VesterBo BOWLINGTURNERING 2010 FUGLE FEDE ELLER FÆRDIGE NYE UDLEJNINGSREGLER NYT FRA AFDELINGERNE. Nr. 1 / April 2010 BOLIG FORENINGEN VESTERBO

Transkript

1 BOLIG FORENINGEN VESTERBO VesterBo Nr. 1 / April 2010 BOWLINGTURNERING 2010 FUGLE FEDE ELLER FÆRDIGE NYE UDLEJNINGSREGLER NYT FRA AFDELINGERNE Beboerblad for boligforeningen VesterBo Karin Knutsen

2 Leder Nye udlejningsregler og ophør af medlemskab Af Robert Thorsen Ved årsskiftet 2010 trådte den nye lovgivning om almene boliger i kraft, fremover skal der betales ajourføringsgebyr, hvis man ønsker at beholde sin anciennitet på ventelisten til ledige boliger og krav om medlemskab af foreningen forsvinder. Udlejningsregler Du har sikkert som alle andre medlemmer af Vesterbo modtaget et brev, som oplyser om muligheden for at beholde den anciennitet dit medlemskab berettiger til. Hvis ikke bør du kontakte Boligkontoret inden 1. juni Med vedtagelse af den nye styringsreform og den deraf afledede lovgivning, er der igangsat en lang række forenklinger og forbedringer af lovgivningen om almene boliger. Der kommer en lang række ændringer, lige fra krav til, at alle dagsordener og referater gøres tilgængelig for beboerne, til bestyrelsens årlige dialog med kommunen om organisationens tilstand, samt altså også ændring af udlejningsreglerne. Andet sted her i bladet kan du læse om bestyrelsens beslutninger vedrørende visse dele af udlejningsreglerne. Reglerne om optagelse på ventelisten og bibeholdelse af ancienniteten på denne, er nu de samme som er gældende for boligselskaber. Der er altså nu ikke længere forskel i reglerne om udlejning mellem foreninger og selskaber, hvilket giver et mere forenklet overblik for boligansøgerne. Denne regelændring har bl.a. gjort det muligt for de århusianske boligorganisationer, at nå til enighed om en fælles opnotering fra årsskiftet En række andre forenklinger (se andet sted i bladet) betyder nu, at det kun er ancienniteten af medlemskabet og dermed optagelse/placering på ventelisten, der er afgørende ved tildeling af lejlighed. Det eneste der kræves, er betaling af ajourføringsgebyr, som første gang vil blive opkrævet i Dette gebyr er omkostningsbestemt og må altså ikke overstige udgifterne ved den kommende fælles opnotering. Beløbet forventes at blive på ca. 100 kr. Medlemskab I den nye lovgivning arbejdes kun med en selskabsform, hvilket for foreninger betyder, at kravet om medlemskab forsvinder. Det vil fremover være op til repræsentantskabet om beboere i Vesterbo stadigvæk skal være medlem af foreningen. Bestyrelsen indstiller, at medlemskabet ophører, fordi sammenhængen mellem medlemskab og anciennitet på ventelisten er fjernet. De nuværende medlemmer konverterer altså deres medlemskab til en placering på ventelisten. Vi har med andre ord ikke noget at tilbyde for vores medlemsgebyr til nye beboere. Alle andre rettigheder følger jo med når man er beboer hos Vesterbo. Der ændres ikke i oprykningsrettigheder, valgbarhed og lignende, disse rettigheder består og gælder alle beboere uanset medlemskab eller ej. De ændrede regler vedrørende ventelisten har selvfølgelig givet stor travlhed hos Boligkontoret, hvorimod regler om medlemskab har og nok vil give lidt mere politisk uro. Bestyrelsen i Vesterbo er åben overfor forslag som kan retfærdiggøre en fastholdelse af medlemskabet, både med og uden gebyr. Derfor kære læser, er det op til dig, at påvirke bestyrelsen og repræsentantskabet frem til det ordinære møde i september måned 2010, hvor foreningens vedtægter skal tilpasses den nye lovgivning. rwt 02

3 BOLIG FORENINGEN VESTERBO VesterBo Indhold LEDEREN 02 Bowlingturnering Fugle fede eller færdige Nye udlejningsregler 09 LÆSERBREV 11 Ja til fælles venteliste 12 Ferieophold ved Ahl Strand 13 Konfirmation i Tørrerummet der blev væk 16 Nye huslejer pr. 1. maj 18 Nyt fra afdelingerne 19 LÆSERBREV 21 Varmemestre, Administrationen og Afdelingsbestyrelser hvad KAN DU GØRE HVIS DIN NABO VesterBo nr. 1, april 2010 Beboerblad for boligforeningen VesterBo, Brendstrupgårdsvej 7, 8200 Århus N Bladet udkommer 3 gange årligt. Oplag 3150 stk. Redaktion: Robert Thorsen, formand, ansvarshavende (rt@vesterbo.org); Berit Jørgensen, best.medlem; Kathrine Lau, afd.5; Kristian Clausen, afd.bestyrelsesmedlem, afd.11; Ruddy Jensen, redaktør (redaktoer@vesterbo.org) Layout og tryk: Zeuner Grafisk as, 8300 Odder, Forside: Vinterfodring af fugle (foto: Karin Knutsen) 18 03

4 Kuglekast og håneret Af Kristian Clausen Foto: Mistral-foto Endnu en råkold vinterkold morgen var over os. Der var is på bilernes ruder og de morgenduelige gik sammentrukne i deres vinterjakker. Dog skinnede solen fra en skyfri himmel, men dens varme var endnu ikke trukket ned til jordoverfladen. I min morgentur gennem bebyggelsen traf jeg et par beboere, som var på vej til bageren og sikkert ikke anede hvad der den dag skulle udspille sig i den anden af byen. Karavanen af småbiler begav sig stille og roligt mod Viby, hvor slaget skulle stå. Klokken var lige godt 09.30, da vi ankom til bowlingcentret. Her mødte vi andre glade beboere, som jo denne dag var vores største konkurrenter. Ved 10-tiden greb Lars Hansen mikrofonen og kaldte til kamp for de 43 tilmeldte hold. Et efter et gik holdene til deres baner og påbegyndte den hårde dyst mod trofæerne i de tre puljer. Det var hårde kampe, hvor der blev kastet knapt så mange kugler, som der blev ramt kegler. En deltager, Betina fra Lindholmparken, lagde standarden for spillet denne dag ved at tage 200 points hjem i første serie. De vilde kampe fortsatte og holdene blev nu delt i tre puljer alt efter point. Det var her at naboer skulle kæmpe indbyrdes for at opnå en af de eftertragtede finalepladser. Her gjorde Erik fra Nydammen sig særligt heldigt bemærket ved at lave to serier på hhv. 224 og 226, hvilket også gav ham præmien for højeste score senere. I finalerne skulle tre hold i hver pulje kæmpe om pladserne. Finalerne var intense. Her kæmpede man i tre puljer om trofæerne og ikke mindst håneretten. Der blev kæmpet så neglene knækkede. Her fulgte jeg med i pulje A. Det er nogle gode spil med mange høje score og det lå meget tæt i starten med kun 45 points i forskel. Men det spidsede til og Nydammen og Sabro sakkede agterud i forhold til Lindholmparken, som jo nærmest var kommet med på et wildcard pga Betinas høje score i indledende runder. Men intet er jo afgjort før sidste kugle er kastet! Og det blev den. Den faldt ud til Lindholmparkens fordel, som vandt trofæet for gud ved hvilken gang. Tillykke skal der lyde fra redaktionens side og til de andre hold som jo også vandt store præmier. 04 Skulle man nu have fået lyst til at bowle lidt mere har Lindholmparken jo en bowlingklub som er åben for alle og det er ikke så dyrt igen. (Adressen til hjemmeside er: bowling.lindholmparken.dk)

5 A-finalen Afd. 11 med 1068 point Yngvar med pokal,bettina, Ole og Inge 1 Afd. 8 med 887 point Anna, Erik og Jørgen 2 Afd. 24 med 845 point Søren, Ronni og Tina 3 B-finalen Afd. 10 med 880 point Stefan med pokal, Peter, Flemming og Erik 1 Afd. 1-2 med 799 point Svend-Erik, Lui og Kurt 2 Afd. 20 med 685 point Erik, Kenneth og Hans Jørgen 3 C-finalen Afd. 6 med 765 point? med pokal, Josefine, Anne-Mette og Frederik 1 Afd. 25 med 709 point Martin, Nikolai og Erik 2 C finale nr. 3 Afd. 24 med 611 point Katrine, Anette og Karen 3 Dagens højeste score stod Erik fra afd. 8 for med 226 point. Næste års turnering afholdes den 12. marts

6 Fuglefede eller færdige! Af Berit Jørgensen, fotos: Karin Knutsen Denne vinter har været hårdere, længere og koldere end vi har oplevet i mange år. Det fik mange af vores beboere til at tænke på dem, vi ellers helst ikke fyrer for, nemlig fuglene. Min fodring af fugle begyndte i det små med, at jeg satte et par mejsebolde op i et lille træ næsten uden for mit vindue forrige vinter. Det tog dog noget tid, inden fuglene tog notits af de lækre mejsekugler, men endelig en dag dukkede et par blåmejser op, og så begyndte der at ske lidt. En gærdesmutte kiggede forbi og mange musvitter fik det som deres faste holdeplads. Til min store overraskelse var mejsekuglerne populære hele året så da den hårde vinter begyndte sidste år, var mejsekuglerne allerede hængt op. Solsikkefrø er det bedste Det skulle snart vise sig, at sneen og kulden gjorde det sværere og sværere for fuglene selv at finde føde på jorden. De røde bær i områdets rønnebær-træer blev hurtigt rippet af solsortene, og så kom de også i bekneb. Jeg gik storoffensivt ind med fuglefodring, også fordi jeg gerne ville have et par nye fuglearter at kigge på. Især håbede jeg på, at jeg kunne få en lille rødkælk som gæst. Jeg udvidede altså med nødder og par foderautomater, en med korn og en med solsikkefrø. Da der først var frø og solsikkekerner, var mejsekuglerne ikke så interessante mere. De små mejser og musvitter fangede frø og kerner fra stationerne og fløj elegante op og sad på en gren og hakkede den gode indmad ud af skallen. Det tager dem lang tid bare at få et enkelt korn, så den øvelse blev gjort mange gange. Så kom rødkælken På den snebelagte jord strøede jeg frø, solsikkekerner og nogle gange en smuldret mejsekugle, så solsortene kunne finde føden på jorden. Der var ikke rigtig plads til dem i træet, og de har svært ved at spise fra ophængte mejsekugler og foderautomater. En dag sad der også en lille rødkælk på jorden og guffede i sig, de har det nemlig med at samle føde fra jorden og sidde lavt i træerne. På den anden side af vejen var et vældigt leben af mange fugle, men dér var også buskads og flere træer. Jeg håbede længe, at de ville finde over til mit lille træ uden for vinduet, så jeg og mine katte kunne nyde at kigge på dem fra den trygge og varme stue. Men alle herlighederne i det lille træ kunne ikke lokke fuglene over, nok fordi den stod tæt på trafikeret fortov og vej, og så kunne de nok bedre skjule sig i buskadset på den anden side af vejen. Ingen naboklager - tværtimod Vinteren blev bare hårdere og hårdere, og fuglekendere i landet slog på tromme for at flere skulle fodre fugle i vores haver og lignende. Her erkendte jeg, at det ikke var nok at tænke på min egen > 6

7 7

8 > Fakta om fugle og fuglefodring - gem til næste vinter! Hvis du først er begyndt at fodre fugle op til efteråret/vinteren, skal du blive ved indtil og med april. Fuglene holder sig til de områder, hvor de har fundet føde, også selvom der ikke kommer mere. På den måde kan de komme til at dø af sult, hvis du ikke fortsætter med at være godhjertet hele vinteren. Af samme grund, bør du ikke fodre i områder, hvor du ikke vil fortsætte hele vinteren. Det allerbedste du kan gøre, hvis du vil redde fugle og dyreliv i naturen: Lad dem være, lad være med at gå for tæt på. En fugl som hele tiden skal flyve af sted, fordi nysgerrige og hjælpsomme mennesker vil tæt på dem, skal bruge meget mere energi og dermed finde mere føde, som er svær at få fat i om vinteren. Solsorte og sjaggere er territoriale og samler typisk foder op fra jorden. Fordel derfor foder på jorden i små felter i sneen eller i hver sit hjørne af haven i stedet for bare at sprede det hele i ét stort felt. På den måde kan de bruge deres energi på at spise og ikke på at slås om ét stort territorium. Når der er hård frost kan mejsekugler blive hårde som sten og bundfrossen jord. Træd forsigtigt på dem med en skosål inden ophængning. Så bliver kuglen smuldret i nettet og er lige til at gå til (pas på: nettet går nemt i stykker). De kan også tages helt ud af nettet og smuldres på et fuglebræt eller på plænen til de større fugle. Overfodr ikke! Læg mærke til om det rent faktisk bliver spist (er skallen hakket op?) Hvis ikke, så vent med at fodre lige dér igen, til de har spist op. udsigt. Så jeg begyndte også at fodre fuglene på den anden side af vejen. Det drejede sig mere om, at fuglene kunne overleve vinteren end om at jeg og mine katte skulle have underholdning. Med min kikkert kunne jeg alligevel følge lidt med i, hvordan finker, solsorte, spurve, gærdesmutter og flere arter nød godt af fodringen på den anden side af vejen. Jeg var lidt nervøs for, at andre beboere i området ville blive sure over fuglefodringen og frøskallerne. Men der har kun været positive kommentarer, og så alle dem der ikke sagde noget. Andre hængte såmænd også nødder og mejsebolde op rundt omkring. Og nogle fra min opgang lagde æbler ud til solsortene. Så i stilhed var vi flere som gik rundt og havde et fælles projekt. Det lunede også at tænke på dér i vinterkulden. Fuglefløjt med mening Musvitterne, mejserne og solsortene kom fortsat troligt hos mig. Hver morgen sad mindst én solsort og prøvede at balancere på en gren og ventede tålmodigt på, at jeg kom ud af fjerene, så de kunne få noget at spise. Det virkede som om, at de lærte mig at kende, så både musvitter, mejser og solsorte til en vis grad bare blev siddende i træet, når jeg kom tæt på for at fodre. De havde en bestemt lyd, når jeg lige havde smidt nyt foder og var på vej indenfor igen. Det lød unægteligt som om de fløjtede til de andre fugle i kvarteret: Så har hun været her med mad igen, og nu er der fri bane! Nogle gange prøvede jeg at blive stående for at få et billede tæt på, når de hoppede ned til foderet, men det gik ikke! Så blev de gale og skræppede op som om de sagde. Nu kan du godt fise af, så vi kan spise i fred! Der gik lang tid, hvor jeg ikke så rødhalsen, og jeg troede, at den var bukket under for vinteren. Det var jeg noget trist over, for den var virkelig flot, når den sad og gjorde sig kuglerund. Så meget desto større var glæden, da jeg så den igen en dag. Så var den alligevel kommet igennem vinteren, og måske endda takket være min hjælp. Foråret på vej Så begyndte det endelig at tø. Men frosten stod hele tiden på lur og jorden var stadig dækket af sne og var bundfrossen, så fodringen måtte fortsætte lidt endnu. I skrivende stund, lige før deadline er meget af sneen dog væk, og nu er det kun mejsekugler og foderstationer, jeg fodrer med. Nu kan fuglene nemlig komme til jorden, hvor korn og kerner er dukket op igen under den smeltede sne. Nu er det bare at vente på foråret og at blåmejserne får ynglet og tager deres små unger med hen til det lille træ, hvor et par mejsekugler og lidt frø vil være at finde hen over sommeren også. Jeg kan virkelig anbefale at fodre fugle. Selvom jeg har fodret meget har jeg ikke brugt for mere end ca kr. på foder hen over vinteren. Og det har givet mange timers underholdning, ikke at forglemme den glæde, det giver, at et par fugleliv formodentlig blev reddet af min og mine naboers indsats. 8

9 Beslutning om nye udlejningsregler Ved årsskiftet 2010 trådte den nye styringsreform i kraft, den indeholder også nye udlejningsregler og nye regler generelt vedr. almene boliger. Disse regler kan man f.eks. finde via hjemmesiden Bestyrelsen i Vesterbo har i februar måned truffet beslutning på de områder af udlejningsreglerne, hvor der er mulighed for et valg. Nedenfor er opsat disse regler og hvilken beslutning der er truffet 3, stk. 3, gebyr vedr. venteliste: Der er mulighed for at opkræve ajourføringsgebyr for en længere periode end 1 år(op til 5 år), efter aftale med den boligsøgende. Bestyrelsen har besluttet, at første gang der opkræves ajourføringsgebyr gøres det kun for 1 år. Dernæst tages der fornyet stilling. 3, stk. 6, bibeholdelse af anciennitet efter tildeling af bolig: Loven åbner mulighed for bortfald af anciennitet efter man har fået tildelt en bolig og altså skal bag i køen, hvis man vil søge på ny. Bestyrelsen har besluttet, at lejere der indgår en lejeaftale skal have mulighed for at kunne beholde sin anciennitet på ventelisten. 4, fortrinsret for familier: Der er mulighed for at boligorganisationen og kommunen kan aftale, at husstande med 1 eller flere børn har fortrinsret til boliger med 3 eller flere rum. Bestyrelsen har besluttet, at følge den nye lovgivning, hvor fortrinsretten for familier bortfalder. Fremover kan såvel enlige som ægtepar/samlevende uden børn leje f.eks. en fireværelses lejlighed. Altså får de mulighed for at leje en lidt større bolig end hidtil. 8. Fortrinsret ved afgivelse af bolig, fortrinsret ved separation, skilsmisse eller brudt parforhold samt karenstid: Bestyrelsen har besluttet at fortsætte den nuværende praksis. 1) Lejere i ungdomsboliger og ældre(venlige)boliger har fortrinsret til andre boliger i organisationen ved afgivelse af anden bolig. 2) Boligsøgende, som fraflytter en bolig på grund af separation, skilsmisse eller brudt parforhold har fortrinsret til boliger i organisationens afdelinger i op til 1 år. 3) Fortrinsretten (efter 7)til at overtage en anden bolig, når man samtidig afgiver en bolig, kan kun udnyttes efter en boperiode på 1 år. (Karenstid) 9, stk. 3, anciennitet på oprykningsventelisten: Boligorganisationen kan beslutte, at lejere får anciennitet i relation til oprykningsvente-listen (for bolighavende) fra det tidspunkt, hvor de er opnoteret på den almindelige venteliste. Bestyrelsen har besluttet, at lejere får anciennitet i relation til oprykningsventelisten fra det tidspunkt de er opnoteret på den almindelige venteliste. Sagt med andre ord, de bolighavende medlemmer som nu tilmelder sig ventelisten, beholder deres anciennitet, hvis de senere vil søge en anden bolig. Og sidst men ikke mindst - skal medlemskabet bibeholdes? Bestyrelsen indstiller, at medlemsbeviserne afskaffes efter en vedtægtsændring på førstkommende repræsentantskabsmøde. Medlemskab får ingen betydning for kommende lejere. De gamle medlemmer får derimod mulighed for at bibeholde deres anciennitet. Dette var en kort gennemgang af udlejningsreglerne, er du i tvivl så ring eller skriv til Boligkontoret Århus, de er klar til at svare på spørgsmål vedr. dine bomuligheder. 9

10 Nye udlejningsregler 1. januar 2010 kom der nye regler for udlejning af almene boliger i Danmark. Her ser vi nærmere på den vigtigste konsekvens for dig som beboer, nemlig at: Du skal tilmelde dig på senest 31. maj 2010 for at bevare din anciennitet! Af Mogens Vindbjerg Anciennitet Den største ændring i de nye udlejningsregler handler om anciennitet. Anciennitet har betydning for din placering på ventelisten, når du søger bolig. Jo mere anciennitet du har, desto højere står du på ventelisten og desto kortere ventetid har du til den bolig, du søger. Anciennitet er noget du opbygger over tid fra en given dato. Og det er dette startsted, der nu er flyttet nemlig fra medlemskabet til ventelisten: Før optjente du anciennitet fra den dag du meldte dig ind i boligforeningen. Dvs. jo ældre medlemskab, desto mere anciennitet. Eksempel: Søren blev medlem af sin boligforening i 1985 og havde dermed en højere placering på ventelisten end sin nabo, Mette, der blev medlem i Nu med de nye regler - optjener du først anciennitet fra den dag, hvor du tilmelder dig på ventelisten. Eksempel: Mette melder sig til på ventelisten januar Søren melder sig på ventelisten i december Mette har derfor højere placering på ventelisten end Søren efter de nye regler. Hvad skal du gøre? De nye regler betyder, at dit medlemsnummer mister sin værdi i forhold til din anciennitet og ventelisten. Men som du har fået brev om, kan du overføre din medlems-anciennitet til den nye ordning. Det sker automatisk for medlemmer, der er aktivt boligsøgende lige nu. Dvs. hvis du allerede står som aktiv søgende på ventelisten, skal du ikke gøre noget. Alle andre medlemmer også beboere skal tilmelde sig senest 31. maj Se i faktaboksen, hvordan du gør. Hvis du ikke tilmelder dig inden 31. maj 2010, falder din optjente medlemsanciennitet bort. Konsekvensen er, at du starter helt forfra på ventelisten på lige fod med helt nye medlemmer, når du en dag vil søge bolig igen. Nyt gebyr Det koster ikke noget at tilmelde sig nu. Men fremover skal du betale et årligt ajourføringsgebyr på 100 kr. for at bevare din anciennitet. Det gælder også, hvis du allerede har en bolig. Betaler du ikke gebyret, ja så mister du din anciennitet og dermed placering på ventelisten. Flere konsekvenser Den nye udlejningsbekendtgørelse går også ind og ændrer på andre forhold. Samtidig åbner den mulighed for, at den enkelte boligforening selv kan bestemme, hvad der skal gælde om eksempelvis fortrinsret til børnefamilier mv. Dvs. foreningerne kan på visse områder lave særskilte regler og aftaler direkte med kommunen. Desuden skal foreningerne tage stilling til, hvad der skal ske med medlemskabet nu, hvor det mister sin værdi i forhold til anciennitet. I skrivende stund er der stadig mange uklarheder om flere af disse forhold. Men vi følger naturligvis op på udviklingen i kommende blade. 10 Vesterbo / nummer 1 / april 2010

11 FAKTABOKS Sådan bevarer du din anciennitet Hvis du i øjeblikket søger bolig hos skal du ikke foretage dig noget - din anciennitet videreføres automatisk. Alle andre skal tilmelde sig på - senest 31. maj 2010: Gå på hjemmesiden Klik dig videre ved at vælge Du skal tage stilling! I feltet nederst i venstre hjørne indtaster du følgende: BRUGER-ID: «Internetnr» PASSWORD: «Password» Klik på OK Klik herefter på TILMELD på din side. Du får automatisk anciennitet fra dit ældste medlemsnummer og skal derfor kun tilmelde dig én gang. Problemer eller spørgsmål: Kontakt Boligkontoret Århus på tlf Se hele bekendtgørelsen på LÆSERBREV Et værdiløst papir Mit gamle gulnede bevis på medlemskab af VesterBo er pludselig blevet værdiløst. Det er ellers et flot bevis. Bogtrykt på kraftig bøtteskåret karton med påtrykt nummer og underskrevet af forretningsfører. Det er alt sammen ligegyldigt nu. Efter de nye regler, som jeg er blevet orienteret om i brev, har medlemsnummeret ingen betydning. Nu skal jeg tilmelde mig en venteliste, og det er dato (og måske klokkeslæt) der bestemmer hvornår det er min tur ( lidt ligesom når jeg henter rundstykker). Det kniber desværre for mig, at se forskellen på om det er vores medlemsnummer der bestemmer, eller det er et nyt tildelt ventelistenummer, der er afgørende. Helt afgørende er det derimod, at mit medlemsnummer stadig kan være gældende HVIS jeg vil betales for at stå på en venteliste og der skal betale hvert år. Så er vi næsten tilbage til tiden hvor jeg fik mit medlemsbevis, hvor man spurtede byen rundt for at skaffe en bolig, og måtte betale mere eller mindre suspekte personer for at få adresser på værelsesudlejere. En ting der synes påfaldende ved disse regler, er at man ikke har hørt nogen indsigelser eller protester imod dem. Når vore rettigheder tidligere er blevet anfægtet synes jeg nok toppen af vores demokrati her været på banen. Det har jeg ikke set noget til denne gang har man været helt indforstået med dette brud? 11

12 Et klart JA til fælles venteliste Af Mogens Vindbjerg Alle boligforeninger i Århus (5. kreds) går nu sammen i et udlejningssamarbejde til gavn for lejere, boligsøgende og foreninger. Vi var med da repræsentantskaberne i Fagbo, Højbo, Bo83 og VesterBo sidst i 2009 tog stilling til om de skulle gå med i samarbejdet. Skal vores forening være med i den fælles opnotering for hele Århus? Det spørgsmål tog repræsentantskaberne i de fire foreninger stilling til midt i juletravlheden sidste år. Fagbo på et ordinært repræsentantskabsmøde, mens Højbo, Bo83 og VesterBo måtte klemme ekstraordinære møder ind. Og efter nogle gode debatter med uddybende forklaringer blev svaret et entydigt JA fra alle fire foreninger. Som beslutningsgrundlag fik medlemmerne et gennemarbejdet oplæg til ventelistesamarbejdet før møderne et oplæg som bl.a. Steen Møller Andersen, direktør i Boligkontoret Århus, var dybt involveret i. Steen Møller Andersen deltog også på alle møder og kunne her svare på mere konkrete og detaljerede forhold. Baggrunden Over de seneste år har de århusianske boligforeninger nærmet sig hinanden. Forskellighederne i kemi, kultur og systemer er blevet meget mindre, mens lighederne og fordelene ved samarbejde er trådt frem. Sådan indledte formændene på hver deres måde møderne med et historisk rids over foreningernes udvikling frem til i dag. De eksisterende ventelistesamarbejder i kredsen Århusbolig, Sydsamarbejdet og vores eget Aarhusbo er konkrete eksempler på denne tendens. Det var derfor naturligt, at kredsens organisationsformænd begyndte at se nærmere på mulighederne for at samarbejde tættere på tværs. Og i løbet af foråret 2009 blev man enige om, at både boligforeningerne og Århus som helhed vil få gavn af et udlejnings- og ventelistesamarbejde også kaldet en fælles opnotering. Formål og fordele De almene boliger i Århus vil med et fælles opnoteringssystem fremstå med et moderne tilbud til boligsøgende, og vil kunne medvirke til at profilere boligforeningerne som fremsynede og serviceorienterede. Sådan opsummerede Robert Thorsen, formand i Boligkontoret Århus og VesterBo, det overordnede formål med den fælles udlejning. Forenkling er også et vigtigt nøgleord, som bl.a. blev fremhævet af en kvindelig tilflytter på Fagbos møde: Som tilflytter kendte jeg ikke de forskellige boligforeninger og knap nok byens områder. Fremover kan man søge på tværs af det hele ét centralt sted. Det er en stor gevinst for alle boligsøgende og især tilflyttere. De primære fordele, der blev fremhævet på møderne var: For beboere og boligsøgende Overskuelighed: Enkelt og samlet overblik over alle boliger i kredsen. Skal kun melde sig ind ét sted kun én venteliste Billigere gebyr Det større boligudbud gør det bl.a. nemmere at flytte rundt mellem boliger. For foreningerne Billigere i drift, vedligeholdelse og opgradering Mindre administration Højt serviceniveau og mere tidssvarende hjemmeside Ulemperne var til gengæld svære at få øje på selv om flere repræsentanter bad om at få dem belyst. Til gengæld er der i vores regi en stor fordel for de fire foreninger i Boligkontoret Århus: Den snart syv år gamle portal, står over for en uundgåelig renovering, der vil beløbe sig til ca. 1 mio. kr. Så alene konsekvenserne ved at sige nej til samarbejdet var for mange incitament til at sige ja. 12 Vesterbo / nummer 1 / april 2010

13 Enkel beslutning, men meget forvirring Det klare JA til det nye ventelistesamarbejde kom dog ikke uden debat. Alle fire repræsentantskabsmøder var nemlig præget af stor forvirring og mange tvivlsspørgsmål. Og meget naturligt! For sidst i 2009 var der netop meget usikkerhed om de nye udlejningsregler, der trådte i kraft 1. januar De to emner fælles venteliste og nye udlejningsregler har intet at gøre med hinanden. Alligevel smeltede emnerne sammen i debatten. De mange reaktioner var dog fuldt forståelige ikke mindst fordi der på daværende tidspunkt var rigtig mange uafklarede forhold om konsekvenserne af de nye udlejningsregler. Desuden rokker den nye lovgivning på flere områder ved foreningernes grundpiller, nemlig: Medlemskabet og indmeldelsesdato som afgørende for placering på venteliste. Så de fleste bekymringer, der kom frem på møderne gik på foreningens identitet og fortsatte virke efter den nye lov. Men som det flere gange blev slået fast: De nye regler gælder uanset, hvordan den enkelte boligforening vælger at udleje om det sker i et fortsat Aarhusbo, i et større fællesskab eller for den sags skyld via den enkelte forening. Du kan læse mere om de nye regler og deres konsekvenser i artiklen Nye udlejningsregler her i bladet. Kort om det nye samarbejde Det nye udlejningssamarbejde bliver et andelsselskab med 16 boligforeninger. Selskabet har et repræsentantskab med tre medlemmer fra hver forening og en bestyrelse med seks medlemmer plus formanden. Der er lagt op til, at driften af den nye opnotering skal gå på skift for to år af gangen mellem foreningerne, ligesom en arbejdsgruppe skal sikre en fortsat udvikling af den nye hjemmeside. Ferieophold i Århuskolonien Ahlfonden Siden 1932 har en gruppe århusianske lærere hver sommer sendt omkring 250 børn, på 3-6 klassetrin, fra folkeskolerne i Århus på gratis feriekoloniophold i Århuskolonien på Ahl Strand ved Ebeltoft. Det har gennem årene været de århusianske klasselærere, der har formidlet oplysningen om det gratis ferietilbud til børnene. For yderligere at støtte dette tiltag og sikre at flest mulige får dette tilbud, har vi valgt at viderebringe denne oplysning. Kolonien har en hjemmeside, hvor der kan fås yderligere oplysning: > Vesterbo / nummer 1 / april

14 Konfirmat Skal i holde konfirmation i 2011 skal reservation af selskabslokaler allerede skal ske nu. Hermed en liste over hvilke lokaler der findes i VesterBo s afdelinger, samt oplysning om priser og kontaktpersoner for udleje. Afd. 9, Kornbakke Alle (tidl. Vorregaards Alle) Lokalet er indrettet til 50 personer, og udstyret med køkken, indeholdende alt nødvendigt service. Beboere på Reginehøjvej: Lejen andrager for 3 døgn Beboere i andre afdelinger: Lejen andrager for 3 døgn Afdeling 28, Ranunkelvej 800,00 kr ,00 kr. Fælleshuset på Ranunkelvej 99, 8471 Sabro er indrettet til 34 personer, Der er køkken med alt nødvendigt service. Lokalet kan lejes af alle beboere i afd. 28 og afd. 24. Leje for beboere i afd. 28 Ranunkelvej B: 1 døgn kr. 200,00 ( kl kl.12.00) ikke weekend 3 døgn kr. 500,00 ( kl kl.12.00) Leje for beboere i afd. 24 ranunkelvej : 1 døgn kr. 350,00 ( kl kl.12.00) ikke weekend 3 døgn kr. 800,00 ( kl kl.12,00) Ved enhver udleje betales depositum kr Beboere, som skal have konfirmationsfest i 2011, og som er interesseret i at leje ovennævnte lokaler til festen, må: Senest onsdag den 19. april 2010 rette skriftlig henvendelse med oplysning om dato for festen til: Boligkontoret Århus, Brendstrupgårdsvej 7, 8200 Århus N. Att. VesterBo Vi gør opmærksom på, at ved leje af selskabslokaler i andre afdelinger, skal henvendelse ske til den anførte kontaktperson Afdeling 1-2, Chr. Molbechsvej 9 kld. Lokalet er indrettet til 30 personer, og udstyret med køkken, indeholdende alt nødvendigt service. Lejen andrager for 3 dage (lørdag-mandag) 400,00 kr. + depositum 100,00 kr. Alle beboere, som er interesseret i at leje ovennævnte lokale, skal kontakte: Louise Zielinski, Chr. Molbechs Vej 5, 2. tv Århus V, tlf Afdeling 11, Lindholmvej 19 E Lokalet er indrettet til 40 personer, og udstyret med køkken indeholdende alt nødvendigt service. Lokalet udlejes til alle beboere til eget brug. Lejen andrager for 3 dage (lørdag-mandag) 600,00 kr. + depositum 400,00 kr. Alle beboere, som er interesseret i at leje ovennævnte lokale, skal kontakte: Pia Vigeholm, tlf Såfremt der er flere ansøgere til samme dato foretages der lodtrækning, og alle får derefter besked. 14

15 ion i 2011 Afdeling 13, Rydevænget Afdeling 23, Vistoftparken Boligforeningerne VesterBo og Fagbo har et fælleshus i Rydevænget. Lokalet er indrettet til 75 personer og udstyret med køkken indeholdende alt nødvendigt service. Lokalet udlejes kun til beboere i afd. 13 til eget brug. Lejen andrager for 3 dage (lørdag-mandag) 1.00,00 kr. + depositum 600,00 kr. Alle beboere, som er interesseret i at leje ovennævnte fælleshus, skal kontakte: Niels Hyllested træffes kl på kontoret, Rydevænget 19, tlf Boligforeningerne VesterBo og Fagbo har et fælleshus i Vistoftparken i Sabro. Lokalet er indrettet til 64 personer og udstyret med køkken indeholdende alt nødvendigt service. Lokalet udlejes kun til beboere i afd. 23 til eget brug. Lejen andrager for 1 døgn (kl ) 600,00 kr. + depositum 600,00 kr. Alle beboere, som er interesseret i at leje ovennævnte fælleshus, skal kontakte: Varmemester Jesper Langballe, tlf kontortid kl

16 Tørrerummet der blev væk i beboerdemokratiets navn Man skulle tro, at denne historie er det rene opspind fra en meget fantasifuld ungdomsafdeling, men desværre er det en sand historie fra det virkelige liv. Af Mette Bjerre, formand i afd. 17 I en port i Istedgade stod en ung kvinde lænet afslappet op ad en blå husmur. Hun så ligefrem, blikket var drømmende. Til højre for hende kom en langhåret fyr cyklende, han svingede galant benet over cyklen, steg af, tog en arm omkring kvinden og gav hende et dybt kys. Sammen forsvandt de igennem porten. Fyren klemte nervøst pigens hånd, så hans knoer blev hvide, da de fik nøglen i hånden. Her skulle de bo, sammen, alene, uden forældre for den første gang. Lejligheden lå på første sal i det blå hus. Da de først havde fortalt deres forældre, om lejligheden i Istedgade, var der blevet grinet nervøst. Istedgade? Var det ikke sådan noget med lidt for letpåklædte kvinder og hætteklædte foroverbøjede mænd som vil sælge dig noget. Men de to unge havde forklaret, at dette var et andet Istedgade, Istedgade i Århus, med de yndigste små byhuse, brolægning og vejtræer. Desuden var lejligheden del af en boligforening, så her ville de ikke blive snydt i husleje, eller på anden måde fuppet. Alt var lykkeligt og de unge studerende så frem til deres nye liv i det lille blå hus. Efter et stykke tid blev der indkaldt til afdelingsmøde i boligforeningen. De to studerende ville gerne bruge deres demokratiske ret, og mødte derfor op. På mødet blev der stillet et forslag om et tørrerum, så man ville få mulighed for at tørre sit tøj på en måde som både var sundere for naturen og ens pengepung. Den eneste mulighed de havde for at tørre tøj var nemlig i naboafdelingens vaskerum, som de betalte for at bruge, og hvor der var tørretumbler til rådighed. De to unge studerende syntes det var en vældig idé med forslaget til tørrerummet, for de havde allerede fundet ud af, at ikke alt tøj havde godt af tørretumbling. Og da det var blevet vinter, tog det meget lang tid for tøj at tørre udendørs. Derfor var de begyndt at hænge tøj til tørre inde i lejligheden, selvom det ikke var lovligt ifølge boligforeningens regler, og selvom de havde oplevet at det ikke var godt for fyrens astma. Alle på mødet syntes, at et tørrerum var en rigtig god idé. Nu skulle man bare finde et egnet rum. Så gik der et langt stykke tid. Tørretumbleren var nu gået i stykker, så de studerende havde efterhånden vænnet sig til at tørre tøjet indendørs om vinteren. De havde det dårligt med at tørre tøj indenfor, og det endda på to måder: det var et brud på reglerne, og som nævnt før, blev fyrens astma værre af den fugtige lejlighed. Efterhånden opgav de to unge næsten at få andre tørremuligheder. Så længe havde de jo heller ikke planlagt at blive boende, det var trods alt kun mens de studerede, at de skulle bo i denne fugtige lejlighed. Hvis bare de kom igennem studierne, ville de nok en dag få mulighed for og råd til at flytte et andet sted hen, hvor der var tørrerum og meget mere. Men så fik de en opringning fra bestyrelsen af boligforeningen. De ville gerne undersøge sagen om tørrerummet. Derfor kom to medlemmer af bestyrelsen ud til afdelingen. Sammen med den unge kvinde gik de rundt på afdelingens og naboafdelingens område, og undersøgte om nogen lokaler var velegnede til tørrerum. Alle rum i afdelingernes kælderområde var i brug. Ikke et eneste rum var der, hvor der ikke stod en seng, et bad eller et køkken. De to fra bestyrelsen og den unge kvinde blev en smule fortvivlede, indtil en af dem kom i tanke om et rum ved siden af vaskerummet. I rummet stod et par parasoller, og ellers var det tomt. Hvis der blev installeret ventilation, var rummet perfekt. Der var dog et mindre problem. Selvom rummet ikke blev brugt, kunne de ikke bare indrette tørrerum dér. For det var den anden afdelings rum, så de skulle bestemme. De to studerende troede ikke det ville blive et problem. Parasollerne kunne vel flyttes, og da tørretumbleren jo var gået i stykker, kunne den anden afdeling vel se, at de unge havde et problem. Alle beboere i afdelingen fik nyt håb. Snart var der gået et år fra det første møde i afdelingen, og det var tid til endnu et afdelingsmøde. Bestyrelsen havde stillet et forslag til naboafdelingens møde. Det gik ud på, at der blev etab- > 16

17 > REGLEMENT UNGDOMSBOLIGER REGLEMENT UNGDOMSBOLIGER REGLEMENT UNGDOMSBOLIGER De beboere, der har fælles køkken, badeværelse samt entre, skal sørge for at holde orden i nævnte De beboere, fællesrum. der har Herunder fælles sørge køkken, for badeværelse egen opvask, samt oprydning entre, og skal rengøring. sørge for at holde orden De i beboere, nævnte fællesrum. der har fælles Herunder køkken, sørge badeværelse for egen opvask, samt entre, oprydning skal sørge og rengøring. for at holde orden i Vi nævnte gør opmærksom fællesrum. på, Herunder at vask sørge og tørring for egen af tøj opvask, i boligen oprydning er strengt og forbudt. rengøring. Vi gør opmærksom på, at vask og tørring af tøj i boligen er strengt forbudt. Vi Beboeren gør opmærksom har adgang på, til at fællesvaskeriet, vask og tørring hvor af tøj vask i boligen af tøj er skal strengt foregå. forbudt. Beboeren har adgang til fællesvaskeriet, hvor vask af tøj skal foregå. Beboeren har adgang til fællesvaskeriet, hvor vask af tøj skal foregå. Denne seddel får man som tilflytter til afd. 17. Desværre er forholdene sådan, at beboerne i afd. 17 nærmest ikke kan undgå at bryde dette reglement. leret tørrerum for ungdomsafdelingens penge, og alligevel ville naboafdelingen få fuld råderet over tørrerummet også. Altså ville de ingen udgifter have, ikke miste noget på forslaget og oven i købet få en ny tørremulighed. Det eneste, de skulle gøre, var at flytte parasollerne, som sagtens kunne være i nogle af de andre rum. De to unge studerende bankede på dørene hos alle i afdelingen -- kom og vær med, vi skal have et tørrerum. Nogle dukkede op til medlemsmødet, og alle ville kæmpe for tørrerummet. Men på mødet fik de triste nyheder. Den anden afdeling havde besluttet, at de ikke kunne undvære rummet til opbevaring af parasoller. Deres parasoller ville blive klemt og beskidte, hvis de skulle stå i nogle af de andre dertil egnede rum. Det kunne de studerende selvfølgelig godt se, stakkels parasoller. Men de studerende havde nu også lidt ondt af dem selv. Hvordan skulle de så tørre tøj i frostvejr, uden tørretumbler eller tørrerum. Måske var det med fugtige værelser heller ikke så slemt, som rygterne gjorde det til. --- Ungdomsafdelingen har dog ikke opgivet håbet endnu. De har bare meget svært ved at forstå, at det er så svært at få noget ud af den beboerdemokratiske proces. Og de forstår heller ikke, hvorfor nogen vælger at bruge beboerdemokratiet til netop at stoppe en så fornuftig løsning på et problem, som kan blive temmelig alvorligt for boligernes indeklima og ikke mindst beboernes sundhed. 17

18 Nye huslejer pr. 1. Maj 2010 Efter afdelingsmødernes behandling og endelig godkendelse af budgetter for 2010/11 har administrationen varslet de nye huslejer, der er gældende fra den 1. maj. Afdeling Nuværende leje Ny leje Forhøjelse i % 1-2 Kålunds-/Molbechsvej ,00 3 Helge Rodes Vej ,00 4 Hammershusvej ,25 5 Hammershusvej ,50 6 Kongsvang ,00 8 Nydamsparken ,00 9 Reginehøjvej ,00 10 Frydenlund ,50 11 Lindholmparken ,75 12 Nørreskovvej, Hinnerup ,00 13 Rydevænget ,50 14 Nørreskovvej, Hinnerup ,50 15 Skelagerparken ,00 16 Hallsti ,75 17 Istedgade ,75 18 Fredensgade, Hinnerup ,00 19 Virupvej, Hjortshøj ,00 20 Hjelmagerparken, Løgten ,00 21 Mosevænget, Hammel ,00 22 Torpe-/Kappelvænget ,50 23 Vistoftparken, Sabro ,00 24 Ranunkelvej, Sabro ,00 25 Skejbyparken ,00 26 Østergade, Hinnerup ,50 27 Ryttervej, Hammel ,50 28 Ranunkelvej, Sabro ,00 18

19 Nyt fra afdelingerne Lav mødedeltagelse, men fastelavns-succes Afd. 4, Hammershusvej Det går ufattelig godt her i afdelingen, kun 18 husstande gad ulejlige sig med at deltage i det årlige beboermøde tak til dem. Det er jeres demokratiske ret at deltage i beslutningerne om næste års budget og langtidsplan. Det er der, der kan gøres indsigelse mod næste års planlægning. Skal afdelingsbestyrelsen betragte fremmødet som en accept af, at det går så godt, at der ikke er nogen grund til at interessere sig for det som beboer? Der var også lagt op til, at vi manglede folk i afdelingsbestyrelsen. Da vi indkaldte til møde for interesserede i november sidste år, kom der nu ingen. Tak til Elisabeth og Karina der alligevel har mod til at prøve kræfter med demokratiet i afdelingen og tak til Charlotte og Kenneth, der stiller op til udvalg. Helt anderledes ser det ud med fastelavnsfesten. Den kan man kalde et tilløbsstykke hvor der kommer unge og ældre til en fælles hygge-eftermiddag. Charlotte Bakkestrøm og Malthe stod for de store forberedelser til fastelavn, der skulle findes præmier til 6 børn, dronninger og konger, og tønderne males så de er flottere end sidste år. Beboerlokalet skulle også pyntes op. Det klarede Charlotte og Malthe også med stort engagement og glæde. Tak til dem. Det var skægt, at se den energi der blev lagt i slagene på alle tre tønder. Det er de små der får mest fornøjelse. De store børn er hurtige til at banke tønden ned, men når dog rundt et par gange. De voksne derimod skal være heldige hvis alle når at slå en gang. Vita 19

20 Nyt fra afdelingerne Fastelavn, bowling og farvel fra Heidi... Afd. 10, Frydenlund I år stillede vores afdeling op med tre hold til den årlige bowling turnering. Dagen startede smukt med solskin og forårsstemning, da vi mødtes for at følges til Viby Bowl n Fun. Alle hold gik videre i kategori B, hvoraf det ene hold, bestående af Peter, Erik og Flemming fik en flot førsteplads. Det var en rigtig god dag, hvor vi ud over at bowle fik grinet, hygget og spist god mad. Vi opfordrer derfor alle beboere til at overveje at tage med næste år, det er helt sikkert værd at bruge en dag på også selvom man ikke er en haj til bowling! Skrald og sko i opgangene Afdelingsbestyrelsen minder om, at det IKKE er lovligt at stille skraldeposer, sko, reoler eller andet på trapperne. Alle ejendele skal opbevares inde i lejligheden. Reoler, sko med videre vil blive fjernet uden varsel, da der er tale om retningslinjer fra Brandtilsynet, og det desuden generer de øvrige beboere. Vis derfor hensyn og hold jeres ejendele inde i lejligheden. Fastelavn Solen skinnede på årets store fastelavnsdag, og det var dejligt at se så mange tilmeldte. Både børn og voksne fik slået til tønderne, og der blev der uddelt præmier. Børnene fik deres godteposer, som i år var ekstra store, mens de voksne kunne nyde fastelavnsboller og kaffe i beboerhuset. Det var en helt igennem hyggelig dag, og vi glæder os allerede til næste år. Takker af JA så er min tid i afdeling 10 jo ovre. Det har været nogle spændende år at være med til at præge det boligområde, jeg jo en gang har valgt at bosætte mig i, og som jeg holder af. 15 år er det blevet til, og de sidste 6 år som formand. Det har været nogle lærerige år for mig, hvor jeg selv syntes at jeg er vokset med opgaven. Fok som tror det er leg at sidde som formand, kan godt tro om igen, for der er en masse, der skal omkring ens bord, inden de endelige beslutninger bliver taget. Men man sidder ikke alene, man har jo også sin bestyrelse, og her skal der endnu engang fra mig lyde en stor tak til alle som jeg har arbejdet med i årenes løb, vores ansatte i afdelingen og på boligkontoret. Jeg vil gerne sige jer beboere tak for jeres opbakning til vores årlige møde i januar måned, og som bestyrelsen jo havde lovet, så blev mødet holdt anderledes end det plejer. Vi havde i år lodtrækning til de fremmødte, og her skal der lyde en stor tak til Kvickly Hasle for deres fine vingaver, og en tak til Østjysk vinduespolering for deres bidrag med en tur i biffen for 2. Jeg vil hermed gerne ønske den nye bestyrelse i afdeling 10 god vind fremover, og som jeg lovede til mødet så står jeg gerne til rådighed med min ekspertise hvis dette ønskes. Og jeg forsvinder jo ikke helt fra det boligsociale liv. Jeg sidder stadigvæk i organisations bestyrelsen, og kan via den, stadigvæk være med til at præge Frydenlund og vores andre afdelinger i VesterBo. God vind fremover. Heidi Bindøv 20

21 Nyt Nyt fra fra afdelingerne Træffetider for afdelingsbestyrelsen Afd. 15, Skelagerparken Det er bestemt, at der ikke længere afholdes fast træffetid hos afdelingsbestyrelsen i afd. 15. Har du brug for råd i forbindelse med den frie råderet, har du spørgsmål til os eller har du en problemstilling som du ønsker at tale med os om, kan du rette henvendelse via mail til : afd15@vesterbo.org du kan lægge et brev i en af vores postkasser eller kontakte os pr. telefon. Afdelingsbestyrelsen 2010 Leon Wagtmann Skelagervej 206 b Tlf Lars Hansen Skelagervej 170 b Tlf Malte Nielsen Skelagervej 196 b Tlf Janni Sørensen Skelagervej 182 e Tlf Lis L. Nielsen Skelagervej 190 b Tlf Kan vi ikke umiddelbart give dig et svar, og er der behov for en nærmere dialog, vil vi med rimelig frist indkalde dig til et møde med bestyrelsen. LÆSERBREV Udsyn og Indblik var overskriften på en boganmeldelse i sidste beboerblad. Samtidig med at jeg sad og læste om en bog der roste al den smukke arkitektur, der kan opleves i boligforeninger var et par tømrere i gang udenfor min lejlighed med at etablere et bygningsværk, der garanteret aldrig kommer i en sådan bog. Opgaven var åbenbar - der skulle laves en indhegning af afdelingens affaldscontainer, og det blev der så sandelig. Store sortmalede vægge af krydsfiner, der ganske vist skjuler containeren, men stikker endnu mere i øjnene end containeren gjorde. Således er det Udsyn, der tidligere var ned gennem bolig- gaden mellem blokkene og ud over store grønne arealer med græs og buskadser, nu fuldstændig blokeret af en sort væg. Kommer man som beboer eller gæst til afdelingen i bil, er det Indblik eller velkomst, der møder een et kig ind i hvad dagens menu i storskrald byder på. Ja - og jeg har fortalt afdelingsbestyrelsen hvad jeg mener om indretningen, men jeg synes ikke at de alene skal klandres. Det er ærgerligt, at vi i vores organisation ikke har haft ressourcer, der kunne tilbyde afdelingen bedre rådgivning og støtte i en sag som denne. jensen, afd

22 læsserbrev Læserbreve, indlæg og idéer efterlyses Er der efter din mening en artikel der bør skrives, eller en person der bør interviewes, vil redaktionen meget gerne høre fra dig, og så kan det være vi tager dit emne op. Du kan også bidrage med din egen artikel, et læserbrev, debatindlæg eller andet du mener er relevant for bladet. Skriv eller send dit indlæg til: VesterBo, Brendstrupgårdsvej 7, 8200 Århus N, eller mail det til: Indlæg til næste blad som udkommer i april skal være os i hænde senest den 14. JUNI. Lejere går glip af vigtig viden Artikel fra Boligselskabernes Landsforening Selv om reglerne om boligstøtte er enormt indviklede, har næsten hver femte kommune fravalgt at give lejere adgang til at få en nem og hurtig adgang af deres muligheder via hjemmesiden Borger.dk. Det kan betyde, at kommunens borgere går glip af den boligstøtte, de har krav på, og i værste fald ender med at blive sat ud af deres lejlighed, skriver Beboerbladet, der udkommer i morgen. 18 af landets 98 kommuner har ikke link på Borger.dk til menupunkterne Din boligstøtte og Beregn din boligstøtte, hvor man på få sekunder kan få lavet en udregning. Nogle af de 18 kommuner har til gengæld muligheden på deres hjemmesider, men her kan den være svær at finde. Hermed bliver det sværere for de 18 kommuners lejere at blive bekendte med deres rettigheder på et område, der er svært at gennemskue. Boligstøtten er præget af en række specialregler og overgangsordninger. 51 procent af lejerne fik boligstøtte i 2008, fremgår det af tal fra Danmarks Statistik. Ikke alle lejere har krav på boligstøtte, men en del af dem ville blive nødt til at flytte, hvis de ikke fik den. For de mest udsatte kan det være katastrofalt ikke at være ordentligt informeret om denne form for tilskud til huslejen. Således har kun halvdelen af de lejere, der bliver udsat fra deres lejlighed, søgt om boligstøtte, viser en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. 22

23 Træffetider Afdelingsbestyrelsen Afdeling 1-2 Kålunds- og Molbechs Vej Formand: Luise Zielinski. Første tirsdag i hver måned kl i kld., Chr. Molbechs Vej 7-9. Afdeling 3 Helge Rodes Vej Formand: Elsebeth Nielsen. Første tirsdag i hver måned kl i kld., Helge Rodes Vej 25 tv. hen mod gavlen. Afdeling 4 Charlottehøj Formand: Vita Jensen. Første mandag i hver måned kl i kælderen ved nr. 52 (følg skiltet ved beboerlokalet) Afdeling 5 Charlottehøj Formand: Leif Sørensen afdeling5@vesterbo.org Første mandag i hver måned kl i bestyrelseslokalet under nr. 68. Afdeling 6 Kongsvang Formand: Henrik Autzen. afdeling6@vesterbo.org Første tirsdag i måneden kl i best.lokalet, Uffesvej 1, kld. Afdeling 8 Nydamsparken Formand: Michael Frederiksen Første mandag i måneden kl i lokalet ved vaskeriet. Afdeling 9 Reginehøj Formand: Torben Andersen. afdeling9@vesterbo.org Første mandag i måneden kl i mødelokalet i blok C (indgang gennem vaskeriet mellem nr. 25 og 27) Afdeling 10 Frydenlund Formand: Stefan Jensen. afdeling10@vesterbo.org Første tirsdag i hver måned kl i afdelingsbestyrelseslokalet, Fuglebakkevej 74, kælderen. Afdeling 11 Lindholmparken Formand: Yngvar Hansen afdeling11@vesterbo.org Første mandag i hver måned kl i afdelingsbestyrelseslokalet i nr. 19C, ud mod P-pladsen. Afdeling 12 Ådalsparken, Hinnerup Formand: Frands Trabjerg-Madsen Første tirsdag i måneden kl i lokalet i nr. 7. Afdeling 13 Rydevænget Formand.: Inge-Lise Andersen. afdeling13@vesterbo.org Første torsdag i hver må ned kl i kld., Rydevænget 65. Afdeling 14 Ådalsparken, Hinnerup Formand: Chistopher Nielsen. Første mandag i hver måned kl i udvalgslokalet i gård 5. Afdeling 15 Skelagervej Formand: Leon Wagtmann. afdeling15@vesterbo.org Første torsdag i hver måned kl i Fælleshuset. Træffes på adressen, pr. tlf. eller . Afdeling 16 Hallssti Formand: Birthe Edvardsen. Træffetid ikke fast, henvendelse kan ske til formanden på tlf Afdeling 17 Istedgade Formand: Mette Bjerre Direkte henvendelse Afdeling 18 Fredensgade, Hinnerup Kontaktperson: Inger Garde. Tlf Afdeling 19 Viruplund, Hjortshøj Formand: Kathrine Wichmann Henv. direkte til formanden. Afdeling 20 Tinghøjen, Løgten Formand: Hans Jørgen Krickhahn Første onsdag i hver måned kl til i Fælleshuset, Hjelmagerparken 410. Afdeling 21 Mosevænget, Hammel Formand: Jette Møller. Første torsdag i hver måned kl i Fælleshuset Afdeling 22 Torpe- og Kappelvænget Formand: Andreas Langvad. Henv. direkte til formanden. Afdeling 23 Vistoftparken, Sabro Formand: Joan Christensen. Afdeling23@vesterbo.org Direkte henvendelse Afdeling 24 Ranunkelvej, Sabro Formand: Gert Düring. Første tirsdag i måneden kl på Den Pædagogiske Legeplads, Vistoftevej 30. Afdeling 25 Skejbyparken Formand: Tom Thyrring. afdeling25@vesterbo.org Første mandag i hver måned kl i mødelokalet i kælderen. Afdeling 26 Østergade, Hinnerup Kontaktperson: Henning Lindhof. Henv. direkte til kontaktperson Afdeling 27 Ryttervej, Hammel Formand: Anette With. Direkte henvendelse Afdeling 28 Ranunkelvej, Sabro Kontaktperson: Anne Olesen Henv. direkte til kontaktperson Varmemestrene Alle varmemestre har træffetid mandag til fredag kl De vil desuden kunne træffes på telefon i samme tidsrum. Afdeling 1-2 og 7: Chr. Molbechs Vej l Jørgen Albertsen Afdeling 3 og 25: Helge Rodes Vej 21, kld Orla List Afdeling 4: Hammershusvej 44, kld. Allan Lund Afdeling 5: Hammershusvej 64, kld. Kjeld Albertsen Afdeling 6: Uffesvej 4, kld. Vagn Jeppesen Afdeling 8: Vorregårds Allé 129, kld. René Wolf Afdeling 9: Reginehøjvej 53 Jens Eriksen Afdeling 10: Høgevej 29, kld. Erik Lund Afdeling 11: Lindholmvej 8B Roger Prindsholm Afdeling 12 og 26: Nørreskovvej 15, st. Kaj Pedersen Afdeling 13: Rydevænget 71, kld. Leo Bro Afdeling 14 og 18: Nørreskovvej 47 Tom Kjøller Afdeling 15: Skelagervej 210 Lorens Nielsen Afdeling 16 og 17: Hallsti 19 kld. Morten Andersen Træffes kun man-, ons- og fredag. Tirs- og torsdag, besked på telefonen. Afdeling 19: Viruplund ved vaskekld. Tirsdag kl Toni Christiansen Afdeling 20: Hjelmagerparken 410 Toni Christiansen Afdeling 21 og 27: Mosevænget Træffetid for personlig henvendelse tirsdag og torsdag. Afdeling 22: Torpevænget/Kappelvænget Leo Bro Træffes i Rydevænget 71, kld. Afdeling 23, 24 og 28: Vistoftparken 106 Jesper Langballe Kl Administrationen Brendstrupgårdsvej 7, 8200 Århus N Telefon Telefax teknisk afdeling Telefax udlejning Telefax bogh./ledelsessekr www-adresse: adresser Generel post@bk-aarhus.dk Udlejning udlejning@bk-aarhus.dk Bogholderi..... bogholderi@bk-aarhus.dk Teknisk afd..... tekniskafd@bk-aarhus.dk Telefontider Mandag-onsdag Torsdag Fredag Ekspeditionstider Mandag-onsdag Torsdag Fredag Tilkaldelse af uopsættelig hjælp uden for normal arbejdstid Skulle der udenfor normal arbejdstid opstå problemer i lejlighederne der kræver uopsættelig hjælp kan følgende håndværksfirmaer kontaktes: El: Hasle El VVS: Flemming Sørensen VVS Kloak:Risskov Kloak Service Elevator: Schindler Elevatorer eller det tlf.nr. der er opgivet på elevator. Glas: Århus Glarmesteri Bemærk: Tilkaldevagten udfører kun nødreparation. Den egentlige reparation udføres i den normale arbejdstid. 23