Krisen sidder dybt i danskerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Krisen sidder dybt i danskerne"

Transkript

1 Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV juni 2010 Krisen sidder dybt i danskerne Realdania har etableret Boligøkonomisk Videncenter, der gennem en række aktiviteter i skal skabe bedre overblik over, indsigt i og debat om de boligøkonomiske problemer og udfordringer i Danmark. Lup på konverteringer Hvert år foretager danske boligejere konverteringer for milliard-beløb. Når omfanget tages i betragtning, kan det undre, at omlægningerne ikke er blevet gjort til genstand for større forskerinteresse. Det vil Boligøkonomiske Videncenter nu gøre noget ved, og har derfor bedt to eksperter om at undersøge danskernes konverteringsadfærd og muligheder for at opnå mere hensigtsmæssige konverteringer, der også tager hensyn til risikoaspektet. LÆS SIDE 6 Selv om krisen er aftagende, har den gjort massivt indtryk på danskerne. To ud af tre tror, at krisen kan vende tilbage inden for de næste ti år, fremgår det af en undersøgelse, Danmarks Statistik har gennemført for Boligøkonomisk Videncenter. Og krisebevidstheden rækker også tilbage i tiden, idet halvdelen af os husker Kartoffelkuren i 1986»i høj grad«eller»i nogen grad«. LÆS SIDE 3 Vi tror igen på højere huspriser På fire måneder er vores forventninger til, at boligpriserne stiger, øget betydeligt. I januar spurgte Danmarks Statistik om danskernes forventninger til prisudviklingen på boligmarkedet. Dengang sagde 26 pct., at de troede på højere boligpriser. I maj var tallet 46 pct. Tilsvarende var andelen af dem, der tror på lavere boligpriser, faldet fra 20 til 14 pct. LÆS SIDE 4 læs også Få tror, de bor i»sorte«huse SIDE mia. kr. kan spares SIDE 8

2 Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV juni 2010 side 2 Lånekonverteringer under lup Af sekretariatschef Curt Liliegreen Boligøkonomisk Videncenter Der er blevet forsket meget i boligmarkedet og danskernes boligvalg gennem årene. Èt område udmærker sig imidlertid ved at have påkaldt sig beskeden forskerinteresse på trods af, at det har kolossal betydning for samfundsøkonomien og er tilsvarende vigtigt for den enkelte husholdnings økonomi. Det drejer sig om konvertering af realkreditlån, der er blevet noget af en nationalsport de senere år. Curt Liliegreen (Foto: Jørgen Witved) Der er konverteret realkreditlån for hundreder af milliarder kroner. For samfundsøkonomien kan konsekvensen være, at husholdningerne får mere købekraft og øger det private forbrug. Det så vi i begyndelsen af 1990 erne. Men konsekvensen kan også være den, at den enkelte husholdning bliver mere udsat for rentestigninger eller får øget restgælden til stor ulempe for husejeren i en situation, hvor boligpriserne er under pres. I forbindelse med overenskomstforhandlinger eller ved politiske indgreb kan en forskel på nogle få tusinde kroner for den enkelte husholdning ofte udløse store overskrifter og ophidsede kommentarer fra forbund og interesseorganisationer. Konsekvensen af en heldig eller mindre heldig konvertering kan for den enkelte husejer være langt større. Lånekonverteringer er altså af stor betydning. Derfor forekommer det naturligt at sætte uafhængige forskere til at kulegrave konverteringsmulighederne og de tommelfingerregler, der anvendes i den forbindelse. Det vil også være interessant at få afdækket, om den praksis, der anvendes, går i spænd med det, som de økonomisk-matematiske modeller tilråder. Ikke mindst når analysen sammenkædes med risikoen for, at renten og boligpriserne kan udvikle sig anderledes end forventet. At det er relevant at inddrage en risikofaktor, har finanskrisen sat en tyk streg under. Det er ikke Boligøkonomisk Videncenters opgave at give boligejerne gode konverteringsråd. Vi vil heller ikke begive os af med at evaluere de råd, der er givet i Danmark de seneste år. Måske har de været glimrende. Måske viser vores konverteringsprojekt, at der ikke er brug for at forfine rådgivningen med nye avancerede computermodeller. Men førend man kan konstatere, at det er tilfældet, bør man i det mindste teste, hvordan det er gået de senere år. Og om analytikerne og forskerne med deres sindrige modeller er i stand til at hjælpe os. Derfor har Boligøkonomisk Videncenter valgt at hyre nogle erfarne og uafhængige eksperter til at forestå en sådan analyse. Resultaterne vil blive offentligt tilgængelige, og andre vil kunne arbejde videre med rapporten og de værktøjer, der udvikles. Vi håber hermed at kunne bidrage til, at debatten om konverteringer kan blive højnet rent fagligt. Og skulle det vise sig, at den boligøkonomiske rådgivning om konverteringer allerede fungerer optimalt, kan vi sammen med indehaverne af de 1,7 mio. ejerboliger, der findes i Danmark, glæde os over det.

3 Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV juni 2010 side 3 Danskerne frygter ny krise To ud af tre danskere vurderer, at krisen kan vende tilbage inden for de næste ti år. Boligøkonomisk Videncenter har ladet Danmarks Statistik bore i danskernes krisebevidsthed Danskerne er meget bevidste om den økonomiske krise. I en undersøgelse fra Danmarks Statistik siger et klart flertal, svarende til 66 pct., at de tror, krisen kan komme igen inden for de næste 10 år. Udviklingen på boligmarkedet hænger snævert sammen med, hvad der sker i den øvrige samfundsøkonomi. Derfor har Boligøkonomisk Videncenter bedt Danmarks Statistik om at stille nogle spørgsmål om danskernes forventninger til samfundsøkonomien. Det er sket som led i den forventningsundersøgelse, centret har bedt Danmarks Statistik om at udføre, og hvis første resultater blev offentliggjort i april-udgaven af dette nyhedsbrev. Hver tredje (32 pct.) tror dog ikke, at krisen vender tilbage, mens kun 2 pct. svarer»ved ikke«. Det er således et emne, som næsten alle har en holdning til. At det forholder sig sådan, kan overraske, idet det kan være svært at vurdere, hvad der sker de næste ti år. Krise med historiske dimensioner Omvendt kan man også sige, at krisen har gjort et dybt indtryk på danskerne, når 66 pct. mener, at krisen kan vende tilbage i løbet af de næste ti år, siger sekretariatschef Curt Liliegreen, Boligøkonomisk Videncenter i en kommentar til undersøgelsen. Han peger på, at den nuværende krise har historiske dimensioner, når det gælder faldet i bruttonationalproduktet. Her overgår den de fald, der fandt sted i forbindelse med både den 1. og 2. oliekrise i henholdsvis 1973 og 1979 og Kartoffelkuren i Derfor har vi også bedt Danmarks Statistik om at spørge, om de, der er over 40 år, kan huske krisen efter Kartoffelkuren. Her blev der foretaget en række økonomiske kriseindgreb bl.a. ramte indførelsen af 20-årige mix-lån med relativt høje afdrag boligmarkedet hårdt. Den økonomiske krise varede frem til 1994 og medførte store reale fald i boligpriserne, lige som antallet af tvangsauktioner lå betydeligt over dagens niveau, oplyser Curt Liliegreen. Kartoffelkuren huskes Kartoffelkuren har gjort indtryk, for 31 pct. siger, at de»i høj grad«husker kuren, mens 28 pct.»i nogen grad«har den i erindring. 27 pct. husker den»i mindre grad«. 14 pct. har ingen erindring om krisen efter Kartoffelkuren. Det viser sig imidlertid, at de, der bedst husker Kartoffelkuren, ikke er mere pessimistiske end andre. Det fremgår, når man kontrollerer deres svar med andre spørgsmål og svar i undersøgelsen. Vi inddrog Kartoffelkuren i analysen for at få et indtryk af, om også den nuværende krise vil kaste en skygge over ejerboligmarkedet mange år frem. Resultaterne er imidlertid ikke entydige, men man kan sige, at økonomiske kriser bliver husket. Men dem, som bedst husker kriserne, er ikke præget af dem på en sådan måde, at de er mere negative end andre i deres syn på fremtiden, siger Videncentrets sekretariatschef. Ingen»letsindig«optimisme Det faktum, at danskerne er klar over, at krisen kan komme tilbage, får Curt Liliegreen til at konkludere, at den nuværende optimisme om boligpriserne, der kommer til udtryk i en anden del af samme undersøgelse, ikke er et udtryk for letsindighed eller naivitet. Den fortolkning finder han også grobund for, når de adspurgte skal forklare, hvorfor de tror, priserne stiger. Læs mere herom på de næste sider Store kriser udløser ofte store demonstrationer. Den 8. juni 2010 havde de faglige organisationer indkaldt deres medlemmer til demonstration på Christiansborgs Slotsplads mod regeringens Genopretningsplan. (Foto: LO)

4 Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV juni 2010 side 4 Flere tror på højere priser Fra januar til maj i år er andelen af dem, der tror på højere boligpriser, steget markant, viser undersøgelse fra Danmarks Statistik Danskerne er i perioden fra januar til maj måned i år blevet mere optimistiske, når det gælder udviklingen i boligpriserne. Det fremgår af den forventningsundersøgelse, som Danmarks Statistik har foretaget for Boligøkonomisk Videncenter. Overordnet set er gruppen, der svarer, at boligpriserne vil ligge»højere«, steget. Når tallene omregnes til såkaldte»nettotal«, viste undersøgelsen i januar et positivt nettotal på plus 3,6 for forventningerne på 1 års sigt. Det svarer stort set til uændrede boligpriser. I maj måned er tallet steget til plus 13,6. Det markerer en markant stigning i forventningsniveauet til højere priser. Når man bruger nettotal, vægtes andelen, der siger»meget højere«eller»meget lavere«med en faktor på 1, mens de, der siger»højere«eller»lavere«, vægtes med en faktor på 0,5. Dernæst trækkes andelen af negative fra andelen af de positive. 0,5 0,45 0,4 0,35 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0,05 0 0,7 0,6 0,5 1% 1% 44% 62% 57% Kort om forventningsundersøgelsen Boligøkonomisk Videncenter lod i starten af maj 2010 Danmarks Statistik gennemføre den anden runde af dataindsamlinger om danskerne og boligøkonomien. Der er tale om den såkaldte»forventningsundersøgelse«, som centret får foretaget hvert kvartal. Denne gang bygger undersøgelsen på 865 besvarelser. Èn gang om året gennemfører Danmarks Statistik en mere omfattende undersøgelse, kaldet»vidensundersøgelsen«, for Videncentret. Danskernes forventninger til prisudviklingen for boliger om 1 år 26% 36% 48% Meget højere Højere På samme niveau 14% 20% Maj Januar Danskernes forventninger til prisudviklingen for boliger om 5 år 2% 0% 4% 6% Lavere Meget lavere Ved ikke Kun få tror på meget højere priser Gruppen af dem, der svarer»ved ikke«eller»uændret«til spørgsmålene om boligprisernes udvikling om 1 år og om 5 år, er svundet ind. Derimod er der ikke ændret i andelen af dem, der tror på»meget højere«boligpriser om 1 år. Kun 1 pct. svarer forsat herpå. Tilsvarende er det ganske få, (2 pct.), der i maj 2010 tror på, at priserne om et år vil ligge»meget lavere«. I januar måned troede ingen, at priserne ville blive»meget lavere«i løbet af et års tid. 0,4 0,3 0,2 0,1 0 8% 6% 17% 14% Meget højere Højere På samme niveau 8% Få tror, de bor i»sorte«huse I forbindelse med forventningsdannelsen på boligmarkedet har Boligøkonomisk Videncenter også ønsket at få undersøgt de såkaldte»sorte huse«, det vil sige boliger, hvor restgælden overstiger den mulige salgspris. Hvis boligejerne og andelshaverne er meget bevidste om en sådan»teknisk insolvens«, vil det kunne lægge en dæmper på forhold som forbrugertillid og forventning til de fremtidige prisstigninger. Imidlertid er det få, der mener, de er»teknisk insolvente«. Kun 7 pct. svarer, at de tror, de er teknisk insolvente. 90 pct. tror ikke, at de er det, mens 3 pct. svarer»ved ikke«. Ved ikke-andelen er i virkeligheden ret lav i forhold til, at spørgsmålet ikke er så ligetil endda at forstå. Tallene afspejler nok, at de adspurgte er lidt for optimistiske i forhold til deres situation. Eller også kan der være tale om, at de synes, det er for pinligt at svare ja til, om man er teknisk insolvent. Derfor vælger de at svare nej, selv om de i virkeligheden godt ved, at de er teknisk insolvente, vurderer Curt Liliegreen. 9% 1% 1% 11% 6% Lavere Meget lavere Ved ikke Maj 2010 Januar 2010

5 Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV juni 2010 side 5 Optimisme i alle aldersgrupper Det er stort set alle aldersgrupper blandt de adspurgte, der er blevet mere optimistiske. Svarene i maj 2010 er samlet ind, lige inden krisen i de sydeuropæiske økonomier for alvor spidsede til, og inden det globale aktiekursfald, der fulgte i kølvandet på det tyske indgreb overfor handel med værdipapirer. Svarene er også indsamlet, inden den danske regering fremlagde sin krisepakke. Hvor vidt svarene vil blive påvirket af disse begivenheder er endnu uklart. Derfor bør man være en anelse forsigtig med at fortolke tendensen i tallene. Tallene er troværdige Boligøkonomisk Videncenter vurderer besvarelserne i maj-undersøgelsen til at være troværdige. Det skyldes bl.a., at mange af de underliggende data-strukturer er identiske med tallene fra den første undersøgelse i januar måned, forklarer sekretariatschef Curt Liliegreen. For eksempel er vægtningen af de faktorer, som de adspurgte anfører som forklaring på deres forventninger til boligpriserne, identiske i de to undersøgelser. Tendensen til, at man er mere optimistisk på 5-års sigt end på 1-år går også igen. Endelig er de adspurgte udvalgt repræsentativt. Den positive tendens i tallene er derfor næppe nogen tilfældighed. Nu er spørgsmålet, hvor holdbar tendensen er i lyset af de markante politiske og økonomiske begivenheder, der sker for tiden. Det vil vores næste undersøgelse efter sommeren 2010 afdække, siger Curt Liliegreen. Renten har stor betydning Kun få tror på udmeldinger fra banker og ejendomsmæglere, når de skal vurdere de fremtidige boligpriser Når danskerne skal forklare, hvorfor de tror på stigende priser i fremtiden, henviser 76 pct. af de adspurgte til boligprisudviklingen inden for det sidste halve år, mens 67 pct. peger på Danmarks økonomiske situation. 45 pct. anfører renteudviklingen, mens 36 pct. henviser til de økonomiske eksperters udtalelser. Herefter kommer familie, venner og bekendte, som 30 pct. refererer til. I forårsmånederne har der været mange udmeldinger fra banker, realkredit og ejendomsmæglere om, at boligmarkedet nu var ved at vende. Man kan derfor stille spørgsmålet, om danskerne har troet på disse udmeldinger og har ladet sig påvirke heraf. Men her er svarene klare. Ret få, svarende til pct., refererer til udtalelser fra bank, realkreditinstitut eller ejendomsmæglere. - Det er interessant at se, at det sociale netværk i form af familie, venner og bekendte betyder mere i forventningsdannelsen end de udtalelser og annoncer, der kommer fra realkreditinstitutter og ejendomsmæglere, siger Curt Liliegreen. Svarene ligger helt på linje med de svar, der blev afgivet ved den tilsvarende undersøgelse i januar I januar måned sagde 72 pct., at de baserede deres vurderinger på den senere tids prisudvikling på boligmarkedet. 65 pct. anførte Danmarks økonomiske situation som bevæggrund for forventningerne, mens 43 pct. henviste til renteudviklingen. - Denne stabilitet styrker vores opfattelse af, at undersøgelsens resultater i høj grad er troværdige, slutter Curt Liliegreen. Hvad tænker danskerne på, når de udtaler sig om deres forventninger til huspriserne om et år? 76% 72% 67% 65% 45% 43% 36% 39% 35% 30% 22% 20% 21% 18% 15% 16% 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Prisudviklingen det seneste halve år Danmarks økonomiske situation Renteudviklingen Økonomiske eksperters udtalelser Familie/Venner/ Bekendtes udtalelser om boligpriser Din ejendomsmæglers annoncer og udtalelser Realkreditinstitutters annoncer eller udtalelser Din bank/bankrådgivers breve og/eller udtalelser Maj 2010 Januar 2010

6 Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV juni 2010 side 6 Risikoen skal op på skrivebordet Vi tænker mest på at få nedsat den månedlige ydelse eller lånets restgæld, når vi konverterer. Men ikke på risikoen og muligheden for at opnå et bedre resultat på længere sigt, siger to eksperter, der skal undersøge danskernes konverteringsadfærd i et stort projekt, Boligøkomisk Videncenter har taget initiativ til Danskerne er meget villige til at springe ud i konverteringsbølgen. Det er nærmest blevet en folkesport for husejere at konvertere deres realkreditlån. Vi gør det for at spare på den månedlige ydelse eller for at nedbringe vores restgæld, men glemmer ofte at tænke os om. Umiddelbart kunne det se ud som om vi glemmer at overveje risikoaspektet. Og det er et af de store fokuspunkter, vi vil undersøge i det studie, vi har tilrettelagt sammen med Boligøkonomisk Videncenter. Kan den umiddelbare gevinst, målt i kroner ved en konvertering, betale sig i forhold til den risiko, man pådrager sig? Hvad nu, hvis renten stiger i morgen, spørger direktør Claus Madsen, FinE Analytics, retorisk. Han kender om nogen konverteringsmarkedet fra sine mange år i finanssektoren bl.a. i Real- Kredit Danmark og i Svenska Handelsbanken. Og hvad han ikke ved suppleres af hans makker på det nævnte konverteringsprojekt, lektor Kourosh Marjani Rasmussen. Han har en ph.d i matematisk optimering og underviser i finansiel optimering på DTU. Svært at overskue Vi er lette at lokke, og hopper ofte med på bølgen. Også selv om vi ikke har det store overblik. De mange produkter gør det svært for den enkelte at overskue markedet og måske også teknikken. Man ved bare, at der er noget at hente på den månedlige ydelse eller den samlede restgæld. Og så slår man til og pådrager sig en ekstra risiko især hvis man ikke er blevet rådgivet ordentligt. Det kan godt være, at man opnår en besparelse på kort sigt. Men på den lange bane bliver resultatet mindre optimalt i forhold til, hvad man kunne have opnået, hvis man var blevet rådgivet bedre, siger»matematikeren«kourosh Marjani Rasmussen.» Vi vil gerne vise, at låntageren opnår en bedre løsning, når flere informationer, bl.a. om risikoen, inddrages i beslutningen om at konvertere«, siger Claus Madsen til venstre og Kourosh Marjani Rasmussen, her fotograferet ved forskerparken SCION DTU i Lyngby, hvor Claus Madsens virksomhed FinE Analytics har adresse. (Foto: Michael Barret Boesen) Vi er lette at lokke, og hopper ofte med på bølgen. Også selv om vi ikke har det store overblik...

7 Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV juni 2010 side 7 De to eksperter skal sammen med professor Rolf Poulsen, Institut for Matematiske Fag ved Københavns Universitet, undersøge konverteringsadfærden hos danskerne i en 15 års periode. Er mulighederne for at konvertere blevet udnyttet i tilstrækkeligt omfang? Og er det gjort på den mest hensigtsmæssige måde? tommefingerreglerne Claus Madsen, i det følgende forkortet CM: Vi vil undersøge, hvordan de tommelfingerregler, der er på markedet, fungerer. I al korthed betyder reglerne, at man nedkonverterer, hvis man kan opnå en lavere rente eller nedbringer sin restgæld. Men hvilken gevinst opnår man efter en 5-års periode? Og efter 10 år? De resultater vil vi sammenligne med den gevinst, man KUNNE have opnået, hvis man havde kendt fremtiden det faktiske forløb. Altså de bevægelser, der har været fra 1995 til I praksis kan man naturligvis ikke kende fremtiden, men ved at kigge tilbage i perioden introducerer vi et såkaldt»krystalkugle benchmark«. Ved at kigge»tilbage«i krystalkuglen kan vi regne ud, hvor meget man kunne have tjent, hvis man havde indrettet sig på fremtiden på en sådan måde, at man fik mest ud af det. De to resultater vil være forskellige. Der vil således være en afstand mellem det resultat, man opnår via tommefingerreglen og det, man får, hvis man havde kendt fremtiden. Vores første opgave bliver at identificere denne forskel i form af kroner. Dermed får vi en overligger for, hvor meget der er at hente i konverteringsmarkedet. Vi kan herefter sammenligne gevinster for forskellige konverteringsstrategier med dette benchmark. Risikoen skal med Kourosh Marjani Rasmussen, i det følgende forkortet KMR: En anden vigtig opgave i projektet er at få belyst risikoaspektet. I stedet for kun at sige, at man som husejer vil opnå en besparelse på 1000 kr. ved at konvertere, vil risikoen også indgå. Renterne kan jo bevæge sig både op og ned. I praksis er det umuligt at spå om obligationernes kurs- og renteudvikling. I stedet opstiller vi en række scenarier, som tilnærmelsesvis afspejler virkeligheden i form af de rentesvingninger og varierende kurser, der har fundet sted i den nævnte periode. For hvert scenarie beregner vi betalingsstrømme for samtlige lånemuligheder. Jo flere scenarier, jo flere muligheder bliver afdækket. Og når vi på et tidspunkt har nok af muligheder (til at opnå statistisk signifikans, red.), kan vi sammenholde, hvad en konvertering her og nu giver i forhold til det samlede resultat for hele perioden i de forskellige scenarier. På den måde får vi et mere fyldestgørende billede af den strategi, vi har valgt, for forskellige former for omlægninger. Det må kræve et væld af data og beregninger? I stedet for tommelfingerregler kan vi bruge matematiske modeller til at fange den kompleksitet, det er at lave et lån om. Lade matematikken og computeren gøre arbejdet for at finde frem til den»trade-off«, der er mellem en gevinst her og nu og den risiko, der er i løbet af 3 og 5 år. Hvilken kombination af de to størrelser er mest fordelagtig for långiveren. Vi vil undersøge, hvordan de tommelfingerregler, der er på markedet, fungerer. 3-6 mia. kr. at spare om året I øjeblikket er der ikke de store gevinster at hente ved at konvertere sine boliglån. Men set i et langt perspektiv (15-20 år) taler vi om milliarder af kroner på årsbasis, vurderer Claus Madsen og Kourosh Rasmussen. De anslår, at der i Danmark gennemsnitligt kan spares 3-6 mia. kr. om året ved at være mere opmærksomme på konverteringsmulighederne, uden at låntagerne som helhed øger deres risiko ved renteudsving. Ifølge Realkreditrådet findes der 1,7 mio. ejerboliger i Danmark, og hvis vi forudsætter, at alle gik efter en konverteringsgevinst, ville den årlige besparelse for hver enkelt ligge på omkring 1700 til 3500 kr. om året. Så alt efter temperament ville der være noget at hente for den enkelte låntager. Men det ville kræve en anden form for rådgivning end den, vi kender i dag. Bl.a. ville det være nødvendigt med en kontinuerlig overvågning og et mandat til rådgiveren om, at han måtte gennemføre konverteringen efter nærmere aftale med långiveren, siger Claus Madsen.

8 Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV juni 2010 side 8 Flere informationer bedre løsninger CM: Vi vil gerne demonstrere, at låntageren opnår en bedre løsning, når vi inddrager flere af de informationer, der handler om fremtiden, i forhold til det, han får ud af det i dag, når man bruger de almindelige tommelfingerregler. For nok siger de, at man skal konvertere, hvis du opnår en gevinst af en vis størrelse. Men de siger ikke noget om, hvilken risiko du løber ved konverteringen. Vi vil gerne gøre opmærksom på, at beslutningen om at konvertere rummer både en mulighed for at opnå en gevinst OG en risiko. Det kan godt være du får 1000 kr. ekstra om måneden ud af konverteringen, men det behøver ikke at være det værd i forhold til den risiko, du udsætter dig for. Vi kigger altså ikke kun på pengene her og nu. Men hvorfor har vi som låntagere og vores rådgivere så lidt fokus på risikoen? Det er et godt spørgsmål. På investorside indgår risiko som en naturlig del af beslutningen om, hvad man vil investere i. Men sådan er det ikke på lånesiden. Her omlægger du stort set uden at tage risikoen med i overvejelserne. Den lange periode, vi har haft med lave renter, har nok været med til at sløre risikomomentet især for F1-lånene. Men netop her er risikoen størst. Derfor burde det også være en selvfølge at tage den med ind i rådgivningen. Svært at sadle om Nu har vi haft F1-lån og andre korte lånetyper i 13 år. På den baggrund kunne man godt forvente, at der efterhånden var blevet indøvet en vis praksis for, hvordan man skulle rådgive kunden om risiko. På investorsiden er man meget længere fremme. Jeg tror, det har lidt at gøre med kulturen i sektoren. At man har et overordnet positivt syn på verden. Man tror på fremtiden, og forventer det bedste af den. Dertil kommer, at det kan være vanskeligt for en rådgiver at foreslå et fastforrentet lån, hvor du måske skal betale lidt mere om måneden, frem for et F1-lån. Som kunder har vi jo vænnet os til, at når vi omlægger eller foretager bankforretninger i øvrigt, er det for at få flere penge ud af det. Så kan det være svært for rådgiveren at sadle om og foreslå noget, der koster penge. Men han bør gøre det i nogle situationer, fordi det kan være den bedste rådgivning for kunden. Og i hvert fald må han som mindstemål belyse konsekvenserne af begge muligheder. Og så må kunden træffe sit valg på det grundlag. Om konverteringsundersøgelsen Boligøkonomisk Videncenter har bedt FinE Analytics om at forestå en analyse af danskernes konvertering af realkreditlån. Analysen skal afdække den danske konverteringspraksis fra Desuden skal FinE Analytics se på de tommelfingerregler, der findes på det danske lånemarked, og hvordan de fungerer i forhold til de optimale strategier, der er baseret på de nyeste modeller. Bl.a. skal gevinstmuligheder afvejes med risici, lige som der skal opstilles en metode til at måle finansielle risici ved konvertering. Der fokuseres på fastforrentede og F1 lån. Begge med og uden afdrag, og med en løbetid på 30 år. I forbindelse med projektet vil der blive udviklet software til beregninger. Disse programmer vil kunne blive videreudviklet til fx kunderådgivning over for boligejerne. Boligøkonomisk Videncenter har imidlertid valgt at afgrænse projektet, så en evt. videreudvikling på dette område skal finde sted uden for projektets rammer. Analysen udføres i løbet af 2010 og skal være færdig i december måned. Der vil blive afrapporteret i form af en offentligt tilgængelig rapport. Læs mere om projektet på under Projekter. porteføljer og risikobuffer KMR: Rådgiveren skal være bevidst om, at der er grænser for, hvor stor en risiko den enkelte familie bør påtage sig. Muligheden for at opnå gevinst med et F1-lån er tilstede, men det er risikoen også. For rigtig mange vil det være en fordel at vælge en kombination af begge dele: Et fast forrentet lån for størstepartens vedkommende - og et variabelt for resten. CM: Som låntagere vil vi alle betale så lidt som overhovedet muligt. Men problemet for den, der har valgt et F1-lån (og måske med afdragsfrihed oven i købet), opstår, hvis renten begynder at stige. Så havner han i rentefælden. Et godt råd er derfor at sige, at det er sundt at spare på et realkreditlån, men det er måske endnu sundere, hvis man vælger at lægge kr. af de 2.000, man måske sparer, til side som»risiko-buffer«. På den måde kan man tage højde for risikoen. Vi er som låntagere alt for fokuseret på besparelser. I stedet bør vi fokusere på BÅDE besparelser OG risiko. Det samme gælder rådgiverne. Og så skal de lære at sige nej også af hensyn til låntageren. Claus Madsen: Rådgiveren får en større rolle, når der skal foretages mere optimale konverteringer. (Foto: Michael Barret Boesen)

9 Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV juni 2010 side 9 CM: Risikoen skal op på skrivebordet. Det vil være naturligt at inddrage risikoprofilen, både når vi debatterer, og når vi skal træffe beslutninger om lån. Bl.a. fordi det for mange vil være meget hensigtsmæssigt at gøre det. Hvis man kunne lave nogle låneporteføljer på samme måde, som når man sparer op til sin pension altså splitter risikoen op på flere aktiver så ville meget være nået. Problemet har været at få kvantificeret risikoen. Det er det, vi håber, kan komme ud af projektet. Mangler værktøjer KMR: Måske kan den manglende rådgivning om risiko netop skyldes mangel på redskaber. Når man taler om risiko, burde det være en kvantitativ snak, hvor rådgiveren gerne skulle kunne oplyse kunden om, hvad det betyder for ham eller hende i kroner og ører, hvis renten stiger så og så meget. Men hvis han mangler en sådan model, der inddrager risikoaspektet, er det svært at rådgive kunden. Det kan forklare rådgivernes tilbageholdenhed. Her håber vi, at vi måske kan komme dem til undsætning, når vi er færdige med vores projekt. Man skal jo ikke konvertere hver gang, der er mindre bevægelser i renten eller i kursudviklingen. Kun når det kan betale sig. Vil det ikke bare fordyre rådgivningen og gør den mere uoverskuelig? Jo, det kan du sige. Men selv om det bliver lidt dyrere, er jeg overbevist om, at det kan betale sig, når du fordeler risikoen i en portefølje. Man skal jo ikke konvertere hver gang, der er mindre bevægelser i renten eller i kursudviklingen. Kun når det kan betale sig. Og det er rådgiverens job at holde låntageren ajour med, hvornår det er tilfældet. Rådgiveren får større rolle CM: Der er nok ingen tvivl om, at det er vanskeligt for den enkelte låntager at gennemskue. Der skal træffes mere avancerede beslutninger - bl.a. fordi der skal indlægges en risikoprofil for låntageren. Derfor får rådgiveren en større rolle ja, vi får en hel anden rådgivning end den, vi har i dag, når der skal tages højde for risiko i forhold til afkast. Men hvorfor er det Boligøkonomisk Videncenter, der er initiativtager? Har realkreditinstitutterne sovet i timen? KMR: Jeg tror, det er godt, hvis et sådant initiativ kommer udefra. Hvis det var branchen selv, der kom med løsninger, ville de hurtigt kunne blive beskyldt for grådighed og for at ville tjene flere penge på låntageren. Desuden skal man gøre sig klart, at det kræver en kombination af mange kompetencer, hvis man skal tilvejebringe et sådant værktøj. For det enkelte institut vil det således være forbundet med stor investeringer at udvikle et funktionelt værktøj. CM: Vi er i al fald glade for det samarbejde, der nu er indledt. Vi henvendte os i sin tid til Boligøkonomisk Videncenter, fordi vi mente, vi havde nogle ideer og kompetencer, vi kunne tilbyde. Og heldigvis var der grobund for et nærmere samarbejde, hvor centret havde nogle specifikke krav til, hvordan et konkret projekt kunne udformes. Det er det, vi nu tager hul på, og vi glæder os til at komme i gang med arbejdet. Rådgiveren får en større rolle at spille i fremtiden. (Foto: Nordea) NYHEDSBREV juni 2010 Udgiver: Boligøkonomisk Videncenter Jarmers Plads København V Redaktion: Curt Liliegreen, Christian Deichmann Haagerup og Per B. Jensen Tilrettelæggelse og layout: PeRscript og Kenneth Olsson Grafik Anvendte fotos: Udover de nævnte: Jørgen Witved

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik august 2010 70% 60% 61% 50% 40% 33% 41% 30% 20% 10% 0% 0% 4% 19% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik december 2010 70% 60% 60% 50% 49% 40% 30% 27% 20% 10% 0% 1% 6% 21% Meget højere Højere På samme

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 70% 60% 62% 50% 44% 40% 36% 30% 20% 10% 0% 1% 8% 14% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Totalforvirring om prognoser

Totalforvirring om prognoser BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Totalforvirring om prognoser Danskerne har svært ved at holde styr på de mange prognoser om boligpriserne, der i en jævn strøm lanceres i medierne. Hele 80 pct. af de adspurgte

Læs mere

Nye værktøjer til konvertering

Nye værktøjer til konvertering Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV MARTS 2011 Nye værktøjer til konvertering Boligejerne kan spare betydelige beløb på restgælden og på ydelserne, hvis de følger nogle nye rådgivningsværktøjer i stedet

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Guide. Guide: Sådan undgår du et AFDRAGSCHOK. sider. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix

Guide. Guide: Sådan undgår du et AFDRAGSCHOK. sider. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Foto: Scanpix Guide Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Guide: Sådan undgår du et AFDRAGSCHOK INDHOLD: AFDRAGSCHOK Stor boliggyser på vej...4 EU-bombe under boligmarkedet...6

Læs mere

Projektbeskrivelse: En analyse af danske husholdningers valg af realkreditlån og -konvertering

Projektbeskrivelse: En analyse af danske husholdningers valg af realkreditlån og -konvertering Projektbeskrivelse: En analyse af danske husholdningers valg af realkreditlån og -konvertering Baggrund for projektet: Med et samlet realkreditudlån på 2.292 mia. kr. (godt 20% mere end Danmarks BNP) ved

Læs mere

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner 6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal

Læs mere

Stigning i boligejernes afdrag for fjerde år i træk

Stigning i boligejernes afdrag for fjerde år i træk 30-04-2014 NR. 4 MAJ 2014 Stigning i boligejernes afdrag for fjerde år i træk I 2013 blev der afdraget det højeste niveau af obligationsrestgælden siden 2006. Samlet set steg boligejernes afdrag for fjerde

Læs mere

3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere

3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere 16. januar 2012 3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere De historiske rentefald i kølvandet på den sløje økonomiske udvikling har betydet, at det nu er blevet muligt at optage 3,5 % fastforrentet

Læs mere

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr.

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. P R E S S E M E D D E L E L S E Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. Realkreditsektorens udlånsstatistik for 1. kvartal 215 viser et nettoudlån til boligejere på hele 7 mia. kr., der tyder på tillægslån

Læs mere

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper 19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Vælg det bedste. boliglån. Oversigt: 5 lånetyper

Guide. Foto: Scanpix. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Vælg det bedste. boliglån. Oversigt: 5 lånetyper Foto: Scanpix Guide Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Vælg det bedste boliglån Oversigt: 5 lånetyper Vælg det bedste boliglån INDHOLD: Behold roligt dit F1-lån...4-6 Vi vil

Læs mere

Boligguide: Nu er ejerboligen er billigst

Boligguide: Nu er ejerboligen er billigst Boligguide: Nu er ejerboligen er billigst Nye tal viser, at man nu kan bo i en ejerlejlighed for under det halve af, hvad det koster at bo til leje eje eller leje Af Louise Kastberg, oktober 2012 03 Dyrt

Læs mere

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån 31.august 2010 Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring & funding Redaktion Lise Nytoft Bergmann libe@rd.dk Den seneste tids

Læs mere

Stor tvivl om konvertering hos boligejerne

Stor tvivl om konvertering hos boligejerne 22. marts 2011 Stor tvivl om konvertering hos boligejerne Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Seniorøkonom Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån?

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? 22.oktober 2012. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? Årets største rentetilpasningsauktion står snart for døren. Samlet set skal realkreditinstitutterne refinansiere lån for over 450 milliarder

Læs mere

Er det nu du skal konvertere dit FlexLån?

Er det nu du skal konvertere dit FlexLån? 27. august 2010 Er det nu du skal konvertere dit FlexLån? I sommerens løb er kursen på de 30-årige fastforrentede 4 % lån steget ganske pænt. I skrivende stund ligger kursen på den 30-årige 4 % obligation

Læs mere

Flere er klar til at købe bolig

Flere er klar til at købe bolig NR. 6 JUNI 2012 Flere er klar til at købe bolig Der er måske opklaring på vej på boligmarkedet. Markant flere danskere overvejer at skrive under på en slutseddel end for tre måneder siden. "De tunge skyer

Læs mere

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring P R E S S E M E D D E L E L S E Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring "Nettoudlånet til ejerboliger blev på 13 mia. kr. i 2. kvartal. Det er det højeste niveau siden 4. kvartal 2009.

Læs mere

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse 23. februar 211 Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse Afdragsfrie lån kan ved første øjekast fremstå som en ekstrem billig finansieringsløsning, men i princippet udskyder man blot regningen til et senere

Læs mere

Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg

Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg Nu skal du have det lange lys på, når det gælder din bolig-økonomi, lyder rådet fra økonomerne Af Uffe Jørgensen og Morten Mærsk, 23. oktober 2012 03 Eksperter:

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 60% 57% 50% 48% 40% 30% 26% 20% 20% 17% 10% 9% 6% 6% 11% 0% 0% 1% 1% Meget lavere Lavere

Læs mere

F3 og F5 har før slået F1 er det tid igen?

F3 og F5 har før slået F1 er det tid igen? 1. februar 2011 F3 og F5 har før slået F1 er det tid igen? Den optimale rentestrategi ved valg af boliglån ser man desværre først klart flere år efter, at bordet har fanget. Aktuelt set går de fleste danske

Læs mere

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet Ved udgangen af 214 valgte ekstraordinært mange boligejere mere rentesikkerhed ved enten at gå ud af rentekurven til fx F3-lån eller

Læs mere

Vælg det lån med afdrag

Vælg det lån med afdrag Foto: Scanpix Guide November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 22 sider Vælg det lån med afdrag RIGTIGE Få eksperternes lånetips Privatøkonomi og boliglån INDHOLD: Sværere at få afdragsfrie

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån 19.oktober 2009 Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån Flere og flere danskere vælger at finansiere deres bolig med et rentetilpasningslån. Det har bragt andelen af boligejere med en renteafhængig

Læs mere

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv NR. 2 FEBRUAR 2011 Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv Sædvanligvis har sælgere og købere et nogenlunde præcist billede af forholdene på boligmarkedet. Ejendomsmæglerne rammer

Læs mere

Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån

Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån 18. juli 2011 Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Realkredit Danmark sætter i øjeblikket fokus på danskernes tvivl i forbindelse med

Læs mere

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion 8. november 2012 Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion Årets største refinansieringsauktion står for døren og FlexLån for omkring 450 mia. kroner skal have fastsat ny rente pr. 1. januar.

Læs mere

Realkredit: Se om din bank flår dig

Realkredit: Se om din bank flår dig Realkredit: Se om din bank flår dig Nye prisstigninger på realkreditlån flår boligejerne for milliarder - især dem med afdragsfrie flekslån Af Louise Kastberg, september 2012 03 Gebyrbombe under boligejere

Læs mere

Guide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året

Guide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året Foto: Iris Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Flex eller fast? Vælg det rigtige boliglån 12 sider Spar 15.000 kr. om året Boliglån INDHOLD I DETTE HÆFTE: Spar 15.000 kr. om året...

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

Foto: Scanpix/Iris. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Få styr på dit. boliglån. sider. Sådan er dit boliglån skruet sammen

Foto: Scanpix/Iris. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Få styr på dit. boliglån. sider. Sådan er dit boliglån skruet sammen Foto: Scanpix/Iris Guide Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få styr på dit boliglån 12 sider Sådan er dit boliglån skruet sammen INDHOLD: Få styr på dit boliglån Uvidenhed koster dyrt...4-5

Læs mere

Guide. Sådan vælger du det bedste boliglån. 3 guider som kan hjælpe dig godt på vej til at finde det bedste boliglån samt meget mere

Guide. Sådan vælger du det bedste boliglån. 3 guider som kan hjælpe dig godt på vej til at finde det bedste boliglån samt meget mere Foto: Scanpix Guide Februar 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vælger du det bedste boliglån 3 guider som kan hjælpe dig godt på vej til at finde det bedste boliglån samt meget mere

Læs mere

Ren slaraffenland for boliglåntagere

Ren slaraffenland for boliglåntagere Ren slaraffenland for boliglåntagere Renterne er styrtdykket i Danmark på det seneste. Det åbner nærmest dagligt for nye lånetyper til boligejerne, og slår alt hvad der før er set. Af Lars Erik Skovgaard.

Læs mere

Afdragsfrihed er oftest midlertidig

Afdragsfrihed er oftest midlertidig NR. 9 DECEMBER 2013 Afdragsfrihed er oftest midlertidig Godt 40 pct. af låntagere med afdragsfrihed planlægger at betale afdrag når 10-årsperioden udløber. Ny undersøgelse foretaget for Realkreditforeningen

Læs mere

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale 5. december 2011 Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Ved månedens udgang bliver rentefradragsretten nok engang reduceret.

Læs mere

Guide. Foto: Iris. Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN. sider. F1-lånets afløser Eksperternes lånetips

Guide. Foto: Iris. Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN. sider. F1-lånets afløser Eksperternes lånetips Foto: Iris Guide Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN 20 sider F1-lånets afløser Eksperternes lånetips 2 PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus

Læs mere

Status på andelsboligmarkedet

Status på andelsboligmarkedet 5. marts 212 Status på andelsboligmarkedet Interessen om andelsboligmarkedet har været jævnt stigende gennem de seneste mange år i takt med, at andelsboligmarkedet i højere grad minder om ejerboligmarkedet

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund 12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned NR. 4 MAJ 2013 Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned I 2010 begyndte flere realkreditinstitutter at sprede deres refinansieringsauktioner fra december

Læs mere

Flere på udkig efter en ejerbolig

Flere på udkig efter en ejerbolig NR. 5 JUNI 2015 Flere på udkig efter en ejerbolig Selv om foråret fortsat viser sig fra sin kølige side, tegner boligmarkedet en del lunere end for tre måneder siden. Det næste halve år kan ejendomsmæglere

Læs mere

Flere vælger fastforrentede lån

Flere vælger fastforrentede lån P R E S S E M E D D E L E L S E Flere vælger fastforrentede lån Fastforrentede lån vinder igen frem, og blandt de boligejere der vælger variabelt forrentede lån, vælger de fleste lån med 3 eller 5 års

Læs mere

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån 2011 Boligejerne anvender deres afdragsfrihed med omtanke - og mest af alt til investeringer, opsparing og nedbringelse af anden gæld. Boligejerne

Læs mere

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet 12. maj 214 Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet Polariseringen på det danske boligmarked tog til i 213, hvor handelsaktiviteten lå langt under normalt i mange områder af landet, mens

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån

Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån P R E S S E M E D D E L E L S E Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån Nettoudlånet til boligejere steg i 3. kvartal 2010 med 10,7 mia., hvilket dækker over et nettoudlån på 14 mia.

Læs mere

Guide. Foto: Iris. April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider FORMUE. Scor. på nye renter

Guide. Foto: Iris. April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider FORMUE. Scor. på nye renter Foto: Iris Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 20 sider Scor FORMUE på nye renter Bør du omlægge lån? Spar tusindvis af kroner Scor formue på nye renter INDHOLD I DETTE HÆFTE:

Læs mere

Flexlånere sparer fortsat penge

Flexlånere sparer fortsat penge 7. november 2011 Flexlånere sparer fortsat penge Mange kritikere af FlexLån har gennem tiden spået, at flexlånerne ville komme til at betale dyrt, hvis der opstod ubalance i det finansielle system, og

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne

Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne 10. september 2014 Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne Renterne på fastforrentede realkreditlån har aldrig i nyere tid været lavere, og det giver boligejerne gunstige muligheder for at optimere

Læs mere

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 23. marts 2009 Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 Boligmarkedet er i øjeblikket ramt af en række kraftige økonomisk slag, der har sendt markedet i tovene. Der er dog store regionale forskelle,

Læs mere

Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde

Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde P R E S S E M E D D E L E L S E Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde Boligejerne har i 1. kvartal 2013 indfriet flere afdragsfrie lån, end de har optaget. Det er første gang, at der er noteret

Læs mere

Information om rentetilpasningslån(rt-lån)

Information om rentetilpasningslån(rt-lån) Information om rentetilpasningslån(rt-lån) DLR Kredit tilbyder rentetilpasningslån(rt-lån) i kroner(dkk) og i euro(eur). Bortset fra skattemæssige forhold og valutakursrisikoen ved lån i euro er karakteristika

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix/Iris. August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SPAR FORMUE PÅ NYT SUPERLÅN

Guide. Foto: Scanpix/Iris. August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SPAR FORMUE PÅ NYT SUPERLÅN Foto: Scanpix/Iris Guide August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider SPAR FORMUE PÅ NYT SUPERLÅN INDHOLD: SUPERLÅN Spar formue på nyt superlån...4 SKEMAER: Det koster det...6 Så meget

Læs mere

Bekymring tynger boligmarkedet

Bekymring tynger boligmarkedet NR. 8 OKTOBER 2014 Bekymring tynger boligmarkedet Kun 2,7 pct. af danskerne overvejer at købe hus, ejerlejlighed eller fritidsbolig det næste halve år. Dermed er købsinteressen nede på et af de laveste

Læs mere

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked 9. marts 2012 Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked De usikre tider på både boligmarkedet og arbejdsmarkedet har gennem de seneste år bevirket til, at flere

Læs mere

Guide. Nu kan du få fast rente på 1% Det koster dit lån. sider. August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix/Iris

Guide. Nu kan du få fast rente på 1% Det koster dit lån. sider. August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix/Iris Foto: Scanpix/Iris Guide August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 10 sider Nu kan du få fast rente på 1% Det koster dit lån Nu kan du få fast rente på 1% INDHOLD: Nu kan du få fast rente

Læs mere

Den danske sommerhusejer

Den danske sommerhusejer 11. april 2011 Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Anders Friis Binzer abin@rd.dk Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg 19. februar 2013 Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg Vi har set nærmere på realkreditfinansieringen af andelsboligforeningerne herhjemme og udviklingen i denne over de senere år. Det

Læs mere

Guide. Undgå de skjulte gebyrer. Realkredit. Tusinder at spare på boliglån. sider. September 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. Undgå de skjulte gebyrer. Realkredit. Tusinder at spare på boliglån. sider. September 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix/Iris Guide September 214 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Realkredit Undgå de skjulte gebyrer 16 sider Tusinder at spare på boliglån Undgå de skjulte gebyrer INDHOLD: Realkreditten

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder

Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder 6. september 2011 Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

Fremtidens realkredit

Fremtidens realkredit Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Fem nye realkreditpakker. Det er ganske enkelt sund fornuft. Fremtidens realkredit hjælper dig med at spare op i din bolig.

Læs mere

Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet

Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet 19. februar 2009 Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet Lavere renter til andelshaverne og dermed lavere boligomkostninger. Det lyder tillokkende og kan også blive til virkelighed for danske

Læs mere

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du mere i pension 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Scor 500.000 mer 2 e i pension Skal du vælge det

Læs mere

Tommelfinger regler for konvertering

Tommelfinger regler for konvertering Tommelfinger regler for konvertering Kourosh Marjani Rasmussen Claus Anderskov Madsen Boligøkonomisk Videncenter 0.1. Forord 0.1 Forord Boligøkonomisk Videncenter i Realdania startede i november 2011 et

Læs mere

Positive takter på boligmarkedet

Positive takter på boligmarkedet NR. 3 MARTS 2015 Positive takter på boligmarkedet Det kan godt være, at foråret har bragt positive nøgletal med sig, men danskerne tænker sig alligevel godt om, før de går i markedet efter en ejerbolig.

Læs mere

Realkreditudlånet tilbage på sporet

Realkreditudlånet tilbage på sporet P R E S S E M E D D E L E L S E Realkreditudlånet tilbage på sporet Markant fremgang for fastforrentede lån til boligejerne. Også pæne tal for konverteringsaktiviteten. Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne

Læs mere

Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet

Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E t Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne til de danske boligejere blev negativt med 4,1

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

Andel, eje eller leje?

Andel, eje eller leje? Andel, eje eller leje? Hovedbrud. Det er blevet mere fordelagtigt at købe lejlighed i forhold til at leje. Det viser beregninger, Berlingske Business har fået Danske Bank til at lave, men det kan være

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Information om rentetilpasningslån (RT-lån)

Information om rentetilpasningslån (RT-lån) Side 1 af 5 Information om rentetilpasningslån (RT-lån) Maj 2015 DLR Kredit tilbyder rentetilpasningslån (RT-lån) i kroner (DKK) og i euro (EUR). Bortset fra skattemæssige forhold og valutakursrisikoen

Læs mere

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Låneanbefaling Bolig Markedsføringsmateriale 8. juni 2012 Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Det kan lyde som en forslidt frase, men renterne er historisk lave og lavere end langt de fleste nogensinde

Læs mere

Fremtidens realkredit

Fremtidens realkredit Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Fem nye realkreditpakker. Det er ganske enkelt sund fornuft. Fremtidens realkredit hjælper dig med at spare op i din bolig.

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

. Lav rente og høj grad af sikkerhed. FlexLån T er den oversete tredje vej for boligejere

. Lav rente og høj grad af sikkerhed. FlexLån T er den oversete tredje vej for boligejere 25.april 2015. Lav rente og høj grad af sikkerhed. FlexLån T er den oversete tredje vej for boligejere Lånevarianten FlexLån T er overset på realkreditmarkedet. Men med kombinationen af høj sikkerhed for

Læs mere

Finansrapport. pr. 1. april 2015

Finansrapport. pr. 1. april 2015 Finansrapport pr. 1. april 215 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler.

Læs mere

Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen?

Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen? 31. oktober 211 Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen? Redaktion Anders Friis Binzer abin@rd.dk Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Energispørgsmål fylder efterhånden

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditudlånet 2.. kvartal 2010 28. juli 2010 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditinstitutterne

Læs mere

Flyt og spar millioner

Flyt og spar millioner NR. 3 MARTS 2014 Flyt og spar millioner Boligpriserne i hovedstaden er steget de seneste kvartaler, hvorfor du sagtens kan spare en million ved at flytte lidt uden for centrum. I forrige uge udkom Boligmarkedsstatistikken

Læs mere

Renteprognose september 2015

Renteprognose september 2015 07.09.2015 Renteprognose september 2015 Konklusion: Vi ser pt. to store emner for de danske renter: For de korte renters vedkommende peger pilen opad, da Nationalbanken nu må være tæt på at begynde deres

Læs mere

Flere boligejere opgiver salg det er ikke nødvendigvis dårligt nyt for boligmarkedet

Flere boligejere opgiver salg det er ikke nødvendigvis dårligt nyt for boligmarkedet .april 20 Flere boligejere opgiver salg det er ikke nødvendigvis dårligt nyt for boligmarkedet Vi har set nærmere på den bagvedliggende årsag til det markante fald i boligudbuddet på 8.750 boliger til

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

Morten Kolberg. Lånene er dyre

Morten Kolberg. Lånene er dyre ABFnyt nr. 1, februar 2015: Morten Kolberg. Lånene er dyre Morten Kolberg minder meget om alle andre 41-årige danskere. Han er gift, far til to, og da han og hans hustru for seks år siden ventede deres

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Hovedkonklusionerne i vores analyse af danske virksomheders låneadfærd de seneste 3 år er:

Hovedkonklusionerne i vores analyse af danske virksomheders låneadfærd de seneste 3 år er: 25.aug 2015. Danske virksomheder har taget bestik af de lave renter og reduceret rentefølsomheden De seneste år har hovedanbefalingen fra realkreditinstitutterne været, at man skal overveje at binde sin

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

Pressebriefing om Nykredit II

Pressebriefing om Nykredit II 30. NOVEMBER 2011 Agnete Gersing Pressebriefing om Nykredit II Afgørelse truffet på Konkurrencerådets møde den 30. november 2011 NYKREDITS TILSAGN OM ADMINISTRATIONSBIDRAG Sagens udgangspunkt» Nykredit

Læs mere

Skeptiske danskere. Højere boligpriser om fem år! Boligøkonomisk Videncenter. Bankrådgiverne får oprejsning NYHEDSBREV. Nyt samarbejde.

Skeptiske danskere. Højere boligpriser om fem år! Boligøkonomisk Videncenter. Bankrådgiverne får oprejsning NYHEDSBREV. Nyt samarbejde. Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV APRIL 2010 Skeptiske danskere Realdania har etableret Boligøkonomisk Videncenter, der gennem en række aktiviteter i 2009-2012 skal skabe bedre overblik over, indsigt

Læs mere