Krisen sidder dybt i danskerne
|
|
- Lone Ebbesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV juni 2010 Krisen sidder dybt i danskerne Realdania har etableret Boligøkonomisk Videncenter, der gennem en række aktiviteter i skal skabe bedre overblik over, indsigt i og debat om de boligøkonomiske problemer og udfordringer i Danmark. Lup på konverteringer Hvert år foretager danske boligejere konverteringer for milliard-beløb. Når omfanget tages i betragtning, kan det undre, at omlægningerne ikke er blevet gjort til genstand for større forskerinteresse. Det vil Boligøkonomiske Videncenter nu gøre noget ved, og har derfor bedt to eksperter om at undersøge danskernes konverteringsadfærd og muligheder for at opnå mere hensigtsmæssige konverteringer, der også tager hensyn til risikoaspektet. LÆS SIDE 6 Selv om krisen er aftagende, har den gjort massivt indtryk på danskerne. To ud af tre tror, at krisen kan vende tilbage inden for de næste ti år, fremgår det af en undersøgelse, Danmarks Statistik har gennemført for Boligøkonomisk Videncenter. Og krisebevidstheden rækker også tilbage i tiden, idet halvdelen af os husker Kartoffelkuren i 1986»i høj grad«eller»i nogen grad«. LÆS SIDE 3 Vi tror igen på højere huspriser På fire måneder er vores forventninger til, at boligpriserne stiger, øget betydeligt. I januar spurgte Danmarks Statistik om danskernes forventninger til prisudviklingen på boligmarkedet. Dengang sagde 26 pct., at de troede på højere boligpriser. I maj var tallet 46 pct. Tilsvarende var andelen af dem, der tror på lavere boligpriser, faldet fra 20 til 14 pct. LÆS SIDE 4 læs også Få tror, de bor i»sorte«huse SIDE mia. kr. kan spares SIDE 8
2 Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV juni 2010 side 2 Lånekonverteringer under lup Af sekretariatschef Curt Liliegreen Boligøkonomisk Videncenter Der er blevet forsket meget i boligmarkedet og danskernes boligvalg gennem årene. Èt område udmærker sig imidlertid ved at have påkaldt sig beskeden forskerinteresse på trods af, at det har kolossal betydning for samfundsøkonomien og er tilsvarende vigtigt for den enkelte husholdnings økonomi. Det drejer sig om konvertering af realkreditlån, der er blevet noget af en nationalsport de senere år. Curt Liliegreen (Foto: Jørgen Witved) Der er konverteret realkreditlån for hundreder af milliarder kroner. For samfundsøkonomien kan konsekvensen være, at husholdningerne får mere købekraft og øger det private forbrug. Det så vi i begyndelsen af 1990 erne. Men konsekvensen kan også være den, at den enkelte husholdning bliver mere udsat for rentestigninger eller får øget restgælden til stor ulempe for husejeren i en situation, hvor boligpriserne er under pres. I forbindelse med overenskomstforhandlinger eller ved politiske indgreb kan en forskel på nogle få tusinde kroner for den enkelte husholdning ofte udløse store overskrifter og ophidsede kommentarer fra forbund og interesseorganisationer. Konsekvensen af en heldig eller mindre heldig konvertering kan for den enkelte husejer være langt større. Lånekonverteringer er altså af stor betydning. Derfor forekommer det naturligt at sætte uafhængige forskere til at kulegrave konverteringsmulighederne og de tommelfingerregler, der anvendes i den forbindelse. Det vil også være interessant at få afdækket, om den praksis, der anvendes, går i spænd med det, som de økonomisk-matematiske modeller tilråder. Ikke mindst når analysen sammenkædes med risikoen for, at renten og boligpriserne kan udvikle sig anderledes end forventet. At det er relevant at inddrage en risikofaktor, har finanskrisen sat en tyk streg under. Det er ikke Boligøkonomisk Videncenters opgave at give boligejerne gode konverteringsråd. Vi vil heller ikke begive os af med at evaluere de råd, der er givet i Danmark de seneste år. Måske har de været glimrende. Måske viser vores konverteringsprojekt, at der ikke er brug for at forfine rådgivningen med nye avancerede computermodeller. Men førend man kan konstatere, at det er tilfældet, bør man i det mindste teste, hvordan det er gået de senere år. Og om analytikerne og forskerne med deres sindrige modeller er i stand til at hjælpe os. Derfor har Boligøkonomisk Videncenter valgt at hyre nogle erfarne og uafhængige eksperter til at forestå en sådan analyse. Resultaterne vil blive offentligt tilgængelige, og andre vil kunne arbejde videre med rapporten og de værktøjer, der udvikles. Vi håber hermed at kunne bidrage til, at debatten om konverteringer kan blive højnet rent fagligt. Og skulle det vise sig, at den boligøkonomiske rådgivning om konverteringer allerede fungerer optimalt, kan vi sammen med indehaverne af de 1,7 mio. ejerboliger, der findes i Danmark, glæde os over det.
3 Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV juni 2010 side 3 Danskerne frygter ny krise To ud af tre danskere vurderer, at krisen kan vende tilbage inden for de næste ti år. Boligøkonomisk Videncenter har ladet Danmarks Statistik bore i danskernes krisebevidsthed Danskerne er meget bevidste om den økonomiske krise. I en undersøgelse fra Danmarks Statistik siger et klart flertal, svarende til 66 pct., at de tror, krisen kan komme igen inden for de næste 10 år. Udviklingen på boligmarkedet hænger snævert sammen med, hvad der sker i den øvrige samfundsøkonomi. Derfor har Boligøkonomisk Videncenter bedt Danmarks Statistik om at stille nogle spørgsmål om danskernes forventninger til samfundsøkonomien. Det er sket som led i den forventningsundersøgelse, centret har bedt Danmarks Statistik om at udføre, og hvis første resultater blev offentliggjort i april-udgaven af dette nyhedsbrev. Hver tredje (32 pct.) tror dog ikke, at krisen vender tilbage, mens kun 2 pct. svarer»ved ikke«. Det er således et emne, som næsten alle har en holdning til. At det forholder sig sådan, kan overraske, idet det kan være svært at vurdere, hvad der sker de næste ti år. Krise med historiske dimensioner Omvendt kan man også sige, at krisen har gjort et dybt indtryk på danskerne, når 66 pct. mener, at krisen kan vende tilbage i løbet af de næste ti år, siger sekretariatschef Curt Liliegreen, Boligøkonomisk Videncenter i en kommentar til undersøgelsen. Han peger på, at den nuværende krise har historiske dimensioner, når det gælder faldet i bruttonationalproduktet. Her overgår den de fald, der fandt sted i forbindelse med både den 1. og 2. oliekrise i henholdsvis 1973 og 1979 og Kartoffelkuren i Derfor har vi også bedt Danmarks Statistik om at spørge, om de, der er over 40 år, kan huske krisen efter Kartoffelkuren. Her blev der foretaget en række økonomiske kriseindgreb bl.a. ramte indførelsen af 20-årige mix-lån med relativt høje afdrag boligmarkedet hårdt. Den økonomiske krise varede frem til 1994 og medførte store reale fald i boligpriserne, lige som antallet af tvangsauktioner lå betydeligt over dagens niveau, oplyser Curt Liliegreen. Kartoffelkuren huskes Kartoffelkuren har gjort indtryk, for 31 pct. siger, at de»i høj grad«husker kuren, mens 28 pct.»i nogen grad«har den i erindring. 27 pct. husker den»i mindre grad«. 14 pct. har ingen erindring om krisen efter Kartoffelkuren. Det viser sig imidlertid, at de, der bedst husker Kartoffelkuren, ikke er mere pessimistiske end andre. Det fremgår, når man kontrollerer deres svar med andre spørgsmål og svar i undersøgelsen. Vi inddrog Kartoffelkuren i analysen for at få et indtryk af, om også den nuværende krise vil kaste en skygge over ejerboligmarkedet mange år frem. Resultaterne er imidlertid ikke entydige, men man kan sige, at økonomiske kriser bliver husket. Men dem, som bedst husker kriserne, er ikke præget af dem på en sådan måde, at de er mere negative end andre i deres syn på fremtiden, siger Videncentrets sekretariatschef. Ingen»letsindig«optimisme Det faktum, at danskerne er klar over, at krisen kan komme tilbage, får Curt Liliegreen til at konkludere, at den nuværende optimisme om boligpriserne, der kommer til udtryk i en anden del af samme undersøgelse, ikke er et udtryk for letsindighed eller naivitet. Den fortolkning finder han også grobund for, når de adspurgte skal forklare, hvorfor de tror, priserne stiger. Læs mere herom på de næste sider Store kriser udløser ofte store demonstrationer. Den 8. juni 2010 havde de faglige organisationer indkaldt deres medlemmer til demonstration på Christiansborgs Slotsplads mod regeringens Genopretningsplan. (Foto: LO)
4 Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV juni 2010 side 4 Flere tror på højere priser Fra januar til maj i år er andelen af dem, der tror på højere boligpriser, steget markant, viser undersøgelse fra Danmarks Statistik Danskerne er i perioden fra januar til maj måned i år blevet mere optimistiske, når det gælder udviklingen i boligpriserne. Det fremgår af den forventningsundersøgelse, som Danmarks Statistik har foretaget for Boligøkonomisk Videncenter. Overordnet set er gruppen, der svarer, at boligpriserne vil ligge»højere«, steget. Når tallene omregnes til såkaldte»nettotal«, viste undersøgelsen i januar et positivt nettotal på plus 3,6 for forventningerne på 1 års sigt. Det svarer stort set til uændrede boligpriser. I maj måned er tallet steget til plus 13,6. Det markerer en markant stigning i forventningsniveauet til højere priser. Når man bruger nettotal, vægtes andelen, der siger»meget højere«eller»meget lavere«med en faktor på 1, mens de, der siger»højere«eller»lavere«, vægtes med en faktor på 0,5. Dernæst trækkes andelen af negative fra andelen af de positive. 0,5 0,45 0,4 0,35 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0,05 0 0,7 0,6 0,5 1% 1% 44% 62% 57% Kort om forventningsundersøgelsen Boligøkonomisk Videncenter lod i starten af maj 2010 Danmarks Statistik gennemføre den anden runde af dataindsamlinger om danskerne og boligøkonomien. Der er tale om den såkaldte»forventningsundersøgelse«, som centret får foretaget hvert kvartal. Denne gang bygger undersøgelsen på 865 besvarelser. Èn gang om året gennemfører Danmarks Statistik en mere omfattende undersøgelse, kaldet»vidensundersøgelsen«, for Videncentret. Danskernes forventninger til prisudviklingen for boliger om 1 år 26% 36% 48% Meget højere Højere På samme niveau 14% 20% Maj Januar Danskernes forventninger til prisudviklingen for boliger om 5 år 2% 0% 4% 6% Lavere Meget lavere Ved ikke Kun få tror på meget højere priser Gruppen af dem, der svarer»ved ikke«eller»uændret«til spørgsmålene om boligprisernes udvikling om 1 år og om 5 år, er svundet ind. Derimod er der ikke ændret i andelen af dem, der tror på»meget højere«boligpriser om 1 år. Kun 1 pct. svarer forsat herpå. Tilsvarende er det ganske få, (2 pct.), der i maj 2010 tror på, at priserne om et år vil ligge»meget lavere«. I januar måned troede ingen, at priserne ville blive»meget lavere«i løbet af et års tid. 0,4 0,3 0,2 0,1 0 8% 6% 17% 14% Meget højere Højere På samme niveau 8% Få tror, de bor i»sorte«huse I forbindelse med forventningsdannelsen på boligmarkedet har Boligøkonomisk Videncenter også ønsket at få undersøgt de såkaldte»sorte huse«, det vil sige boliger, hvor restgælden overstiger den mulige salgspris. Hvis boligejerne og andelshaverne er meget bevidste om en sådan»teknisk insolvens«, vil det kunne lægge en dæmper på forhold som forbrugertillid og forventning til de fremtidige prisstigninger. Imidlertid er det få, der mener, de er»teknisk insolvente«. Kun 7 pct. svarer, at de tror, de er teknisk insolvente. 90 pct. tror ikke, at de er det, mens 3 pct. svarer»ved ikke«. Ved ikke-andelen er i virkeligheden ret lav i forhold til, at spørgsmålet ikke er så ligetil endda at forstå. Tallene afspejler nok, at de adspurgte er lidt for optimistiske i forhold til deres situation. Eller også kan der være tale om, at de synes, det er for pinligt at svare ja til, om man er teknisk insolvent. Derfor vælger de at svare nej, selv om de i virkeligheden godt ved, at de er teknisk insolvente, vurderer Curt Liliegreen. 9% 1% 1% 11% 6% Lavere Meget lavere Ved ikke Maj 2010 Januar 2010
5 Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV juni 2010 side 5 Optimisme i alle aldersgrupper Det er stort set alle aldersgrupper blandt de adspurgte, der er blevet mere optimistiske. Svarene i maj 2010 er samlet ind, lige inden krisen i de sydeuropæiske økonomier for alvor spidsede til, og inden det globale aktiekursfald, der fulgte i kølvandet på det tyske indgreb overfor handel med værdipapirer. Svarene er også indsamlet, inden den danske regering fremlagde sin krisepakke. Hvor vidt svarene vil blive påvirket af disse begivenheder er endnu uklart. Derfor bør man være en anelse forsigtig med at fortolke tendensen i tallene. Tallene er troværdige Boligøkonomisk Videncenter vurderer besvarelserne i maj-undersøgelsen til at være troværdige. Det skyldes bl.a., at mange af de underliggende data-strukturer er identiske med tallene fra den første undersøgelse i januar måned, forklarer sekretariatschef Curt Liliegreen. For eksempel er vægtningen af de faktorer, som de adspurgte anfører som forklaring på deres forventninger til boligpriserne, identiske i de to undersøgelser. Tendensen til, at man er mere optimistisk på 5-års sigt end på 1-år går også igen. Endelig er de adspurgte udvalgt repræsentativt. Den positive tendens i tallene er derfor næppe nogen tilfældighed. Nu er spørgsmålet, hvor holdbar tendensen er i lyset af de markante politiske og økonomiske begivenheder, der sker for tiden. Det vil vores næste undersøgelse efter sommeren 2010 afdække, siger Curt Liliegreen. Renten har stor betydning Kun få tror på udmeldinger fra banker og ejendomsmæglere, når de skal vurdere de fremtidige boligpriser Når danskerne skal forklare, hvorfor de tror på stigende priser i fremtiden, henviser 76 pct. af de adspurgte til boligprisudviklingen inden for det sidste halve år, mens 67 pct. peger på Danmarks økonomiske situation. 45 pct. anfører renteudviklingen, mens 36 pct. henviser til de økonomiske eksperters udtalelser. Herefter kommer familie, venner og bekendte, som 30 pct. refererer til. I forårsmånederne har der været mange udmeldinger fra banker, realkredit og ejendomsmæglere om, at boligmarkedet nu var ved at vende. Man kan derfor stille spørgsmålet, om danskerne har troet på disse udmeldinger og har ladet sig påvirke heraf. Men her er svarene klare. Ret få, svarende til pct., refererer til udtalelser fra bank, realkreditinstitut eller ejendomsmæglere. - Det er interessant at se, at det sociale netværk i form af familie, venner og bekendte betyder mere i forventningsdannelsen end de udtalelser og annoncer, der kommer fra realkreditinstitutter og ejendomsmæglere, siger Curt Liliegreen. Svarene ligger helt på linje med de svar, der blev afgivet ved den tilsvarende undersøgelse i januar I januar måned sagde 72 pct., at de baserede deres vurderinger på den senere tids prisudvikling på boligmarkedet. 65 pct. anførte Danmarks økonomiske situation som bevæggrund for forventningerne, mens 43 pct. henviste til renteudviklingen. - Denne stabilitet styrker vores opfattelse af, at undersøgelsens resultater i høj grad er troværdige, slutter Curt Liliegreen. Hvad tænker danskerne på, når de udtaler sig om deres forventninger til huspriserne om et år? 76% 72% 67% 65% 45% 43% 36% 39% 35% 30% 22% 20% 21% 18% 15% 16% 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Prisudviklingen det seneste halve år Danmarks økonomiske situation Renteudviklingen Økonomiske eksperters udtalelser Familie/Venner/ Bekendtes udtalelser om boligpriser Din ejendomsmæglers annoncer og udtalelser Realkreditinstitutters annoncer eller udtalelser Din bank/bankrådgivers breve og/eller udtalelser Maj 2010 Januar 2010
6 Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV juni 2010 side 6 Risikoen skal op på skrivebordet Vi tænker mest på at få nedsat den månedlige ydelse eller lånets restgæld, når vi konverterer. Men ikke på risikoen og muligheden for at opnå et bedre resultat på længere sigt, siger to eksperter, der skal undersøge danskernes konverteringsadfærd i et stort projekt, Boligøkomisk Videncenter har taget initiativ til Danskerne er meget villige til at springe ud i konverteringsbølgen. Det er nærmest blevet en folkesport for husejere at konvertere deres realkreditlån. Vi gør det for at spare på den månedlige ydelse eller for at nedbringe vores restgæld, men glemmer ofte at tænke os om. Umiddelbart kunne det se ud som om vi glemmer at overveje risikoaspektet. Og det er et af de store fokuspunkter, vi vil undersøge i det studie, vi har tilrettelagt sammen med Boligøkonomisk Videncenter. Kan den umiddelbare gevinst, målt i kroner ved en konvertering, betale sig i forhold til den risiko, man pådrager sig? Hvad nu, hvis renten stiger i morgen, spørger direktør Claus Madsen, FinE Analytics, retorisk. Han kender om nogen konverteringsmarkedet fra sine mange år i finanssektoren bl.a. i Real- Kredit Danmark og i Svenska Handelsbanken. Og hvad han ikke ved suppleres af hans makker på det nævnte konverteringsprojekt, lektor Kourosh Marjani Rasmussen. Han har en ph.d i matematisk optimering og underviser i finansiel optimering på DTU. Svært at overskue Vi er lette at lokke, og hopper ofte med på bølgen. Også selv om vi ikke har det store overblik. De mange produkter gør det svært for den enkelte at overskue markedet og måske også teknikken. Man ved bare, at der er noget at hente på den månedlige ydelse eller den samlede restgæld. Og så slår man til og pådrager sig en ekstra risiko især hvis man ikke er blevet rådgivet ordentligt. Det kan godt være, at man opnår en besparelse på kort sigt. Men på den lange bane bliver resultatet mindre optimalt i forhold til, hvad man kunne have opnået, hvis man var blevet rådgivet bedre, siger»matematikeren«kourosh Marjani Rasmussen.» Vi vil gerne vise, at låntageren opnår en bedre løsning, når flere informationer, bl.a. om risikoen, inddrages i beslutningen om at konvertere«, siger Claus Madsen til venstre og Kourosh Marjani Rasmussen, her fotograferet ved forskerparken SCION DTU i Lyngby, hvor Claus Madsens virksomhed FinE Analytics har adresse. (Foto: Michael Barret Boesen) Vi er lette at lokke, og hopper ofte med på bølgen. Også selv om vi ikke har det store overblik...
7 Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV juni 2010 side 7 De to eksperter skal sammen med professor Rolf Poulsen, Institut for Matematiske Fag ved Københavns Universitet, undersøge konverteringsadfærden hos danskerne i en 15 års periode. Er mulighederne for at konvertere blevet udnyttet i tilstrækkeligt omfang? Og er det gjort på den mest hensigtsmæssige måde? tommefingerreglerne Claus Madsen, i det følgende forkortet CM: Vi vil undersøge, hvordan de tommelfingerregler, der er på markedet, fungerer. I al korthed betyder reglerne, at man nedkonverterer, hvis man kan opnå en lavere rente eller nedbringer sin restgæld. Men hvilken gevinst opnår man efter en 5-års periode? Og efter 10 år? De resultater vil vi sammenligne med den gevinst, man KUNNE have opnået, hvis man havde kendt fremtiden det faktiske forløb. Altså de bevægelser, der har været fra 1995 til I praksis kan man naturligvis ikke kende fremtiden, men ved at kigge tilbage i perioden introducerer vi et såkaldt»krystalkugle benchmark«. Ved at kigge»tilbage«i krystalkuglen kan vi regne ud, hvor meget man kunne have tjent, hvis man havde indrettet sig på fremtiden på en sådan måde, at man fik mest ud af det. De to resultater vil være forskellige. Der vil således være en afstand mellem det resultat, man opnår via tommefingerreglen og det, man får, hvis man havde kendt fremtiden. Vores første opgave bliver at identificere denne forskel i form af kroner. Dermed får vi en overligger for, hvor meget der er at hente i konverteringsmarkedet. Vi kan herefter sammenligne gevinster for forskellige konverteringsstrategier med dette benchmark. Risikoen skal med Kourosh Marjani Rasmussen, i det følgende forkortet KMR: En anden vigtig opgave i projektet er at få belyst risikoaspektet. I stedet for kun at sige, at man som husejer vil opnå en besparelse på 1000 kr. ved at konvertere, vil risikoen også indgå. Renterne kan jo bevæge sig både op og ned. I praksis er det umuligt at spå om obligationernes kurs- og renteudvikling. I stedet opstiller vi en række scenarier, som tilnærmelsesvis afspejler virkeligheden i form af de rentesvingninger og varierende kurser, der har fundet sted i den nævnte periode. For hvert scenarie beregner vi betalingsstrømme for samtlige lånemuligheder. Jo flere scenarier, jo flere muligheder bliver afdækket. Og når vi på et tidspunkt har nok af muligheder (til at opnå statistisk signifikans, red.), kan vi sammenholde, hvad en konvertering her og nu giver i forhold til det samlede resultat for hele perioden i de forskellige scenarier. På den måde får vi et mere fyldestgørende billede af den strategi, vi har valgt, for forskellige former for omlægninger. Det må kræve et væld af data og beregninger? I stedet for tommelfingerregler kan vi bruge matematiske modeller til at fange den kompleksitet, det er at lave et lån om. Lade matematikken og computeren gøre arbejdet for at finde frem til den»trade-off«, der er mellem en gevinst her og nu og den risiko, der er i løbet af 3 og 5 år. Hvilken kombination af de to størrelser er mest fordelagtig for långiveren. Vi vil undersøge, hvordan de tommelfingerregler, der er på markedet, fungerer. 3-6 mia. kr. at spare om året I øjeblikket er der ikke de store gevinster at hente ved at konvertere sine boliglån. Men set i et langt perspektiv (15-20 år) taler vi om milliarder af kroner på årsbasis, vurderer Claus Madsen og Kourosh Rasmussen. De anslår, at der i Danmark gennemsnitligt kan spares 3-6 mia. kr. om året ved at være mere opmærksomme på konverteringsmulighederne, uden at låntagerne som helhed øger deres risiko ved renteudsving. Ifølge Realkreditrådet findes der 1,7 mio. ejerboliger i Danmark, og hvis vi forudsætter, at alle gik efter en konverteringsgevinst, ville den årlige besparelse for hver enkelt ligge på omkring 1700 til 3500 kr. om året. Så alt efter temperament ville der være noget at hente for den enkelte låntager. Men det ville kræve en anden form for rådgivning end den, vi kender i dag. Bl.a. ville det være nødvendigt med en kontinuerlig overvågning og et mandat til rådgiveren om, at han måtte gennemføre konverteringen efter nærmere aftale med långiveren, siger Claus Madsen.
8 Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV juni 2010 side 8 Flere informationer bedre løsninger CM: Vi vil gerne demonstrere, at låntageren opnår en bedre løsning, når vi inddrager flere af de informationer, der handler om fremtiden, i forhold til det, han får ud af det i dag, når man bruger de almindelige tommelfingerregler. For nok siger de, at man skal konvertere, hvis du opnår en gevinst af en vis størrelse. Men de siger ikke noget om, hvilken risiko du løber ved konverteringen. Vi vil gerne gøre opmærksom på, at beslutningen om at konvertere rummer både en mulighed for at opnå en gevinst OG en risiko. Det kan godt være du får 1000 kr. ekstra om måneden ud af konverteringen, men det behøver ikke at være det værd i forhold til den risiko, du udsætter dig for. Vi kigger altså ikke kun på pengene her og nu. Men hvorfor har vi som låntagere og vores rådgivere så lidt fokus på risikoen? Det er et godt spørgsmål. På investorside indgår risiko som en naturlig del af beslutningen om, hvad man vil investere i. Men sådan er det ikke på lånesiden. Her omlægger du stort set uden at tage risikoen med i overvejelserne. Den lange periode, vi har haft med lave renter, har nok været med til at sløre risikomomentet især for F1-lånene. Men netop her er risikoen størst. Derfor burde det også være en selvfølge at tage den med ind i rådgivningen. Svært at sadle om Nu har vi haft F1-lån og andre korte lånetyper i 13 år. På den baggrund kunne man godt forvente, at der efterhånden var blevet indøvet en vis praksis for, hvordan man skulle rådgive kunden om risiko. På investorsiden er man meget længere fremme. Jeg tror, det har lidt at gøre med kulturen i sektoren. At man har et overordnet positivt syn på verden. Man tror på fremtiden, og forventer det bedste af den. Dertil kommer, at det kan være vanskeligt for en rådgiver at foreslå et fastforrentet lån, hvor du måske skal betale lidt mere om måneden, frem for et F1-lån. Som kunder har vi jo vænnet os til, at når vi omlægger eller foretager bankforretninger i øvrigt, er det for at få flere penge ud af det. Så kan det være svært for rådgiveren at sadle om og foreslå noget, der koster penge. Men han bør gøre det i nogle situationer, fordi det kan være den bedste rådgivning for kunden. Og i hvert fald må han som mindstemål belyse konsekvenserne af begge muligheder. Og så må kunden træffe sit valg på det grundlag. Om konverteringsundersøgelsen Boligøkonomisk Videncenter har bedt FinE Analytics om at forestå en analyse af danskernes konvertering af realkreditlån. Analysen skal afdække den danske konverteringspraksis fra Desuden skal FinE Analytics se på de tommelfingerregler, der findes på det danske lånemarked, og hvordan de fungerer i forhold til de optimale strategier, der er baseret på de nyeste modeller. Bl.a. skal gevinstmuligheder afvejes med risici, lige som der skal opstilles en metode til at måle finansielle risici ved konvertering. Der fokuseres på fastforrentede og F1 lån. Begge med og uden afdrag, og med en løbetid på 30 år. I forbindelse med projektet vil der blive udviklet software til beregninger. Disse programmer vil kunne blive videreudviklet til fx kunderådgivning over for boligejerne. Boligøkonomisk Videncenter har imidlertid valgt at afgrænse projektet, så en evt. videreudvikling på dette område skal finde sted uden for projektets rammer. Analysen udføres i løbet af 2010 og skal være færdig i december måned. Der vil blive afrapporteret i form af en offentligt tilgængelig rapport. Læs mere om projektet på under Projekter. porteføljer og risikobuffer KMR: Rådgiveren skal være bevidst om, at der er grænser for, hvor stor en risiko den enkelte familie bør påtage sig. Muligheden for at opnå gevinst med et F1-lån er tilstede, men det er risikoen også. For rigtig mange vil det være en fordel at vælge en kombination af begge dele: Et fast forrentet lån for størstepartens vedkommende - og et variabelt for resten. CM: Som låntagere vil vi alle betale så lidt som overhovedet muligt. Men problemet for den, der har valgt et F1-lån (og måske med afdragsfrihed oven i købet), opstår, hvis renten begynder at stige. Så havner han i rentefælden. Et godt råd er derfor at sige, at det er sundt at spare på et realkreditlån, men det er måske endnu sundere, hvis man vælger at lægge kr. af de 2.000, man måske sparer, til side som»risiko-buffer«. På den måde kan man tage højde for risikoen. Vi er som låntagere alt for fokuseret på besparelser. I stedet bør vi fokusere på BÅDE besparelser OG risiko. Det samme gælder rådgiverne. Og så skal de lære at sige nej også af hensyn til låntageren. Claus Madsen: Rådgiveren får en større rolle, når der skal foretages mere optimale konverteringer. (Foto: Michael Barret Boesen)
9 Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV juni 2010 side 9 CM: Risikoen skal op på skrivebordet. Det vil være naturligt at inddrage risikoprofilen, både når vi debatterer, og når vi skal træffe beslutninger om lån. Bl.a. fordi det for mange vil være meget hensigtsmæssigt at gøre det. Hvis man kunne lave nogle låneporteføljer på samme måde, som når man sparer op til sin pension altså splitter risikoen op på flere aktiver så ville meget være nået. Problemet har været at få kvantificeret risikoen. Det er det, vi håber, kan komme ud af projektet. Mangler værktøjer KMR: Måske kan den manglende rådgivning om risiko netop skyldes mangel på redskaber. Når man taler om risiko, burde det være en kvantitativ snak, hvor rådgiveren gerne skulle kunne oplyse kunden om, hvad det betyder for ham eller hende i kroner og ører, hvis renten stiger så og så meget. Men hvis han mangler en sådan model, der inddrager risikoaspektet, er det svært at rådgive kunden. Det kan forklare rådgivernes tilbageholdenhed. Her håber vi, at vi måske kan komme dem til undsætning, når vi er færdige med vores projekt. Man skal jo ikke konvertere hver gang, der er mindre bevægelser i renten eller i kursudviklingen. Kun når det kan betale sig. Vil det ikke bare fordyre rådgivningen og gør den mere uoverskuelig? Jo, det kan du sige. Men selv om det bliver lidt dyrere, er jeg overbevist om, at det kan betale sig, når du fordeler risikoen i en portefølje. Man skal jo ikke konvertere hver gang, der er mindre bevægelser i renten eller i kursudviklingen. Kun når det kan betale sig. Og det er rådgiverens job at holde låntageren ajour med, hvornår det er tilfældet. Rådgiveren får større rolle CM: Der er nok ingen tvivl om, at det er vanskeligt for den enkelte låntager at gennemskue. Der skal træffes mere avancerede beslutninger - bl.a. fordi der skal indlægges en risikoprofil for låntageren. Derfor får rådgiveren en større rolle ja, vi får en hel anden rådgivning end den, vi har i dag, når der skal tages højde for risiko i forhold til afkast. Men hvorfor er det Boligøkonomisk Videncenter, der er initiativtager? Har realkreditinstitutterne sovet i timen? KMR: Jeg tror, det er godt, hvis et sådant initiativ kommer udefra. Hvis det var branchen selv, der kom med løsninger, ville de hurtigt kunne blive beskyldt for grådighed og for at ville tjene flere penge på låntageren. Desuden skal man gøre sig klart, at det kræver en kombination af mange kompetencer, hvis man skal tilvejebringe et sådant værktøj. For det enkelte institut vil det således være forbundet med stor investeringer at udvikle et funktionelt værktøj. CM: Vi er i al fald glade for det samarbejde, der nu er indledt. Vi henvendte os i sin tid til Boligøkonomisk Videncenter, fordi vi mente, vi havde nogle ideer og kompetencer, vi kunne tilbyde. Og heldigvis var der grobund for et nærmere samarbejde, hvor centret havde nogle specifikke krav til, hvordan et konkret projekt kunne udformes. Det er det, vi nu tager hul på, og vi glæder os til at komme i gang med arbejdet. Rådgiveren får en større rolle at spille i fremtiden. (Foto: Nordea) NYHEDSBREV juni 2010 Udgiver: Boligøkonomisk Videncenter Jarmers Plads København V Redaktion: Curt Liliegreen, Christian Deichmann Haagerup og Per B. Jensen Tilrettelæggelse og layout: PeRscript og Kenneth Olsson Grafik Anvendte fotos: Udover de nævnte: Jørgen Witved
Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010
Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik august 2010 70% 60% 61% 50% 40% 33% 41% 30% 20% 10% 0% 0% 4% 19% Meget højere Højere På samme niveau
Læs mereBoligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010
Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik december 2010 70% 60% 60% 50% 49% 40% 30% 27% 20% 10% 0% 1% 6% 21% Meget højere Højere På samme
Læs mereRealkreditrådgivning et studie af danskernes valg af realkreditlån og konverteringspraksis
Realkreditrådgivning et studie af danskernes valg af realkreditlån og konverteringspraksis Boligøkonomisk Videncenter i Realdania startede i maj 2010 et projekt om danskernes konvertering af realkreditlån
Læs mereBoligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010
Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 70% 60% 62% 50% 44% 40% 36% 30% 20% 10% 0% 1% 8% 14% Meget højere Højere På samme niveau
Læs mereBOLIGØKONOMISK VIDENCENTER
BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen
Læs mereTotalforvirring om prognoser
BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Totalforvirring om prognoser Danskerne har svært ved at holde styr på de mange prognoser om boligpriserne, der i en jævn strøm lanceres i medierne. Hele 80 pct. af de adspurgte
Læs mereStigning i boligejernes afdrag for fjerde år i træk
30-04-2014 NR. 4 MAJ 2014 Stigning i boligejernes afdrag for fjerde år i træk I 2013 blev der afdraget det højeste niveau af obligationsrestgælden siden 2006. Samlet set steg boligejernes afdrag for fjerde
Læs mereKonverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner
6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal
Læs mereTid til konvertering til 4 % fastforrentet lån
31.august 2010 Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring & funding Redaktion Lise Nytoft Bergmann libe@rd.dk Den seneste tids
Læs mere. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån?
22.oktober 2012. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? Årets største rentetilpasningsauktion står snart for døren. Samlet set skal realkreditinstitutterne refinansiere lån for over 450 milliarder
Læs mereLåntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån
Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån - hovedresultater fra en repræsentativ undersøgelse i 00 foretaget af Synovate side 0 Realkreditrådet har hvert år siden 00 fået gennemført
Læs mereGuide: Flex eller fast - se eksperternes valg
Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg Nu skal du have det lange lys på, når det gælder din bolig-økonomi, lyder rådet fra økonomerne Af Uffe Jørgensen og Morten Mærsk, 23. oktober 2012 03 Eksperter:
Læs mereBoligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2011
Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2011 60% 50% 51% 47% 40% 30% 22% 25% 28% 20% 15% 10% 0% 1% 4% Meget højere Højere På samme niveau
Læs mereEr det nu du skal konvertere dit FlexLån?
27. august 2010 Er det nu du skal konvertere dit FlexLån? I sommerens løb er kursen på de 30-årige fastforrentede 4 % lån steget ganske pænt. I skrivende stund ligger kursen på den 30-årige 4 % obligation
Læs mereSpecielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris
NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.
Læs mereBoligøkonomisk Videncenter
Boligøkonomisk Videncenter Boligmarkedet danskernes forventninger November 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen
Læs mereEksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån
19.oktober 2009 Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån Flere og flere danskere vælger at finansiere deres bolig med et rentetilpasningslån. Det har bragt andelen af boligejere med en renteafhængig
Læs mereDEN SIMPLE GUIDE TIL BOLIGLÅN
DEN SIMPLE GUIDE TIL BOLIGLÅN DEN SIMPLE GUIDE TIL BOLIGLÅN BLIV KLAR TIL DIT BOLIGKØB 2 HVORDAN LÅNER JEG PENGE TIL MIN BOLIG 3 Realkreditlån - 80% 4 Banklån - 15% 5 Udbetaling - 5% 5 HVILKEN TYPE BOLIGLÅN
Læs mereAfdragsfrihed er oftest midlertidig
NR. 9 DECEMBER 2013 Afdragsfrihed er oftest midlertidig Godt 40 pct. af låntagere med afdragsfrihed planlægger at betale afdrag når 10-årsperioden udløber. Ny undersøgelse foretaget for Realkreditforeningen
Læs mereFlexLån har sparet dig for kroner eller 11 år
2. november 2009 FlexLån har sparet dig for 150.000 kroner eller 11 år Så er det endnu engang ved at være tid til at mere end ½ mio. danske boligejere og virksomheder skal have en ny rente. Langt de fleste
Læs mereAnalyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper
19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån
Læs mereDANSKERNES FORVENTNINGER
DANSKERNES FORVENTNINGER TIl BOlIGMARKEDET En undersøgelse af forventningerne og deres baggrund februar 2010 SEPtEmBEr 2012 Boligøkonomisk Videncenter Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Tabeloversigt...
Læs mereGuide. Guide: Sådan undgår du et AFDRAGSCHOK. sider. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix
Foto: Scanpix Guide Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Guide: Sådan undgår du et AFDRAGSCHOK INDHOLD: AFDRAGSCHOK Stor boliggyser på vej...4 EU-bombe under boligmarkedet...6
Læs mereBoligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån
Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån 2011 Boligejerne anvender deres afdragsfrihed med omtanke - og mest af alt til investeringer, opsparing og nedbringelse af anden gæld. Boligejerne
Læs mereBoligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2012
Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2012 Version 1 Side 1 af 19 1. Indledning Dette notat danner baggrund for beskrivelsen af den
Læs mereGuide. Foto: Scanpix/Iris. August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SPAR FORMUE PÅ NYT SUPERLÅN
Foto: Scanpix/Iris Guide August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider SPAR FORMUE PÅ NYT SUPERLÅN INDHOLD: SUPERLÅN Spar formue på nyt superlån...4 SKEMAER: Det koster det...6 Så meget
Læs mereLåntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2008
PRESSEBRIEFING: TORSDAG, DEN 16. APRIL 2009 Synovate-undersøgelse: Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2008 Hovedkonklusioner Opsparing og investering frem for forbrug
Læs mereProjektbeskrivelse: En analyse af danske husholdningers valg af realkreditlån og -konvertering
Projektbeskrivelse: En analyse af danske husholdningers valg af realkreditlån og -konvertering Baggrund for projektet: Med et samlet realkreditudlån på 2.292 mia. kr. (godt 20% mere end Danmarks BNP) ved
Læs mereAndelslån via realkreditten kan koste foreningen livet
19. februar 2009 Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet Lavere renter til andelshaverne og dermed lavere boligomkostninger. Det lyder tillokkende og kan også blive til virkelighed for danske
Læs mereMarkant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion
8. november 2012 Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion Årets største refinansieringsauktion står for døren og FlexLån for omkring 450 mia. kroner skal have fastsat ny rente pr. 1. januar.
Læs mereRen slaraffenland for boliglåntagere
Ren slaraffenland for boliglåntagere Renterne er styrtdykket i Danmark på det seneste. Det åbner nærmest dagligt for nye lånetyper til boligejerne, og slår alt hvad der før er set. Af Lars Erik Skovgaard.
Læs mereBoligøkonomisk Videncenter
Boligøkonomisk Videncenter Boligmarkedet danskernes forventninger AUGUST 4 5% 5% 5% 4% 8% 5% 8% 9% 4% 8% 8% 7% -9 årige 3-39 årige 4-49 årige 5-59 årige 6-69 årige 7-74 årige Andel af respondenter i
Læs mereNye værktøjer til konvertering
Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV MARTS 2011 Nye værktøjer til konvertering Boligejerne kan spare betydelige beløb på restgælden og på ydelserne, hvis de følger nogle nye rådgivningsværktøjer i stedet
Læs mereGuide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året
Foto: Iris Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Flex eller fast? Vælg det rigtige boliglån 12 sider Spar 15.000 kr. om året Boliglån INDHOLD I DETTE HÆFTE: Spar 15.000 kr. om året...
Læs mereBoligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring
P R E S S E M E D D E L E L S E Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring "Nettoudlånet til ejerboliger blev på 13 mia. kr. i 2. kvartal. Det er det højeste niveau siden 4. kvartal 2009.
Læs mereKonverteringsoverblik overvejelser og anbefalinger
29. maj 2019 Konverteringsoverblik overvejelser og anbefalinger Selv efter en historisk stor konverteringsbølge i slutningen af april på mere end 100 mia. kroner synes der at være en god sandsynlighed
Læs mereHar danskerne vendt ryggen til FlexLån?
14. august 12 Har danskerne vendt ryggen til FlexLån? Det kontante svar på ovenstående overskrift er nej. FlexLån er i dag mere populært end tidligere, og det samme kan siges om F1-lånet, der netop nu
Læs mereLåntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2010
PRESSEBRIEFING: MANDAG, DEN 9. MAJ 2011 Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2010 2 Hovedkonklusioner 239.000 låntagere omlagde og/eller optog tillægslån i 2010 Opsparing,
Læs mereStigende friværdier men hvad vil vi bruge dem til?
1.kvt.1998 1.kvt.2000 1.kvt.2002 1.kvt.2004 1.kvt.2006 1.kvt.2008 1.kvt.2010 1. kvt.2012 1. kvt.2014 1. kvt.2016 1. kvt.2018 3. september 2018 Stigende friværdier men hvad vil vi bruge dem til? Boligejernes
Læs mereFlexlånere sparer fortsat penge
7. november 2011 Flexlånere sparer fortsat penge Mange kritikere af FlexLån har gennem tiden spået, at flexlånerne ville komme til at betale dyrt, hvis der opstod ubalance i det finansielle system, og
Læs mereRenteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund
12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det
Læs mereDansk realkredit er billig
København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet
Læs mereMorten Kolberg. Lånene er dyre
ABFnyt nr. 1, februar 2015: Morten Kolberg. Lånene er dyre Morten Kolberg minder meget om alle andre 41-årige danskere. Han er gift, far til to, og da han og hans hustru for seks år siden ventede deres
Læs mereGuide. Foto: Iris. Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN. sider. F1-lånets afløser Eksperternes lånetips
Foto: Iris Guide Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN 20 sider F1-lånets afløser Eksperternes lånetips 2 PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus
Læs mereAfdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse
23. februar 211 Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse Afdragsfrie lån kan ved første øjekast fremstå som en ekstrem billig finansieringsløsning, men i princippet udskyder man blot regningen til et senere
Læs mereAfdragsfrie lån falder med 16 mia. kr.
P R E S S E M E D D E L E L S E Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. Realkreditsektorens udlånsstatistik for 1. kvartal 215 viser et nettoudlån til boligejere på hele 7 mia. kr., der tyder på tillægslån
Læs mere3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere
16. januar 2012 3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere De historiske rentefald i kølvandet på den sløje økonomiske udvikling har betydet, at det nu er blevet muligt at optage 3,5 % fastforrentet
Læs mereAttraktive omlægningsmuligheder for boligejerne
10. september 2014 Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne Renterne på fastforrentede realkreditlån har aldrig i nyere tid været lavere, og det giver boligejerne gunstige muligheder for at optimere
Læs mereGuide. Foto: Scanpix. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Vælg det bedste. boliglån. Oversigt: 5 lånetyper
Foto: Scanpix Guide Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Vælg det bedste boliglån Oversigt: 5 lånetyper Vælg det bedste boliglån INDHOLD: Behold roligt dit F1-lån...4-6 Vi vil
Læs mereStadig sund fornuft i at købe andelsboliger
14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt
Læs mereUdlån til ejerboliger i 2012: Stor aktivitet, lavt udlån og afdragsfrie lån har toppet
P R E S S E M E D D E L E L S E Udlån til ejerboliger i 2012: Stor aktivitet, lavt udlån og afdragsfrie lån har toppet I 2012 optog danske boligejere realkreditlån for i alt 321,5 mia. kr., men nettoudlånet
Læs mereRentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus
15. april 2016 Rentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus Priserne på ejerlejligheder er som bekendt steget væsentligt mere end på resten af boligmarkedet
Læs mereHøj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg
19. februar 2013 Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg Vi har set nærmere på realkreditfinansieringen af andelsboligforeningerne herhjemme og udviklingen i denne over de senere år. Det
Læs mereTale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015
Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at tale her i dag. Dansk økonomi er for alvor tilbage på vækstsporet. Det private forbrug
Læs mereBoligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010
Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 60% 57% 50% 48% 40% 30% 26% 20% 20% 17% 10% 9% 6% 6% 11% 0% 0% 1% 1% Meget lavere Lavere
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 285 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 285 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 28. marts 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 285 (Alm. del) af 23. marts
Læs mereStor tvivl om konvertering hos boligejerne
22. marts 2011 Stor tvivl om konvertering hos boligejerne Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Seniorøkonom Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800
Læs mereHovedkonklusionerne i vores analyse er:
19. april 2017. Lave belåninger og høj grad af afdragsbetaling kendetegner andelsboligforeninger bedst Der har på de senere år været skrevet en del i medierne om gældstyngede andelsboligforeninger, hvilket
Læs mereSucces med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned
NR. 4 MAJ 2013 Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned I 2010 begyndte flere realkreditinstitutter at sprede deres refinansieringsauktioner fra december
Læs merePositive takter på boligmarkedet
NR. 3 MARTS 2015 Positive takter på boligmarkedet Det kan godt være, at foråret har bragt positive nøgletal med sig, men danskerne tænker sig alligevel godt om, før de går i markedet efter en ejerbolig.
Læs mereFremgang på boligmarkedet sender friværdierne til vejrs
15. december 2016 Fremgang på boligmarkedet sender friværdierne til vejrs Boligpriserne har generelt været i fremgang siden 2012, og fremgangen på boligmarkedet gik for alvor et gear eller to op i 2015
Læs mereDanskernes boligpris i bedre match med indkomsten
30. september 2013 Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten Danmarks Statistik har for nyligt i en større publikation gjort status over indkomsterne i Danmark. Dykker man ned i publikationen,
Læs mereDanmark. Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten. Makrokommentar 20. august 2013
Makrokommentar 20. august 2013 Danmark Relaterede publikationer Makroøkonomi: Økonomisk Oversigt Danmark, maj 2013 Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten Det danske boligmarked har
Læs mereHøj udlånsaktivitet på boligmarkedet
P R E S S E M E D D E L E L S E Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet Ved udgangen af 214 valgte ekstraordinært mange boligejere mere rentesikkerhed ved enten at gå ud af rentekurven til fx F3-lån eller
Læs mereInkonverterbare lån til andelsboligforeninger
135 Inkonverterbare lån til andelsboligforeninger Ib Hansen og Hans Henrik Knudsen, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den danske realkreditmodel bygger på fleksibilitet og gennemsigtighed.
Læs mereGuide. Nu kan du få fast rente på 1% Det koster dit lån. sider. August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix/Iris
Foto: Scanpix/Iris Guide August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 10 sider Nu kan du få fast rente på 1% Det koster dit lån Nu kan du få fast rente på 1% INDHOLD: Nu kan du få fast rente
Læs mereUdgiver. 5. december 2012. Redaktion Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring
5. december 2012. FlexLån og afdragsfrihed drives af høj indkomst Vi hører det så tit alt for mange danskere har FlexLån i forhold til deres risikoprofil. Derudover er der rigtig mange låntagere, der benytter
Læs mereBoligejernes konverteringsgevinster for 4,6 mia. kr. i 2010 bruges mest til at øge opsparing og mindst til at øge forbrug.
2010 Boligejernes konverteringsgevinster for 4,6 mia. kr. i 2010 bruges mest til at øge opsparing og mindst til at øge forbrug. Analyse af boligejernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån
Læs mereBolig: Låneanbefaling, september 2016
Bolig: Låneanbefaling, september 2016 26. september 2016 Af Dorthe Petersen og Teis Knuthsen Negative renter og positive boligmarkeder Den Europæiske Centralbank (ECB) har i år udvidet både længden og
Læs mereFremtidens realkredit
Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Fem nye realkreditpakker. Det er ganske enkelt sund fornuft. Fremtidens realkredit hjælper dig med at spare op i din bolig.
Læs mereF3 og F5 har før slået F1 er det tid igen?
1. februar 2011 F3 og F5 har før slået F1 er det tid igen? Den optimale rentestrategi ved valg af boliglån ser man desværre først klart flere år efter, at bordet har fanget. Aktuelt set går de fleste danske
Læs mereFlere på udkig efter en ejerbolig
NR. 5 JUNI 2015 Flere på udkig efter en ejerbolig Selv om foråret fortsat viser sig fra sin kølige side, tegner boligmarkedet en del lunere end for tre måneder siden. Det næste halve år kan ejendomsmæglere
Læs mereLåntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2009
PRESSEBRIEFING: MANDAG, DEN 28. JUNI 2010 Præsentation af undersøgelse: Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2009 Hovedkonklusioner 190.000 låntagere omlagde og/eller
Læs mereFørste fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år
5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods
Læs mereGuide. Se hvilket lån du skal bruge. Det nye superlån. sider. - F1-lånets afløser - Så meget koster det at låne en million
Foto: Iris Guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Det nye superlån Se hvilket lån du skal bruge 14 sider - F1-lånets afløser - Så meget koster det at låne en million Det nye superlån
Læs mereStatus på andelsboligmarkedet
24. oktober 2012 Status på andelsboligmarkedet I denne analyse ser vi nærmere på den helt aktuelle udvikling på andelsboligmarkedet med udgangspunkt i vores kendskab til markedet qua Danske Bank-koncernens
Læs mereBoligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv
NR. 2 FEBRUAR 2011 Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv Sædvanligvis har sælgere og købere et nogenlunde præcist billede af forholdene på boligmarkedet. Ejendomsmæglerne rammer
Læs mereBolig: Låneanbefaling, december 2016
Bolig: Låneanbefaling, december 2016 20. december 2016 Af Dorthe Petersen og Teis Knuthsen Positivt syn på global økonomi presser lange renter op Lange obligationsrenter er efter et kraftigt fald henover
Læs mereBoligguide: Nu er ejerboligen er billigst
Boligguide: Nu er ejerboligen er billigst Nye tal viser, at man nu kan bo i en ejerlejlighed for under det halve af, hvad det koster at bo til leje eje eller leje Af Louise Kastberg, oktober 2012 03 Dyrt
Læs mereKom i gang med at bruge din friværdi
Kom i gang med at bruge din friværdi Overvejer du at bruge din boligs friværdi som et supplement til pensionsindtægten, skal du planlægge det i god tid. Læs her, hvordan du nedsparer. Har du en solid friværdi
Læs mereLave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet
12. maj 214 Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet Polariseringen på det danske boligmarked tog til i 213, hvor handelsaktiviteten lå langt under normalt i mange områder af landet, mens
Læs mereKom i gang med at bruge din friværdi
Kom i gang med at bruge din friværdi Overvejer du at bruge din boligs friværdi som et supplement til pensionsindtægten, skal du planlægge det i god tid. Læs her, hvordan du nedsparer. Har du en solid friværdi
Læs mereFlexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån
P R E S S E M E D D E L E L S E Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån Nettoudlånet til boligejere steg i 3. kvartal 2010 med 10,7 mia., hvilket dækker over et nettoudlån på 14 mia.
Læs mereDet økonomiske opsving har ikke sat det store aftryk på boligejernes investeringsplaner
28. november 2018 Det økonomiske opsving har ikke sat det store aftryk på boligejernes investeringsplaner Hvis danskerne skal investere i deres bolig, er det oftest enten et nyt køkken eller et nyt badeværelse,
Læs mereHovedkonklusionerne i vores analyse af danske virksomheders låneadfærd de seneste 3 år er:
25.aug 2015. Danske virksomheder har taget bestik af de lave renter og reduceret rentefølsomheden De seneste år har hovedanbefalingen fra realkreditinstitutterne været, at man skal overveje at binde sin
Læs mere. Lav rente og høj grad af sikkerhed. FlexLån T er den oversete tredje vej for boligejere
25.april 2015. Lav rente og høj grad af sikkerhed. FlexLån T er den oversete tredje vej for boligejere Lånevarianten FlexLån T er overset på realkreditmarkedet. Men med kombinationen af høj sikkerhed for
Læs mereBoligejernes brug af afdragsfrie lån
Boligejernes brug af afdragsfrie lån Analyseinstituttet Epinion har i løbet af 2012 gennemført interviewundersøgelser for Realkreditrådet for at afdække boligejernes brug af realkreditlån med en afdragsfri
Læs mereNotat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen
Den 28. januar 2010 Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Norddjurs Kommune har i øjeblikket et lån 1 i schweizerfranc 2 på ca. 87,9 mio. kr. (ekskl. evt. kurstab) ud af en samlet låneportefølje
Læs mereVores anbefaling: Udnyt den lave rente
11. oktober 2017. Rentetilpasning af FlexLån : Har du stadig det rette lån? Nu er det atter tid til rentetilpasning af dit FlexLån. Meget kan være sket i dit liv siden, du optog lånet eller sidst rentetilpassede
Læs mereTravlhed venter ejendomsmæglerne
NR. 2 APRIL 2016 Travlhed venter ejendomsmæglerne Flere danskere end længe er klar til at købe hus. De næste seks måneder tegner dermed til at blive en travl periode for ejendomsmæglere, flyttefolk og
Læs mereFremtidens realkredit
Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Fem nye realkreditpakker. Det er ganske enkelt sund fornuft. Fremtidens realkredit hjælper dig med at spare op i din bolig.
Læs mereFriværdiernes fordeling status primo 2009
14. februar 2009 Friværdiernes fordeling status primo 2009 Friværdierne i Danmark er nu faldet med næsten 400 milliarder kroner siden de toppede i 3. kvartal 2006. Det svarer til et fald på 20 %, og betyder
Læs mereStor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet
23. november 2015 Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet Fremgangen på boligmarkedet gennem 2015 sætter sine tydelige positive spor i danskernes friværdier. Alene i årets første halvår
Læs mereAnsvarlige eller uansvarlige boligejere? Afdragsfrihed er langt fra ensbetydende med en afdragsfri boligfinansiering
25. marts 2019 Ansvarlige eller uansvarlige boligejere? Afdragsfrihed er langt fra ensbetydende med en afdragsfri boligfinansiering Lidt over halvdelen af realkreditudlånet til boligejere i alderen op
Læs mereFlere er klar til at købe bolig
NR. 6 JUNI 2012 Flere er klar til at købe bolig Der er måske opklaring på vej på boligmarkedet. Markant flere danskere overvejer at skrive under på en slutseddel end for tre måneder siden. "De tunge skyer
Læs mereVælg det lån med afdrag
Foto: Scanpix Guide November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 22 sider Vælg det lån med afdrag RIGTIGE Få eksperternes lånetips Privatøkonomi og boliglån INDHOLD: Sværere at få afdragsfrie
Læs mereAERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET
4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning
Læs mereBOLIGPRISUDVIKLINGEN I 2. KVARTAL 2006
20. juli 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: BOLIGPRISUDVIKLINGEN I 2. KVARTAL 2006 Boligpriserne steg fortsat kraftigt i 2. kvartal 2006, selvom stigende renter har reduceret folks købsmulighed
Læs mereBoligmarkedet siden Lehman Brothers-konkurs
Boligmarkedet siden Lehman Brothers-konkurs ØKONOMISK SEKRETARIAT 15. september 2016 Det er nu otte år siden Lehman Brothers konkursbegæring den 15. september 2008. Finanskrisen har løbende sat sine spor
Læs mere