GEOGRAFI - noter Flemming Sigh Odense Katedralskole 2000

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GEOGRAFI - noter Flemming Sigh Odense Katedralskole 2000"

Transkript

1 GEOGRAFI - noter Flemming Sigh Odense Katedralskole 2000

2 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 2 Indholdsfortegnelse. Side: Geografi-faget, hvad skal vi lære... 3 Rapportvejledning Jordens lande, atlas, Jordens bane (introduktion): Jordens lande. Atlas... 5 Jordens bane. Tidszoner. Datolinien... 6 Kravliste... 7 Ordliste Befolkningsproblematikken (Demografi): De demografiske komponenter... 9 Rapportvejledninger (R1 og R2) Statistiksider Krav- og ordliste Ressourceproblematikken - et samspil mellem natur og menneske: Vækst og ressourcer: Fødevaresituationen år U-landenes landbrugsproduktion Krav- og ordliste De naturlige ressourcer: Jordbund Vejr og klima Rapportvejledninger (R3, R4 og R5) Krav- og ordliste Samfundsskabte ressourcer: Nogle nationaløkonomiske begreber Erhvervstyper og arbejdskraftressourcer Rapportvejledning (R6) Dansk industri Arbejdspladsernes globale vandringer - industrilokalisering Arbejdsstyrken i Danmark Krav- og ordliste Fordelingsproblematikken (I- og U-lande): Klassifikation. Mål for levestandard Verdenshandelen. Internationale handelsorganisationer U-landenes udviklingsproblemer U-landsbistand Krav- og ordliste Statistiksider Regionalgeografi: Rapportvejledning (R7) Geografisk lokalisering og afbildning: Fra sørøverskattekort til GIS Rapportvejledning (R8) Vejledninger og opgaver: GPS, kompas, CD-ROM-kort, luft- og satellit-fotos. 68 Krav- og ordliste

3 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 3 Geografi-faget: I Geografi beskæftiger vi os med Verden omkring os, sådan som den tager sig ud her og nu. Hvad skal vi lære? Vi skal lære og forstå, hvorfor folk rundt om på Jorden har forskellig levestandard, og hvorfor landene udvikler sig forskelligt. Vi skal således beskæftige os med nogle af de væsentlige problemstillinger både inden for natur og samfund, der præger Verden i dag. Geografi er således et brobygningsfag imellem naturvidenskabsfagene, samfundsfagene og sprog- og kulturfagene. I årets løb vil vi således se på: Den globale befolkningsudvikling. Hvilke fordele og ulemper er der ved at tilhøre de nuværende små årgange af unge i Danmark? Hvad er årsagen til, at Danmark i øjeblikket er ved at have Europa-rekord i børnefødsler, medens familierne i Italien og Spanien i dag kun får ét barn? Hvilken fremtid tegner der sig for de meget store generationer af unge i u-landene? Den globale fødevareforsyning. Hvorfor producerer EU -herunder Danmark- dyre fødevarer med stor statsstøtte til landmændene, når vi kan købe varerne billigere på verdensmarkedet? Hvorfor forærer vi ikke vores overskudsproduktion af fødevarer til u-landene? Hvorfor må u-landene selv fremover klare at forsyne den voksende befolkning med fødevarer? Og kan de det? Hvad nu hvis de ikke kan? Vejr- og klimaforfold. Jordens landmænd har vidt forskellige vejr- og klimaforhold. Hvad skyldes det? Er Jordens klima ved at ændre sig som følge af den megen kuldioxid, vi sender ud i luften? Vil miljøproblemerne ændre vores hverdag? Erhverv og verdenshandel. Hvorfor er der rige og fattige lande? Kan levestandarden i u-landene hæves? Hvorfor flytter arbejdspladserne indenfor industri og service rundt på Jorden? Hvilke job skal danskerne leve af i din levetid? Værktøjer: Vi skal kunne bruge lokaliseringsmetoder som kort, luftfotos, kompas og satellitteknologi. Vi skal være fortrolige med diverse diagramtyper og statistiske bearbejdninger. Vi skal kunne anvende edb-teknologi til informationssøgning samt bearbejdning af data. Vi skal kunne anvende vores viden om naturvidenskabelige processer til at forstå debatten om miljøpåvirkningerne. Vi skal kunne anvende sprog -især dansk og engelsk- i kommunikationen. Vi skal kunne udtrykke os skriftligt i tekst og grafik på en kortfattet, klar og logisk måde. Vi skal kunne anvende vores sunde fornuft, historiske viden og livserfaringer til at forstå de materielle og psykologiske mekanismer, der danner baggrund for menneskets handlemåder

4 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 4 rundt om på kloden. Om karakterer. Karaktererne i Geografi repræsenterer en helhedsvurdering og omfatter følgende elementer: 1) Din konkrete viden. 2) Din evne til at bruge den konkrete viden i nye faglige sammenhænge. 3) Din evne til alsidigt at belyse og vurdere fagets problemstillinger. 4) Din evne til at formidle resultaterne af dit arbejde såvel mundtligt som skriftligt på en sproglig korrekt, men samtidig kortfattet, klar og logisk måde. 5) Din evne til at indsamle og bearbejde ny viden, herunder brug af dagens teknologi. 6) Din evne til såvel selvstændigt som i samarbejde med andre at nå de opstillede mål. Rapportvejledning. Meningen med rapporterne er at fastholde væsentlige elementer i et undervisningsforløb. Der lægges vægt på en kort og præcis, men faglig og sproglig korrekt formulering, samt en indbydende og overskuelig opstilling, hvor kombinationen af sprog og grafik fører til et hurtigt og kontant udbytte for læseren. Rapporterne indgår i eksamenspensum og anvendes ved eksamen. Følgende hovedpunkter i dispositionen vil i mange tilfælde være naturlige: 1) Navn, klasse, dato. 2) Rapportens nummer og titel. 3) Rapportens formål. 4) Beskrivelse af den praktiske udførelse, f.eks. diagramkonstruktionsmetode, analysemetode etc. 5) Opstilling af det benyttede talmateriale. 6) Præsentation af resultaterne samt tolkning. 7) Kildeangivelse. Internetkilder. Dette kildemateriale opbygges og revideres løbende året igennem. Links ( Bookmaks ) vil være at finde i min UD-mappe på OK-nettet, samt på undervisningssiden Geografi-computerne. Ikke alle lokalets computere er udstyret med særlige spærreanordninger, da de skal kunne anvendes på mange måder af både elever og lærere. Det kræver derfor ikke særlige edbfærdigheder at sætte dem ud af spillet. Der gælder de samme regler som for skolens øvrige udstyr, at man naturligvis ikke går ind og ændrer i lærernes opsætninger, ligesom vi heller ikke roder i din taske. Skulle én eller anden alligevel få lyst, ja så... adieu!!

5 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 5 1. Jordens lande, atlas, Jordens bane (introduktion). Jordens lande og hovedstæder. 1) Øv dig i beliggenheden af Jordens lande og deres hovedstæder! Introduktion i brugen af atlas. Materiale: Gyldendals nye Atlas. 1) Find beliggenheden af byen Khartoum angivet ved bredde- og længdegrader. (Læs om bredde- og længdegrader i dit atlas side 120). 2) I hvilken højde ligger Khartoum over havet? 3) Giv en beskrivelse af trafiknettet omkring Khartoum, dvs. hvordan kan man komme til og fra byen? 4) Hvilket transportmiddel og hvilken rute ville du vælge, hvis du skulle sende en stor, tung maskine fra Odense til Khartoum? 5) Hvilke oplysninger giver atlasset om nedbøren i Khartoum? 6) Hvilke oplysninger giver atlasset om produktionsforholdene i Sudan? 7) Find afstanden i luftlinie mellem Khartoum og Cairo. 8) Hvad er afstanden i km mellem to på hinanden følgende: a) breddegrader nær Ækvator? (Mål f.eks. afstanden mellem Ækvator og 10 0 og dividér så med 10!) b) breddegrader nær Sydpolen? c) længdegrader på Ækvator? d) længdegrader nær Sydpolen? 9) Beregn igen afstanden mellem Khartoum og Cairo ud fra din viden fra spørgsmål 8. 10) Hvis du har kendskab til trigonometri, kan du beregne afstanden mellem København og Moskva ud fra formlen: A(km) = ΔL * 111 * cosb (hvor ΔL er forskellen i længdegrader, og B er breddegraden). Eftervis formlen! 11) Hvilken større by ligger på ' og 'E?

6 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 6 Jordens bane omkring Solen. Vendekredsene og_polarkredsene. Materiale: En globus. Jordens bane omkring Solen kan illustreres ved at vandre rundt med globussen omkring et midtpunkt (Solen) i lokalet. Læg mærke til, at Jordens akse hele tiden har den samme retning i forhold til rummet (se tegning i atlasset på side 122!). 1) Hvorledes står Jorden i forhold til Solen på følgende fire datoer: den 21/6, 23/9, 21/12 og den 21/3? 2) Hvilke datoer står Solen lodret over Ækvator? 3) Hvor højt står Solen da på himlen i Odense? 4) Hvornår er dag og nat lige lange i Odense? 5) Hvornår er dag og nat lige lange ved Ækvator? 6) Hvor lang tid (antal dage) varer midnatssolen ved Nordpolen? 7) Hvor lang tid varer midnatssolen ved polarkredsen. 8) Inden for hvilket område af kloden kan Solen stå i zenit? Tidszoner og datolinien. Find kortet over tidszonerne i atlasset! Man plejer at sige, at når Solen på en lokalitet står højest på himlen, er klokken Dette ville imidlertid betyde, at når klokken er 12 på Bornholm, ja så har den endnu ikke været det i Odense, hvor klokken astronomisk set er Dette er upraktisk! Man har derfor valgt at inddele Jorden i 24 nord-syd-gående tidszoner og vedtaget at regne med samme klokkeslet inden for samme zone. Hver gang man passerer en zonegrænse, må man stille sit ur en time frem, når man rejser østpå, og en time tilbage, når man rejser vestpå. For ikke at få uorden i kalenderen må man ved en Jordomrejse i østlig retning tage den samme dato to gange, mens man ved en rejse vest om Jorden må springe en dato over. Af praktiske grunde har man vedtaget, at datoændringen skal ske ved passage af datolinien, som stort set følger meridianen (længdekredsen) i Stillehavet. Passerer man datolinien på vej østpå mod Amerika, stiller man uret 24 timer tilbage. Rejser man vestpå mod Asien, stiller man uret 24 timer frem og springer altså et døgn over. Udgangslinien for tidszonerne er 0 0 -længde gennem Greenwich i London. Klokken 12 i London skrives "kl. 12 UT" (Universal Time), eller tidligere kl. 12 GMT (Greenwich Mean Time). 1) Hvor i Danmark er klokken reelt 12, når Rådhusuret slår 12? 2) Hvad er klokken i Danmark, når den er 12 i London? 3) Hvor mange tidszoner opererer man med i USA? Stedsbestemmelse. Den 11. marts ved lokal middag (= kl. 12 sand soltid, dvs når Solen står højest på himlen) måler kaptajnen på et skib solhøjden (S) til Kronometret (et ur, der viser klokken i Greenwich) viser Skibet befinder sig på den nordlige halvkugle. Deklinationen (D) er -4 0 (deklinationen, vinklen mellem de parallelle solstråler og ækvatorplanet, kan aflæses i en almanak eller lignende tabel). Deklinationen regnes positiv i lokalitetens

7 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 7 sommerhalvår, og negativ i dens vinterhalvår. 1) Beregn skibets nøjagtige position (længde/bredde), idet bredden (B) kan bestemmes af formlen: B = S+D. 2) Lav 3 tegninger som viser, at formlen for bredden passer såvel ved jævndøgn som om sommeren og om vinteren. Vi vender senere på året tilbage til: hvordan man i vore dage 1) finder sin position, 2) anvender og opdaterer kort, 3) afbilder geografisk information, såvel traditionelt som med moderne edb- og satellitteknologi. Kravliste til Jordens lande, atlas, Jordens bane: 1) Du skal vide, hvor en lang række af de væsentligste lande og hovedstæder er placeret. 2) Du skal kunne bruge længde-/bredde-koordinatsystemet, samt kunne redegøre for koordinatsystemets opbygning. 3) Kunne anvende atlassets tematiske kort. 4) Være fortrolig med målestoksforholdsangivelser. 5) Kunne redegøre for Jordens bane omkring Solen, samt de årstidsbestemte indstrålingsforhold, især ved Ækvator, Vendekredsene og Polarkredsene. 6) Have kendskab til tidszoner og datolinien.

8 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 8 Ordliste til Jordens lande, atlas, Jordens bane: 1. Bredde: Et steds bredde er vinklen mellem den rette linie fra Jordens centrum til stedet, og ækvatorplanet. 2. Breddekredse: Cirkler rundt om Jorden parallelle med Ækvator. 3. Datolinien: Linie i Stillehavet (ca. langs længde), hvor man ved passage skifter dato, uanset tidspunktet på dagen. 4. Geografisk Nord = Sand Nord: Retningen til nordpolen. 5. Grad: 1 0 (en buegrad) = 60' (bueminutter), og 1' (bueminut) = 60'' (buesekunder). 6. Greenwich Mean Time = GMT = UTC = UT: Klokken i London. 7. Jordens akse: Den rette linie gennem nord- og sydpolen. 8. Længde: Et steds længde er vinklen mellem de to planer, som Jordens centrum danner med henholdsvis længdekredsen gennem Greenwich og længdekredsen gennem stedet. 9. Længdekredse = Meridianer: Halvcirkler på jordkuglen fra nordpolen til sydpolen. 10. Meridian = Længdekreds. 11. Målestoksforhold: Forholdet mellem en længde målt på kortet (afbildningen) og målt i virkeligheden. 12. Polarkredsene: Breddekredsene 66½ 0 nord og syd for Ækvator. Mellem polarkredsen og polen forekommer midnatssol i en periode af året. 13. Sand Nord (True North) = Geografisk Nord: Retningen til nordpolen. 14. Solhøjden: Vinklen mellem de (i praksis) parallelle solstråler og horisontplanet (= vandret). 15. Tematisk kort: Et kort med ét eller et par temaer (nedbør eller veje eller veje og benzinstationer). 16. Tidszone: Et smalt område (ca. 15 buegrader) fra Nordpol til Sydpol med samme klokkeslet. Følger normalt landegrænserne. 17. Universal Time (UT) = GMT: Klokken i London, (når der ikke er sommertid). 18. Vendekredsene: Breddekredsene 23½ 0 nord og syd for Ækvator. Mellem vendekredsene står Solen i zenit 2 gange om året. På selve vendekredsene dog kun én gang om året. 19. Zenit: Punktet lodret over positionen. 20. Ækvatorplanet: Det plan som indeholder ækvatorcirklen og Jordens centrum.

9 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 9 2. Befolkningsproblematikken (Demografi). Indledning. Vi skal i det dette afsnit stifte bekendtskab med en række demografiske udtryk, som dagligt optræder i nyhedsmedierne, og som beskriver befolkningsudviklingen rundt om på Jorden. Ved hjælp af de statistiske tabeller, som er indsat i heftet, samt de nyeste tal og vurderinger, som hentes fra Internettet, skal vi skaffe os et overblik over de meget store demografiske ændringer, der i disse år sker såvel i Europa som globalt. Endvidere skal vi forstå, hvorfor disse ændringer sker, samt prøve at vurdere konsekvenserne for de forskellige samfund i din generations levetid. Både de demografiske, de teknologiske, de sundhedsmæssige og de erhvervsmæssige forhold ændrer sig i din generation så hurtigt, som det aldrig tidligere er sket. Dertil kommer de mulige klimaændringer, som vi slet ikke har styr på endnu. Vores erfaringer med at tackle disse store ændringer er meget begrænsede. Det er imidlertid dig, der om få år sidder i Folketinget, i EU, i en virksomhed eller blot som borger og vælger har ansvaret for, hvordan denne udvikling gribes an. Det er de ovenfor nævnte problemstillinger, vi skal behandle i dette års Geografiundervisning, og det er derfor, at også Geografi er skolens vigtigste fag. De demografiske komponenter. 1. Kildemateriale: a) Hvorfra har staten Danmark igennem tiden fået sin viden om den danske befolknings fødsler, alder, bopæl og dødsfald? 2. Fertilitet (frugtbarhed): a) Hvor mange børn planlægger din generation at få? Lav en lyn-undersøgelse i klassen! b) Hvorledes beregnes fødselsraten? Find det nyeste tal for fødselsraten i Danmark. Hvilke tal skal statistikeren kende for at kunne beregne fødselsraten? c) Fødselsraten i Danmark er faldet fra 32 i 1850'erne til et minimum på 10 i 1983, idet børnetallet er faldet. Angiv -om muligt i kronologisk orden- 20 årsager til det faldende børnetal. (Spørg evt. dine forældre og bedsteforældre). d) Tre gange i de sidste 100 år er fødselsraten periodisk steget. Hvornår er det, og hvad er forklaringerne? (Spørg evt. derhjemme). e) På hvilket niveau ligger fødselsraten i andre lande? Kik f.eks. på gennemsnitstal for verdensdelene. Konklusion? f) Hvor gamle er kvinderne i Danmark, når de får børn? Og hvilke ændringer er der sket i de sidste årtier? (Se på en tabel over de aldersbetingede fertilitetskvotienter). Hvad betyder dette udtryk? g) Giv med dine egne ord en forklaring på udtrykkene (brug danske taleksempler fra statistikken): Bruttoreproduktionstallet?

10 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 10 Nettoreproduktionstallet? Den samlede fertilitet? h) Den samlede fertilitet ændrer sig meget i disse år. Hvad er de nyeste tal for Danmark, Italien, Mexico, Kina, Indien og Somalia? 3. Mortalitet (Dødelighed): a) Hvorledes er dødsraten defineret? b) Hvor stor en dødsraten i de ovenfor nævnte 6 lande? c) Vurdér hvorvidt dødsraten kan bruges som et internationalt mål for sundhedsniveauet i et land? Hvad skyldes forskellene i dødsrate-niveauet i de 6 undersøgte lande? d) Undersøg størrelsen af spædbørnsdødeligheden i de 6 lande. Kan spædbørnsdødeligheden sige noget om landenes sundhedsforhold? 4. Middellevetid og gennemsnitslevealder: a) Hvorledes er de to udtryk defineret? b) Hvor stor er i vore dage i Danmark: 1) Middellevetiden for en 0-årig pige? 2) Gennemsnitslevealderen for en 0-årig pige? 3) Midellevetiden for en 60-årig kvinde? 4) Gennemsnitslevealderen for en 60-årig kvinde? c) Hvor meget er middellevetiden for en nyfødt i Danmark steget siden år 1900? Er vi på vej mod det evige liv? d) Hvor stor er middellevetiden i Danmark sammenlignet med de øvrige EU-lande? Find litteratur, der belyser nogle mulige årsager til forskellene! e) Middellevetiden i mange U-lande er i de seneste årtier steget væsentligt. Hvad er årsagen til dette? f) I Indien var middellevetiden 22 år for en nyfødt omkring år For en 15-årig var middellevetiden 30 år. Var det et særsyn at møde en 40-årig på gaden i Indien dengang? Begrund svaret! 5. Migration: a) Giv en karakteristik af de, der i vore dage ind- og udvandrer i Danmark. b) Hvor stor en %-del af befolkningen i Danmark har udenlandsk statsborgerskab? c) Hvor stor en %-del af disse må antages at have en ikke-europæisk kulturbaggrund? d) Hvorfor hører man ofte andre tal i debatten om fremmede i Danmark? e) Den indenlandske migration i Danmark var i perioden ca præget af urbanisering. Hvad betyder udtrykket, og hvad var årsagen? 6. Befolkningsvækst: a) Hvorledes beregnes befolkningens vækst? b) Hvor stor er den naturlige vækst i dag i Danmark? c) Hvilket land i verden har den største vækstrate? Beregn fordoblingstiden i dette land? d) Hvad ville befolkningstallet i Danmark være, når du bliver gammel,

11 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 11 hvis Danmark havde denne fordoblingstid? 7. Konklusion: a) Giv på grundlag af dine ovenstående undersøgelser en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen i Danmark, i Sydeuropa og i U-landene i dag! (Kilde: )

12 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 12 (Kilde: )

13 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 13 Rapport 1. Den demografiske transitionsmodel for I- og U-lande. 1) Den demografiske transitionsmodel for I-landene. Modellen bygger på I-landenes befolkningsudvikling. a) Beskriv og kommentér kortfattet befolkningsudviklingen i fase I-VI. 2) Den reelle demografiske transition i Danmark. Find materiale/figur, der viser den demografiske transition i Danmark i de sidste ca. 200 år, og kommentér følgende: a) Har Danmark fulgt modellen i faserne ovenfor? Hvilke forskelle kan påvises? b) Hvordan tror du fødsels- og dødsraten vil udvikle sig i Danmark i din levetid? 3) Den demografiske transitionsmodel for U-landene. Denne model er ikke færdigtegnet endnu, da U-landene er midt i en befolkningsudvikling. Det har tidligere været antaget, at U-landene ville følge den samme model som I-landene (se øverst), men ud fra din viden og det kildemateriale, du finder frem, om fødsels- og dødsrate-niveauet i en række forskellige typer U-lande i dag samt tidligere, kan du se, at dette ikke kommer til at passe. Derfor: a) Tegn den demografisk transitionsmodel for U-landene, således som du mener, den vil komme til at se ud om et par årtier på grundlag af din viden om udviklingen hidtil samt om tendenserne i dag. b) Markér med en lodret streg, hvortil de lande, der er længst i transitionen, er kommet i dag. c) Begrund den opstillede model! (Denne rapportvejledning vedlægges rapporten!).

14 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 14 Rapport 2. Side 1/2 Befolkningspyramider (alderspyramider) -konstruktion, aflæsning og tolkning. En befolknings sammensætning af unge og gamle, mænd og kvinder, dvs. befolkningens alders- og kønssammensætning, afbildes traditionelt i en befolkningsfigur. Disse figurer kan tegnes på flere måder, afhængig af hvad man ønsker at vise. Desværre tegnes de ofte forkert -selv i skolebøger. I de følgende 6 eksempler skal du gøre rede for: a) Konstruktionsmetode, dvs. hvad er vist ud af akserne, og i givet fald hvordan har du omregner tabelværdierne til værdierne i din graf. b) Hvad viser figuren (objektivt!) om aldersfordelingen og kønsfordelingen? c) Tolkning, dvs. giv en begrundet forklaring på, hvad årsagerne til figurens facon kan være. Vær opmærksom på: -at der intet kan aflæses om fødsels- og dødsraterne på figurerne! -at det vil være forkert at afsætte gruppen "over xx år" i diagrammet! Hvorfor? Figur 1: Danmark (nyeste): Find talmateriale i Geografi-noter, der viser mænd og kvinder fordelt på 5-års-intervaller. Håndtegn figuren og redegør for de 3 punkter (a,b,c) som nævnt ovenfor. Figur 2: Ghana 1991: Tegn og kommentér figuren, som er typisk for et U-land. (NB: Angiv værdierne på y-aksen som 5-års-intervaller, både i denne figur og i de efterfølgende to figurer, så de kan sammenlignes!) Tabel: Ghana: Kønsgrupperne i % af hele befolkningen: Alder (år) M(%) K(%) ,8 15, ,7 12, ,7 8, ,8 4, ,7 3, ,7 2, ,3 1,4 70-1,6 1,6 Ghana blev selvstændigt i 1957 og var allerede da inde i en samfundsmæssig og befolkningsmæssig udvikling, som næsten alle andre U-lande har oplevet siden. Befolkningsfiguren for hele Ghana så dengang ud som i dag. Hvorfor har den ikke ændret facon?

15 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 15 Side 2/2) Figur 3: Accra, Ghana 1960: Hovedstadsregionen i Ghana. Figur 4: Upper Region 1960: Landbrugsregion i Nord-Ghana. Ser vi derimod på en by-region (amt) og en land-region i Ghana, vil vi iagttage nogle markante forskelle. Tegn figurerne (i 5-års-intervaller og i %). Hvad viser de to regionsfigurer om befolkningssammensætningen, og Hvad kan være forklaringen på uregelmæssighederne i forhold til figuren for hele landet? Tabel: Aldersfordeling (angivet i 1000 personer): Accra-region Upper-region Alder (år) Mænd Kvinder Mænd Kvinder Under Figur 5: Italien (nyeste). Gå ind på USA s statistiske kontor (US Census) på Internettet (www.census.gov:80/ftp/pub/ipc/www/idbpyr.html) (Adressen kan også findes i årets Geografi-bookmarks) og hent og udprint på én og samme A-4 side følgende: a) Den aktuelle befolkningspyramide for Italien samt figurer, der angiver den forventede udvikling for de kommende ca. 50 år. b) Beskriv og kommentér figurerne som angivet i rapportvejledningens indledende afsnit. c) Hvilken graf-pædagogisk fejl indeholder figurerne? Figur 6: Indien (nyeste). (Samme procedure som for Italien). (Rapportvejledningen vedlægges rapporten!).

16 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 16 Statistisk Årbog 1999, side 46.

17 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 17 Statistisk Årbog 1999, side 60.

18 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 18 Statistisk Årbog 1999, side 61 og 66.

19 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 19 Statistisk Årbog 1999, side 68.

20 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 20 Statistisk Årbog 1999, side 48.

21 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 21 Statistisk Årbog 1999, side 58.

22 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 22 Statistisk Årbog 1999, side 503.

23 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 23 Geografistatistik 2000, side 99.

24 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 24 Geografistatistik 2000, side 122.

25 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 25 Geografistatistik 2000, side 123.

26 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 26 Geografistatistik 2000, side 124.

27 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 27 Geografistatistik 2000, side 125.

28 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 28 Geografistatistik 2000, side 126.

29 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 29 Geografistatistik 2000, side 127.

30 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 30 Geografistatistik 2000, side 128.

31 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 31 Geografistatistik 2000, side 129.

32 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 32 Kravliste til Befolkningsproblematikken : 1) Du skal kunne definitionerne på de i ordlisten nævnte demografiske fagudtryk. 2) Du skal ved hjælp af fagudtrykkene og de statistiske tabeller kunne redegøre for den demografiske udvikling i Danmark, i Europa, i U-landene samt globalt i de sidste par generationer frem til i dag. 3) Du skal være fortrolig med konstruktion, aflæsning og tolkning af de demografiske afbildningsformer (figurer og kort). 4) Du skal kunne give begrundede vurderinger af den demografiske udvikling og dens mulige konsekvenser i en tidshorisont svarende til din egen generations levetid. 5) Du skal ved hjælp af din egen liste over en række Internetkilder ( bookmarks ) kunne opdatere din demografiske viden løbende. Ordliste til Befolkningsproblematikken : 1) Demografi: Befolkningsbeskrivelse, især fødsler, dødsfald, levetid, flytninger, vækst, alders-og kønsfordeling etc. 2) CPR-registret: Det Centrale PersonRegister, hvor den danske stat har samlet personoplysningerne. 3) Fertilitet = Frugtbarhed. 4) Fødselsrate = den summariske fertilitetskvotient = crude birth rate = birth rate: Antal levendefødte per 1000 indbyggere (i et bestemt år og område). Angives også ofte i % i stedet for i 0/00. 5) Aldersbetingede fertilitetskvotient = age-specific fertility rate: Antal levendefødte per år født af mødre i en bestemt aldersgruppe per 1000 kvinder i denne aldersgruppe. 6) Bruttoreproduktionstallet = gross reproduction rate: Angiver hvor mange piger 1000 nyfødte piger kan forventes at føde i løbet af deres reproduktive periode (= fødedygtige alder, der statistisk er sat til år), forudsat: a) at de føder det antal piger, som er det normale det pågældende år. b) at ingen af de vordende mødre dør før 50-års-alderen. Tallet er således både en prognose, og siger også hvad der er kutyme det pågældende år. 7) Nettoreproduktionstallet = net reproduction rate: Defineret som bruttoreproduktionstallet, men her er indregnet at nogle af de vordende mødre ikke bliver 50 år, hvorved det fødte antal piger bliver lidt mindre. 8) Samlet fertilitet = total fertility rate: Defineret som bruttoreproduktionstallet, men her er de fødte drenge medregnet. Ofte angives tallet per kvinde i stedet for per 1000 kvinder, altså hvor mange børn en nyfødt kvinde vil få i løbet af sit liv, hvis hun føder som det er kutyme det år, hvor hun selv er blevet født. 9) Mortalitet = dødelighed. 10) Dødsraten = den summariske dødskvotient = crude death rate = death rate: Døde per 1000 indbyggere (i et bestemt år og område). Angives også ofte i % i stedet for i 0/00. 11) Spædbørnsdødeligheden = infant mortality rate: Døde under 1 år per 1000 levendefødte (i det pågældende år). (Kaldes undertiden også børnedødeligheden, men denne størrelse

33 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 33 angiver dog oftest børn under 5 år). 12) Middellevetid = life expectancy: Det antal år, man i snit har tilbage at leve i. 13) Gennemsnitslevealder: Det antal år, man i snit bliver. 14) Migration = flytninger = vandringer. 15) Emigration = udvandring. 16) Immigration = indvandring. 17) Nettoindvandring = indvandring - udvandring. 18) Urbanisering: En større og større %-del af et områdes befolkning bor i byer. 19) Urbane områder: By-områder. 20) Rurale områder: Land-områder. 21) Befolkningsvækst (per år): (Fødte-døde)+(indvandrede-udvandrede). 22) Naturlige befolkningsvækst (per år): Fødte-døde. 23) Befolkningens vækstrate = population growth rate = average annual rate of growth (per år): Væksten angivet i % (eller 0/00). 24) Fordoblingstiden: Det antal år befolkningen er om at vokse til det dobbelte antal individer. (fordoblingstiden = log2 / log (1 + vækstraten ). 25) Befolkningsprognose: En beregning af befolkningstallet frem i tiden på grundlag af nogle givne forudsætninger (Husk at lægge mærke til disse!). 26) Demografisk transition: Overgangen i et land fra høje fødsels- og dødsrater til lave rater. 27) Demografiske transitionsmodel: Et forenklet diagram, der viser den demografiske transition som et gennemsnit for en række ensartede lande, f.eks. de vesteuropæiske lande. 28) Befolkningspyramide = alderspyramide: Figur der viser befolkningens alders- og kønsfordeling. (Figurerne fra I-landene var i gamle dage, og figurerne fra U-landene har indtil nu været pyramideformede -heraf navnet).

34 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side Ressourceproblematikken - et samspil mellem natur og menneske. Vækst og ressourcer. Vi har her i efteråret arbejdet med at belyse, hvordan og hvorfor vi i Europa i øjeblikket har et stagnerende befolkningstal. og i de kommende årtier vil se en nedgang i befolkningstallet. U-landene er derimod nu og i de kommende 50 år inde i en periode med en kraftig stigning i befolkningstallet. Ikke fordi antallet af fødsler per familie i u-landene vokser, det falder tværtimod, men fordi de store børnegenerationer i de sidste par årtier har overlevet. U-landene oplever således, at FN s vaccinationsprogrammer, bedre adgang til billig medicin mod almindelige sygdomme, hurtigere fremkomst af nødhjælp, og en gradvis forbedring af hygiejnen, har ført til et stort fald i børnedødeligheden, og dermed en hurtig stigning af befolkningstallet. Vi har på klassen beregnet, at fordoblingstiden i Nordafrika og Mellemøsten ligger på ca år i øjeblikket. Mange u-lande har således i disse år så store generationer af unge, at børn og unge udgør mere end halvdelen af befolkningen. Hvilke forventninger har disse mange unge til de kommende år? At få en uddannelse. At få et arbejde. At få flere materielle goder. At sundhedsvæsenet og drikkevandsforsyningen fortsat forbedres. At der eksisterer et socialt sikkerhedsnet. Og naturligvis, at der er tilstrækkeligt med fødevarer. Opgaver: a) Vurdér mulighederne for at ovenstående forventninger kan opfyldes! b) Hvordan reagerer mange unge i f.eks. Nordafrika på fremtidsudsigterne? c) Hvilke forslag har du til løsning af problemerne? Malthus i Denne usikkerhed omkring fremtiden er ikke af ny dato. I mange historie-, samfundsfags-, økonomi- og geografibøger kan man læse om en fyr ved navn Malthus, der udtalte sig om dette emne omkring år (Læs i Geografi -bogen side og 236). Grænser for vækst i Malthus tankegang fik fornyet aktualitet i starten af 1970 erne, hvor videnskabsfolk i bogen Grænser for vækst regnede på Jordens ressourcer og fandt ud af, at med den eksisterende ekspansion i folketallet og forbruget af ressourcer, ville en række nødvendige råstoffer slippe op inden for få generationer. Oliekrisen i 1973, hvor det gik op for europæerne, at de var helt afhængig af forsyninger fra Mellemøsten, satte for alvor gang i debatten.

3. Ressourceproblematikken - et samspil mellem natur og menneske.

3. Ressourceproblematikken - et samspil mellem natur og menneske. Flemming Sigh: OK-GEOGRAFI, afsnit 3. Side 1 3. Ressourceproblematikken - et samspil mellem natur og menneske. 3.1. Vækst og ressourcer. Kravliste til Vækst og ressourcer : 1) Være fortrolig med de i afsnittet

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Befolkningsvækst (Matematik, samfundsfag, geografi) Demografik Transition: Fødsler Dødsfald Befolkningsvækst

Befolkningsvækst (Matematik, samfundsfag, geografi) Demografik Transition: Fødsler Dødsfald Befolkningsvækst Befolkningsvækst (Matematik, samfundsfag, geografi) Man kan aflæse befolkningsvæksten i en graf, der viser antal fødsler og dødsfald i et givent land. En sådan graf kaldes også en demografisktransition.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1gec15e 0814 ge

Undervisningsbeskrivelse for: 1gec15e 0814 ge Undervisningsbeskrivelse for: 1gec15e 0814 ge Fag: Geografi C, HFE Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Geografi C enkeltfag Termin: Juni 2015 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e): Gitte

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin. 1. Byg, vin og ris. Med disse opgaver kan du fordybe dig i:

Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin. 1. Byg, vin og ris. Med disse opgaver kan du fordybe dig i: Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin Med disse opgaver kan du fordybe dig i: 1. Byg, vin og ris 2. Hydrotermfigurer og dyrkning af byg, vin og ris 3. Råvarer, færdigvarer og tjenesteydelser

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste 1/27 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave 7: Opgave 8: Opgave 14: Opgave 15: Opgave 17: Opgave 19: Opgave

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Forløb 1: Intro & Metode Introduktion til Naturvidenskabelig Faggruppe, naturvidenskabelig metode og til fagene. Hvordan arbejder man naturvidenskabeligt?

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Indledning Sukkerrør transporteres fra mark til sukkerfabrik, Fiji. Kaare

Læs mere

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi Exact Invest Research & Analyse Artikel 02. marts 2011 På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi KONTAKT: Exact Invest A/S info@exactinvest.dk +45 70 22 87 77 Research & Analyse Søren Møller- Larsson

Læs mere

Storcirkelsejlads. Nogle definitioner. Sejlads langs breddeparallel

Storcirkelsejlads. Nogle definitioner. Sejlads langs breddeparallel Storcirkelsejlads Denne note er et udvidet tillæg til kapitlet om sfærisk geometri i TRIPs atematik højniveau 1, ved Erik Vestergaard. Nogle definitioner I dette afsnit skal vi se på forskellige aspekter

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Urbaniseringen i et globalt perspektiv

Urbaniseringen i et globalt perspektiv 284 8 Urbaniseringen i et globalt perspektiv 285 286 Sammenfatning Danmark er ikke alene om, at befolkningen flytter mod byerne, og Danmark er langt fra at være blandt de lande, hvor den største andel

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i naturgeografi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes på mailadressen: line@kvuc.dk Med venlig hilsen Line Andersen Eksaminationsgrundlag

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Computerundervisning

Computerundervisning Frederiksberg Seminarium Computerundervisning Koordinatsystemer og Funktioner Lærervejledning 12-02-2009 Udarbejdet af: Pernille Suhr Poulsen Christina Klitlyng Julie Nielsen Indhold Introduktion... 3

Læs mere

GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE

GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE På Kaffeinfo.dk finder du information om kaffe, der kan bruges som baggrundsviden til opgaverne. Derudover skal du finde informationer på nettet eller biblioteket. God fornøjelse

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve December 2013 G3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve 2013 Indledning Marked i Goa, Indien. Ditte

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Fattige og rige lande På globalt plan er der i dag mere kontakt

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Indgang til Verdensborgerforløb

Indgang til Verdensborgerforløb Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne Direktør Torben Harring, DLG Disposition Forudsætninger Efterspørgsels og udbudsforventninger Konkurrenceevne Forventninger Jan-04 Jul-04 Jan-05

Læs mere

der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads]

der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads] GLOBAL HVERDAG Form og tekst forside: multilateral Der genbruges elementer fra åbningssiden fra bistand www.globalhverdag.dk, så der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 13/14 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx ngc Hans Jørgen Madsen Hold 2.m Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 17 Kapitel 1: Indhold I kapitlet følger vi tobakken fra plante til færdige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Kolding

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer:

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer: Trafikudvalget 2008-09 B 165 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. juni 2009 Dok.id 837046 J. nr. 559-37 Center for Kollektiv Trafik Sammenligning af takster i den kollektive trafik

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Evaluering for Natur Teknik på Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål efter 2.kl sortere navngive materialer Internatioa nel Skole Fælesmål efter 4.kl sortere materialer Internatio nale Skole Fællesmål

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv.

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land?

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark manifest 2 Vi vil centralisere den urbane zone i Danmark, for derefter at decentralisere byerne i byen. Vi vil skabe én by - en storby,

Læs mere

Den danske Finansanalytikerforenings Asien seminar med fokus på Kina og Indien den 1. juni 2005.

Den danske Finansanalytikerforenings Asien seminar med fokus på Kina og Indien den 1. juni 2005. Den danske Finansanalytikerforenings Asien seminar med fokus på Kina og Indien den 1. juni 2005. Emne: Politisk tradition, udvikling muligheder/risici, forskelle/uligheder/demografi. De to landes betydning.

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Afsætning for landbruget i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk

Afsætning for landbruget i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk Afsætning for landbruget i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) Middelklassen vokser dramatisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni, skoleår 10/11 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Hf 2 Fag og niveau Naturvidenskabelig faggruppe,

Læs mere

MATEMATIK A-NIVEAU 2g

MATEMATIK A-NIVEAU 2g NETADGANGSFORSØGET I MATEMATIK APRIL 2009 MATEMATIK A-NIVEAU 2g Prøve April 2009 1. delprøve: 2 timer med formelsamling samt 2. delprøve: 3 timer med alle hjælpemidler Hver delprøve består af 14 spørgsmål,

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

fordi 45 sekunder = 3/4 minut = 0,750 minut

fordi 45 sekunder = 3/4 minut = 0,750 minut +YDGHU*36" GPS = Global Position System. Det består af 24 satellitter som cirkulerer ca. 20.000 km. over jorden. Disse sender kontinuerligt et tidssignal, og det er det signals forsinkelse som gør at positionen

Læs mere

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Erfaringer Projektet Projektet 3. årigt forløb med start

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

vækst trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

vækst trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik vækst trin 2 preben bernitt brikkerne til regning & matematik vækst, trin 2 ISBN: 978-87-92488-05-3 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering er kun tilladt

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012 - maj-juni, 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium Stx Naturgeografi

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1654 Offentligt Det talte ord gælder Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet Samrådsspørgsmål AO Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA Opgaver til Agent Footprint 4. til 6. klasse Nedenstående findes en oversigt over alle opgaver til materialet Agent Footprint primært tiltænkt elever på mellemtrinnet. Opgaverne er samlet under to temaer:

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

HF Elev. S o l r ø d G y m n a s i u m

HF Elev. S o l r ø d G y m n a s i u m HF Elev 2011 S o l r ø d G y m n a s i u m Velkommen til HF PÅ Solrød Gymnasium Hf er for dig, der over to år ønsker at arbejde frem mod en kort, en mellemlang eller en længerevarende videregående uddannelse.

Læs mere

Eksamensspørgsmål. Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens

Eksamensspørgsmål. Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens Eksamensspørgsmål Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens Udviklingslinier Forklar hvad rentespændet er, samt beskriv kort udviklingen i rentespændet til Tyskland Hvad

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Inden I rejser til London

Inden I rejser til London Elevaktivite ter 1 Elevaktiviteter til Hi London med klassen på tur Peter Bejder & Turbine 2013 Fotos: Peter Bejder Inden I rejser til London Her er en række aktiviteter til bogen Hi London med klassen

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere