Studiebeskrivelse Praktik 2. årgang - overgangsordning til ny læreruddannelse

Transkript

1 Studiebeskrivelse Praktik 2. årgang - overgangsordning til ny læreruddannelse I denne studiebeskrivelse kan du finde information om: Praktikperiode og praktikskoledag Definition af praktikvirksomhed Elektronisk praktiksystem Forventninger til praktikken Generelle forhold om praktikken Organisering af praktikken på 2. årgang Kompetencemål for praktikken på 2. årgang Praktikevaluering Oversigt over praktikperioder, praktikskoledag og praksissamarbejde BLOKPRAKTIK Praktikskoledag Praktikperiode Omfang Praksissamarbejde 2.årgang Tirsdag den 1.okt Uge (4 uger) 20 hele dage med varetagelse af diverse læreropgaver og vejledning. Foråret 2014 Oversigt over praktikperioder og praktikskoledag UDSTRAKT PRAKTIK Praktikskoledag Praktikperiode Omfang Praksissamarbejde 2.årgang Torsdag den 12.sep.2013 Uge (to hele dage om ugen) 20 hele dage med varetagelse af diverse læreropgaver og Vejledning. Foråret 2014 Definition af praktikvirksomhed Praktikvirksomhedsbegrebet dækker over det samarbejde, der er mellem læreruddannelsesinstitution og skole om læreruddannelse. Der er to former for samarbejde: 1. Praktik: Samarbejde om faget praktik, der i UCC er opdelt i 3 moduler svarende til 3 praktikniveauer på henholdsvis og 4. årgang. 1

2 2. Praksissamarbejde. Et kontinuerligt samarbejde mellem en gruppe studerende & deres undervisere på uddannelsesinstitutionen og lærere, elever & ledelse på holdets skoler. Praktikkens omfang Hele dage betyder, at de studerende er på skolen hele dagen: de forbereder sig, underviser, får vejledning, efterbehandler egen og andres undervisning og er med til/løser andre læreropgaver: gårdvagt, spise med elever, deltage i møder i team, i råd og udvalg, deltage i møder med ressourcepersoner, hjælper til i lektiecafé mm. Klassetrin Studerende på 2. årgang skal i praktik i indskolingen eller udskolingen, alt efter hvilken aldersspecialisering den studerende har. Fag De studerende skal så vidt muligt have halvdelen af deres undervisningstimer i det undervisningsfag, de har på årgangen. Ud over undervisningsfaget kan praktikskemaet suppleres med undervisning i kommende undervisningsfag og med andre læreropgaver som skitseret ovenfor. Allerede i foråret 2014 skal de studerende have deres 2. undervisningsfag. Ønsker til supplerende fag på skemaet og evt. særlige undervisningsaktiviteter eller læreropgaver skal de studerende skrive ind i deres tilmelding til praktikken i det elektroniske praktiksystem. Praksissamarbejde foråret 2014 Det forventes, at de studerende, planlagt og efter aftale med praktikkoordinatoren på skolen, har adgang til skolen i løbet af hele skole- og studieåret, så de kan få erfaringer med mange læreropgaver og deres nye undervisningsfag, som de begynder at studere i januar Ligesom det forventes, at der kan indgås aftaler med de studerendes undervisere på læreruddannelsen om praksissamarbejdsprojekter i foråret Disse projekter aftales fx i forbindelse med afviklingen af trepartssamtalerne. Praksissamarbejdsprojekter kan fx være deltagelse i projektarbejde i deres aktuelle undervisningsfag, rette elevopgaver, observere undervisning, planlægge og gennemføre korte undervisningssekvenser fx organiseret som stationsarbejde mm. Elektronisk praktiksystem Alle studerende skal bruge det elektroniske praktiksystem når de skal tilmelde sig praktikken skal finde information om praktikskolen skal følge med i de gennemførte praktikker Adgang til praktiksystemet for studerende og undervisere: Der er adgang til det elektroniske praktiksystem via praktikkens site på Portalen: Her findes også en guide til det elektroniske praktiksystem for henholdsvis studerende og undervisere. Der er ligeledes et link til systemet fra studiezonen, men kun for studerende. 2

3 Adgang til praktiksystemet for praktikskolens praktikvirksomhedskoordinator Praktikskolernes praktikvirksomhedskoordinatorer og evt. skoleledere har adgang til praktiksystemet fra læreruddannelsen Zahles hjemmeside, hvor linket findes i mappen praktik: Eller alternativt via dette link: Forventninger til praktiksamarbejdet Følgende skal læses meget omhyggeligt inden praktikken påbegyndes, da det er væsentligt for praktiksamarbejdet, at forventningerne til samarbejdet er afklaret inden praktikken påbegyndes. Praktikskolens forventninger til de studerende fra Zahle - Vi forventer at du møder som aftalt til praktikskoledagene. at du har læst studieordningen for faget praktik og årets praktikpjece. at du har sat dig ind i mål og indhold for den konkrete praktikperiode. at du er klar over, at praktikken er et heldagsarbejde. at du i praktikperioden deltager i lærernes mange aktiviteter afdelingsmøder, skole-hjem samtaler, teammøder, lærermøder mv. at du respekterer mødepligten i praktikperioden og melder afbud til skolen ved fravær. at du respekterer, at praktikskolen er en arbejdsplads med forventninger, regler og rutiner. at du på lærerværelset også får talt med de øvrige ansatte på skolen og ikke kun med dine medstuderende. at du er en god rollemodel for eleverne. at du skal være forberedt og vise initiativ. at du kommer med dagsordenspunkter til vejledningstimer og trepartssamtale. at du i god tid inden undervisningen har udarbejdet og præsenteret dine undervisningsforløb for praktiklæreren. Læreruddannelsen Zahles forventninger til praktikskolen Vi forventer at praktikskolen udvælger motiverede praktiklærere, der har lyst til at modtage praktikanter. at praktikskolen gør praktikskoledagene til et solidt udgangspunkt for de studerendes praktik. at de studerende på praktikskoledagen får at vide, hvilke klassetrin og fag de skal undervise i. at praktiklærerne er tilgængelige fra praktikskoledagen til praktikperiodens start på mail eller telefon. at praktikskolen er indstillet på, at de studerende kan stille krav til kvaliteten af praktikken. at alle på praktikskolen opfatter de studerende som en slags kolleger. at de studerendes observationer kan finde sted hos lærere, der ikke er den studerendes praktiklærer. at man som studerende løbende kan komme på skolen efter aftale. at studerende kan deltage i alle de møder og arrangementer, der er på skolen i praktikperioden. at udarbejdelse af dagsorden til vejledningstimer er praktiklærerens ansvar, og at de studerende skal komme med punkter til dagsordenen. at placeringen af vejledningstimerne planlægges inden praktikken begynder. at der er kvalitet i vejledningen det er ikke nok at sige, at det var meget godt! 3

4 at forventninger til hinanden udveksles på praktikskoledagen. at praktikkoordinatoren er til rådighed, hvis der er problemer mellem studerende og praktiklærere. Generelle informationer om praktik Aktiviteter i praktikken på 2. årgang Der bliver ikke i ny læreruddannelse udmeldt et fast antal timer til praktikken, men praktikskolens praktikvirksomhedskoordinator sikrer, at den studerende får så meget erfaring med undervisning og andre læreropgaver samt modtager så meget vejledning, at den studerende kan leve op til praktikperiodens kompetencemål. Dog opererer vi i overgangsordningen med et antal vejledende timetal: Praktiktimer I studieåret 2013/14 skal der minimum læses 52 praktiktimer til 2. års praktikken. En praktiktime er 1 lektion á 45 minutter. Praktiktimer er timer, hvor de studerende underviser, indgår som medundervisere eller foretager iagttagelser. Den studerende skal i størst muligt omfang undervise og ikke bare kigge på dette gælder samtlige årgange. Mindst halvdelen af timerne skal så vidt muligt være i det fag, den studerende pt. har som linjefag på læreruddannelsen. Praktiklæreren skal være til stede i klassen i disse timer og evt. tage noter til senere brug i vejledningstimerne. Det fastsatte antal praktiktimer pr. praktikperiode kan fordeles skævt efter aftale mellem praktikanter og praktikkoordinator. Det behøver altså ikke f.eks. være 13 timer hver uge, men kunne være 10 timer den først uge, 12 timer den næste uge og så et højere timetal de sidste uger, hvor resten af de fastlagte timer læses. Vejledningstimer I studieåret 2013/14 er det udmeldte timetal til vejledning 7. Ud af disse 7 vejledningstimer er 1 time reserveret til brug på praktikskoledagen, 1 time til trepartssamtalen og 1 time til den sidste evaluerende samtale. En vejledningstime er på 45 min. (praktiklæreren har 15 min. forberedelse til hver vejledningstime). Det forventes at praktiklæreren har forberedt sig til disse vejledningstimer, og har udarbejdet en dagsorden for vejledningstimen, som de studerende kommer med punkter til. Det forventes ligeledes, at der anvendes anerkendende sprogbrug i disse vejledningstimer, da de studerende skal vejledes til at blive bedre i praksis. Det er kun de strukturerede vejledningstimer, der gives honorar for, og ikke en hurtig umiddelbar respons på gangen eller i frikvarteret. Praktiklærer Det er vigtigt, at skolens praktikvirksomhedskoordinator i samarbejde med skolens ledelse udvælger de lærere, der skal have praktikanter, og gør disse praktiklærere bekendt med det ansvar og de udfordringer det er at have praktikanter. En praktiklærer skal have lyst til at engagere sig i og anerkende, at praktikanterne er midt i en læreproces på vej til at blive lærere, og skal have mod på at give de studerende med- og modspil i denne læreproces. Praktikken er en væsentlig del af læreruddannelsen, og derfor er der klare forventninger til den praktiklærer de studerende er tilknyttet i praktikken. Det er bl.a. vigtigt, at praktiklæreren er læreruddannet og har 4

5 undervisningskompetence i de fag de studerende har på deres praktikskema. Det er ligeledes vigtigt, at praktiklæreren vil dele sin viden og erfaring med praktikanterne, og er villig til at dele sine egne tanker og dilemmaer omkring lærerrollen, så lærerrollens kompleksitet bliver tydelig for praktikanterne. Praktiklæreren skal have lyst til og være dedikeret til at være meduddanner af verdens bedste kommende lærere. Vejledning Vejledning i praktik drejer sig om at lede den studerende på vej uden at fastlægge vejen for den studerende. Det centrale i vejledningen er mødet mellem den studerendes tanker og overvejelser og vejlederens interesse for den studerendes optagethed og forudsætninger. Tid, sted og rolle er vigtige begreber i denne sammenhæng forstået som hvornår vejledningstimerne finder sted og hvor længe, hvor de finder sted og hvem, der gør hvad. Snakken på gange og i skolegård eller hyggesnak i personalerummet er IKKE vejledning. Vejledningstimernes indhold aftales løbende mellem de involverede praktiklærere og de studerende. I vejledningssituationen skal vejlederen skabe mulighed for, at den studerende kan formulere sin optagethed/undren, finde sine løsninger/svar og komme til at stå inde for sine valg. Vejlederen skal også have mulighed for at præcisere de områder, som den studerende skal arbejde med for at kvalificere sin lærerfaglighed. Konkret forudsætter vejledning et fokus, som er valgt og forberedt af de(n) studerende og aftalt med vejlederen. I selve vejledningssituationen har den studerende og vejlederen forskellige opgaver. Vejlederens opgave er at sætte rammer for vejledningen, at styre vejledningsprocessen og at stille sin viden og erfaring til rådighed for den studerende. Det er i den sammenhæng meget vigtigt, at vejlederen ikke bliver for optaget af at formidle sin egen viden og erfaring til den studerende. I vejledningsmødet er det vejlederen, der er hovedansvarlig for stemningen, strukturering af tiden, kvaliteten af spørgsmål, respons og forslag samt for den studerendes muligheder for at slutte vejledningen med et fornyet, konstruktivt handleberedskab. Det centrale indhold i vejledningen er undervisningens hvad, hvorfor og hvordan. Hensigten er, at den studerende klargør sig og kvalificerer sine forståelser, begrundelser og handlinger. Det er vejlederens opgave at skelne mellem personlige og private problemstillinger og at sikre, at der i vejledningen arbejdes med professionsbaserede problemstillinger på en sådan måde, at grænsen til det private ikke overskrides. Det er væsentligt for vejlederen: at stille refleksionsbefordrende, og altså ikke-inkvisitoriske spørgsmål. at undlade at tale og svare pr. automatik dvs. at fylde det meste af samtalerummet selv. at give respons i form af gaver, dvs. en respons som den studerende kan bruge til eftertanke uden først at blive optaget af at skulle forsvare eller forklare. at præcisere, hvilke af ens råd man forventer fulgt, og hvilke råd der er ægte forslag. at spørge til, hvad den studerende tænkte eller gerne ville i undervisningssituationen, frem for at spørge til, hvorfor hun gjorde som hun gjorde i en konkret situation. at være klar over, at tavshed efter et godt spørgsmål ofte er mere læringsbefordrende end nye spørgsmål. at vide, at vurderinger, der handler om, hvad den studerende gør, er langt mindre sårende og alene herved mere læringsbefordrende end vurderinger, der handler om, hvordan den studerende er. 5

6 Det er vigtigt, at den studerende forstår, at aktiv, personlig deltagelse og ansvarlighed er nødvendige forudsætninger for at lære. Ikke alle studerende er lige vejledningsparate, og vejlederen må derfor afpasse sine krav efter den studerendes forudsætninger og i øvrigt konkretisere de muligheder og forventninger, der knytter sig til arbejdsformen. Det er vigtigt at have en aftale om formen og indholdet af skriftlige vejledningsoplæg. Det hjælper den studerende til et forarbejde, som gør vejledningen mere givende. Da de studerende sædvanligvis får vejledning i grupper, har den enkelte studerende også et medansvar for sine medstuderendes læreprocesser. Det kan være vigtigt og nødvendigt, at vejlederen præciserer dette og bruger det aktivt, således at vejledningsforløbet også giver de studerende mulighed for at arbejde med egne vejledningskompetencer fx. som reflekterende team. Både læreruddannelsens undervisere- og praktikskolens praktiklærere er vejledere for de studerende i og omkring praktikken, og alle er forpligtede i forhold til de almene læreropgaver, som fremgår af mål og CKF er for faget praktik. Forslag til dagsorden for en vejledning 1. Vejledningstemaer fastlægges indledningsvis af både vejleder og de studerende. 2. Vejleder og studerende udfolder på skift deres tanker om de temaer vejledningen skal berøre. 3. Den studerende fokuserer særlige dilemmaer og formulerer behov i forbindelse hermed. 4. Vejlederen giver feedback og feedforward. 5. Vejleder og de studerende indgår aftaler for de kommende praktiktimer. Hvem skal stå for hvad? Trepartsamtalen I alle praktikperioder indgår en obligatorisk trepartsamtale på praktikskolen. I trepartsamtalen deltager praktikgruppen, den praktiklærer, der primært har de studerende i praktik og en underviser fra læreruddannelsesinstitutionen. Det er ikke et krav, at underviserne fra Zahle observerer undervisning forud for trepartsamtalen. Tidspunktet for trepartsamtalen skal fastlægges i god tid inden praktikperioden. Den studerende har mulige datoer for denne samtale med på praktikskoledagen, så denne aftale kan fastlægges så tidligt som muligt. Trepartsamtalen skal så vidt muligt placeres midt i praktikperioden, bl.a. af hensyn til den studerendes mulighed for, hvis påkrævet, at ændre på sin undervisning eller andre relevante professionsfaglige forhold. Det er de studerende, der som udgangspunkt indkalder til samtalen og udarbejder dagsorden. Hvis praktiklæreren har udtrykt bekymring for den studerendes varetagelse af læreropgaver, skal dette være den studerende bekendt inden trepartssamtalen afvikles. Dagordenen skal foreligge hos deltagerne minimum 2 dage inden samtalen. Formålet med trepartsamtalen er at drøfte den studerendes arbejde med læreropgaver og give den studerende inspiration og anvisninger til det videre arbejde med praktikken. Den studerendes væsentlige oplevelser, historier og temaer er i fokus og praktiklærer og underviser fra læreruddannelsen spørger fra hver deres position ind til den studerende. Samtalen gennemføres ideelt set som en ligeværdig dialog, hvor den studerende også skal gøres bekendt med såvel styrker som svagheder i sin forståelse for og varetagelse af læreropgaver. Såfremt praktikskolen er i tvivl om udfaldet af skolens indstilling til godkendelse af den studerendes gennemførelse af praktikken, skal dette drøftes i løbet af trepartssamtalen og evt. drøftes med den berørte studerende, praktiklæreren og den tilknyttede læreruddanner efter trepartsamtalen. 6

7 NB: I overgangsordningen afsluttes praktikken ikke med eksamen, men praktikken godkendes ved opfyldelse af mødepligt. Praktikken afsluttes desuden med fremadrettet vejledning, som med fordel kan påbegyndes ved trepartssamtalen. Et par eksempler på, hvordan trepartssamtaler kan forløbe En samtale hvor den studerendes praktik forløber uden problemer: 1. Præsentation af deltagerne. 2. Gennemgang af punkter til samtalen (de studerende har udsendt dagsorden 3 dage forud for samtalen). 3. Deltagernes forventninger til samtalen italesættes. 4. De studerende fremlægger deres fokuspunkter. 5. Spørgsmål fra praktikskolelærer og underviser fra læreruddannelsen. 6. De studerende opsummerer samtalen. 7. Afsluttende drøftelse af fokuspunkter. 8. Afsluttende bemærkninger tak for i dag En samtale hvor den studerendes praktik er problematisk: 1. Præsentation af deltagerne. 2. Gennemgang af punkter til samtalen. De studerende har udsendt dagsorden 3 dage forud for samtalen, der indeholder praktiklærerens 'bekymringer' over den studerendes praktik. 3. Praktiklæreren nuancerer sine 'bekymringer'. 4. De studerende kommenterer praktiklærerens fremlæggelser. 5. Underviseren fra læreruddannelsen forholder sig til praktiklærerens fremlæggelse og de studerendes kommentering af denne. 6. Det aftales hvad den studerende skal gøre anderledes i den kommende periode. 7. Det aftales hvornår og hvordan praktiklæreren melder tilbage på ovenstående. 8. Afsluttende bemærkninger tak for i dag Organisering af praktikken på 2. årgang Praktikmodul Som noget nyt er praktik i ny læreruddannelse et modul på linje med alle andre fag på læreruddannelsen. Modulet har to undervisere tilknyttet, som varetager de opgaver, der er forbundet med praktikken. Der er afsat 110 arbejdstimer til praktikmodulet på 2. årgang i (overgangsordningen). 7

8 Disse arbejdstimer foreslås anvendt således på et praktikmodul med 30 studerende både i forbindelse med blokpraktik og udstrakt praktik : Skemalagt undervisning 50 timer (20 lektioner) Gruppevejledninger 20 timer 10 trepartsamtaler 30 timer Løbende kontakt/mail skole og studerende 10 timer Ialt 110 arbejdstimer Praktikgrupper i blokpraktikken Praktikgruppedannelse og skolefordeling finder sted i introdagene eller allersenest i uge 37. Gruppedannelsen finder sted på holdets praktikmodul og varetages af én af underviserne i praktikmodulet. Timer til dette tages fra puljen skemalagt undervisning. Praktikledelsen tildeler holdet et antal praktikskoler, og underviserne i modulet er ansvarlige for placeringen af praktikgrupper på de tildelte praktikskoler. Underviserne er ligeledes ansvarlige for, at alle praktikgrupper bliver tilmeldt praktikken i det elektroniske praktiksystem senest fredag i uge 37, og at de studerende får skrevet deres særlige ønsker ind i systemet. På 2.årgang består praktikgruppen af 3 studerende, der har fælles 1 undervisningsfag og evt. fælles 2.undervisningsfag. Praktikskolen kan i det elektroniske system se de tildelte studerende i begyndelsen af uge 39. Praktikgrupper i udstrakt praktik Praktikledelsen er ansvarlig for, at praktikgruppedannelse og skolefordeling finder sted inden sommerferien. På 2.årgang består praktikgruppen af 3 studerende, der har fælles 1 undervisningsfag og evt. fælles 2.undervisningsfag. Praktikskolen kan i det elektroniske system se de tildelte studerende i uge 27. En af modulets undervisere besøger praktikskolen sammen med de studerende evt. på praktikskoledagen den 12.sep og aftaler det nærmere samarbejde om den udstrakte praktik. Modulundervisernes opgaver i tilknytning til praktik Modulets undervisere fordeler praktikgrupperne imellem sig og vejleder gruppen før, under og efter praktikken. Praktikmodulets undervisere har følgende opgaver se ressourcetildeling ovenfor: 1. At danne praktikgrupper i uge 36 eller 37, At facilitere praktikgruppen i forhold til gruppens samarbejde. 3. At følge op på praktikskoledagen, og få indfanget de problematikker, der måtte være opstået. 4. At deltage i trepartssamtaler på praktikskolerne. 5. At skrive resumé af evalueringen af holdets praktik og maile den til praktikkontoret (til Britta Kornholt mail brko@ucc.dk) umiddelbart efter praktikmodulets ophør. 6. At informere praktikledelsen om evt. ændringer i gruppekonstellationer. Praktikskoledag og kontakt til praktikskolen Praktikskoledagen er en hel dag, hvor praktikgrupperne besøger deres praktikskoler, forbereder deres praktikophold og introduceres til skolens dagligdag. I skemaet ovenfor er det angivet, hvilke dage der er praktikskoledag for de to forskellige praktikordninger på 2.årgangs overgangsordning. 8

9 Praktikgruppens kontaktperson har ansvar for at tage kontakt til skolens praktikvirksomhedskoordinator for at bekræfte, at de kommer til praktikskoledagen. På den fastlagte praktikskoledag introduceres de studerende til praktikskolen, og sammen gør skolen og de studerende sig overvejelser over de studerendes praktikskemaer. På praktikskoledagene indgås aftaler om de væsentlige forhold vedrørende praktikken: Klasser, fag, praktiklærere, skema, undervisningsforløb, materialer, møder, telefonnumre, mailadresser, nøgler, vejledningstider mv. Det er vigtigt, at de studerende opfatter sig som omfattet af de samme regler som en ansat lærer på skolen. Det kan f.eks. være vigtigt at tale med dem om tavshedspligt, præcision, omgangstone, sygemelding og ikke mindst uskrevne regler. På praktikskoledagen bør det være muligt at møde de praktiklærere og -klasser, som de studerende skal være tilknyttet i praktikperioden. På dette første møde anbefales det, at parterne forventningsafstemmer praktikken f.eks. ved at bruge formuleringerne trykt ovenfor. Praktikskoledagen tænkes at vare fra kl.10:00-15:00, men skolens praktikvirksomhedskoordinator har frihed til at ændre i denne tidsramme, så det passer bedst til skolens dagligdag. Forslag til program for praktikskoledag (der er ikke taget højde for ringetider det præcise program planlægges af skolens praktikkoordinator): Kl.10:00-11:00 Introduktion til skolen, nærmiljøet, værdigrundlaget og skolens særlige udfordringer anno 2012, forventninger til praktikanterne, omgangstonen og kulturen på lærerværelset m.m. ved praktikkoordinator og/eller skoleleder. Kl.11:00-11:30 Rundvisning på skolen og i skolens udeareal evt. ved nogle af skolens elever. Kl. 11:30-12:00 Spisning af medbragt mad på lærerværelset og præsentation af praktikanterne for lærerkollegiet. Kl. 12:00-14:00 Observation af undervisning i de klasser de studerende skal tilknyttes. Kl.14:00-15:00 Opfølgning på besøget, hvor de studerende kan stille spørgsmål til praktikkoordinator eller skoleleder til det de har observeret og erfaret i løbet af dagen. Inden de studerende forlader skolen skal det være klart for de studerende, hvilke klasser og hvilke fag de skal undervise i. Praktikskoledagen kan undtagelsesvis placeres på en anden dag, hvis skolens praktikvirksomhedskoordinator eller ledelse ikke kan afsætte tid den fastsatte dag eller praktikanternes primære praktiklærer eller klasse ikke er på skolen. Men vær opmærksom på, at de studerende ikke må aftale besøg på skolen, hvis det kolliderer med undervisning på læreruddannelsen Zahle. I perioden fra praktikskoledagen og frem til selve praktikperioden indgås aftaler mellem praktikkoordinatoren, praktiklærerne og de studerende om: De studerendes endelige skema Placering af vejledningstimer og trepartssamtale i praktikperioden. De studerendes undervisningsopgaver i praktikken. Praktikundervisningstimernes indhold og placering. Deltagelse i møder på skolen. Praktikgrupperne er ansvarlige for at videreformidle kontakt mellem praktikgruppens vejleder på Zahle og deres praktiklærere på praktikskolen. 9

10 Evt. vanskeligheder i forbindelse med samarbejdet med praktikskolerne kan drøftes med praktikledelsen på Zahle. Vanskeligheder i samarbejdet med den tildelte praktiklærer kan drøftes med skolens praktikvirksomhedskoordinator eller skoleleder. Vigtigt at huske på praktikskoledagen: Samtykkeerklæring Uddrag af bekendtgørelse for Det Centrale Kriminalregister 36. Rigspolitichefen kan efter begæring til brug for ansættelse eller beskæftigelse af personer, der som led i ansættelsen eller beskæftigelsen har en direkte kontakt med børn under 15 år, videregive oplysninger fra efterforskningsdelen om afgørelser, som er eller har været optaget i afgørelsesdelen, og som omfatter overtrædelse af straffelovens 222, 222, jf. 224 og 225, og 235 samt om overtrædelse af 210 og 232, hvis forholdet er begået mod et barn under 15 år. På praktikskoledagen underskriver de studerende samtykkeerklæring til brug for skolernes indhentelse af børneattest. For at kunne komme i praktik skal disse børneattester indhentes. Denne procedure finder sted inden praktikken på hvert eneste studieår. UNI-log-in De studerende får et UNI-login ved studiestart på Zahle, som de studerende selv henter elektronisk på De studerende skal skrive angive deres uni-login ved tilmelding i det elektroniske praktiksystem eller senest på praktikskoledagen oplyse skolen om dette, så de kan blive oprettet som brugere af praktikskolens intranet. Studieordningen for praktikperiode 1 i Ny læreruddannelse og i overgangsordningen for 2.årgang. Herunder er bekendtgørelsen for faget praktik indsat. Alle tre praktikperioder i ny læreruddannelse forholder sig til de samme tre kompetenceområder; didaktik, klasseledelse og relationsarbejde. Overgangsordningen for 2.årgang 2013 følger praktikniveau 1 i ny læreruddannelse. Det er således dette niveaus mål praktiklærere og Zahle-undervisere skal vejlede den studerende hen imod. Kort bestemmelse af praktikfaget Praktik omhandler den (1) praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis. Praktik sammenbinder læreruddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. De overordnede mål for praktikken: Kompetenceområde Kompetencemål Didaktik Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet Didaktik omhandler målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle målsætning, planlægning, undervisning. gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning. 10

11 Klasseledelse Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale læringsmiljø. Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab. Relationsarbejde Relationsarbejde omhandler kontakt og relationer til elever, kolleger, forældre og skolens ressourcepersoner. Den studerende kan i samarbejde med kolleger, ressourcepersoner og forældre begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Praktikperiode 1 s videns- og færdighedsmål: 1. praktikniveau Vidensmål: Den studerende har viden om Didaktik folkeskolens formål og læreplaner, principper for undervisningsplanlægning, undervisningsmetoder og organisering af elevaktiviteter under hensyntagen til elevernes forudsætninger, evalueringsformer og tegn på elevers målopnåelse på praktikskolen, observations-, dataindsamlingsog dokumentationsmetoder, Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssekvenser i samarbejde med medstuderende, redegøre for tegn på elevernes udbytte af undervisningen i forhold til formulerede mål, analysere undervisningssekvenser med henblik på udvikling af undervisningen, Klasseledelse klasseledelse, lede elevernes deltagelse i undervisningen Relationsarbejde kommunikation, elevtrivsel, motivation, læring og elevrelationer, kommunikere lærings- og trivselsfremmende med elever, skole-hjemsamarbejde, kommunikere med forældre om undervisningen og skolens formål og opgave, Praktikeksamen/praktikevaluering I ny læreruddannelse vil der være eksamen efter alle tre praktikperioder. Det er dog besluttet, at de studerende på overgangsordningen efteråret 2013 får merit for denne praktikeksamen i indeværende år, da de på deres 1.år var i en praktik, der blev bedømt af både praktikskolen og læreruddannelsen. 11

12 I stedet skal den studerende have sin praktik godkendt som gennemført ved at opfylde mødepligten. Det betyder 100% fremmøde til alt praktikskolen skemalægger i de 20 dage samt aktiv deltagelse i de læreropgaver den studerende bliver tildelt. Bliver den studerende syg i praktikperioden kan praktikken forlænges med det antal dage den studerende har været syg. Praktikmodulet afsluttes med en evaluerende og fremadrettet vejledning. I den enkelte praktikgruppe: Praktikgruppens sidste vejledningstime bruges til evaluering af hele praktikforløbet sammen med deres praktiklærer. Denne samtale kunne have følgende indhold: Om forventningerne Fik I drøftet jeres forventninger og mål med praktikken med hinanden? Er der markante uindfriede mål og forventninger i gruppen, hos den enkelte studerende, hos praktiklærerne? Om forberedelse og samarbejde Hvordan har praktikforberedelsen fungeret i forhold til de studerende og i forholdt til praktiklærerne? Hvordan fungerede gruppens samarbejde? Og samarbejdet i forhold til praktiklærerne? Hvordan er eventuelle problemer løst? Hvordan har samarbejdet mellem praktikgruppe, undervisere på læreruddannelsen Zahle og praktiklærerne fungeret? Om vejledning I hvilken udstrækning har gruppen internt haft overskud til teoretisk refleksion? På hvilken måde og på hvilke områder har praktiklærernes vejledning især været brugbar? Oplever den enkelte studerende at have fået tilstrækkelig fagpersonlig respons? Er der gået tæt nok på? Om praktikerfaringer Hvilke erkendelser har den enkelte studerende fået vedrørende egne stærke og svage sider? Hvilke overvejelser gør den enkelte sig over sin egnethed som lærer? Hvordan kan erfaringer fra denne praktikperiode bruges fremadrettet og bringes aktivt ind i den enkeltes studie? For alle praktikgrupper på skolen Det forventes desuden, at praktikperioderne på praktikskolerne afsluttes med en eller anden form for evaluering for alle praktikgrupper samlet og ledet af skolens praktikvirksomhedskoordinator eller skoleleder. Såfremt disse evaluerende samtaler giver anledning til særlige overvejelser om og ændringer af forhold vedrørende praktikkens form og indhold, opfordres praktikskolernes praktikvirksomhedskoordinatorer til at videreformidle evalueringerne i kort form til praktikledelsen på Zahle. Evaluering på læreruddannelsen Læreruddannelsens undervisere evaluerer desuden afslutningsvis praktikken med de studerende efter skabelon fra praktikledelsen og sender evalueringen til brko@ucc.dk Praktikledelsen juni