Temadrøftelse om styringsmodel af økonomi til specialundervisning - LUKKET

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Temadrøftelse om styringsmodel af økonomi til specialundervisning - LUKKET"

Transkript

1 Temadrøftelse om styringsmodel af økonomi til specialundervisning - LUKKET Sagsnummer: 16/34709 Sagsansvarlig: AMB Beslutningstema: En første temadrøftelse om styrkelse af inkluderende læringsfællesskaber i Fredensborg Kommune og herunder forslag til en økonomisk styringsmodel for midlerne til specialundervisning. Sagsfremstillin g og økonomi: Centrene Børn og Familie samt Læring, Fritid og Sundhed har gennem det seneste år arbejdet på et projekt, der har til formål at styrke arbejdet med inkluderende læringsfællesskaber på skolerne. Projektet har både et fagligt og et økonomisk fokus. Til denne første temadrøftelse beskrives 1. Det faglige fokus, herunder inklusionseftersyn på skolerne 2. Det økonomiske fokus, herunder det forventede regnskab og budget for specialundervisningen i de kommende år 3. Kort orientering om VIVE-analysen samt fastsættelse af målsætningen for en segregeringsgrad i Fredensborg Kommune. 4. Forslag til fremtidig organisering og beskrivelse af de økonomiske modeller 5. Forslag til drøftelse og tidsplan Det faglige fokus Af Salamancaerklæringen fra 1994 fremgår det, at Skolerne ( ) skal tage hensyn til den forskellighed, der findes hos børn, de forudsætninger og de potentialer, der er i den forskellighed. Det påpeges ydermere, at den inkluderende orientering er det mest effektive hjælpemiddel til at skabe bedste miljøer og til at realisere uddannelse og læring for alle. Det overordnede mål for arbejdet understøtter erklæringen, idet målet er, at alle børn skal mødes af læringsfællesskaber, der fremmer faglig udvikling og trivsel så tæt på et almindeligt børne- og ungeliv som muligt. Samtidig er der i de senere år forsket betydeligt i, hvad inklusion betyder for specialundervisningseleven og for den klasse eleven er inkluderet i. Forskningsresultaterne viser, at elever med særlige behov ofte profiterer mindst lige så meget fagligt og socialt af specialundervisning eller støtte i tilknytning til en almindelig klasse som af specialundervisning i en specialklasse eller specialskole. Samtidig hermed har det ikke givet nogen negativ effekt på almenelevernes faglige og sociale udvikling, at der er elever med specialundervisningsbehov i klassen (Tetler og Dyssegaard 2009) For at operationalisere målsætningen, indeholder projektet en række delelementer, som fremgår af følgende oversigt: Side 1

2 Som det ses, består det faglige fokus af fire dele. I denne sag beskrives primært den første inklusionseftersynet. Status for de øvrige tre elementer er: Der arbejdes med udvikling af indsatshus og ny dagbehandlingsmodel. Der er iværksat en analyse af det nuværende specialklassetilbud samt mulige modeller for optimering. Der arbejdes med udvikling af et styrket samarbejde mellem skolerne, hvor muligheden for at anvende de specialiserede tilbud på tværs af skoler og bysamfund understøttes. Inklusionseftersynet på skolerne Regeringen nedsatte i november 2015 en ekspertgruppe, der skulle gennemføre et eftersyn af inklusion på skoleområdet. Ekspertgruppen fremkom på baggrund af dette arbejde med otte overordnede anbefalinger rettet mod henholdsvis Undervisningsministeriet, kommunalbestyrelserne og skolernes ledelse. Anbefalingerne er beskrevet nedenfor. Herudover anbefales det, at målsætningen om at inkludere 96 % af alle elever skal frafaldes, og at skolerne i stedet skal have fokus på den enkelte elevs faglige progression og trivsel. Endelig anbefales det, at tilgangen til inklusion skal ændres fra et fokus udelukkende på elever med særlige behov til at omfatte alle børn og hele skolens læringsmiljø. Inklusionseftersynets otte anbefalinger: 1. Et bedre sprog og et begrebsbrug væk fra inklusion over til inkluderende læringsmiljøer. Et styrket læringsmiljø er en gevinst for alle og særligt elever med særlige behov. 2. Større fokus på faglig progression og trivsel hos den enkelte elev og en større sikkerhed for, at elever med behov får støtte Side 2

3 3. Fokus på læring og trivsel suppleres med et øget fokus på elevernes sociale og personlige kompetencer. Elevperspektivet skal her være omdrejningspunktet. 4. Bedre og mere synlig prioritering af indsatser og ressourcer på alle niveauer. 5. Fokus på tidlig indsats både i forhold til opsporing, forebyggelse og foregribende indsatser. 6. En bedre adgang til viden og hjælp. 7. Styrket praksisnær kompetenceudvikling. 8. Styrket forældreinddragelse og ansvar. Skolerne i Fredensborg er i øjeblikket i færd med at udarbejde handleplaner for en øget inklusionsindsats med baggrund i de otte anbefalinger. Det økonomiske fokus Skolerne i Fredensborg Kommune har i mange år arbejdet målrettet med inklusion, og havde også i mange år færre elever, der modtog segregeret specialundervisning, end landsgennemsnittet. Over de sidste to år har den tendens dog ændret sig i Fredensborg Kommune, og antallet af specialundervisningselever er således steget, hvilket har medført voksende udgifter for kommunen. I 2017 er det forventede merforbrug på specialundervisningsbudgettet på 4,5 mio. kr., efter at budgettet er opskrevet med en tillægsbevilling på 5,9 mio.kr. Merforbruget skyldes primært tilgangen af børn i specialskole- og dagbehandlingstilbud i 2016, som har helårseffekt i På den baggrund er der arbejdet med forskellige modeller for styring af økonomien til specialundervisningen. Senere i denne sag beskrives tre modeller, hvoraf der i de to modeller fortsat lægges op til en central styring, mens den tredje beskriver en fuld udlægning af midlerne til skolerne. Den nuværende model I dag ligger budgettet til specialundervisning i Center for Børn og Familie, politikområde 10, når det drejer sig om specialskoler og dagbehandlingsskoler. Budgettet til specialklasserne ligger i Center for Læring, Fritid og Sundhed, politikområde 6. Nedenstående tabel 1 viser det forventede regnskab og budget for Udsatte børn og unge og specialundervisning. Tabel 1. Forventet regnskab for Specialundervisning og Udsatte Børn og Unge (mio. kr.) (2017-priser) Forventet regnskab Specialundervisning Forventet regnskab Udsatte børn og unge Korrigeret specialundervisningsbudget Korrigeret budget for Udsatte børn og unge Tillægsbevilling givet i Budgetforlig ,7 67,7 67,7 67,7 61,8 61,8 61,8 61,8 56,9 56,9 56,9 56,9 63,2 62,3 61,7 61,2 4,9 2,9 2,9 2,9 Side 3

4 Difference, forventet mer- 4,5 7,4 8 8,5 /mindreforbrug + angiver et merforbrug/- angiver et mindreforbrug I 2018 forventes et merforbrug på ca. 4,5 mio. kr., som er steget til 8,5 mio. kr. i 2021, hvis der ikke tages højde for, at planlagte og allerede iværksatte initiativer har en effekt på udgiftsniveauet. Tabel 2 viser specialundervisningsbudgettet inkl. specialklasser særskilt, hvor der tages højde for et mindreforbrug på budgettet for Udsatte børn og unge samt tillægsbevillingen givet i budgetforliget Tabel 2. Forventet regnskab for specialundervisning inkl. specialklasser (Politikområde 10 og 6) (mio. kr.) (2017-priser) Forventet regnskab specialundervisning inkl. 78,4 78,4 78,4 78,4 specialklasser Korrigeret specialundervisningsbudget 69,9 69,9 69,9 69,9 Tillægsbevilling givet i Budgetforlig ,9 2,9 2,9 2,9 Budgetoverførsel fra Udsatte børn og unge (forventet mindreforbrug) 1,4 0,5 Difference, forventet mer- /mindreforbrug + angiver et merforbrug/- angiver et mindre forbrug 2,2 5,1 5,6 5,6 Der er udarbejdet fire forskellige scenarier for estimeringen af de effekter, som de allerede iværksatte initiativer samt planlagte initiativer kan have på det forventede udgiftsniveau er estimeret ud fra faktisk viden om antal segregerede elever i Scenarierne er defineret således: 1. Fortsat tilgang: I årene forventes samme tilgang som den gennemsnitlige stigning fra 2016 til niveau: 2018-nivauet forventes også i perioden Demografi: Der forventes et fald i svarende til faldet i børnetallet (6-16 årige) 4. VIVE: Det forventes, at antallet af segregerede elever over 5 år kan falde til det niveau, som VIVE-analysen estimerer Fredensborg Kommunes faktiske niveau bør være.analysen beskrives i det følgende afsnit. Tabel 3. Skøn for udvikling i forventet regnskab for specialundervisningsbudgettet inkl. specialklasser (mio. kr.) (2017-priser) Scenarie Fortsat tilgang 2,2 8,1 11,8 15, niveau 2,2 5,1 5,6 5,6 Side 4

5 Demografi 2,2 3,9 5,0 4,7 VIVE 2,2 1,9-0,8-4,1 + angiver et merforbrug/- angiver et mindre forbrug VIVE analysen Fredensborg Kommune har bedt VIVE (tidligere KORA) om at gennemføre en analyse af den segregerede specialundervisning i Fredensborg kommune. Analysen skal estimere det forventede specialundervisningsbehov og sammenholde segregeringsgraden i det enkelte skoledistrikt i Fredensborg Kommune med det forventede niveau for segregering. VIVE har udviklet en statistisk model, som på baggrund af data om alle skoleelever i hele Danmark kan vurdere sandsynligheden for, at en elev segregeres i løbet af sin skoletid baseret på elevens demografiske, socioøkonomiske og sundhedsmæssige karakteristika. Dermed kan behovet for segregering i en specifik elevgruppe både kommune og skoledistrikt estimeres. Analysen indeholder: Det forventede specialundervisningsbehov i kommunens skoledistrikter. Sammenligning af forventede specialundervisningsbehov i skoledistrikterne med den faktiske henvisningspraksis Sammenligning af hele kommunens henvisningspraksis til segregeret specialundervisning med henvisningsgraden på landsplan samt med henvisningsgraden for elever med sammenlignelige karakteristika. Analysen viser, at Fredensborg Kommune, på baggrund af de relevante karakteristika hos eleverne, skulle henvise 3,2 pct. af kommunens elever til segregeret specialundervisning, hvis kommunen benyttede en landsgennemsnitlig henvisningspraksis. Henvisningsandel for Fredensborg Kommune samlet Tabel 4 fra VIVEs analyse viser, at Fredensborg Kommune i skoleåret 2015/16 henviste 218 elever til segregeret specialundervisning. Det svarer til 4,2 pct. af kommunens elever. Ud fra VIVEs model burde den forventede henvisning have været 168 elever. Det vil sige, at Fredensborg Kommune samlet set visiterede ca. 50 elever mere end tilfældet ville have været ved landsgennemsnitlig henvisningspraksis. Udgifterne til 50 segregerede elever svarer i runde tal til det nuværende merforbrug. Tabel 4 Nøgletal for henvisningspraksis til segregeret specialundervisning i Fredensborg Kommune. Skoleåret 2015/2016 Henvisningsande Modtagere af specialundervisnin g l (andel af alle folkeskole- og privat- /friskoleelever) Hele landet ,9% Fredensborg Kommune: faktisk henvisning 218 4,2% Fredensborg Kommune: forventet henvisning ud fra VIVE-modellen 168 3,2% Side 5

6 Fredensborg Kommune: Forskel på faktisk og forventet henvisning 50 1,0% Henvisningsandel for de enkelte skoledistrikter Nedenstående tabel 5 fra VIVEs analyse viser den forventede og den faktiske henvisningsandel på kommunens seks skoler i skoleåret 2015/16. Af tabellen fremgår det, at der er forskel på, hvordan skolerne placerer sig i forhold til den forventede henvisning baserede på landsgennemsnitlig praksis. Det betyder, at der vil være behov for forskellige indsatser på skolerne for at nå det estimerede niveau. Tabel 5 Skoledistrikternes forventede specialundervisningsbehov. Opgjort efter elevernes bosætningsdistrikt. Elever i klasse, skoleåret 2015/2016. Skole Distrikt / bosætning Elevgrund lag (0.-9. klasse) Andel af samlet elevgrundlag (0.-9. klasse) Faktisk andel af kommunen s specialundervisningselever Gennemsnitlig forudsagt sandsynlighed for specialundervisning (VIVE-model) Endrup % 7% 2,9% 9% Langebjerg 458 9% 7% 2,8% 7% Fredensbor g % 17% 2,9% 19% Humlebæk % 10% 2,7% 13% Nivå % 21% 3,8% 22% Kokkedal % 37% 3,6% 30% Total % 100% 3,2% 100% Forventet andel af det samlede antal segregerede specialundervisningselever (VIVE-model) Mulige modeller for økonomisk styring af midlerne til specialundervisning Både Kommunernes Landsforening og Regeringen peger på decentralisering af midlerne til specialundervisning som et stærkt værktøj i forbindelse med inklusionsindsatsen, og mange kommuner har allerede omlagt deres styring af økonomien til specialundervisningen. Begrundelsen for kommunerne er typisk en kombination af pædagogiske og økonomiske argumenter, hvor sammenhængen mellem budgetansvar og beslutningskompetence om segregering ønskes styrket. Derudover skal en økonomisk model øge skolernes mulighed for og motivation til at arbejde med udviklende læringsmiljøer samt at styrke den forebyggende indsats på skolerne. Nogle kommuner, herunder fx Gribskov, Helsingør, Århus, Herning, Roskilde, Sorø og Kerteminde har udlagt midlerne til skolerne for at øge det økonomiske incitament på skolerne til at inkludere flere elever i almenområdet, og samtidig give større sammenhæng mellem budgetansvar og beslutningskompetence. Kommunerne har dog varierende erfaringer med den nye model, og mens nogle kommuner har gode erfaringer, har andre valgt at trække budgettet helt tilbage til central styring. Side 6

7 I Fredensborg Kommune har administrationen arbejdet med flere mulige modeller, hvoraf tre beskrives nedenfor. De tre modeller er meget forskellige, men har en række fælles forudsætninger: 1) De skoletilbud, som indgår, er specialklasser, specialskoler og dagbehandlingsskoler. Her er det dog vigtigt at understrege, at henvisning til dagsbehandlingsskoler sker efter Servicelovens 50, og at finansieringen er delt, således at alene undervisningsdelen hører under specialundervisningsområdet. 2) Alle elever i Fredensborg Kommuner er omfattet af modellerne også de, der går i privatskoler eller i folkeskoler i andre kommuner. Elever, der er anbragt udenfor hjemmet, er ikke omfattet af modellerne. 3) De elever, der på nuværende tidspunkt allerede går i et segregeret tilbud, vil fortsætte i dette tilbud, med mindre forældre, PPR og skole vurderer, at eleven vil profitere bedre af et tilbud i almenområdet fremover. 4) Der vil også fremover blive visiteret elever til segregerede specialundervisningstilbud, i det omfang skolen ikke har mulighed for at oprette et relevant inkluderende specialundervisningstilbud til eleven. Uanset hvilken af de tre nedenstående modeller, der vælges, vurderer administrationen, at det sidste års intensive arbejde med at skabe inkluderende læringsmiljøer på skolerne har skabt et stort fælles fokus på både faglighed og økonomi. Samlet set vurderes det, at grundstenen er lagt for at nedbringe andelen af segregerede elever yderligere fremover. Samtidig er der et stort politisk fokus på arbejdet, og der er i det netop vedtagne budgetforlig afsat kr. om året til arbejdet med inklusionsområdet. De tre modeller Model 1) Fortsat central styring af specialundervisningsbudgettet på politikområde 10 og 6 I denne model forbliver specialundervisningsbudgettet på politikområde 10 under Center for Børn og Familie sammen med beslutningskompetencen og det dertil hørende økonomiske ansvar i forhold til segregering af elever til specialskoler og dagbehandlingsskoler. Budgettet til specialklasserne forbliver på politikområde 6 under Center for Læring, Fritid og Sundhed sammen med beslutningskompetencen og det dertil hørende økonomiske ansvar i forhold til segregering af elever til specialklasser. Klagesager afgøres centralt. Fordele ved model 1 Organisationen til varetagelse af opgaver er allerede på plads Kompetencer og knowhow vedrørende specialundervisning og henvisning hertil bevares samlet Visitation, PPR og budget er samlet ét sted. Ulemper ved model 1 Side 7

8 Modellen forventes at give skolerne et lavere økonomisk incitament til at arbejde med øget inklusion Der vil ikke være sammenhæng mellem budgetansvar og ledelsesret til at beslutte, at et barn ikke kan beholdes i almenområdet. Modellen har en indbygget risiko for at udhule området Udsatte børn og unge, idet et eventuelt merforbrug på specialundervisningsområdet vil skulle dækkes herfra. Model 2) - Central styring af specialundervisningsbudgettet på politikområde 6 I denne model flyttes specialundervisningsbudgettet til politikområde 6 under Center for Læring, Fritid og Sundhed og samles med budgettet til specialklasserne. CLFS vil have beslutningskompetencen og det dertil hørende økonomiske ansvar i forhold til segregering af elever til specialundervisning. Det foreslås, at der etableres en central enhed i CLFS, hvor også kompetencerne til visitation og økonomistyring samles. Klagesager afgøres centralt. Såfremt der peges på denne model, skal der arbejdes videre med, hvordan midler og mer-/mindreforbrug fordeles mellem skolerne. Fordele ved model 2 Kompetencer og knowhow vedrørende specialundervisning og henvisning hertil bevares samlet i administrationen. Administrationen kan bistå skolerne som en rådgivende funktion. Sammenhængen mellem ledelsen af specialområdet og almenområdet styrkes. Ulemper ved model 2 Modellen forventes at give skolerne et middelhøjt økonomisk incitament til at arbejde med øget inklusion Modellen har en indbygget risiko for at udhule almenområdet, idet et eventuelt merforbrug på specialundervisningsområdet vil skulle dækkes herfra. Et eksempel på, hvordan det økonomiske incitament til at segregere mindre kan styrkes i de to første modeller, kunne være, at skolerne får tildelt administrative kvoter for deres andel af det samlede specialundervisningsbudget. Lykkes det skolen at segregere mindre/bruge færre penge end den afsatte kvote, tilfalder det resterende beløb skolen. Det skal understreges, at disse administrative kvoter har et pædagogisk sigte idet, der i konkrete sager ikke må sættes skøn under regel. Det første år må sådanne kvoter taget udgangspunkt i det faktiske antal segregerede børn. Over en periode på 5 år ændres kvoten gradvist til den forventede segregeringsgrad jævnfør VIVE-analysen. Model 3) - Fuld udlægning af specialundervisningsmidlerne til skolerne Denne model er den mest radikale af de tre og derfor den, der er mest omfattende beskrevet. Den anbefalede model kort fortalt: Side 8

9 - Budgettet til specialundervisning overflyttes fra politikområde 10 til politikområde 6, inden de fordeles til skolerne. - Specialundervisningsmidlerne lægges ud til skolerne. Midlerne fordeles efter det forventede specialundervisningsbehov, jævnfør VIVEs analyse. - Beslutningskompetencen bliver lagt ud til skolelederne, og det eksisterende visitationsudvalg, som p.t. har beslutningskompetencen i forhold til segregering af elever, ændres og får fremover en rådgivende funktion, for så vidt angår undervisningsdelen. - Skolerne betaler den fulde pris for alle segrerede elever i skolens distrikt. - Der etableres en mindre fælles pulje i skoleregi til betaling for elever, der flytter til kommunen i løbet af skoleåret. Disse midler tages fra specialundervisningspuljen, inden den deles ud til skolerne. - Det vil være skolelederen, der skal besvare og behandle evt. klagesager. Der vil være mulighed for sparring fra administrationen. Skolelederens beslutning vil kunne indklages til klagenævnet for specialundervisning. I model 3 vil skolerne få tildelt økonomi fra den centrale specialundervisningspulje på baggrund af de elever, der rent faktisk bor i skolens distrikt og ikke på baggrund af de elever, der aktuelt er indskrevet på skolen. Segregeres en elev, der går på privatskole eller på en anden folkeskole, har distriktsskolen rent faktisk fået tildelt midler til specialundervisning fra den centrale specialundervisningspulje til eleven. Skolerne vil med denne model få et større råderum og dermed bedre muligheder for at iværksætte større inkluderende indsatser på skolen, men de vil også få et større økonomisk ansvar, og specielt i de første år vil der være en udfordring med at få underskuddet dækket ind, samtidig med at der skal frigives penge til en mere omfattende inkluderende indsats. Erfaringerne fra Helsingør viser ifølge en analyse foretaget af DeLoitte, at manglende økonomistyringskompetencer og værktøjer på skolerne bidrog til at generere et stort underskud Det er derfor nødvendigt, at der på skolerne udvikles fælles økonomiske styringsredskaber samt prognose- og kalkuleredskaber, som giver skolerne mulighed for at følge budgettet tæt. Det skal være redskaber, der ligeledes kan bruges centralt og give overblik over udviklingen på det samlede specialundervisningsbudget og på skolernes budgetter efter udlægning af specialundervisningsmidlerne. Der skal sikres midler til kompetenceudvikling af skolelederne og de administrative medarbejdere, der får ansvar for økonomiområdet på skolerne. Det foreslås, at der fastholdes en central enhed i administrationen på rådhuset, der har til ansvar løbende at ajourføre og udmelde samt stå for de midler, skolerne bruger til segregerede tilbud til deres elever. En opdateret oversigt vil hver måned blive sendt til alle skolerne, således at skolerne til stadighed har et overblik over eget forbrug til segregerede tilbud. Den centrale enhed skal stå for det praktiske omkring betaling af de forskellige specialtilbud og derefter opkræve skolerne for udgifterne. Side 9

10 Den centrale enhed skal have et overblik over de elever, der skal visiteres eller revisiteres samt kunne give sparring til skolerne i forhold til egnede tilbud til de elever, skolerne ønsker at segregere. Enheden vil desuden sammen med en repræsentant fra skolen, deltage i opstartsmøder for segregerede elever på deres nye skole og ligeledes deltage i revisitationsmøderne. Såfremt model 3 anbefales, skal der udarbejdes en flerårig implementeringsplan for, hvordan skolerne kan løfte den skærpede inklusionsopgave. Planen må forholde sig til følgende punkter: 1. en sammenlægning af alle specialundervisningsmidlerne i Center for Læring, Fritid og Sundhed, dog undtaget de anbragte børn, hvor budgettet forbliver i Center for Børn og Familie. Dette kan ske efter politisk beslutning i januar Det er vigtigt her at understrege, at skolerne vil blive understøttet centralt både økonomisk og fagligt. 2. En udlægning af specialundervisningsmidlerne pr. 1. august 2018, med en gradvis økonomisk tilpasning af merforbruget. 3. En særskilt overgangsfase for de skoler i kommunen, der segregerer flere elever end forventet ifølge VIVE s analyse, og derfor også vil få et stort underskud, hvis midlerne fordeles efter det forventede antal segregerede elever. Der vil blive lagt særskilte planer for en nedtrapning af antallet af segregerede elever på disse skoler og en overholdelse af det tildelte specialundervisningsbudget. 4. En gradvis nedtrapning af henvisningsandelen til 3,2 pct., så skolerne i løbet af fx fem år kommer ned på landsgennemsnittet for sammenlignelige kommuner. Det vurderes, at der er tale om en administrativ beslutning, såfremt der vælges model 1 eller 2, mens model 3 vurderes at kræve en politisk behandling. En tidsplan for en sådan behandling af model 3 kan se således ud: Den 2. oktober 2017 behandles sagen i Børne- og Skoleudvalget, som skal tage stilling til indførelse af den foreslåede økonomiske model. Hvis Børne og Skoleudvalget godkender den foreslåede økonomiske model 3, behandles forslag til høringsmateriale på udvalgets møde den 29. november 2017, hvorefter materialet sendes i høring på skolerne, i de faglige organisationer, skolernes MED udvalg og Handicaprådet. Retsgrundlag: Kompetence: Indstilling: Beslutning i Direktionen den : Folkeskoleloven og bekendtgørelsen om specialundervisning og anden specialpædagogisk støtte. Direktionen 1. At direktionen drøfter hvilken model, der skal arbejdes videre med og den politiske proces.. Direktion har drøftet de tre modeller og ønsker at se sagen igen ultimo oktober. Der skal lægges op til en beslutning der nærmer sig model 2, med en præsentation af nøgletal samt økonomifordelingen i forhold til visitering af Side 10

11 specialundervisning. Følgende deltog til temadrøftelsen: Marianne Ingeholm Larsen, Susanne Lyngsø, Lone Stensig, Finn Drabe og Nathja Kræmmer. Side 11

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse KERTEMINDE KOMMUNE Casebeskrivelse 58 Overblik Region: Region Syddanmark Kommunestørrelse: 23.787 Socioøkonomisk indeks: Mellem Antal folkeskoler: 7 (inkl. et 10. klassecenter) Antal elever: Total:3146

Læs mere

Forslag til ændringer i tildelings- og betalingsmodellen i Udviklingsplan for specialundervisningsområdet

Forslag til ændringer i tildelings- og betalingsmodellen i Udviklingsplan for specialundervisningsområdet Notat Postadresse: Favrskov Kommune Børn og Skole Sekretariatet Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk 27. januar 2016 Forslag til ændringer i tildelings- og betalingsmodellen

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse NÆSTVED KOMMUNE Casebeskrivelse 70 Overblik Region: Sjælland Kommunestørrelse: 81.163 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 17 Antal elever: Total: 10505 Heraf kommunale folkeskoler: 8858 Gennemsnitlig

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

Elever i specialpædagogiske tilbud i alt Antal elever i specialklasse Andel elever i specialpædagogiske tilbud i alt

Elever i specialpædagogiske tilbud i alt Antal elever i specialklasse Andel elever i specialpædagogiske tilbud i alt Emne: Til Kopi til Budgetudfordringer på det specialpædagogiske område Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 Indledning Formålet med dette notat er at lave en kort sammenfatning af de budgetudfordringer, som

Læs mere

Udvalg Børne- og Skoleudvalget

Udvalg Børne- og Skoleudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

25. marts 2015. I 1000 kr. 2015 Rammestyret 32.414 Indsatsstyret Udsatte børn og unge 63.628 Specialundervisning 58.705 Total 154.

25. marts 2015. I 1000 kr. 2015 Rammestyret 32.414 Indsatsstyret Udsatte børn og unge 63.628 Specialundervisning 58.705 Total 154. Bilag 1 til Masterplan for specialundervisningen i 2015-2018: Økonomisk redegørelse Denne masterplan vedrører kun den del af det indsatsstyrede område for specialundervisning. Den økonomiske masterplan

Læs mere

Kommissorium vedrørende reducering af Specialskoleområdet. Indhold. Udmøntning af budget 2017 D

Kommissorium vedrørende reducering af Specialskoleområdet. Indhold. Udmøntning af budget 2017 D Udmøntning af budget 2017 D. 23.01.2017 Kommissorium vedrørende reducering af Specialskoleområdet Indhold Indledning og baggrund...2 Formål...2 Mål...3 Projektets fire spor...3 Øvrige centrale milepæle...5

Læs mere

IKAST-BRANDE KOMMUNE. Casebeskrivelse

IKAST-BRANDE KOMMUNE. Casebeskrivelse IKAST-BRANDE KOMMUNE Casebeskrivelse 52 Overblik Region: Midtjylland Kommunestørrelse: 40.468 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 13 Antal elever: Total: 5683 Heraf kommunale folkeskoler:

Læs mere

TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD

TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD VISITATION TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD Pædagogisk Udvikling & Inklusion Center for Uddannelse Center for Børn og Familie Slagelse Kommune August

Læs mere

Tabel 1 Samlede nettodriftsudgifter på skoleområdet i Helsingør Kommune (kr.) Regnskab 2016 Budget Folkeskoler

Tabel 1 Samlede nettodriftsudgifter på skoleområdet i Helsingør Kommune (kr.) Regnskab 2016 Budget Folkeskoler NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Cvr nr. 64 50 20 18 Dato 17.08.2017 Faktanotat om skolernes økonomi, september 2017. Notatet indeholder en status på skolernes

Læs mere

Ballerup Kommune. Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Ballerup Kommune. Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Ballerup Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. Udvikling Herning Der arbejdes med fireårige politikker og målspor, som nedbrydes i års- og delmål. Skolerne kan selv beslutte hvordan

Læs mere

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring. REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet

Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet Maj 2012 Fra politisk side er der et stort fokus på øget inklusion i folkeskolen - både nationalt og lokalt. Resultaterne af denne

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af ny visitationsmodel

Godkendelse af 1. behandling af ny visitationsmodel Punkt 3. Godkendelse af 1. behandling af ny visitationsmodel 2016-041688 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandling af ny visitationsmodel og sender visitationsmodellen i høring.

Læs mere

Specialundervisningsbehov i Fredensborg Kommunes skoledistrikter

Specialundervisningsbehov i Fredensborg Kommunes skoledistrikter Notat Specialundervisningsbehov i Fredensborg Kommunes skoledistrikter Thomas Astrup Bæk og Jacob Seier Petersen Specialundervisningsbehov i Fredensborg Kommunes skoledistrikter VIVE og forfatterne, 2017

Læs mere

Afdækning af reduktionspotentialer

Afdækning af reduktionspotentialer Afdækning af reduktionspotentialer Byrådet Syddjurs 20.maj 2015 Peter Bogh, Claus Herbert, Morten H. Vestergaard, KLK 1 Hvad skal vi igennem? Hvad viser nøgletal Sektoranalysen Hvor ligger potentialerne?

Læs mere

Inklusion i sparetider

Inklusion i sparetider Titel es dem præsentationen 00.00 2008 Filadelfi Temadag DH Holbæk Inklusion i sparetider Lidt om mig og mit arbejde Fra udskillelse over rummelighed til inklusion Menneskerettighedserklæringen 1948 FN

Læs mere

Budgetnotat Børn og Familie

Budgetnotat Børn og Familie Budgetnotat Børn og Familie Politikområde Udsatte Børn og Unge Budgetudfordring i 2017 Politikområdet Udsatte Børn og Unge er i budget 2017 og overslagsårene NOTAT udfordret økonomisk på grund af en øget

Læs mere

Udkast til kommissorium for analyse af skoleområdet

Udkast til kommissorium for analyse af skoleområdet Kommissorium Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282971 Mob. 25312971 hhn11@helsingor.dk Dato 18.12.2015 Sagsbeh. Hanne Harloff Nøddekær Udkast til kommissorium

Læs mere

10 vigtigste ting at vide

10 vigtigste ting at vide Vejledning til nye administrative procedurer i forbindelse med specialpædagogisk bistand Greve Byråd besluttede den 26. april 2011 at udlægge ressourcer til specialundervisningen jf. notatet Oplæg til

Læs mere

Regeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion

Regeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion Regeringen og kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion Regeringen og har i Aftalen om kommunernes økonomi for 2013 aftalt, at der skal ske en årlig afrapportering af status

Læs mere

Ressourcetildelingsmodel på specialundervisningsområdet Viborg Kommune. Workshop den 11. januar 2017

Ressourcetildelingsmodel på specialundervisningsområdet Viborg Kommune. Workshop den 11. januar 2017 Ressourcetildelingsmodel på specialundervisningsområdet Viborg Kommune Workshop den 11. januar 2017 Dagsorden: Rationalet bag decentralisering af midlerne til specialundervisning Den statistiske model

Læs mere

KOLDING KOMMUNE. Casebeskrivelse

KOLDING KOMMUNE. Casebeskrivelse KOLDING KOMMUNE Casebeskrivelse 64 Overblik Region: Syddanmark Overblik over styrings- og budgetmodellen Kommunestørrelse: 89.556 Special- og almenundervisningen indgår ikke i den samme delramme Socioøkonomisk

Læs mere

Tildeling af budget til differentieret undervisning til folkeskoler i Middelfart Kommune.

Tildeling af budget til differentieret undervisning til folkeskoler i Middelfart Kommune. Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Fax +45 8888 5501 Dato: 25. marts 2011 Sagsnr.: 201008118-150 Tildeling af budget til differentieret undervisning

Læs mere

Indhold 1. Indledning... 2

Indhold 1. Indledning... 2 Notat Sagsnr.: 2012/0000931 Dato: 26. februar 2013 Titel: Udlægningsmodel for midler til specialtilbud Sagsbehandler: Claus-Uno Hauritz Skolekonsulent Indhold 1. Indledning... 2 2. Udlægning af midler

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Nøgletal Placering Udvikling Tiltag Tema 1: Resultater Trivsel

Nøgletal Placering Udvikling Tiltag Tema 1: Resultater Trivsel Nøgletal for folkeskoleområdet 2016 Kommunernes Landsforening udarbejder udvalgte nøgletal for folkeskoleområdet. Første gang kommunerne fik tilsendt de centrale nøgletal var i december 2015. Nøgletallene

Læs mere

Notat Om den økonomiske udfordring i 2016 for den specialiserede

Notat Om den økonomiske udfordring i 2016 for den specialiserede SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 30. august 2016 Tlf. dir.: 2325 7928 E-mail: cvk@balk.dk Kontakt: Henrik Thorning Notat Om den økonomiske udfordring i 2016 for den specialiserede undervisning samt

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...

Læs mere

Børne- og familieudvalget

Børne- og familieudvalget Børne- og familieudvalget Referat fra ekstraordinært møde den 8. november 2011 kl. 10:45 i Thy Uddannelsescenter, Mødelokale 1. Medlemmer: Mogens Kruse Per Skovmose Erik Bøgh Nielsen Poul Hvass Hansen

Læs mere

Kolding Kommune Uddannelsesudvalget Sidenr. 1

Kolding Kommune Uddannelsesudvalget Sidenr. 1 Sidenr. 1 Organisering og økonomisk styring af særligt tilrettelagt specialundervisning J.nr.: 17.03.00.A00 Sagsid.: 10/2629 SAGSFREMSTILLING: Børne- og uddannelsesdirektøren fremsender forslag til organisering

Læs mere

Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning

Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning Møde i Handicaprådet den 18. september 2017 Gældende fra 1. maj 2017 Formål Udarbejdet til ansatte i Lejre Kommune,

Læs mere

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort?

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Professor Niels Egelund Direktør for CSER Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Lidt facts om udviklingen

Læs mere

Evaluering af de økonomiske kriterier for budgettildelingsmodellen for inklusion på skoleområdet

Evaluering af de økonomiske kriterier for budgettildelingsmodellen for inklusion på skoleområdet Evaluering af de økonomiske kriterier for budgettildelingsmodellen for inklusion på skoleområdet J.nr.: 17.01.10 A00 Sagsnr.: 15/24431 BESLUTNINGSTEMA I 2013 besluttedes en budgettildelingsmodel vedrørende

Læs mere

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud.

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Grundlag. Grundlaget for visitationsproceduren er: Bekendtgørelse nr. 693 af 20/06/2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter og driftsindtægter som Kommunalbestyrelsen

Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter og driftsindtægter som Kommunalbestyrelsen Udvalg MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Skole- og uddannelsesudvalget Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter

Læs mere

Visitationsprocedure på skoleområdet

Visitationsprocedure på skoleområdet Visitationsprocedure på skoleområdet Juni 2015 Visitationsprocedure på skoleområdet Notatet indeholder en procedure for, hvordan den fremtidige visitationsprocedure på skoleområdet i Ballerup Kommune tilrettelægges.

Læs mere

Visitation til Specialundervisningstilbud i januar 2016

Visitation til Specialundervisningstilbud i januar 2016 Punkt 9. Visitation til Specialundervisningstilbud i januar 2016 2015-057738 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på januarvisitationen 2016. Beslutning: Til orientering.

Læs mere

Dragør Kommune Borgmestersekretariat, IT og Udvikling

Dragør Kommune Borgmestersekretariat, IT og Udvikling Side nr. 1 Baggrund for notat Dragør Kommunes afdeling for Skole, Kultur og Fritid har udarbejdet dette notat om baggrunden for en ændret skolestruktur. Notatet belyser de politiske målsætninger for skoleområdet

Læs mere

Bilag 2. Specialskoleområdet. Indhold. Budgetproces 2017 De tværgående fokusområder Dato

Bilag 2. Specialskoleområdet. Indhold. Budgetproces 2017 De tværgående fokusområder Dato Budgetproces 2017 De tværgående fokusområder Dato 22.1.2016 Bilag 2. Specialskoleområdet Indhold Kommissorium (formål)...2 Projektgruppe og projektleder...3 Kort beskrivelse...3 Hvordan inddrages relevante

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

Tønder Kommune Børn- og Skoleudvalget. Referat. Mødedato: 13. maj 2014. Starttidspunkt for møde: 09:00. Fraværende:

Tønder Kommune Børn- og Skoleudvalget. Referat. Mødedato: 13. maj 2014. Starttidspunkt for møde: 09:00. Fraværende: Mødedato: 13. maj 2014 Mødelokale: Lokale 120, Tønder Starttidspunkt for møde: 09:00 Fraværende: 13. maj 2014 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side Åbne dagsordenspunkter 1 Budget 2015 3 2 Inklusion 4 4

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen supplerer den almindelige folkeskoledrift. Bevillingen har til formål at understøtte og udvikle undervisningen

Læs mere

Skoleudvalget har tidligere har besluttet, at der skal igangsættes en ny visitationsmodel med ikrafttrædelse august Kommissoriet indeholder to

Skoleudvalget har tidligere har besluttet, at der skal igangsættes en ny visitationsmodel med ikrafttrædelse august Kommissoriet indeholder to Visitationsmodel Skoleudvalget har tidligere har besluttet, at der skal igangsættes en ny visitationsmodel med ikrafttrædelse august 2017. Kommissoriet indeholder to faser: Fase 1: udarbejdelse af en ny

Læs mere

Bilag, Decentralisering af ressourcer til specialundervisning

Bilag, Decentralisering af ressourcer til specialundervisning Bilag, Decentralisering af ressourcer til specialundervisning D. 9. september 2013, Børne- og Ungesekretariatet, økonomi 1. Indledning og mål 2. Ny kompetencefordeling skolelederen som beslutningstager

Læs mere

Bilag: Beslutning om at lægge skoleafdelinger sammen

Bilag: Beslutning om at lægge skoleafdelinger sammen Bilag: Beslutning om at lægge skoleafdelinger sammen D. 22. oktober 2014, Børne- og ungesekretariatet Baggrund Byrådet besluttede med vedtagelsen af budget 2015 at iværksætte en proces med henblik på at

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

Specialundervisningsbehov i Favrskov Kommunes skoledistrikter

Specialundervisningsbehov i Favrskov Kommunes skoledistrikter Thomas Astrup Bæk og Jacob Seier Petersen Specialundervisningsbehov i Favrskov Kommunes skoledistrikter Demografiske, socioøkonomiske og sundhedsrelaterede faktorer Specialundervisningsbehov i Favrskov

Læs mere

1. at høringssvarene fra skolebestyrelserne og andre interessenter drøftes.

1. at høringssvarene fra skolebestyrelserne og andre interessenter drøftes. Pkt.nr. 6 Handleplan for specialundervisning 519725 Indstilling: Skole- og Kulturforvaltningen indstiller til Skoleudvalget 1. at høringssvarene fra skolebestyrelserne og andre interessenter drøftes. Endvidere

Læs mere

5. oktober 2013 Skole og Forældre seminar for forældrebestyrelser

5. oktober 2013 Skole og Forældre seminar for forældrebestyrelser 5. oktober 2013 Skole og Forældre seminar for forældrebestyrelser Hvad skal skolebestyrelserne være opmærksomme på ift. inklusion, enkeltintegration og ressourcecentre? V. Majbrit Møller, udviklingskonsulent

Læs mere

Bilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser

Bilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser Bilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser marts 2015 Denne masterplan har til formål at fastlægge de indsatser, der skal gennemføres for at overholde de økonomiske

Læs mere

Økonomivurdering 1. kvartal 2015 for Børne- og Ungdomsudvalget

Økonomivurdering 1. kvartal 2015 for Børne- og Ungdomsudvalget Økonomivurdering 1. kvartal 2015 for Børne- og Ungdomsudvalget Samlet viser økonomivurderingen for Børn og Ungdomsudvalget et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. ekskl. overførsler fra regnskab 2014. Der er

Læs mere

Indstilling. Strategisk ramme for det specialpædagogiske område. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. 27. april 2011.

Indstilling. Strategisk ramme for det specialpædagogiske område. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. 27. april 2011. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten 27. april 2011 Aarhus Kommune Børn og Unge 1. Resume Efterspørgslen på specialpædagogiske indsatser i dag-, fritids- og skoletilbud har været stigende over

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Ib Holst-Langberg Sagsnr Ø Dato:

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Ib Holst-Langberg Sagsnr Ø Dato: Økonomi og Administration Sagsbehandler: Ib Holst-Langberg Sagsnr. 00.30.00-Ø00-8-15 Dato:10.3.2015 Temaer til Børne- og Skoleudvalgets drøftelse af driftsbudget for 2016 Som oplæg til Børne- og Skoleudvalgets

Læs mere

Hovedpunkter fra temaanalysen

Hovedpunkter fra temaanalysen Hovedpunkter fra temaanalysen Faaborg-Midtfyn Kommune er den landkommune, der har det næsthøjeste udgiftsniveau til folkeskolen pr. elev. Udgiftsniveauet pr. elev er 12,4 pct. højere end gennemsnittet

Læs mere

Formål med guiden Organisering Visitationsudvalgenes rolle Visitation af supplerende undervisning på skolen (under 9 timer)...

Formål med guiden Organisering Visitationsudvalgenes rolle Visitation af supplerende undervisning på skolen (under 9 timer)... august 2013 sguide Vedr. visitation til supplerende undervisning og specialpædagogisk bistand på skoleområdet Indhold Formål med guiden... 2 Organisering... 2 sudvalgenes rolle... 2 af supplerende undervisning

Læs mere

Forslag til nye principper for udlægning og takstbetaling af den specialpædagogiske ressource

Forslag til nye principper for udlægning og takstbetaling af den specialpædagogiske ressource Indhold Forslag til nye principper for udlægning og takstbetaling af den specialpædagogiske ressource...2 1.0 Baggrund og formål...2 2.0 Eksisterende principper for udlægning og takstbetaling...3 2.1 Udlægning

Læs mere

Udviklingsplan for Specialundervisningsområdet

Udviklingsplan for Specialundervisningsområdet Udviklingsplan for Specialundervisningsområdet 1 Indhold Udviklingsplan for Specialundervisningsområdet...0 1 Indledning og baggrund for udviklingsplanen...2 2. Den nuværende situation...4 2.1 Specialundervisning

Læs mere

Temadrøftelse af ny visitationsmodel. Skoleudvalget d. 19. april 2016

Temadrøftelse af ny visitationsmodel. Skoleudvalget d. 19. april 2016 Temadrøftelse af ny visitationsmodel Skoleudvalget d. 19. april 2016 Processen indtil nu Politisk behandling: Skoleudvalget besluttede den 17. november 2015 følgende i forhold til visitation: Skoleudvalget

Læs mere

HØRINGSSVAR, BU SAG 283 SPECIALUNDERVISNING

HØRINGSSVAR, BU SAG 283 SPECIALUNDERVISNING HØRINGSSVAR, BU SAG 283 SPECIALUNDERVISNING Erikstrupskolens skolebestyrelse har nøje gransket Endelig rapport angående rationalisering på specialundervisningsområdet marts 2009. Rapporten beskriver udførligt

Læs mere

Indhold 1. Indledning... 2

Indhold 1. Indledning... 2 Notat Sagsnr.: 2012/0000931 Dato: 17. maj 2013 Titel: Udlægning af midler til specialtilbud på skoleområdet Sagsbehandler: Claus-Uno Hauritz Skolekonsulent Indhold 1. Indledning... 2 2. Udlægning af midler

Læs mere

Visitationsprocedure på skoleområdet. Vejledning Januar 2016

Visitationsprocedure på skoleområdet. Vejledning Januar 2016 Visitationsprocedure på skoleområdet Vejledning Januar 2016 1 Indledning Dette er en vejledning i, hvordan proceduren omkring en til specialundervisning skal foregå. Hvad er specialpædagogisk bistand?

Læs mere

EVALUERING AF RESSOURCEMODEL FOR SPECIALUNDERVISNING

EVALUERING AF RESSOURCEMODEL FOR SPECIALUNDERVISNING EVALUERING AF RESSOURCEMODEL FOR SPECIALUNDERVISNING HEDENSTED KOMMUNE RAPPORT 26. OKTOBER 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Resumé 3 1. Indledning 4 2. Den eksisterende model 7 3. Overordnet vurdering af modellen

Læs mere

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet

Læs mere

Høringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole

Høringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole Høringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole Børn, unge og læring oktober 2015 1 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Tidsplan 3 2. Forslag til nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole

Læs mere

Baggrund for budgetanalyse på specialundervisningsområdet

Baggrund for budgetanalyse på specialundervisningsområdet Baggrund for budgetanalyse på specialundervisningsområdet Afgrænsning Specialundervisning og specialtilbud er begreber, der bruges i mange forskellige sammenhænge og kontekster. I nedenstående tages der

Læs mere

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Ved spørgsmål kontakt Specialpædagogisk konsulent Kristina Wetche Nikolaisen krn@norddjurs.dk Tlf. 24 96 55 32 I Norddjurs Kommune vil vi arbejde målrettet

Læs mere

Kompenserende besparelser 2015 i Center for Dagtilbud og Skoler

Kompenserende besparelser 2015 i Center for Dagtilbud og Skoler Kompenserende besparelser 2015 i Center for Dagtilbud og Skoler Følgende poster forventes at udvise et merforbrug i 2015: Dagtilbud (flere børn end forudset i befolkningsprognosen) Skoler (flere udgifter

Læs mere

Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen

Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen Danmarks Lærerforening 28. september 2009 Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen Danmarks Lærerforening har sammen med Megafon gennemført en undersøgelse om specialundervisning i perioden 25.-31.

Læs mere

Godkendelse af Kommissorium for genbeskrivelse af specialundervisningstilbuddene i Aalborg Kommune

Godkendelse af Kommissorium for genbeskrivelse af specialundervisningstilbuddene i Aalborg Kommune Punkt 10. Godkendelse af Kommissorium for genbeskrivelse af specialundervisningstilbuddene i Aalborg Kommune 2016-074575 Skoleforvaltningen indstiller at Skoleudvalget godkender, Kommissorium for genbeskrivelse

Læs mere

Inklusion i nationalt perspektiv. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU

Inklusion i nationalt perspektiv. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Inklusion i nationalt perspektiv Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Inklusion: hvorvidt, hvordan og hvorfor Inklusion er blevet et politisk besluttet anliggende

Læs mere

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Baggrund Folkeskolen i Albertslund har det ikke godt. Trivselsmålingerne viser, at mange af vores børn trives rigtig dårligt i vores skoler - resultaterne er ringere

Læs mere

Notat om specialøkonomi

Notat om specialøkonomi Notat om specialøkonomi Baggrund På baggrund af BDO-rapport omkring ændring af de budgetmæssige, styringsmæssige og organisatoriske rammer for et fremtidigt Center for Skoler og Institutioner (C-SI) og

Læs mere

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune 2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle

Læs mere

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 6. oktober 2014 Sammenligning af nøgletal på skole- og ældreområdet i 6 kommuner. Som

Læs mere

Kvalitet i specialundervisningen

Kvalitet i specialundervisningen Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening Kvalitet i specialundervisningen Denne artikel handler om, hvordan man i den danske folkeskole definerer og afgrænser specialpædagogik/specialundervisning.

Læs mere

Sammenfatning. Samlet set viser budgetopfølgningen for Børn & Undervisning et forventet mindreforbrug på 8,262 mio. kr.

Sammenfatning. Samlet set viser budgetopfølgningen for Børn & Undervisning et forventet mindreforbrug på 8,262 mio. kr. Samlenotat for Børn & Undervisning Budgetopfølgning pr. 30. juni Sammenfatning. Samlet set viser budgetopfølgningen for Børn & Undervisning et forventet mindreforbrug på 8,262 mio. kr. Resultatet på de

Læs mere

INVESTERINGS-CASE, PÆDAGOGISK ANALYSE- MODEL

INVESTERINGS-CASE, PÆDAGOGISK ANALYSE- MODEL INVESTERINGS-CASE, PÆDAGOGISK ANALYSE- MODEL Ballerup Kommune August 2016 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Investeringscase 3 2.1 Forudsætninger 3 2.2 Udgifter til kompetenceudvikling 3 2.3 Finansiering 3 2.4

Læs mere

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune 0-18 års området, juni 2016 Inklusion I de seneste år er der blevet arbejdet meget med inklusion og med at udvikle en inkluderende

Læs mere

Mødet blev holdt mandag den 22. oktober 2012 på Rådhuset i Lokale nr. 87. Mødet begyndte kl. 07:30 og sluttede kl. 10:30.

Mødet blev holdt mandag den 22. oktober 2012 på Rådhuset i Lokale nr. 87. Mødet begyndte kl. 07:30 og sluttede kl. 10:30. ALLERØD KOMMUNE Skoleudvalget Møde nr. 32 Mødet blev holdt mandag den 22. oktober 2012 på Rådhuset i Lokale nr. 87. Mødet begyndte kl. 07:30 og sluttede kl. 10:30. Medlemmer: Nikolaj Bührmann (F), Birgitte

Læs mere

Folkeskolens økonomi i Dragør Kommune

Folkeskolens økonomi i Dragør Kommune Folkeskolens økonomi i Dragør Kommune Den 22. august 2017 1 Indhold Folkeskolens økonomi i Dragør Kommune... 3 1. Dragør Kommune sammenlignet med andre kommuner... 3 2. Sammenligningsgruppen... 4 3. Sammenligning

Læs mere

Politikområdemål 2018

Politikområdemål 2018 Mål på politikområde Undervisning, Børne- og Skoleudvalg Mål 1: Alle skoler præsterer positiv undervisningseffekt korrigeret for sociale faktorer senest fra skoleåret 2017/2018 og har senest fra skoleåret

Læs mere

Specialundervisningsbehov i Viborg Kommunes skoledistrikter

Specialundervisningsbehov i Viborg Kommunes skoledistrikter Thomas Astrup Bæk og Søren Teglgaard Jakobsen Specialundervisningsbehov i Viborg Kommunes skoledistrikter En socioøkonomisk tildelingsmodel Specialundervisningsbehov i Viborg Kommunes skoledistrikter En

Læs mere

NOTAT: Demografinotat budget 2018

NOTAT: Demografinotat budget 2018 Økonomi og Ejendomme Sagsnr. 290603 Brevid. 2541560 Ref. BTL/LHS Dir. tlf. briantl@roskilde.dk NOTAT: Demografinotat budget 2018 4. april 2017 Baggrund I Roskilde Kommune er der igennem en længere årrække

Læs mere

Økonomivurdering 2. kvartal 2015 for Børne- og Ungdomsudvalget

Økonomivurdering 2. kvartal 2015 for Børne- og Ungdomsudvalget Økonomivurdering 2. kvartal 2015 for Børne- og Ungdomsudvalget Samlet viser økonomivurderingen for Børn og Ungdomsudvalget et merforbrug på -11,5 mio. kr. inkl. overførsler fra regnskab 2014. Børn og unge

Læs mere

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen. E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens

Læs mere

Kommissorium for arbejdet med organiseringen af den fremtidige specialundervisning og særlige dagtilbud

Kommissorium for arbejdet med organiseringen af den fremtidige specialundervisning og særlige dagtilbud Kommissorium for arbejdet med organiseringen af den fremtidige specialundervisning og særlige dagtilbud Formål med kommissorium Formålet er, med udgangspunkt i barnets eller den unges behov at skabe grundlaget

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere

Rammer. Økonomi og Administration Sagsbehandler: Peter Plougmann Knudsen Sagsnr Ø Dato:

Rammer. Økonomi og Administration Sagsbehandler: Peter Plougmann Knudsen Sagsnr Ø Dato: Økonomi og Administration Sagsbehandler: Peter Plougmann Knudsen Sagsnr. 00.30.00-Ø00-5-16 Dato:1.4.2016 Temaer til Børne- og Skoleudvalgets drøftelse af driftsbudget 2017 Som oplæg til Børne- og Skoleudvalgets

Læs mere

Specialundervisning og segregering, 2012/2013

Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Skolerne nærmer sig målet om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne. I 2012/2013 var 5,2 procent af eleverne

Læs mere

Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/15 2024/25

Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/15 2024/25 Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/15 2024/25 Der er i notatet taget udgangspunkt i Helsingør Kommunes befolkningsprognose 2014 udarbejdet i marts 2014 for perioden 2014-2025. 1. Befolkningsgrundlaget

Læs mere

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld.

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld. Økonomi Elevtal Afgangsprøver NOTAT Baggrund Byrådet tiltrådte 8. februar 2011 - under punktet Struktur for dagtilbud og skoler - indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget om at: 1. at distriktsmodellen

Læs mere

Udfordringer til alle og uddannelse til flere

Udfordringer til alle og uddannelse til flere Udfordringer til alle og uddannelse til flere Byrådets plankonference Resurse tildeling 28. marts 2017 Almen-området Før og nu Nuværende model (budget 2017) Grundtildeling 2,3 mio.kr. til skoler/matrikler

Læs mere

NOTAT. Forslag til økonomimodel, der understøtter øget inklusion på skolerne

NOTAT. Forslag til økonomimodel, der understøtter øget inklusion på skolerne NOTAT 2. januar 2013 Sagsbehandler: ANGU Dok.nr.: 2012/0062501-6 Skoleafdelingen Forslag til økonomimodel, der understøtter øget inklusion på skolerne Kommunernes Landsforening og regeringen har aftalt,

Læs mere

Økonomivurdering. 1. kvartal 2014

Økonomivurdering. 1. kvartal 2014 Økonomivurdering 1. kvartal 2014 Børn og Ungdomsudvalget Område Korr. budget inkl. overf. Forventet regnskab ØKV1 ØKV2 ØKV3 Afv. ØKV1 Børn med særlige behov 76,2 69,2-7,0 Spec. soc. område - myndighed

Læs mere

Tildelingsmodel for specialundervisningsressourcerne til skolerne.

Tildelingsmodel for specialundervisningsressourcerne til skolerne. Tildelingsmodel for specialundervisningsressourcerne til skolerne. Dato: 25.10.11 Doc. 2011-144612 1 Baggrund. Med hensyn til baggrund for forslag om ny tildelingsmodel, processen i forbindelse med udarbejdelse

Læs mere