DANSKE REALKREDITLÅNTAGERES RISIKOBILLEDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSKE REALKREDITLÅNTAGERES RISIKOBILLEDE"

Transkript

1 Institut for Finansiering Hovedopgave HD(F), nr. 24 Opgaveløser: Vejleder: Rico Elverlund Karsten Poul Jørgensen DANSKE REALKREDITLÅNTAGERES RISIKOBILLEDE med fokus på den stigende andel af rentetilpasningslån i en økonomisk usikker tid Handelshøjskolen i København (CBS) Maj 2010

2 Abstract This thesis sets forward to study why Danish mortgage lenders on a large scale chose adjustable rate mortgage over fixed rate mortgages in a time of great economical difficulties. The thesis will introduce a calculation model, which can be used in finding the potential costs and show the risks associated with choosing adjustable rate mortgages over fixed rate mortgages.. Over the last decade the total volume of debt accumulated by the mortgage lenders have shown a steady increase. Today the market values on outstanding mortgage backed securities have reached DKK billion. Over the same period of time the predominated residential mortgage form has made a switch from fixed to adjustable rate loans, and today the market share of adjustable rate loans have reached over 60% of the total market value. In addition the market share of interest only loans has reached close to 80%. At present time the trend is proving dangerous for the homeowners. The lack of amortization increases the risk of insolvency when house prices declines as experienced in the current housing market. As of the moment no statistical data shows precisely how many homeowners are experiencing technical insolvency, but the general consensus is that the number is increasing, especially amongst the young homeowners. As an indicator of how well the mortgage borrowers will be able to survive a possible increase in debt services, this thesis concludes that the average homeowner is well of and financially secured, however there will be certain groups of homeowners who will be challenged if the interest rate were to rise with 2-3% in coming time. Evidence point towards some homeowners already is having difficulties in making payments on their mortgages. The rate of foreclosures has increased the last two years, but the numbers are still far from the highs experienced under earlier housing crises in the eighties and nineties. Empirical evidence shows that the choice between fixed and adjustable rate mortgages in part can be explained by looking at the interest spread between the short and the long term interest rate. The correlation between interest spread and the total share of adjustable rate mortgages shows, that when the interest spread expands the share of loan conversions from fixed to float rate tend to increase. Thus indicating that price is the most important factor when homeowners chose there mortgage loan. I

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problemstilling Problemformulering Metodevalg Afgrænsning Disposition Realkreditsystemet i historisk perspektiv Liberaliseringen af realkreditsystemet efter Vedtagelsen af SDO lovgivningen Forårspakke Den økonomiske politiks indflydelse på realkreditsystemet Realkreditmarkedet under den finansielle krise Realkreditudlånet i dag Seneste udvikling i realkreditgælden Tendensen i udviklingen Boligejernes privatøkonomiske balance Den disponible indkomst Balanceopgørelsen Grundlaget for boligformuen Grundlaget for opsparing og gældsbyrde II

4 4.3 Boligejernes aktuelle formuestilling Udviklingen i boligformuen Udviklingen i solvensgraden Udviklingen i kapitalstrukturen Realkreditlån og risiko Overvejelser ved fast eller variabelt realkreditlån Lånetyper og behovet for rådgivning Det disponible rådighedsbeløb og framing Udviklingen i de korte og lange renter Aktørerne på rentemarkedet Den langsigtede rentefaktor Rentestrukturen og skrå konverteringsrisiko Realkreditlåntagernes nuværende risikobillede Trusler i horisonten Den primære faktor ved valg af realkreditprodukt Hvad siger litteraturen Rentetilpasningslån: Er det reelt et billigere lån? Rentetilpasningslånets opbygning Konsekvensberegning Horisontanalysemodellen Horisontanalyse med konsekvensberegninger Låneeksempel med afdrag på restgæld III

5 6.3.2 Låneeksempel uden afdrag på restgæld Afsluttende overvejelser Konklusion IV

6

7 Afsnit 1 Indledning 1 Indledning I de seneste årtier har det danske realkreditmarked gennemgået en markant udvikling lovgivnings- og produktmæssigt. Med realkreditlovgivningen fra 1993 blev det gjort muligt for realkreditinstitutterne, at basere deres belåning på korte inkonverterbare stående lån, mens introduktionen af rentetilpasningslånene som vi kender dem i dag, først rigtig blev udbudt i Mod slutningen af 2003 fik boligejerne muligheden for at vælge afdragsfrie perioder, eller såkaldte pauselån. Indførslen af rentetilpasningslånet samt muligheden for afdragsfrihed har været nogle af de vigtigste elementer i den seneste liberalisering af realkreditsystemet. Især har indførslen af rentetilpasningslånene, i folkemunde Flexlån, virkeligt fået tag i den del af familien Danmark der har købt egen bolig. I 2009 optog boligejerne rentetilpasningslån som aldrig før. Ifølge den seneste kvartalsopgørelse fra Realkreditrådet (4. kvartal 2009) vælger 4 ud af 5 realkreditlånere et rentetilpasningslån, og langt de fleste af disse lån bliver optaget med kortest mulig rentebinding på et år. benytter nogle låntagere sig af en kombination af rentetilpasning, afdragsfrihed samt kombinerede produkter med renteloft eller rentegaranti. Helt konkret har danskerne ved udgangen af 2009 optaget rentetilpasningslån for 780 mia. kr. til finansiering af private ejerboliger og fritidshuse. Ud af et samlet realkreditudlån på mia. kr. betyder det, at rentetilpasningslånet med en andel på 58% har overhalet det fastforrentede lån, som danskernes foretrukne realkreditlån. Årsagen til dette boom i andelen af rentetilpasningslån skyldes ifølge mange iagttagere, at renten på lån med kort løbetid er rekordlav. Det har givet boligejere med rentetilpasningslån, der er tilpasset efter den rekordlave rente på under 2%, en mærkbar økonomisk besparelse på terminsydelserne. Eksempelvis har en boligejer med et 1-årigt rentetilpasningslån på 2 mio. kr., opnået en økonomisk lettelse på ca kr. efter skat pr. måned. 1.1 Problemstilling I takt med rentetilpasningslånet er blevet den absolut foretrukne lånetype blandt danske boligejere, har der rejst sig flere og flere spørgsmål i den offentlige debat: Er de mange låntagere der i disse dage optager rentetilpasningslån tilstrækkeligt bevidste om renterisikoen og de privatøkonomiske konsekvenser? Er låntagerne tilstrækkeligt forberedte på en mulig højere - 1 -

8 Afsnit 1 Indledning rente måske allerede fra næste rentetilpasning? Er låntagerne fornuftige når det handler om at bruge den besparelse et rentetilpasningslån giver i forhold til et fastforrentet lån? De facto udgør markedsværdien af ejerboligen, kaldet boligformuen, den største del af aktiverne i den privatøkonomiske balance for langt de fleste danske boligejere. Det betyder at boligejernes formuer er ganske kraftigt eksponeret mod prisudsving på boligmarkedet. Endvidere har den stigende andel af boligejere der har valgt at finansiere boligen med rentetilpasningslån, opnået en øget eksponering over for udsving i de korte renter. Risikoen herved bliver at boligejerne på tidspunkter med rentestigninger og boligprisfald, vil kunne risikerer at blive ramt på dels formuen igennem faldne værdi på boligen, dels på likviditeten igennem forøgede rentebetalinger. Selvom man skulle tro at boligejerne havde fået risiko nok ind i deres porteføljer, har rigtig mange boligejere valgt afdragsfrihed på deres realkreditlån. Fremdeles har 27% af låntagerne med fastforrentede lån og 73% af låntagerne med rentetilpasningslån, valgt afdragsfrihed på deres realkreditlån ved udgangen af Selv ved ganske små fald i boligpriserne risikere disse boligejere at blive hårdt ramt på boligformuen. Ekstra hårdt kan det gå ud over de boligejere der har høje belåningsgrader, hvilket førstegangskøbere typisk har. Disse boligejere vil meget hurtigt komme i fare for at blive teknisk insolvente og i realiteten risikere at blive fastlåst i boligen, hvilket er til skade for dem selv og for samfundsøkonomien. Spørgsmål der derfor rejser sig er, om boligejerne er tilstrækkelige polstrede til at tage imod et økonomisk dobbeltslag, hvilket eventuelle rentestigninger vil kunne risikere at give? Og er det realistisk når boligejerne tilsyneladende fastholder tiltroen til at det historisk lave renteniveau varer ved? Hvis der kan svares nej til ovenstående spørgsmål, hvad er så årsagen til at andelen af rentetilpasningslån er forøget? Er det reelt kun et spørgsmål om likviditet og årlige omkostninger i procent, når boligejerne fravælger det fastforrentede lån? Hvis det er tilfældet sætter det yderligere spørgsmålstegn ved den rådgivning boligejerne modtager når de ansøger om realkreditlån. Det kunne samtidigt tænkes at boligejerne indirekte bliver påvirket til at træffe irrationelle beslutninger, fordi beslutningsgrundlaget basalt set indeholder fejlinformationer. Selvom recessionen i verdensøkonomien lader til at være ovre for denne gang, befinder Danmark sig stadigvæk i en lavkonjunktur. Det begyndende opsving er ifølge de fleste økonomi

9 Afsnit 1 Indledning ske iagttagere et resultat af finanspolitiske lettelser, hvilket naturligvis kan være udmærket så længe de offentlige budgetter tillader det. Problemet er imidlertid at dansk økonomi presses af et stigende offentligt underskud, og det må på den baggrund forventes at regeringen på et tidspunkt i nær fremtid strammer grebet om finanspolitikken. Det er dårligt nyt for boligejernes formuer. Historisk har mange finanspolitiske tiltag kostet boligejerne dyrt, idet realkreditsystemet har været et yndet mål for finanspolitikken, på grund af den store spill-over effekt til nationaløkonomien. Rentestigninger er en anden latent trussel for rentetilpasningslånerne. I lyet af først kreditkrisen og senere den finansielle krise, er det ikke kun de finanspolitiske knapper der er blevet skruet på, men også pengepolitikken er flittigt benyttet. Såvel den Europæiske Centralbank (ECB) og Federal Reserve (FED) har haft interesse i at redde det skrantende kreditmarked. Igennem en kraftig nedsættelse af de pengepolitiske renter, er det lykkedes at pumpe ufattelige mængder af likviditet ud på pengemarkedet. I Danmark hvor Nationalbanken har ansvaret for pengepolitikken, har man i det store hele fulgt rentenedsættelserne fra Den Europæiske Centralbank (ECB). Dette er sket for at sikre overholdelsen af ERM II valutaaftalen der forpligter Danmark til at holde en stabil dansk krone over for euro. Generelt betyder aftalen at Danmark i princippet er afskåret fra at føre selvstændig rentepolitik. Derfor vil boligejerne primært skulle kaste blikket imod euroen, for at finde indikationer på den fremtidige renteudvikling. De fleste økonomer er enige om at ECB vil hæve den styrende rente over flere omgange, dels for at nedbringe gæld, dels for at opsuge noget af den overskudslikviditet der ekstraordinært er pumpet ind i pengemarkedet. Hvornår en eventuel rentestigning kommer og hvor hård den eventuelt bliver, er endnu uvist. Hvad mere sikkert er at det denne gang bliver svært for rentetilpasningslånerne at hente hjælp hos den siddende regering. Derfor er det bemærkelsesværdigt når boligejerne nu og igennem hele den hidtidige del af hvad mange iagttagere har kaldt for århundreds økonomiske krise, i stadig stigende grad vælger at eksponere sig voldsomt via realkreditmarkedet. Det gælder på ydelsessikkerhed ved rentetilpasningslån og på formuesikkerhed ved afdragsfrihed

10 Afsnit 1 Indledning Problemformulering Denne hovedopgaves hypotese er: at mange danske boligejere er meget kortsigtede i deres finansieringstankegang. Det gælder især ved finansieringsstrategien af ellers langsigtede investeringsaktiver, som boliger i reglen er. En kortsigtet finansieringsstrategi vil kunne forklare hvorfor boligejerne tilsyneladende fokuserer mere på ydelsen, frem for de risikobehov de grundlæggende ønsker dækkede. Dermed har en større andel af boligejere langt mere risiko i deres låneporteføljer, end de måske er klar over. Med tanke herpå er det hovedopgavens formål at svare på: Hvorfor boligejerne i stigende grad vælger rentetilpasningslån som boligfinansieringsform i en økonomisk usikker tid, og kan pris og risiko på realkreditlån i øvrigt sammenlignes? Til understøttelse af den endelige konklusion, vil der i hovedopgavens forskellige afsnit blive forsøgt svaret på følgende underspørgsmål: 1. Hvilken samfundsøkonomisk rolle har realkreditsystemet spillet historisk? 2. Hvad har den samfundsøkonomiske tilbagegang, i kombination med en øget realkreditudlånsmasse og låntagernes flugt fra fast til variabel rente, haft af konsekvenser for boligejernes formuer? 3. I hvilken grad er den gennemsnitlige realkreditlåntager økonomisk polstret til at klare en forstærket boligkrise? 4. Hvilken risikoafvejning bør realkreditlåntagerne gøre sig ved valg af låneform, og hvilke parametre har betydning for rentedannelsen i forhold til rentetilpasningslåntagerne? 5. Hvordan kan det afgøres om rentetilpasningslån reelt er en billigere låneform end fastforrentede lån? - 4 -

11 Afsnit 1 Indledning Metodevalg Hovedopgavens metodiske indgangsvinkel er at benytte en høj grad af kvantitativ empiri. De parametriske dataanalyser baseres fortrinsvis på offentligt tilgængeligt statistisk materiale, primært fra anerkendte dataleverandører. Herunder: Danmarks Statistik, Realkreditrådet, Finansrådet samt Danmarks Nationalbank. Kildevalget er truffet ud fra en forventning om at det leverede data repræsenterer en høj grad af validitet og objektivitet. Til støtte for vurderinger og antagelser benytter hovedopgaven sig af en større mængde kvalitative analyser fra brancheaktører og økonomiske faglitterære tekster fra anerkendte tidsskrifter, journals og rapporter. Enkelte steder benyttes citater fra aviser og dagblade der kun er medtaget for at understrege faglige pointer og problemstillinger. Beregningsmodeller og analyser baseres på egne beregninger, primært baserede på oplysninger fra ovennævnte statistiske kilder. Eventuelle antagelser valideres gennem konforme analyser fra faglitteraturen Afgrænsning Generelt afgrænser hovedopgaven sig til udelukkende at se på andelen af boligbelåning optaget som obligationslån igennem danske realkreditinstitutter. Ved rentetilpasningslån afgrænses der i analysedelen fra at skelne imellem de forskellige underliggende lånetyper, idet 77% af alle variable realkreditudlån udgøres af 1-årige rentetilpasningslån. Ved et rentetilpasningslån forstås i denne opgave alene, et variabelt forrentet obligationslån med 1-årige rentetilpasning uden afdragsfrihed, hvis ikke andet er specifikt angivet i teksten. Ved et fastforrentet lån forstås i denne opgave alene, et 30-årigt annuitetslån baseret på danske realkreditobligationer uden afdragsfrihed, hvis ikke andet er specifikt angivet i teksten Disposition Hovedopgaven indledes med et beskrivende afsnit omkring det danske realkreditsystems historie. Dernæst gennemgås den liberaliseringsproces realkreditsystemet har undergået fra - 5 -

