Redegørelse for GKO Hillerød. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Transkript

1 Redegørelse for GKO Hillerød Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

2 Titel: Redegørelse for GKO Hillerød Redaktion: Naturstyrelsen og NIRAS A/S Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø År: 2015 Kort: Copyright Geodatastyrelsen Prototype: ISBN nr Prototype 4, version 2, april 2015 Må citeres med kildeangivelse. 2 Redegørelse for GKO Hillerød

3 Indhold 1. Indledning Sammenfatning Vandindvindingsstruktur Vandforsyninger og kildepladser Andre vandindvindinger Grundvandsressourcen Gennemførte r Grundvandsmagasiner og dæklag Geologiske og landskabsmæssige forhold Geologisk og hydrostratigrafisk model Grundvandsmagasiner Dæklag Hydrologiske forhold Overfladerecipienter Vandbalance og potentialeforhold Indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande Grundvandskvalitet Naturlige stoffer Vandtype Miljøfremmede stoffer Nitratfront og nitratreduktion Grundvandsressourcens nitratsårbarhed Sammenfatning af grundvandsressourcen Arealanvendelse og forureningskilder Arealanvendelse og planmæssige forhold Byer og råstofområder Beskyttede naturtyper Skov, skovrejsningsområder og Særligt Følsomme Landbrugsområder Landbrugsforhold Landbrugsbedrifter Potentiel nitratudvaskning Forureningskilder Kortlagte jordforureninger Øvrige forureningskilder Områdeafgrænsning Indvindingsoplande Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og områder med drikkevandsinteresser (OD) Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) Indsatsområder (IO) Sammenfatning af grundvandsmæssige problemstillinger Problemstillinger i OSD og indvindingsoplande uden for OSD Redegørelse for GKO Hillerød 3

4 7.1.1 Nitrat Pesticider Andre stoffer Øvrige problemstillinger Problemstillinger ved specifikke vandværker Sammenfattende beskrivelse ved Andelsselskabet Alsønderup Vandværk Grundvandsmæssige problemstillinger ved Andelsselskabet Alsønderup Vandværk Sammenfattende beskrivelse ved Brødeskov Vandværk Grundvandsmæssige problemstillinger ved Brødeskov Vandværk Sammenfattende beskrivelse ved Grundvandsmæssige problemstillinger ved Sammenfattende beskrivelse ved Gadevang Vandværk Grundvandsmæssige problemstillinger ved Gadevang Vandværk Sammenfattende beskrivelse ved Harløse Vandværk Grundvandsmæssige problemstillinger ved Harløse Vandværk Sammenfattende beskrivelse ved Meløse Vandværk a.m.b.a Grundvandsmæssige problemstillinger ved Meløse Vandværk a.m.b.a Sammenfattende beskrivelse ved Nyhuse Vandværk a.m.b.a Grundvandsmæssige problemstillinger ved Nyhuse Vandværk a.m.b.a Sammenfattende beskrivelse ved Stenholt Vandværk Grundvandsmæssige problemstillinger ved Stenholt Vandværk Sammenfattende beskrivelse ved St. Lyngby Vandværk Grundvandsmæssige problemstillinger ved St. Lyngby Vandværk Sammenfattende beskrivelse ved Ullerød Vandværk a.m.b.a Grundvandsmæssige problemstillinger ved Ullerød Vandværk a.m.b.a Sammenfattende beskrivelse ved Æbelholt Kildeplads (HOFOR) Grundvandsmæssige problemstillinger ved Æbelholt Kildeplads (HOFOR) Referencer Redegørelse for GKO Hillerød

5 1. Indledning Denne redegørelse er udarbejdet af Naturstyrelsen som led i den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning i Hillerød Kortlægningsområde. Redegørelsen skal danne grundlaget for Hillerød Kommunes og Allerød Kommunes efterfølgende udarbejdelse af indsatsplan til beskyttelse af grundvand til drikkevand. Det overordnede formål med grundvandskortlægningen og indsatsplanlægningen er, at den nuværende og fremtidige drikkevandsressource beskyttes, således at forsyningen med drikkevand fortsat kan baseres på simpel behandling af grundvandet. Hillerød Kortlægningsområde blev sammen med en række andre kortlægningsområder oprindeligt udpeget af det tidligere Frederiksborg Amt i Regionplan 2001 som ramme for kortlægning af Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. OSD blev udpeget, jf. vejledningen Udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser /a/, i hele landet i Regionplan Grundvandskortlægningen og udpegningen af drikkevandsressourcer har lovhjemmel i vandforsyningslovens 11 og 11 a /b/. Grundvandskortlægningen varetages af staten (Naturstyrelsen), mens den efterfølgende indsatsplanlægning er hjemlet i vandforsyningslovens 13 /b/ og varetages af kommunerne. Af vandforsyningslovens 11 a fremgår hvilke områder der skal udpeges: 1) områder med drikkevandsinteresser, 2) områder med særlige drikkevandsinteresser, 3) indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for områderne i nr. 2, 4) delområder inden for de områder, der er nævnt i nr. 2 og 3, som er særligt følsomme over for en eller flere typer af forurening (følsomme indvindingsområder) med angivelse af, hvilken eller hvilke typer af forurening de anses for følsomme over for, og 5) delområder indenfor de følsomme indvindingsområder, jf. nr. 4, på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af vandressourcerne, hvor en særlig indsats til beskyttelse af vandressourcerne er nødvendig til sikring af drikkevandsinteresserne (indsatsområder). Der er i perioden 2011 til 2014 gennemført en række r i Hillerød Kortlægningsområde. Denne redegørelse sammenfatter resultaterne fra rne, herunder grundvandsressourcens beliggenhed, kvalitet, naturlige beskyttelse, arealanvendelse og forureningskilder. Endvidere er der i denne redegørelse foretaget en afgrænsning af indvindingsoplande og nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Der kan som led i kortlægningen desuden være foretaget mindre justeringer af randen af OSD, dog ikke i dette kortlægningsområde. Indenfor de nitratfølsomme indvindingsområder afgrænses indsatsområder (IO). Sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (SFI) afgrænses for sandjorde inden for OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Afgrænsningen af SFI er dog ikke en del af nærværende rapport. Baggrunden for afgrænsningen findes i Naturstyrelsens rapporter fra februar 2015: Sandjordes følsomhed overfor udvaskning af pesticider og Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder. Rapporterne kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside Redegørelse for GKO Hillerød 5

6 (fanebladet Vandmiljø > Vand i hverdagen og efterfølgende valg af Drikkevand > Initiativer til rent drikkevand > Bedre beskyttelse af følsomme sandjorde mod sprøjtemidler ). Områdeafgrænsningerne er først formelt gyldige, når de er udpeget i en bekendtgørelse med hjemmel i vandforsyningsloven. Forud for vedtagelsen skal bekendtgørelsen offentliggøres i 8 uger. Redegørelsen bliver ikke opdateret i forhold til eventuelle ændringer som følge af høring af bekendtgørelsen. Efter høringen vedtages bekendtgørelsen med de endelige områdeudpegninger. Umiddelbart efter vedtagelsen vises områdeudpegningerne på Danmarks Miljøportal. Senest et år efter at kortlægningen er afsluttet, skal kommunen udarbejde en beskrivelse af udkast til foranstaltninger rettet mod de direkte berørte parter, jf. indsatsplanbekendtgørelsens 4 /c/. Kortlægningen regnes for afsluttet, når kommunen har modtaget den færdige redegørelse. Kortlægningsområdet dækker primært den østlige halvdel af Hillerød Kommune og udgør i alt ca. 91,5 km², og det hele er OSD. Indenfor OSD er følgende vandværker beliggende og med i kortlægningen: Alsønderup Vandværk, Gadevang Vandværk, Meløse Vandværk, Ullerød Vandværk, Nyhuse Vandværk, Harløse Vandværk, Brødeskov Vandværk, Stenholt Vandværk (Hillerød Forsyning), St. Lyngby Vandværk (Hillerød Forsyning) og Frederiksgade Vandværk (Hillerød Forsyning), samt HOFOR s (Hovedstadsområdet Forsyningsselskab) kildeplads Æbelholt. Indvindingsoplandene til Stenholt Vandværk, Nyhuse Vandværk, og Ullerød Vandværk er delvist beliggende udenfor OSD, og disse dele er også en del af kortlægningen. På Figur 1-1 er vist, kortlægningsområdet, OSD og indvindingsoplandene til vandværkerne. På Figur 1-1, og på de efterfølgende figurer i redegørelsen, vises kortlægningsområdet og indvindingsoplande, som de fremtræder, efter de er tilpasset kortlægningsresultaterne. Se også kapitel 4. 6 Redegørelse for GKO Hillerød

7 Figur 1-1 Kortlægningsområdets afgrænsning. På kortet er vandværkernes placering og boringer endvidere vist. Obs. Nødebo Vandværk er kortlagt tidligere og er derfor ikke med i denne kortlægning, men har boringer i kortlægningsområdet. Redegørelsen er opbygget således, at kapitel 2 består af en sammenfatning af redegørelsen, som giver et hurtigt overblik over problemstillinger i kortlægningsområdet. Kapitel 3 beskriver vandindvindingsstrukturen i området, mens kapitel 4 er et grundlæggende kapitel, som giver et regionalt overblik over områdets geologi og grundvandsforhold i bred forstand. Kapitel 5 redegør for arealanvendelsen og forureningskilderne, mens kapitel 6 omhandler de forskellige områdeafgrænsninger og -justeringer. Endelig er der i kapitel 7 givet en sammenfatning af grundvandsmæssige problemstillinger i området. Referencerne til baggrundsmaterialet, lovgivningen og de respektive vejledninger fremgår af kapitel 8. Referencerne for baggrundsmaterialet i form af de forskellige kortlægninger og r er nummeret fortløbende med tal, mens referencerne for lovgivning og vejledninger er angivet med et bogstav. Redegørelse for GKO Hillerød 7

8 2. Sammenfatning I Hillerød Kortlægningsområde ligger der 12 almene vandforsyninger. Dog er Nødebo Vandværk tidligere kortlagt og indgår derfor ikke i denne kortlægning, men vandværket har boringer i kortlægningsområdet, som indgår i kortlægningen. (Hillerød Vand) og Æbelholt Kildeplads (HOFOR) er de største vandforsyninger inden for området, og de indvinder aktuelt samlet ca m 3 årligt, hvilket svarer til ca. halvdelen af den samlede vandindvinding til de almene vandforsyninger i området. Vandindvindingen i Hillerød Kortlægningsområde er domineret af de almene vandværker. Andre former for indvinding til for eksempel markvanding, enkeltindvinding, industri m.m. udgør kun ca. 1 % af den samlede tilladte indvindingsmængde. Grundvandsressourcen i Hillerød Kortlægningsområde kan karakteriseres ved, at der er tale om en samlet forholdsvis stor ressource. Der indvindes langt overvejende fra kalken, men enkelte indvindingsboringer er sat i de kvartære sandmagasiner. Geologisk set består området overvejende af aflejringer af smeltevandssand og moræneler, som overlejrer kalken. De geologiske forhold i morænelandskabet er præget af en dominerende randmoræne, der løber nord-syd, i den østlige del af kortlægningsområdet. I store dele af Hillerød Kortlægningsområde er kalkmagasinet overlejret af mere end 25 meter ler, hvilket generelt giver en god beskyttelse af kalkmagasinet. I grænsefladen mellem Prækvartær og Kvartær, som kaldes prækvartæroverfladen, er der fundet en begravet dal. Begravede dale har stor betydning for strømningsmønstreret i området og for vandudvekslingen mellem magasinerne. Grundvandsressourcen er generelt domineret af reduceret vand, idet langt de fleste prøver hører til vandtype C eller D. Grundvandet fra sandmagasinerne er generelt svagt reduceret til reduceret. Grundvandet i kalkmagasinet er overvejende reduceret. Såvel sandmagasinerne som kalkmagasinet fremstår generelt som nitratfrit. Arealanvendelse i Hillerød Kortlægningsområde udgøres af potentielt landbrugsareal (43 %), skov- og naturarealer (ca. 34 %) samt befæstet areal (15 %). Der er foretaget en vurdering af nitratsårbarheden på baggrund af lertykkelser og grundvandskvalitet. På grund af det tykke lerlag, som dækker det meste af kortlægningsområdet, er store dele af kalkmagasinet vurderet til at have lille sårbarhed overfor nitrat. Dette gælder dog ikke den vestligste og sydligste del af kortlægningsområdet, hvor lerdækket er tyndere og kalkmagasinet dermed mere sårbart overfor nitrat. De steder, hvor der indvindes fra kvartære sandmagasiner, vurderes sårbarheden at være stor eller nogen sårbarhed, da der er et tyndere lerdække over sandmagasinerne. Der er beregnet indvindingsoplande til kortlægningsområdets 11 almene vandforsyninger og med de nye beregninger går nogle oplande udenfor kortlægningsområdet. Der er foretaget en afgrænsning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) på baggrund af nitratsårbarheden og gradientforhold. Ca. 18 % af kortlægningsområdet er afgrænset som NFI. Desuden er et mindre område, beliggende i indvindingsoplande udenfor OSD, afgrænset som NFI. Indenfor NFI er afgrænset indsatsområde (IO). Der findes dog i kortlægningsområdet større skov- og naturområder, som ikke indgår i IO. Ca. 14 % af kortlægningsområdet er afgrænset som IO. Desuden er et mindre område i indvindingsoplandet til St. Lyngby Vandværk, beliggende udenfor OSD, afgrænset som IO. 8 Redegørelse for GKO Hillerød

9 3. Vandindvindingsstruktur I dette kapitel beskrives den nuværende vandindvinding i kortlægningsområdet, herunder fordelingen af indvindingstyper og vandmængder. Der er særlig fokus på de almene vandforsyningers indvinding. Indvindingsstrukturen har betydning for, hvordan grundvandsressourcen belastes. Der er i kortlægningsområdet i 2013 tilladt en samlet vandindvinding på ca. 5,6 mio. m³. Der blev i 2013 indvundet i alt 3,7 mio. m³ /18/. Indvindingen til andre formål end almene vandforsyninger udgør kun ca. 1,5 % af den samlede indvinding i området /18/. Et større grundvandskøleanlæg er beliggende indenfor kortlægningsområdet, men da dette anlæg reinfiltrerer det oppumpede vand, indgår det ikke i beregningen af de oppumpede mængder 3.1 Vandforsyninger og kildepladser I kortlægningsområdet er der 12 almene vandforsyninger. Den tilladte indvindingsmængde og den aktuelle indvinding i 2013 for hver vandforsyning fremgår af Tabel 3-1. Nødebo Vandværk ligger indenfor kortlægningsområdet, men da dette vandværk er kortlagt tidligere, indgår det ikke i denne kortlægning. Placeringen af vandværkerne og deres indvindingsboringer fremgår af Figur 1-1. Tabel 3-1. Vandværkernes boringer, samt tilladte og aktuelle indvinding i Vandforsyning/kildeplads Aktive boringer Tilladt indvinding (m³) Indvinding i 2013 (m³) DGU nr. Andelsselskabet Alsønderup Vandværk Brødeskov Vandværk (tilhører Forsvaret) (Hillerød Vand) C D E Gadevang Vandværk Harløse Vandværk Meløse Vandværk a.m.b.a Nødebo Vandværk * Nyhuse Vandværk a.m.b.a Redegørelse for GKO Hillerød 9

10 Vandforsyning/kildeplads Aktive boringer DGU nr. Tilladt indvinding (m³) Indvinding i 2013 (m³) C Stenholt Vandværk (Hillerød Vand) St. Lyngby Vandværk (Hillerød Vand) Ullerød Vandværk a.m.b.a Æbelholt Kildeplads (HOFOR) *Nødebo Vandværk er kortlagt tidligere og er derfor ikke med i denne kortlægning. Fem af vandværkerne i kortlægningsområdet indvinder mindre end m 3 årligt, mens de to største vandværker Æbelholt Kildeplads (HOFOR) og, tilsammen indvinder knap 2,5 mio. m 3 årligt. Indvindingen fra disse to kildepladser udgør dermed omkring halvdelen af den samlede vandindvinding til de almene vandforsyninger i området. Vandværkerne indvinder i gennemsnit ca. 70 % af den tilladte mængde. indvinder kun godt halvdelen af den tilladte mængde, godt 1 mio. m 3 mindre end tilladelsen angiver. Udviklingen i de almene vandforsyningers indvinding de sidste 25 år er vist på Figur 3-1. Siden slutningen af 1980 erne er vandforbruget faldet, for at stabilisere sig omkring år Det svarer til den landsdækkende tendens, hvor faldet indtræder efter indførelse af vandmålere hos forbrugerne, grønne afgifter og vandsparekampagner. 10 Redegørelse for GKO Hillerød

11 Figur 3-1 Årlige indvindingsmængder for vandværkerne i Hillerød Kortlægningsområde. Obs. Dykket i indvinding på Æbelholt Kildeplads i 2005 og 2006 skyldes formentlig fejl i indberetningen. 3.2 Andre vandindvindinger Ud over indvinding af grundvand til almene vandforsyninger, er der i kortlægningsområdet indvinding af vand til markvanding og gartneri, samt til private husholdninger. Disse indvindingsanlæg er vist på Figur 3-2. Oplysningerne stammer fra Jupiterdatabasen. Novo Nordisk har et grundvandskølingsanlæg med reinjektion placeret ved deres produktionsfaciliteter syd for Hillerød By. Herudover findes der ikke indvindingsanlæg til industri indenfor kortlægningsområdet. Der indvindes kun begrænsede mængder vand til mark- eller gartnerivandingsanlæg indenfor kortlægningsområdet. Udover ovennævnte indvindingsanlæg til alm. vandforsyning og vanding foregår der i kortlægningsområdet indvinding til enkeltindvindere. Enkeltindvindingerne findes spredt indenfor kortlægningsområdet. Disse husholdningsanlæg indvinder i størrelsesorden 100 til 200 m³ årligt og den samlede indvinding fra disse anlæg er minimal i forhold til den øvrige indvinding i området. Redegørelse for GKO Hillerød 11

12 Figur 3-2 Beliggenhed og type af indvindingsboringer. Fordelingen af den tilladte og faktiske indvinding, vurderet ud fra de indberettede vandmængder og fordelt på de enkelte indvindingstyper er vist på Figur Redegørelse for GKO Hillerød

13 Figur 3-3 Fordelingen af den tilladte og de indberettede indvindingsmængder mellem de forskellige indvindingstyper. De indvundne mængder er primært de indberettede mængder fra Indvindingen til vanding udgør ca. 1 % af den samlede indvinding /18/. Redegørelse for GKO Hillerød 13

14 4. Grundvandsressourcen Kapitel 4 er en gennemgang og sammenstilling af de eksisterende kortlægningsresultater. Der tages udgangspunkt i følgende emner: Grundvandsmagasiner og dæklag Hydrologiske forhold Grundvandskvalitet Dataene sammenstilles til en samlet vurdering af ressourcen, herunder sårbarheden af denne. Indledningsvis gennemgås kortlægningsgrundlaget, som består af kortlægningsresultaterne fra de forskellige kortlægninger og modeller, der er udført og opstillet i området. 4.1 Gennemførte r Denne redegørelse bygger på en lang række nye og tidligere data og r. Her er kort beskrevet de r, der er udført i forbindelse med statens afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Der kan læses mere om metoder, data og resultater i de rapporter der nævnes i referencelisten. Rapporterne kan findes i GEUS rapportdatabase: (fanebladet Data og kort og efterfølgende valg af Database med grundvandsrapporter ). De geofysiske data, boringsoplysninger og vandkemi kan ligeledes findes på GEUS hjemmeside: (fanebladet Data og kort og efterfølgende valg af National geofysisk database (GERDA) eller valg af National boringsdatabase (Jupiterdatabasen) ). Endelig kan den hydrostratigrafiske og hydrologiske model findes på GEUS hjemmeside: (fanebladet Data og kort og efterfølgende valg af Model-databasen ). Den geografiske udbredelse af de gennemførte r, som er refereret i det følgende, fremgår af Figur 4-1. Geofysiske kortlægninger Inden for kortlægningsområdet er der udført TEM /9/, SkyTEM /10/, MEP /11//12//13//14/, PACES /15/ og Schlumberger /16/, der er fladedækkende geofysiske r. De fladedækkende r er valgt for at understøtte den geologiske og hydrostratigrafiske model for området, herunder kortlægning af dæklag, magasiner og magasinbund. SkyTEM er en vigtig kortlægningsmetode, hvor data fra store arealer indsamles ned til en dybde på ca. 200 m. MEP er mere nøgtig i de øvre lag end SkyTEM. PACES giver et detaljeret billede af de øverste ca. 20 m, og er derfor god til kortlægning af dæklag. Alle metoderne giver fordelingen af sand, ler og kalk. Desuden er der udført logs i en række boringer til nærmere belysning af lagskift og lithologi. Den arealmæssige udbredelse af de geofysiske kortlægninger fremgår af Figur Redegørelse for GKO Hillerød

15 Figur 4-1 Øverste kort viser boringer, samt deres kvalitet. Boringer med DGU nr. er sboringer. Nederste kort viser de geofysiske r, der er udført i kortlægningsområdet. Redegørelse for GKO Hillerød 15

16 Kemiske r Der er i forbindelse med kortlægningen foretaget et udtræk af råvandsprøver fra Jupiterdatabasen. Der er i udtrækket fra Jupiterdatabasen registreret 752 råvandsprøver inden for området, fordelt på 236 boringer /17/. Blandt disse er 10 analyser af 10 vandprøver udtaget i maj 2014 i forbindelse med Naturstyrelsens grundvandskortlægning, se Figur 4-1. Grundvandskemianalyserne har til formål, at vurdere grundvandskvaliteten, og ikke mindst vurdere en eventuel udvikling i kvaliteten i forhold til tidligere analyser. Geologisk og hydrostratigrafisk model Der er opstillet en hydrostratigrafisk model for kortlægningsområdet /17/. Den hydrostratigrafiske model sammenfatter den geologiske forståelse for området. For at den hydrostratigrafiske tolkning kan anvendes til en efterfølgende hydrologisk strømningsmodel, strækker den hydrostratigrafiske model sig ud over kortlægningsområdets afgrænsning. Med den hydrostratigrafiske model har det bl.a. været muligt at afgrænse grundvandsmagasinerne og beregne dæklagene (lertykkelseskort). Hydrologisk strømningsmodel På baggrund af den hydrostratigrafiske model er der opstillet en hydrologisk model i softwareværktøjet MIKE SHE /17/. Modellen er bl.a. anvendt til at bestemme indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande, gradientforhold samt strømnings- og potentialeforhold i det enkelte grundvandsmagasin mv. 4.2 Grundvandsmagasiner og dæklag Et af de væsentligste resultater fra den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning er afgrænsningen af grundvandsmagasinerne og deres dæklag. Vurderingerne bygger i høj grad på den hydrostratigrafiske model, der er opstillet for Hillerød Kortlægningsområde i 2014 /17/ Geologiske og landskabsmæssige forhold De geologiske aflejringer af sand, kalk og ler udgør kortlægningsområdets grundvandsmagasiner og beskyttende dæklag. Derfor er kendskab til aflejringernes fordeling vigtig for de hydrologiske strømningsmønstre, den konkrete mulighed for vandindvinding og for bestemmelse af grundvandets sårbarhed. Desuden er sedimenternes fysiske og mineralogiske forhold vigtige for grundvandsstrømningen og vandkemien. Ud over den nuværende opbygning er det vigtigt at kende lagenes dannelseshistorie, da det kan forklare hydrologiske og vandkemiske problemstillinger. Ligeledes er forståelsen af de dybereliggende strukturer i aflejringerne væsentlig, da disse i høj grad har medvirket til udformningen af grundvandsmagasiner og dæklag. Landskabet og de terrænnære jordlag Den komplekse kvartære dannelseshistorie har ført til et meget varieret landskab inden for modelområdet med store bakkestrøg dannet som randmoræner, områder med småbakket landskab dannet ved nedsmeltning af dødis, dale og lavninger med tørv og gytje samt hævet marint forland. På Figur 4-2 ses topografien inden for modelområdet, som viser, at landskabet i den vestlige del af området, ud mod Arresø, ligger omkring kote +5 m, og at terrænet stiger mod øst til omkring kote +80 m. 16 Redegørelse for GKO Hillerød

17 Figur 4-2 Højderelief ved Hillerød Kortlægningsområde /1/ GEUS jordartskort 1: beskriver jordlagene under pløje- og kulturlaget ned til 1 ms dybde. Jordartskortet er udarbejdet af GEUS på baggrund af bl.a. spydkartering ved anvendelse af en klassifikation med 35 forskellige jordartstyper. Jordartskortet er vist på Figur 4-3. I den nordlige og den vestligste del er den dominerende jordart smeltevandssand med mindre områder af ferskvandssand, især langs vandløbene. I den sydlige del af modelområdet er den dominerende jordart moræneler/ferskvandssand. Redegørelse for GKO Hillerød 17

18 Figur 4-3 Jordartskort 1: Kortet viser jordarter ned til 1 m s dybde/2/ På Figur 4-4, der er et udsnit af Per Smeds Landskabskort over Danmark /3/, ses de nævnte landskabsstrukturer på et geomorfologisk kort. 18 Redegørelse for GKO Hillerød

19 Figur 4-4 Uddrag af Per Smeds landskabskort over Danmark /3/. Prækvartæret De prækvartære lag, der har betydning for grundvandet, er fra perioden Kridt. Derover følger de yngre lag fra perioden Kvartær, der består af aflejringer fra istider og mellemistider. Grænsefladen mellem Kridt og Kvartær kaldes prækvartæroverfladen. Der kan gå begravede dale ned i prækvartæroverfladen. Det er dale i de gamle landskaber, der senere er blevet dækket af yngre aflejringer. Modelområdet ligger lige syd for Esrum-Alnarp dalen /4/. GEUS har ikke tidligere kortlagt begravede dale inden for modelområdet /4/, men i forbindelse med dette projekt har GEUS vurderet fremsendte data (primært SkyTEM) for at undersøge, om der kan være eventuelle begravede dale inden for området. Der er påvist mulighed for en eventuel begravet dal, der begynder lidt nord for Harløse og løber nord på mod Annisse. Da datagrundlaget er svagt, vurderes dalens udbredelse at være beliggende indenfor det markere- Redegørelse for GKO Hillerød 19

20 de område, som er vist på Figur 4-5. Dalen er ca. 2 km bred og nederoderet i prækvartæroverfladen. Fyldet består af kvartære aflejringer. Figur 4-5 Placering af formodet begravet dal /17/. Prækvartæroverfladen består af aflejringer fra Danien, primært bryozokalk, slamkalk og kalksandskalk. I enkelte boringer ses der tynde lag af Lellinge Grønsandskalk og Kerteminde Mergel. Tilstedeværelsen af disse lag er sandsynligvis knyttet til de forkastninger, der findes i området /21/. Den øverste del af kalken er typisk opsprækket pga. glacial trykpåvirkning og deraf deformation og aflastning, som tillige også har medført erosion af tertiære og kvartære lag. I kalken findes der desuden cm tykke flintlag, som kan have betydning for grundvandets strømning. Under aflejringerne fra Danien findes der Skrivekridt. Der er dog kun ganske få boringer inden for modelområdet, der træffer Skrivekridtet, og alle boringerne ligger indenfor et ganske lille område, ved Æbelholt Kildeplads (HOFOR) beliggende øst for Meløse. 20 Redegørelse for GKO Hillerød

21 Prækvartæroverfladen ligger i ca. kote 0 m i den sydlige del af modelområdet og falder til ca. kote -80 m i den nordlige del. Kvartæret Danmark har i kvartærtiden været præget af minimum tre istider, der findes dog kun aflejringer fra den seneste istid, Weichsel, inden for modelområdet. Under Weichsel Istid har modelområdet været overskredet af isen minimum tre gange med mellemliggende isfri perioder. Isstrømmene er kommet fra Norge, Mellem Sverige og Østersøområdet. Isbevægelsesmønstret under sidste istid har været kompliceret, hvilket skyldes, at afsmeltningen i flere omgange er sket som dødisnedsmeltning, og at senere isstrømme har overskredet områder, hvor der stadig lå dødis fra tidligere isstrømme. F.eks. er randmorænebakkerne i Gribskov Buerne (se Figur 4-5) dannet ved ispres i en grænsezone mellem dødis fra både Hovedfremstødet og det Østjyske fremstød, som efterfølgende er blevet overskredet af Bælthav fremstødet. Ved isfremstødene er der blevet aflejret usorteret materiale i form af moræneler. Foran isen er der aflejret materiale fra smeltevandsfloder (glaciofluviale aflejringer) og smeltevandssøer (glaciolakustrine aflejringer). De glaciofluviale aflejringer er typisk sandede og grusede, og forekommer i forbindelse med smeltevandsdale og - tunneler samt hedesletter, hvorimod de glaciolakustrine aflejringer er lerede til sandede og forekommer i forbindelse med f.eks. issøbakker. Den kvartære lagpakke er typisk kompleks opbygget pga. de mange forskellige aflejringsmiljøer og ikke mindst den efterfølgende erosion Geologisk og hydrostratigrafisk model Der er for kortlægningsområdet opstillet en 3D model af de geologiske lag, der har betydning for grundvandets strømning /17/. Modellen er en hydrostratigrafisk model, som er opbygget med gennemgående lag, der skelner mellem lagenes hydrauliske egenskaber. Den hydrostratigrafiske model strækker sig ud over kortlægningsområdets afgrænsning, og udgør dermed et samlet areal på 137 km². Den hydrostratigrafiske model er opdelt i 11 modellag bestående primært af enten sand eller ler svarende til et magasinlag eller et dæklag. Maksimalstratigrafien for den hydrostratigrafiske model er modsvarettil DKmodellagene. Lithologierne silt, ler, tørv og gytje samt betegnelsen vekslende lag er indeholdt i de hydrostratigrafiske lerlag. Tilsvarende er betegnelserne sand, grus og sten indeholdt i de hydrostratigrafiske sandlag. Den hydrostratigrafiske model er opdelt i kvartære og prækvartære lag, se Tabel 4-1. Redegørelse for GKO Hillerød 21

22 Tabel 4-1. De tolkede hydrostratigrafiske flader, sammenholdt med DK-modellen Modellag DKmodel Periode Isfremstød - Formation Udbredelse 1 Toplag Holocæn Diverse postglaciale aflejringer, muld, fyld osv. De øverste 3-4 m. 2 Kl1 Bælthav fremstødet - Bælthav Till Hele området. 3 Ks1 Smeltevandssand Terrænnært magasin med mægtigheder på 5-20 m, størst i den østlige del af området. 4 Kl2 Østjyske fremstød Nord Sjælland Till Kvartær Weischel Hele området, dog en beskeden mægtighed, mod øst ses mægtigheder over 15 m. 5 Ks2 Smeltevandssand Findes i stort set hele området med mægtigheder mellem 5-50 m, størst i den østlige del af området. 6 Kl3 Hovedfremstødet - Midtdanske Till Hele området, små mægtigheder mod vest og syd. 7 Ks3 Smeltevandssand Findes primært i randen af området, mægtigheder mellem 5-30 m. 8 Kl4 Norske fremstød Kattegat Till Hele området. 9 Ks4 Smeltevandssand Findes primært i den nordlige del af området, mægtigheder på 5-20 m. 10 Kl5 Den Baltiske isstrøm - Esrum Morænen 11 DK Palæocen Danien Bryozokalk, slamkalk og kalksandskalk Findes primært i den nordlige del af området Findes i hele modelområdet. Da den hydrostratigrafiske model skal have usynlige overgange til DK-modellen anvendes samme magasintildeling for sandlagene i randområderne som i DK-modellen. De kvartære sandlag består øverst af Ks1, der er en regional udbredt sandenhed, med undtagelse af den centrale del af kortlægningsområdet, bestående hovedsageligt af kvartært smeltevandssand og -grus. De største mægtigheder ses ved randmorænen i den østlige del, ved Gribskov, hvor laget er op til 36 m tykt. I den øvrige del af lagets udbredelsesområde er laget mellem 0,5 og 15 m tykt. På de efterfølgende kort er det kun de primære magasiner der visualiseres. 22 Redegørelse for GKO Hillerød

23 Ks2 er den kvartære sandenhed mellem Kl2 og Kl3 og består af smeltevandssand og -grus. Laget er ikke sammenhængende i modelområdet, idet det mangler i et større område i den sydlige og østlige del. Hvor laget findes, varierer det i tykkelse fra 0,5 m til 47 m, tykkest ved randmorænenmod øst (se Figur 4-6). Ks3 er den kvartære sandenhed mellem Kl3 og Kl4 og består af smeltevandssand og -grus. Laget er ikke sammenhængende indenfor modelområdet, idet laget stort set ikke findes under randmorænen eller i den centrale del af modelområdet. De største mægtigheder ses i den sydlige og den nordlige del af området, hvor laget er mellem 0,5 m og 25 m tykt (se Figur 4-6). KS4 er den nederste sandenhed. Laget bestå af smeltevandssand og grus. Laget har en meget begrænset udbredelse, idet det stort set kun findes i den nordligste del af området, som grænser op til Esrum-Alnarp dalen. Laget hælder fra syd mod nordnordøst, og koten for bunden varierer fra kote -10 m til -60 m. De prækvartære lag består af bryozokalk, slamkalk og kalksandskalk fra tidsperioden Danien. I enkelte boringer ses tynde af lag af Lellinge Grønsandskalk og Kerteminde Mergel. Som nævnt tidligere er der generelt færre boringer og geofysiske data i området omkring Hillerød By samt i skovområderne, og tolkningen her er derfor mindre sikker Grundvandsmagasiner Med udgangspunkt i lagene fra den hydrostratigrafiske model (se Tabel 4-1) er udbredelsen af de primære grundvandsmagasiner her nærmere gennemgået og præsenteret. På Figur 4-6 ses udbredelsen (tykkelsen) af grundvandsmagasinerne. Ks2, Ks3 og kalken er udpeget som primære grundvandsmagasiner. Det øverste sandlag, Ks1, er ikke udpeget som værende et væsentligt grundvandsmagasin. Magasinet ligger tæt på terræn og er derfor påvirket fra overfladen. Der er ingen af de almene vandforsyninger der indvinder fra Ks1. Ks4 er heller ikke udpeget som væsentligt grundvandsmagasin, da magasinet har en meget ringe udbredelseog da de almene vandværker ikke indvinder fra magasinet. Det øverste primære grundvandsmagasin er Ks2. Magasinet er ikke sammenhængende i modelområdet, idet det mangler i et større område i den sydlige og østlige del. Magasinet varierer i tykkelse i kortlægningsområdet fra 0,5 m til knap 47 m, dog tykkest ved randmorænen i den østlige del af kortlægningsområdet. Gadevang og Stenholt vandværker indvinder fra Ks2. Grundvandsmagasinet Ks3 er ikke sammenhængende i modelområdet, idet det stort set ikke findesunder randmorænen samt i den centrale del af kortlægningsområdet. De største mægtigheder ses i den sydlige og den nordlige del af kortlægningsområdet, hvor magasinet er op til 20 m tykt. Alsønderup Vandværk indvinder delvist fra Ks3. Det nederste primære grundvandsmagasin er kalken. Dette grundvandsmagasin strækker sig ud over hele kortlægningsområdet. Tykkelsen af kalken kendes ikke så det er ikke vist på en figur. Mere end 90 % af vandindvindingen i kortlægningsområdet foregår fra kalken: Alsønderup Vandværk, Meløse Vandværk, Ullerød Vandværk, Nyhuse Vandværk, Harløse Vandværk, Brødeskov Vandværk, St. Lyngby Vandværk (Hillerød Forsyning) og Frederiksgade Vandværk (Hillerød Forsyning), samt HOFOR s kildeplads Æbelholt. Redegørelse for GKO Hillerød 23

24 Figur 4-6: Udbredelse og tykkelse af grundvandsmagasinerne Ks2 og Ks3. Der er ikke udarbejdet tykkelseskort for kalken. 24 Redegørelse for GKO Hillerød

25 4.2.4 Dæklag Med udgangspunkt i modellagene fra den hydrostratigrafiske model er udbredelsen og tykkelsen af dæklagene over grundvandsmagasinerne beskrevet og præsenteret. De primære grundvandsmagasiner udgøres af Ks2, Ks3 og kalk. Dæklagene over et grundvandsmagasin udgøres af de overliggende ler- og sandlag. For eksempel udgør dæklagene for Ks2 lerlagene Kl1 og Kl2 samt sandlaget Ks1. I forhold til grundvandsbeskyttelsen af magasinet er det de lerede dæklag, der er de væsentligste. På Figur 4-7 er vist den akkumulerede lertykkelse over hhv. Ks2, Ks3 og kalk. Den akkumulerede lertykkelse over Ks2 er dermed summen af Kl1 og Kl2, den akkumulerede lertykkelse over Ks3 er summen af Kl1, Kl2 og Kl3, mens den akkumulerede lertykkelse over kalken er en sum af alle lerlagene, Kl1, Kl2, Kl3, Kl4 og Kl5 (se Tabel 4-1). Den akkumulerede lertykkelse over det øverste primære magasin, Ks2, er generelt tyndt og kun i området omkring Ny Hammersholt er lerdækket over 25 m. Der er store områder, hvor lerdækket over Ks2 er under 5 m, Figur 4-7. Den akkumulerede lertykkelse over Ks3 er mere end 25 m i halvdelen af kortlægningsområdet og m i resten, med undtagelse af den sydligste del og mindre områder mod vest. Som det ses af Figur 4-7, er lerdækket over kalken generelt over 25 m. I den vestlige del af kortlægningsområdet er lerdækket dog lidt tyndere (15-25 m), og omkring Meløse Vandværk samt i den sydlige del af kortlægningsområdet, er lerdækket tyndt, helt ned til < 5 m. Redegørelse for GKO Hillerød 25

26 Figur 4-7: Akkumuleret lertykkelse over hhv. Ks2, Ks3 og Kalk 26 Redegørelse for GKO Hillerød

27 4.3 Hydrologiske forhold Beskrivelsen af de hydrologiske forhold i området omfatter en beskrivelse af overfladerecipienterne, herunder navnlig vandløbene, samt en beskrivelse de potentiale- og strømningsmæssige forhold i grundvandsmagasinerne. Beskrivelsen bygger på data fra Jupiterdatabasen, Naturstyrelsens temakort /17/ med bl.a. vandløb og ikke mindst på den grundvandsmodel, der er opstillet for området Overfladerecipienter Grundvandsudstrømning til vandløb og søer har sammen med de topografiske forhold betydning for trykniveauet i grundvandet og dermed strømningsretningen af grundvandet. Dele af Arresø og Esrum sø ligger indenfor bufferzonen. Beliggenheden af vandløbene i området fremgår af Figur 4-8. Af figuren ses, at det kun er Pøle Å og Æbelholt Å der ligger inden for kortlægningsområdet. Æbelholt Å, Pøle Å og Lyngby Å afvander mod Arresø, mens Havelse Å afvander mod Roskilde Fjord. Inden for kortlægningsområdet er der 2 målestationer (Æbelholt Å st og Pøle Å st ), hvorfra det har været muligt at indhente vandføringsdata, se Figur 4-8. Redegørelse for GKO Hillerød 27

28 Figur 4-8: Vandløb, søer og målestationer i kortlægningsområdet Vandbalance og potentialeforhold Med udgangspunkt i den opstillede hydrostratigrafiske model, jf. afsnit 4.2.2, er der opstillet en grundvandsmodel i området /17/. Grundvandsmodellen dækker et område der er større end kortlægningsområdet, svarende til det hydrologiske modelområde. Med mindre andet er nævnt bygger konklusionerne i denne redegørelse på den modelkørsel, hvor indvindingen på vandværkerne svarer til den gældende indvindingstilladelse. Der er desuden lavet modelkørsler uden indvinding på vandværkerne, med den aktuelle indvinding på vandværkerne, samt et fremtidsscenarie for Gadevang Vandværk. Gadevang Vandværk har tre boringer, hvoraf der i dag kun indvindes fra de to. Begge disse (DGU nr og ) er filtersat i Ks2. Den tredje boring (DGU nr ) er filtersat i kalken. I fremtidsscenariet er indvindingstilladelsens m 3 /år fordelt på boring DGU nr og Boring DGU nr er taget ud af drift. 28 Redegørelse for GKO Hillerød

29 Den gennemsnitlige nettonedbør i modelområdet er 265 mm/år, hvilket svarer til knap 90 mio. m 3 /år /17/. Modellen viser, at afstrømningen af vand fra området primært foregår til vandløb, søer og Roskilde Fjord (85 %). De resterende 15 % går til grundvandsdannelse. Infiltrationen til grundvandsmagasinerne indenfor kortlægningsområdet reduceres med dybden fra ca. 190 mm/år til ks1, ca. 95 mm/pr til Ks2, ca. 40 mm/år til Ks3 ca. 36 mm/år til Ks4 og ca. 35 mm/år til kalken. Omregnet til årlig grundvandsdannelse er denne 12 mio. m 3 /år til kalken. Den årlige grundvandsdannelse på 12 mio. m³ til kalken er betydelig i forhold til den samlede vandindvinding, der foregår i kortlægningsområdet, jf. kapitel 3. Grundvandsdannelsen til magasiner ses på Figur 4-9. Den største grundvandsdannelse i Ks2 sker i området nordøst for Hillerød By ved den nord-sydgående randmoræne. Der ses ikke nogen udprægede geografiske tendenser i grundvandsdannelsen. Til Ks2 er den gennemsnitlige årlige grundvandsdannelse beregnet til 94,5 mm/år. Den højeste grundvandsdannelse er syd for Nødebo og ved de større kildepladser. Der er flere områder omkring vandløb, hvor der ikke dannes grundvand til Ks2, idet der er opadrettet gradient. Den årlige gennemsnitlige grundvandsdannelse er beregnet til 38,7 mm/år for Ks3. Den højeste grundvandvandsdannelse sker ved de større kildepladser. Som for KS2 er der områder ved Pøle Å, Havelse Å, Lyngby Å og Kollerød Å, hvor der ikke forekommer grundvandsdannelse. Disse områder er væsentligt mindre end for Ks2. Til kalken er den gennemsnitlige årlige grundvandsdannelse 34,4 mm/år. For kalken er det tydeligt, at den største grundvandsdannelse sker ved de store kildepladser: Æbelholt (HOFOR), Frederiksgade, Strø og Havelse pga. deres store indvinding. Der forekommer mindre områder uden grundvandsdannelse, men i forhold til Ks2 og Ks3, er der ikke nogen tydelig sammenhæng med vandløbene. Vha. grundvandsmodellen er potentialet (vandtrykket) i hvert grundvandsmagasin beregnet. Det simulerede potentiale for hhv. Ks2, Ks3 og kalk fremgår af Figur Af Figur 4-10 ses at det simulerede potentiale er højest i den østlige del af kortlægningsområdet og at strømningsretningen generelt er mod vest (mod Roskilde Fjord). Potentialet når op omkring kote 35 m i både Ks2, Ks3 og kalken. Fra øst mod vest falder potentialet og er således omkring kote 5 m ved Arresø. Sænkningstragte omkring de største vandværker, og Æbelholt Kildeplads (HOFOR), ses tydeligt, og potentialkortet er dermed i høj grad påvirket af indvindingen i kortlægningsområdet. Redegørelse for GKO Hillerød 29

30 Figur 4-9: Grundvandsdannelse til hhv. Ks2, Ks3 og kalken. 30 Redegørelse for GKO Hillerød

31 Figur 4-10: Simuleret potentiale til hhv. Ks2, Ks3 og kalken Redegørelse for GKO Hillerød 31

32 4.3.3 Indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande Med udgangspunkt i den opstillede grundvandsmodel er der beregnet indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande for de enkelte vandværker. Indvindingsoplandene omfatter de arealer, hvor modellen viser, at der strømmer grundvand til vandværkernes indvindingsboringer. De grundvandsdannende oplande er de infiltrationsområder, hvor der siver vand ned fra de terrænnære lag, som derefter strømmer til indvindingsboringerne. Størrelsen af såvel indvindingsoplandene som de grundvandsdannende oplande er afhængig af indvindingsmængdens størrelse. Der er ved beregningerne taget udgangspunkt i den tilladte indvindingsmængde for hvert vandværk. Beregningerne af indvindingsoplande foretages ved hjælp af et partikelsimuleringsmodul. For alle scenarier er der placeret 10 partikler pr. celle i magasinerne. I modellens lag 1 er der placeret partikler proportionalt med grundvandsdannelsen og antallet varierer fra 0 til ca. 100 partikler pr. celle. Derudover er der placeret 1 partikel pr. celle i modellens lerlag. Fordelingen og antallet af partikler er valgt ud fra en vurderet optimalt oplandsoptegnelse sammenholdt med den tid det tager at køre partikelberegningerne.partikelbanesimuleringerne udføres som forward tracking Partikelsimuleringerne er kørt i 1000 år, men ved optegning af indvindingsoplandet afskæres indvindingsoplandene ved 200 års transporttid. Figur 4-11: Indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande for de primære magasiner /17/ 32 Redegørelse for GKO Hillerød

33 Der er desuden gennemført en usikkerhedsanalyse på oplandsberegningerne. Disse stokastiske oplandsberegninger afspejler den usikkerhed, der er på modellens væsentligste parametre ved en stokastisk simulering med 100 parameterkombinationer. Resultatet af stokastiske oplande for hvert vandværk vises i vandværkskapitlerne i kapitel til De administrative oplande er baseret på de simulerede oplande, hvor til der er lagt en 100 m buffer zone omkring partikelbanelinjerne, samt en 300 m zone omkring boringerne /g/ og /j/. Til sidst er disse oplande øget under hensyntagen til de stokastiske oplande. Resultatet er indvindingsoplandene, som fremgår af bl.a. Figur Mange indvindingsoplande er sammenfaldende og de dækker tilsammen stort ses hele kortlægningsområdet. Flere indvindingsoplande strækker sig udenfor kortlægningsområdet, som følge af, at potentialeforholdene under Trin 2 /17/ viste sig at have en anden retning end antaget. Af de indvindingsoplande som strækker sig udenfor kortlægningsområdet, ligger nogle i OSD andre i OD. Der er udtrukket data fra grundvandsmodellen /17/ der viser, hvor mange år vandpartiklerne er undervejs til boringerne. Aldersfordelingen viser kun antal år, som vandpartiklerne strømmer i de vandmættede jordlag. Infiltrationstiden fra terræn til det øverste vandmættede jordlag er ikke indregnet. Under alle omstændigheder bør aldersfordelingen ikke antages ekstakt, men giver en god indikation af, hvorvidt der generelt er tale om ungt vand, dvs. vand fra de sidste 50 år eller gammelt vand, der er hundrede år eller mere. Vandpartiklernes transporttid i indvindingsoplandene fremgår på Figur Redegørelse for GKO Hillerød 33

34 Figur 4-12: Indvindingsoplande og transporttid for partikler til alle indvindingsoplande. Der er generelt i modellen beregnet lange transporttider og høje aldre af vandet på kildepladserne, med undtagelse af Gadevang Vandværk, hvor der endnu ikke indvindes fra kalken. Indvindingsoplandenes afgrænsning er en smule anderledes end afgrænsningen af aldersfordelingen. Dette hænger sammen med, at resultaterne af de stokastiske oplandsberegninger og 300 meter zonen omkring vandværksboringerne indgår i indvindingsoplandenes afgrænsning. 4.4 Grundvandskvalitet Grundvandets kemiske sammensætning er et produkt af alle de påvirkninger, som vandet har været udsat for på vejen fra terrænoverfladen til boringens filter. Den kemiske sammensætning af en vandprøve afspejler derved indirekte vandets alder, dæklagenes beskaffenhed og det geokemiske miljø generelt. Nedenfor beskrives de væsentligste stoffer, herunder de hovedstoffer og miljøfremmede stoffer, der kræver opmærksomhed i forhold til grundvandskvaliteten. Beskrivelsen bygger på rapporten om de grundvandskemiske forhold /17/. Dataene er udtrukket fra Jupiter databasen den 5. november Redegørelse for GKO Hillerød

35 Generelt peger redoxparametre i retning af at grundvandet i kalken er meget gammelt og velbeskyttet. Grundvandet i de overliggende sandmagasiner forekommer generelt mere oxideret og dermed yngre. Ud over de i afsnit 4.4 nævnte stoffer forekommer der i grundvandet koncentrationer af methan, jern, mangan, ammonium, fosfor, NVOC og aggressivt kuldioxid, som kan medføre behov for øget vandbehandling. Høje indhold af methan, jern, mangan, ammonium og fosfor er almindelige i grundvand, og er hovedsageligt knyttet til reducerede vandtyper, som er de dominerende i kortlægningsområdet. Højt indhold af NVOC er almindeligt, hvor grundvandsmagasinerne er i nærhed af marine sedimenter og skyldes typisk bl.a. ionbytnings- og reduktionsprocesser samt en meget lang opholdstid i stærkt reducerede grundvandsmagasiner. Høje indhold af aggressivt kuldioxider truffet særligt ved de større kildepladser. De her nævnte parametre, vurderes dog ikke at være egentlige problemstoffer i kortlægningsområdet Naturlige stoffer Nitrat Nitrat er væsentlig i forhold til at vurdere grundvandskvaliteten og grundvandsmagasinets sårbarhed. Drikkevandskvalitetskravet for nitrat i drikkevand er 50 mg/l. Hvis grundvandet er sårbart overfor nitrat kan det betyde, at det også kan være sårbart overfor andre stoffer som f.eks. miljøfremmede stoffer. Nitrat stammer fra gødningen som spredes på landbrugsarealerne, men der vil også under naturarealer ske en udvaskning af nitrat i forbindelse med nedbrydningen og omsætningen af det organiske stof i jordbunden. Udvaskningen under naturarealer er dog betydeligt mindre end under landbrugsarealer. Hvorvidt den nedsivende nitrat når grundvandsmagasinet, afhænger af jordens evne til at nedbryde og omsætte nitraten. Såfremt jordlagene har tilstrækkelig med reduktionskapacitet, i form af bl.a. pyrit, vil nitraten blive nedbrudt længe før det når grundvandsmagasinet. Redegørelse for GKO Hillerød 35

36 Figur 4-13: Nitratindhold i boringerne. Der er analyseret for nitrat i 115 indtag inden for kortlægningsområdet. Det højeste fund er på 79 mg/l, mens medianværdien (inkl. analyser uden fund) er på <1 mg/l. Der er fundet nitrat (>1 mg/l) i 6 indtag, mens der ikke er fundet nitrat eller kun <1mg/l i 109 boringer. Der er således fundet nitrat i ca. 6 % af de undersøgte indtag, heraf 5 indtag mellem 1-25 mg/l (DGU nr , , , , ) og 1 med en koncentration >50 mg/l DGU nr Medianværdien (beregnet ud fra data fra alle boringstyper og hvor data er puljet for alle magasiner inkl. analyser, hvor nitrat ikke er påvist) er på under 1 mg/l. 36 Redegørelse for GKO Hillerød

37 Grundvandet i kortlægningsområdet må således betegnes som udpræget nitratfattigt. De to højeste koncentrationer er påvist i hhv. Ks2 og Ks1. Fra Ks1 er der kun analyser fra 2 boringer og det er derfor ikke muligt at vurdere nitratbelastningen generelt for dette magasin. En geografisk fordeling af nitratindhold i råvandsprøver, fordelt for hvert magasin inden for kortlægningsområder, er angivet på Figur Der ses ingen tendens i den geografiske fordeling af nitratkoncentrationer i de enkelte magasiner. På Figur 4-14 er nitratindholdet fra senest analyse sammenholdt med dybden til top af indtag. Grundvandet i kortlægningsområdet må således betegnes som udpræget nitratfattigt. De to højeste koncentrationer er påvist i hhv. Ks2 og Ks1. Fra Ks1 er der kun analyser fra en boring, og det er derfor ikke muligt at vurdere nitratbelastningen generelt for dette magasin. Analysen med den forhøjede værdi fra Ks2 (79 mg/l) er fra DGU nr en 50 år gammel boring, som blev sløjfet i Der er kun registreret denne ene analyse på boringen. Figur 4-14: Nitratindhold fra seneste analyse sammenholdt med top af indtag. Antallet af seneste analyser er vist i parentes for hvert magasin. Værdier over drikkevandskvalitetskriteriet på 50 mg/l (højre røde, lodrette streg). Figur 4-15 angiver udviklingen i nitratindhold for boringer med stigende tendens baseret på beregning af Pearson regressionskoefficienter. For boring DGU nr , hvor der med kun 4 analyseresultater (det ældste fra 1984) med en maksimumværdi på 2,6 mg/l nitrat defineres en stigende tendens. Boringen tilhører Stenholt Vandværk og er filtersat i Ks2. I boring DGU nr , hvor der ligeledes er defineret en stigende tendens på baggrund af 4 analyseresultater, er der i 2000 målt en maksimumsværdi for nitrat på 3,5 mg/l. Boringen, der ligeledes er filtersat i Ks2, tilhører Nødebo Vandværk. Boringen blev taget ud af drift i Generelt for hele området ses ingen tendens i stigning eller fald af nitratindhold i grundvandet. Redegørelse for GKO Hillerød 37

38 Figur 4-15: Udviklingen i nitratindholdet for boringer med stigende tendens. Sulfat Indholdet af sulfat i grundvandet er vigtigt i forhold til vurdering af et magasins sårbarhed over for især nitrat, men også pesticider. Et forhøjet sulfatindhold kan stamme fra oxidation af pyrit med ilt eller nitrat fra det vand, der trænger ned til magasinet. Ligeledes kan et højt sulfatindhold skyldes påvirkning af saltvand, og vil i givet fald være ledsaget af højt indhold af f.eks. klorid, natrium, bor og magnesium. Dette ses i en af Meløse Vandværks boringer. Oxidation af pyrit (FeS2) med ilt eller nitrat kan give anledning til, at der i grundvandet kan konstateres sulfatindhold, der er forhøjede i forhold til det naturlige baggrundsniveau. Forhøjede sulfatkoncentrationer som følge af pyritoxidation indikerer ungt grundvand, og dermed grundvand, der er mere sårbart over for påvirkninger fra terræn. Samtidigt viser forhøjede sulfatindhold, som følge af pyritoxidation, en væsentlig belastning af sedimentets reduktionskapacitet, hvor høje og stigende sulfatindhold kan indikere, at redoxfronten er beliggende relativt tæt på boringens indtag. Drikkevandskvalitetskrav for sulfat i drikkevand er 250 mg/l. Inden for kortlægningsområdet og bufferzonen er der analyseret for sulfat i 120 indtag. Det højeste fund er på 150 mg/l, dvs. under drikkevandskvalitetskriteriet på 250 mg/l. Medianværdien (beregnet ud fra data fra alle boringstyper og hvor data er puljet for alle magasiner inkl. analyser, hvor sulfat ikke er påvist) er på 20 mg/l. For de seneste analyser er der fundet sulfat (> 1 mg/l) i 82 indtag, heraf 36 indtag med indhold over 20 mg/l og 7 indtag med indhold over 70 mg/l. I de resterende 40 indtag er der ikke fundet sulfat eller kun et meget lille indhold på mindre end 1 mg/l. Det lave sulfatindhold er et udtryk for stærkt reduceret og velbeskyttet grundvand. Af Figur 4-16 ses ikke nogen umiddelbar tendens i den geografiske fordeling af sulfatkoncentrationer. For samtlige magasiner tolkes evt. forhøjede sulfatkoncentrationer generelt som tegn på pyritoxidation. 38 Redegørelse for GKO Hillerød

39 Figur 4-16: Sulfatindhold i boringerne. Figur 4-17 viser sulfatindholdet sammenholdt med dybden til filtertop. Det ses, at der i nogen grad forekommer pyritoxidation i magasin Ks1, Ks2 og Ks3, da sulfatværdierne er højere i disse magasiner. Det ses også, at sulfatreduktion foregår visse steder i K2 og Ks3 samt i udpræget grad i kalken, idet der er målt sulfatkoncentrationer, der er lavere end det naturlige baggrundsniveau, som vurderes at være omkring på 20 mg/l. Redegørelse for GKO Hillerød 39

40 Figur 4-17: Sulfatindhold sammenholdt med indtagstop. Antallet af seneste analyser er vist i parentes for hvert magasin. Sulfatkoncentrationer mindre end 20 mg/l skyldes ofte stærkt reducerede forhold (venstre røde, lodrette streg), og sulfatkoncentrationer over 20 mg/l, men især over 50 mg/l (højre røde, lodrette streg) kan indikere pyritoxidation. Figur 4-18 angiver udviklingen i sulfatindhold for boringer med stigende tendens baseret på beregning af Pearson regressionskoefficienter. Der ses, bl.a. pga. de meget lave værdier, ikke nogen tydelig generel stigende eller faldende tendens og for samtlige magasiner, er der en stor andel af analyser der antyder, at der ingen tendens er. Idet der generelt ikke ses en stigende tendens i sulfatkoncentrationen, er det et udtryk for en begrænset pyritoxidation, og at der er restreduktionskapacitet. I boring DGU nr er der i perioden 1997 til 2008 set en tydelig stigning i sulfatindholdet fra 13 til 150 mg/l. Boringen tilhører Alsønderup Vandværk og indvinder fra Ks3. Der ses ligeledes en stigning i calciumindholdet i boringen, hvilket kan indikere pyritoxidation. 40 Redegørelse for GKO Hillerød

41 Figur 4-18: Udviklingen i sulfatindholdet for boringer med stigende tendens. Klorid Klorid giver en salt smag og kan korrodere ledningsnettet. Et højt indhold af klorid i boringer skyldes oftest, at der trækkes eller diffunderer saltvand fra ældre marine aflejringer (residualt saltvand), fra havet (marint infiltrationsvand), og/eller fra saltstrukturer (salt mineralvand). Endelig kan et forhøjet indhold af klorid særligt i det terrænnære magasin skyldes spredning af vejsalt om vinteren /5/. På Figur 4-19 er vist den geografiske fordeling af klorid i grundvandet. Der ses en tydelig tendens til, at de forhøjede værdier er koncentreret omkring de større kildepladser, i særlig grad Æbelholt Kildeplads (HOFOR). Redegørelse for GKO Hillerød 41

42 Figur 4-19: Klorid indhold i boringerne Det ses på Figur 4-19, at der inden for området generelt er fundet høje kloridkoncentrationer på mere end 75 mg/l, som er median kloridindhold i Danmark. Der ses dog ingen kloridkoncentrationer over drikkevandskvalitetskrav på 250 mg/l. Fordeling af klorid med dybden på Figur 4-20 viser, at forhøjede koncentrationer af saltvand overvejende findes i kalkmagasinet. Der ses en tydelig tendens til, at de forhøjede værdier er koncentreret omkring de større kildepladser, i særlig grad ved Æbelholt Kildeplads (HOFOR), men også ved, Meløse Vandværk, Ullerød Vandværk og Alsønderup Vandværk ses indikationer på saltvand. Der er tydelige tegn på, at der ved indvinding trækkes residualt saltvand op i den øvre del af kalkmagasinet omkring Æbelholt Kildeplads, jf. 42 Redegørelse for GKO Hillerød

43 SkyTEM-kortlægning /10/. Vurderingen af, at der er tale om saltvand underbygges af, at der generelt sammen med de forhøjede kloridkoncentrationer ses tilsvarende forhøjede koncentrationer af bl.a. natrium /22/. Der ses generelt intet mønster i forhøjede værdier af sulfat som følge af saltvandsoptrængningen i kalken, jf. Figur På Meløse Vandværks boring DGU nr , ses tillige stigende kloridindhold sammen med stigende sulfat- og natriumindhold. Dette underbygger, at stigningen i sulfat i denne boring skyldes saltvandsindtrængning. Figur Klorid indhold sammenholdt med indtagstop. Antallet af seneste analyser er vist i parentes for hvert magasin. Drikkevandskvalitetskravet til klorid er 250 mg/l (rød streg). Arsen Der er analyseret for arsen i 77 indtag. I de seneste råvandsprøver er der kun fundet indhold af arsen over drikkevandskvalitetskriteriet på 5 µg/l i en enkelt boring DGU nr filtersat i Ks1. Arsen anses derfor ikke at udgøre et problemstof i kortlægningsområdet. Fosfor Fosfor forekommer oftest naturligt i dansk grundvand. I terrænnære og sårbare boringer kan fosfor dog stamme fra forurening med spildevand eller evt. gødning, hvorfor stoffet i sårbare magasiner kan opfattes som en forureningsindikator. Fosfor findes også naturligt i sedimenter, ofte marine aflejringer og ofte bundet til jernoxider samt som bestanddel i naturligt organisk stof. De største naturligt forekommende koncentrationer i grundvand findes derfor i reducerede magasiner, hvor nogle af jernoxiderne opløses, og fosfor frigives til grundvandet samt hvor organisk stof oxideres af sulfat. I området findes der overskridelser af drikkevandskvalitetskravet som er på 0,15 mg/l i 17 ud af 103 seneste analyser. De højere koncentrationer hænger sammen med, at der overvejende er reducerede forhold i magasinerne. Fosfor i grundvandet er generelt ikke et problem for drikkevandsforsyningen, da fosfor generelt fjernes ved almindelig vandbehandling, og drikkevandskvalitetskravet på 0,15 mg/l er fastsat under hensyntagen til ønsket om at kunne afsløre evt. forurening med overfladevand, da det kan fremme eftervækst af bakterier i ledningsnettet og vandtanke. Redegørelse for GKO Hillerød 43

44 4.4.2 Vandtype Ud fra en række af de redoxfølsomme hovedstoffer og beregnede parametre: Ilt, nitrat, sulfat, jern, methan og forvitringsgrad, har Miljøstyrelsen opstillet en klassifikation i 4 vandtyper /d/. Der er i Geo-vejledning nr. 6 /f/ opstillet en algoritme på baggrund af denne klassifikation. Vandtyperne i kortlægningsområdet er bestemt med udgangspunkt i denne algoritme. Vandtype A er stærkt oxideret og typisk ungt og terrænnært grundvand, der er direkte påvirket fra overfladen og dermed sårbart. Vandtype B er svagt oxideret, nitratholdigt og ligeledes ungt grundvand, der også kan forekomme i betragtelig dybde. Vandtype B er ligeledes påvirket fra overfladen og sårbart. Vandtype C indeholder hverken ilt eller nitrat, men jern. Vandtype C er svagt reduceret og er kun indirekte påvirket fra overfladen, og dermed mindre sårbar. Vandtype C kan underinddeles i C1 og C2 afhængig af sulfatindhold. Da der er målt sulfatkoncentrationer på op til 150 mg/l kan der inddeles i vandtype C1 med et sulfatindhold <70 mg/l og vandtype C2 med et sulfatindhold >70 mg/l, som også er udgangspunktet i Geo-vejledning nr. 6 /f/. Vandtype D er typisk gammelt, stærkt reduceret grundvand med lavt sulfatindhold (<20 mg/l) på grund af redoxprocessen med sulfatreduktion og dermed ikke sårbar over for overfladepåvirkning Vandtyper med et X har redoxmodsætninger i vandprøven, og vandtypen for disse vandprøver kan kun (hvis overhovedet muligt) fastlægges ved en nærmere subjektiv vurdering. 44 Redegørelse for GKO Hillerød

45 På Figur 4-21 er vist fordelingen af vandtyperne i grundvandsmagasinerne. Ks1, Ks2, Ks3 og kalk. Redegørelse for GKO Hillerød 45

46 Figur 4-21: Vandtyper i grundvandsmagasinerne. Som det fremgår af figur 4-21 findes der en vandtypebestemmelse i magasin Ks1, DGU nr , som er en GRUMO -boring filtersat 8-9 m u.t. tæt på Lillerød, der viser en reduceret vandtype X3 hældende mod type D. I boringen er der truffet smeltevandssand umiddelbart under muldlaget til boringens bund. Dette uventede forhold kan ikke umiddelbart forklares. For Ks2 er den dominerende vandtype C1, dvs. svagt reduceret vand med et forholdsvis lavt sulfatindhold, der kun indirekte er påvirket fra overfladen. Ved Stenholt Vandværk ved Nødebo er der i 3 boringer konstateret en vandtype A, hvor lerdækket lokalt er meget tyndt 0,5-5 m. 46 Redegørelse for GKO Hillerød

47 Ks3 er domineret af vandtype C1/C2 og D, dvs. svagt til stærkt reduceret vandtype med lavt sulfatindhold. Vandtype D er dominerende for kalken, dvs. stærkt reduceret vand med lavt sulfatindhold. I den sydlige og vestlige del af kortlægningsområdet ses enkelte boringer med vandtype C1, hvilket hænger godt sammen med, at lerdækket er tyndest i disse områder (<10 m) Miljøfremmede stoffer På Figur 4-22 er vist fund af hhv. pesticider, olie/tjære og klorerede opløsningsmidler over detektionsgrænsen ved seneste analyse. På figuren er endvidere angivet, i hvilket magasin stoffet er påvist. Nedenstående kapitler gennemgår fundene af hhv. pesticider, klorerede opløsningsmidler og tjære-/olieprodukter. Figur 4-22: Fordelingen af fund af pesticider, olie/tjære og klorerede opløsningsmidler over detektionsgrænsen ved seneste analyse Redegørelse for GKO Hillerød 47

48 Pesticider Der er fundet pesticider og nedbrydningsprodukter fra pesticider i kortlægningsområdet. Der er analyseret for pesticider i 91 indtag. Der er konstateret fund af pesticider i råvandsprøver fra 16 indtag, hvoraf der i 6 af disse er fundet koncentrationer over drikkevandskvalitetskrav (0,1 µg/l). Tabel 4-2 angiver hvilke pesticider over drikkevandskvalitetskravet der er fundet i kortlægningsområdet. Det er primært BAM, der er fundet i boringerne. Der har dog også været fund af 4-CCP og et enkelt fund af 2,6- dichlorbenzosyre. De 2 vandværksboringer DGU nr og tilhører Nødebo Vandværk, men vandværket indgår ikke i denne kortlægning. DGU nr ligger også indenfor indvindingsoplandet til Gadevang Vandværk. Tabel 4-2. Påviste indhold af pesticider over drikkevandskvalitetskravet (0,1 µg/l) i Hillerød Kortlægningsområde. DGU nr. Analysedato Stof Status for Konc. Hydrostratigrafisk lag stoffet [µg/l] Anvendelse NP (MS forbudt siden 0,31 KL2 Sløjfet /05/2011 BAM 1996) NP (MS forbudt siden /01/2000 BAM 1996) 0,242 Ks2 NP (MS forbudt siden /01/2000 BAM 1996) 0,115 Ks /11/ CPP NP 0,62 Ks1 Monitering NP (MS forbudt /10/2011 siden BAM 1996) 0,29 Ingen oplysnin /05/2014 NP nedbrydningsprodukt, MS - moderstof 4-CPP NP 0,11 NP (MS forbudt siden BAM 1996) 5,6 2,6- dichlorbenzosyre NP (MS forbudt siden 1996) 0,16 ger Ks3 Ingen anvendelse angivet Ingen anvendelse angivet Monitering BAM = 2,6-Dichlorbenzamid som er nedbrydningsprodukt af Dichlobenil (handelsnavne: Prefix og Casoron) udfaset siden ,6-dichlorbenzosyre er et potentielt nedbrydningsprodukt fra BAM 4-CPP nedbrydningsprodukt fra phenoxysyrer, som bruges blandt andet til ukrudtsbekæmpelse i korn, græs og frøgræs Klorerede opløsningsmidler Overordnet set er der ikke problemer i forhold til klorerede opløsningsmidler i vandindvindingsboringer inden for kortlægningsområdet. Der er foretaget 147 analyser af klorerede opløsningsmidler, hvoraf der er fundet stoffer i 104 analyser, fordelt på 42 boringer. Af disse er der i 15 boringer truffet værdier som overskrider drikkevandskvalitetskriteriet på 1 µg/l for hvert individuelt klorerede opløsningsmiddel, dog 0,03 µg/l for Vinylchlorid. Samtlige af de boringer, hvor der er gjort fund af klorerede opløsningsmidler er forureningssboringer. De er filtersat terrænnært og ofte i mindre sandlag i de hydrostratigrafiske lerlag. I Tabel 4-3 er vist data for de 15 boringer med fund af klorerede opløsningsmidler. 48 Redegørelse for GKO Hillerød

49 Tabel 4-3. Påviste indhold af klorerede opløsningsmidler over drikkevandskvalitetskriteriet (1 µg/l) i Hillerød Kortlægningsområde. DGU nr. Analysedato Stofnavn Konc. [µg/l] Hydrostratigrafisk lag /02/2012 Chloroform 1,2 Ks /01/2012 Tetrachlorethylen 8,5 Ks /01/2012 Tetrachlorethylen 1,1 Ks /09/ /09/2012 Cis-1,2-dichlorethyl 11 Vinylchlorid 1,8 Tetrachlorethylen 21 Cis-1,2-dichlorethyl 1, /09/2012 Cis-1,2-dichlorethy 1,1 Ks /11/ /10/2011 1,1,1-trichlorethan 95 Trichlorethylen 72 Cis-1,2-dichlorethyl 150 Trichlorethylen 140 Vinylchlorid 14 Trans-1,2-dichloreth 1, /10/2011 Chloroform 10 Kl /10/ /02/2012 Trichlorethylen 130 Cis-1,2-dichlorethyl 33 Vinylchlorid 0,45 Cis-1,2-dichlorethyl 12 Vinylchlorid 1,9 Trans-1,2-dichloreth 1, /01/2012 Cis-1,2-dichlorethyl 1,4 Kl /01/ /01/ /03/2012 Tetrachlorethylen 30 Trichlorethylen 29 Cis-1,2-dichlorethyl 1,3 Tetrachlorethylen 67 Trichlorethylen 19 Cis-1,2-dichlorethyl 19 Trichlorethylen 1,4 Kl2 Kl2 Ks2 Kl2 Kl2 Kl2 Kl2 Kl2 Kl2 Anvendelse Forurenings Forurenings Forurenings Forurenings Forurenings Forurenings Forurenings Forurenings Forurenings Forurenings Forurenings Forurenings Forurenings Forurenings Forurenings Tjære/Oliestoffer Der er analyseret for indhold af tjære- og olieprodukter, og der er vist sum af disse for de 157 seneste analyser, fordelt på 153 boringer, som alle er relative korte boringer udført i forbindelse med forureningsr og som nogle gange er filtersat i mindre sandlag i de hydrostratigrafiske lerlag. Der er påvist 77 fund fordelt på 77 boringer. I 13 boringer er der overskridelser af drikkevandskvalitetskrav 5 µg/l, som vist i Tabel 4-4. Redegørelse for GKO Hillerød 49

50 Tabel 4-4. Summeret indhold af tjære- og oliestoffer i boringer. Boringerne er alle udarbejdet i forbindelse med forureningsr og der er tale om terrænnære boringer. DGU nr. Stof Konc. [µg/l] Analysedato Hydrostratigrafisk lag Anvendelse /05/2011 Naphthalen C25-C35 kulbrintefraktion C10-C25 kulbrintefraktion 54 Kl2 Sløjfet BTEX (sum) Toluen /05/2011 C6-C35 kulbrintefraktion 10 Kl2 Sløjfet /02/2012 Kulbr., opl.el.emulg. Toluen Xylen Benzen Ethylbenzen Naphthalen 7269 Ks1 Forurening/miljø Kulbr., opl.el.emulg. Xylen /01/2012 Toluen 45 Ks1 Forurening/miljø Benzen Ethylbenzen /01/ /06/2011 Kulbr., opl.el.emulg. Naphthalen Ethylbenzen Xylen Toluen 321 Ks1 Forurening/miljø C10-C25 kulbrintefraktion C25-C35 kulbrintefraktion 59 Ks1 Sløjfet /06/2011 C10-C25 kulbrintefraktion 14 Ks1 Sløjfet /09/2012 Kulbr., opl.el.emulg. Xylen Ethylbenzen 1,2-Dibromethane Toluen Benzen 36 Ks1 Forurening/miljø /06/2011 Naphthalen C10-C25 kulbrintefraktion C25-C35 kulbrintefraktion 122 Kl1 Sløjfet BTEX (sum) /10/2011 C10-C25 kulbrintefraktion C5-C10 kulbrintefraktion 28 Kl2 Sløjfet /10/2011 C10-C25 kulbrintefraktion 37 Ks2 Sløjfet C10-C25 kulbrintefraktion /10/2011 C5-C10 kulbrintefraktion 37 Ks2 Sløjfet Toluen Kulbr., opl.el.emulg. Xylen /01/2012 Ethylbenzen 64 Ks2 Forurening/miljø Toluen Naphthalen Nitratfront og nitratreduktion Der er foretaget en vurdering af dybden til redoxgrænsen. Denne adskiller de jordlag, der har opbrugt evnen til at nedbryde nitrat, fra de jordlag, som stadig har naturlige egenskaber, der kan nedbryde den nitrat, som siver ned fra overfladen. Dybden til denne grænse øges i takt med, at nitratreduktionskapaciteten i jorden opbruges. Dybden til redoxgrænsen er bedømt i 114 boringer indenfor kortlægningsområdet inkl. 1 km bufferzone. Redoxgrænsen er bestemt som den dybde, hvor der sker et farveskift i jordlagene fra gullige, røde og brune farvenuancer til grålige, sorte, grønlige og grå farvenuancer. Fastlæggelsen af farveskiftet er foretaget ved en manuel gen- 50 Redegørelse for GKO Hillerød

51 nemgang af alle borejournaler. De boringer, hvor farveskiftet ikke sikkert kan identificeres, fordi farvebeskrivelserne er mangelfulde eller tvetydige, er ikke medtaget. Såfremt der er påvist flere farveskift i en boring, er dette noteret (i alt 41 boringer), men det er dog kun det øverste farveskift, der benyttes til fastlæggelsen af redoxgrænsen. Figur 4-23 viser bedømmelsen af dybden til øverste farveskift i de enkelte boringer i området. Figur 4-23: Dybden til redoxgrænsen bestemt ved øverste farveskift i boringer. Redoxgrænsen ligger i størstedelen af området mindre end 5 m under terræn. Syd for Hillerød ses en tendens til, at redoxfronten ligger op til 15 meter under terræn. 4.5 Grundvandsressourcens nitratsårbarhed Grundvandsmagasinernes sårbarhed vurderes i forhold til nitrat. Der tages udgangspunkt i det øverste primære grundvandsmagasin, hvorfra hovedparten af drikkevandet indvindes, se Figur I Hillerød Kortlægningsområde består det primære grundvandsmagasin af forskellige magasiner i forskellige dele af kortlægningsområdet. Det primære magasin i kortlægningsområdet er defineret som det magasin, der indvindes fra på vandværkerne. Redegørelse for GKO Hillerød 51

52 Figur 4-24: Oversigt over hvilket magasin, der anses for det primære i de forskellige dele af kortlægningsområdet. På Figur 4-24 er vist hvilket grundvandsmagasin, der er det primære i de forskellige dele af kortlægningsområdet. Hovedparten af vandværkerne indenfor kortlægningsområdet indvinder fra kalken. Kalken vurderes derfor, med undtagelse af enkelte områder som er beskrevet nedenfor, at være det øverste primære magasin. En af boringerne til Alsønderup Vandværk (DGU nr ) indvinder fra Ks3. Det er det eneste vandværk i kortlægningsområdet, der indvinder fra Ks3. Jf. den hydrostratigrafiske model /17/ er Ks3 kun tilstede i den vestlige del af indvindingsoplandet til DGU nr I denne del af oplandet til DGU nr er det primære magasin derfor Ks3. I den østlige del af indvindingsoplandet til DGU nr , hvor Ks3 ikke er tilstede, er det vurderet, at det overliggende magasin, Ks2, er det primære magasin. Begge Gadevang Vandværks boringer (DGU nr og DGU nr ) indvinder fra Ks2. Derfor er Ks2 primært magasin indenfor indvindingsoplandet til Gadevang Vandværk. Ved Stenholt Vandværk indvinder en af boringerne (DGU nr ) også fra Ks2. Ks2 er derfor primært magasin indenfor indvindingsoplandet til DGU nr Redegørelse for GKO Hillerød

53 Der er foretaget afgrænsning af sårbare områder indenfor kortlægningsområdet, samt indenfor indvindingsoplande udenfor OSD. Vurderingen af det primære magasins sårbarhed bygger på Zoneringsvejledningens principper for fastlæggelse af nitratsårbarhed, der bl.a. bygger på dæklagsegenskaberne (lertykkelser) og vandkvaliteten /d/ og Naturstyrelsens notat om sårbarhedsvurdering og afgrænsning af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder/e/ se Tabel 4-5. Tabel 4-5. Kriterier for nitrat sårbarhedszoneringen. Opstillet ud fra Zoneringsvejledningen /d/ Nitrat- Sårbarhed Lille Nogen Stor Egenskaber for dæklag og grundvandsmagasin Dæklag af fed grå ler eller glimmerler eller Dæklag med højt organisk indhold, evt. brunkul eller Tykkelse af reducerede (grå)sammenhængende lerdæklag > 15 m eller Reduceret magasinbjergart med indhold af organisk materiale, pyrit og evt. brunkul. Dæklag af oxideret sand med slirer af silt og ler eller Dæklag af reduceret, gråt sand eller gråt/gråsort sand med lignit eller pyrit eller Tykkelse af reducerede (grå), sammenhængende lerdæklag er 5 til 15 m eller Reduceret magasinbjergart. Kun dæklag af oxideret, gulligt-gulbrunt sand og/eller ler eller Tykkelse af reducerede, sammenhængende lerdæklag < 5 m og Magasinbjergart uden større nitratreduktionspotentiale. Grundvandskvalitet Grundvand fra methanzonen og fra jern- og sulfatzonen. Vandtype C og D Grundvand fra jern- og sulfatzonen. Vandtype C Grundvand fra ilt- og nitratzonerne. Vandtype A og B I det følgende redegøres for nitratsårbarhedsvurderingen af de enkelte primære magasiner. På Figur 4-25 vises det samlede akkumulerede reducerede lerdæklag over de primære grundvandsmagasiner og vandtyperne i hvert af de øverste primære magasiner. Den akkumulerede lertykkelse over magasinerne er fratrukket den del, der ligger over redoxfronten, dvs. den oxiderede zone er trukket fra. Dermed er det reducerede lerdæklag udtryk for det lerdæklag, som stadig har kapacitet til at nedbryde nitrat. Redegørelse for GKO Hillerød 53

54 Figur 4-25: Akkumuleret tykkelse af reducerede lerlag over primært magasin samt vandtype i primært magasin Af Figur 4-25 ses det, at indenfor indvindingsoplandet til Gadevang Vandværk, hvor Ks2 er primært magasin, samt dele af indvindingsoplandet til Stenholt Vandværk og Alsønderup Vandværk, er den akkumulerede tykkelse af de reducerede lerlag ifølge modellen under 5 m, og disse områder er derfor mere sårbare overfor påvirkninger fra terræn. Tykkelsen af de reducerede lerlag over det primære magasin er ligeledes <5 m i den sydlige del af kortlægningsområdet samt ved Meløse Vandværk. I disse områder er det kalken, der er det primære magasin I resten af kortlægningsområdet er tykkelsen af de reducerede lerlag over primært magasin generelt over 15 m. Under randmorænen er tykkelsen af det reducerede lerlag >25 m. Ud fra kriterierne i Tabel 4-5 er nitratsårbarheden i kortlægningsområdet, som vist på Figur Redegørelse for GKO Hillerød

55 Figur 4-26: Sårbarhedszonering i forhold til nitrat. Den vestlige og sydvestlige del af kortlægningsområdet omkring Store Lyngby Vandværk, Meløse Vandværk og Harløse Vandværk, vurderes til at have nogen og stor sårbarhed. Der er kun enkelte vandkemianalyser fra dette område. Vandkemianalyserne viser, at vandet er svagt til stærkt reduceret (vandtype er C2 og D). To boringer fra Meløse Vandværk viser vand af typen C2 (DGU nr og DGU nr ) med både forhøjet og stigende sulfat, klorid, natrium og magnesiumindhold. Det er valgt, at lægge vægt på den ringe udbredelse af de reducerede lerlag, som har en mægtighed på henholdsvis 12 og 0,6 meter reduceret ler, og det stigende sulfatindhold, hvorfor området omkring disse to boringer vurderes til at have nogen sårbarhed. Desuden kan det være saltvandspåvirket. Omkring DGU nr tilhørende Æbelholt Kildeplads (HOFOR) er der fundet reduceret vand af type D, mens tykkelsen af det reducerede lerlag kun er m. På baggrund af en vurdering af grundvandskemianalyser i denne boring vurderes dette område at have lille sårbarhed. I en anden boring (DGU nr ) også tilhørende Æbelholt Kildeplads (HOFOR), er der fundet vand af typen C1 med let forhøjet indhold af sulfat, men ikke med stigende tendens i sulfatindholdet. På baggrund af tykkelsen af det reducerede lerdække (15-25 m) vurderes her ligeledes at være lille sårbarhed. Den hydrostratigrafiske model /17/viser, at tykkelsen af det reducerede lerlag omkring denne boring er m, mens borejournalen viser 4, 6 meter reduceret ler. Vandtypen i DGU nr er vandtype D. På baggrund af en specifik vurdering af borejournal og kemianalyser, er et mindre område omkring DGU nr vurderet til at have nogen sårbarhed. Redegørelse for GKO Hillerød 55

56 Omkring og syd for indvindingsboringerne til er der fundet vandtype D og 5-15 m reduceret lerdæklag. På baggrund af dæklagstykkelsen vurderes området at have nogen sårbarhed. Den centrale del af kortlægningsområdet, fra de østligste boringer på Æbelholt Kildeplads (HOFOR), ind under Hillerød By og ind under randmorænen, vurderes at have lille sårbarhed. Det reducerede lerlag i dette område er over 15 m og nogle steder over 60 m, og samtidig viser vandprøverne fra boringerne, at vandet hovedsagligt er af vandtype D. Det primære magasin i kalken i den nordlige del af kortlægningsområdet vurderes ligeledes, pga. tykkelsen af det reducerede lerlag og vandtype D, at have lille sårbarhed. De områder, hvor hhv. Ks2 og Ks3 er det øverste primære magasin, er generelt mere sårbare end de områder, hvor kalken er det øverste primære magasin. I DGU nr er der fundet vandtype A med stigende sulfatindhold. Boringen tilhører Stenholt Vandværk og indvinder fra Ks2. Området har ringe reduceret lerdække, og der er zoneret, så området har stor sårbarhed. Det samme gælder indvindingsoplandet til Gadevang Vandværk. I den østlige del af indvindingsoplandet til DGU nr (Alsønderup Vandværk), hvor KS3 ikke er tilstede, og hvor Ks2 derfor er vurderet til at være det øverste primære magasin, er der ligeledes zoneret stor sårbarhed pga. lille lerdække. I den resterende del af indvindingsoplandet til DGU nr (Alsønderup Vandværk), hvor Ks3 er det øverste primære magasin, er der generelt zoneret nogen sårbarhed pga. vandtype C1 og 5-15 m ler. I den sydligste del af kortlægningsområdet, nord for Lillerød, er der intet sammenhængende lag af reduceret ler over kalken. Området vurderes derfor at have stor sårbarhed. Der er ikke nogen vandprøver i området, som kan verificere denne vurdering. 4.6 Sammenfatning af grundvandsressourcen Grundvandsressourcen ved Hillerød Kortlægningsområde kan karakteriseres ved, at der er tale om en samlet forholdsvis stor ressource, som fordeler sig på forskellige grundvandsmagasiner, der er mere eller mindre hydraulisk sammenhængende. Der indvindes forholdsvis fra kalken, men også i mindre omfang fra kvartære sandlag. Grundvandskvaliteten er afhængig af magasinforholdene. De geologiske forhold er præget af et forholdsvis tykt lerdække, specielt under randmorænen. Kalken vurderes generelt ikke at være direkte påvirket fra overfladen. Lerdækket over kalken er dog væsentlig mindre i den vestlige og sydlige del af kortlægningsområdet end i resten af kortlægningsområdet, hvorfor kalkmagasinet i disse områder vurderes at være mere sårbare overfor påvirkninger fra terræn. Kalkmagasinerne omkring de store kildepladser vurderes at være sårbare over for påvirkning af residualt saltvand, som giver høje koncentrationer af klorid. Der er generelt ikke problemer med nitrat, idet der kun er fundet nitrat (over 1 mg/l) i 6 seneste analyser (DGU nr , , , , og ), hvoraf de højeste koncentrationer ses i de terrænnære magasiner i Ks1 og Ks2. De højeste koncentrationer af sulfat ses også i de terrænnære magasiner. Forhøjede koncentrationer af sulfat tolkes primært som tegn på pyritoxidation. Der er fundet pesticider og nedbrydningsprodukter fra pesticider i kortlægningsområdet. Der er konstateret fund af pesticider i råvandsprøver fra 13 indtag, hvoraf der i 5 af disse er fundet koncentrationer over drikkevandskvalitetskrav (0,1 µg/l). Der er påvist miljøfremmede stoffer i form af bl.a. klorerede opløsningsmidler og tjære/oliestoffer i terrænnære sboringer inden for området. Alle disse fund af miljøfremmede stoffer er gjort i de kvartære magasiner i forbindelse med forureningsr og i alt er der overskridelser af drikkevandskvalitetskravet for de to stofgrupper i 28 prøver. 56 Redegørelse for GKO Hillerød

57 Det generelle tykke lerdæklag over kalken i store dele af kortlægningsområdet betyder, at store dele af kortlægningsområdet vurderes at have lille sårbarhed. Enkelte områder er vurderet til at have nogen sårbarhed. Dette hænger sammen med, at der i disse mindre områder er et tyndere lerdæklag. I de områder, hvor der indvindes fra kvartære sandmagasiner, og hvor disse derfor er det primære magasin, er det vurderet, at der er nogen og stor sårbarhed. Samtidig er lerdækket over kalken i den vestligste og sydligste del af kortlægningsområdet væsentlig mindre end i resten af kortlægningsområdet. Disse områder er vurderet til at have nogen eller stor sårbarhed. Redegørelse for GKO Hillerød 57

58 5. Arealanvendelse og forureningskilder I dette kapitel redegøres der for arealanvendelsen og de potentielle forureningskilder i kortlægningsområdet. Redegørelsen indgår sammen med resultaterne fra den øvrige kortlægning i en sammenfatning af problemstillinger i forhold til at beskytte grundvandet i området (kap. 7). 5.1 Arealanvendelse og planmæssige forhold Arealanvendelsen på landbrugsarealer og i byområder kan udgøre en forureningstrussel i forhold til grundvandet, mens skov- og naturarealer oftest vil medføre en god beskyttelse af grundvandet. Figur 5-1 Arealanvendelsen i kortlægningsområdet. 58 Redegørelse for GKO Hillerød

59 Arealanvendelsen i hele kortlægningsområdet består primært af landbrugog desuden af skov og bebyggelse. Bebyggelses arealerne er centreret omkring Hillerød By og skovarealerne forefindes hovedsalig i den østlige og nordlige del af kortlægningsområdet, se Figur 5-1. Hovedparten af arealanvendelsen udgøres af potentielle landbrugsarealer. Således udgør disse knap 43 % af arealanvendelsen, mens byområder udgør 15 %. Skovarealer og naturområder udgør tilsammen ca. 34 %. De store skovarealer findes i den nordøstlige del af OSD. Andet på Figur 5-1 og Figur 5-2 indbefatter AIS-data (Areal Informations Systemet (AIS)) klasserne råstofområde, teknisk areal, gartneri og Uklassificeret. Fordelingen af arealanvendelsen er illustreres på Figur 5-2. Figur 5-2 Fordelingen af arealanvendelsen. Data fra Areal Informations Systemet (AIS) Byer og råstofområder Byområder kan udgøre en potentiel forureningstrussel i forhold til grundvandet. Anvendelsen, opbevaringen og håndteringen af pesticider, olie og kemikalier samt eventuel udsivning fra kloaker udgør de største trusler overfor grundvandet. I forhold til råstofområder er det afgørende for grundvandsbeskyttelsen, at de efterbehandlede råstofgrave ikke anvendes på en måde, som kan medføre forurening af grundvandet. Efter råstofloven udarbejder regionerne en råstofplan, hvori der fastlægges en kortlægning og planlægning af råstofgraveområder og fremtidige råstofinteresseområder. Det er Region Hovedstaden, der udarbejder råstofplaner i dette område. På Figur 5-3 er vist byzoner i Hillerød Kortlægningsområde. På figuren er endvidere vist råstofgraveområder og råstofinteresseområder. Store dele af indvindingsoplandene omkring Hillerød by udgøres af byzone. Mod nord, ved Tulstrup, er der udlagt 2 regionale graveområder og mod syd er der et mindre råstofinteresseområde. De to råstofgraveområder ligger delvist indenfor indvindingsoplandene til Æbelholt Kildeplads og Alsønderup Vandværk. Dataene er hentet fra og Graveområder er afgrænsede områder udpeget i råstofplanen, hvor det kan forventes, at mængden og kvaliteten af råstoffer er af erhvervsmæssig interesse for indvinding. Inden for graveområderne går hensynet til råstofind- Redegørelse for GKO Hillerød 59

60 vinding forud for andre interesser. Råstofinteresseområder betegner områder, som ikke er klart afgrænsede, og hvor der ifølge tilgængelig geologisk viden findes sand og grus i et sådant omfang i nærheden afjordoverfladen, at det vil kunne betegnes som en råstofforekomst. Interesseområder skal sikre, at der ikke gennem anden planlægning eller ændret anvendelse, sker udlæg til andre formål, der vil kunne forhindre en senere udnyttelse af råstofferne. I råstofadministrationsområder kan der, på baggrund af konkrete vurderinger af øvrige hensyn i det åbne land, meddeles tilladelse til råstofindvinding. Figur 5-3 Byzone, sommerhuszone samt råstofgraveområde, råstofinteresseområde og råstofadministrationsområde Beskyttede naturtyper Beskyttede naturtyper er områder, som er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3. Områderne omfatter heder, moser og lignende, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og overdrev. Områderne yder som udgangspunkt en god beskyttelse af grundvandet, da de enten henligger som natur eller drives ekstensivt uden eller kun med begrænset brug af kvælstof og pesticider. Figur 5-4 viser, hvor der findes beskyttede naturtyper indenfor kortlægningsområdet.dataene er hentet fra 60 Redegørelse for GKO Hillerød

61 Figur 5-4 Beskyttede naturtyper. Beskyttede naturområder, primært i form af vandløb, sø, eng, mose og overdrev, findes fordelt indenfor hele kortlægningsområdet. Nettet af beskyttede vandløb er fortrinsvis knyttet til skovarealerne i den østlige og sydlige del af kortlægningsområdet. Langt hovedparten af skovarealerne i kortlægningsområdet er fredskov. Der forekommer flere sammenhængende områder med beskyttet overdrev, eng og mose, samt en del mindre fritliggende sø, eng og moseområder. Kun en del af Arresø er beskyttet natur Skov, skovrejsningsområder og Særligt Følsomme Landbrugsområder Skovarealer, bortset fra juletræskulturer, giver som udgangspunkt en god og langsigtet beskyttelse af grundvandet. Skovrejsningsområderne er derfor vigtige i forhold til indsatsplanlægningen for grundvandsbeskyttelse. Naturstyrelsen administrer tilskudsordninger til skovrejsning. For yderligere oplysninger henvises til Naturstyrelsens hjemmeside Redegørelse for GKO Hillerød 61

62 Figur 5-5. Eksisterende skovområder, skovrejsningsområder og områder, hvor skovrejsning er uønsket På Figur 5-5 ses eksisterende skov og skovrejsningsområder. Data er hentet fra I den nord- og østlige del af OSD er der sammenhængende områder med eksisterende fredskov. I den centrale del af OSD er der områder, hvor skovrejsning er ønsket, mens skovrejsning er uønsket i den nordvestlige og sydlige del af OSD. Områder, hvor skovrejsning er uønsket, er udpeget på baggrund af eksempelvis naturmæssige, kulturhistoriske, geologiske og landskabelige interesser, råstof-, vindmølle- og byudviklingsområder samt vejtekniske anlæg, der ikke er forenelige med skovrejsning. Skovrejsning i disse områder er derfor ikke tilladt. De Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL) er udpeget af de tidligere amter, hvor ekstensiv og miljøvenlig landbrugsdrift i særlig grad vil være til gavn for miljøet og naturen. Inden for disse områder var det til og med 2006 muligt at få tilskud til en række miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ). De sidste tilsagn til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger udløber i Indenfor de Særligt Følsomme Landbrugsområder er MVJ ordningen erstattet af en række andre muligheder for at opnå støtte til en række miljøvenlige dyrkningsmuligheder. For oplysning om støttemulighederne indenfor SFL, og i øvrigt også indenfor Natura 2000 og de 3 beskyttede naturtyper, henvises til Natur Erhvervs hjemmeside 62 Redegørelse for GKO Hillerød

63 På Figur 5-6 ses de Særligt Følsomme Landbrugsområder. Data er hentet fra Figur 5-6 Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL). I selve OSD er der udpeget SFL for både natur, overfladevand og grundvand. SFL udpeget i forhold til grundvand indenfor OSD er beliggende ved Meløse og Tulstrup i den vestlige del af OSD, samt ved Lillerød i den sydlige del af OSD. SFL udpeget i forhold til natur ligger ved de potentielle landbrugsarealer, og er spredt over hele kortlægningsområdet. De udpegede SFL områder i forhold til overfladevand er primært beliggende langs vandløb. 5.2 Landbrugsforhold Dette afsnit indeholder en overordnet beskrivelse af landbrugsforholdene i kortlægningsområdet. Beskrivelsen skal altså forstås som en screening af den potentielle belastning i området og ikke som grundlag for konkrete tiltag i mindre delområder. Beskrivelsen bygger på landbrugsdata fra det Generelle Landbrugsregister (GLR) og Register for Gødningsregnskab. Placeringen af de enkelte bedrifter (punktdata) stammer fra de adresser som den enkelte bedrift har meldt ind i enten det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR), Register for Gødningsregnskab eller Enkeltbetalingsordningen. Landbrugsdataene er som udgangspunkt registerdata fra år For beregningen af den potentielle nitratudvaskning er der dog tale om registerdata for perioden De benyttede landbrugsdata er leveret til Naturstyrelsen den 23. februar 2015 af ConTerra/6/ Redegørelse for GKO Hillerød 63

64 Ved punkttemaet er det væsentligt at være opmærksom på, at hele bedriftens areal og dyrehold bliver gentaget på alle adresser, hvor bedriften har aktiviteter. Landbrugsdata er dels koblet til en bedrift, det vil sige en punktplacering, dels til markblokke.markblokke er en opdeling af landbrugsarealer i blokke, bestående af en eller flere marker. Grænserne følger typisk faste grænser i landskabet, som f.eks. hegn og vandløb. Bemærk dog at det kan variere fra år til år, hvilke marker, der indgår i en markblok, samt at der i en markblok kan være marker tilhørende forskellige bedrifter. Figur 5-7 Placeringen af landbrugsbedrifterne samt antal dyreenheder (DE) ved hver bedrift. Hvor flere ejendomme drives sammen, fremgår det samlede antal DE ved hver af de aktuelle ejendomme. Der er kun data for kortlægningsområde og bufferzone Landbrugsbedrifter Landbrugsbedrifter kan være potentielle forureningskilder både i forhold til fladekilder og til punktkilder. Fladekilder kan være udbringning af kvælstof, pesticider og andre miljøfremmede stoffer på marken. Punktkilder kan være opbevaringsfaciliteter til husdyrgødning (gyllebeholdere, møddingspladser, ajlebeholdere og mark-stakke), vaske- og fyldepladser for marksprøjter, olie- og drivmiddeltanke, værkstedsaktiviteter og spildevandsanlæg. 64 Redegørelse for GKO Hillerød

65 På Figur 5-7 er vist fordelingen af de forskellige landbrugsbedrifter i området. Bedrifter med ingen dyreenheder (DE) vil være planteavlsbrug eller små, ekstensive landbrugsbedrifter. Anvendelsen af pesticider vil som udgangspunkt være uafhængig af bedriftstype. For hver landbrugsbedrift foreligger der oplysninger om bl.a. dyreenhed og dyrket areal. En del af dyrkningsarealet kan ligge udenfor kortlægningsområdet. Ligeledes kan bedrifter, der ligger udenfor kortlægningsområdet, have dyrkningsarealer indenfor området. Husdyrtrykket varierer betydeligt indenfor kortlægningsområdet. Husdyrholdet er betydeligt mere intensivt i den vestlige del af kortlægningsområdet. Ingen bedrifter er dog over 200 DE, på nær nord for Meløse. Figur 5-8 Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning opgjort på markblokniveau for perioden Conterra data, potentiel nitratudvaskning Potentiel nitratudvaskning Den potentielle nitratudvaskning er den mængde nitrat, der med udgangspunkt i kvælstofoverskuddet og nettonedbøren principielt kan sive fra rodzonen ned mod grundvandet. Kvælstofoverskuddet beregnes ud fra landmændenes obligatoriske gødningsregnskaber, som er indberettet på bedriftsniveau. Det betyder, at opgørelserne, som er vist på markblokniveau, udgør det gennemsnitlige kvælstofoverskud for hele bedriften. Den potentielle nitratudvaskning fra rodzonen indenfor de enkelte markblokke er beregnet som et gennemsnit for perioden Resultatet fremgår af Figur 5-8. Redegørelse for GKO Hillerød 65

66 Den potentielle nitratudvaskning varierer meget indenfor området, fra under 25 mg/l til over 100 mg/l. Nitratudvaskningen indenfor kortlægningsområdet forekommer hovedsageligt i den vest- og sydlige del af OSD. Markblokke med en nitratudvaskning på 75 mg/l eller derover (orange og røde farver) er jævnt spredt over den vest- og sydlige del af kortlægningsområdet. Den gennemsnitlige udvaskning fra markblokkene indenfor OSD, beregnet ud fra markblokkenes areal, er 56 mg/l. Den tilsvarende gennemsnitlige nitratudvaskning for markblokkene i hele det vurderede kortlægningsområde er 50 mg/l. Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning omfatter kun de arealer, som dyrkes landbrugsmæssigt. Den gennemsnitlige nitratudvaskning fra alle arealer inklusiv skov og naturarealer vil være en del lavere. Den potentielle nitratudvaskning på Figur 5-8 bygger, som nævnt, på gennemsnitdata fra I forhold til denne redegørelsesrapport og det efterfølgende indsatsplanarbejde skal kortet udelukkende anvendes som en screening, der indikerer, hvor der kan være en potentiel risiko for stor nitratudvaskning. 5.3 Forureningskilder I nærværende afsnit beskrives forureningskilderne i kortlægningsområdet og bufferzonen primært med udgangspunkt i de kortlagte jordforureninger. En række øvrige mulige forureningskilder er dog også berørt Kortlagte jordforureninger Tidligere tiders brug af miljø- og sundhedsskadelige kemikalier, håndtering af affald mv. betyder, at der på en række lokaliteter inden for Hillerød Kortlægningsområde er forurenede grunde, hvorfra der sker eller kan ske udvaskning af forurenende stoffer til grundvandet. Inden for kortlægningsområdet er det Region Hovedstaden, der ifølge jordforureningsloven prioriterer kortlægning, og oprensning af punktkilder. Undersøgelserne og afværgeindsatserne i forhold til grundvand vil blive prioriteret af Region Hovedstaden i forhold til den vurderede forureningsrisiko. Fremdriften i grundvandskortlægningen og kommunernes indsatsplaner for grundvand vil også være af væsentlig betydning for Region Hovedstadens prioritering af indsatsen til sikring af grundvandsressourcen. Regionen kan også inddrage anden potentiel forureningspåvirkning samt udnyttelsesgraden og kvaliteten af grundvandsressourcen i sin prioritering. Jordforureningskortlægningen foregår på to niveauer. Vidensniveau 1 (V1) betyder, at der har været aktiviteter, som kan have medført forurening. Vidensniveau 2 () betyder, at der er konstateret forurening, som kan udgøre en miljø- og sundhedsmæssig risiko. Region Hovedstaden har på nuværende tidspunkt afsluttet kortlægningen af lokaliteter i Hillerød og Allerød kommuner. I de tilfælde, hvor regionen ikke har undersøgt eller afværget kendte forureninger i et kortlægningsområde, prioriteres indsatsen af regionen. Da jordforureningskortlægningen omfatter et stort antal lokaliteter fordelt over hele regionen, må der forventes at gå nogle årtier, før regionen har undersøgt og eventuelt afværget alle relevante forureninger omfattet af regionens indsats. Regionens kortlægning efter jordforureningsloven er en fortløbende proces. Ny viden kan derfor medføre, at der kommer lokaliteter til, som ikke tidligere har været omfattet af jordforureningslovens kortlægninger eller den offentlige indsats. Med udgangspunkt i data hentet ved Region Hovedstaden den 3. februar 2015, findes der i tilknytning til kortlægningsområdet 293 lokaliteter, som er omfattet af jordforureningskortlægningen. Placeringen af lokaliteterne er angivet på Figur 5-9 og Figur Redegørelse for GKO Hillerød

67 Figur 5-9 Kortlagte forureningslokaliteter. Data fra Miljøportalen Figur 5-10 Kortlagte forureningslokaliteter. Zoom omkring Hillerød By. Data fra Miljøportalen 212 lokaliteter er kortlagte mens 81 lokaliteter er V1 kortlagte. Langt de fleste kortlagte lokaliteter ligger indenfor OSD og indvindingsoplande til almene vandværker. Dette gælder for 206 lokaliteter og 79 V1. Redegørelse for GKO Hillerød 67

68 På Tabel 5-1 ses status pr. 3. februar 2015 for V1 og de kortlagte lokaliteter, som udgør eller kan udgøre en risiko for grundvandsressourcen. Region Hovedstadens forventede offentlige grundvandsrettede indsats, og dermed deres prioritering af de kortlagte jordforureninger, angives i Tabel Øvrige forureningskilder Udover de kortlagte jordforureninger er der en række øvrige potentielle kilder til grundvandsforurening. Spildevandsanlæg Spildevandsanlæg, spildevandstanke og spildevandsledninger kan udgøre en forureningsrisiko for grundvandet. Spildevandet fra de kloakerede dele af området ledes til de kommunale renseanlæg. Spildevandsledninger fra huse til renseanlæg kan give forurening med miljøfremmede stoffer og bakterier, hvis ledningerne er gamle og utætte. I det åbne land har flere ejendomme nedsivningsanlæg. Der er risiko for, at miljøfremmede stoffer og bakterier herfra ender i grundvandet. Især hvor der er flere nedsivningsanlæg iet område, kan der være risiko for grundvandsforurening. Der er ca. 600 septiktanke og nedsivningsanlæg i Hillerød Kommune /20/.Det vurderes at risikoen for grundvandsforureningen pga. udsivning fra kloaker og nedsivningsanlæg er minimal, fordi der er større sandsynlighed for at grundvandet trænger ind i ledningerne, frem for at sive ud af ledningerne. Pesticider I landzonen kan der være risiko for udvaskning af pesticider og nedbrydningsprodukter fra fladekilder og især punktkilder i form af vaske- og fyldepladser. Uhensigtsmæssig indretning af vaske- og fyldepladser kan resultere i spild af pesticider. Herudover har gartnerier, frugtplantager og planteskoler ofte et stort forbrug af pesticider. Gårdspladser kan udgøre en mulig forureningsrisiko, da der ofte har været anvendt ukrudtsmidler, ligesom det flere steder har været almindeligt at anvende gårdspladserne som vaske- og fyldeplads. Der kan ligeledes være risiko for påvirkning fra pesticider fra anvendelse i parcelhushaver, på sportspladser, kirkegårde og golfbaner samt langs jernbaner, stier, veje og andre befæstede arealer. Der er foretaget analyser for pesticider i 91 indtag. Der er konstateret fund af pesticider i råvandsprøver fra 13 filtre, hvoraf der i 5 af disse er fundet koncentrationer over drikkevands kvalitetskrav (0,1 µg/l). Der er fundet koncentrationer over drikkevandskriteriet i to tidligere vandværksboringer. Der henvises til afsnit for yderligere information. Vejsalt Vejsaltning kan påvirke kloridindholdet i grundvandet. I GEUS rapport fra 2009 /8/ anføres, at vejsaltning sandsynligvis påvirker grundvandets kvalitet i boringer omkring byer og langs trafikintensive veje, men at der ud fra det eksisterende datamateriale i Jupiter-databasen, kun er et meget begrænset antal boringer, hvor vejsalt har medført en kloridkoncentration i grundvandet over drikkevandskriteriet. Vejsalt kan udgøre en lokal problemstilling i større byer og langs trafikintensive veje, der saltets intensivt.der er ikke fundet kloridkoncentrationer over drikkevandskvalitetskravet på 250 mg/l i kortlægningsområdet. Der er dog fundet forhøjede kloridkoncentrationer i kalken, men dette klorid vurderes ikke at stamme fra vejsalt men fra marine aflejringer (residualt saltvand). Ubenyttede boringer og brønde Brønde og boringer, som ikke er i brug, kan udgøre en forureningsrisiko, da de kan transportere forurening fra jordens overflade ned til grundvandsmagasinet. På den måde kan miljøfremmede stoffer ledes direkte ned i grundvandet. Brønde kan desuden være anvendt til bortskaffelse af affald. 68 Redegørelse for GKO Hillerød

69 Tabel 5-1. Kortlagte muligt forurenede eller forurenede lokaliteter Lokalitetsnr. Navn Anvendelse (branche) Status (V1/) Evt. konstateret forurening (stofgrupper) Igangværende og fremtidig grundvandsrettet indsats * OSD Indvindingsopland Udvidet Uoplyst Tungmetaller Indledende Videregående Indledende Olieprodukter, Xylen, Monobromdichlormet, Toluen Tetrachlormethan, Trichlorethylen, Fyringsolie, Tetrachlorethylen Servicestationer Olieprodukter Videregående Indledende Indledende Indledende Videregående undersøg Tandrup, Johs. Metalvarefabrik APS, Gydevang 1 Bantex Produktion A/S Vodder, Niels. Snedkermester Kørlund, Vagn & Sønner. Værksted Allerød Bilcenter. Mazda Shell Service Station. DKtanken pt. Holten, Erik luftteknik (HETO) Hartfelt & Co. A/S Statens Seruminstitut. Hvidsten Overfladebehandling af metal Chlorerede opl.midl., Tungmetaller, Oliebenzin Maskinindustri Autoreparationsværksteder V1 V1 V1 Autoreparationsværksteder Brødeskov Kaserne Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport; rejsebureauvirksomhed og transportformidling Maskinindustri Bilhuset Allerød. Kaj Olsen Chevron Service / Texaco Service Autoreparationsværksteder Servicestationer Industrigrund Uoplyst Uoplyst V1 V1 V1 V1 og V1 Bly Dieselolie Fyringsolie Ingen Allerød Transport Vognmandsvirksomhed Brødeskov Vandværk Brødeskov Vandværk Ingen Sæbe- og vaskemiddelfabrikker, Betonvarefabrikker Lillerød Renseanlæg Brødeskov Vandværk Basta Planter v/ Th. Berthel- else Indledende under- Redegørelse for GKO Hillerød 69

70 Lokalitetsnr. Navn Anvendelse (branche) Status (V1/) Evt. konstateret forurening (stofgrupper) Igangværende og fremtidig grundvandsrettet indsats * OSD Indvindingsopland Indledende Uoplyst Pesticider, Tetrachlorethylen Kviksølv, Bly, Cadmium Udlagt slagger Tungmetaller Indledende Indledende Indledende Bly, Cadmium Indledende Benz[a]pyre n, PAH (sum af 9 PAH), Fyringsolie Olie, Trichlor-ethylen, Tetrachlorethylen Olieprodukter, Benz[a]pyre n Videregående Indledende sen Boruphus v/jørgen Kaas Hansen Transformerstation Allerødgård Slagger på Gydevang 43 Slagger på motorvejsramper Engholm Varmecentral Lillerød Øst Varmecentral Planeta Værktøj APS Mölnlycke Health Care V1 Udlagt slagger Uoplyst Uoplyst Fremstilling af plastprodukter, Maskinindustri V1 V1 V1 Uoplyst Kraftvarme Uoplyst V1 Lillerødhallerne Kollerød Losseog fyldplads Benzinsalg ved Bakkehuset Tjæreplads, Sørup Havn Transformerstation Hillerødgård Vandværket, Frederiksgade 14, Hillerød Hillerød Automobil-Central A/S Larsson M.V. & Søn Uoplyst Renovation, snerydning mv. Chlorerede opl.midl., Olie-benzin søgelse Autoreparationsværksteder Brødeskov Vandværk Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Servicestationer Benzin Ingen nej Stenholt Vandværk Fiskeri mv. V1 Ingen nej Stenholt Vandværk Uoplyst Uoplyst Autoreparationsværksteder, Renovation, snerydning mv. Servicestationer V1 Andre aromat. forb. Olieprodukter, PAH (sum af 9 Kjærsgaard Ingolf Autoreparationsværksteder Nyhuse Vandværk, Nyhuse Vandværk 70 Redegørelse for GKO Hillerød

71 Lokalitetsnr. Navn Anvendelse (branche) Status (V1/) Evt. konstateret forurening (stofgrupper) Igangværende og fremtidig grundvandsrettet indsats * OSD Indvindingsopland PAH) Indledende Autoreparation, Slangerupgade 77 Nordsten jernstøberi, Slangerupgade 56 Nordsjællands Auto- & Pladeværksted Esso Service Servicestationer, Autolakerier V1 Olieprodukter, Tungmetaller, Cyanid Autoelektrikere, Autoreparationsværksteder, Autolakererier, Maskinindustri, Fremstilling af metalkonstruktioner og dele heraf Savværker, Detailhandel med biler, Fremstilling af bygningstømmer og snedkeriartikler. Gasforsyning Reparation af maskiner til land-, have- og skovbrug, Autoreparationsværksteder, Nyhuse Vandværk Olie-benzin Ingen Poulsen & Hansen. BP Service, Esso Servicestationer V1 Indledende Videregående Nordsjællands Råstofkompagni A/S Hillerød Renseanlæg Fredensborg Autoopretning Nielsen I.P. & Søn Michaelsen J.F. (tidl. Genbrug af metalaffaldsprodukter, Servicestationer, Fremstilling af apparater til måling eller kontrol af elektriske størrelser Uoplyst Servicestationer, Autoreparationsværksteder Elektromekaniske værksteder Bly, Benz[a]pyre n, Zink, Cadmium Autolakerier, Autoreparationsværksteder Olieprodukter, PAH (sum af 9 PAH) Olieprodukter, Xylen, Benzen, Trichlorethylen, MTBE, Toluen, Tetrachlorethylen Tungmetaller, PAH (sum af 9 PAH) Nyhuse Vandværk Ullerød Vandværk Bly, Zink Ingen Redegørelse for GKO Hillerød 71

72 Lokalitetsnr. Navn Anvendelse (branche) Status (V1/) Evt. konstateret forurening (stofgrupper) Igangværende og fremtidig grundvandsrettet indsats * OSD Indvindingsopland Benz[a]pyren, Petroleum Monitering uden driftanlæg, Revurdering Indledende Videregående Videregående Videregående Autoreparationsværksteder, Servicestationer Autoprima A/S. v/dir. Axel Pitzner Shell Service. v/l. Oddershede Akkumulator- og tørelementfabrikker, Andre trykkerier i øvrigt, Autoreparationsværksteder Renovation, snerydning mv., Fremstilling af maling, lak, trykfarver mv. samt tætningsmaterialer P.T.Larsen) Elværk Hillerød Kommune Larsen Joh.. handelsgartner Gribskovtanken. Texaco Hillerød Kommunes Losseplads, Holmene Fjernvarmecentralen i Ullerød Fælleskommunal modtagestation Solrødgård Materialeplads Nordsjællands Socialdemokrat Posen Elforsyning Engroshandel med motorbrændstof, brændsel, smøreolie mv. Olieprodukter, Tungmetaller, Cyanid Servicestationer Olie-benzin Renovation, snerydning mv. Engroshandel med motorbrændstof, brændsel, smøreolie mv. Hillerød Automobil & Motorværksted Autoreparationsværksteder, Servicestationer Kemisk industri, Autoreparationsværksteder Servicestationer V1 Phenoler, Lossepladsperkolat Nyhuse Vandværk Ullerød Vandværk Hillerød Autopladesmedie Autoreparationsværksteder Olieprodukter Nyhuse Vandværk Olie-benzin, Andre aromat. forb. Chlorerede opl.midl., Olie-benzin Oplagrings- og pakhusvirksomhed, Autoreparationsværksteder Olieprodukter, Trichlorethylen, Pesticider Nyhuse Vandværk Ullerød Vandværk Æbelholt KP (HOFOR) Nyhuse Vandværk Harløse Vandværk Olie-benzin BTEX'er og lignende, Olie-benzin Bly Tjære 72 Redegørelse for GKO Hillerød

73 Lokalitetsnr. Navn Anvendelse (branche) Status (V1/) Evt. konstateret forurening (stofgrupper) Igangværende og fremtidig grundvandsrettet indsats * OSD Indvindingsopland Tungmetaller, Oliebenzin Tjære, Olieprodukter, Tungmetaller Hammersholt Teglværk II Frederiksholms Teglværk Industrigrund Renovation, snerydning mv. Ingen Videregående Statens Forsøgsmejeri / Novo Nordisk Autoservice i øvrigt V1 og Olieprodukter Indledende Indledende Dieselolie, Bly, Benz[a]pyre n, PAH, Fyringsolie Tjære, Phenoler, Cyanid Hillerød Gasværk Nordsjællands Venstreblad A/S Hillerød Andels Svineslagteri Danske Betonfabrikker A/S, De Uoplyst Fremstilling af fødevarer og drikkevarer, Autoreparationsværksteder Gasforsyning V1 V1 Betonvarefabrikker Indledende Meløse Vandværk Ullerød Vandværk Æbelholt KP (HOFOR) V1 Dieselolie, Fyringsolie Frederiksborg Betonvarefabrik Betonvarefabrikker Indledende Nyhuse Vandværk Fremstilling af bygningstømmer og snedkeriartikler Tungmetaller, Oliebenzin, Cyanid Videregående Videregående Tjære, Tungmetaller Tulstrup Betonindustri. v/p. Rasmussen N. S. Svendsen & Søn Hans Hviids (Eftf) A/S Følstrup. Forsorgscenter Nordlund s C Bogtrykkeri Nordsjællands Venstreblad A/S Hillerød Bogtrykkeri. v/a.j Andersen Dieselolie Ingen Æbelholt KP (HOFOR) Servicestationer Benzin Ingen Bogtrykkerier og offsettrykkerier Genbrug af metalaffaldsprodukter, Maskinindustri Uoplyst Olieprodukter Andre trykkerier i øvrigt Andre trykkerier i øvrigt Renserier Hillerød Bogtrykkeri Olieprodukter nej Olie, Bly Vinylchlorid, Trichlor- Videregående undersøg Redegørelse for GKO Hillerød 73

74 Lokalitetsnr. Navn Anvendelse (branche) Status (V1/) Evt. konstateret forurening (stofgrupper) Igangværende og fremtidig grundvandsrettet indsats * OSD Indvindingsopland ethylen, Tetrachlorethylen Monitering uden driftanlæg, etablering af afværge for jord, udvidet Indledende Aggr.Carbo ndioxid, Tungmetaller, Oliebenzin Tungmetaller, Oliebenzin, Benz[a]pyre Videregående Autoreparationsværksteder Olieprodukter Indledende Andersen Reinholdt Aps. Smedeværksted Statens Forsøgsgårde. Favrholm Statens Forsøgsgårde. Trollesminde S.E.S Sj. Elektromotor Service A/S Hillerød Dampfarveri og Kemisk Tøj HT Busserviceanlæg, Industrivænget 23, Hillerød Nordsjællands Damp Fjerrenseri Auto Service. v/ Erik Møller Andersen Ib Vognmandsforretning A/S Collstrup Træimprægnering Træimprægneringsvirksomheder mv. V1 og Reparation af maskiner til land-, have- og skovbrug Olieprodukter, Nikkel else Tjære, Chlorphenol, Tungmetaller nej Stenholt Vandværk Meløse Vandværk Ullerød Vandværk Æbelholt KP (HOFOR) Uoplyst Olie-benzin Landbrugsmaskinstationer, Renovation, snerydning mv. Bohn-Jensen A/S. Landbrugsmaskiner Autoreparationsværksteder Fremstilling af andet elektrisk og elektronisk udstyr i øvrigt Renserier Olie-benzin, PAH (sum af 9 PAH) n Olieprodukter, PAH (sum af 9 PAH) Autoreparationsværksteder Olieprodukter, Tungmetaller Nyhuse Vandværk Nyhuse Vandværk Olie-benzin V1 Brehm P. A/S Uoplyst Autoreparationsværksteder Olieprodukter, Xylenoler, BTEX'er og lignende, Benz[a]pyren Vognmandsvirksomhed Nyhuse Vandværk Æbelholt KP (HOFOR) Nyhuse Vandværk 74 Redegørelse for GKO Hillerød

75 Lokalitetsnr. Navn Anvendelse (branche) Status (V1/) Evt. konstateret forurening (stofgrupper) Igangværende og fremtidig grundvandsrettet indsats * OSD Indvindingsopland Indledende Indledende Dieselolie, Xylenoler, BTEX'er og lignende, Benz[a]pyre n, Fluoranthen Indledende Indledende under søgelse Indledende Indledende Videregående Trichlorethylen, Tetrachlorethylen Olieprodukter Polyc.arom. kulbr.pah, Vinylchlorid, Xylen, Benzen, BTEX (sum), Chlorerede opl.midl., Alkoholer, Tungmetaller, Bly, Nikkel, Benz[a]pyren Hillerød Autokran A/S Falcks Redningskorps A/S Møntvask og - rens, HV- Centeret Møntvask og - rens. ""Rødgaards Vaskerier Brovang Reklame. v/carsten Brovang Høteca Aps. v/finn Carstens m.fl. Autoservice i øvrigt Autoreparationsværksteder Hillerød Budcentral Vognmandsvirksomhed Uoplyst Uoplyst Uoplyst V1 V1 V1 V1 V1 V1 Renserier Andre trykkerier i øvrigt, Autoreparationsværksteder, Reklameog markedsføringsbureauer Maskinindustri, Fremstilling af andre maskiner til specielle formål Olie, Benzen, Nikkel Hansen Koed A. Storbæksgården Hillerød Kom.varmecent Landbrugsmaskinstationer Elmegården Hillerød Kommune varmecentralen Frederiksborg Amts Centralsygehus Renserier Tetrachlorethylen Ingen Nyhuse Vandværk Nyhuse Vandværk Nyhuse Vandværk Nyhuse Vandværk Nyhuse Vandværk Nyhuse Vandværk Ingen Nyhuse Vandværk Redegørelse for GKO Hillerød 75

76 Lokalitetsnr. Navn Anvendelse (branche) Status (V1/) Evt. konstateret forurening (stofgrupper) Igangværende og fremtidig grundvandsrettet indsats * OSD Indvindingsopland Nordsjællands Motorsave Aps Maskinindustri V1 Indledende Nyhuse Vandværk Tungmetaller, Oliebenzin Indledende Olieprodukter, Tungmetaller Vinylchlorid, Dichlorethylen, Tungmetaller, Oliebenzin, Tetrachlorethylen Videregående Indledende Videregående Vognmandsvirksomhed Frederiksborg Orgelbyggeri Hillerød Metalstøberi A/S Nordsjællands Jernhandel Maskinindustri Renserier, Genbrug af metalaffaldsprodukter Autoservice i øvrigt V1 V1 Tvergårds Eftf.. v/ Niels Clausen Støbning af metalprodukter Ingen Fremstilling af musikinstrumenter Hillerød Autokølerfabrik Æbelholt KP (HOFOR) Nyhuse Vandværk Nyhuse Vandværk Tjære, Olieprodukter, Trichlorethylen, Dansk Dammann Asfalt A/S. Asfalt- og tagpapfabrikker BTEX'er og Superfoss lignende, PAH (sum af 9 PAH) Lynpressen Renserier Olieprodukter Falck s Redningskorps A/S Uoplyst Fyringsolie Benzinsalg ved købm. H. C. Servicestationer Benzin Hjortkær Hydrotex. v/torben Østergård Hillerød Maskinforretning Petersen A E & Søn. v/eigil Pedersen Maskinindustri Tungmetaller Nyhuse Vandværk P-pladser (Wibroe s Depot) Maskinindustri Tjære, Bly, Olie-benzin Tjære, Olieprodukter, Benz[a]pyre n, phenanthren, PAH (sum af 9 PAH) Servicestationer Nyhuse Vandværk 76 Redegørelse for GKO Hillerød

77 Lokalitetsnr. Navn Anvendelse (branche) Status (V1/) Evt. konstateret forurening (stofgrupper) Igangværende og fremtidig grundvandsrettet indsats * OSD Indvindingsopland Olieprodukter, Tungmetaller, Benz[a]pyren Indledende Chlorerede opl.midl., Trichlorethylen, Tetrachlorethylen Chlorerede opl.midl., Trichlorethylen, Tetrachlorethylen Videregående Drift af afværge for jord, etablering af afværge Videregående Garverier Tungmetaller Olieprodukter Gottlieb Axel & Søn Pejse Tryk DLG Center Hillerød Hillerød Gummivognsfabrik Trikohl Renseriet ""City"" Trikohl- Renseriet ""City"" Renseriet Rasco, Ravnsbjergvej 8 Hansen Henning Maskinfabrikker A/S Dansk Garveekstrakt-Fabrik TEXACO A/S. DFO A/S Hillerød Depot ESSO Depot Nordsjælland Maskinindustri Autoreparationsværksteder, Andre trykkerier i øvrigt V1 Uoplyst Olie-benzin Engroshandel med motorbrændstof, brændsel, smøreolie mv. Renserier Renserier, Vaskerier og renserier Renserier Kobber, Bly, Zink Trichlorethy len, Tetrachloret hylen Renserier Chlorerede opl.midl. Jern- og metalvareindustri Olieprodukter, Bly Engroshandel med motorbrændstof, brændsel, smøreolie mv. Engroshandel med motorbrændstof, brændsel, smøreolie mv. Industrigrund V1 og BTEX'er og lignende, Olie-benzin Olie-benzin Ingen Ullerød Dampvaskeri Ingen Ingen Q8 Energidepotet Hillerød Indledende Ullerød Vandværk Æbelholt KP (HOFOR) Meløse Vandværk Æbelholt KP (HOFOR) Meløse Vandværk Ullerød Vandvær Æbelholt KP (HOFOR) Alsønderup Vandværk Ullerød Vandværk Æbelholt KP (HOFOR) Meløse Vandværk Ullerød Vandværk Æbelholt KP (HOFOR) Frederiksgade, Nyhuse Ullerød Vandværker Nyhuse Vandværk Nyhuse Vandværk Nyhuse Vandværk Redegørelse for GKO Hillerød 77

78 Lokalitetsnr. Navn Anvendelse (branche) Status (V1/) Evt. konstateret forurening (stofgrupper) Igangværende og fremtidig grundvandsrettet indsats * OSD Indvindingsopland Olieprodukter Olieprodukter, Tungmetaller Indledende Olieprodukter, Trichlorethylen, Tungmetaller Indledende og videregående Indledende Videregående Olieprodukter Olieprodukter, Bly, BTEX'er og lignende, Benz[a]pyren Indledende CC Lakering Wegge Ole. Jernhandler Køster A/S. Kloakrensning m.v. Keld Sørensens Produkthandel VIKING Benzin. Hydro Benzin Overfladebehandling af metal Chlorerede opl.midl., BTEX'er og lignende, Olie-benzin Industrigrund Dieselolie, Benzin Andre trykkerier i øvrigt Servicestationer, Pelsberedning samt buntmagerier V1 V1 og Heni-X Benzin Servicestationer Nielsen Finn Kjær Frederiksborg kem. Fabrikker Petersen Carl & Søn Nielsen Peter. Kosangas Hillerød Autokøler Service Kemisk industri, Renovation, snerydning mv. Engroshandel med motorbrændstof, brændsel, smøreolie mv. Autoservice i øvrigt V1 V1 V1 Frederiksborg Fløde-Is og Krystalis Frederiksborg Amts Avis Bogtrykkeri Genbrug af metalaffaldsprodukter Genbrug af metalaffaldsprodukter BTEX'er og lignende, Olie-benzin Tjære, Olieprodukter Autoreparationsværksteder Vognmandsvirksomhed Indleden-de Autoreparationsværksteder Engroshandel med affaldsprodukter, Autolakererier, Genbrug af metalaffaldsprodukter Tungmetaller Hillerød Pava Center. Rustbeskyttelse Indledende Nyhuse Vandværk Nyhuse Vandværk Nyhuse Vandværk Nyhuse Vandværk 78 Redegørelse for GKO Hillerød

79 Lokalitetsnr. Navn Anvendelse (branche) Status (V1/) Evt. konstateret forurening (stofgrupper) Igangværende og fremtidig grundvandsrettet indsats * OSD Indvindingsopland Indledende Olie, Cadmium Indledende Indledende under søgelse Indledende Autolakererier Tungmetaller Olieprodukter, Tungmetaller Olieprodukter Indledende Indledende Esso-depot / Julius Larsen & Søn Hillerød Dieselelektro I/S Hillerød Diesel Elektro I/S Jørgensen Poul autoophugger Frederiksborg Autolakeri Hillerød Autolakeri Aps Lundquist Karosseri-Lak Gummicentralen A/S Sørensen Fritz W Renault I Hillerød A/S Pihl Søren ApS. Undervognsbehandling Autoreparationsværksteder Engroshandel med motorbrændstof, brændsel, smøreolie mv. Reparation af maskiner til land-, have- og skovbrug, Autoreparationsværksteder Tikanten A/S. v/henning Nielsen Bulow s c.a.f.v.. Pladeværksted Autoreparationsværksteder Engroshandel med motorbrændstof, brændsel, smøreolie mv. Autolakererier V1 V1 V1 V1 Tjære, Olieprodukter, Chlorerede aromater Olie-benzin Olieprodukter, Bly, PAH (sum af 9 PAH) Olie-benzin Genbrug af metalaffaldsprodukter Tungmetaller, BTEX'er og lignende, Olie-benzin Nielsen O Henning Autoreparationsværksteder Autoreparationsværksteder Autoreparationsværksteder, Servicestationer Dieselolie Olieprodukter, Trichlorethy len, Tungmetaller, Benzin Engroshandel med motorbrændstof, brændsel, smøreolie mv. Autoreparationsværksteder V1 V1 Hillerød Karroserifabrik Karosserifabrikker Revurdering, monitering uden driftanlæg Nyhuse Vandværk Ullerød Vandværk Æbelholt KP (HOFOR) Nyhuse Vandværk Nyhuse Vandværk Nyhuse Vandværk Ullerød Vandværk Æbelholt KP (HOFOR) Æbelholt KP (HOFOR) Meløse Vandværk Ullerød Vandværk Æbelholt KP (HOFOR) Nyhuse Vandværk Ingen Autoreparationsværksteder Nyhuse Vandværk Redegørelse for GKO Hillerød 79

80 Lokalitetsnr. Navn Anvendelse (branche) Status (V1/) Evt. konstateret forurening (stofgrupper) Igangværende og fremtidig grundvandsrettet indsats * OSD Indvindingsopland Indledende Indledende Indledende Indledende Indledende Tjære, Tungmetaller, Oliebenzin Indledende Videregående Undersøg else Indledende Indledende Trichlorethylen, Tetrachlorethylen Videregående Nordsjællands Bilcenter Aps Slangerupgade 65 Gulf- Servicestation (nedlagt 1982) Jørgensen Herman Maskinsnedkeri & Køster Kloakrensning Lyngs Auto Aps. v/lyng Andersen Andersen J. Due Automobiler A/S Østbyens Automobiler. v/leif Thomsen Alfa Romeo. v/alfred Madsen HD-Vask & Rens A/S. Idag kun vaskeri Nordsjællands Vulkanisering V1 V1 Dieselolie Servicestationer V1 Olie-benzin Autoreparationsværksteder V1 Autoreparationsværksteder Datsun i Hillerød. v/ John Nielsen Jensen Gerner Automobiler Aps, Vølundsvej 1, Hillerød Mobil Oil A/S Hvam & Søn A/S Autoreparationsværksteder Nyhuse Vandværk Nyhuse Vandværk Nyhuse Vandværk Nyhuse Vandværk Servicestationer Olie-benzin Ingen Servicestationer V1 Olie-benzin Fremstilling af bygningstømmer og snedkeriartikler Genbrug af metalaffaldsprodukter Renserier Børstefabrikker Nyhuse Vandværk Olie-benzin V1 V1 og V1 Autoreparationsværksteder Olieprodukter, Tetrachlorethylen Fyringsolie Autoreparationsværksteder Olieprodukter, BTEX'er og lignende Hillerød Lastbilcentral Vognmandsvirksomhed Autoreparationsværksteder Andre trykkerier i øvrigt, Autoreparationsværksteder Olieprodukter, Tungmetaller Nyhuse Vandværk Meløse Vandværk Ullerød Vandværk Æbelholt KP (HOFOR) Ullerød Vandværk Æbelholt KP (HOFOR) Nyhuse Vandværk Nyhuse Vandværk Meløse Vandværk Ullerød Vandværk Æbelholt KP (HOFOR) Servicestationer Olie-benzin Uoplyst V1 Benzinsalg ved DDPA s salgsargentur Hillerød Teglværk, Frederiksholms Indledende Nyhuse Vandværk Ullerød Vandværk 80 Redegørelse for GKO Hillerød

81 Lokalitetsnr. Navn Anvendelse (branche) Status (V1/) Evt. konstateret forurening (stofgrupper) Igangværende og fremtidig grundvandsrettet indsats * OSD Indvindingsopland Indledende Andreasen s S.M. Maskinfabrik Christensen Carl Jernstøberi & Fremstilling af håndværktøj V1 Olieprodukter, Tungmetaller, Nikkel, Olie, Olieprodukter, Polyc.arom.kul br.pah, BTEX (sum) Reparation af maskiner til land-, have- og skovbrug Videregående Æbelholt KP (HOFOR) Frederiksborg Metalstøberi Støbning af metalprodukter Tungmetaller Hillerød Metaltrykkeri Aps Andre trykkerier i øvrigt, Jern- og metalvareindustri, Fremstilling af maling, lak, trykfarver mv. samt tætningsmaterialer Olie, Tetrachlormethan, Vinylchlorid, Dichlorethylen, Kobber, Benzen, Trichlorethylen, Bly, Nikkel, Zink Videregående Videregående Videregående Olieprodukter, Tungmetaller Melskens Chr. A/S Mortensen Peder A/S RHENANIA, Oliekompagniet A/S Thorsen P Emballage Foldager s Planteskole. v Kaj Foldager Servicestationer Olie-benzin Fremstilling af apparater til måling eller kontrol af elektriske størrelser, Maskinindustri, Fremstilling af maskiner til beklædningsog læderindustri Kobber, Bly, Nikkel, Zink, Fyringsolie, Olieprodukter, Trichlorethy len, Tetrachloret hylen Gartnerier og planteskoler Renserier, Fremstilling af papir og pap, Fremstilling af plastprodukter Pesticider, Olie-benzin Industrigrund Olieprodukter Nyhuse Vandværk Nyhuse Vandværk Meløse Vandværk Ullerød Vandværk Æbelholt KP (HOFOR) Æbelholt KP (HOFOR) Slangerupgade 22A, Slangerupgade 24, Hillerød, Hillerød Fællesbageri A/S Brødfabrikker V1 Olieprodukter Redegørelse for GKO Hillerød 81

82 Lokalitetsnr. Navn Anvendelse (branche) Status (V1/) Evt. konstateret forurening (stofgrupper) Igangværende og fremtidig grundvandsrettet indsats * OSD Indvindingsopland V1 Erdi Autokølerfabrik Autoreparationsværksteder Indledende Olieprodukter Indledende Olieprodukter, Tetrachlorethylen Videregående Hiltex Fisketorvet B. Andersens Vaskeri Andre trykkerier i øvrigt Garverier, Renovation, snerydning mv., Kemisk industri, Maskinindustri Ikke specificeret V1 Poly Rens Renserier BTEX'er og lignende, Olie-benzin Renserier Chlorerede opl.midl. Vaskeriet Rex. v/emilie Pedersen Autoreparationsværksteder Olieprodukter, Tungmetaller Maskinværksted Ingen Renseriet Rasco Harløse Vandværk Æbelholt KP (HOFOR) Nyhuse Vandværk Nyhuse Vandværk Ullerød Vandværk Æbelholt KP (HOFOR) Frederiksborg Savværk. v/poul Staffeldt Savværker Bly, Benz[a]pyren Nyhuse Vandværk Østerberg John V1 og Engroshandel med motorbrændstof, brændsel, smøreolie mv., Servicestationer Olieprodukter Indledende og videregående Nyhuse Vandværk Ullerød Vandværker Servicestationer V1 Hydro Benzin. BP Service Station Indledende Nyhuse Vandværk BP Service Station. v/l Bak Texaco Trafikcenter Servicestationer Benzen, Olie-benzin Servicestationer BTEX'er og lignende, Olie-benzin Nyhuse Vandværk Ullerød Vandværker Ingen Nyhuse Vandværk Texaco Service Station. Caltex / Chevron Servicestationer V1 Indledende Benzin, Fyringsolie ULTIMA Tanken. v/alf Therkelsen Gulf Service Station Servicestationer Servicestationer Tungmetaller, Benz[a]pyre n Ingen 82 Redegørelse for GKO Hillerød

83 Lokalitetsnr. Navn Anvendelse (branche) Status (V1/) Evt. konstateret forurening (stofgrupper) Igangværende og fremtidig grundvandsrettet indsats * OSD Indvindingsopland Indledende Videregående undersøg else Videregående Indledende Videregående Indledende Videregående Asfaltklumper i jorden og Vognmandsforretning, Gadevangsvej 136 Brovang Reklamer og Serigrafi Indledende Kramo A/S. Udlejning af entreprenørmateriel Autoreparationsværksteder Indledende Shell-Service Station Hillerød Station og Campus Nordsjælland Tømmerhandel, Slotsgade 25 Alsønderup Skole Alsønderup Brugsforening Ullerød Brugsforening. Tankanlæg Hillerød Børnehaveseminarium, Frederiksværksgade 150 Consult Pharma Aps Bohnstedt- Petersen Frederiksborg Amts Vejvæsen Frederiksgade Vandværk W. P. Larsen Servicestationer Tømrer- og bygningssnedkerforretninger Andre aktiviteter i forbindelse med fritid V1 og V1 Olie, Benz[a]pyre n Jernbaner, Autoreparationsværksteder Olieprodukter, Tungmetaller Tjære, Oliebenzin Alsønderup Vandværk Servicestationer Benzin Alsønderup Vandværk Servicestationer Olie-benzin Ikke specificeret Vognmandsvirksomhed Industrigrund Uoplyst V1 V1 BTEX'er og lignende, Olie-benzin Olie, Benz[a]pyre n, Oliebenzin Nyhuse Vandværk Meløse Vandværk Ullerød Vandværk Æbelholt KP (HOFOR) Nyhuse Vandværk Nyhuse Vandværk Biludlejning Olie-benzin Nyhuse Vandværk Engroshandel med motorbrændstof, brændsel, smøreolie mv. V1 Dieselolie, PAH (sum af 9 PAH), Arsen Nyhuse Vandværk Ullerød Vandværker Gasforsyning Cyanid V1 Vognmandsvirksomhed Indledende nej Redegørelse for GKO Hillerød 83

84 Lokalitetsnr. Navn Anvendelse (branche) Status (V1/) Evt. konstateret forurening (stofgrupper) Igangværende og fremtidig grundvandsrettet indsats * OSD Indvindingsopland Tungmetaller Savværker Olieprodukter Støbning af jernprodukter Videregående Videregående Ora/v vognmand Søren Andersen Renovation, snerydning mv. Olieprodukter,Bly, Zink, PAH (sum af 9 PAH), Cadmium Nyhuse Vandværk Ullerød Vandværk Æbelholt KP (HOFOR) FIF Tennisbane Gasforsyning Cyanid Åmosevej 10 Trollesminde alle Møllebrovej 3 VR- Automobiler A/S Trelleborg typehuse Holding Opfyldning af mosehul. "Freersvangsvej" Rådhusstræde Sophienborg (Kommunal indberetning) Villaolietank Hillerød Bybusser, Åmosevej 7 Frederiksborg Kemiske fabrikker Renovation, snerydning mv. Renovation, snerydning mv. Renovation, snerydning mv. Genbrug af metalaffaldsprodukter Renovation, snerydning mv. Vestre Strødams Losseplads Tungmetaller, Benz[a]pyre n Tungmetaller, Oliebenzin Tungmetaller, BTEX'er og lign. Tungmetaller, BTEX'er og lign. Renovation, snerydning mv. Engroshandel med motorbrændstof, brændsel, smøreolie mv. Parcel- og rækkehus Bustrafik, Savværker, Engroshandel med træ, byggematerialer, lak og maling, Autoservice i øvrigt Renovation, snerydning mv., Kemisk industri Tjære, Olieprodukter, Phthalater, Xylenoler Aluminium, Kobber, Bly, Benz[a]pyre n, PAH (sum af 9 PAH) Tjære, Oliebenzin Ullerød Vandværk Æbelholt KP (HOFOR) Nyhuse Vandværk Nyhuse Vandværk Nyhuse Vandværk Stenholt Vandværk Æbelholt KP (HOFOR) Nyhuse Vandværk Ullerød Vandværk Æbelholt KP (HOFOR) Olie-benzin Tjære, Olieprodukter, Benz[a]pyre n Tjære, Tungmetaller, PAH (sum af 9 PAH) 84 Redegørelse for GKO Hillerød

85 Lokalitetsnr. Navn Anvendelse (branche) Status (V1/) Evt. konstateret forurening (stofgrupper) Igangværende og fremtidig grundvandsrettet indsats * OSD Indvindingsopland Vognmandsvirksomhed Vognmandsvirksomhed Videregående Indledende Kloakrenovering i Godthåbskvarteret Olieprodukter Benzinsalg Kulsviervej 14 Hillerød Møbeltransport Olieforurening, Mellemvangen 5, Hillerød Parcel- og rækkehus Dieselolie nej Ullerød Vandværk Olie-benzin Nyhuse Vandværk Olaf Stark Ikke specificeret V1 Tjærebyvej Firma HHM A/S Nabogrund til renseriet Rasco (Ravnsbjergvej 8) Skansevej 2 A Olieudslip fra villatank Tjæreforurening på Fredensvej 14 Bøllemosen Uoplyst Engroshandel med motorbrændstof, brændsel, smøreolie mv. Renovation, snerydning mv. Renovation, snerydning mv. Uoplyst Olie, Benzen, Fyringsolie, Aromater mono/bicyk, Petroleum Benz[a]pyre n, PAH (sum af 9 PAH) Æbelholt KP (HOFOR) Fyringsolie Æbelholt KP (HOFOR) Tulstrup Grusgrav Olieprodukter, 3,5- dimethylphenol, Phenol, Atrazin, PAH (sum af 9 PAH) Betonvarerfabrik Olieprodukter, Tungmetaller, PAH (sum af 9 PAH) Autoservice i øvrigt Renserier Tetrachlorethylen Olieprodukter Ingen Afværge Alsønderup Vandværk Æbelholt KP (HOFOR) Nyhuse Vandværk Nyhuse Vandværk Alsønderup Vandværk Æbelholt KP (HOFOR) Uoplyst Olie-benzin Renovation, snerydning mv. Renovation, snerydning mv. Olieprodukter, Benz[a]pyren, PAH (sum af 9 PAH) Benz[a]pyre n, PAH (sum af 9 PAH) Ingen Nyhuse Vandværk Redegørelse for GKO Hillerød 85

86 Lokalitetsnr. Navn Anvendelse (branche) Status (V1/) Evt. konstateret forurening (stofgrupper) Igangværende og fremtidig grundvandsrettet indsats * OSD Indvindingsopland Alsønderup Skydebaneanlæg Indledende Indledende Indledende Slagger udlagt Tungmetaller Slagger udlagt Tungmetaller Tjære, C25- C35 kulbr.frakt, Bly, Cadmium Slagger udlagt Tungmetaller Slagger udlagt Tungmetaller Slagger udlagt Tungmetaller Roskildevej 175 Parcel- og rækkehus Andre aktiviteter i forbindelse med fritid Fyringsolie Ingen V1 Æbelholt KP (HOFOR) olieforurening Uoplyst Fyringsolie Gadekærvej Teknisk Skole Parcel- og rækkehus Nyhuse Vandværk Ullerød Vandværke Fyringsolie Æbelholt KP (HOFOR) V1 Servicestation Servicestationer V1 Benzinsalgsanlæg, Brugsforening Slagger på busvej v. Sommervej/Rugvangen Slagger ved Grønnegade centeret Slagger mm. på Hillerød Sportsrideskole og P-plads Slagger på Tulstrupvejens forlængelse Slagger på Vølundsvej 17 Slagger på Vølundsvej 19 Præstevænget 8A Klostervej 28 Slagger ved rundk. ved Milnersvej Rønnekrogen 10, Ny Adresse: Emblasvang 1 Slagger på Vølundsvej 14 Slagger på Kulsviervej 26 Servicestationer V1 Slagger udlagt Slagger udlagt Tungmetaller Autoreparationsværksteder Ingen Ingen Ingen Ingen Nyhuse Vandværk Nyhuse Vandværk Ullerød Vandværk Æbelholt KP (HOFOR) Nyhuse Vandværk Nyhuse Vandværk Ullerød Vandværk Æbelholt KP (HOFOR) Ingen Nyhuse Vandværk Slagger udlagt Tungmetaller Nyhuse Vandværk Ingen Parcel- og Fyringsolie rækkehus Parkerings- og Ingen garageanlæg Renovation, snerydning mv., Tømrer- og bygningssnedkerforretninger Tjære, Olieprodukter, Bly, Zink, Cadmium Slagger udlagt Tungmetaller Ingen Ingen Nyhuse Vandværk Ingen Ingen nej Nyhuse Vandværk 86 Redegørelse for GKO Hillerød

87 Lokalitetsnr. Navn Anvendelse (branche) Status (V1/) Evt. konstateret forurening (stofgrupper) Igangværende og fremtidig grundvandsrettet indsats * OSD Indvindingsopland Benzinforurening Tjære, Olieprodukter Villaolietankforurening Benz[a]pyren Indledende Renserier Tetrachlorethylen Renserier Tetrachlorethylen Renserier Tetrachlorethylen Renserier Tetrachlorethylen Godthåbskvarteret Videregående Videregående Indledende Egerødvej 1 Smedje Støjvold ved Isterødvej Gerstensgård Afdampning fra grundvand afdampning fra grundvand Afdampning fra grundvand Afdamning fra grundvand Uoplyst Benzin Ingen Renovation, snerydning mv. Parcel- og rækkehus Uoplyst Renovation, snerydning mv. Fyringsolie V1 Reparation af maskiner til land, have- og skovbrug Tidl. betonvaregrunden Betonvarefabrikker Olieprodukter, Tungmetaller, Benz[a]pyre n Ingen Alsønderup Vandværk, Æbelholt KP (HOFOR), Nyhuse Vandværk Meløse Vandværk Ullerød Vandværk Æbelholt KP (HOFOR) Nyhuse Vandværk Ullerød Vandværk Tjære Ullerød Vandværk Æbelholt KP (HOFOR) Ullerød Vandværk Æbelholt KP (HOFOR) Ullerød Vandværk Æbelholt KP (HOFOR) Ullerød Vandværk Æbelholt KP (HOFOR) Uoplyst Bly Kulsviervej 27 Uoplyst V1 nej Fredensvej 24 Uoplyst Olieforurening, Tietgensvej 39 Hammond Selvrens HIAK Gummicentralen A/S Post Danmark ejendomme Parcel- og rækkehus Renserier Autoreparationsværksteder, Servicestationer Postvæsen V1 Olieprodukter, Benz[a]pyre n Fyringsolie Stenholt Vandværk Ullerød Vandværk Ingen Trichlorethylen, Fyringsolie, Tetrachlorethylen Olieprodukter, Kobber, Bly, Dieselolie Indledende Nyhuse Vandværk Redegørelse for GKO Hillerød 87

88 Lokalitetsnr. Navn Anvendelse (branche) Status (V1/) Evt. konstateret forurening (stofgrupper) Igangværende og fremtidig grundvandsrettet indsats * OSD Indvindingsopland Trichlorethylen, Tetrachlorethylen Olie, Olieprodukter Olieprodukter, PAH (sum af 9 PAH) Indledende Indledende Indledende Uoplyst Tungmetaller Indledende Helsingørsgade 21 Mulig olieforurening Carlsen, Gern. Vognmand Joses Auto Farma Food A/S 34 Opfyldt mosehul (Tørveskær 2) Slagger på sti langs Skævingevej Renserier Parcel- og rækkehus Uoplyst Uoplyst Renovation, snerydning mv. Renovation, snerydning mv. Parcel- og rækkehus Uoplyst V1 V1 St. Lyngby Losseplads Losseplads på Meløsevej Olieforurening på Kildevænget Lossepladsperkolat Kobber, Zink Ingen Autoreparationsværksteder, Genbrug af metalaffaldsprodukter nej Alsønderup Vandværk Meløse Vandværk Æbelholt KP (HOFOR) St. Lyngby Vandværk Fyringsolie Ingen Meløse Vandværk V1 Maskinindustri, Fremstilling af plastprodukter V1 V1 Ingen Maskinværksted og plastvirksomhed Jensens Autoshop Autoreparationsværksteder Indledende Meløse Vandværk Æbelholt KP (HOFOR) Æbelholt KP (HOFOR) * De felter der er udfyldt med ingen er vurderet til ingen indsats overfor grundvand. De felter, der er tomme, er ikke opdateret i regionens database. 88 Redegørelse for GKO Hillerød

89 6. Områdeafgrænsning Den oprindelige udpegning af OSD/OD og NFI er foretaget af Frederiksborg Amt i Regionplan 2005 ud fra daværende eksisterende data. Den nu udførte kortlægning har tilvejebragt ny viden i forhold til den oprindelige udpegning. I dette kapitel redegøres for justeringen af Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD), Områder med Drikkevandsinteresser (OD), og afgrænsningen af indvindingsoplande til almene vandværker, nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder (IO). De nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) er afgrænset på baggrund af vurderingen af grundvandsmagasinernes nitratsårbarhed i OSD og indvindingsoplandene udenfor OSD. Indenfor NFI er afgrænset indsatsområder (IO), hvor der er behov for en særlig indsats til at beskytte grundvandet i forhold til nitrat. Ved præsentationen af OSD/OD, indvindingsoplande udenfor OSD, NFI og IO er der angivet en afgrænsningspolygon, som angiver det område, som justeringerne og de nye afgrænsninger vil gælde indenfor, og hvor de oprindelige udpegninger samtidig vil blive erstattet. Alle de nævnte områder, bortset fra indvindingsoplande til almene vandværker inden for OSD, udpeges formelt i en bekendtgørelse om udpegning og administration af drikkevandsressourcer med hjemmel i vandforsyningsloven. Områderne vil herefter kunne ses i omtalte bekendtgørelse og på Danmarks Miljøportal. 6.1 Indvindingsoplande Med udgangspunkt i den opstillede grundvandsmodel, se afsnit 4.3, er indvindingsoplandene til de almene vandværker beregnet og optegnet. Indvindingsoplandet er det areal på terræn, hvorunder grundvandet strømmer hen til den givne indvindingsboring. Til bekendtgørelsen om udpegning og administration af drikkevandsressourcer udpeges kun de indvindingsoplande til almene vandværker, som helt eller delvist er beliggende uden for OSD. I grundvandsmodellen er der gennemført en partikelbanesimulering, hvor partikler placeret ved grundvandsspejlet nær terræn spores frem til indvindingsboringerne. Indvindingsoplandene er efterfølgende optegnet som yderkanten af de partikler, der ender i indvindingsboringerne, tillagt en buffer på 100 m. Endvidere er en 300 m zone omkring boringer medtaget i oplandet. For de nærmere detaljer om optegningen af indvindingsoplandene henvises til afsnit Indvindingsoplandene fremgår af Figur 6-1, samt af afsnittene om de enkelte vandværker i kapitel 7. Der er samtidig med beregningen af indvindingsoplandene foretaget en beregning af de grundvandsdannende oplande til vandværkerne vha. den opstillede grundvandsmodel, se afsnit 4.3.3, der nærmere redegør for grundvandsmodellen og disse beregninger. Redegørelse for GKO Hillerød 89

90 Figur 6-1 Indvindingsoplande for vandværkerne i Hillerød Kortlægningsområde. 6.2 Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og områder med drikkevandsinteresser (OD) I forbindelse med kortlægningen i Hillerød Kortlægningsområde er der opnået en større viden om området. Det er fundet, at områdeafgrænsningerne for OSD og OD ikke bør justeres. Gennemgangen af OSD er foretaget på baggrund af grundvandsstrømningen i Ks2, Ks3 og kalken. Det er primært det magasin der indvindes fra, og anses for at være det magasin, der hovedsagligt vil blive indvundet fra fremover. Jf. /i/ skal justeringen af OSD være uafhængig af den aktuelle vandindvinding. Da den aktuelle indvinding i kortlægningsområdet har stor indflydelse på grundvandspotentialet i kalken, er der derfor foretaget en kørsel med grundvandsmodellen /17/, hvori der ikke foregår indvinding på vandværkerne. På baggrund af denne kørsel er der optegnet et simuleret potentialekort for kalken, som er uafhængig af den aktuelle indvinding, se Figur 6-2. Nuværende OSD fremgår også af Figur 6-2. På baggrund af potentialekortet på Figur 6-2 vurderes det, at OSD ikke bør udvides, da der ikke er områder, hvor grundvandet strømmer ind i OSD. Da der heller ikke er fundet områder indenfor kortlægningsområdet, hvor grundvandet ikke er egnet til drikkevandsindvinding, vurderes det heller ikke, at OSD skal indskrænkes. 90 Redegørelse for GKO Hillerød

91 Figur 6-2: Simuleret potentialekort for kalk uden indvinding samt OSD. OSD er hentet fra Danmarks Miljøportal 6.3 Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) Med udgangspunkt i kortlægningen afgrænses nitratfølsomme indvindingsområder, hvor grundvandsmagasinerne er sårbare overfor nitrat indenfor OSD og almene vandforsyningers indvindingsoplande udenfor OSD. Afgrænsningen af nitratfølsomme indvindingsområder tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens zoneringsvejledning /d/ og Naturstyrelsens notat om sårbarhedsvurdering og udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder/e/. Nitratfølsomme indvindingsområder afgrænses, hvor grundvandmagasinet har stor nitratsårbarhed, og hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet. Hvor grundvandsmagasinet har nogen nitratsårbarhed og der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet, afgrænses som udgangspunkt nitratfølsomme indvindingsområder, men der foretages dog en konkret vurdering af behovet for afgrænsning. Der afgrænses ikke nitratfølsomme indvindingsområder, hvor grundvandsmagasinet har lille nitratsårbarhed, uanset størrelsen af grundvandsdannelsen. Områder med grundvandsdannelse er vurderet og præsenteret i kapitel 4, afsnit 4.3 (hydrologiske forhold), mens de grundvandskemiske forhold, herunder nitratindhold er tolket og præsenteret i kapitel 4, afsnit 4.4 (grundvandskemi). Endelig er der i kapitel 4, afsnit 4.5 foretaget en sårbarhedszonering af de primære magasiner jf. /d/. Redegørelse for GKO Hillerød 91

92 På figur 6.3 er nitratsårbarhedszoneringen vist sammen med områder med ingen grundvandsdannelse. De grundvandskemiske forhold indgår allerede i sårbarhedszoneringen. Se også kapitel 4, Figur 4-25 (lertykkelse og vandtyper) og Figur 4-26 (sårbarhedszonering). Figur 6-3: Sårbarhedszonering og områder uden grundvandsdannelse til det primære magasin Der sker grundvandsdannelse til det primære magasin i dele af OSD og indvindingsoplande uden for OSD, hvor magasinet har stor eller nogen nitratsårbarhed. Det er ikke alle nitratsårbare dele af magasinerne, der vurderes at skulle afgrænses som nitratfølsomme indvindingsområder. Dette skyldes, at der i nogle af de nitratsårbare områder ikke sker grundvandsdannelse. Alle de dele af de primære magasiner, der har nogen nitratsårbarhed og hvor der sker grundvandsdannelse er vurderet at skulle afgrænses som nitratfølsomme indvindingsområder. Flere steder ses forhøjet sulfatindhold, som er vurderet at stamme fra pyritoxidation. Den resterende nitratreduktionskapacitet kan derfor være lille i områder med nogen nitratsårbarhed. Minimumsareal for nitratfølsomme indvindingsområder er 3 ha. 92 Redegørelse for GKO Hillerød

93 Figur 6-4: Nitratfølsomme indvindingsområder og tidligere nitratfølsomme indvindingsområder. På Figur 6-4 er vist de nye nitratfølsomme indvindingsområder sammen med de tidligere nitratfølsomme indvindingsområder. Der er taget udgangspunkt i sårbarhedszoneringen i områder med grundvandsdannelse. De tidligere nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) erstattes af de netop udpegede fra denne kortlægning. I forbindelse med grundvandskortlægningen er nye dele af de primære magasiner vurderet at have større nitratsårbarhed i forhold til tidligere sårbarhedsvurderinger. Områderne omkring indvindingsoplandet til Alsønderup Vandværk og Gadevang Vandværk, som ikke tidligere har været udpeget som nitratfølsomme indvindingsområder, afgrænses nu som nitratfølsomme indvindingsområder. Det samme gælder nord for Lillerød, hvor et større område afgrænses som nitratfølsomt indvindingsområde. Større områder omkring Meløse Vandværk, St. Lyngby Vandværk og Tulstrup By afgrænses også som nitratfølsomme indvindingsområder. 6.4 Indsatsområder (IO) Indenfor de nitratfølsomme indvindingsområder afgrænses indsatsområder, hvor en særlig indsats er nødvendig for at opretholde en god grundvandskvalitet i forhold til nitrat. Afgrænsningen sker på baggrund af en konkret vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af grundvandsressourcerne. Redegørelse for GKO Hillerød 93

94 Større sammenhængende områder med skov, mose, fredning og vådområde, hvorfra der som udgangspunkt kun sker en begrænset nitratudvaskning, afgrænses ikke som indsatsområder. Hvis arealanvendelsen eller forureningstruslen på disse arealer senere ændres, kan der blive behov for at justere udpegningen. I afgrænsningen af indsatsområder er der i enkelte tilfælde også foretaget visuel inspektion af orthofotos. Enkelte arealer, som alle grænser op til beskyttet natur, vurderes på baggrund af orthofotos at have lav nitratudvaskning. På den baggrund afgrænses de ikke som indsatsområder. En stor del af arealanvendelsen i de nitratfølsomme indvindingsområder udgøres af landbrugsarealer, hvorfra der er eller potentielt kan være en relativt høj nitratudvaskning. Disse arealer afgrænses som indsatsområder, da det vurderes, at der er behov for en særlig beskyttelse med hensyn til nitrat. Figur 6-5: Indsatsområder i kortlægningsområdet og i indvindingsoplande udenfor OSD Der er identificeret større sammenhængende arealer med forventet lav nitratudvaskning indenfor indvindingsoplandene til Alsønderup Vandværk, Gadevang Vandværk og Stenholt Vandværk. Arealerne er fredskov og beskyttet natur, og må derfor forventes at bestå som fredskov og beskyttet natur fremover. Indsatsområder afgrænses derfor kun i mindre områder indenfor indvindingsoplandene til Gadevang Vandværk og Stenholt Vandværk. 94 Redegørelse for GKO Hillerød

95 Den vestlige del af indvindingsoplandet til Alsønderup Vandværk, samt områder indenfor St. Lyngby Vandværk, Meløse Vandværk, Harløse Vandværk og ved Tulstrup By afgrænses som indsatsområder. I den sydlige del af kortlægningsområdet (ved Brødeskov Vandværk) er der identificeret et større sammenhængende areal med beskyttet natur. Dette areal afgrænses ikke som IO. Minimumsareal for indsatsområder er 3 ha. Vurderet ud fra sårbarheden og arealanvendelsen udgør indsatsområderne de arealer, som er vist på Figur 6-5. Redegørelse for GKO Hillerød 95

96 7. Sammenfatning af grundvandsmæssige problemstillinger I dette kapitel sammenfattes problemstillinger, som grundvandskortlægningen har belyst i kortlægningsområdet og indvindingsoplande udenfor OSD. For almene vandforsyninger er der specifikt givet en sammenfatning i kapitel 7.2. Til den videre brug af kortlægningens resultater i forbindelse med indsatsplanlægning henvises til Vejledning om indsatsplaner /h/. I vejledningens afsnit om foranstaltninger og retningslinjer findes inspiration til valg af indsatser. 7.1 Problemstillinger i OSD og indvindingsoplande uden for OSD Nitrat Kortlægningen har vist, at de primære grundvandsmagasiner i den vestlige og sydlige del af OSD, samt omkring Alsønderup Vandværk, Gadevang Vandværk og Stenholt Vandværk har stor og/eller nogen nitratsårbarhed, bl.a. fordi der kun er et begrænset beskyttende lerlag over de primære magasiner. De steder, hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til de primære magasiner, er der afgrænset nitratfølsomme indvindingsområder. Der er bl.a. på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen inden for de nitratfølsomme indvindingsområder afgrænset indsatsområder, hvor det er vurderet, at der er behov for en særlig indsats overfor nitrat, Figur 6-5. Indsatsens indhold og omfang fastlægges i forbindelse med indsatsplanlægningen. Kortlægningen har desuden vist, at de primære grundvandsmagasiner i den centrale og østlige del af OSD ikke er sårbare overfor nitrat, bl.a. fordi der er et tykt beskyttende lerlag over magasinerne.dette medfører, at der ikke er afgrænset indsatsområder inden for dette område Pesticider Der er påvist pesticider/nedbrydningsprodukter i råvandsprøver fra 16 indtag inden for området. I 6 indtag (alle fra de kvartære grundvandsmagasiner) er indholdet over drikkevandskvalitetskravet, heraf 2 vandværksboringer. Disse er de nedlagte boringer DGU nr og DGU nr , som tilhører Nødebo Vandværk, hvor der er påvist BAM. De tidligere indvindingsboringer ligger indenfor kortlægningsområdet, men Nødebo Vandværk indgår ikke i denne kortlægning. DGU nr ligger ligeledes indenfor indvindingsoplandet til Gadevang Vandværk Andre stoffer Miljøfremmede stoffer Der er i Hillerød Kortlægningsområde kortlagt 293 lokaliteter enten som muligt forurenede (V1) eller som forurenede (). Forureningerne omfatter flere forskellige miljøfremmede stoffer. I Hillerød Kortlægningsområde er der således i forbindelse med Region Hovedstadens -kortlægning konstateret forurening med PAH er, fenoler 96 Redegørelse for GKO Hillerød

97 og lossepladsperkolat, olie og benzinstoffer, tungmetaller og klorerede opløsningsmidler i jord og/eller grundvand. Se også afsnit Der er påvist miljøfremmede stoffer i form af klorerede opløsningsmidler i 15 boringer indenfor området og oliestoffer i 13 boringer indenfor området. Der er hverken konstateret klorerede opløsningsmidler eller oliestoffer i vandværksboringer. Alle fund af klorerede opløsningsmidler er gjort i forbindelse med forureningsr. Naturligt forekommende stoffer Kortlægningen har vist, at der flere steder i kortlægningsområdet er konstateret forhøjet indhold af klorid. Et højt indhold af klorid i boringer kan skyldes, at der trækkes eller diffunderer saltvand fra ældre marine aflejringer (residualt saltvand) op i boringerne. I flere vandværksboringer er der i de øvre grundvandsmagasiner konstateret svagt forhøjet samt stigende sulfatindhold, som er vurderet primært at stamme fra pyritoxidation. I den største del af boringerne er indholdet af sulfat under 20 mg/l, hvilket indikerer, at der flere steder i området er tale om forekomst af gammelt og velbeskyttet vand Øvrige problemstillinger Indenfor kortlægningsområdet er der 212 lokaliteter, der er kortlagte, mens 81 lokaliteter er V1 kortlagte. Disse lokaliteter prioriteres til og evt. oprydning af Region Hovedstaden. Der er indenfor Hillerød Kortlægningsområde råstofgravning ved Gadevang og Tulstrup. Endvidere er der udlagt råstofgraveinteresseområde ved Brødeskov. Råstofgravning kan efterlade grundvandsmagasinerne sårbare, hvis beskyttende lerlag fjernes. 7.2 Problemstillinger ved specifikke vandværker I dette afsnit beskrives problemstillinger ved de enkelte almene vandforsyninger. Der henvises til Vejledning om indsatsplaner /h/, vedrørende foranstaltninger og retningslinjer som inspiration til valg af indsatser. Redegørelse for GKO Hillerød 97

98 7.2.1 Sammenfattende beskrivelse ved Andelsselskabet Alsønderup Vandværk Alsønderup Vandværk indvinder fra tre boringer, se Figur 7-1. Heraf er de to filtersat i kalken (DGU nr og DGU nr ), mens den østligste (DGU nr ) er filtersat i Ks3, som dog er i hydraulisk kontakt med Ks2 i området omkring boringen. Boring DGU nr har tidligere været tilknyttet vandværket, men boringen er sløjfet pr. marts Vandværkets kalkboringer indvinder begge fra Danien kalken. DGU nr er filtersat 61,5 til 85 m.u.t. og DGU nr er filtersat 64 til 76 m.u.t. Boringerne indvinder således fra samme dybde. Magasinet er overlejret af vekslende kvartære lag, der består af moræneler og smeltevandssand. Den samlede lerlagstykkelse over magasinet varierer inden for indvindingsoplandet. I området omkring boringerne er den samlede lerlagstykkelse omkring 25 m, men i den midterste del af oplandet ses omkring 40 m ler over magasinet. I DGU nr , der er filtersat i Ks3, sidder indtaget 35 til 47 m.u.t og har vandtype C1. Den samlede lerlagstykkelse over magasinet varierer meget inden for indvindingsoplandet, da morænelerslaget Kl3 er mindre end 5 m tykt ved indvindingsboringen, mens laget har en tykkelse på omkring 15 m i den midterste del af indvindingsoplandet. I den østligste del af indvindingsoplandet er tykkelsen af magasinet jf. figur 4.8 på mellem 0,5 og 5 m. Magasinet ophører helt lige øst for indvindingsoplandet. Den samlede lerlagstykkelse i området omkring boringen er ca. 10 m, mens den i den midterste del af indvindingsoplandet er omkring 25 m. Råvandet i kalkboringerne DGU nr og DGU nr er stærkt reduceret (vandtype D), med et nitratindhold på mindre end 1 mg/l og et lavt sulfatindhold (<20 mg/l). Dette indikerer, at grundvandet er velbeskyttet. Der er ikke påvist et indhold af aggressivt kuldioxid i boringerne. Råvandet i indvindingsboring DGU nr er svagt reduceret og uden nitrat (vandtype C1) med et sulfatindhold på <70 mg/l. Der er ikke påvist et indhold af aggressivt kuldioxid i boringen. 98 Redegørelse for GKO Hillerød

99 Figur 7-1: Forståelsesmodel for andelsselskabet Alsønderup Vandværk Med udgangspunkt i den tilladte indvinding på m³/år er der beregnet og to indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande til Alsønderup Vandværks boringer. Indvindingsoplandet er den del af grundvandsmagasinet, indenfor hvilket der strømmer grundvand hen mod boringerne. Det grundvandsdannende op- Redegørelse for GKO Hillerød 99

100 land er det område, hvor der strømmer vand ned i grundvandsmagasinerne og videre hen til boringerne. Indvindingsoplandet og de grundvandsdannende oplande er vist på Figur 7-2. En stor del af grundvandsdannelsen til Alsønderup Vandværk sker i den del af oplandet, der ligger længst væk fra boringerne. På Figur 7-2 er endvidere vist den omtrentlige alder af det vand, der strømmer mod boringerne. Som det ses, er vandet forholdsvis lang tid om at nå frem til boringerne, idet vandet i en stor del af oplandet er mellem 50 og 100 år eller mere end 100 år undervejs. Kun lokalt omkring DGU nr er transporttiden mindre, mellem 25 og 50 år, hvilket skyldes at boringen ikke er så dyb og derfor indvinder mere terrænnært grundvand, som sammen med et lille dæklag giver en kortere transporttid. Den modelberegnede alder på det indvundne vand stemmer godt overens med de fundne vandtyper C1 og D. Figur 7-2: Indvindingsopland, grundvandsdannende opland og transporttid ved Alsønderup Vandværk. Med udgangspunkt i lerdæklagene over grundvandsmagasinet og de grundvandskemiske forhold, er der udarbejdet en sårbarhedszonering af magasinet i forhold til nitrat. Ud fra sårbarhedszoneringen er der i områder med grundvandsdannelse (nedadrettet gradient) foretaget en afgrænsning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) således, at der afgrænses NFI over magasiner, der er kortlagt til at have stor eller nogen sårbarhed over for nitrat. Sårbarhedszoneringen er vist på Figur 7-3 sammen med NFI. Som beskrevet i Afsnit 4.5 udgøres det primære magasin ved Alsønderup Vandværks indvindingsopland af magasiner; kalken, Ks2 og Ks3. Den del af det primære magasin, der indenfor oplandet udgøres af kalk, er kortlagt til lille sårbarhed overfor nitrat. Den østligste del af oplandet, hvor Ks2 udgør det primære magasin, er kortlagt til stor sårbarhed. Den vestligste del samt et mindre område mod øst, hvor der indvindes fra Ks3 som her udgør 100 Redegørelse for GKO Hillerød

101 det primære magasin, er kortlagt til nogen sårbarhed. De sårbare områder, hvor der sker en grundvandsdannelse, er afgrænset som NFI. Figur 7-3: Sårbarhedszonering og nitratfølsomme indvindingsområder ved Alsønderup Vandværk Indenfor NFI afgrænses indsatsområder (IO), hvor en særlig indsats er nødvendig for at opretholde en god grundvandskvalitet i forhold til nitrat. Afgrænsningen sker på baggrund af en konkret vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af grundvandsressourcerne. Større sammenhængende områder med skov, mose, fredning og vådområde, hvorfra der som udgangspunkt kun sker en begrænset nitratudvaskning, afgrænses ikke som indsatsområder (IO). På Figur 7-4 er angivet NFI sammen med IO. Arealanvendelsen i oplandet er primært landbrug og i mindre omfang skov og naturområder. Gadevang By udgør en lille del af oplandet. På Figur 7-4 er vist forureningslokaliteterne indenfor indvindingsoplandet ligesom der er vist de markblokke, hvor den potentielle nitratudvaskning er større end 75 mg/l vurderet som et gennemsnit for perioden Mindre områder vest for indvindingsboringerne, samt et område øst for motortrafikvejen, viser en høj potentiel nitratudvaskning. Redegørelse for GKO Hillerød 101

102 Figur 7-4: Potentiel nitratudvaskning, nitratfølsomme indvindingsområder, indsatsområder og forureningslokaliteter ved Alsønderup Vandværk Der er kortlagt seks forureningslokaliteter på -niveau og én forureningslokalitet på V1-niveau helt eller delvist inden for indvindingsoplandet. Oplysninger om de i alt syv kortlagte lokaliteter ses på Tabel 7-1. Der er ingen oplysninger om hvilket stof/hvilke stoffer, der formodes, at findes på V1 lokaliteten. lokaliteterne er kortlagt på grund af fund af olie og benzin, klorerede opløsningsmidler og PAH er. Tabel 7-1. Kortlagte forurenede grunde helt eller delvist inden for indvindingsoplandet til Alsønderup Vandværk Lokalitetsnr. Navn Vidensniveau Aktivitet Stoftype Alsønderup Skole V1 Andre aktiviteter i forbindelse - med fritid, bl.a. skydebane Renseriet Rasco, Ravnsbjergvej 8 Renserier Trichlorethylen, Tetrachlorethylen Alsønderup Brugsforening Servicestationer Benzin Tulstrup Grusgrav Renovation, snerydning mv. Losse- /fyldplads Olieprodukter, 3,5- dimethylphenol, Phenol, Atrazin, PAH (sum af Nabogrund til renseriet Rasco (Ravnsbjergvej 8) PAH) Renserier Tetrachlorethylen Egerødvej 1 Renovation, snerydning mv. Losse- /fyldplads Mulig olieforurening Tjære, Olieprodukter Parcel- og rækkehus Olie, Olieprodukter 102 Redegørelse for GKO Hillerød

103 7.2.2 Grundvandsmæssige problemstillinger ved Andelsselskabet Alsønderup Vandværk Nitrat Kortlægningen har vist, at det primære grundvandsmagasin i den østlige del af indvindingsoplandet (Ks2) har stor nitratsårbarhed, bl.a. fordi der ikke er et beskyttende lerlag over magasinet. De steder, hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinerne (kalken, såvel som Ks2 og Ks3), er der afgrænset nitratfølsomme indvindingsområder. Der er bl.a. på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen inden for de nitratfølsomme indvindingsområder afgrænset indsatsområder, hvor det specifikt er vurderet, at der er behov for en særlig beskyttelse overfor nitrat. Omfanget og arten af beskyttelsen overfor nitrat fastsættes i forbindelse med indsatsplanlægningen. Inden for indvindingsoplandet til Alsønderup Vandværk er der ikke fundet nitratkoncentrationer over 1 mg/l i vandprøver fra boringer. Pesticider Der er ikke konstateret fund af pesticider eller nedbrydningsprodukter fra pesticider i vandværkets boringer eller inden for indvindingsoplandet. Miljøfremmede stoffer Der er i indvindingsoplandet kortlagt jord- og/eller grundvandsforurening på 6 lokaliteter og mulig forurening på én lokalitet. Forureningerne omfatter flere forskellige miljøfremmede stoffer. I Alsønderup Vandværks indvindingsopland er der således i forbindelse med Region Hovedstadens kortlægning konstateret olieprodukter, tjære, phenoler, pesticider og klorerede opløsningsmidler i jord og/eller det terrænnære grundvand. Naturligt forekommende stoffer Kortlægningen har vist, at der i vandværkets boring DGU nr er konstateret forhøjet koncentration af total fosfor (0,47 mg/l) og svovlbrinte (0,55 mg/l), hvilket sætter krav til vandbehandlingen. Der er desuden konstateret lidt forhøjet koncentration af jern (2,1 mg/l) i DGU nr I vandværksboring DGU nr , er der konstateret svagt forhøjet koncentration af NVOC(4,2 mg/l). I vandværksboring DGU nr er sulfatkoncentrationen i grundvandet stigende. De eksisterende 4 råvandsanalyser fra vandværksboringen viser, at sulfatkoncentrationen i råvandet er steget fra 13 mg/l til 150 mg/l i perioden 2000 til 2008 (seneste analyse). Den stigende koncentration af sulfat er vurderet til, at stamme fra pyritoxidation forårsaget af nedbrydning af nedsivende nitrat. Dette underbygges af, at indholdet af calcium ligeledes har været stigende i perioden. Der er et stigende og forholdsvis højt indhold af jern (4,8 mg/l i 2008) i boringen, hvilket antyder reduceret vand. Øvrige problemstillinger I forbindelse med kortlægningen er det konstateret en enkelt V1-kortlagt forureningslokalitet beliggende indenfor indvindingsoplandet. Evt. og oprydning af denne lokalitet prioriteres af Region Hovedstaden. Der er indenfor indvindingsoplandet råstofgravning langs motortrafikvejen øst for indvindingsboringerne. Råstofgravning kan efterlade grundvandsmagasinerne sårbare, hvis beskyttende lerlag fjernes. Redegørelse for GKO Hillerød 103

104 7.2.3 Sammenfattende beskrivelse ved Brødeskov Vandværk Brødeskov Vandværk indvinder fra en enkelt boring, filtersat i kalken (DGU nr ), se Figur 7-5. Boringen DGU nr er filtersat 51,8 til 58 m.u.t. og indvinder fra Danien kalken. Magasinet er overlejret af vekslende kvartære lag der består af moræneler og smeltevandssand. Den samlede lerlagstykkelse over magasinet er beskeden inden for indvindingsoplandet, dog størst i området omkring boringen. Her er den samlede lerlagstykkelse omkring 15 m, hvor den i store dele er helt nede på et samlet lerlag over magasinet på mindre end 5 m. Råvandet i boring DGU nr er svagt reduceret og uden nitrat (vandtype C1) med et sulfatindhold på <70 mg/l. Der er ikke påvist et indhold af aggressivt kuldioxid i boringen. 104 Redegørelse for GKO Hillerød

105 Figur 7-5: Forståelsesmodel for Brødeskov Vandværk Redegørelse for GKO Hillerød 105

106 Med udgangspunkt i den tilladte indvinding på m³/år er der beregnet og optegnet et indvindingsopland og et grundvandsdannende opland til Brødeskov Vandværks boring. Indvindingsoplandet er den del af grundvandsmagasinet indenfor hvilket der strømmer grundvand hen mod boringen. Det grundvandsdannende opland er det område, hvor der strømmer vand ned i grundvandsmagasinerne og videre hen til boringen. Indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland er vist på Figur 7-6. Grundvandsdannelsen til Brødeskov Vandværk sker i den østlige del af oplandet, længst væk fra boringen. På Figur 7-6 er endvidere vist den omtrentlige alder af det vand, der strømmer mod boringerne. Som det ses, er vandet forholdsvis lang tid om at nå frem til boringerne, idet vandet i en del af oplandet er mellem 50 og 100 år, men nogle steder også kun år undervejs. Figur 7-6: Indvindingsopland, grundvandsdannende opland og transporttid ved Brødeskov Vandværk Med udgangspunkt i tykkelsen af lerdæklagene over grundvandsmagasinet og de grundvandskemiske forhold er der udarbejdet lavet en sårbarhedszonering af magasinet i forhold til nitrat. Den del af indvindingsoplandet, som ligger udenfor kortlægningsområdet er beliggende I Allerød Nord kortlægningsområde, og er derfor tidligere kortlagt. Ud fra sårbarhedszoneringen er der i områder med grundvandsdannelse (nedadrettet gradient) foretaget en afgrænsning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) således, at der afgrænses nitratfølsomme indvindingsområder over magasiner, der er kortlagt til at have stor eller nogen sårbarhed over for nitrat. Sårbarhedszoneringen er vist på Figur 7-7 sammen med NFI. Hovedparten af magasinet indenfor oplandet er kortlagt til stor sårbarhed overfor nitrat. Den del af oplandet, der ikke er en del af kortlægningsområdet er ikke vurderet ift. sårbarhed. Der er afgrænset nitratfølsomme indvindingsområder i områder med nogen og stor sårbarhed, fordi der sker en grundvandsdannelse til både Brøde- 106 Redegørelse for GKO Hillerød

107 skov Vandværk og andre, nærliggende vandværker. Lokalt omkring boringen til Brødeskov Vandværk samt nord og vest for denne, er indvindingsoplandet kortlagt til lille sårbarhed. Figur 7-7: Sårbarhedszonering og nitratfølsomme indvindingsområder Indenfor NFI afgrænses indsatsområder (IO), hvor en særlig indsats er nødvendig for at opretholde en god grundvandskvalitet i forhold til nitrat. Afgrænsningen sker på baggrund af en konkret vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af grundvandsressourcerne. Større sammenhængende områder med skov, mose, fredning og vådområde, hvorfra der som udgangspunkt kun sker en begrænset nitratudvaskning, afgrænses ikke som indsatsområder (IO). På Figur 7-8 er angivet NFI sammen med IO. Arealanvendelsen i oplandet er hovedsaligt landbrug. Lillerød By ligger i udkanten af indvindingsoplandet mod øst. På Figur 7-8 er vist forureningslokaliteterne indenfor indvindingsoplandet, ligesom der er vist de markblokke, hvor den potentielle nitratudvaskning er større end 75 mg/l vurderet som et gennemsnit for perioden Kun få arealer viser en høj potentiel nitratudvaskning. Redegørelse for GKO Hillerød 107

108 Figur 7-8: Potentiel nitratudvaskning, nitratfølsomme indvindingsområder, indsatsområder og forureningslokaliteter ved Brødeskov Vandværk Helt eller delvist indenfor indvindingsoplandet, er der kortlagt tre forureningslokaliteter på -niveau og én forureningslokalitet på både V1- og -niveau. Sidstnævnte er kortlagt på grund af fund af olie. lokaliteterne er kortlagt på grund af fund af olie, pesticider og klorerede opløsningsmidler. Det bemærkes, at de to røde prikker ( lokaliteter) i den nordligste del af indvindingsoplandet, begge hører under lokalitet nr på Brødeskov Kaserne. Både den røde og blå prik i den sydøstligste del af indvindingsoplandet hører under lokalitet ved Statens Seruminstitut, Hvidsten. Oplysninger om de i alt fire kortlagte lokaliteter ses i Tabel 7-2. Tabel 7-2. Kortlagte forurenede grunde helt eller delvist inden for indvindingsoplandet til Brødeskov Vandværk Lokalitetsnr. Navn Vidensniveau Aktivitet Stoftype Statens Seruminstitut. V1 og Uoplyst Fyringsolie Hvidsten Brødeskov Kaserne Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport; rejsebureau og transportformidling Tetrachlormethan Trichlorethylen Fyringsolie Tetrachlorethylen Shell Service Station. DK-tanken pt Transformerstation Allerødgård Servicestationer Olieprodukter Uoplyst Pesticider, Tetrachlorethylen 108 Redegørelse for GKO Hillerød

109 7.2.4 Grundvandsmæssige problemstillinger ved Brødeskov Vandværk Nitrat Kortlægningen har vist, at det primære grundvandsmagasin i stort set hele indvindingsoplandet har stor nitratsårbarhed, bl.a. fordi der kun er et meget begrænset beskyttende lerlag over magasinet. De steder, hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet, er der afgrænset nitratfølsomme indvindingsområder. Der er bl.a. på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen inden for de nitratfølsomme indvindingsområder afgrænset indsatsområder, hvor det specifikt er vurderet, at der er behov for en særlig beskyttelse overfor nitrat. Omfanget og arten af beskyttelsen overfor nitrat fastsættes i forbindelse med indsatsplanlægningen. Inden for indvindingsoplandet er der ikke fundet nitratkoncentrationer over 1 mg/l. Pesticider Der er ikke konstateret fund af pesticider/nedbrydningsprodukter fra pesticider i vandværkets boringer. Inden for indvindingsoplandet er fundet pesticider ved transformerstation Allerødgård i forbindelse med kortlægning, se Tabel 7-2. Miljøfremmede stoffer Der er i indvindingsoplandet kortlagt jord- og/eller grundvandsforurening på 4 lokaliteter. Forureningerne omfatter flere forskellige miljøfremmede stoffer. I Brødeskov Vandværks indvindingsopland er der således i forbindelse med Region Hovedstadens kortlægning konstateret olieprodukter, pesticider og klorerede opløsningsmidler i jord og/eller det terrænnære grundvand. Naturligt forekommende stoffer Kortlægningen har vist, at der i vandværkets boring DGU nr er konstateret et stigende indhold af jern over de sidste 25 år fra 1,7 til 4,4 mg/l, hvilket kan sætte krav til vandbehandlingen. Øvrige problemstillinger I forbindelse med kortlægningen er det konstateret en enkelt både V1- og -kortlagt forureningslokalitet beliggende indenfor indvindingsoplandet. Evt. og oprydning af denne lokalitet prioriteres af Region Hovedstaden. Redegørelse for GKO Hillerød 109

110 7.2.5 Sammenfattende beskrivelse ved (Hillerød Vand) indvinder fra syv boringer, se Figur 7-9. Alle syv boringer er filtersat i Danien kalken og indvinder fra samme dybde. Filterintervallerne for indvindingsboringerne kan ses i Tabel 7-3. Tabel 7-3. Filterintervaller til indvindingsboringer til DGU nr. Filtersætning (m.u.t) ,15 49, , Ukendt ,5 53, C D 42,6 49, E Magasinet er overlejret af vekslende kvartære lag, der består af moræneler og smeltevandssand. Den samlede lerlagstykkelse over magasinet varierer inden for indvindingsoplandet. I området omkring boringerne er den samlede lerlagstykkelse omkring 30 m, men i den midterste del af oplandet, ses omkring 40 m ler over magasinet. I den sydlige del af indvindingsoplandet tynder lerdækket ud og afløses af kvartære sandlag, som er op til 45 m tykke. I den sydlige del af indvindingsoplandet er det beskyttende lerdække således meget beskedent. På profilsnittet ses sænkningstragten, der fremkommer pga. indvindingen ved s indvindingsboringer. Indvindingsboringerne til Nyhuse Vandværk ligger indenfor indvindingsoplandet til Frederiksgade Vandværk. Sænkningen af vandspejlsniveauet omkring indvindingsboringerne til Nyhuse Vandværk kan også ses på profilsnittet på Figur 7-9. Råvandet i kalkboringerne ved er stærkt reduceret (vandtype D og X3), med et nitratindhold på mindre end 1 mg/l og et lavt sulfatindhold (<20 mg/l). Dette indikerer, at grundvandet er velbeskyttet. Der er påvist aggressivt kuldioxid i boringerne på mindre end 1 mg/l i samtlige boringer på nær DGU nr , hvor der er 3 mg/l aggressivt kuldioxid. Grænsen for, hvornår indholdet af aggressivt kuldioxid gør vandet så korroderende over for installationer, jern og beton, at særlig forbehandling er nødvendig, anses for at være 5 mg aggressiv kuldioxid/l. 110 Redegørelse for GKO Hillerød

111 Figur 7-9: Forståelsesmodel for. Med udgangspunkt i den tilladte indvindingsmængde på m³/år er der beregnet og optegnet et indvindingsopland og et grundvandsdannende opland til s boringer. Indvindingsoplandet er den del af grundvandsmagasinet indenfor hvilket, der strømmer grundvand hen mod boringerne. Det grundvandsdannende opland er det område, hvor der strømmer vand ned i grundvandsmagasinerne og videre hen til boringerne. Indvindingsoplandet og de grundvandsdannende oplande er vist på Figur Redegørelse for GKO Hillerød 111

112 En stor del af grundvandsdannelsen til sker i den østlige del af indvindingsoplandet. På Figur 7-10 er endvidere vist den omtrentlige alder af det vand, der strømmer mod boringerne. Som det ses, er vandet forholdsvis lang tid om at nå frem til boringerne, idet vandet i en stor del af oplandet er mellem 50 og 100 år eller mere end 100 år undervejs. Omkring boringerne, hvor der sker en stor sænkning, er transporttiden kort. Figur 7-10: Indvindingsopland, grundvandsdannende oplande og transporttid ved Med udgangspunkt i lerdæklagene over grundvandsmagasinet og de grundvandskemiske forhold er der lavet en sårbarhedszonering af magasinet i forhold til nitrat. Den del af indvindingsoplandet, som ligger udenfor kortlægningsområdet er tidligere kortlagt, hvorfor det området ikke er omfattet af nærværende kortlægning.. Ud fra sårbarhedszoneringen er der i områder med grundvandsdannelse (nedadrettet gradient) foretaget en afgrænsning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) således, at der afgrænses nitratfølsomme indvindingsområder over magasiner, der er kortlagt til at have stor eller nogen sårbarhed over for nitrat. Sårbarhedszoneringen er vist på Figur 7-11 sammen med NFI. Den del af oplandet, der ikke er en del af kortlægningsområdet er ikke vurderet ift. sårbarhed. Denne del er tidligere kortlagt. På baggrund af det manglende lerdæklag i den sydlige del af indvindingsoplandet er disse områder zoneret til at have stor sårbarhed overfor nitrat. Et område syd for indvindingsboringerne til er desuden kortlagt som sårbare på baggrund af tyndere lerdække i dette område. De områder, hvor der sker en grundvandsdannelse, er afgrænset som NFI. 112 Redegørelse for GKO Hillerød

113 Figur 7-11: Sårbarhedszonering og nitratfølsomme indvindingsområder for Indenfor de nitratfølsomme indvindingsområder afgrænses indsatsområder (IO), hvor en særlig indsats er nødvendig for at opretholde en god grundvandskvalitet i forhold til nitrat. Afgrænsningen sker på baggrund af en konkret vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af grundvandsressourcerne. Større sammenhængende områder med skov, mose, fredning og vådområde, hvorfra der som udgangspunkt kun sker en begrænset nitratudvaskning, afgrænses ikke som indsatsområder (IO). På Figur er angivet NFI sammen med IO. Et større område i den sydlige del af indvindingsoplandet til Frederiksgade Vandværk er afgrænset som indsatsområde. Arealanvendelsen i oplandet er byzone, fredskov og landbrug. Store dele af Hillerød By er beliggende indenfor indvindingsoplandet til. På Figur 7-12 er vist forureningslokaliteterne indenfor indvindingsoplandet, ligesom der er vist de markblokke, hvor den potentielle nitratudvaskning er større end 75 mg/l vurderet som et gennemsnit for perioden Mindre områder indenfor indvindingsoplandet viser en høj potentiel nitratudvaskning. Der er et betydeligt antal kortlagte lokaliteter indenfor indvindingsoplandet til. I alt er der indenfor s indvindingsopland kortlagt 44 V1- lokaliteter og 176 -lokaliteter. Der henvises til Tabel 5-1 hvor samtlige lokaliteter er listet med forureningsstoffer. Redegørelse for GKO Hillerød 113

114 Figur 7-12: Potentiel nitratudvaskning, nitratfølsomme indvindingsområder, indsatsområder IO og forureningslokaliteter ved 114 Redegørelse for GKO Hillerød

115 7.2.6 Grundvandsmæssige problemstillinger ved Nitrat Kortlægningen har vist, at det primære grundvandsmagasin i den sydlige del af indvindingsoplandet har stor nitratsårbarhed, bl.a. fordi de kvartære magasiner mod syd består af sand og ikke beskyttende ler. De steder, hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet, er der afgrænset nitratfølsomme indvindingsområder. Der er bl.a. på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen inden for de nitratfølsomme indvindingsområder afgrænset indsatsområder, hvor det specifikt er vurderet, at der er behov for en særlig beskyttelse overfor nitrat. Omfanget og arten af beskyttelsen overfor nitrat fastsættes i forbindelse med indsatsplanlægningen. Kortlægningen har desuden vist, at det primære grundvandsmagasin (kalken) i hele den nordlige del af indvindingsoplandet (beliggende omkring Hillerød By) kun har lille sårbarhed overfor nitrat, bl.a. fordi der er et samlet tykt beskyttende lerlag over magasinet. Pesticider Der er ikke konstateret fund af pesticider/nedbrydningsprodukter fra pesticider i vandværkets boringereller inden for indvindingsoplandet. Miljøfremmede stoffer Der er i indvindingsoplandet kortlagt jord- og/eller grundvandsforurening eller mulig forurening på 220 lokaliteter. Forureningerne omfatter mange forskellige miljøfremmede stoffer. I s indvindingsopland er der således i forbindelse med Region Hovedstadens kortlægning konstateret bl.a. olie, pesticider og klorerede opløsningsmidler, PAH er, fenoler og lossepladsperkolat mm. i jord og/eller det terrænnære grundvand. Der henvises til Tabel 5-1. Naturligt forekommende stoffer I DGU nr er der truffet faldende ph-værdier lavere end drikkevandskvalitetskravet på 7, hvilket hænger godt sammen med fundet af aggressivt kuldioxid på 3 mg/l i samme boring. Sulfat er kraftigt stigende, mens fluorid, klorid og natrium er stigende i boringen. Fosfor og jern er svagt stigende. Noget tyder på at grundvandskemien i kalken påvirkes af optrængende saltvand, som følge af for kraftig indvinding. Øvrige problemstillinger I forbindelse med kortlægningen er det konstateret 44 V1-kortlagte forureningslokaliteter beliggende indenfor indvindingsoplandet. Evt. og oprydning af disse lokaliteter prioriteres af Region Hovedstaden. Der ligger et råstofinteresseområde indenfor indvindingsoplandet. Råstofgravning kan efterlade grundvandsmagasinerne sårbare, hvis beskyttende lerlag fjernes. Redegørelse for GKO Hillerød 115

116 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Gadevang Vandværk Gadevang Vandværk indvinder fra to boringer, se Figur Begge boringer er filtersat i Ks2 (DGU nr og DGU nr ). Desuden har vandværket etableret en ny kalkboring (DGU nr ), som snart tages i brug. DGU nr er filtersat ned til 34 m.u.t, men det fremgår ikke af borejournalen, hvor filteret starter. DGU nr er 36 m dyb, det fremgår ikke, hvor filteret sidder, men formentlig fra ca. 25 m, hvor grundvandsmagasinet påbores. Boringerne indvinder således fra samme dybde. Magasinet er overlejret af vekslende kvartære lag der består af moræneler og smeltevandssand. Den samlede lerlagstykkelse over magasinet varierer inden for indvindingsoplandet. I området omkring boring DGU nr er den samlede lerlagstykkelse kun få meter. I området omkring boring DGU nr er den samlede lerlagstykkelse ca. 11 m og er ikke tykkere over Ks2 andre steder i indvindingsoplandet. Den nye kalkboring (DGU nr ) er filtersat fra 102 til 122 m.u.t. Den samlede lertykkelse over boringen er ca. 60 m, svarende til den generelle lertykkelse i området. Efter aftale med Hillerød Kommune er grundvandsmodellen brugt til at lave et fremtidsscenarie for Gadevang Vandværk. I fremtidsscenariet er indvindingstilladelsens m3/år fordelt på boring DGU nr (filtersat i kalken) og DGU nr (filtersat i Ks2). Boring DGU nr (filtersat i Ks2) er taget ud af drift. Flytningen af en del af indvindingen til kalken medfører at indvindingsoplandet inden for en afskæringstid på 200 år forøges betydeligt, men at det tilsvarende grundvandsdannende opland reduceres. Dette skyldes, at 50 % af det oppumpede vand oppumpes fra kalkmagasinet, hvori vandet er betydeligt ældre end i Ks2 /17/. Råvandet i indvindingsboring DGU nr og DGU nr er svagt reduceret og uden nitrat (vandtype C1) med et sulfatindhold på ca. 50 mg/l. Råvandet i kalkboringen DGU nr er vandtype X2, baseret på prøver udtaget kort tid efter etableringen og inden ibrugtagning af boringen. Den videre vurdering omfatter ikke kalkboringen. 116 Redegørelse for GKO Hillerød

117 Figur 7-13: Forståelsesmodel for Gadevang Vandværk Med udgangspunkt i den tilladte indvindingsmængde på m³/år er der beregnet og optegnet et indvindingsopland og et grundvandsdannende opland til Gadevang Vandværks boringer. Indvindingsoplandet er den del af grundvandsmagasinet indenfor hvilket der strømmer grundvand hen mod boringerne. Det grundvands- Redegørelse for GKO Hillerød 117

118 dannende opland er det område, hvor der strømmer vand ned i grundvandsmagasinerne og videre hen til boringerne. Indvindingsoplandet og de grundvandsdannende oplandet er vist på Figur Hele grundvandsdannelsen til Gadevang Vandværk sker centralt i oplandet. På figuren er endvidere vist den omtrentlige alder af det vand, der strømmer mod boringerne. Som det ses, er vandet forholdsvis kort tid om at nå frem til boringerne, idet vandet i størstedelen af oplandet kun er op til 25 år undervejs. Kun enkelte steder er transporttiden op til 50 år. Figur 7-14 Indvindingsopland, grundvandsdannende opland og transporttid ved Gadevang Vandværk. Med udgangspunkt i lerdæklagene over grundvandsmagasinet og de grundvandskemiske forhold er der udarbejdet en sårbarhedszonering af magasinet i forhold til nitrat. Ud fra sårbarhedszoneringen er der i områder med grundvandsdannelse (nedadrettet gradient) foretaget en afgrænsning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) således, at der afgrænses nitratfølsomme indvindingsområder over magasiner, der er kortlagt til at have stor eller nogen sårbarhed over for nitrat. Sårbarhedszoneringen er vist på Figur 7-15 sammen med NFI. Som beskrevet i afsnit 4.5 udgøres Gadevang Vandværks indvindingsopland af det primære magasin Ks2. Magasinet er kortlagt til nogen og stor sårbarhed overfor nitrat. De sårbare områder, hvor der sker en grundvandsdannelse, er afgrænset som NFI og det gælder hele oplandet. 118 Redegørelse for GKO Hillerød

119 Figur 7-15 Sårbarhedszonering og nitratfølsomme indvindingsområder ved Gadevang Vandværk Indenfor de nitratfølsomme indvindingsområder afgrænses indsatsområder (IO), hvor en særlig indsats er nødvendig for at opretholde en god grundvandskvalitet i forhold til nitrat. Afgrænsningen sker på baggrund af en konkret vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af grundvandsressourcerne. Større sammenhængende områder med skov, mose, fredning og vådområde, hvorfra der som udgangspunkt kun sker en begrænset nitratudvaskning, afgrænses ikke som indsatsområder (IO). På Figur 7-16 er angivet NFI sammen med IO. Den del af indvindingsoplandet, som er beliggende indenfor byzonen til Gadevang By afgrænses som IO. Arealanvendelsen i oplandet er primært byzone og skov. Gadevang By ligger inden for indvindingsoplandet. På Figur 7-16 er vist forureningslokaliteterne indenfor indvindingsoplandet, ligesom der er vist de markblokke, hvor den potentielle nitratudvaskning er større end 75 mg/l vurderet som et gennemsnit for perioden Som der fremgår af Figur 7-16, så er der hverken områder med potentiel nitratudvaskning eller kortlagte forureningslokaliteter indenfor indvindingsoplandet til Gadevang Vandværk. Redegørelse for GKO Hillerød 119

120 Figur 7-16: Potentiel nitratudvaskning, nitratfølsomme indvindingsområder, indsatsområder og forureningslokaliteter ved Gadevang Vandværk 120 Redegørelse for GKO Hillerød

121 7.2.8 Grundvandsmæssige problemstillinger ved Gadevang Vandværk Nitrat Kortlægningen har vist, at det primære grundvandsmagasin i indvindingsoplandet har stor og nogen nitratsårbarhed, bl.a. fordi der er et begrænset beskyttende lerlag over Ks2 magasinet. De steder, hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet, er der afgrænset nitratfølsomme indvindingsområder og det gælder hele indvindingsoplandet. Der er bl.a. på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen inden for de nitratfølsomme indvindingsområder afgrænset indsatsområder, hvor det specifikt er vurderet, at der er behov for en særlig beskyttelse overfor nitrat. Omfanget og arten af beskyttelsen overfor nitrat fastsættes i forbindelse med indsatsplanlægningen. Pesticider Kortlægningen har vist, at der aktuelt er konstateret fund af pesticider/nedbrydningsprodukter fra pesticider under drikkevandskvalitetskravet i vandværkets boring DGU nr og i det primære grundvandsmagasin. Der er fund af stoffet BAM. Miljøfremmede stoffer Der er i indvindingsoplandet til Gadevang Vandværk ikke kortlagt jord- og/eller grundvandsforurening af Region Hovedstaden. Der er i 2010 påvist Chloroform og Tetrachlorethylen under drikkevandskvalitetskravet i DGU nr Kilden er ikke identificeret. Naturligt forekommende stoffer Der er ingen naturligt forekommende stoffer der ses i forhøjede eller stigende koncentrationer i vandværkets to fungerende boringer, dog ses svagt stigende sulfatindhold i DGU nr Der er fundet et totalt indhold af fosfor over drikkevandskvalitetskravet i den nye kalkboring (DGU nr ). Tidsserien viser at koncentrationen er stigende. Denne boring er dog ikke taget i brug som vandindvindingsboring endnu. Boringen har samtidig et indhold af ammonium, der gør det nødvendigt at stille ekstra krav til vandbehandling. Redegørelse for GKO Hillerød 121

122 7.2.9 Sammenfattende beskrivelse ved Harløse Vandværk Harløse Vandværk indvinder fra t0 boringer, se Figur Der indvindes fra kalken i begge boringer. DGU nr er filtersat 46,1 til 51,5 m u.t. For DGU nr eksisterer der ingen informationer i Jupiterdatabasen for top af indtag, men bund af indtag er 54 m u.t. Boringerne indvinder således fra samme dybde og afstanden mellem boringerne er under 50 m. Magasinet er overlejret af vekslende kvartære lag der består af moræneler og smeltevandssand. Den samlede lerlagstykkelse over magasinet varierer inden for indvindingsoplandet. I den centrale del af indvindingsoplandet er den samlede lerlagstykkelse > 25 m, mens den er omkring m i den vestlige og østlige del af indvindingsoplandet. Råvandet i de to vandværksboringer er stærkt reduceret (vandtype D), med et nitratindhold på mindre end 1 mg/l og et lavt sulfatindhold (<20 mg/l). Dette indikerer, at grundvandet er velbeskyttet. Koncentrationen af aggressivt kuldioxid er < 1 mg/l i boringerne. Grundvandsstrømningen i kalken er fra sydøst mod nordvest og grundvandspotentialet er omkring kote +7 ved boringerne. 122 Redegørelse for GKO Hillerød

123 Figur 7-17: Forståelsesmodel for Harløse Vandværk. Med udgangspunkt i den tilladte indvindingsmængde på m³/år er der beregnet og optegnet et indvindingsopland og et grundvandsdannende opland til Harløse Vandværks boringer. Indvindingsoplandet er den del af grundvandsmagasinet indenfor hvilket, der strømmer grundvand hen mod boringerne. Det grundvandsdannende opland er det område, hvor der strømmer vand ned i grundvandsmagasinerne og videre hen til boringerne. Indvindingsoplandet og de grundvandsdannende oplandet er vist på Figur Redegørelse for GKO Hillerød 123

124 Størstedelen af grundvandsdannelsen til Harløse Vandværk sker ved skovområdet i midten af indvindingsoplandet. En mindre del dannes i sydøst, længst væk fra vandværksboringerne. På Figur 7-18 er endvidere vist den omtrentlige alder af det vand, der strømmer mod boringerne. Som det ses, er vandet forholdsvis lang tid om at nå frem til boringerne, idet vandet i en stor del af oplandet er mellem 50 og 100 år eller mere end 100 år undervejs. Figur 7-18: Indvindingsopland, grundvandsdannende opland og transporttid ved Harløse Vandværk. Med udgangspunkt i lerdæklagene over grundvandsmagasinet og de grundvandskemiske forhold er der udarbejdet en sårbarhedszonering af magasinet i forhold til nitrat. Den sydligste del af indvindingsoplandet, som ligger udenfor kortlægningsområdet er beliggende i OSD og er tidligere kortlagt. Ud fra sårbarhedszoneringen er der i områder med grundvandsdannelse (nedadrettet gradient) foretaget en afgrænsning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) således, at der afgrænses nitratfølsomme indvindingsområder over magasiner, der er kortlagt til at have stor eller nogen sårbarhed over for nitrat. Sårbarhedszoneringen er vist på Figur 7-19 sammen med NFI. Som beskrevet i afsnit 4.5 udgør kalken det primære magasin for indvindingsoplandet til Harløse Vandværk. Halvdelen af indvindingsoplandet til Harløse Vandværk er tidligere kortlagt og indgår derfor ikke i denne beskrivelse. Med undtagelse af et mindre område i vest ved vandværksboringerne, er der inden for indvindingsoplandet lille sårbarhed overfor nitrat. I den vestlige del er der nogen sårbarhed. De sårbare områder, hvor der sker en grundvandsdannelse, er afgrænset som NFI. 124 Redegørelse for GKO Hillerød

125 Figur 7-19: Sårbarhedszonering og nitratfølsomme indvindingsområder for Harløse Vandværk Indenfor de nitratfølsomme indvindingsområder afgrænses indsatsområder (IO), hvor en særlig indsats er nødvendig for at opretholde en god grundvandskvalitet i forhold til nitrat. Afgrænsningen sker på baggrund af en konkret vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af grundvandsressourcerne. Større sammenhængende områder med skov, mose, fredning og vådområde, hvorfra der som udgangspunkt kun sker en begrænset nitratudvaskning, afgrænses ikke som indsatsområder (IO). På Figur 7-20 er angivet NFI sammen med IO. Arealanvendelsen i oplandet er primært landbrug og skov. Harløse By udgør en lille del af oplandet. På Figur 7-20 er vist forureningslokaliteterne indenfor indvindingsoplandet, ligesom der er vist de markblokke, hvor den potentielle nitratudvaskning er større end 75 mg/l vurderet som et gennemsnit for perioden Der er et større sammenhængende område omkring vandværksboringerne, samt mindre områder i nord og centralt i indvindingsområdet, hvor der er en høj potentiel nitratudvaskning. Redegørelse for GKO Hillerød 125

126 Figur 7-20: Potentiel nitratudvaskning, nitratfølsomme indvindingsområder, indsatsområder og forureningslokaliteter ved Harløse Vandværk. Der er kortlagt to forureningslokaliteter på -niveau indenfor indvindingsoplandet. Der er fundet olieprodukter og pesticider i grundvand i forbindelse med kortlægningerne. Oplysninger om de to kortlagte lokaliteter ses i Tabel 7-4. Tabel 7-4. Kortlagte lokaliteter indenfor Harløse Vandværks indvindingsområde Lokalitetsnr. Navn Aktivitet Vidensniveau Stoftype Solrødgård Materialeplads Oplagrings- og pakhusvirksomhed, Autoreparationsværksteder Olieprodukter, Trichlorethylen, Pesticider Hiltex Andre trykkerier i øvrigt Olieprodukter 126 Redegørelse for GKO Hillerød

127 Grundvandsmæssige problemstillinger ved Harløse Vandværk Nitrat Kortlægningen har vist, at det primære grundvandsmagasin i den vestlige del af indvindingsoplandet har nogen nitratsårbarhed, bl.a. fordi der kun er et begrænset beskyttende reduceret lerlag over magasinerne. De steder, hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet, er der afgrænset nitratfølsomme indvindingsområder. Der er bl.a. på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen inden for de nitratfølsomme indvindingsområder afgrænset indsatsområder, hvor det specifikt er vurderet, at der er behov for en særlig beskyttelse overfor nitrat. Omfanget og arten af beskyttelsen overfor nitrat fastsættes i forbindelse med indsatsplanlægningen. Kortlægningen har desuden vist, at det primære grundvandsmagasin i resten af området inden for indvindingsoplandet ikke er sårbart overfor nitrat, bl.a. fordi der er et tykt beskyttende lerlag over magasinerne. Dette betyder, at der inden for dette område ikke er afgrænset indsatsområder. Pesticider Der er ikke konstateret fund af pesticider/nedbrydningsprodukter fra pesticider i vandværkets boringer eller inden for indvindingsoplandet. Miljøfremmede stoffer Der er i indvindingsoplandet kortlagt jord- og/eller grundvandsforurening på 2 lokaliteter. Forureningerne omfatter flere forskellige miljøfremmede stoffer. I Harløse Vandværks indvindingsopland er der således i forbindelse med Region Hovedstadens kortlægning konstateret olieprodukter, pesticider og klorerede opløsningsmidler i jord og/eller det terrænnære grundvand. Naturligt forekommende stoffer Der er ikke konstateret forhøjede koncentrationer af naturligt forekommende stoffer inden for indvindingsoplandet. Redegørelse for GKO Hillerød 127

128 Sammenfattende beskrivelse ved Meløse Vandværk a.m.b.a. Meløse Vandværk indvinder fra tre boringer i Danien kalken, se Figur DGU nr og DGU nr ligger lige øst for Meløse By, mens DGU nr ligger ca. 3,5 km øst for byen. Vandværket har derfor to adskilte indvindingsoplande. DGU nr er filtersat 45,5 til 56 m.u.t., DGU nr er filtersat 40,2 til 46,6 m.u.t. og DGU nr er filtersat 45 til 58,2 m.u.t. Boringerne indvinder således fra omtrent samme dybde fra Danien kalken. Magasinet er overlejret af vekslende kvartære lag der består af moræneler og smeltevandssand. Den samlede lerlagstykkelse over magasinet varierer inden for de to indvindingsoplande. I området omkring de vestlige boringer DGU nr og DGU nr , er den samlede lerlagstykkelse i boreprofilerne hhv. 14 m og 1,6 m, men i det østlige opland ses omkring 18,5 m ler over magasinet. Den geologiske model viser lidt mere ler i boringen DGU nr end der ses på boreprofilet. Råvandet i boringen DGU nr er stærkt reduceret (vandtype D),med et nitratindhold på mindre end 0,3 mg/l og et lavt sulfatindhold (<1 mg/l). Der er påvist et indhold af aggressivt kuldioxid i boringen på mindre end 2 mg/l. Råvandet i indvindingsboringerne DGU nr og DGU nr er reduceret og uden nitrat (vandtype C2) med et sulfatindhold på hhv. 73 og 82 mg/l. Der er påvist et indhold af aggressivt kuldioxid i boringerne på hhv. < 2 mg/l og 2,9 mg/l. Der ses indikationer på saltvandsindtrængning som også verificeres ved forhøjet koncentration af natrium. 128 Redegørelse for GKO Hillerød

129 Figur 7-21: Forståelsesmodel for Meløse Vandværk Redegørelse for GKO Hillerød 129

130 Med udgangspunkt i den tilladte indvindingsmængde på m³/år er der beregnet og optegnet to indvindingsoplande til Meløse Vandværks boringer. Indvindingsoplandene er den del af grundvandsmagasinet indenfor hvilket, der strømmer grundvand hen mod boringerne. Det grundvandsdannende opland er det område, hvor der strømmer vand ned i grundvandsmagasinerne og videre hen til boringerne. Der er ikke optegnet grundvandsdannende opland, da der ikke er noget grundvand der er yngre end 200 år. Afgrænsningerne for indvindingsopland og grundvandsdannende oplande er afskåret ved 200 år. Indvindingsoplandene er vist på Figur En stor del af grundvandsdannelsen til Meløse Vandværks vestlige kildeplads sker i den del af oplandet, der ligger længst væk fra boringerne. For den østlige kildeplads sker grundvandsdannelsen syd for Gadevang og dermed langt fra kildepladsen. På figuren er vist den omtrentlige alder af det vand, der strømmer mod boringerne. Som det ses, er vandet lang tid om at nå frem til boringerne, idet vandet i størstedelen af oplandet er år. Figur 7-22 Indvindingsoplande og transporttid ved Meløse Vandværk. Med udgangspunkt i lerdæklagene over grundvandsmagasinet og de grundvandskemiske forhold er der udarbejdet en sårbarhedszonering af magasinet i forhold til nitrat. Den del af indvindingsoplandet som ligger udenfor kortlægningsområdet er beliggende i OSD og er tidligere kortlagt. Ud fra sårbarhedszoneringen er der i områder med grundvandsdannelse (nedadrettet gradient) foretaget en afgrænsning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) således, at der afgrænses nitratfølsomme indvindingsområder over magasiner, der er kortlagt til at have stor eller nogen sårbarhed over for nitrat. Sårbarhedszoneringen er vist på Figur 7-23 sammen med NFI. 130 Redegørelse for GKO Hillerød

131 Som beskrevet i afsnit 4.5 udgøres Meløse Vandværks indvindingsoplande af det primære magasin kalken. Det østlige opland er kortlagt til lille sårbarhed overfor nitrat. Det vestlige opland er kortlagt til både lille, nogen og stor sårbarhed. Det stemmer overens med at der i indvindingsboringerne for dette opland er fundet forhøjet værdier af sulfat. De sårbare områder, hvor der sker en grundvandsdannelse, er afgrænset som NFI. Figur 7-23 Sårbarhedszonering og nitratfølsomme indvindingsområder til Meløse Vandværk Indenfor de nitratfølsomme indvindingsområder afgrænses indsatsområder (IO), hvor en særlig indsats er nødvendig for at opretholde en god grundvandskvalitet i forhold til nitrat. Afgrænsningen sker på baggrund af en konkret vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af grundvandsressourcerne. Større sammenhængende områder med skov, mose, fredning og vådområde, hvorfra der som udgangspunkt kun sker en begrænset nitratudvaskning, afgrænses ikke som indsatsområder (IO). På Figur er angivet NFI sammen med IO. Arealanvendelsen i oplandene er primært landbrug og lidt natur. Meløse By udgør en lille del af det vestlige opland og det østlige opland går lidt ind i den vestlige del af Hillerød By. På Figur 7-24 er vist forureningslokaliteterne indenfor indvindingsoplandene, ligesom der er vist de markblokke, hvor den potentielle nitratudvaskning er større end 75 mg/l vurderet som et gennemsnit for perioden Mindre områder i det østlige indvindingsopland samt lidt over en fjerdedel af det vestlige indvindingsopland, viser en høj potentiel nitratudvaskning. Der er i det vestlige og østlige indvindingsopland kortlagt hhv. 2 og 9 forureningslokaliteter på -niveau, og hhv. 1 og 3 forureningslokalitet på V1-niveau helt eller delvist indenfor hver af indvindingsoplandene. Der henvises til Tabel 5-1 hvor samtlige lokaliteter er listet med forureningsstoffer. Redegørelse for GKO Hillerød 131

132 Figur 7-24: Potentiel nitratudvaskning, nitratfølsomme indvindingsområder, indsatsområder og forureningslokaliteter ved Meløse Vandværk 132 Redegørelse for GKO Hillerød

133 Grundvandsmæssige problemstillinger ved Meløse Vandværk a.m.b.a. Nitrat Kortlægningen har vist, at det primære grundvandsmagasin i hele det østlige indvindingsopland har lille nitratsårbarhed pga. tykke beskyttende lerlag. I det vestlige opland er både lille, nogen og stor nitratsårbarhed, bl.a. fordi der er et varierende beskyttende lerlag over magasinet, hvilket også afspejler sig i grundvandskemien med et forhøjet indhold af sulfat. De steder, hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet, er der afgrænset nitratfølsomme indvindingsområder. Der er bl.a. på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen inden for de nitratfølsomme indvindingsområder afgrænset indsatsområder, hvor det specifikt er vurderet, at der er behov for en særlig beskyttelse overfor nitrat. Omfanget og arten af beskyttelsen overfor nitrat fastsættes i forbindelse med indsatsplanlægningen. Pesticider Kortlægningen har vist, at der aktuelt er konstateret fund af pesticider/nedbrydningsprodukter fra pesticider under drikkevandskvalitetskravet i vandværkets boring DGU nr Der er fund af stoffet BAM i den nyeste analyse som er fra 2013, samt i Det er således fund af godkendte stoffer. Der er ikke konstateret fund af pesticider/nedbrydningsprodukter fra pesticider i vandværkets øvrige boringer. Miljøfremmede stoffer Der er i indvindingsoplandet kortlagt jord- og/eller grundvandsforurening 11 lokaliteter og mulig forurening på 4 lokaliteter. Forureningerne omfatter flere forskellige miljøfremmede stoffer. I Meløse Vandværks indvindingsopland er der således i forbindelse med Region Hovedstadens forureningskortlægning konstateret olieprodukter, tjære, tungmetaller og klorerede opløsningsmidler i jord og/eller det terrænnære grundvand, se lokaliteterne i Tabel 5-1. Naturligt forekommende stoffer Kortlægningen har vist, at der i vandværkets boringer er konstateret stigende indhold af klorid op til omkring 66 mg/l. Samtidig er der i vandværksboringerne DGU nr og DGU nr konstateret sulfat omkring 80 mg/l. I DGU nr ses desuden svagt stigende koncentration af natrium under drikkevandskvalitetskravet på 175 mg/l, hvilket indikerer, at den stigende sulfat koncentration kan stamme fra indtrængning af saltvand. I DGU nr vurderes det stigende sulfatindhold primært at stamme fra pyritoxidation. Dette stemmer godt overens med områdets store sårbarhed. Øvrige problemstillinger I forbindelse med kortlægningen er det konstateret en enkelt -kortlagt forureningslokalitet beliggende indenfor indvindingsoplandet. Evt. og oprydning af denne lokalitet prioriteres af Region Hovedstaden. Redegørelse for GKO Hillerød 133

134 Sammenfattende beskrivelse ved Nyhuse Vandværk a.m.b.a. Nyhuse Vandværk indvinder fra fire boringer, se Figur Alle fire boringer indvinder fra Danien kalken. Filterintervallerne kan ses i Tabel 7-5. Indtaget til DGU nr C er sat helt i toppen af Danien kalken. Tabel 7-5. Filterintervaller i indvindingsboringer til Nyhuse Vandværk DGU nr. Filterinterval (mut) , , C 42,5-45,5 Magasinet er overlejret af vekslende kvartære lag, der består af moræneler og smeltevandssand. Den samlede lerlagstykkelse over magasinet varierer inden for indvindingsoplandet. I området omkring boringerne består dæklaget hovedsalig af ler. Den samlede lerlagstykkelse omkring boringerne er omkring 40 m. Mod nordøst udbredes de kvartære sandlag. Råvandet i kalkboringerne er stærkt reduceret (vandtype D og X3), med et nitratindhold på mindre end 1 mg/l og et lavt sulfatindhold (<20 mg/l). Dette indikerer, at grundvandet er velbeskyttet. Der er påvist et indhold af aggressivt kuldioxid i boringerne på mindre end 1 mg/l. 134 Redegørelse for GKO Hillerød

135 Figur 7-25: Forståelsesmodel for Nyhuse Vandværk Med udgangspunkt i den tilladte indvindingsmængde på m³/år er der beregnet og optegnet et indvindingsopland og et grundvandsdannende opland til Nyhuse Vandværks boringer. Indvindingsoplandet er den del af grundvandsmagasinet indenfor hvilket, der strømmer grundvand hen mod boringerne. Det grundvandsdan- Redegørelse for GKO Hillerød 135

136 nende opland er det område, hvor der strømmer vand ned i grundvandsmagasinerne og videre hen til boringerne. Indvindingsoplandet og de grundvandsdannende oplande er vist på Figur Grundvandsdannelsen til Nyhuse Vandværk sker både i den vestlige og østlige del af oplandet. På figuren er endvidere vist den omtrentlige alder af det vand, der strømmer mod boringerne. Som det ses, er vandet forholdsvis lang tid om at nå frem til boringerne, idet vandet i størstedelen af oplandet er mere end 100 år undervejs. Figur 7-26: Indvindingsopland, grundvandsdannende opland og transporttid ved Nyhuse Vandværk. Med udgangspunkt i lerdæklagene over grundvandsmagasinet og de grundvandskemiske forhold, er der udarbejdet en sårbarhedszonering af magasinet i forhold til nitrat. Ud fra sårbarhedszoneringen er der i områder med grundvandsdannelse (nedadrettet gradient) foretaget en afgrænsning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) således, at der afgrænses nitratfølsomme indvindingsområder over magasiner, der er kortlagt til at have stor eller nogen sårbarhed over for nitrat. Sårbarhedszoneringen er vist på Figur 7-27 sammen med NFI. Med undtagelse af et lille område i den nordlige af indvindingsoplandet, viser kortlægningen lille sårbarhed overfor nitrat indenfor Nyhuse Vandværks indvindingsopland. Grunden til, at en del af indvindingsoplandet til Nyhuse Vandværk er vurderet til at have stor sårbarhed er, at det falder sammen med indvindingsoplandet til en af boringerne tilhørende Alsønderup Vandværk, som indvinder fra de kvartære sandmagasiner. 136 Redegørelse for GKO Hillerød

137 Figur 7-27 Sårbarhedszonering og nitratfølsomme indvindingsområder til Nyhuse Vandværk Indenfor de nitratfølsomme indvindingsområder afgrænses indsatsområder (IO), hvor en særlig indsats er nødvendig for at opretholde en god grundvandskvalitet i forhold til nitrat. Afgrænsningen sker på baggrund af en konkret vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af grundvandsressourcerne. Større sammenhængende områder med skov, mose, fredning og vådområde, hvorfra der som udgangspunkt kun sker en begrænset nitratudvaskning, afgrænses ikke som indsatsområder (IO). På Figur 7-20 er angivet nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) sammen med indsatsområderne (IO). Arealanvendelsen i oplandet er primært af byzone. Stort set hele indvindingsoplandet til Nyhuse Vandværk er beliggende indenfor Hillerød By. På Figur 7-28 er vist forureningslokaliteterne indenfor indvindingsoplandet, ligesom der er vist de markblokke, hvor den potentielle nitratudvaskning er større end 75 mg/l vurderet som et gennemsnit for perioden Mindre områder mod vest viser en høj potentiel nitratudvaskning. Der er 29 V1-kortlagte og 57 -kortlagte lokaliteter indenfor indvindingsoplandet. Der henvises til Tabel 5-1, hvor samtlige lokaliteter er listet med forureningsstoffer. Redegørelse for GKO Hillerød 137

138 Figur 7-28 Potentiel nitratudvaskning, nitratfølsomme indvindingsområder, indsatsområder og forureningslokaliteter ved Nyhuse Vandværk 138 Redegørelse for GKO Hillerød

139 Grundvandsmæssige problemstillinger ved Nyhuse Vandværk a.m.b.a. Nitrat Kortlægningen har vist, at det primære grundvandsmagasin i en mindre del af den nordlige del af indvindingsoplandet har stor nitratsårbarhed. Det primære magasin er i dette område vurderet til at være Ks2 fordi det falder sammen med indvindingsoplandet til én af boringerne tilhørende Alsønderup Vandværk som indvinder fra de kvartære sandmagasiner. Der er kun et begrænset beskyttende lerlag over de kvartære sandmagasiner. Den store nitratsårbarhed i den nordlige del af indvindingsoplandet til Nyhuse Vandværk, er således ikke så relevant i forhold til Nyhuse Vandværk, men mere relevant i forhold til Alsønderup Vandværk. De steder, hvor der er nogen/stor sårbarhed og samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinerne, er der afgrænset nitratfølsomme indvindingsområder. Der er bl.a. på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen inden for de nitratfølsomme indvindingsområder afgrænset indsatsområder, hvor det specifikt er vurderet, at der er behov for en særlig beskyttelse overfor nitrat. Omfanget og arten af beskyttelsen overfor nitrat fastsættes i forbindelse med indsatsplanlægningen. Kortlægningen har desuden vist, at det primære grundvandsmagasin langt størstedelen af indvindingsoplandet ikke er sårbart overfor nitrat, bl.a. fordi der er et tykt beskyttende lerlag over magasinerne. Dette betyder, at der med undtagelse af den del af indvindingsoplandet, der overlapper med indvindingsoplandet til Alsønderup Vandværk, ikke er afgrænset indsatsområder. Pesticider Der er ikke konstateret fund af pesticider/nedbrydningsprodukter fra pesticider i vandværkets boringer. Miljøfremmede stoffer Der er i indvindingsoplandet kortlagt jord- og/eller grundvandsforurening på 57 lokaliteter og mulig forurening på 29 lokaliteter. Forureningerne omfatter flere forskellige miljøfremmede stoffer. I Nyhuse Vandværks indvindingsopland er der således i forbindelse med Region Hovedstadens kortlægning konstateret olieprodukter, tjære, tungmetaller, cyanid og klorerede opløsningsmidler i jord og/eller det terrænnære grundvand, se lokaliteterne i Tabel 5-1. Naturligt forekommende stoffer Der er ikke konstateret nogen naturligt forkomne stoffer udenfor drikkevandskvalitetskravene. Øvrige problemstillinger I forbindelse med kortlægningen er det konstateret, at der fundet 29 V1-kortlagte forureningslokaliteter, beliggende indenfor indvindingsoplandet. Evt. og oprydning af disse lokaliteter prioriteres af Region Hovedstaden. Redegørelse for GKO Hillerød 139

140 Sammenfattende beskrivelse ved Stenholt Vandværk Stenholt Vandværk indvinder fra tre boringer, se Figur To af indvindingsboringerne er filtersat i kalken (DGU nr og DGU nr ) og den tredje boring DGU nr er filtersat i sandmagasinet i Ks2. DGU nr er filtersat 56 til 100 m.u.t, og boring DGU nr er filtersat 67 til 86 m.u.t. Boringerne indvinder således fra samme dybde. Magasinet er overlejret af vekslende kvartære lag der består af moræneler og smeltevandssand. Den samlede lerlagstykkelse over magasinet varierer inden for indvindingsoplandet. I området omkring boringerne er den samlede lerlagstykkelse omkring 60 m, og længere syd på indenfor indvindingsoplandet er tykkelsen over magasinet helt oppe på omkring m. Indvindingsboringen i Ks2 (DGU nr ) er filtersat fra 26,5 til 34,5 m.u.t. Den samlede lertykkelse over boringen er ca. 5 m. Lerlagstykkelsen over magasinet er generelt lille, men længere syd på i indvindingsoplandet ses områder med en lerlagstykkelse over magasinet på op til ca. 25 m. Råvandet i indvindingsboringerne DGU nr og DGU nr er stærkt reduceret (vandtype D), med et nitratindhold på mindre end 1 mg/l og et lavt sulfatindhold (<20 mg/l). Dette indikerer, at grundvandet er velbeskyttet. Der er påvist et indhold af aggressivt kuldioxid i boringerne på mindre end 2 mg/l i begge boringer. Råvandet i sandboringen DGU nr er stærkt oxideret (vandtype A), ungt og terrænnært grundvand, der er direkte påvirket fra overfladen og dermed sårbart. Der er påvist et indhold af aggressivt kuldioxid i boringen på mindre end 2 mg/l og nitrat på 2,6 mg/l med stigende tendens og som falder igen til 2.2 i Redegørelse for GKO Hillerød

141 Figur 7-29: Forståelsesmodel for Stenholt Vandværk Med udgangspunkt i den tilladte indvindingsmængde på m³/år er der beregnet og optegnet et indvindingsopland og et grundvandsdannende opland til Stenholt Vandværks boringer. Indvindingsoplandene er den del af grundvandsmagasinerne indenfor hvilket, der strømmer grundvand hen mod boringerne. Det grundvandsdannende opland er det område, hvor der strømmer vand ned i grundvandsmagasinerne og videre hen til boringerne. Indvindingsoplandene og de grundvandsdannende oplande er vist på Figur Redegørelse for GKO Hillerød 141

142 Grundvandsdannelsen til Stenholt Vandværk sker to steder, i den vestlige og sydlige del af oplandet. På figuren er endvidere vist den omtrentlige alder af det vand, der strømmer mod boringerne. Som det ses, er vandet meget lang tid om at nå frem til boringerne i kalken, idet vandet i størstedelen af oplandet er mere end 100 år undervejs. i den nordligste del for indvindingsoplandet til boring DGU nr , som er filtersat i sandet Ks2. er transporttiden kortere, helt ned til mellem 10 og 25 år Figur 7-30: Indvindingsopland, grundvandsdannende opland og transporttid ved Stenholt Vandværk. Med udgangspunkt i lerdæklagene over grundvandsmagasinet og de grundvandskemiske forhold er der udarbejdet en sårbarhedszonering af magasinet i forhold til nitrat. En stor del af indvindingsoplandet til Stenholt Vandværk er beliggende udenfor kortlægningsområdet. Den del af indvindingsoplandet, som er beliggende udenfor OSD er medtaget i nærværende kortlægning. Den del af indvindingsoplandet som ligger udenfor kortlægningsområdet og i OSD er tidligere kortlagt i forbindelse med kortlægning ved Nødebo Vandværk. Ud fra sårbarhedszoneringen er der i områder med grundvandsdannelse (nedadrettet gradient) foretaget en afgrænsning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) således, at der afgrænses nitratfølsomme indvindingsområder over magasiner, der er kortlagt til at have stor eller nogen sårbarhed over for nitrat. Sårbarhedszoneringen er vist på Figur 7-31 sammen med NFI. Som beskrevet i afsnit 4.5 udgøres Stenholt Vandværks indvindingsopland af to primære magasiner; Ks2 og Danien kalken. I den del af indvindingsoplandet, hvor det primære magasin udgøres af Ks2, er magasinet kortlagt til at have stor sårbarhed overfor nitrat. De sårbare områder, hvor der sker en grundvandsdannelse, er afgrænset som nitratfølsomme indvindingsområder og det gælder hele området med stor sårbarhed. For den resterende del af indvindingsoplandet, hvor det primære magasin udgøres af kalken, er sårbarheden kortlagt som værende lille. 142 Redegørelse for GKO Hillerød

143 Figur 7-31: Sårbarhedszonering og nitratfølsomme indvindingsområder ved Stenholt Vandværk Indenfor de nitratfølsomme indvindingsområder afgrænses indsatsområder (IO), hvor en særlig indsats er nødvendig for at opretholde en god grundvandskvalitet i forhold til nitrat. Afgrænsningen sker på baggrund af en konkret vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af grundvandsressourcerne. Større sammenhængende områder med skov, mose, fredning og vådområde, hvorfra der som udgangspunkt kun sker en begrænset nitratudvaskning, afgrænses ikke som indsatsområder (IO). På Figur 7-32 er angivet NFI sammen med IO. Arealanvendelsen i oplandet er blandet, med ca. 50 % dækket af skov og naturarealer. Den resterende halvdel er primært dækket af landbrugsarealer samt Hillerød By. På Figur 7-32 er vist forureningslokaliteterne indenfor indvindingsoplandet, og de få områder, hvor der er registreret potentiel nitratudvaskning (> 75 mg/l). Redegørelse for GKO Hillerød 143

144 Figur 7-32: Potentiel nitratudvaskning, nitratfølsomme indvindingsområder, indsatsområder og forureningslokaliteter ved Stenholt Vandværk Der er kortlagt 3 forureningslokaliteter på -niveau og 2 forureningslokalitet på V1-niveau helt eller delvist inden for indvindingsoplandet. De kortlagte lokaliteter kan ses i Tabel 7-6. Der er både fundet benzin, tungmetaller og olieprodukter i det terrænnære grundvand. Tabel 7-6. Kortlagte forurenede grunde helt eller delvist inden for indvindingsoplandet til Stenholt Vandværk Lokalitetsnr. Navn Vidensniveau Aktivitet Stoftype Tjæreplads, Sørup V1 Havn Kulsviervej 27 V Benzinsalg ved Bakkehuset 00119* Collstrop Træimprægnering 00593** A/S Trelleborg typehuse Holding Fiskeri mv. Servicestationer Benzin Træimprægneringsvirksomheder Tjære, Chlorphenol, mv. Tungmetaller Savværker Olieprodukter *angivet med 2 tætliggende prikker på kortet, ** angivet med 3 tætliggende prikker på kortet lige nord for vandværkets kalkboringer 144 Redegørelse for GKO Hillerød

145 Grundvandsmæssige problemstillinger ved Stenholt Vandværk Nitrat Kortlægningen har vist, at det primære grundvandsmagasin for DGU nr (Ks2) har stor sårbarhed, bl.a. fordi der kun er et begrænset beskyttende lerlag over magasinet. I resten af oplandet, hvor det primære magasin er kalken, er der lille sårbarhed. Det sted, hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet, er der afgrænset et nitratfølsomt indvindingsområde. Der er bl.a. på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen inden for det nitratfølsomme indvindingsområde afgrænset et indsatsområde, hvor det specifikt er vurderet, at der er behov for en særlig beskyttelse overfor nitrat. Omfanget og arten af beskyttelsen overfor nitrat fastsættes i forbindelse med indsatsplanlægningen. Pesticider Kortlægningen har vist, at der aktuelt er konstateret et fund af 4-Nitrophenol under drikkevandskvalitetskravet i vandværkets boring DGU nr Samt et fund af 2,6-dichlorbenzosyre i boring DGU nr ligeledes under drikkevandskvalitetskravet. Miljøfremmede stoffer Der er i indvindingsoplandet kortlagt jord- og/eller grundvandsforurening på 3 lokaliteter og mulig forurening på 2 lokaliteter. Forureningerne omfatter flere forskellige miljøfremmede stoffer. I Stenholt Vandværks indvindingsopland er der således i forbindelse med Region Hovedstadens kortlægning konstateret olieprodukter, tjære, phenoler og klorerede opløsningsmidler i jord og/eller det terrænnære grundvand. Der er i 2013 påvist chloroform i indvindingsboring DGU nr , men under drikkevandskvalitetskravet. Naturligt forekommende stoffer Kortlægningen har vist, at der i vandværkets boring DGU nr er konstateret et lille indhold af nitrat på 2,18 mg/l. Der er konstateret nikkel med stigende koncentration i boring DGU nr og DGU nr I vandværksboring DGU nr er der konstateret indhold af sulfat på 45 mg/l, som er vurderet at stamme fra pyritoxidation forårsaget af nedbrydning af nedsivende nitrat. Øvrige problemstillinger I forbindelse med kortlægningen er det konstateret, at der er fundet 2 V1-kortlagte og 3 -kortlagte forureningslokaliteter, beliggende indenfor indvindingsoplandene. Evt. og oprydning af disse lokaliteter prioriteres af Region Hovedstaden. Redegørelse for GKO Hillerød 145

146 Sammenfattende beskrivelse ved St. Lyngby Vandværk St. Lyngby Vandværk indvinder fra to boringer, se Figur Vandværkets kalkboringer indvinder begge fra Danien kalken. DGU nr er filtersat 42,5 til 52,5 m.u.t. og DGU nr er filtersat 45 til 56 m.u.t. Boringerne indvinder således fra samme dybde. Magasinet er overlejret af vekslende kvartære lag der består af moræneler og smeltevandssand. Den samlede lerlagstykkelse over magasinet varierer inden for indvindingsoplandet. I området omkring boringerne er den samlede lerlagstykkelse omkring 20 m, mens der i den østlige del af oplandet er et lidt tyndere lerdække over kalkmagasinet. Råvandet i kalkboringerne DGU nr og DGU nr er af vandtype X3 med et nitratindhold på mindre end 1 mg/l og et lavt sulfatindhold (<20 mg/l). 146 Redegørelse for GKO Hillerød

147 Figur 7-33: Forståelsesmodel for St. Lyngby Vandværk Med udgangspunkt i den tilladte indvindingsmængde på m³/år er der beregnet og optegnet et indvindingsopland og et grundvandsdannende opland til St. Lyngby Vandværks boringer. Indvindingsoplandet er den del af grundvandsmagasinet indenfor hvilket, der strømmer grundvand hen mod boringerne. Det grundvands- Redegørelse for GKO Hillerød 147

148 dannende opland er det område, hvor der strømmer vand ned i grundvandsmagasinerne og videre hen til boringerne. Indvindingsoplandet og de grundvandsdannende oplande er vist på Figur En stor del af grundvandsdannelsen til St. Lyngby Vandværk sker i den del af oplandet, der ligger længst væk fra boringerne. På figuren er endvidere vist den omtrentlige alder af det vand, der strømmer mod boringerne. Som det ses, er vandet forholdsvis lang tid om at nå frem til boringerne, idet vandet i en stor del af oplandet er mellem 50 og 100 år eller mere end 100 år undervejs. Figur 7-34: Indvindingsopland, grundvandsdannende opland og transporttid ved St. Lyngby Vandværk Med udgangspunkt i lerdæklagene over grundvandsmagasinet og de grundvandskemiske forhold er der udarbejdet en sårbarhedszonering af magasinet i forhold til nitrat. En del af indvindingsoplandet til St. Lyngby Vandværk er beliggende udenfor kortlægningsområdet. Den del af indvindingsoplandet, som er beliggende udenfor kortlægningsområdet, og som ligger udenfor OSD er medtaget i nærværende kortlægning. Den del af indvindingsoplandet, som ligger udenfor kortlægningsområdet, men indenfor OSD, er tidligere kortlagt. Ud fra sårbarhedszoneringen er der i områder med grundvandsdannelse (nedadrettet gradient) foretaget en afgrænsning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) således, at der afgrænses nitratfølsomme indvindingsområder over magasiner, der er kortlagt til at have stor eller nogen sårbarhed over for nitrat. Sårbarhedszoneringen er vist på Figur 7-35 sammen med NFI. Som det ses på Figur 7-35 er store dele af indvindingsoplandet til St. Lyngby Vandværk vurderet til at have nogen sårbarhed. Denne vurdering er fortaget på baggrund af det tynde lerdække. De sårbare områder, hvor der sker en grundvandsdannelse, er afgrænset som nitratfølsomme indvindingsområder. To mindre områder tæt på indvindingsboringerne, samt et område i den østligste del af indvindingsoplandet er således afgrænset som NFI. 148 Redegørelse for GKO Hillerød

149 Figur 7-35: Sårbarhedszonering og nitratfølsomme indvindingsområder ved St. Lyngby Vandværk Indenfor de nitratfølsomme indvindingsområder afgrænses indsatsområder (IO), hvor en særlig indsats er nødvendig for at opretholde en god grundvandskvalitet i forhold til nitrat. Afgrænsningen sker på baggrund af en konkret vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af grundvandsressourcerne. Større sammenhængende områder med skov, mose, fredning og vådområde, hvorfra der som udgangspunkt kun sker en begrænset nitratudvaskning, afgrænses ikke som indsatsområder (IO). På Figur 7-36 er angivet NFI sammen med IO. Arealanvendelsen i oplandet er langt overvejende landbrug. På Figur 7-36 er vist forureningslokaliteterne indenfor indvindingsoplandet, ligesom der er vist de markblokke, hvor den potentielle nitratudvaskning er større end 75 mg/l vurderet som et gennemsnit for perioden Store områder indenfor indvindingsoplandet viser en høj potentiel nitratudvaskning. Der er desuden én -kortlagt lokalitet indenfor indvindingsoplandet. Redegørelse for GKO Hillerød 149

150 Figur 7-36: Potentiel nitratudvaskning, nitratfølsomme indvindingsområder, indsatsområder og forureningslokaliteter ved St. Lyngby Vandværk Den kortlagte forureningslokalitet på -niveau inden for indvindingsoplandet er en gammel losseplads. Oplysninger om denne kan ses i Tabel 7-7. Tabel 7-7. Kortlagte lokaliteter indenfor St. Lyngby Vandværks indvindingsopland Lokalitetsnr. Navn Vidensniveau Aktivitet Stoftype St. Lyngby Losseplads Gammel losseplads Lossepladsperkolat 150 Redegørelse for GKO Hillerød

151 Grundvandsmæssige problemstillinger ved St. Lyngby Vandværk Nitrat Kortlægningen har vist, at det primære grundvandsmagasin i store dele af indvindingsoplandet har nogen nitratsårbarhed, bl.a. fordi der kun er et begrænset beskyttende lerlag over magasinerne. De steder, hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet, er der afgrænset nitratfølsomme indvindingsområder. Der er bl.a. på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen inden for de nitratfølsomme indvindingsområder afgrænset indsatsområder, hvor det specifikt er vurderet, at der er behov for en særlig beskyttelse overfor nitrat. Omfanget og arten af beskyttelsen overfor nitrat fastsættes i forbindelse med indsatsplanlægningen. Pesticider Der er ikke konstateret fund af pesticider/nedbrydningsprodukter fra pesticider i vandværkets boringer. Miljøfremmede stoffer Der er i indvindingsoplandet kortlagt grundvandsforurening på én lokalitet. Forureningen stammer fra en gammel losseplads. I St. Lyngby Vandværks indvindingsopland er der således i forbindelse med Region Hovedstadens kortlægning konstateret lossepladsperkolat i det terrænnære grundvand. Naturligt forekommende stoffer Der er ikke konstateret nogen naturligt forekommende stoffer udenfor drikkevandskvalitetskravene. Redegørelse for GKO Hillerød 151

152 Sammenfattende beskrivelse ved Ullerød Vandværk a.m.b.a. Ullerød Vandværk indvinder fra tre boringer, se Figur DGU nr er filtersat fra 54 m.u.t. til 72,8 m.u.t. og DGU nr er filtersat fra 52,5 m.u.t. til 68,5 m.u.t. I Jupiterdatabasen er der ikke angivet filterinterval for DGU nr Alle tre boringer er filtersat i Danien kalken. Magasinet er overlejret af vekslende kvartære lag, der består af moræneler og smeltevandssand. Den samlede lerlagstykkelse over magasinet varierer inden for indvindingsoplandet. I området omkring boringerne er den samlede lerlagstykkelse omkring 30 m. Mod øst ved randmorænen stiger terrænet og tykkelsen af de kvartære sandlag. I denne del af indvindingsoplandet er kalken dækket af op til 50 m ler. Indvindingsoplandet til Ullerød Vandværk overlapper, Nyhuse Vandværk, Æbelholt Kildeplads (HOFOR), Alsønderup Vandværk, samt indvindingsoplandet til den ene af Meløses Vandværk indvindingsboringer. Den lokale sænkning til kote 10, som ses i det nordøstlige hjørne af Figur 7-37, er forårsaget af indvindingen ved Stenholt Vandværk. Råvandet i alle tre indvindingsboringer tilhørende Ullerød Vandværk er stærkt reduceret (vandtype D),med et nitratindhold på mindre end 1 mg/l og et lavt sulfatindhold (<20 mg/l). Dette indikerer, at grundvandet er velbeskyttet. Der er påvist et indhold af aggressivt kuldioxid i boringerne på mindre end 1 mg/l. 152 Redegørelse for GKO Hillerød

153 Figur 7-37: Forståelsesmodel for Ullerød Vandværk Med udgangspunkt i den tilladte indvindingsmængde på m³/år er der beregnet og optegnet et indvindingsopland og grundvandsdannende oplande til Ullerød Vandværks boringer. Indvindingsoplandet er den del af grundvandsmagasinet indenfor hvilket, der strømmer grundvand hen mod boringerne. Det grundvandsdannende opland er det område, hvor der strømmer vand ned i grundvandsmagasinerne og videre hen til boringerne. Indvindingsoplandet og de grundvandsdannende oplande er vist på Figur Redegørelse for GKO Hillerød 153

154 En stor del af grundvandsdannelsen til Ullerød Vandværk sker centralt i indvindingsoplandet. På Figur 7-38 er endvidere vist den omtrentlige alder af det vand, der strømmer mod boringerne. Som det ses, er vandet forholdsvis lang tid om at nå frem til boringerne, idet vandet i en stor del af oplandet er mellem 50 og 100 år eller mere end 100 år undervejs. Figur 7-38: Indvindingsopland, grundvandsdannende opland og transporttid ved Ullerød Vandværk Med udgangspunkt i lerdæklagene over grundvandsmagasinet og de grundvandskemiske forhold er der udarbejdet en sårbarhedszonering af magasinet i forhold til nitrat. Ud fra sårbarhedszoneringen er der i områder med grundvandsdannelse (nedadrettet gradient) foretaget en afgrænsning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) således, at der afgrænses nitratfølsomme indvindingsområder over magasiner, der er kortlagt til at have stor eller nogen sårbarhed over for nitrat. Sårbarhedszoneringen er vist på Figur 7-39 sammen med NFI. Som beskrevet i afsnit 4.5 overlapper Ullerød Vandværks indvindingsopland med adskillige andre vandværkers indvindingsoplande, bl.a. Alsønderup Vandværk. Én af boringerne tilhørende Alsønderup Vandværk indvinder fra de kvartære sandmagasiner, og de kvartære sandmagasiner er derfor det primære magasin indenfor oplandet til de boringer som indvinder fra kvartæret. Derfor er der mindre områder, hvor der bliver indvundet fra de kvartære lag kortlagt med nogen og stor sårbarhed. Den store nitratsårbarhed i den centrale del af indvindingsoplandet til Ullerød Vandværk, er således ikke så relevant i forhold til Ullerød Vandværk, men mere relevant i forhold til Alsønderup Vandværk. De sårbare områder, hvor der sker en grundvandsdannelse, er afgrænset som nitratfølsomme indvindingsområder. 154 Redegørelse for GKO Hillerød

155 Figur 7-39: Sårbarhedszonering og nitratfølsomme indvindingsområder ved Ullerød Vandværk Indenfor de nitratfølsomme indvindingsområder afgrænses indsatsområder (IO), hvor en særlig indsats er nødvendig for at opretholde en god grundvandskvalitet i forhold til nitrat. Afgrænsningen sker på baggrund af en konkret vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af grundvandsressourcerne. Større sammenhængende områder med skov, mose, fredning og vådområde, hvorfra der som udgangspunkt kun sker en begrænset nitratudvaskning, afgrænses ikke som indsatsområder (IO). På Figur 7-40 er angivet NFI sammen med IO. Arealanvendelsen i oplandet er primært byzone og fredskov. Indvindingsoplandet ligger i den nordlige del af Hillerød By. På Figur 7-40 er vist forureningslokaliteterne indenfor indvindingsoplandet, ligesom der er vist de markblokke, hvor den potentielle nitratudvaskning er større end 75 mg/l vurderet som et gennemsnit for perioden Mindre områder viser en høj potentiel nitratudvaskning. Der er en 13 V1-kortlagte og 28 - kortlagte lokaliteter indenfor indvindingsoplandet. Der henvises til Tabel 5-1, hvor samtlige lokaliteter er listet med forureningsstoffer. Redegørelse for GKO Hillerød 155

156 Figur 7-40: Potentiel nitratudvaskning, nitratfølsomme indvindingsområder, indsatsområder og forureningslokaliteter ved Ullerød Vandværk 156 Redegørelse for GKO Hillerød

157 Grundvandsmæssige problemstillinger ved Ullerød Vandværk a.m.b.a. Nitrat Kortlægningen har vist, at det primære grundvandsmagasin i den del af indvindingsoplandet til Ullerød vandværk der ligger indenfor indvindingsoplandet til den af Alsønderup Vandværks indvindingsboringer, der indvinder fra de kvartære sandmagasiner, har stor nitratsårbarhed, bl.a. fordi det beskyttende lerlag over Ks2 magasinet er begrænset. De steder, hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinerne (kalken, såvel som Ks2 og Ks3), er der afgrænset nitratfølsomme indvindingsområder. Der er bl.a. på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen inden for de nitratfølsomme indvindingsområder afgrænset indsatsområder, hvor det specifikt er vurderet, at der er behov for en særlig beskyttelse overfor nitrat. Omfanget og arten af beskyttelsen overfor nitrat fastsættes i forbindelse med indsatsplanlægningen. Kortlægningen har desuden vist, at det primære grundvandsmagasin (kalken)i store dele af indvindingsoplandet kun har lille sårbarhed overfor nitrat, bl.a. fordi der er et samlet tykt beskyttende lerlag over magasinet. Dette betyder, at der inden for dette område ikke er afgrænset indsatsområder. Pesticider Der er ikke konstateret fund af pesticider/nedbrydningsprodukter fra pesticider i vandværkets boringer eller indenfor indvindingsoplandet. Miljøfremmede stoffer Der er i indvindingsoplandet kortlagt jord- og/eller grundvandsforurening på 28 lokaliteter og mulig forurening på 13 lokaliteter. Forureningerne omfatter flere forskellige miljøfremmede stoffer. I Ullerød Vandværks indvindingsopland er der således i forbindelse med Region Hovedstadens kortlægning konstateret olieprodukter, tjære, tungmetaller og klorerede opløsningsmidler i jord og/eller det terrænnære grundvand, se lokaliteterne i Tabel 5-1. Naturligt forekommende stoffer Der er ikke konstateret nogen naturligt forekommende stoffer udenfor drikkevandskvalitetskravene indenfor indvindingsoplandet. Øvrige problemstillinger I forbindelse med kortlægningen er det konstateret, at der er 13 V1-kortlagte forureningslokaliteter, beliggende indenfor indvindingsoplandet. Evt. og oprydning af disse lokaliteter prioriteres af Region Hovedstaden. Redegørelse for GKO Hillerød 157

158 Sammenfattende beskrivelse ved Æbelholt Kildeplads (HOFOR) Der er i alt 13 aktive indvindingsboringer knyttet til Æbelholt Kildeplads (HOFOR) og der indvindes fra Danien kalken i samtlige boringer, se Figur Filterintervallerne kan ses i Tabel 7-8. Tabel 7-8. Filterintervaller for indvindingsboringer til Æbelholt Kildeplads (HOFOR) DGU nr. Filterinterval (m.u.t.) , , , , , , , , , , ,55-60 Boringerne er filtersat fra top af Danien kalken, og topkoten for filtrene varierer fra omkring kote 20 til kote 40. Dette stemmer overens med, at kalken ligger omkring 20 m højere omkring de sydøstlige boringer,i forhold til de nordvestlige boringer. Den kraftige indvinding fra kildepladsen medfører en lokal sænkning i grundvandstanden, hvilket er vist med strømningspile på profilsnittet. Magasinet er overlejret af vekslende kvartære lag, der består af moræneler og smeltevandssand. Den samlede lerlagstykkelse over magasinet varierer inden for indvindingsoplandet. I området omkring de nordøstlige boringer er det akkumulerede lerdække over kalken ca m, mens det er > 25 m i den sydøstlige del af indvindingsoplandet. Med undtagelse af boringen DGU nr som har vandtype C1, er råvandet i indvindingsboringerne stærkt reduceret (vandtype D), med et nitratindhold på mindre end 1 mg/l og et lavt sulfatindhold (<20 mg/l). Dette indikerer, at grundvandet er velbeskyttet. Vandtypen i boring DGU nr er bestemt til svagt reduceret med et nitratindhold på mindre end 1 mg/l og et sulfat indhold på mg/l. Der er påvist et indhold af aggressivt kuldioxid på > 5 mg/l i 6 af boringerne (DGU nr , , , , og ). Der er påvist let forhøjede koncentrationer af jern i DGU nr Redegørelse for GKO Hillerød

159 Figur 7-41: Forståelsesmodel for Æbelholt Kildeplads (HOFOR). Den vestlige pil indikerer at strømningen kommer fra henholdsvis syd og nord. Med udgangspunkt i den tilladte indvindingsmængden på m³/år er der beregnet og optegnet et indvindingsopland og grundvandsdannende oplande til Æbelholt Kildeplads (HOFOR). Indvindingsoplandet er den del af grundvandsmagasinet indenfor hvilket der strømmer grundvand hen mod boringerne. De grundvandsdannende oplande er de områder, hvor der strømmer vand ned i grundvandsmagasinerne og videre hen til boringerne. Indvindingsoplandet og de grundvandsdannende oplande er vist på Figur Redegørelse for GKO Hillerød 159

160 De grundvandsdannende oplande udgør omring halvdelen af indvindingsoplandet. På figuren er endvidere vist den omtrentlige alder af det vand, der strømmer mod boringerne. Som det ses, er vandet forholdsvis lang tid om at nå frem til boringerne, idet vandet i en stor del af oplandet er mellem 50 og 100 år eller mere end 100 år undervejs. Omkring boringerne, hvor der sker en stor sænkning, er transporttiden kort. Figur 7-42: Indvindingsopland, grundvandsdannende opland og transporttid ved Æbelholt Kildeplads (HOF- OR). Med udgangspunkt i lerdæklagene over grundvandsmagasinet og de grundvandskemiske forhold er der lavet en sårbarhedszonering af magasinet i forhold til nitrat. Ud fra sårbarhedszoneringen er der i områder med grundvandsdannelse (nedadrettet gradient) foretaget en afgrænsning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) således, at der afgrænses nitratfølsomme indvindingsområder over magasiner, der er kortlagt til at have stor eller nogen sårbarhed over for nitrat. Sårbarhedszoneringen er vist på Figur 7-43 sammen med NFI. Hovedparten af magasinet indenfor indvindingsoplandet er kortlagt til lille sårbarhed overfor nitrat. Der er dog mindre områder i den nordøstlige og sydvestlige del af indvindingsoplandet, hvor der er nogen til stor sårbarhed overfor nitrat. Baggrunden for at mindre områder i den nordlige del af indvindingsoplandet er kortlagt til nogen eller stor sårbarhed er, at indvindingsoplandet til Æbelholt Kildeplads (HOFOR) overlapper med indvindingsoplandet til Alsønderup Vandværks sandboring. Sandmagasinerne er mere sårbare ovenfor nitrat. Stor eller nogen nitratsårbarhed i den nordlige del af indvindingsoplandet til Æbelholt Kildeplads (HOFOR), er således ikke så relevant i forhold til Æbelholt Kildeplads (HOFOR), men mere relevant i forhold til Alsønderup Vandværk. De sårbare områder, hvor der sker grundvandsdannelse, er afgrænset som nitratfølsomme indvindingsområder. 160 Redegørelse for GKO Hillerød

161 Figur 7-43 Sårbarhedszonering og nitratfølsomme indvindingsområder Indenfor de nitratfølsomme indvindingsområder afgrænses indsatsområder (IO), hvor en særlig indsats er nødvendig for at opretholde en god grundvandskvalitet i forhold til nitrat. Afgrænsningen sker på baggrund af en konkret vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af grundvandsressourcerne. Større sammenhængende områder med skov, mose, fredning og vådområde, hvorfra der som udgangspunkt kun sker en begrænset nitratudvaskning, afgrænses ikke som indsatsområder (IO). På Figur 7-44 er angivet NFI sammen med IO. Arealanvendelsen i oplandet er primært landbrug og i mindre omfang naturområder, skov, ferskvand og andet. Tulstrup By og den nordvestlige del af Hillerød By udgør en mindre del af indvindingsoplandet. På Figur 7-44 er vist forureningslokaliteterne indenfor indvindingsoplandet ligesom der er vist de markblokke, hvor den potentielle nitratudvaskning er større end 75 mg/l vurderet som et gennemsnit for perioden Inden for indvindingsoplandet er der flere mindre områder med høj potentiel nitratudvaskning. Der er en 15 V1-kortlagte og 32 -kortlagte lokaliteter indenfor indvindingsoplandet til Æbelholt Kildeplads (HOFOR). Der henvises til Tabel 5-1 hvor samtlige lokaliteter er listet med forureningsstoffer. Redegørelse for GKO Hillerød 161

162 Figur 7-44: Potentiel nitratudvaskning, nitratfølsomme indvindingsområder, indsatsområder og forureningslokaliteter ved Æbelholt Kildeplads (HOFOR) 162 Redegørelse for GKO Hillerød