FORBRUGERKRONEN OG LANDBRUGET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORBRUGERKRONEN OG LANDBRUGET"

Transkript

1 FORBRUGERKRONEN OG LANDBRUGET Seniorrådgiver, Henning Otte Hansen, Fødevareøkonomisk Institut Landmandens andel af forbrugerkronen falder næsten år for år. Det betyder, at landbrugsvarernes andel af fødevarernes pris i butikkerne bliver mindre og mindre. En stigende andel af værditilvæksten og butikspriserne går dermed til andre end landmændene - herunder bl.a. til forarbejdning, forædling, transport og markedsføring. Som det ses i artiklen, er der tale om en almindelig global tendens, som kan forklares, og som ikke nødvendigvis er til ulempe for landmændene. Der er flere eksempler på, at udviklingen i landmandens andel af forbrugerkronen mistolkes og tages som udtryk for, at landbruget svækkes. Hvad er forbrugerkronen? Forbrugerkronen - eller the food dollar - er de samlede omkostninger, som forbrugerne bruger på fødevarer. Forbrugerkronen opgøres dermed som værdien af fødevarerne i detailleddet. Værdien af fødevarerne i detailleddet består af en række omkostninger, som tilføres undervejs i fødevarekæden. Der er omkostninger til råvarer, løn, energi, markedsføring, og der er også både afgifter og avancer. Disse omkostninger opstår hele vejen i værdikæden fra landmand til forbruger. Omkostningerne til landbrugsråvarerne er landmandens andel af forbrugerkronen. Man kan opdele, analysere og beskrive forbrugerkronen på flere måder. Man kan fokusere på landmandens andel, på de enkelte sektorers bidrag og på de forskellige omkostningsposter Man kan derfor opdele forbrugerkronen på tre måder: * Landmandsdelen og forarbejdningsog afsætningsdelen. Herved kan man præcist se, hvorledes landmandens andel af den samlede forbrugerkrone udvikler sig over tid. * Opdeling af de enkelte sektorer i forarbejdnings- og afsætningsdelen og deres bidrag og værdiskabelse til forbrugerkronen. Her analyserer man hvert enkelt sektors bidrag til og deres omkostningspost i den endelige forbrugerpris. Det vil typisk være landbrugssektoren, engrossektoren, 211

2 forarbejdnings- og forædlingssektoren og detailsektoren. På den måde får man disse fire sektorers andel af forbrugerkronen. * Opdeling af forbrugerkronen på hovedomkostningsposter. Hermed fås et billede af de væsentligste omkostningstyper i forbrugerkronen på tværs af sektorer. På den måde kan man også vurdere den samlede betydning af f.eks. energi- eller lønomkostninger på fødevarepriserne. Se også boks 2. Landmandens andel af forbrugerkronen falder, i takt med at der tilføres mere forarbejdning, forædling og værditilvækst. Landmandens andel af forbrugerkronen undervejs i værdikæden - fra jord-til-bord - er illustreret i figur 1. Figur 1. landmandens andel af forbrugerkronen fra jord-til-bord. Principskitse Pct. Landmandens andel 100% 0 "Stalddør" 1 Forarbejdning 2 Forædling 3 Engros 4 Detail 5 Kilde: Egen fremstilling Værdikæde Værditilvækst - arbejdskraft - energi - transport - markedsføring - m.m. 20% Figuren illustrerer, at mens landmandens andel falder, får andre led i værdikæden en større andel af værdikæden, jo længere varerne bevæger sig fremad mod forbrugerne. I principskitsen i figur 1 falder landmandens andel fra 100 pct., når varen forlader gården, til ca. 20 pct., når forbrugerne køber fødevarerne i detailhandlen. Dette svar omtrent til forløbet i de højtudviklede lande. Forbrugerkronen er dog ikke noget helt entydigt eller præcist begreb, idet beregningsmetoderne kan være forskellige fra undersøgelse til undersøgelse. I nogle tilfælde ser man kun på udvalgte produkter. I andre tilfælde beregner man forbrugerkronen for alle fødevarer, mens man i helt andre tilfælde også inddrager f.eks. drikkevarer. Endeligt er der undersøgelser, hvor food service, udespisning m.m. også indgår. Der kommer desuden jævnligt nye opdaterede analyser, som anvender mere præcise og raffinerede metoder. I nogle tilfælde anvender man nu input-output-tabeller til at beregne de enkelte sektorers andelen af forbrugerkronen, jfr. Canning, P. (2011). Derved justeres tallene, og de nyeste tal er ikke altid sammenlignelige med andre historiske data. Den simple model til beregning af landmandens andel af forbrugerkronen (LFK) for et givet produkt er: LFK = (P li * C i ) - B i ) P di hvor P li er landmandsprisen på produkt i, C i er omregningsfaktoren, som viser den nødvendige mængde landbrugsprodukter til at producere en enhed af fødevareproduktet i i detailleddet 212

3 Boks 1. Udsagn og vurderinger vedr. forbrugerkronen Men jeg vil minde om, at det måske er første gang i en menneskealder, at landmandens andel fødevarerne udgør af forbrugerkronen, stiger. Ellers er fødevarernes andel af forbrugerkronen halveret gennem de sidste 40 år. Det har været en kæmpe forbrugerfordel. Kun landbrugets stigende effektivitet har gjort det muligt. Mejdahl, Christian (2008) Jeg tror, at vi kan sige, at det ikke altid er i landmandens interesse at øge landmandens andel af forbrugerkronen. Hvis det var, så ville landmændene sælge direkte til forbrugerne. Men det forædlings- og afsætningssystem, som vi har udviklet, gør arbejdet billigere, end landmænd selv kan gøre det. Hvis en ekstra forædling øger værdien af slutproduktet mere end omkostningerne, får landmændene en fordel af den ekstra forædling, selv om det kan sænke landmandens andel. Atchley, F. M. (1956) Og hver gang er der nogen, der skal have del i forbrugerkronen. Så mit spørgsmål er: Hvor mange vil du som landmand dele udbyttet af dit arbejde med? Nielsen, Leif (2008) Hvis vi ser på forbrugerkronen, har landbruget afleveret 10 procent i de sidste 10 år til detailhandlen. Den udvikling skal vi have vendt Kristensen, Kristian (2002), formand for dansk kartoffelproducent-forening Udvikling af metoder til at beregne landmandens andel.. af forbrugerkronen har bidraget til en udbredt misforståelse m.h.t. de sande sammenhænge mellem på den ene side landbruget og på den anden side fødevareindustri og distribution. Det har fået dem til at ligne konkurrenter om en fast værdi fremfor samarbejdspartnere, der producerer en større værdi. Brester, G. W., Marsh, J. M. and Atwood, J. A. (2009) Landmændene får en stadig mindre andel af forbrugerkronen for det, vi producerer i mark og stald. Derfor er det nødvendigt, at vi landmænd står sammen og holder op med at lade os underbyde af detailhandelen. Kjær-Nielsen, J. (2011) Produktivitetsstigninger og prisfald har medført, at fødevarerne er blevet meget billigere til glæde og gavn for forbrugerne, men det er en udfordring for vi landmænd, at landmandens andel af forbrugerkronen i dag kun er det halve af, hvad den var for 30 år siden. Gæmelke, P. (2012) Protestskilte fyldte gaderne foran EU-bygning Temaerne var Landbrug i krise, Ingen landmænd, ingen mad og Fair andel af forbrugerkronen. Ikke mindst det sidste optog mange af talerne. Detailkædernes store magt, som betyder, at de kan fastholde priserne, samtidig med at de sætter afregningsprisen til landmændene ned, opleves overalt som et stort problem. Hansen, J. B. (2009) 213

4 B i er et specifikt biprodukt ved processen, P di er detail-prisen på produkt i Såfremt man skal beregne pålidelige andele af forbrugerkronen for alle fødevarer under ét, kræves der et omfattende datamateriale. Det er én af de væsentligste forklaringer på, at der ikke eksisterer ret mange analyser på internationalt niveau af forbrugerkronens opbygning Trods disse forbehold m.h.t. metoder, datagrundlag og sammenlignelighed er der generelt god overensstemmelse i de resultater, som forskellige undersøgelser når frem til. Tolkning af forbrugerkronen Forbrugerkronen - og herunder især landmandens andel af forbrugerkronen - diskuteres tit, jfr. boks 1. Mange har den opfattelse, at det er negativt for landmændene, at deres andel af forbrugerkronen falder. Fra politisk side tolkes det ofte som et tegn på, at landmanden bliver snydt, og at de efterfølgende led i værdikæden uberettiget tager en for stor del af. Undersøgelser viser dog, at der ikke er nogen tidsmæssig sammenhæng mellem landmandens andel af forbrugerkronen og landmændenes indtjening (Brester, G. W. et al, 2009). Opgørelser over forbrugerkronen kan derfor ikke uden videre bruges til at vise avancerne i værdikæden, fordele og ulemper ved en stor andel af forbrugerkronen m.m. - se også boks 2. Landmandens andel af forbrugerkronen falder Det er et gennemgående resultat i de gennemførte analyser, at landmandens andel af fødevarernes salgsværdi i de sidste salgs- led falder over tiden og i takt med den økonomiske udvikling. Figur 2 viser således over en årrække udviklingen i dansk og amerikansk landbrug. Figur 2. Udviklingen i landmandens andel af fødevarernes endelige salgsværdi Pct. Tyskland USA UK Danmark Anm: Metoder og datagrundlaget til beregning af forbrugerkronen kan variere over tid og fra land til land. Kilder: USDA (2012), Dansk Landbrug (flere årgange), Wendt, H. (2011) og NFU (2010) Som det ses af figuren, har udviklingen været meget ens i dansk, tysk, engelsk og amerikansk landbrug. Det er meget sandsynligt, at vi kan se den helt samme tendens i andre veludviklede lande, men der er kun få andre undersøgelser. Udviklingen i de amerikanske landmænds andele af forbrugerkronen kan føres 100 år tilbage. I starten af 1900-tallet var andelen af forbrugerkronen således på omkring 50. Der er flere naturlige forklaringer på denne tilsyneladende globale tendens: 214

5 Boks 1. Hvad er bedst: Et stor stykke af en lille kage - eller et lille stykke af en stor kage? Landmandens andel af forbrugerkronen - eller andelen af den endelige salgspris i butikkerne - er en relativ størrelse. Ofte fokuserer man meget på den procentvise andel - uden at tage højde for, hvor stor den samlede værdi - kage - er. Hvis forarbejdningsleddet - f.eks. et slagteri eller et mejeri - satser mere på forarbejdning, forædling og markedsføring, vil det som udgangspunkt medføre en bedre indtjening. Samtidig vil den øgede forædling medføre en konkurrencefordel, idet forarbejdnings- og forædlingsindudstrien kan bevæge sig mere væk fra den hårde priskonkurrence, som virksomheder med lav forarbejdning og forædling eller ofte er udsat for. Den bedre indtjening vil - helt eller delvist - blive tilbageført til landmændene, såfremt forarbejdnings- og forædlingsleddene er andelsejede, eller såfremt der er fuldkommen konkurrence. Den større forædling betyder imidlertid også, at råvarernes andel af den samlede værditilvækst - landmandens andel af forbrugerkronen - bliver mindre. Dette vil dog normalt blive opvejet af, at den totale værditilvækst, pris og fortjeneste stiger, hvilket som udgangspunkt vil være til landmandens fordel. Denne sammenhæng mellem andelen af kagen og kagens samlede størrelse er vist i nedenstående figurer. I eksemplerne er landmandens andel hhv. 10 og 15 pct., men landmandens gevinst er størst i det første tilfælde, fordi den samlede værditilvækst - den samlede kage - er størst i dette tilfælde. Landmandens andel - 10% Landmandens andel - 15% Stigende forarbejdningsgrad For det første er der en tendens til stigende forarbejdningsgrad af fødevarerne i et samfund med stigende økonomisk velfærd. Også her er der tale om en global tendens. Gennem de senere år er værditilvækstens andel af produktionen således steget for industriprodukter. Det vil sige, at der sker en større forarbejdning af produkterne. Denne udvikling har været særlig markant for fødevarer i forhold til andre industriprodukter. Med stigende forædling vil omkostninger til arbejdsløn, produktudvikling, tilberedning m.m. stige, mens landbrugsråva- 215

6 rens andel falder. Resultatet bliver en faldende forbrugerkrone. I boks 2 ses en oplistning af nogle af de væsentligste omkostningsposter, som findes i den amerikanske værdikæde for fødevarer og forbrugerkronen. Man skal dog huske på, at den faldende andel skyldes, at den samlede kage bliver større, og at landmandens andel blot relativt bliver mindre. Hvis en fødevarevirksomhed investerer i produktudvikling, forarbejdning og markedsudvikling, vil det medføre - hvis det går som planlagt - at investeringen tjener sig hjem i gen i form af øget indtjening. Men resultatet bliver også, at landbrugsvarerne får en faldende andel af forbrugerkronen, fordi omkostninger til produktudvikling m.m. øges. I dette tilfælde falder landmandens andel af forbrugerkronen, men landmandens indtjening stiger, da den stigende indtjening tilfalder ejerne. Ændret arbejdsdeling mellem landbrug og fødevareindustri Udviklingen skyldes også den stigende arbejdsdeling mellem landmænd og fødevareindustri. Som det ses af figur 2, er der en klar tendens i den vestlige verden i retning af, at fødevareindustrien overtager en betydelig del af landbrugets betydning i det agroindustrielle kompleks. Boks 2. Hvem får resten af forbrugerkronen? USA som eksempel Andre omkostninger Erhvervsskatter Reparation Renter Leje Afskrivninger Reklame Avance Energi Transport Emballage Figuren viser, at der er en række forskellige ressourcer og omkostninger, som hænger sammen med fødevareproduktionen. Der er således et stort antal både direkte og indirekte omkostninger, som er nødvendige, og som bidrager til øget værditilvækst og til øgede salgspriser. 40 Arbejdskraft Selve råvareandelen er begrænset, og landmandens andel af forbrugerkronen i USA er ca. 20 pct Landmandens andel Kilde: Egen fremstilling på grundlag af Canning, P. (2011) 216

7 Figur 2. Fordeling af værditilvæksten i det agroindustrielle kompleks i OECD Pct. Landbrug Fødevareindustri Anm: Vejet gennemsnit af 29 OECD-lande. Kilde: Egne beregninger på grundlag af OECD (2012) og World Bank (2012) Selv om fødevareindustrien overtager en del af beskæftigelsen og værditilvæksten fra det primære landbrug ved økonomisk udvikling, viser det sig alligevel, at også fødevareindustrien normalt også få en relativt faldende betydning i takt med stigende økonomisk velfærd. Dette skyldes i sagens natur, at denne øget forarbejdning i fødevareindustrien ikke kan opveje den negative effekt af den lave efterspørgselsvækst m.m. Landbrugets bytteforhold forværres over tid Som konsekvens af både produktivitetsudvikling og trædemøllen vil landbrugets salgspriser udvikle sig langsommere end andre varer i samfundsøkonomien i gennemsnit. Priserne på både landbrugs- og fødevarer vil på langt sigt stige mindre end inflationen, og bytteforholdet - forholdet mellem landbrugets salgs- og faktorpriser - vil falde. Det faldende bytteforhold er en tendens, som landbruget i næsten alle lande oplever - næsten uanset hvilket land, der er tale om. Som det ses i figur 3, falder landbrugets bytteforhold næsten efter samme tendens i så forskellige lande som USA, Australien og Danmark. Figur 3. Udviklingen i landbrugets bytteforhold i Australien, USA og Danmark Indeks 1949 = Australien Danmark USA Kilde: Egne beregninger på grundlag af Dansk Landbrug (flere årgange), RIRDC (1997), USDA (2009), ABARE (2008) m.m. Det faldende bytteforhold over tid er et fænomen, som især gælder for landbruget, og som generelt ikke findes i samme omfang i de øvrige erhverv. Øget prisspænd mellem landmands- og detailpriser Landbrugets faldende bytteforhold, faldende realpriser på landbrugsvarer samt stigende forædlingsgrad i de færdige fødevarer i detailleddet er alt sammen medvirkende til, at prisspændet (forskellen) mellem landbrugs- og detailpriser øges. 217

8 Figur 4 og 5 viser således to eksempler - to forskellige lande og to forskellige produkter - på, at forskellen mellem landmandsog detailpriser stiger over tiden. Figur 4. Udvikling i landmands- og detailpriser på mælk i Danmark, Indeks jan = 100 Detailpris Landmandspris Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistik (2012a+b) og Landbrug & Fødevarer (2012) Figur 5. Udvikling i landmands- og detailpriser på svinekød i USA, Som det fremgår af figur 3 og 4, er der klare tendenser i retning af et stigende prisspænd. Landmandspriserne stiger kun meget begrænset, og der er tale om realprisfald i begge tilfælde. Detailpriserne stiger langt mere, omend prisudsving i landmandspriserne også i et vist omfang slår igennem i detailpriserne. Udespisning En anden klar trend i fødevareefterspørgslen er, at en stigende del af forbruget finder sted uden for hjemmet. I takt med den stigende erhvervsfrekvens stiger spisningen på arbejdspladser m.m., men også spisning på restauranter er i betydelig vækst. Netop udespisning er typisk indkomstafhængig og dermed konjunkturfølsom. Samtidig vil udespisning være i klar vækst i takt med den økonomiske udvikling. I USA, som også på dette område er trendsætter, foregår nu op imod halvdelen af fødevareforbruget ved udespisning, jfr. figur 6. Januar 1970 = Detailpris Landmandspris Kilde: Egen fremstilling på grundlag af USDA (2012b) 218

9 Figur 6. Udespisning i pct. af i alt Pct USA Danmark Canada U.K Anm: USA: Fødevarer uden for hjemmet som andel af de totale fødevareudgifter Canada: Fødevarer købt i restauranter som andel af det totale fødevareforbrug U.K. Markedet for udespisning som andel af forbrugernes totale udgifter til føde- og drikkevarer Danmark: Forbrug på restauranter, kantiner m.m. i pct. af forbrug af fødevarer og vin samt forbrug på restauranter og kantiner m.m. Kilde: Egen fremstilling på grundlag af Agriculture and Agri-Food Canada (2012), USDA (2011), Statistics Denmark (2012) and eatoutmagazine (2009) Figuren viser værdien af udespisningen i pct. af det samlede fødevareforbrug. Som det ses er der en klar international tendens i retning af, at udespisning får en stigende betydning på fødevaremarkederne. Når det gælder udespisning, er landmandens andel af forbrugerkronen meget lav - helt nede på omkring 3 pct. Forskelle fra produkt til produkt Landmandens andel af forbrugerkronen varierer meget fra produkt til produkt. Det skyldes, at nogle produkter naturligt har en større forarbejdningsgrad end andre. For eksempel er landmandens andel af forarbejdede grøntsager mindre end af friske grøntsager. Tilsvarende vil højværdiprodukter som kød også give landmanden en relativt høj andel af forbrugerkronen Eksempler fra USA viser, at andelen kan variere fra omkring 5-50 pct. afhængig af, hvilket produkt der er tale om, jfr. tabel 1. Tabel 1. Landmandens andel af forbrugerkronen i USA Andel Produkt Pct. Friske jordbær 39 Friske æbler 22 Friske kartofler 16 Salat, Iceberg 27 Mel 20 Sukker 30 Margarine 21 Frisk mælk 54 Smør 50 Ost, Cheddar 30 Is 18 Corn flakes 4 Oksekød 51 Svinekød 31 Æg 51 Mejeriprodukter 30 Frisk frugt 28 Friske grøntsager 26 Forarbejdet frugt og grønt 17 Korn- og brødprodukter 7 Anm: 2010 eller seneste år med tilgængelige data. Æg og corn flakes: Gennemsnit af ) Kilde: USDA (2012a+b) og Congressional Research Service (2009) Tilsvarende tal fra New Zealand bekræfter, at der er store forskelle i landmandens andel af forbrugerkronen fra produkt til produkt, jfr. tabel

10 Tabel 2. Landandens andel af forbrugerkronen i New Zealand (2008) Landbrugs- Detail- Andel produkt produkt Pct. Hvede Brød 16 Hvede Spaghetti 9 Lam Lammekød 31 Kødkvæg Oksekød 19 Kyllinger Kyllingekød 18 Æbler Æbler 17 Mælk Ost 5 Mælk Mælk 35 Honning Honning 40 Kilde: Federated Farmers of New Zealand (2008) Tabellerne understreger, at landmandens andel af forbrugerkronen generelt er mindst på de produkter, som har den største forarbejdningsgrad. For eksempel er korn den vigtigste råvare i brød, men da forarbejdnings- og forædlingsgraden i melog brødsektoren er stor, er det naturligt, at landmandens andel af den endelige brødpris bliver relativt lille. Generelt får landmanden en højere andel af forbrugerkronen, når det gælder animalske fødevarer. Forklaringen er, at produktionsomkostningerne i landbruget er større for animalske end for vegetabilske produkter, og det påvirker værdisætningen i de efterfølgende led. Andre forhold er også med til at forklare forskelle i forbrugerkronen fra produkt til produkt. Transportomkostninger, detailavancer, spild og fordærvelighed kan også spille en betydelig rolle. Også inden for samme produktgruppe kan der være store forskelle i landmandens andel af forbrugerkronen. Hvis der sælges højt-profilerede mærkevarer, vil markedsføringsomkostningerne og forbrugerpriserne være relativt store, og dermed bliver landmandens andel mindre. Hvis der derimod er tale om bulk-produkter eller private labels (supermarkedernes egne mærkevarer), er detailpriserne normalt lavere, men dermed bliver landmandens andel relativt større. Endeligt kan det også være afgørende, hvorvidt fødevarerne er afsat i en discountbutik eller i en specialforretning, idet prissætningen typisk vil være forskellig de to steder. Hvordan kan landbruget få en større andel af forbrugerkronen? Først skal man naturligvis spørge, om landbruget overhovedet har en interesse i en større andel af forbrugerkronen? Måske har landbruget en interesse i en arbejdsdeling, hvor andre sektorer og andre virksomheder står for forarbejdning, forædling, afsætning og detailhandel? Andelsejerskab giver ikke i sig selv landbruget en større andel af forbrugerkronen. Andelseje sikrer derimod, at overskuddet ved andelsselskabernes forarbejdning og forædling kommer tilbage i landmændenes lommer. En større udbredelse af gårdbutikker og anden form for direkte afsætning vil øge landmandens andel af forbrugerkronen. Ved at springe mellemleddene over, sikrer landmanden sig en større del af forbrugerkronen - men også en større andel af de omkostninger, som er forbundet med forarbejdning, distribution og afsætning. Det er givetvis en fordel i mange tilfælde, men i stor skala er det ingen løsning på at øge landmandens andel af forbrugerkronen. En væsentlig forklaring på landmandens faldende andel af forbrugerkronen er som nævnt, at der sker en stigende arbejdsdeling mellem landbrugserhvervet og fødevareindustrien. Dermed kan landmændene blive gode til at producere landbrugs- 220

11 varer, mens fødevareindustrien kan koncentrere sig om forarbejdning og forædling. Det vil være uhensigtsmæssigt at rulle denne udvikling tilbage, da den nuværende arbejdsdeling giver en mere effektiv produktion. Kilder Atchley, F. M. (1956): Alternative Approaches to the Marketing Margin: Farmer s Share Concept. J. Farm Econ. 38 (1956): Brester, Gary W., Marsh, John M. and Atwood, Joseph A. (2009): Evaluating the Farmer s-share-of-the-retail-dollar Statistic. Journal of Agricultural and Resource Economics. Volume 34, Number 2, August Canning, Patrick (2011): A Revised and Expanded Food Dollar Series. A Better Understanding of Our Food Costs USDA. Economic Research Service Economic Research Report Number 114 February err114.pdf Congressional Research Service (2009): Farm-to-Food Price Dynamics. Randy Schnepf R40621.pdf Danmarks Statistik (2012a): Statistikbanken Danmarks Statistik (2012b): Specialudtræk Dansk Landbrug (flere årgange): Dansk landbrug i tal. Elitzak, Howard (1999): Food cost Review ERS. USDA. Agricultural Economic Report No aer780_1_.pdf Federated Farmers of New Zealand (2008): Food prices - A farmers share. May Gardner, Bruce L. (1975): The Farm-Retail Price Spread in a Competitive Food Industry, American Journal of Agricultural Economics 57(3): Gæmelke, P. (2012): Jubilæumsskrift i anledning af Brørup Landboforenings 150 års jubilæum. Forord 5F5E DAA-74DC45FECD82/0/ Jubilaeumsskrift.pdf Hansen, Jacob Bagge (2008): Protestskilte fyldte gaderne foran EU-bygning Landbrugsavisen, Fredag 26. juni 2009 Landbrug & Fødevarer (2012): Månedspriser Mejdahl, Christian (2008): Åbningstale ved Landbrugsmessen på Gl. Estrup lørdag den 31.maj mejdahl.pdf Kjær-Nielsen, J. (2011): Det kan godt lade sig gøre at have fælles kasketter på samtidig! d f / Arne%20Hemmingsen%20med%20to%20kasketter.pdf Kristensen, Kristian (2002): formand for dansk kartoffelproducent-forening D=367&kundeID=175 Nielsen, Leif (2008): Pengene fra jord til bord Landbrugsavisen.dk Fredag 7. marts 2008 NFU (2010): NFU Briefing. 22nd November Food%20inflation%20analysis%20- November% pdf 221

12 Tonsor, Glynn (2010): Connecting Livestock Producers with Recent Economic Research July 2010 Volume 1 Issue 2 USDA (1949): Price spreads between farmers and consumers. CAT /PDF USDA (2012): Food dollar series USDA (2012b): Price Spreads from Farm to Consumer Wendt, B. (2011): Marked increase of the farmer s share of consumer expenditures on food in Germany dam_uploads/institute/ma/bilder/ Erzeugeranteil%20gestiegen.pdf 222

Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte

Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte university of copenhagen Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte Publication date: 214 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA): Hansen, H. O.,

Læs mere

Landbrugets fremtid hvor går udviklingen hen?

Landbrugets fremtid hvor går udviklingen hen? Landbrugets fremtid hvor går udviklingen hen? På mange områder er landbrugets udvikling forudbestemt! Landbruget følger nogle udviklingstendenser, som er globale, eller som er sikre historiske og vedvarende.

Læs mere

- 1 - Kornets vej fra mark til forbruger

- 1 - Kornets vej fra mark til forbruger - 1 - Kornets vej fra mark til forbruger - 2 - Kornets vej fra mark til forbruger - Ofte skal kornet passere 3-5 led, før det havner i indkøbskurven som en mere eller mindre forarbejdet fødevare - Vi kan

Læs mere

Hvem tjener på salgsafgrøderne?

Hvem tjener på salgsafgrøderne? Hvem tjener på salgsafgrøderne? Plantekongres 2011 Onsdag den 12. januar 2011 Henning Otte Hansen hoh@foi.dk Indhold Vindere og tabere ved pris-svingninger Fra korn til brød: Svinger priserne i takt? I

Læs mere

DEN DANSKE PELSSEKTOR

DEN DANSKE PELSSEKTOR DEN DANSKE PELSSEKTOR Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet Den danske pelssektor er Danmark mest konkurrencedygtige erhverv. Danmark

Læs mere

Af Anita Vium - Direkte telefon: RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN

Af Anita Vium - Direkte telefon: RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN i:\marts-2000\erhv-b--av.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN Sammenlignet med andre danske eksportindustrier har fødevareindustrien en forholdsvis lille

Læs mere

Det økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til 2014 1.

Det økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til 2014 1. Nøgletal for økologi juli 2015 Følgende nøgletal beskrives: Økologisk areal, detailomsætning af økologiske varer, eksport af økologiske varer, foodservice og det økologiske spisemærke. Det økologiske areal:

Læs mere

Priser. Pristallene pr. 1. juli :2. Højere inflation

Priser. Pristallene pr. 1. juli :2. Højere inflation Priser :2 Pristallene pr. 1. juli Højere inflation Forbrugerpriserne steg med 8,2 pct. i perioden 1. juli - 1. juli. Hermed øges inflationen væsentligt i forhold til de senere år, jf. figuren. Det er først

Læs mere

Priser. Pristallene pr. 1. januar :1. Højere inflation

Priser. Pristallene pr. 1. januar :1. Højere inflation Priser 2008:1 Pristallene pr. 1. januar 2008 Højere inflation Forbrugerpriserne steg med 5,4 pct. i perioden 1. januar - 1. januar 2008. Hermed øges inflationen væsentligt i forhold til de senere år, jf.

Læs mere

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18.

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Hvad lærte landbruget af krìserne Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KUenhed 18. marts 215 For at ændre Enhedens navn og Sted og dato : Klik i menulinjen,

Læs mere

Det økologiske marked

Det økologiske marked Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter

Læs mere

Stigende fødevarepriser hvad sker der nu?

Stigende fødevarepriser hvad sker der nu? 29. september 2008 KLJ, LNI Stigende fødevarepriser hvad sker der nu? De markante globale prisstigninger på råvarer i fødevareproduktionen har skabt betydelig opmærksomhed. I nærværende notat vil der gives

Læs mere

10. November 2016 Gustaf Bock Chefkonsulent DET ØKOLOGISKE MARKED

10. November 2016 Gustaf Bock Chefkonsulent DET ØKOLOGISKE MARKED 10. November 2016 Gustaf Bock Chefkonsulent DET ØKOLOGISKE MARKED MEGATRENDS MED BETYDNING FOR PRIMÆRLANDBRUGET Megatrends Megatrends er overordnede trends med en generel betydning for hele verden. Megatrends

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Løn- og prisudviklingen 2. kvartal 2008

Løn- og prisudviklingen 2. kvartal 2008 08-0998 - poul - 15.09.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Løn- og prisudviklingen 2. kvartal 2008 Lønindeksene for maj måned stiger med 5,6 procent i statens område, 4,6 for den

Læs mere

Fødevarepriser Oktober 2008

Fødevarepriser Oktober 2008 Fødevarepriser Oktober 2008 Indhold Kapitel 1 Sammenfatning 1.1 Mælk og smør... 4 1.2 Brød og mel... 7 Kapitel 2 Udviklingen i fødevarepriserne generelt Kapitel 3 Mælk og smør 3.1 Mælk... 21 3.2 Smør...

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct.

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Priser :1 De grønlandske pristal pr. 1. januar Fra 1. juli til 1. januar er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Årlig ændring i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Prisen på olie er steget Fødevarepriserne

Læs mere

10-12-2009. Lokale fødevarer i en global økonomi. Nye forbrugerønsker. Hvor går landbruget og fødevaremarkedet hen?? Lokalisering

10-12-2009. Lokale fødevarer i en global økonomi. Nye forbrugerønsker. Hvor går landbruget og fødevaremarkedet hen?? Lokalisering Indhold Lokalisering og globalisering på én gang Lokale fødevarer i en global økonomi Globalisering Lokalisering Eksempler på lokale fødevarer Københavns madhus Udfordringer, barrierer og muligheder Torsdag

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2 Priser 2003:2 De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 Halvårlig stigning i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Huslejerne er steget med 7,5 pct. Priserne på fødevarer er faldet med 0,3 pct. Priserne på sodavand

Læs mere

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport

Læs mere

Hvor længe vil reallønnen lide?

Hvor længe vil reallønnen lide? 08-0998 - poul - 12.08.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Hvor længe vil reallønnen lide? Reallønnen har det ikke så godt for tiden. Årsagen er især stigende priser. Prisstigningerne

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten.

Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten. 10-0719 - poul 14.01.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten. Danmarks Statistik (DST) har rettet tallene for lønudviklingen

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Økonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport

Økonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport Økonomisk analyse 23. november 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport Highlights:

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN 27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN DAGENS INDHOLD Værditilvækst med udgangspunkt i GÅRDSPLADSEN 1. Intro til os - hvad kan vi gøre for jer!! 2. Markedet

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Frøavlens fremtid i Danmark

Frøavlens fremtid i Danmark Frøavlens fremtid i Danmark 8. oktober 2008 DLF-TRIFOLIUM-konference Henning Otte Hansen Fødevareøkonomisk Institut (hoh@foi.dk) Indhold 1. Vil høje kornpriser være en trussel mod dansk frøavl i fremtiden??

Læs mere

Prognoser for løn- og prisudviklingen

Prognoser for løn- og prisudviklingen 07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Fødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen

Fødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen Fødevareøkonomisk Institut EU s direkte støtte Konsekvenser og mulige reformstrategier Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen Baggrund Stigende betydning af den direkte støtte Midtvejsevaluering af CAP

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Hvad lærte landbruget af kriserne og hvordan kommer vi videre?

Hvad lærte landbruget af kriserne og hvordan kommer vi videre? Hvad lærte landbruget af kriserne og hvordan kommer vi videre? November 215 Henning Otte Hansen hoh@ifro.ku.dk Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet KU Science Hvad lærte vi af

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014 university of copenhagen Københavns Universitet Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Danske verdensmestre i ulige konkurrence Kan vi få muligheder i stedet for hjælp?

Danske verdensmestre i ulige konkurrence Kan vi få muligheder i stedet for hjælp? Danske verdensmestre i ulige konkurrence Kan vi få muligheder i stedet for hjælp? Torsdag den 4. februar 2010 Agerskov Henning Otte Hansen hoh@foi.dk Sted, dato, enhed, anledning mv. Dias 1 Indhold Udgangspunktet

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Den økologiske markedsudvikling set fra landmandens gårdsplads?

Den økologiske markedsudvikling set fra landmandens gårdsplads? Den økologiske markedsudvikling set fra landmandens gårdsplads? Chefkonsulent Gustaf Bock Det økologiske akademi. 10. Marts 2014 Indlægget indhold: 0. Markedet: Detail, Food service og direkte salg 1.

Læs mere

MANGE JOB INDEN FOR FØDEVARER

MANGE JOB INDEN FOR FØDEVARER FAXE Side 1 Resume STABIL UDVIKLING Beskæftigelsesudviklingen i Kommunes private sektor er relativ stabil og de fleste brancher ser ud til at kunne fastholde deres nuværende beskæftigelsesniveau. Det er

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights Økonomisk analyse 4. oktober 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Danskerne og grænsehandel T +45 3339 4000 E info@lf.dk F +45 3339 4141 W www.lf.dk Highlights Nye tal fra Landbrug & Fødevarer viser,

Læs mere

Danmark i dyb jobkrise

Danmark i dyb jobkrise 6. november 2013 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Lone Hougaard Danmark i dyb jobkrise Hvis Danmarks beskæftigelse siden 1996 var vokset i samme tempo som Sveriges, ville der i dag være 330.000 flere i

Læs mere

Hvordan tegner fremtiden sig for produktion af okse- og kalvekød? Allan Munch Mortensen Sektordirektør Kødbranchen Fællesråd Kvægkongres

Hvordan tegner fremtiden sig for produktion af okse- og kalvekød? Allan Munch Mortensen Sektordirektør Kødbranchen Fællesråd Kvægkongres Hvordan tegner fremtiden sig for produktion af okse- og kalvekød? Allan Munch Mortensen Sektordirektør Kødbranchen Fællesråd Kvægkongres 2016-02-29 1 Agenda 1. Globale trends for oksekødsproduktion 2.

Læs mere

Økologisk Markedsnotat

Økologisk Markedsnotat Økologisk Markedsnotat Juni 2014 [Skriv her] Silkeborgvej 260-8230 Åbyhøj - www.okologi.dk - 87 32 27 00 Indholdsfortegnelse Udviklingen i det økologiske marked... 3 Den økologiske markedsandel for 23

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

27-10-2009. Scenarier for strukturudviklingen i Danmark. Hovedbudskaber (I) Hovedbudskaber (II) Hvad er strukturudvikling?

27-10-2009. Scenarier for strukturudviklingen i Danmark. Hovedbudskaber (I) Hovedbudskaber (II) Hvad er strukturudvikling? 27-1-29 Min egen baggrund... Scenarier for strukturudviklingen i Danmark Dansk Byplan Laboratorium Mandag den 26. oktober 29 Agronom, Ph.D. m.m. Landbrugsraadet 1986-23 DLG 23-27 27- KU-LIFE, Fødevareøkonomisk

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

21-03-2014. Danish Crowns overskud. Arla Foods overskud. Indhold. Agro- og fødevareindustriens situation og udvikling

21-03-2014. Danish Crowns overskud. Arla Foods overskud. Indhold. Agro- og fødevareindustriens situation og udvikling 21-3-214 Indhold Agro- og fødevareindustriens situation og udvikling Agro- og fødevareindustriens indtjening 213 Egenkapital og formue i andelsselskaberne Globalisering - betydning og udvikling? 2. marts

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

3. Landbrugets økonomi og indtjening

3. Landbrugets økonomi og indtjening 3. Landbrugets økonomi og indtjening LANDBRUGETS ØKONOMI OG INDTJENING LANDBRUG & FØDEVARER I 2015 faldt landbrugets bruttofaktorindkomst med 3,6 mia. kr. Siden 2008 er priserne på landbrugsejendomme faldet

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 Indhold: Ugens tendens I Fortsat stort overskud på handelsbalancen Ugens tendens II Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal. 2014 Internationalt Faldende ledighed og stigende

Læs mere

Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 2020

Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 2020 Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 22 12 (Procent) U-lande Verden I-lande 1 8 6 4 2 Korn Kød Kilde: IFPRI IMPACT simulations (July 1999) Regionalfordeling af den samlede stigning

Læs mere

Den kgl. Danske Ambassade Maj 2004 Bruxelles. Årsrapport 2003 Luxembourg

Den kgl. Danske Ambassade Maj 2004 Bruxelles. Årsrapport 2003 Luxembourg Den kgl. Danske Ambassade Maj 2004 Bruxelles Årsrapport 2003 Luxembourg Statskonsulent Anders Buch Kristensen 1. Den samfundsøkonomiske udvikling i Luxembourg Luxembourg har 441000 indbyggere på et areal

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Danske investeringer i Central- og Østeuropa

Danske investeringer i Central- og Østeuropa Danske investeringer i Central- og Østeuropa I løbet af de seneste tre år er antallet af danske investeringerne i de central- og østeuropæiske lande steget støt, og specielt investeringer i servicesektoren

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT MAJ 2015 Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj okologi.dk 87 32 27 00 INDHOLD»» Udviklingen i det økologiske marked 4»» Den økologiske markedsandel pr. varegruppe

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning Priser Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen er blevet udarbejdet

Læs mere

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Dansk Metal og DI oktober 215 Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Robotter vinder frem over hele verden, og derfor er det afgørende, at flere danske virksomheder udnytter det store

Læs mere

Økologisk Markedsnotat

Økologisk Markedsnotat Økologisk Markedsnotat Juni 2013 Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj www.okologi.dk 87 32 27 00 Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj www.okologi.dk - Tlf. 87 32 27 00 Indholdsfortegnelse Udviklingen i det økologiske

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14.

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 519 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Dep Sagsnr.:27154 Dok.: 716914

Læs mere

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer

Læs mere

Rammevilkår, så landbruget klarer krisen. Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015

Rammevilkår, så landbruget klarer krisen. Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015 Rammevilkår, så landbruget klarer krisen Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015 Konkurrenceevne Vi skal være konkurrencedygtige, hvis vi skal være her! Hvad er det for en verden

Læs mere

Fusionerne mellem MD Foods /Kløver Mælk og Arla / MD Foods

Fusionerne mellem MD Foods /Kløver Mælk og Arla / MD Foods 1 af 7 21-08-2013 16:06 Fusionerne mellem MD Foods /Kløver Mælk og Arla / MD Foods Konkurrencerådet godkendte fusionerne mellem MD Foods / Kløver Mælk[1] og Arla / MD Foods[2] i hhv. april 1999 og januar

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 19. august 2015 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhederne: Vi mangler kvalificeret arbejdskraft. 11. juni 2015

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhederne: Vi mangler kvalificeret arbejdskraft. 11. juni 2015 Økonomisk analyse 11. juni 215 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevarevirksomhederne: Vi mangler kvalificeret arbejdskraft Mere end hver fjerde

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

AgroMarkets LandboThy Okt. 2015. v/jens Schjerning

AgroMarkets LandboThy Okt. 2015. v/jens Schjerning AgroMarkets LandboThy Okt. 2015 v/jens Schjerning Kontakt: Jens Schjerning Chef Economist jens@agromarkets.dk 21 42 56 20 Landbrugets udfordring Økonomi svineproduktion Akkumuleret underskud 10 år minus

Læs mere

Detailbarometer November 2010

Detailbarometer November 2010 Detailbarometer November 2010 Indhold Detailhandlens omsætning og forbrugertillid... 3 Detailhandlens omsætningsbarometer Dansk Erhvervs indikator... 5 Branchespecifikke omsætningstal... 6 Fødevarer og

Læs mere

Thomas Roland Coop CSR. Oslo, 29. september 2016

Thomas Roland Coop CSR. Oslo, 29. september 2016 Thomas Roland Coop CSR Oslo, 29. september 2016 Hvad vil jeg sige? Lidt om Coop Danmark Vores økologihistorie De økologiske forbrugere Kan I bruge vores erfaringer? Omsætning 45,2 mia. EBIT 632 mia. (Ex.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Hver tiende mellem og 9 år var inaktiv i Ugens tendenser Uændret lønudvikling i de to første kvartaler af Faldende produktion og ordreindgang i industrien

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT 2016 INDHOLD»» Udviklingen i det økologiske marked 4»» Den økologiske markedsandel pr. varegruppe 6»» Den økologiske omsætning 8»» Salget fordelt på salgskanaler 12»» Salget fordelt

Læs mere

LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT

LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT November 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT Ledigheden har været svagt stigende siden årsskiftet. I september måned steg ledigheden dog markant. Stigningen udgjorde næsten

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Myte om forbruget af kød

Myte om forbruget af kød Markedsanalyse 14. august 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forbrug af kød Highlights: Myte; danskerne spiser mest kød i verden

Læs mere

Eksporten sendes længere væk end nogensinde

Eksporten sendes længere væk end nogensinde Den 3. december 2012 Eksporten sendes længere væk end nogensinde Dansk eksport sælges længere og længere væk fra den danske grænse. Udviklingen vil fortsætte i den kommende periode, da væksten i Europa

Læs mere

Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før

Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før PRESSEMEDDELELSE oktober 2010 Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før Salget af fuldkornsprodukter med det genkendelige orange logo oplever en massiv vækst hos danskerne, som i stigende grad vælger

Læs mere

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling Resume Den faldende beskæftigelse på landsplan inden for Møbler og beklædning i perioden 2000-2010 har især ramt de små og mellemstore virksomheder, der i perioden har tabt mere end 33 procent af alle

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet Lokal fødevareforsyning Ideen med Madfællesskabet Win-Win-Win: De regionale fødevareproducenter får ny mulighed for afsætning og erhvervsudviklingsmuligheder. Mere sund landbrugsdrift. København får sikker

Læs mere

Dansk Kvæg Kongres 28. februar. Optimal afsætning af okse,- og kalvekød i Danmark & udlandet v/ Lorenz Hansen

Dansk Kvæg Kongres 28. februar. Optimal afsætning af okse,- og kalvekød i Danmark & udlandet v/ Lorenz Hansen Dansk Kvæg Kongres 28. februar Optimal afsætning af okse,- og kalvekød i Danmark & udlandet v/ Lorenz Hansen Hvor meget betyder vi? DK 129 t. tons = EU 27 produktion 7.877 t. tons = 12,8% af verdensproduktion

Læs mere