12 Afsnit 1 Indledning 1970 erne og frem til i dag. Afsnittets formål er at give læserne en mulighed for at forstå hvilke strukturelle udfordringer realkreditsystemet, i historisk perspektiv har udsat låntagerne for og hvilken samfundsøkonomisk rolle realkreditsystemet har spillet ved tidligere finanspolitiske reformer. I afsnit tre bliver den seneste udvikling i realkreditudlånet gennemgået, for derigennem at give læserne et billede af udviklingen i realkreditlåntagernes adfærd over det sidste halve årti. Afsnit fire opstiller en privatøkonomisk balance og der redegøres for vanskeligheder og usikkerheder forbundet med opgørelse af især boligformuen. Afsnittet afsluttes med en analyse af det opstillede resultat og fremkommer med en overordnet vurdering af den generelle sundhedstilstand. Afsnit fem forholder sig til den nuværende låneportefølje og de risici der medfølger valget mellem rentetilpasningslån og fastforrentede lån. I afsnittet diskuteres den historiske udvikling i renterne, for derigennem at belyse faktorer der har betydning for renteniveauet. Afsnittet afsluttes med en gennemgang af låntagernes nuværende risikobillede. I afsnit seks opstilles en beregningsmodel der viser potentielle omkostninger ved de to låneformer. Formålet er at give læseren en vurdering af mulighederne for sammenligning af realkreditlånetyper ved hjælp af pris

13 Afsnit 2 Realkreditsystemet i historisk perspektiv 2 Realkreditsystemet i historisk perspektiv 1 Det danske realkreditsystems historie strækker sig mere end 200 år tilbage i tiden og opstod bogstaveligt talt fra asken efter den sidste store Københavnske brand i En kreds af velstående personer med borgersind tog initiativ til oprettelsen af det første danske realkreditinstitut, ved navn Kreditkassen for Husejerne i Kjøbenhavn. Det er måske værd at bemærke at det var en kreds af långivere og ikke låntagere der tog dette initiativ. Kreditkassen ydede lån på basis af udstedelse af obligationer og kan derfor siges at være det første egentlige realkreditinstitut. Kreditkassen havde dog ikke mange andre af de karakteristika der normalt gælder for realkreditinstitutter, fx var udlån opsigelige fra kreditors side, hvilket naturligvis begrænsede fordelen ved realkredit. Og der fandtes en maksimalrentebestemmelse hvoraf der kun måtte kræves 4% i rente. Det var altså et særdeles primitivt og ufuldkomment realkreditsystem der blev startet for 200 år siden, og som dengang var begrænset til at virke indenfor Københavns volde. Virkelig fart tog realkreditsystemet først efter at Danmark fik en ny grundlov med foreningsfrihed i Denne foreningsfrihed blev i de første liberale år opfattet meget bredt og der blev derfor givet relativt fri adgang til oprettelse af kreditforeninger. Kreditforeninger var foreninger af låntagere der hæftede solidarisk og som følge heraf var særdeles kreditværdige. Alle lån blev dengang som nu finansieret ved udstedelse af obligationer. Man havde nu lært af fortiden og gjort lånene uopsigelige fra kreditors side, hvilket gjorde lånene meget mere attraktive. Foreningsbevægelsen prægede næsten enerådigt dansk realkredit i over 100 år, og først i slutningen af 1950'erne kom de såkaldte realkreditfonde, bl.a. BRF og Dansk Landbrugs Realkreditfond på banen. De var ikke foreninger af låntagere men derimod selvejende fonde med en anden målsætning end foreningerne. Foreningerne havde til målsætning at varetage medlemmernes interesser. Det gav sig udslag i at foreningens formue tilhørte medlemmerne, der fik udloddet deres andel af foreningens formue ved udtræden, efter ganske komplicerede regler. Foreningstankegangen blev i langt over 100 år opfattet ganske snævert, idet kreditforeningerne til en hver tid varetog alle medlemmernes interesser. Det gav sig bl.a. udslag i en meget tilbageholdende lånepolitik, kendetegnede ved at så snart kreditforeningen havde nået en vis størrelse, havde foreningens medlemmer ikke den store interesse i yderligere udlån, idet de - 7 -

14 Afsnit 2 Realkreditsystemet i historisk perspektiv nye låntagere typisk ville være mere risikobehæftede end de låntagere der allerede var i foreningen. Kreditforeningernes historie var derfor præget af en meget forsigtig udlånspolitik, hvor underbelåning snarere end overbelåning kan siges at have været kreditforeningernes afgørende svaghed. Det var baggrunden for at staten i sin tid tog initiativet til oprettelsen af de førnævnte realkreditfonde. 2.1 Liberaliseringen af realkreditsystemet efter 1970 Efter Kreditforeningslovens indførelse i 1850 skulle man - med undtagelse af Hypotekforeningsloven i helt frem til 1970 før den første store ændring af realkreditloven kom. Med gennemførelsen af realkreditloven fra juni 1970 skete der omfattende ændringer i realkreditsystemet, hvor især den hidtil meget frie adgang til den organiserede realkredit, blev væsentligt indskrænket. Der indførtes lavere lånegrænser, kortere afdragsfrister og begrænsninger i de formål der kunne finansieres med realkreditlån. Samtidigt skete der ligeledes en væsentlig ændring kreditforeningerne struktur og måden de var bygget op på. Det betød at kreditforeningerne bevægede sig i retning af fondskonstruktionen, og der påbegyndtes opbygning af selvstændige foreningsformuer der ikke længere tilhørte medlemmerne. I dag er det rent faktisk præciseret i realkreditloven at kreditforeningernes formue, ikke kan udloddes til medlemmerne. Fra den første store ændring i realkreditlovgivningen i mere end 120 år, skulle der kun gå 19 år til den næste. I 1989 blev en række EF-direktiver implementeret igennem en opdatering af realkreditloven. Reformen i 1989 gav i sin væsentlighed fri ret til etablering af realkreditinstitutter som kapitalselskaber. Mange af de såkaldte gamle realkreditinstitutter valgte herefter at overgå til aktieselskabsform, og senere er der blevet oprettet egentlige realkreditaktieselskaber der i dag ejes direkte igennem pengeinstitutterne. I 2003 kom endnu en realkreditreform og denne gang blev resultatet lov om finansiel virksomhed. Med denne lov blev en sammenlægning af seks hidtidige branchelove for den finansielle sektor afsluttet. Lov om realkreditobligationer og realkreditlån mv. og lov om finansiel virksomhed udgør efterfølgende den reguleringsmæssige kerne for realkreditinstitutterne. En gennemgang af de væsentligste ændringer til realkreditsystemet fremgår af boks

15 Afsnit 2 Realkreditsystemet i historisk perspektiv STRUKTUREN PÅ DET DANSKE OBLIGATIONSMARKED Boks : Realkreditreform: Den maksimale løbetid for realkreditlån nedsættes til 30 år, hvorefter 30-årige fastforrentede konverterbare annuitetsobligationer er den dominerende finansieringsform; enhedsprioritering indføres, hvilket medfører øget koncentration blandt realkreditinstitutterne. 1975: Staten genoptager udstedelsen af fastforrentede serielånsobligationer. 1976: Staten genoptager udstedelsen af fastforrentede statsgældsbeviser (afdrages som stående lån); i særlig realkredit til nye ejerboliger får realkreditinstitutterne tilladelse til at udbyde rentetilpasningslån finansieret ved 1- til 5-årige inkonverterbare obligationer amortiseret som stående lån. 1980: Realkreditreform: Generel mulighed for kontantlån (ophæves i 1985), herunder som rentetilpasningslån; kvoten for realkreditlån til boligejendomme ophæves. 1982: Finansiering af realkreditlån via indeksobligationer introduceres (størstedelen er inkonverterbare og afdrages efter serielånsprincippet). 1983: Staten introducerer fastforrentede stående statsobligationslån. 1984: Staten introducerer variabelt forrentede stående statsobligationslån (udstedelse heraf ophører i 1990). 1986: Krav om mix-lån ved bl.a. ejerskifte og nybyggeri af ejerboliger (del af kartoffelkuren). Lånene finansieres således ved en kombination af konverterbare annuitets- og serielånsobligationer. 1988: Serielånsobligationer ophører med at indgå i statens lånevifte. 1989: Realkreditreform: Fri ret til etablering af realkreditinstitutter. 1990: Staten introducerer skatkammerbeviser som nulkuponobligationer. 1992: Adgang til fri realkreditbelåning inden for 80 pct. af værdien for ejerboliger med op til 30-årige mix-lån. 1993: 30-årige annuitetslån til ejerboliger genintroduceres. 1997: Realkreditinstitutterne relancerer rentetilpasningslån, som primært finansieres ved udstedelse af inkonverterbare fastforrentede stående obligationer med en løbetid på 1 til 11 år (rentetilpasningsobligationer). 2003: Mulighed for realkreditlån med op til 10 års afdragsfrihed (opsat amortisation), hvor finansiering kan ske med enten traditionelle fastforrentede konverterbare obligationer eller med rentetilpasningsobligationer. Anm.: Ved lovforslag henfører årstallene til vedtagelsen og ikke den efterfølgende implementering. Kilde: Danmarks Nationalbank, 2006: Udviklingstendenser på det danske obligationsmarked siden

16 Afsnit 2 Realkreditsystemet i historisk perspektiv Vedtagelsen af SDO lovgivningen Seneste store ændring til realkreditsystemet kom i 2007 med loven om særligt dækkede obligationer (SDO). Loven blev vedtaget som følge af et EU-direktiv - kapitaldækningsdirektivet der i sin væsentlighed har givet adgang for at såvel pengeinstitutter som realkreditinstitutter kan udstede obligationslån (SDO-lån). I dag udstedes realkreditobligationer derfor med følgende tre betegnelser: - Traditionelle realkreditobligationer (RO) - Særligt dækkede obligationer (SDO) - Særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO) Efter vedtagelsen af SDO-loven har denne type obligationer været altdominerende på det danske marked for boligfinansiering. Således udstedes der stort set ikke traditionelle realkreditobligationer længere, eftersom alle toneangivende realkreditinstitutter er overgået til udelukkende at udstede SDRO. Årsagen til SDO obligationernes nuværende popularitet skal ses i lyset af, at den nye SDOlov har brudt med det gamle balanceprincip om 1/1 matchning mellem betalinger på pantebreve og udstående obligationer. Ændringen har brudt det gamle balanceprincip op i to forskellige principper: det specifikke balanceprincip og det overordnede balanceprincip. De to balanceprincipper adskiller sig dog ikke voldsomt fra det gamle. Det specifikke balanceprincip ligger op til såkaldt pass-through obligationsudstedelser, der mest af alt ligner det gamle princip. Det nye overordnede balanceprincip er tænkt som et mere fleksibelt princip, hvor der åbnes op for brugen af derivater til at styre de specifikke risici. At det nye overordnede princip skulle være lige så sikkert som det gamle princip kan synes lidt påtaget, idet risikostyringen her foregår via komplekse finansielle modeller, der i sagen natur aldrig vil kunne gøre det ud for helt samme sikkerhed, en fuldkommen matchning af pengestrømmene vil give. Udover ændringen i obligationsstrukturen har SDO-loven åbnet op for institutternes mulighed for at give SDO-lån. Forskellen mellem det gamle kendte realkreditlån og SDO-lånet er, at man med SDO-lånet har opnået mulighed for at optage et lån med uendelig løbetid og ubegrænset afdragsfrihed. Den ubegrænsede afdragsfrihed kommer til gengæld med en pris i form af en nedsat lånegrænse. Ved SDO-lån må hovedstolen på lånet maksimalt udgøre 75%

17 Afsnit 2 Realkreditsystemet i historisk perspektiv af boligens vurderede markedsværdi. Modsat det konventionelle realkreditlåns 80% belåningsgrænse, der gælder uanset boligens teoretiske værdi og i hele lånets løbetid, skal SDOudstederen løbende revurdere ejendomsværdierne helt ned på debitorniveau. Hvis ejendomsværdierne falder skal instituttet stille supplerende sikkerhed, således at låneniveauet konstant holdes under lånegrænsens maksimale 75%. Omkostningerne ved at stille supplerende sikkerhed kan alene pålægges SDO-udstederen og må ifølge loven ikke direkte overføres til låntager. Det betyder alt andet lige at udstederne bliver mere forsigtige i deres udlånspolitik og at lånene vil blive dyrere og mindre konkurrencedygtige i forhold til konventionelle realkreditlån. Derved kan låntagerne risikere at blive ramt hårdt af faldende boligpriser, idet låntager ikke længere kan være sikker på at opnå en tilstrækkelig belåningsgrad og dermed låneprovenu nok til at indfri eksisterende lån Forårspakke 2.0 Ved VK-regeringens tiltræden i 2001 blev der indført et loft over skattesatserne. Skatteloftet betød for boligejerne at ejendomsværdiskatten blev fastfrosset ikke bare i procent men i kroner og øre. Netop ejendomsværdiskatten har senere fået massiv kritik af blandt andre Overvismand Peter Birch Sørensen, der har udtalt at: debatten om boligmarkedet har mest handlet om de afdragsfrie lån. Men jeg tror, man i høj grad undervurderer effekterne af skattestoppet. Havde vi fastholdt det gamle system, havde vi ikke fået så hård en nedtur i dag. Med fastfrysningen af ejendomsskatterne afmonterede man en vigtig stabilisator i økonomien, som kunne have lagt en dæmper på prisstigningerne. 2 I foråret 2009 indgik den siddende regering på trods af kritikken, en aftale med deres støtteparti om at give danskerne en omfattende skattereform Forårspakken 2.0. Der blev indgået aftale om at sænke rentefradragsretten til 25%, hvilket indirekte påvirker realkreditlåntagernes økonomi negativt, på grund af den oftest store realkreditgæld. Men ved forhandlingerne om reformen blev der yderligere opnået enighed om, at boligejerne fortsat skulle nyde tryghed i deres økonomi. På den baggrund blev parterne enige om fire konkrete punkter der skulle sikre økonomisk tryghed, samtidigt med sænkningen af rentefradraget:

18 Afsnit 2 Realkreditsystemet i historisk perspektiv - Fastfrysningen af ejendomsværdiskatten skulle fortsætte. - Der indførtes et fast nominelt bundfradrag for renteudgifter på op til kr. årligt for par. Renteudgifter under denne grænse vedblev at have samme fradrag som før reformen (gennemsnitlig 33,5%). - Nedsættelsen af renteskattefradraget skulle indfases med 1% årligt fra 2012 til Tab som følge af lavere rente- og ligningsmæssige fradrag der overstiger gevinsten ved nedsættelse af indkomstskat skulle ikke betales. Dermed videreførtes skattestoppet for ejendomsværdiskatten og i kombination med den gradvise sænkning af rentefradragsretten, var det regeringens forventning at man kunne stabilisere udviklingen på boligmarkedet, der på tidspunktet for aftalen oplevede kraftige prisfald med øget pres på såvel boligejere som panthavere. 2.2 Den økonomiske politiks indflydelse på realkreditsystemet Hele realkreditsystemets udvikling har på godt og ondt hængt sammen med den statslige regulering af sektoren. Der er forskellige områder hvor lovgivningens stivhed har medført problemer for realkreditsystemet, bl.a. har produktudviklingen og organisationsudviklingen i perioder været noget hæmmet af den offentlige regulering (Realkreditrådet, 1997). Argumenterne for reguleringer har fra lovgiverside været, at man anser det for afgørende at realkreditmarkedet opnår høj grad af stabilitet. Et argument der afspejles i ønsket om en delvis bevarelse af det gamle balanceprincip. Hensigten hermed synes at være et ønske om, at beskytte realkreditinstitutterne mod de risikofælder andre typer af finansielle institutioner på det seneste er faldet i, hvad angår mismatch mellem løbetider på aktiver og passiver. Det er ikke kun for at genere realkreditinstitutionerne at lovgiver indfører restrektioner. Der ligger selvfølgelig andre årsager bag, fx ønsket om at yde investorer beskyttelse ved investering i danske realkreditobligationer, eller ønsket om at yde forbrugerbeskyttelse til realkreditlåntagerne, således at køberne ikke fristes til at købe en for dyr bolig (Østrup, 2002). Gennem tiderne har skiftende regeringer anvendt vilkårene for realkreditlån som værktøj i den økonomiske politik. Tendensen har været en lempelse af vilkårene efter perioder med lavkonjunktur

19 Afsnit 2 Realkreditsystemet i historisk perspektiv og skærpelse efter perioder med højkonjunktur. Erfaringsmæssigt optræder der en vis forsinkelse mellem konjunkturvendinger og realkreditreformer. Jf. boks 1 er listen med ændringer i lånegrænser for forskellige formål, løbetider og afdragsprofiler ganske lang. Seneste kraftige stramning blev indført med kartoffelkuren i For at fremme den private opsparing skulle nye lån i ejerboliger kun kunne finansieres med mixlån, typisk 9% over 20 år. Lånet bestod af 40% serielån og 60% annuitetslån, hvoraf serielånet havde en hurtigere afdragsprofil end annuitetslånet, hvilket tvang boligejerne til at spare op gennem en hurtigere afvikling af restgæld. Kartoffelkurens stramninger blev senere afløst af tilsvarende lempelser i begyndelsen af 1990'erne. Da det nu stod klart at ejendoms- og boligmarkedet havde båret for stor en del af den økonomiske tilpasning, med relative boligprisfald på omkring 30% og en kraftig stigning i tvangsauktioner til følge (Realkreditrådet, 1997). Der er ingen tvivl om at ændringer i realkreditvilkårene har været et effektivt finanspolitisk instrument, når skiftende regeringer har haft behov for at påvirke de økonomiske konjunkturer. Synspunktet understøttes af historiske analyser af sammenfald mellem indgreb i realkreditsystemet og efterfølgende ændringer i den danske konjunktursituation. I begyndelsen af 1980'erne iværksattes en omfattende liberalisering af realkreditsystemet, med en forhøjelse af lånegrænserne fra 40 til 80 procent. Økonomien buldrede derudaf og priserne og inflationen løb med. Det forsatte indtil den førnævnte kartoffelkur blev indført og økonomien tog en kraftig opbremsning. I blev kartoffelkurens stramning frigjort gennem en lempelse af lånevilkårene. Der blev givet adgang til at optage 30-årige annuitetslån, ligesom der blev givet mulighed for at yde realkreditlån uden for ejerskiftesituationer. Gennem de seneste år er der i realiteten gennemført yderligere liberaliseringer, idet myndighederne har åbnet op for anvendelsen af rentetilpasningslån og givet mulighed for afdragsfrihed. I dag er den siddende regering og Nationalbanken erklærede tilhængere af et realkreditsystem der ikke skal dirigeres af specifikke indgreb, men derimod være underkastet den almindelige økonomiske politik og markedskræfterne. Og arbejdsdelingen er eksplicit formuleret: Pengeog valutapolitikken er indrettet på at sikre en stabil kronekurs over for euro, mens et specifikt dansk behov for at stabilisere konjunkturudviklingen påhviler finanspolitikken, eller den øvrige økonomiske politik (Nationalbanken, 2009a). Men regeringer sidder ikke for evigt og med

20 Afsnit 2 Realkreditsystemet i historisk perspektiv tanke på historien vil det næsten være for godt til at være sandt, hvis boligejerne har set den sidste store realkreditreform. 2.3 Realkreditmarkedet under den finansielle krise Den finansielle krise har udviklet sig i flere etaper. Fra sommeren 2007 til sommeren 2008 var krisen primært af likviditetsmæssig karakter. Det bundede i at aktørerne i banksektoren var blevet usikre på hinandens stabilitet og den generelle risikovillighed i sektoren var for nedadgående. Behovet i sektoren for at finansiere et på daværende tidspunkt stigende indlånsunderskud betød, at efterspørgslen på likviditet drev især de korte pengemarkedsrenter i vejret og rentespændet mellem de korte og lange renter krøb ind, jf. figur 1. I marts måned 2007 kunne man således observere et rentespænd imellem den korte rentetilpasningsrente og den lange realkreditrente på kun 0,9%, hvilket er det hidtil laveste niveau for rentespændet i rentetilpasningslånets nuværende levetid. RENTEUDVIKLING FOR REALKREDITOBLIGATIONER Figur Kort rente Lang rente Spread 6 5 Pct U2003 U2004 U2005 U2006 U2007 U2008 U2009 Anm.: Obligationsrente.: Sammenvejning af de aktuelt anvendte danske obligationsserier for henholdsvis lange og korte realkreditobligationer. Sammenvejningen er baseret på nyudstedte realkreditobligationer og gennemsnittet af den effektive rente på de pågældende nyudstedelser. Kilde: Realkreditrådet

SDO-lovgivningen og dens betydning

SDO-lovgivningen og dens betydning SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret

Læs mere

Udviklingstendenser på det danske obligationsmarked siden 1970

Udviklingstendenser på det danske obligationsmarked siden 1970 35 Udviklingstendenser på det danske obligationsmarked siden 97 Ulrik Knudsen og Michael Sand, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det danske obligationsmarked er ændret markant siden 97. Dengang

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditudlånet 2.. kvartal 2010 28. juli 2010 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditinstitutterne

Læs mere

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper 19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån

Læs mere

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet Ved udgangen af 214 valgte ekstraordinært mange boligejere mere rentesikkerhed ved enten at gå ud af rentekurven til fx F3-lån eller

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 19,6 mia. kr. i 1. kvartal 2010 og udgør nu mia.kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 19,6 mia. kr. i 1. kvartal 2010 og udgør nu mia.kr. Realkreditudlånet 1.. kvartal 2010 23. april 2010 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 19,6 mia. kr. i 1. kvartal 2010 og udgør nu 2.312 mia.kr. Realkreditinstitutterne havde

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

Statistikken for realkreditudlånet udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for realkreditudlånet udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Realkreditudlånet 3. kvartal 2009 23. oktober 2009 Statistikken for realkreditudlånet udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Realkreditinstitutternes udlån steg igen i 3. kvartal

Læs mere

Realkreditudlånet tilbage på sporet

Realkreditudlånet tilbage på sporet P R E S S E M E D D E L E L S E Realkreditudlånet tilbage på sporet Markant fremgang for fastforrentede lån til boligejerne. Også pæne tal for konverteringsaktiviteten. Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

FlexLån har sparet dig for kroner eller 11 år

FlexLån har sparet dig for kroner eller 11 år 2. november 2009 FlexLån har sparet dig for 150.000 kroner eller 11 år Så er det endnu engang ved at være tid til at mere end ½ mio. danske boligejere og virksomheder skal have en ny rente. Langt de fleste

Læs mere

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr.

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. P R E S S E M E D D E L E L S E Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. Realkreditsektorens udlånsstatistik for 1. kvartal 215 viser et nettoudlån til boligejere på hele 7 mia. kr., der tyder på tillægslån

Læs mere

Konverteringer af 30-årige realkreditobligationer

Konverteringer af 30-årige realkreditobligationer 59 Konverteringer af 3-årige realkreditobligationer gennem de sidste 1 år Ulrik Knudsen, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det generelle rentefald siden begyndelsen af 199'erne har sammen med

Læs mere

Udlån til ejerboliger i 2012: Stor aktivitet, lavt udlån og afdragsfrie lån har toppet

Udlån til ejerboliger i 2012: Stor aktivitet, lavt udlån og afdragsfrie lån har toppet P R E S S E M E D D E L E L S E Udlån til ejerboliger i 2012: Stor aktivitet, lavt udlån og afdragsfrie lån har toppet I 2012 optog danske boligejere realkreditlån for i alt 321,5 mia. kr., men nettoudlånet

Læs mere

Flere vælger fastforrentede lån

Flere vælger fastforrentede lån P R E S S E M E D D E L E L S E Flere vælger fastforrentede lån Fastforrentede lån vinder igen frem, og blandt de boligejere der vælger variabelt forrentede lån, vælger de fleste lån med 3 eller 5 års

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 10,8 mia. kr. i 3. kvartal 2011 og udgør nu 2.392,5 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 10,8 mia. kr. i 3. kvartal 2011 og udgør nu 2.392,5 mia. kr. Realkreditudlånet 3. kvartal 2011 25. oktober 2011 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 10,8 mia. kr. i 3. kvartal 2011 og udgør nu 2.392,5 mia. kr. Realkreditinstitutterne

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde

Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde P R E S S E M E D D E L E L S E Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde Boligejerne har i 1. kvartal 2013 indfriet flere afdragsfrie lån, end de har optaget. Det er første gang, at der er noteret

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 5,6 mia. kr. i 1. kvartal 2011 og udgør nu 2.368,6 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 5,6 mia. kr. i 1. kvartal 2011 og udgør nu 2.368,6 mia. kr. Realkreditudlånet 1. kvartal 2011 28. april 2011 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 5,6 mia. kr. i 1. kvartal 2011 og udgør nu 2.368,6 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde

Læs mere

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit

Læs mere

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund 12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det

Læs mere

Inkonverterbare lån til andelsboligforeninger

Inkonverterbare lån til andelsboligforeninger 135 Inkonverterbare lån til andelsboligforeninger Ib Hansen og Hans Henrik Knudsen, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den danske realkreditmodel bygger på fleksibilitet og gennemsigtighed.

Læs mere

Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån

Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån P R E S S E M E D D E L E L S E Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån Nettoudlånet til boligejere steg i 3. kvartal 2010 med 10,7 mia., hvilket dækker over et nettoudlån på 14 mia.

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Henrik Hjortshøj-Nielsen, vicedirektør Finansafdelingen

Henrik Hjortshøj-Nielsen, vicedirektør Finansafdelingen Henrik Hjortshøj-Nielsen, vicedirektør Finansafdelingen Lovgivning og produktudvikling Københavns brand (1795) Første realkredit institut (1797) Første realkredit lovgivning (1850) Hypotekforeningslov,

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 13 mia. kr. i 4. kvartal 2011 og udgør nu 2.405,5 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 13 mia. kr. i 4. kvartal 2011 og udgør nu 2.405,5 mia. kr. Realkreditudlånet 4.. kvartal 2011 19. januar 2012 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 13 mia. kr. i 4. kvartal 2011 og udgør nu 2.405,5 mia. kr. Realkreditinstitutterne

Læs mere

Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet

Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet 19. februar 2009 Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet Lavere renter til andelshaverne og dermed lavere boligomkostninger. Det lyder tillokkende og kan også blive til virkelighed for danske

Læs mere

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg 19. februar 2013 Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg Vi har set nærmere på realkreditfinansieringen af andelsboligforeningerne herhjemme og udviklingen i denne over de senere år. Det

Læs mere

Realkreditrådets pressemeddelelse om realkreditaktiviteten i 2005

Realkreditrådets pressemeddelelse om realkreditaktiviteten i 2005 Pressemeddelelse nr. 1 19. januar 2006 Rekordhøjt realkreditudlån i 2005 i alt 748 mia. kr. Realkreditrådets pressemeddelelse om realkreditaktiviteten i 2005 Realkreditinstitutterne har igen i 2005 ydet

Læs mere

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion 8. november 2012 Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion Årets største refinansieringsauktion står for døren og FlexLån for omkring 450 mia. kroner skal have fastsat ny rente pr. 1. januar.

Læs mere

Realkreditudlånet 1. kvartal 2017

Realkreditudlånet 1. kvartal 2017 19. april 217 Realkreditudlånet 1. kvartal 217 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 15,8 mia. kr. i 1. kvartal 217 og udgør nu 2.617,8 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde

Læs mere

Realkreditudlånet 4. kvartal 2016

Realkreditudlånet 4. kvartal 2016 19. januar 217 Realkreditudlånet 4. kvartal 216 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 9 mia. kr. i 4. kvartal 216 og udgør nu 2.62 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde et

Læs mere

Boliglån med variabel rente

Boliglån med variabel rente Boliglån med variabel rente BoligXlån fra Totalkredit BoligXlån er et lån med variabel rente. Renten tilpasses med kortere eller længere mellemrum, alt afhængig af hvilket BoligXlån du vælger. BoligXlån

Læs mere

Låntagerne vælger fastforrentede realkreditlån

Låntagerne vælger fastforrentede realkreditlån Pressemeddelelse 18. oktober 2007 Låntagerne vælger fastforrentede realkreditlån Realkreditinstitutternes udlån var større i 3. kvartal 2007 end kvartalet før. Låntagere vælger fastforrentede lån og andelen

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Realkreditudlånet 3. kvartal 2016

Realkreditudlånet 3. kvartal 2016 27. Oktober 216 Realkreditudlånet 3. kvartal 216 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 11,6 mia. kr. i 3. kvartal 216 og udgør nu 2.593 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde

Læs mere

Forventninger til boligkøbernes økonomi i år

Forventninger til boligkøbernes økonomi i år NR. 4 / 13. MAJ 2002 Forventninger til boligkøbernes økonomi i år I denne analyse fra Nykredit Boligindeks sætter vi fokus på forventningerne til boligkøbernes økonomi i 2002. Prisudviklingen i årets 1.

Læs mere

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån?

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? 22.oktober 2012. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? Årets største rentetilpasningsauktion står snart for døren. Samlet set skal realkreditinstitutterne refinansiere lån for over 450 milliarder

Læs mere

Fremtidens realkredit

Fremtidens realkredit Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Fem nye realkreditpakker. Det er ganske enkelt sund fornuft. Fremtidens realkredit hjælper dig med at spare op i din bolig.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Bolig: Låneanbefaling, september 2016

Bolig: Låneanbefaling, september 2016 Bolig: Låneanbefaling, september 2016 26. september 2016 Af Dorthe Petersen og Teis Knuthsen Negative renter og positive boligmarkeder Den Europæiske Centralbank (ECB) har i år udvidet både længden og

Læs mere

Realkreditudlånet 1. kvartal 2014

Realkreditudlånet 1. kvartal 2014 29. april 2014 Realkreditudlånet 1. kvartal 2014 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 4,9 mia. kr. i 1. kvartal 2014 og udgør nu 2484,0 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde

Læs mere

Realkreditudlånet 2. kvartal 2015

Realkreditudlånet 2. kvartal 2015 3. juli 215 [Revideret ift. første offentliggørelse] Realkreditudlånet 2. kvartal 215 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 22,1 mia. kr. i 2. kvartal 215 og udgør nu 2.53,8

Læs mere

. Lav rente og høj grad af sikkerhed. FlexLån T er den oversete tredje vej for boligejere

. Lav rente og høj grad af sikkerhed. FlexLån T er den oversete tredje vej for boligejere 25.april 2015. Lav rente og høj grad af sikkerhed. FlexLån T er den oversete tredje vej for boligejere Lånevarianten FlexLån T er overset på realkreditmarkedet. Men med kombinationen af høj sikkerhed for

Læs mere

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse 23. februar 211 Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse Afdragsfrie lån kan ved første øjekast fremstå som en ekstrem billig finansieringsløsning, men i princippet udskyder man blot regningen til et senere

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Bruttoudlån for ejerboliger og fritidshuse fordelt på lånetyper (procentvis fordeling)

Bruttoudlån for ejerboliger og fritidshuse fordelt på lånetyper (procentvis fordeling) København, den 21. april 2008 Pressemeddelelse Flere vælger rentetilpasningslån Realkreditrådets udlånsstatistik for 1. kvartal 2008 viser, at stadig flere låntagere vælger rentetilpasningslån, fordi de

Læs mere

Flexlånere sparer fortsat penge

Flexlånere sparer fortsat penge 7. november 2011 Flexlånere sparer fortsat penge Mange kritikere af FlexLån har gennem tiden spået, at flexlånerne ville komme til at betale dyrt, hvis der opstod ubalance i det finansielle system, og

Læs mere

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale 5. december 2011 Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Ved månedens udgang bliver rentefradragsretten nok engang reduceret.

Læs mere

Fremtidens realkredit

Fremtidens realkredit Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Fem nye realkreditpakker. Det er ganske enkelt sund fornuft. Fremtidens realkredit hjælper dig med at spare op i din bolig.

Læs mere

Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet

Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E t Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne til de danske boligejere blev negativt med 4,1

Læs mere

Har danskerne vendt ryggen til FlexLån?

Har danskerne vendt ryggen til FlexLån? 14. august 12 Har danskerne vendt ryggen til FlexLån? Det kontante svar på ovenstående overskrift er nej. FlexLån er i dag mere populært end tidligere, og det samme kan siges om F1-lånet, der netop nu

Læs mere

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner 6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal

Læs mere

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån 2011 Boligejerne anvender deres afdragsfrihed med omtanke - og mest af alt til investeringer, opsparing og nedbringelse af anden gæld. Boligejerne

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Set i lyset af den aktuelle Økonomiske situation og nye regler for finansielle virksomheder Hvad bringer fremtiden? Mere regulering

Læs mere

Kraftig vækst i realkreditlån til erhvervslivet

Kraftig vækst i realkreditlån til erhvervslivet 21. januar 2008 Pressemeddelelse Kraftig vækst i realkreditlån til erhvervslivet Realkreditinstitutternes udlånsaktivitet i 2007 var på samme niveau som året før. Der har været et lavere udlån til private

Læs mere

Stor tvivl om konvertering hos boligejerne

Stor tvivl om konvertering hos boligejerne 22. marts 2011 Stor tvivl om konvertering hos boligejerne Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Seniorøkonom Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån 19.oktober 2009 Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån Flere og flere danskere vælger at finansiere deres bolig med et rentetilpasningslån. Det har bragt andelen af boligejere med en renteafhængig

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv NR. 2 FEBRUAR 2011 Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv Sædvanligvis har sælgere og købere et nogenlunde præcist billede af forholdene på boligmarkedet. Ejendomsmæglerne rammer

Læs mere

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE Dato: 28. april 2013 NOTAT Sagsbehandler: Niels F.K. Madsen Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 Indledning Økonomi- og Erhvervsudvalget skal

Læs mere

Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne

Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne 10. september 2014 Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne Renterne på fastforrentede realkreditlån har aldrig i nyere tid været lavere, og det giver boligejerne gunstige muligheder for at optimere

Læs mere

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån 31.august 2010 Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring & funding Redaktion Lise Nytoft Bergmann libe@rd.dk Den seneste tids

Læs mere

Bekymring tynger boligmarkedet

Bekymring tynger boligmarkedet NR. 8 OKTOBER 2014 Bekymring tynger boligmarkedet Kun 2,7 pct. af danskerne overvejer at købe hus, ejerlejlighed eller fritidsbolig det næste halve år. Dermed er købsinteressen nede på et af de laveste

Læs mere

Realkreditrådets udlånsstatistik for 3. kvartal 2008 viser, at fastforrentede lån igen vinder frem efter en periode med faldende popularitet.

Realkreditrådets udlånsstatistik for 3. kvartal 2008 viser, at fastforrentede lån igen vinder frem efter en periode med faldende popularitet. København, den 22. oktober 2008 Pressemeddelelse Fastforrentede lån mest populære Realkreditrådets udlånsstatistik for 3. kvartal 2008 viser, at fastforrentede lån igen vinder frem efter en periode med

Læs mere

Danmark. Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten. Makrokommentar 20. august 2013

Danmark. Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten. Makrokommentar 20. august 2013 Makrokommentar 20. august 2013 Danmark Relaterede publikationer Makroøkonomi: Økonomisk Oversigt Danmark, maj 2013 Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten Det danske boligmarked har

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

Udgiver. 5. december 2012. Redaktion Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring

Udgiver. 5. december 2012. Redaktion Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring 5. december 2012. FlexLån og afdragsfrihed drives af høj indkomst Vi hører det så tit alt for mange danskere har FlexLån i forhold til deres risikoprofil. Derudover er der rigtig mange låntagere, der benytter

Læs mere

Afdragsfrihed er oftest midlertidig

Afdragsfrihed er oftest midlertidig NR. 9 DECEMBER 2013 Afdragsfrihed er oftest midlertidig Godt 40 pct. af låntagere med afdragsfrihed planlægger at betale afdrag når 10-årsperioden udløber. Ny undersøgelse foretaget for Realkreditforeningen

Læs mere

Bolig: Låneanbefaling, december 2016

Bolig: Låneanbefaling, december 2016 Bolig: Låneanbefaling, december 2016 20. december 2016 Af Dorthe Petersen og Teis Knuthsen Positivt syn på global økonomi presser lange renter op Lange obligationsrenter er efter et kraftigt fald henover

Læs mere

udsteder særligt dækkede obligationer (SDO er) til finansiering af realkreditudlån

udsteder særligt dækkede obligationer (SDO er) til finansiering af realkreditudlån Til OMX Den Nordiske Børs, København Luxembourg Stock Exchange og pressen 15. november 2007 Nykredit og Totalkredit udsteder særligt dækkede obligationer Nykredit og Totalkredit udsteder særligt dækkede

Læs mere

Bolig: Låneanbefaling, marts 2017

Bolig: Låneanbefaling, marts 2017 Bolig: Låneanbefaling, marts 2017 14. marts 2017 Af Dorthe Petersen og Teis Knuthsen Positivt syn på global økonomi presser lange renter op Lange obligationsrenter er fortsat med at stige i begyndelsen

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Positive takter på boligmarkedet

Positive takter på boligmarkedet NR. 3 MARTS 2015 Positive takter på boligmarkedet Det kan godt være, at foråret har bragt positive nøgletal med sig, men danskerne tænker sig alligevel godt om, før de går i markedet efter en ejerbolig.

Læs mere

Finansiel politik for Region Syddanmark

Finansiel politik for Region Syddanmark Bilag 13 til Regler for Økonomistyring og Registreringspraksis om finansiel strategi Finansiel politik for Region Syddanmark 1. Formål Region Syddanmarks finansielle politik, som formuleret i dette notat,

Læs mere

Finansforeningen 22. juni 2015

Finansforeningen 22. juni 2015 Finansforeningen 22. juni 215 Udvikling i L&P der har betydning for allokering til obligationer Generel vurdering af realkredittens udfordringer 2 Udviklingen i pensionsselskaberne i Danmark Pensionsproduktet

Læs mere

Stigning i boligejernes afdrag for fjerde år i træk

Stigning i boligejernes afdrag for fjerde år i træk 30-04-2014 NR. 4 MAJ 2014 Stigning i boligejernes afdrag for fjerde år i træk I 2013 blev der afdraget det højeste niveau af obligationsrestgælden siden 2006. Samlet set steg boligejernes afdrag for fjerde

Læs mere

Asset Allocation Netværk IV-2013: PensionDanmark og det danske realkreditmarked. 18. november 2013

Asset Allocation Netværk IV-2013: PensionDanmark og det danske realkreditmarked. 18. november 2013 Asset Allocation Netværk IV-2013: PensionDanmark og det danske realkreditmarked 18. november 2013 Agenda Kort om PensionDanmark Hvilken rolle spiller realkreditobligationer i investeringsporteføljen Hvad

Læs mere

Realkreditudlånet 3. kvartal 2012

Realkreditudlånet 3. kvartal 2012 23. oktober 2012 Realkreditudlånet 3. kvartal 2012 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 9,3 mia. kr. i 3. kvartal 2012 og udgør nu 2.441 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK 15.

DANMARKS NATIONALBANK 15. ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 15. DECEMBER 216 STRATEGIMEDDELELSE Strategi for statens låntagning og risikostyring i 217 Uændrede sigtepunkter for salg Fokus på 2- og 1-årige obligationer Staten vil fortsat

Læs mere

Er det nu du skal konvertere dit FlexLån?

Er det nu du skal konvertere dit FlexLån? 27. august 2010 Er det nu du skal konvertere dit FlexLån? I sommerens løb er kursen på de 30-årige fastforrentede 4 % lån steget ganske pænt. I skrivende stund ligger kursen på den 30-årige 4 % obligation

Læs mere

Udviklingen på det københavnske boligmarked er derimod bekymrende. En fortsat prisstigningstakt på op mod 10 pct. pr. år er uholdbar i længden.

Udviklingen på det københavnske boligmarked er derimod bekymrende. En fortsat prisstigningstakt på op mod 10 pct. pr. år er uholdbar i længden. TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2016 DET TALTE ORD GÆLDER 5. oktober 2016 Tak for invitationen til at tale. Jeg har i dag disse tre overordnede budskaber: 1. Udviklingen

Læs mere

Det danske boligmarked i lyset af finanskrisen. Økonom Jens L. Pedersen

Det danske boligmarked i lyset af finanskrisen. Økonom Jens L. Pedersen Det danske boligmarked i lyset af finanskrisen Økonom Jens L. Pedersen Agenda Hvordan påvirker finanskrisen boligmarkedet? Udenlandsk storm giver bølgegang i renterne Status og fundamentale forhold Afledte

Læs mere

Økonomiudvalget til orientering

Økonomiudvalget til orientering Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 14. maj 2012 Sags id 2009-10185 Login fnj Sagsbehandler Frank Nybo Jensen Telefon direkte 76 16 24 93 Økonomiudvalget til orientering E-mail fnj@esbjergkommune.dk Finansiel

Læs mere

Makroøkonomi: Det danske boligmarked

Makroøkonomi: Det danske boligmarked Makroøkonomi: Det danske boligmarked den 23. januar 2017 Prisen på lejligheder er på det højeste niveau nogensinde, mens prisen på huse nærmer sig toppen i 2007 Det københavnske lejlighedsmarked udgør

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Flere vælger rentetilpasningslån, mens færre vælger lån med renteloft

Flere vælger rentetilpasningslån, mens færre vælger lån med renteloft København, den 31. juli 2008 Pressemeddelelse Flere vælger rentetilpasningslån, mens færre vælger lån med renteloft Realkreditrådets udlånsstatistik for 2. kvartal 2008 viser, at stadig flere låntagere

Læs mere

Realkredit med i toppen af ny undersøgelse

Realkredit med i toppen af ny undersøgelse NR. 1 SEPTEMBER 2009 Realkredit med i toppen af ny undersøgelse Forbrugerstyrelsen har udsendt den nye Forbrugerredegørelse for 2009. Undersøgelsen vurderer, at forholdene for forbrugerne i FFI (ForbrugerForholdsIndekset)

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder

Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder 6. september 2011 Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2011 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2011 med følgende overskrifter: København, 24. januar 2012 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2011 Selskabsmeddelelse nr. 9, 2012 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere