nmlkji nmlkj EKS Esbjerg Kunstmuseum Havnegade Esbjerg Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen:

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "nmlkji nmlkj 56102 EKS Esbjerg Kunstmuseum imk@eskum.dk Havnegade 20 6700 Esbjerg Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen:"

Transkript

1 Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: Formularens ID: 494 Sendt til: Sendt: : MUSEERNES 4-ÅRIGE ARBEJDSPLANER Kulturarvsstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard København V Telefon: Vejledning Du kan få vejledende tekster til flere af felterne ved at køre musen hen over spørgsmålstegnene. Her vil være uddybende forklaringer til spørgsmålene. Vejledning til udfyldelse af skemaet fås desuden ved at klikke på spørgsmålstegnet øverst i højre hjørne. Når blanketten er udfyldt og afsendt på sidste side, modtager du en kvittering samt en vedhæftet en kopi af blanketten. Gem kladde Hvis du vil gemme en kladde af din blanket, skal du klikke på i menubaren øverst til højre. Man kan få hjælp ved at klikke på spørgsmålstegnet i øverste højre hjørne i samme menulinje som disketteikonet. Indtast museumsnummer og akronym Museumsnummer EKS CVR-nummer Museumsakronym Udfyld oplysninger om museet/institutionen og evt. afdeling samt navn på kontaktperson Museum-/institutionsnavn iflg. vedtægterne Esbjerg Kunstmuseum Institutionens journalnr. nmlkji nmlkj Dansk adresse Udenlandsk adresse Museets adresse 1: Havnegade 20 Postnummer By 6700 Esbjerg MUSEETS FORMÅL Hvad er museets mission (opgave og ansvarsområde) og vision? (Max 1 A4-side) Museets MISSION er gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling inden for sit ansvarsområde at virke for sikringen af Danmarks kulturarv, belyse billedkunstens historie og aktuelle udtryk, dens æstetiske og erkendelsesmæssige dimensioner samt give publikum æstetiske oplevelser ved at:? erhverve, dokumentere, formidle og forske i dansk kunst fra 1900 til i dag og international kunst i det omfang, den perspektiverer samlingen af dansk kunst,? fungere som en platform for den yngre kunstscene og som æstetisk laboratorium for såvel brugere som

2 kunstnere og forskere,? forske i reception - i forholdet mellem betragter og værk,? integrere forskningen i publikumsoplevelser i det formidlingsmæssige arbejde - og? inddrage brugerne som medskabende i museets aktiviteter. Museets VISION er gennem sit virke inden for alle fem søjler at udvikle museumsinstitutionen til en væsentlig kulturel operatør i samfundet ved at:? udvikle udstillingen som medium for undersøgelser og fremsættelse af visuelle argumenter,? udvikle og undersøge metoder til styrkelse den personlige, æstetiske oplevelse,? udvikle museet gennem projekter, som integrerer udstilling, formidling og forskning i publikums oplevelser på nye måder,? øge museets volumen ved fortsat at knytte forskere, kunstnere mv fra andre danske og udenlandske institutioner og forskellige fagområder til museets forsknings- og formidlingsaktiviteter og dermed tilføre museet kompetencer, der supplerer den kunstfaglige/kunstvidenskabelige/museologiske ekspertise, museet råder over,? iværksætte / deltage i kunstnerisk grundforskking? udvikle en ny museumstype i samarbejde med kunstnere og forskere fra andre fagområder,? realisere denne nye museumstype i Esbjerg Nordhavn, der udvikles fra det nuværende Esbjerg Kunstmuseum og inddrager omgivelserne som kunst. Hvordan vil museet arbejde med sin vision indenfor den 4-årige planperiode? (Max ½ A4-side) Museet vil fortsat erhverve væsentlige værker til samlingen i overensstemmelse med museets ansvars- og satsningsområder. Museet vil fortsat arrangere udstillinger, som viser de nyeste tendenser i dansk og udenlandsk kunst, perspektiverer og revitaliserer museets samling, fremsætter nye teser som visuelle argumenter og præsenterer de nyeste resultater af forskning. Museet vil fortsat iværksætte projekter og udstillinger, hvor museet fungerer som æstetisk laboratorium for publikum, forskere og kunstnere samt som platform for den unge kunstscene. Museet vil fortsætte forskningsprogrammet i publikums oplevelser, herunder synæstetiske, interdisciplinære og tværinstitutionelle projekter. Dette skal ske ved at videreudvikle samarbejdet mellem museets kunstfaglige personale og danske og udenlandske kunstnere/forskere/projektmedarbejdere, der tilknyttes museets formidlingsaktiviteter og forskningsprojekter. Museet vil fortsat arbejde med at udvikle museet gennem projekter, som integrerer udstilling, formidling og forskning i publikumsreaktioner. Museet vil fortsat iværksætte / deltage i kunstnerisk grundforskning, bl.a. i krydsfeltet mellem naturvidenskab og billedkunst.

3 Museet vil fortsat have fokus på den udbredte tendens til at afvise vores egen tids kunst. Der arbejdes på at knytte ph.d. studerende til forskningen. Museet vil indgå samarbejde med andre danske kunstinstitutioner og med universiteter om forskning dels i modernisme, dels i samtidskunst. Museet vil fortsat opsøge nye publikumsgrupper og inddrage brugerne i udviklingen af museet. Museet vil intensivere arbejdet med at få opført et nyt Esbjerg Kunstmuseum på ca kvm under tag, projekteret på basis af et nyt museumskoncept, der udvikles fra det nuværende Esbjerg Kunstmuseum. Det planlægges at kunstnere og arkitekt(er) realiserer museet i fællesskab. INDSAMLING Afsnittet om indsamling skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er museets samlingsmæssige fokus (eksempelvis tidsperiode og geografisk område)? Angiv om der er dele af samlingen, der falder udenfor dette fokus (max 2 A4-sider) Museets samling omfatter p.t. (november 2010) 863 originale værker, og 1215 grafiske arbejder. Samlingen kan generelt opdeles og beskrives som følger (A1, A2 og B). A1) Samling af dansk og international original kunst fra ca til i dag, hvor der lægges vægt på at dokumentere en kunstretnings / en kunstners oeuvre bredt gennem livet. Samlingens hovedområder er opstillet nedenfor 'erne: Den tidlige modernisme: J. A. Jerichau, Edvard Weie, Harald Giersing, Vilhelm Lundstrøm, Olaf Rude og Jais Nielsen. Land-/byskab: Oluf Høst, Jens Søndergård, Søren Hjorth Nielsen og Erik Hoppe. Vurdering: Fin repræsentativitet, meget høj kvalitet. bl.a. stor, repræsentativ Lundstrøm-samling og flere hovedværker i dansk kunst. 1930'erne: LINIEN: Ejler Bille, Vilhelm Bjerke Petersen, Richard Mortensen, Asger Jorn og Wilhelm Freddie. Vurdering: Linien er et særligt satsningsområde i samlingen. Fin repræsentativitet, meget høj kvalitet og flere hovedværker i dansk kunst. 1940'erne-50'erne: COBRA: Asger Jorn, Else Alfelt, Ejler Bille, Egill Jacobsen, Sonja Ferlov Mancoba, Carl Henning Pedersen og Erik Ortvad. Vurdering: Fin repræsentativitet, meget høj kvalitet, enkelte hovedværker i dansk kunst. Lille, men repræsentativ Jorn samling. LINIEN II: Gunnar Aagaard Andersen, Ib Geertsen, Albert Mertz, Richard Winther, Richard Mortensen og Robert Jacobsen. Vurdering: Den konkrete kunst er et særligt satsningsområde i samlingen. Fin repræsentativitet, meget høj kvalitet. bl.a. stor, repræsentativ Mortensen- og Jacobsensamling og flere hovedværker i dansk kunst.

4 'erne: Grønningen: Egon Fischer, Arne Haugen Sørensen og Jørgen Haugen Sørensen. EKS-skolen og situationisterne: Per Kirkeby og Kasper Heiberg. Svend Wiig Hansen. Vurdering: Repræsentativitet ok. Kvalitet høj. Stor, repræsentativ samling af Jørgen Haugen Sørensen og Svend Wiig Hansen. Per Kirkeby ikke repræsentativ med kun tre (kvalitetsmæssigt meget fine) værker fra slutn. af 60 erne, beg. af 70 erne erne: Thomas Bang, Thorbjørn Lausten, Troels Wörsel, Margrete Sørensen og Torben Ebbesen. Vurdering: Kvalitet høj. Repræsentativitet ok. Enkelte hovedværker. Omfattende samling af Thomas Bang med flere hovedværker, Thorbjørn Lausten fint repræsenteret inden for flere medier erne: Anita Jørgensen, Henrik B. Andersen, Morten Stræde og Torben Ebbesen De nye vilde: Peter Bonde, Claus Carstensen, Erik A. Frandsen, Christian Lemmerz, Michael Kvium og Lars Nørgård. Vurdering: Repræsentativitet generelt ok. Kvalitet høj. Flere hovedværker. De nye vilde stærkt repræsenteret som gruppe betragtet, Kvium og Lemmerz med hver tre værker underrepræsenteret. Bør følges op erne: Jesper Christiansen, Per Bak Jensen, Skeel & Skriver, Lars Bent Petersen, Ellen Hyllemose, Nina Saunders, John Nixon, Olav C. Jenssen, Miriam Bäckström. Vurdering: Repræsentativitet generelt ok. Kvalitet høj. Flere hovedværker. Skeel & Skriver repræsenteret med to hovedværker, Per Bak Jensen med tre hovedværker, Nina Saunders med tre værker heraf ét hovedværk. Bør følges op : Olafur Eliasson, Kirstine Roepstorff, Ann Lislegaard, Rui Chafes og Peter Zimmermann. Vurdering: Kvalitet høj. Kun hovedværker. Fem repræsentative værker af Olafur Eliasson, herunder to store installationer, én installation af Kirstine Roepstorff, to af Ann Lislegaard, og to værker af Rui Chafes. Bør følges op. A2) Samling af dansk og international grafik, som dokumenterer de internationale strømninger, der har påvirket dansk kunst. Samtidig erhverves dansk grafik mhp at dokumentere med et bredere sigte både teknisk og biografisk. B) På tværs af ovenstående periodebestemte beskrivelse af samlingen kan samlingen beskrives strukturelt således: Samlingen af dansk og udenlandsk kunst fra ca til i dag repræsenterer de to hovedretninger, der strukturelt set karakteriserer det 20. århundredes kunst: den realistisk-forestillende og den formfornyende abstrakte. Samlingen repræsenterer samtidig modernismens markante hovedpositioner og de

5 efterfølgende tendenser i forlængelse af disse positioner, som kunstnere endnu i dag arbejder videre i forlængelse af - herunder især den konstruktive, konkrete og konceptuelle tradition, den surrealistiske, dadaistiske og ekspressionistiske samt kunst, der forholder sig til perceptionens grundvilkår. Den konkrete retning og kunst skabt i forlængelse af den konstruktivistiske tradition fremtræder særlig markant i museets samling. Vedr. udskillelse: Esbjerg Kunstforenings allerførste indkøb i 1920 erne var meget forsigtige. Man købte nogle værker af lokale kunstnere, der snarere er interessante i et kulturhistorisk perspektiv end i et kunsthistorisk. Ingen dele af samlingen skønnes dog at skulle udskilles. Angiv hvilke faglige hensyn og nødvendige prioriteringer der ligger til grund for indsamlingen af værker og genstande (max ½ A4-side) Det tilstræbes at erhverve kunst, der meningsfuldt kan supplerer samlingen, som den er beskrevet ovenfor, det vil bl.a. sige kunst, der supplerer modernismens markante hovedpositioner og arbejdet i forlængelse af disse, herunder kunst, der udtrykkes i installationer, og kunst, der benytter nyere teknik som udtryksform fx computergenerering og digital teknologi, dvd, laser eller lys (se i øvrigt ovenfor). Der lægges samtidig vægt på, at en kunstretning / en kunstners oeuvre dokumenteres bredt gennem livet. Redegør for den koordinering museet foretager med andre museer vedrørende indsamling (max ½ A4-side) Generelt har kunstmuseerne en fordeling af ansvarsområder, hvilket betyder, at vi udelukkende koordinerer i det omfang, det skønnes nødvendigt - eksempelvis i forbindelse med auktioner. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Hvordan ønsker museet at prioritere sin indsamling i den 4-årige planperiode? Angiv de enkelte satsningsområder (max 2 A4-sider) Museet ønsker fortsat at kunne agere operativt og dynamisk i forhold til accession, således som museet eksempelvis har ageret i forbindelse med så markante erhvervelser som to lysinstallationer af Olafur Eliasson, 'Surroundings Surrounded' og 'Light Extension' fra 2001 og 2002 (erhv ), Ann Lislegaards Venedigprojekt fra 2005, Bellona (erhv. 2006) og installation af Tomas Saraceno fra Venedigbiennalen 2009 (erhv. 2009). Esbjerg Kunstmuseums arbejde inden for de fem søjler vil fortsat være integreret: Museet vil fortsat erhverve kunst i forlængelse af afholdte særudstillinger, herunder separatudstillinger, eller lade kunstnere skabe værker direkte til museets samling bl.a. i forbindelse med særudstillinger og lignende projekter på museet. Satsningsområderne er generelt sammenfaldende med beskrivelsen af samlingen ovenfor (se denne). Det tilstræbes således at erhverve kunst, der meningsfuldt kan supplere de ovenfor nævnte markante hovedpositioner og arbejdet i forlængelse af disse.

6 Inden for disse områder prioriteres løbende. Der lægges samtidig vægt på, at en kunstretning / en kunstners oeuvre dokumenteres bredt gennem livet. Museet ønsker fortsat at dokumentere og erhverve kunst, der udtrykkes i installationer, og kunst, der benytter nyere teknik som udtryksform fx computergenerering og digital teknologi, dvd, laser eller lys. Bygningen ejes af Esbjerg Kommune. Hvordan forholder museets indsamlingsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) På Esbjerg Kunstmuseum er arbejdet inden for de fem søjler integreret. Der forskes og formidles i forbindelse med accession, ligesom erhvervelser ofte finder sted i forlængelse af museets formidling og forskning. Der forskes desuden i reception af erhvervede værker - altsammen i overensstemmelse med museets vision og med det overordnede mål for øje. KONSERVERING OG BEVARING Afsnittet om konservering og bevaring skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Giv en overordnet status på samlingernes tilstand og redegør for aktuelle konserverings- /bevaringsrelaterede problemstillinger, der inkluderer såvel aktiv som præventiv konservering (max 2 A4-sider) Museet har andel i Kunstmuseernes Fælleskonservering, svarende til 150 timer årligt. Desuden er museet tilknyttet Konserveringscenter Vest. Museets samling er generelt i god stand. Registrant over malerisamlingens tilstand, oprettet af konservator Anette Aalling i 1996 og revideret i 2004, danner udgangspunkt for prioriteringerne inden for konserveringsarbejdet, som Fælleskonserveringen i Århus løbende udfører for museet som andelshaver. Hvert værk har et 'stamkort', der beskriver værket, dets bevaringsmæssige tilstand og et overslag over det forventede tidsforbrug til konservering. I databasen kan der søges på alle felter, herunder feltet, der karakteriserer værkets tilstand, og samlingen kan således sorteres efter værkernes tilstand fra 'meget god' til 'meget kritisk'. Museet prioriterer inden for disse kategorier rækkefølgen, ligesom værker, der skal udstilles på museet eller udlånes, prioriteres. Efter de seneste gennemgange og konserveringer er 8 værker mærket 'meget kritisk'. I planperioden planlægges det at foretage stikprøvekontrol dels i åbne magasiner, dels i lukket magasin. I åbne magasiner udvælges i samarbejde med konservator op til ti billeder, der følges mhp at klarlægge, om ophængning i åbne magasiner påvirker værkerne. I lukket magasin foretages stikprøvekontroller efter konservatorernes skøn. Når museet erhverver højteknologisk kunst eller kunst, hvori der indgår nedbrydelige materialer, sikres det i et ledsagende dokument med kunstners underskrift, at museet kan genskabe værket/vise det i en anden form. Beskriv kort museets magasiner og vurder den bygningsmæssige tilstand. Redegør for eventuelle nedbrydningsfaktorer, der kan gøre sig gældende overfor samlingerne (max 2 A4- sider)

7 Temperatur og relativ fugtighed observeres og reguleres af Teknik og Miljø i kommunen. Der kan befugtes, men ikke affugtes. Ventilationsanlægget kører dagligt Klimareguleringer foretages af kommunen ved henvendelse fra museet. I udstillingssalen på første sal er der udvendige rullegardiner, som beskytter mod en del af dagslysets ultraviolette stråler, når de er rullet ned. Der foretages lysmålinger efter behov på museet. Der er ikke UV-filtre på ruderne. På museets lukkede magasin er installeret en befugter, der aktiveres, når klimaet er for tørt. Der er temperatur- og fugtighedsmåler i magasinet. Fælleskonserveringen vurderede museets forhold i forbindelse med Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurdering, som museet modtog i Udsving i temperaturer og relativ fugtighed oversteg de anbefalede værdier for malerier og papir (se strategidel nedenfor). Nyerhvervelser indføres i to protokoller - én for originalværker og én for grafik, begge med fortløbende nummereringer. Nyerhvervelser registreres elektronisk i database, oprettet i programmet File Redegør for den koordinering museet foretager med andre museer vedrørende konservering og bevaring (max ½ A4-side) Museet har andele i Fælleskonserveringen og Konserveringscenter Vest. Der koordineres pt ikke yderligere. I planperioden arbejder Konserveringscenter Vest på realisering af et fællesmagasin, som museet ønsker andel i. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Udpeg de vigtigste indsatsområder og angiv, hvorledes museet vil prioritere i den kommende planperiode. Beskriv i denne sammenhæng hvilke dele af samlingen museet vil gennemgå med henblik på eventuel konservering og kassation (max 2 A4-sider) Prioriteringen inden for konserveringsarbejdet fremgår bl.a. af museets database (se ovenfor). En lignende status over skulptursamlingens tilstand søges påbegyndt i planperioden i samarbejde med Konserveringscenter Vest. Desuden planlægger museet at tage initiativ til at samarbejde med andre museer (og evt. med konsulentbistand fra Det Danske Filminstitut) om løsning af problemet med bevaring af digital kunst evt. mhp at oprette en central lagring, der løbende migreres. Der udarbejdes plan for forbedring af klimaforhold og magasinforhold i samarbejde med Esbjerg Kommune primo 2011, herunder opsætning af nye rullegardiner og UVfiltre på ruder (se ovenfor). Hvordan forholder museets planer vedr. konservering og bevaring sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) Arbejdet inden for de fem søjler er integreret på Esbjerg Kunstmuseum. Konservering og bevaring er således blandt forudsætningerne for, at museets vision kan opfyldes. REGISTRERING Afsnittet om registrering skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Redegør for museets aktuelle registreringspraksis og -system (max ½ A4-side)

8 Maker Pro, som siden 1996 er anvendt til alle museets databaser på grund af dets imponerende brugervenlighed. Det kan udveksle data med alle typer tab-separerede databaser og svare på XML forespørgsler, dvs eksportere data via XML. Data kan således leveres til KID. Samme program er anvendt til omfattende database, som beskriver hvert enkelt maleris bevaringsmæssige tilstand (se Konservering og bevaring). Bestandsdatabasen og konserveringsdatabasen kan således samkøres eller forenes i én og samme database. Angiv status på handleplanen for indberetning til de centrale kulturarvsregistre KID og Museernes Samlinger (indsendt til Kulturarvsstyrelsen sommer 2008 og maj 2009) (max ½ A4- side) Museet har fortsat intet registreringsefterslæb. Af museets samling er alle originalværker registreret elektronisk og databasen revideret iflg. Regins værkkategorier. Af museets 863 originalværker er de 151 endnu ikke indberettet til KID pga problemer med modtagelse fra Mac (se nedenfor). Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Udpeg særlige indsatsområder (for eksempel OCR-scanninger, overgang til nyt registreringssystem m.m.) og angiv, hvorledes museet vil prioritere i den kommende planperiode (max 1 A4-side) Museet har fået bevilling af Esbjerg Kommune til permanent ansættelse af en ekstra museumsinspektør, som bl.a. får ansvar for registrering af samlingen. De resterende 151 original værker indberettes til KID via Regin i Det planlægges desuden at overføre grafiksamlingen til elektronisk database, som korresponderer direkte med Regins felter, og tilføje fotografiske gengivelser af værkerne til begge databaser. Problem med overførsel af data fra Mac til PC løst december FORSKNING Afsnittet om forskning skal indeholde en status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er status for museets forskningsmæssige dækning af ansvarsområdet? (max 2 A4-sider) Museet udfører basisforskning samt anvendelsesorienteret forskning og udviklingsarbejde dels på et fænomenologisk, dels et semiotisk grundlag. Forskningen finder sted inden for følgende områder: a) Basisforskning vedr. museets samling og i forbindelse med nyerhvervelser b) Basis- og anvendelsesorienteret forskning i forbindelse med udstillinger c) Basis- og anvendelsesorienteret forskning i museets formidlingsvirksomhed d) Basisforskning i publikums oplevelser e) Basisforskning i form af kunstneriske grundforskningsprojekter Ad a: Museets erhvervelser begrundes gennem undersøgelsesarbejde og analyser, som opbevares i museets arkiv og følger det enkelte værk som grundforskningsarbejde. Arbejdet med accession bygger således på kunsthistoriske analyser og undersøgelser

9 af samlingen samt på analyser af relationen mellem de (t) værk(er), der indlemmes, og samlingen. Der forskes løbende i museets samling i forbindelse med udgivelser, nye præsentationer af samlingen i perspektiv, forskningen i publikums oplevelser (se c og d). Alle museets perspektiveringer af samlingen i form af udstillinger kaster nyt lys over modernismen og vores egen tids kunst - og er undersøgelsesarbejde eller resultater af analyser af samlingen / forskning i publikums oplevelser (se c og d). Forskningen bygger på et semiotisk grundlag. Endelig forskes der i samlingen i samarbejde med andre museer og forskere. Museet prioriterer udlån til andre kunstmuseer højt, således at samlingen også indgår i andre museers forskningsprojekter. Ligeledes bistår museets kunstfaglige medarbejdere eksterne forskere mhp gennemførelse af deres videnskabelige forskningsarbejde. Der forskes således også i et vist omfang eksternt i samlingen. Ad b: Forskningen opstår ofte i forbindelse med særudstillinger - enten som en forudsætning for udstillingen eller som resultat af selve arbejdet med udstillingen som et visuelt og rumligt medie. Resultater fra forskningen i publikums oplevelser kan finde direkte anvendelse i en udstilling, eller en udstilling integreres i dette forskningsarbejde. Udstillingen betragtes således som et medium dels til gennemførelse af undersøgelser, dels til offentliggørelse af forskning. Forskningen bygger på et semiotisk grundlag, herunder performativitetsteori. Museets tidsskrift og kataloger afspejler den enkelte udstillings særlige karakter både i indhold og form. Ad c og d: I samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, der projektansættes på museet, har museet siden midten af 1990'erne iværksat såvel basisforskning som anvendelsesorienterede forskningsog udviklingsprojekter med det formål at undersøge, hvad den enkelte person oplever i mødet med kunsten, og hvilken betydning forskellige påvirkninger kan have på den enkeltes oplevelser af billedkunstneriske værker. Forskningsmetoden er empirisk og bygger på et fænomenologisk grundlag. Forskningsprogrammet i publikumsreaktioner er et omfattende forskningsfelt, som danner selve fundamentet for museets virksomhed. Forskningen er integreret i museets formidlingsmæssige arbejde, således at resultaterne af hvert enkelt forskningsprojekt efterfølgende bl.a. kan blive omsat i udstillinger, nye perpektiveringer af samlingen, i nye formidlingstiltag og - omvendt kan nye formidlingstiltag (herunder udstillinger) blive genstand for forskningsbaserede undersøgelser. Gennem det intense arbejde med samlingen i disse projekter får vi bestandig samtidig ny viden om værkerne - om de mange lag, der er i det enkelte værk, om hvordan der er mange fortolkningsmuligheder (som vi afprøver) og om kontekstens indflydelse på, hvordan man ser på det enkelte værk. Museets forskning i publikums oplevelser publiceres fortrinsvis i danske og udenlandske tidsskrifter. I forbindelse med forskningen associeres kompetente forskere fra både kunstvidenskab og andre videnskabelig områder museet. Teamet ændres og udvides afhængigt af det enkelte forskningsprojekts karakter. Ad e: Fra 2005 har vi iværksat kunstneriske

10 basisforskningsprojekter i samarbejde med kunstnere og eksterne videnskabelige forskere. Der forskes dels i perception og visualisering af naturvidenskabelige fænomener i krydsfeltet mellem naturvidenskab og billedkunst, dels i kunstens betydning i nutidens samfund i krydsfeltet mellem kunstproduktion, - teori og - formidling i samarbejde med kunstakademi og universitet. I disse projekter fungerer museet som et æstetisk laboratorium. Resultater udvikles til værker og præsenteres både gennem udstillingsmediet og det trykte medium. Museet ønsker at gennemføre eller igangsætte forskning inden for alle de ovenfor nævnte satsningsområde a-e i den 4-årige planperiode. Ud over forskningsindsatser i forbindelse med accession (a) og udstillinger (b) planlægges følgende: Ad a: 2011: Museet indgår samarbejde med andre danske kunstmuseer om forskning i modernismen - et udviklingsprojekt, der søger at finde nye veje for intermusealt forskningssamarbejde ( ). Der gennemføres et forsknings-, udstillings- og formidlingsprojekt inden for dette modernismeinitiativ med afsæt i et hovedværk i Hvordan løfter museet sin forskningsopgave? Redegør for lokale, nationale og internationale samarbejdsrelationer og partnerskaber museet har indgået i forbindelse med museets forskning (max 1 A4-side) Museets omfattende forskningsprogram i publikums oplevelser gennemføres i samarbejde med lektor og forskningspsykolog Bjarne Sode Funch, RUC, der under vores samarbejde har fået en doktorgrad på sin disputats om kunstoplevelsens psykologi, The Psychology of Art Appreciation og som har samarbejdet med museet siden Ét tema har været gennemgående som omdrejningspunkt siden 1999: den udbredte tendens til at afvise samtidskunst. Ph.d. og forskningspsykolog Tone Roald, KUA, har været tilknyttet forsknings- og formidlingsprogrammet siden Hendes speciale og ph.d. projekt om kunstoplevelsers psykologiske betydninger blev gennemført i samarbejde med museet. Fra 2003 har vi udvidet forskerteamet og etableret nye forskningssamarbejder, hvor en række kompetente forskere fra både kunstvidenskab og andre videnskabelige fagområder associeres museet: professor i semiotik ved Dpt of Cognitive Science, Cleveland Case Western Reserve University Ohio, Per Aage Brandt, professor ved Jydsk Musikkonservatorium, Karl Aage Rasmussen, professor ved Dpt. of Museum Studies ved University of Leicester, Dr. Eilean Hooper-Greenhill, professor Kirsten Langkilde, Universität der Künste, Berlin, rektor Mikkel Bogh, Det Kgl. Danske Kunstakademi, lektor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab, Københavns Universitet, Rune Gade, lektor ved Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet, Anders Troelsen, lektor ved TPC Løgumkloster teolog Povl Götke og biosemiotiker, dr. phil. Jesper Hoffmeyer har indtil videre været associeret. Gruppen ændres og udvides afhængigt af det enkelte forskningsprojekts karakter (se ovenfor). Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Angiv de forskningsmæssige satsningsområder museets ønsker at forfølge i den kommende 4- årige periode, og markér årlige satsningsområder. (max 2 A4-sider)

11 museets samling: Edvard Weies 'Motiv fra Langelinie'. Planlagt udstillingsperiode: Forår Det planlægges ligeledes, at museet indgår samarbejdsrelationer om forskning i samtidskunst med andre museer for samtidskunst og Syddansk Universitet. Indledning Ad c og d: Der gennemføres to forsknings- udstillings- og formidlingsprojekter i serien 'Kunst i kontekst', som forener billedkunsten med de områder, den oprindelig har været forbundet med. Hver udstilling repræsenterer et alternativ til den traditionelle kunsthistoriske udstilling, idet hvert projekt planlægges af en kunstner og videnskabelig forsker inden for det pågældende område. Selve kurateringen undersøges, ligesom publikums oplevelser af resultatet : 'Kunst i kontekst' 3 om kunst og naturens elementer. Kuratorer: Biosemiotiker dr. phil. Jesper Hoffmeyer og billedkunstner Morten Skriver. Planlægning og kuratering: Udstillingsperiode: efterår Undersøgelsesperiode: efterår Forskningsevaluering med eksternt forskerteam: januar Publikation: Sommer : 'Kunst i kontekst' 4 om kunst og tilværelsens grundvilkår. Planlægning og kuratering: Udstillingsperiode: efterår Forskningsevaluering med eksternt forskerteam: januar Publikation: sommer Der planlægges en samlet engelsksproget udgivelse af museets forskning i publikums oplevelser til udgivelse inden for planperioden. Der arbejdes på at få en ph.d. studerende tilknyttet forskningen i publikums oplevelser i planperioden. Ad e: Iværksættelse af / deltagelse i kunstneriske grundforskningsprojekter , bl.a. i samarbejde med forskere fra Niels Bohr Institutet. å Esbjerg Kunstmuseum er arbejdet inden for de fem søjler integreret. Forskningen finder generelt sted med flg. mål for øje:? at give publikum æstetiske oplevelser? at integrere forskningen i publikumsoplevelser i det formidlingsmæssige arbejde? at inddrage brugerne som medskabende i museets aktiviteter? at udvikle udstillingen som medium for undersøgelser og fremsættelse af visuelle argumenter,? at udvikle og undersøge metoder til styrkelse den personlige, æstetiske oplevelse,? at erhverve væsentlige værker af danske og udenlandske kunstnere,? at fungere som en platform for den yngre kunstscene og som æstetisk laboratorium for såvel brugere som kunstnere og forskere,? at udvikle museet gennem projekter, som integrerer udstilling, formidling og forskning i publikums oplevelser på nye måder,? at iværksætte / deltage i kunstneriske grundforskningsprojekter,? at øge museets volumen ved fortsat at knytte forskere, kunstnere mv fra andre danske og udenlandske institutioner og forskellige fagområder Hvordan forholder museets forskningsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side)

12 til museets forsknings- og formidlingsaktiviteter og dermed tilføre museet kompetencer, der supplerer den kunstfaglige/kunstvidenskabelige/museologiske ekspertise, museet råder over,? at udvikle en ny museumstype i samarbejde med kunstnere og forskere fra andre fagområder, Projekt 'Kunst i kontekst' repræsenterer et forskningssamarbejde, som er enestående ved at bringe kunstnerisk, videnskabelig og (kunst)museologisk ekspertise sammen i en fælles bestræbelse på at udvikle det grundlæggende paradigme for kunstudstillingen og dermed for kunstmuseet som institution. Projektets grundidé er netop at redefinere kunstmuseets rolle og skabe betingelser for, at de enkelte museumsgæster kan få æstetiske oplevelser, der får afgørende betydning for deres liv. FORMIDLING Afsnittet om formidling skal indeholde en status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er status for museets formidlingsmæssige dækning af ansvarsområdet (max 2 A4-sider) Formidlingsarbejdet er integreret i museets øvrige kunstfaglige arbejde, herunder i forskningsprogrammet i publikumsreaktioner, hvor resultaterne af hvert enkelt forskningsprojekt efterfølgende bl.a. kan blive omsat i udstillinger, nye perpektiveringer af samlingen, i nye formidlingstiltag og - omvendt kan nye formidlingstiltag (herunder udstillinger) blive genstand for forskningsbaserede undersøgelser. Formålet med formidlingen er at give museumsgæsterne æstetiske oplevelser og at øge den kunsthistoriske viden gennem formidlingstiltag, der sætter kvaliteten af den enkelte gæsts oplevelser i centrum for museets opmærksomhed. Målet afspejles såvel i udstillings-, forsknings- og formidlingsvirksomheden som i selve museets indretning: - åbne magasiner, hvor malerisamlingen sammen med kunstbiblioteket er gjort tilgængelig for publikum, og hvor museets gæster siden 1999 har kunnet gennemføre forskellige interaktive eksperimenter med afsæt i samlingen. - æstetisk laboratorium - et eksperimentarium og forundringskammer i krydsfeltet mellem billedkunst og naturvidenskab. Inden for museets formidlingsprofil arbejdes der løbende med at udvikle og undersøge metoder til at styrke den æstetiske oplevelse gennem både forskningsprojekter og formidlingstiltag/produktudvikling til fremme af den personlige kunstoplevelse. Museet bestræber sig på at formidle til alle sider af sit virke så målrettet som muligt såvel i udstillingsvirksomheden som i kontakten til publikum. UDSTILLINGER: Siden 1999 har museet bestandig arbejdet på at udvikle udstillingen som medium for at lægge kunsten frem, så den i én og samme udstilling, direkte gennem sanseapparatet kan opleves og fortolkes på mange planer. Siden 2002 har museet undersøgt publikums oplevelser af dette formidlingsmæssige kerneområde

13 (se forskning). Siden 2001 har museet udviklet og gennemført særlige integrerede udstillings-, forsknings- og formidlingsprojekter (se forskning). SAMLING/BASISUDSTILLINGER Museets samling ophænges til stadighed således, at der i hver udstilling præsenteres nye indfaldsvinkler, som kan fremhæve samlingens kvalitet og aktualitet samt vise nye perspektiver på den moderne kunst. Med de skiftende perspektiveringer af samlingen opfordres publikum til både at involvere sig personligt i mødet med kunsten og fornemme, hvordan fortiden er latent til stede i nutiden, hvordan vi oplever med vores egen tids og vores eget personlige blik. En del af basisudstillingen er museets åbne magasiner (etableret i 1997), som giver gæsterne mulighed for at vurdere de valg, vi har truffet i ophængningen, og for at sammensætte deres helt personlige udgave af det århundredes kunst. Malerierne er hængt op i den rækkefølge, de er erhvervet. Derved får gæsterne i tilgift illustreret samlingens historie samtidig med, at de kan følge, hvordan kunstens nye sprog gradvist er trængt ind i danskernes bevidsthed. SÆRUDSTILLINGER Museet arrangerer og producerer årligt ca. 6 særudstillinger, som viser de nyeste tendenser i dansk og udenlandsk kunst, perspektiverer og revitaliserer museets samling, fremsætter nye teser som visuelle argumenter eller præsenterer de nyeste resultater af forskning i dansk kunsthistorie. Museet ser det som en væsentlig del af sit virke at fungere som platform for den unge kunstscene. Museet fungerer som æstetisk eksperimentarium for kunstnere fx i: - udstillingsserien MATCH, hvor en dansk kunstner inviterer en udenlandsk kollega til at omskabe museets særudstillingsområde til et fælles værk (siden 2001), - udstillingsserien i krydsfeltet mellem naturvidenskab og billedkunst, der sætter fokus på perceptionens grundvilkår og vores billeder af verden (siden 2005), - særlige tværinstitutionelle udstillings-, undervisnings- og forskningsprojekter, der afsøger æstetiske, filosofiske/eksistentielle og museologiske områder (siden 2004). FORMIDLING I ØVRIGT Museets kunstfaglige personale har opsøgt nye publikumsgrupper ved: - i samarbejde med kunstnere at arrangere udstillinger, der med særlige tiltag i byens offentlige institutioner og mødesteder nedbryder grænsen mellem museets og byens rum, - at opsøge publikum der, hvor de er, og flytte ud med satellitmuseer - at indbyde særlige grupper til arrangementer på museet i krydsfeltet mellem såvel billedkunst og andre kunstarter som videnskab og kunst. Museet lancerer løbende formidlingstiltag af mere eksperimenterende art, målrettet forskellige grupper, herunder formidling af samlingen til små børn, til børn og deres voksne, vejledninger i personlige kunstoplevelser for voksne, alternative introduktionsmåder til kunst, alternative måder at komme i dialog med kunst - alt følges op af forskning.

14 Siden 1999 har museet på forskellige måder fungeret som æstetisk eksperimentarium for publikum gennem en række interaktive udstillings- og formidlingsprojekter, hvor den enkelte museumsgæst er blevet aktiveret og inddraget som medskaber i form af bl.a. - interaktive introduktioner til kunst - nye formidlingstiltag, hvor publikum kan dele deres kunstoplevelser med andre - præsentationsformer, der direkte bygger på interviewresultater fra museets forksningsprogram i publikumsreaktioner, - udstillinger, hvor ikke alene værkerne, men også gæsterne iscenesættes, - udstillingsrammer, som udgøres af byens offentlige rum og inddrager folk der, hvor de færdes. I forb.m. særudstillingerne har museet siden 1999 udviklet quickguides til publikum - der fokuserer på den enkelte gæsts personlige kunstoplevelser. Siden 2000 har museet i samarbejde med Musikkonservatoriet i Esbjerg og Den Ny Opera skabt nye formidlingstiltag i krydsfeltet mellem musik og billedkunst, herunder bl.a. projekt 'Tranzart', hvor publikum gennem et orkester giver deres oplevelser med billedkunst musikalsk form, og 'Syng et maleri', hvor publikum skaber lydbilleder til malerier med deres egne stemmer som instrumenter. MUSEUM OG SKOLE Museet har siden 1993 haft et lærernetværk, som pt tæller 132 medlemmer, der inviteres ved hver særudstilling til en præsentation og diskussion af udstillingen, specielt tilrettelagt for undervisere/pædagoger. Der udvikles inspirationsmaterialer til hver udstilling, som gennem forslag til øvelser og eksperimenter kombinerer forberedelser i klassen med besøg på museet. Der udarbejdes løbende idekatalog over, hvordan man kan få inspiration til sin undervisning i mødet med udvalgte værker i museets samling. Siden 1997 har museet udviklet eksperimenter til museets æstetiske laboratorium, der inspireret af bl.a. Bauhausskolen og perceptionspsykologien fokuserer på, hvad det vil sige at se. Museet adopterede i samarbejde med musikkonservatoriet en 4. klasse i skoleåret , der blev undervist i dansk, billedkunst og musik som ét fag og blev fulgt op af forskning. I 2010 gennemgik en 4. klasse et 10 ugers Tranzart-forløb under huskunstnerordningen i krydsfeltet mellem billedkunst og de andre kunstarter. Fra begge klasser har museet rekrutteret sine Junior_guides - et alternativ til de traditionelle rundviserkorps - bestående af børn, som i forlængelse af resultater fra museets forskningsprojekt om introduktion til kunst introducerer værker på en personlig måde for museets gæster, dels live, dels igennem tiltag, de selv udvikler, fx audioguides. Hvordan løfter museet sin formidlingsopgave? Redegør for lokale, nationale og internationale samarbejdsrelationer og partnerskaber museet har indgået i forbindelse med museets formidling (max 1 A4-side) For at styrke og udvikle den generelle kulturformidling, formidlingen af museets egen samling og samtidskunsten samarbejder museet med byens og regionens kulturinstitutioner, med andre museer, udstillingssteder og forskningsinstitutioner

15 i DK og udlandet om udstillinger, arrangementer, forskning & formidling og publikationer. Esbjerg Kunstmuseum arbejder lokalt bl.a. sammen med Esbjerg Folkeuniversitet, Musikkonservatoriet, Den Ny Opera, Pædagogisk Udvikling, CVU (seminariet), gymnasie- og folkeskoler, daginstitutioner, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet Esbjerg. Nationalt samarbejder museet med andre museer og kunsthaller (fx Museet for Samtidskunst, Vestsjællands Kunstmuseum, KUNSTEN, Brandts og Nikolaj), gallerier (Christian Wilson, Nils Stærk, Martin Asbæk m.fl.), højere læreanstalter som Aarhus Universitet, Københavns Universitet, RUC, Det Kgl. Danske Kunstkademi, TPC Løgumkloster, Niels Bohr Institutet. Internationalt har vi gennem medlemsskab af IKT og CIMAM (under ICOM) et netværk til udstillingssamarbejde med andre kunstmuseer og kunsthaller i verden. Kunstinstitutioner og gallerier i Europa og USA samarbejder med museet om udstillinger af samtidskunst (fx MoCA Los Angeles, ZKM Karlsruhe, Victoria Miro London, Lehmann Maupin NY), forskningsinstitutioner om formidlings- og forskningsprogrammet i publikumsoplevelser (fx har University of Leicester, Universität der Künste i Berlin og Cleveland Case Western Reserve University USA sæde i museets forskerteam). Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Angiv de formidlingsmæssige satsningsområder museets ønsker at forfølge i den kommende 4-årige periode og markér årlige satsningsområder. (max 2 A4-sider) Inden for museets formidlingsprofil arbejdes der løbende med at udvikle og undersøge metoder til at styrke den æstetiske oplevelse gennem både forskningsprojekter og formidlingstiltag/produktudvikling til fremme af den personlige kunstoplevelse. Museets kunstfaglige personale vil i planperioden fortsætte formidlingsarbejdet, som det er skitseret ovenfor, herunder fortsat opsøge nye publikumsgrupper ved: - i samarbejde med kunstnere at arrangere udstillinger, der med særlige tiltag i byens offentlige institutioner og mødesteder nedbryder grænsen mellem museets og byens rum, - at opsøge publikum der, hvor de er, og flytte ud med satellitmuseer - at indbyde særlige grupper til arrangementer på museet i krydsfeltet mellem såvel billedkunst og andre kunstarter som videnskab og kunst. Museet vil fortsat øge sin volumen ved at knytte eksterne medarbejdere fra forskellige fagområder til museets forsknings- og formidlingsaktiviteter og dermed tilføre museet kompetencer, der supplerer den kunstfaglige/kunstvidenskabelige/museologiske ekspertise, museet råder over. Eksempelvis planlægges følgende: Museet vil gennemføre 'Tranzart' projekter, der i krydsfeltet mellem billedkunst og andre kunstarter og i samarbejde med professionelle kunstnere fremmer den enkeltes kreativitet og udvikler talent ( ). Eksempelvis gennemføres et 10 ugers 'Tranzart' projekt for gymnasieelever i samarbejde med professionelle poetry slammere under huskunstnerordningen (2011). Museet vil løbende supplere de unikke Junior_guides, der planlægges rekrutteret i forlængelse af

16 projekter, som integrerer kunstarterne, eksempelvis huskunstnerordningen ( ). Museet vil arbejde på at involvere gymnasieelever og andre unge i udviklingen af museet ( ). Museet vil løbende lancere nye formidlingstiltag af mere eksperimenterende art, målrettet forskellige grupper, herunder formidling af samlingen til små børn, til børn og deres forældre, vejledninger i kunstoplevelser for voksne, nye introduktionsmåder bl.a. med anvendelse af digital teknologi, nye måder at komme i dialog med kunst ( ). I forlængelse af museets forskningsprojekt om introduktion til kunst planlægges en række forskningsbaserede eksperimenter i, hvordan man med udgangspunkt i andre kulturer kan introducere nydanskere til billedkunst, således at den enkelte oplever kunsten med baggrund i netop sin livserfaring ( ). I planperioden vil museet gennemføre flere integrerede forsknings-, udstillings- og formidlingsprojekter (se forskning, strategidel). Hvordan forholder museets formidlingsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver (max ½ A4-sider) På Esbjerg Kunstmuseum er arbejdet inden for de fem søjler integreret. Formidlingen finder sted med flg. mål for øje:? at give publikum æstetiske oplevelser? at integrere forskningen i publikumsoplevelser i det formidlingsmæssige arbejde? at inddrage brugerne som medskabende i museets aktiviteter? at udvikle udstillingen som medium for undersøgelser og fremsættelse af visuelle argumenter,? at udvikle og undersøge metoder til styrkelse den personlige, æstetiske oplevelse,? at præsentere forskningsresultater, herunder resultater af kunstnerisk grundforskning,? at fungere som en platform for den yngre kunstscene og som æstetisk laboratorium for såvel brugere som kunstnere og forskere,? at udvikle museet gennem projekter, som integrerer udstilling, formidling og forskning i publikums oplevelser på nye måder,? at øge museets volumen ved fortsat at knytte forskere, kunstnere mv fra andre danske og udenlandske institutioner og forskellige fagområder til museets forsknings- og formidlingsaktiviteter og dermed tilføre museet kompetencer, der supplerer den kunstfaglige/kunstvidenskabelige/museologiske ekspertise, museet råder over,? at udvikle en ny museumstype i samarbejde med kunstnere og forskere fra andre fagområder,

Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling

Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117119 Formularens ID: 494 Sendt til: kunstmuseum@horsens.dk Sendt: 15-12-2010 16:19 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

nmlkji nmlkj 43102 FFM Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst info@faaborgmuseum.dk Grønnegade 75 5600 Faaborg Museernes arbejdsplaner

nmlkji nmlkj 43102 FFM Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst info@faaborgmuseum.dk Grønnegade 75 5600 Faaborg Museernes arbejdsplaner Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 139230 Formularens ID: 494 Sendt til: info@faaborgmuseum.dk Sendt: 04-02-2011 11:32 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

nmlkji nmlkj BKR Bornholms Kunstmuseum Otto Bruuns Plads Gudhjem Museernes arbejdsplaner

nmlkji nmlkj BKR Bornholms Kunstmuseum Otto Bruuns Plads Gudhjem Museernes arbejdsplaner Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 120377 Formularens ID: 494 Sendt til: lkm@bornholms-kunstmuseum.dk Sendt: 11-01-2011 12:49 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

FORSKNINGSPROGRAM I PUBLIKUMS OPLEVELSER

FORSKNINGSPROGRAM I PUBLIKUMS OPLEVELSER FORSKNINGSPROGRAM I PUBLIKUMS OPLEVELSER ESBJERG KUNSTMUSEUM 1995-2014 PROJEKTER, PUBLIKATIONER/ARTIKLER (i udvalg) 1995-96: KUNSTMUSEET I SAMARBEJDE MED SKOLER: FORMÅL: at undersøge, hvordan kunstmuseet

Læs mere

nmlkji nmlkj 22701 NMK Nivaagaards Malerisamling museum@nivaagaard.dk Gl. Strandvej 2 2990 Nivå Museernes arbejdsplaner

nmlkji nmlkj 22701 NMK Nivaagaards Malerisamling museum@nivaagaard.dk Gl. Strandvej 2 2990 Nivå Museernes arbejdsplaner Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117116 Formularens ID: 494 Sendt til: museum@nivaagaard.dk Sendt: 15-12-2010 15:51 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

Vision. afsæt i samling og museet.

Vision. afsæt i samling og museet. Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117126 Formularens ID: 494 Sendt til: post@stormp-museet.dk Sendt: 15-12-2010 17:04 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

Protektor H.K.H. Prins Joachim. ESBJERG KUNSTMUSEUM museum for moderne kunst

Protektor H.K.H. Prins Joachim. ESBJERG KUNSTMUSEUM museum for moderne kunst Protektor H.K.H. Prins Joachim ESBJERG KUNSTMUSEUM museum for moderne kunst PROFIL Esbjerg Kunstmuseum har valgt det som sin særlige opgave at give museumsgæsterne æstetiske oplevelser SE SIDE 5 SAMLING

Læs mere

nmlkji nmlkj 10109 SFM Statens Forsvarshistoriske Museum sfhm@sfhm.dk Frederiksholms Kanal 29 1220 København K Museernes arbejdsplaner

nmlkji nmlkj 10109 SFM Statens Forsvarshistoriske Museum sfhm@sfhm.dk Frederiksholms Kanal 29 1220 København K Museernes arbejdsplaner Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 161487 Formularens ID: 494 Sendt til: sfhm@sfhm.dk Sendt: 20-06-2011 17:55 ------------------------ MUSEERNES 4-ÅRIGE

Læs mere

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 Kulturstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: jba@kulturstyrelsen.dk Vejledning Du kan få vejledende

Læs mere

nmlkji nmlkj 74302 MJO Museum Jorn info@museumjorn.dk Gudenåvej 7-9 8600 Silkeborg Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen:

nmlkji nmlkj 74302 MJO Museum Jorn info@museumjorn.dk Gudenåvej 7-9 8600 Silkeborg Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117079 Formularens ID: 494 Sendt til: info@museumjorn.dk Sendt: 15-12-2010 14:55 ------------------------ MUSEERNES 4-ÅRIGE

Læs mere

Mission: Billund Museum er Billund Kommunes videnscenter for kulturarv. I konstant veksling mellem forskning og formidling.

Mission: Billund Museum er Billund Kommunes videnscenter for kulturarv. I konstant veksling mellem forskning og formidling. Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117073 Formularens ID: 494 Sendt til: museum@billund.dk Sendt: 15-12-2010 15:29 ------------------------ MUSEERNES 4-ÅRIGE

Læs mere

nmlkji nmlkj 60701 FMF Museerne i Fredericia museerne@fredericia.dk Jernbanegade 10 7000 Udfyldes automatisk ved indtastning af postnummer

nmlkji nmlkj 60701 FMF Museerne i Fredericia museerne@fredericia.dk Jernbanegade 10 7000 Udfyldes automatisk ved indtastning af postnummer Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117036 Formularens ID: 494 Sendt til: museerne@fredericia.dk Sendt: 15-12-2010 11:26 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

Horsens Kunstmuseum. Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf

Horsens Kunstmuseum. Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf Horsens Kunstmuseum Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf Introduktion Horsens Kunstmuseum - et museum for nyere kunst Horsens Kunstmuseum fokuserer på den moderne kunst. Udgangspunktet

Læs mere

nmlkji nmlkj RÅDIGHEDSSUM 2011 - Tilskud til museernes virksomhed og fællesopgaver

nmlkji nmlkj RÅDIGHEDSSUM 2011 - Tilskud til museernes virksomhed og fællesopgaver RÅDIGHEDSSUM 2011 - Tilskud til museernes virksomhed og fællesopgaver Kulturarvsstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: postmus@kulturarv.dk Vejledning

Læs mere

KUNSTMUSEET REVISITED

KUNSTMUSEET REVISITED REVISITED Til efteråret 2017 er Kunstmuseet transformeret til et åbent, levende og digitalt funderet kunstmuseum med en skarp formidlings-, samlings- og udstillingsprofil. Kunstmuseet Revisited ligger

Læs mere

nmlkji nmlkj 47906 SZM Naturama post@naturama.dk Dronningemaen 30 5700 Svendborg Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen:

nmlkji nmlkj 47906 SZM Naturama post@naturama.dk Dronningemaen 30 5700 Svendborg Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117087 Formularens ID: 494 Sendt til: post@naturama.dk Sendt: 15-12-2010 13:55 ------------------------ MUSEERNES 4-ÅRIGE

Læs mere

Mission. nmlkji. nmlkj 62101 MKH. Museet på Koldinghus. museum@koldinghus.dk. Markdanersgade 11. 6000 Kolding. Museernes arbejdsplaner

Mission. nmlkji. nmlkj 62101 MKH. Museet på Koldinghus. museum@koldinghus.dk. Markdanersgade 11. 6000 Kolding. Museernes arbejdsplaner Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117152 Formularens ID: 494 Sendt til: museum@koldinghus.dk Sendt: 15-12-2010 21:59 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 NATIONALMUSEET Drifts- og Administrationsafdelingen Sekretariatet J.nr.: 2010-006657 28. juni 2011 Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 Indledning Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum.

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg Individ og fælleskab Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg 2015 2018 1. MISSION OG VISION MISSION Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler

Læs mere

Museets ansvarsområde er defineret på følgende måde i vedtægterne:

Museets ansvarsområde er defineret på følgende måde i vedtægterne: Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 116862 Formularens ID: 494 Sendt til: mail@struermuseum.dk Sendt: 14-12-2010 14:15 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

NATIONALMUSEET NOTAT HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER 12. DECEMBER 2009 KULTURARVSSTYRELSEN

NATIONALMUSEET NOTAT HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER 12. DECEMBER 2009 KULTURARVSSTYRELSEN NOTAT 12. DECEMBER 2009 HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER Ved hovedmuseer forstås i museumslovens forstand Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet og Statens Naturhistoriske

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

en lærerguide kunstnernes efterårsudstilling

en lærerguide kunstnernes efterårsudstilling en lærerguide kunstnernes efterårsudstilling 13 okt 25 nov 2012 INTRODUKTION I perioden 13. oktober til 25. november 2012 kan du og din klasse opleve udstillingen KE12 - Kunstnernes Efterårsudstilling.

Læs mere

Samlingen har to permanente udstillinger - en på Rosenborg Slot, som dækker perioden Christian 4. til. nmlkji. nmlkj 10103 DKK

Samlingen har to permanente udstillinger - en på Rosenborg Slot, som dækker perioden Christian 4. til. nmlkji. nmlkj 10103 DKK Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117094 Formularens ID: 494 Sendt til: museum@dkks.dk Sendt: 15-12-2010 14:20 ------------------------ MUSEERNES 4-ÅRIGE

Læs mere

nmlkji nmlkj 74101 SMT Økomuseum Samsø info@ecomuseum-samso.dk Museumsvej 10 8305 Samsø Museernes arbejdsplaner

nmlkji nmlkj 74101 SMT Økomuseum Samsø info@ecomuseum-samso.dk Museumsvej 10 8305 Samsø Museernes arbejdsplaner Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 128985 Formularens ID: 494 Sendt til: info@ecomuseum-samso.dk Sendt: 28-01-2011 11:30 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

ANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse

ANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse KRAV OG ANBEFALINGER I det næste gives kort svar på, hvordan Forstadsmuseet opfylder eller har planer om at opfylde Kulturstyrelsens krav og anbefalinger til de statsanerkendte museer. Arbejdsgrundlag,

Læs mere

MUSEET FOR SAMTIDSKUNST

MUSEET FOR SAMTIDSKUNST HANDLING// OPLEVELSE//DELTAGELSE// FORDYBELSE// REFLEKSION// FORMIDLING// MUSEET FOR SAMTIDSKUNST DEN LEVENDE KUNSTS MUSEUM VISIONSSTRATEGI 2013-2015 0. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Mission og vision 2. Formålsparagraf

Læs mere

Kulturstrategi. for Næstved Kommune Mærk Kulturen

Kulturstrategi. for Næstved Kommune Mærk Kulturen Kulturstrategi for Næstved Kommune 2012-2016 Mærk Kulturen 2 Foto: Lasse Bartholin / Næstved Ungdomsskole Mærk Kulturen I Næstved tror vi på kultur. Vi tror på, at den gør noget særligt ved mennesker.

Læs mere

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,

Læs mere

nmlkji nmlkj Udfyldes automatisk ved indtastning af postnummer ERHVERVELSESSUM 1, tilskud til erhvervelser

nmlkji nmlkj Udfyldes automatisk ved indtastning af postnummer ERHVERVELSESSUM 1, tilskud til erhvervelser ERHVERVELSESSUM 1, 2011 - tilskud til erhvervelser Kulturarvsstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 Vejledning E-mail: postmus@kulturarv.dk For at ansøge skal

Læs mere

Kulturministeriets og Udenrigsministeriets internationale kulturudveksling. Handlingsplan Kunststyrelsen

Kulturministeriets og Udenrigsministeriets internationale kulturudveksling. Handlingsplan Kunststyrelsen Kulturministeriets og Udenrigsministeriets internationale kulturudveksling Handlingsplan 2009-2011 Kunststyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 3374 4500 Telefax 3374 4545 ks@kunst.dk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 14/15 Hf

Læs mere

Museumspolitik for Horsens Kommune

Museumspolitik for Horsens Kommune Museumspolitik for Horsens Kommune Museumsområdet er et bærende element i Horsens Kommunes kulturprofil. Det gælder det daglige tilbud til kommunens borgere i alle aldre, og det gælder museumsområdets

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 KUNST PÅ TAPETET MATERIALET BESTÅR AF TRE DELE: VEJLEDNING & PRAKTISK INFO SPØRGSMÅL & INSPIRATION TAPET-MODUL TIL PRINT/KOPI VEJLEDNING & PRAKTISK INFO OPGAVEBESKRIVELSE:

Læs mere

man selv bider mærke i

man selv bider mærke i 1 KUNST & TRIVSEL Kan et besøg på kunstmuseum hjælpe gæsten til at tage hånd om tilværelsens eksistentielle udfordringer, lindre stress og dermed give større livskvalitet? Med dette spørgsmål i tankerne

Læs mere

vision 2020 for VejleMuseerne

vision 2020 for VejleMuseerne vision 2020 for VejleMuseerne Det vi gør Vi skaber ny viden om kunst- og kulturarven, bevarer den og formidler den for at skabe identitet og selvforståelse. Det vi vil Vi vil være et museum, der er førende

Læs mere

Udviklingsstrategi år 2009

Udviklingsstrategi år 2009 Kulturstærke børn i Vesthimmerland Udviklingsstrategi år 2009 Børn gør en forskel i Vesthimmerlands Kommune. Kultur er en kilde til livskvalitet for alle børn. I Vesthimmerland er børnene aktive og ligeværdige

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

Billedbølge over Midt- og Vestjylland

Billedbølge over Midt- og Vestjylland Kultur- og Fritidsudvalget Herning Kommune 07-03-2013 Billedbølge over Midt- og Vestjylland Ansøgning om 28 000 kr. til parafraseprojekt I forbindelse med Kulturfestivalen BØLGEN vil vi som Billedskoler

Læs mere

ARoS Aarhus Kunstmuseum

ARoS Aarhus Kunstmuseum 08.04.2013. ARoS Aarhus Kunstmuseum Rekruttering af ny direktør Job- og personprofil Baggrund Direktør Jens Erik Sørensen slutter efter 30 år i spidsen for ARoS Aarhus Kunstmuseum. Derfor søger vi hans

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør. Kunsthal Charlottenborg

Stillings- og personprofil. Direktør. Kunsthal Charlottenborg Stillings- og personprofil Direktør Kunsthal Charlottenborg Oktober 2012 Opdragsgiver Adresse Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler. Kunsthal Charlottenborg Nyhavn 2 1051 København K www.kunsthalcharlottenborg.dk

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Kulturafdelingen, 18. august 2015.

Kulturafdelingen, 18. august 2015. Kulturafdelingen, 18. august 2015. Kulturafdelingen fremsender supplerende oplysninger vedr. dele af udtalelserne fra MED udvalget på Museum Horsens vedr. museumsanalyse og forslag til museumspolitik.

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Redigeret af Jørgen Burchardt og Kirsten Rykind-Eriksen Udgivet af Organisationen Danske

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Forestillinger 2004 - Værk i kontekst

Forestillinger 2004 - Værk i kontekst INSPIRATIONSMATERIALE Forestillinger 2004 - Værk i kontekst Esbjerg Kunstmuseum 07.05.-15.08.2004 INTRODUKTION TIL UNDERVISEREN: Forestil dig Asger Jorns Lykkens have (1947) indgå i hele fem forskellige

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

Formidlingsplanen. - Regeringens investering i fremtidens museumsformidling

Formidlingsplanen. - Regeringens investering i fremtidens museumsformidling Formidlingsplanen - Regeringens investering i fremtidens museumsformidling Bevaringsplan - formidlingsplan Regeringen står for en markant og langsigtet indsats på kulturbevaringsområdet: 1. Bevaringsplanen

Læs mere

Udviklingsplan. Lokalhistorisk Arkiv

Udviklingsplan. Lokalhistorisk Arkiv Udviklingsplan Lokalhistorisk Arkiv 2010-2013 Lokalhistorisk Arkiv er et kulturhistorisk arkiv, der organisatorisk hører under forvaltningen Erhverv, Kultur og Beskæftigelses afdeling Kultur og fritid.

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer. 29.5. En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer. 29.5. En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum 2013 Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer 16.1. ECHO Dialogudstilling Fyns Kunstmuseum 27.2. På rejse med H.C. Andersen H.C. Andersens Hus 21.3. En bid af historien 30.4. En landsby på H.C.

Læs mere

Målsætning for 2013-2014

Målsætning for 2013-2014 Målsætning for 2013-2014 Målsætningen for 2013-2014 bygger på Aalborg Katedralskoles vision Aalborg Katedralskoles vision Aalborg Katedralskole vil være en skole, der forener tradition og dannelse med

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

Museum Østjylland AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Museum Østjylland AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Museum Østjylland AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Kulturhistorisk Museum i Randers har givet udtryk for stor interesse i deltagelse i et sådant forpligtende museumssamarbejde.

Kulturhistorisk Museum i Randers har givet udtryk for stor interesse i deltagelse i et sådant forpligtende museumssamarbejde. GENERELLE BETRAGTNINGER VEDRØRENDE MUSEUMSSAMARBEJDET PÅ DJURSLAND Ved Brita Mosdal og Jakob Vedsted, februar 2008 Museet for Syddjurs og Djurslands Museum er enige i, at det er en god ide, at indlede

Læs mere

museum, der er blevet til ved storisk Museum Museum Østjylland anden forskning har er kommu- Randers.

museum, der er blevet til ved storisk Museum Museum Østjylland anden forskning har er kommu- Randers. Vedtægter for Museum Østjylland Randers/ /Djursland 1. Navn og ejerforhold, art og status 1..1. Museum Østjylland Randers/Djursland er et statsanerkendt kulturhistorisk museum, der er blevet til ved en

Læs mere

RIBE KUNSTMUSEUMs VEDTÆGTER

RIBE KUNSTMUSEUMs VEDTÆGTER 1. MUSEETS NAVN OG EJERFORHOLD, ART OG STATUS 1.1. Ribe Kunstmuseum er en statsanerkendt, selvejende institution. 2. FORMÅL OG ANSVARSOMRÅDE 2.1. Museet skal gennem indsamling, registrering, bevaring,

Læs mere

BRANDTS MUSEUM FOR KUNST OG VISUEL KULTUR

BRANDTS MUSEUM FOR KUNST OG VISUEL KULTUR V E D T Æ G T E R F O R BRANDTS MUSEUM FOR KUNST OG VISUEL KULTUR Baseret på: Lov nr. 1505/2006, museumsloven med senere ændringer. Lov nr. 1531/2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06

RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06 RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06 Faktuelt notat til statsrevisorerne om Rigsrevisionens revision i forhold til samlinger ved statslige museer mv. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

KE14 - Kunstnernes Efterårsudstilling. 4. oktober - 9. november 2014

KE14 - Kunstnernes Efterårsudstilling. 4. oktober - 9. november 2014 En lærerguide KE14 - Kunstnernes Efterårsudstilling 4. oktober - 9. november 2014 Manuel Canu: From Wall to Floor, 2013 Introduktion Kære underviser I perioden 4. oktober til 9. november kan du og din

Læs mere

Resultatberetning for 2016

Resultatberetning for 2016 Resultatberetning for 2016 Horsens Kunstmuseum Horsens Kunstmuseum Resultatberetning 2016 Horsens Kunstmuseum kan se tilbage på et år, hvor vi har oplevet stor anerkendelse for vores arbejde, både på museet

Læs mere

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MISSION Syddansk Musikkonservatorium har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende

Læs mere

Tusinder 9LGHQÃÉÃ)RUPLGOLQJ 3URMHNWHU

Tusinder 9LGHQÃÉÃ)RUPLGOLQJ 3URMHNWHU &9(+)8à()197)) &IWOVMZIPWIEJSQVÅHIXWEQXQÅPKVYTTI Odense Bys Museer er organisatorisk opdelt i tværgående afdelinger: Y Publikum & Kommunikation Y Viden & Formidling Y Samlinger & Teknik Odense Bys Museer

Læs mere

26. maj Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

26. maj Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 26. maj 2011 Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 1. Indledning Det Kongelige Danske Musikkonservatorium indtager en helt central rolle i Danmarks musik- og kulturliv. Lærerkorpset rummer

Læs mere

Indsamling KUNSTEN styrker og aktualiserer den eksisterende samling med særligt fokus på den eksperimenterende kunst. Registrering. nmlkji.

Indsamling KUNSTEN styrker og aktualiserer den eksisterende samling med særligt fokus på den eksperimenterende kunst. Registrering. nmlkji. Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 119496 Formularens ID: 494 Sendt til: goe-kultur@aalborg.dk Sendt: 07-01-2011 13:56 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

- : Specialmuseer er svære at placere i skemaet. De, der formidler, bør være dem, der også forsker og samler ind.

- : Specialmuseer er svære at placere i skemaet. De, der formidler, bør være dem, der også forsker og samler ind. Temamøde d. 11. juni 2010. Kvalitet og bæredygtighed. Per Kr. Madsens gruppe, kulturhistoriske og naturhistoriske museer. Referat fra gruppedrøftelsen. Stikord fra indledende bemærkninger ved Per Kristian

Læs mere

Museumspolitiske synspunkter 2014

Museumspolitiske synspunkter 2014 Museumspolitiske synspunkter 2014 Deltagere Fra Kunst på på ODM s byens årsmøde hegn, Marmorkirken på Nyborg Strand et remix i 2010. af C.W. Eckersberg og Cornelis Cornelisz van Haarlem Foto: Thorkild

Læs mere

KULTURBUS tilbud forår 2016

KULTURBUS tilbud forår 2016 KULTURBUS tilbud forår 2016 HEART & Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum tilbyder en række aktiviteter i forbindelse med booking af kulturbussen. Tilbuddene er opdelt efter: Fællesaktiviteter på

Læs mere

3. Udbredelse af kendskabet til kunst og kultur i Furesø Kommune specielt med fokus på skolesøgende børn.

3. Udbredelse af kendskabet til kunst og kultur i Furesø Kommune specielt med fokus på skolesøgende børn. Skovhusets bestyrelse 19.03.2015 Skovhusets oplæg til brug for møde med KFIU d. 14.4.15. 1. KFIU`s beslutning Uddrag af KFIU-referat af møde d. 6 nov. 2014: Forvaltningen indstiller: 1. At udvalget godkender

Læs mere

Kulturens Laboratorium. æstetiske læreprocesser i partnerskaber

Kulturens Laboratorium. æstetiske læreprocesser i partnerskaber INVITATION Kulturens Laboratorium æstetiske læreprocesser i partnerskaber Hvor: Magasinet/Kulturmaskinen, 5000 Odense Hvornår: 8. juni 2017 Arrangør: Kulturens Laboratorium, Kulturregion Fyn Pris: 625.-/725.-

Læs mere

Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer

Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer Oktober 2015 Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer 1. Indledning Samarbejde, systematisk vidensdeling, koordination og gensidig forpligtelse er centrale elementer

Læs mere

VEDTÆGTER. for NATURAMA. Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse.

VEDTÆGTER. for NATURAMA. Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse. UDKAST 10. januar 2007 VEDTÆGTER for NATURAMA Navn og formål 1 Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse. Naturama er videreførelsen af Svendborg Zoologiske

Læs mere

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission:

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission: Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer Kommunikationsarbejde: Vision og mission: 1) Hvordan bruger du museets vision og mission/strategi i dit daglige arbejde? 2) Hvem er det relevant

Læs mere

Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 58 Offentligt

Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 58 Offentligt Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 58 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf.

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

LINJEdans, RUMlerier, FORM og ARKITEKTURfornemmelser

LINJEdans, RUMlerier, FORM og ARKITEKTURfornemmelser LINJEdans, RUMlerier, FORM og ARKITEKTURfornemmelser - Et GRATIS forløb for, af og med førskolebørn i Lolland og Guldborgsund kommuner. - Et Lolland Billedskole-projekt ved billedkunstner Mini Blume med

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden Uddelingspolitik Spar Nord Fonden September 2015 1 Spar Nord Fondens historie: Spar Nord Fonden oprindelig Nordjyllandsfonden er oprettet i 1990. Tilbage i 1980 erne var der et udbredt ønske fra mange

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Alle der ønsker at deltage på den censurerede del af festivalen, både ind- og udenlandske kunstnere, skal:

Alle der ønsker at deltage på den censurerede del af festivalen, både ind- og udenlandske kunstnere, skal: Vil du være en del af International Art Festival 2013? Send ind til censurering nu. Vores mål er at arrangerer en årligt tilbagevendende kunstfestival med internationalt tilsnit. I 2011 gennemførte vi

Læs mere

STRATEGI. Digital formidling på Statens Museum for Kunst

STRATEGI. Digital formidling på Statens Museum for Kunst 22. februar 2010 STRATEGI Digital formidling på Statens Museum for Kunst Statens Museum for Kunst satser over en fem-årig periode på at bringe museet helt i front med digital kunstformidling. Satsningen

Læs mere

BEVARING - STATUS KUNST

BEVARING - STATUS KUNST ARBEJDET MED GENSTANDE BEVARING - STATUS VejleMuseerne råder over magasiner på følgende steder: Fællesmuseumsmagasinet på Lysholt, Kunstmuseet på Flegborg og magasinet på Vandel Skole. Hvad samlingerne

Læs mere

Målsætning for

Målsætning for Målsætning for 2012-2013 Målsætningen for 2012-2013 bygger på Aalborg Katedralskoles vision for perioden 2008 2012. Aalborg Katedralskoles vision Aalborg Katedralskole vil være en skole, der forener tradition

Læs mere

Kulturministeriets forskningsudvalg (KFU)

Kulturministeriets forskningsudvalg (KFU) Kulturministeriets forskningsudvalg (KFU) hvorfor er det nu interessant? hvad laver det? hvem sidder i det? hvad kan I bruge det til? og hvilke kriterier uddeles pengene efter? hvorfor er det nu interessant?

Læs mere

1. Formidlingspuljerne Puljerne er en del af Kulturministeriets bevilling til at styrke museernes formidling. Bevillingen løber i 2007-10.

1. Formidlingspuljerne Puljerne er en del af Kulturministeriets bevilling til at styrke museernes formidling. Bevillingen løber i 2007-10. VEJLEDNING KU LTU RARVSST YRE LSEN Vejledning om ansøgning til formidlingspuljerne under Kulturministeriets formidlingsplan. H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 1553 KØBENHAVN V TELEFON 33 74 51 00 postmus@kulturarv.dk

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Hvad er kunst og kultur af høj kvalitet og hvornår ved vi, at kvaliteten er høj?

Hvad er kunst og kultur af høj kvalitet og hvornår ved vi, at kvaliteten er høj? Hvad er kunst og kultur af høj kvalitet og hvornår ved vi, at kvaliteten er høj? Gitte Ørskou Formand for Statens Kunstfonds Bestyrelse Formand for Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse

Læs mere

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Mette Guldberg, ph.d. Center for Maritime og Regionale Studier Fiskeri- og Søfartsmuseet/Syddansk Universitet Vadehavsforskning 2015 Syddansk

Læs mere

Refusion af udgifter ved lån af kunstværker

Refusion af udgifter ved lån af kunstværker Kunst.dk: Refusion af udgifter ved lån af kunstværker Page 1 of 3 Refusion af udgifter ved lån af kunstværker Refusion af dækning af udgifter for lån af nulevende kunstneres, kunsthåndværkeres og designeres

Læs mere

Fælles Skoleudvikling

Fælles Skoleudvikling Fælles Skoleudvikling 2007 2 Fælles Skoleudvikling Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Illustrationer: Henning Aardestrup Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Trykt på svanemærket papir Redaktion: Funktions-

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet

Læs mere

Eksempler på spørgsmål C + B niveau

Eksempler på spørgsmål C + B niveau Eksempler på spørgsmål C + B niveau Forbehold: 1. Det siger sig selv at spørgsmålenes udformning skal være i overensstemmelse med undervisningspraksis, som kan ses i undervisningsbeskrivelsen. 2. Eksaminanderne

Læs mere

VEDTÆGTER. for NATURAMA. Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse.

VEDTÆGTER. for NATURAMA. Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse. VEDTÆGTER for NATURAMA Navn og formål 1 Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse. Naturama er videreførelsen af Svendborg Zoologiske Museum. 2 Naturama

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

FORSKNINGSSTRATEGI FOR NATIONALMUSEET (Vedtaget af direktionen i februar 2007)

FORSKNINGSSTRATEGI FOR NATIONALMUSEET (Vedtaget af direktionen i februar 2007) NATIONALMUSEET FORSKNINGSSTRATEGI FOR NATIONALMUSEET (Vedtaget af direktionen i februar 2007) Indledning Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og en sektorforskningsinstitution (ABM-institution)

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere