VÆRUM VESTERGAARD PRODUKTION AF SLAGTESVIN MED LAV EMMISSION

Transkript

1 VÆRUM VESTERGAARD PRODUKTION AF SLAGTESVIN MED LAV EMMISSION

2 I/S Værum Vestergaard Ejendom erhvervet 1991 fra RD af Jørgen Berth utidssvarende, stærkt nedslidte bygninger 50ha. Planteavl + mindre kødkvægsbesætning. drevet som deltidslandbrug ved siden af erhvervsarbejde. agerjord bortforpagtet til Egen drift fra tilkøbt naboejendom med ca. 33 ha. planteavl og årsproduktion af ca. 800 slagtesvin fra 30 kg i gamle, traditionel slagtesvinestald 2001 og 2003 tilkøb af ca. 17 ha jord forpagtet ca. 30 ha. Agerjord. produktion af slagtesvin ophørte 8 jan, da bygninger væltede i stormvejr Siden 2003, arbejdet med Århus amt om tilladelse til udvidelse af produktion af slagtesvin fra 7kg til 250 De, men lang behandlingstid p.g.a. ejendommens beliggenhed nær ved meget naturfølsomme områder. (natura 2000, fredet, EU habitat område). Endelig tilladelse fra amt og kommune opnået i 2006 kort tid før kommune sammenlægning. Byggeri af FRATS stald påbegyndt april Fase 1 færdig og taget i brug august jan 2007 ejendom omdannet til I/S, hvor vores søn Christian har 25%

3 I/S Værum Vestergaard - beliggenhed

4 I/S Værum Vestergaard - Jordtilliggende

5 I/S Værum Vestergaard - Jordtilliggende Bedriftens ejendomme Det samlede areal A Det samlede areal til rådighed på bedrift 172,73 B Sum af marker i markplanen 143,77 C Øvrige arealer som bygninger, gårdsplads, veje, skov, vådomráder, 28,96 Kommune Ejendomsnummer Ejendommens adresse Postnummer og by Areal ha Ejet/ forpagtet Vedvarende Agerjord med græs med hektar -støtte hektar- støtte pyntegrønt/ Juletræer Skov Andet Total andet end ager ha Randers Hammelvej 133 Randers SV 94,1 E 52,18 17,43 2,3 14,18 8,01 41,92 Randers Hammelvej 144 Langa 7,46 F Favrskov 4614 Værumvej 35 A Hadsten 24,17 F Favrskov 2840 Værumvej 29 Hadsten 42,0 E 36,36 1,43 4,21 Favrskov 2839 Værumvej 27 Hadsten 3,5 F Favrskov 2548 Værumvej 33 Hadsten 1,5 F Total 172,7

6 I/S Værum Vestergaard Miljø begrænsninger

7 I/S Værum Vestergaard Miljø begrænsninger - EU habitat område - Fredet - Natura 2000 område

8 I/S Værum Vestergaard Miljø begrænsninger Afstand 404m

9 I/S Værum Vestergaard Maksimal NH 3 udledning GL. Slagtesvinestald til årsproduktion på 800 stk slagtesvin fra 30kg. Væltet i storm i 2005

10 I/S Værum Vestergaard

11 I/S Værum Vestergaard Projektforudsætninger ny FRATS stald Mindst mulig udledning af NH 3 til atmosfæren Fra stald Fra lagertank Fra udbringning Mindst mulig lugt. Egen bolig umiddelbart øst for nyt staldanlæg. Mindst mulig udvaskning af kvælstof ved forsuring med omdannelse af NH 3 til mere planteoptagelig NH 4 + Bedst mulig indeklima og dermed dyrevelfærd Prioriteret gulv udsug. Reduceret NH 3 fordampning på grund af nyt patenteret system til opsamling af gylle Optimal temperatur/ventilation Acceptabel driftsøkonomi Konkurrencedygtig investering Udseende Anderledes byggeri Udseende har stor betydning

12 Månegrisen - partnerskab om fremtidens bæredygtige og effektive svinestald Månegrisen er en del af regeringens innovationsstrategi. Dansk svineproduktions centrale udfordring er, at hensyn til miljø og dyrevelfærd sætter en grænse for den videre udvikling. Men hvis produktion og miljøbelastning kan skilles ad og dyrevelfærden være høj, kan vi fastholde de nuværende arbejdspladser og skabe nye muligheder for vækst og beskæftigelse. Månegrisen skal med nye, innovative teknologiske løsninger og ved at opføre en modelstald demonstrere, at det er muligt, effektivt og rentabelt at producere svin med minimal og målbar belastning af miljø, klima, dyr og omgivelser. Stalden skal stå færdig og være dokumenteret i 2017.

13 Frats stald, Værum Vestergaard Fakta Længde bygning : 117,5m Bredde : 25,8m Antal sektioner : 10 + udlevering Antal stier pr sektion : 19 + sygesti Dimensioner Stier : 2,40m*4,80m Fast leje : 2,40m*3,20m Støbejerns spalter : 2,40m*1,60m Antal slagtesvin/sti : 17 (ved maks. slagtevægt) Vægt smågrise ved modtagelse : I begyndelsen 7kg, nu 30Kg Vægt ved afgang : Slagtevægt Modtagefrekvens : 14 dage Antal stipladser : Godkendt årsproduktion : Ved byggeri stk, nu stk Bygningskonstruktion Galvaniserede stål spær med udvendige kiler Ydervægge: 75 mm PIR Sandwichelementer (isolering svarende til 150mm Mineraluld) Indvendige vægge: 100 mm Letbeton Tag: 50 mm PIR Sandwichelementer (isolering svarende til 100mm Mineraluld) Nedstroppet loft med diffus ventilation

14

15 Frats stald, Værum Vestergaard Bygningsplan

16 Frats stald, Værum Vestergaard Plan sektion

17 LUFTTÆT KANAL Frats stald, Værum Vestergaard Tværsnit sektion Isoleret loft (gennemgående i hele staldens længde) Gulv udsug. Loft udsug. TVÆRSNIT A-A 1:50.

18 Frats stald, Værum Vestergaard 1: System til opsamling af Gylle/Gyllekummer Varmeveksler 80% udsugning Kold/ varm luft 20% udsugning 20% udsugning Gulvudsug DELSNIT C-C 1:20 Ø 315mm gyllerør med ca. 5 fald til forsuringstank.

19 Frats stald, Værum Vestergaard Billeder fra byggeri

20 Frats stald, Værum Vestergaard Billeder fra byggeri

21 Frats stald, Værum Vestergaard Billeder fra byggeri

22 Frats stald, Værum Vestergaard Billeder fra byggeri

23 Frats stald, Værum Vestergaard Billeder fra byggeri

24 Frats stald, Værum Vestergaard Antal godkendte husdyr

25 Frats stald, Værum Vestergaard NH 3 Emission Ammoniak Randers Kommune har lavet en beregning af emissionsniveau for ammoniak, jf. vejledningerne for emissionsgrænseværdier fra Miljøstyrelsen Emissionsniveauet er beregnet til kg N/år. Dertil skal lægges ammoniakemission fra amme kvægholdet der korrigeret for vægt, alder og antal måneder hvor ammekøerne er udegående - er beregnet til 163 kg N/år. Dermed bliver det samlede emissionsniveau kg N/år. Husdyrbruget lever op til det beregnede BAT-niveau, da ammoniakfordampningen fra husdyrbrugets samlede anlæg er beregnet til 661 kg N/år hvoraf ca. 187 kg N/år er fra kvægholdet

26 Frats stald, Værum Vestergaard Fosfor Fosfor Randers Kommune har lavet beregning af emissionsgrænseværdien for fosforudledningen (EGV-P) fra husdyrbruget, der som udgangspunkt vurderes at være opnåeligt ved anvendelse af bedst tilgængelig teknologi (BAT), jf. vejledninger fra Miljøstyrelsen Der er ikke fastsat emissionsgrænseværdier for kvæghold. EGV-P for slagtesvinene er beregnet ud fra den grænseværdi, der er angivet i vejledningen for slagtesvin. Det beregnede fosforniveau er således 20,5 Kg P/DE ab lager eller kg P/år. Fosforindholdet i den producerede svinegylle på husdyrbruget er beregnet til kg P/år eller 18,1 kg P/DE ab lager. Da gyllen separeres med skruepresse deles gyllen i en væskefraktion og en fiberfraktion. Fiberfraktionen indeholder ca. 22 % af fosforet og ca. 18 % af kvælstoffet og afsættes til biogasanlæg. Gylleseparering med efterfølgende afsætning af fiberfraktionen til videre bearbejdning, kan ifølge Miljøstyrelsen sidestilles med fodertilpasning og betragtes som værende BAT. Efter gylleseparering indeholder den samlede væskefraktion ca. 18,3 kg P/DE ab lager. Dette skyldes at mængden af kvælstof i væskefraktionen sættes til 120 kg N/DE. Dermed sker der en opkoncentrering af mængden af fosfor pr. DE. I begge tilfælde overholder husdyrbruget BAT-niveauet for fosfor for slagtesvin på (20,5 kg P/DE ab lager).

27 Frats stald, Værum Vestergaard Miljøteknologiske investeringer i staldbyggeriet. Der er flere fremtidssikrede centrale Miljøteknologiske hovedkomponenter i projektet: 1. System til opsamling af Gylle i miljørigtig HDPE Plast (eget patent) Stærkt reduceret fordampningsareal (75%) og dermed reduceret fordampning af NH3 Gulvudsugning gennem spalter i hele sektionens bredde 2. 2 trins Scan-Air Clean kemisk og biologisk luftrensningsanlæg inkl. specielle luftkanaler. Trin 1 med vask af 100% af afgangsluft fra stald med H 2 SO 4. Trin 2, med biologisk luftrensning med tilsætning af Ozon 3. InFarm gylle forsuringsanlæg. Forsuring med H 2 SO 4 i fortank uden returløb 4. Forberedt for sektionsvis køling af staldluft efter individuelt behov. Produktion af koldt vand til køling v.h.a. Absorptionskøler og energi fra halmfyr. Køling af indsugningsluft via varmevekslere udlægning af kold luft på loft, sektionsvis via indblæsningsposer 5. Fermenteret foder Batchvis produktion af fermenteret basisfoder til vådfoderanlæg Bedre foderoptagelse, større dyrevelfærd, færre mave tarm problemer, alternative/billigere korn og proteinkilder (Tang, søstjerner), reduceret Fosfor tilsætning. 6. Infarm skruepresse Separation af gylle i forbindelse med Miljøgodkendelse af udvidelse

28 Frats stald, Værum Vestergaard 2: Ventilation og luftrensning. Fjernelse af både NH 3 og Lugt 100% af afgangsluft fra stalden samles i en isoleret kanal på loftet og ledes gennem luftrenseren der har 2 lodretstående filtervægge. I trin 1 overrisles filter væggen med en sur vandopløsning, som primært opsamler støv og ammoniak. I trin 2 overrisles filter væggen med en neutral/biologisk rensevæske tilsat Ozon, der primært reducerer lugtstoffer. Filter væggene og rørsystemet er udført af kemikaliebestandige plastmaterialer. Renseprocessen styres fra centralt teknikrum indeholdende styring og vandbehandlingsenhed.

29 Frats stald, Værum Vestergaard 3: Ren Husdyrproduktion - NH4+ Gylleforsuringsanlæg Grundlaget i et NH4+ forsuringsanlæg er Infarms patenterede Inject-teknologi, hvor koncentreret svovlsyre doseres for at tilpasse gyllens ph værdi, således at gyllens indhold af ammoniak overgår til en stabil kemisk fase, hvor ammoniakfordampningen er elimineret. Formålet er at sænke gyllens ph værdi til 5,5

30 I/S Værum Vestergaard Fermenteret vådfoder Fermentering startet ultimo stk fermenteringskar opført i fundablokke, 1 stk 150m3, 1 stk 50m3 Kar isoleret indvendigt med 50mm PUR skum og efterfølgende belagt med stærk, PUR topcoat 2 stk Alfalaval fermenterings omrørere Bygning indvendigt isoleret med PUR sandwichpaneler. Fermenteret blanding laves en gang om ugen, fermenterer 24 til 36 timer og er så klar til brug som basisblanding i vådfoderanlæg Fordele: Bedre foderoptagelse Højere kød% Større dyrevelfærd, færre mave tarm problemer Alternative/billigere korn og proteinkilder. - 50%+ rug i stedet for ren byg - Solsikke skrå i stedet for soya skrå - Stærkt reduceret tilsætning af fosfor - Fremtid evt Søstjerner/Muslinger/Tang Ulemper: Meget stærkt aggressivt miljø.

31 Effekt af fermenteret foder på Kød% 63,00% Kødprocent over tid 62,00% M e a t % 61,00% 60,00% 59,00% 58,00%

32 Medicinforbrug

33 I/S Værum Vestergaard Fokusområder Separation af gylle ( krav i forbindelse med Miljøgodkendelse med udvidelse) Infarm skruepresse Forbedret indeklima: Sektionsvis køling. Alternative proteinkilder: Minimere forbrug af Soya. På længere sigt Tang, søstjerner Udformning sygestier: Ny, fremtidssikret gulvbelægning i Sygestier. Energioptimering Solcelleanlæg Effektivisering udbringning gylle Opkoncentrering af væskefraktion efter gylleseparation