Kommanditselskaber. Regulering og hæftelse Nødlidende K/S og kommanditister Skattemæssige forhold Partnerselskaber

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommanditselskaber. Regulering og hæftelse Nødlidende K/S og kommanditister Skattemæssige forhold Partnerselskaber"

Transkript

1 Kommanditselskaber Regulering og hæftelse Nødlidende K/S og kommanditister Skattemæssige forhold Partnerselskaber

2 Indholdsfortegnelse Indledning Karakteristika Regulering af kommanditselskaber Indledning Igennem mange år har kommanditselskabet været en foretrukket Målgruppen for orienteringen er primært potentielle og nuværende selskabsform ved investeringer i primært fast ejendom og energi- investorer samt deres rådgivere. Vi håber, at læserne af denne producerende anlæg. Inden finanskrisen blev der alene inden for orientering vil opnå en nærmere forståelse for en række juridiske og ejendomsprojekter foretaget investeringer for omkring DKK 25 herunder skattemæssige problemstillinger ved kommanditselskaber. milliarder kroner årligt. ledelse af selskabet og kommanditistens indflydelse.. 7 komplementarens rettigheder I disse år er investeringsaktiviteten betydeligt lavere, men der firmaerne Sauer Roldskov Advokatfirma og Advokatfirmaet Tommy ledelsesansvar investeres fortsat flere milliarder årligt med størstedelen in- V. Christiansen. Advokatfirmaerne har i dag et strategisk samarbejde registrerings-, regnskabs- og revisionspligt den for energiprojekter. En del af investeringsaktiviteten er og besidder i fællesskab unikke juridiske og herunder skatteretlige overdragelse af eksisterende og til tider nødlidende K/S-projekter. kompetencer både i forhold til ejendomsinvesteringer og energi- En række K/S-projekter har i de senere år været i økonomiske investeringer i kommanditselskabsform. Begge advokatfirmaer har problemer, hvilket i særlig grad har aktualiseret de problemstillinger, ligeledes stor erfaring indenfor området og har rådgivet i forbindelse der gør sig gældende ved investering i kommanditselskabsform. med et meget stort antal investeringer i kommanditselskabsform Hæftelse for kommanditister og komplementar Nødlidende kommanditselskaber og kommanditister Orienteringen er udarbejdet i et samarbejde i mellem advokat- en kommanditists frivillige udtræden tvangsudelukkelse af en kommanditist Denne orientering har til formål at belyse de særlige juridiske rekonstruktion, akkord og gældssanering og herunder skattemæssige forhold, der er aktuelle ved samt rådgivet nødlidende kommanditselskaber og kommanditister. investering i kommanditselskaber med op til 10 deltagere. Ophør og bortfald likvidation Der gøres dog opmærksom på, at denne orientering ikke er konkurs udtømmende eller er udtryk for egentlig rådgivning. bortfald og omkvalifikation Skattemæssige forhold afskrivninger genvundne afskrivninger ved salg fradragskonto Christian Halskov Sauer Morten Breum-Leer Partner Partner virksomhedsskatteordningen udbyderhonorar beskatning ved akkord og gældseftergivelse Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber)

3 Karakteristika Kommanditist 1 Kommanditist 2 Kommanditist 3 Et kommanditselskab har som minimum to ejere i form af en kommanditist og en komplementar. Kommanditisternes hæftelse er begrænset til stamkapitalen, mens komplementarens hæftelse er personlig og ubegrænset. Typisk vil der alene være én komplementar og op til 10 kommanditister Komplementaren kan udgøres af et selskab med begrænset hæftelse, eksempelvis et anpartsselskab eller et iværksætterselskab, hvorved den ubegrænsede hæftelse reelt bliver begrænset til indskuddet i kapitalselskabet Et kommanditselskab er skattemæssigt transparent, hvilket indebærer, at selskabet ikke er et selvstændigt skattesubjekt, hvorfor beskatningen sker direkte ved de enkelte kommanditister Komplementaren indtager en dominerende stilling i kommanditselskabet - herunder såvel i interne som i eksterne sammenhænge - medmindre andet er aftalt. Ofte etableres en ledelse, som varetager den overordnede ledelse af kommanditselskabet. Ledelsen vælges på en generalforsamling, hvor kommanditisterne kan gøre deres indflydelse gældende Der stilles ikke krav om minimumskapital, og der er således fuldstændig frihed til at fastsætte størrelsen af kommanditselskabets stamkapital. Endvidere er der frihed til at fastsætte, hvor stor en del af den pålydende værdi af de tegnede kommanditanparter, der skal indbetales fra stiftelsen, idet den resterende del af stamkapitalen kan henstå som restindskud eller resthæftelse, der påkaldes og indbetales efter behov Retsforholdet mellem kommanditister og komplementar samt kommanditisterne indbyrdes beror på selskabsaftalen, der typisk er udformet som vedtægter Komplementaren skal have reelle økonomiske og indfly- Komplementar (typisk ApS eller IVS) Kommanditselskab delsesmæssige rettigheder i kommanditselskabet, som modsvarer komplementarens ubegrænsede hæftelse Figuren viser selskabsstrukturen ved et typisk kommanditselskab med op til 10 kommanditister, hvor komplementaren udgøres af et selskab med begrænset hæftelse. Som vist i figuren kan der være personsammenfald blandt kommanditisterne og kapitalejerne i komplementaren. Kommanditselskabet er ikke som selskabsform reguleret ved lov, og alene enkelte, specifikke forhold er reguleret i den generelle lovgivning. 5

4 Regulering af kommanditselskaber - indledning Regulering af kommanditselskaber - ledelse af selskabet og kommanditistens indflydelse Kommanditselskabet som selskabsform er ikke reguleret ved lov, og alene enkelte, specifikke forhold er reguleret i den generelle lovgivning. Derfor er vedtægterne det centrale dokument, hvor både kommanditselskabets forhold og deltagernes indbyrdes forhold reguleres. I de tilfælde hvor et vilkår ikke er behandlet i vedtægterne eller ved lov, vil deklaratoriske regler finde anvendelse. I nogle tilfælde vil analogier endvidere kunne drages fra andre typer selskaber, som interessentskabet eller kapitalselskabet. Højesteret har eksempelvis i en sag godkendt en ny vedtægtsbestemmelse om indløsningsret for den, der ejede 95 % af stamkapitalen, som det gælder for kapitalselskaber, jævnfør selskabsloven. Imidlertid skal man være meget påpasselig med at drage analogier og Højesteret bemærkede da også i sagen, at særlige betingelser gjorde sig gældende. Friheden til at udforme vedtægterne medfører, at der kan være stor forskel på vilkårene i kommanditselskaber. Således er vedtægterne oftest det vigtigste redskab til at få klarhed over rettigheder og forpligtelser, herunder eksempelvis indflydelse, hæftelse, bemyndigelse til selskabets organer (typisk ledelsen og generalforsamlingen) samt forhold ved misligholdelse. I det følgende behandles: Ledelse af selskabet og kommanditistens indflydelse Komplementarens rettigheder Ledelsesansvar Registrerings-, regnskabs- og revisionspligt Kommanditselskaber ledes af komplementaren eller af et eller flere ledelsesorganer oprettet i henhold til vedtægterne. Såfremt andet ikke er aftalt i vedtægterne, vil komplementaren i kraft af den personlige hæftelse indtage den dominerende rolle i såvel interne som eksterne sammenhænge. I så fald har komplementaren beføjelse til at varetage den daglige ledelse inden for det vedtægtsmæssige formål. Kommanditisternes samtykke vil alene være nødvendigt, når der træffes beslutninger, som går ud over enten vedtægternes ordlyd eller selskabsdeltagernes forudsætninger i forbindelse med vedtagelsen af vedtægterne. Kommanditselskaber tilrettelægges dog ofte med en ledelsesstruktur, som ligner den i kapitalselskaber. Det vil sige, at der oprettes en bestyrelse, som varetager den overordnede ledelse af selskabet. Bestyrelsen vil efter behov kunne ansætte en direktør, eller en anden form for administrator, til at varetage den daglige ledelse. Bestyrelsens medlemmer vælges typisk på selskabets generalforsamling, hvor komplementaren og kommanditisterne udpeger medlemmerne efter vedtægternes bestemmelser. Som følge af de mange forskellige ledelsesformer benyttes ordet ledelse i bred forstand i orienteringen, uafhængigt af om selskabet ledes af en komplementar, bestyrelse, direktør, administrator eller en variation heraf. På generalforsamlingen træffer kommanditisterne som udgangspunkt beslutning ved almindeligt stemmeflertal. I nogle tilfælde bestemmer vedtægterne, at visse beslutninger skal vedtages på generalforsamlingen med et kvalificeret flertal blandt kommanditisterne. Det kan for eksempel være bestemt, at påtagelse af forpligtelser udover et givent beløb skal vedtages blandt 2/3 af kommanditisterne. Sådanne kompetencebestemmelser vil således medføre en yderligere sikkerhed for den enkelte kommanditist. På generalforsamlingen vil enhver kommanditist i mangel af vedtægtsmæssig regulering heraf - have vetoret, når særligt indgribende beslutninger skal træffes. I tilfælde hvor der ikke i vedtægterne er fastsat bestemmelser om kommanditisternes ret til indsigt i kommanditselskabets forhold, vil kommanditisterne formentlig som et minimum kunne kræve (i) et årligt regnskab, udarbejdet efter principperne for god regnskabsskik og (ii) løbende information om væsentligere selskabsforhold ikke mindst hvis kommanditisterne har vetoret på det pågældende område. En regulering baseret på deklaratoriske regler og analogier er løs og usikker i forhold til en konkret regulering i vedtægterne. Derfor er det hensigtsmæssigt, at relevante forhold reguleres indgående i vedtægterne. En ændring af hæftelsesordningen til en mere byrdefuld ordning er en særligt indgribende beslutning, der vil kræve, at samtlige kommanditister godkender forslaget medmindre vedtægterne foreskriver andet. Tilsvarende vil ændringer, som medfører at stemme- eller udbytterettigheder begrænses, kræve godkendelse fra samtlige kommanditister. 6 7

5 Regulering af kommanditselskaber - komplementarens rettigheder Regulering af kommanditselskaber - ledelsesansvar Komplementaren skal have reelle økonomiske og indflydelsesmæssige rettigheder i kommanditselskabet, som modsvarer komplementarens ubegrænsede hæftelse (de såkaldte forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser). Såfremt komplementarens beføjelser er meget begrænsede, kan konsekvensen blive en omkvalifikation af selskabsformen. Sådanne beføjelser kan eksempelvis være: Komplementaren er repræsenteret i ledelsen af kommanditselskabet Komplementaren har vetoret over for ændring af kommanditselskabets vedtægter Komplementaren er tillagt en rimelig andel i kommanditselskabets overskud, bruttoindtægter og likvidationsprovenu Komplementaren modtager forrentning af indskud/egenkapital i kommanditselskabet Ledelsesansvaret kan primært blive aktuelt i forhold til kommanditisterne i selskabet, selskabets kreditorer og komplementaren. Ansvaret er individuelt og ubegrænset i forhold til det enkelte ledelsesmedlem, men konkret vil ansvaret i praksis blive pålagt solidarisk. Typisk vil vedtægterne ikke beskrive ansvaret for ledelsen i et kommanditselskab indgående og derfor vil almindelige retsprincipper finde anvendelse. Ledelsesansvaret forudsætter, at noget kan bebrejdes den pågældende person det vil sige, at der er handlet ansvarspådragende (culpøst). Herudover skal de almindelige erstatningsbetingelser være opfyldt, herunder at skadelidte skal kunne opgøre og påvise et tab samt forekomsten af årsagssammenhæng og adækvans. I forhold til ledelsesansvaret i kommanditselskaber er det vigtigt at være opmærksom på følgende: Ledelsen har en informationspligt over for kommanditisterne. Pligten er både aktiv, således at ledelsen har en forpligtelse til af egen drift løbende at informere kommanditisterne om væsentlige forhold og passiv, således at ledelsen er forpligtet til at svare på rimelige henvendelser fra kommanditisterne om væsentlige selskabsforhold Ledelsen har pligt til at sikre, at regnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med god regnskabsskik, selvom der næppe er nogen pligt til at få regnskabet revideret (medmindre selskabet er omfattet af revisionspligt i henhold til årsregnskabsloven) Ledelsen har pligt til at forelægge meget væsentlige og - for selskabets fremtid - afgørende beslutninger for kommanditisterne, således at disse har mulighed for at nedlægge veto herimod (eksempelvis som fastsat i vedtægterne). Det kan vedrøre salg af selskabets aktiver eller påtagelse af væsentlige forpligtelser, herunder større gældsforpligtelser Det vil være ansvarspådragende for ledelsen at nedsætte stamkapitalen til et niveau, hvor det ikke længere er muligt at betale selskabets kendte kreditorer. Dette ansvar kan i særlige tilfælde også udstrækkes til de kommanditister, som stemmer for en sådan beslutning. 8 9

6 Regulering af kommanditselskaber - registrerings-, regnskabs- og revisionspligt Hæftelse for kommanditister og komplementar Kommanditselskaber skal registreres hos Erhvervsstyrelsen i henhold til erhvervsvirksomhedsloven, såfremt komplementaren (eller samtlige komplementarer) er et kapitalselskab eller andet selskab med begrænset hæftelse. Sådanne kommanditselskaber er endvidere omfattet af årsregnskabsloven og skal indlevere årsrapport i henhold til de heri fastsatte bestemmelser. Registrerings- og regnskabspligten vil således i de fleste tilfælde være gældende for kommanditselskaber, da komplementaren ofte er et kapitalselskab. Den reelt begrænsede hæftelse modsvares derfor af disse pligter, som sikrer en vis offentlig indsigt i selskabets forhold. Registreringspligtige kommanditselskaber, jævnfør ovenfor, er endvidere omfattet af reglerne om revisionspligt i årsregnskabsloven, som betyder, at årsregnskabet skal revideres af en godkendt revisor. Et kommanditselskab kan dog undtages, såfremt kommanditselskabet er omfattet af regnskabsklasse B, og såfremt kommanditselskabet i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser; (i) en balancesum på DKK 4 mio., (ii) en nettoomsætning på DKK 8 mio. og/eller (iii) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 12. I mange selskaber er revisionspligten dog vedtaget i vedtægterne. Bestemmelserne i vedtægterne om hæftelse fastsætter den enkelte kommanditists økonomiske forpligtelser over for selskabet. Det er i den sammenhæng helt afgørende at gøre sig klart, at der ofte er forskel på det kontante indskud og det samlede beløb, hvormed kommanditisterne hæfter. Kommanditisten tegner en eller flere kommanditanparter med en pålydende værdi. Den del af anpartens pålydende, der er indbetalt, betegnes kontant indskud. Den del af anpartens pålydende, der ikke er indbetalt, betegnes resthæftelse. Summen af kommanditisternes samlede kontante indskud og resthæftelse betegnes stamkapital. Typisk vil det være op til selskabets ledelse at beslutte, hvornår yderligere resthæftelse skal indbetales. Ledelsens beslutning om at opkræve yderligere resthæftelse skal selvsagt være sagligt begrundet, men der vil ofte være relativt vide rammer for ledelsens skøn. I nogle tilfælde fastsættes fra starten en afviklingsplan for resthæftelse, hvorved forventningerne til de løbende (yderligere) indbetalinger præsenteres. Kommanditistens hæftelse er normalt indirekte, hvorved forstås, at det tilkommer kommanditselskabet, typisk ledelsen, at fremsætte krav om yderligere indbetaling inden for rammerne af resthæftelsen. Selskabets kreditorer er således normalt afskåret fra at fremsætte krav direkte over for kommanditisterne. Det ses ligeledes, at der er ydet en kreditor transport i resthæftelsen, hvorved kreditoren under iagttagelse af gældsbrevslovens regler opnår en bedre sikkerhedsmæssig retsstilling i forhold til de øvrige kreditorer i kommanditselskabet. I forhold til hæftelse for kommanditister og komplementar er det vigtigt at være opmærksom på følgende: Størrelsen af kommanditanpartens pålydende værdi, den indskudte kapital og dermed resthæftelsen Forholdet imellem resthæftelsen og kommanditselskabets budgetter med henblik på at vurdere risikoen for, at resthæftelsen vil blive opkrævet udover de oprindelige forventninger hertil Forholdet imellem stamkapitalen og de hermed forbundne rammer for skattemæssige afskrivninger (se side 20f om reglerne for fradragskonto) At der udover indskud og resthæftelse desuden ofte påhviler kommanditister forpligtelser som følge af projektfinansieringen i kommanditselskabet, herunder særligt kautionsforhold Det ses undertiden, at kommanditister har afgivet kautionserklæringer over for særlige kreditorer (finansieringsgiver), og på det grundlag vil en kreditor - afhængigt af kautionsvilkårene - kunne rette krav direkte mod den enkelte kommanditist, såfremt selskabet misligholder sine forpligtelser over for denne kreditor. At selskabet af hensyn til risiko for forældelse af resthæftelsen kan stille krav om, at resthæftelsen tiltrædes på et selvstændigt gældsbrev 10 11

7 Nødlidende K/S er og kommanditister - indledning Nødlidende K/S er og kommanditister - en kommanditists frivillige udtræden Et nødlidende kommanditselskab er sædvanligvis kendetegnet ved, at selskabets udgifter - typisk over en længere periode - overstiger indtægterne. I nogle tilfælde kan driften optimeres ved at foretage justeringer på indtægts- og udgiftssiden, men ofte skal der tilvejebringes mere egenkapital end en eller flere af kommanditisterne kan eller vil indskyde i selskabet. Indskuddet kan være til dækning af enkeltstående, uforudsete omkostninger eller til nedbringelse af gælden i selskabet, da renteomkostninger typisk udgør den væsentligste udgift i selskabets drift. Et nødlidende kommanditselskab er ofte ensbetydende med en eller flere nødlidende kommanditister. Kommanditisternes indbyrdes betalingsevne varierer, hvorved der opstår modstridende interesser mellem den betalingsdygtige gruppe af kommanditister og den nødlidende gruppe. I det følgende behandles: Frivillig udtræden af en kommanditist Tvangsudelukkelse af en kommanditist Rekonstruktion, akkord og gældssanering En kommanditist som ønsker at udtræde af et kommanditselskab bør være opmærksom på følgende: Selskabets vedtægter bør undersøges, idet disse ofte regulerer køb og salg af anparter (forkøbsretter, køberetter, medsalgspligter osv.) Er der tillige blandt kommanditisterne indgået en til vedtægterne supplerende aftale, der regulerer kommanditisternes indbydes forhold (en ejeraftale), vil denne ofte tillige regulere køb og salg af anparter I modsætning til udskiftningen af en komplementar, vil en kommanditists fulde overdragelse af sin anpart til en ny kommanditist typisk ikke kræve samtykke fra alle kommanditister og/eller komplementaren. Vurderingen af samtykkekravet beror på parternes gennemsnitlige interesser, herunder kommanditistens betalingsevne, personlige og faglige kvalifikationer samt ikke mindst indholdet af vedtægterne Ved udtræden eller salg af kommanditanparter skal man være særligt opmærksom på de skattemæssige forhold, herunder genvundne afskrivninger, jævnfør side19 Den betalingsdygtige gruppe af kommanditister må inddække de beløb, som ikke bliver indbetalt - dog kun inden for rammen af den enkelte kommanditists resthæftelse. De betalingsdygtige kommanditister indbetaler således forholdsmæssigt mere end ejerandelen tilskriver og har samtidig alt andet lige en højere fremadrettet risiko end den nødlidende gruppe af kommanditister: Større udgifter til eksempelvis uventet vedligeholdelse må derfor formodes at blive afholdt af den betalingsdygtige del af kommanditisterne. I tilfælde hvor de betalingsdygtige kommanditister har indbetalt hele resthæftelsen, vælger mange dog ofte alligevel at fortsætte indbetalingerne for derved at redde investeringen og tidligere indbetalinger. Når en kommanditist, som har en resthæftelse, udtræder af selskabet, vil den udtrædende kommanditist fortsat hæfte i forhold til de gældsforpligtelser, der bestod ved overdragelsen. En frigørelse af hæftelsen kræver såvel selskabets som kreditorernes samtykke, men selskabet kan dog efter omstændighederne give samtykket på vegne af kreditorerne

8 Nødlidende K/S er og kommanditister - tvangsudelukkelse af en kommanditist Nødlidende K/S er og kommanditister - rekonstruktion, akkord og gældssanering De øvrige kommanditister har ingen deklaratorisk ret til at tvangsudelukke en kommanditist - medmindre kommanditisten væsentligt misligholder sine forpligtelser i forhold til selskabet. Det vil eksempelvis udgøre væsentlige misligholdelse, såfremt kommanditisten ikke rettidigt foretager hjemlede indbetalinger af resthæftelse. Som følge af den væsentlige misligholdelse kan kommanditisten tvangsudelukkes af de øvrige kommanditister. I forhold til tvangsudelukkelse af en kommanditist er det vigtigt at være opmærksom på følgende: Kommanditselskabets vedtægter (og en eventuel ejeraftale) vil ofte regulere forhold om tvangsudelukkelse En tvangsudelukkelse medfører ikke nødvendigvis, at selskabsdeltagelsen herved i sin helhed bringes til ophør: Kommanditistens indflydelse og rettigheder i selskabet ophører, men forpligtelserne består oftest i uændret omfang, herunder særligt forpligtelsen til at indbetale inden for rammerne af resthæftelsen Kommanditselskabet bør i forbindelse med tvangsudelukkelsen få foretaget en vurdering af værdien af kommanditistens anparter (nettoandel og kapitalkonto). Værdien positiv som negativ skal indgå i opgørelsen af krav mod kommanditisten Eventuelle krav mod den tvangsudelukkede kommanditist kan transporteres af selskabet til eksempelvis de øvrige kommanditister, selskabets finansieringsgiver med videre I kommanditselskaber med mange deltagere kan der konkret være mulighed for at tvangsudelukke minoritetsanpartshavere med en ejerandel på 5-10 % eller mindre. Dette afhænger dog af omstændighederne vedrørende selskabet Efter omstændighederne kan den ikke-misligholdende kommanditist få ekstraordinær adgang til at udtræde af selskabet, såfremt der ikke er flertal for at tvangsudelukke en eventuel misligholdende kommanditist I dette afsnit behandles kort emnerne rekonstruktion, frivillig akkord samt gældssanering. Lidt forenklet omhandler disse emner forskellige former for regulering af gæld, hvilke muligheder er illustreret i skemaet nedenfor. Frivillig aftale Skifteretten Kommanditselskabet Frivillig akkord Rekonstruktion Kommanditisten Frivillig akkord Gældssanering Kommanditselskabet og/eller de enkelte kommanditister kan undersøge mulighederne for at indgå frivillige akkordordninger med kreditorerne (eller hinanden). Der er aftalefrihed, således at det står parterne frit for efterfølgende at aftale en anden pris for det arbejde, som (penge-)kreditor har udført eller at (penge-)kreditor foretager en gældseftergivelse. I forbindelse med akkord bør kommanditselskabet og kommanditisterne være særligt opmærksom på følgende: Beskatning ved akkord og gældseftergivelse se nærmere side 25 Der bør indgås skriftlige aftaler om akkord, da der er tale om en ændring af den tidligere indgåede aftale med kreditor Ved akkord af større beløb kan debitor overveje at tilbyde en fremtidig overskudsdeling eller bonus ved salg af aktiver med videre Konkurslovens bestemmelser om rekonstruktion finder anvendelse i forhold til kommanditselskaber, når både kommanditselskabet og samtlige komplementarer tages under rekonstruktionsbehandling. Rekonstruktion af selskaberne vil efter konkurslovens regler kunne ske ved tvangsakkord og/eller ovedragelse af selskabets virksomhed. Kommanditister, som er i økonomiske vanskeligheder, kan undersøge mulighederne for gældssanering. Gældssaneringen indebærer typisk, at skyldner i en periode med et stramt budget må betale af på sin gæld til kreditorer, og gælden nedsættes således, at man typisk efter en fem-årig periode er gældfri. Kommanditisten skal have stabile forhold omkring sin økonomi, herunder typisk fast arbejde, bopæl og orden i eventuelle samlivsforhold med videre. Det betyder også, at kommanditisten skal have afhændet eller afsluttet det forhold, som udløste det økonomiske sammenbrud, det vil sige typisk K/S-investeringen, eksempelvis ved salg, konkurs eller likvidation. En kommanditist, som tvangsudelukkes fra sin deltagelse i kommanditselskabet, vil, i det omfang der stadig hviler en resthæftelse på kommanditistens anparter, fortsat hæfte i forhold til de selskabskreditorer, der bestod på tidspunktet for udelukkelsen. Såfremt disse kreditorer ikke er betalt ved en konkurs af selskabet, vil den udelukkede kommanditist hæfte på lige vilkår med de tilbageværende kommanditister i selskabet

9 Ophør og bortfald - indledning Ophør og bortfald - konkurs Dette afsnit omhandler kommanditselskabets ophør som følge af en solvent likvidation - eller ved konkurs i de tilfælde, hvor der ikke er tilstrækkelige midler i selskabet til at inddække selskabets kreditorer. Endvidere behandles kommanditselskabet eventuelle bortfald ved omkvalifikation, hvor betingelserne for kommanditselskabsformens opretholdelse ikke længere er til stede. - likvidation Likvidation (solvent opløsning) af kommanditselskaber er ikke Kommanditselskabets selskabskreditorer kan formentlig, lovreguleret og beror i høj grad på vedtægternes bestemmelser selv efter opløsningen af et selskab, rette krav mod komplementaren. herom. Medmindre andet er bestemt i vedtægterne, kræver I særlige tilfælde eksempelvis i forbindelse med selskabets likvidation formentlig komplementarens samtykke. ledelsens eller kommanditisternes onde tro kan selskab- Herudover vil en række forhold i selskabet også skreditorer også rette krav direkte mod den tidligere ledelse medføre, at selskabet må opløses. Dette inkluderer (i) formåls- og de tidligere kommanditister opfyldelse, (ii) udløb af tidsbegrænsninger, (iii) formålsumulighed og (iv) kapitalmangel. Fordringer på kommanditister, der er i restance med indbetalinger af resthæftelsen, vil kunne udloddes ved likvidationen I forhold til likvidation af kommanditselskabet er det vigtigt at være og i mange tilfælde overdrages til højestbydende, når opmærksom på følgende: de misligholdende kommanditister ikke herved stilles ringere, eller såfremt kreditor eller andre kommanditisters interesser Vedtægterne bestemmer ofte, at likvidationen gennemføres ikke derved krænkes set i forhold til kommanditselskabets af ledelsen, som derfor står for blandt andet udlodningen, egen inddrivelse af fordringen anmeldelsen over for eventuelle kreditorer og afmeldelsen af selskabet ved Erhvervsstyrelsen Vedtægterne kan foreskrive, at likvidation af selskabet til sin tid skal ske efter reglerne om likvidation i selskabsloven. I alle tilfælde kan generalforsamlingen beslutte at anvende selskabslovens regler om likvidation. Et kommanditselskab kan på linje med andre selskaber begæres konkurs efter konkursloven. Henset til kommanditselskabets særlige karakter vil det dog kræve, at såvel kommanditselskabet som samtlige komplementarer tages under konkursbehandling. Kommanditselskabets konkurs forudsætter, at der er foretaget en selvstændig insolvensvurdering af kommanditselskabet, herunder at kommanditisternes forpligtelser til at foretage restindskud er efterprøvet. En efterprøvelse vil kræve, at selskabets krav på ikkeindbetalt, påkaldt resthæftelse er forsøgt inddrevet ved fogedretten. Det er ikke et krav, at også alle kommanditister er taget under konkursbehandling. - bortfald og omkvalifikation Et kommanditselskab vil bortfalde og skal afmeldes ved Erhvervsstyrelsen, når betingelserne for opretholdelsen af selskabsformen ikke længere er til stede. Konsekvenserne for selskabet vil formentlig være en omkvalifikation i overensstemmelse med følgende: Ved komplementarens ophør eller udtrædelse, uden at der indsættes en ny komplementar, vil kommanditselskabet formentlig blive omkvalificeret til et interessentskab med de hæftelsesmæssige konsekvenser der følger deraf Ved komplementarens opkøb af alle anparter vil kommanditselskabet formentlig skifte identitet til komplementaren med blandt andet de skattemæssige konsekvenser der følger heraf. Er komplementaren et anpartsselskab vil kommanditselskabet således blive omkvalificeret til et anpartsselskab 16 17

10 Skattemæssige forhold Skattemæssige forhold - indledning - genvundne afskrivninger ved salg I dette afsnit behandles mulighederne for at afskrive på driftsmidler og bygninger, genvundne afskrivninger ved salg samt i tilknytning hertil særlige forhold vedrørende fradragskontoen. Endvidere behandles virksomhedsskatteordningen samt de skattemæssige regler vedrørende udbyderhonorar samt akkord. Kommanditistens afståelse af sin andel i selskabet udgør skattemæssigt en forholdsmæssig delafståelse af selskabets aktiver og passiver i forhold til kommanditistens ejerandel. Såfremt den forholdsmæssige afståelsessum for et afskrivningsberettiget aktiv er højere end kommanditistens skattemæssige saldoværdi, vil det være udtryk for en genvunden afskrivning. Genvundne afskrivninger kan ligeledes vise sig i forbindelse med kommanditselskabets salg af afskrivningsberettigede aktiver. Ved selskabets salg af et aktiv anses den enkelte kommanditist for skattemæssigt at have afstået en til sin ejerandel svarende andel af aktivet til en til ejerandelen forholdsmæssig andel af den samlede afståelsessum. - afskrivninger Kommanditselskabet er i skattemæssig henseende kendetegnet ved at være transparent. Det vil sige, at det ikke er selve kommanditselskabet, der underlægges beskatning. Beskatningen sker direkte ved kommanditselskabets ejere, hvor en forholdsmæssig andel af kommanditselskabets indtægter, udgifter og afskrivninger medregnes ved indkomstopgørelsen. Som følge af kommanditselskabets skattemæssige transparens foretages de skattemæssige afskrivninger derfor ved kommanditisternes indkomstopgørelse i forhold til den enkelte kommanditists ejerandel i kommanditselskabet. I forhold til skattemæssige afskrivninger er det vigtigt at være opmærksom på følgende: Kommanditisterne kan indbyrdes uafhængigt foretage afskrivninger efter afskrivningslovens almindelige regler På afskrivningsberettigede driftsmidler kan den enkelte kommanditist vælge at afskrive op til 25 % af den til ejerandelen svarende andel af driftsmidlerne (saldoafskrivning). Visse driftsmidler skal dog afskrives på særskilt saldo med en lavere afskrivningssats På afskrivningsberettigede bygninger kan den enkelte kommanditist vælge at afskrive op til 4 % af den til ejerandelen svarende andel af bygningens anskaffelsessum Er der som det oftest er tilfældet tale om passive deltagere (kommanditister), som ikke i væsentligt omfang deltager i kommanditselskabets daglige drift, vil afskrivningsmulighederne være begrænsede, når der er mere end 10 deltagere, eller når kommanditselskabet driver virksomhed ved udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og/eller skibe (anpartsvirksomhed) Den skattemæssige behandling af genvundne afskrivninger afhænger af, om aktivet er et driftsmiddel eller et andet aktiv, som afskrives særskilt: Såfremt aktivet er afskrevet som driftsmiddel sammen med øvrige driftsmidler, vil salgsprisen blive trukket fra i den skattemæssige restsaldo. Bliver saldoen herved negativ, vil det være udtryk for, at der samlet set er afskrevet mere end den reelt tabte værdi. Den negative saldo kan udlignes ved køb af nye afskrivningsberettigede driftsmidler senest året efter, at saldoen er blevet negativ. Alternativt vil den negative saldo komme til beskatning i indkomståret efter, at saldoen blev negativ Såfremt aktivet er afskrevet særskilt efter reglerne om afskrivning på bygninger og installationer, vil de genvunde afskrivninger komme til beskatning i salgsåret Ved salg af aktiver og udtræden af kommanditselskabet kan der være andre skattemæssige konsekvenser, såfremt der kan opgøres skattepligtige avancer på aktiverne. Den enkelte kommanditists mulighed for at foretage skattemæssige afskrivninger kan alene ske inden for rammen af den såkaldte fradragskonto

11 Skattemæssige forhold Skattemæssige forhold - fradragskonto - fradragskonto Kommanditisternes mulighed for at foretage skattemæssige afskrivninger (jævnfør side 18) på baggrund af selskabets aktiver er begrænset af den såkaldte fradragskonto. Reglerne om fradragskontoen er udviklet i administrativ praksis og hviler angiveligt på det synspunkt, at kommanditisten ikke må opnå et skattemæssigt fradrag, som overstiger kommanditistens reelle økonomiske risiko forbundet med investeringen. Det indebærer, at kommanditisten ikke kan foretage skattemæssige fradrag og afskrivninger i et omfang, der beløbsmæssigt overstiger hvad denne har indskudt, eller er forpligtet til at betale via indskud, hæftelse eller eventuelt kaution. For løbende at kende rammen for den enkelte kommanditists mulighed for at foretage skattemæssige fradrag opgøres en fradragskonto. Saldoen på fradragskontoen udgør det maksimale beløb, kommanditisten kan fradrage i form af andel i kommanditselskabets underskud og skattemæssige afskrivninger. Følgende beløb medtages på fradragskontoen: Indskud, der kan anses for ansvarlig indskudskapital (stamkapital). Der medregnes både indbetalt og skyldigt indskud Købesum for overtagelse af en anpart fra en anden deltager. Der medregnes både betalt købesum og overtagne indskudsforpligtelser Forpligtelser som følge af kommanditistens medhæftelse som selvskyldner for selskabsgæld, i det omfang forpligtelsen påhviler kommanditisten endeligt, uden regres over for andre deltagere Andel i kommanditselskabets overskud i det omfang dette beløb forbliver indestående i selskabet på samme vilkår som ansvarlig indskudskapital (stamkapital) Beskattede fortjenester ved afhændelse af kommanditselskabets aktiver i det omfang, avancerne modsvarer afskrivninger og nedskrivninger, der er fragået på fradragskontoen Andel i kommanditselskabets fortjenester ved afhændelse af selskabets aktiver samt anpart i kommanditselskabets realiserede formuegevinster (for eksempel kursgevinster ved indfrielse af lån) i det omfang denne fortjeneste forbliver indestående i selskabet på samme vilkår som ansvarlig indskudskapital (stamkapital) Følgende beløb fragår på fradragskontoen: Andel i selskabets driftsunderskud, der er trukket fra ved indkomstopgørelsen Skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger der er trukket fra i forhold til den enkelte kommanditists andel af i selskabets aktiver Forlods afskrivninger som følge af anvendelse af henlæggelse til investeringsfond eller indskud på etableringskonto Forskudsafskrivninger på andelen af selskabets aktiver Anpart i kommanditselskabets realiserede formuetab (ikke fradragsberettigede omkostninger og tab ved selskabets afhændelse af aktiver) i det omfang beløbene belastes kommanditistens kapitalkonto i kommanditselskabet, og de ikke modsvares af skattemæssige afskrivninger eller fradrag Kommanditisten vil skulle påtage sig yderligere hæftelse, indskyde yderligere kapital (udover den hidtidige hæftelse) eller eventuelt påtage sig yderligere kautioner, såfremt kommanditisten vil opnå mulighed for at udnytte yderligere underskud eller foretage yderligere skattemæssige afskrivninger. I forhold til at øge kommanditistens hæftelse er det vigtigt at være opmærksom på følgende: Efter de deklaratoriske regler vil det kræve samtykke fra samtlige kommanditister, såfremt stamkapitalen skal forhøjes Muligheden for at forhøje kommanditistens hæftelse ved at denne påtager sig en selvskyldnerkaution vil imidlertid ikke kræve, at de øvrige kommanditisters hæftelse forhøjes på tilsvarende vis. Selvskyldnerkautionen er derfor i denne sammenhæng et fleksibelt instrument, for den enkelte kommanditists mulighed for at øge hæftelsen Den kommanditist, som ønsker at forhøje sin fradragsmulighed ved at påtage sig en kautioner, skal holde sig for øje, at der stilles strenge krav til kautionens karakter, såfremt det skal anerkendes, at fradragskontoen godskrives tilsvarende Det er en afgørende betingelse, at kautionen er endelig og uden regresmulighed over for de øvrige kommanditister og komplementaren, hvilket vil sige, at den yderligere afskrivningsmulighed modsvares af en tilsvarende reel økonomisk risiko for tab Såfremt en kommanditist har opbrugt saldoen på fradragskontoen ved anvendelse af skattemæssigt underskud, skattemæssige afskrivninger med videre, vil forøgelse af hæftelsen være påkrævet, før kommanditisten kan få yderligere skattemæssige fradrag

12 Skattemæssige forhold - virksomhedsskatteordningen Kommanditisterne kan anvende Ved anvendelse af virksomhedsskatteordningen skal kommandi- virksomhedsskatteordningen, tisten være opmærksom på følgende: da den skattemæssige transparens medfører, at den enkelte kommanditist anses for at være erhvervsdrivende. Er der i skattemæssig forstand tale om anpartsvirksomhed, som nævnt side 18, kan virksomhedsskatteordningen dog ikke anvendes. Anvendelse af virksomhedsskatteordningen kræver som grundlæggende betingelse, at den skattepligtige er selvstændigt erhvervsdrivende Virksomhedsskatteordningen er indført med henblik på, at personer, som driver virksomhed i personligt regi, skal have tilsvarende skat- Udtræder kommanditisten af kommanditselskabet er temæssige muligheder, som gælder ved virksomhedsdrift i kapital- betingelsen ikke længere opfyldt, medmindre kommandi- selskaber. Det drejer sig først og fremmest om muligheden for at tisten i øvrigt driver selvstændig erhvervsvirksomhed. fradrage alle driftsomkostninger fuldt ud i indtægterne. Endvidere Derfor vil konto for opsparet overskud komme til beskatning drejer det sig om muligheden for at opspare overskud i virksom- i ophørsåret heden uden fuld (person-)beskatning. Ved anvendelse af virksomhedsskatteordningen opnår kommanditisterne derfor mulighed En udtrædende kommanditist vil have mulighed for at for, at driftsomkostningerne forbundet med kommanditselskabets videreføre virksomhedsskatteordningen, såfremt skatte- virksomhedsdrift kan fratrækkes fuldt ud, herunder eksempelvis yderen viderefører eller påbegynder anden erhvervs- renteudgifter som ellers ville have en lavere fradragsmæssig værdi. mæssig virksomhed. Eksempelvis vil udlejning af fast ejendom i skattemæssig henseende være at betragte som Samtidig giver virksomhedsskatteordningen mulighed for, at selvstændig erhvervsvirksomhed, som giver mulighed for at overskud opspares i ordningen med den virkning, at der alene anvende virksomhedsskatteordningen svares a conto virksomhedsskat på 25 %. Skatteteknisk føres en konto, hvor det opsparede overskud er opgjort (konto for opsparet En kommanditist, der udtræder af et ejendomskomman- overskud). Når beløb opsparet i virksomheden hæves til pri- ditselskab, vil således via virksomhedsskatteordningen vat forbrug og således overføres fra virksomhedens opsparede kunne lade eventuelle genvunde afskrivninger og derud- overskud, medregnes beløbet med tillæg af den hertil svarende over skattepligtig avance på kommanditselskabets ejendom virksomhedsskat til den personlige indkomst. Ved skattebereg- beskatte med a conto skat på 25 %, såfremt de frigjorte ningen i det pågældende år fragår den pågældende virksomhedsskat midler anvendes til nye aktiviteter inden for virksomheds- ved opgørelsen af årets slutskat. skatteordningen Muligheden for at opspare overskud i virksomhedsskatteordningen gælder for såvel det løbende driftsresultat som genvundne afskrivninger og avancer

13 Skattemæssige forhold Skattemæssige forhold - udbyderhonorar - beskatning ved akkord og gældseftergivelse Det er helt sædvanligt, at udbyderen af K/S-projekter beregner sig et honorar for arbejdet med at udvikle og etablere projekterne. Det er typisk meget varierende, hvilke opgaver udbyderen i den forbindelse har udført, ligesom det er meget varierende fra udbyder til udbyder, hvorledes man aftalemæssigt med videre har struktureret og gennemført projekterne. Der har de sidste 10 år verseret en lang række sager vedrørende den skattemæssige behandling af udbyderhonorar relaterede til forskellige problemstillinger men der er fortsat en række uafklarede problemstillinger. I praksis sondrer man overordnet mellem de såkaldte formidlingssager og videresalgssagerne: I formidlingssagerne har udbyderen ikke været ejer af kommanditselskabet eller kommanditselskabets aktiv, idet udbyderen har ageret som formidler mellem sælgeren og investorerne I videresalgssagerne har udbyderen typisk købt aktivet og været ejer heraf i en periode, inden udbyderen har solgt aktivet videre til investorerne I forhold til formidlingssagerne har Højesteret i 2009 fastslået, at udbyderhonoraret ikke kan tillægges anskaffelsessummen hverken i forhold til afskrivningsloven eller ejendomsavancebeskatningsloven. Derimod er det i disse sager fortsat uafklaret, hvorvidt udbyderhonoraret helt eller delvist kan fragå i afståelsessummen i forbindelse med avanceopgørelsen ved salg af kommanditselskabet eller ved salg af kommanditselskabets aktiv. I forhold til videresalgssagerne er det fortsat uafklaret, hvorvidt udbyderhonoraret kan indgå i anskaffelsessummen både i forhold til afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven. Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen fører en række principielle sager angående den skattemæssige behandling af udbyderhonorar. Kommanditselskabets skattemæssige transparens medfører, at en civilretligt relativt simpel akkordaftale i skattemæssig henseende kan medføre komplekse problemstillinger. Ved overvejelser om at søge et kommanditselskab rekonstrueret ved en frivillig akkord er det derfor vigtigt, at den enkelte kommanditist på forhånd undersøger de skattemæssige konsekvenser forbundet med en eventuel akkordaftale. Nogle af de skattemæssige problemstillinger er i forenklet form omtalt nedenfor: En akkordforhandling vil typisk tage udgangspunkt i selskabets forhandlinger med bankforbindelsen, som oftest vil være den væsentligste kreditor. Ved en sådan forhandling vil pengeinstituttet fortage en vurdering af selskabets betalingsevne, som vil være baseret på kommanditisternes betalingsevne inden for resthæftelsen. Kommanditselskabets skattemæssige transparens indebærer imidlertid, at de skattemæssige virkninger af akkordaftalen skal vurderes for den enkelte kommanditist, som anses for at have taget del i gældseftergivelsen i forhold til dennes ejerandel i selskabet. I det omfang der består en resthæftelse mod kommanditisten, vil en gældseftergivelse medføre beskatning, såfremt kommanditisten skattemæssigt, det vil sige i forhold til sin ejerandel, opnår en større gældseftergivelse, end dennes betalingsevne tilsiger. Dette indebærer følgende for den solvente kommanditist i et nødlidende kommanditselskab: Kommanditisten vil blive beskattet af en forholdsmæssig del af gældseftergivelsen Kommanditisten risikerer at blive afkrævet resthæftelse udover sin forholdsmæssige del af den nu nedskrevne gæld, hvorefter tabsfradrag for tab på regreskrav mod de insolvente medkommanditister vil kræve, at tabet konstateres som udgangspunkt ved forgæves inddrivelse Ved frivillige akkordaftaler vil gældseftergivelse for den enkelte (fysiske) kommanditist i visse tilfælde medføre, at dennes ret til at fremføre eventuelle skattemæssige underskud begrænses. Ved et salg af kommanditselskabet eller et salg af kommanditselskabets aktiv, er det særdeles vigtigt, at man får etableret den mest hensigtsmæssige overdragelsesform i forhold til det konkrete projekt med henblik på at opnå den bedste skattemæssige position i relation til udbyderhonoraret. Vælger man en forkert overdragelsesform, kan konsekvensen være, at man som investor hverken kan tillægge udbyderhonoraret til anskaffelsessummen eller lade det fragå i afståelsessummen i avanceopgørelsen med den effekt at man bliver avancebeskattet af en fiktiv avance, som man ikke driftsøkonomisk har haft. Derfor er der stor sandsynlighed for, at den forholdsmæssige fordeling af gældseftergivelsen ikke afspejler den enkelte kommanditists betalingsevne

14 Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) Partnerselskabet er et alternativ til det klassiske kommanditselskab, og partnerselskabet har siden 1996 hvor partnerselskabet blev juridisk relanceret og blandt andet fik navnet partnerselskab med forkortelsen P/S vundet større udbredelse i dansk erhvervsliv. Selskabsformen har været kendt i langt flere år som et kommanditaktieselskab, hvilket også antyder, at der er tale om netop et kommanditselskab på aktier. Der er store ligheder mellem partnerselskabet og kommanditselskabet. Et partnerselskab har eksempelvist som minimum to deltagere i form af en kommanditaktionær og en komplementar. Kommanditaktionærernes hæftelse er, på samme måde som for kommanditselskabet, begrænset til stamkapitalen, mens komplementarens hæftelse er personlig og ubegrænset. Typisk vil der for et partnerselskab, der alene fungerer som et investeringsselskab, være én komplementar og op til 10 kommanditaktionærer. Komplementaren kan udgøres af et selskab med begrænset hæftelse, eksempelvis et anpartsselskab eller et iværksætterselskab, hvorved den ubegrænsede hæftelse reelt bliver begrænset til indskuddet i kapitalselskabet. Endelig er partnerselskabet skattemæssigt transparent, hvilket indebærer, at selskabet ikke er et selvstændigt skattesubjekt. Beskatningen sker derfor som ved kommanditselskabet direkte ved de enkelte kommanditaktionærer. Selskabsloven gælder med fornødne tilpasninger for partnerselskaber, hvilket udgør den vigtigste forskel i forhold til kommanditselskabet. Partnerselskabet reguleres selskabsretligt af stort set samme gennemarbejdede regelsæt som aktieselskaber. På mange måder er dette en fordel, da håndtering af en række ofte forekommende situationer og problemstillinger er reguleret direkte i loven. Det gør behovet for udtømmende regulering i vedtægterne mindre og giver større forudberegnelighed i forhold til kommanditselskabet, der kun i meget begrænset omfang er reguleret ved lov. Et partnerselskab skal foruden en direktion have en bestyrelse eller et tilsynsråd i modsætning til kommanditselskabet, hvor der er større frihed til at vælge ledelsesformen i selskabet. Den øverste myndighed i partnerselskabet er generalforsamlingen, og forhold herom er udførligt reguleret i selskabsloven. Der stilles i partnerselskabet krav om en minimumskapital på DKK Det kan dog i forbindelse med stiftelsen vælges, at der alene indbetales 25 % af minimumskapitalen, svarende til DKK Resten af kapitalen kan af partnerselskabet kræves indbetalt med 14 dages varsel, og alle successive ejere hæfter for indbetalingen, indtil den er foretaget. Er komplementaren et iværksætterselskab med en selskabskapital på DKK 1, udgør det umiddelbare kapitalkrav DKK Hertil kommer en resthæftelse på minimum DKK I modsætning hertil er der intet kapitalkrav i forbindelse med stiftelse af kommanditselskaber, der således i teorien kan stiftes med et indskud ved stiftelsen på DKK 0. Partnerselskabet kan med fordel benyttes i en lang række forhold, herunder ikke mindst i forhold til investeringsprojekter. Selskabsformen medfører en højere grad af forudberegnelighed for interessenterne, samtidig med at der er stor frihed til at regulere vedtægter herunder fastlæggelse hæftelsesmæssige forhold og opretholdelsen af den skattemæssige transparens i forhold til kommanditaktionærerne. 27

15 Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen er en landsdækkende, specialiseret rådgivningsvirksomhed med kontorer i Aarhus, København, Roskilde, Kolding og Vejle. Advokatfirmaet rådgiver både danske og internationale erhvervsvirksomheder og er blandt landets førende juridiske rådgivere og specialister, blandt andet inden for skatteret, selskabsret, virksomhedsoverdragelse, generationsskifte, entrepriseret, fast ejendom, insolvensret, ansættelsesret, erstatningsret, miljøret, strafferet, immaterialret samt danske og internationale kontrakter. Rådgiverne hos advokatfirmaet har stor erfaring i håndteringen af sager vedrørende kommandit- og partnerselskaber med særlig vægt på de selskabs- og skatteretlige aspekter. Dette sikrer en helstøbt og kvalificeret rådgivning i forbindelse med tilrettelæggelse og etablering af selskabsstrukturer, investering i konkrete projekter, ændring af ejerforhold, rekonstruktion samt salg og afvikling med videre. Ud over juridisk rådgivning deltager advokater fra firmaet som undervisere i en omfattende undervisnings- og kursusvirksomhed på højere læreanstalter landet over, samt ved efteruddannelse af advokater og revisorer inden for advokatfirmaets specialområder. Advokatfirmaet bidrager desuden løbende med et stort antal faglige artikler inden for firmaets specialområder. Sauer Roldskov er et specialiseret advokatfirma, der primært rådgiver inden for sektoren vedvarende energi i Danmark og internationalt. Vores klienter opererer på forskellige niveauer inden for sektoren, idet vi repræsenterer og yder rådgivning til investorer, energiselskaber, banker, leverandører, rådgivere, industrivirksomheder og projektudviklere. Rådgiverne hos Sauer Roldskov har været involveret i mange K/S-projekter og har således meget stor erfaring med juridisk rådgivning vedrørende investeringer i kommanditselskabsform. Ligeledes har rådgiverne hos Sauer Roldskov ydet juridisk rådgivning til en række K/S-projekter og investorer, hvor projektet enten er nødlidende, eller hvor der er en eller flere nødlidende investorer. I sådanne projekter identificerer vi i fællesskab med klienten de forskellige løsningsmuligheder som, afhængigt af det konkrete projekt, kan være at gennemføre optimeringer af projektaftaler herunder finansieringen, salg af projektet eller salg af K/S-andele, forhandling med kreditorer eller tvangsudelukkelse af kommanditister. Sauer Roldskov har i forbindelse med K/S-investeringer den fornødne erfaring til at sikre den optimale rådgivning i forhold til klientens konkrete behov. Udgivelse: 2014, 2. oplag Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen tel Sauer Roldskov Advokatfirma tel

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Det praktiske anvendelsesområde for virksomhedsformen... 2

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

Investering i kommanditselskaber

Investering i kommanditselskaber 2015 Investering i kommanditselskaber DEN SELSKABSRETLIGE OG SKATTEMÆSSIGE BEHANDLING MANAL NAFFAH Afhandling HD 2. del Regnskab og Økonomistyring 11. maj 2015 Vejleder: Henrik Vestergaard Andersen Indholdsfortegnelse

Læs mere

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER Indledning Valget af virksomhedsform bør være en velovervejet beslutning, hvor alle aspekter løbende bliver overvejet og vurderet. For mange virksomheder

Læs mere

2 Valg af virksomhedsform

2 Valg af virksomhedsform Særnummer-2014 2 Valg af virksomhedsform Denne publikation har til formål at bistå iværksætteren eller den eksisterende virksomhedsindehaver, der ønsker at omstrukturere sin virksomhed, med at vælge den

Læs mere

K/S. Personselskaberne Valg af selskabsform

K/S. Personselskaberne Valg af selskabsform K/S Personselskaberne Valg af selskabsform Indledning K/S karakteristika Består af to grupper af selskabsdeltagere Mindst én komplementar og mindst én kommanditist. Begge grupper kan være såvel fysiske

Læs mere

valg AF virksomhedsform

valg AF virksomhedsform Særudgave 2011 valg AF virksomhedsform Indledende overvejelser 2 Personligt drevet enkeltmandsvirksomhed 3 Interessentskab (I/S) 3 Anpartsselskab (ApS) og aktieselskab (A/S) 4 Holdingselskab 5 Selskab

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed - 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål

Læs mere

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR - 1 Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved dom af 13. maj 2013, ref. i SKM2013.423.VLR, at der

Læs mere

Må vi præsentere. Knap 200 veluddannede og engagerede medarbejdere. Heraf 29 statsautoriserede revisorer

Må vi præsentere. Knap 200 veluddannede og engagerede medarbejdere. Heraf 29 statsautoriserede revisorer Kommanditselskaber Må vi præsentere Lokalt og regionalt statsautoriseret revisions- og rådgivningsfirma i Esbjerg, Grindsted, Kolding, København, Skjern, Tørring, Vejen, Vejle og Aarhus Knap 200 veluddannede

Læs mere

KOMMANDITSELSKABSKONTRAKT FOR. K/S Århus Bugt Linien

KOMMANDITSELSKABSKONTRAKT FOR. K/S Århus Bugt Linien Advokatfirmaet Espersen Tordenskjoldsgade 6 9900 Frederikshavn Tlf. 98 43 34 11 1202-0571 - LE/UJ KOMMANDITSELSKABSKONTRAKT FOR K/S Århus Bugt Linien 2 Mellem 3 er der d.d. indgået aftale om kommanditskab

Læs mere

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1. Stiftelse af kapitalselskab...

Læs mere

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Den 16. maj 2013 har folketinget vedtaget en række ændringer i selskabsloven. De væsentligste ændringer af loven vedrører:

Læs mere

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010 SØREN THEILGAARD Advokat, møderet for Højesteret Søren Theilgaard Advokatanpartsselskab, CVR.nr. 16 93 63 08 H.C. Ørstedsvej 38. 2.th. 1879 Frederiksberg C e-mail: theilgaardlaw@gmail.com www.theilgaardlaw.dk

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 Sag 170/2012 (1. afdeling) A (advokat Christian Falk Hansen) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser er

Læs mere

Styr på selskaber hvad, hvorfor og hvordan? 3. oktober 2013 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand. jur.

Styr på selskaber hvad, hvorfor og hvordan? 3. oktober 2013 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand. jur. Styr på selskaber hvad, hvorfor og hvordan? 3. oktober 2013 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand. jur. Indledende bemærkninger Gennem de senere år stort fokus på, om selskaber skal spille en større

Læs mere

Fyraftensmøde om selskaber

Fyraftensmøde om selskaber Fyraftensmøde om selskaber 28. maj 2013 Morten Hyldgaard Jensen Specialkonsulent Jens Faurholt Registreret revisor Agenda Generelt om selskaber Fordele og ulemper ved selskaber Hvornår skal jeg drive min

Læs mere

V E D T Æ G T E R FOR VATTENFALL VINDKRAFT KLIM P/S

V E D T Æ G T E R FOR VATTENFALL VINDKRAFT KLIM P/S BILAG 1 København Sagsnr. 908404-0037 jkr/tkr/hpj V E D T Æ G T E R FOR VATTENFALL VINDKRAFT KLIM P/S København Langelinie Allé 35 2100 København Ø Danmark Aarhus Værkmestergade 2 8000 Aarhus C Danmark

Læs mere

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S)

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) ERHVERVSSTYRELSEN INDLEDNING... 2 1. GRUNDLÆGGENDE BETINGELSER FOR EN GENOPTAGELSE... 3 1.1. SELSKABER UNDER TVANGSOPLØSNING...

Læs mere

Sporskifte. - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma

Sporskifte. - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma 1 Sporskifte - fra lønansat til interessentskab med to eller flere ejere af virksomheden 2 - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra

Læs mere

Skibsanparter opgørelse af afståelsessum lån på nonrecourse vilkår SKM2013.549.ØLR

Skibsanparter opgørelse af afståelsessum lån på nonrecourse vilkår SKM2013.549.ØLR - 1 Skibsanparter opgørelse af afståelsessum lån på nonrecourse vilkår SKM2013.549.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved en dom af 12/6 2013, ref. i SKM2013.549.ØLR,

Læs mere

Nye regler i selskabsloven

Nye regler i selskabsloven Nye regler i selskabsloven Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Kontakt Henrik Steffensen Telefon: 3945 3214 Mobil: 2373 2147 E-mail: hns@pwc.dk Martin Kristensen Telefon: 3945 3683 Mobil: 5120 6478

Læs mere

BLIV OPDATERET PÅ SELSKABSRETTEN

BLIV OPDATERET PÅ SELSKABSRETTEN Addressed in the report. BLIV OPDATERET PÅ SELSKABSRETTEN Ved partner Monica Reib LOVGIVNINGSINITIATIVER PÅ DET SELSKABSRETLIGE OMRÅDE LBK nr. 322 af 11/04/11: SEL Lov nr. 477 af 30/05/12 (SEL 57 a: om

Læs mere

Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014

Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014 Deloitte Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014 Fra 1. januar 2014 bliver det muligt at stifte et iværksætterselskab med en kapital på 1 kr. og stifte et anpartsselskab

Læs mere

KAPITAL- OG VENTUREFONDE

KAPITAL- OG VENTUREFONDE KAPITAL- OG VENTUREFONDE NÅR INVESTORER MISLIGHOLDER Af advokat Rebecca Vikjær Sandholt og advokat Jakob Mosegaard Larsen, Nielsen Nør ager 1. INTRODUKTION Kapital- og venturefonde opererer således, at

Læs mere

Valg af selskabsform ved oprettelse af madproduktionsselskab mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune

Valg af selskabsform ved oprettelse af madproduktionsselskab mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune Valg af selskabsform ved oprettelse af madproduktionsselskab mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune Samarbejde mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune om regional og kommunal madproduktion

Læs mere

Medarbejderinvesteringsselskaber

Medarbejderinvesteringsselskaber - 1 Medarbejderinvesteringsselskaber Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I april 2014 blev regeringen sammen med V, DF, LA og K enige om at etablere en 3-årig forsøgsordning med de såkaldte

Læs mere

PROSPEKT. Stiftelse af Klejtrup Udvikling ApS. J.nr. 129431-Jesper Bierregaard

PROSPEKT. Stiftelse af Klejtrup Udvikling ApS. J.nr. 129431-Jesper Bierregaard PROSPEKT VEDRØRENDE Stiftelse af Klejtrup Udvikling ApS : [dato] 129431-Jesper Bierregaard 2 af 12 1 Indhold 2 INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 Ansvar og erklæringer... 3 3 UDBUDSOPLYSNINGER... 4 3.1

Læs mere

VEDTÆGTER NRW II A/S

VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er NRW II A/S. 2. HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er i Gentofte Kommune. 3. FORMÅL 3.1 Selskabets formål er at investere direkte eller indirekte

Læs mere

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 - 1 - K/S Viking 3, Ejendomme Gl. Røsnæsvej 13 4400 Kalundborg K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen 2014 (Dato) (Underskrift) - 2 - Generelt

Læs mere

Vedtægter for nyt vindmøllelaug. 1 Navn og hjemsted. 2 - Formål. 3 - Interessenterne

Vedtægter for nyt vindmøllelaug. 1 Navn og hjemsted. 2 - Formål. 3 - Interessenterne VEJLEDENDE EKSEMPEL Vedtægter for nyt vindmøllelaug 1 Navn og hjemsted Interessentskabets navn er I/S. Interessentskabets hjemsted er Slagelse kommune. 2 - Formål Interessentskabets formål er at eje og

Læs mere

VEJLEDNING OM. Filialer af udenlandske kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Filialer af udenlandske kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Filialer af udenlandske kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen januar 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Anmeldelsespligt... 2 2.1. Hvilke selskaber... 2 2.2. Hvilke aktiviteter...

Læs mere

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død 1 Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Barnet 1 kan i denne situation vælge mellem at overtage landbruget med eller

Læs mere

VEDTÆGT. for BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN. CVR-nr.. Stk. 3. Fonden er stiftet af Københavns kommune og Frederiksberg kommune.

VEDTÆGT. for BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN. CVR-nr.. Stk. 3. Fonden er stiftet af Københavns kommune og Frederiksberg kommune. VEDTÆGT for BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN CVR-nr.. 1 Fondens navn og hjemsted Fondens navn er By- og Pendlercykel Fonden. Stk. 2. Fonden er etableret i henhold til bekendtgørelse af lov om erhvervsdrivende

Læs mere

ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER

ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER I. HÆFTELSESFORMER 1. Indledning De fleste erhvervsvirksomheder leverer varer og tjenesteydelser på kredit, bortset fra visse detailforretninger, der sælger til

Læs mere

Kapitalnedsættelse, kapitaltab m.v.

Kapitalnedsættelse, kapitaltab m.v. , kapitaltab m.v. Lektion 7 Selskabsret Kapitalselskaber v/advokat Nicholas Liebach WWW.PLESNER.COM Dagens program Kapitalnedsættelse og kapitaltab JSC kap. 14 Begreb og nedsættelsesformer Overblik kapitalafgang

Læs mere

Hundested Erhverv 2. oktober 2013. Advokat Lone Munk Jensen

Hundested Erhverv 2. oktober 2013. Advokat Lone Munk Jensen Hundested Erhverv 2. oktober 2013 Advokat Lone Munk Jensen Hundested Erhverv 2. oktober 2013 Enkeltpersonsvirksomhed ctr. Virksomhedsdri@ i kapitalselskab Godthåbsvej 1, 3300 Frederiksværk Hvad kan vi?

Læs mere

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Åboulevarden 31 Postboks 514 8100 Aarhus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www.deloitte.dk K/S Difko LVII (57) Sønderlandsgade

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2012-13 L 131 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 21. marts 2013 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Christina Hjeresen Sagsnr.:

Læs mere

VEJLEDNING OM. Stiftelsesdokument og vedtægter for et iværksætterselskab (IVS)

VEJLEDNING OM. Stiftelsesdokument og vedtægter for et iværksætterselskab (IVS) VEJLEDNING OM Stiftelsesdokument og vedtægter for et iværksætterselskab (IVS) Januar 2014 Denne vejledning er opdateret for så vidt angår angivelse af tegningskurs i stiftelsesdokumentet. 1. Indledning

Læs mere

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND. 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig.

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND. 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig. Nuværende vedtægt Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig. 1.2. Foreningen har hjemsted i den kommune, hvor sekretariatet har adresse. 2.

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN GODTHAABS MINDE - OPTAGELSE AF LÅN VEDRØRENDE ISTANDSÆTTELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE

GRUNDEJERFORENINGEN GODTHAABS MINDE - OPTAGELSE AF LÅN VEDRØRENDE ISTANDSÆTTELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE GRUNDEJERFORENINGEN GODTHAABS MINDE - OPTAGELSE AF LÅN VEDRØRENDE ISTANDSÆTTELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE INDLEDNING Grundejerforeningen Godthaabs Minde ("foreningen") har rettet henvendelse til Kromann Reumert

Læs mere

ADMIRAL CAPITAL A/S VEDTÆGTER

ADMIRAL CAPITAL A/S VEDTÆGTER ADMIRAL CAPITAL A/S VEDTÆGTER VEDTÆGTER 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er Admiral Capital A/S. 1.2 Selskabets binavn er Re-Cap A/S. 2. FORMÅL 2.1 Selskabets formål er at investere direkte eller indirekte

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling i K/S Danskib 19

Referat af ordinær generalforsamling i K/S Danskib 19 Referat af ordinær generalforsamling i K/S Danskib 19 Den 22. april 2013 kl. 15.00 afholdtes der ordinær generalforsamling hos Investeringsgruppen Danmark A/S, Tuborg Havnevej 18, 1, 2900 Hellerup. Dagsordenen

Læs mere

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker Tønder kommune Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker 22. maj 2013 Chefrevisor Erik Bendtsen, BDO Kommunernes revision Skattepartner Ole Sørensen, BDO skatteafdeling Introduktion

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 CORPORATE COMMERCIAL Lovforslag om den nye selskabslov Af Advokat Jacob Christensen og Advokatfuldmægtig Husna Sahar Jahangir I forsættelse af vores nyhedsbrev af november

Læs mere

K/S Berlin Retail A. Bilag til selvangivelsen for. CVR-nr. 31 04 88 85

K/S Berlin Retail A. Bilag til selvangivelsen for. CVR-nr. 31 04 88 85 K/S Berlin Retail A Bilag til selvangivelsen for 2014 CVR-nr. 31 04 88 85 Navn CPR-nr. Antal anparter (i alt 100 stk.) Indholdsfortegnelse Side Ledelsens erklæring 1 Revisors erklæring om opstilling af

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere.

Udkast. Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere. Udkast Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere. I medfør af 143 og 144, stk. 4 og 5 i lov om social service,

Læs mere

Uddrag af afskrivningslovens kapitel 3 omhandlende ejendomme

Uddrag af afskrivningslovens kapitel 3 omhandlende ejendomme Uddrag af afskrivningslovens kapitel 3 omhandlende ejendomme Kapitel 3 Bygninger, installationer og drænings- og markvandingsanlæg på jordbrugsbedrifter Bygninger og installationer 14. Erhvervsmæssigt

Læs mere

Virksomhedsetablering

Virksomhedsetablering Virksomhedsetablering Copenhagen IT University, 8 September 2005 Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Til diskussion Forretningsplanen Præsentation og diskussion Erfaringer fra brug af digital

Læs mere

VEDTÆGTER. for ENERGIMIDT NET A/S

VEDTÆGTER. for ENERGIMIDT NET A/S VEDTÆGTER for ENERGIMIDT NET A/S CVR-nr. 28 33 18 78 18. juni 2015 SELSKABETS NAVN OG FORMÅL Selskabets navn er EnergiMidt Net A/S. 1 Selskabets binavne er EnergiMidt Net Vest A/S, ELRO Net A/S og ELRO

Læs mere

Vedtægter for. Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a.

Vedtægter for. Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. Vedtægter for Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. SELSKABETS NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL: 1 Selskabets navn er Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. Selskabet driver endvidere

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

ÅRSRAPPORT FOR 2006. 11. regnskabsår. Indholdsfortegnelse. Selskabsoplysninger... 1. Ledelsespåtegning... 2. Den uafhængige revisors påtegning...

ÅRSRAPPORT FOR 2006. 11. regnskabsår. Indholdsfortegnelse. Selskabsoplysninger... 1. Ledelsespåtegning... 2. Den uafhængige revisors påtegning... ÅRSRAPPORT FOR 26 11. regnskabsår Indholdsfortegnelse Selskabsoplysninger... 1 Ledelsespåtegning... 2 Den uafhængige revisors påtegning... 3 Ledelsesberetning... 5 Regnskabspraksis... 6 Resultatopgørelse

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ENERGI OG SOL APS CVR-NR. 20 04 25 83. Advokat Kelvin V. Thelin. Sags nr. 66268.17.37./MS. Slettet: 58134 Slettet: av.

VEDTÆGTER FOR ENERGI OG SOL APS CVR-NR. 20 04 25 83. Advokat Kelvin V. Thelin. Sags nr. 66268.17.37./MS. Slettet: 58134 Slettet: av. Advokat Kelvin V. Thelin Sags nr. 66268.17.37./MS Slettet: 58134 Slettet: av VEDTÆGTER FOR ENERGI OG SOL APS CVR-NR. 20 04 25 83 Slettet: l Slettet: 3 Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1. Navn og formål...

Læs mere

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR - 1 Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende

Læs mere

Motiver for valg: Hæftelsen overfor selskabets kreditorer og den interne hæftelse

Motiver for valg: Hæftelsen overfor selskabets kreditorer og den interne hæftelse Indledning Begrebet hæftelse Motiver for valg: Hæftelsen overfor selskabets kreditorer og den interne hæftelse Personselskaberne Valg af selskabsform Lille diskussion om at hæftelse ofte bruges forkert.

Læs mere

Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn

Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn Indledning Dette notat behandler skatte- og momsmæssige overvejelser ved etablering af VisitSydsjælland-Møn.

Læs mere

K/S Danskib 16. Årsrapport for 2013. CVR-nr. 17 54 39 89. (21. regnskabsår)

K/S Danskib 16. Årsrapport for 2013. CVR-nr. 17 54 39 89. (21. regnskabsår) K/S Danskib 16 CVR-nr. 17 54 39 89 Årsrapport for 2013 (21. regnskabsår) Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den / Dirigent Indholdsfortegnelse Side Påtegninger

Læs mere

EJERSKIFTE. Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme

EJERSKIFTE. Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Anvendelse af selskaber i minkproduktionen og i landbruget

Læs mere

Vedtægter. PWT Holding A/S

Vedtægter. PWT Holding A/S Vedtægter PWT Holding A/S 1. Selskabets navn, hjemsted og formål 1.1 Selskabets navn er PWT Holding A/S. 1.2 Selskabet har hjemsted i Aalborg Kommune. 1.3 Selskabets formål er at besidde kapital, kapitalandele

Læs mere

K/S Wiedemar CVR-nummer 28 13 53 35

K/S Wiedemar CVR-nummer 28 13 53 35 K/S Wiedemar CVR-nummer 28 13 53 35 ÅRSRAPPORT 2008 Vedtaget på den ordinære generalforsamling den dirigent INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE Påtegninger: Ledelsespåtegning 1 Ledelsesberetning: Oplysninger om kommanditselskabet

Læs mere

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven.

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Nyhedsbrev Insolvens & Rekonstruktion Nye regler om rekonstruktion Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Når de vedtagne ændringer træder i kraft, ophører de i dag

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HØRSHOLM VAND APS (CVR-NR. 32 44 71 04)

VEDTÆGTER FOR HØRSHOLM VAND APS (CVR-NR. 32 44 71 04) Horten Advokat Line Markert Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 159489 VEDTÆGTER FOR HØRSHOLM VAND APS (CVR-NR. 32 44 71 04) J:\TOJ - GBS\bestyrelsesmøder\28052013\Vedtægter

Læs mere

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21 Side 1 af 7 Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 327 af 13.03.1995 Emne: Mindsterentereglen Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. 1-4 B. Skattepligtige personer, der omfattes af reglerne pkt. 5-6 C.

Læs mere

K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S

K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S VEDTÆGTER For Access Small Cap A/S K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S K R O M A N N R E U M E R T, A D V O K A T F I R M A SUNDKROGSGADE 5, D K - 2 1 0 0 K Ø B E N H A V N Ø, T E

Læs mere

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013 VEJLEDNING OM Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Denne vejledning er opdateret generelt efter evalueringen af selskabsloven og bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af

Læs mere

K K/S blev stiftet den 29. juli 1992, B K/S den 10. marts 1993 og K/S C den 15. januar 1993. Stiftelsesdatoen for D K/S er ikke oplyst.

K K/S blev stiftet den 29. juli 1992, B K/S den 10. marts 1993 og K/S C den 15. januar 1993. Stiftelsesdatoen for D K/S er ikke oplyst. Kendelse af 12. maj 1998. 97-98.992. Kommanditselskab ikke anset for at være kommanditaktieselskab. Aktieselskabslovens 173, stk. 7. Lov om erhvervsdrivende virksomheder 2, stk. 2. (Merete Cordes, Suzanne

Læs mere

MAZARS UDVALGTE SELSKABSRETLIGE PROBLEMSTILLINGER 26. OKTOBER 2012 ADVOKAT DINES BENNED JENSEN

MAZARS UDVALGTE SELSKABSRETLIGE PROBLEMSTILLINGER 26. OKTOBER 2012 ADVOKAT DINES BENNED JENSEN MAZARS UDVALGTE SELSKABSRETLIGE PROBLEMSTILLINGER 26. OKTOBER 2012 ADVOKAT DINES BENNED JENSEN WINSLØW ADVOKATFIRMA, GAMMEL STRAND 34, 1202 KØBENHAVN K T: (+45) 3332 1033 F: (+45) 3696 0909 WINLAW@WINLAW.DK

Læs mere

Udkast til. Vedtægter for Grundejerforeningen Basager. Foreningens navn er Grundejerforeningen.

Udkast til. Vedtægter for Grundejerforeningen Basager. Foreningens navn er Grundejerforeningen. Udkast til Vedtægter for Grundejerforeningen Basager Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen. 2 Foreningens hjemsted er Randers Kommune under ret, der er foreningens

Læs mere

I/S. Personselskaberne Valg af selskabsform. Hvor man ejer 1/3 af alle aktiver samlet minus passiverne.

I/S. Personselskaberne Valg af selskabsform. Hvor man ejer 1/3 af alle aktiver samlet minus passiverne. I/S Personselskaberne Valg af selskabsform Indledning Residualform Interessentskabet og det indre (stille) selskab, er den selskabsretlige residualform, dvs. hvis der ikke er holdepunkter for anden selskabsform,

Læs mere

1.4 Selskabets formål er at drive konsulent og IT virksomhed og andre hermed forbundne aktiviteter.

1.4 Selskabets formål er at drive konsulent og IT virksomhed og andre hermed forbundne aktiviteter. Lett Advokatfirma Jakob B. Ravnsbo Advokat J.nr. 273195-DOA VEDTÆGTER for Athena IT-Group A/S CVR nr. 19 56 02 01 1. Navn, hjemsted og formål 1.1 Selskabets navn er Athena IT-Group A/S. 1.2 Selskabet driver

Læs mere

Komplementarselskabet Motala II ApS

Komplementarselskabet Motala II ApS Komplementarselskabet Motala II ApS CVR-nr. 28 68 93 06 Årsrapport for 2013 (9. regnskabsår) Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 03/06 2014 Jacob Götzsche

Læs mere

Vedtægter for K/S hus xx Skagen Strand

Vedtægter for K/S hus xx Skagen Strand 1. 1. Navn og hjemsted Selskabets navn er K/S hus XX Skagen Strand. Selskabets hjemsted er Skagen kommune. 2. Formål Selskabets formål er investering i ikke-erhvervsmæssig anvendt fritidsbolig på adressen

Læs mere

Bliv medejer af lækker stor lejlighed i Grækenland

Bliv medejer af lækker stor lejlighed i Grækenland Bliv medejer af lækker stor lejlighed i Grækenland Du betaler 145.000 kr. for at blive ejer af 1/12 af en stor lækker græsk lejlighed, hvor du har adgang til at bruge denne 4 uger om året. Årligt betaler

Læs mere

VEDTÆGTER. November 2012. For. Tjørneby Vindkraft I Kommanditaktieselskab (CVR-nr. ) Thomas Gjøl-Trønning. Our ref. 007359-0026 tgj/hpj

VEDTÆGTER. November 2012. For. Tjørneby Vindkraft I Kommanditaktieselskab (CVR-nr. ) Thomas Gjøl-Trønning. Our ref. 007359-0026 tgj/hpj '~ '~ i i Thomas Gjøl-Trønning Our ref. 007359-0026 tgj/hpj VEDTÆGTER November 2012 For Tjørneby Vindkraft I Kommanditaktieselskab (CVR-nr. ) Bech-Bruun Advokatfirma Langelinie Alle 35 2100 København Ø

Læs mere

* * AKTIONÆROVERENSKOMST. I Samsø Havvind A/S CVR-nr. **

* * AKTIONÆROVERENSKOMST. I Samsø Havvind A/S CVR-nr. ** AKTIONÆROVERENSKOMST I Samsø Havvind A/S CVR-nr. INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 SELSKABETS FORMÅL 2 2.0 SELSKABETS LEDELSE 2 3.0 PARTERNES ARBEJDE FOR SELSKABET 2 4.0 NYE AKTIONÆRER 3 5.0 STEMMERET 3 6.0 SALG

Læs mere

udelukkende for danske virksomheder i Tyskland

udelukkende for danske virksomheder i Tyskland DANTAX Steuerberatungsgesellschaft mbh www.dantax.dk Reinhard Herrmann Steuerberater, Fachberater f. internationales Steuerrecht Registreret Revisor udelukkende for danske virksomheder i Tyskland 1 Investering

Læs mere

2 Foreningens hjemsted er Hammel Kommune under Silkeborg ret, der er foreningens værneting.

2 Foreningens hjemsted er Hammel Kommune under Silkeborg ret, der er foreningens værneting. Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Harevænget. 2 Foreningens hjemsted er Hammel Kommune under Silkeborg ret, der er foreningens værneting. Kap. 2 Foreningens

Læs mere

Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ

Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ 1. Foreningens navn og hjemsted. 1.1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Rødtjørnvej

Læs mere

Selskabets opløsning i henhold til punkt 15 i vedtægterne

Selskabets opløsning i henhold til punkt 15 i vedtægterne Notat Omhandlende: Udarbejdet af: Fortsættelse eller opløsning i henhold til punkt 15 i vedtægterne for Access Small Cap A/S (herefter Selskabet ). Bestyrelsen for Selskabet. Selskabets opløsning i henhold

Læs mere

07. maj 2013 VEDTÆGTER FOR ISHØJ FORSYNING APS. CVR. nr.: 32 87 89 46

07. maj 2013 VEDTÆGTER FOR ISHØJ FORSYNING APS. CVR. nr.: 32 87 89 46 07. maj 2013 VEDTÆGTER FOR ISHØJ FORSYNING APS CVR. nr.: 32 87 89 46 1. SELSKABETS NAVN OG HJEMSTED Side 2 1.1 Selskabets navn er Ishøj Forsyning ApS. Selskabets binavn er Ishøj Service ApS. 1.2 Selskabets

Læs mere

Vedtægter for for Grundejerforeningen Skovgårdsparken Slots Bjergby (Vedtaget 2011).

Vedtægter for for Grundejerforeningen Skovgårdsparken Slots Bjergby (Vedtaget 2011). Vedtægter Vedtægter for for Grundejerforeningen Skovgårdsparken Slots Bjergby (Vedtaget 2011). 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Skovgårdsparken, Slots Bjergby 2 Foreningens hjemsted er Slagelse

Læs mere

Vedtægter. Hjortnæs Møllelaug I/S. Interessenterne. Udtræden og overdragelse af andele. for. Interessentskabets navn er Hjortnæs Møllelaug I/S.

Vedtægter. Hjortnæs Møllelaug I/S. Interessenterne. Udtræden og overdragelse af andele. for. Interessentskabets navn er Hjortnæs Møllelaug I/S. Vedtægter for Hjortnæs Møllelaug I/S 1 Interessentskabets navn er Hjortnæs Møllelaug I/S. 2 Interessentskabets hjemsted er Løkken-Vrå kommune. 3 Interessentskabets formål er at eje og drive vindmøller,

Læs mere

Generel exitskat på aktiver

Generel exitskat på aktiver Generel exitskat på aktiver April 2015 Global Employer Services Generel exitskat på aktiver Nu er der indført generel exitskat for personer, der flytter fra Danmark herunder henstand med betaling af exitskat

Læs mere

Vedtægter for Energi Danmark A/S

Vedtægter for Energi Danmark A/S Vedtægter for Energi Danmark A/S CVR-nr. 17 22 58 98 af 8. april 2014 Energi Danmark A/S 1 1. Navn 1.1. Selskabets navn er Energi Danmark A/S Selskabet driver tillige virksomhed under følgende binavne:

Læs mere

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling. Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet)

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling. Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet) 28. april 2011 Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet) Selskabets bestyrelse indkalder hermed til ekstraordinær

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen KILDEBUEN

Vedtægter for Grundejerforeningen KILDEBUEN Vedtægter for Grundejerforeningen KILDEBUEN Kapitel 1 Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen KILDEBUEN. 2. Foreningens hjemsted er Silkeborg Kommune under Retten i Viborg,

Læs mere

ANPARTSHAVEROVERENSKOMST

ANPARTSHAVEROVERENSKOMST 315667 AML/CM 2. marts 2010 ANPARTSHAVEROVERENSKOMST Mellem Mobile Climbing ApS, cvr-nr. 30738632 og fremtidige anpartshavere i Copenhagen Boulders ApS er der dags dato indgået følgende aftale vedrørende

Læs mere

VEJLEDNING OM. grænseoverskridende flytning af hjemsted UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. grænseoverskridende flytning af hjemsted UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM grænseoverskridende flytning af hjemsted UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen december 2013 Indhold INDLEDNING... 3 FLYTNING UD AF DANMARK... 3 Flytteplan... 3 Flytteredegørelse... 4 Kreditorerklæring...

Læs mere

4. Forslag til vedtægter (6 sider) Forslag af 6. maj 2010 til VEDTÆGTER FOR. Genanvendelse Syd I/S

4. Forslag til vedtægter (6 sider) Forslag af 6. maj 2010 til VEDTÆGTER FOR. Genanvendelse Syd I/S 4. Forslag til vedtægter (6 sider) Forslag af 6. maj 2010 til VEDTÆGTER FOR Genanvendelse Syd I/S Vedtaget på stiftelsesmøde den xx.xx.2010 1 1. Navn, hjemsted og deltagere 1.2 Selskabets navn er Genanvendelse

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Vedtægter. Roskilde Grøn Energi A/S. Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.

Vedtægter. Roskilde Grøn Energi A/S. Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Sagsbehandler Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60 Mobil:

Læs mere

Vedtægter. Vestas Wind Systems A/S CVR-nr. 10 40 37 82

Vedtægter. Vestas Wind Systems A/S CVR-nr. 10 40 37 82 Vedtægter Vestas Wind Systems A/S CVR-nr. 10 40 37 82 Indholdsfortegnelse 1 Selskabets navn og formål 3 2 Selskabets kapital og aktier (kapitalandele) 3 3 Bemyndigelse til gennemførelse af kapitalforhøjelse

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47

V E D T Æ G T E R. for. RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47 J. nr. 36900 V E D T Æ G T E R for RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47 30-05-2011 1. Navn 1.1. Selskabets navn er RTX Telecom A/S. 1.2. Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene: RTX Research

Læs mere