Landdistrikternes FÆLLESRÅD Udviklingen i landdistrikterne Politiske tiltag og udmeldinger
|
|
- Nicklas Laursen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Landdistrikternes FÆLLESRÅD Udviklingen i landdistrikterne Det forløbne år fra årsmødet 2009 og til årsmødet her i 2010 har været et udfordrende år for landdistrikterne på godt og ondt. Den økonomiske krise har udviklet sig til en krise der berører hele samfundet og dermed også landdistrikterne på flere måder. Samtidig er der i kommuner, regioner og landspolitisk, truffet beslutninger der har haft enten positive eller negative konsekvenser for landdistrikterne og yderområderne. Endelig har der været et pres som følge af en række reformer og tiltag som har haft en centraliserende virkning. Det har forstærket ubalancen mellem landdistrikter og udkantsområder på den ene side, og byer og bycentre på den anden side. Landdistrikterne i Danmark er vidt forskellige, men samlet set har landdistrikterne blandt andet ud fra krisen og politiske beslutninger været under et kæmpe pres. Det er et pres som i dag er meget større end de seneste år hvor positive konjunkturer i væksten i samfundet gjorde presset på landdistrikterne mindre udtalt. Vi er gået fra en dagsorden hvor man overordnet talte om hvor meget, eller hvor lidt, vækstraterne samlet set var lavere i landdistrikterne end i resten af landet, til i dag at tale om hvor meget hårdere, at landdistrikterne i forhold til resten af landet, er ramt af krisen og tilbagegangen i samfundet. Det er en udvikling overordnet som Landdistrikternes FÆLLESRÅD er stærkt bekymrede over. Overordnet set har landdistrikter og yderområder på mange måder været under stort pres. Den stigende urbanisering, som også opleves globalt, betyder at folk trækker fra land til by. Dernæst de samfundsmæssige økonomiske konjunkturer som i den aktuelle krise, gør at udfordringerne for at skabe en positiv udvikling i landdistrikterne er endnu større. Presset på landdistrikterne er også en følge af eller i nogle tilfælde på trods af de beslutninger, der bliver truffet politisk kommunalt, regionalt og på landsplan. Det er politiske beslutninger som har haft konsekvenser på fx bosætning, trygheden, uddannelsesmuligheder, jobmuligheder, erhvervsudvikling, fritidsmuligheder osv. Politiske tiltag og udmeldinger Regeringen har i sit regeringsgrundlag fra februar 2010 indskrevet at der laves tiltag til et samlet indspil fra regeringen Et land i balance! Der er som tidligere nævnt store udfordringer i vores samfund og ikke mindst i vores landdistrikter og yderområder. Selvom Et land i balance er et tema som mange politiske partier aktuelt har sat på dagsorden, så kræver det målrettede og mærkbare tiltag for at skabe en vækst i landdistrikter og yderområder som er værst ramt af krisen. Indfasningen af de kommende tiltag vil skulle ses i lyset af situationen med samfundets krise. For vi kommer ikke uden om at mange virkningsfulde tiltag vil kræve midler til investeringer og drift ud over lovgivningsmæssige tiltag. Den seneste tid har vi oplevet at kommunerne lægger op til markante besparelser i nuværende 2010 budgetter og i de kommende 2011 budgetter. Samtidig er det første år i kommunernes valgperiode hvor man lettere kan gennemføre besparelser, og endelig kan man politisk bruge argumentet med den aktuelle krise nødvendiggør besparelser. Landspolitisk er de nylige udmeldinger at kommunerne skal bench-marke overfor hinanden og ved at gøre som de bedste kommuner på alle områder. Der forventes landspolitisk ikke serviceforringelser i kommunerne selvom der er udmeldinger om nul-vækst i aftalen mellem Kommunerne og Regeringen.
2 Målrettede væksttiltag eller besparelser? Fra Landdistrikternes FÆLLESRÅDs side er der en begrundet frygt for at kommunerne aktuelt ikke blot vil effektivisere, men som tidligere er nødt til at lave direkte besparelser. Når kommunerne tidligere har lavet besparelser, så har det ofte ramt landdistrikterne hårdere end i kommunernes største byer. Besparelses-nødvendigheden har tidligere ramt udkantskommuner mere end bykommuner. Samtidig har Regeringen i sit regeringsgrundlag skrevet at der skal laves tiltag for at skabe et land i balance. Hvis disse fremadrettede tiltag ikke skal forsvinde i tilsvarende kommunale besparelser, så er det nødvendigt at politikerne på Christiansborg og kommunerne i samarbejde sikrer en forbedring af rammevilkårene i yderområderne. Krydsfeltet for landdistrikterne Den aktuelle krise LA DDISTRIKER E (landsbyen lokalsamfundet) Politiske beslutninger Kommunalt, regionalt, landsplan Megatrends: Urbanisering fra land til by Forskellighed i landdistrikterne Landdistrikterne er et bredt dækkende udtryk, som dog ikke giver et billede af hvor stor forskellighed der er i landdistrikterne. Vi ved at ca. 13 % af befolkningen bor i landdistrikterne, hvilket vil sige ca borgere der bor på landet eller i landsbyer under 200 indbyggere. I Landdistrikternes FÆLLESRÅD arbejde fokuserer vi på et større område, da organisationens virkeområde også dækker byer ud langt ud over 200 indbyggere, og i regional udkants perspektiv dækker befolkningen i by og på land. Vi bør derfor skelne mellem følgende typer landdistrikter. Landdistrikter med befolkning på landet og i landsbyer med en kommunal centerby i centrum, - kendetegnet ved overvægt af områder med negativ vækst. Landdistrikter i bynære områder og tæt på de største byer i Danmark, - kendetegnet ved positiv vækst i befolkning. Landdistrikter i yderområder og på øer, - kendetegnet ved ekstra regionale udfordringer som i det fleste tilfælde betyder negativ vækst. Ovenstående krydsfelt af påvirkninger og forskelligheden af landdistrikterne, giver et billede af landdistrikterne og de udfordringer som vi har oplevet det seneste år. Det der stadig er det altafgørende forhold, som har betydning for udviklingen lokalt og i et større område er: Det livsvigtige lokale initiativ Landdistrikter hvor man lokalt fra den enkelte borger og i fællesskab ikke gør en indsats i lokalområdet, oplever forholdsmæssigt større tilbagegang og risikerer af uddø på sigt!* *) Dog kan der være bynære landdistrikter der målt på indbyggertal vil opleve fremgang. 2
3 Det er derfor vigtigt at slå fast, at uanset hvor store udfordringer der er udefra, så er den eneste løsning der bare delvis kan modvirke udfordringerne, at man lokalt står sammen og bliver enige om at skabe en udvikling, og at man kommer i dialog og samarbejde med kommunen om den udvikling man vil skabe lokalt. Hvis man ikke gør noget lokalt, så er chancerne for en positiv udvikling og chancen for kommunale investeringer og muligheder for bosætning meget små! Dannelse af lokalråd, Lokale UdviklingspPlaner og endelig udviklingsprogrammet Blomstrende Landsby er værktøjer der kan hjælpe lokalt i landdistrikterne til at formalisere rammerne for udviklingen. Det er elementer som har været i fokus i årets løb, og som berøres senere i beretningen. Vi skal som borgere i landdistrikterne og som organisation Landdistrikternes FÆLLESRÅD arbejde på alle niveauer, for at mulighederne for udvikling og gode rammevilkår bedres. Det har vi arbejdet meget med i det forløbne år. Sideløbende skal vi arbejde på at opnå den bedst mulige udvikling indenfor eksisterende rammevilkår. Altså det bedst opnåelige i landdistrikter og yderområder indenfor nuværende rammer. Det stiller krav til en organisation som Landdistrikternes FÆLLESRÅD, og det giver ekstra arbejde. Organisationen skal kunne være med- og modspiller overfor politikerne og samtidig arbejde tæt med befolkningen i landdistrikterne ved at pege på de muligheder, der er i landdistrikter og yderområder, for positiv udvikling og vækst. Én landsdækkende Landdistriktsorganisation Landdistrikternes FÆLLESRÅD har i starten af 2010 taget et afgørende skridt i forhold til at indfri ønsket om at danne én samlet landdistriktsorganisation i Danmark. Det har betydet at Landdistrikternes FÆLLESRÅD har indbudt landsbyorganisationerne Landsforeningen Af Landsbysamfund (LAL) og Landsbyerne i Danmark (LID) til at samle kræfterne ét sted, skabe én organisation, og med det bedste indhold fra alle 3 organisationer, at skabe et nyt fremadrettet Landdistrikternes FÆLLESRÅD. Der er mulighed for at gøre det mere klart for befolkningen, politikerne og medierne at når vi taler landdistrikter, så bliver det nye Landdistrikternes FÆLLESRÅD stedet at henvende sig. Vi kunne på den måde også skabe bedre resultater for landdistrikterne samt mere synlighed for landdistrikterne. En organisation som med den rette opbygning kan rumme alt fra landsdækkende organisationer til kommuner, landsbyer og enkeltpersoner. Samtidig med at der både er plads til folkeligheden og ildsjælene og den professionelle arbejde med at påvirke politikere og medier. Landsforeningen Af Landsbysamfund har som den største landsbyorganisation sagt ja til at indgå i processen, mens Landsbyerne i Danmark foreløbig er mere tilbageholdende. Det er beklageligt hvis Landsbyerne i Danmark ender med ikke at ville deltage, men også vigtigt at slå fast at Landdistrikternes FÆLLESRÅD og Landsforeningen Af Landsbysamfund fortsætter processen med at danne én organisation, indtil der ligger en endelig beslutningsoplæg til Landdistrikternes FÆLLESRÅDs fremtidige struktur. Bestyrelse og Fællesrådet Organisationsændringen med den valgte 7-mands bestyrelse (6 A-medlemmer og 1 B-medlem) samt Fællesrådets sammensætning med repræsentanter fra alle organisationer har fungeret i 2 år. 3
4 Sidste år blev Fællesrådets deltagerantal udvidet ved Visionsseminar og Fællesrådsmøder, og hvert A- og B-medlem blev repræsenteret. Bestyrelsessammensætningen og deltagelsen har umiddelbart fungeret tilfredsstillende, men der har også været enighed i bestyrelsen om at kommunerne med fordel kan få en stærkere repræsentation i Landdistrikternes FÆLLESRÅDs bestyrelse. Fællesrådet har at dømme ud fra deltagelsen ikke fundet sin rette indhold og funktion endnu. Det er ærgerligt at medlemsorganisationerne ikke har taget Fællesrådet som en mulighed for at komme tæt på organisationens arbejde. Der arbejdes på nye muligheder for at skabe en aktiv deltagelse fra medlemsorganisationerne. Ud fra ovennævnte er der to tiltag som bestyrelsen ønsker ændret via vedtægtsændringsforslag ved Årsmødet Strategiproces Landdistrikternes FÆLLESRÅD har en strategisk tilgang til prioritering af arbejdet: Mission Vision Strategi Indsatsområder/handlingsplaner, som danner grundlag for arbejdet i organisationen. Det har været vigtigt at skabe en klarhed og tydelig linje i organisationens politiske arbejde og få defineret organisationen eksistens. Både for os selv i Landdistrikternes FÆLLESRÅD, men mindst ligeså vigtig også så andre udenfor organisationen ved, hvorfor vi er her, hvor vi vil hen, og hvordan vi vil nå dertil. Det forsøges indarbejdet i dagligdagen. For god ordens skyld skal jeg kort redegøre for Fællesrådets bearbejdning af visionsseminarets ønsker til indsatsområder. Mission Landdistrikternes Fællesråds mission for landdistrikterne er at arbejde for bedst mulige rammevilkår og udviklingsmuligheder i landdistrikterne til gavn for befolkningen i landdistrikterne og samfundet generelt. 4
5 Vision Landdistrikterne skal udvikle sig i en positiv retning, så der skabes balance mellem land og by i Danmark. For at kunne skabe udvikling og fremgang i landdistrikterne skal forudsætningerne, rammevilkårene og ressourcerne fra stat, region og kommune være sammenhængende og til stede. Landdistrikterne skal være attraktive og levende med positiv befolkningsudvikling, samtidig med at mulighederne for den enkelte borger forøges og bliver bedre. Strategiområder Landdistrikternes Fællesråds vision implementeres gennem følgende indsatsområder: Der arbejdes for dannelse af et landdistriktsudvalg, nedsat af Folketinget. Gennem sit arbejde skal udvalget være med til at skabe en dybere politik dialog omkring landdistriktsudviklingen, samt skabe en stabil og forankret udvikling af landdistrikterne med alle de forskelligheder den danske geografi fordrer. Landdistrikternes Fællesråd ønsker at være primus motor i udarbejdelse af en national landdistriktspolitik i et samarbejde mellem landsdækkende organisationer, institutioner og foreninger. Landdistriktspolitikken skal udvikle by-land samspillet og beskrive muligheder, potentialer, ressourcer og forskelligheder. Landdistrikternes Fællesråd ønsker i samarbejde med beslutningstagerne i stat, region og kommune at skabe optimale muligheder for tilvejebringelse og prioritering af ressourcer til landdistrikterne. Levevilkårene i landdistrikterne skal til stadighed optimeres og udvikles. Det skal ske ved at identificere udviklings- og vækst-forudsætninger i landdistrikterne, og eksempelvis gennem brug af mere forskningsbaseret viden om udvikling i landdistrikterne. Landdistrikternes Fællesråd ønsker at skabe synlighed og dialog i forhold til rammevilkår, der skal være til stede for udvikling i landdistrikterne. Rammevilkår er fx. bosætning, erhvervsudvikling, infrastruktur, uddannelse, foreningslivet og det generelle serviceniveau for borgerne i landdistrikter alt sammen under hensyntagen til forskelligheden. Indsatsområder Indsatsområderne blev redefineret ved Visionsseminaret i efteråret 2009 afholdt i Oksbøl, med følgende prioriteringer: 1. Landdistriktsudvalg i Folketinget, inkl. national landdistriktspolitik 2. Bedre rammevilkår i for erhverv og bosætning 3. ytænke den offentlige service. 4. Fremme lokale ildsjæles og aktørers muligheder Indsatsområderne er særlig prioriterede områder i organisationens arbejde, men det udelukker selvfølgelig ikke alt andet, for Landdistrikternes FÆLLESRÅD skal reagere på aktuelle sager i løbet af året. De arbejdsgrupper som har været iværksat, har i større eller mindre grad arbejdet med hvert sit indsatsområde, med deltagelse af både medlemmer fra bestyrelse og Fællesråd. Indsatsen har på nogle områder været tilfredsstillende, og på andre områder været knap så tydelig. Arbejdet skal bestå sin endelige prøve i Der er opnået meget gode politiske kontakter og en forståelse for ønsket om et landdistriktsudvalg i Folketinget. Et landdistriktsudvalg i Folketinget vil kunne give den nødvendige fokus på landdistrikterne i Folketinget modsat det vi ser i dag. Nytænkning af den offentlige service kan tage udgangspunkt i Pilotprojekt Landsbypedeller. De sidste indsatsgrupper er fortsat i proces med det videre arbejde. 5
6 Blomstrende Landsby (skal beskrives) Infrastruktur Tilgængelighed er et altafgørende rammevilkår for borgere og virksomheder i landdistrikter og yderområder. Tilgængelighed og infrastruktur hænger nøje sammen. Infrastruktur definerer vi i Landdistrikternes FÆLLESRÅD som alt indenfor vejnet, havne, jernbanenet, busdrift, postbetjening og IT-højhastighedsforbindelser. 1. Trafikplanen og kollektiv trafik Der har i årets løb været nedskæringer i regionernes og kommunernes busdrift, hvilket ofte har ramt ruter i landdistrikterne trods endog pæne passagertal. De tomme busser er for længst væk, nu går man skridtet længere og fjerne ruter, som rammer især unge og ældre som ikke har mulighed for at lade sig transportere med bil. Det er en problemstilling som Landdistrikternes FÆLLESRÅD har fremført overfor politikere i kommuner, regioner og landspolitisk senest overfor Transportministeren. Da Trafikplanen blev vedtaget for ca. halvanden år siden, indeholdt den stort set kun investeringer i trængselsområder især omkring bycentrene indenfor områderne: jernbanenet med højhastighed, motorveje og kollektiv trafik ved de 4 største byer. De planlagte investeringer vil Landdistrikternes FÆLLESRÅD ikke afvise som direkte forkerte, men Trafikplanen er som en trebenet taburet, hvor to af benene mangler! Det bliver aldrig en samfundsmæssig succes, fordi tilgængelighed i yderområder og landdistrikter overhovedet ikke er på tale, heller ikke som én af forudsætningerne for vækst. Man burde afprøve tesen om at investeringer kun i trængselsområder forringer skaber en endnu mere skævt samfund, som medvirker til større urbanisering og behov for yderligere infrastruktur investeringer. Ud fra ønsket om mest for pengene, så er det værd at huske at én km motorvej gennem landområder kun koster 20 % af én km motorvej gennem bebyggede områder. Landdistrikternes FÆLLESRÅD har markeret sig i pressen og talt med politikere, senest transportministeren og søger fortsat at præge beslutningerne fremadrettet. 2. Postbetjening Vi har oplevet forringelser i PostDanmarks betjening på flere områder, bortset fra omdeling af foreningsblade på visse små-øer. Det er meget utilfredsstillende. Der skal være nye forhandlinger mellem PostDanmark og Transportministeriet omkring fremadrettet postbetjening. Forslag som postfrie dage har været fremme, men politisk er der signaler fra flere sider om ikke at forringe postbetjeningen i landdistrikterne, men at se på andre muligheder inkl. portostigning. Landdistrikternes FÆLLESRÅD vil fortsætte arbejdet på dette område. 3. IT højhastighedsforbindelse Højhastighedskomiteen som var nedsat af Videnskabsministeriet er kommet med sine anbefalinger til fremtidens højhastighedsforbindelse. Der er foreslået 50 Mbit/s i 80 % af landet, mens den resterende 20 % af landet kunne nøjes med 10 Mbit/s Upload. Det er klart utilfredsstillende, da vi uanset bopæl kan have brug for en hurtig forbindelse til fx arbejde, telemedicinering og lignende. Landdistrikternes FÆLLESRÅD har prøvet at påvirke relevante politikere på området. Resultatet kendes ikke endnu. 6
7 Uddannelse 1. Lokale skoler Uddannelse er et andet meget vigtigt rammevilkår for landdistrikterne. De lokale skoler ( klasse) er vigtige i landdistrikterne. Det behøver ikke være skoler med overbygning, men børne-universer, med 0-6 års institution og klasse giver rammer for meget velfungerende enheder. Landdistrikternes FÆLLESRÅD ønsker bedre muligheder for fælles ledelse på mindre skoler og fokus på at lokale mindre skoler kan have mindst lige så stort faglighed som store skoler. Landdistrikternes FÆLLESRÅD har været i dialog med politikere kommunalt, men også uddannelsespolitikere på landsplan samt både den forhenværende og nuværende undervisningsminister. Det er et område som skal have stort fokus det kommende år, hvor politikerne vil lukke flere skoler. 2. Erhvervsskoler Landdistrikternes FÆLLESRÅD har de seneste par år arbejdet for udkants-taksameter for erhvervsskolerne. Det blev gennemført i årets løb, og vil bidrage positivt til at fastholde uddannelserne i fremtiden i udkantsområderne. 3. Professionshøjskoler Fra Landdistrikternes FÆLLESRÅD har vi de seneste år påpeget nødvendigheden af udkantstaksameter for professionshøjskolerne, senest overfor den nye Undervisningsminister. Det har været tæt på store lukninger hos Professionshøjskolen Sjælland (endte med 2-3 lukkede afdelinger), Professionshøjskolen Lillebælt (1 lukket afdeling) samt Professionshøjskolen for Region Midt. Sidstnævnte undgik med nød og næppe lukning af 3-5 afdelinger i udkantsområder i denne omgang. Professionshøjskolerne har en stor betydning som kraftcentre i et større geografisk område og dermed i et regionalpolitisk perspektiv. Eneste måde det kan sikres er med et udkantstaksameter som giver incitament til at udvikle frem for at afvikle afdelingerne i udkantsområder. Sundhedsvæsen 1. Hospitalsplan og akutdækning Et meget afgørende rammevilkår for befolkningens tryghed samt overlevelse i kritiske situationer, er et velfungerende sundhedsvæsen. Hospitalsplanen skal sikre, at vi alle bliver behandlet af specialister, hvilket er en fordel ved planlagte operationer. Der er i den vedtagne plan fremover kun plads til få superhospitaler i hele landet, når man i øvrigt fornuftigt nok vil samle store lægeekspertiser indenfor hvert speciale. Senest er der truffet beslutning om hospitalsstrukturen i Region Sjælland. Ulempen ved langt mellem hospitaler med akutfunktioner, som skal redde liv ved fx trafikulykker, blodpropper, fødsler osv. osv. Derfor burde regionerne være opmærksomme og indtænke yderområderne når de optimale placeringer skulle findes. Det er forståeligt, at befolkningen i yderområder ikke vil acceptere afstande på km og dermed halvanden times kørsel til nærmeste hospital, hvis et bedre placeringsforslag kunne have sikret bedre geografisk dækning. Undersøgelser viser at store afstande vil koste menneskeliv og det kan ikke undgås med en forbedret præ-hospitalsindsats! Landdistrikternes FÆLLESRÅD har markeret sig i denne sag, dog uden at det har givet store resultater. Der er dog regioner, som fx Sjælland og Nordjylland som har taget geografien med i deres beslutninger om akutfunktioner på deres sygehuse. Et konkret eksempel 7
8 Det er tankevækkende når et flertal i Regionsrådet i Region Midt vil placere et hospital ved Herning når en placering ved Holstebro er det optimale afstandsmæssig for alle borgere. Det vil forkorte afstandene med ca. 30 km. Regionalpolitisk vil det for et udkantsområde endvidere betyde tab af arbejdspladser, samt risiko for tab af sundhedsuddannelser. 2. Praksislæger I Landdistrikternes FÆLLESRÅD frygter vi at der bliver markant længere mellem de praktiserende læger, blandt andet fordi regionerne ved at samle lægerne i sundhedscentre, fjerner praktiserende læger fra landdistrikter og mange yderområder. Større rekruttering af kvalificerede læger fra udlandet er en mulig vej for at løse udfordringerne med lægemangel blandt praktiserende læger. Landdistrikternes FÆLLESRÅD har markeret sig i flere sager omkring praktiserende læger i landdistrikter og yderområder. Landbrugslov Den nye landbrugslov liberaliserer på mange måder i landbrugserhvervet. Det er nu muligt at der kan komme eksterne ejere, og erhvervet kan tiltrække ekstern kapital. Landdistrikternes FÆLLESRÅD er selvfølgelig positive overfor at erhverv i landdistrikterne skal kunne klare sig. På den anden side er der en hvis bekymring for at ændringerne omkring bopæl, nye muligheder for ejerskab og de fjernede begrænsninger på areal vil betyde at landbruget og landmændene vil blive mindre engagerede i deres lokalsamfund. Deling af LDF og LDH Det er blevet besluttet at Landdistrikternes HUS skal skilles ud fra Landdistrikternes FÆLLESRÅD så det bliver to juridiske enheder, hvor Landdistrikternes FÆLLESRÅD ejer Landdistrikternes HUS. Det er en beslutning som er foretaget for at kunne udvikle Landdistrikternes HUS og for at kunne byde ind på rådgivningsopgaver fra fx ministerier. Allerede nu er de første nye kontrakter kommet i hus yt sekretariat Landdistrikternes FÆLLESRÅD flyttede i starten af 2010 i nye sekretariatslokaler på Nørregade 12 i Vejen. Der var alt for lidt plads i lokalerne på Jacob Gades Alle. Det er et flyt som giver muligheder for organisationen både med hensyn til interne møder og med hensyn til kommende udvidelser. Det er dejlige lokaler som alle er tilfredse med. Der blev afholdt åbningsreception i starten af februar edrivningspulje Landdistrikternes FÆLLESRÅD foreslog for godt et år siden en vækstpakke med en indsats omkring dårlige boliger i landdistrikter og yderområder. Det endte med en pulje til nedrivning eller forbedring på i alt kr. 150 mio. + kommunal medfinansiering på 25 %, i forhandlingerne mellem KL og Regeringen. 34 kommuner har fået bevilliget penge til en indsats i Det løser ikke hele problemet, med dårlige boliger i landdistrikterne og yderområderne, hvor Statens Byggeforsknings Institut (SBI) har estimeret at der er dårlige boliger, men det er en rigtig god start, som nødvendigvis må følges op af en ny pulje for 2011 og de kommende år. Der var politisk lydhørhed for at iværksætte dette tiltag for at få ryddet op i de dårlige boliger, ryddet op i bolig-ligene, det er i første omgang en sejr på dette område. 8
9 Det vil forbedre det visuelle indtryk af landdistrikterne og i landsbyerne kan man lave grønne oaser, eller give mulighed for nybyggeri. Landdistrikternes FÆLLESRÅD kan selvfølgelig ikke tage hele æren for tiltaget med puljen, men vi har arbejdet hårdt for det i længere tid. Landdistriktsprogrammet LAG Landdistriktsprogrammet er i løbet af sit 3. leveår kommet til at fungere bedre og bedre. Der er i årets løb kommet mange ansøgninger og kvalificerede projekter rundt i LAG erne. En god del bevilliges støtte. LAG-organiseringen er en rigtig god lokal organiseringsform, som Landdistrikternes FÆLLESRÅD var aktive omkring tilblivelsen af, og støtter i det fremadrettede arbejde. Der laves en kæmpe indsats lokalt, og der er skabt en lokal organisering og samarbejde som har en stor værdi. Landdistrikternes FÆLLESRÅD har i årets løb været i dialog med FødevareErhverv omkring midlernes fordeling og udbredelse af kendskabet og optimering af indsatsen i flere mellemkommuner. Landdistrikternes FÆLLESRÅD har ønsket en optimering af indsatsen for at få mellemkommunerne mere aktive i samarbejdet med dannelsen af LAG er i disse kommuner, og styrket samarbejde i de mellemkommuner hvor LAG erne er dannet, men hvor aktivitetsniveauet er lavt. Vi har ved flere lejligheder påpeget at uforbrugte midler i øvrige LAG er IKKE skal omfordeles på nuværende tidspunkt, men derimod skal der også en aktiv indsats rettet mod de LAG er som ikke har brugt deres midler endnu. Vi opnår ikke bedre projekter ved bare at omfordele midlerne til de LAG er der bruger mest i forvejen. Vi ved også at de LAG er hvor der indtil videre ikke er støttet mange projekter, vitterlig HAR et behov for udvikling i deres område. Landdistrikternes FÆLLESRÅD fortsætter i det nye år kampen for at få midlernes anvendt på bedste måde i de eksisterende LAG er, frem for en omfordeling. Alle børnesygdomme er ikke væk endnu. Det er stadig uhensigtsmæssigt at LAG er i mellemkommuner ikke må bevillige støtte til erhvervsprojekter, et lille problem som let kunne afhjælpes. Inden programperiodens udløb i 2013 er det Landdistrikternes FÆLLESRÅDs forventning at behovet for flere midler vil være til stede, forudsat at Fødevareministeriet og FødevareErhverv har ønsket at gøre en indsats for at udbrede ordningerne. Det gode eksempel Ekstra Bladet har tidligere været kritisk og forsøgt at latterliggøre mange projekter, som fx da en skibakke på Bornholm stod for skud. Så vidt Landdistrikternes FÆLLESRÅD er orienteret har befolkningen brugt skibakken meget de seneste par vintre, især i år hvor naturlig sne gjorde bakken meget anvendelig, for rigtig mange borgere i lang tid. Det glemte Ekstra Bladet at skrive! Fiskeri-LAG Fiskeri LAG erne er en anden sag. Vi har påpeget at vi har behov for en større del national medfinansiering, så ikke størstedelen af midlerne til Fiskeri-LAG erne er rene EU-midler som ikke er national medfinansieret. En stor andel ikke-medfinansieret midler forringer anvendeligheden af midlerne, og man risikerer at Fiskeri-LAG erne i sidste ende går til grunde. Man må ikke glemme at disse LAG er befinder sig i områder med størst behov for udvikling. 9
10 Endelig var den sene tilsagnstidspunkt for 2010 midlerne til Fiskeri LAG erne så sent at det ikke var anstændigt. Flere Fiskeri-LAG er havde opsagt eller var ved at opsige deres koordinatorer på det tidspunkt. For land -LAG erne var sagen lidt bedre, dog kom det endelige tilsagn meget sent. Detailhandel - Lukkeloven Detailhandel og rammevilkårene for detailhandel i landdistrikterne er vigtig. Landdistrikternes FÆLLESRÅD mener at lukkeloven beskytter de mindre detailhandelsbutikker og medvirker til, at vi kan fastholde indkøbsmuligheder i landdistrikterne. Lukkeloven var i 2009 igen i spil, med et forslag om en lempelse af lukkeloven i en overgangsordning, med henblik på en afskaffelse i løbet af et par år. I samarbejde med en række organisationer var Landdistrikternes FÆLLESRÅD med til at fremsætte ønsket om en lukkelovskommission, og bruge resultater fra igangværende undersøgelser i debatten. Landdistrikternes FÆLLESRÅD ønsker nu overgangsordningen skal blive den fremadrettede lukkelov på sigt. I sidste ende kommer vi dog ikke udenom at det er forbrugernes adfærd, som afgør om indkøbsmuligheder og lignende tilbud skal være eksisterende i landdistrikter og lokalsamfund. Kommuner Landdistriktsudviklingen er et emne, der bliver mere og mere synlig i kommunerne i takt med, at selv tidligere bykommuner må sande, at de har fået landdistrikter indenfor kommunegrænsen. Heldigvis tager mange kommuner opgaven seriøst og er i gang med at etablere en landdistriktspolitik og en fast dialog- og mødestruktur i samarbejde med kommunens landdistriktsråd. Der samarbejdes om udviklingsplaner og netværksskabelse i lokalsamfundene. Fra Landdistrikternes FÆLLESRÅD håber vi, at flere kommuner vil fokusere endnu højere på deres landdistrikter og lokalsamfund fremover til gavn for kommunens egen udvikling. Som noget nyt arbejder Landdistrikternes FÆLLESRÅD med at lave en fast kvartals-blad målrettet kommunerne og med oplysning om landdistriktsudvikling, bladet vil få naturlig sammenhæng til vores hjemmeside. Det er også i kommunerne at et af Landdistrikternes FÆLLESRÅDs nye projekter Landsbypedeller skal udfolde sig. Vi skal tage udgangspunkt i den enkelte landsby, og hvordan vi kan bruge ressourcerne opgavemæssig og medarbejdermæssigt mere optimalt. Vi afventer Velfærdsministeriet bidrag til dette projekt, for vi er klar, og kommuner er også klar til at deltage. Det Rådgivende Udvalg Det Rådgivende Udvalg På Landdistriktsområdet (DRUPL) under Indenrigs- & Socialministeriet har afholdt et møde i det forløbne år. Der var lagt op til forøget aktivitet i udvalget, men ministerskiftet og omdannelsen til Indenrigs- & Sundhedsministeriet gør at mødeaktiviteten er lidt forsinket. Vi skal have pustet nyt liv i udvalget, hvilket vi forventer vil ske under Bertel Haarder som ny Indenrigs- og Sundhedsminister. Forskning og undersøgelser - Center For Landdistriktsforskning (CLF) Forskning og undersøgelser er vigtige for Landdistrikternes FÆLLESRÅD, fordi det er med til at validere og kvalificere organisationens synspunkter, og fordi Landdistrikternes FÆLLESRÅD har 10
11 et unikt netværk og kontaktflade til lokalsamfund, som kunne få gavn af en endnu større formidling af forsknings- og undersøgelsesresultater Landdistrikternes FÆLLESRÅD har en plads i IFULs bestyrelse under Syddansk Universitet (SDU) og bruger den aktivt. IFUL er i årets løb undergået en omorganisering, hvor IFUL slås sammen med 2 andre mindre institutter under SDU. Det bliver til et nyt institut med 3 underliggende centre, hvoraf Center For Landdistriktsforskning (CLF) bliver ét af dem. Der er mulighed for synergier i det administrative led, og i det forskningsmæssige miljø, så det er den rigtige vej for forskningen i landdistrikter. Landdistrikternes FÆLLESRÅD har endnu ikke fået den centrale plads som vidensformidler som mange lokalsamfund efterspørger. Det er en rolle som Landdistrikternes FÆLLESRÅD har ønsket, men som kræver den nødvendige finansiering er til stede for at kunne gennemføre i fuld omfang. Kommunikation Landdistrikternes FÆLLESRÅD har i årets løb styrket kommunikationen med lanceringen af som landdistriktsportalen hvor relevant information og nyheder fra landdistrikterne og om landdistrikterne findes. Der er mange besøgende på portalen. Landdistrikternes FÆLLESRÅDs hjemmeside er Dertil er der særskilte hjemmesider for Blomstrende Landsby, Infoland, Landdistrikternes HUS og Landsbypedel projektet. Kommunikationen har også fået en ny vinkel i form af et fast ugentligt nyhedsbrev/nyhedsmail. Det er en nyhedsmail som sendes til alle interesserede som ønsker det. Der har været meget positiv respons på denne nyhedsmail, fordi kvaliteten og sagligheden er i top. Nyhedsmailen giver også anledning til at flere sager finder vej i diverse nyhedsmedier i radio, tv, og på nettet. Landdistrikternes FÆLLESRÅD har været en del i medierne i årets løb, selv om vi kunne ønske os mere. Det kræver en målrettet indsats hvor håbet er at portalen og nyhedsmailen sammen med direkte kontakter vil give mere synlighed for sagerne og Landdistrikternes FÆLLESRÅD. Medlemssituation Landdistrikternes FÆLLESRÅD har i løbet af det seneste år haft et par ændringer i A- medlemskredsen. I starten af 2010 har Fritid & Samfund og Landsforeningen af Økosamfund (LØS) desværre meldt sig ud. Samtidig er det glædeligt at Landsforeningen af Danske Forsamlingshuse er optaget som nyt A-medlem. I B-medlemskredsen er der et stabilt niveau på 23 B-medlemmer hvoraf langt størstedelen er kommuner. Over en tredjedel af landets yder-, land- og mellemkommuner er medlem af Landdistrikternes FÆLLESRÅD. Landdistrikternes FÆLLESRÅD ønsker fortsat at blive en større organisation, ved at tiltrække flere A- og B-medlemmer. Der ud over arbejdes der med flere medlemskategorier. 11
12 Landdistrikternes HUS I det forløbne år har Landdistrikternes HUS gennemgået en stor udvikling og har fortsat vækst i udviklingen og mængden af opgaver. Deling af LDF og LDH Det er blevet besluttet at Landdistrikternes HUS skal skilles ud fra Landdistrikternes FÆLLESRÅD så det bliver to juridiske enheder, hvor Landdistrikternes FÆLLESRÅD ejer Landdistrikternes HUS. Det er en beslutning som er foretaget for at kunne udvikle Landdistrikternes HUS og for at kunne byde ind på rådgivningsopgaver fra fx ministerier. Allerede nu er de første nye kontrakter kommet i hus Landdistrikternes HUS udfører opgaver på en lang række områder. Infoland (beskrives) Lokale UdviklingsPlaner (beskrives) LAG koordinatorfunktioner. (beskrives) Blomstrende Landsby Sekretariat (beskrives) Landsbypedeller (beskrives) Afdelingsstruktur Landdistrikternes HUS Øst Udgangspunktet for rådgivningen på Sjælland er Landdistrikternes HUS Øst. Det er en klar fordel at være forankret geografisk rundt i hele landet. I takt med at efterspørgslen efter produkter og rådgivning stiger, vil bestyrelsen overveje at åbne afdelinger i andre dele af landet. Til slut tak til alle medarbejdere, medlemmer, fællesrådet, bestyrelsen og samarbejdspartnere som Landdistrikternes FÆLLESRÅD har samarbejdet med eller været i kontakt med i løbet af det forløbne år. 12
Landdistrikternes Fællesråd. Den 22. marts Landdistrikternes udvikling i en krisetid! v/ formand Steffen Husted Damsgaard
Årsmøde 2010 Den 22. marts 2010 Årsberetning udvikling i en krisetid! v/ formand Steffen Husted Damsgaard 1. Visioner og mål 2. Emner i årets løb, overordnet og på lokalsamfundsniveau 3. Overordnede betragtninger
Læs mereÅrsmøde 2012. Beretning
Årsmøde 2012 Beretning New deal..! 30. marts 2012 v/ formand Steffen Husted Damsgaard A - medlemmer Landsforeningen af Menighedsråd Landsforeningen for Økosamfund Plantning & Landskab B - medlemmer Assens
Læs mereLokaldemokrati Afvikling eller udvikling? Slip landsbyerne løs.
Lokaldemokrati Afvikling eller udvikling? Slip landsbyerne løs. Kirsten Bruun s mission er: At være praktisk ekspert i at samle, dele og kommunikere viden til gavn for landdistrikter og yderområder. Vores
Læs mereKV17 12 Dogmer Bedre Næstved
KV17 12 Dogmer Bedre Næstved Radikale Venstre, Næstved Kommune Det handler om mennesker, 10.10.2017 KV17 12 Dogmer Bedre Næstved Vi i Radikale Venstre i Næstved Kommune mener, at der er brug for nye tilgange
Læs mereLandsbypedel. Landdistrikternes Fællesråd. Landdistrikterne.dk
Idé Landsbyerne har i disse år store udfordringer i forhold til at fastholde serviceniveauet på en række centrale områder. En udfordring der er basal og af stor vigtighed for lokalsamfundets funktion og
Læs mereEt helt Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk
Et helt Danmark Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk Den kongelige forestilling at bestemme at der oprettes et Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter,
Læs mereVindmøller som løftestang for lokal udvikling i yderområderne. Fra den rådne banan til den grønne agurk!
Vindmøller som løftestang for lokal udvikling i yderområderne. Fra den rådne banan til den grønne agurk! Lokal accept af vindmøller med udgangspunkt i lokal udbytte/ejerskab herunder almennyttigt ejerskab.
Læs mereUDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune
UDKAST Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune 2019-2022 Indhold Forord... 5 Ikast-Brande Kommune har en god beliggenhed. 7 Indbyggertallet vokser... 8 Vision... 9 2022-mål... 10 Målgrupper... 12 Indsatsområder...
Læs mereUdvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet
Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune Mere liv på landet Mere liv på landet Haderslev Kommune ønsker en helhedsorienteret sammenhæng mellem visioner og strategier, kommuneplan, politikker,
Læs mereBranding- og markedsføringsstrategi
Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en
Læs mereLanddistriktspolitik for Lemvig Kommune
Landdistriktspolitik 2007-2013 for Lemvig Kommune Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Side 1 af 8 1. Indledning 2. Tidshorisont Det er af stor værdi for Lemvig Kommune, at man i kommunen har landdistrikter
Læs mereEn vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan
En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det
Læs mereUDVALGET FOR LEVEDYGTIGE LANDSBYER
Landdistriktskonferencen 2018 Præsentation af Udvalget for levedygtige landsbyers arbejde og anbefalinger Den 17. september 2018 UDVALGET FOR LEVEDYGTIGE LANDSBYER Formanden UDVALGET FOR LEVEDYGTIGE LANDSBYER
Læs mereSilkeborgegnens Lokale AktionsGruppe
Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg
Læs mereUddrag af resultatkontrakter mellem IFUL og hhv. Indenrigs- og Socialministeriet og Fødevareministeriet.
Bilag 02-10 Uddrag af resultatkontrakter mellem IFUL og hhv. Indenrigs- og Socialministeriet og Fødevareministeriet. Resultatkontrakt mellem Fødevareministeriet og Institut for Forskning og Udvikling i
Læs mereAnbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle
Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:
Læs mereBornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan
Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal
Læs mereDansk landdistriktspolitik i nyere tid
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17 ULØ Alm.del Bilag 82 Offentligt Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Dansk landdistriktspolitik i nyere tid Hanne Tanvig, seniorrådgiver, PhD Sektion
Læs mereLandsbyerne i dag og i fremtiden Udvalget for levedygtige landsbyer
Landsbyerne i dag og i fremtiden Udvalget for levedygtige landsbyer Vores mission Landdistrikternes Fællesråds mission er at være praktisk ekspert i at samle, dele og kommunikere viden og erfaring til
Læs mereI Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.
Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune
Læs mereLANDDISTRIKTERNES FÆLLESRÅD
. Nuværende bestyrelse: Formand: Steffen Husted Damsgaard, Lemvig Næstformand: Karsten Gram, Gråsten Bestyrelsesmedlemmer: Lars Høgh, Hjørring Frederik Kaae Kirk, København NV Mads Munk Jepsen, Mellerup
Læs mereRegeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas
Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen
Læs mereLANDDISTRIKTSPOLITIK FOR BRØNDERSLEV KOMMUNE
LANDDISTRIKTSPOLITIK FOR BRØNDERSLEV KOMMUNE Januar 2015 Indledning Regeringens overordnede målsætning er, at det også i fremtiden skal være muligt at bo og virke i alle dele af landet. Dette kræver nytænkning
Læs mereERHVERVSPOLITIKS RAMME
ERHVERVSPOLITIKS RAMME Oplæg til erhvervspolitik for Inden finanskrisen oplevede erhvervslivet i en positiv udvikling med vækst, stigende produktivitet og meget lav ledighed. Det er et godt udgangspunkt
Læs mereLanddistriktspolitik. Nordfyns Kommune
Landdistriktspolitik Nordfyns Kommune 2017-2021 Forord Kære læser Det er med stor glæde, at vi præsenterer dig for Nordfyns Kommunes landdistriktspolitik. Der tales meget om land og by, hovedstad og provins,
Læs mereDet gode liv på landet i Norddjurs Kommune
NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde
Læs mereTale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde
1 Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde Jeg vil godt lige starte med at skrue tiden 1½ år tilbage bare for at trække en streg i sandet og se, hvor langt vi egentlig er kommet. For 1½ år siden flød
Læs mere! "# $ Projekt: Landsbyfornyelse det samlede projekt. Initiativets titel. J.nr Resume. Baggrund og indhold. Version
Version 27-04-2007 Initiativets titel J.nr. 1-30-76-20-07 Projekt: Landsbyfornyelse det samlede projekt Samlet projektbeskrivelse detaljerede projektbeskrivelser for de enkelte delprojekter er vedlagt
Læs mereMundtlig beretning ved Danske Ældreråds repræsentantskabsmøde 2019
Mundtlig beretning ved Danske Ældreråds repræsentantskabsmøde 2019 2019 er et historisk år for Danske Ældreråd. Vores landsorganisation blev stiftet i 1999, og vi kan med dette repræsentantskabsmøde fejre
Læs mereLOKALRÅD I VEJLE KOMMUNE UDVIKLING I FÆLLESSKAB
LOKALRÅD I VEJLE KOMMUNE UDVIKLING I FÆLLESSKAB MORTEN SKOVLUND Bosiddende i Skibet 8 km. fra Vejle By 40 år gammel Gift og har 3 børn Var medstarter af Lokalrådet for Skibet og Omegn det 25. lokalråd
Læs mere2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision
2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere
Læs mereFolketingets udvalg for Landdistrikter og Øer
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 (Omtryk - 20-10-2015 - Ændret bilag) ULØ Alm.del Bilag 15 Offentligt Møde med: Folketingets udvalg for Landdistrikter og Øer 20. oktober 2015 Formand Steffen
Læs mere1) Valg af dirigent Lars B. Hansen blev valgt.
Referat fra Generalforsamling afholdt den 13. marts 2013 Generalforsamlingen startede kl. 18.00 med spisning (stegt flæsk og persillesovs), hvori ca. 60 voksne og børn deltog. Glædeligt med det store fremmøde.
Læs mereNedsættelse af 17.4 udvalg med fokus pa Landdistrikter og Landdistriktsudvikling
Nedsættelse af 17.4 udvalg med fokus pa Landdistrikter og Landdistriktsudvikling KOMMISORIUM Formål: Udvalget for Landdistriksudvikling har til formål at fokusere på og samordne kommunens landdistriktsudvikling,
Læs mereLigestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt
Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til
Læs mereDataskema for lokalsamfund i Danmark
Dataskema for lokalsamfund i Danmark Landdistrikternes Hus A/S Nørregade 12 6600 Vejen Tel. +45 76 340 350 Fax +45 76 340 359 mail@ldhus.dk www.ldhus.dk CVR. nr. 33 37 41 00 Bank 2208 8976659334 Kære lokalsamfund
Læs mereVISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES
VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst
Læs mereTalen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen]
Talen Mit navn er Bente Nielsen, jeg er valgt for SF og jeg er første næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland. Privat bor jeg i Silkeborg. Tak for invitationen til at komme her i dag og fortælle
Læs mereJeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.
Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en
Læs mereStatus fra KKR Nordjylland
Status fra KKR Nordjylland November 2009 KKR Nordjylland Kunsten at skifte hjul, mens man kører Boulevarden 13 9000 Aalborg www.kl.dk/kkr-nordjylland En kort status over de første fire år med Kommunekontaktrådet
Læs mereTale til nytårskur 7. januar 2008 Koldinghus - Poul-Erik Svendsen - Det talte ord gælder -
Tale til nytårskur 7. januar 2008 Koldinghus - Poul-Erik Svendsen - Det talte ord gælder - Velkommen til Region Syddanmarks nytårskur. På vegne af regionsrådet, er jeg glad for, at så mange er mødt op
Læs mereVækstforums indsatsområde Landdistrikter -Iværksætteri og virksomhedsudvikling i landdistrikter. Baggrund
Oplevelsesøkonomi og Landdistrikter Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Vækstforums indsatsområde Landdistrikter -Iværksætteri og virksomhedsudvikling i landdistrikter Baggrund En af forudsætningerne
Læs merePlads til udvikling - både for landbruget og de andre derude? v/ Gert Karkov Viceformand i Dansk Landbrug
H:\BBI\oplæg - talepunkter\gka - Ny.ppt 1 Plads til udvikling - både for landbruget og de andre derude? v/ Gert Karkov Viceformand i Dansk Landbrug NytLandbrug - Horsens den 21. marts 2007 H:\BBI\oplæg
Læs merePolitik for Nærdemokrati
Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...
Læs mereVISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen
VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,
Læs mereRegional Udvikling. Direktør Lars Hansson. Havnekonference den 9. september 2009 i Grenaa. www.regionmidtjylland.dk
Regional Udvikling Direktør Lars Hansson Havnekonference den 9. september 2009 i Grenaa www.regionmidtjylland.dk Regional Udviklings opgaver Lovgivningsbestemt Regionsrådet: Regional udviklingsplan Uddannelse
Læs mereNOTAT. Oplæg til drøftelse vedr. etablering af 17.4 udvalg
Dato: 11-02-2014 Kontaktperson: Simon Christen Simonsen E-mail: scs@vejenkom.dk NOTAT Oplæg til drøftelse vedr. etablering af 17.4 udvalg 17 stk. 4. I øvrigt kan kommunalbestyrelsen nedsætte særlige udvalg
Læs mereFYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer
FYNBUS STRATEGI FOR Flere passagerer 2016 1 Indhold Om FynBus strategi for flere passagerer 2016... 3 Strategiens grundlag... 4 Fra strategi til virkelighed... 5 Strategiens indsatsområder... 6 Strategi
Læs mereEt stærkt offentligt sundhedsvæsen
Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt
Læs mereFYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer
FYNBUS STRATEGI FOR Flere passagerer 2015 1 Indhold Om FynBus strategi for flere passagerer 2015... 3 Strategiens grundlag... 4 Fra strategi til virkelighed... 5 Strategiens indsatsområder... 6 Strategi
Læs merePolitik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)
Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter
Læs mereVilkår for projektstøtte i Nyborg kommune
LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).
Læs mereBlomstrende Landsby. Et udviklingsprogram for kommuner, landsbyer og lokalsamfund. Programbeskrivelse
Blomstrende Landsby Et udviklingsprogram for kommuner, landsbyer og lokalsamfund Version 04 20. oktober 2009 1 Udviklingsprogrammet Blomstrende Landsby Udviklingsprogrammet Blomstrende Landsby giver landsbyer
Læs mereVisioner for Ny by ved St. Rørbæk
Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et
Læs mereERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI Mere i gang flere i gang!
ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE 2017-2020 ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI 2017-2020 Mere i gang flere i gang! Udgangspunktet Vækst og arbejdspladser i det lokale erhvervsliv er nøglen til at
Læs mereLAG Randers, Skive, Viborg og Djursland; Fælles høringssvar til Udkast til Landdistriktsprogrammet 2014-20
LAG Randers, Skive, Viborg og Djursland; Fælles høringssvar til Udkast til Landdistriktsprogrammet 2014-20 Indledningsvist vil vi sige, at der er mange positive elementer i udkastet til det nye Landdistriktsprogram.
Læs merePolitik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)
Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige
Læs mereForandringsprocesser i demokratiske organisationer
Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet
Læs mere1. Kommunens udfordringer, muligheder og mål med strategiplanen
Forhave på forkant Ansøgning fra Vordingborg Kommune til kampagnen Yderområder på forkant UDKAST d. 7. januar Vordingborg Kommune har siden kommunesammenlægningen haft fokus på, at der ikke opstår for
Læs mereDiskussionspapir 17. november 2014
Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde
Læs mereForord. På vegne af Byrådet
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne
Læs mereKOMMUNESAMMENLÆGNING I DANMARK - HVAD ER SKET OG HVORDAN GÅR DET NU?
KOMMUNESAMMENLÆGNING I DANMARK - HVAD ER SKET OG HVORDAN GÅR DET NU? LARS BODUM REGIONREFORMEN 2020 PÅ AGDER - KONSEKVENSER FOR KOMMUNENE KRISTIANSAND 29. AUGUST 2018 !2 DET KOMMUNALE LANDKORT I DANMARK
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 233 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning SOU samråd U om hjemløse Dato / tid 26. januar
Læs mereCarsten Hansens tale til Landdistrikternes Dag
Carsten Hansens tale til Landdistrikternes Dag Det talte ord gælder Jeg vil gerne starte med at takke Landdistrikternes Fællesråd for invitationen til at komme her i dag. Dagen i dag er en god anledning
Læs mereStrategi for Lokal Udvikling Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted
Strategi for Lokal Udvikling 2018-2020 Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted 99171717 - lese@thisted.dk - www.thisted.dk - CVR 2918 9560 Indhold Forord... 3 Sammenhængskraft...4 Strategi for Thisted
Læs mereHvor bevæger den danske regionale erhvervspolitik sig hen en vækstpolitik eller på forkant med udviklingen af Udkantsdanmark?
Hvor bevæger den danske regionale erhvervspolitik sig hen en vækstpolitik eller på forkant med udviklingen af Udkantsdanmark? v/ Pernille von Lillienskjold, Erhvervs- og Byggestyrelsen Regional erhvervspolitik
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereAnsøgningsvejledning
September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre
Læs mereG FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA
NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering
Læs mereHøringssvar i relation til det nye danske landdistriktsprogram
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2013-14 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143 Offentligt Naturerhvervsstyrelsen Att: Center for Projekttilskud Policy LAG Jammerbugt-Vesthimmerland Ref.: PBF j.
Læs mereSyddjurs Kommune vi gør det sammen
Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev
Læs mereDer stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.
FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de
Læs mereLandsplanredegørelse 2013
Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner
Læs mere8. Landdistriktsudvalget Anlæg
8. Landdistriktsudvalget Anlæg Skattefinansieret anlæg 8. Landdistriktsudvalget Skattefinansieret anlæg Pulje til indsats mod dårlige boliger... 3 Pulje til byfornyelsesprojekter... 4 Forsøgsprojekt Hald...
Læs mereDen Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
Holdningspapir Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 2014-2020 Kommissionens forslag til EU s landdistriktspolitik 2014-2020 Europa-Kommissionen har fremlagt sit forslag til en
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereU N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N
U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N Selv efter unge fra landets udkantsområder er flyttet væk, føler de stort ansvar for deres hjemegn. Nyt projekt forsøger
Læs mereStrategi og FN s 17 verdensmål
Strategi og FN s 17 verdensmål - Hvad har FN s verdensmål at gøre med dansk planlægning? Byggelovsdag 2018 Britt Vorgod Pedersen, Bychef Gladsaxe Kommune FN - 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling FN
Læs mereSTRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI
STRATEGI / 13-05-2019 SIDE 1 AF 6 STRATEGI 2019-2020 SIDE 2 AF 6 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. MISSION... 4 3. MÅL... 4 4. FORUDSÆTNINGER... 4 5. AKTIVITETSOMRÅDER... 4 5.1 Projektudvikling... 5 5.2 Interessevaretagelse...
Læs mereUDKAST. Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri. Indgået dato
UDKAST Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri Indgået dato Indhold i partnerskabsaftalen: 1. Aftalens parter... 3 2. Formål... 3 3. Visioner for partnerskabet...
Læs mereLandsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016
Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det
Læs mereMere i gang flere i gang! Erhvervs- og vækststrategi for Jammerbugt Kommune
Mere i gang flere i gang! Erhvervs- og vækststrategi for Jammerbugt Kommune 2017-2020 1 Udgangspunktet Vækst og arbejdspladser i det lokale erhvervsliv er nøglen til at fastholde og udvikle Jammerbugt
Læs mereLiv på landet. Tag del i udviklingen i landdistrikterne
Liv på landet Tag del i udviklingen i landdistrikterne Tag del i debatten om de danske landdistrikter Der er højt til loftet på landet. Himlen er simpelthen større. Det er den fornemmelse man får, når
Læs mereNOTAT. Landdistriktsprogrammet organisering og økonomi for den regionale og lokale indsats for udvikling i landdistrikterne
Regionshuset Viborg Oplevelsesøkonomi og Landdistrikter Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.regionmidtjylland.dk NOTAT Landdistriktsprogrammet 2007-2013 - organisering
Læs merePolitik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune
Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,
Læs mereDagsorden. til mødet i Udvalget vedrørende landdistrikter 15. marts 2007 kl
Region Midtjylland Regional Udvikling Dagsorden til mødet i Udvalget vedrørende landdistrikter 15. marts 2007 kl. 13-17 på Dansk Skaldyrcenter Øroddevej 80, 7900 Nykøbing Mors tlf. 96 69 02 83 Indholdsfortegnelse
Læs mereAfdelingschef i Vesthimmerlands Kommune
Generelt Afdelingschef i Vesthimmerlands Kommune Om Vesthimmerlands Kommune Vesthimmerlands Kommune i Region Nordjylland blev etableret ved Kommunalreformen i 2007. Kommunen har ca. 37.500 indbyggere og
Læs mereRegional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015
Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015 Udarbejdet pba af Forretningsudvalgets anbefaling til Regionsrådets møde 28/4-15 En ny regional vækst- og udviklingsstrategi
Læs mereVIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD
VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen
Læs mereUdvikling af Børne- og Skoleområdet Kick-off/Opstartsmøde Vesthimmerlands Kommune udfordringer og perspektiver 2015
1 udfordringer og perspektiver 2015 Side 1 2 udfordringer og perspektiver 2015 Udfordringer helt overordnet på samfundsniveau: Økonomi Demografi Urbanisering Centralisering Globalisering Side 2 3 udfordringer
Læs mereLandsbyerhvervsklynger
Landsbyerhvervsklynger Udvikling, samarbejde og vækst Erhvervsudvikling og fastholdelse af virksomheder i Holstebro Kommunes landdistrikter Projektets vision At udvikle og fastholde virksomheder og arbejdspladser
Læs mereBusiness Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014
Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner
Læs merePå forkant med fremtiden
: 31-05-2016 : 2015-009367-23 På forkant med fremtiden Formål Fortællingen På forkant med fremtiden skal skabe mening, motivation og fælles forståelse. Det er fortællingen om, hvorfor vi er her, hvad vi
Læs mereDEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens
Læs mereLokalområde Holme-Olstrup / Toksværd
Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereProgramskitse Syddansk Grøn Vækst program. Oplæg til KKR Syddanmark, KKU Syddanmark, Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum
Programskitse Syddansk Grøn Vækst program Oplæg til KKR Syddanmark, KKU Syddanmark, Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum Særlig pulje til kommuner og regioner Fødevareministeriet har afsat en særlig
Læs mereOrganisering erfaringer fra Viborg Kommune
Organisering erfaringer fra Formand for Landdistriktsudvalget Mette Nielsen Det jeg gerne vil fortælle om Den politiske ramme - Baggrunden - Den ramme Landdistriktsudvalget arbejder indenfor Et grundlag
Læs mereVOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje
VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og
Læs mereStrategisk planlægning i landdistrikterne
INDSATS 1 Strategisk planlægning Strategisk planlægning handler om lokale planer for landsbyerne. Hvordan sikrer vi at kommuneplaner og lokale planer hænger sammen? Fra landspolitiske side lægges der op
Læs mere