Personligt ejede virksomheder og pension

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Personligt ejede virksomheder og pension"

Transkript

1 Personligt ejede virksomheder og pension Udarbejdet af: Vejledere: Kim Søfeldt Tonny Vest Rene Jensen Gert Pedersen Side 1 af 119

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Statistik og demografi Virksomheder som skal indsende Årsrapport til E&S Hovederhverv Hvorfor er VSO udbredt på landet Ikke selvstændig som hovederhverv Hvor mange anvender de forskellige ordninger Hvor mange anvender de forskellige ordninger Typer af virksomheder Selskabsformer Anpartsselskab Aktieselskab Andelsselskab Partnerselskab Personligt ejet virksomhed Enkeltmandsvirksomhed Interessentskab Kommanditselskab Franchising Skattemiljøer Virksomhedskatteordninger Formål med VSO Systematik Særligt i forhold til pension Flere virksomheder Aktiver og passiver i VSO Indskudskonto Negativ indskudskonto rentekorrektion Nulstilling af negativ indskudskonto Kapitalafkast Særligt i forhold til pension Mellemregningskonto 34 Side 2 af 119

3 4.13 Opsparet overskud Hævet overskud Hæverækkefølge Underskud Ægtefælle Kapitalafkastordning Anvendelse Særligt i forhold til pension Personskattesystemet Hvordan virker personskattesystemet Investeringsmuligheder Sommerhuse Værdipapirer 2a Lovforslaget ABL 2a, stk ABL 2a stk ABL 2a stk ABL 2a stk Beskatning af finansielle aktiver Særligt i forhold til pension L60 30 % reglen Hvordan beregnes overskuddet Ægtefælle og 30 % reglen Ophør af virksomheden Fra person til person Fra person til selskab Dannelse af holdingselskaber Den skattepligtige metode Skattefrie metoder Holdingkonstruktion efter virksomhedsomdannelse Ophørspension PBL 15 A PBL 15 A stk PBL 15 A, stk Side 3 af 119

4 7.3 PBL 15 A, stk 3 (pengetanke) PBL 15 A, stk PBL 15 A, stk PBL 15 A, stk PBL 15 A, stk PBL 15 A, stk Ægtefælle og PBL 15 a Hvilke midler kan anvendes på ophørspension Eksempel på ophørspension Særligt for landbruget - lidt historie Ankermand Fra teori til praksis Konklusion Bilagsoversigt Kildeliste Spørgsmål og løsningsforslag 118 Side 4 af 119

5 1.0 Indledning Vi vil med denne skatteret opgave forsøge at klarlægge de regler som er gældende for personligt ejet virksomheder, idet der rundt om i selskaberne sidder rådgivere som finder dette område svært tilgængeligt. Der er siden 2001, kommet mange nye og gode tiltag på pensionsområdet for netop denne type virksomheder, i form af lovændringer, der gør det nemmere for de personligt ejet virksomheder at spare op til deres pension. Men virkeligheden er også at mange pensionsordninger ikke altid dækker et decideret behov, men også anvendes til skatteoptimering. Pensionsbranchen har på baggrund af disse nye muligheder ligeledes rettet blikket mod denne type af virksomheder, da der må formodes at ligge et uafdækket marked, hvilket gør en beskrivelse af forholdene omkring dette endnu mere aktuelt. Det har i hele opgavens udformning været hensigten at holde det at spare op i virksomheden mod at anvende pensionsordninger til skatteoptimering og finde fordele og ulemper ved begge løsninger. Det er ikke altid sådan at det hele enten er sort eller hvidt idet løsningerne afhænger af de faktuelle forhold for den enkelte virksomhedsejere og at de udskudte skatter der forekommer ved succession rent faktisk er med til at finansiere generationsskifter, og fører man de udskudte skatter videre, så reduceres mulighederne for pensionsordninger det ligger i sagens natur. Det er dog ikke udelukkende disse nye regler inden for pension som vil blive gennemgået, men også de skattemæssige aspekter såsom forskelle imellem de enkelte skattemiljøer, der er mulighed for at vælge imellem, og som er vigtige at kende i forhold til tillidsrelationerne i forhold advokater og revisorer, som har stor indflydelse på mange personligt ejede virksomheders beslutninger. Side 5 af 119

6 Store dele af opgaven har ligeledes baggrund i landbruget, da det ofte er personligt ejede virksomheder, og landbrugets særlige behov har medført en del lobbyarbejde i forhold til af landbrugets organer med henblik på at få smidiggjort mulighederne for ophør af virksomhed/generationsskifte. Side 6 af 119

7 2.0 Statistik og Demografi Når man som pensionsleverandør skal ud og lede efter nye kunder, så er det nærliggende at vende blikket imod mindre selvstændige, som kører som enkeltmandsvirksomhed. De personer som har haft en enkeltmandsvirksomhed har ikke i en tilstrækkelig grad sparet op til deres alderdom. Årsagen til dette kan skyldes, at mange mindre selvstændige, har været nervøse for at binde sig til for store indbetalinger på grund af deres ofte svingende indtægter. Med de seneste lovændringer på dette område, vil det fremover være interessant at kigge på netop dette marked. Der er flere indikationer og statistikmateriale, som netop underbygger dette. I praksis kan det dog være svært at udpege hvilke virksomheder, der er interessante og modne til at kontakte med henblik på pensionsopsparing. Problemet ligger i at det ikke er muligt at se regnskabstal for enkeltmandsvirksomheder, der er tilgængelige i de almindelige søgemuligheder som eksempelvis købmandsstandens oplysning bureau (KOB). Det eneste man kan se i KOB er om virksomheden er en enkeltmandsvirksomhed samt, hvornår virksomheden er etableret, branchen og hvem, som sidder i direktionen. For at kunne yde en optimal rådgivning til den enkelte virksomhedsejer er det derfor nødvendigt at rekvirere et skatteregnskab direkte fra denne. Dette er ikke altid nemt for en rådgiver, med mindre man allerede er i dialog med virksomhedsejeren. Herudover vil det være sådan, at såfremt man er ansat i en bank, så vil det oftest være driftsregnskabet, der er interessant for kreditgivning, og der er ikke tænkt på skatteoptimeringsmuligheder. Der er ikke nogen pligt til at offentliggøre regnskaber for disse virksomheder. De virksomhedstyper, der er forpligtet til at indlevere årsrapport er listet op nedenfor. Side 7 af 119

8 2.1 Virksomheder som skal indsende årsrapport til E&S Følgende virksomheder skal aflægge samt indsende årsrapport til E&S (årsregnskabslovens 3, stk. 1, og 138, stk. 1), medmindre de kan nøjes med at indsende undtagelseserklæring i stedet. 1. Aktieselskaber, partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) og anpartsselskaber. 2. Interessentskaber og kommanditselskaber, hvori alle interessenterne henholdsvis komplementarerne er såkaldte "kapitalselskaber" (aktieselskaber, anpartsselskaber). 3. Erhvervsdrivende fonde. 4. Virksomheder med begrænset ansvar, som er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder 3 (virksomheder og foreninger med begrænset ansvar) og 4 (andelsselskaber med begrænset ansvar). 5. Filialbestyrerne for en filial af en udenlandsk virksomhed, der er registreret i E&S, skal indsende den udenlandske virksomheds årsrapport (årsregnskabslovens 143). Filialens eget regnskab skal ikke indsendes. Årsrapporten skal indsendes for hvert regnskabsår. Derfor kan det være svært at målrette sin søgen mod personligt ejede virksomheder i forhold til at kunne udbyde pensionsordninger iht. 30 % reglen og i forhold til PBL 15A. Skatteministeriets har udarbejdet en statistik over virksomhedsbeskatning baseret på indkomst- og fradragsoplysninger for et repræsentativt udsnit på 3,3 pct. af befolkningen for indkomståret (bilag 1) Af denne statistik fremgår det, at der i 2004 var godt ,- personer, som drev en personligt ejet virksomhed. Side 8 af 119

9 Virksomhedsskatteordningen Kapitalafkastordningen Ikke i nogen ordning (Pers. Indkomst) I alt Hovederhverv Lidt under halvdelen altså af disse personer valgte at drive deres egen virksomhed som hovederhverv. Af de var den samlede personlige indkomst i 2004 for disse personer på ca. 48 mia. kr. Fordelingen af disse indkomster fordeler sig således på de 3 skattemiljøer, der er for enkeltmandsvirksomheder: Skattemiljø Virksomhedsskatteordningen Kapitalafkastordningen Ikke i nogen ordning (Pers. Indkomst) I alt Indkomst 34,0 mia. kr. 3,5 mia. kr. 10,5 mia. kr. 48,0 mia. kr. Af de personer som driver deres virksomhed som hovederhverv, er det godt halvdelen af de virksomheder der benytter sig af virksomhedsskatteordningen og den gennemsnitlige personlige indkomst for disse personer var i 2004 på kr. Hvorimod dem, som valgte at benytte kapitalafkastordningen var den gennemsnitlige indkomst på kr. Den sidste gruppe af selvstændige i personligt ejet virksomheder der ikke benytter sig af de 2 førnævnte ordninger, havde en gennemsnitlig personlig indkomst på godt kr. En vis andel af virksomhederne antages, at være passive virksomheder, såsom udlejningsejendomme, forældrekøb etc. Side 9 af 119

10 Dykker man lidt yderligere ned i, hvad det er for typer af virksomheder, der benytter sig af virksomhedsskatteordningen, tegner der sig et tydeligt billede af inden for hvilke brancher, hvor der tjenes en gennemsnitlig indkomst der ligger over topskattegrænsen. Det er ikke overraskende inden for kategorien forretningsservice, der primært indeholder ejendomsmæglere, revisorer, advokater, IT-service mv. I denne kategori er den gennemsnitlige indkomst på ca kr. i årlig indkomst. Efter forretningsservice kommer de liberale erhverv, som indeholder læger, tandlæger, dyrlæger, frisører og skønhedssaloner. Her er den gennemsnitlige årlige indkomst på ca ,-. Det er lægerne der trækker gennemsnittet op. Vender man listen om er det inden for de primære erhverv, hvor man finder landbrug, gartneri, fiskeri mv., at indkomsten er lavest nemlig kr. Hvad der er værd at bemærke i den forbindelse er, at det faktisk er indenfor de primære erhverv at virksomhedsordningen oftest finder anvendelse. Rent faktisk er det godt 80 % af alle indenfor de primære erhverv, som vælger virksomhedsskatteordningen, hvilket er en meget høj andel i forhold til alle andre brancher. Her ligger gennemsnittet nemlig på godt 50 %. 2.3 Hvorfor er VSO udbredt på landet? Efter den gamle landbrugslov fra før 2004, så var der ikke mulighed for at Holdingselskaber kunne eje selskaber, der ejede landbrugsejendomme. Det er en af årsagerne til at VSO er så udbredt på landet. En anden årsag er, at der har været mange små brug, som ikke har større driftsindtægter, men bare alene brug for at kunne fratrække renteudgifter i overskuddet. Med den nye lov åbnede man dermed for nogle generationsskiftemuligheder som minder om øvrige erhvervs. Side 10 af 119

11 Når man kigger landbruget lidt efter i sømmene, så er der noget statistik der taler for, at det kan være et meget interessant segment at dyrke lidt nærmere, når man taler pensionsordninger. Gennemsnits landmanden er 55 år Han har i gennemsnit 40 HA jord. Gennemsnitsgælden er Prisen for en HA jord ligger omkring kr kr. Regneeksempel 1: 40 HA * kr. = ,- Gæld = ,- Avance = ,- Regneeksempel 2: 40 HA * kr. = ,- Gæld = ,- Avance = ,- Derfor kunne ophørspension være interessant for denne type landmænd, dels i kraft af, at de har høj gennemsnitsalder og der typisk er store engangsindkomster, som følge af frasalg af jorden. Kigger man på produktionslandbrug, så ser det lidt anderledes ud for her er gennemsnitslandmanden kun 44 år og gearingen af produktionsapparatet er noget større. Disse brug har en stærk tendens til at reinvestere deres overskud fra produktionen frem for at anvende pensionsopsparing. Men 30 % reglen kan sagtens være interessante for dem også. Dette er kun gennemsnitsbetragtninger så det ene udelukker ikke det andet. Side 11 af 119

12 Man skal derfor ikke lade sig skræmme af, at indkomsten fra de primære erhverv kun er på ,- idet der inden for disse erhverv primært ligger store værdier i anlægsaktiverne. 2.4 Ikke selvstændig som hovederhverv Tilbage er der personer som driver personligt ejet virksomhed men IKKE som hovederhverv. Hvis man ikke driver sin virksomhed som hovederhverv betyder det at virksomhedsejeren ved siden af har et lønnet job. Fordelingen af omsætningen på disse virksomheder ser således ud. Skattemiljø Antal Kr. virksomheder Virksomhedsskatteordningen ,5 mia. kr. Kapitalafkastordningen ,0 mia. kr. Ikke i nogen ordning (Pers. Indkomst) ,0 mia. kr. I alt ,5 mia. kr. Her er mønstret lidt anderledes i forhold til dem som har deres virksomhed som hovederhverv. Er man lønmodtager, så vælger man måske oftere at benytte kapitalafkastordningen, som er noget nemmere at administrere end virksomhedsordningen Side 12 af 119

13 2.5 Hvilke firmaer genererer så overskud? Det er naturligvis svært at svare på men ud af de personer, som drev personlig virksomhed i 2004 genererede 80 % af dem et overskud på deres primære drift. Som før nævnt havde de personer, som driver deres virksomhed som hovederhverv i virksomhedsordningen en gennemsnitlig indkomst på kr. Sorterer man de personer fra som rent faktisk ikke genererer et underskud i virksomhedsskatteordninger, så ligger den gennemsnitlige indkomst på fordelt på personer. Dette må siges at være et fornuftigt indtægtsleje set med pensionsbranchens øjne, og yderst interessante kunder. Der er også personer, som vælger at benytte kapitalafkastordningen. Af de virksomheder, der har denne ordning, er den gennemsnitlige indkomst på godt kr. Den sidste gruppe, som ikke har valgt at benytte nogen af de 2 førnævnte ordninger er den gennemsnitlige indkomst på ca kr. årligt. 2.6 Hvor mange anvender de forskellige ordninger? Siden virksomhedsordningen blev indført i 1987 er antallet af personer, som anvender denne ordning steget støt og roligt frem til Antallet er steget fra til personer i den nævnte periode. I 1993 blev kapitalafkastordningen indført og dengang var der personer, der valgte at anvende denne ordning. I perioden frem til 2004 er antallet steget til personer. Side 13 af 119

14 I nedenstående diagram kan man se udviklingen i de 2 ordninger over årene: Virksomhedsordning Kapitalafkastordning Det er svært på denne baggrund at konkludere hvilke enkeltmandsvirksomheder, der giver et overskud, men lidt klogere bliver man dog. Det ville have været rart, hvis der i denne statistik fra skatteministeriet havde været indarbejdet nogle geografiske betragtninger. Side 14 af 119

15 3.0 Typer af virksomheder Der findes flere forskellige typer af virksomheder, som alle har deres forskellige muligheder, med forskellige regnskabsmæssige opgørelsesmetoder. Man kan enten vælge at drive sin virksomhed i selskabsform, hvor de fleste nok kender til aktieselskaber (A/S) og anpartsselskaber (APS). Men man kan også vælge at drive sin virksomhed, som et personligt ejet selskab. Det er primært disse former for virksomheder, vi vil beskæftige os med i dette projekt. 3.1 Selskabsformer De fire former for selskaber som der findes er: anpartsselskab (ApS), aktieselskab (A/S), andelsselskab (AmbS), partnerselskab (P/S). For at starte et nyt selskab skal der indskydes en stiftelseskapital, men det kan også være aktiver som fx maskiner, IT-udstyr, varelager eller andet. 3.2 Anpartsselskab For at oprette et anpartsselskab skal der som minimum indskydes et beløb svarende til kr. i stiftelseskapital. Dette beløb er samtidigt det beløb som den enkelte anpartshaver maksimalt kan komme til at hæfte personligt for. Anpartshaverne hæfter derfor ikke personligt for selskabets forpligtelser, hvilket vil sige at har anpartsselskabet stiftet sig en gæld den ikke kan betale tilbage, så kan kreditorerne ikke komme efter personens private formue. Et ApS kan stiftes og ejes af 1 eller flere personer. Har et ApS'er mindre end 35 ansatte kan det selv vælge, hvordan selskabet skal ledes. Dette kan for eksempel enten være ved en enkelt direktør, direktion eller en bestyrelse eller eventuelt begge dele. Er der mere end 35 ansatte i ApS'et, har medarbejderne krav på at vælge repræsentanter til bestyrelsen, og selskabet skal derfor have en bestyrelse. Side 15 af 119

16 Et ApS beskattes med 28 % af selskabets skattepligtige indkomst. Aktie- og anpartsselskaber er lovregulerede, og skal derfor indsende deres årsregnskaber til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. 3.3 Aktieselskab Ligesom ved anpartsselskaber så er aktieselskaber også lovregulerede. Man kan heller ikke i et aktieselskab komme til at hæfte personligt for de forpligtelser som selskabet måtte indgå. Man kan maksimalt komme til at hæfte med den kapital, de hver især har indskudt. Minimumsindskuddet til et aktieselskab er på kr.. Et aktieselskab ejes af selskabet aktionærer. Det er derfor også aktionærerne, som er med til at træffe beslutninger i virksomheden på generalforsamlingen. Den daglige drift i et aktieselskab ledes af en bestyrelse og en direktion. Bestyrelsen er dem som står for de større beslutninger i selskabet. Direktionen står så for at lede virksomheden ud fra de beslutninger, som bestyrelsen måtte træffe. Der står i loven at et aktieselskab skal have en bestyrelse på mindst 3 medlemmer. Som i et anpartsselskab har medarbejderne krav på en plads i bestyrelsen såfremt virksomheden er på over 35 medarbejdere. Dette er dog kun tilfældet vis selskabet igennem de sidste 3 år har været på over 35 medarbejdere. Et A/S beskattes med 28 % af selskabets skattepligtige indkomst. 3.4 Andelsselskab Til forskel for anparts- og aktieselskaber er det gratis at oprette et andelsselskab. Til gengæld er man heller ikke ejer i ordet bogstaveligste forstand, men derimod medlem med et begrænset ansvar og kan ikke komme til at hæfte personligt for andelsselskabets gæld. Side 16 af 119

17 Et andelsselskab har iht. loven det formål at fremme en fælles interesse. Typisk kender man denne type virksomheder fra mejeribranchen, hvor landmændene leverer råmælk, til et andelsmejeri og får til gengæld mælk, smør og andre produkter til gengæld, samtidigt med at de kan levere de samme produkter til de andre medlemmer. Et overskud af selskabets afkast skal bortset fra normal forrentning af den indskudte kapital, fordeles blandt medlemmerne i forhold til deres andel i omsætningen eller blive stående i virksomheden. Der er ikke som regel ikke en direkte ledelse idet forretningsprincipperne er fastlagt i vedtægterne. Som regel har selskabet en direktion, bestyrelse og generalforsamling. Selskabet skal udarbejde et årsregnskab efter Årsregnskabsloven og indsende det til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen såfremt det opfylder lovens krav til andelsselskaber. Andelsselskaber med begrænset ansvar beskattes som aktieselskaber, hvis overskuddet fordeles efter indskud, hvilket betyder at der skal betales 28 % i skat. Dog skal man være opmærksom på at koorporative selskaber beskattes anderledes (4% af forskellen mellem samlet omsætning af salg til medlemmer. Derefter 14,3 % 3.5 Partnerselskab Et partnerselskab består af komplementarer* og kommanditister**. Komplementarerne hæfter personligt, ubegrænset og solidarisk for selskabets forpligtelse, mens kommanditisternes hæftelse er begrænset. Ved partnerskab er kommanditisten typisk et aktieselskab. Komplementar En deltager i et kommanditselskab, der hæfter ubegrænset for Side 17 af 119

18 kommanditselskabets forpligtelser. En komplementar har ofte også et økonomisk og/eller ledelsesmæssigt engagement i kommanditselskab, men ejer ofte ikke andele af kommanditselskabet ( kommanditanparter ).I praksis er komplementaren ofte et anpartsselskab, som alene har til formål at være komplementar i et specifikt kommanditselskab samt varetage de opgaver i form af selskabsdeltagelse, administration m.v., som er aftalt i denne forbindelse. Kontant andel af indskudskapitalen. Den del af hæftelsen overfor et kommanditselskab, som det på et givet tidspunkt forventes at kommanditisterne i alt skal indbetale. Den kontante andel af indskudskapitalen i et kommanditselskab indbetales ifølge tegningsaftalens bestemmelser ofte i rater over en årrække. Kommanditist En ejer af kommanditanparter i et kommanditselskab. En kommanditists hæftelse overfor kommanditselskabet og dettes kreditorer er beløbsmæssigt begrænset i henhold til kommanditselskabets vedtægter m.v. i modsætning til komplementarens hæftelse, som er ubegrænset. Det koster minimum kr. at stifte et partnerskab. Hvis man ikke har den store formue, kan et partnerskab være interessant, fordi man kan alliere sig med personer (kommanditister), der investerer i selskabet, mens man selv får ledelsen af selskabet (oftest komplementaren). Selskabet kan dannes ved nystiftelse eller ved en omdannelse af et aktieselskab. Et partnerskab er ikke omfattet af selskabsskattelovene. Kommanditisterne og komplementarerne beskattes i stedet personligt af deres andel af selskabets resultat. Side 18 af 119

19 Et partnerskab er omfattet af Aktieselskabsloven og Årsregnskabsloven. 3.6 Personligt ejet virksomhed De 3 former for personligt ejede virksomheder som findes er: enkeltmandsvirksomhed, interessentskab og kommanditselskab. Det er muligt at starte en personligt ejet virksomhed uden at have formue eller skulle låne i banken. Der er nemlig ikke noget krav om indskudskapital for at starte en personligt ejet virksomhed. Derimod hæfter man selv og eventuelle medejere for alle virksomhedens forpligtelser med hele ens private formue. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på at private aktiver i form af opsparing eller egen bolig kan sættes på spil, hvis virksomheden giver underskud og må lukke. Vælger man at etablere sin virksomhed som personligt ejet, er der 3 muligheder for beskatning som der skal vælges imellem: personskattereglerne, virksomhedsskatteordningen og kapitalafkastordningen. Der er fordele og ulemper ved alle 3.7 Enkeltmandsvirksomhed Vælger man at drive sin virksomhed som enkeltmands, så er der ikke en klar grænse imellem ejer og virksomhed. Som før nævnt er der ikke noget krav om indskudskapital, ud over hvad der kræves for at drive virksomheden. Enkeltmandsvirksomhed ejes som navnet antyder altid af én person. Det er dog tilladt at drive virksomheden sammen med en medhjælpende ægtefælle. Det betyder også at hele ansvaret for alle virksomhedens forpligtelser, som fx gæld, indgåede aftaler og leje af lokale, og det er derfor den enkelte virksomhedsejer og ingen andre, som hæfter for de forpligtelser som virksomheden indgår. Dette betyder, at man som enkelt ejer personligt hæfter for alle gældsposterne med hele ens private formue. Fordi der er tale om at Side 19 af 119

20 drive en enkeltmandsvirksomhed, så er det ikke ens betydende med at man ikke kan have ansatte. Når der ansættes personale i en virksomhed, er der forskellige love og regler, der skal overholdes. 3.8 Interessentskab Ved et interessentskab I/S forstås en sammenslutning af to eller flere deltagere (interessenter) i det øjemed at drive en erhvervsvirksomhed. Interessenterne hæfter personligt og ubegrænset for interessentskabets forpligtelser. Dog ses det, at enkelte kreditorer, f.eks. långivere, begrænser den enkelte deltagers hæftelse overfor den pågældende kreditor til et bestemt beløb. Der stilles ikke krav om et kapitalindskud fra deltagernes side. Et interessentskab kan ikke betragtes som skattemæssigt selvstændigt og det er derfor de enkelte ejere, som bliver beskattet som om, de havde ejet en forholdsmæssig andel af selskabets aktiver (ejendom, obligationer m.v.) og passiver (gæld m.v.) personligt. Der er i princippet ingen grænser for, hvor meget den enkelte kan tabe på investeringen, og der er derfor heller ingen begrænsninger i, hvor meget den enkelte maksimalt kan fratrække, som underskud i anden skattepligtig indkomst. Der opgøres som følge heraf ikke fradragskonto for interessenterne. Dog står det de enkelte ejere frit for om de ønsker at benytte virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen ved beskatningen af virksomhedens overskud. 3.9 Kommanditselskab Kommanditselskab består af komplementarer og kommanditister (se under partnerskab) og er en selvstændig juridisk enhed. Det er Side 20 af 119

21 komplementaren/komplementarerne som hæfter ubegrænset for samtlige kommanditselskabets forpligtelser, og har ofte også et økonomisk og/eller ledelsesmæssigt engagement i kommanditselskab, men ofte ejer de ikke andele af kommanditselskabet ( kommanditanparter ). Kommanditisterne ejer andele i kommanditselskabet, men deres hæftelse er beløbsmæssigt begrænset til et bestemt beløb pr. kommanditanpart. Beskatningen af et kommanditselskab er lidt speciel idet kommanditselskabet ikke beskattes særskilt, men at ejerne af et kommanditselskab ( kommanditisterne ) beskattes som om, de havde ejet en forholdsmæssig andel af kommanditselskabets aktiver (ejendom, obligationer m.v.) og passiver (gæld m.v.) personligt. Fordelen ved at investere gennem et kommanditselskab frem for eksempelvis gennem et interessentskab er, at det er muligt at begrænse den enkelte investors beløbsmæssige hæftelse. I et interessentskab hæfter alle investorer således som udgangspunkt ubegrænset for interessentskabets forpligtelser, mens de i et kommanditselskab maksimalt hæfter for et på forhånd fastsat beløb normalt bestående af det samlede beløb af den kontante andel af indskudskapitalen og resthæftelsen. Det beløb, som kommanditisterne hæfter for overfor kommanditselskabet, er ofte mindre end en forholdsmæssig andel af kommanditselskabets samlede gæld, hvilket reducerer den teoretisk maksimale risiko. Investors samlede skattemæssige fradrag i projektets budgetperiode kan dog ikke overstige hæftelsen på grund af Fradragskontoen Franchising Man kan også vælge at drive sin virksomhed som franchise, hvilket betyder at man køber sig ind i et færdigt udviklet forretningskoncept, og stort set bare skal drive virksomheden ud fra det forretningskoncept som franchisegiveren har udviklet. Side 21 af 119

22 Man betaler et engangsbeløb, som giver ret til at drive forretningen med franchisegivers navn, logo, forretningskoncept, produkter, services osv. Desuden skal du betale en hvis del af omsætningen til franchisegiveren. Franchising i Danmark vokser meget hurtigt i disse år, og forretningsmodellen er p.t. mest anvendt indenfor detailhandel, som eksempel på dette er seven / elleven. Der er dog adskillige systemer, der har franchise som forretningsmodel inden for mange andre brancher. Virksomheden kan drives som personligt ejet eller som selskab med begrænset hæftelse. Side 22 af 119

23 4.0 Skattemiljøer (i personligt ejet virksomheder) Når man har valgt at drive sin virksomhed som en personligt ejet virksomhed, har man endnu et valg at skulle træffe. Dette valg består i hvilken form for skattemiljø man vil beskattes efter. Der er 3 valgmuligheder Virksomhedsskatteordningen (VSO) Kapitalafkastordningen Løbende personlig indkomstbeskatning Valget skal reelt træffes én gang om året, dvs. man kan godt skifte imellem de 3 skattemiljøer fra år til år. Men det er nok minimalt, hvor mange der skifter ordning hvert år. Har man besluttet at benytte VSO så bliver man typisk ved med at benytte denne ordning. Hvilke fordele der er i de enkelte ordninger vil blive nærmere beskrevet i de efterfølgende afsnit. 4.1 Virksomhedsskatteordningen Vi har i vort daglige virke konstateret, at nogle rådgivere føler sig usikre på virksomhedsskatteordningen. Det komplekse i modellen (i det følgende kaldet VSO) er, at den forståelsesmæssigt ligger imellem selskaber, og det personlige skattesystem. Derudover har den sine egne begreber, som er delvist udledt af selskabsskattelovgivningen, men som hedder noget helt andet under VSO. De begreber, der arbejdes med findes ikke andre steder, men ligner andre begreber, som betyder noget andet i andre sammenhænge. Med andre ord har det været en udfordring for lovgiverne at tænke pædagogik ind i lovgivningen, hvilket vi har fuld forståelse for, men ikke desto mindre kan vi konstatere, at området giver anledning til en del begrebsforvirring. Vi vil med denne behandling søge at lave en forståelig gennemgang af virksomhedsordningen og efterfølge drage relevante snitflader til hvilke elementer man skal kunne rådgive om for, at arbejde med skatteoptimering Side 23 af 119

24 på denne type kunder, herunder muligheder for at anvende pensionsordninger. 4.2 Formål med VSO VSO er kun en skattemodel og ikke andet. Der er altså ikke tale en selvstændig juridisk enhed, men en mulighed for personligt ejede virksomheder til at opnå lignende skattebegunstigede vilkår, som selskaber men til færre omkostninger. Det skal dog i denne sammenhæng anføres at større produktionslandbrug, som i stor udstrækning anvender VSO har haft ligeså store revisionsudgifter som selskaber, men har ikke kunnet lave omdannelser til selskaber pga. jordbrugsloven. Det er dog noget lempeligere i dag som følge af en opblødning af ejerformerne i landbruget aktualiseret af behovet for strukturtilpasning i erhvervet. Man kan sagtens drive en personligt ejet virksomhed, som ikke er i virksomhedsskatteordningen, og samtidigt fradrage driftsudgifter og afskrive på diverse til virksomheden forbundne aktiver. Det er i bund og grund de skattemæssige uhensigtsmæssigheder, der opstod i kølvandet på skattereformen i 1987, som VSO skal tage højde for. Selvstændige erhvervsdrivende beskattes som udgangspunkt efter de samme regler, som lønmodtagere. Virksomhedens skattepligtige indkomst opgøres efter skattelovens almindelige regler. Alle skattepligtige indtægter og fradragsberettigede udgifter medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. Efter PSL 2 opdeles den skattepligtige indkomst endvidere i personlig indkomst og kapitalindkomst. Erhvervsdrivende kan i modsætning til andre skattepligtige, som lønmodtager fratrække alle driftsomkostninger vedrørende virksomheden i den personlige indkomst jf. PSL 3, stk. 2. Virksomhedens renteudgifter kan imidlertid kun fratrækkes ved opgørelse af ejerens kapitalindkomst efter PSL 4. Der gælder således de samme begrænsninger i fradragsværdien af renteudgifterne som for lønmodtagere, altså med marginal effekt på %. Side 24 af 119

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet. Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for

Læs mere

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS 30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS KORT OM VIRKSOMHEDSORDNINGEN Virksomhedsordningen har følgende hovedformål: At give fuld fradragsværdi for

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG??

Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG?? Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG?? Justering af virksomhedsordningen: 175.000 bruger virksomhedsordningen 45.000 heraf brugte i 2012 opsparingsordning. Skatteministeriet: 2.000 personer

Læs mere

Bogen om skat for selvstændige

Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige af Søren Revsbæk Regnskabsskolen ApS 2011 Udgivet af Regnskabsskolen Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 Redaktion: Anette Sand regnskabsskolen.dk

Læs mere

valg AF virksomhedsform

valg AF virksomhedsform Særudgave 2011 valg AF virksomhedsform Indledende overvejelser 2 Personligt drevet enkeltmandsvirksomhed 3 Interessentskab (I/S) 3 Anpartsselskab (ApS) og aktieselskab (A/S) 4 Holdingselskab 5 Selskab

Læs mere

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Personligt regi ctr. Selskabskonstruktion herunder mulige virksomhedsformer fordele/ulemper Virksomhedsstrukturens betydning for pensionsopsparing

Læs mere

Virksomhedsordningen

Virksomhedsordningen HD 4. semester Erhvervsøkonomisk Institut Afsluttende projekt HD 1. del Forfatter: Lone Gabel Jensen Vejleder: Torben Rasmussen Virksomhedsordningen - med fokus på valg af beskatnings- og selskabsform

Læs mere

Må vi præsentere. Knap 200 veluddannede og engagerede medarbejdere. Heraf 29 statsautoriserede revisorer

Må vi præsentere. Knap 200 veluddannede og engagerede medarbejdere. Heraf 29 statsautoriserede revisorer Kommanditselskaber Må vi præsentere Lokalt og regionalt statsautoriseret revisions- og rådgivningsfirma i Esbjerg, Grindsted, Kolding, København, Skjern, Tørring, Vejen, Vejle og Aarhus Knap 200 veluddannede

Læs mere

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO).

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Regeringen var blevet opmærksom på, at nogle selvstændigt erhvervsdrivende

Læs mere

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER Indledning Valget af virksomhedsform bør være en velovervejet beslutning, hvor alle aspekter løbende bliver overvejet og vurderet. For mange virksomheder

Læs mere

Fyraftensmøde om selskaber

Fyraftensmøde om selskaber Fyraftensmøde om selskaber 28. maj 2013 Morten Hyldgaard Jensen Specialkonsulent Jens Faurholt Registreret revisor Agenda Generelt om selskaber Fordele og ulemper ved selskaber Hvornår skal jeg drive min

Læs mere

Valg af virksomhedsform og beskatning. En analyse af mindre virksomheders muligheder

Valg af virksomhedsform og beskatning. En analyse af mindre virksomheders muligheder HD Regnskab og Økonomistyring, Handelshøjskolecenteret Valg af virksomhedsform og beskatning En analyse af mindre virksomheders muligheder Afsluttende specialeafhandling fra HD Regnskab og Økonomistyring

Læs mere

Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL

Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL HD 4 Semester Erhvervsøkonomisk institut Forfatter: Janni Fries Vejleder: Jane Thorhauge Møllmann Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL Handelshøjskolen, Århus Universitet

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

CBS. Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat

CBS. Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat CBS Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat Philip Dalsgaard Jefting Afgangsprojekt HD(R) 12. maj 2014 Indhold Indhold... 2 1 Indledning... 6 1.1 Problemformulering...

Læs mere

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7)

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7) Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7) Beskrivelse af rapporten: Dette regnskab anvendes til at udarbejde den private indkomst- og formueopgørelse for personer. Virksomhedens resultat beskattes

Læs mere

2 Valg af virksomhedsform

2 Valg af virksomhedsform Særnummer-2014 2 Valg af virksomhedsform Denne publikation har til formål at bistå iværksætteren eller den eksisterende virksomhedsindehaver, der ønsker at omstrukturere sin virksomhed, med at vælge den

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen

Virksomhedsskatteordningen Afgangsprojekt HD(R) Virksomhedsskatteordningen Indtrædelse, drift og udtrædelse af virksomhedsskatteordningen Navn: Christian Carsten Ahlmann Vejleder: Jeanne Jørgensen 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende

Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende HD(R) afhandling forår 2015 Copenhagen Business School Forfatter: Mette Sofie Andersen Vejleder: Henrik Bro Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende Afleveringsdato: 11. maj 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere

Valg af virksomheds- og beskatningsform

Valg af virksomheds- og beskatningsform Valg af virksomheds- og beskatningsform Afsluttende opgave HD 2. del regnskab og økonomistyring Christian Anthoni Møller Nanna Meldgård Jensen INDLEDNING... 5 PROBLEMFORMULERING... 6 AFGRÆNSNING... 7 METODEVALG...

Læs mere

Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed

Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed HD(R) Hovedopgave forår 2013 CBS Claus Dahlgaard Vejleder: Marianne Mikkelsen Indhold 1 Indledning...

Læs mere

Styr på selskaber hvad, hvorfor og hvordan? 3. oktober 2013 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand. jur.

Styr på selskaber hvad, hvorfor og hvordan? 3. oktober 2013 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand. jur. Styr på selskaber hvad, hvorfor og hvordan? 3. oktober 2013 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand. jur. Indledende bemærkninger Gennem de senere år stort fokus på, om selskaber skal spille en større

Læs mere

skat for selvstændige

skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige er relevant for alle, der driver selvstændig virksomhed. Her får læseren et overblik over de grundlæggende skatteregler, beregningen af indkomstskatten

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse HD 8. semester Virksomhedsomdannelse - af en personlig virksomhed Forfattere: Christina Backer Thomsen René Hedman Vejleder: Henrik R. Nielsen Copenhagen Business School HD(R) 9. maj 2012 Indhold 1. Indledning...

Læs mere

K/S Berlin Retail A. Bilag til selvangivelsen for. CVR-nr. 31 04 88 85

K/S Berlin Retail A. Bilag til selvangivelsen for. CVR-nr. 31 04 88 85 K/S Berlin Retail A Bilag til selvangivelsen for 2014 CVR-nr. 31 04 88 85 Navn CPR-nr. Antal anparter (i alt 100 stk.) Indholdsfortegnelse Side Ledelsens erklæring 1 Revisors erklæring om opstilling af

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Oversigt over forskellige ejerformer

Oversigt over forskellige ejerformer Oversigt over forskellige ejerformer Juridisk enhed og antal ejere Oprettelse Krav til indskud Enkeltmandsvirksomhed I/S ApS A/S 1 person 2 eller flere 1 selskab, personer som ejes af 1 eller flere anpartshavere

Læs mere

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Generationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf.

Generationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. Generationsskifte af Udlejningsejendomme Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. 62 22 02 12 Indehavere Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Eva Kristensen

Læs mere

Virksomhedsskatteloven

Virksomhedsskatteloven Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision HD(R) 8. semester Efterår 2013 Virksomhedsskatteloven Konsekvenser ved medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen Casper Christiansen

Læs mere

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 - 1 - K/S Viking 3, Ejendomme Gl. Røsnæsvej 13 4400 Kalundborg K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen 2014 (Dato) (Underskrift) - 2 - Generelt

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014

Virksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Virksomhedsskatteordningen Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Formålet med VS-ordning Fuld fradragsret for renteudgifter Udjævne overskud fra virksomheden over flere år Skattemæssigt at behandle

Læs mere

Virksomhedsbeskatning. og Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsbeskatning. og Virksomhedsomdannelse Virksomhedsbeskatning og Virksomhedsomdannelse skattepligtig contra skattefri Udarbejdet af Rasmus Hemmingsen Vejleder: Henrik Vestergaard Andersen Antal anslag: 145.753 Side 1 af 83 Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb

Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb Forfatter: Bent Erik Laursen Antal Sider: 103 Antal Tegn: 179.758 V e j l e d e r : M a r i a n n e M i k k e l s e n C o p e n h a g e n B u s i n

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Juledag. 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2014 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende

Læs mere

EJERSKIFTE. Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme

EJERSKIFTE. Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Anvendelse af selskaber i minkproduktionen og i landbruget

Læs mere

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen Søren Revsbæk Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen af Søren Revsbæk Regnskabsskolen

Læs mere

Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed

Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed HD Regnskab og Økonomistyring Copenhagen Business School 2012 Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed Vejleder: Christen Amby Afleveringsdato:

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Valg af virksomhedsform set over 20 år

Valg af virksomhedsform set over 20 år Copenhagen Business School 2013 HD Regnskab og Økonomistyring Hovedopgave Valg af virksomhedsform set over 20 år Med fokus på skat som en omkostning Vejleder: Henrik Meldgaard Udarbejdet af: Mette Dahlgaard

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Viden til tiden 2014 Nyheder om skat Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Agenda Restskat og pensionsindbetaling, personer Fraflytterbeskatning Salg af aktier, personer Virksomhedsordningen

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL 2014 HD(R) Virksomhedsomdannelse og vejen dertil Nina Agnete Jensen HD(R) Afgangsprojekt Dato: 12. maj 2014 Antal anslag: 127.376 Antal normalsider: 56 Censor: Vejleder: Henrik

Læs mere

ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER

ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER I. HÆFTELSESFORMER 1. Indledning De fleste erhvervsvirksomheder leverer varer og tjenesteydelser på kredit, bortset fra visse detailforretninger, der sælger til

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser

Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser - 1 Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser skat Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Personer, der driver virksomhed i personligt regi, kan vælge at anvende virksomhedsskatteordningen

Læs mere

Danske Invest og skatten. Juni 2010

Danske Invest og skatten. Juni 2010 10 Danske Invest og skatten Juni 2010 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

Afsluttende hovedopgave. Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed

Afsluttende hovedopgave. Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed HD Regnskab og Økonomistyring Copenhagen Business School 2009 Afsluttende hovedopgave Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed Forfattere: Afleveringsdato: 9. december 2009 -----------------------

Læs mere

Medarbejderinvesteringsselskaber

Medarbejderinvesteringsselskaber - 1 Medarbejderinvesteringsselskaber Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I april 2014 blev regeringen sammen med V, DF, LA og K enige om at etablere en 3-årig forsøgsordning med de såkaldte

Læs mere

Erhvervsbeskatning. Danske Advokater

Erhvervsbeskatning. Danske Advokater Erhvervsbeskatning v/advokat Jan Børjesson, Lett Advokatfirma 20. september 2012 Danske Advokater Side 1 Opdeling af virksomhedstyper efter hæftelsesform og beskatningsform Hæftelsen Hvad hæftes der MED

Læs mere

Lovforslaget indeholder følgende elementer

Lovforslaget indeholder følgende elementer RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

Investering i kommanditselskaber

Investering i kommanditselskaber 2015 Investering i kommanditselskaber DEN SELSKABSRETLIGE OG SKATTEMÆSSIGE BEHANDLING MANAL NAFFAH Afhandling HD 2. del Regnskab og Økonomistyring 11. maj 2015 Vejleder: Henrik Vestergaard Andersen Indholdsfortegnelse

Læs mere

Skattepligtig- og skattefri virksomhedsomdannelse af et interessentskab

Skattepligtig- og skattefri virksomhedsomdannelse af et interessentskab Skattepligtig- og skattefri virksomhedsomdannelse af et interessentskab Udarbejdet af: Sarah Nordahl-Pedersen og Camilla Tilgreen Bruncke Afleverings dato: Den 17. maj 2010 Vejleder: Marianne Mikkelsen

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2011

Danske Invest og skatten. Januar 2011 11 Danske Invest og skatten Januar 2011 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt 6. oktober 2014 J.nr. 14-4139512 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 787 af 9. september 2014

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed - 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

GENERATIONSSKIFTE Selskaber en mulighed i landbruget

GENERATIONSSKIFTE Selskaber en mulighed i landbruget MANDAG DEN 23. FEBRUAR 2015 GENERATIONSSKIFTE Selskaber en mulighed i landbruget PALLE HØJ Vicedirektør og chefrådgiver i økonomi 96296650 20249998 pah@hflc.dk SITUATIONEN FOR LANDBRUGET? FINANSMARKEDET

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 17. juli 2014 L 200 Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven H139-14 Skatteministeriet har d. 11. juni 2014 fremsendt ovennævnte

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse HD 2. Del HD(R) Afgangsprojekt 13. maj 2013 Virksomhedsomdannelse Vejleder: Anders Lützhøft Studerende: Christina Beier Andersen (xxxxxx-xxxx) Camilla Maria Skibsted Pedersen (xxxxxx-xxxx) Indhold Kapitel

Læs mere

Personlig virksomhed, årsrapport VSO (I7)

Personlig virksomhed, årsrapport VSO (I7) Personlig virksomhed, årsrapport VSO (I7) Beskrivelse af rapporten: Rapporten anvendes til at lave det samlede regnskab (både virksomhedsdel og privat del) for en person, der beskattes efter virksomhedsskatteordningen.

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker Tønder kommune Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker 22. maj 2013 Chefrevisor Erik Bendtsen, BDO Kommunernes revision Skattepartner Ole Sørensen, BDO skatteafdeling Introduktion

Læs mere

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Hvad er formuerådgivning i Nordea Hvilke

Læs mere

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Garantiobligationer og skat GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Indhold Beskatning 4 Frie midler 4 Børneopsparing 6 Pensionsmidler 6 Virksomhedsskatteordning 7 Selskabsbeskatning 8 Sådan beregnes skattegrundlaget

Læs mere

Investering af virksomhedsmidler - Økonomikonference, Videncentret for landbrug

Investering af virksomhedsmidler - Økonomikonference, Videncentret for landbrug Investering af virksomhedsmidler - Økonomikonference, Videncentret for landbrug Frank Larsen Skattechef 3. oktober 2013 08-10-2013 1 Agenda Værnsreglen i VSL 1 stk. 2 Hvad var den oprindelige begrundelse?

Læs mere

i forhold til pensionsopsparing

i forhold til pensionsopsparing Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken

Læs mere

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Det praktiske anvendelsesområde for virksomhedsformen... 2

Læs mere

Virksomhedsetablering

Virksomhedsetablering Virksomhedsetablering Copenhagen IT University, 8 September 2005 Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Til diskussion Forretningsplanen Præsentation og diskussion Erfaringer fra brug af digital

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

Værd at vide om investering i solcelleanlæg

Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg Gælder kun for anlæg, der er indgået efter de gamle regler. Aftale med leverandør skal være indgået senest den 19. november 2012. 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Beskatningsregler ved udlejningsejendom i personlig regi

Beskatningsregler ved udlejningsejendom i personlig regi AFGANGSPROJEKT HD(R) 2013 HANDELSHØJSKOLEN KØBENHAVN Beskatningsregler ved udlejningsejendom i personlig regi Navn: Pia Hansen og Katrine Jensen Vejleder: Anders Lützhøft Antal anslag: 133.400 ekskl. forside,

Læs mere

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt Guide til selvangivelsen Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt 10 13 Indhold Indledning Udloddende obligationsbaserede afdelinger danske obligationer Dannebrog,

Læs mere

Sporskifte. - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma

Sporskifte. - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma 1 Sporskifte - fra lønansat til interessentskab med to eller flere ejere af virksomheden 2 - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST 4. april 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST Kapitalafkast beskattes meget forskelligt afhængigt af, om opsparing foretages i form af en pensionsopsparing

Læs mere

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Åboulevarden 31 Postboks 514 8100 Aarhus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www.deloitte.dk K/S Difko LVII (57) Sønderlandsgade

Læs mere

Valg af virksomhedsform ved opstart af virksomhed

Valg af virksomhedsform ved opstart af virksomhed Copenhagen Business School HD (R) - Institut for Regnskab og Revision Hovedopgave, 3. semester, 2011 Valg af virksomhedsform ved opstart af virksomhed Juridiske, regnskabsmæssige og skattemæssige forhold

Læs mere

Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012. Direkte model D. Regnskabet er opstillet uden revision eller review

Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012. Direkte model D. Regnskabet er opstillet uden revision eller review Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012 Regnskabet er opstillet uden revision eller review Direkte model D side 2 Indhold Erklæring om assistance 3 Virksomhedens resultat 4 Virksomhedens balance 5 Kapitalforklaring

Læs mere

DanSKE InVESt og SKattEn JanUaR 2013 13 Knowledge at work

DanSKE InVESt og SKattEn JanUaR 2013 13 Knowledge at work 13 Danske Invest og skatten Januar 2013 Knowledge at work Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com

Læs mere

Skattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart

Skattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart Skattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart Udarbejdet af: Martin Ernst Emil Buch-Andersen Vejleder: Marianne Mikkelsen Indholdsfortegnelse 1. Indledning & problemformulering...

Læs mere

R s. Kapitalafkastordning ved investering i anparter/aktier i et driftsaktivt selskab

R s. Kapitalafkastordning ved investering i anparter/aktier i et driftsaktivt selskab R s RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem

Læs mere

Vejen til det optimale generationsskifte

Vejen til det optimale generationsskifte Vejen til det optimale generationsskifte Økonomikonsulent Kennet Rønfeldt 6. februar 2015 Videncenter Thy-Mors Planlæg i tide Halvdelen af de mindre virksomheder i Danmark har ikke en strategi for ejerskifte,

Læs mere

DILEMMA ELLER NATURLIGT VALG. v/moderatorer Birte Rasmussen og Bent Ramskov

DILEMMA ELLER NATURLIGT VALG. v/moderatorer Birte Rasmussen og Bent Ramskov DILEMMA ELLER NATURLIGT VALG v/moderatorer Birte Rasmussen og Bent Ramskov 1 DILEMMA ELLER NATURLIGT VALG? LEGALITETSPRINCIPPET Kravet om lovhjemmel Den formelle lovs princip LOVLIG SKATTETÆNKNING Ret

Læs mere

Skatteguide 2015. Udarbejdet af Nykredit i samarbejde med

Skatteguide 2015. Udarbejdet af Nykredit i samarbejde med Skatteguide 2015 Udarbejdet af Nykredit i samarbejde med 1 Indholdsfortegnelse Personers opgørelse af indkomst og skatteberegning... 5 Opgørelse af beregningsgrundlagene (inkl. AMB)... 5 Skatteberegning

Læs mere