Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16, tekstrække

Transkript

1 1 Nollund Kirke Søndag d. 2. august 2015 kl Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16, tekstrække Salmer DDS 613: Vi kommer, Herre, til dig ind (mel: Spænd over os dit himmelsejl) DDS 31: Til himlene rækker din miskundhed, Gud DDS 714: Kom, hjerte, tag dit regnebræt DDS 675: Gud, vi er i gode hænder (mel: Egmose) Altergang DDS 59: Jesus os til trøst og gavn (mel: Rind nu op i Jesu navn) DDS 728: Du gav mig, o Herre, en lod af din jord Tekstlæsninger GT-læsning: Ordsp 3,27-35 Hold ikke et gode tilbage fra den, som har brug for det, når det står i din magt at yde det. Sig ikke til din næste:»gå, og kom igen i morgen, så vil jeg give dig det«, hvis du har det, han beder om. Udtænk ikke ondt mod din næste, han bor trygt hos dig. Anklag ikke et menneske uden grund, når han ikke har gjort dig noget ondt. Vær ikke

2 2 misundelig på en voldsmand, og vælg aldrig hans veje. For Herren afskyr den, der kommer på afveje, men med retskafne har han fællesskab. Herrens forbandelse hviler over den uretfærdiges hus, men han velsigner retfærdiges bolig. Med spottere driver han spot, men ydmyge viser han velvilje. De vise får ære i eje, tåberne sætter skammen i højsædet. Epistel: 1 Joh 1,5-2,2 Og dette er det budskab, som vi har hørt af ham og bringer videre til jer: Gud er lys, og der er intet mørke i ham. Hvis vi siger, at vi har fællesskab med ham, men vandrer i mørket, lyver vi og gør ikke sandheden. Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, har vi fællesskab med hinanden, og Jesu, hans søns, blod renser os for al synd. Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi os selv på vildspor, og sandheden er ikke i os. Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed. Hvis vi siger, at vi ikke har syndet, gør vi ham til en løgner, og hans ord er ikke i os. Mine børn, dette skriver jeg til jer, for at I ikke skal synde. Men hvis nogen synder, har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige; han er et sonoffer for vore synder, og ikke blot for vore, men for hele verdens synder. Prædiketekst: Luk 16,1-9 Jesus sagde også til disciplene:»der var en rig mand, som havde en godsforvalter; om ham fik han underhånden at vide, at han ødslede hans ejendom bort. Så tilkaldte han forvalteren og spurgte: Hvad er det, jeg hører om dig? Aflæg regnskab for din forvaltning, for du kan ikke længere være forvalter. Men forvalteren spurgte sig selv: Hvad skal jeg gøre, nu da min herre tager min stilling fra mig? Grave har jeg ikke kræfter til, tigge skammer jeg mig ved. Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for at folk skal tage imod mig i deres huse, når jeg bliver sat fra bestillingen. Han kaldte så sin herres skyldnere til sig én for én og spurgte den første: Hvor meget skylder du min herre? Hundrede ankre olie, svarede han. Forvalteren sagde: Her er dit gældsbevis, sæt dig straks ned og skriv halvtreds! Derefter spurgte han en anden: Og du, hvor meget

3 3 skylder du? Hundrede tønder hvede, svarede han. Til ham sagde forvalteren: Her er dit gældsbevis, skriv firs!«og Herren roste den uærlige forvalter, fordi han havde handlet klogt. For denne verdens børn handler langt klogere over for deres egne, end lysets børn gør.»jeg siger jer: Skaf jer venner ved hjælp af den uærlige mammon, for at de, når den slipper op, kan tage imod jer i de evige boliger.«prædiken Gode Gud, himmelske Far. Vi bekender, at vores liv blev brugt til så meget andet end det, du ville med os. Så meget andet end godheden og kærligheden. Vi takker for det evangelium, vi kan leve af, og beder dig nu om at række os det, som vi har så hårdt brug for. Amen! Hvad er det nu for en mærkelig historie, vi har hørt fra Jesu egen mund? Blåstempler Jesus virkelig snyd og bedrag og siger, at den historie er et billede på noget i Guds rige? Bibelfortolkere har sammen med forkyndere revet sig i håret for at forstå og udlægge lignelsen. For det er ikke kun godsforvalteren, der opfører sig mærkeligt. Det mest underlige er da, at hans herre roser ham bagefter! Jeg tvivler på, at man ville få samme nådige behandling hos topchefer på Dupont eller Lego, hvis man som medarbejder havde ødslet formuen væk Julian den Frafaldne brugte i det 4. århundrede ligefrem lignelsen som argument imod kristendommen, da han sagde, at Jesus opfordrer til dårlig moral! Opfordrer Jesus til dårlig moral? Vi må gøre forsøget på at tage lignelsen ind. Vi vil holde os tæt op af teksten og prøve at høre den ind i tilhørernes situation, og da bliver den rent faktisk en perle af en fortælling, som gennem den specielle måde, den er fortalt på, kan lære os noget om os selv og Gud, som ingen anden fortælling kan gøre. Den forklarer med få ord, hvad hele kristendommen handler om. Der er tre aktører i lignelsen. For det første godsejeren, som er rig og velanset i landsbyen. For det andet godsforvalteren, som har ansvaret for ejendommen. Og så er der landsbyen og dem i landsbyen, som skylder penge. Godsforvalteren gør et dårligt

4 4 stykke arbejde og ødsler pengene væk, og derfor bliver han kaldt ind til en tjenstlig samtale, hvor han bliver fyret på gråt papir. Det er altså ikke sådan, at han får endnu en chance eller nu skal til at tage sig sammen. Vi er ude over MUS medarbejderudviklingssamtalen. Det er en medarbejderafviklingssamtale. Godsejeren siger: Aflever dine regnskabsbøger, du er fyret! Og så handler resten af lignelsen om, hvad der sker i den korte tid, mellem han bliver fyret og indtil landsbyen får at vide, hvad der er sket. Jeg vil forsøge at genfortælle lignelsen, som Jesus kunne have fortalt den i dag. Købmand Pedersen i Sdr. Omme har i længere tid haft mistanke om, at ekspedient Hansen har foretaget underslæb i meget stort omfang. Købmand Pedersen er en dag så sikker i sin sag, at han kalder ekspedient Hansen ind på kontoret og forelægger ham sagen under fire øjne. Mærkeligt nok truer Pedersen ikke med politi og erstatningskrav. I det hele taget er han bemærkelsesværdig lavmælt, når man tager sagens alvor i betragtning. Han lægger kortene på bordet, uden omsvøb, beder om dokumentation for den sidste tids regnskabsforhold og giver Hansen fyresedlen. Hansen har delvis været forberedt på, at det kunne ske, at han blev afsløret, og har derfor halvvejs haft bortforklaringerne parat. Men Pedersens meget direkte, men også mærkeligt nådige reaktion lukker munden på ham. Hansens tavshed taler sit eget sprog om indrømmelse af mislighed og tillidsbrud. Men mens Hansen står der uden et ord, presser der sig en ubehagelig tanke på: hvad nu snart vil rygtet gå i hele Sdr. Omme og omegn om den upålidelige ekspedient. Han og hans familie vil være sat udenfor det gode selskab i al fremtid. Der skal handles hurtigt, inden nyheden om fyringen er sluppet ud. Købmandens mærkeligt barmhjertige reaktion sidder ham endnu i blodet, og en plan former sig. De resterende to timer af arbejdsdagen kører Hansen rundt til en række af de kunder, der har mest på kredit hos købmanden. Det er alle sammen almindeligt kendte borgere i den lille by, alle hæderlige, velansete personer med normal kredit. Hansen tager rundt til dem og fortæller dem en glad historie om købmandens forestående 25-

5 5 års jubilæum og hans rundhåndede jubilæumsgave til alle, der har kredit hos ham: Alle får halveret sin gæld. Snart er nyheden ude i hele Sdr. Omme om Købmand Pedersen usædvanlige jubilæumsgave. Jubelen over at have sådan en købmand vil ingen ende tage. Aldi og Netto behøver ikke at komme til Sdr. Omme, så længe vi har købmand Pedersen her, siger de mange kunder, der strømmer til butikken de følgende dage. Og naturligvis skinner solen også lidt på ekspedient Hansen, som fik den ære at overbringe den gode nyhed. Da Hansen stiller med sine regnskaber på Pedersens kontor, ser Pedersen på ham med et langt, underfundigt blik: Godt gået, Hansen, godt gået. Du har handlet klogt. Sådan kunne lignelsen have lydt i dag. Hvad vil Jesus fortælle os med lignelsen? Tre ting: For det første: Der kommer en regnskabsdag, hvor du og jeg skal stå frem for den levende Gud og aflægge regnskab for vores liv, og det kommer ikke til at se godt ud! For det andet: Hvad kan vi gøre for at pynte på resultatet? For det tredje: Sats alt på Guds barmhjertighed! Det første: Regnskabsdagen. Kom, hjerte, tag dit regnebræt, skriv op dit levneds dage, se til, at du kan sanse ret og tænke lidt tilbage! Hvad har du gjort de mange år, du har i verden levet? Tænk, trygge sjæl, at alting står i Guds register skrevet! Det er en fjern tanke for mange danskere, men en central del af vores kristne tro. Vi har bekendt det for lidt siden: Jesus er siddende ved Gud faders, den almægtiges højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde. Eller fra Bibelens

6 6 sidste bog, Åb: Jeg så de døde, både store og små, stå foran tronen, og bøger blev åbnet, og en anden bog blev åbnet, det er livets bog, og de døde blev dømt efter deres gerninger ifølge det, der stod skrevet i bøgerne. Så vi konfronteres med spørgsmålet: Har du tænkt på det? Det er måske i dag for første gang, at du hører det eller indser det for alvor: Du skal aflægge regnskab for dit liv. Og så er det fra i dag, du skal til at overveje som godsforvalteren: Hvad gør jeg med denne sandhed? Vi kan også hver især overveje: Ville det være urimeligt, at Gud ville kalde mig ind og satte mig fra bestillingen? Har jeg forvaltet livet efter Guds vilje? Jeg kan ikke svare på andres vegne, men jeg kan svare for mig selv: Det bliver et nej! Jeg har ikke troet og elsket Gud, som jeg skulle. Jeg har ikke sat min næste foran mig selv. Gud har al mulig ret til at kalde mig ind og aflægge regnskab. Han kan såmænd også kalde hele den vestlige verden ind, for hvis vi tager de store briller på, så lider mennesker af hungersnød i Afrika, mens vi sidder her, fordi vi har snydt og bedraget dem med fordelingen af verdens goder. Så det spørgsmål, vi står med, er: Hvad skal du og jeg nu gøre i den korte tid, vi har, indtil vi på dommens dag skal aflevere regnskabsbøgerne for vores liv? Og det er det andet spørgsmål: Hvad kan vi gøre for at pynte på resultatet? Godsforvalteren overvejer hurtigt, hvad han kan gøre. Der er to muligheder, han ser for sig. Den ene er at grave som der helt sikkert var brug for på gården. Han ville arbejde sig ud af det. Men han kommer til den gode konklusion: Det har jeg ikke kræfter til. Den tanke at arbejde sig ud af det er nærliggende for en kristen. Vi har måske indset, at vi har gjort Gud imod. Derfor tænker jeg: det var også for dårligt. Jeg må gøre det bedre. Jeg må arbejde mig ud af det. Jeg må efterleve Guds bud og betale af, hvad jeg har gjort forkert. Gud bliver arbejdsgiver, som udbetaler løn efter fortjeneste. Hvem kender ikke denne måde at tænke på? At ville retfærdiggøre sig selv. Det er drivkraften i al form for religion; at jeg kan arbejde mig frem til Gud ved at gøre det

7 7 rigtige eller opnå erkendelse at jeg kan klare situationen. Men hør lige, hvad godsforvalteren tænker: det har jeg ikke kræfter til. Tænk, hvilken erkendelse! Jeg har ikke kræfter til det. Det er sand erkendelse af situationen: Din bundløse gæld til Gud kan du ikke betale af ved at arbejde! Den anden mulighed kender vi også: at tigge. Han vil blive selvudslettende og give udtryk af at være så syg, at folk vil have medlidenhed med ham. Han skammer sig ved det, ligesom vi skammer os ved at blive selvudslettende. Men vi kan finde på det alligevel og blive ydmyge i vores egne og andres øjne, hvis vi tror, det kan være med til at redde os fra dommen. Det kan det bare ikke, og det indså den uærlige godsforvalter. Regnskabet skal gøres op. Så kommer det tredje: Sats alt på Guds barmhjertighed. Det er nemlig godsforvalterens gode ide. Han satser. Han sætter alt på ét bræt og skaffer sig venner ved hjælp af de penge, som landsbyen tror, han stadig forvalter, indtil de får at vide, at han er fyret. Derfor nedskriver han gælden med enorme summer. Beløbet svarer til 500 dagslønninger, altså 1½ års løn! Klart nok, at han får nogle venner. Der kan ske to ting: Godsejeren har al ret til at smide godsforvalteren og hele hans familie i fængsel, hvis han vil. Landsbyen ville synes, det var retfærdigt at gøre det, men de ville også ærgre sig over de penge, de så alligevel skulle betale. Godsejeren gør noget andet, og det er det vigtigste sted i hele lignelsen: Herren roste den uærlige forvalter, fordi han havde handlet klogt. Ikke fordi han havde handlet ærligt eller godt, men fordi han havde handlet klogt. Han satsede alt på herrens barmhjertighed. Han kendte ham og vidste, at han ville fælde en nådig dom. Han ved, at hans herre er god og ikke vil slå hånden af ham, selvom han fortsatte med at snyde og bedrage. Og så til os igen: Lignelsen handler ikke om, hvad vi bør gøre, men hvad vi rent faktisk gør. Vi har forvaltet Guds ejendom dårligt og fortjener en fyring. Men i stedet for at begynde at gøre det gode, så handler vi igen uærligt. Så misbruger vi igen Guds

8 8 godhed. Men Gud er ikke som bankverdenen eller topdirektørerne, der kun tænker i retfærdighed og kroner / øre. Han slår ikke hånden af den, der satser alt på hans barmhjertighed, selvom det så stadig ikke bliver godt. Når vi skal aflevere regnskabsbøgerne, så er der én ting, der er helt sikkert. Det kommer ikke til at se godt ud. Der står måske, at jeg har gravet og gjort alt hvad jeg kunne. Eller der står, at jeg har tigget og skrabet lidt sammen på den måde. Men alle mine gerninger vidner imod mig, og på dommens dag vil jeg gå fortabt med alle mine gerninger. Og dog: Jeg har én chance. Hvad stod der i Åb? Jeg så de døde, både store og små, stå foran tronen, og bøger blev åbnet, og en anden bog blev åbnet, det er livets bog. Den anden bog kaldes også Jesu bog eller Lammets bog. Du har én chance her i livet, og det er hvad kristendom handler om: at satse alt på Guds barmhjertighed og gå frem for dommen fuld af synd, men også fuld af Guds barmhjertighed. For efter at Gud har afsat mennesket som forvalter, så indsatte han en ny, der havde som sin eneste opgave at nedskrive gælden ikke til noget mere overkommeligt, men til et rundt 0. Han betalte med sit eget liv med Kol: Han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset. Eller fra læsningen før: hvis nogen synder, har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige; han er et sonoffer for vore synder, og ikke blot for vore, men for hele verdens synder. Jesus opfordrer ikke til synd selvfølgelig ikke! Tværtimod - han opfordrer til at se synden i øjnene og kalde på Guds barmhjertighed. Martin Luther, vor kirkes reformator, gav engang et råd til sin nære medarbejder, Melanchton, som var ved at fortvivle over sin synd. Melanchton kæmpede for at dæmpe synden, men det blev bare værre og værre. Da gav Luther ham det råd: Synd tappert, Melanchton! Hvad siger han? Jo, det sagde han: Synd tappert, men tro og glæd dig endnu mere tappert i Kristus, for han er sejrrig over synd, død og

9 9 verden. Så længe vi er her, så kan vi ikke undgå at synde. Og det blev en mægtig trøst for Melanchton. Og vi vover at sende rådet videre til trætte kristne, der kæmper med synd: Synd tappert! Men sats endnu mere på Guds barmhjertighed! Blev synden større, er nåden blevet så meget desto større, skriver Paulus i Romerbrevet. Det afgørende spørgsmål er ikke, hvor dybt du er faldet i synd, men om du kender Guds nåde, der er endnu end den synd, hvor stor den end måtte være. Vi kan ikke understrege det nok: Jesus er kommet til syndere, han er kommet for at hjælpe skyldnere. Til sidst: Nogle fokuserer på lignelsens etiske side, at vi skal bruge det, vi har for at hjælpe vor næste. Forvalteren handlede klogt, for han forsøgte ikke at nedskrive sin egen gæld, men de andres gæld. Kan vi handle klogt på den led? Jo, det er klogt, selv om vi fortjener ikke frelsen af det. Som vi synger i sidste salme, du gav mig, o Herre, en lod af din jord : Så lær mig, o Herre, at dig til behag, jeg bruger det pund, mig blev givet. Vi kan faktisk på det jordiske plan tjene med alle de evner, vi har fået. Og den uærlige mammon. Slip endelig af med den, og giv den gerne til missionen, som har så hårdt brug for vores midler. Gør godt over for vores medmennesker, fortæl dem om Guds enorme kærlighed, vind mennesker for Guds rige der er masser af gode muligheder for at gøre godt i den korte tid, vi har, indtil vi bliver kaldt ind foran Guds ansigt. Især da, når vi har indset, at vi ikke skal bruge vores liv på at forbedre regnskabet over for Gud, men at Gud selv med Jesus har gjort regnskabet op én gang for alle! Da jeg gennemlæste min prædiken, dukkede der et spørgsmål op. Skal vi gå rundt og frygte Gud, fordi regnskabsdagen kommer? Frygter du Gud? Jeg tror ikke, vi skal sætte noget krav op til, hvad man skal og ikke skal. Gud virker i hver enkelt, som vi har behov til. Hvis jeg ikke kendte Jesus og hans frelse, så skulle jeg frygte Gud. Enhver kristen må også frygte for at komme væk fra ham, at evangeliet mister betydning, eller at jeg bliver ledt bort fra ham, fx af falske profeter, som vi hørte så stærkt om sidste søndag. For regnskabsdagen kommer, og det kommer ikke til at se

10 10 godt ud. Det er helt sikkert. Du har forsøgt at pynte lidt på resultatet, det er også helt sikkert. Der var et tredje punkt, og det er vores redning at satse alt på Guds barmhjertighed. Jesus har lært os, at Gud er nådens Gud. Han er vor Far. Vi har fået barnekår. Kærligheden fordriver al frygt. Og der stod Jesu tilhørere og lyttede: Turde de satse deres liv på Guds barmhjertighed? Tør du? Amen!