DECEMBER 2016 REGION MIDTJYLLAND INKUBATOR MIDT SLUTEVALUERING

Transkript

1 DECEMBER 2016 REGION MIDTJYLLAND INKUBATOR MIDT SLUTEVALUERING

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk DECEMBER 2016 REGION MIDTJYLLAND INKUBATOR MIDT SLUTEVALUERING PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 017.S VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET MOBR KONTROLLERET MAWL GODKENDT MOBR

4

5 INKUBATOR MIDT 5 INDHOLD 1 Resumé: Inkubator Midt 1 2 Fakta om projektet Projektets effektkæde 3 3 Overordnet status 3 4 Projektets implementering 4 5 Fremdrift og målopnåelse Fremdrift ift. aktiviteter og milepæle Målopnåelse i forhold til output 8 6 Effektvurdering Forudsætninger for effektskabelse Projektets effektmål Forventninger til effekter 11 7 Anbefalinger og læring 13

6

7 INKUBATOR MIDT 1 1 Resumé: Inkubator Midt Projektets implementering Gennemsnitlig score for implementering (skala: 0-5) 3,5 Organisering og samarbejde Sammenhæng ml. aktiviteter og mål Forankring af output Målgruppens oplevelse af kvalitet Monitorering og opfølgning Målgruppens oplevelse af relevans Samarbejdet mellem de 11 inkubationsmiljøer har været godt, og miljøernes forskellige profiler og størrelser har sikret en bredde i projektets tilbud til virksomhederne. Dog ville større indbyrdes videndeling mellem miljøerne formentlig have styrket udbyttet for deltagerne. Dette er imidlertid ikke muligt inden for rammerne af socialfondsprogrammet. Projektets aktiviteter har vært fordelt over alle 11 miljøer, men hovedparten af projektets aktiviteter er gennemført i de store miljøer. Deltagerne oplever både projektets kvalitet og relevans som høj, og fremhæver bl.a. de fysiske miljøer og muligheden for løbende vejledning og sparring som værdiskabende. Projektet gennemfører selv en slutevaluering, som efter vores vurdering understøtter opsamlingen og formidlingen af projektets erfaringer, men har begrænset værdi som monitoreringsredskab. Inkubatormiljøernes tilbud om vejledning fortsætter efter projektperioden, men særligt i de små miljøer er der risiko for en svag forankring af den viden og de kompetencer, der er opbygget. Målopnåelse Fremdrift (aktiviteter) Målopnåelse ift. output Budgetforbrug Tidsforbrug 98% 100% 100% 88% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Projektet har nået de opstillede aktivitetsmål, med undtagelse af målet om at tilføre deltagervirksomhederne kapital med hjælp fra inkubatormiljøerne. Afklaring og modning af virksomhederne er en langstrakt proces og projektledelsen forventer en fuld målopnåelse umiddelbart efter projektperioden. Projektets væsentligste output er ifølge deltagerne en øget strategisk afklaring samt netværket med andre virksomheder, de har opbygget i deres respektive inkubatormiljøer. Herudover ser virksomhederne en stor værdi i at få afklaret deres behov for kapital. Effektvurdering Deltagernes forventning til positiv udvikling som følge af projektet i (N = 77) Årlig omsætning 56 % Årlig eksport 21 % Antal nyansatte 30 % 221 iværksættervirksomheder har fuldført vejledningsforløb i regi af projektet og 192 har forbedret deres iværksætterkompetencer. 14 deltagere startede ny virksomhed umiddelbart efter deres deltagelse i projektet (mod et mål på 20). På evalueringstidspunktet har projektet nået 90 % af de ønskede effekter inden for projektperioden. Forudsættes projektets antagelse om en overlevelsesrate inden for de første to år på 70 % blandt de nyetablerede virksomheder vil projektet nå 84 % af de ønskede effektmål inden for projektperioden. Deltagernes forventning til vækst er moderate og afspejler, at effektpotentialet er langsigtet og forbundet med usikkerhed.

8 2 INKUBATOR MIDT 2 Fakta om projektet Dette afsnit indeholder en kort beskrivelse af projektets formål og baggrund samt en gengivelse af de vigtigste baggrundsoplysninger for projektet (tekstboks). Afsnittet afsluttes med en illustration af projektets 'vækst- og forandringsmodel'. Overordnet projektbeskrivelse Projektets overordnede formål er at øge antallet af vækstvirksomheder via kompetenceudvikling af iværksættere. På kort sigt er det projektets mål at kompetenceudvikle deltagere, så deres forudsætninger for at udvikle levedygtige virksomheder optimeres. Herefter er det målet at understøtte virksomhedernes netværksdannelse og adgang til kompetencer og kapital som forudsætning for vækstskabelse. Projektet gennemføres i et konsortium bestående af 11 inkubationsmiljøer i etablerede og spirende midtjyske udviklings- og forskerparker. Opgaven løftes ved at tilbyde deltagerne en 'unik' aktivitetspakke bestående at vejledning med coaching og strategiudviklingsforløb, kapitalfremskaffelse og adgang til netværk og mentorer. Aktiviteterne lægges oven på inkubationsmiljøernes eksisterede 'Basis'- og 'Ekstra'-aktiviteter. Det er projektets rationale, at deltagernes tilstedeværelse i inkubationsmiljøerne styrker forudsætningerne for at udvikle virksomheder. Konsortiet løser operatørrollen med udgangspunkt i en fælles ramme som operationelt tilpasses de enkelte inkubatormiljøers profiler og virksomhedernes behov. Det er projektets antagelse, at udvikling og implementering af en fælles struktur for dialog med deltagerne styrker muligheden for størst muligt udbytte for den enkelte deltager. FAKTA-BOKS > Tilskudsmodtager: Agro Business Park A/S > Vækstforum: Region Midtjylland > Sagsbehandler: Ruth Strøm > Finansieringskilde: Socialfonden (ESF) > Indsatsområde: Iværksætteri (ESF-1) > Samlet budget: DKK 8,85 mio. > Projektperiode:

9 INKUBATOR MIDT Projektets effektkæde I dette afsnit beskrives hvilke effekter, det er hensigten at skabe med de bevilgede midler, samt hvordan disse effekter skal tilvejebringes. Vækst- og forandringsmodellen er udarbejdet på baggrund af projektansøgningen og efterfølgende tilrettet på baggrund af interviews med sagsbehandler og projektleder. Figuren nedenfor giver således et overblik over de primære aktiviteter, der gennemføres i projektet, de umiddelbare output, der skal skabes gennem disse aktiviteter, samt hvilke effekter, disse output på længere sigt forventes at medføre. Hovedaktiviteter Output Effekter Vejledningsforløb med sparring og vejledning til deltagervirksomheder * Mentorforløb for deltagervirksomheder Vejledning og sparring om tiltrækning af risikovillig kapital Netværk for deltagervirksomhed mhp. udvikling af relationer mellem deltagervirksomheder Deltagervirksomhederne oplever at være mere afklarede ift. virksomhedens muligheder og barrierer for vækst Deltagervirksomhederne har opbygget større netværk til potentielle samarbejdspartnere Deltagervirksomheder øger deres tilstrømning af ekstern kapital Bedre forudsætninger for overlevelse i deltagervirksomheder Flere vækstvirksomheder Herunder øget omsætning og jobskabelse i deltagervirksomheder NB: Hovedaktiviteter markeret med en * betragtes af evaluator som projektet primære 'virkemiddel'/virkemidler. 3 Overordnet status I begyndelsen af projektperioden valgte Incuba Science Park samt Business Park Randers at trække sig fra sit partnerskab i projektet. Begge var tiltænkt en betydelig rolle i projektet, og det var nødvendigt at opjustere måltallene for de øvrige inkubationsmiljøer for fortsat at nå det samlede mål for projektet. Forud for Inkubator Midt er der fra gennemført to projekter med inkubatorer som partnere i regi af Interreg programmet KASK. I samarbejde med en række inkubatormiljøer fra Norge og Sverige gav disse projekter de midtjyske parker mulighed for at tilbyde inkubator-virksomhederne udviklingsforløb og matchmaking på tværs af landegrænser. Dertil indeholdt projekterne muligheder for at opbygge kompetencer på tværs af inkubationsmiljøerne hos de deltagende parkers ansatte og ledere. Projekterne har udviklet en guide til værdiskabelse for Fremtidens Inkubator med et tilhørende Scorecard med fokus på at evaluere og udvikle inkubatormiljøernes services, netværk, fysiske faciliteter, ledelse og organisation. Således er der en længere historik hos mange af de midtjyske parker i forhold til at tilrettelægge udviklingsforløb for virksomhederne og samtidig at udvikle og opbygge kompetencer på tværs af inkubationsmiljøerne.

10 4 INKUBATOR MIDT 4 Projektets implementering I dette afsnit præsenterer vi vores vurdering af projektets implementering ud fra seks faste evalueringsparametre. Figuren nedenfor giver et overblik over evalueringens konklusioner i forhold til de seks parametre. Organisering og samarbejde Sammenhæng ml. aktiviteter og mål Forankring af output Målgruppens oplevelse af kvalitet Monitorering og opfølgning Målgruppens oplevelse af relevans Organisering og samarbejde Samarbejdet i projektet har været hensigtsmæssigt men mere aktiv videndeling kunne have givet en bedre udnyttelse af inkubationsmiljøernes viden og kompetencer. Projektet er bygget op om et samarbejde mellem 11 inkubationsmiljøer med Agro Business Park som projektholder. Inkubationsmiljøerne har forskellige profiler, hvilket vi vurderer har været en styrke for projektet, idet det giver en større bredde i projektets tilbud til virksomhederne. Samtidig ville det dog have styrket projektet med en mere systematisk tværgående videndeling og erfaringsudveksling. Det er vores vurdering, at projektet derved i højere grad kunne have draget nytte af kompetencerne i alle miljøer, og på denne måde have styrket tilbuddet til deltagerne. Projektet har afsøgt mulighederne for at gennemføre tværgående aktiviteter, der imødekommer dette behov. De tiltænkte aktiviteter ville dog ikke være støtteberettigede, og vil derfor ikke kunne gennemføres inden for rammerne af projektet. Konsekvensen har været at aktiviteterne er skrevet ud af projektet. Inkubationsmiljøerne med en branchemæssige profil har typisk et samarbejde med de relevante fagmiljøer på universiteterne, hvilket i projektet har givet disse miljøer en naturlig pipeline af deltagere. Inkubationsmiljøer med en 'bredere' profil har haft en større formidlingsopgave over for målgruppen, og har i nogle tilfælde haft svært ved at rekruttere deltagere. Alle inkubationsmiljøer har mindst gennemført én af hver hovedaktivitet, men de mindre inkubationsmiljøer har i nogle tilfælde har haft svært ved at løfte alle aktiviteter. Dette gælder eksempelvis aktiviteterne, der har til formål at tilføre deltagervirksomhederne kapital. Selvom de største inkubationsmiljøer har haft lettest ved at gennemføre aktiviteterne, er det vores vurdering, at de mindre inkubationsmiljøer har skabt værdi ved at øge projektets geografiske spredning og levere et bredere tilbud til virksomhederne.

11 INKUBATOR MIDT 5 Sammenhæng mellem aktiviteter og mål Kvalitet, målgruppens oplevelse Relevans, målgruppens oplevelse Løbende vejledning, sparring og tiltrækning af kapital er med til at sikre virksomhedernes overlevelse, men afklaringen af behovet for kapital opleves også som værdiskabende i sig selv. En gennemgående karakteristik for deltagervirksomhederne er, at deres produktudvikling i mange tilfælde er langstrakt og forbundet med betydelige omkostninger. Konsekvensen er, at iværksættervirksomhederne ofte er underfinansierede i de første leveår, og derfor sårbare. Projektets aktiviteter er med til at professionalisere deltagervirksomhederne og tilføre dem kapital, og understøtter derved målet om øget overlevelse. Selvom resultatet af afklaringsprocessen i mange tilfælde har været, at deltagerne ikke ønsker at tilføre virksomheden kapital, opleves processen alligevel i vid udstrækning som værdiskabende for deltagerne. Herudover er det vores indtryk på baggrund af interview, at den løbende vejledning af deltagerne og sparring med andre iværksættere i inkubationsmiljøerne understøtter målet om øget overlevelse blandt de nyetablerede virksomheder. Sammenhængen til de langsigtede mål om øget vækst i jobskabelse er efter vores vurdering forbundet med usikkerhed, da virksomhederne også efter projektet vil være sårbare overfor udefrakommende faktorer. Således giver de interviewede deltagere udtryk for stor usikkerhed om vækstperspektiverne for deres virksomheder. Deltagerne oplever stor værdi af den løbende vejledning og sparring, og mentorfunktionen har tilført virksomhederne relevante kompetencer til løsning af specifikke opgaver. Deltagerne vurderer generelt aktiviteterne som værdiskabende. Bag denne vurdering ligger en gennemgående oplevelse af, at vejledere i inkubationsmiljøerne har stort kendskab til virksomhedernes udviklingsbehov, hvilket giver værdi i den løbende vejledning af deltagerne. Herudover oplever deltagerne, at tilknytningen af en mentor tilfører virksomheden specifikke faglige kompetencer, der typisk har hjulpet virksomhederne til at løse en central udviklingsopgave, eksempelvis udvikling af markedsføringsstrategi. I disse tilfælde har samarbejdet været bundet op på en så konkret opgave, at det ikke kan betegnes som en klassisk mentor-funktion. Fleksibilitet i projektets forskellige tilbud styrker relevansen for den enkelte virksomhed. Det er projektets erfaring, at der er stor indbyrdes forskel på, hvilke af projektets aktiviteter deltagerne efterspørger. For nogle deltagere er enkeltstående aktiviteter værdiskabende, mens det for andre giver mening med et egentligt forløb. Hvad angår timing og kronologi i aktiviteterne er der derfor ikke nødvendigvis noget 'critical path' for deltagerne igennem projektets aktiviteter, men snarere en ad hoc inddragelse i de aktiviteter, der skaber værdi for den enkelte deltager. Med udgangspunkt i de gennemførte interviews er det vores vurdering, at denne ad hoc tilgang er en af projektets styrker, der øger mulighederne for at sikre relevans for alle deltagere. I forlængelse heraf er fysisk tilstedeværelse i inkubationsmiljøerne ifølge deltagerne en væsentlig forudsætning for, at de løbende kan modtage vejledning, idet det sikrer rammerne for løbende dialog mellem vejlederen og deltagerne. Samtidig giver tilstedeværelsen i inkubatormiljøerne ifølge deltagerne gode muligheder for at opbygge relationer til andre iværksættere og give gensidig sparring. Det er derfor vores konklusion, at deltagernes tilstedeværelse i inkubatormiljøerne styrker projektets muligheder for et behovsstyret udbud af aktiviteter, og er værdiskabende i sig selv.

12 6 INKUBATOR MIDT Forankring af output Forankringen er stærkest i de største inkubationsmiljøer, og en stor del af deltagervirksomhederne har fortsat behov for tilknytning til inkubationsmiljøerne. Projektet har bidraget til en positiv udvikling i deltagervirksomhederne, men en betydelig del er fortsat i en kritisk etableringsfase, hvor de stadig opnår stor værdi af inkubationsmiljøerne. Dette understreger den værdi inkubationsmiljøerne skaber for virksomhederne, men svækker samtidig forankringen af projektet isoleret set. I forlængelse heraf er det væsentligt, at det 'unikke' tilbud til deltagerne i form af vejledning, netværk, mentorordning mm. også vil være en del af inkubationsmiljøernes aktiviteter efter projektperioden, omend i mindre omfang. Det er derfor vores vurdering, at relationerne til deltagervirksomhederne og den viden, der opbygget i inkubationsmiljøerne om deres behov, fortsat vil komme virksomhederne til gode efter projektets afslutning. Dog svækker det forankringen af de opbyggede kompetencer og viden om virksomhedernes udviklingsbehov, at nogle inkubationsmiljøer af økonomiske årsager ikke har kunnet fastholde medarbejdere umiddelbart efter projektets afslutning. På evalueringstidspunktet afsøger flere af miljøerne mulighederne for finansiering til at fastholde medarbejderne. Monitorering og opfølgning Projektet har prioriteret evaluering af sine egne aktiviteter, men det har kun i mindre omfang været muligt at bringe denne viden i anvendelse i løbet af projektperioden. Det har i vid udstrækning været op til de enkelte inkubatormiljøer at implementere projektets aktiviteter, mens der i regi af partnermøder primært er fulgt op på projektets resultatskabelse. Det er dog vores vurdering, at opfølgningen på partnermøderne har været tilstrækkelig i forhold til at løse udfordringer med implementeringen i de enkelte inkubatormiljøer, og har eksempelvis givet anledning til omfordeling af budget og måltal parterne imellem. Projektet har allokeret ressourcer til at lave en slutevaluering der omfatter en 'Best Practice'-rapport, en case-beskrivelse fra hver af de 11 inkubatormiljøer samt skriftlige interviews med 30 deltagere. Det er vores vurdering, at projektets evaluering er velegnet til at samle op på erfaringerne fra projektet med henblik på at videreudvikle miljøerne efter projektperioden, men har begrænset værdi som monitorering af projektets aktiviteter med henblik på en løbende tilpasning inden for projektperioden. For at udfylde denne funktion kunne evalueringen være foretaget løbende og i højere grad have fokuseret på opfyldens af projektets delmål.

13 INKUBATOR MIDT 7 5 Fremdrift og målopnåelse Afsnittet indeholder en kort fremstilling af status for projektets fremdrift i forhold til henholdsvis aktiviteter/milepæle og outputmål på evalueringstidspunktet. Nedenstående figur præsenterer den overordnede status på projektets fremdrift via fire overordnede indikatorer: fremdrift ift. aktiviteter, tid og budgetforbrug (afsnit 5.1), samt målopnåelse ift. outputmål (afsnit 5.2). Fremdrift (aktiviteter) Målopnåelse ift. output Budgetforbrug Tidsforbrug 98% 100% 100% 88% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 5.1 Fremdrift ift. aktiviteter og milepæle Afsnittet beskriver kort projektets overordnede fremdrift i forhold til de aktiviteter og/eller milepæle, som er opsat for projektet. Aktivitetsmål Mål i projektperioden Status Mål-opnåelse i procent Antal deltagere i vejledningsforløb % Antal deltagere i mentornetværk % Antal deltagere i netværksarrangementer % Antal deltagere, der modtager kapital med hjælp fra inkubatormiljørerne % Projektet har på evalueringstidspunktet nået sine aktivitetsmål, med undtagelse af antallet af deltagere, der modtager kapital med hjælp fra inkubatormiljøerne. Projektholdet forventer at nå målet umiddelbart efter projektperiodens afslutning. Projektets deltagere har som udgangspunkt været umodne i deres forhold til finansiering. Tiltrækning af kapital har derfor været en langstrakt proces. Processen har omfattet en relativt omfattende afklaring og forberedelsesfase, hvor virksomhedernes forretningsmodeller er videreudviklet, og der er udarbejdet investeringsplaner for virksomhederne. Deltagerne har endvidere skulle lære at 'pitche' virksomheden overfor potentielle investorer. Herefter har synliggørelsen og dialogen med potentielle investorer også været en relativt lang proces. Hovedparten af de investeringer, der er tiltrukket i projektperioden stammer fra InnoBooster-ordningen. Målopnåelsen dækker også flere private investeringer, men det er projektets vurdering, at det i de fleste tilfælde ikke vil

