Dannelse i uddannelse

Transkript

1 Dannelse i uddannelse Ane Qvortrup Lektor, ph.d. Leder af Center for interdisciplinær forskning og udvikling Institut for Kulturvidenskaber Syddansk Universitet 26. september 2017

2 Hvem er jeg? Lektor, ph.d. i almendidak5k Leder af Center for interdisciplinær forskning og udvikling Forskningsområder: Almendidak5k i et sociologisk perspek5v med særligt fokus på gymnasiet Almendidak5k i gymnasiet Almendidak5k og fagdidak5k Almendidak5k og læreplansteori Almendidak5k og viden om læring og læreprocesser Leder af projektet: Reform 2017 :

3 1. juni 2017 Reform ) Reformen er ambi5øs, idet den (ligesom de 5dligere reformer) med sine mangespektrede og 5l 5der konkurrerende og konfliktuerende fokuseringer rækker ind i undervisningens procesformer. 2) Gymnasieskolerne i Danmark er meget forskellige, bl.a. hvad angår uddannelsesprogrammer, reformhistorie, organisering af lærernes arbejde, elevgrundlag, grad af digitalisering mv., og reformarbejdet og betydningen af deoe vil variere fra gymnasium 5l gymnasium. 3) De ini5a5ver, der igangsæoes i reformarbejdet, påvirkes af ledernes og lærernes opfaoelse af ini5a5verne og de didak5ske muligheder heri og må derfor forstås i lyset af specifikke kontekster. INSTITUT FOR KULTURVIDENSKABER 3

4 Projektets fokuseringer Implementerings- og fremdriusspørgsmålene orienterer sig mod handlinger: Hvordan arbejder skolerne med reformens ini5a5ver? Hvordan arbejder skolerne med at styrke fagligheden? Hvordan arbejder skolerne med at styrke digitaliseringen? Hvordan arbejder skolerne med at fremme evalueringspraksis? Hvordan arbejder skolerne med at 5lreOelægge skolehverdagen? etc. og mod praksis, dvs. hændelser, prak.kker og kulturer (Christensen, Elf og Krogh 2014: 34-36): Observerbare situa5oner, genkommende måder, teknikker og mønstre, som konkrete hændelser får mening igennem, og værdier, holdninger og grundforståelser knyoet 5l implementeringsprocesser (ibid.). INSTITUT FOR KULTURVIDENSKABER

5 Projektets fokuseringer Resultat og virkningsspørgsmålene reoer sig mod betydninger: Hvilken betydning har reformens ini5a5ver for eleverne samt for undervisningens og skolens praksis? Hvilken betydning har reformens ini5a5ver for elevernes faglige resultater, for elevernes overgang 5l videregående uddannelser, for elevernes trivsel? Bidrager de skærpede krav 5l den løbende evaluering 5l øget vægt på fremadreoet, forma5v evaluering? Etc. og mod oplevelser: Hvordan oplever bestyrelser, ledere, lærere og elever arbejdet med reformens ini5a5ver? Oplever eleverne en bedre 5lreOelæggelse af skoledagen? etc. INSTITUT FOR KULTURVIDENSKABER

6 1. juni 2017 Mixed method- design Longitudinal undersøgelse: Følges over 4 år Panelundersøgelse: 48 skoler (alle gymnasiale uddannelser) Caseundersøgelse: 16 skoler Resultater: Viden om, hvordan reformen prak5seres, hvilken betydning den får, og hvordan den opleves Viden om gymnasie- uddannelsernes situa5on i lyset af en længere reformneringshistorie INSTITUT FOR KULTURVIDENSKABER 6

7 Læring og uddannelse Risici: Metodificering af didak5kken! Uklarhed iu. undervisingens formål. (Qvortrup & Keiding 2015: 261)

8 Læring og uddannelse Intenderet forandring Ikke- intenderet forandring Elev Læring Udvikling Lærer Uddannelse Socialisering Keiding & Qvortrup 2014: s

9 Uddannelse Qvortrup 2016a

10 Uddannelse dannelse er ved at drukne i managemenjloskler (Jacobsen 2012: 118) kompetenceregiments autoritetsstrukturer (Rømer 2010: 36) Uddannelsesbegrebet ligger i en blind vinkel Qvortrup 2016a

11 Uddannelse Tre former for mål ikke enten/eller men både/og Qvortrup & Keiding 2017 Formål orienterer sig mod outcome Resultatmål orienterer imod output Procesmål orienterer imod input

12 Uddannelse Tre former for mål ikke enten/eller men både/og jo vig5gere et mål er, des vanskeligere er det at Formål formulere, orienterer og sig selvom mod outcome man ikke kan komme så langt, Resultatmål som man orienterer gerne vil, imod må output man 5lstræbe at komme så Procesmål langt, orienterer man nu imod engang input kan (Mager 1962: 107) Qvortrup & Keiding 2017

13 Dannelsesbegrebet Bliver brugt meget varieret Dannelse er på dagsordenen i uddannelsesdebaoer, og der opstår uhensigtsmæssige dikotomiseringer mellem for5d og nu5d (jf begrebet om moderne dannelse ) mellem dannelse, viden og kompetence Dannelsesbegrebet mister sin skarphed Der er en tendens 5l, at dannelsesbegrebet fungerer som samlebetegnelse for alt det, der også er vig5gt, uden at være direkte nypgt (Hammershøj 2013: 4) fx sæoes lig literacy fx udviklinger som digital dannelse (Nybo)

14 Gymnasiets formål Formålet med uddannelserne omfaoet af denne lov er at forberede eleverne 5l videregående uddannelser, herunder at de 5legner sig almendannelse, viden og kompetencer Tre overordnede målkategorier: Almendannelse Viden Kompetencer Derudover nævnes en række egenskaber og evner, som eleverne skal opnå, fx faglig indsigt, studiekompetence, selvstændighed, samarbejdsevne, personlig myndighed, krea5vitet, kri5sk sans, innova5ve evner, osv. (Dolin 2017)

15 Almendannelse, viden og kompetencer Den danske gymnasieuddannelse: al5d både studieforberende og almendannende mål Viden Kvalifika5on (viden kombineret med færdigheder) Kernefagligheder (indfanger indholdssiden af kvalifika5onerne) Almendannelse Kompetence Dolin (2017): en personlighedskategori, der forsøger at indfange de holdninger og perspek5veringer, som den lærende skal opbygge gennem undervisningen Dolin (2017): evnen 5l at handle med faget i komplekse situa5oner

16 Dannelse i uddannelse Qvortrup & Bengtsen 2017

17 Dannelse i uddannelse Dannelse er ud fra deoe synspunkt den proces, gennem hvilken kulturgoder e5ske værdier, æste5sk indhold, videnskabelig erkendelse osv. i deres objek5ve beskaffenhed finder indgang i en menneskelig bevidsthed (Klasi 1983: 38) Kompetence refererer 5l all of an individual s mental resources that are used to master demanding tasks in different content domains (Weinert 1999) Qvortrup & Bengtsen 2017

18 Dannelse i uddannelse Færdigheder: Samfundsbygger Funk5onel værdi Social: Producent Individ: Mulighed Dannelse: SamfundssæOer Kulturel værdi Social: Medborger Individ: Mening Qvortrup & Bengtsen 2017 Kompetencer: Samfundsudvikler Situeret værdi Social: Professionel Individ: Relevans

19 Dannelse i uddannelse Viden som et flertydigt begreb (Beck 1996) Faget som dannende i krau af sin rolle i kulturen (Humboldt) Netop her ligger også udfordringen ikke mindst for dannelsen for hvilken viden og faglighed skal skolen repræsentere og formidle videre? Kulturel viden, kanoniseret viden, intelligent viden, nypg viden, naturvidenskabelig viden, klassisk viden, digital viden eller bare viden? (Von Oepngen 2016: 24) Færdighed Kompetence Dannelse Viden Funk5onel viden Situeret viden Kulturel viden Kunnen Funk5onel kunnen Situeret kunnen Kulturel kunnen Værdi Funk5onel værdi Situeret værdi Kulturel værdi Qvortrup & Bengtsen 2017

20 Dannelse i uddannelse Viden som et flertydigt begreb (Beck 1996) Faget som dannende i krau af sin rolle i kulturen (Humboldt) Netop her ligger også udfordringen ikke mindst for dannelsen for hvilken viden og faglighed skal skolen repræsentere og formidle videre? Kulturel viden, kanoniseret viden, intelligent viden, nypg viden, naturvidenskabelig viden, klassisk viden, digital viden eller bare viden? (Von Oepngen 2016: 24) Humanis5ske aspekter af og forudsætninger Samfundsvidenskabelige for vores kultur: aspekter Færdighed af og Kompetence Formsprogets Dannelse verden forudsætninger for vores Viden kultur: Funk5onel viden Situeret viden Kulturel viden Den sociale verden Kunnen Funk5onel kunnen Situeret kunnen Kulturel kunnen Værdi Funk5onel værdi Situeret værdi Kulturel værdi Naturvidenskabelige aspekter af og Qvortrup & Bengtsen 2017 forudsætninger for vores kultur: Den empiriske verden

21 Tak for opmærksomheden! Ane Qvortrup Lektor, ph.d. Leder af Center for interdisciplinær forskning og udvikling Institut for Kulturvidenskaber Syddansk Universitet 26. september 2017