JUNI 2017 REGION HOVEDSTADEN KLIMAREGNSKAB 2016 REGION HOVEDSTADEN HOSPITALER, VIRKSOMHEDER OG KONCERNCENTRE METODERAPPORT

Transkript

1 JUNI 2017 REGION HOVEDSTADEN KLIMAREGNSKAB 2016 REGION HOVEDSTADEN HOSPITALER, VIRKSOMHEDER OG KONCERNCENTRE METODERAPPORT

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk JUNI 2017 REGION HOVEDSTADEN KLIMAREGNSKAB 2016 REGION HOVEDSTADEN HOSPITALER, VIRKSOMHEDER OG KONCERNCENTRE METODERAPPORT PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT Metoderapport Anna Brinch; Line Geest Jakobsen Anna Juliane Clausen Anna Juliane Clausen

4

5 KLIMAREGNSKAB INDHOLD 1 Indledning Generelle kommentarer 8 2 Energiforbrug Elforbrug Varmeforbrug 16 3 Transport Patienttransport Tjenesterejser Vare- og servicetransport Intern transport 39 4 Affald Indsamling og transport Behandling 48 5 Referencer 59

6

7 KLIMAREGNSKAB Indledning Region Hovedstaden har udarbejdet denne metoderapport som en del af Klimaregnskab Klimaregnskabet omfatter også en hovedrapport, som opsummerer de samlede resultater fordelt på regionens hospitaler (inkl. psykiatri), virksomheder og koncerncentre, og en resultatrapport, der mere detaljeret beskriver resultater for de enkelte hospitaler, virksomheder og koncerncentre. Metoderapporten beskriver det metodiske grundlag, datagrundlaget og omregningsfaktorerne for klimaregnskabet. Klimaregnskabet omfatter Region Hovedstadens 11 hospitaler 1 og 12 psykiatriske centre og enheder, 18 institutioner under Den Sociale Virksomhed (DSV), Region Hovedstadens Apotek, Den Præhospitale Virksomhed (DPV) samt regionens koncerncentre. Region Hovedstadens klimaregnskab for 2013 udgør baseline for regionens årlige CO2-udledning 2. Sammenhold af data for det nuværende år er derved mulig og kan bruges til at give et overblik over udviklingen i koncernens CO₂udledning. Opgørelserne for energi og transport er gennemført efter principperne i den CO2- beregner, som COWI og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har udviklet for Klima- og Energiministeriet og Kommunernes Landsforening i 2008 (Klima- og Energiministeriet, 2008). I CO2-beregneren er der indarbejdet supplerende omregningsfaktorer samt anvendt de nyeste tilgængelige emissionsfaktorer. Energi og transport opgøres ud fra det direkte forbrug og medtager i denne vurdering ikke den drivhusgasudledning, der sker ved f.eks. udvinding og raffinering af brændsler. Opgørelserne for affald er baseret på et livscyklusperspektiv, hvorved drivhusgasudledningen fra alle processer fra indsamling til behandling og oparbejdning medtages i vurderingen. Dette betyder, at substitution af jomfruelige materialer ligeledes indregnes. Affald behandles derfor adskilt fra energi og transport i klimaregnskabet. Transport af affald samt forbrænding af affald til energi er inkluderet under affald med undtagelse af affaldstransport i Region Hovedstadens egne køretøjer. 1 Efter de seneste hospitalsfusioner med virkning fra 2015 er antallet af hospitaler i Region Hovedstaden fordelt på seks enheder. 2 Da kvalitet af transportdata har udviklet sig markant over perioden 2013 og 2014, er baslineåret for transport ændret fra 2013 til 2015.

8 8 KLIMAREGNSKAB 2016 Samlet set er kortlægningen baseret på data for aktiviteter indsamlet fra Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og koncerncentre i forbindelse med dette klimaregnskab. 1.1 Generelle kommentarer Klimaregnskabet omfatter som nævnt 11 hospitaler, 12 psykiatriske centre og institutioner, 18 institutioner under Den Sociale Virksomhed (DSV), Region Hovedstadens Apotek samt regionens koncerncentre. Steno Diabetes Center Copenhagen er ikke inkluderet i klimaregnskabet. Figur 1 viser organisationsdiagrammet for Region Hovedstaden. Figur 1: Organisationsdiagram for Region Hovedstaden. Grundet forskelle i datagrundlaget er der ikke fuldt ud sammenfald imellem gruppering af enheder for energi- og affaldsdata. Energidata er baseret på energimålere, som i vidt omfang tillader et mere detaljeret datagrundlag med flere individuelle målere, hvorimod affaldsdata i flere tilfælde dækker over mere end en organisatorisk enhed. Eksempelvis er affaldsdata fra de psykiatrisk centre, der er placeret på eller nær ved hospitaler omfattet af hospitalernes dataindberetninger, hvorimod øvrige psykiatriske enheder har indberettet affaldsdata separat. Ligeledes spiller ændring i bygningsmasse og lukning eller flytning af enheder ind. Af Tabel 1 fremgår fordeling af enheder for hhv. energi og affald.

9 KLIMAREGNSKAB På tværs af årene kan der forekomme ændringer i organiseringen af hospitaler, virksomheder og koncerncentre, ligesom ændringer i bygningsmasse og lukning eller flytning af enheder spiller ind. Der er dog ikke sket nogle organisatoriske ændringer i 2016 sammenlignet med forrige år. Derudover er følgende også gældende for klimaregnskabet 2016: PC HBA er inkluderet under energi i år. Data fra sidste år er ligeledes tilbagerettet og inkluderet. Data fra Solvang (Den Sociale Virksomhed) opgøres igen i år selvstændigt for affald. For energi er data fra Solvang inkluderet under Glostrup Hospital. Strøledgård (Den Sociale Virksomhed) er medtaget under Rønnegård ift. energi, der er ikke data for affald fra Strøledgård Børnecenteret for Rehabilitering (Den Sociale Virksomhed) opgøres igen i år ikke selvstændigt, men er medtaget under Geelsgårdskolen

10 10 KLIMAREGNSKAB 2016 Tabel 1: Oversigt over fordelingen af Region Hovedstadens enheder inden for henholdsvis energidata og affaldsdata for 2013, 2015 og '-' angiver at data for den pågældende enhed ikke indgår i klimaregnskabet, eller at data er inkluderet sammen med en anden enhed. Overordnet gruppering Gruppering af data Energi Affald Hospitaler Amager (AH) HBA AH - - AH - - Amager og Hvidovre Hospital Amager ITA AH AH AH AH AH AH Hvidovre (HVH) HVH HVH HVH HVH HVH HVH Bispebjerg og Frederiksberg Bispebjerg (BIH) BIH BIH BIH BIH BIH BIH Hospital Frederiksberg (FBH) FBH FBH FBH FBH FBH FBH Bornholms Hospital Bornholm (BOH) BOH BOH BOH BOH BOH BOH Herlev (HH) HH HH HH HH HH HH Herlev og Gentofte Hospital Gentofte (GEH) GEH GEH GEH GEH GEH GEH Frederikssund Hospital NOH NOH NOH NOH NOH NOH Helsingør Hospital NOH - - NOH - - Nordsjællands Hospital (NOH) Hillerød Hospital NOH NOH NOH NOH NOH NOH Sundhedshuset Helsingør NOH NOH 1 NOH Rigshospitalet Blegdamsvej (RH) RH RH RH RH RH RH Glostrup (GOH) GOH GOH GOH GOH GOH GOH Region Hovedstaden Psykiatri (Psykiatrien) (RHP) Børne og Ungdomspsykiatrisk Center B&U PC Bispebjerg BIH BIH BIH BIH BIH BIH B&U PC Hillerød NOH NOH NOH NOH NOH NOH B&U PC Glostrup GOH GOH GOH GOH GOH GOH PC Amager RHP RHP RHP RHP RHP RHP PC Ballerup PC Ballerup RHP RHP RHP RHP RHP RHP PC Gentofte GEH GEH GEH GEH GEH GEH PC Bornholm BOH BOH BOH BOH BOH BOH PC Frederiksberg RHP RHP RHP 1 FBH FBH FBH PC Glostrup - RHP RHP GOH GOH GOH PC HBA - RHP RHP PC Hvidovre RHP RHP RHP RHP RHP RHP PC København PC Kbh Bispebjerg BIH BIH BIH BIH BIH BIH PC Kbh Rigshospitalet RH RH RH RH RH RH PC Nordsjælland PC Frederikssund NOH NOH NOH NOH NOH NOH PC Helsingør RHP - - RHP - - PC Hillerød RHP NOH NOH RHP NOH NOH PC Sct. Hans RHP RHP RHP RHP RHP RHP PC Stolpegård RHP RHP RHP RHP RHP RHP Psykiatri administration (ADM.) - ADM. ADM Carl Nielsens Allé (CNA) - CNA CNA Den Sociale Virksomhed (DSV) 3kløveren Margueritten DSV DSV DSV DSV DSV DSV Åbjerggård DSV DSV DSV DSV DSV DSV

11 KLIMAREGNSKAB Blindecenter Bredegaard DSV DSV DSV DSV DSV DSV Botilbuddet Lyngdal (Tyringevej) DSV DSV DSV DSV DSV DSV Geelsgårdskolen DSV DSV DSV DSV DSV DSV Hulegården DSV DSV DSV DSV DSV DSV Jonstrupvang Bebyggelsen DSV DSV DSV DSV DSV DSV Kamager DSV DSV DSV DSV DSV DSV Klintegården DSV - - DSV - - Kommunikationscentret RGA43 DSV DSV DSV RGA45 DSV DSV DSV DSV DSV DSV Nordsjællands Misbrugscenter Helsinge huset DSV DSV DSV DSV - - Skansegården DSV DSV DSV DSV DSV DSV Nødebogård DSV DSV DSV DSV DSV DSV Røde Kors Natherberg DSV DSV DSV Rønnegård DSV - - DSV DSV DSV Inkl. Strøledgård - DSV DSV Solgaven DSV DSV DSV DSV DSV DSV Solvang DSV GOH GOH GOH DSV DSV Strøledgård DSV Svendebjerggård DSV DSV DSV DSV DSV DSV Sølager Hundested DSV DSV DSV DSV DSV DSV Skibby DSV DSV DSV DSV DSV DSV Lunden RHP DSV DSV RHP DSV DSV Orion RHP DSV DSV RHP DSV DSV Koncerncentre (Koncern Organisation og Personale (KOP); Koncern Miljø (KM; Koncern Inaktive Bygninger (KIB)) Afværgeforanstaltninger (jordforurening) KM KM KM Regionsgården Gammel bygning KOP KOP KOP Ny bygning KOP KOP KOP KOP KOP KOP Regionslageret - KOP KOP - KOP KOP Region Hovedstadens Apotek (RHA) (Apoteket) Apoteket RHA RHA RHA RHA RHA RHA Den Præhospitalet Virksomhed (DPV) Den Præhospitalet Virksomhed, Ballerup - DPV DPV - DPV DPV Datagrundlaget for klimaregnskabet 2016 stammer fra følgende kilder; Affald og energi Energi- og affaldsdata er indsamlet fra institutionerne via hhv. Center for Ejendomme og Center for Regional Udvikling i forbindelse med udarbejdelsen af dette klimaregnskab. Det har for 2016 ikke været muligt at fremskaffe affaldsdata fra Botilbuddet Lyngdal. Data fra 2014 er derfor genbrugt, ligesom det var tilfældet i sidste års klimaregnskab.

12 12 KLIMAREGNSKAB 2016 Det har ikke været muligt at fremskaffe energi- og affaldsdata fra 3Kløveren Margueritten og data fra 2015 er anvendt i stedet, da det antages at affaldsmængderne ikke har ændret sig væsentligt for de to år. Det har igen i år ikke været muligt at fremskaffe energidata fra Helsingør Sundhedshus og data for 2014 vil blive genbrugt i dette års klimaregnskab. Det har heller ikke været muligt at fremskaffe energidata fra PC Frederiksberg, og 2015 data genbruges i dette års regnskab. Transport Transportdata er indsamlet fra diverse eksterne leverandører samtfra Center for Økonomi, Center for Ejendomme, Apoteket og den Præhospitale Virksomhed. Data for Region Hovedstadens egen vognflåde stammer fra dataindsamling foretaget i forbindelse med udarbejdelse af en flådeanalyse for Region Hovedstaden i Data fra denne analyse (indsamlet i 2014) vil blive genbrugt i dette års klimaregnskab. Det har ikke været muligt at fremskaffe ny transportdata for madtransport og transport af klinisk prøvemateriale fra Post Danmark (Nu PostNord). Post Danmark har dog oplyst, at kørslen ikke har ændret sig væsentlig i forhold til 2015, og disse tal genanvendes derfor i dette års klimaregnskab. Inddelingen af de forskellige transportkategorier er tilsvarende 2015 regnskabet, med undtagelse af patienttransport i fly til/fra behandlingssteder i udlandet, som er en ny kategori i år. Der kan derudover på tværs af årene forekomme ændringer i kontrakterne, der er indgået for transport udliciteret til eksterne virksomheder samt ændringer i regionens egen flåde, da køretøjer løbende bliver udskiftet. Dette vil påvirke CO2-udledningen fra denne sektor. Da datatilgængeligheden for transportområdet, med undtagelse af størstedelen af patientbefordringen, har været begrænset og registreringsmetoden har været varierende, må det forventes, at der er en underregistrering, og detaljeringsgraden ikke er tilstrækkelig til at fordele CO2-udledningen på de enkelte hospitaler, virksomheder og koncerncentre. Opdelingen af transporten kan ses i Tabel 8 transportafsnittet. En korrekt administrativ fordeling af CO2-udledning vil kræve ændringer og ensretning i registrerings- og konteringsmetoder fremadrettet, f.eks. ved at lave kilometer registreringer for samtlige køretøjer for de enkelte år. Grundet manglende løbende registrering af transportdata, er der i en række tilfælde lavet estimater for kørte kilometer og brug af maskiner såsom saltspredere, græsklippere osv., hvilket påvirker validiteten af datakvaliteten. Klimaregnskabet omfatter så vidt muligt alle klimaskadelige drivhusgasser, der er omfattet af Kyotoaftalen, herunder kuldioxid (CO2), methan (CH4), lattergas (N2O) m.v. omregnet til CO2-ækvivalenter. De enkelte drivhusgasser bidrager ikke lige meget til den globale opvarmning, og derfor omregnes disse til CO2-ækvivalenter

13 KLIMAREGNSKAB ved at gange udledningen af de enkelte drivhusgasser med deres bidrag, kaldet Global Warming Potential (GWP). GWP er en faktor der indikerer, hvor mange gange en drivhusgas bidrager mere til den globale opvarmning end et ton CO2. F.eks. bidrager CH4 25 gange mere til den globale opvarmning end et ton CO2, og CH4 har derfor en GWP på 25. Tabel 2 viser GWP for en række drivhusgasserne omfattet af Kyotoaftalen. Tabel 2: Drivhusgasser omfattet af Kyotoaftalen og deres Global Warming Potential (GWP) (IPCC, 2007). Drivhusgas GWP Kuldioxid (CO2) 1 Methan (CH4) 25 Lattergas (N2O) 298 Hydrofluorcarboner (HFC) Perfluorcarboner (PFC) Svovlhexafluorid (SF6) For elforbrug, fjernvarmeforbrug og affaldshåndtering er der medregnet bidrag fra CH4 og N2O, således at de relaterede udledninger opgøres i CO2-ækvivalenter. For transport og individuel opvarmning er der udelukkende foretaget en opgørelse af drivhusgassen CO2. Opgørelse af andre klimaskadelige drivhusgasser er vanskelige at foretage for disse sektorer, da det f.eks. kræver viden om den specifikke motortype, og da den ekstra udledning fra andre drivhusgasser betyder ganske lidt i den samlede opgørelse. Hospitalerne, virksomhederne og koncerncentrene under Region Hovedstaden både køber og producerer energi. Elforbruget stammer således både fra indkøbt energi og fra lokalt produceret vedvarende energi (VE) på hospitalerne og virksomhederne. Ligeledes stammer varmeforbruget både fra fjernvarme, individuel opvarmning (fyringsolie, naturgas, damp osv.) samt lokalt produceret VE (solceller, træflis osv.). Det er dog en forholdsvis lille del af energiforbruget der stammer fra lokalt produceret VE. Emissionsfaktorerne for el og varme er baseret på den årlige sammensætning af brændselsforbruget og opdateres derfor med nye faktorer årligt. VE bidrager ikke til drivhusgasudledningen, da f.eks. produktionen af solceller, ikke er indberegnet, og emissionsfaktoren derfor er 0. Emissionsfaktoren for biobrændsler er ligeledes sat til 0, da biomasse regnes for at være CO2-neutralt.

14 14 KLIMAREGNSKAB Energiforbrug 2.1 Elforbrug Oplysninger om elforbruget i Region Hovedstaden er fra indberetning af energiforbruget indsamlet til dette klimaregnskab. Elforbruget omfatter direkte elforbrug, herunder elforbrug til pumper, hospitalsudstyr, ventilation og belysning både indendørs og udendørs. Elforbruget omfatter desuden el til opvarmning af varmt vand. Elforbruget er indberettet i kwh for de enkelte hospitaler, virksomheder og koncerncentre og omfatter forbrug fra elektricitet og solceller Beregningsmetode CO2-beregning Der er ved beregning af CO2-udledningen anvendt en Tier 2 beregningsmetode baseret på en beregning af CO2-udledning pr. kwh efter den såkaldte 200 %- metode til fjernvarmeproduktion. 200 %-metoden betyder at CO2-udledningen fra el og varme i et kraftvarmeanlæg fordeles som følger: CO2 udledt varme= (Varmeproduktion/2) x CO2 udledningsfaktoren brændslet CO2 udledt elproduktion = CO2 total udledt - CO2 udledt varme Det er den metode, der anvendes af Københavns Kommunes forsyningsselskaber, og den kan gennemføres ud fra Energinet.dk's miljødeklarationer for el for Danmark. 200 %-metoden medfører, at kun en lille del af den samlede CO2-udledning tilskrives fjernvarme, idet elproduktionen i de fleste situationer bestemmer brændselsforbruget, og fjernvarmen hovedsageligt er spildvarme efter elproduktionen. Dette anses som rimeligt, idet det afspejler den store energi- og klimagevinst, der opnås ved anvendelsen af spildvarme til fjernvarmproduktion.

15 KLIMAREGNSKAB Denne metode, som har været anvendt en del år, anvendes fortsat af Københavns Energi (HOFOR) i deres opgørelser af emissionen fra fjernvarme. Metoden anvendes ligeledes som en af metoderne, der oplyses om i forbindelse med emissionsfaktorer på Energinet.dk's hjemmeside. Også for sammenlignelighedens skyld anvendes den oprindelige fordelingsmetode for el og varme (200 %-metoden). En alternativ opgørelsesmetode til 200 %-metoden er 125 %-metoden. I denne metode tilskrives fjernvarmen en lidt større andel af CO2-udledningen. 125 %- metoden anbefales i dag af Energistyrelsen i forbindelse med kvoteopgørelserne, og anvendes også af Energinet.dk til miljødeklarationen for el. Valget mellem de 2 opgørelsesmetoder er primært et politisk valg. Overordnet set skønnes det, at 200 %-metoden giver en lidt bedre tilnærmelse til merbrændselsmetoden, som er den mest præcise metode til fordeling af emissionen på varme og el. Ulempen ved merbrændselsmetoden er, at der kræves flere informationer om de enkelte værker. Merbrændselsmetoden indgår som Tier 3 i CO2-beregneren, og anvendes af nogle fjernvarmeselskaber, især hvor produktionen sker på relativt få værker. CO2-udledningen er beregnet ved at bruge et glidende gennemsnit for emissionsfaktorerne for Danmark fra Energinet.dk for de tre foregående år. For 2016 er den anvendte emissionsfaktor således 298 g CO2/kWh, beregnet efter 200 % metoden og med et glidende gennemsnit, og idet små bidrag fra metan og lattergas også er indregnet (jf. Energinet.dk's miljødeklaration). Denne faktor er korrigeret med et nettab på 5 % jf. Energinet dk's vejledning. Denne emissionsfaktor er således et gennemsnit af den danske elproduktion og vil ændre sig fra år til år alt afhængig af hvilke energikilder, der har været anvendt det pågældende år. Tabel 3 viser emissionsfaktorerne for de forgående år, samt de beregnede glidende gennemsnit. Tabel 3: Emissionsfaktorer samt beregnede glidende gennemsnit for el (Energinet.dk, 2017). Emissionsfaktorer for el Procentvis ændring [%] Emissionsfaktor [g CO2- ækv./kwh] Emissionsfaktor gl. gns. [g CO2- ækv./kwh] , ,4 Medtagelse af metan og lattergas ved udregningen af CO2-emissionensfaktoren for elproduktionen som CO2-ækvivalenter, øger emissionsfaktoren med ca. 1,6 %, idet emissionsfaktoren uden metan og lattergas ville have været 293 g CO2/kWh gl. gns. Vedvarende Energi (VE) i form af solceller og træflis har en emissionsfaktor på 0. Tabel 3 viser, at emissionsfaktoren er steget mellem år 2015 og Dette skyldes blandt andet et fald i produktionen fra vindmøller. Desuden er importen fra Tyskland og dermed produktion fra kulfyrede kraftværker steget samt import fra Sverige og Norge, og dermed produktion baseret på vand- og atomkraft, faldet (Energinet.dk, 2017). Det glidende gennemsnit er dog faldet.

16 16 KLIMAREGNSKAB Varmeforbrug Datagrundlag Oplysninger om varmeforbruget i Region Hovedstaden er fra indberetning af energiforbruget i forbindelse med dette klimaregnskab. I indberetningen er der foretaget en kortlægning af forsyningsformen på de enkelte hospitaler, virksomheder og koncerncentre, herunder i hvilket omfang disse er forsynet ved individuel opvarmning eller ved fjernvarme, og hvilket brændsel der anvendes ved individuel opvarmning. Dette er af betydning, da emissionsfaktoren for varme afhænger af, hvilke brændsler og forsyningsform de enkelte forsyningsselskaber anvender, f.eks. vil biomassefyret fjernvarme indgå med en emissionsfaktor på 0, da biomasse regnes for at være CO2-neutralt. Desuden er emissionsfaktoren for VE produceret på de enkelte hospitaler og virksomheder ligeledes fastsat til 0. Varmeforbruget er indberettet i følgende kategorier: Fjernvarme [kwh] Fyringsolie [l] Naturgas [Nm 3 ] El-varme [kwh] Damp [kg Damp à 100 C] VE (Solceller, Jordvarme, Varmepumpe, Træpiller, Træflis) [kwh] Beregningsmetode Omregningsfaktorer For at omregne forbruget af fyringsolie, naturgas og damp til kwh er det brugt følgende omregningsfaktorer, se Tabel 4. Tabel 4: Omregningsfaktorer for konvertering til kwh for fyringsolie, naturgas og damp. Omregningsfaktor Enhed Fyringsolie 10 kwh/liter Naturgas 11,2 kwh/m 3 Damp 0,626 kwh/kg. Damp à 100 C Graddagekorrektion Der er lavet graddagekorrektion for at kunne sammenligne varmeforbruget på tværs af årene. Da varmeforbruget er større i kolde år end i mildere år, kan varmeforbruget ikke direkte sammenlignes. For at kunne sammenligne varmeforbruget

17 KLIMAREGNSKAB anvendes derfor graddagekorrektion. Graddagetallet angiver forskellen mellem den gennemsnitlige inde- og udetemperatur i løbet af et døgn og kan summeres op over et helt år og dermed angive graddagetallet for et år. Normalåret fungerer som et reference år og er beregnet som et gennemsnit over de forudgående 4 sæsoners graddagetal. Korrektionsfaktoren beregnes som forholdet mellem graddagetallet i henholdsvis det pågældende år og normalåret. Korrektionsfaktor = GraddageAktuelt år/graddagenormal år På dette grundlag beregnes omregningsfaktoren, som varmeforbruget ganges med for at blive korrigeret. Omregningsfaktor = (0,7/korrektionsfaktor) +0,3 Graddagene er EMO-graddage og vist i tabellen nedenfor. Tabel 5: Graddagekorrektion for 2014, 2015 og Normal år (graddage) Graddage Korrektionsfaktor 0,79 0,85 0,87 Omregningsfaktor 1,18 1,12 1, var et koldere år sammenlignet med 2014 og 2015, hvilket er afspejlet i det højere antal graddage. CO2-beregning Der er anvendt et glidende gennemsnit over de tre foregående år som emissionsfaktorer for fjernvarme. Emissionsfaktorerne er baseret på Fjernvarme Miljønetværk Hovedstadens 3 opgørelse for samlet fjernvarmeproduktion til nettet i hovedstadsregionen. Emissionsfaktoren er beregnet på grundlag af 200 % metoden for fordeling af CO₂-udledningen på el og varme. Emissionsfaktoren er beregnet an forbruger, dvs. beregningen tager hensyn til det nettab der sker fra det varmeproducerende anlæg frem til vekslerstationerne (transmissionstabet) og nettabet ved distribution af fjernvarmen fra vekslerstationer frem til forbrugeren. Tabel 6 viser emissionsfaktorerne for de forgående år, samt de beregnede glidende gennemsnit. 3 Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden er et samarbejde mellem CTR, VEKS og HOFOR (Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, 2014).

18 18 KLIMAREGNSKAB 2016 Tabel 6: Emissionsfaktorer samt beregnede glidende gennemsnit for fjernvarme (Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, 2017) Emissionsfaktorer for fjernvarme Procentvis ændring [%] Emissionsfaktor [g CO2- ækv./kwh] Emissionsfaktor gl. gns. [g CO2- ækv./kwh] , ,1 Tabel 6 viser, at emissionsfaktoren er faldet med ca. 4,7% mellem år 2015 og Dette skyldes blandt andet, at en større andel af produktionen i 2016 er baseret på naturgas, flis og træpiller frem for kul, hvilket samlet set mindsker CO₂udledningen pr kwh (Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, 2017). Den individuelle opvarmning er baseret på naturgas, fyringsolie, el, damp eller VE. Følgende emissionsfaktorerne er brugt for individuel opvarmning, se Tabel 7. Tabel 7: Emissionsfaktorer for individuel opvarmning opgjort på brændselskilde. Brændselskilde Emissionsfaktor [g CO2/kWh] Reference Fyringsolie (gas olie) 266 ENS (2013) Naturgas 204 ENS (2013) El-varme 298 Energinet.dk miljødeklaration Damp 94 Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden miljødeklaration VE (solceller, jordvarme, varmepumpe, træflis) 0 Energistyrelsen (2012)

19 KLIMAREGNSKAB Transport Transport for Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og koncerncentre er opdelt i nedenstående hoved- og undergrupper (Tabel 8). De fire hovedkategorier og de tilhørende underkategorier gennemgås og uddybes i de følgende afsnit. Tabel 8: Transportkategorier inkluderet i klimaregnskabet Kategori Patienttransport Underkategori Liggende patientbefordring Siddende patientbefordring Patienttransport i fly Til/fra Bornholms hospital Til/fra behandlingssteder i udlandet Hjemmebesøg Akutlægehelikoptertransport Patienttransport i taxa Tjenesterejser Tjenesterejser i fly Tjenesterejser i tog Tjenesterejser i taxa I medarbejderes egne køretøjer (kørselsgodtgørelser) Vare- og servicetransport Madtransport Vaskeri Klinisk prøvemateriale mv. (inkl. kørsel med prøvemateriale/analyser i taxa) Medicintransport Varetransport fra Regionslageret (tidligere kaldet Centrallageret) Vinter- og sommertjeneste Intern transport Blandet transport (inkl. tjenesterejser) i regionens egne køretøjer Shuttlebus mellem Rigshospitalet og Glostrup Hospital

20 20 KLIMAREGNSKAB Patienttransport Datagrundlag Patienttransport dækker al kørsel af patienter til og fra Region Hovedstadens hospitaler og virksomheder samt hjemmebesøg, hvor læger knyttet til Akuttelefonen 1813 kører ud til patienten 4. Patienttransport dækker derudover også flytransport af patienter til og fra Bornholms lufthavn samt akutlægehelikoptertransport af patienter i hele landet til og fra et hospital i Region Hovedstaden. I år inkluderer patienttransport også patientrejser med fly til og fra behandlingssteder i udlandet.kategorien omfatter således: Liggende patientbefordring, inkl. kørsel med babylancen, sociolancen og psyk-beredskab Siddende patientbefordring Patienttransport i fly Patienttransport til/fra Bornholms hopspital Patienttransport til/fra behandlingssteder i udlandet Hjemmebesøg (flåde af udkørende læger fra Akuttelefonen 1813) 5 Akutlægehelikoptertransport Patienttransport i taxa 6 De fleste transporter er udliciterede til eksterne firmaer, der varetager transporten. Data for den liggende patientbefordring, hjemmebesøg samt akutlægehelikoptertransport er indsamlet fra DPVs disponeringssystem. Data for den siddende patientbefordring, patienttransport i fly til og fra Bornholm samt patienttransport i taxa er indsamlet fra firmaerne via Center for Økonomi (CØK). Patienttransport med fly til og fra behandlingssteder i udlandet er indsamlet gennem Region Hovedstadens eksterne rejsebureau, Egencia. Patienttransport omfatter ikke patienters egen transport i bil eller med offentlig transport til og fra hospitaler mv., der efterfølgende godtgøres af Region Hovedstaden, da der for de fleste af hospitalerne ikke er tilgængelige data for dette område. 4 Ikke-akut kørsel af personale ud til patienter er inkluderet i kategorien tjenesterejser i taxa. 5 Lægevagtkørsler er, med indførslen af akuttelefonen 1813, blevet erstattet med hjemmebesøg i klimaregnskab Dette er reelt en del af den ordinære siddende patientbefordring, men dækker over et mindre antal særlige tilfælde, hvor data opgøres anderledes. Se side 23 for yderligere information.

21 KLIMAREGNSKAB Beregningsmetode Forudsætninger Liggende patientbefordring Denne kategori omfatter ambulancekørsel, akutlægebilkørsel og (liggende) sygetransport. I år inkluderer data også kørsel med babylancen, sociolancen og psykberedskab, kørt i DPVs egne køretøjer. DPV har opgivet, at den liggende patientbefordring bliver kørt i følgende biltyper: Tabel 9: Køretøjer anvendt til liggende patientbefordring Transport Akutlægebil Ambulancekørsel Sygetransport Biltype VW Toureg Mercedes Sprinter 316/519 CDI Mercedes Sprinter 316 Blue Mercedes Sprinter 316 NGT (gas) Babylance, sociolancen og psyk-beredskab (DPVs egne kørertøjer) Mercedes 316/519 CDI/Vito DPV har oplyst, at ca. 75% af sygetransporten er kørt i køretøjer, der kører på gas. For de andre køretøjer er emissionsfaktorerne udregnet for en varebil < kg, Euronorm 6, baseret på ovenstående information. Der er ikke skelnet mellem kørsler og tomkørsler. Siddende patientbefordring For den siddende patientbefordring har både Falck og Movia opgivet data som kørte kilometer. Falck har opgivet kørte kilometer pr. køretøj samt en udledning pr. bil angivet i g CO2/km. Denne emissionsfaktor er baseret på fabriksoplysninger og anses for at være valid, da det må antages, at bilparken udskiftes jævnligt. Den samlede emission for hele bilparken er beregnet på baggrund af disse data. Eftersom emissionsfaktoren er baseret på fabriksoplysninger, er der i beregningerne ikke taget højde for kørselsmønster samt skelnet mellem kørsler og tomkørsler. Movia har opgivet kørte kilometer inklusiv tomkørsler og disse er derfor medregnet. Patienttransport i fly Til/fra Bornholms hospital Data er modtaget som antal kørsler med den siddende patientbefordring til og fra Bornholms lufthavn. Antallet af flyrejser antages at være tilsvarende det antal kørsler, der foretages med den siddende patientbefordring. Såfremt der foretages yderligere patientrejser med fly, f.eks. i form af patientgodtgørelse, er disse, som det fremgår af afsnit 3.1.1, ikke medregnet i klimaregnskabet.

22 22 KLIMAREGNSKAB 2016 I alt er der foretaget flyvninger mellem Bornholms Lufthavn og Kastrup Lufthavn eller vice versa. Dette er omregnet til CO2-udledning via SAS's CO2-beregner (SAS, 2017). Selve kørslen med den siddende patientbefordring til og fra lufthavnene er inkluderet i ovenstående data for den siddende patientbefordring. Data for flyvninger til eventuelle andre lufthavne er ikke tilgængelige, men det formodes, at disse i givet fald vil udgøre et meget lille antal. Siddende patientbefordring til og fra Bornholm via færge (Rønne Ystad) er ikke inkluderet i klimaregnskabet. Patienttransport i fly til/fra behandlingsteder i udlandet Patienttransport i fly er en ny kategori i forhold til de forrige år, og omfatter CO₂udledning fra patientrejser til og fra genoptræningsstedet Montebello i Sydspanien, patientrejser imellem Rigshospitalet og Polen som følge af forskningsprojektet Alphaman samt patientrejser mellem Rigshospitalet og Houston. Data er modtaget som antal fløjne kilometer. Patienttransporter i fly indgår i Egencias opgørelser over tjenesterejser, hvor data trækkes ud baseret på information om destinationer og hvilken organisatorisk enhed, der har bestilt rejserne. Patientrejser består af 100% af rejserne fra København-Malaga og Malaga-København registreret under "grupper", 100% af rejserne fra København-Warszawa (og retur), samt 50% af rejserne fra København-Houston (og retur) registreret under Rigshospitalet. Procenterne, som er nævnt i dette afsnit, er skønnet af ansatte på Nordsjællands Hospital/Montebello og Rigshospitalets Rejsekontor, som Center for Regional Udvikling har talt med i forbindelse med indsamling af data til Klimaregnskab Beregningen af CO2-udledningen er foretaget af rejsebureauet og efterfølgende kvalitetssikret. Til opgørelsen over den samlede CO2-udledningen fra fly anvendes en såkaldt Radiative Forcing Index (RFI) faktor. Det skyldes den indvirkning, som flyudledning har på miljøet ved udledning i højere luftlag. RFI faktoren inkluderer effekten fra andre komponenter, der har en højere strålingseffekt, og som bliver udledt direkte til atmosfæren, ved at sammenligne den totale effekt fra udledningen med effekten forårsaget udelukkende af CO2-udledningen (Carbon Planet, 2009). Faktoren beregnes som følger: RFI = (RFCO2 + RFO2 + RFH2O + RFkondensvand + RFpartikler) / RFCO2 Forskellige rapporter angiver RFI faktoren til at være mellem 1,6 og 4,4. I dette regnskab anvendes en RFI faktor på 2,0 taget fra miljøorganisationen Mitt Klima ( Den samlede klimaeffekt udregnes dermed som 2 x CO₂udledningen. Hjemmebesøg Hjemmebesøg omfatter som nævnt hjemmebesøg, hvor læger knyttet til Akuttelefonen 1813 kører ud til patienten. Hjemmebesøg foretages af taxa, og kørslen er udliciteret til TaxiNord. Data er opgivet af DPV som antal kørte kilometer. Transportmidlet, som anvendes til hjemmebesøg, er som minimum energiklasse C og

23 KLIMAREGNSKAB bilerne er udstyret med partikelfiltre. Information om emissionsfaktorer for Taxi- Nords biler med energiklasse C er indhentet fra TaxiNords grønne regnskab 2013 (se Tabel 13) (COWI, 2014a). Akutlægehelikoptertransport Akutlægehelikoptertransport er udliciteret til Norsk Luftambulanse A/S, som er leverandør af tre lands- og døgndækkede akutlægehelikoptere, herunder Region Hovedstaden. Data er opgivet af DPV som antal kilometer fløjet. DPV har opgivet, at de danske akutlægehelikoptere er af typen EC 135 P2e (Airbus Helicopters, fra juni 2014). Sekretariatet for Den Landsdækkende Akutlægehelikopter har derudover opgivet et gennemsnitligt brændstofforbrug på 220 kg brændstof/timen, samt en gennemsnitshastighed på 200 km/t. Disse oplysninger, sammen med oplysninger om vægtfylden af JET A-1 (flybrændstof, baseret på kerosin), bruges til at omregne de opgivne kilometer til antal liter forbrugt kerosin. Oplysninger om vægtfylden for JET A-1 stammer fra ExxonMobil Aviation (2005). Patienttransport i taxa Patienttransport i taxa er en aftale mellem TaxaNord og Region Hovedstaden, hvor der siden maj 2016 har været en rabatordning på kørsler bestilt gennem Taxa- Nords central. Rabatordningen er fordelt på to delaftaler, hvor delaftale 2 giver 20 % rabat og delaftale 1 giver 10% rabat på kørslen, alt efter hvor i regionen der køres. CØK skønner, at ca. 75 % af taxakørslen forgår i den sydlige del af regionen, hvor delaftale 2 gælder, og ca. 25 % i den nordlige del af regionen, hvor delaftale 1 gælder. Data for patienttransport i taxa er angivet i udgifter til taxa i kr, efter at ovenstående rabatter er trukket fra. Ovennævnte procentsatser er derfor lagt til det indberette data, for at inkludere rabatterne ved omregning til km. Der er i omregningen ikke taget højde for, at aftalen først er trådt i kraft i maj 2016 og nogle måneder derefter havde en indkøringsperiode, hvilket derfor behæfter data med en vis usikkerhed. Patientransport i taxa omfatter aktiviteter som eksempelvis; Transport af dialysepatienter fra hjemadresse til dialyse og retur Transport af mødre og børn fra Rigshospitalet til Rigshospitalets barselshotel Transport til og fra privatlæge og somatisk hospital m.v. for indlagte patienter i psykiatrien og transport mellem centre Transport i forbindelse med retsmøder (retspsykiatriske patienter)

24 24 KLIMAREGNSKAB Emissionsfaktorer Emissionsfaktorerne for patientbefordringen fremgår af Tabel 10. Tabel 10: Anvendte emissionsfaktorer for patienttransport. Emissionsfaktor [g CO2/km] Reference Liggende patientbefordring inkl. ambulancekørsel (Falck, Frederiksberg Brandvæsen og Københavns Brandvæsen) 251 TEMA2015 Sygetransport (DPV), gas 205 Fabriksoplysnigner fra Mercedes Siddende patientbefordring (Falck) 195 Beregnet fra data fra Falck Siddende patientbefordring (Movia personbil) 180 Beregnet fra data fra Movia Siddende patientbefordring (Movia lift) 211 Beregnet fra data fra Movia Siddende patientbefordring (Flyrejser med patienter til/fra Bornholms Hospital) [g CO2/pkm] Beregnet fra SAS' CO2- beregner Hjemmebesøg (TaxiNord) 164 TaxaNords grønne regnskab for energiklasse C (COWI, 2014a) Akutlægehelikoptertransport 3314 [g CO2/l] Opgivet af U.S. Environmental Protection Agency (EPA, 2014) for kerosin Patienttransport i taxa Se Tabel 13 TaxaNords grønne regnskab (COWI, 2014a) For patienttransport i fly til/fra behandlingssteder i udlandet er følgende emissionsfaktorer opgivet af Egencia (baseret på data fra Mitt Klima ( og disse er anvendt til beregning af CO2-udledningen for patientrejser i fly: Tabel 11: Emissionsfaktorer for flyrejser (Egencia). Flytransport Kortdistance (<750 Km) Langdistance (>750 Km) Emissionsfaktor [kg CO2/pKm] 0,175 0,130 For patienttransport i taxa er data opgivet i kr. pr. år, og der er således anvendt en omregningsfaktor til omregning til kørte kilometer. Denne omregningsfaktor er baseret på en opgørelse over det gennemsnitlige antal kørte kilometer pr. tur, der er kørt af Region Hovedstaden i taxa samt den gennemsnitlige indtjening pr. taxatur, se Tabel 12 (COWI, 2014b).

25 KLIMAREGNSKAB Tabel 12: Omregningsfaktor for kørsel i Taxa (COWI, 2014b). Kørselsgodtgørelse i taxa Registrering Enhed Gennemsnitlig turlængde 7,7 Km Gennemsnitlig indtjening per tur 177 DKK. Omregningsfaktor 22,99 DKK/Km Da der ikke er nogle specifikke oplysninger om biltypen/biltyperne anvendt til patienttransport i taxa, anvendes data fra TaxiNords grønne regnskab (2013), hvor det antages, at de anvendte biltyper er lig gennemsnittet af hele flåden. Antagelserne dækker fordelingsprocent af energiklasse, brændstoføkonomi (km/l) og udledning (g CO2/km), se Tabel 13. Tabel 13: Brændstoføkonomi og CO2-udledning for de enkelte energiklasser. Energiklasse Fordelingsprocent af energiklasse Brændstoføkonomi [Km/l] Brændstoføkonomi [l/km] Emissionsfaktor [ton CO2/km] A 4 % Mindst 20,5 0, , B 61 % 17,3-20,4 0, , C 20 % 16,1-17,2 0, , D 7 % 14,1-16,0 0, , E 4 % 13,2-14,0 0, , F 3 % 11,9-13,1 0, , G 1 % Under 11,8 0, , For den liggende og siddende patientbefordring, hvor data er angivet i antal kørte kilometer, er CO2-udledningen fra transporten beregnet som følgende; CO2-udledning = Antal kilometer x Emissionsfaktor For siddende patientbefordring med fly mellem Bornholm og København, er data, som tidligere nævnt, angivet som et antal flyvninger estimeret ud fra patientkørsler til og fra lufthavnen. CO2-udledningen er beregnet via SAS' CO2-beregner, der både beregner flyafstanden og den relaterede CO2-udledning for en tur mellem Rønne og København. Emissionsfaktoren er således angivet i kg CO2/tur, og CO2- udledningen beregnes derfor som følgende: CO2-udledning = Antal flyvninger x Emissionsfaktor For patienttransport til/fra behandlingssteder i udlandet,beregnes CO₂-udledningen som følgende: CO2-udledning = Antal personkilometer x Emissionsfaktor

26 26 KLIMAREGNSKAB 2016 Udledningen relateret til hjemmebesøg beregnet som følgende: CO₂-udledning = Antal kilometer x Emissionsfaktor Udledningen relateret til patienttransport i taxa er vægtet i forhold til bilparken og dennes fordeling mellem energiklasser. Emissionsfaktoren er som nævnt ovenfor baseret på en opgørelse af TaxiNords flåde og er dermed relateret til de forskellige energiklasser. CO2-udledning = Σ(Antal kilometer / 100 * fordelingsprocenty x EmissionsfaktorY),hvor Y er den relevante energiklasse. For akutlægehelikoptertransport, hvor data er omregnet til forbrugt liter brændstof, er CO2-udledningen beregnet som følgende: CO2-udledning = Liter brændstofforbrug x Emissionsfaktor 3.2 Tjenesterejser Datagrundlag Denne kategori omfatter transport af medarbejdere fra Region Hovedstaden i tjenesteøjemed. Kategorien dækker følgende underkategorier: Tjenesterejser i fly Tjenesterejser i tog Tjenesterejser i taxa Tjenesterejser i medarbejdernes egne køretøjer (kørselsgodtgørelser) Medarbejdertransport foretaget med anden offentlig transport, inklusiv rejser med fælles rejsekort i enkelte organisatoriske enheder samt brug af medarbejdernes personlige periodekort, indgår ikke på grund af manglende datatilgængelighed Beregningsmetode Forudsætninger Tjenesterejser i fly og tog Togtrafik omfatter medarbejdernes togrejser, som er bestilt igennem rejsebureauet Egencia. Flytrafik omfatter hovedsageligt CO₂-udledning fra Region Hovedstadens medarbejderes flyvninger og er ligeledes opgjort ud fra registreringer hos Egencia. Data for patientrejser i fly til/fra udlandet er opgjort sammen med tjenesterejser, men er trukket ud af datasættet og indeholdt i en kategori for sig, se afsnit 3.1. Evt. luftfragt er ikke medtaget. Beregningen af CO2-udledningen er foretaget af rejsebureauet og efterfølgende kvalitetssikret. Data for skibstrafik har ikke været tilgængelige fra rejseselskabet og indgår derfor ikke i klimaregnskabet.

27 KLIMAREGNSKAB Beregningen af den samlede CO₂-udledning fra tjenesterejser i fly er tilsvarende den, der er beskrevet for patienttransport i fly til og fra behandlingsteder i udlandet. Se side 22 for yderligere information. Tjenesterejser i taxa Tjenesterejser i taxa er en aftale mellem TaxaNord og Region Hovedstaden, hvor der siden maj 2016 har været en rabatordning på kørsler bestilt gennem Taxa- Nords central. Rabatordningen er fordelt på to delaftaler, hvor delaftale 2 giver 20 % rabat og delaftale 1 giver 10% rabat på kørslen, alt efter hvor i regionen der køres. CØK skønner, at ca. 75 % af taxakørslen forgår i den sydlige del af regionen, hvor delaftale 2 gælder, og ca. 25 % i den nordlige del af regionen, hvor delaftale 1 gælder. Data for tjenesterejser i taxa er angivet i udgifter til taxa i kr, efter at ovenstående rabatter er trukket fra. Ovennævnte procentsatser er derfor lagt til det indberettede data, for at inkludere rabatterne ved omregning til km. Der er i omregningen ikke taget højde for, at aftalen først er trådt i kraft i maj 2016, hvilket derfor behæfter data med en vis usikkerhed. Tjenesterejser i taxa omfatter både patient- og ikke-patientrelaterede aktiviteter som eksempelvis; Opsøgende ambulant behandling (i psykiatrien) Anden transport med tjenesteligt formål, herunder tilsyn. Tjenesterejser i medarbejdernes egne køretøjer (kørselsgodtgørelser) Data for kørsel i egen bil er baseret på udtræk fra Region Hovedstadens lønfunktion i Center for HR (CHR), hvori der opbevares data om kørselsgodtgørelse for de seneste 5 år. Registreringen omfatter udbetalte kroner (lav eller høj takst) på baggrund af antal kørte kilometer. Tjenestekørsel, hvor der ikke er anmodet om refusion for kørselsudgifter, eller hvor tjenestekørslen erstatter pendling, indgår ikke. Hvis medarbejderne har private periodekort til den offentlige trafik, som de anvender, er dette heller ikke medregnet. En del medarbejdere på Regionsgården har for eksempel privat finansieret periodekort, som de bruger Emissionsfaktorer Emissionsfaktorer for tjenesterejser i fly er tilsvarende dem for patientrejser i fly til/fra behandlingssteder i udlandet disse er angivet i Tabel 11. Emissionsfaktorer for tjenesterejser i tog ses i nedenstående tabel. Tabel 14: Emissionsfaktor for togrejser (Egencia). Togtransport Rejse Emissionsfaktor [kg CO2/pKm] 0,0361

28 28 KLIMAREGNSKAB 2016 For tjenesterejser i taxa er data opgivet i kr. pr. år, og der er således anvendt en omregningsfaktor til omregning til kørte kilometer. Denne omregningsfaktor er baseret på en opgørelse over det gennemsnitlige antal kørte kilometer pr. tur, der er kørt af Region Hovedstaden i taxa samt den gennemsnitlige indtjening pr. taxatur (COWI, 2014b), se Tabel 12. Da der ikke foreligger specifikke oplysninger om biltypen brugt til tjenesterejser i taxa, er data er i stedet indhentet fra TaxiNords grønne regnskab 2013 (COWI, 2014a), hvor det kan antages, at taxakørslerne, der er foretaget for regionen, er lig gennemsnittet af hele TaxiNords flåde. Antagelserne dækker fordelingsprocent af energiklasse, brændstoføkonomi (km/l) og udledning (g CO2/km), se Tabel 13. For tjenesterejser i medarbejdernes egne køretøjer er data angivet i antal kørte kilometer. Det antages, at samtlige anvendte biler er personbiler. Da biltyperne ikke er angivet, er der anvendt en gennemsnitsværdi for emissionsstandarderne (Euronormerne) for den danske bilpark samt emissionsfaktorer fra Trafikministeriets emissionsværktøj TEMA2015 (COWI, 2015). Der er således lavet et vægtet gennemsnit for Euronormen inden for hver transportmiddelkategori baseret på, hvorledes den danske bilpark ser ud på nuværende tidspunkt. Emissionsfaktoren er således beregnet ud fra tal over den danske bilpark fra Danmarks Statistik samt en antagelse om et gennemsnitligt køremønster, der dækker 44 % kørsel på landeveje, 32 % kørsel på veje i byen, 17 % kørsel på motorveje på landet samt 7 % kørsel på motorveje nær byområder. Der er anvendt en belastning på 1 pers. Tabel 15: Emissionsfaktor for kørsel i privat bil (TEMA, 2015). Kørselsgodtgørelse i privat bil Gennemsnitlig personbil med gennemsnitlig kørselsmønster Emissionsfaktor [g CO2/Km] 173 CO2-udledningen for tjenesterejser med fly og tog beregnes som følgende: CO2-udledning = Antal personkilometer x Emissionsfaktor Udledningen relateret til tjenesterejser i taxa er vægtet i forhold til bilparken og dennes fordeling mellem energiklasser. Emissionsfaktoren er som nævnt ovenfor baseret på en opgørelse af TaxiNords flåde og er dermed relateret til de forskellige energiklasser. CO2-udledning = Σ(Antal kilometer / 100 * fordelingsprocenty x EmissionsfaktorY) Hvor Y er den relevante energiklasse. For tjenesterejser i medarbejdernes egne køretøjer, hvor data er angivet i antal kørte kilometer, er CO2-udledningen fra transporten beregnet som følgende; CO2-udledning = Antal kilometer x Emissionsfaktor

29 KLIMAREGNSKAB Vare- og servicetransport Datagrundlag Vare- og servicetransport dækker transport inden for en række forskellige områder, der leverer varer eller services til Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og koncerncentre. Disse områder dækker; Madtransport: Transport af mad fra Rigshospitalet til institutioner og hospitaler, som ikke har egne køkkenfaciliteter. Vasketøjstransport. Transport af klinisk prøvemateriale, f.eks. analyser, vævs- eller blodprøver. Medicintransport. Varetransport fra Regionslageret (tidligere kaldet regionens centrallager): Transport af en lang række varer og materiel fra Regionslageret til hospitaler og virksomheder. Vinter- og sommertjeneste: Kørsel ved f.eks. snerydning, saltspredning og sommerpleje. Disse kørsler er udliciteret til eksterne virksomheder, og data er indhentet direkte fra de pågældende virksomheder. En del af vare-og servicetransporten har været i udbud i løbet af 2016 og har skiftet leverandører. Dette har indflydelse på klimaregnskabet, da det blandt andet medfører ændrede kørselsmønstre, nye typer køretøjer samt påvirket dataindsamlingen, sammenlignet med forrige års klimaregnskaber Beregningsmetode Forudsætningerne for de forskellige beregninger samt beskrivelse af de anvendte emissionsfaktorer for hver kategori beskrives i de følgende afsnit. Madtransport Data for madtransport er indsamlet fra PostNord Logistic. PostNord Logistic står for transport af mad fra Rigshospitalet til hhv. Rigshospitalets barselshotel, Amager Hospital, PC Hvidovre og PC Amager. Post Danmark (nu PostNord) transporterer også mad fra centralkøkkenet på Rigshospitalet til institutioner uden eget køkken, men det har i år ikke været muligt at fremskaffe data for Post Danmark oplyser dog, at ruterne og de kørte km. ikke har ændret sig væsenligt i forhold til 2015, og dette data genanvendes derfor. Forudsætninger PostNord Logistisk har angivet, at madtransporten bliver foretaget af to 18 pallers lastbiler, der kører 365 dage om året ad to ruter henholdsvis;

30 30 KLIMAREGNSKAB 2016 Rute 1: 6 dage om ugen: Riget Aldersrogade Brøndbyvestervej Riget (74km) 1 dag om ugen: 2 x ovenstående tur uden Aldersrogade (146km) Rute 2: 6 dage om ugen: Digevej Riget Digevej Riget (46km) 1 dag om ugen: 2 x ovenstående tur (92km) Dette bliver samlet km/året. Der har været udskiftning af den bil der kørte rute 2 de sidste 2 måneder af 2016.Følgende er antaget for køretøjstypen: Rute 1 og 2 (10 måneder): Solo diesel lastbil på ton med Euronorm 6. Rute 2 (2 måneder): Varebil < 3,5 ton med Euronorm 6 Der er regnet med 80 % belastning på ud- og hjemkørsler og uden tomkørsler. Post Danmark har angivet, at madtransporten bliver foretaget af to 18 pallers lastbiler, der i gennemsnit kører 150 km 365 dage om året, dvs km i alt. De oplyser desuden, at lastbilerne kører ca. 4,5 km/l. Emissionsfaktorer Emissionsfaktoren for kørsler foretaget af PostNord Logistics er baseret på Trafikministeriets emissionsværktøj TEMA2015 (COWI, 2015). CO2-udledningen fra kørsel af Post Danmark er beregnet ud fra brændstoføkonomien (4,5 km/l) og emissionsfaktoren for diesel (ENS, 2013). Tabel 16: Emissionsfaktor for madtransport. Madtransport Emissionsfaktor Diesel [g CO2/l] Lastbil (12-14 ton, Euronorm 6) 543 Varebil (<3,5 ton, diesel, Euronorm 6) 251 For kørsel foretaget af PostNord Logistics, hvor data er angivet som antal kørte kilometer, er CO2-udledningen beregnet som følgende: CO2-udledning = Antal kilometer x Emissionsfaktor

31 KLIMAREGNSKAB For kørsel foretaget af Post Danmark, hvor data er angivet som forbrugt liter brændstof, er CO2-udledningen beregnet som følgende: CO2-udledning = Liter brændstofforbrug x Emissionsfaktor. Vasketøjstransport Vasketøjstransport er udliciteret til Kurergruppen. Vasketøjstransporten dækker det vasketøj, der bliver fragtet til og fra Bispebjerg centralvaskeri. Den interne transport af vasketøj på Bispebjerg hospital, Frederiksberg hospital og Glostrup hospital indgår under kørsel i regionens egne køretøjer. Vasketøjstransport fra øvrige hospitaler, der ikke benytter centralvaskeriet på Bispebjerg, indgår ikke i opgørelsen. Forudsætninger For vasketøjstransporten er det angivet, at der anvendes følgende biltyper: Iveco Eurocargo ML 120, Euronorm 5 Iveco Eurocargo ML 150, Euronorm 5 Der er regnet med 80 % belastning på ud- og hjemkørsler og uden tomkørsler. Emissionsfaktorer Emissionsfaktoren er baseret på Trafikministeriets emissionsværktøj TEMA2015 (COWI, 2015). Tabel 17: Emissionsfaktor for lastbilkørsel (TEMA, 2015). Vasketøjstransport Emissionsfaktor [g CO2/Km] Lastbil (14-20 ton, Euronorm 5) 662 Lastbil (12-14 ton, Euronorm 5) 555 CO2-udledningen fra vasketøjstransport er beregnet som følgende; CO2-udledning = Antal kilometer x Emissionsfaktor Transport af klinisk prøvemateriale inkl. kørsel med prøvemateriale/analyser i taxa Klinisk prøvemateriale er i dele af 2016 blevet transporteret af DPE i optageområde Nord. Denne kørsel er i juni overgået til Region Hovedstadens Enhed for Logistik og Forsyning (Regionslageret), som også har overtaget transporten af klinisk prøvemateriale for de øvrige tre optageområder i Region Hovedstaden (dvs. områderne Midt, Byen og Syd) fra De praktiserende lægers laboratorium. Regionslageret står derudover for transport af klinisk prøvemateriale for hospitalerne, bortset fra

32 32 KLIMAREGNSKAB 2016 transport med prøver, klinisk prøvemateriale samt diverse hjælpemidler hospitalerne imellem i optageområde Nord, som varetages af Post Danmark (Postnord). Post Danmark har ikke haft mulighed for at fremskaffe data til brug i dette års klimaregnskab, men de oplyser dog, at ruterne og de kørte km. ikke har ændret sig væsenligt i forhold til 2015, og dette data genanvendes derfor. DPE har transporteret blodprøver fra praktiserende læger i Nordsjælland til Hillerød Hospital i perioden januar maj 2016, hvorefter kørslen som nævnt er overgået til Regionslageret. Derudover bliver der også transporet klinisk prøvemateriale i taxa. Denne kørsel inkluderer eksempelvis transport af blod mellem hospitalerne, herunder mellem matrikler, som ikke selv har blodbank, haste-kørsel af analyser, prøvesvar, medicin m.v., transport af patologiprøver samt kørsel med hjælpemidler. Forudsætninger DPE har angivet, at kørsel af prøvemateriale bliver foretaget i diesel varevogne, og følgende biltype er antaget for DPE: Diesel varevogn < 3,5 tons med Euronorm 4. Der er regnet med 80 % belastning på ud- og hjemkørsler og uden tomkørsler. Region Hovedstadens Enhed for Logisik og Forsyning har angivet, at kørslen af klinisk prøvemateriale, som er overtaget fra DPE, samt deres egen by- og afhentningsforretning fortages i mindre varevogne (årgang 2011/2012). Følgende biltype er antaget for denne kørsel: Diesel varevogn < 3,5 tons med Euronorm 5. Der er regnet med 80 % belastning på ud- og hjemkørsler og uden tomkørsler. Post Danmark har angivet, at der i 2015 blev kørt km med kurerbiler. De anvendte biler er hhv. små varevogne (Mercedes Vito, VW Transporter og Toyota) der kører ca. 10 km/l og liftbiler (Iveco 6 pallers liftbil) der kører ca. 7 km/l. Begge køretøjer kører på diesel. Dette svarer til et dieselforbrug på liter. Disse tal genanvendes som nævnt ovenfor også i Klimaregnskab Beregningen af transport af klinisk prøvemateriale i taxa er baseret på udgifter til taxa i kr. Denne transport er også omfattet aftalen mellem TaxaNord og Region Hovedstaden, hvor der siden maj 2016 har været en rabatordning på kørsler bestilt gennem TaxaNords central. Rabatordningen er fordelt på to delaftaler, hvor delaftale 2 giver 20 % rabat og delaftale 1 giver 10% rabat på kørslen, alt efter hvor i regionen der køres. CØK skønner at ca. 75 % af taxakørslen forgår i den sydlige del af regionen, hvor delaftale 2 gælder, og ca. 25 % i den nordlige del af regionen, hvor delaftale 1 gælder. Data for tjenesterejsert i taxa er angivet i udgifter til taxa i kr, efter at ovenstående rabatter er trukket fra. Ovennævnte procentsatser er derfor lagt til det indberette