14 8 INKUBATOR MIDT kunne nås at tiltrække private investeringer inden for den forholdsvis korte periode, som bevillingen dækker. Budget- og tidsforbrug Nedenfor præsenteres projektets budget- og tidsforbrug på evalueringstidspunktet. Total Forbrug d.d. Procentvist forbrug Budgetforbrug (mio. DKK) 8,9 8,9 100 % Tidsforbrug (måneder) % 5.2 Målopnåelse i forhold til output Afsnittet beskriver kort status i forhold til de outputmål, som er opsat for projektet. Målopnåelse for programindikatorer Projektets målsætning Status på evalueringstidspunktet Procentvis målopnåelse Antal deltagere % Projektet har nået det opstillede outputmål, men målet er ikke specielt rammende for projektets leverancer og resultater. På baggrund af de gennemførte interviews er det vores vurdering, at projektet først og fremmest via vejledning har modnet virksomhederne, og derigennem har styrket deres forudsætninger for overlevelse. Inkubatormiljøerne har herudover været rammen for netværksdannelse mellem virksomhederne, der ifølge deltagervirksomhederne har udmøntet sig i tværgående sparring. Desuden har projektet givet deltagerne en afklaring af deres virksomheders behov for kapital og for en dels vedkommende hjulpet dem med tiltrækning af kapital.

15 INKUBATOR MIDT 9 6 Effektvurdering I dette afsnit præsenterer vi evaluators samlede vurdering af projektets muligheder for at skabe de ønskede effekter eller for at nå specifikke effektmål. Det primære grundlag for evaluators vurdering er spørgeskemadata, men i den samlede vurdering indgår også evaluators vurdering af projektholders arbejde med i forbindelse med projektets implementering at sikre den størst mulige realisering af projektets effektpotentiale. Om spørgeskemaet I forbindelse med evalueringen har vi udsendt et elektronisk spørgeskema til projektets deltagere (via -liste fra projektholder). Besvarelserne af spørgeskemaet giver et indblik i såvel de forventede som allerede opnåede effekter blandt deltagerne i projektet, og er udformet, så det på bedst mulig vis adresserer de indmeldte målsætninger om output og effekter fra ansøgningsfasen. Undersøgelsen er sendt ud til 184 deltagere, hvoraf 77 respondenter har besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 42 %. Således udgør data fra spørgeskemaundersøgelsen ikke en præcis beskrivelse af projektets effektskabelse, men giver en god indikation af projektets forventede effektskabelse. 6.1 Forudsætninger for effektskabelse Projektets potentiale for effekter Det er ikke muligt på evalueringstidspunktet præcist at opgøre de effekter, som projektet vil skabe efter projektperioden. For alligevel at give et billede af projektets potentiale for effektskabelse, som er mere retvisende og præcist end outputindikatorerne alene kan vise, præsenterer vi i dette afsnit, hvordan projektet konkret har bidraget for at styrke deltagernes forudsætninger for at omsætte deltagelsen i projektet til de ønskede effekter. Nedenstående tabel viser, i hvilket omfang deltagerne har fået styrket deres forudsætninger for at skabe øget omsætning. Andel af virksomhederne, der angiver at (N = 71) Antal deltagere, der har fået styrkede forudsætninger for at drive deres virksomhed (se note 1) Antal virksomheder, der har fået styrkede forudsætninger for at opnå tilførsel af ekstern kapital som følge af deres deltagelse i projektet Antal virksomheder, der har indgået nye partnerskaber med kunder/leverandører som følge af projektdeltagelsen Andel virksomheder Note 1: Respondenterne har svaret 'Ja, i meget høj grad' 30 % (21), 'Ja i høj grad' 46 % (33), 'Ja i lav grad' 14 % (10), 'Nej slet ikke' 3 % (2) og ved ikke 7 % (5). Note 2: Respondenterne har svaret 'Ja, i meget høj grad' 14 % (10), 'Ja i høj grad' 20 % (14), 'Nej slet ikke' 31 % (22) og 'Ved ikke' 35 % (25). Note 3: 'Ja' 39 % (28), 'Nej' 13 % (9) og 'Nej, men det har styrket mine forudsætninger for ar indgå nye samarbejder' 48 % (34). I forlængelse af vores vurdering af projektets output svarer 76 % af deltagere, at de i meget høj grad eller høj grad har styrket deres forudsætninger for at drive deres virksomhed. Dette kan ses i sammenhæng med deltagernes udsagn i interviewe- 76 % 34 % 39 %

16 10 INKUBATOR MIDT ne, hvor flere deltagere giver udtryk for at projektet har givet dem en strategisk afklaring, der giver dem oplevelse af sikkerhed for, i hvilken retning de skal udvikle deres virksomhed. 34 % vurderer, at projektet har styrket deres forudsætninger for at tiltrække kapital. Det relativt lave tal dækker over, at en betydelig del af deltagerne har opnået en afklaring, og er nået frem til at de ikke ønsker at tilføre virksomheden kapital. Dermed har de ikke haft behov for at styrke deres forudsætninger. Slutteligt vurderer 39 %, at de har indgået nye partnerskaber med kunder eller leverandører mens 48 % svarer, at projektet har styrket deres forudsætninger for dette. I de gennemførte interviews beskriver deltagerne, hvordan de eksempelvis har fundet nye kunder eller samarbejdspartnere blandt de andre iværksættere i inkubationsmiljøerne. Samlet set er det vores vurdering, at projektet har skabt en række væsentlige forudsætninger for etablering af nye virksomheder og øget overlevelse blandt de nyetablerede virksomheder. Samtidig er de langsigtede ambitioner om at øge omsætningen og jobskabelsen i deltagervirksomhederne forbundet med stor usikkerhed og afhængig af en række udefrakommende faktorer, som projektet ikke har direkte indflydelse på. 6.2 Projektets effektmål Tabellen nedenfor viser projektets fremdrift mod projektholdets effektmål. Målsætning i projektperioden Målsætning Status på Procentvis efter projektperioden evalueringstidspunktet målopnåelse Antal deltagere der fuldfører % rådgivning-/vejledningsorløb Antal deltagere der forbedrer deres iværksætterkompetencer % umiddelbart efter deltagelse Antal deltagere der har startet en ny virksomhed under eller % umiddelbart efter deltagelsen Antal overlevende deltagervirksomheder 2 år efter deltagelse Antal deltagere, som er selvstændige 6 måneder efter afslutning Note: - angiver, at projektholdet endnu ikke er begyndt at samle data ind på denne indikator. Projektet har nået 90 % de effektmål, der forventes opnået inden for projektperioden beregnet som et simpelt gennemsnit af de tre måltal. Herudover estimerer vi, at projektet vil kunne nå 84 % af de samlede effektmål. Beregnet som et simpelt gennemsnit af effektmålene inden for projektperioden og efter.

17 INKUBATOR MIDT 11 Seks færre deltagere end forventet har valgt at starte ny virksomhed umiddelbart efter deres deltagelse i projektet, hvilket trækker ned i den samlede målopnåelse. For at nå målet om, at 14 virksomheder overlever de første to år efter deltagelsen forudsætter det, at samtlige af de 14 etablerede virksomheder overlever. Den gennemsnitlige overlevelsesrate for iværksætter virksomheder taget i betragtning, anser vi ikke dette som realistisk. Projektets måltal afspejler, at der forventes en overlevelsesrate på 70 % (20 nyetablerede virksomheder og 14 der overlever de første to år). Fastholdes denne forventning, vil 10 af de 14 virksomheder overleve de første to år, hvilket giver en estimeret målopnåelse på 50 %. Målet om at etablere 20 nye virksomheder skal ses i lyset af, at projektet stort set udelukkende arbejder med iværksættere, der allerede har stiftet virksomhed på det tidspunkt hvor de deltager i projektet. Dermed udgør de 14 virksomheder, der er etableret umiddelbart efter deres deltagelse i projektet, kun en mindre del af projektets deltagergruppe. Vi anser det for realistisk, at projektet når målet om, at 150 af deltagerne fortsat er selvstændige 6 måneder efter projektets afslutning. Dette skyldes primært, at projektet har haft 228 deltagere mod et mål på blot 176, hvilket selvsagt øger sandsynligheden betydeligt. Forventning til effekter 6.3 Forventninger til effekter Svarene på spørgeskemaet viser, at 48 % af respondenterne forventer, at projektet vil føre til et forbedret potentiale for vækst, mens 32 % vurderer, at projektet allerede har ført dette med sig. Deltagernes har generelt en positiv forventning til sammenhængen mellem deres deltagelse i projektet og virksomhedernes potentiale for vækst. Godt en tredjedel vurderer, at virksomheden allerede har styrket sine forudsætninger, hvilket vi tolker positivt i lyset af, at vækst i omsætning og jobskabelse må anses for at være et langsigtet mål for projektet. Deltagernes forventning til positiv udvikling som følge af projektet i (N = 77) Andel virksomheder med positiv forventning Årlig omsætning 56 % Årlig eksport 21 % Antal nyansatte 30 % Deltagernes konkrete forventninger til en positiv udvikling på henholdsvis omsætning eksport og nyansatte er mere moderat. Kun lidt mere end halvdelen forventer en positiv udvikling i omsætning som følge af deres deltagelse i projektet.

18 12 INKUBATOR MIDT Deltagernes gennemsnitlige forventning til effekten af projekt på (N= 77) Realistisk forventning Optimistisk Forventning Stigning i årlig omsætning (mio. kr.) Stigning i årlig eksport (mio. kr.) 0,4 0,8 0,2 0,4 Antal nyansatte 1,5 2,7 Deltagernes gennemsnitlige forventninger til effektskabelse er beskedne, og afspejler, at projektet først og fremmest fokuserer på at styrke virksomhederne i opstartsfasen. Herudover tilkendegiver hovedparten af de interviewede deltagere, at de har meget vanskeligt ved at komme med konkrete bud på deres forventning til vækst. Det er vores vurdering, at samme usikkerhed afspejles i de svar deltagerne har afgivet i den udsendte survey, hvor sammenhængen mellem eksempelvis forventningen om antal ansatte og forventet omsætning ikke logisk følges ad.

19 INKUBATOR MIDT 13 7 Anbefalinger og læring Her præsenterer vi de vigtigste anbefalinger 1 og læringspunkter, som evaluator vil pege på med baggrund i evalueringen. Punkterne er ikke i prioriteret rækkefølge. Læringspunkt 1 Afklaring af behovet for kapital bidrager til udvikling af virksomhederne, selvom det ikke i alle tilfælde medfører tilførsel af kapital. Projektet arbejder mod et mål om, at deltagervirksomhederne tilføres kapital via inkubationsmiljøerne. Projektets erfaringer viser dog, at det ikke kun er selve kapitaltilførslen, der skaber værdi for deltagervirksomhederne, men at flere led i processen i sig selv er værdiskabende for virksomhedernes udvikling. Deltagerne er typisk umodne i deres overvejelser og viden om kapital, og den indledende afklaring er med til at klarlægge virksomhedernes behov og motivation for tilførsel af kapital. En del af deltagerne bliver allerede screenet fra i denne proces, hvis de eksempelvis ikke er villige til at give en investor medbestemmelse i virksomheden eller ikke ønsker at skabe yderligere gældsforpligtigelser. I andre tilfælde ser deltagerne en kommende investor som en mulighed for at tilføre virksomheden nye kompetencer og ønsker at arbejde videre. I begge tilfælde oplever deltagerne, at den systematiske afdækning af fordele og ulemper bidrager til en vigtig strategisk afklaring i virksomheden. En stor del af udfordringen med at tiltrække kapital til virksomhederne handler om, at potentialet og risici ikke er tydeligt for investorer. Ud fra dette rationale har projektet efter den indledende afklaringsfase understøttet virksomhederne i udarbejdelse af forretningsplaner, budgetter, milepæle mm. Denne fase er i høj grad nødvendig for, at virksomhederne kan tiltrække investeringer, og bidrager i sig selv til en professionalisering af virksomhederne. Læringen er dels, at denne fase er afgørende for virksomhedernes tiltrækning af investeringer fra den finansielle sektor, der har skærpet sin risikoscreening efter finanskrisen. Derudover får støtten stigende betydning, når man ønsker at tiltrække Business Angles, som vi omtaler i det følgende læringspunkt. Læringspunkt 2 Business Angels er oplagte som investorer for iværksættervirksomheder, men de arbejder til stadighed mere professionelt og ønsker sjældent at indgå i netværk. Projektet har arbejdet med at synliggøre investeringspotentialet hos deltagervirksomhederne over for Business Angels i denne sammenhæng forstået som private investorer, der udover at tilføre kapital også går aktivt ind i virksomheden. Det er projektets erfaringer, at Business Angels typisk ønsker en vis grad af anonymitet og derfor i mange tilfælde ikke ønsker at indgå synligt i netværk. Læringen er, at inkubationsmiljøerne kan spille en rolle i forhold til at formidle investeringsmulighederne til Business Angels, og sætte rammerne for dialogen mellem iværksætter og Business Angels, når der opstår et potentielt match. Der eksisterer i Region Midtjylland allerede et velfungerende business angels-netværk, Vestor. Herudover er det projektets erfaring, at Business Angels generelt udvikler sig mod at arbejde mere professionelt end tidligere. Konkret betyder det, at Business An- 1 Anbefalinger formidles kun i forbindelse med midtvejsevalueringer.

20 14 INKUBATOR MIDT gels i højere grad stiller de samme krav om forretningsplaner budgetter mm. som øvrige investorer. Læringen er, at den indledende afklaring og forberedende fase i høj grad også vil være nødvendig fremadrettet, når man ønsker at arbejde med Business Angles. Forudsætningen for at tiltrække investeringer fra Business Angles vil fremadrettet ikke alene være at synliggøre virksomhedens innovationshøjde og potentialet i forretningsidéen, men i høj grad også at synliggøre investeringens risikoprofil. Læringspunkt 3 Mentorfunktionen skaber værdi for deltagerne, men der er behov for at afklare hvilken rolle mentorerne skal spille. Blandt de deltagere, der har haft tilknyttet en mentor, er der generelt stor tilfredshed med ordningen. Samtlige af de interviewede giver udtryk for, at mentorerne har tilført virksomhederne relevante kompetencer i forbindelse med løsning af konkrete opgaver. Denne type mentorordning betegnes ofte som 'målorienteret mentoring', der som navnet antyder er kortsigtet og rettet mod et specifikt mål. På den måde har mentorfunktionen været atypisk i forhold til den klassiske 'en-til-en-mentoring', hvor mentor-mentee-sparringen sker løbende og er udviklingsorienteret i bred forstand 2. Sidstnævnte mentorrolle oplever deltagerne derimod i høj grad, at den tilknyttede vejledere har udfyldt. Det er ikke inden for rammerne af denne evaluering muligt at vurdere, hvor udbredt denne arbejdsdeling mellem mentorer og vejledere er. Men i lyset af, at det har været vanskeligt for projektet at rekruttere mentorer er det vores vurdering, at det bør give anledning til refleksion om arbejdsdelingen mellem de forskellige aktører i inkubationsmiljøerne. Konkret kan man overveje, om det giver mere værdi at lade private rådgivere overtage de specifikke udviklingsopgaver i deltagervirksomhederne, og satse på en mere klassik mentorfunktion. 2 "Short-Term or Goal-Oriented Mentoring" i Management Mentors (2010), One Size Doesn t Fit All. Understanding the Different Types & Choosing the Best One (or Combination) for Your Organization.

21 3. Effektvurdering (afsnit 6) 2. Målopnåelse (afsnit 5) 1. Implementering (afsnit 4) OVERORDNET INKUBATOR MIDT 15 Bilag A Sådan scorer vi Alle scorer er udtryk for evaluators helhedsvurdering. Vurderingen er baseret på alle indsamlede data, herunder interviews med projekthold, sagsbehandler, partnere og deltagere samt evt. spørgeskemadata og statusrapporter m.v. I tilfælde med større usikkerhed i datagrundlaget foretager vi typisk et konservativt skøn. Projektets implementering vurderes på seks vurderingsparametre med en score fra 1-5, hvilket er præsenteret grafisk i et 'spiderweb' i rapportens afsnit 4.1. Den samlede implementeringsscore er baseret på gennemsnittet af de individuelle scorer for de seks parametre. Samlet Tildeling af scorer for hvert af de seks vurderingsparametre implementeringsscore Score Betydning Gennemsnit Trafiklys 5 Implementeringen er nyskabende og en inspiration for andre. 4 Implementeringen er meget tilfredsstillende. Få forbedringspotentialer. 3,5-5,0 [GRØN] 3 Implementeringen er tilfredsstillende. Visse forbedringspotentialer. 2,6-3,4 [GUL] 2 Implementeringen er utilfredsstillende. Store forbedringspotentialer. 1 Implementeringen er meget kritisabel. 1,0-2,5 [RØD] Vurderingen af projektets målopnåelse er primært baseret på fremdrift ift. outputmål og sekundært fremdrift ift. aktivitetsmål. Scoren tildeles på baggrund af en helhedsvurdering af projektets målopnåelse, men med udgangspunkt i projektets kvantitative målopnåelse på evalueringstidspunktet. Nedenstående tabel over sammenhæng mellem målopnåelse og trafiklysscore er vejledende. Trafiklys Betydning Slutevaluering Midtvejseval. [GRØN] Målopnåelsen er som ønsket eller bedre 95 % + 45 % + [GRØN] Målopnåelsen er lidt under det ønskede niveau % % [GUL] Målopnåelsen er noget under det ønskede niveau % % [RØD] Målopnåelsen er meget under det ønskede niveau % % [RØD] Målopnåelsen er ikkeeksisterende eller tæt på 0 19 % 0 14 % På baggrund af dataindsamlingen (interviews og spørgeskema) fastlægger evaluator en samlet vurdering af muligheden for at realisere det forventede effektpotentiale. Trafiklys [GRØN] [GUL] [RØD] Betydning Det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at projektet vil kunne realisere de forventede effekter. Det er ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at projektet når sine effektmål. Evaluator vurderer dog, at projektet vil realisere mindst halvdelen af de forventede effekter Projektet vurderes ikke at realisere en tilfredsstillende andel af de forventede effekter