Det grønne regnskab 2009
|
|
- Max Jepsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det grønne regnskab 2009
2 INDHOLDSFORTEGNELSE Det grønne regnskab Danmarks største raffinaderi 4 Basisoplysninger 5 Ledelsens redegørelse 6 Revisorerklæring 8 Ledelsens erklæring 9 Raffinaderiets drift Nedlukninger 10 Miljøuheld 10 CO 2 10 Klager 11 Lokalplaner 11 Dialog Miljøpåvirkninger Råvarer og hjælpestoffer 14 Energi 14 Vand 14 Udledning til vandmiljø 14 Støj 15 Udledning til luft 16 Affald 16 Sikkerhed 17 HMS mål Mål Mål Tal Energi 19 Vand 19 Råvarer 19 Hjælpestoffer 19 Produkter og mellemprodukter 20 Spildevand 20 Udledning til luft 20 Affald 20 Sikkerhed 21 Ordliste 22 Hvis du efter endt læsning af Det grønne regnskab har spørgsmål til Statoil Raffinaderiets miljøarbejde, er du altid velkommen til at kontakte Anne Grumstrup Sørensen på tlf , mail angso@statoil.com, eller skrive til: Statoil A/S, Raffinaderiet, Melbyvej 17, 4400 Kalundborg. Udgivet juni 2010 Revisionsfirma: Ernst & Young. Design og produktion: Grafisk afdeling, Statoil 2
3 Det grønne regnskab 2009 Det grønne regnskab for 2009 fortæller, hvordan raffinaderiet har påvirket miljøet og forbrugt ressourcer. Årets resultater bliver sammenlignet med tidligere års resultater, myndighedernes krav eller virksomhedens egne mål. Til sidst suppleres regnskabet med relevante data og bagerst findes en ordliste. Statoil Raffinaderiet ser Det grønne regnskab som en mulighed for at holde naboer, medarbejdere og myndigheder orienterede om aktiviteterne på raffinaderiet. Formålet med Det grønne regnskab er at præsentere de væsentligste resultater og aktiviteter inden for miljøområdet. Samtidig vil vi også informere om vores arbejdsmiljø-, kvalitets- og sikkerhedsarbejde, som er tæt knyttet til miljøindsatsen. Regnskabet indeholder en kort beskrivelse af raffinaderiet, hvor det er muligt at få et hurtigt overblik over raffinaderiet, miljøgodkendelser og tilladelser. Derefter findes ledelsens beretning, hvor raffinaderiets miljøpolitik introduceres, og hvor de væsentligste miljøpåvirkninger, mål, styringsprincipper og indsatsen for 2009 gennemgås. Beretningen afsluttes med en erklæring fra raffinaderidirektøren og revisoren. Herefter gennemgås raffinaderiets drift i 2009, og efter syv afsnit om de væsentligste miljøpåvirkninger listes raffinaderiets mål for 2009 og status for opfyldelse af målene. Også målene for 2010 præsenteres. Det grønne regnskaber beskriver med ord og tal de seneste fem års arbejde og initiativer, men indeholder også oplysninger om fremadrettede tiltag. 3
4 Danmarks største raffinaderi Statoils Raffinaderi i Kalundborg behandlede i 2009 cirka 5,1 millioner tons råolie og kondensat. Dagligt anløber olietankere raffinaderiets havnekaj enten for at losse råolie eller for at laste forarbejdede olieprodukter. I 2009 havde kajen 732 anløb, hvoraf 608 lastede olieprodukter, mens 124 var tankere, der bragte råolie til forarbejdning på raffinaderiet. Cirka halvdelen af de færdige produkter bliver solgt i Danmark, mens resten primært eksporteres til Skandinavien og landene omkring Østersøen. Der er mere end 420 medarbejdere på raffinaderiet i Kalundborg, heraf arbejder cirka 155 på skiftehold. Deres vigtigste opgave er at sikre, at produktionen forløber forsvarligt, og at produkterne lever op til Statoils kvalitetskrav. Desuden har en lang række entreprenører deres daglige gang på raffinaderiet i forbindelse med vedligehold af anlægget. Raffinaderiet er en del af Statoil A/S, der er 100 % ejet af det norske moderselskab Statoil ASA. Statoil har også et raffinaderi i Mongstad i Norge, og de to raffinaderier arbejder tæt sammen og udveksler erfaringer inden for flere områder. På den måde sikres, at begge raffinaderier altid arbejder efter de mest effektive og sikre metoder. 4
5 Basisoplysninger Navn og beliggenhed Statoil A/S Raffinaderiet Melbyvej 17 DK-4400 Kalundborg Tel Fax CVR nr P-enhed Etableringsår 1960 Virksomhedsareal 1,2 km 2 Branche Raffinering af mineralolie Hovedaktivitet Fremstilling af olieprodukter som benzin, autodiesel, fyringsgasolie og jetfuel Væsentlige biaktiviteter Fremstilling af gødning (ammoniumthiosulfat) Virksomheds listepunkt C 101 (Virksomheder for indvinding eller raffinering af mineralolie) Miljøtilsynsmyndighed Miljøcenter Roskilde Miljøgodkendelser Miljøgodkendelse til Statoil A/S Raffinaderiet Kalundborg, dateret 1. august Samlet miljøgodkendelse. Miljøgodkendelse til Statoil A/S Raffinaderiet Kalundborg, dateret 17. marts Godkendelsen omfatter udvidelse af visbreaker/termisk cracker og etablering af genvindingsanlæg for benzindampe
6 Ledelsens redegørelse Grundholdning til HMS Det er Statoils ambition at være førende inden for Helse, Miljø og Sikkerhed. Det har topprioritet i alt, hvad vi gør. Som Danmarks største raffinaderi er Statoil bevidst om den påvirkning, vores tilstedeværelse og resultater har på forskellige områder inden for Helse, Miljø og Sikkerhed. Det grønne regnskab omhandler disse områder, og giver et indblik i raffinaderiets HMS arbejde i Statoils mål er, at der ikke skal ske skader. Fokus er rettet mod at forbygge både små og store ulykker og udslip, samt skabe et trygt og sundt arbejdsmiljø. Målet med at undgå skader er en del af Statoils tanke- og arbejdsgang. Statoils grundholdning til Helse, Miljø og Sikkerhed består i, at vi skal sørge for sikker drift, som beskytter mennesker, miljøet, samfundet og materielle ejendele. Vi vil bruge naturressourcerne på en effektiv måde, og vi vil levere energi som støtter en bæredygtig udvikling. Helse Arbejdsmiljøundersøgelsen for Statoil i Kalundborg har også i år været god. En høj svarprocent med generelt positiv tilbagemelding giver et godt udgangspunkt for arbejdsklimaet på raffinaderiet. Dog er der forbedringsområder, så som arbejdsbelastning. Det er vigtigt med kontrol af risiko og omsorg for alle, og det skal alle bidrage med i det daglige. En vigtig begivenhed i 2009 var implementeringen af ny organisation. Det har bidraget til en travl periode med nye arbejdsprocesser, ledere og kolleger. Miljø Målene for ydre miljø for 2009 er på nær for et punkt overholdt. Det har været muligt i modsætning til 2008 at få nedsat flaring og iltprocent i raffinaderiets heatere, således at de interne mål blev nået. Samtidig har spildevandsanlægget igen kørt problemfrit, og der har ikke været nogen overskridelser af kravene fra myndighederne. Der har dog også været udfordringer for raffinaderiet i Problemer med at få Ammoniumthiosulfat anlægget til at fungere optimalt, har betydet en overskridelse af det internt satte mål på SO 2 udledning. Anlæggets driftsmæssige problemer har givet anledning til en naboklage angående lugtgener. 6
7 Miljøinvesteringer Raffinaderiet Capex ÅTD 2009 Støj reduktioner 0 VOC reduktioner 743 Arbejdsmiljø 230 Sikkerhedsforhold Vandkvalitet Program: Miljø/Sikkerhed Energi 592 ATS Gødning 183 Produktspec. - Bz. 0 Gasolie, Synflex 0 Gasolie, Fase 2 0 Gasolie, Fase Projekt: Miljø/ EU prod. spec Total Oversigt over HMS-investeringer i Listen tæller både egentlige HMSprojekter og HMS-delen af øvrige investeringsprojekter. Alle tal er i 1000 kdkk. Sikkerhed I 2009 har der ikke været de samme store aktiviteter, i form af projekter, som i Der er lavet en organisationsændring på raffinaderiet, der har betydet en større fokus på roller og ansvar internt i organisationen. Selvom der ikke har været store projekter i løbet af året, har der dog været vedligehold og modifikationer i anlægget. Her har sikkerhed været i centrum for både Statoil ansatte og eksterne leverandører. Personskadefrekvensen for 2009 var på 13,6 i forhold til 8,4 for Stigningen er ikke acceptabel, da det er Statoils holdning, at alle uheld kan forbygges. Dette skal ske ved god planlægning, samt ved løbende risikovurdering af en arbejdsopgave. Der har været én alvorlig hændelse i Ved opstart af visbreaker anlægget den 5. oktober skete der et udslip til atmosfæren. Udslippet betød, at ca. 15 tons gasolie blev lukket ud, og drev med en stærk vind i østlig retning. Der skete nedfald på raffinaderiet og i naboområdet. Efterfølgende blev berørte huse, haver og biler renset, og der blev udtaget jordprøver til analysering for forureningsgrad. Resultatet af denne analyse var, at der ikke var sket væsentlige skader på vegetationen. Der blev også taget prøver af eksponerede arbejdstagere, og resultatet var også her, at de ikke havde pådraget sig sygdom eller skade. Eksponering for arbejdstager var lav og kun i kort tid. Dog skal der ske en opfølgning for pågældende medarbejdere, således at der er sikkerhed for, at der ikke kommer en senere påvirkning. Forholdet til naboer Raffinaderiet ønsker at opretholde et godt forhold til de naboer, der kan være påvirket af raffinaderiets drift. I 2009 blev der ikke afholdt ordinært nabomøde i forbindelse med udgivelsen af det grønne regnskab, da hændelsen den 5. oktober betød flere møder angående udslippet. På disse møder fik de nærmeste naboer oplysninger om hændelsen, og om den oprydning der blev foretaget. Vi ønsker at oplyse vores naboer om det forgangne år og om fremtidige planer, og vil derfor derfor fortsætte med at afholde nabomøder. 7
8 8 Revisors erklæring
9 Ledelsens erklæring Det grønne regnskab for 2009, er udarbejdet i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 14/12/2006 om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger. Regnskabet dækker regnskabsperioden fra 1. januar til 31. december 2009 og omfatter efter vores opfattelse de væsentligste ressource- og miljøforhold, der kendetegner Statoil Raffinaderiet i Kalundborg. Vi anser de anvendte regnskabsmæssige principper for hensigtsmæssige og de foretagne skøn for forsvarlige. Desuden finder vi den samlede præsentation retvisende, og det er derfor vores opfattelse, at det grønne regnskab giver et retvisende billede af raffinaderiets miljømæssige præstationer. Kalundborg den 28. maj 2010 Stig-Roar Olsen Raffinaderidirektør 9
10 Raffinaderiets drift Nedlukninger I 2009 blev gennemført en mindre nedlukning i anlægget. Formålet var decoke og regenerering af diverse udstyr. Samtidig blev der udført reparationsog vedligeholdelsesarbejder i begge anlæg. Nedlukningen blev gennemført uden personskader. Da anlægget skulle sættes i drift igen, efter gennemført vedligehold, skete en hændelse hvor sikkerhedsventil på C-601 lettede, og der blev sendt en olietåge ud over vores naboer. Hændelsen er nærmere beskrevet under Miljøuheld. I forbindelse med opstart af Visbreakeren opstod der en meget kraftig trykstigning i fraktioneringstårnet C-601. På grund af det høje tryk aktiveredes sikkerhedsventilerne på tårnet, således at der i løbet af to minutter blev dannet en vanddamp og kulbrintesky. Skyen drev med stærk vind i østlig retning med nedfald på raffinaderiet samt i naboområdet. Nedfaldet på naboområdet blev efterfølgende vurderet til ikke at udgøre et forurenings- eller sundhedsproblem. Da hændelsen skete, var det ubehageligt for raffinaderiets naboer, men det blev søgt afhjulpet i ugerne efter hændelsen i form af flere oplysningsmøder, ligesom hændelsen har resulteret i ændringer i raffinaderiets organisering af arbejdet, således at en gentagelse imødegås. hurtig opvarmning af varmeveksleren. Den 14. november var der en flangelækage, der antændtes ved en varmeveksler. Branden blev slukket i løbet af få minutter. Årsagen var, at en ventil ikke var fæstnet som designet, og derfor løsnede nogle bolte sig i forbindelse med trykændringer i anlægget. Denne fejl er efterfølgende rettet. Den 19. november opstod der en brand ved en rør samling idet der var tale om, en dryppende lækage. Branden blev hurtigt slukket. Her var der tale om fejlmontage. For at undgå gentagelse kræves det, at der laves godt håndværk i forbindelse med montering af klemringsfittings. Miljøuheld I 2009 har der været fire uheld på raffinaderiet, hvor uheldet den 5. oktober med udslip af 15 tons olieprodukter til atmosfæren er den alvorligste hændelse. Den 14. september sprang en varmeveksler læk i forbindelse med opstart af anlægget, hvilket resulterede i en brand ved en varmeveksler. Branden blev slukket hurtigt af raffinaderiets personale. Årsagen var for CO 2 Der arbejdes til stadighed på at reducere Raffinaderiets CO 2 -udledning, så klimapåvirkningerne reduceres. Vores store energiforbrug genererer meget CO 2, og selvom der er fokus 10
11 på energistyringen, er det et faktum, at raffinaderiet med cirka tons CO 2 -udledning om året, er blandt de største udledere i Danmark. Ved sammenligning med andre raffinaderier i EU er Raffinaderiet dog blandt de 20 procent bedste, når det gælder mindst mulig udledning af CO 2. Den gode placering er opnået ved raffinaderiets høje grad af energieffektivisering. Der er stor varme-genvinding i produktionen, og meget fokus på optimering af produktionsprocesserne. Endvidere afdækkes der gennem arbejdet med energiledelse gode ideer til nye projekter, som kan reducere energiforbruget og dermed CO 2 -udledningen. Statoil-koncernen er meget opmærksom på CO 2 -problematikken, og der arbejdes på flere projekter omkring nedbringelse af udledningen samt fangst og lagring af CO 2 i undergrunden. For yderligere information om CO 2 fangst og lagring henvises til www. statoil.com Klager Raffinaderiet har modtaget to naboklager i Den ene var vedrørende støj fra flaren, og i dette tilfælde var det ikke muligt umiddelbart at fjerne årsagen, idet det var en kompressor, der skulle repareres, og overskudsgassen derfor skulle afbrændes i flaren. Den anden klage var vedrørende lugt fra raffinaderiet. Årsagen til den dårlige lugt var driftsforstyrrelser, der resulterede i, at ATS anlægget lukkede ned, og dermed forårsagede at afbrænding af H 2 S i flaren endte som SO 2 ud i luften. De to flarer er en del af raffinaderiets sikkerhedssystem. Ved upsets i anlæggene trykaflastes anlæggene ved at sende gas til afbrænding i flarerne. For at undgå sodning, tilsættes der damp. Denne damptilsætning skaber støj, og det er dette, der kan virke generende for naboerne. Der arbejdes målrettet på at reducere mængden, af gas der flares, dermed vil støjen også blive reduceret. Lokalplaner Der er i 2009 blevet godkendt tre lokalplaner for Statoils område. De omhandler: En ny administrationsbygning og serviceområde Statoil Raffinaderiet, det eksisterende anlæg Den direkte linie Hvis du på noget tidspunkt observerer brand, lugt, spild eller andet, der kan være tegn på en unormal drift, kan du kontakte den vagthavende driftsleder på telefon
12 Omlægning af Melbyvej Disse lokalplaner er godkendt af Kalundborg kommune, dog er det vigtigt at pointere, at der bliver arbejdet med projekterne fra Statoils side, men at realisering endnu ikke er internt bekræftet. nabomøder for at informere de nærmeste naboer om hændelsen og den efterfølgende oprydning. Dialog 2009 Statoil raffinaderiet er en del af lokalsamfundet i Kalundborg. Det er vigtigt for os, at der er en god dialog med vores naboer, entreprenører og myndigheder. Et raffinaderi er en påvirkning på det omgivende miljø, derfor gør vi en stor indsats for at reducere de negative virkninger af vores aktiviteter. Det er vores mål kontinuerligt at forbedre og optimere vores indsats på arbejdsmiljø-, miljø- og sikkerhedsområdet. For at dette skal lykkes med et godt resultat, skal indsatsen ske i samarbejde med vores entreprenører og naboer. Statoil ønsker med det grønne regnskab at informere vores naboer og andre interesserede om vores aktiviteter i det foregående år. Der afholdes jævnligt nabomøder, hvor Statoil informerer naboerne om det grønne regnskab, disse møder giver også mulighed for dialog Statoil og naboerne imellem. I forbindelsen med udslippet den 5. oktober blev der afholdt flere 12
13 13
14 Miljøpåvirkninger Råvarer og hjælpestoffer Raffinaderiets primære råvarer er råolie og kondensat. I 2009 blev der behandlet ca. fem millioner tons af disse, hvilket er 96,1 procent af raffinaderiets forbrug af råvarer. De sidste procent er blandekomponenter, der tilsættes for at forbedre de færdige produkters egenskaber. Til olieproduktion bruger raffinaderiet en række kemikalier til forskellige formål. Nedenfor ses de kemikalier der hyppigst benyttes. Ammoniak: Bruges til at fremstille AmmoniumThioSulfat (ATS) Natriumhydroxid: Bruges til rensning af gasser og fremstilling af demineraliseret vand. Saltsyre: Bruges til fremstilling af demineraliseret vand og neutralisering af natriumhydroxid. Ammoniakopløsning: Bruges til at beskytte produktionsudstyr mod korrosion. Monoethanolamin: Bruges til at rense svovl ud af fuelgassen. Tetrachlorethen: Bruges til at opretholde aktiviteten i reformernes og isomeriseringsanlæggets katalysatorer. Conversion booster: Bruges i forbindelse med crackning af den tunge del af råolien til lettere produkter i visbreakeren. Energi Det kræver store mængder energi at raffinere råolie. Hovedparten af energien (87,4 procent af det samlede energiforbrug) bruges i form af varme, der frembringes ved at den letteste del af råolien brændes af i raffinaderiets ovne. Derudover bruges el og damp, der importeres fra Asnæsværket. Men selv om elektricitet kun udgør 6,8 procent af det samlede energiforbrug, bruger raffinaderiet lige så meget el som parcelhuse. På trods af det store energiforbrug viser et studie, der laves hvert andet år, at raffinaderiet opfylder sit mål om at være blandt de mest energieffektive i Europa. Effektiviteten opgøres som det såkaldte Solomon energiindex. Sidste gang studiet blev lavet var i 2006, og der lå de bedste 25 procent i intervallet Kalundborgs Solomontal for 2009 blev 78,2. Jo lavere indextallet er, jo højere er energieffektiviteten. En væsentlig grund til raffinaderiets høje energieffektivitet er en udpræget grad af varmeintegration i processen. Det betyder, at varme strømme, der skal køles ned, bruges til at opvarme kolde strømme. Dermed spares fuelgas til opvarmning og elektricitet og vand til nedkøling. Vand I 2009 blev der brugt m³ vand, hvoraf størstedelen var overfladevand fra Tissø. Dette vand bruges som kølevand i processen. Det store vandforbrug er en af grundene til, at raffinaderiet er en del af Den Industrielle Symbiose, som Kalundborg er så kendt for også uden for Vestsjælland. Læs mere om Symbiosen under Om Statoil på Statoil ønsker at udnytte vandet optimalt. Når vandet er brugt til køling, er der er en stor del af kølevandet, der ikke er forurenet. Dog er det blevet nogle grader varmere. Dette vand kan Asnæsværket bruge i deres proces, og raffinaderiet modtager til gengæld damp og demineraliseret vand fra Asnæsværket, som bruges ved destillation af råolie. Udledning til vandmiljø Raffinaderiet har sit eget spildevandsanlæg, der er en kombination af mekanisk og biologisk rensning. Det renser de forskellige typer spildevand, der bliver genereret af raffinaderiet, og leder derefter vandet ud i Kalundborg fjord. De mest betydelige former for spildevand fra raffinaderiet er: Processpildevand Overfladevand Sanitetsspildevand Processpildevand dannes i forbindelse med raffinaderiprocesserne. Dette spildevand bliver ledt til spildevandsanlægget via kloaker, der munder ud ved mekanisk rensning, der er det første skridt i spildevandsrensningen. Overfladevand er det regnvand, der opsamles fra de befæstede arealer på raffinaderiet. En del af dette vand kan ledes direkte til Kalundborg fjord via rentvands kloakker. Der er dog også områder på raffinaderiet, hvor der er risiko for, at regnvandet er forurenet med olie, det kan eksempelvis være i tankgårde og 14
15 procesanlæg, og her ledes vandet til spildevandsanlægget. Sanitetsspildevand fra raffinaderiets bebyggelse bliver renset i spildevandsanlægget, før det ledes ud i Kalundborg fjord. Det rensede spildevand som raffinaderiet udleder til Kalundborg fjord, er underlagt krav fra myndighederne. Disse krav er delt op i to: Krav til samlet årlig udledning Krav til mængden af udledning over et enkelt døgn Grafen nedenfor angiver hvor stor den årlige udledning af seks forskellige parametre har været i procent, i forhold til de krav der er givet af miljømyndighederne. Grafen viser, at det har været muligt at overholde kravene i Kravet der omhandler mængden af udledning over et enkelt døgn, blev også overholdt. Støj Raffinaderiet er en arbejdsplads der er i drift døgnet rundt, hele året. Anlægget giver en del støj til omgivelserne, og den støj der afgives stammer typisk fra pumper, kompressorer, luftkølere, ovne og rørsystemer. Der er fra myndighedernes side givet en række vilkår, der skal overholdes i forhold til støj. For at eftervise at vilkårene bliver overholdt, måles alt udstyr, der bidrager med et væsentligt støjbidrag. Resultaterne bliver indsat i en model, sammen med oplysninger om geografisk placering, højde over jorden og terrænforhold, for at nævne nogle få af parametrene. Modellen kan derefter bruges til at beregne raffinaderiets samlede støjemission i tre punkter. Alle tre punkter findes i området uden for raffinaderiets hegn. Placeringen af de tre punkter: 1. Hjørnet af Melbyvej/Asnæsvej 2. Melby Sønderstrand 3. Asnæs Skovvej/Lerchenborg Raffinaderiets miljøgodkendelse beskriver kravet for støjbidrag ikke må overstige følgende grænseværdier: db(a) db(a) db(a) Den seneste beregning fra december 2005 viser, at raffinaderiet overholder kravene på alle tre punkter. En anden støjkilde er raffinaderiets flare. De to flammetårne, der er en del af sikkerhedssystemet, kan ved uregelmæssig drift eller uheld afbrænde større mængde overskudsgas. Overskudsgassen skaber overtryk i systemet, men sikkerhedssystemet bevirker, at gassen via sikkerhedsventiler og kontrolventiler ledes til kontrolleret afbrænding i flaren. For at begrænse sodning fra flammen, tilsættes der damp. Dog bevirker dette en del støj. Der er stor fokus på at undgå kraftig flaring, da vi ønsker at minimere gener for naboerne så meget som muligt. 15
16 af 2010 er nedsat en arbejdsgruppe, som skal se på, hvordan fremtidige nedbrud undgås. Diffuse udslip er også en større kilde til udledning til luft. Disse udslip dækker afdampning af flygtige organiske komponenter (VOC) fra procesområdet, tanke og spildevandsanlægget. For at begrænse emissionen måles der rundt om på anlægget med et apparat, der kan måle VOC er. Der fortages også en samlet måling for raffinaderiets diffuse udslip. Denne måling er meget omfattende, hvilket betyder at den ikke udføres hvert år. Sidste samlede måling fortaget af den samlede diffuse udledning var i muligt, blevet bortskaffet til genbrug. Således er metal fra renovering af tanktage sendt til oparbejdning, og opbrudt asfalt er sendt til genanvendelse i produktionen af ny asfalt. Kan affaldet ikke genbruges, er næstbedste løsning at bortskaffe det til forbrænding med energiudnyttelse. Sidste mulighed er at deponere affaldet. Den store fraktion af specialaffald skal i henhold til lovgivningen bortskaffes til godkendte modtagere. Udledning til luft Raffinaderiet bruger meget energi ved raffinering af olieprodukter. Størstedelen af energien bruges i form af varme, der fremkommer, når de letteste komponenter i råolien afbrændes. Forbrændingsprocesserne medfører udledning af kuldioxid (CO 2 ), svovldioxid (SO 2 ) og nitrogenoxider (NOx). Affald Raffinaderiets aktiviteter genererer en hel del affald. Langt den største fraktion er forurenet jord, men der er også meget jern og metal, byggeaffald og kemikalieaffald (specialaffald). Affaldet er, så vidt det har været Udledningen af CO 2 ligger stabilt omkring ton pr. år. Raffinaderiet har et mål for udledning af SO 2 på 360 ton, dette var i 2009 ikke muligt at overholde. Udledningen af SO 2 i 2009 var 512 ton, hvilket var en stigning på 126 ton fra det foregående år. Årsagen til den for høje udledning skal findes i driftsproblemer med ATS anlægget. Problemer med at holde ATS anlægget kørende, har bevirket, at der i starten 16
17 Sikkerhed I 2009 havde raffinaderiet en tilbagegang på person sikkerheds området. Antallet af uheld steg fra 12 til 16 i 2009, hvilket giver en frekvens på 13,6 pr. million arbejdstimer. Et resultat som absolut ikke er tilfredsstillende. Alle medarbejdere skal kunne komme sikkert hjem til deres familier igen, efter en arbejdsdag på raffinaderiet. I forbindelse med raffinaderiets HMS observationsrunder, er åben dialog et vigtigt element for at øge og bevare positiv adfærd. I denne dialog behandles både afvigelser fra gældende regler, og observeret positive adfærd. Denne metode betyder, at den positive adfærd registreres på lige fod med afvigelser, og bidrager dermed til valg af fokusområder. For at ændre på resultatet i positiv retning, sættes der fremover fokus på god planlægning af arbejdet, risikovurdering på forkant og under udførsel af et job, samt efterlevelse af retningslinjer. 17
18 HMS mål Mål 2009 Energi index under 80 Resultat: 78,2 SO 2 -udledning under 360 ton Udledning 2009: 512 ton Ingen overskridelser af samlet årlig udledning af spildevand Alle krav til samlet årlig udledning er overholdt med god margen Under fem overskridelser af månedsværdier for udledning af spildevand Der var en overskridelse i 2009 Færre end 6 oliespild, og ingen over liter Der var 3 spild i 2009 Gas til flaring under ton Flaring 2009: ton Ilt-procent i raffinaderiets heatere skal overholde kravene i miljøgodkendelsen Kravet overholdt Personskadefrekvens under 7,6 Frekvens 2009: 13,6 Mål 2010 Energiindex under 78 SO 2 -udledning under 360 ton Ingen overskridelser af samlet årlig udledning på spildevand Under tre overskridelser af månedsværdier for udledning af spildevand Færre end fire oliespild Gas til flaring under 5500 ton I de 11 af raffinaderiets 14 heatere, hvor det er muligt at regulere iltprocent, skal den ligge under maxkravet i miljøgodkendelsen Personskadefrekvens under 10,0 18
19 Energi Raffinaderigas (& olie) [Tons] ) [MWh] [%] 87,4 87,1 88, ,6 Elektricitet [MWh] [%] 6,8 6,8 6,8 6,8 6,7 Damp importeret [Tons] [MWh] [%] 5,8 6,1 4,4 4,2 3,7 Totalt direkte energiforbrug [MWh] [%] Raffinaderigas (& olie) i % af gennemløb [%] 3,6 3,4 3,6 3,6 3,7 Energiindeks, raffinaderiet (Gl beregning) 1) 65,4 63,2 67,3 Energiindeks, raffinaderiet (Ny 78,2 80,1 80,8 77,5 83,5 beregning) 1) 4) Energiindeks (bedste 25% i Vest-EU) 1) Energiindeks (dårligste 25% i Vest-EU) 1) Vand Ingen data Ingen data Ingen data Ingen data Ingen data Ingen data Ingen data Ingen data Tissøvand [1000 m³] Vandværksvand [1000 m³] Import af damp og kedelfødevand [1000 m³] Ballastvand 2) [1000 m³] Vand i alt direkte til raffinaderiet [1000 m³] Kølevand til Asnæsværket [1000 m³] Vandforbrug raffinaderiet [1000 m³] NOTER: 1. Energiindex er et udtryk for et rafinaderis samlede energieffektivitet, baseret på kapacitet, opbygning, komplexicitet m. m. Indexer beregner som faktisk forbrug i forhold til standard forbrug, jo lavere energi index jo højere energieffektivitet. 2. Estimeret værdi 3. Tal justeret med energiindhold i fuelolie. 4. Beregningsmetoden ændret i Tidligere metode gav 65,6. 5. Alle tal er baseret på indkøbte mængder, undtagen diesel og benzin. 6. Fejl i tal fra 2008, som også var 50 Råvarer Råolie [1000 ton] Kondensat [1000 ton] Blandekomponenter [1000 ton] Tilsætningsstoffer [1000 ton] Total råvare [1000 ton] Hjælpestoffer 5) Natriumhydroxid [t] Saltsyre [t] Ammoniakopløsning [t] Tetrachlorethen [t] Monoethanolamin [t] Conversion booster [t] Øvrige proceshjælpestoffer [t] Total hjælpestoffer [t] Flydende ammoniak [t] Alle tal er baseret på målinger, medmindre der er henvist til en note 19
20 Smøreolier [t] Internt forbrug autodiesel [t] 62,2 78,2 146, Internt forbrug benzin [t] 5,8 10,5 13, Katalysatorer/absorbenter [t] Produkter, inklusiv mellemprodukter Raffinaderigas & gasprodukter 3) 4) [1000 ton] Benzin/nafta [1000 ton] Jetbrændstof/kerosin [1000 ton] Autodiesel & fyringsgasolie [1000 ton] Brændselsolie (tung olie) [1000 ton] Svovl [1000 ton] 6,5 5,7 4,7 5,3 5,5 Produkter (total) [1000 ton] Svind & afbrænding af gas i flare 1) [1000 ton] Produkter totalt, (grand total) [1000 ton] NOTER: 1. Svind skyldes fordampning af råvarer og produkter, samt måleusikkerhed. 2. Mængden af flygtige kulbrinter er skønnet. 3. Mængden af raffinaderigas indgår af hensyn til den samlede stofbalance. 4. Fra 2005 indgår afbrænding af gas i flare. 5. Beregnet. 6. Fejl i tal I koncernens miljøplanche er anvendt et andet regnskabsprincip. Spildevand Vandforbrug raffinaderiet [1000 m³] Regn og drænvand [1000 m³] Udledt spildevand til Kalundborg fjord [1000 m³] Spildevand til fjord i alt pr. døgn [1000 m³] 3,91 4,11 4,57 3,87 3,56 Total kvælstof [kg/år] Total fosfor [kg/år] COD [kg/år] ph-værdi 7,2-8,5 7,8-8,4 7,4-8,5 7,2-8,3 7,5-8,9 Olie [kg/døgn] 6,5 5,9 4,5 4,05 5,12 Fenol [kg/døgn] 0,06 0,007 0,014 0,074 0,13 Sulfid [kg/døgn] ikke målt ikke målt ikke målt 0,25 0,2 Fast materiale i vand [kg/døgn] 19 26,7 34, Udledning til luft Kuldioxid (CO 2 ) 5) [t] Svovldioxid (SO 2 ) 5) [t] Nitrøse gasser (NO x ) 5) [t] Flygtige kulbrinter (VOC) [t] ikke målt ikke målt ikke målt ) Methan [t] ikke målt ikke målt ikke målt 2090 Ikke målt Affald 7 Genbrug [t] Forbrænding [t] Deponering [t] Specialaffald [t] Total affald [t] Alle tal er baseret på målinger, medmindre der er henvist til en note 20
21 Papir [t] Glas [t] Pap [t] Jern & metal [t] Kabler [t] Olie [t] Spent caustic [t] Blandet affald [t] Koks [t] EDB [t] Kemikalier [t] Beton [t] Asbest [t] Byggeaffald [t] Katalysator [t] Sand og skærver [t] Brændbart [t] Ikke-brændbart [t] Forurenet jord 2 [t] NOTER: 1. Frekvens er defineret som antal pr. 1 mio. arbejdstimer. 2. Indgår ikke i total affald. Sikkerhed Ulykker med tabt arbejdstid Antal Frekvens 1) 5,1 5,6 10,2 9,0 3,1 Personskader Antal Frekvens 1) 13,6 8,4 19,8 19,8 8,3 Alle tal er baseret på målinger, medmindre der er henvist til en note 21
22 ORDLISTE Absorbenter Materiale der absorberer eksempelvis vandpartikler fra olie. Asbest Finttrådet, ildfast mineral, der bruges til varmeisolering. Asbest regnes for at være sundhedsskadeligt, og må derfor ikke benyttes i nye produkter og anlæg. Ammoniakopløsninger Ammoniak opløst i vand i forskellige koncentrationer. AmmoniumThioSulfat Gødningsstof produceret ud fra svovl og ammoniak. ATS Anlæg der producerer AmmoniumThioSulfat Ballastvand Det vand nogle skibe sejler med, når de ikke er lastet. COD Kemisk iltforbrug (Chemical Oxygen demand). Conversion booster Kemikalie, som øger omdannelsen til lettere produkter i Visbreakeren. CO 2 CO 2 (kuldioxid) dannes ved forbrænding af fossile brændsler som fx kul, olie og gas. CO 2 er ikke sundhedsskadelig, men regnes som den mest betydende drivhusgas. Decoke Process hvor koks fjernes fra indersiden af et heaterrør. Energiindeks Et mål for, hvor energieffektivt et raffinaderi er, udtrykt i forhold til et standardenergiforbrug. Fenol Aromatisk kulbrinte. Mindre udslip har ingen økologisk effekt, fordi det kan nedbrydes biologisk. Gentagne større udslip til vand kan påvirke vandmiljøet. Flare Flaren er raffinaderiets to flammetårne, hvor overskudsgas afbrændes. Flaresystemet er en vigtig del af raffinaderiets sikkerhedssystem. Fraktion Betegnelse for et bestemt olieprodukts kogepunktsområde. HMS Forkortelse for Helse (sundhed/ arbejdsmiljø), Miljø, Sikkerhed og Sikring. Iltprocent Hved at reducere luftmængden opnås den mest økonomiske forbrænding. Derfor ønskes iltprocenten at være i et lavt interval. Katalysator Hjælpestof, der medvirker i en proces, uden selv at forbruges. Klemringsfitting Fitting der bruges til at forbinde rør med ventil. Kondensat Betegnelse for den lette råolie, der udvindes i forbindelse med naturgasproduktion. Kulbrinter Fællesbetegnelse for de kemiske forbindelser, der udgør olieprodukter, og hvis hovedbestanddele er kulstof og brint. Miljøcertificering Godkendelse af en virksomheds miljøledelsessystem efter en international anerkendt standard. 22
23 Monoethanolamin Kemisk stof der er korrosionshæmmende. MWh Forkortelse for Mega Watt Hour, en energimåleenhed (1 MWh = kilowatt-timer). Nafta Let oliefraktion, der blandt andet benyttes til benzin. Natriumhydroxid Betegnelsen for et kemisk stof kendt som kaustik. NO X NO X dannes i forbrændingsprocesser ved reaktion mellem luftens ilt og kvælstof. Summen af NO og NO 2 benævnes NOx. NOx bidrager til sur nedbør samt til algevækst i vandområder. Personskadefrekvens Antal personskader pr. million arbejdstimer. Phenol Også kaldet fenol. Aromatisk kulbrinte. Mindre udslip vil ikke have økologisk effekt, fordi det kan nedbrydes biologisk. Gentagne større udslip til vand kan påvirke vandmiljøet. Pieren Raffinaderiets havneanlæg. ppm Forkortelse for måleenheden dele per million (parts per million). Reformeren Reformeranlæg - også kaldet en Powerformer (PF) - er et anlæg, hvor benzinens oktantal øges. Rerun Vi taler om rerun, når en kulbrinte køres igennem anlægget mere end én gang. Saltsyre Saltsyre er betegnelsen for et kemisk stof. SO 2 SO 2 (svovldioxid) dannes ved forbrænding af svovlholdigt brændstof. SO 2 bidrager til sur nedbør. Solomon energiindeks Se energiindeks. Solomon er et rådgivningsfirma, der har udviklet et værktøj til at sammenligne bl.a. energieffektiviteten raffinaderier imellem. Spent Caustic Natriumhydroxid indeholdende svovlforbindelser. Sulfid Svovlholdig kemisk forbindelse Surtvandsstripper Fjerner svovlbrinte og nitrogen fra vandet. Det rensede vand ledes til spildevandsanlægget, mens nitrogen og svovlbrinte ledes til ATS anlægget. Synflex Anlæg til fremstilling af diesel med lavere indhold af svovl og aromatiske forbindelser. TA Forkortelse for Turn Around. Større planlagt nedlukning af anlæg for reparation og vedligehold. Tetrachlorethen Tetrachlorethen er betegnelsen for et kemisk stof. Upset Driftsforstyrrelser Vacuumdestillations kolonnen I dette stykke udstyr foregår destillation ved undertryk (tryk der er mindre end atmosfæretryk). Visbreaker Visbreakeranlæg (VB) er et anlæg, der ved højt tryk og temperatur kan omdanne tunge oliekomponenter til lettere oliekomponenter. VOC Forkortelse for flygtige organiske forbindelser (Volatile Organic Compounds). VRU Vapour Recovery Unit (dampgenvindingsanlæg). 23
24
Det grønne regnskab
Det grønne regnskab 27 www.statoil.dk INDHOLDSFORTEGENLSE Hvis du efter endt læsning af det grønne regnskab har spørgsmål til vores miljøarbejde, er du altid velkommen til at kontakte Erik Pugholm på tlf.
Læs mereDet grønne regnskab 2008
Det grønne regnskab 2008 www.statoil.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Det grønne regnskab 2008 3 Danmarks største raffinaderi 4 Basisoplysninger 5 Ledelsens redegørelse 6 Revisorerklæring 8 Ledelsens erklæring 9
Læs mereDet grønne regnskab 2010 Statoil Refining Denmark A/S
Det grønne regnskab 2010 Statoil Refining Denmark A/S Indholdsfortegnelse Det grønne regnskab 2010... 3 Statoil Refining Denmark A/S... 4 Basisoplysninger... 5 Ledelsens redegørelse... 6 Grundholdning
Læs mereStatoil Refining Denmark A/S. Grønt regnskab for 2010
Statoil Refining Denmark A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 27 06 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,
Læs meremiljøenergi Statoil Raffinaderi Kalundborg. Det grønne regnskab 2005
miljø energi Statoil Raffinaderi Kalundborg. Det grønne regnskab 2005 Indledende oplysninger Det grønne regnskab 3 Danmarks største olieraffinaderi 4 Basisoplysninger 5 Ledelsens redegørelse Raffinaderiets
Læs mereDet Grønne Regnskab Raffinaderiet Kalundborg
Det Grønne Regnskab Raffinaderiet Kalundborg 2002 Indledning 3 4 4 Det grønne regnskab Danmarks største olieraffinaderi Lovmæssig virksomhedspræsentation Ledelsens redegørelse 6 7 7 8 9 Politik og holdninger
Læs mereDet grønne regnskab 2012 Statoil Refining Denmark A/S
Det grønne regnskab 2012 Statoil Refining Denmark A/S Indholdsfortegnelse Det grønne regnskab 2012... 3 Statoil Refining Denmark A/S... 4 Basisoplysninger... 5 Ledelsens redegørelse... 6 Grundholdning
Læs mereDet grønne regnskab 2011 Statoil Refining Denmark A/S
Det grønne regnskab 2011 Statoil Refining Denmark A/S Indholdsfortegnelse Det grønne regnskab 2011... 3 Statoil Refining Denmark A/S... 4 Basisoplysninger... 5 Ledelsens redegørelse... 6 Grundholdning
Læs mereStatoil A/S Raffinaderiet Melbyvej 17 4400 Kalundborg Tlf. 59 57 45 00 Fax 59 51 70 81 www.statoil.dk
Statoil A/S Raffinaderiet Melbyvej 17 4400 Kalundborg Tlf. 59 57 45 00 Fax 59 51 70 81 www.statoil.dk www.dyrvig.dk 2003 Det Grønne Regnskab Raffinaderiet Kalundborg Indledende oplysninger Det grønne regnskab
Læs mereGrønt regnskab 2013 Statoil Refining Denmark A/S
Grønt regnskab 2013 Statoil Refining Denmark A/S Indholdsfortegnelse Det grønne regnskab 2013... 3 Statoil Refining Denmark A/S... 4 Miljøuheld 12 Brand 12 Klager 12 Basisoplysninger... 5 Dialog 13 Ledelsens
Læs mereGrønt regnskab 2014 Statoil Refining Denmark A/S
Grønt regnskab 2014 Statoil Refining Denmark A/S Indholdsfortegnelse Det grønne regnskab 2014... 3 Statoil Refining Denmark A/S... 4 Basisoplysninger... 4 Auditor erklæring... 5 Ledelsens redegørelse...
Læs mereDet grønne regnskab Raffinaderiet Kalundborg
Det grønne regnskab Raffinaderiet Kalundborg 2004 3 4 5 6 7 7 8 9 10 10 10 11 12 12 13 14 15 15 16 17 17 17 17 18 23 Indledende oplysninger Det grønne regnskab Danmarks største olieraffinaderi Basisoplysninger
Læs mereMiljøredegørelsen 2015 Statoil Refining Denmark A/S
Miljøredegørelsen 2015 Statoil Refining Denmark A/S Indholdsfortegnelse Miljøredegørelsen 2015... 3 Statoil Refining Denmark A/S... 4 Basisoplysninger... 4 Auditor erklæring... 5 Ledelsens beretning...
Læs mereMiljøredegørelsen 2016 Statoil Refining Denmark A/S
Miljøredegørelsen 2016 Statoil Refining Denmark A/S Indholdsfortegnelse Miljøredegørelsen 2016... 3 Statoil Refining Denmark A/S... 4 Basisoplysninger... 4 Auditor erklæring... 5 Ledelsens beretning...
Læs mereGrønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S
Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...
Læs mereNaboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret
Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling
Læs mereIndkaldelse af Ideer og forslag
Indkaldelse af Ideer og forslag Januar 2010 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering
Læs mereMiljøredegørelsen 2017 Statoil Refining Denmark A/S
Miljøredegørelsen 2017 Statoil Refining Denmark A/S Indholdsfortegnelse Miljøredegørelsen 2017... 3 Statoil Refining Denmark A/S... 4 Basisoplysninger... 4 Auditor erklæring... 5 Ledelsens beretning...
Læs mereDanish Crown, afdeling Tønder
Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed
Læs mereIndkaldelse af idéer og forslag. FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg
Indkaldelse af idéer og forslag FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg Oktober 2011 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på
Læs mereMiljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG
Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed
Læs mereAffaldsforbrændingsanlæg
Affaldsforbrændingsanlæg Miljøberetning 2011 I. Miljøberetning 2011 1 1. Miljøpolitik Nordforbrændings hovedformål er på et højt fagligt grundlag at drive en effektiv forsyningsvirksomhed inden for miljø-
Læs mereGrønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg
Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed
Læs mereNovozymes A/S. Grønt regnskab for 2010
Novozymes A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 18 04 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.
Læs mereSide 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg
Læs mereGrønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej Glamsbjerg
Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2014-31. maj 2015 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed
Læs mereGrønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX
Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter
Læs mereNOVOZYMES A/S. Grønt regnskab for 2010
NOVOZYMES A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 26 04 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.
Læs mereSTENLILLE NATURGASLAGER
Miljøregnskab 2010 Miljøregnskab 2013 STENLILLE NATURGASLAGER Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Basisoplysninger... 3 Virksomhedsprofil... 4 Væsentlige ressourceforbrug og miljøpåvirkninger...
Læs mereGrønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011
Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011 Basisoplysninger Virksomhedens navn: Biomasseværk Nykøbing F. Skovalléen 42 4800 Nykøbing F. CVR-nummer: REFA 78951818 P-nummer: 1013784635 Tilsynsmyndighed:
Læs mereDEBAT. Udvidelse af Statoil Raffinaderiets tanklager samt etablering af en bioethanolfabrik. Regionplan 2005 2016 TILLÆG 15
DEBAT Regionplan 2005 2016 TILLÆG 15 Udvidelse af Statoil Raffinaderiets tanklager samt etablering af en bioethanolfabrik Bioethanolfabrik Tanklager Serviceområde (omlægning af vej) Statoil ønsker at gennemføre
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereMiljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET
Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET Basisoplysninger Tekniske Anlægsdata Asnæsvej 16 4400 Asnæs CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.749 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia
Læs mereESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com
ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4 www.dongenergy.com Basisoplysninger Esbjergværket Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.439 Esbjergværket er ejet af DONG Energy A/S,
Læs mereBilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereBilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder
Læs mereMed Statoil. hele vejen
Med Statoil hele vejen Leverandør til dansk erhvervsliv Statoil A/S leverer i dag en bred vifte af energiløsninger til danske virksomheder inden for landbrug, transport, industri, entreprenør, marine,
Læs mereVVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé
VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé Del 1: Forslag til kommuneplantillæg Del 2: VVM-redegørelse Del 3:Ikke
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand
GRØNT GRUNDVAND... 3 Mål for området... 3 Opgørelser af vandforbrug... 3 Opgørelser af ledningstab...4 Konklusion...5 Årets aktiviteter...5 HERNING VAND A/S... 6 Miljø- og fødevaresikkerhedspolitik...
Læs mereÅrlig statusrapport 2015
Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik
Læs mereDONG NATURGAS A/S Kærup. Grønt regnskab for 2010
DONG NATURGAS A/S Kærup Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 25 08 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,
Læs mereHvad er drivhusgasser
Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden
Læs mereCVR-nr P nr
Miljørapportering 2017 CVR-nr. 26 68 11 11 P nr. 1001856087-1 - Indholdsfortegnelse Side: Virksomhedsoplysninger 3 Fakta vedr. miljø 4 Affald og restprodukter 4 Klager / vilkårsoverskridelser 4 Egenkontrol
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereAalborg Portland har i dag offentliggjort Miljøredegørelse 2011, Grønt regnskab og arbejdsmiljø for cementaktiviteterne i Danmark.
Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 322 Offentligt Den Hjul! 2012 Aalborg Portland har i dag offentliggjort Miljøredegørelse 2011, Grønt regnskab og arbejdsmiljø for cementaktiviteterne i Danmark.
Læs mereAffaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk
Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.
Læs mereGrønt regnskab 2012. Verdo Produktion A/S Grenaa Kraftvarmeværk
Grønt regnskab 2012 Verdo Produktion A/S Grenaa Kraftvarmeværk VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn,
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereFyld en reaktor spillet
Fyld en reaktor spillet Velkommen i dit nye job som katalysatorsælger hos Haldor Topsøe. I dag skal du stå for at loade en hydrotreating reaktor med nye katalysatorer. Udfordringen lyder på at optimere
Læs mereCvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB
Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik
Læs mereIshøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34. CVR-nr. 11 93 13 16
Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34 CVR-nr. 11 93 13 16 Grønt regnskab for 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold... 3 1.2 Branchebetegnelse,
Læs mereGrønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal
Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal 1 1. Basisoplysninger. Virksomhedsoplysninger Adresse Randers Affaldsterminal, Romalt Boulevard 64, 8960 Randers SØ Branchebetegnelse 382110 Behandling
Læs mereByens Grønne Regnskab 2012
Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.
Læs mereVald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006
Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 25/26 CVR-nr. 26 68 11 11 1 Indholdsfortegnelse side Virksomhedsoplysninger. 2 Ledelsens redegørelse. 4 Mængdebalance.. 6 2 Virksomhedsoplysninger Virksomheden Tilsynsmyndighed
Læs mereGenbrugspladsen Vandtårnsvej
Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2011 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2011 oplevet stigende mængder og flere besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,
Læs mereGenbrugspladsen Vandtårnsvej
Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2012 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2012 oplevet et mindre fald i mængder og besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,
Læs mereSupplement 2015 CSR. redegørelse
CSR redegørelse 2 Forord Det forpligter at have et EMAS-certifikat, og Vraa dampvaskeri har et krav om hvert år at offentliggøre udviklingen i virksomhedens miljøpåvirkninger. Derfor har vi udarbejdet
Læs mereTOELT LOSSEPLADS. Grønt regnskab for 2010
TOELT LOSSEPLADS Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 24 05 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.
Læs mereVi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)
Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereNotat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999
Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ
Læs mereÅRSRAPPORT AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget
ÅRSRAPPORT 2017 AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget MILJØDATA Nøgletal for forbrændingsanlægget Input Metode 1) Enhed 2017 2016 2015 2014 2013 Affaldsmængder Dagrenovation M tons 92.976
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereMiljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune
Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning
Læs mereMiljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET
Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Basisoplysninger Enstedværket Flensborgvej 185 6200 Aabenraa CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.002.980.617 Enstedværket er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk,
Læs mereFyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det
Læs mereMiljøeffekter af energiproduktion
Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el
Læs mereMed Statoil. hele vejen
Med Statoil hele vejen Leverandør til dansk erhvervsliv Statoil A/S leverer i dag en bred vifte af energiløsninger til danske virksomheder inden for landbrug, transport, industri, entreprenør, marine,
Læs mereMiljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET
Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET Basisoplysninger Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.008.477.821 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:
Læs mereLette løsninger for et bedre miljø!
Lette løsninger for et bedre miljø! Jackon A/S er Nordens ledende producent af isolering og emballage i polystyren. Vi leverer energieffektive og komplette løsninger til fundament og bolig. Der er mange
Læs mereÅRSRAPPORT Affaldsenergianlægget Energiproduktion Genbrug og Energi
ÅRSRAPPORT 2018 Affaldsenergianlægget Energiproduktion Genbrug og Energi MILJØDATA Nøgletal for affaldsenergianlægget Input Metode 1) Enhed 2018 2017 2016 2015 2014 Affaldsmængder Dagrenovation M tons
Læs mereAllerød Genbrugsplads
Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereDer er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:
Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke
Læs mereI/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010
I/S NORDFORBRÆNDING Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 24 05 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK
Læs mereGrønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus
Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En
Læs mereODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009
ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S Grønt regnskab for 2009 Dokument oprettet d. 01 09 2010. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,
Læs mereA/S Dansk Shell, Shell-Raffinaderiet
Verifikationsrapport Verifikation af miljøredegørelse udført i henhold til PRTR-bekendtgørelsen Bek. 1172 af 13.10.2015. Grundlag: Miljøredegørelse 2015, udgivet af A/S Dansk Shell, Shell-Raffinaderiet,
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4
1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug
Læs mereGrønt regnskab for Forlev Miljøanlæg
Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg 2003 Marts 2004 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...3 LEDELSENS REDEGØRELSE...5 REDEGØRELSE FOR MILJØPRÆSTATION...10 ORDLISTE...21 2 Indledning
Læs mereCVR-nr P nr
Miljørapportering 2016 CVR-nr. 26 68 11 11 P nr. 1001856087-1 - Indholdsfortegnelse Side: Virksomhedsoplysninger 3 Fakta vedr. miljø 4 Affald og restprodukter 4 Klager / vilkårsoverskridelser 4 Egenkontrol
Læs mereDONG Energy Power A/S Svanemølleværket. Grønt regnskab for 2010
DONG Energy Power A/S Svanemølleværket Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 16 05 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,
Læs mereVærket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen.
Forsyning Helsingør, Helsingør Kraftvarmeværk Att.: Claus Bo Frederiksen Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 4928 2454 mka55@helsingor.dk www.helsingor.dk
Læs merePRODUKTION 17. december 2015 MB 1
PRODUKTION 1 17. december 2015 PRODUKTION I 2014 blev der produceret 9,6 mio. m 3 olie. Dette var et fald i olieproduktionen på 6 pct. i forhold til 2013. Mængden af salgsgas faldt fra 2013 til 2014 med
Læs mereA/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com
Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Via mail:
Læs mereCVR-nr Pnr
Miljørapportering 2013 CVR-nr. 26 68 11 11 Pnr. 1001856087-1 - Indholdsfortegnelse Side: Virksomhedsoplysninger 3 Fakta vedr. miljø 4 Affald og restprodukter 4 Klager / vilkårsoverskridelser 4 Egenkontrol
Læs mereGrønt regnskab 2009. Til den ordinære generalforsamling onsdag den 26. maj 2010 VRIDSLØSELILLE ANDELSBOLIGFORENING
Grønt regnskab 2009 Til den ordinære generalforsamling onsdag den 26. maj 2010 VRIDSLØSELILLE ANDELSBOLIGFORENING GRØNT REGNSKAB 2009 Grønt regnskab i VA I år er det fjortende gang, Vridslø - selille Andelsboligforening
Læs mereafsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed
Læs mere3q3kQ6s9Rx. Grønt regnskab Miljø- og Energiforvaltningen Miljø
3q3kQ6s9Rx Grønt regnskab 2016 Miljø- og Energiforvaltningen Miljø Udgiver: Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen, Miljø Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2016 Sagsnr.: 2017-001800
Læs mereRessourceregnskab 2013
Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode
Læs mereRudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven
Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Miljøberetning 2009 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom de to pladser
Læs mereStatoil Refining Denmark A/S
Statoil Refining Denmark A/S Danish Marine & Offshore Group 15 års jubilæum 6 okt. 2016 1 - Classification: Internal 2011-04-13 Muligheder i midstream Raffinering Indhold: Statoil Refining Denmark A/S
Læs mereAllerød Kommune. Miljøtilsynsplan Sag. nr. 16/ Dok. nr. 22
Allerød Kommune Miljøtilsynsplan 2018-2021 Sag. nr. 16/15604 Dok. nr. 22 Miljøtilsynsplan 2018 2021 Generelt Som tilsynsmyndighed skal Allerød Kommune hvert 4. år udarbejde og offentliggøre en Miljøtilsynsplan.
Læs mereBrønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10
Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10 Forord Dette grønne regnskab for A/S Peder Nielsen Beslagfabrik (PN-Beslag) omfatter alle aktiviteter på adressen Nørregade 25, 9700 Brønderslev. Virksomheden
Læs mereHORSENS KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009
HORSENS KRAFTVARMEVÆRK A/S Grønt regnskab for 2009 Dokument oprettet d. 24 02 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,
Læs mereMiljøledelse Husdyrbrug
Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2014. AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget
GRØNT REGNSKAB 2014 AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget BASISOPLYSNINGER Navn og adresse: AffaldsCenter, Forbrændingsanlægget Ølstedvej 20, Lisbjerg, 8200 Aarhus N Virksomheden ejes af:
Læs mereAarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven
Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 6.2.2015 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1010680367 e-doc journal nr. 13/022862 (TS) Virksomhed Adresse Postnummer
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mere