GEOGRAFI - noter Flemming Sigh Odense Katedralskole 2000

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GEOGRAFI - noter Flemming Sigh Odense Katedralskole 2000"

Transkript

1 GEOGRAFI - noter Flemming Sigh Odense Katedralskole 2000

2 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 2 Indholdsfortegnelse. Side: Geografi-faget, hvad skal vi lære... 3 Rapportvejledning Jordens lande, atlas, Jordens bane (introduktion): Jordens lande. Atlas... 5 Jordens bane. Tidszoner. Datolinien... 6 Kravliste... 7 Ordliste Befolkningsproblematikken (Demografi): De demografiske komponenter... 9 Rapportvejledninger (R1 og R2) Statistiksider Krav- og ordliste Ressourceproblematikken - et samspil mellem natur og menneske: Vækst og ressourcer: Fødevaresituationen år U-landenes landbrugsproduktion Krav- og ordliste De naturlige ressourcer: Jordbund Vejr og klima Rapportvejledninger (R3, R4 og R5) Krav- og ordliste Samfundsskabte ressourcer: Nogle nationaløkonomiske begreber Erhvervstyper og arbejdskraftressourcer Rapportvejledning (R6) Dansk industri Arbejdspladsernes globale vandringer - industrilokalisering Arbejdsstyrken i Danmark Krav- og ordliste Fordelingsproblematikken (I- og U-lande): Klassifikation. Mål for levestandard Verdenshandelen. Internationale handelsorganisationer U-landenes udviklingsproblemer U-landsbistand Krav- og ordliste Statistiksider Regionalgeografi: Rapportvejledning (R7) Geografisk lokalisering og afbildning: Fra sørøverskattekort til GIS Rapportvejledning (R8) Vejledninger og opgaver: GPS, kompas, CD-ROM-kort, luft- og satellit-fotos. 68 Krav- og ordliste

3 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 3 Geografi-faget: I Geografi beskæftiger vi os med Verden omkring os, sådan som den tager sig ud her og nu. Hvad skal vi lære? Vi skal lære og forstå, hvorfor folk rundt om på Jorden har forskellig levestandard, og hvorfor landene udvikler sig forskelligt. Vi skal således beskæftige os med nogle af de væsentlige problemstillinger både inden for natur og samfund, der præger Verden i dag. Geografi er således et brobygningsfag imellem naturvidenskabsfagene, samfundsfagene og sprog- og kulturfagene. I årets løb vil vi således se på: Den globale befolkningsudvikling. Hvilke fordele og ulemper er der ved at tilhøre de nuværende små årgange af unge i Danmark? Hvad er årsagen til, at Danmark i øjeblikket er ved at have Europa-rekord i børnefødsler, medens familierne i Italien og Spanien i dag kun får ét barn? Hvilken fremtid tegner der sig for de meget store generationer af unge i u-landene? Den globale fødevareforsyning. Hvorfor producerer EU -herunder Danmark- dyre fødevarer med stor statsstøtte til landmændene, når vi kan købe varerne billigere på verdensmarkedet? Hvorfor forærer vi ikke vores overskudsproduktion af fødevarer til u-landene? Hvorfor må u-landene selv fremover klare at forsyne den voksende befolkning med fødevarer? Og kan de det? Hvad nu hvis de ikke kan? Vejr- og klimaforfold. Jordens landmænd har vidt forskellige vejr- og klimaforhold. Hvad skyldes det? Er Jordens klima ved at ændre sig som følge af den megen kuldioxid, vi sender ud i luften? Vil miljøproblemerne ændre vores hverdag? Erhverv og verdenshandel. Hvorfor er der rige og fattige lande? Kan levestandarden i u-landene hæves? Hvorfor flytter arbejdspladserne indenfor industri og service rundt på Jorden? Hvilke job skal danskerne leve af i din levetid? Værktøjer: Vi skal kunne bruge lokaliseringsmetoder som kort, luftfotos, kompas og satellitteknologi. Vi skal være fortrolige med diverse diagramtyper og statistiske bearbejdninger. Vi skal kunne anvende edb-teknologi til informationssøgning samt bearbejdning af data. Vi skal kunne anvende vores viden om naturvidenskabelige processer til at forstå debatten om miljøpåvirkningerne. Vi skal kunne anvende sprog -især dansk og engelsk- i kommunikationen. Vi skal kunne udtrykke os skriftligt i tekst og grafik på en kortfattet, klar og logisk måde. Vi skal kunne anvende vores sunde fornuft, historiske viden og livserfaringer til at forstå de materielle og psykologiske mekanismer, der danner baggrund for menneskets handlemåder

4 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 4 rundt om på kloden. Om karakterer. Karaktererne i Geografi repræsenterer en helhedsvurdering og omfatter følgende elementer: 1) Din konkrete viden. 2) Din evne til at bruge den konkrete viden i nye faglige sammenhænge. 3) Din evne til alsidigt at belyse og vurdere fagets problemstillinger. 4) Din evne til at formidle resultaterne af dit arbejde såvel mundtligt som skriftligt på en sproglig korrekt, men samtidig kortfattet, klar og logisk måde. 5) Din evne til at indsamle og bearbejde ny viden, herunder brug af dagens teknologi. 6) Din evne til såvel selvstændigt som i samarbejde med andre at nå de opstillede mål. Rapportvejledning. Meningen med rapporterne er at fastholde væsentlige elementer i et undervisningsforløb. Der lægges vægt på en kort og præcis, men faglig og sproglig korrekt formulering, samt en indbydende og overskuelig opstilling, hvor kombinationen af sprog og grafik fører til et hurtigt og kontant udbytte for læseren. Rapporterne indgår i eksamenspensum og anvendes ved eksamen. Følgende hovedpunkter i dispositionen vil i mange tilfælde være naturlige: 1) Navn, klasse, dato. 2) Rapportens nummer og titel. 3) Rapportens formål. 4) Beskrivelse af den praktiske udførelse, f.eks. diagramkonstruktionsmetode, analysemetode etc. 5) Opstilling af det benyttede talmateriale. 6) Præsentation af resultaterne samt tolkning. 7) Kildeangivelse. Internetkilder. Dette kildemateriale opbygges og revideres løbende året igennem. Links ( Bookmaks ) vil være at finde i min UD-mappe på OK-nettet, samt på undervisningssiden Geografi-computerne. Ikke alle lokalets computere er udstyret med særlige spærreanordninger, da de skal kunne anvendes på mange måder af både elever og lærere. Det kræver derfor ikke særlige edbfærdigheder at sætte dem ud af spillet. Der gælder de samme regler som for skolens øvrige udstyr, at man naturligvis ikke går ind og ændrer i lærernes opsætninger, ligesom vi heller ikke roder i din taske. Skulle én eller anden alligevel få lyst, ja så... adieu!!

5 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 5 1. Jordens lande, atlas, Jordens bane (introduktion). Jordens lande og hovedstæder. 1) Øv dig i beliggenheden af Jordens lande og deres hovedstæder! Introduktion i brugen af atlas. Materiale: Gyldendals nye Atlas. 1) Find beliggenheden af byen Khartoum angivet ved bredde- og længdegrader. (Læs om bredde- og længdegrader i dit atlas side 120). 2) I hvilken højde ligger Khartoum over havet? 3) Giv en beskrivelse af trafiknettet omkring Khartoum, dvs. hvordan kan man komme til og fra byen? 4) Hvilket transportmiddel og hvilken rute ville du vælge, hvis du skulle sende en stor, tung maskine fra Odense til Khartoum? 5) Hvilke oplysninger giver atlasset om nedbøren i Khartoum? 6) Hvilke oplysninger giver atlasset om produktionsforholdene i Sudan? 7) Find afstanden i luftlinie mellem Khartoum og Cairo. 8) Hvad er afstanden i km mellem to på hinanden følgende: a) breddegrader nær Ækvator? (Mål f.eks. afstanden mellem Ækvator og 10 0 og dividér så med 10!) b) breddegrader nær Sydpolen? c) længdegrader på Ækvator? d) længdegrader nær Sydpolen? 9) Beregn igen afstanden mellem Khartoum og Cairo ud fra din viden fra spørgsmål 8. 10) Hvis du har kendskab til trigonometri, kan du beregne afstanden mellem København og Moskva ud fra formlen: A(km) = ΔL * 111 * cosb (hvor ΔL er forskellen i længdegrader, og B er breddegraden). Eftervis formlen! 11) Hvilken større by ligger på ' og 'E?

6 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 6 Jordens bane omkring Solen. Vendekredsene og_polarkredsene. Materiale: En globus. Jordens bane omkring Solen kan illustreres ved at vandre rundt med globussen omkring et midtpunkt (Solen) i lokalet. Læg mærke til, at Jordens akse hele tiden har den samme retning i forhold til rummet (se tegning i atlasset på side 122!). 1) Hvorledes står Jorden i forhold til Solen på følgende fire datoer: den 21/6, 23/9, 21/12 og den 21/3? 2) Hvilke datoer står Solen lodret over Ækvator? 3) Hvor højt står Solen da på himlen i Odense? 4) Hvornår er dag og nat lige lange i Odense? 5) Hvornår er dag og nat lige lange ved Ækvator? 6) Hvor lang tid (antal dage) varer midnatssolen ved Nordpolen? 7) Hvor lang tid varer midnatssolen ved polarkredsen. 8) Inden for hvilket område af kloden kan Solen stå i zenit? Tidszoner og datolinien. Find kortet over tidszonerne i atlasset! Man plejer at sige, at når Solen på en lokalitet står højest på himlen, er klokken Dette ville imidlertid betyde, at når klokken er 12 på Bornholm, ja så har den endnu ikke været det i Odense, hvor klokken astronomisk set er Dette er upraktisk! Man har derfor valgt at inddele Jorden i 24 nord-syd-gående tidszoner og vedtaget at regne med samme klokkeslet inden for samme zone. Hver gang man passerer en zonegrænse, må man stille sit ur en time frem, når man rejser østpå, og en time tilbage, når man rejser vestpå. For ikke at få uorden i kalenderen må man ved en Jordomrejse i østlig retning tage den samme dato to gange, mens man ved en rejse vest om Jorden må springe en dato over. Af praktiske grunde har man vedtaget, at datoændringen skal ske ved passage af datolinien, som stort set følger meridianen (længdekredsen) i Stillehavet. Passerer man datolinien på vej østpå mod Amerika, stiller man uret 24 timer tilbage. Rejser man vestpå mod Asien, stiller man uret 24 timer frem og springer altså et døgn over. Udgangslinien for tidszonerne er 0 0 -længde gennem Greenwich i London. Klokken 12 i London skrives "kl. 12 UT" (Universal Time), eller tidligere kl. 12 GMT (Greenwich Mean Time). 1) Hvor i Danmark er klokken reelt 12, når Rådhusuret slår 12? 2) Hvad er klokken i Danmark, når den er 12 i London? 3) Hvor mange tidszoner opererer man med i USA? Stedsbestemmelse. Den 11. marts ved lokal middag (= kl. 12 sand soltid, dvs når Solen står højest på himlen) måler kaptajnen på et skib solhøjden (S) til Kronometret (et ur, der viser klokken i Greenwich) viser Skibet befinder sig på den nordlige halvkugle. Deklinationen (D) er -4 0 (deklinationen, vinklen mellem de parallelle solstråler og ækvatorplanet, kan aflæses i en almanak eller lignende tabel). Deklinationen regnes positiv i lokalitetens

7 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 7 sommerhalvår, og negativ i dens vinterhalvår. 1) Beregn skibets nøjagtige position (længde/bredde), idet bredden (B) kan bestemmes af formlen: B = S+D. 2) Lav 3 tegninger som viser, at formlen for bredden passer såvel ved jævndøgn som om sommeren og om vinteren. Vi vender senere på året tilbage til: hvordan man i vore dage 1) finder sin position, 2) anvender og opdaterer kort, 3) afbilder geografisk information, såvel traditionelt som med moderne edb- og satellitteknologi. Kravliste til Jordens lande, atlas, Jordens bane: 1) Du skal vide, hvor en lang række af de væsentligste lande og hovedstæder er placeret. 2) Du skal kunne bruge længde-/bredde-koordinatsystemet, samt kunne redegøre for koordinatsystemets opbygning. 3) Kunne anvende atlassets tematiske kort. 4) Være fortrolig med målestoksforholdsangivelser. 5) Kunne redegøre for Jordens bane omkring Solen, samt de årstidsbestemte indstrålingsforhold, især ved Ækvator, Vendekredsene og Polarkredsene. 6) Have kendskab til tidszoner og datolinien.

8 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 8 Ordliste til Jordens lande, atlas, Jordens bane: 1. Bredde: Et steds bredde er vinklen mellem den rette linie fra Jordens centrum til stedet, og ækvatorplanet. 2. Breddekredse: Cirkler rundt om Jorden parallelle med Ækvator. 3. Datolinien: Linie i Stillehavet (ca. langs længde), hvor man ved passage skifter dato, uanset tidspunktet på dagen. 4. Geografisk Nord = Sand Nord: Retningen til nordpolen. 5. Grad: 1 0 (en buegrad) = 60' (bueminutter), og 1' (bueminut) = 60'' (buesekunder). 6. Greenwich Mean Time = GMT = UTC = UT: Klokken i London. 7. Jordens akse: Den rette linie gennem nord- og sydpolen. 8. Længde: Et steds længde er vinklen mellem de to planer, som Jordens centrum danner med henholdsvis længdekredsen gennem Greenwich og længdekredsen gennem stedet. 9. Længdekredse = Meridianer: Halvcirkler på jordkuglen fra nordpolen til sydpolen. 10. Meridian = Længdekreds. 11. Målestoksforhold: Forholdet mellem en længde målt på kortet (afbildningen) og målt i virkeligheden. 12. Polarkredsene: Breddekredsene 66½ 0 nord og syd for Ækvator. Mellem polarkredsen og polen forekommer midnatssol i en periode af året. 13. Sand Nord (True North) = Geografisk Nord: Retningen til nordpolen. 14. Solhøjden: Vinklen mellem de (i praksis) parallelle solstråler og horisontplanet (= vandret). 15. Tematisk kort: Et kort med ét eller et par temaer (nedbør eller veje eller veje og benzinstationer). 16. Tidszone: Et smalt område (ca. 15 buegrader) fra Nordpol til Sydpol med samme klokkeslet. Følger normalt landegrænserne. 17. Universal Time (UT) = GMT: Klokken i London, (når der ikke er sommertid). 18. Vendekredsene: Breddekredsene 23½ 0 nord og syd for Ækvator. Mellem vendekredsene står Solen i zenit 2 gange om året. På selve vendekredsene dog kun én gang om året. 19. Zenit: Punktet lodret over positionen. 20. Ækvatorplanet: Det plan som indeholder ækvatorcirklen og Jordens centrum.

9 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 9 2. Befolkningsproblematikken (Demografi). Indledning. Vi skal i det dette afsnit stifte bekendtskab med en række demografiske udtryk, som dagligt optræder i nyhedsmedierne, og som beskriver befolkningsudviklingen rundt om på Jorden. Ved hjælp af de statistiske tabeller, som er indsat i heftet, samt de nyeste tal og vurderinger, som hentes fra Internettet, skal vi skaffe os et overblik over de meget store demografiske ændringer, der i disse år sker såvel i Europa som globalt. Endvidere skal vi forstå, hvorfor disse ændringer sker, samt prøve at vurdere konsekvenserne for de forskellige samfund i din generations levetid. Både de demografiske, de teknologiske, de sundhedsmæssige og de erhvervsmæssige forhold ændrer sig i din generation så hurtigt, som det aldrig tidligere er sket. Dertil kommer de mulige klimaændringer, som vi slet ikke har styr på endnu. Vores erfaringer med at tackle disse store ændringer er meget begrænsede. Det er imidlertid dig, der om få år sidder i Folketinget, i EU, i en virksomhed eller blot som borger og vælger har ansvaret for, hvordan denne udvikling gribes an. Det er de ovenfor nævnte problemstillinger, vi skal behandle i dette års Geografiundervisning, og det er derfor, at også Geografi er skolens vigtigste fag. De demografiske komponenter. 1. Kildemateriale: a) Hvorfra har staten Danmark igennem tiden fået sin viden om den danske befolknings fødsler, alder, bopæl og dødsfald? 2. Fertilitet (frugtbarhed): a) Hvor mange børn planlægger din generation at få? Lav en lyn-undersøgelse i klassen! b) Hvorledes beregnes fødselsraten? Find det nyeste tal for fødselsraten i Danmark. Hvilke tal skal statistikeren kende for at kunne beregne fødselsraten? c) Fødselsraten i Danmark er faldet fra 32 i 1850'erne til et minimum på 10 i 1983, idet børnetallet er faldet. Angiv -om muligt i kronologisk orden- 20 årsager til det faldende børnetal. (Spørg evt. dine forældre og bedsteforældre). d) Tre gange i de sidste 100 år er fødselsraten periodisk steget. Hvornår er det, og hvad er forklaringerne? (Spørg evt. derhjemme). e) På hvilket niveau ligger fødselsraten i andre lande? Kik f.eks. på gennemsnitstal for verdensdelene. Konklusion? f) Hvor gamle er kvinderne i Danmark, når de får børn? Og hvilke ændringer er der sket i de sidste årtier? (Se på en tabel over de aldersbetingede fertilitetskvotienter). Hvad betyder dette udtryk? g) Giv med dine egne ord en forklaring på udtrykkene (brug danske taleksempler fra statistikken): Bruttoreproduktionstallet?

10 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 10 Nettoreproduktionstallet? Den samlede fertilitet? h) Den samlede fertilitet ændrer sig meget i disse år. Hvad er de nyeste tal for Danmark, Italien, Mexico, Kina, Indien og Somalia? 3. Mortalitet (Dødelighed): a) Hvorledes er dødsraten defineret? b) Hvor stor en dødsraten i de ovenfor nævnte 6 lande? c) Vurdér hvorvidt dødsraten kan bruges som et internationalt mål for sundhedsniveauet i et land? Hvad skyldes forskellene i dødsrate-niveauet i de 6 undersøgte lande? d) Undersøg størrelsen af spædbørnsdødeligheden i de 6 lande. Kan spædbørnsdødeligheden sige noget om landenes sundhedsforhold? 4. Middellevetid og gennemsnitslevealder: a) Hvorledes er de to udtryk defineret? b) Hvor stor er i vore dage i Danmark: 1) Middellevetiden for en 0-årig pige? 2) Gennemsnitslevealderen for en 0-årig pige? 3) Midellevetiden for en 60-årig kvinde? 4) Gennemsnitslevealderen for en 60-årig kvinde? c) Hvor meget er middellevetiden for en nyfødt i Danmark steget siden år 1900? Er vi på vej mod det evige liv? d) Hvor stor er middellevetiden i Danmark sammenlignet med de øvrige EU-lande? Find litteratur, der belyser nogle mulige årsager til forskellene! e) Middellevetiden i mange U-lande er i de seneste årtier steget væsentligt. Hvad er årsagen til dette? f) I Indien var middellevetiden 22 år for en nyfødt omkring år For en 15-årig var middellevetiden 30 år. Var det et særsyn at møde en 40-årig på gaden i Indien dengang? Begrund svaret! 5. Migration: a) Giv en karakteristik af de, der i vore dage ind- og udvandrer i Danmark. b) Hvor stor en %-del af befolkningen i Danmark har udenlandsk statsborgerskab? c) Hvor stor en %-del af disse må antages at have en ikke-europæisk kulturbaggrund? d) Hvorfor hører man ofte andre tal i debatten om fremmede i Danmark? e) Den indenlandske migration i Danmark var i perioden ca præget af urbanisering. Hvad betyder udtrykket, og hvad var årsagen? 6. Befolkningsvækst: a) Hvorledes beregnes befolkningens vækst? b) Hvor stor er den naturlige vækst i dag i Danmark? c) Hvilket land i verden har den største vækstrate? Beregn fordoblingstiden i dette land? d) Hvad ville befolkningstallet i Danmark være, når du bliver gammel,

11 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 11 hvis Danmark havde denne fordoblingstid? 7. Konklusion: a) Giv på grundlag af dine ovenstående undersøgelser en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen i Danmark, i Sydeuropa og i U-landene i dag! (Kilde: )

12 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 12 (Kilde: )

13 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 13 Rapport 1. Den demografiske transitionsmodel for I- og U-lande. 1) Den demografiske transitionsmodel for I-landene. Modellen bygger på I-landenes befolkningsudvikling. a) Beskriv og kommentér kortfattet befolkningsudviklingen i fase I-VI. 2) Den reelle demografiske transition i Danmark. Find materiale/figur, der viser den demografiske transition i Danmark i de sidste ca. 200 år, og kommentér følgende: a) Har Danmark fulgt modellen i faserne ovenfor? Hvilke forskelle kan påvises? b) Hvordan tror du fødsels- og dødsraten vil udvikle sig i Danmark i din levetid? 3) Den demografiske transitionsmodel for U-landene. Denne model er ikke færdigtegnet endnu, da U-landene er midt i en befolkningsudvikling. Det har tidligere været antaget, at U-landene ville følge den samme model som I-landene (se øverst), men ud fra din viden og det kildemateriale, du finder frem, om fødsels- og dødsrate-niveauet i en række forskellige typer U-lande i dag samt tidligere, kan du se, at dette ikke kommer til at passe. Derfor: a) Tegn den demografisk transitionsmodel for U-landene, således som du mener, den vil komme til at se ud om et par årtier på grundlag af din viden om udviklingen hidtil samt om tendenserne i dag. b) Markér med en lodret streg, hvortil de lande, der er længst i transitionen, er kommet i dag. c) Begrund den opstillede model! (Denne rapportvejledning vedlægges rapporten!).

14 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 14 Rapport 2. Side 1/2 Befolkningspyramider (alderspyramider) -konstruktion, aflæsning og tolkning. En befolknings sammensætning af unge og gamle, mænd og kvinder, dvs. befolkningens alders- og kønssammensætning, afbildes traditionelt i en befolkningsfigur. Disse figurer kan tegnes på flere måder, afhængig af hvad man ønsker at vise. Desværre tegnes de ofte forkert -selv i skolebøger. I de følgende 6 eksempler skal du gøre rede for: a) Konstruktionsmetode, dvs. hvad er vist ud af akserne, og i givet fald hvordan har du omregner tabelværdierne til værdierne i din graf. b) Hvad viser figuren (objektivt!) om aldersfordelingen og kønsfordelingen? c) Tolkning, dvs. giv en begrundet forklaring på, hvad årsagerne til figurens facon kan være. Vær opmærksom på: -at der intet kan aflæses om fødsels- og dødsraterne på figurerne! -at det vil være forkert at afsætte gruppen "over xx år" i diagrammet! Hvorfor? Figur 1: Danmark (nyeste): Find talmateriale i Geografi-noter, der viser mænd og kvinder fordelt på 5-års-intervaller. Håndtegn figuren og redegør for de 3 punkter (a,b,c) som nævnt ovenfor. Figur 2: Ghana 1991: Tegn og kommentér figuren, som er typisk for et U-land. (NB: Angiv værdierne på y-aksen som 5-års-intervaller, både i denne figur og i de efterfølgende to figurer, så de kan sammenlignes!) Tabel: Ghana: Kønsgrupperne i % af hele befolkningen: Alder (år) M(%) K(%) ,8 15, ,7 12, ,7 8, ,8 4, ,7 3, ,7 2, ,3 1,4 70-1,6 1,6 Ghana blev selvstændigt i 1957 og var allerede da inde i en samfundsmæssig og befolkningsmæssig udvikling, som næsten alle andre U-lande har oplevet siden. Befolkningsfiguren for hele Ghana så dengang ud som i dag. Hvorfor har den ikke ændret facon?

15 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 15 Side 2/2) Figur 3: Accra, Ghana 1960: Hovedstadsregionen i Ghana. Figur 4: Upper Region 1960: Landbrugsregion i Nord-Ghana. Ser vi derimod på en by-region (amt) og en land-region i Ghana, vil vi iagttage nogle markante forskelle. Tegn figurerne (i 5-års-intervaller og i %). Hvad viser de to regionsfigurer om befolkningssammensætningen, og Hvad kan være forklaringen på uregelmæssighederne i forhold til figuren for hele landet? Tabel: Aldersfordeling (angivet i 1000 personer): Accra-region Upper-region Alder (år) Mænd Kvinder Mænd Kvinder Under Figur 5: Italien (nyeste). Gå ind på USA s statistiske kontor (US Census) på Internettet (www.census.gov:80/ftp/pub/ipc/www/idbpyr.html) (Adressen kan også findes i årets Geografi-bookmarks) og hent og udprint på én og samme A-4 side følgende: a) Den aktuelle befolkningspyramide for Italien samt figurer, der angiver den forventede udvikling for de kommende ca. 50 år. b) Beskriv og kommentér figurerne som angivet i rapportvejledningens indledende afsnit. c) Hvilken graf-pædagogisk fejl indeholder figurerne? Figur 6: Indien (nyeste). (Samme procedure som for Italien). (Rapportvejledningen vedlægges rapporten!).

16 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 16 Statistisk Årbog 1999, side 46.

17 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 17 Statistisk Årbog 1999, side 60.

18 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 18 Statistisk Årbog 1999, side 61 og 66.

19 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 19 Statistisk Årbog 1999, side 68.

20 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 20 Statistisk Årbog 1999, side 48.

21 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 21 Statistisk Årbog 1999, side 58.

22 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 22 Statistisk Årbog 1999, side 503.

23 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 23 Geografistatistik 2000, side 99.

24 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 24 Geografistatistik 2000, side 122.

25 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 25 Geografistatistik 2000, side 123.

26 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 26 Geografistatistik 2000, side 124.

27 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 27 Geografistatistik 2000, side 125.

28 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 28 Geografistatistik 2000, side 126.

29 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 29 Geografistatistik 2000, side 127.

30 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 30 Geografistatistik 2000, side 128.

31 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 31 Geografistatistik 2000, side 129.

32 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 32 Kravliste til Befolkningsproblematikken : 1) Du skal kunne definitionerne på de i ordlisten nævnte demografiske fagudtryk. 2) Du skal ved hjælp af fagudtrykkene og de statistiske tabeller kunne redegøre for den demografiske udvikling i Danmark, i Europa, i U-landene samt globalt i de sidste par generationer frem til i dag. 3) Du skal være fortrolig med konstruktion, aflæsning og tolkning af de demografiske afbildningsformer (figurer og kort). 4) Du skal kunne give begrundede vurderinger af den demografiske udvikling og dens mulige konsekvenser i en tidshorisont svarende til din egen generations levetid. 5) Du skal ved hjælp af din egen liste over en række Internetkilder ( bookmarks ) kunne opdatere din demografiske viden løbende. Ordliste til Befolkningsproblematikken : 1) Demografi: Befolkningsbeskrivelse, især fødsler, dødsfald, levetid, flytninger, vækst, alders-og kønsfordeling etc. 2) CPR-registret: Det Centrale PersonRegister, hvor den danske stat har samlet personoplysningerne. 3) Fertilitet = Frugtbarhed. 4) Fødselsrate = den summariske fertilitetskvotient = crude birth rate = birth rate: Antal levendefødte per 1000 indbyggere (i et bestemt år og område). Angives også ofte i % i stedet for i 0/00. 5) Aldersbetingede fertilitetskvotient = age-specific fertility rate: Antal levendefødte per år født af mødre i en bestemt aldersgruppe per 1000 kvinder i denne aldersgruppe. 6) Bruttoreproduktionstallet = gross reproduction rate: Angiver hvor mange piger 1000 nyfødte piger kan forventes at føde i løbet af deres reproduktive periode (= fødedygtige alder, der statistisk er sat til år), forudsat: a) at de føder det antal piger, som er det normale det pågældende år. b) at ingen af de vordende mødre dør før 50-års-alderen. Tallet er således både en prognose, og siger også hvad der er kutyme det pågældende år. 7) Nettoreproduktionstallet = net reproduction rate: Defineret som bruttoreproduktionstallet, men her er indregnet at nogle af de vordende mødre ikke bliver 50 år, hvorved det fødte antal piger bliver lidt mindre. 8) Samlet fertilitet = total fertility rate: Defineret som bruttoreproduktionstallet, men her er de fødte drenge medregnet. Ofte angives tallet per kvinde i stedet for per 1000 kvinder, altså hvor mange børn en nyfødt kvinde vil få i løbet af sit liv, hvis hun føder som det er kutyme det år, hvor hun selv er blevet født. 9) Mortalitet = dødelighed. 10) Dødsraten = den summariske dødskvotient = crude death rate = death rate: Døde per 1000 indbyggere (i et bestemt år og område). Angives også ofte i % i stedet for i 0/00. 11) Spædbørnsdødeligheden = infant mortality rate: Døde under 1 år per 1000 levendefødte (i det pågældende år). (Kaldes undertiden også børnedødeligheden, men denne størrelse

33 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side 33 angiver dog oftest børn under 5 år). 12) Middellevetid = life expectancy: Det antal år, man i snit har tilbage at leve i. 13) Gennemsnitslevealder: Det antal år, man i snit bliver. 14) Migration = flytninger = vandringer. 15) Emigration = udvandring. 16) Immigration = indvandring. 17) Nettoindvandring = indvandring - udvandring. 18) Urbanisering: En større og større %-del af et områdes befolkning bor i byer. 19) Urbane områder: By-områder. 20) Rurale områder: Land-områder. 21) Befolkningsvækst (per år): (Fødte-døde)+(indvandrede-udvandrede). 22) Naturlige befolkningsvækst (per år): Fødte-døde. 23) Befolkningens vækstrate = population growth rate = average annual rate of growth (per år): Væksten angivet i % (eller 0/00). 24) Fordoblingstiden: Det antal år befolkningen er om at vokse til det dobbelte antal individer. (fordoblingstiden = log2 / log (1 + vækstraten ). 25) Befolkningsprognose: En beregning af befolkningstallet frem i tiden på grundlag af nogle givne forudsætninger (Husk at lægge mærke til disse!). 26) Demografisk transition: Overgangen i et land fra høje fødsels- og dødsrater til lave rater. 27) Demografiske transitionsmodel: Et forenklet diagram, der viser den demografiske transition som et gennemsnit for en række ensartede lande, f.eks. de vesteuropæiske lande. 28) Befolkningspyramide = alderspyramide: Figur der viser befolkningens alders- og kønsfordeling. (Figurerne fra I-landene var i gamle dage, og figurerne fra U-landene har indtil nu været pyramideformede -heraf navnet).

34 Flemming Sigh: GEOGRAFI - noter, Odense Katedralskole, Side Ressourceproblematikken - et samspil mellem natur og menneske. Vækst og ressourcer. Vi har her i efteråret arbejdet med at belyse, hvordan og hvorfor vi i Europa i øjeblikket har et stagnerende befolkningstal. og i de kommende årtier vil se en nedgang i befolkningstallet. U-landene er derimod nu og i de kommende 50 år inde i en periode med en kraftig stigning i befolkningstallet. Ikke fordi antallet af fødsler per familie i u-landene vokser, det falder tværtimod, men fordi de store børnegenerationer i de sidste par årtier har overlevet. U-landene oplever således, at FN s vaccinationsprogrammer, bedre adgang til billig medicin mod almindelige sygdomme, hurtigere fremkomst af nødhjælp, og en gradvis forbedring af hygiejnen, har ført til et stort fald i børnedødeligheden, og dermed en hurtig stigning af befolkningstallet. Vi har på klassen beregnet, at fordoblingstiden i Nordafrika og Mellemøsten ligger på ca år i øjeblikket. Mange u-lande har således i disse år så store generationer af unge, at børn og unge udgør mere end halvdelen af befolkningen. Hvilke forventninger har disse mange unge til de kommende år? At få en uddannelse. At få et arbejde. At få flere materielle goder. At sundhedsvæsenet og drikkevandsforsyningen fortsat forbedres. At der eksisterer et socialt sikkerhedsnet. Og naturligvis, at der er tilstrækkeligt med fødevarer. Opgaver: a) Vurdér mulighederne for at ovenstående forventninger kan opfyldes! b) Hvordan reagerer mange unge i f.eks. Nordafrika på fremtidsudsigterne? c) Hvilke forslag har du til løsning af problemerne? Malthus i Denne usikkerhed omkring fremtiden er ikke af ny dato. I mange historie-, samfundsfags-, økonomi- og geografibøger kan man læse om en fyr ved navn Malthus, der udtalte sig om dette emne omkring år (Læs i Geografi -bogen side og 236). Grænser for vækst i Malthus tankegang fik fornyet aktualitet i starten af 1970 erne, hvor videnskabsfolk i bogen Grænser for vækst regnede på Jordens ressourcer og fandt ud af, at med den eksisterende ekspansion i folketallet og forbruget af ressourcer, ville en række nødvendige råstoffer slippe op inden for få generationer. Oliekrisen i 1973, hvor det gik op for europæerne, at de var helt afhængig af forsyninger fra Mellemøsten, satte for alvor gang i debatten.

2. Den globale befolkningsudvikling - Demografi.

2. Den globale befolkningsudvikling - Demografi. Flemming Sigh: OK-GEOGRAFI", Afsnit 2: Side 1 2. Den globale befolkningsudvikling - Demografi. Vi skal i dette afsnit stifte bekendtskab med en række demografiske udtryk, som dagligt optræder i nyhedsmedierne,

Læs mere

3. Ressourceproblematikken - et samspil mellem natur og menneske.

3. Ressourceproblematikken - et samspil mellem natur og menneske. Flemming Sigh: OK-GEOGRAFI, afsnit 3. Side 1 3. Ressourceproblematikken - et samspil mellem natur og menneske. 3.1. Vækst og ressourcer. Kravliste til Vækst og ressourcer : 1) Være fortrolig med de i afsnittet

Læs mere

Anne Lise Lykke Andersen m.fl : Naturgeografi jorden og mennesket s. 293 318

Anne Lise Lykke Andersen m.fl : Naturgeografi jorden og mennesket s. 293 318 Opgaver til teksten: Geografi Befolkningsgeografi / Demografi Anne Lise Lykke Andersen m.fl : Naturgeografi jorden og mennesket s. 293 318 teksten mv kan ses på http://frberg hf.dk/intranet/geo/demografi/opgaver/demografi

Læs mere

OK-Geografi. Introduktion.

OK-Geografi. Introduktion. Flemming Sigh: OK-GEOGRAFI, Afsnit 1: Geografisk lokalisering og præsentation. s 1 OK-Geografi. Introduktion. I Geografi beskæftiger vi os med din Verden, sådan som den tager sig ud lige her og nu. Ligeledes

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 1/23 G4 Indledning Rumænien Rumænien er et af de østeuropæiske lande, der nu er blevet knyttet tættere til det øvrige Europa bl.a. gennem medlemskab af EU. Landet har

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 - facitliste 1/23 G3 Indledning Thailand Thailand er et kendt turistland i Sydøstasien. Landet ligger i den tropiske klimazone med varmt vejr året rundt. Landet dækker

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven GEOGRAFI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven GEOGRAFI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj 2016 G1 Indledning Europa - en verdensdel Europa er en lille verdensdel sammenlignet med andre verdensdele.

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Levendefødte børn efter i København 1992-1998 Nr. 27. 1. september 2 Levendefødte efter Levendefødte børn opgjort efter moderens nationalitet. København

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres

Læs mere

VUC Hvidovre-Amager uvb 8geC614docx Side 1 af 7

VUC Hvidovre-Amager uvb 8geC614docx Side 1 af 7 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Hvidovre-Amager

Læs mere

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2003 2013. Prognosen offentliggøres

Læs mere

Demografi - Spørgsmål til teksten

Demografi - Spørgsmål til teksten Demografi - Spørgsmål til teksten Teksten kan hentes her http://www.frberg-hf.dk/otto/geografi/demografi/demografi-2016-side-1-18.pdf Befolkningsproblemet 1. Hvornår var der 1 mia. mennesker hvornår 2.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G4

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G4 Folkeskolens afgangsprøve December 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G4 Indledning Nordamerika I Nordamerika er der meget store stater som USA

Læs mere

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter Jordbundsrapport (jordbundsprofil og laboratorieforsøg) Klimarapport (Det globale klima - hydrotermfigurer og klimamålinger) Opgaver Stenbestemmelse

Læs mere

VUC Hvidovre-Amager uvb 8geC614docx Side 1 af 6

VUC Hvidovre-Amager uvb 8geC614docx Side 1 af 6 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintertermin 15-16 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Geografi C (e-learning)

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen 4. Bilagsdel 55 Bilag 1 Demografix Beskrivelse af modellen 56 Om befolkningsfremskrivninger Folketallet i Danmark har været voksende historisk, men vækstraten har været aftagende, og den kom tæt på nul

Læs mere

Årlig redegørelse 2012. Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015

Årlig redegørelse 2012. Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015 Årlig redegørelse 2012 Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Resume... 1 Prognosens formål... 1 Prognosens hovedresultater... 1 2. Datagrundlag og forudsætninger...

Læs mere

Befolkningsvækst (Matematik, samfundsfag, geografi) Demografik Transition: Fødsler Dødsfald Befolkningsvækst

Befolkningsvækst (Matematik, samfundsfag, geografi) Demografik Transition: Fødsler Dødsfald Befolkningsvækst Befolkningsvækst (Matematik, samfundsfag, geografi) Man kan aflæse befolkningsvæksten i en graf, der viser antal fødsler og dødsfald i et givent land. En sådan graf kaldes også en demografisktransition.

Læs mere

Formål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi

Formål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi FAGPLAN FOR GEOGRAFI FERRITSLEV FRISKOLE side1 Formål for faget geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse for de naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

Befolkning. Befolkningsfremskrivning Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning

Befolkning. Befolkningsfremskrivning Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning Befolkning Befolkningsfremskrivning 2015-2040 Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning Det samlede folketal kan i de kommende 25 år forventes at falde fra de nuværende 55.984 personer

Læs mere

Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden omvigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin. 1. Byg, vin og ris. Med disse opgaver kan du fordybe dig i:

Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin. 1. Byg, vin og ris. Med disse opgaver kan du fordybe dig i: Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin Med disse opgaver kan du fordybe dig i: 1. Byg, vin og ris 2. Hydrotermfigurer og dyrkning af byg, vin og ris 3. Råvarer, færdigvarer og tjenesteydelser

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Geografi

UVMs Læseplan for faget Geografi UVMs Læseplan for faget Geografi Undervisningen i geografi bygger fortrinsvis på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2015 2026 Dato12.05.2014 Befolkningsprognoser er behæftet med en vis usikkerhed, idet prognosens forudsætninger om fødselshyppighed, dødelighed, boligmassen samt ind og udvandring kan

Læs mere

GEOGRAFI ÅRSPLAN - 7.Kl 2015/16

GEOGRAFI ÅRSPLAN - 7.Kl 2015/16 1. Modul Uge 34 37 Intro til faget Danmarks kulturlandskab 1. Bebyggelsestyper. 2. Landsbyen. 3. Udskiftning. 4. Købstæder. 5. Stationsbyer. 6. landvinding. 7. Fakta om geografien. 8. Ud i geografien.

Læs mere

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige. GENTOFTE KOMMUNE 7. marts STRATEGI OG ANALYSE LEAD NOTAT Befolkningsprognose Efter et år med en moderat vækst i befolkningstallet, er befolkningstallet nu 75.350. I ventes væksten dog igen at være næsten

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Geografi

Eksempel på Naturfagsprøven. Geografi Eksempel på Naturfagsprøven Geografi Indledning Island Island er et ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island, er det hurtigst at flyve. Men skibstransport

Læs mere

Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013

Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013 Økonomi Budget og Regnskab Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013 Ifølge den officielle opgørelse fra Danmarks Statistik var der 54.827 indbyggere i Rudersdal Kommune den 1. januar 2013. Det er 197 flere

Læs mere

Byen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen

Byen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen Byen som geotop 1. Indledning I det 20. århundrede er befolkningen i verdens byer vokset fra 220 mio. til 2,8 mia. og 2008 markerer tidspunktet, hvor mere end halvdelen af verdens indbyggere bor i byer.

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve December 2009 facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G4 Indledning Aalborg Aalborg ligger i det nordlige Jylland ved

Læs mere

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget og materialerne, og hvad der forventes af eleverne.

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget og materialerne, og hvad der forventes af eleverne. 1. Modul Uge 34-37 Intro til faget Verden opdages 1. Opdagelsesrejser. 2. DK s kortet. 3. Ekspeditioner til Nord- og Sydpolen. 4. Jorden en planet i verdensrummet. 5. Dag og nat. 6. Længde og breddegrader.

Læs mere

Geografi evaluering 2013-2014. Regionale og globale mønstre

Geografi evaluering 2013-2014. Regionale og globale mønstre Regionale og globale mønstre Trinmål efter 8. klassetrin placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den intertropiske konvergenszone) sætte det

Læs mere

Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Målet med Geografiundervisningen: Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om

Læs mere

Årsplan 2012/2013. 9. a/b - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/2013. 9. a/b - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 9. a/b - GEOGRAFI FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden omvigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Mexico Mexico, som har et areal på 1.964.375 km², er det tredjestørste

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store

Læs mere

Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet

Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Regionale og globale mønstre placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den intertropiske konvergenszone)

Læs mere

Kultur og samfund. Befolkning. TRIN 3 Opgaver til Verdens største ungdomsgeneration

Kultur og samfund. Befolkning. TRIN 3 Opgaver til Verdens største ungdomsgeneration Befolkning TRIN 3 Opgaver til Verdens største ungdomsgeneration Opgave 1: Befolkningspyramider En befolkningspyramide viser aldersfordelingen på befolkningen i et givet land. Nedenfor kan I se to befolkningspyramider

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1gec15e 0814 ge

Undervisningsbeskrivelse for: 1gec15e 0814 ge Undervisningsbeskrivelse for: 1gec15e 0814 ge Fag: Geografi C, HFE Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Geografi C enkeltfag Termin: Juni 2015 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e): Gitte

Læs mere

Del- og slutmål for faget geografi.

Del- og slutmål for faget geografi. Del- og slutmål for faget geografi. Delmål for faget Geografi efter 8. klassetrin beskrive jordens inddeling i klimazoner og plantebælter beskrive det globale vandkredsløb placere de væsentligste elementer

Læs mere

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne.

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne. 1. Modul Uge 34-38 Intro til faget Danske landskaber 1. Istider 2. Istidslandskaber 3. Hedesletter og bakkeøer 4. Morænelandskaber 5. Tunneldale 6. Smeltevandsdale 7. Åse 8. Landskaber 9. Hvorfra kom isen?

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2016-2026 Økonomiafdelingen Budget og Analyse foråret 2015 Forord En befolkningsprognose er et kvalificeret gæt på den fremtidige befolkningsudvikling i kommunen. I prognosen kan man

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2015 institutionens/skolens

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling Økonomi og Løn Resumé

Notat. Befolkningsudvikling Økonomi og Løn Resumé Notat Befolkningsudvikling 2015-2016 Økonomi og Løn 20-04-2016 Resumé Økonomi og Løn har udarbejdet et notat om udviklingen i befolkningstallet fra primo 2015 til primo 2016. Gennemgangen viser, at befolkningstallet

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose 2014 Indledning Befolkningsprognosen bruges bl.a. som grundlag for beregning af tildelingsmodellerne på børneområdet og på ældreområdet, og resulterer i demografireguleringerne i forbindelse

Læs mere

Befolkningsforhold. Kap 3. Befolkningsforhold. Hvorfor er det interessant? offentlige ydelser, skat, efterspørgsel efter bestemte varer og ydelser

Befolkningsforhold. Kap 3. Befolkningsforhold. Hvorfor er det interessant? offentlige ydelser, skat, efterspørgsel efter bestemte varer og ydelser Befolkningsforhold Kap 3 Befolkningsforhold Historisk betydning: militær civil Hvorfor er det interessant? Aldersfordelingen: offentlige ydelser, skat, efterspørgsel efter bestemte varer og ydelser 9/12/2001

Læs mere

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2005-2015 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2005 2015. Prognosen offentliggøres

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2016 Institution Vestegnen HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hf enkeltfag Geografi C Tobias

Læs mere

2. klasse. Børn i verden

2. klasse. Børn i verden 2. klasse Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose i februar marts 2015. Dette notat beskriver prognosens resultater og de væsentligste forudsætninger. NOTAT Center for

Læs mere

Præsentation: Geografi handler om lokalisering og rumlig udbredelse. Det betyder, at stedsbestemmelse og kortlægning er centralt for geografifaget.

Præsentation: Geografi handler om lokalisering og rumlig udbredelse. Det betyder, at stedsbestemmelse og kortlægning er centralt for geografifaget. Jorden set fra oven Niveau: 7. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Geografi handler om lokalisering og rumlig udbredelse. Det betyder, at stedsbestemmelse og kortlægning er centralt for geografifaget.

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 - Geografi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Globale

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere

Indskoling. Børn i verden

Indskoling. Børn i verden Indskoling Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

Globale mønstre Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Globale mønstre Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Formål for faget geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af Guds skaberværk i hele dets mangfoldighed, herunder de naturgivne og kulturskabte

Læs mere

Færøerne og Grønland

Færøerne og Grønland og og 1. Det danske riges befolkning Hvis du vil vide mere s Statistik har offentliggjort tal for og helt tilbage til den første Statistiske Årbog i 1896. Både og har i dag deres eget statistikbureau,

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2012-2025 Svendborg Kommune, maj 2012 Kontaktoplysninger Befolkningsprognosen 2012-2025 er udarbejdet af Thomas Jensen COWI, i samarbejde med Svendborg Kommune, maj 2012. På kommunens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk

Læs mere

Befolkning. Befolkningsfremskrivninger :2. 1. Indledning. 2. Modellen

Befolkning. Befolkningsfremskrivninger :2. 1. Indledning. 2. Modellen Befolkning 2009:2 Befolkningsfremskrivninger 2009-2040 1. Indledning Grønlands Statistik har i samarbejdet med Danmarks Statistik udviklet en befolkningsfremskrivningsmodel, hvorfra resultater præsenteres

Læs mere

Årsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Geografi Mandag 4.-5.lektion Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer

Årsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Geografi Mandag 4.-5.lektion Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Årsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Geografi Mandag 4.-5.lektion Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 Mandag start 34 Ons: Kl. dag Intro til faget: Omverdensforståelse.

Læs mere

Årsplan Geografi. Oversigt. Materiale. Mål. Aktiviteter. Geografi 6/7. klasse 2013-2014

Årsplan Geografi. Oversigt. Materiale. Mål. Aktiviteter. Geografi 6/7. klasse 2013-2014 Årsplan Geografi Geografi 6/7. klasse 2013-2014 Oversigt Faget geografi i 7. Klasse benytter grundbogen og aktivitetsbogen som fælles nævner i klasseundervisningen. Ved siden af arbejdet med bogen vil

Læs mere

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning Befolkningsprognose -2028 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar

Læs mere

Befolkning. Prognose for Ilulissat kommune Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Ilulissat kommune Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Ilulissat kommune 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Ilulissat kommunea 2003-2013. Prognosen offentliggøres

Læs mere

4. Fordelingsproblematikken (I- og U-lande).

4. Fordelingsproblematikken (I- og U-lande). Flemming Sigh: OK-GEOGRAFI", afsnit 4. Side 1 4. Fordelingsproblematikken (I- og U-lande). Krav- og Ordliste til Fordelingsproblematikken : De i afsnittet omtalte fagudtryk skal kunne forklares, og de

Læs mere

Årsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Beskrive forskellige Uge 33 37 korttyper Beskrive længde og breddegrad Forklare kortets signaturer

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Konjunkturudsigter. Positivt med igangsættelse af mindre mineprojekter. Økonomisk aktivitet. Økonomisk Råds Rapport 2015.

Konjunkturudsigter. Positivt med igangsættelse af mindre mineprojekter. Økonomisk aktivitet. Økonomisk Råds Rapport 2015. Økonomisk Råds Rapport 2015 Konjunkturudsigter Økonomisk aktivitet: Udsigt til fremgang Gunstig indkomstudvikling pga. stigende priser på fisk og skaldyr Normalisering af bygge- og anlægsinvesteringerne

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Center for Byråd & Økonomi Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk. Greve Kommune Befolkningsprognose

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Teori - klima- og plantebælter... 2 Klimazoner og plantebælter... 2 Hydrotermfigurer... 4 Vejledning Klimamålinger... 7 Teori jordbund...

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

Befolkningsprognose Ishøj Kommune

Befolkningsprognose Ishøj Kommune Befolkningsprognose 2009-2016 Ishøj Kommune Marts 2009 Befolkningsprognose 2009-2016 for Ishøj Kommune side - 2 - Ishøj Kommune har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen frem til 1. januar

Læs mere

Opgave: "GPS og koordinater" (Geo-øvelse i Kongens Have).

Opgave: GPS og koordinater (Geo-øvelse i Kongens Have). Flemming Sigh, Odense Katedralskole, 23-08-2011. 1 / 5 Opgave: "GPS og koordinater" (Geo-øvelse i Kongens Have). 1. Indstillinger på GPS eren. a) Valg af koordinater. I Google Earth kan du få et overblik

Læs mere

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi Exact Invest Research & Analyse Artikel 02. marts 2011 På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi KONTAKT: Exact Invest A/S info@exactinvest.dk +45 70 22 87 77 Research & Analyse Søren Møller- Larsson

Læs mere

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed 11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de

Læs mere

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse:

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse: Prutbarometer Varighed: Ca. en time Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold Løbsbeskrivelse: Løbet er et stjerneløb, der handler om, at pigerne skal producere varer. For at de kan det, skal de ud i

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013

Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013 Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013 2 lektioner pr. uge Årsplanen tager udgngspunkt i Fælles Mål 2009 - Geografi, trinmål efter 9. klassetrin Trinmål for faget geografi efter 9. klassetrin Materialer

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Befolkningens bevægelser 2006

Befolkningens bevægelser 2006 Befolkning 2007:3 Befolkningens bevægelser 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Befolkningsudvikling... 3 Figur 1 Befolkningstilvækst, fødselsoverskud og nettovandring pr. 1.000 indbyggere

Læs mere

Befolkningsprognose 2015

Befolkningsprognose 2015 Befolkningsprognose Indledning Befolkningsprognosen bruges bl.a. som grundlag for beregning af tildelingsmodellerne på børneområdet og på ældreområdet, og resulterer i demografireguleringerne i forbindelse

Læs mere

Klassetrinmål: 1. klasse:

Klassetrinmål: 1. klasse: Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune 2012-2026 Økonomisk Forvaltning 1. Forord Denne befolkningsprognose er udarbejdet af Vesthimmerlands kommune i foråret 2012. Prognosen danner et overblik

Læs mere

Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune

Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune 2011-23 Økonomi Budget og regnskab Med udgangspunkt i det officielle indbyggertal for Rudersdal Kommune den 1. januar 2011 er der udarbejdet en prognose for udviklingen

Læs mere

Mikkel Gundersen Esben Milling

Mikkel Gundersen Esben Milling Mikkel Gundersen Esben Milling Grundregel nr. 1 En GPS kan og må ikke erstatte navigation med kort og kompas! Kurset Basal brug af GPS Hvad er en GPS og hvordan virker systemet Navigation og positionsformater,

Læs mere

Europa. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Europa. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at anskueliggøre, hvordan udbuddet af ejerboliger i landdistrikterne længere væk

Læs mere