FORBRUGERKRONEN OG LANDBRUGET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORBRUGERKRONEN OG LANDBRUGET"

Transkript

1 FORBRUGERKRONEN OG LANDBRUGET Seniorrådgiver, Henning Otte Hansen, Fødevareøkonomisk Institut Landmandens andel af forbrugerkronen falder næsten år for år. Det betyder, at landbrugsvarernes andel af fødevarernes pris i butikkerne bliver mindre og mindre. En stigende andel af værditilvæksten og butikspriserne går dermed til andre end landmændene - herunder bl.a. til forarbejdning, forædling, transport og markedsføring. Som det ses i artiklen, er der tale om en almindelig global tendens, som kan forklares, og som ikke nødvendigvis er til ulempe for landmændene. Der er flere eksempler på, at udviklingen i landmandens andel af forbrugerkronen mistolkes og tages som udtryk for, at landbruget svækkes. Hvad er forbrugerkronen? Forbrugerkronen - eller the food dollar - er de samlede omkostninger, som forbrugerne bruger på fødevarer. Forbrugerkronen opgøres dermed som værdien af fødevarerne i detailleddet. Værdien af fødevarerne i detailleddet består af en række omkostninger, som tilføres undervejs i fødevarekæden. Der er omkostninger til råvarer, løn, energi, markedsføring, og der er også både afgifter og avancer. Disse omkostninger opstår hele vejen i værdikæden fra landmand til forbruger. Omkostningerne til landbrugsråvarerne er landmandens andel af forbrugerkronen. Man kan opdele, analysere og beskrive forbrugerkronen på flere måder. Man kan fokusere på landmandens andel, på de enkelte sektorers bidrag og på de forskellige omkostningsposter Man kan derfor opdele forbrugerkronen på tre måder: * Landmandsdelen og forarbejdningsog afsætningsdelen. Herved kan man præcist se, hvorledes landmandens andel af den samlede forbrugerkrone udvikler sig over tid. * Opdeling af de enkelte sektorer i forarbejdnings- og afsætningsdelen og deres bidrag og værdiskabelse til forbrugerkronen. Her analyserer man hvert enkelt sektors bidrag til og deres omkostningspost i den endelige forbrugerpris. Det vil typisk være landbrugssektoren, engrossektoren, 211

2 forarbejdnings- og forædlingssektoren og detailsektoren. På den måde får man disse fire sektorers andel af forbrugerkronen. * Opdeling af forbrugerkronen på hovedomkostningsposter. Hermed fås et billede af de væsentligste omkostningstyper i forbrugerkronen på tværs af sektorer. På den måde kan man også vurdere den samlede betydning af f.eks. energi- eller lønomkostninger på fødevarepriserne. Se også boks 2. Landmandens andel af forbrugerkronen falder, i takt med at der tilføres mere forarbejdning, forædling og værditilvækst. Landmandens andel af forbrugerkronen undervejs i værdikæden - fra jord-til-bord - er illustreret i figur 1. Figur 1. landmandens andel af forbrugerkronen fra jord-til-bord. Principskitse Pct. Landmandens andel 100% 0 "Stalddør" 1 Forarbejdning 2 Forædling 3 Engros 4 Detail 5 Kilde: Egen fremstilling Værdikæde Værditilvækst - arbejdskraft - energi - transport - markedsføring - m.m. 20% Figuren illustrerer, at mens landmandens andel falder, får andre led i værdikæden en større andel af værdikæden, jo længere varerne bevæger sig fremad mod forbrugerne. I principskitsen i figur 1 falder landmandens andel fra 100 pct., når varen forlader gården, til ca. 20 pct., når forbrugerne køber fødevarerne i detailhandlen. Dette svar omtrent til forløbet i de højtudviklede lande. Forbrugerkronen er dog ikke noget helt entydigt eller præcist begreb, idet beregningsmetoderne kan være forskellige fra undersøgelse til undersøgelse. I nogle tilfælde ser man kun på udvalgte produkter. I andre tilfælde beregner man forbrugerkronen for alle fødevarer, mens man i helt andre tilfælde også inddrager f.eks. drikkevarer. Endeligt er der undersøgelser, hvor food service, udespisning m.m. også indgår. Der kommer desuden jævnligt nye opdaterede analyser, som anvender mere præcise og raffinerede metoder. I nogle tilfælde anvender man nu input-output-tabeller til at beregne de enkelte sektorers andelen af forbrugerkronen, jfr. Canning, P. (2011). Derved justeres tallene, og de nyeste tal er ikke altid sammenlignelige med andre historiske data. Den simple model til beregning af landmandens andel af forbrugerkronen (LFK) for et givet produkt er: LFK = (P li * C i ) - B i ) P di hvor P li er landmandsprisen på produkt i, C i er omregningsfaktoren, som viser den nødvendige mængde landbrugsprodukter til at producere en enhed af fødevareproduktet i i detailleddet 212

3 Boks 1. Udsagn og vurderinger vedr. forbrugerkronen Men jeg vil minde om, at det måske er første gang i en menneskealder, at landmandens andel fødevarerne udgør af forbrugerkronen, stiger. Ellers er fødevarernes andel af forbrugerkronen halveret gennem de sidste 40 år. Det har været en kæmpe forbrugerfordel. Kun landbrugets stigende effektivitet har gjort det muligt. Mejdahl, Christian (2008) Jeg tror, at vi kan sige, at det ikke altid er i landmandens interesse at øge landmandens andel af forbrugerkronen. Hvis det var, så ville landmændene sælge direkte til forbrugerne. Men det forædlings- og afsætningssystem, som vi har udviklet, gør arbejdet billigere, end landmænd selv kan gøre det. Hvis en ekstra forædling øger værdien af slutproduktet mere end omkostningerne, får landmændene en fordel af den ekstra forædling, selv om det kan sænke landmandens andel. Atchley, F. M. (1956) Og hver gang er der nogen, der skal have del i forbrugerkronen. Så mit spørgsmål er: Hvor mange vil du som landmand dele udbyttet af dit arbejde med? Nielsen, Leif (2008) Hvis vi ser på forbrugerkronen, har landbruget afleveret 10 procent i de sidste 10 år til detailhandlen. Den udvikling skal vi have vendt Kristensen, Kristian (2002), formand for dansk kartoffelproducent-forening Udvikling af metoder til at beregne landmandens andel.. af forbrugerkronen har bidraget til en udbredt misforståelse m.h.t. de sande sammenhænge mellem på den ene side landbruget og på den anden side fødevareindustri og distribution. Det har fået dem til at ligne konkurrenter om en fast værdi fremfor samarbejdspartnere, der producerer en større værdi. Brester, G. W., Marsh, J. M. and Atwood, J. A. (2009) Landmændene får en stadig mindre andel af forbrugerkronen for det, vi producerer i mark og stald. Derfor er det nødvendigt, at vi landmænd står sammen og holder op med at lade os underbyde af detailhandelen. Kjær-Nielsen, J. (2011) Produktivitetsstigninger og prisfald har medført, at fødevarerne er blevet meget billigere til glæde og gavn for forbrugerne, men det er en udfordring for vi landmænd, at landmandens andel af forbrugerkronen i dag kun er det halve af, hvad den var for 30 år siden. Gæmelke, P. (2012) Protestskilte fyldte gaderne foran EU-bygning Temaerne var Landbrug i krise, Ingen landmænd, ingen mad og Fair andel af forbrugerkronen. Ikke mindst det sidste optog mange af talerne. Detailkædernes store magt, som betyder, at de kan fastholde priserne, samtidig med at de sætter afregningsprisen til landmændene ned, opleves overalt som et stort problem. Hansen, J. B. (2009) 213

4 B i er et specifikt biprodukt ved processen, P di er detail-prisen på produkt i Såfremt man skal beregne pålidelige andele af forbrugerkronen for alle fødevarer under ét, kræves der et omfattende datamateriale. Det er én af de væsentligste forklaringer på, at der ikke eksisterer ret mange analyser på internationalt niveau af forbrugerkronens opbygning Trods disse forbehold m.h.t. metoder, datagrundlag og sammenlignelighed er der generelt god overensstemmelse i de resultater, som forskellige undersøgelser når frem til. Tolkning af forbrugerkronen Forbrugerkronen - og herunder især landmandens andel af forbrugerkronen - diskuteres tit, jfr. boks 1. Mange har den opfattelse, at det er negativt for landmændene, at deres andel af forbrugerkronen falder. Fra politisk side tolkes det ofte som et tegn på, at landmanden bliver snydt, og at de efterfølgende led i værdikæden uberettiget tager en for stor del af. Undersøgelser viser dog, at der ikke er nogen tidsmæssig sammenhæng mellem landmandens andel af forbrugerkronen og landmændenes indtjening (Brester, G. W. et al, 2009). Opgørelser over forbrugerkronen kan derfor ikke uden videre bruges til at vise avancerne i værdikæden, fordele og ulemper ved en stor andel af forbrugerkronen m.m. - se også boks 2. Landmandens andel af forbrugerkronen falder Det er et gennemgående resultat i de gennemførte analyser, at landmandens andel af fødevarernes salgsværdi i de sidste salgs- led falder over tiden og i takt med den økonomiske udvikling. Figur 2 viser således over en årrække udviklingen i dansk og amerikansk landbrug. Figur 2. Udviklingen i landmandens andel af fødevarernes endelige salgsværdi Pct. Tyskland USA UK Danmark Anm: Metoder og datagrundlaget til beregning af forbrugerkronen kan variere over tid og fra land til land. Kilder: USDA (2012), Dansk Landbrug (flere årgange), Wendt, H. (2011) og NFU (2010) Som det ses af figuren, har udviklingen været meget ens i dansk, tysk, engelsk og amerikansk landbrug. Det er meget sandsynligt, at vi kan se den helt samme tendens i andre veludviklede lande, men der er kun få andre undersøgelser. Udviklingen i de amerikanske landmænds andele af forbrugerkronen kan føres 100 år tilbage. I starten af 1900-tallet var andelen af forbrugerkronen således på omkring 50. Der er flere naturlige forklaringer på denne tilsyneladende globale tendens: 214

5 Boks 1. Hvad er bedst: Et stor stykke af en lille kage - eller et lille stykke af en stor kage? Landmandens andel af forbrugerkronen - eller andelen af den endelige salgspris i butikkerne - er en relativ størrelse. Ofte fokuserer man meget på den procentvise andel - uden at tage højde for, hvor stor den samlede værdi - kage - er. Hvis forarbejdningsleddet - f.eks. et slagteri eller et mejeri - satser mere på forarbejdning, forædling og markedsføring, vil det som udgangspunkt medføre en bedre indtjening. Samtidig vil den øgede forædling medføre en konkurrencefordel, idet forarbejdnings- og forædlingsindudstrien kan bevæge sig mere væk fra den hårde priskonkurrence, som virksomheder med lav forarbejdning og forædling eller ofte er udsat for. Den bedre indtjening vil - helt eller delvist - blive tilbageført til landmændene, såfremt forarbejdnings- og forædlingsleddene er andelsejede, eller såfremt der er fuldkommen konkurrence. Den større forædling betyder imidlertid også, at råvarernes andel af den samlede værditilvækst - landmandens andel af forbrugerkronen - bliver mindre. Dette vil dog normalt blive opvejet af, at den totale værditilvækst, pris og fortjeneste stiger, hvilket som udgangspunkt vil være til landmandens fordel. Denne sammenhæng mellem andelen af kagen og kagens samlede størrelse er vist i nedenstående figurer. I eksemplerne er landmandens andel hhv. 10 og 15 pct., men landmandens gevinst er størst i det første tilfælde, fordi den samlede værditilvækst - den samlede kage - er størst i dette tilfælde. Landmandens andel - 10% Landmandens andel - 15% Stigende forarbejdningsgrad For det første er der en tendens til stigende forarbejdningsgrad af fødevarerne i et samfund med stigende økonomisk velfærd. Også her er der tale om en global tendens. Gennem de senere år er værditilvækstens andel af produktionen således steget for industriprodukter. Det vil sige, at der sker en større forarbejdning af produkterne. Denne udvikling har været særlig markant for fødevarer i forhold til andre industriprodukter. Med stigende forædling vil omkostninger til arbejdsløn, produktudvikling, tilberedning m.m. stige, mens landbrugsråva- 215

6 rens andel falder. Resultatet bliver en faldende forbrugerkrone. I boks 2 ses en oplistning af nogle af de væsentligste omkostningsposter, som findes i den amerikanske værdikæde for fødevarer og forbrugerkronen. Man skal dog huske på, at den faldende andel skyldes, at den samlede kage bliver større, og at landmandens andel blot relativt bliver mindre. Hvis en fødevarevirksomhed investerer i produktudvikling, forarbejdning og markedsudvikling, vil det medføre - hvis det går som planlagt - at investeringen tjener sig hjem i gen i form af øget indtjening. Men resultatet bliver også, at landbrugsvarerne får en faldende andel af forbrugerkronen, fordi omkostninger til produktudvikling m.m. øges. I dette tilfælde falder landmandens andel af forbrugerkronen, men landmandens indtjening stiger, da den stigende indtjening tilfalder ejerne. Ændret arbejdsdeling mellem landbrug og fødevareindustri Udviklingen skyldes også den stigende arbejdsdeling mellem landmænd og fødevareindustri. Som det ses af figur 2, er der en klar tendens i den vestlige verden i retning af, at fødevareindustrien overtager en betydelig del af landbrugets betydning i det agroindustrielle kompleks. Boks 2. Hvem får resten af forbrugerkronen? USA som eksempel Andre omkostninger Erhvervsskatter Reparation Renter Leje Afskrivninger Reklame Avance Energi Transport Emballage Figuren viser, at der er en række forskellige ressourcer og omkostninger, som hænger sammen med fødevareproduktionen. Der er således et stort antal både direkte og indirekte omkostninger, som er nødvendige, og som bidrager til øget værditilvækst og til øgede salgspriser. 40 Arbejdskraft Selve råvareandelen er begrænset, og landmandens andel af forbrugerkronen i USA er ca. 20 pct Landmandens andel Kilde: Egen fremstilling på grundlag af Canning, P. (2011) 216

7 Figur 2. Fordeling af værditilvæksten i det agroindustrielle kompleks i OECD Pct. Landbrug Fødevareindustri Anm: Vejet gennemsnit af 29 OECD-lande. Kilde: Egne beregninger på grundlag af OECD (2012) og World Bank (2012) Selv om fødevareindustrien overtager en del af beskæftigelsen og værditilvæksten fra det primære landbrug ved økonomisk udvikling, viser det sig alligevel, at også fødevareindustrien normalt også få en relativt faldende betydning i takt med stigende økonomisk velfærd. Dette skyldes i sagens natur, at denne øget forarbejdning i fødevareindustrien ikke kan opveje den negative effekt af den lave efterspørgselsvækst m.m. Landbrugets bytteforhold forværres over tid Som konsekvens af både produktivitetsudvikling og trædemøllen vil landbrugets salgspriser udvikle sig langsommere end andre varer i samfundsøkonomien i gennemsnit. Priserne på både landbrugs- og fødevarer vil på langt sigt stige mindre end inflationen, og bytteforholdet - forholdet mellem landbrugets salgs- og faktorpriser - vil falde. Det faldende bytteforhold er en tendens, som landbruget i næsten alle lande oplever - næsten uanset hvilket land, der er tale om. Som det ses i figur 3, falder landbrugets bytteforhold næsten efter samme tendens i så forskellige lande som USA, Australien og Danmark. Figur 3. Udviklingen i landbrugets bytteforhold i Australien, USA og Danmark Indeks 1949 = Australien Danmark USA Kilde: Egne beregninger på grundlag af Dansk Landbrug (flere årgange), RIRDC (1997), USDA (2009), ABARE (2008) m.m. Det faldende bytteforhold over tid er et fænomen, som især gælder for landbruget, og som generelt ikke findes i samme omfang i de øvrige erhverv. Øget prisspænd mellem landmands- og detailpriser Landbrugets faldende bytteforhold, faldende realpriser på landbrugsvarer samt stigende forædlingsgrad i de færdige fødevarer i detailleddet er alt sammen medvirkende til, at prisspændet (forskellen) mellem landbrugs- og detailpriser øges. 217

8 Figur 4 og 5 viser således to eksempler - to forskellige lande og to forskellige produkter - på, at forskellen mellem landmandsog detailpriser stiger over tiden. Figur 4. Udvikling i landmands- og detailpriser på mælk i Danmark, Indeks jan = 100 Detailpris Landmandspris Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistik (2012a+b) og Landbrug & Fødevarer (2012) Figur 5. Udvikling i landmands- og detailpriser på svinekød i USA, Som det fremgår af figur 3 og 4, er der klare tendenser i retning af et stigende prisspænd. Landmandspriserne stiger kun meget begrænset, og der er tale om realprisfald i begge tilfælde. Detailpriserne stiger langt mere, omend prisudsving i landmandspriserne også i et vist omfang slår igennem i detailpriserne. Udespisning En anden klar trend i fødevareefterspørgslen er, at en stigende del af forbruget finder sted uden for hjemmet. I takt med den stigende erhvervsfrekvens stiger spisningen på arbejdspladser m.m., men også spisning på restauranter er i betydelig vækst. Netop udespisning er typisk indkomstafhængig og dermed konjunkturfølsom. Samtidig vil udespisning være i klar vækst i takt med den økonomiske udvikling. I USA, som også på dette område er trendsætter, foregår nu op imod halvdelen af fødevareforbruget ved udespisning, jfr. figur 6. Januar 1970 = Detailpris Landmandspris Kilde: Egen fremstilling på grundlag af USDA (2012b) 218

9 Figur 6. Udespisning i pct. af i alt Pct USA Danmark Canada U.K Anm: USA: Fødevarer uden for hjemmet som andel af de totale fødevareudgifter Canada: Fødevarer købt i restauranter som andel af det totale fødevareforbrug U.K. Markedet for udespisning som andel af forbrugernes totale udgifter til føde- og drikkevarer Danmark: Forbrug på restauranter, kantiner m.m. i pct. af forbrug af fødevarer og vin samt forbrug på restauranter og kantiner m.m. Kilde: Egen fremstilling på grundlag af Agriculture and Agri-Food Canada (2012), USDA (2011), Statistics Denmark (2012) and eatoutmagazine (2009) Figuren viser værdien af udespisningen i pct. af det samlede fødevareforbrug. Som det ses er der en klar international tendens i retning af, at udespisning får en stigende betydning på fødevaremarkederne. Når det gælder udespisning, er landmandens andel af forbrugerkronen meget lav - helt nede på omkring 3 pct. Forskelle fra produkt til produkt Landmandens andel af forbrugerkronen varierer meget fra produkt til produkt. Det skyldes, at nogle produkter naturligt har en større forarbejdningsgrad end andre. For eksempel er landmandens andel af forarbejdede grøntsager mindre end af friske grøntsager. Tilsvarende vil højværdiprodukter som kød også give landmanden en relativt høj andel af forbrugerkronen Eksempler fra USA viser, at andelen kan variere fra omkring 5-50 pct. afhængig af, hvilket produkt der er tale om, jfr. tabel 1. Tabel 1. Landmandens andel af forbrugerkronen i USA Andel Produkt Pct. Friske jordbær 39 Friske æbler 22 Friske kartofler 16 Salat, Iceberg 27 Mel 20 Sukker 30 Margarine 21 Frisk mælk 54 Smør 50 Ost, Cheddar 30 Is 18 Corn flakes 4 Oksekød 51 Svinekød 31 Æg 51 Mejeriprodukter 30 Frisk frugt 28 Friske grøntsager 26 Forarbejdet frugt og grønt 17 Korn- og brødprodukter 7 Anm: 2010 eller seneste år med tilgængelige data. Æg og corn flakes: Gennemsnit af ) Kilde: USDA (2012a+b) og Congressional Research Service (2009) Tilsvarende tal fra New Zealand bekræfter, at der er store forskelle i landmandens andel af forbrugerkronen fra produkt til produkt, jfr. tabel

10 Tabel 2. Landandens andel af forbrugerkronen i New Zealand (2008) Landbrugs- Detail- Andel produkt produkt Pct. Hvede Brød 16 Hvede Spaghetti 9 Lam Lammekød 31 Kødkvæg Oksekød 19 Kyllinger Kyllingekød 18 Æbler Æbler 17 Mælk Ost 5 Mælk Mælk 35 Honning Honning 40 Kilde: Federated Farmers of New Zealand (2008) Tabellerne understreger, at landmandens andel af forbrugerkronen generelt er mindst på de produkter, som har den største forarbejdningsgrad. For eksempel er korn den vigtigste råvare i brød, men da forarbejdnings- og forædlingsgraden i melog brødsektoren er stor, er det naturligt, at landmandens andel af den endelige brødpris bliver relativt lille. Generelt får landmanden en højere andel af forbrugerkronen, når det gælder animalske fødevarer. Forklaringen er, at produktionsomkostningerne i landbruget er større for animalske end for vegetabilske produkter, og det påvirker værdisætningen i de efterfølgende led. Andre forhold er også med til at forklare forskelle i forbrugerkronen fra produkt til produkt. Transportomkostninger, detailavancer, spild og fordærvelighed kan også spille en betydelig rolle. Også inden for samme produktgruppe kan der være store forskelle i landmandens andel af forbrugerkronen. Hvis der sælges højt-profilerede mærkevarer, vil markedsføringsomkostningerne og forbrugerpriserne være relativt store, og dermed bliver landmandens andel mindre. Hvis der derimod er tale om bulk-produkter eller private labels (supermarkedernes egne mærkevarer), er detailpriserne normalt lavere, men dermed bliver landmandens andel relativt større. Endeligt kan det også være afgørende, hvorvidt fødevarerne er afsat i en discountbutik eller i en specialforretning, idet prissætningen typisk vil være forskellig de to steder. Hvordan kan landbruget få en større andel af forbrugerkronen? Først skal man naturligvis spørge, om landbruget overhovedet har en interesse i en større andel af forbrugerkronen? Måske har landbruget en interesse i en arbejdsdeling, hvor andre sektorer og andre virksomheder står for forarbejdning, forædling, afsætning og detailhandel? Andelsejerskab giver ikke i sig selv landbruget en større andel af forbrugerkronen. Andelseje sikrer derimod, at overskuddet ved andelsselskabernes forarbejdning og forædling kommer tilbage i landmændenes lommer. En større udbredelse af gårdbutikker og anden form for direkte afsætning vil øge landmandens andel af forbrugerkronen. Ved at springe mellemleddene over, sikrer landmanden sig en større del af forbrugerkronen - men også en større andel af de omkostninger, som er forbundet med forarbejdning, distribution og afsætning. Det er givetvis en fordel i mange tilfælde, men i stor skala er det ingen løsning på at øge landmandens andel af forbrugerkronen. En væsentlig forklaring på landmandens faldende andel af forbrugerkronen er som nævnt, at der sker en stigende arbejdsdeling mellem landbrugserhvervet og fødevareindustrien. Dermed kan landmændene blive gode til at producere landbrugs- 220

11 varer, mens fødevareindustrien kan koncentrere sig om forarbejdning og forædling. Det vil være uhensigtsmæssigt at rulle denne udvikling tilbage, da den nuværende arbejdsdeling giver en mere effektiv produktion. Kilder Atchley, F. M. (1956): Alternative Approaches to the Marketing Margin: Farmer s Share Concept. J. Farm Econ. 38 (1956): Brester, Gary W., Marsh, John M. and Atwood, Joseph A. (2009): Evaluating the Farmer s-share-of-the-retail-dollar Statistic. Journal of Agricultural and Resource Economics. Volume 34, Number 2, August Canning, Patrick (2011): A Revised and Expanded Food Dollar Series. A Better Understanding of Our Food Costs USDA. Economic Research Service Economic Research Report Number 114 February err114.pdf Congressional Research Service (2009): Farm-to-Food Price Dynamics. Randy Schnepf R40621.pdf Danmarks Statistik (2012a): Statistikbanken Danmarks Statistik (2012b): Specialudtræk Dansk Landbrug (flere årgange): Dansk landbrug i tal. Elitzak, Howard (1999): Food cost Review ERS. USDA. Agricultural Economic Report No aer780_1_.pdf Federated Farmers of New Zealand (2008): Food prices - A farmers share. May Gardner, Bruce L. (1975): The Farm-Retail Price Spread in a Competitive Food Industry, American Journal of Agricultural Economics 57(3): Gæmelke, P. (2012): Jubilæumsskrift i anledning af Brørup Landboforenings 150 års jubilæum. Forord 5F5E DAA-74DC45FECD82/0/ Jubilaeumsskrift.pdf Hansen, Jacob Bagge (2008): Protestskilte fyldte gaderne foran EU-bygning Landbrugsavisen, Fredag 26. juni 2009 Landbrug & Fødevarer (2012): Månedspriser Mejdahl, Christian (2008): Åbningstale ved Landbrugsmessen på Gl. Estrup lørdag den 31.maj mejdahl.pdf Kjær-Nielsen, J. (2011): Det kan godt lade sig gøre at have fælles kasketter på samtidig! d f / Arne%20Hemmingsen%20med%20to%20kasketter.pdf Kristensen, Kristian (2002): formand for dansk kartoffelproducent-forening D=367&kundeID=175 Nielsen, Leif (2008): Pengene fra jord til bord Landbrugsavisen.dk Fredag 7. marts 2008 NFU (2010): NFU Briefing. 22nd November Food%20inflation%20analysis%20- November% pdf 221

12 Tonsor, Glynn (2010): Connecting Livestock Producers with Recent Economic Research July 2010 Volume 1 Issue 2 USDA (1949): Price spreads between farmers and consumers. CAT /PDF USDA (2012): Food dollar series USDA (2012b): Price Spreads from Farm to Consumer Wendt, B. (2011): Marked increase of the farmer s share of consumer expenditures on food in Germany dam_uploads/institute/ma/bilder/ Erzeugeranteil%20gestiegen.pdf 222

Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte

Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte university of copenhagen Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte Publication date: 214 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA): Hansen, H. O.,

Læs mere

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18.

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Hvad lærte landbruget af krìserne Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KUenhed 18. marts 215 For at ændre Enhedens navn og Sted og dato : Klik i menulinjen,

Læs mere

Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten.

Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten. 10-0719 - poul 14.01.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten. Danmarks Statistik (DST) har rettet tallene for lønudviklingen

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN 27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN DAGENS INDHOLD Værditilvækst med udgangspunkt i GÅRDSPLADSEN 1. Intro til os - hvad kan vi gøre for jer!! 2. Markedet

Læs mere

21-03-2014. Danish Crowns overskud. Arla Foods overskud. Indhold. Agro- og fødevareindustriens situation og udvikling

21-03-2014. Danish Crowns overskud. Arla Foods overskud. Indhold. Agro- og fødevareindustriens situation og udvikling 21-3-214 Indhold Agro- og fødevareindustriens situation og udvikling Agro- og fødevareindustriens indtjening 213 Egenkapital og formue i andelsselskaberne Globalisering - betydning og udvikling? 2. marts

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Økologisk Markedsnotat

Økologisk Markedsnotat Økologisk Markedsnotat Juni 2013 Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj www.okologi.dk 87 32 27 00 Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj www.okologi.dk - Tlf. 87 32 27 00 Indholdsfortegnelse Udviklingen i det økologiske

Læs mere

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning Priser Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen er blevet udarbejdet

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Andelsbevægelsens evne til forandring og omstilling

Andelsbevægelsens evne til forandring og omstilling Andelsbevægelsens evne til forandring og omstilling Er afsætningen af landbrugsprodukter 2020 parat? - Afsætningsmuligheder i landbruget LandboUngdom 1. November 2011 Henning Otte Hansen hoh@foi.dk Svar

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd Organisation for erhvervslivet juni Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK OG KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danske fødevarevirksomheder

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

råvarer halv råvarer, råvarer, halvfabrikata, helfabrikata hvad er det, og hvad er hvad det samlede måltid fabrikata økonomaforeningen

råvarer halv råvarer, råvarer, halvfabrikata, helfabrikata hvad er det, og hvad er hvad det samlede måltid fabrikata økonomaforeningen atur råvarer halv halvfabrikata, helfabrikata råvarer, HEL råvarer, halvfabrikata, helfabrikata hvad er det, og hvad er hvad det samlede måltid fabrikata økonomaforeningen udgivet af økonomaforeningen

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor PROJEKTIDE PROJEKT IDE Åben læring, innovation og demonstration Food Universe et unikt miljø

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Agro- og fødevareindustriens økonomiske situation og udsigter frem mod 2011

Agro- og fødevareindustriens økonomiske situation og udsigter frem mod 2011 Agro- og fødevareindustriens økonomiske situation og udsigter frem mod 2011 Virksomhedslederpris 2011 Henning Otte Hansen hoh@foi.dk Landbrugets Økonomi 2010 Agro- og fødevareindustriens økonomiske situation

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

#1 6. december 2012 Side 1 bil.di.dk

#1 6. december 2012 Side 1 bil.di.dk Reservedelssalget TEMA I FOKUS #1 6. december Side 1 bil.di.dk I har flere led i værdikæden været under pres, herunder også salget af reservedele. Årsagerne hertil er flere. I denne første udgave af Bilbranchens

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Fremtidens konkurrenceparametre miljø og dyrevelfærd Senior Vice President Steffen Andersen

Fremtidens konkurrenceparametre miljø og dyrevelfærd Senior Vice President Steffen Andersen Kvægkongres Fremtidens konkurrenceparametre miljø og dyrevelfærd Senior Vice President Steffen Andersen 27 February 2014 1 EMG & Innovation/Marketing board Et stærkt lederskab kan External view on how

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Indkomst, forbrug og priser

Indkomst, forbrug og priser Danmarks Statistik offentliggør løbende statistik indenfor dette område, der bl.a. omhandler indkomststatistik, forbrugerforventningsundersøgelse, varige forbrugsgoder, forbrugerprisindeks, nettoprisindeks

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Elke og Hermann Lorenzen

Elke og Hermann Lorenzen Naturmælk Elke og Hermann Lorenzen En gård i Lundsgaarde Om gården: 1985 startede Elke og Hermann på Lundsgaard, de overtog gården efter Hermanns far. Gården har en historie der går helt tilbage til 1400-tallet.

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Landbrugets fremtidige priser og omkostninger: Efter fødevarekrisen og under finanskrisen

Landbrugets fremtidige priser og omkostninger: Efter fødevarekrisen og under finanskrisen Landbrugets fremtidige priser og omkostninger: Efter fødevarekrisen og under finanskrisen Plantekongres 2009 Tirsdag den 13. januar 2009 Henning Otte Hansen hoh@foi.dk Sted, dato, enhed, anledning mv.

Læs mere

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen Københavns Kommune Økologianalyse på to udvalgte plejehjem Rapport fra projektgruppen April 2009 Konklusion På baggrund af den gennemførte proces og analyse har projektgruppen følgende konklusioner: De

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport

Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport Natur og Landbrugskommissionen Den 19. dec. 2012 J.nr. Sekretariatet Ref. carni Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport Beskæftigelse: Der er ca. 134.000 fuldtidsbeskæftigede i det jordbrugsindustrielle

Læs mere

Landbrugets tilstand en brændende platform?

Landbrugets tilstand en brændende platform? Landbrugets tilstand en brændende platform? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Fødevareøkonomisk Institut Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Den brændende platform Gældskrisen:

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE?

HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? MAPP Centre for Research on Customer Relations in the Food Sector Institut for Marketing og Organisation Aarhus Universitet HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? SLIDE 2 OVERBLIK

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Værdien af den danske eksport af henholdsvis fødevarer og fødevarerelaterede teknologier Hansen, Henning Otte

Værdien af den danske eksport af henholdsvis fødevarer og fødevarerelaterede teknologier Hansen, Henning Otte university of copenhagen Værdien af den danske eksport af henholdsvis fødevarer og fødevarerelaterede teknologier Hansen, Henning Otte Publication date: 2012 Document Version Forlagets endelige version

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

Kap2: Internationale prissammenligninger

Kap2: Internationale prissammenligninger Side 1 af 7 Kap2: Internationale prissammenligninger Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort

Læs mere

Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før

Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før PRESSEMEDDELELSE oktober 2010 Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før Salget af fuldkornsprodukter med det genkendelige orange logo oplever en massiv vækst hos danskerne, som i stigende grad vælger

Læs mere

Himmerlandskød case story

Himmerlandskød case story Case story Himmerlandskød A/S Himmerlandskød case story Catellae Farm & Food FAKTABOKS Sporbarhed fra ko til køledisk Ligesom vi danskere har et CPR-nummer, har dansk kvæg også et individuelt CKR-nummer.

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Automater 47.99.00.A Automater og automatvirksomheder, ikke-letfordærvelige fødevarer

Automater 47.99.00.A Automater og automatvirksomheder, ikke-letfordærvelige fødevarer Brancher og smiley-branchegrupper Detailvirksomheder På findsmiley.dk kan du søge på enten detail (salg til private) eller engros (salg til virksomheder). For hver gruppe kan du vælge mellem de smiley-branchegrupper,

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Kødets placering i måltider - madkultur nu og i fremtiden

Kødets placering i måltider - madkultur nu og i fremtiden Kødets placering i måltider - madkultur nu og i fremtiden Lotte Holm Professor, Ph.d Fødevaresociologisk faggruppe Dansk Kvægs Kongres 23. februar 2009 Dias 1 Basis for det følgende.. Sociologiske undersøgelser

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked!

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Nyhedsbrev Kbh. 3.nov 2014 Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Oktober måned blev en meget urolig måned. En vækstforskrækkelse fra Tyskland og uro i verden i form af Ebola og Ukraine/Rusland krisen

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk

Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk Glykæmisk indeks (GI) er et system der beskriver, hvorledes forskellige madvarer påvirker dit blodsukker. Dette koncept kan hjælpe mod sukkersyge eller til vægttab

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere