Rapport fra første nordiske dialogworkshop

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport fra første nordiske dialogworkshop"

Transkript

1 Projekt: Fremtidens forbrugerkrav til økologiske fødevarer Rapport fra første nordiske dialogworkshop Alternative forbruger-producent relationer og bæredygtig fødevareproduktion København, januar 2002 Indhold: 1. Summary and conclusions Indledning præsentation af dialogworkshoppen Nye tendenser alternativ afsætning Introduktion til emnet alternativ afsætning Ideerne bag Aarstiderne.com s direkte salg til forbrugerne Om Bondens Egen Marknad landmandsmarkeder i Sverige Forholdet mellem principper og praksis mellem værdigrundlag og produktion Landbrugslauget et forbrugerejet andelslandbrug Diskussion af session 1: Nye tendenser alternativ afsætning Detailhandelens rolle i økologisk omstilling Introduktion til detailhandelssessionen Økologisk butiksindsats salg på detailhandelens betingelser Økologiske varer i Gröna Konsum Diskussion af session 2: Detailhandelens rolle i økologisk omstilling Offentlig bespisning og økologi Introduktion til offentlig bespisning og økologi Forventninger og realiteter i køkkenomlægninger Hvordan undersøger man forbrugernes oplevelse af økologi i storkøkkener? Diskussion af session 3: Offentlig bespisning og økologi Opsamling og konklusion...39 Thomas Roland Forbrugerrådet

2 1. Summary and conclusions From the first dialogue workshop under the project "Future Consumer Demands for Organic Food". In Denmark organic products are mainly marketed through the retail trade, which holds a very large share of organic sales to private consumers. During recent years we have however seen an increase in sales through subscription schemes in particular. For instance Aarstiderne.com now has nationwide distribution and more than 30,000 regular subscribers for their vegetable boxes. Their turnover approaches 25% of the organic food market for fruits and vegetables. Alternative sales outlets are of interest to organic food producers because they present opportunities which supermarkets cannot offer. Also the outlets are interesting seen from a consumer perspective because of the probability of making more frequent or direct contacts with players down the grocery chain. Three themes were discussed at the workshop: - alternative sales outlets: direct sales, open-air markets, subscription and consumer-owned farms - role of the supermarkets: present implications and future possibilities (and limitations) - public consumption through kitchen conversions: effects for consumers and sales The alternatives: direct sales, open-air markets, subscription and consumer-owned farms Some speakers aired criticism of the treatment of organic food products in supermarkets: the lack of active marketing, a reduction in numbers these years as they are often niche products, and the stale or drab appearance (fruits, vegetables and fresh meat) especially in supermarkets in non-urban areas. Also the supermarket staff is not committed to the organic food products, and therefore the producers are left without ambassadors in the retail trade. Alternative marketing structures offer the consumers advantages which the supermarkets have difficulty in meeting: - a sense of being involved in the trade in a more direct, reciprocal and respectful way - easier dialogue with producers about the products - easier to receive supplementary information: recipes, background information about the products etc. - credible communication of histories about the origin and preparation of the food - a sense of dealing with players who trade with their "heart" rather than with their "purse" - the sale of niche products which supermarkets cannot sell at a profit - increased confidence in products due to the direct contact between producers and consumers - communication of knowledge on seasonal variations and local products - bringing "country and town closer together" - giving consumers an understanding of the price formation and why organic products are more expensive It was stressed that the expected future developments in the retail trade (promotion of efficiency and a consequent reduction in the number of items), presents a potential advantage to alternative sales 2

3 outlets which actually profile themselves in contrast to the supermarkets. Also the centralisation of purchasing, marketing and assortment in the big supermarket chains makes alternative distribution of for instance local products attractive. One problematic aspect of selling a larger share of organic products through alternative sales outlets is that these outlets are mainly used by the strong "surplus consumers" who have the resources in the form of both time, interest and economy to contact alternative sales outlets in their search for organic products. So the sales outlets may contribute to dividing the population into an A and a B team in relation to the purchase of organic products and basic knowledge about food quality. Role of the supermarkets: present implications and future possibilities The supermarkets are absolutely the most important sales outlet for organic food products. In Denmark the development has even given supermarkets a larger share of the organic sales than in neighbouring countries. In Germany for instance there is a tradition for direct sales and sales through health food shops. One barrier to increased sales in supermarkets, which was mentioned by several participants, is the distinct focus on price. The typical communication to consumers from retail chains is the weekly flyer, advertisements in local newspapers or good offers and space management in the shop. In most cases the parameter emphasised in this communication is the price. This may mean that consumers who have not really acquainted themselves with organic products may be hard to persuade to buy organic products, simply because they are uncertain as to what they get for the additional price to them the cheapest product appears to be the safest choice. Supermarkets do not pay any special regard to organic products and as a result the products are not exposed in parts of the country where sales of organic products are poor already. One challenge stressed by the participants in relation to the continued development of sales was therefore product and concept development that makes it possible for supermarkets to earn more money from organic products. After the initial boom, where FDB (the Co-operative Retail and Wholesale Society of Denmark) profiled itself on a wider selection of products and lower prices, supermarkets have not had an image incentive to sell organic products all over the country. This makes interaction between the alternative sales outlets and supermarkets interesting because the alternative outlets have better possibilities of raising consumer interest in organic fringe areas, whereas supermarkets may provide easy access to products once the interest and market have been generated. In order to strengthen the organic share of sales in supermarkets a number of activities were proposed: - training of shop assistants to enable them to answer questions from consumers - targeted and local marketing to increase the organic share in product categories where it is low, e.g. meat - shop demonstrations which make customers familiar with organic products - organisation of better co-operation among the organic trade organisations on product development, marketing and specially designed chain concepts for various supermarket chains - help to establish a "Shop in the shop" (where there is a high sale already) 3

4 - introduction of mutually price dependant products (e.g. discount on milk when buying organic cornflakes) - establishment of an "organic shopping track in the shop" which you may follow and meet all organic products - introduction of local produce in local shops - "organic days" and assortment variations (e.g. more expensive meat carvings at weekends) Another initiative that may help the organic products in the supermarket is fair pricing. Coop Sweden exemplified this through their "profit per krone" instead of a percentage profit: the price of comparable conventional products sets the standard for how much the shop should earn on the organic product. This complies with certain consumers' concern not to pay too much for the organic product "profit per krone" ensures that the additional price is fair and goes to the producer. Public consumption of organic food products Initially the speakers pointed out that the conversion in full or part of public kitchens to organic food still constitutes a major market potential, but that in spite of state subsidies there has never been a real boom. The lessons learned are that the road to successful conversion goes through involvement and supplementary training of kitchen staff in order that the conversion does not just mean that conventional primary produce is substituted with organic ones, but that it is followed by a general change of the entire kitchen repertoire, work routines and purchase strategies. The conversion may be described as a Grand Tour which not only generates an understanding of the organic products local production, primary produce, seasonal variations etc. but also of the importance of the dietary composition: less ready-prepared food, less meat, more vegetables, home-made wholemeal bread and seasonal variations. On the other hand there is a distinct lack of surveys of the user reaction to conversion: if the conscious prioritisation of organic products affects them in their private sphere, or if it affects their views on organic production, the environment, health and nutrition. User surveys often just establish whether the food is eaten and turnover maintained after a conversion. A conversion entails a non-recurrent expense while taking place typically 25% extra for two years. But if the conversion leads to a change in the dietary composition with less meat and a lower consumption of imported vegetables in the winter period, operations may subsequently be continued at the original budget. The social and cultural significance of the meal has been neglected, but is essential for the understanding of the user satisfaction and expectations for the provision of public meals. The dialogue between users and the rest of the grocery chain on organic consumption is however very difficult since the consumer seldom has articulated his knowledge on the consumption itself. To compose, prepare and eat a meal is something that everybody is capable of doing, but the knowledge that people have on their practice is often "silent knowledge" and therefore unarticulated and unfit as a basis for dialogue. Therefore the dialogue often becomes political and will deal with economy, prioritisation and rational, alternative criteria for the purchase, but not with consumption, habits and cultural conceptions connected with the actual consumption of the food. This is a weak point in the intention and objective of the project. 4

5 2. Præsentation af dialogworkshoppen Temaet for denne første nordiske dialogworkshop i forbindelse med projektet Fremtidens forbrugerkrav til økologiske fødevarer er alternative forbruger-producent relationer og bæredygtig fødevareproduktion. Afsætningen af økologiske produkter i Danmark sker fortrinsvis gennem detailhandelen, som i Danmark har en meget stor andel af det økologiske salg til private forbrugere. I de seneste år er der imidlertid sket en forøgelse af salget, særligt via abonnementsordninger. Således har Aarstiderne.com nu landsdækkende distribution og mere end faste abonnenter på deres grøntsagskasser. Deres omsætning nærmer sig 25% af det økologiske fødevaremarked for frugt og grønt. Alternative afsætningskanaler er interessante for økologiske fødevareproducenter, fordi de rummer muligheder, som supermarkederne ikke kan tilbyde producenterne. Ligeledes er kanalerne interessante fra et forbrugerperspektiv, fordi man kan forvente en større eller mere direkte kontakt med aktører bagud i fødevarekæden. Denne dialogworkshop er afholdt for at udforske alternative afsætningskanalers potentielle betydning for udviklingen af den økologiske afsætning i Danmark, samt for at søge inspiration til den konkrete udformning af PhD-projekterne i projektet Fremtidens forbrugerkrav til økologiske fødevarer. Dette er sket gennem dialog mellem forbrugerforskere og forbrugerorganisationer fra de nordiske lande samt aktører i hovedsageligt den danske økologiske fødevarekæde. Rapporten her er et referat af oplæg og diskussioner på workshoppen. De vigtigste pointer er trukket frem i margenen, og opsummering og konklusion er lavet efterfølgende af projektgruppen. Strukturen i rapporten følger dialogworkshoppens forløb. Programmet til dialogworkshoppen er sammen med en præsentation af det samlede projekt Fremtidens forbrugerkrav til økologiske fødevarer og en deltagerliste vedlagt i bilag. 5

6 3. Nye tendenser alternativ afsætning 3.1 Introduktion til emnet alternativ afsætning Martin Boll, PhD studerende på projektet Voldsom strukturudvikling i landbruget Landbruget har forandret sig meget de seneste 30 år. Strukturudviklingen, siger man, har betydet, at landbrugene har specialiseret sig, er blevet stadigt større og har opnået en utrolig produktionseffektivitet. Men denne udvikling afspejles også i fødekædens andre led. I øjeblikket ser man tendenser til centralisering og stordrift i såvel primærproduktionen, forarbejdningsleddet og afsætningsleddet. I Danmark sidder tre store detailkæder på langt hovedparten af den danske dagligvarehandel, nemlig Coop Danmark, Dansk Supermarked og De Samvirkende Købmænd. I forarbejdningsleddet har de gamle danske andelsvirksomheder accelereret fusionstempoet og Danish Crown og Arla Foods er ikke bare landsdækkende, men på vej mod at blive Europas førende virksomheder på deres felt målt på omsætning og mængde forarbejdede råvarer. Hvad er konsekvenserne for økologien? Alternativ afsætning som en modreaktion Fordele for forbrugerne: dialog, påvirkning af spisevaner, værdsat som kunde Landmænd utilfredse med afsætningen til detailhandelen De temaer, vi skal diskutere på dette dialogmøde, er blandt andet konsekvenserne for økologien af den nævnte udvikling. Alternative afsætningskanaler kan fortolkes som en fælles reaktion på strukturudviklingen, hvor landmænd og forbrugere samles om et alternativ til den konventionelle fødevarekæde. Det er blandt andet i det perspektiv, det bliver interessant at beskæftige sig med alternativer til traditionel afsætning. Alternative afsætningsstrukturer kan potentielt medføre en række fordele for såvel landmænd som forbrugere. Forbrugerne kan føle sig inddraget i samhandelen på en mere direkte måde end gennem detailhandelen man føler sig værdsat som kunde. Man kan desuden opnå en direkte dialog mellem producenter og aftagere, såfremt man ønsker det. Man kan få påvirket sin fødevarekultur og gennem opskrifter, gode råd, baggrundsinformation om varerne etc. ofte vil man begynde at spise flere grøntsager og muligvis mere sæsonbetonet. For landmanden betyder de alternative kanaler en større grad af autonomi, idet man har flere afsætningskanaler til sine produkter og større mulighed for at organisere økonomi og afsætning. Flere økologiske producenter har offentligt givet udtryk for utilfredshed med afsætningen gennem detailhandelen. Det skyldes dels at man på grund af kædernes centralisering ikke oplever, at det er muligt at sælge sine produkter lokalt, dels at man føler sig presset til at specialisere sig i en enkelt eller få afgrøder, hvorved man gør sig ekstra sårbar over for forringelser i afregningsprisen og dels at producenterne oplever, at detailkæderne shopper rundt frem for at indgå længerevarende aftaler. 6

7 Alliance mellem forbrugere og landmænd en gammel økologisk kongstanke Muligheden for at skabe en ny alliance mellem forbrugere og producenter er faktisk en gammel økologisk kongstanke og den kan lettere etableres gennem alternative afsætningskanaler end gennem det traditionelle afsætningssystem. I mødet mellem forbrugere og producenter ligger der en mulighed for at diskutere og videreudvikle de økologiske principper ikke mindst i relation til handel og de betingelser, den foregår på. Den diskussion er ikke blevet udfoldet på afsætningsområdet. Aastiderne.com det bedste eksempel Efter min mening er Aarstiderne.com det bedst kendte og største nye alternativ til detailhandlen. Jeg glæder mig derfor til at høre Søren Ejlersens refleksioner over emnet alternativ afsætning og bæredygtig fødevareproduktion. 3.2 Ideerne bag Aarstiderne.com s direkte salg til forbrugerne Søren Ejlersen, direktør og medstifter af Aarstiderne.com Aarstiderne.com er et kompromis i forhold til vores oprindelige værdigrundlag. Vores oprindelige kongstanke er vi langt fra ellers var vi her nok ikke i dag men værdigrundlaget har vi i behold. Aarstiderne grundlagt 1996 Aarstiderne startede, da Thomas Harttung ville sælge sit lokale mel i Barrit Brugs, fordi han ærgrede sig over, at de solgte tysk mel. I 1996 hørte han om abonnementssystemerne i Tyskland og England, og efterfølgende startede han en lille produktion af grøntsager på Barritskov Gods i 1997, som han pakkede i ugens grøntsagskasse. Mission: at genskabe forbindelsen mellem jorden og måltidet Aarstidernes mission er at genskabe den tætte forbindelse mellem dyrkning af jorden og glæden ved måltider fulde af gode råvarer, sundhed, smagsoplevelser og nærvær. Det er en hovedsætning, som vi prøver at implementere hos alle medarbejdere, og i vores net af avlere, fiskere, bagere osv. og ikke mindst vores kunder. Jeg er kok og har altid gerne villet tættere på forbrugerne. Der er alt for få mennesker, der til daglig laver spændende variationer over den mad, vi faktisk producerer her til lands. Jeg endte ude på landet, hvor de varer vi brugte kom fra oplandet. Det var noget helt andet end at stå i et højt gastronomisk tempel og lave mad af råvarer, som ingen ved, hvor kommer fra. Et supermarked på en bondegård Det at skabe et brand kræver penge, viden og fokus. Og det havde vi ikke, sådan som vi var startet vi ville det hele, dyrke grøntsagerne og sælge dem. Så vi blev enige om at skifte gear, jeg ville ikke have noget at gøre med landbrug. I dag er vi på mange måder et supermarked, som ligger på en bondegård i Jylland, fordi vi ønsker at være tæt på vores producenter. Vi måtte tænke nyt: vi ville lave flere slags kasser, og vi ville køre varerne helt ud til kunderne. Og det er en stor opgave. 7

8 Vi fortæller kunderne historien om deres mad Dialogen er vores varemærke Vi vil gerne stadig være en lille have, der afsætter lokalt. Vi vil tæt på kunderne og skabe jordforbindelsen. Vi vil fortælle de historier, som mange i dag går glip af, når de handler i deres detailhandel. Vi har nok alle set billeder på æggebakkerne og beskrivelserne på mælkekartonerne af, at vi er stolte bønder, der er stolte af at levere mælk, men de historier kan man gøre meget mere ud af man kan give kunderne noget mere. Det har for eksempel vist sig, når vi spørger vores kunder om hvilke fødevarer, de vil have, og hvilken dialog, de vil have så er det vigtigste nyhedsbrevet. Det er dialogen med kunderne. Mange siger selvfølgelig kvalitet i fødevarerne og ganske få siger også økologi men de fleste opfatter kommunikationen med os som det vigtigste. Økologi er ildsjæleri og mavefornemmelser Potentiale i utilfredsheden med supermarkederne Salgskanal for nicheprodukter Internettet som kommunikationskanal Marked for folk med stolthed for håndværket Vi diskuterer tit, hvad økologi egentlig er. Er det religion eller kultur eller et statsligt apparat? Eller er det ildsjæleri og mavefornemmelser? Vi hælder meget til det sidste. Derfor er der heller ikke noget rødt Ø-mærke på vores hjemmeside, og det er fordi vi tror, at vi giver en merværdi til økologien. Vores idé er, at dialog med producenterne også giver kundedialog. Vi afmystificerer så at sige økologien og siger bare, at det handler om fødevarekvalitet. Men selvom vi ikke taler om økologi, tror jeg ikke, at der er en eneste af vores kunder, som er i tvivl om, at det er økologisk det er bare vores udgangspunkt. Danskerne stiller i stigende grad spørgsmålstegn ved de varer, de køber i supermarkederne. Og der ser vi et kæmpe potentiale. Vi har et stort fokus på at skabe samarbejder med de producenter, der skaber kvalitetsøkologi, og vi arbejder med at udvikle en fair trade model. Derfor ville jeg egentlig også ønske, at vi i en eller anden grad var ligesom Buresø Grønt: at vi leverede lokalt, og at landet måske var delt op i 50 små mini-årstiderne. Men vi ser dog også en fornuft i, at vi har en størrelse, så vi kan skubbe lidt til landmændene. Og fiskerne har også set os som en kanal. Og de små mejerier, som bliver udkonkurreret i de etablerede supermarkeder, kan vi også tilbyde en afsætningskanal. Vi har stor fornøjelse af at samarbejde med de små gårdmejerier, som virkelig er glade for at få hul igennem. De har deres gårdbutikker, men det er en meget svær måde at skabe salg på, hvis man vil leve af det. Vi bruger Internettet til at skabe hul til markedet, og vi har været ekstremt heldige at skabe et rationelt koncept, som i produktion og bestilling gør det muligt at skabe overskud. Vi har i dag (2001) 80 millioner i omsætning og der er endnu et kæmpe potentiale i markedet for alle dem, der råber højt og er stolte over det håndværk, de laver. Den stolthed kendetegner økologien. Det er min oplevelse, at dem, der arbejder med den er mere ildsjæle og mere stolt ikke dermed sagt, at konventionelle bønder ikke er stolte men der er bare lidt mere af det i økologien. 8

9 Planlægning i tæt kontakt med avlerne Vi forsøger også at skabe nye relationer med avlerne. Vi har i dag en meget stor del af det økologiske marked, hvilket er risikabelt et enkelt haglvejr hos en af de tre avlere, som dyrker grøntsager for os, og så kan vi måske mangle tyve forskellige afgrøder på et bestemt tidspunkt. Men det forsøger vi at planlægge os ud af sammen med avlerne. Det er jo nu, vi skal planlægge, hvad der skal i kasserne til næste forår derfor er dialog med vores avlere utrolig vigtig. Vi skal skabe en gensidighed, så de føler sig knyttede til os, og så de ved, at vi holder de aftaler, vi har indgået med dem. Det er vel fair trade, kan man sige. Avlerne er stolte over at levere til Aarstiderne Påvirker kunderne til at spise bedre Netværket til kunderne vores eksistensberettigelse Jeg har hørt vores avlere sige, at det føles anderledes at høste et salathoved til Aarstiderne end til en supermarkedskæde. Det er en fantastisk ting at få at vide. Det er dér, vi gerne vi hen og vi skal formidle det til kunderne, som skal lære at bruge årstidernes alsidighed. De skal lære at få en mere livsbekræftende dagligdag i køkkenet. Vi prøver at tale usnobbet til kunderne, men vi skubber også stille og roligt folk til at spise en anden slags grøntsager. Potentialet kender jeg ikke, men jeg tror, at man kan komme langt. Og vi har en meget loyal kundeskare. Men for at udnytte det handler det om at skabe et andet netværk end i detailhandelen. Selvfølgelig har supermarkederne også en eksistensberettigelse, men jeg vil bare ønske, at de drejede sporet mere ind på økologi, fødevarekvalitet og forbrugernes ønsker. Jeg kan godt være lidt i tvivl om, hvis ønsker der egentlig betyder noget i deres prioriteringer: om det ikke er marketingsmekanismerne og de store forædlingsviksomheder, som sætter en uheldig dagsorden for supermarkederne, snarere end det er forbrugerne. Spørgsmål til Søren Ejlersen Omsætning og vækst 25% af det danske marked Kun anarkistisk markedsføring Hvor mange abonnenter har I? Hvor stor en del af det økologiske marked? Vi startede i vores nuværende konstruktion i 1999 som en sammenlægning af to virksomheder, som hver havde en omsætning på i Vi havde to medarbejdere og lidt timelønnede. Vi er i dag over 80 medarbejdere, og vi arbejder med 40 vognmænd. Vi har mulighed for at distribuere til 75% af de danske husstande og dækker alle store og mellemstore byer i Danmark. Lige fra Stege på Møn til Viborg og Esbjerg. De jyske byer har et stort potentiale. Der er tilgængeligheden ikke god for økovarer, og der vokser vi eksplosivt i øjeblikket. Vores samlede salg er nok ca. 25% af det danske salg af økologisk frugt og grønt. Hvordan markedsfører I Aarstiderne? I traditionel forstand har vi ikke markedsført os overhovedet, på nogen som helst måde. Vi laver kun anarkistisk markedsføring. Vi ønsker en dialog med kunderne, og derfor reklamerer vi ikke på traditionel vis. Det er netværksmarkedsføring, vi bruger. Det er stort set kun folk, som vil Aarstiderne det godt, der har anbefalet os til venner og familie. Vi har dog også lavet baggårdsrestauranter. Vi har delt æbler ud på Højbro Plads. Vi har hængt poser med fennikel, citron, en lille opskrift og 9

10 en kvist dild på dørhåndtagene på en hel boligblok. Vi har et mobilt skolekøkken, som kører rundt til folkeskoler, så vi bruger i virkeligheden alle mulige forskellige marketingstiltag bare ikke i traditionel forstand og uden at bruge mange ressourcer på det. Stolthed over at arbejde i Aarstiderne.com Det er i grunden banalt, det vi laver. Det handler om hænder, hjerter og hjerner. Vi har en tiltro til, at de mennesker, der arbejder i Aarstiderne er glade for det, fordi de føler, at de gør en forskel i Danmark. Vi oplever også, at det er få kunder, der ikke synes, det er fornuftigt, det vi gør. Derfor oplever alle fra avlere til medarbejdere, at de bliver rost. Folk giver sig tid til at skrive rosende og fornuftige ting til os. 3.3 Om Bondens Egen Marknad landmandsmarkeder i Sverige Marknadskoordinator Karolina Jerkebring, Ekologiska Lantbrukarna Mødet mellem forbruger og producent øger tilliden til produkterne Tak for invitationen jeg finder det meget vigtigt, det vi gør i dag. Til daglig arbejder jeg med at øge tilliden til økologiske produkter gennem mødet mellem forbruger og producent. Jeg arbejder med den økologiske bonde og med forbrugerne i Bondens Ekologi, som er en uddannelsesindsats mod markedsaktører (supermarkeder, indkøbere, butikspersonale, husholdningsskoler etc.). Vi har opbygget et netværk af økologiske gårde, som gerne modtager besøg fra alle interesserede. Uddannelsen af deltagere foregår på disse gårde. Det er godt for os, at kunne fortælle om reglerne i praksis og at give noget engagement til eleverne og det kan landmændene. Arrangerer 15 lokale høstmarkeder i Sverige Markedet også mødested for producenter Fælles interesser overskygger indbyrdes konkurrence Som led i mit arbejde for Ekologiske Lantbrukarna er jeg med til at arrangere Bondens egen marknad, som er lokale høstmarkeder i byerne. I år 2000 havde vi et marked. I år har vi haft syv heraf to i Stockholm. Næste år vil vi have omkring 15. Det svarer til farmers markets, som kendes fra USA og England. Herefter blev en film om Bondens egen marknad forevist. Den viste forbrugernes positive reaktioner og forventninger til de producenter, som står frem og sælger deres produkter direkte til forbrugerne. De varer, som sælges, er typisk varer, man ellers ikke kan få: lokale produkter, nicheprodukter, eller fødevarer af høj kvalitet. Markedet er tillige et forum, hvor producenter fra samme opland kan mødes og udveksle erfaringer. Hvordan håndteres konkurrence indbyrdes mellem producenterne, når markedet bliver større? Det er ikke noget problem. Oftest har de mange fælles interesser, og det at de kan mødes overskygger konkurrencens indflydelse. Desuden er produkterne forskellige. Det er sjældent, at der er direkte konkurrence, når det handler om lokalt producerede (forarbejdede) produkter. 10

11 Både økologer og ikke-økologer Tillid gennem nærhed uanset om varen er økologisk Inspiration fra USA 300 markeder i England Bringer liv til bydelen Producenter skal lære at være sælgere Sammenfatning Markederne omfatter ikke kun økologiske produkter alle lokale producenter, som har produkter, der egner sig til direkte salg, kan deltage. Cirka 50% er dog økologer. Det er et samarbejdsprojekt, hvor blandt andet LRF (Lantbukarnas Riksförbund) deltager. Det centrale i konceptet er, at det er bonden selv, som sælger varerne. Kunderne har derfor mulighed for at træffe bonden selv og stille spørgsmål til produktionen. Bonden skal have produceret hovedingrediensen i produkterne selv, for at måtte sælge dem. Forbrugerne giver udtryk for, at de har stor tillid til produkterne uanset om de økologiske eller ej. Inspirationen kommer fra USA, hvor landmandsmarkederne var en reaktion på det industrialiserede stordriftslandbrug. I dag er der 3000 markeder i USA. I New York alene findes der 78 markeder hvoraf de fleste er åbne hver dag året rundt. I New York startede det i en park, som i 70 erne var berygtet for at huse stofmisbrugere. I dag 30 år senere, er området blevet vældigt populært. Restauranter og hoteller flytter til, og i bydelen er man meget stolt af sit marked. De største af dem kan have op til gæster på en dag. Der står kokke på gaden og tilbereder mad. Stolte over at kunne stå ved siden af producenterne. I England, som optog ideen i 80 erne, er der i dag 300 markeder. I England er det meget forbrugerdrevet, og der har også været en langt større debat end i Sverige om eksempelvis GMO og BSE osv. I Sverige har initiativtageren fået inspiration i England. Også her oplever man en meget positiv stemning omkring markederne. Selv det omkringliggende forretningsliv er positive særligt hvis de bliver inddraget i tide. Endda den lokale ICA har været positivt indstillet. Og naturligvis betyder det noget for restauranter og cafeer. Markedet bringer et nyt liv til det område, hvor det afholdes. Producenterne er glade for at kunne deltage, men flere af dem har svært ved at tage ordentlige priser for deres varer. De indregner ikke alle de timer, de lægger i det derhjemme. De er ikke vant til at skulle tjene på deres produkter. Et typisk eksempel er en økologisk grøntsagsavler, som har været med siden begyndelsen af 70 erne. Han sagde, at han ikke vidste, om han kunne være med på bondens egen marknad, fordi han havde så meget moral i kroppen, at jeg ikke kan tage så høj en pris. Hvordan kan jeg tillade mig at tage en langt højere pris på markedet i Stockholm, end når jeg sælger til de lokale hjemme i min gårdbutik. Jeg sagde, at han skulle tænke på, at han også solgte en oplevelse. Men det ville han ikke. Han ville alene sælge sit produkt. Sammenfatning det taler for: Afsætningskanal for små producenter. God pr-effekt for det nationale landbrug generelt. Det skaber en enorm stolthed hos producenterne. Det øger forståelsen mellem land og by. 11

12 Tilgængelighed vi gør det muligt at komme til at købe de lokale (økologiske) produkter af høj kvalitet. Der findes ingen dårlige produkter på markedet. Eksklusivt for økologer? Nej! Det taler imod: Det diskuteres, om markedet burde være alene økologisk. Det er jeg ikke sikker på. Det er det lokale, som betyder noget. Kan de blive selvbærende økonomisk set? Det ved vi ikke, men forbillederne i USA og England er det. Så måske på lidt længere sigt. Spørgsmål til Karolina Jerkebring: Omfang: 7 markeder i 6 weekender Hvor stort omfang har det? I år var der syv markeder, som hver har haft åbent seks lørdage i høstperioden i august og september. Til næste år vil der være i hvert fald 15. Vi prøver i år at lade markederne i Stockholm dække hele sommeren, så vi også rammer ferietiden. Lokal = radius 250 km. Hvordan får I lokale varer til Stockholm. Er det ikke en selvmodsigelse? Jo, det kan man sige. Vi har fastsat lokalområdet til 25 mil (altså ca. 250 kilometer). Mange andre steder i Sverige i Skåne eksempelvis er det mere lokalt. 3.4 Forholdet mellem principper og praksis mellem værdigrundlag og produktion Lektor Jan Holm Ingemann, AUC Hvilke principper bygger økologisk jordbrug på? Modsætning mellem ideal og praksis Snapshots som brændstof til diskussionen men teoretisk og abstrakt udgangspunkt. Jeg vil stille nogen fundamentale spørgsmål, som vi ikke har diskuteret endnu. For eksempel hvad det er for principper, det økologiske jordbrug bygger på? Og hvordan forholder de principper sig til den virkelighed, som har udviklet sig i løbet af de sidste par årtier, hvor den økologiske udvikling har haft turbo på? Antydningsvis vil jeg forsøge at forklare diskrepansen mellem værdiprincipper og den levede praksis. Ejlersen antydede det med beretningen om starten med de høje idealer, men en virkelighed præget af kompromiser. Økologi som begreb: fra læren om naturens husholdning til en måde at drive landbrug Begrebet økologi er forandret i den daglige bevidsthed fra at være læren om naturens husholdning til en bestemt måde at drive landbrug på. Her vil jeg understrege, at økologisk jordbrug kun er en undergruppe af, hvordan man producerer og forbruger økologisk det vil sige i respekt for logikken i naturens husholdning. Det som er affald for nogle elementer er det livgivende for andre. Når man overlader økosystemerne til sig selv, vil der opstå en balance i ligevægt. Teknologi forrykker balancen Vi kan ved teknologi rykke balancen hvilket skaber en moralsk forpligtelse for at handle, så det sikres, at systemets funktion ikke forstyrres, og at balancen mellem elementerne i systemet ikke forstyrres. 12

13 Det er i dette grundlag, økologisk landbrug har sit udspring. I økologisk produktion overvejer man meget nøje, hvilken teknologi man skal anvende for at sikre, at det økologiske systems kapacitet ikke ødelægges. Værdier vs. principper Økologiens værdier: bæredygtighed i tid og rum Jeg ved, at der er en diskussion i jordbruget om modsætningerne mellem principper og praksis. Men går vi filosofisk til værks er diskussionen af værdier diskussionen af det gode nemlig diskussionen af de rette mål for individer og samfund. Det er målrettet. Principper derimod handler om det rigtige, om hvilke pligter, vi har. Hvordan vi gør det rigtige for at omgås hinanden under de værdier, vi har. I det perspektiv hviler det økologiske landbrug på værdier, der handler om bæredygtighed i tid og rum. Med respekt for, at vores efterkommere også skal have mulighed for at leve deres liv rimeligt. Og det samme gælder i relationerne med andre dele af verden. Heller ikke her må vi med vores handlinger forstyrre balancen. Økologiens principper: hensynsfuldhed, recirkulation, nærhed, helhed Fødevareproduktion bør være lokal for at leve op til principperne De overordnede principper handler altså om hensynsfuldhed i vores forhold til Livet. Det lyder måske lidt religiøst, men det er også store begreber. Det andet princip handler om recirkulation af stof. Herudover er der specificerede principper, nemlig nærhed og helhed. Begge dele udspringer af de overordnede principper. Skal vi respektere de overordnede principper, kræver det at vi respekterer de specificerede. Nærhed, fordi recirkulation ikke af sig selv kan foregå over store afstande. Der ligger desuden en underordnet præmis i nærheden, nemlig at man ved at anerkende, at man er den del af et system, opnår en viden om, hvordan man helt konkret er hensynsfuld i sin omgang med de livgivende systemer. Heri ligger yderligere den samfundsmæssige præmis, at selvregulering er den bedste måde at forebygge på. De samfundsmæssige systemer forebygger skade på økosystemerne ved at være selvregulerende. Fødevareproduktionen bør således være en integreret del af lokalsamfundet og indgå i et stofligt kredsløb. Principperne er universelle gælder alle led i kæden Strukturudviklingen betyder lang afstand mellem producenter og forbrugere Eksempel: svineproduktionen Helhedsprincippet, som er det andet specificerede princip, har sit udspring i, at de overordnede principper må være universelle. Det nytter altså ikke noget, at principperne kun efterleves i primærproduktionen det sikrer ikke de overordnede principper om hensynsfuldhed og recirkulation. De må efterleves både i landbrug, forarbejdning, distribution og forbrug og endelig i de globale relationer, som vi som samfund, producenter og forbrugere indgår i. Det andet snapshot handler om praksis i dag og idealerne. Det konventionelle landbrug, som stadig er det, der fylder mest, er i de sidste 4-5 årtier udviklet fra at have en struktur med nærhed mellem forbrugere og producenter til lang afstand (fra horisontal til vertikal og kompleks integration). Et eksempel er svineproduktionen: Udenlandske landmænd producerer råvarer, som videresælges gennem eksportører og foderstoffirmaer, der via foderstoffabrikken leverer foderet til svineproducenten, der ikke har den mindste anelse om, 13

14 Udviklingen af det økologiske landbrug følger samme mønster hvad der er foregået hos råvareproducenterne eller hvem de er. Det samme foregår med outputtet til forbrugerne, der kan være hvor som helst. Det samme gælder for de virksomheder, som producerer kapitalinputtet (låner landbruget penge) og rådgivningen, forsknings- og udviklingssiden. Vi ser nu en næsten tilsvarende udvikling i det økologiske jordbrug. Sektoren er præget af professionalisering, sektorisering, specialisering og kooptering (indoptagelse i det eksisterende system altså det landbrugsindustrielle kompleks. Og også indoptagelse i det konventionelle landbrugs politiske kompleks, præget af en lokalsamfundsmæssig afkobling). Succeskriteriet for økologer bliver mængde frem for kvalitet Et eksempel: En herværende multinationalt, monopolistisk mejerikoncern behandler 77% af den økologiske mælkeproduktion (Arla Foods). Og succeskriteriet, som alle led i kæden de økologiske producenter, forarbejdere, detailhandlere og for den sags skyld de økologiske forbrugere har fastsat, er præcis det samme, som gælder for det konventionelle landbrug, nemlig mængde. Det handler om at stemple flest muligt røde ø-mærker på landmænd og varer. Succeskriteriet er kvantitet og dermed ikke relateret til det værdimæssige grundlag for landbruget eller til de specificerede principper. Nærhedsprincippet følges ikke Forholder vi os til de specificerede principper, er recirkulation noget, der kun foregår på det enkelte landbrug ellers er der tale om fjernhed og afkobling. Principperne om helhed holder heller ikke. De efterleves kun på det enkelte landbrug. Forarbejdning, distribution og i særdeleshed forbrugerne er uforpligtede og ubundne af principper og dermed værdigrundlaget. Forbrugerne har ingen forpligtelse til at følge de økologiske principper De økologiske primærproducenter er i det mindste bundet af et sæt regler og dermed bureaukrati og kontrol. De økologiske forbrugere er ikke forpligtet af noget som helst. De er ikke forpligtede til at recirkulere næringsstoffer. De kan vælge, hvad de vil i supermarkedet, og de er ikke forpligtede til i deres daglige liv ikke at skade det økologiske systems balance og de skammer sig ikke engang! Jeg skammer mig heller ikke over at være fløjet herover i dag det er ikke bæredygtigt, at jeg skal køre fra Brovst til lufthavnen, hvor jeg stiger på et fly for at tale i 25 minutter. Ildsjælene, som vi kan takke for, at der overhovedet er noget, der hedder økologisk jordbrug, de udgør i dag kun en niche som nødvendigvis må fungere på de institutionelle og strukturelle betingelser, som gælder i dette samfund. Hvis de vil leve i dette samfund. Når broen er bygget, og ressourcerne er brugt hvad hjælper det så, at jeg ikke benytter den? Strukturen er der jo. Det økologiske system vs. det økonomiskpolitiske system Hovedpointen er, at når vi taler om økologiske fødevarer, er der to systemer, som bestemmer produktion og forbrug af disse fødevarer. Dels et økologisk system, som gør det muligt at frembringe disse fødevarer. Men også et økonomisk-politisk 14

15 Det politiske system sætter rammerne for økologi og økonomi system, som bestemmer de betingelser, det kan fungere under. Det politiske system bestemmer grænserne for det økonomiske system. Det er en politisk beslutning, hvor meget der skal overgives til markedet. Det er det politiske system, der bestemmer de betingelser, vi konkurrerer på. Det er det politiske system, der tillader, at vi har monopoler. Det har ikke været tilladt under andre historiske betingelser. Sammenlagt er det ikke kun et spørgsmål om værdier og principper, der har givet os en modsætning mellem principper og praksis. Det skyldes de institutionelle og strukturelle betingelser. Men det er derfor også dem, vi skal ændre på, hvis vi ønsker at ændre modsætningen. Handlemuligheder: - Politisk forbrug - Stemmeret - Nye samarbejder i civilsamfundet Det kan man gøre via markedet, hvor forbrugeren har en vis indflydelse via deres indkøbskurv. Man kan gøre det via det politiske system, hvor forbrugeren, som jo også er vælger, kan give sig til kende og arbejde for, at vi får skabt betingelser, som er mere i overensstemmelse med værdier og principper. Og endelig og det er oplægget til næste tale så kan vi gøre det via civilsamfundet, hvor vi kan indgå i nye typer af samarbejde, hvor vi kan påvirke både markedet og det politiske system. 3.5 Landbrugslauget et forbrugerejet andelslandbrug Initiativtager Christian Coff Forbrugerejet andelsgård på 65 hektar Forbrugerne køber afgrøderne Hjælper unge landmænd i gang Bringer land og by sammen Vi har lavet et nyt andelsselskab, hvor en række forbrugere har skudt penge i at købe en gård ved Køge, syd for København. Den er på 65 hektar. Selskabet er bygget op ved at ca. 460 forbrugere har købt en andel på 5000 kroner. Derudover har tre landmænd skudt kroner i det. I alt vil vi have ca. 2,9 millioner. Hektarprisen er ca kroner, så gården her koster ca. 7 millioner. Vi skal foretage investeringer for ca. 2 millioner, som vi også skal låne. Som forbruger har man mulighed for at besøge gården alt det, man har lyst til faktisk. Man kan leje et stykke jord, bygge hytter eller gøre noget andet, man har lyst til. Til gengæld får man ikke gratis fødevarer. Man køber produkterne til en pris, som bliver bestemt på en generalforsamling. Ideen er også, at vi vil give unge landmænd en mulighed for overhovedet at komme i gang. For at købe en gård på 7 millioner, skal man have en halv million i kontanter, før banken overhovedet vil snakke med dig. Det er der ikke mange landmænd, der kan, når de kommer fra landbrugsskolen. Landmændene leverer så varerne til Landbrugslauget, som er vores andelsselskab, der ejer gården. Det har krævet en speciel tilladelse, for det er ikke tilladt i Danmark. Landmænd og forbrugere kommer tæt på hinanden. Land og by bliver bragt sammen. Ja faktisk er det jo forbrugerne, som ejer gården. Det bliver interessant, når vi skal til at prissætte vores afgrøder, fordi hvis forbrugerne siger, at de vil have 15

16 Prisfastsættelse i fællesskab høj kvalitet eller billige produkter? Mangel på tillid fører til valg af de billigste produkter En ond cirkel i landbrugsproduktionen billige fødevarer, så vil det formentlig gå selskabet ret dårligt. Så er man altså som forbruger ejer af et selskab, som går dårligt. Så det bliver interessant at følge, hvilke interesser, der vinder. Dyrevelfærd, miljøhensyn, landmændenes arbejdsdag når det skal diskuteres, har forbrugerne to kasketter, som gør det muligt for dem at handle politisk og være etiske forbrugere. Det, vi har prøvet at basere initiativet på, er de fælles interesser. På markedet bliver forbrugerne og producenterne hele tiden spillet ud mod hinanden i en konkurrence. Det betyder, at hvis man som forbruger ikke har tillid til produktionen, så vil man næsten automatisk vælge de billigste fødevarer. Blandt andet fordi man ikke har tillid til den kvalitet, som måske står beskrevet på varerne. Vi kommer altså ind i en ond cirkel, hvor forbrugerne hele tiden vælger det billige, og hvor det billige produkt bliver målet for landbrugsproduktionen. Med vores konstruktion mener vi, at vi kan fokusere på de fælles interesser. Vores selskab er ikke unikt. Der findes tilsvarende i flere andre lande. Men andelstanken er stærkt rodfæstet i Danmark, så hvorfor ikke prøve? En hjælp til de etiske forbrugere Fra nærhedsetik til afstandsetik Afstandsetikken har svære kår Hvad får os til at handle etisk? Etik og forbrug Jeg tror, at de forbrugere, som er med, gerne vil handle etisk. Og det er ikke muligt, sådan som dagligvarehandelen foregår i dag. Der er sket en intellektualisering af fødevarerne. Hvis vi vil vide noget om en fødevare, så tager vi den op og læser om den. Det sanselige og historien er forsvundet. Og hvad skal man gøre ved det? Etikken fra det gamle Grækenland var en nærhedsetik, som handler om forholdet mellem mennesker. Det der er sket er, at vores verden er blevet så kompliceret, at vi må udvide vores etiske horisont. Mennesker har fået så stor magt, at etikken ikke kan begrænses til det nære. Handlingerne rækker ud i tid og rum. Vores handlinger har konsekvenser for folk på den anden side af jorden og for naturen og fremtidige generationer. Det er den situation, forbrugeren står i, og som er meget vanskelig. Vi har en afstandsetik, som virker ud over det nære, og det har vi ingen erfaring i at tackle. Jeg kender ikke de små børn på den anden side af jorden, som laver mine varer. Min tanke har været, at hvis vi skal have en etik, som kan nå ud på de afstande, så må den baseres på en nærhedsetik. Her bringer vi forbrugeren tæt på. Afstandsetikken kræver en enorm viden og det er det, vi ikke kan gennemskue. Selvom man måske kan forstå de enkleste led, så bliver det helt uoverskueligt, når alle lagene lægges oven på hinanden. Hvad kan så få os til at handle etisk? Jeg tror, at det er maden selv. Vi har et andet forhold til de varer, vi selv har lavet. Tanken ledes hen på produktionen, når vi 16

17 spiser varerne. Det kan vi i Landbrugslauget, fordi man kender produktionen; man kender historien bag. Fortællingen om varen giver sammenhæng og gennemsigtighed Men hvad er det, der er så godt ved at gøre produktionen til en fortælling? Først og fremmest giver det sammenhæng. Vi kan forstå sammenhængen i produktionen. Den bliver transparent. Delelementerne bringes sammen på en måde, som vi kan forstå. Det er også vigtig, at det er en fortælling, fordi man i Landbrugslauget selv er en del af fortællingen man indrulleres i det moralske univers. Og så bidrager det også til ens identitet. Og det gør den, fordi jeg tror, at identitet grundlæggende udspringer af to ting. Af handlinger og af væren. Den narrative eller fortællende identitet skabes blandet andet gennem Landbrugslauget. 3.6 Diskussion af session 1: Nye tendenser alternativ afsætning En fortælling uden tillid til afsenderen er utroværdig Fortællinger om maden får vi jo mange steder fra. Den konventionelle vare får jo også fortællinger klistret på sig gennem reklamerne, så måske er det relevant at skelne mellem en fiktion og en fortælling? Christian Coff: Du skal have tillid for at kunne tro på fortællingen. Hvis vi kun læser den, så ved vi ikke, om den er fiktion. Men i tillid ligger der det, at du skal viden noget, men ikke vide alt. Hvis du ved alt om personen og hans gøremål, så behøver du ikke at have tillid. For du ved alt, hvad der sker, du har kontrol. Tillid har du brug for, når du ikke ved alt, men må stole på hinanden. Det er det, jeg tror vi kan i Landbrugslauget. Vi får et kendskab til hinanden, men vil og kan ikke vide alt. Det er det, som jeg ikke mener, at billeder og historier på æggebakkerne og mælkekartonerne kan. Grænser for vækst i den alternative afsætning? Lang vej til grænsen Fare for opdeling af befolkningen i et A- og B-hold Også potentiale uden for byerne Hvilke grænser er der for den type aktiviteter, som I tre eksponenter her har fortalt om? (Bondens egen marknad, Landbrugslauget og Aarstiderne) Er Landbrugslauget blot et munkekloster for identitetssøgende frelste, eller er det noget som kan bruges generelt til at bringe fødevareproduktionen i vores samfund videre mod større bæredygtighed? Søren Ejlersen: Det har jeg tænkt meget over. Jeg tror, at grænserne ligger langt ude, men jeg frygter, at vi deler befolkningen i to. Den politiske, bevidste forbruger, overskudsmennesket med tid, penge, intellekt, følelser osv. Så har jeg en frygt for, at den anden del af befolkningen ikke har overskuddet til at benytte disse tiltag. En stor del vil ende med en discount-etik. Målsætningen for os er derfor ikke at ramme de højeste indtægter, men at sælge økologiske fødevarer til bistandsklienter så at sige. Karoline Jerkebring: Jeg mener, at der er et stort potentiale. Potentialet er større end blot storbyerne. Vi har i hvert fald ikke set nogen grænse endnu. 17

18 Udviklingen afhænger af personligt overskud Eksemplerne viser de strukturelle begrænsninger Lokale produkter skal tilstræbes, men kompromiser er uundgåelige Christian Coff: Udviklingen kommer til at hænge meget på det overskud, vi har i hverdagen. Hvis man er på spanden og sulten, så tænker man ikke på etik. Jan Holm Ingemann: Vi har her et eksempel på, at der er nogen strukturelle begrænsninger. Landbrugslauget havde for eksempel et behov for at få dispensation for landbrugsloven. Derfor skal vi også have flyttet grænserne. Det vigtige ved alle disse tre projekter er, at de er pionerprojekter, hvor ildsjæle sætter gang i noget nyt og viser med idealisme, at det kan lade sig gøre. Men det kræver, at der er andre der bakker op politisk det er ikke noget, man kan klare som forbruger med en indkøbskurv. Hvordan ser I på det lokale problem? Vi er åbenbart madnationalister, men hvis vi alle skal spise vores egne produkter, er økologiske bananer jo et paradoks? Søren Ejlersen: Det er ikke så sort/hvidt. Som jeg nævnte har vi måttet gå på kompromis, for selvom vi ønsker at producere så lokalt som muligt, så er der også en grænse for, hvor mange kålrabier og pastinakker en dansk forbruger vil spise. Der er også fornuft i at spise citroner og soltørrede tomater! Det væsentlige er at finde en balance, så jordens frugtbarhed og økologi sikres. Men det må den enkelte forbruger i princippet selv finde ud af, hvor balancen er for den enkelte. Mange grønsagsproducenter er ved at lukke Svært at holde dialog med kunder I dag får jeg min grønsagskasse fra Aarstiderne, og der er en masse varer, som er produceret i (vest)jylland, men ikke i Skåne hvorfor egentlig ikke? Er der noget med landegrænser i vores hoveder? Søren Ejlersen: Vi er præget af, at vi vil handle lokalt, og der er stort set ingen svenske økologiske producenter, der har tilbudt sig. Og da vi pakker vores varer i Jylland vil det heller ikke være holdbart at fragte dem fra Skåne til Jylland og derfra retur til København. Men på sigt, når vi forhåbentlig får et pakkeri også på Sjælland, så er muligheden mere nærliggende. Så kan sjællandske forbrugere spise sjællandske gulerødder. Christian Coff: Man kan også vende den om og spørge, hvad risikoen ved at lade være med at producere det, man kan lokalt, er. Jeg har talt med mange landmænd, som er ved at opgive grønsagsdyrkningen. Den er for nedadgående i Danmark, mens importen er stigende. I en krisesituation er risikoen vel, at vi kun kan spise korn! Hvordan foregår det ugentlige møde med forbrugerne, som Aarstiderne arrangerer? Søren Ejlersen: Det er en vanskelig opgave at kommunikere tovejs med familier. Det vil anslået være mennesker. De fokusgruppemøder, som vi kalder dem, har vi simpelthen valgt at have for at holde kontakt med vores kunder. Da vi startede, snakkede jeg i telefon med alle kunderne. Nu er jeg direktør og skriver ikke engang opskrifter længere. Det samme skete for Tonny, som kom fra en direktørpost i A-post. Det krævede meget at få ham til at se, hvad det var vi la 18

19 Kundemøder giver viden og ambassadører! vede. Vi skal vide, hvor vores kunder er, og hvad de vil. Ellers er der ingen idé i vores målsætning om at skabe mere jordforbindelse. Helt konkret foregår det ret banalt ved at vi inviterer kunderne ind i vores hus. Enten på Krogerup Avlsgård, som Thomas Harttung har forpagtet af staten, eller på Barritskov Gods, hvor vi har en restaurant vores kantine eller folkekøkken, hvor vi hver uge inviterer kunder. Der er det meget tilfældigt, hvordan vores snak udvikler sig. Det kan være om, hvad vi mangler i hverdagen, hvad der er det sureste ved Aarstiderne, og opskrifterne osv., således at vi kan udvikle konceptet i fællesskab. Vi får nogle gode ambassadører og vi får en masse viden. 19

20 4. Detailhandelens rolle i økologisk omstilling 4.1 Introduktion til detailhandelssessionen Projektmedarbejder Thomas Roland, Forbrugerrådet Supermarkederne den vigtigste distributionskanal Alternativ afsætning som en modsætning til supermarkederne Forbrugerne vælger økologi, fordi den er mindre risikabel Detailkæderne vigtige Denne workshop handler om distribution og afsætning af de økologiske produkter. Når man taler om distributionen af økologi kan man ikke komme uden om supermarkedernes betydning. Det er de store, etablerede detailkæder, som har potentialet til at løfte omsætningen af økologi, og det er i vid udstrækning også deres fortjeneste, at den økologiske omsætning har nået det niveau, den har. Men som vi allerede har hørt direkte eller indirekte i de foregående oplæg, er detailhandelens rolle i forhold til økologien ikke uproblematisk. Der findes afsætningsinitiativer, som helt bevidst sælger økologien på en anden måde, end detailkæderne, der af og til er blevet beskyldt for at behandle økologien stedmoderligt. Moralsk risikabel udveksling Noget af det, som er mest slående, når man læser de markedsundersøgelser, som omhandler forbrugernes valg af økologi, er ideen om, at de vælger økologien, fordi den er mindre risikabel end den konventionelle fødevareproduktion. Den er sundere eller sikrere for miljøet. Økologi bliver altså en kompensation for en oplevelse af risiko i en tid med fødevareskandaler på avisernes forsider. Forholdet til den vi køber varen af er væsentligt Økologi er en garanti mod ikke at blive snydt Men i min optik mangler der en dimension i forklaringen af forbrugsvalget i den type af undersøgelser. Jeg savner den moralske dimension. Som forbrugere overvejer vi selvfølgelig, om de varer, vi køber, er sunde og sikre. Og i al væsentlighed stoler vi på de økologiske varer, som supermarkederne sælger os. Men vi vurderer også, om dem vi køber varerne af, er sikre at handle med men her er der tale om en form for moralsk sikkerhed. En garanti for ikke at blive snydt og udnyttet og for at blive behandlet med respekt som kunde. Man vil ikke økologi eller ej føle sig moralsk forulempet, talt ned til, eller behandlet som simpelt købekvæg ved køledisken, når man handler. Det handler ikke kun om risikoen for økonomisk udbytning, når man betaler en overpris, men om den moralske plet man får, hvis man indgår i en transaktion, hvor man ikke bliver taget alvorligt som kunde og hvor man derfor er et fjols, der ikke kan finde en troværdig samhandelspartner. Udveksling af gaver gældsætter giver og modtager og knytter sociale bånd Eksempel: Gavegivning Her er gaveudvekslingen et fantastisk eksempel. Når man får en gave, bliver man sat i en gæld, som man kun kan ophæve ved at give en gengave. Men hvis den gengave har en større værdi, knytter man et nyt bånd mellem gavegiverne, fordi gælden nu er havnet hos modtageren. Og hvis man lader der gå lang tid, inden 20

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Financial Literacy among 5-7 years old children

Financial Literacy among 5-7 years old children Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

Sporbarhed som et værktøj for dokumentation og kommunikation

Sporbarhed som et værktøj for dokumentation og kommunikation Sporbarhed som et værktøj for dokumentation og kommunikation Thorkild Nielsen TechnicalUniversity of Denmark DTU Management Christian Coff, Ankerhus Kommunikere Fødevarer og Etik Ethical Traceability and

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

New Nordic Food 2010-2014

New Nordic Food 2010-2014 New Nordic Food 2010-2014 Mads Randbøll Wolff Senior adviser Nordic Council of Ministers New Nordic Food The questions for today concerning New Nordic Food: - What is the goal for New Nordic Food? - How

Læs mere

Hvilke typer koder findes der?

Hvilke typer koder findes der? Introduktion Hvilke typer koder findes der? Responsmekanismer og benchmark ifht. sms. Øg din ROI på din medieinvestering Hvad er det der bygger bro efter din kunde har scannet kode Payment / Salg Promotion

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 6

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 6 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 6 English version further down Johnny Nielsen med 8,6 kg laks Laksen blev fanget seks sømil ud for Tejn. Det var faktisk dobbelthug, så et kig ned i køletasken

Læs mere

Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland

Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland For at lave en klar modsætning til det spændende oplæg, vi lige har hørt fra Tranberg, vil jeg lige sige

Læs mere

Multichannel Retail & Marketing

Multichannel Retail & Marketing Multichannel Retail & Marketing Fundamental anvendelse E-handel bruges til: Køb Prækvalificering Danske kunder researcher på nettet før køb (fra kædernes konkurrencekraft 2009) Kun 36% af danske detailkæder

Læs mere

Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version) Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version) Kære Omdeler Julen venter rundt om hjørnet. Og netop julen er årsagen til, at NORDJYSKE Distributions mange omdelere har ekstra travlt med at

Læs mere

NOTIFICATION. - An expression of care

NOTIFICATION. - An expression of care NOTIFICATION - An expression of care Professionals who work with children and young people have a special responsibility to ensure that children who show signs of failure to thrive get the wright help.

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk Specialized seed production a niche in the danish food network Lise C. Deleuran Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Havefrø Research

Læs mere

From innovation to market

From innovation to market Nupark Accelerace From innovation to market Public money Accelerace VC Private Equity Stock market Available capital BA 2 What is Nupark Accelerace Hands-on investment and business developmentprograms

Læs mere

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION P E R H E I S E L BERG I N S T I T U T F OR BYGGERI OG A N L Æ G BEREGNEDE OG FAKTISKE FORBRUG I BOLIGER Fra SBi rapport 2016:09

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

The River Underground, Additional Work

The River Underground, Additional Work 39 (104) The River Underground, Additional Work The River Underground Crosswords Across 1 Another word for "hard to cope with", "unendurable", "insufferable" (10) 5 Another word for "think", "believe",

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Den første dag i Bornholmerlaks konkurrencen Formanden for Bornholms Trollingklub, Anders Schou Jensen (og meddomer i TMB) fik

Læs mere

SiteCover Supplying fair weather for the construct ionindust ry

SiteCover Supplying fair weather for the construct ionindust ry SiteCover Supplying fair weather for the construct ionindust ry SiteCover Præsentation Erfaring med at rejse kapital Lessons learned SiteCover Supplying fair weather for the construct ionindust ry When

Læs mere

Improving data services by creating a question database. Nanna Floor Clausen Danish Data Archives

Improving data services by creating a question database. Nanna Floor Clausen Danish Data Archives Improving data services by creating a question database Nanna Floor Clausen Danish Data Archives Background Pressure on the students Decrease in response rates The users want more Why a question database?

Læs mere

PR day 7. Image+identity+profile=branding

PR day 7. Image+identity+profile=branding PR day 7 Image+identity+profile=branding A few definitions Public Relations is the planned and sustained effort to establish and maintain goodwill and understanding between an organisation and it s public.

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: MA Cognitive Semiotics. Navn på universitet i udlandet: Tartu University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: MA Cognitive Semiotics. Navn på universitet i udlandet: Tartu University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: MA Cognitive Semiotics Navn på universitet i udlandet: Tartu University Land: Estonia Periode: Fra: 02.2012 Til: 06.2012 Udvekslingsprogram:

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab (prototype) Erik Fog, Videncentret for Landbrug December 2013 En vigtig milepæl i MultiTrust-projektet 1 var afholdelsen

Læs mere

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Venka Simovska Katrine Dahl Madsen Lone Lindegaard Nordin Forskning i sundhedsfremmende og bæredygtig

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

KLAR TIL NYE MULIGHEDER

KLAR TIL NYE MULIGHEDER KLAR TIL NYE MULIGHEDER Dagens program Klar til nye muligheder 24. november 2014 Råhavegaard Maribovej 9, 4960 Holeby. 8:30 09:00 Kaffe og registrering på Råhavegaard 09:00 11:00 Rundvisning på byggepladserne

Læs mere

Witt Hvidevarer A/S. Kontorchef Camilla Hesselby. 2. maj 2011

Witt Hvidevarer A/S. Kontorchef Camilla Hesselby. 2. maj 2011 Witt Hvidevarer A/S Kontorchef Camilla Hesselby 2. maj 2011 Witt Hvidevarer A/S Witt: Import/distribution af hårde hvidevarer, støvsugere, herunder robot-støvsugere og robotgulvvaskere, og små el-apparater.

Læs mere

Nyhedsmail, november 2013 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, november 2013 (scroll down for English version) Nyhedsmail, november 2013 (scroll down for English version) Kære Omdeler Uret er stillet til vintertid, og antallet af lyse timer i døgnet er fortsat faldende. Vintermørket er kort sagt over os, og det

Læs mere

Vækst gennem eksport Benelux, Irland og UK (Brexit)

Vækst gennem eksport Benelux, Irland og UK (Brexit) TEMADAG Vækst gennem eksport Benelux, Irland og UK (Brexit) Faxe Peter Rosenkrands Slide 1 NØGLETAL Aktivitet: Placering: Etableret: 1959 Ejerskab: Ansatte: 42 Produktion: Kunder: > 300 Ordre produktion

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last

Læs mere

Thomas Roland Coop CSR. Oslo, 29. september 2016

Thomas Roland Coop CSR. Oslo, 29. september 2016 Thomas Roland Coop CSR Oslo, 29. september 2016 Hvad vil jeg sige? Lidt om Coop Danmark Vores økologihistorie De økologiske forbrugere Kan I bruge vores erfaringer? Omsætning 45,2 mia. EBIT 632 mia. (Ex.

Læs mere

10-12-2009. Lokale fødevarer i en global økonomi. Nye forbrugerønsker. Hvor går landbruget og fødevaremarkedet hen?? Lokalisering

10-12-2009. Lokale fødevarer i en global økonomi. Nye forbrugerønsker. Hvor går landbruget og fødevaremarkedet hen?? Lokalisering Indhold Lokalisering og globalisering på én gang Lokale fødevarer i en global økonomi Globalisering Lokalisering Eksempler på lokale fødevarer Københavns madhus Udfordringer, barrierer og muligheder Torsdag

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Den ny havn i Tejn Havn Bornholms Regionskommune er gået i gang med at udvide Tejn Havn, og det er med til at gøre det muligt, at vi kan være

Læs mere

Elite sports stadium requirements - views from Danish municipalities

Elite sports stadium requirements - views from Danish municipalities Elite sports stadium requirements - views from Danish municipalities JENS ALM Ph.d. student Malmö University jens.alm@mah.se Analyst Danish Institute for Sports Studies jens.alm@idan.dk Background Definitions

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 The challenge Compare The pilot pictures The choice The survey technique Only one picture

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

Implementing SNOMED CT in a Danish region. Making sharable and comparable nursing documentation

Implementing SNOMED CT in a Danish region. Making sharable and comparable nursing documentation Implementing SNOMED CT in a Danish region Making sharable and comparable nursing documentation INTRODUCTION Co-operation pilot project between: The Region of Zealand Their EHR vendor - CSC Scandihealth

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark

Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark Kim B. Wittchen Danish Building Research Institute, SBi AALBORG UNIVERSITY Certification of buildings

Læs mere

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Januar 2013 Copenhagen House of Food www.kbhmadhus.dk Around 40 people staff yearly budget app. 4,5 mill EURO Indhold:

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Vækstmuligheder blandt mindre fødevareproducenter i landdistrikterne via digitale løsninger - Eksemplet The Food Assembly

Vækstmuligheder blandt mindre fødevareproducenter i landdistrikterne via digitale løsninger - Eksemplet The Food Assembly Vækstmuligheder blandt mindre fødevareproducenter i landdistrikterne via digitale løsninger - Eksemplet The Food Assembly Tomas Vedsmand Partner PhD GEMBA Innovation 2 Indhold 1. Afsættet: Fødevareproduktion

Læs mere

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg. ARTSTAMP.DK + GUEST April 16th - May 22nd Ridergade 8 8800 Viborg Denmark ARTSTAMP.DK www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.dk A mail project by STALKE OUT OF SPACE and Sam Jedig Englerupvej

Læs mere

Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is

Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail Underdirektør i Netto ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is Flere gode fødevarer, tak! Vi skal have vækst

Læs mere

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER 10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER BÆREDYGTIGHED ER BLEVET EN GLOBAL TREND SSI report 2014: Bæredygtighedsmærkninger vinder

Læs mere

State Examinations Commission

State Examinations Commission State Examinations Commission 5 Marking schemes published by the State Examinations Commission are not intended to be standalone documents. They are an essential resource for examiners who receive training

Læs mere

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August 2017 Application form Must be completed on the computer in Danish or English All fields are mandatory PERSONLIGE

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Så er ballet åbnet, 16,64 kg: Det er Kim Christiansen, som i mange år også har deltaget i TMB, der tirsdag landede denne laks. Den måler 120

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Titel: Hungry - Fedtbjerget

Titel: Hungry - Fedtbjerget Titel: Hungry - Fedtbjerget Tema: fedme, kærlighed, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: TV0000006275 25 min. DR Undervisning 29-01-2001 Denne pædagogiske vejledning

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Fremragende vejr og laks hele vejen rundt om øen Weekendens fremragende vejr (se selv de bare arme) lokkede mange bornholmske

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

Green Care: Status from Denmark

Green Care: Status from Denmark AARHUS UNIVERSITET Karen Thodberg 27. juni 2012 Green Care: Status from Denmark Senior scientist Karen Thodberg, Institute of Animal Science, Aarhus Universitet, og Carsten Ørting Andersen, Grøn Omsorg

Læs mere

Fra Share of Wallet til Share of Life Finanskonferencen 2015 Per Østergaard Jacobsen, CBS

Fra Share of Wallet til Share of Life Finanskonferencen 2015 Per Østergaard Jacobsen, CBS Fra Share of Wallet til Share of Life Finanskonferencen 2015 Per Østergaard Jacobsen, CBS Dagens filosofiske betragtning Det var godt, vi fik det bedre - men det havde været bedre, hvis vi havde fået det

Læs mere

Procuring sustainable refurbishment

Procuring sustainable refurbishment SURE den 21. marts 2012 Procuring sustainable refurbishment Niels-Arne Jensen, Copenhagen City Properties (KEjd) Copenhagen Municipality KOMMUNE 1 Agenda About Copenhagen City Properties Background and

Læs mere

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level.

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level. Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level Application form Must be completed on the computer in Danish or English All

Læs mere

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Oplæg den 14.oktober Mette Gammicchia, Landbrug & Fødevarer Billede: To af vinderne af de økologiske køkkenroser var fra København, en fra Thisted og

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af

Læs mere

Develop, showcase and export Nordic innovative solutions for liveable, smart and sustainable cities.

Develop, showcase and export Nordic innovative solutions for liveable, smart and sustainable cities. Develop, showcase and export Nordic innovative solutions for liveable, smart and sustainable cities. Rapid Urbanization! Between 2014 and 2050 India is projected to add 404 million urban dwellers and China

Læs mere

Sports journalism in the sporting landscape

Sports journalism in the sporting landscape Sports journalism in the sporting landscape - Blind spots of the journalists Foto: Bjørn Giesenbauer/Flickr Play the Game 2013 Aarhus, 30 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies/Play

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions EVENT DESCRIPTION RES-e Regions Title: Visions for Solar Energy & Sustainable Energy Systems for Cities Date & location: 18 April 2007, Copenhagen Organizer: SolarCity Copenhagen and DTI Number of Participants:

Læs mere

Teknologi & Uddannelse

Teknologi & Uddannelse Teknologi & Uddannelse ~Access determinisme? Samspillet mellem teknologi og samfund We don't need no school...experience strongly suggests that an incremental increase of more of the same building schools,

Læs mere

Innonet Lifestyle Interior & Clothing Innovationsnetværket Livsstil Bolig & Beklædning

Innonet Lifestyle Interior & Clothing Innovationsnetværket Livsstil Bolig & Beklædning Be#na Simonsen Man. Director Development Centre UMT & Innonet Lifestyle- Interior & Clothing www.innonetlifestyle.com Match Making for Innovation Being a small country Denmark has a grounded tradition

Læs mere

Idrættens Eventmanagement Uddannelse: Hvervekampagne / Building a bid strategy. Dragør April 29, 2013

Idrættens Eventmanagement Uddannelse: Hvervekampagne / Building a bid strategy. Dragør April 29, 2013 Idrættens Eventmanagement Uddannelse: Hvervekampagne / Building a bid strategy Dragør April 29, 2013 Program: 13:30-15:00 Om hvervekampagner 15:00-15:15 Introduktion to Group Work 15:15-16:15 Kaffe / Group

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Fadebursloven Nyborg, april 2013

Fadebursloven Nyborg, april 2013 Fadebursloven Nyborg, april 2013 Kongens Fadebur Kongens Fadebur er et fødevarenetværk etableret af Nyborg Slot for fødevareproducenter, specialiserede fødevareforhandlere og restauranter på Fyn. Mission:

Læs mere

Coimisiún na Scrúduithe Stáit State Examinations Commission. Leaving Certificate Marking Scheme. Danish. Higher Level

Coimisiún na Scrúduithe Stáit State Examinations Commission. Leaving Certificate Marking Scheme. Danish. Higher Level Coimisiún na Scrúduithe Stáit State Examinations Commission Leaving Certificate 2016 Marking Scheme Danish Higher Level Note to teachers and students on the use of published marking schemes Marking schemes

Læs mere

Danske Bank Leadership Communication

Danske Bank Leadership Communication Danske Bank Leadership Communication Morten Dal - Chief Communications Advisor Info-netværkskonferencen 7.- 8. oktober Munkebjerg Hotel Vejle 09-10-2013 2 3 3 Agenda slide Background MOVE Feedback reports

Læs mere

Vor mission er at udvikle og forbedre vore kunders produkter ved at levere smags- og funktionelle ingredienser.

Vor mission er at udvikle og forbedre vore kunders produkter ved at levere smags- og funktionelle ingredienser. dk uk grundlagt i 1988 Kiranto Foods A/S blev grundlagt i 1988 af nuværende ejer og administrerende direktør Anders Toft. Ét enkelt agentur samt mange års viden og erfaring fra levnedsmiddelsektoren var

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes.

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes. Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav f: Et dannebrogsflag Et hus med tag, vinduer og dør En fugl En bil En blomst Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funn

Læs mere

Sikkerhed & Revision 2013

Sikkerhed & Revision 2013 Sikkerhed & Revision 2013 Samarbejde mellem intern revisor og ekstern revisor - og ISA 610 v/ Dorthe Tolborg Regional Chief Auditor, Codan Group og formand for IIA DK RSA REPRESENTATION WORLD WIDE 300

Læs mere

Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi. Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer

Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi. Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer En analyse af en masse analyser Kvalitative Egne analyser GfK ConsumerScan 3000 panelister

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere