Vejledning til folkeskolens prøver i faget matematik 10. klasse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til folkeskolens prøver i faget matematik 10. klasse"

Transkript

1 Vejledning til folkeskolens prøver i faget matematik 10. klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar

2 Indhold Indledning... 4 Ændringer i denne prøvevejledning Prøvegrundlag (Fælles mål) Prøvernes forskellige dele Prøveform- og prøveforløb Skriftlig prøve i matematik Prøveoplæg Hjælpemidler Anvendelse af it Digitale filer til prøven i matematik Elevens aflevering af sin besvarelse Vurderingskriterier Kommunikation Pointtildeling Afsluttende skøn af den samlede besvarelse Bedømmelse og karakterfastsættelse Vejledende karakterbeskrivelser, skriftlig prøve Mundtlig gruppeprøve Prøveform A Tekstopgivelser Regler for gruppestørrelse og antal prøveoplæg Prøveoplæg Hjælpemidler Anvendelse af it Prøvens forløb Vurderingskriterier De matematiske kompetencer i mundtlig prøve Bedømmelse og karakterfastsættelse Prøveform B Tekstopgivelser Regler for gruppestørrelse og prøveoplæg Arbejdet med portfolio Prøveoplæg Hjælpemidler Anvendelse af it... 41

3 Prøvens forløb Vurderingskriterier De matematiske kompetencer i mundtlig prøve Bedømmelse og karakterfastsættelse Vejledende karakterbeskrivelser, mundtlig prøve Særlige prøvevilkår og fritagelse fra prøve Elever med særlige behov Fritagelse fra prøve Elever med særlige behov/tosprogede elever Vejledning af eleverne før de skriftlige prøver Lærernes forberedelse til prøven Prøvebekendtgørelse 47 af 18/1/2018, fagbilag 2, 10. klasse

4 Indledning Formålet med denne vejledning er at præcisere og uddybe de prøvekrav, der stilles i prøvebekendtgørelsen, og at tydeliggøre den sammenhæng, der er mellem prøvebekendtgørelsen og folkeskolens formål, fagformålet og matematikfagets Fælles Måls kompetencemål og underliggende færdigheds-vidensområder i matematik. beskriver prøverne i matematik i bilag 2, kapitel 2 for FP10, skriftlig og mundtlig prøve. Folkeskolelovens 18, stk. 4: På hvert klassetrin og i hvert fag samarbejder lærere og pædagoger, jf. 29 a, løbende med den enkelte elev om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevernes arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærere henholdsvis pædagoger, jf. 29 a, og elever. Kravene i faget matematik, som de er beskrevet i Fælles Mål for matematik og i gældende bekendtgørelser, danner grundlaget for folkeskolens prøver og tilrettelæggelsen af dem. Ifølge folkeskolelovens 18, stk. 3, skal undervisningens indhold fastlægges, så kravene ved prøverne i faget kan opfyldes. Eleverne skal inden prøverne orienteres om prøvekrav og vurderingskriterierne og om, hvordan prøvernes enkelte dele foregår. Eleverne skal ligeledes orienteres om praktiske og proceduremæssige forhold samt ordens- og prøveregler jf. kapitel 2, 2 stk. 2 og 3. Denne vejledning er justeret i henhold til BEK nr. 47af 18/1/2018. Findes på: Spørgsmål vedrørende prøverne i matematik rettes til: eller Ændringer i denne prøvevejledning Denne prøvevejledning for matematik FP10 indeholder følgende væsentlige ændringer og præciseringer: Skriftlig matematik: og Præciseringer af hjælpemidler og internet ved prøven Digitale filer til prøven Om nødvendige oplysninger i besvarelsen, når eleven anvender digitale værktøjer i sin besvarelse Mundtlig prøve: , , og Præcisering af hjælpemidler og internet ved prøven og : Præciseringer i tekstopgivelser til mundtlig prøve : Om arbejdet med de udleverede prøveoplæg 4

5 1 Prøvegrundlag (Fælles mål) Matematikundervisningen er beskrevet ud fra de 4 overordnede kompetenceområder og dertil hørende færdigheds- og vidensområder: Matematiske kompetencer - Problembehandling - Modellering - Ræsonnement og tankegang - Repræsentation og symbolbehandling - Kommunikation - Hjælpemidler Tal og algebra - Tal - Regnestrategier - Ligninger - Formler og algebraiske udtryk - Funktioner Geometri og måling - Geometriske egenskaber og sammenhænge - Geometrisk tegning - Placeringer og flytninger - Måling Statistik og sandsynlighed - Statistik - Sandsynlighed Prøven efter 10. klasse (FP10) består af både en skriftlig og en mundtlig del. Den mundtlige del af prøven er en gruppeprøve. 1.1 Prøvernes forskellige dele FP10 prøven er frivillig og består af en skriftlig og en mundtlig del, hver med en selvstændig karakter. Prøven i skriftlig matematik af fire timers varighed. Den mundtlige del af FP10 er en to timers gruppeprøve, der kan gennemføres som A- eller B-prøve. Alle prøver i matematik tager udgangspunkt i Fælles Mål. De enkelte prøver skal prøve eleverne i noget forskelligt og knytter sig derfor til forskellige elementer af Fælles Mål. For at anskueliggøre, hvad prøverne i FP10 omfatter, kan der tages udgangspunkt i nedenstående pyramide, der viser tre niveauer af matematisk tænkning. 5

6 Niveau 1 vedrører viden om objekter, definitioner, tekniske færdigheder og regnestrategier. Niveau 2 vedrører sammenhængen mellem flere begreber eller procedurer. Niveau 3 vedrører komplekse former for matematik, som fx problembehandling, modellering, kommunikation samt ræsonnement og tankegang. Inden for hvert niveau kan målene have forskellige sværhedsgrader se de følgende eksempler fra den skriftlige prøve. De tre niveauer kan bruges til at belyse relationen mellem de tre dele af folkeskolens prøver i matematik. Den antyder ikke en progression i elevernes udvikling af matematisk kunnen eller en fordeling af arbejdsmængden inden for de tre forskellige niveauer af tænkning. Skriftlig prøve i matematik har flere opgaver på niveau 1 i vurderingspyramiden, end det er tilfældet for prøven med hjælpemidler ved FP9. Mange af opgaverne på niveau 2 er endvidere mere komplekse end i FP9. Der er generelt flere og mere arbejdskrævende opgaver. Den mundtlige prøve giver eleverne mulighed for at vise matematiske kompetencer, viden og kunnen på niveau 3. 6

7 Eksempler på de tre niveauer i prøvesammenhæng Fra prøven Skriftlig matematik: Niveau 1, reproduktion af færdigheder og viden: Let Middel Svær Niveau 2, sammenhænge mellem begreber og procedurer: Middel 7

8 Svær Niveau 3, komplekse former for matematisk virksomhed: Middel Svær Eksempler fra Skriftlig matematik maj

9 2 Prøveform- og prøveforløb Folkeskolens prøve efter 10. klasse er i to dele, der kan aflægges hver for sig. Skriftlig prøve i matematik, (4 timer) Mundtlig matematik, gruppeprøve med to prøveformer (2 timer) Eleverne i 10. klasse kan selv sammensætte deres prøve, så de har mulighed for at gentage prøverne fra 9. klasse, undtagen den mundtlige 9. klasses prøve, der er til udtræk og derfor ikke kan aflægges i 10. klasse. Det er ikke muligt at kombinere niveauerne i de skriftlige prøver i matematik. De skriftlige prøveoplæg er fremstillet af en opgavekommission beskikket af Undervisningsministeriet. Opgavekommissionen udarbejder opgaverne i prøveoplægget ud fra Fælles Mål og øvrige gældende regler. Prøveoplæggene gennemgås både fagligt og sprogligt af eksterne kvalitetssikrere samt af læringskonsulenter for matematik. Undervisningsministeriet udgiver udvidet rettevejledning til Prøve i matematik. 1. version af den udvidede rettevejledning til Prøve i matematik vil være tilgængelige umiddelbart efter prøven. Den udvidede rettevejledning indeholder en beskrivelse med eksempler på hver opgaves pointtildeling sammenholdt med svarvariationer. Dette er ikke en facitliste i traditionel forstand, men en vejledning i at rette, så vurderingen af elevbesvarelserne bliver ensartet. Der kan forekomme andre eksempler på variationer i svar og pointgivning end dem, der findes i vejledningen. Den udvidede rettevejledning giver skoleleder/faglærer mulighed for relativt hurtigt at opdage, om censor har begået en fejl, fx en skrivefejl i karakterlisten. Man har som faglærer adgang til egne elevers besvarelser, når bedømmelsen er afsluttet, og man kan følge med i dialogen om prøverne på SkoleKoms konference for matematiklærere. 2.1 Skriftlig prøve i matematik 2.2. Den skriftlige del af prøven består af et opgavesæt. Til besvarelsen gives 4 timer Der prøves i anvendelse af matematik til behandling af problemer af rutinemæssig og af åben karakter fra dagligliv, samfundsliv og naturforhold og behandling af matematiske problemstillinger i bredden og i dybden I bedømmelsen vil der blive lagt vægt på elevens faglige begrundelser for de fundne resultater, herunder anvendelse af matematiske modeller. Ligeledes indgår det i bedømmelsen, hvordan eleven har anvendt forklarende tekst samt benyttet algebraiske udtryk, tegninger og grafer m.v. ved opgavebesvarelsen. I de mere åbne opgaver vurderes det, hvorledes eleven på grundlag af de foreliggende oplysninger og data kan formulere problemer, beskrive løsningsstrategier og udarbejde løsninger ved hjælp af matematikken Ved prøven må der anvendes alle de specifikke hjælpemidler, som har været anvendt i den daglige undervisning. Specifikke hjælpemidler, som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt, kan efter skolelederens nærmere anvisning tilgås via internettet 2.6. Der gives én karakter. 9

10 Hvad adskiller prøven fra FP9? Der er ingen særskilt prøve i matematik uden hjælpemidler ved FP10. Derfor vil der ved FP 10 prøven være flere opgaver på niveau 1 i vurderingspyramiden, end prøven med hjælpemidler ved FP9. Mange af opgaverne på niveau 2 er endvidere mere komplekse end i FP9. Der er generelt flere og mere arbejdskrævende opgaver Prøveoplæg Et prøveoplæg består af et antal opgaver, der indeholder et antal delopgaver. De fleste af delopgaverne er typisk på vurderingspyramidens niveau 2, mens et mindre antal vil være på niveau 1 og 3. De fleste opgaver beskrives i en kontekst med problemer fra daglig-, fritids-, uddannelses-, arbejds- og/eller samfundsliv, mens et mindre antal rummer behandling af matematiske problemstillinger i en ren matematisk sammenhæng. Der vil både forekomme åbne og lukkede opgaver. De kontekster, der vælges til de skriftlige prøver, skal give eleverne mulighed for at vise, at de: kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle og fremtidige daglig-, fritids-, uddannelses-, arbejds- og samfundsliv. (stk. 1 i formål for faget). Der kan være kontekster, som ikke alle elever har forhåndskendskab til. Problemstillingerne og formuleringerne i de enkelte opgaver vil imidlertid enten være uafhængige af et forhåndskendskab til konteksten, eller de vil være ledsaget af en forklaring, som kan etablere en sammenhæng til konteksten. De metoder, som eleverne kan anvende for at løse opgaven, er kendt fra den daglige matematikundervisning. Et kendetegn ved matematik er, at de samme metoder kan anvendes til at belyse mange forskellige forhold fra virkeligheden. Evnen til at benytte disse metoder er det centrale i prøven skriftlig matematik. Et prøvesæt i skriftlig prøve i matematik vil indeholde både tekst og illustrationer. Opgaverne formuleres, så de indeholder klare problemstillinger. Illustrationer i form af fotos og tegninger er udvalgt for at understøtte læsning og forståelse af opgaverne. Det forventes, at eleverne kender almindelige ord og begreber fra det danske sprog, der kan indgå i forbindelse med matematiske begreber og problemstillinger, og som efterfølgende kan anvendes i kommunikationen af problemløsningen Hjælpemidler 24, stk. 2. Medmindre det fremgår af bilag 1 og 2, må internettet ikke anvendes til at søge efter, tilgå eller anvende hjælpemidler, herunder informationer, noter, værktøjer mv., og må eleverne ikke kommunikere eller dele deres dokumenter med andre under prøven. Fagbilag 2: Ved prøven må der anvendes alle de specifikke hjælpemidler, som har været anvendt i den daglige undervisning. Specifikke hjælpemidler som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt, kan dog efter skolelederens nærmere anvisning tilgås via internettet. Alle hjælpemidler, som har været anvendt i den daglige undervisning, må anvendes ved prøven. Hjælpemidler kan fx omfatte: 10 lommeregner smartphone, tablet og computer med alle de apps og programmer, som har været anvendt i den daglige undervisning, skrive- og tegneredskaber, egne udførte noter,

11 opgavebesvarelser (både rettede og urettede), elevernes analoge og digitale læremidler, matematiske opslagsværker, lærerens selvproducerede kompendier, ordbøger mv. Skolens leder skal tage stilling til, om de hjælpemidler, eleven benytter ved prøven, kan tilgås lokalt (fx på elevens computer, usb-stik, elevens eller skolens drev/lukkede netværk) eller medbringes i papirform, inden der gives tilladelse til at tilgå hjælpemidler via internettet Anvendelse af it 24, stk. 2. Medmindre det fremgår af bilag 1 og 2, må internettet ikke anvendes til at søge efter, tilgå eller anvende hjælpemidler, herunder informationer, noter, værktøjer mv., og må eleverne ikke kommunikere eller dele deres dokumenter med andre under prøven. Skolens leder skal tage stilling til, om de apps og programmer, digitale værktøjer og/eller digitale undervisningsmaterialer, som eleven kan benytte ved prøven, kan tilgås lokalt (fx på elevens computer, usb-stik, elevens eller skolens drev/lukkede netværk) eller medbringes i papirform, inden der gives tilladelse til at tilgå hjælpemidler via internettet eller i skyen. Internettet må ikke bruges til at søge efter ny viden i prøvesituationen, fx hvis der stilles opgaver i områder, som eleven ikke har modtaget undervisning i. Skolens leder kan fx give tilladelse til, at eleverne må tilgå hvis siden ikke kan tilgås offline. Eleven må under prøven anvende egne materialer, som ligger under elevens eget login. Hvis der i undervisningen har været arbejdet med andet materiale, som ikke er udarbejdet af eleven, skal disse materialer kopieres til elevens eget login, hvis eleven skal have adgang til materialet under prøven. Der er ikke tilladt at søge frit i andres materialer efter et specifikt emne eller vejledning til at løse en opgave. Det samme gør sig gældende for fx hvor eleven kan vælge at føje udvalgte filer til egen konto, som skolelederen kan give tilladelse til, at eleven kan tilgå i prøvesituationen. Skolens leder tager med udgangspunkt i ovenstående eksempler stilling til brug af hjælpemidler/undervisningsmaterialer i prøvesituationen. Inden for de godkendte rammer er det er vigtigt, at læreren drøfter med eleverne, hvilke hjælpemidler de er fortrolige med og vil kunne have brug for og glæde af ved en tretimers prøve. Det er vigtigt, at skolelederen informerer eleverne grundigt om reglerne for såvel brug af internet som konsekvenserne af snyd under prøverne. Adgangen til internettet forudsætter, at skolelederen gennem tilsyn sikrer, at eleverne ikke overtræder reglerne. Tilsynet skal derfor kende rammerne for prøven og være oplyst om, hvilke hjælpemidler eleverne må anvende til prøven. For at understøtte tilsynets arbejde i prøvesituationen kan skolens leder i samarbejde med faglærere udarbejde oversigter over tilladte hjælpemidler, herunder internetsider, som eleverne må anvende ved prøven. 23. Skolens leder skal sikre, at eleven har hensigtsmæssige arbejdsforhold under prøven, og at prøverne gennemføres under forhold, der er egnede til at udelukke, at eleven kommunikerer utilsigtet. 11

12 Tilsynet skal under prøven være særlig opmærksom på elever, der fx bruger deres smartphone som lommeregner, idet der ikke må afsendes eller læses sms er, foretages telefonsamtaler eller i det hele taget kommunikeres med andre Digitale filer til prøven i matematik Til prøven med hjælpemidler kan der medfølge filer med data til løsning af en eller flere opgaver, eller billeder der skal analyseres i et dynamisk geometriprogram. Disse filer skal downloades af skolelederen/den prøveansvarlige forud for den skriftlige prøve. Til de skriftlige prøver i matematik, FP9 og FP10, kan der med virkning fra maj 2018 forekomme opgaver, som eleverne kun kan løse med digitale værktøjer. Der vil være tale om de digitale værktøjer, der er omtalt i læseplanen for Fælles Mål: regneark, CAS og dynamisk geometriprogram. Det er derfor vigtigt, at eleverne ved prøverne har adgang til sådanne digitale værktøjer. Vejledning om det praktiske i forbindelse med håndtering af filerne findes i Retningslinjer til brug ved de skriftlige prøver, der ligger i kassen/pakken med de skriftlige opgavesæt, som fremsendes af Undervisningsministeriet i april måned. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har offentliggjort en række eksempelopgaver, der alle er forsynet med regneark. Disse eksempelopgaver kan findes på og tidligere opgavesæt findes på Elevens aflevering af sin besvarelse Første side skal indeholde følgende oplysninger: - Skolens navn - Klasse/hold - Fag - Elevens UNI-login - Elevens signatur med UNI-login - Arknummer og oplysning om det samlede antal ark - Den tilsynsførendes underskrift For at sikre, at elevens samlede besvarelse bedømmes, bør samtlige ark indeholde elevens UNI-login, arknummer og oplysning om det samlede antal ark. Ved et ark forstås fx et A4-papir med print, et foldet A3-ark, et millimeterpapir eller et svarark. Det er vigtigt, at eleven sikrer sig, at der kun er en version af hver opgave. Er en eller flere opgaver i mere end en version, kan censor vælge ikke at bedømme disse opgaver. Eleven bør ikke i sin besvarelse henvise til bilag eller et svarark, der ikke er vedlagt. Såfremt prøven indeholder digitale filer, fx et forberedt regneark, som eleven behandler, skal elevens arbejde i filen enten indsættes i den øvrige besvarelse, eller printes ud for sig selv og vedlægges den samlede besvarelse som bilag. Eleven afgør selv, hvilke ark der skal indgå i besvarelsen og afleveres til bedømmelse. Elevens samlede besvarelse kan bestå af: - print af besvarelse - udfyldte svarark - tegninger og grafer på specialpapir - håndskrevne ark 12

13 Ved aflevering kontrollerer den tilsynsførende, at alle de nødvendige oplysninger fremgår af første side. Den tilsynsførende attesterer med sin underskrift på første side, at besvarelsen er endeligt afleveret til bedømmelse Vurderingskriterier Bedømmelse og karakterfastsættelse af prøven foretages af en statsligt beskikket censor. Opgavekommissionen udarbejder en udvidet rettevejledning med eksempler på besvarelser og antal point for besvarelserne. Opgavekommissionen fastsætter et antal point for hver delopgave i et opgavesæt. Pointfordelingen kan findes på efter prøvens afholdelse. Pointtallene bruges til en differentieret bedømmelse af besvarelser af den enkelte delopgave ud fra de vurderingskriterier, der fremgår af den udvidede rettevejledning. Der tildeles generelt ikke flere point til svære opgaver end til lette. Pointfordelingen og den udvidede rettevejledning skal hjælpe censor til at give den enkelte elev en sikker og fair bedømmelse. Karakteren fastsættes på baggrund af det samlede pointtal og det afsluttende skøn af elevens samlede besvarelse (læs mere på side 14). En del af de opgaver, der indgår prøven i skriftlig matematik, har ikke et entydigt resultat eller en bestemt metode, der betragtes som korrekt svar. Det kan eksempelvis være åbne opgaver med flere løsningsmuligheder. I prøven skriftlig matematik lægges der vægt på elevens brug af faglige begrundelser, herunder anvendelse af matematiske modeller samt elevens anvendelse af forklarende tekst, algebraiske udtryk, tegninger og grafer. Ligeledes indgår det i bedømmelsen, hvorledes eleven på grundlag af de foreliggende oplysninger og data kan vurdere problemer, beskrive løsningsstrategier og udarbejde løsninger ved hjælp af matematikken. Når eleven anvender digitale værktøjer til besvarelsen, skal eleven sikre, at nødvendige oplysninger er mulige at aflæse på besvarelsen. Nødvendige oplysninger afhænger af den stillede opgave, men det kan fx være længder, vinkler, enheder, navne på akser m.v.. Ved anvendelse af digitale programmer skal eleven ikke forklare, hvordan programmerne fungerer og regner/tegner, men eleven skal bruge programmets muligheder til besvarelse af opgaven. Det er alene produktet fra programmet der vurderes i karakterfastsættelsen Kommunikation 2.4. I bedømmelsen vil der blive lagt vægt på elevens faglige begrundelser for de fundne resultater, herunder anvendelse af matematiske modeller. Ligeledes indgår det i bedømmelsen, hvordan eleven har anvendt forklarende tekst samt benyttet algebraiske udtryk, tegninger og grafer m.v. ved opgavebesvarelsen. I de mere åbne opgaver vurderes det, hvorledes eleven på grundlag af de foreliggende oplysninger og data kan formulere problemer, beskrive løsningsstrategier og udarbejde løsninger ved hjælp af matematikken. Elevens kommunikation af løsningsmetoder indgår i bedømmelsen af besvarelsen. Det er således ikke nok at angive et facit på de stillede opgaver. Opgaveløsningen er sammensat af proces, resultat, konklusion og kommunikation. Besvarelsen kan bestå af en konklusion, en forklarende tekst, et algebraisk udtryk, en tegning eller lignende. Eleven viser kommunikationskompetence ved, at besvarelsen af den enkelte opgavetype kommunikeres hensigtsmæssigt, og at der anvendes passende kommunikation til den stillede opgave. 13

14 2.1.5 Pointtildeling Fuldt pointtal opnås, når eleven med et korrekt resultat - beskriver en korrekt løsningsmetode. Denne kan bestå af en forklarende tekst, et algebraisk udtryk, en tegning mv. - bruger funktioner i et regneark, et dynamisk geometriprogram eller et CAS-program til at finde løsningen på en stillet opgave - har en passende nøjagtighed ved håndtegning af figurer og kurver samt aflæsning af grafer og diagrammer - gætter sig frem til et resultat ud fra de givne oplysninger og derefter fagligt begrunder, fx ved beregning, at dette facit er en korrekt løsning - løser en delopgave korrekt, selv om løsningen bygger på ukorrekte resultater fra en tidligere opgave Point kan tildeles, når eleven - har et korrekt resultat uden begrundelse i form af regneudtryk, tegninger, argumenter eller anden kommunikation (se dog det sidste punkt). Antallet af point vurderes ud fra opgavens karakter - har løst opgaven delvist. Antallet af point vurderes ud fra de rigtige løsningselementer - har et korrekt resultat, der er fremkommet på grundlag af et forkert algebraisk udtryk eller lignende. Antallet af point vurderes ud fra fejlens karakter - har elementære fejl som regnefejl, skrivefejl, indtastningsfejl og lignende ud fra en vurdering af fejlens betydning for løsningen af den pågældende del af opgaven Ingen point gives, når - opgavebesvarelsen er helt uden rigtige elementer - eleven har angivet et korrekt facit uden begrundelse i opgaver, hvor facit kan findes ud fra gæt mellem to, tre eller fire mulige løsninger Afsluttende skøn af den samlede besvarelse Det afsluttende skøn af den samlede besvarelse skal bygge på et helhedsindtryk og skal bl.a. inddrage følgende aspekter af kommunikations- samt repræsentations- og symbolbehandlingskompetencen: Har eleven anvendt særlig gode løsningsmetoder? Er opgavebesvarelsen overskuelig og let at orientere sig i? I hvilken grad udviser eleven kommunikationskompetence, og hvordan argumenterer eleven i sin anvendelse af matematik? Anvender eleven: relevante og korrekte benævnelser i angivelsen af det endelige svar? gennemgående korrekt brug af lighedstegn? et passende antal betydende cifre på baggrund af antal betydende cifre i de tal, der indgår i beregningerne i resultat eller konklusion? et passende antal decimaler? korrekt afrunding? læsevenlige skrivemåder i det endelige svar? Fx 27,3 mia. kr. eller kr. frem for kr.? Almindeligvis kan tal skrives med komma som decimalseparator og et mindre mellemrum eller punktum som tusindtalsseparator. Ligeledes bruges almindeligvis regnetegnene +, -, og : samt brøkstreg. Med anvendelse af computere og lommeregnere vil mange elever anvende andre typer af separatorer og tegn både i håndskrift og i print fra en computer. Det medfører ikke fradrag i pointtildelingen, hvis eleverne benytter andre separatorer eller tegn. 14

15 Det afsluttende skøn er en del af den endelige karakterfastsættelse. Ligger pointtallet ved grænsen til nabokarakteren, kan det afsluttende skøn rykke karakteren et trin op eller ned, se herunder Bedømmelse og karakterfastsættelse 44. Undervisningsministeriet beskikker censorer til prøver med skriftlig besvarelse. Ministeriet kan beskikke censorer til andre prøver. 13. Bedømmelse af præstationer og standpunkter skal ske på grundlag af de faglige mål, der er opstillet for det pågældende fag eller flerfaglige forløb (absolut karaktergivning). Præstationen og standpunktet skal bedømmes ud fra såvel fagets eller forløbets formål som undervisningens beskrevne indhold. Der må ikke tilstræbes nogen bestemt fordeling af karaktererne (relativ karaktergivning). Karakterbekendtgørelsen Bedømmelse og karakterfastsættelse foretages af den statsligt beskikkede censor. Pointtallet bliver til en karakter ud fra omsætningstabellen, som offentliggøres efter prøveafholdelsen sammen med den uddybende rettevejledning. Den enkelte elevs pointtal kan dog ikke alene danne grundlag for en karakter. Det afsluttende skøn af den samlede besvarelse skal indgå i den endelige karakterfastsættelse. Ligger pointtallet ved grænsen til nabokarakteren (+- maksimalt 2 point), kan det afsluttende skøn rykke karakteren et trin. Viser det afsluttende skøn af den samlede besvarelse væsentlige mangler i kommunikation samt repræsentation og symbolbehandling, bør bedømmelsen rykkes en karakter ned, hvis pointtildelingen viser topkarakteren 12. Derimod vil denne type mangler betyde mindre ved de lavere karakterer som 00 og 02. Som en hjælp til det afsluttende skøn og karakterfastsættelse benyttes de vejledende karakterbeskrivelser. Disse findes herunder og på Når bedømmelsen er afsluttet, sender censor karakterlisten til skolens leder. 15

16 2.1.8 Vejledende karakterbeskrivelser, skriftlig prøve 16

17 2.2 Mundtlig gruppeprøve 2.7. Ved afholdelse af den mundtlige prøve vælges der mellem enten prøveform A, jf. pkt , eller prøveform B, jf. pkt Den valgte prøveform er fælles for alle elever på samme hold. Ved skoleårets begyndelse træffer skolens leder bestemmelse om prøveformen. Den mundtlige prøve afvikles som en gruppeprøve i begge prøveformer. Valg af prøveformen har især betydning, hvis man ønsker prøveform B, der bygger på elevernes portfolio, som er samlet i løbet af skoleåret. Hvis nye elever kommer til i løbet af året, vil prøveformen ofte betyde, at der skal foretages særlige foranstaltninger. Der er flere muligheder for at løse en sådan situation: de nye elever deltager i matematikundervisningen i en anden klasse, der har valgt prøveform A de nye elever arbejder ekstra med at udbygge deres portfolio de nye elever samles på et særligt hold, der går op i prøveform A Ved den mundtlige prøve skal eleverne kunne vise deres viden og kunnen på niveau 3 i vurderingspyramiden. Det betyder, at det først og fremmest er elevens anvendelse af matematiske kompetencer, der er til vurdering. Desuden indgår elevernes matematiske arbejdsmåder i bedømmelsen Prøveform A 2.9. Der opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagets kompetenceområder. Desuden opgives evt. temaer og projekter, klassen har arbejdet med. Endvidere oplyses om de it-værktøjer, der er benyttet i den daglige undervisning Prøven foregår i grupper af to-tre elever. Prøven tilrettelægges, så højst seks elever, der arbejder samtidigt, gennemfører prøven i løbet af 2 timer. Karakterfastsættelsen finder sted indenfor samme tidsrum ved bedømmelsens afslutning. Skolens leder kan beslutte et andet antal elever i grupperne Prøven tager udgangspunkt i et oplæg med tydelige problemstillinger, som giver eleverne mulighed for at vise matematiske kompetencer, viden og kunnen. Oplægget, prøveforløbet og de materialer, der er til stede i prøvelokalet, skal give eleverne mulighed for at arbejde undersøgende i prøvesituationen. Det samlede antal prøveoplæg skal alsidigt repræsentere samtlige områder indenfor det opgivne stof Ved prøven må der anvendes alle de specifikke hjælpemidler, som har været anvendt i den daglige undervisning. Der skal i prøvelokalet være mulighed for at anvende computer Specifikke hjælpemidler, som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt, kan efter skolelederens nærmere anvisning tilgås via internettet Mens eleverne arbejder, taler lærer og censor med grupperne og den enkelte elev om de faglige begreber, metoder, overvejelser og konklusioner, som prøveoplægget har givet anledning til. Der afsluttes med en uddybende samtale Der prøves i elevens matematiske kompetencer, som de kommer til udtryk gennem elevens handlinger i matematikholdige situationer. Ved bedømmelsen lægges hovedvægten på en eller flere af følgende matematiske kompetencer hos eleven: problembehandlingskompetence modelleringskompetence ræsonnements- og tankegangskompetence kommunikationskompetence hjælpemiddelkompetence Eleverne bedømmes individuelt. Der gives én karakter til hver elev. 17

18 Ved den mundtlige prøve skal eleverne kunne vise deres viden og især kunnen på niveau 3 i vurderingspyramiden. Det betyder, at det først og fremmest er elevens anvendelse af matematiske kompetencer, der er til vurdering. Prøven er i form og indhold identisk med den mundtlige prøve efter 9. klasse, men det forventes, at dækningsgraden af de matematiske kompetencer er større i 10. klasse, og at de færdigheds- og vidensmål, der er særlige for 10. klasse, inddrages i prøveoplæggene Tekstopgivelser 2.9. Der opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagets kompetenceområder. Desuden opgives evt. temaer og projekter, klassen har arbejdet med. Endvidere oplyses om de it-værktøjer, der er benyttet i den daglige undervisning. Opgivelserne tager udgangspunkt i de forløb, eleverne har været undervist i, hvor det beskrives, hvilke matematiske kompetencer og stofområder der har været arbejdet med. Der skal indgå eksempler på matematikholdige situationer, hvor eleverne har kunnet udvikle deres matematiske kompetencer og ikke alene en samling af stofområderne. Det kan fx være: - Undervisningsforløb med fokus på en matematisk kompetence, fx problembehandlings-, modellerings- eller ræsonnements- og tankegangskompetencen - Projekter med rapportskrivning, præsentationer, film eller anden form for fremlæggelse Af hensyn til censors forberedelse og dialog med eleverne under prøven, skal det i tekstopgivelsen fremgå, om eleverne kender de matematiske kompetencer som begreber samt deres indhold, eller om eleverne alene er i stand til at vise kompetencerne. Dette har ikke betydning for bedømmelsen, men berører de praktiske pædagogiske forhold i forbindelse med dialogen. De anvendte it-værktøjer skal fremgå med programnavne og anvendelsesformål. Desuden angives anvendte lærebøger, andet bogligt eller kopieret materiale samt internetbaserede læremidler. Endelig skal arbejds- og organisationsmåder angives, så censor kan få en fornemmelse af klassens måder at arbejde på Regler for gruppestørrelse og antal prøveoplæg Prøven foregår i grupper af to-tre elever. Prøven tilrettelægges, så højst seks elever, der arbejder samtidigt, gennemfører prøven i løbet af 2 timer. Karakterfastsættelsen finder sted indenfor samme tidsrum ved bedømmelsens afslutning. Skolens leder kan beslutte et andet antal elever i grupperne. Prøven i mundtlig matematik er en gruppeprøve med gruppestørrelser på 2-3 elever. Hvis en klasse har været undervist i grupper på fx 4, har skolelederen mulighed for at tillade denne gruppestørrelse. I særlige tilfælde kan skolelederen beslutte, at en elev kan aflægge prøve individuelt. Det kan fx være en elev, der pga. sociale omstændigheder, sent skoleskift, sygeprøve eller andre forhold har vanskeligt ved at indgå i en gruppebaseret prøve (jævnfør prøvebekendtgørelsen 28-32). Prøvetiden er sat til 2 timer alt inklusive, herunder trækning af prøveoplæg, votering og formidling af de givne karakterer til eleverne, evt. med en kort begrundelse. Der må højst deltage 6 elever i hver prøverunde á 2 timer. Hvert prøveoplæg må anvendes to gange under prøven i en klasse, dog ikke i den samme prøverunde. 18

19 21 stk. 2: Opgaverne til prøver med mundtlig besvarelse fordeles ved lodtrækning blandt eleverne, medmindre andet er fastsat i bilag 1 og 2. Hver elev skal kunne vælge mellem mindst fire muligheder. Ved lodtrækning skal eksaminator samt censor eller skolens leder være til stede. Udtrukne muligheder kan anvendes op til to gange. Beregning af minimumsantallet af prøveoplæg sker efter ovenstående regler. Det samlede antal prøveoplæg skal alsidigt repræsentere stofområderne i Fælles Mål uanset klasse- eller holdstørrelse. Eleverne må ikke tage prøveoplæg og noter ud af prøvelokalet efter prøven Prøveoplæg Prøven tager udgangspunkt i et oplæg med tydelige problemstillinger, som giver eleverne mulighed for at vise matematiske kompetencer, viden og kunnen. Oplægget, prøveforløbet og de materialer, der er til stede i prøvelokalet, skal give eleverne mulighed for at arbejde undersøgende i prøvesituationen. Det samlede antal prøveoplæg skal alsidigt repræsentere samtlige områder indenfor det opgivne stof. Prøveoplægget skal indeholde en eller flere problemstillinger. Eleverne skal i prøven arbejde med alle problemstillingerne der udleveres. I den endelige vurdering medtages elevernes arbejde med alle de udleverede problemstillinger, og hvis eleverne ikke har nået at arbejde en eller flere af problemstillingerne, tæller dette med i negativ retning i den samlede bedømmelse. Problemstillingerne kan både være rene, som anvendte matematiske problemer, og være åbne problemstillinger, der lægger op til undersøgelser og problembehandling. På findes et antal eksempler på prøveoplæg, som kan bruges til inspiration og vejledning, men de må ikke anvendes ved folkeskolens prøver. Alle prøveoplæg skal give eleverne mulighed for at arbejde med matematik på forskellige niveauer og vise deres beherskelse af matematiske kompetencer, viden og kunnen. Problemstillingerne skal i alle prøveoplæg lægge op til problemløsning for eleverne. Et matematisk problem defineres som en særlig type matematisk spørgsmål, hvor en matematisk undersøgelse altså er nødvendig for besvarelsen. Problemstillingerne skal lægge op til aktiviteter, hvor eleverne kan vise deres matematiske kompetencer. Med matematiske kompetencer menes der i denne sammenhæng de seks matematiske kompetencer, som er beskrevet i Fælles Mål. De matematiske kompetencer og deres vægtning i prøveoplæggene beskrives nærmere på side 14. Som nævnt skal alle prøveoplæg give samtlige elever mulighed for at arbejde med problemløsningsdelen af problembehandlingskompetencen. Det forventes også, at alle prøveoplæg vil give eleverne mulighed for at vise deres kommunikations- og hjælpemiddelkompetence. Prøveoplægget kan have særligt fokus på en enkelt kompetence, fx modellerings- eller ræsonnements- og tankegangskompetencen, eller det kan have tilknytning til flere forskellige kompetencer. Et prøveoplæg med modelleringskompetencen i fokus kan indebære flere tilgange, som fx: 19 - En fuldstændig modellering - En delvis modellering - Analyse og kritik af andre modeller med eventuelt opstilling af en ny model Problemløsning fordrer, at prøveoplægget lægger op til en matematisk undersøgelse. Det kan ikke forventes, at spørgsmål som Find rumfanget af eller Hvor meget koster? vil udgøre reelle matematiske

20 problemer for alle elever i en klasse. Der findes i de vejledende prøveoplæg eksempler på problemstillinger, der lægger op til problemløsning. Det kan være en hjælp for eleverne i arbejdet med deres prøveoplæg, at der fx medfølger bilagsmateriale, konkrete materialer, filer til it-brug og links til egnede hjemmesider. Prøveoplæg kan med fordel indeholde et lokalt islæt, da dette giver eleverne et stærkere ejerskab til problemstillingerne. Det kan fx være oplæg med problemstillinger fra lokalområdet eller prøveoplæg, der har tilknytning til en skoles særlige profil. Prøveoplæggene bør indeholde opdaterede tal, oplysninger og links. Desuden kan et prøveoplæg indeholde filer med regneark, dynamisk geometriprogram mv., som eleverne kan arbejde videre med under prøven. Læreren kan vedlægge de enkelte prøveoplæg og en kort vejledning til censor, hvor det fx angives, hvilken eller hvilke matematiske kompetencer der er i fokus, samt eventuelle idelister, der indeholder eksempler på, hvordan eleverne kan arbejde med problemstillingen, og som kan danne grundlag for de spørgsmål, eleverne kan stilles under prøven. Det er ikke meningen, at eleverne skal have udleveret idelisten, da undersøgelses- og problembehandlingsperspektivet derved vil mangle. Det samlede antal prøveoplæg skal alsidigt repræsentere stofområderne i Fælles Mål. 20

21 Eksempler på mundtlige prøveoplæg Skolevejen Jernbaneoverskæ- Skolen Emil Agerkrogen 2 Høng Skole, 4270 Høng, Kalundborg Hvor langt har du egentlig til skole? Maria stiller spørgsmålet til Emil, som lettere forpustet er ved at anbringe sin cykel i stativet lige uden for skolen. Min far havde lovet at køre mig, men jeg havde ikke tid til at vente på ham. Normalt kan jeg gøre det på under et kvarter, men i dag kom jeg lidt sent hjemmefra. Jeg måtte også vente ved jernbaneoverskæringen på Tranevej, så jeg måtte cykle hurtigere, end jeg plejer. Så øv! Se, nu sveder jeg, griner Emil, Hvad med dig? Jeg har ikke engang en kilometer, så for det meste går jeg, svarer Maria. Vi må hellere skynde os - det ringer lige straks, siger Emil og kigger på uret på sin mobil. Problemstilling Jeres opgave er at undersøge, hvornår Emil skal tage hjemmefra for at nå i skole til tiden. I skal give forslag til, hvor Maria kan bo, når hun har mindre end 1 kilometer til skole. I skal gøre rede for, hvordan forskellige måder at komme i skole på har indflydelse på den tid, det tager. I skal sammenligne rejsevejledninger på og - På USB-nøglen ligger et kort, der kan kopieres ind i et dynamisk geometriprogram, så der kan foretages beregninger. På USB-nøglen ligger et regneark med titlen SKOLEVEJEN. En elev har målt, at hun har 650 meter til skole. I regnearket har hun skrevet det antal minutter, hun bruger på at komme i skole. Hun har foretaget turen på forskellige måder. 21

22 [regnearket bør designes til den aktuelle prøvesituation] Ideer til oplægget (skal ikke udleveres ved prøvens start, men blot ved behov) - I kan taste jeres egen skolevej ind i og og kommentere, hvordan forslagene passer med jeres egen virkelighed. - I kan beskrive sammenhængene mellem afstand, tid og fart og taste sammenhængene ind i et koordinatsystem ved hjælp af et it-værktøj. Kommentarer til SKOLEVEJEN Materialer: Eleverne skal have obligatorisk adgang til computer med adgang til internettet. Eleverne skal kunne få udleveret USB-nøgle med regneark og kort. Eleverne skal kunne få udleveret eksempler med rejsevejledninger fra både og Vurdering af elevernes matematiske kompetencer kan foregå på baggrund af følgende tre spørgsmål: a) Viser eleven sine matematiske kompetencer ved at handle på en indsigtsfuld måde i forbindelse med problemstillingen? b) Kan eleven benytte sin viden og sine færdigheder i forhold til problemstillingen? c) Arbejder eleven undersøgende og systematisk, viser eleven initiativ, og bringer eleven sin faglighed i spil i sin gruppe? d) Kan eleven kommunikere med og om matematik? 22

23 Vedr. a) I oplægget har eleverne mulighed for vise kendskab til modelleringskompetencen, som kan indeholde disse proceselementer: Kan eleverne definere og afgrænse problemet? Kan eleverne opstille en matematisk model, der kan bruges i forbindelse med en problemstilling? Kan eleverne udarbejde en matematisk løsning med brug af modellen? Kan eleverne analysere deres resultater i forhold til problemstillingen? Kan eleverne anvende modellen i andre sammenhænge? Vedr. b) Eleverne har mulighed for i oplægget at bringe deres faglige viden om måling af afstand, tid og hastighed samt målestok i spil. Desuden har eleverne mulighed for at demonstrere viden og kunnen i arbejdet med regneark, enten på egen hånd eller med assistance af det bearbejdede regneark, der kan udleveres. Vedr. c) Eleverne har mulighed for at undersøge og eksperimentere, blandt andet ved hjælp af regneark. Eleverne skal ved hjælp af dialog i gruppen afgøre, hvordan afstande mellem destinationer kan måles, og hvordan anvendelse af de forskellige transportmuligheder influerer på farten. Desuden skal det bedømmes, om eleverne kan samarbejde fagligt i gruppen på punkter som disse: Bliver der udarbejdet en arbejdsplan, og er gruppen i stand til at arbejde bevidst i henhold til denne? Tager de enkelte elever initiativer? Er gruppen i stand til at konkludere på diskussioner? Vedr. d) I kommunikation vægtes det, om eleverne kan indgå i en faglig dialog med lærer/censor og med sin gruppe, og om eleven kan fremlægge sit arbejde med præcision, brug af fagsprog og med vekslen mellemhverdagssprog og matematisk sprog. 23

24 Tages kvadrat Den danske matematiker, Tage Werner, fandt på figuren, som ses herunder. Figuren kan laves ved 1) at tegne et kvadrat 2) at markere midtpunkterne på kvadratets sider 3) at tegne linjestykker som vist herunder I kan også se Tages kvadrat på bilag 1. Tage Werner påstod bl.a., at 1) de otte længste linjestykker i kvadratet er lige lange 2) der er kongruente og ligedannede figurer i kvadratet, og at disse figurers arealer kan beregnes 3) størrelsen på hver vinkel i kvadratets figurer, kan findes ved beregninger Problemstilling Jeres opgave er at undersøge Tage Werners tre påstande om kvadratet. I skal både bruge it-værktøjer, beregninger og matematiske forklaringer. Ideer: Konstruer Tages kvadrat ved hjælp af et it-værktøj. I kan fx lade sidelængden være 10 Undersøg længderne af de længste linjestykker i Tages kvadrat. Kan I finde resultaterne på flere forskellige måder? Har Tage Werner ret i påstand 1)? Kan I forklare hvorfor/ hvorfor ikke uden at måle? Læg mærke til nogle af figurerne, der gemmer sig i Tages kvadrat: 24

25 Har disse figurer kongruente og/eller ligedannede makkere? Hvis ja: Hvordan kan I være sikre på, at figurerne er kongruente og/eller ligedannede? Find - på flere forskellige måder - arealet af nogle kongruente og/eller ligedannede figurer Er det rigtigt, at vinklen, der er markeret herunder, er ca. 27 o? Kan I finde vinklens størrelse på flere forskellige måder? Kan I bruge resultatet fra før til at beregne størrelsen af flere vinkler i Tages kvadrat? 25

26 Bilag 1 Tages kvadrat 26

27 Tages kvadrat - Lærervejledning Forberedelse: Eleverne skal have et dynamisk geometriprogram til rådighed og flere kopier af bilag 1. Faglige fokuspunkter: Oplægget giver eleverne gode muligheder for at beskæftige sig med mange af de færdigheds- og vidensmål, som er knyttet til stofområdet Geometri og måling. Her er det Geometriske egenskaber og sammenhænge og Måling der er taget udgangspunkt i. Oplægget lægger især op til ræsonnement- og tankegangskompetencen, som vil være i fokus, men vil ligeledes give mulighed for at eleverne kan vise problembehandlings- og hjælpemiddelkompetencen. Ideer til udfordringer og støtte: Det er oplagt, at eleverne indleder arbejdet med at konstruere Tages kvadrat i et geometriprogram. I den forbindelse skal det overvejes, hvor stor sidelængden skal gøres, da sidelængden vil have betydning for elevernes arbejde med arealberegning i forbindelse med oplægget. En mulighed er at vælge sidelængden 10. Dette tal giver rimelig runde tal i beregningerne. Men eleverne kan også vælge sidelængden 1 (og forstørre tegningen), eller en tilfældig sidelængde, som evt. justeres senere i forløbet. Problemstillingerne er bygget op, så eleverne kan bruge programmet til at beregne løsningerne. Men det er vigtigt, at eleverne også udfordres til at bruge flere forskellige metoder i forbindelse med udfordringerne - de skal have mulighed for at vise, at de kan anvende deres viden og færdigheder i forbindelse med oplægget, og de skal have mulighed for at vise, hvor langt deres ræsonnementskompetence rækker i forbindelse med udfordringerne. For nogle elever kan det være en fordel at klippe delfigurer ud af bilag 1 i forbindelse med deres arbejde med påstand 2). Bemærk, at når én af vinklerne i Tages kvadrat er kendt (fx den vinkel, som er markeret under ideer ), kan de øvrige vinkler beregnes ud fra viden om rette og lige vinklers størrelser, vinkelsummen i en trekant, ensliggende vinkler og topvinkler. Se flere eksempler på prøveoplæg på 27

28 Hjælpemidler 24 Hjælpemidler kan anvendes under en prøve, i det omfang det fremgår af bilag 1 og 2. Fagbilag 2: Ved prøven må der anvendes alle de specifikke hjælpemidler, som har været anvendt i den daglige undervisning. Der skal i prøvelokalet være mulighed for at anvende computer. Specifikke hjælpemidler som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt, kan efter skolelederens nærmere anvisning tilgås via internettet. Alle hjælpemidler, som har været anvendt i den daglige undervisning, må anvendes ved prøven. Hjælpemidler kan fx omfatte: lommeregner smartphone, tablet og computer med alle de apps og programmer, som har været anvendt i den daglige undervisning, skrive- og tegneredskaber, egne udførte noter, opgavebesvarelser (både rettede og urettede), elevernes analoge og digitale læremidler, matematiske opslagsværker, lærerens selvproducerede kompendier, ordbøger mv. Skolens leder skal tage stilling til, om de hjælpemidler, eleven benytter ved prøven, kan tilgås lokalt (fx på elevens computer, usb-stik, elevens eller skolens drev/lukkede netværk) eller medbringes i papirform, inden der gives tilladelse til at tilgå hjælpemidler via internettet Anvendelse af it 24, stk. 2. Medmindre det fremgår af bilag 1 og 2, må internettet ikke anvendes til at søge efter, tilgå eller anvende hjælpemidler, herunder informationer, noter, værktøjer mv., og må eleverne ikke kommunikere eller dele deres dokumenter med andre under prøven. Skolens leder skal tage stilling til, om de apps og programmer, digitale værktøjer og/eller digitale undervisningsmaterialer, som eleven kan benytte ved prøven, kan tilgås lokalt (fx på elevens computer, usb-stik, elevens eller skolens drev/lukkede netværk) eller medbringes i papirform, inden der gives tilladelse til at tilgå hjælpemidler via internettet eller i skyen. Eleverne skal have mulighed for at anvende computer ved prøven. Det er hensigtsmæssigt, at grupperne har adgang til hver deres computer. Internettet må ikke bruges til at søge efter ny viden i prøvesituationen, hvis der stilles opgaver i områder, som eleven ikke har modtaget undervisning i. Skolens leder kan fx give tilladelse til, at eleverne må tilgå hvis siden ikke kan tilgås offline. Eleven må under prøven anvende egne materialer, som ligger under elevens eget login. Hvis der i undervisningen har været arbejdet med andet materiale, som ikke er udarbejdet af eleven, skal disse materialer kopieres til elevens eget login, hvis eleven skal have adgang til materialet under prøven. Der er ikke tilladt at søge frit i andres materialer efter et specifikt emne eller vejledning til at løse en opgave. Det samme gør sig gældende for hvor eleven kan vælge at føje udvalgte filer til egen konto, som skolelederen kan give tilladelse til, at eleven kan tilgå i prøvesituationen. 28

29 Skolens leder tager med udgangspunkt i ovenstående eksempler stilling til brug af hjælpemidler/undervisningsmaterialer i prøvesituationen. Inden for de godkendte rammer er det er vigtigt, at læreren drøfter med eleverne, hvilke hjælpemidler de er fortrolige med og vil kunne have brug for og glæde af ved den mundtlige prøve. Inden for de godkendte rammer er det er vigtigt, at læreren drøfter med eleverne, hvilke hjælpemidler de er fortrolige med og vil kunne have brug for og glæde af ved den mundtlige prøve. Skolens leder kan i samarbejde med faglærer udarbejde oversigter over tilladte hjælpemidler, herunder internetsider, som eleverne må anvende ved prøven. Det er vigtigt, at skolelederen informerer eleverne grundigt om såvel reglerne for brugen af internettet som konsekvenserne af utilsigtet overtrædelse af bestemmelserne eller snyd under prøven. 23. Skolens leder skal sikre, at eleven har hensigtsmæssige arbejdsforhold under prøven, og at prøverne gennemføres under forhold, der er egnede til at udelukke, at eleven kommunikerer utilsigtet. Skolen skal være opmærksom på prøvebekendtgørelsens 23: Skolens leder skal sikre, at eleven har hensigtsmæssige arbejdsforhold under prøven, og at prøverne gennemføres under forhold, der er egnede til at udelukke, at eleven kommunikerer utilsigtet Prøvens forløb Mens eleverne arbejder, taler lærer og censor med grupperne og den enkelte elev om de faglige begreber, metoder, overvejelser og konklusioner, som prøveoplægget har givet anledning til. Der afsluttes med en uddybende samtale. En runde varer 120 min., og heraf afsættes ca. ½ time til at: At eleverne trækker deres prøveoplæg, ca min. Votering ca min. At eleverne får deres karakterer eventuelt med en kort begrundelse. Der er hermed cirka 90 minutter til elevernes arbejde i grupperne og samtalerne mellem eleverne, lærer og censor. Tiden til samtaler kan fx opdeles således: Første samtale: Har gruppen forstået opgaven? Evt. fremlæggelse af en disposition. 2-3 samtaler, hvor grupperne fremlægger deres arbejde og er i dialog med lærer og eventuelt censor Den afsluttende samtale, som runder prøven af, skal bl.a. give lærer og censor mulighed for at få opklaret en eventuel usikkerhed i vurdering af elevernes præstationer. Både censor og faglærer tager notater under samtalerne. Notaterne skal bruges under voteringen til at give en retvisende og fair karakter til den enkelte elev. Notaterne opbevares i et år efter prøven af censor og faglærer til bedømmernes egen brug fx ved en efterfølgende klagesag over en eksamination eller bedømmelse. 29

Vejledning til folkeskolens prøver i faget matematik 9. klasse

Vejledning til folkeskolens prøver i faget matematik 9. klasse Vejledning til folkeskolens prøver i faget matematik 9. klasse 1 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Ændringer i denne prøvevejledning... 4 1 Prøvegrundlag

Læs mere

Vejledning til folkeskolens prøver i faget matematik 9. klasse

Vejledning til folkeskolens prøver i faget matematik 9. klasse Vejledning til folkeskolens prøver i faget matematik 9. klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2016 Indhold Indledning... 2 1 Prøvegrundlag (Fælles mål)... 3 1.1 Prøvernes forskellige dele...

Læs mere

Vejledning til prøverne i matematik

Vejledning til prøverne i matematik Vejledning til prøverne i matematik Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Februar 2016 1 af 78 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. FP9... 9 2.1 Prøve i matematik uden hjælpemidler... 9 2.2 Prøve

Læs mere

Mundtlig gruppeprøve i matematik. 17-09-2012 klaus.fink@uvm.dk Mobil: 2041 0721 Side 1

Mundtlig gruppeprøve i matematik. 17-09-2012 klaus.fink@uvm.dk Mobil: 2041 0721 Side 1 Mundtlig gruppeprøve i matematik 2012 klaus.fink@uvm.dk Mobil: 2041 0721 Side 1 Hvorfor en mundtlig prøve? Der er trinmål, vi ikke kan prøve eleverne i ved en skriftlig prøve Eller kun delvist kan prøve

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget matematik

Vejledning til prøverne i faget matematik Vejledning til prøverne i faget matematik Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test Marts 2014 Indhold Forord... 4 1. Indledning... 5 Prøvernes forskellige dele... 5 2. FSA... 9

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget matematik

Vejledning til prøverne i faget matematik Vejledning til prøverne i faget matematik Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen Marts 2013 Indhold Forord...4 1. Indledning...5 Prøvernes forskellige dele...5

Læs mere

Opgave 1 -Tages kvadrat

Opgave 1 -Tages kvadrat Opgave 1 -Tages kvadrat Den danske matematiker, Tage Werner, fandt på figuren, som ses herunder. Figuren kan laves ved 1) at tegne et kvadrat, 2) markere midtpunkterne på kvadratets sider og 3) tegne linjestykker

Læs mere

Formativ brug af folkeskolens prøver. Den skriftlige prøve i matematik i 10. klasse, FP10, maj 2018

Formativ brug af folkeskolens prøver. Den skriftlige prøve i matematik i 10. klasse, FP10, maj 2018 Formativ brug af folkeskolens prøver Den skriftlige prøve i matematik i 10. klasse, FP10, maj 2018 1 Til matematiklæreren i 10. klasse Dette er en rapport om den skriftlige prøve i matematik maj 2018.

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet

Læs mere

Formativ brug af folkeskolens prøver. Den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler, FP9 maj 2018

Formativ brug af folkeskolens prøver. Den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler, FP9 maj 2018 Formativ brug af folkeskolens prøver Den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler, FP9 maj 2018 1 Til matematiklæreren i 9. klasse Dette er en rapport om den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler

Læs mere

Mundtlig gruppeprøve. Odense 13. maj 2013

Mundtlig gruppeprøve. Odense 13. maj 2013 Mundtlig gruppeprøve Odense 13. maj 2013 Den store positive nyhed Aldrig før har så mange matematiklærere været på kursus som i 2012-2013 2000 til de generelle foredrag Mindst 1500 til workshops med fremstilling

Læs mere

Første del af rapporten består af et diagram, der viser, hvor mange point eleverne på landsplan fik i de enkelte opgaver.

Første del af rapporten består af et diagram, der viser, hvor mange point eleverne på landsplan fik i de enkelte opgaver. Til matematiklæreren Dette er en rapport omtaler prøven med hjælpemidler maj 2016. Rapporten kan bruges til at evaluere dit arbejde med klassen og få ideer til dit arbejde med kommende klasser i overbygningen.

Læs mere

PRØV! mundtlig til undervisningen og prøvesituationen

PRØV! mundtlig til undervisningen og prøvesituationen PRØV! mundtlig til undervisningen og prøvesituationen - Teoretisk grundlag for prøverne - Liste med links - Portalen: PRØV!Mundtlig matematik Niveau 1 vedrører viden om objekter, definitioner, tekniske

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Februar 2014 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser... 5 Prøveoplæg... 5 Eksempler på prøveoplæg... 6 Prøven... 7

Læs mere

Mundtlig prøve i matematik

Mundtlig prøve i matematik Mundtlig prøve i matematik Onsdag d. 5. december 2012 CFU Sjælland Mari-Ann Skovlund & Mikael Scheby Hvorfor en mundtlig prøve? Der er trinmål, vi ikke kan prøve eleverne i ved en skriftlig prøve, eller

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget matematik

Vejledning til prøverne i faget matematik Vejledning til prøverne i faget matematik Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og prøvekontor Januar 2012 Indhold Forord... 3 1. Generelt om de skriftlige afgangsprøver i matematik... 4 2. Folkeskolens

Læs mere

Hvad kan de nationale test?

Hvad kan de nationale test? NYT Hvad kan de nationale test? 24-04-2017 klaus.fink@skolekom.dk 2 http://uvm.dk/folkeskolen/elevplaner-nationale-test-og-trivselsmaaling/nationale-test/vejledninger 24-04-2017 klaus.fink@skolekom.dk

Læs mere

Vejledende karakterbeskrivelser for matematik

Vejledende karakterbeskrivelser for matematik Vejledende karakterbeskrivelser for matematik Folkeskolens Afgangsprøve efter 9. klasse Karakterbeskrivelse for matematiske færdigheder. Der prøves i tal og algebra geometriske begreber og fremgangsmåder

Læs mere

Konference om mundtlige prøver. PRØV! Et program til de mundtlige prøver (og det daglige arbejde?)

Konference om mundtlige prøver. PRØV! Et program til de mundtlige prøver (og det daglige arbejde?) Konference om mundtlige prøver PRØV! Et program til de mundtlige prøver (og det daglige arbejde?) Faglig læsning for matematiklærere Bekendtgørelse nr. 1824 af 16. december 2015 om folkeskolens prøver

Læs mere

Vejledning til folkeskolens prøve i fysik/kemi klasse

Vejledning til folkeskolens prøve i fysik/kemi klasse Vejledning til folkeskolens prøve i fysik/kemi - 10. klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2018 Ændringer i prøvevejledningen fysik/kemi FP10 Der er ingen ændringer i dette skoleårs prøvevejledning.

Læs mere

Aktuelt fra Undervisningsministeriet. Matematiklærerens dag 11. april 2018

Aktuelt fra Undervisningsministeriet. Matematiklærerens dag 11. april 2018 Aktuelt fra Undervisningsministeriet Matematiklærerens dag 11. april 2018 Rikke.Kjaerup@stukuvm.dk Fælles Mål, fra bindende til vejledende mål https://uvm.dk/ministeriet/ministeren/frihed Forligskredsen

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Når du skal til prøve

Når du skal til prøve Når du skal til prøve 2019 Når du skal til prøve 1 Når du skal til prøve Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet Foto: Colourbox.dk Grafik: Presse- og Kommunikationssekretariatet,

Læs mere

Digitale prøver i matematisk problemløsning muligheder og udfordringer

Digitale prøver i matematisk problemløsning muligheder og udfordringer Digitale prøver i matematisk problemløsning muligheder og udfordringer Odense den 22/11 2016 https://goo.gl/r9kbyy 21-11-2016 Niels Jacob Hansen - UCSJ 1 Status på brug af digitale værktøjer ved fsa fp9

Læs mere

Terminsprøver 10. klasse Marts 2017

Terminsprøver 10. klasse Marts 2017 Terminsprøver 10. klasse Marts 2017 Dato Fag Ordinær tid Forlænget tid 08.03.17 Dansk 09.00-13.00 13.00-14.20 09.03.17 Matematik 09.00-13.00 13.00-14.20 10.03.17 Engelsk 09.00-12.00 12.00-13.00 Alle terminsprøver

Læs mere

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet?

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks familie skal flytte til et nyt hus. De har fået lov til at bestemme, hvordan væggene på deres værelser skal se ud. Emma og Frederik

Læs mere

Folkeskolens prøver i matematik. CFU København 28. september 2016

Folkeskolens prøver i matematik. CFU København 28. september 2016 Folkeskolens prøver i matematik CFU København 28. september 2016 Formålet Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Vejledning til matematik A htx Maj 2018

Vejledning til matematik A htx Maj 2018 Vejledning til matematik A htx Maj 2018 Censorkorpset skriftlig matematik, htx Denne skrivelse skal tjene til almindelig orientering og vejledning for censorerne om forhold vedrørende skriftlig eksamen,

Læs mere

Årsplan 9. Klasse Matematik Skoleåret 2015/16

Årsplan 9. Klasse Matematik Skoleåret 2015/16 Årsplan 9 Klasse Matematik Skoleåret 2015/16 Hovedformål Årsplanen for 9 Klasse i Matematik tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål (Undervisningsministeriet) Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers

Læs mere

Vejledning til folkeskolens prøver i valgfaget håndværk og design klasse

Vejledning til folkeskolens prøver i valgfaget håndværk og design klasse Vejledning til folkeskolens prøver i valgfaget håndværk og design 8.-9. klasse 1 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2018 Indhold Formål med vejledningen... 3 Prøvegrundlag... 3 Prøveforberedende

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Mundtlig prøve i Matematik

Mundtlig prøve i Matematik Mundtlig prøve i Matematik Mandag d. 9. september 2013 CFU Sjælland Mikael Scheby Dagens indhold Velkomst, præsentation, formål med dagen Vekselvirkning mellem formalia, oplæg og arbejde med eksempler

Læs mere

Undersøgelser af trekanter

Undersøgelser af trekanter En rød tråd igennem kapitlet er en søgen efter svar på spørgsmålet: Hvordan kan vi beregne os frem til længder, vi ikke kan komme til at måle?. Hvordan kan vi fx beregne højden på et træ eller et hus,

Læs mere

Spørgsmå l og svår frå webinåret om ådministråtive forhold ved prøveåfholdelse

Spørgsmå l og svår frå webinåret om ådministråtive forhold ved prøveåfholdelse Spørgsmå l og svår frå webinåret om ådministråtive forhold ved prøveåfholdelse Når matematik uden og med hjælpemidler ligger lige op af hinanden tidsmæssigt, hvad gør man så med de elever, som skal have

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Matematik C-niveau. Matematik C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold

Matematik C-niveau. Matematik C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold Matematik C-niveau Indhold Fagets identitet og formål:... 2 Mål og indhold... 2 Didaktiske principper... 3 Dokumentation... 4 Løbende evaluering... 4 Standpunktsbedømmelse... 4 Afsluttende prøve... 5 Bilag

Læs mere

Vejledning til forsøgsprøven i Metal og motorværksted, tilbudsfag i 10.klasse

Vejledning til forsøgsprøven i Metal og motorværksted, tilbudsfag i 10.klasse Vejledning til forsøgsprøven i Metal og motorværksted, tilbudsfag i 10.klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test august 2016 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Generelt...

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

Hierarki. Folkeskoleloven Bekendtgørelse om folkeskolens prøver

Hierarki. Folkeskoleloven Bekendtgørelse om folkeskolens prøver Folkeskolens prøver Hierarki Ansvar for prøverne Prøvebekendtgørelsens opbygning Folkeskolens prøver Hvilke prøver? Hvem retter? Afholder ikke prøver Bestå-krav Elektroniske beviser Prøvemappens opbygning

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve SSH Januar 2017

Ramme for afsluttende prøve SSH Januar 2017 Ramme for afsluttende prøve SSH Januar 2017 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 367 af 19/05/2016 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1117 af 18/08/2016 bekendtgørelse om social-

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Juni 2016

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Juni 2016 Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Juni 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 367 af 19/04/2016 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 270 af 15/03/2016 bekendtgørelse

Læs mere

Årsplan matematik 5. klasse 2017/2018

Årsplan matematik 5. klasse 2017/2018 Årsplan matematik 5. klasse 2017/2018 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Januar 2016

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Januar 2016 Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Januar 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1642 af 15/12/2015 bekendtgørelse

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

Klare MÅL. Matematik F/E

Klare MÅL. Matematik F/E Klare MÅL Matematik F/E 2 Mål for undervisningen Niveau F 1. Eleven kan foretage matematisk modellering til løsning af praktiske opgaver fra erhverv, hverdag eller samfund 2. Eleven kan genkende matematikken

Læs mere

VELKOMMEN TIL FP9 PÅ. Nyboder skole FP9. Elevfolder med info om prøverne Kære elev i 9. klasse

VELKOMMEN TIL FP9 PÅ. Nyboder skole FP9. Elevfolder med info om prøverne Kære elev i 9. klasse VELKOMMEN TIL FP9 PÅ FP9 Nyboder skole Kære elev i 9. klasse I dette hæfte finder du en række informationer om de bundne prøvefag. Det er vigtigt, at du læser hele hæftet grundigt igennem, inden den skriftlige

Læs mere

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen udsender hermed nyheder om folkeskolens afsluttende prøver.

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen udsender hermed nyheder om folkeskolens afsluttende prøver. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 Nyhedsbrev om folkeskolens afsluttende prøver 2011/12

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede

Læs mere

Nyt i faget Matematik

Nyt i faget Matematik Almen voksenuddannelse Nyt i faget Matematik Juli 2012 Indhold Bekendtgørelsesændringer Ændringer af undervisningsvejledningen Den nye opgavetype ved den skriftlige prøve efter D Ændringer af rettevejledningen

Læs mere

I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske objekter og begreber:

I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske objekter og begreber: INTRO Efter mange års pause er trigonometri med Fælles Mål 2009 tilbage som fagligt emne i grundskolens matematikundervisning. Som det fremgår af den følgende sides udpluk fra faghæftets trinmål, er en

Læs mere

Forenklede Fælles Mål Matematik. Maj 2014

Forenklede Fælles Mål Matematik. Maj 2014 Forenklede Fælles Mål Matematik Maj 2014 Matematiske kompetencer Tal og algebra Statistik og sandsynlighed Geometri og måling Skrivegruppen Annette Lilholt, lærer Hjørring Line Engsig, lærer Gentofte Bent

Læs mere

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

Kompetencetræning i matematik - også til prøverne. KP 10. januar 2019

Kompetencetræning i matematik - også til prøverne. KP 10. januar 2019 Kompetencetræning i matematik - også til prøverne KP 10. januar 2019 Kompetencetræning i matematik - også til prøven Prøverne i matematik bliver i stadig højere grad kompetencebaseret, så det giver god

Læs mere

Årsplan for matematik 2012-13

Årsplan for matematik 2012-13 Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder

Læs mere

Odense, den 4. marts 2013 Heidi Kristiansen. 04-03-2013 Heidi Kristiansen - Folkeskolens afsluttende prøver i matematik

Odense, den 4. marts 2013 Heidi Kristiansen. 04-03-2013 Heidi Kristiansen - Folkeskolens afsluttende prøver i matematik Odense, den 4. marts 2013 Heidi Kristiansen Oplæg til mundtlig gruppeprøve, der gør det muligt at evaluere kompetencer hvordan??? indeholde tydelige problemstillinger rene eller anvendte matematiske problemer,

Læs mere

Undervisningsplan Matematik C GF2

Undervisningsplan Matematik C GF2 Undervisningsplan Matematik C GF2 Undervisningens mål er:... 2 Fagligt indhold:... 3 Elevbeskrivelse:... 3 Dokumentation:... 3 Tilrettelæggelse og didaktiske overvejelser:... 3 Elevarbejdstid:... 4 Lektioner:...

Læs mere

Prøve i uddannelsesspecifikt fag. Social- og sundhedshjælperuddannelsen trin 1. Prøven er en mundtlig individuel prøve.

Prøve i uddannelsesspecifikt fag. Social- og sundhedshjælperuddannelsen trin 1. Prøven er en mundtlig individuel prøve. Prøve i uddannelsesspecifikt fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen trin 1 Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010 af 22/09/2014.

Læs mere

Undersøgende matematik i prøverne. Odense 26. april 2019

Undersøgende matematik i prøverne. Odense 26. april 2019 Undersøgende matematik i prøverne Odense 26. april 2019 Programmet En del af opgaverne i Folkeskolens Prøver handler om, at eleverne skal undersøge et eller andet. Det er ofte opgaver, eleverne har svært

Læs mere

PRØV! Et program til de mundtlige prøver Forlaget MATEMATIK

PRØV! Et program til de mundtlige prøver Forlaget MATEMATIK PRØV! Et program til de mundtlige prøver Forlaget MATEMATIK Fra ministeriets prøvevejledning: 10.3. Prøven tager udgangspunkt i et oplæg med tydelige problemstillinger, som giver eleverne mulighed for

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Folkeskolens prøver. Maj Retningslinjer til brug ved de skriftlige prøver FP9/FP10. Maj 2019

Folkeskolens prøver. Maj Retningslinjer til brug ved de skriftlige prøver FP9/FP10. Maj 2019 Retningslinjer til brug ved de skriftlige prøver FP9/FP10 Hæftet indeholder retningslinjer til de skriftlige prøver, som afholdes i maj 2019. Retningslinjerne skal benyttes i forbindelse med skolens forberedelse

Læs mere

Mundtlig prøve i Matematik

Mundtlig prøve i Matematik Mundtlig prøve i Matematik Tirsdag d. 9. september 2014 CFU Sjælland Mikael Scheby NTS-Center Øst Dagens indhold Prøvebekendtgørelse highlights Vekselvirkning mellem formalia, oplæg og arbejde med eksempler

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Vejledning til folkeskolens prøver i valgfaget håndværk og design klasse

Vejledning til folkeskolens prøver i valgfaget håndværk og design klasse Vejledning til folkeskolens prøver i valgfaget håndværk og design 7.-9. klasse 1 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet September 2018 Indhold Formål med vejledningen... 3 Prøvegrundlag... 3 Prøveforberedende

Læs mere

Matematika rsplan for 5. kl

Matematika rsplan for 5. kl Matematika rsplan for 5. kl 2015-2016 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve SSA (trin 2) August 2016

Ramme for afsluttende prøve SSA (trin 2) August 2016 Ramme for afsluttende prøve SSA (trin 2) August 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 367 af 19/04/2016 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 370 af 15/03/2016 bekendtgørelse

Læs mere

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og sundhedsassistent

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og sundhedsassistent Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og sundhedsassistent De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse

Læs mere

Vedlagt følger en beskrivelse af proceduren ved skriftlig censur samt en vejledning i bedømmelse af besvarelserne.

Vedlagt følger en beskrivelse af proceduren ved skriftlig censur samt en vejledning i bedømmelse af besvarelserne. o Til censor Fagkonsulent Matematik, htx Vedr.: Skriftlig censur i matematik på htx Velkommen som skriftlig censor i matematik på htx. Marit Hvalsøe Schou Oehlenschlægersvej 55 5230 Odense M Tlf: 2565

Læs mere

Årsplan for matematik

Årsplan for matematik Årsplan for matematik 2016-17 Uge Tema/emne Metode/mål 33 Brøker + talforståelse Matematiske arbejdsmåder(metode) 34 Brøker + procent 35 Excel 35 GeoGebra/Geometri 36 Geometri 37 Emneuge 38 Geometri 39

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014 Forenklede Fælles Mål Matematik i marts 27. marts 2014 Læringskonsulenter klar med bistand Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt

Læs mere

RETNINGSLINJER OM PRAKTISKE OG PROCEDUREMÆSSIGE FORHOLD VEDRØRENDE PRØVEAFHOLDELSEN

RETNINGSLINJER OM PRAKTISKE OG PROCEDUREMÆSSIGE FORHOLD VEDRØRENDE PRØVEAFHOLDELSEN RETNINGSLINJER OM PRAKTISKE OG PROCEDUREMÆSSIGE FORHOLD VEDRØRENDE PRØVEAFHOLDELSEN I medfør af 3 i prøvebekendtgørelsen fastsættes nedenstående retningslinjer: Skolestyrelsen har modtaget en del henvendelser

Læs mere

Vejledning til folkeskolens prøver i faget forsøgsprøven i valgfaget billedkunst. Skoleåret

Vejledning til folkeskolens prøver i faget forsøgsprøven i valgfaget billedkunst. Skoleåret Vejledning til folkeskolens prøver i faget forsøgsprøven i valgfaget billedkunst Skoleåret 2017-18 1 2 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2017 Indhold Formål med vejledningen... 4 Prøvegrundlag...

Læs mere

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,

Læs mere

Prøve Pædagogisk assistentuddannelse Uddannelses specifikke fag

Prøve Pædagogisk assistentuddannelse Uddannelses specifikke fag August 2016 Prøve Pædagogisk assistentuddannelse Uddannelses specifikke fag Prøvens lovgrundlag Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelsen om den pædagogiske assistentuddannelse

Læs mere

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Matematiske kompetencer. Matematiske emner (tal og algebra, geometri, statistik og sandsynlighed). Matematik i anvendelse. Matematiske arbejdsmåder. Tankegangskompetence

Læs mere

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering MULTI 5 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Faglig læsning Opmærksomhedspunkt Eleven kan anvende ræsonnementer i undersøgende arbejde

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Naturfag i spil den 23. november 2016 Prøver i naturfagene 9. klasse (FP9) 1. Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi indføres som obligatorisk

Læs mere

Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU August 2015

Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU August 2015 Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU August 2015 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 298 af 24/03/2015 bekendtgørelse

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen Gældende for hold med start efter 1. august 2018 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Kompetencemål...

Læs mere

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik 10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve PAU August 2017

Ramme for afsluttende prøve PAU August 2017 Ramme for afsluttende prøve PAU August 2017 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1638 af 15/12/2016 bekendtgørelse om den pædagogiske assistentuddannelse. BEK. nr. 41 af 16/01/2014 bekendtgørelse

Læs mere

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen udsender hermed nyheder om folkeskolens afsluttende prøver.

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen udsender hermed nyheder om folkeskolens afsluttende prøver. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 Nyhedsbrev om folkeskolens afsluttende prøver 2012/2013

Læs mere

Årsplan for 2.klasse 2018/19 Matematik

Årsplan for 2.klasse 2018/19 Matematik Årsplan for 2.klasse 2018/19 Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede

Læs mere

Konference om mundtlige prøver PRØV! Et program til de mundtlige prøver (og det daglige arbejde?)

Konference om mundtlige prøver PRØV! Et program til de mundtlige prøver (og det daglige arbejde?) Konference om mundtlige prøver PRØV! Et program til de mundtlige prøver (og det daglige arbejde?) En tydelig problemstilling, som Mundtlig prøve? giver mulighed for at vise matematiske kompetencer, viden

Læs mere

Generel eksamensinformation/prøveregler Grundforløb Indholdsfortegnelse

Generel eksamensinformation/prøveregler Grundforløb Indholdsfortegnelse Generel eksamensinformation/prøveregler Grundforløb Indholdsfortegnelse Case-eksamen:... 2 Øvrige prøver:... 2 Mundtlig prøve:... 2 Skriftlig prøve:... 3 Praktisk prøve... 4 Generelle regler:... 4 Censorer:...

Læs mere

Kommentarer til matematik B-projektet 2015

Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Mandag d. 13/4 udleveres årets eksamensprojekt i matematik B. Dette brev er tænkt som en hjælp til vejledningsprocessen for de lærere, der har elever, som laver

Læs mere

Naturfag. Fælles Prøve WEBINAR OM PRØVERNE I NATURFAG I 9. KLASSE

Naturfag. Fælles Prøve WEBINAR OM PRØVERNE I NATURFAG I 9. KLASSE Fælles Prøve WEBINAR OM PRØVERNE I NATURFAG I 9. KLASSE Webinar som deltager Både computer/tablet/telefon er mulig Husk at kontroller lyd (brug evt. headset) Du/I kan kun skrive (i chat) Video af webinar

Læs mere