK VAND KONFERENCE 2013

Kombineret klimatilpasning og separatkloakering DANSK VAND KONFERENCE 2013 Kombineret klimatilpasning og separatkloakering DANSK VAND KONFERENCE 2013 VIRKELIGHEDEN FOR SPILDEVANDSSELSKABERNE Spildevandsselskaberne har i dag store udfordringer, hvoraf følgende 3 er særdeles aktuelle:

Læs mere

EVA temadag 5. Februar 2015 Julie Friis Ziersen SKYBRUDSPROCES - FRA PLAN TIL VIRKELIGHED

EVA temadag 5. Februar 2015 Julie Friis Ziersen SKYBRUDSPROCES - FRA PLAN TIL VIRKELIGHED EVA temadag 5. Februar 2015 Julie Friis Ziersen SKYBRUDSPROCES - FRA PLAN TIL VIRKELIGHED 2 UMIDDELBARE TILTAG NØDOVERLØB Vandet samles bag kajkanter og løber ned i kældre. 3 UMIDDELBARE TILTAG NØDOVERLØB

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

15/ Rødovre Kommune. Oktober 2015 FORSLAG TIL TILLÆG 1 TIL SPILDEVANDSPLAN

15/ Rødovre Kommune. Oktober 2015 FORSLAG TIL TILLÆG 1 TIL SPILDEVANDSPLAN Rødovre Kommune Oktober 2015 FORSLAG TIL TILLÆG 1 TIL SPILDEVANDSPLAN 2013-2020 Tillæg 1 til Spildevandsplan 2013-2020, Rødovre Kommune 1 Indledning... 3 2 Lovgrundlag... 3 3 Miljøvurdering... 3 4 Serviceniveau

Læs mere

PLASK. klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning. Herning, 8. november Lars-Chr. Sørensen, NIRAS

PLASK. klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning. Herning, 8. november Lars-Chr. Sørensen, NIRAS PLASK klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning Herning, 8. november 2017 Lars-Chr. Sørensen, NIRAS Hvorfor udvikle et klimatilpasningsværktøj? For medfinansieringsprojekter vurderes de årlige omkostninger

Læs mere

Usserød Å Projektet. Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser

Usserød Å Projektet. Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser Usserød Å Projektet Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser En ny vision for Usserød Å På et møde 22 marts 2011 vedtog borgmestrene fra Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg en ny Miljø og klimatilpasningsstrategi

Læs mere

7 PARTS AFTALE. mellem

7 PARTS AFTALE. mellem 7 PARTS AFTALE mellem KØBENHAVNS KOMMUNE, FREDERIKSBERG KOMMUNE, GLADSAXE KOMMUNE, GENTOFTE KOMMUNE, HOFOR SPILDEVAND KØBENHAVN A/S, FREDERIKSBERG KLOAK A/S, & NORDVAND A/S om koordinering af Fælles klimatilpasningsprojekter

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

307. Forslag til Klimatilpasningsplan

307. Forslag til Klimatilpasningsplan 307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag

Læs mere

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne. 1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed

Læs mere

2. Hvad betaler HOFOR, og hvad skal den enkelte grundejerforening selv betale?

2. Hvad betaler HOFOR, og hvad skal den enkelte grundejerforening selv betale? Spørgsmål og svar 1. Hvem er projektejer? Projektejer er den grundejerforening/boligforening/ejerforening mm., der har indgået en aftale med HOFOR om et klimatilpasningsprojekt. 2. Hvad betaler HOFOR,

Læs mere

KLIMATILPASNING I OFFENTLIG PRIVAT SAMARBEJDE

KLIMATILPASNING I OFFENTLIG PRIVAT SAMARBEJDE KLIMATILPASNING I OFFENTLIG PRIVAT SAMARBEJDE DE JURIDISKE RAMMER FOR KLIMATILPASNINGSPROJEKTER Advokat, Line Markert Den 5. marts 2014 PROGRAM side 2 15.00: Velkomst 15.10: Den juridiske ramme Line Markert,

Læs mere

LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel

LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR i vej hvorfor nu det? Mere vand hurtigere Hverdagsregn Målet er Ingen gener Hvad er hverdagsregn? Hvem har ansvaret? Servicemål

Læs mere

Teori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen

Teori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG TIL SPILDEVANDSPLAN

FORSLAG TIL TILLÆG TIL SPILDEVANDSPLAN 2013-06-14 1. INDLEDNING 2 2. BAGGRUND 2 3. LOV- OG PLANGRUNDLAG 3 4. EJERSKAB OG ANSVAR 3 5. PROJEKTBESKRIVELSE OG AFVANDINGSFORHOLD 3 6. Forslag til opdateringer/ændringer til spildevandsplanen 5 Ændring

Læs mere

DANVA årsmøde 2015 Søren Peschardt 1. viceborgmester, Vejle Kommune Bestyrelsesmedlem, Vejle Spildevand A/S. Vejle som resilient city

DANVA årsmøde 2015 Søren Peschardt 1. viceborgmester, Vejle Kommune Bestyrelsesmedlem, Vejle Spildevand A/S. Vejle som resilient city DANVA årsmøde 2015 Søren Peschardt 1. viceborgmester, Vejle Kommune Bestyrelsesmedlem, Vejle Spildevand A/S Vejle som resilient city FACTS OM VEJLE 112.000 indbyggere Vækst på 1.000 indbyggere årligt 6.

Læs mere

Samarbejde mellem forsyning og kommune. Erfaringer fra Københavns Kommune

Samarbejde mellem forsyning og kommune. Erfaringer fra Københavns Kommune Samarbejde mellem forsyning og kommune Erfaringer fra Københavns Kommune Margit Lund Christensen, HOFOR Palle D. Sørensen, Center for Park og Natur Grøn og blå by Samarbejde mellem forsyning og kommune

Læs mere

NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre

NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre Regn og oversvømmelser i Hvidovre Lørdag den 2. juli 2011 blev store dele af hovedstadsområdet ramt af et voldsomt skybrud, der også gav oversvømmelser af veje og ejendomme flere steder i Hvidovre Kommune.

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Beskæftigelsesudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 16-08-2011 Dato: 08-08-2011 Sag nr.: 42 Sagsbehandler: Lars Kyhnau Hansen Kompetence: Fagudvalg [X] Økonomiudvalget

Læs mere

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Bilag 1: Andre kommers serviceniveau Revision 1 8. september 2009 Indhold Hvidovre Kommune 2 Greve Kommune 2 Herlev kommune 3 Gribskov kommune

Læs mere

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning. ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi

Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning. ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi Hvad er samfundsøkonomiske analyser og hvad skal vi med dem?

Læs mere

Et eksempel på den gode klimaansøgning

Et eksempel på den gode klimaansøgning Et eksempel på den gode klimaansøgning En god og gennemarbejdet klimaansøgning vil gøre processen bedre og kortere for både spildevandsselskabet og Forsyningssekretariatet. I det følgende gives et eksempel

Læs mere

KLIMASIKRING AF ST. VEJLE Å-OPLANDET

KLIMASIKRING AF ST. VEJLE Å-OPLANDET KLIMASIKRING AF ST. VEJLE Å-OPLANDET ANLÆGSPROJEKTER OG RAMMERNE FOR DET FREMTIDIGE SAM- ARBEJDE I KLOAKSAMMENSLUTNINGEN VALLENSBÆK MOSE 1. INDLEDNING OG BAGGRUND Spildevandsselskaberne, som deltager i

Læs mere

Forslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å

Forslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å Stenløse Å Forslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å Egedal Kommune har de seneste 10 år registreret et stigende antal oversvømmelser

Læs mere

Kommunernes arbejde i forbindelse med medfinansiering af kommunale og private projekter. Anne Christine Matzon

Kommunernes arbejde i forbindelse med medfinansiering af kommunale og private projekter. Anne Christine Matzon Kommunernes arbejde i forbindelse med medfinansiering af kommunale og private projekter Anne Christine Matzon Aftale om grøn omstilling Kommunerne vil i 2013: løfte investeringerne i klimatilpasning med

Læs mere

Klimapåvirkninger. Risiko. Løsninger. Arne Bernt Hasling, COWI. Betydning af klimaændringer i hovedstadsregionen

Klimapåvirkninger. Risiko. Løsninger. Arne Bernt Hasling, COWI. Betydning af klimaændringer i hovedstadsregionen Betydning af klimaændringer i hovedstadsregionen Klimapåvirkninger Risiko Løsninger Arne Bernt Hasling, COWI # 1 Disposition Formål, detaljeringsgrad Klimapåvirkninger Modtaget materiale Oversvømmelser

Læs mere

ERFARINGER MED FINANSIERING AF KLIMATILPASNINGSPROJEKTER V. KONSULENT JENS PLESNER, DANVA TIL KTC KONFERENCE OM NATUR & MILJØ, D. 7.

ERFARINGER MED FINANSIERING AF KLIMATILPASNINGSPROJEKTER V. KONSULENT JENS PLESNER, DANVA TIL KTC KONFERENCE OM NATUR & MILJØ, D. 7. ERFARINGER MED FINANSIERING AF KLIMATILPASNINGSPROJEKTER V. KONSULENT JENS PLESNER, DANVA TIL KTC KONFERENCE OM NATUR & MILJØ, D. 7. JUNI 2017 Menu 1. De nuværende regler om medfinansiering af klimatilpasningsprojekter

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Aftale om Realisering af handleplan for klimatilpasning i Jyllinge Nordmark. Delaftale om regnvandsafledning. mellem

Aftale om Realisering af handleplan for klimatilpasning i Jyllinge Nordmark. Delaftale om regnvandsafledning. mellem 15. maj 2014 Aftale om Realisering af handleplan for klimatilpasning i Jyllinge Nordmark Delaftale om regnvandsafledning mellem Roskilde Kommune og Roskilde Spildevand A/S INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1.

Læs mere

Forsyningsanalyser. Byrådsmødet 25. november 2015

Forsyningsanalyser. Byrådsmødet 25. november 2015 Forsyningsanalyser t Disposition Tidligere beslutninger Udfordringer og konsolidering i forsyningsbranchen Nordlig( Hillerød ) analyse Midt- Nord (Nordvand) analyse Effektiviserings- og driftsanalyse af

Læs mere

Klimatilpasning af København

Klimatilpasning af København Klimatilpasning af København - investeringer og projekter [1] Indholdsfortegnelse Sådan vælger vi projekter - Politiske, økonomiske, administrative og tekniske styring af klimatilpasningen - Årshjul for

Læs mere

PLASK. Baggrund. Projekt om Lokale Analyser af Samfundsøkonomi i Klimatilpasning

PLASK. Baggrund. Projekt om Lokale Analyser af Samfundsøkonomi i Klimatilpasning 1 Projekt om Lokale Analyser af Samfundsøkonomi i Klimatilpasning Jeppe Sikker Jensen, Udviklingschef, COWI 1 Baggrund Naturstyrelsen ønskede et simplet og brugervenligt regneværktøj til beregning af samfundsøkonomiske

Læs mere

Bedre vandmiljø og billigere regnvandsafledning/klimatilpasning

Bedre vandmiljø og billigere regnvandsafledning/klimatilpasning Bedre vandmiljø og billigere regnvandsafledning/klimatilpasning Afledning af regnvand fra separatkloakerede områder er ikke nødvendigvis et problem: Sikring eller genskabelse af våd natur vandhuller, ellesumpe,

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

Medfinansiering Gl. Lyngevej

Medfinansiering Gl. Lyngevej Forsyningen Allerød Rudersdal Medfinansiering Gl. Lyngevej GENNEMGANG AF BEREGNINGER Rekvirent Forsyningen Allerød Rudersdal Skovlytoften 27 2840 Holte Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel

LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel SGAB@orbicon.dk I forhold til udbygning af kloaksystemet kan LAR være Uden effekt på kapaciteten Dyrere Mindre sikkert Til besvær for borgerne Ødelæggende

Læs mere

Forbruger valg. Interesserer du dig for vand og klima? Forbruger valg

Forbruger valg. Interesserer du dig for vand og klima? Forbruger valg Forbruger valg Interesserer du dig for vand og klima? Forbruger valg 1 furesø HOFORs forsyningsområde Herlev Vand- og spildevandsselskaber Vandselskaber København Albertslund rødovre Brøndby Vallensbæk

Læs mere

Tværgående klimatilpasningsstrategi og handleplaner

Tværgående klimatilpasningsstrategi og handleplaner Tværgående klimatilpasningsstrategi handleplaner Brøndby- kommuner Hvordan gør vi hvad får vi ud af det? Jens Christian Riise Frank Brodersen Et behov for en tværgånede tilgang! Brøndby Kommune Hvorfor

Læs mere

Notat Side 1 af 14 19 august 2013 Ref.: CRJ

Notat Side 1 af 14 19 august 2013 Ref.: CRJ Vedr.: Ballerup Bymidte, den vestlige del. Fremtidens afløbssystem Notat Side 1 af 14 19 august 2013 Ref.: CRJ 1. Sammenfatning. Med baggrund i forventningerne om øget nedbør i fremtiden, Ballerup kommunes

Læs mere

15/ Rødovre Kommune. Marts 2016 TILLÆG 1 TIL SPILDEVANDSPLAN

15/ Rødovre Kommune. Marts 2016 TILLÆG 1 TIL SPILDEVANDSPLAN Rødovre Kommune Marts 2016 TILLÆG 1 TIL SPILDEVANDSPLAN 2013-2020 Tillæg 1 til Spildevandsplan 2013-2020, Rødovre Kommune 1 Indledning... 3 2 Lovgrundlag... 3 3 Miljøvurdering... 3 4 Serviceniveau for

Læs mere

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING 16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING SKYBRUD OVERSVØMMELSER FÆLLES UDFORDRING MERE FOR PENGENE REKREATIV MERVÆRDI SUND FORNUFT Beslutningstagerkonference og udstillingsåbning

Læs mere

Københavns kommunes. Skybrudsplan 2012

Københavns kommunes. Skybrudsplan 2012 Københavns kommunes Skybrudsplan 2012 02 Skybrudsplan 2012 forord Vores klima er under forandring. Voldsomme regnskyl vil fremover forekomme hyppigere, og de vil blive mere intense. Københavnerne skal

Læs mere

Niras workshop: Klimatilpasning i praksis

Niras workshop: Klimatilpasning i praksis Niras workshop: Klimatilpasning i praksis 18. september, 2. oktober og 9. oktober 2012 1 Ny klimalovgivning. Hvis ansvar er klimatilpasningen, og hvem skal betale? v/ Søren Stenderup Jensen, advokat (H),

Læs mere

Evaluering af regelsæt for klimatilpasning

Evaluering af regelsæt for klimatilpasning Evaluering af regelsæt for klimatilpasning Susanne Krawack KL den 22. september 2014 CONCITO Danmarks grønne tænketank CONCITO formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv og borgere. Formålet

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Vand i byer. Hvorfor og hvordan kom Glostrup Forsyning i gang med Klimatilpasning?

Vand i byer. Hvorfor og hvordan kom Glostrup Forsyning i gang med Klimatilpasning? Vand i byer Hvorfor og hvordan kom Glostrup Forsyning i gang med Klimatilpasning? Præsentation ved adm. direktør Bo Nørbjerg og projektleder Bjarne Lange Odense, 11. september 2012 Fakta om Glostrup Antal

Læs mere

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Regn og husspildevand løber i hver sin ledning i de kloaksystemer, som anlægges i dag,

Læs mere

Udledningstilladelser ved hjælp af robusthedsanalyser af vandløbene

Udledningstilladelser ved hjælp af robusthedsanalyser af vandløbene Udledningstilladelser ved hjælp af robusthedsanalyser af vandløbene Natur & Miljø 2016 Bits and bytes i miljøforvaltningen den 9. juni 2016, Nyborg Anja Thrane Hejselbæk Thomsen, anja@orbicon.dk Nicolaj

Læs mere

Integreret Byvandsforvaltning projektrapport, resultater og anbefalinger. Palle Lindgaard Jørgensen og Miriam Feilberg

Integreret Byvandsforvaltning projektrapport, resultater og anbefalinger. Palle Lindgaard Jørgensen og Miriam Feilberg Integreret Byvandsforvaltning projektrapport, resultater og anbefalinger Palle Lindgaard Jørgensen og Miriam Feilberg Projektets formål At gennemføre af en analyse af metoder, som har været anvendt i integreret

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Regnvand skaber udvikling og værdi i Vejle

Regnvand skaber udvikling og værdi i Vejle Regnvand skaber udvikling og værdi i Vejle Søren Ahle Hansen, direktør, ØsterBO Michael Sloth, direktør, Teknik & Miljø, Vejle Kommune Kokkedal 26. september 2017 Vejle med Vilje Vejle og Vækst Klimatilpasning

Læs mere

Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand

Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ forsinkelsesmagasin Ved at anvende Uponor IQ rør

Læs mere

Miljøvurdering af Tillæg 1 til spildevandsplan Rødovre Kommune

Miljøvurdering af Tillæg 1 til spildevandsplan Rødovre Kommune Miljøvurdering af Tillæg 1 til spildevandsplan 2013-2020 Rødovre Kommune Oktober 2015 INDHOLD 1 Indledning... 1 2 Indhold af Tillæg 1 til Spildevandsplan 2013-2020... 1 3 Screening og scoping... 2 4 Miljøvurderingens

Læs mere