It og medier i udskolingen
|
|
- Karl Sørensen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 It og medier i udskolingen Tema 3 Pædagogisk itvejleder uddannelse Pernille Stoor, Institut Sankt Joseph
2 Indhold Indledning... 2 Problemstilling... 3 Metode... 3 Undersøgelsen... 3 Sammenfatning af undersøgelsen Udviklingsplan Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Perspektivering
3 Indledning Denne opgave beskæftiger sig med skolens organisationskultur og udvikling. Jeg har valgt at fokusere på anvendelsen af it og medier i udskolingen. Opgaven tager udgangspunkt i en spørgeundersøgelse, som skal danne grundlag for en udviklingsplan af det valgte område. Institut Sankt Joseph er en privatskole beliggende på Østerbro i København. Der går 468 elever på skolen og arbejder 38 lærere. Der er desuden pædagoger og administrativt personale. Skolen er tosporet og faseopdelt i indskoling og udskoling. Lærerne er organiseret i indskolings-, mellemtrins-, udskolingsteams i hvert spor. Jeg skal fra næste år fungere som pædagogisk it-vejleder. Jeg bliver en del af et nyetableret team på biblioteket, bestående af skolens bibliotekar, medievejleder, teknisk it-vejleder og pædagogisk it-vejleder. Et udvalg har i det forløbne skoleår udarbejdet en it- og medieplan, der skal implementeres i det kommende skoleår. Skolen er i en udviklingsproces indenfor it og medie området generelt. Min uddannelse til pædagogisk it-vejleder og udarbejdelsen af en it- og medieplan og det nye biblioteksteam, er tiltag der udspringer af en tidligere udført undersøgelse lavet på skolen. Denne undersøgelse mundede ud i en udviklingsplan for den overordnede udvikling af it og medie området på skolen. Denne udvikling på it og medieområdet, betyder at skolen blandt andet har investeret i Smartboards i hele udskoling, og at alle elever i udskolingen har deres egen bærbare computer fra næste skoleår. Biblioteket råder desuden over diverse digitalkameraer, redigeringsudstyr m.m. Dette danner det praktiske grundlag for at lærerne kan inddrage it og medier i planlægningen og udførelsen af deres undervisning. Der er dog aldrig blevet afsat midler til efter- eller videreuddannelse af lærerne så de kan få opgraderet deres kompetencer inden for it og medie området. Det er derfor interessant at undersøge, hvor meget og hvordan lærerne inddrager it og medier i deres undervisning. Jeg har som kommende pædagogisk it-vejleder behov for at få et samlet og nuanceret udtryk af status på dette område, for at kunne tilrettelægge min kommende vejledning af lærerne. 2
4 På baggrund af ovenstående er det relevant at lave en undersøgelse af, hvordan udskolingslærerne inddrager it og medier i planlægningen og udførelsen af deres undervisning, samt hvilke ønsker de måtte have i forhold til den fremtidige indsats på området. Problemstilling Inden en udviklingsproces indenfor dette område kan påbegyndes, er det nødvendigt at kortlægge hvor udskolingens lærere befinder sig på området på nuværende tidspunkt, og hvilke ønsker og holdninger de har til fremtiden. Jeg vil derfor lave en systematisk undersøgelse, hvor lærerne i udskolingen deltager. Metode Kortlægningen af lærernes inddragelse af it og medier i planlægningen og udførelsen af deres undervisning tager udgangspunkt i disse perspektiver; Hvordan inddrages it og medier på nuværende tidspunkt? Hvad skal der til for at lærerne i højere grad inddrager it og medier i deres undervisning? Disse områder vil jeg kortlægge gennem en spørgeskemaundersøgelse. Jeg anvender Googles redskab til udarbejdelse af spørgeskemaer. Spørgeskemaet udsendes til alle 14 lærere i udskolingen. Analyse og tolkninger af denne empiri danner grundlag for udarbejdelsen af en udviklingsplan. Undersøgelsen Jeg havde oprindeligt forestillet mig at udarbejde spørgeskemaet i Skoleintra, da jeg dermed håbede at opnå en høj svarprocent. Der var dog for mange begrænsninger i dette værktøj, og jeg valgte at anvende Goggles formularværktøj i stedet. Jeg sendte en besked til udskolingens lærere over intra med et link til spørgeskemaet. Efter et par remindere om at svare på spørgeskemaet, lykkedes det at få alle svar i hus, hvilket betyder at jeg har en svarprocent på 100 %. Spørgeskemaet består af 18 spørgsmål. Jeg forsøgte at bygge spørgeskemaet enkelt op, jeg gentog formen på spørgsmål og svar, hvor det gav mening og forsøgte at lave korte præcise spørgsmål. 3
5 Hvad er din alder? % % % % 60 eller derover 0 0% Formålet med det første spørgsmål er at give mig et billede af respondenternes aldersfordeling. Det kan også give mulighed for at undersøge om der er en sammenhæng mellem alder og inddragelse af it og medier i undervisningen. Generelt ses det, at udskolingslærerne dækker alle aldersgrupper fra 20-60, dog med den største gruppe fra Jeg underviser i Matematik 4 29% Dansk 7 50% Historie 3 21% Samfundsfag 4 29% Kristendomskundskab 4 29% Sprogfag 7 50% Idræt 4 29% Biologi 2 14% Geografi 1 7% Fysik 2 14% Andet spørgsmål i undersøgelse giver information om, hvilke fag der bliver undervist i af respondenterne, og hvor mange der underviser i hvilke fag. Dette spørgsmål kan sammenholdes med andre og give et billede af hvilke faggrupper der har hvilke behov. 4
6 2. jeg inddrager it og medier i min undervisning Ja, i høj grad 4 29% Ja, i nogen grad 5 36% Kun i mindre grad 5 36% Nej, i ringe grad 0 0% Dette spørgsmål giver et generelt billede af, i hvor høj grad it og medier inddrages i undervisningen. Ingen svarer i ringe grad, og svarene er fordelt ligeligt mellem de 3 andre svarmuligheder. Når jeg sammenholder de der svarer at de inddrager it og medier i mindre grad med deres alder og fag de underviser i, er billedet at alle aldersgrupper er repræsenteret og alle fag, undtagen historie og geografi. Billedet er lidt anderledes, når jeg sammenholder de der svarer at de inddrager it og medier i høj grad, med deres alder, her er der 3 ud af 4 der er under 40 år. For denne gruppe, er alle fag også repræsenteret undtagen biologi og geografi. Det overordnede billede af den generelle inddragelse af it og medier i udskolingen er, at det ikke er alders- eller faggruppebetinget, hvorvidt man inddrager it og medier eller ej. Denne konklusion overrasker mig, da jeg havde en klar forventning om det modsatte. De tre første spørgsmål kan give et overordnet billede af problemstillingen. De næste spørgsmål er grupperet, så de omhandler lærernes anvendelse af digitale læremidler, web 2.0 programmer, Smartboard og til sidst andre medier og mobiltelefoner. Jeg har forsøgt at gøre spørgeformen så ens som muligt for de forskellige grupper af spørgsmål. 5
7 3. Jeg anvender disse digitale læremidler i min undervisning Skolemat(Pitropolis) 3 21% Geografitjek 1 7% Biologitjek 2 14% Fysiktjek 2 14% Skoda.emu 4 29% digitalretskrivning 5 36% vild med dansk 5 36% undervisningsavisen 5 36% pspraksissprog 1 7% Lærit 3 21% andre 11 79% Skolen abonnerer på et forholdsvis lille antal digitale læremidler, men til næste år bliver udbuddet større, det er derfor interessant at se om lærerne anvender de digitale læremidler skolen har indtil videre. Når jeg sammenligner antallet af lærere, der anvender de forskellige læremidler stemmer det nogenlunde overens med antallet af lærere, der underviser i de forskellige fag, dog med undtagelse af pspraksissprog, der kun anvendes af én lærer ud af syv mulige. Hvis jeg ser på sproglærernes inddragelse af it og medier generelt er der også kun to, der har svaret i høj grad. Her kunne være et fremtidigt indsatsområde for den pædagogiske it-vejleder. En anden tendens der springer i øjnene er at geografi-, biologi- og fysiktjek alle bliver anvendt af alle faglærer der underviser i disse fag. Disse tre læremidlers mål er at teste elevernes viden på et bestemt område, på traditionel vis. Jeg forestiller mig, at disse programmer er forholdsvis nemme at gå til for en faglærer, hvis man ikke ellers anvender digitale læremidler ret ofte. Jeg ved at skolen har købt abonnementer på disse læremidler gennem en årrække, men at biblioteket har opfordret til at de skulle droppes til fordel for f.eks geografi-, biologi- og fysikfaget. Det ser ud til at de fleste digitale læremidler bliver anvendt, men hvor ofte anvender lærerne så digitale læremidler. 6
8 4. Hvor tit anvender du digitale læremidler i din undervisning? dagligt 3 21% flere gange ugentligt 5 36% under 4 gange om måneden 6 43% aldrig 0 0% Kun tre anvender digitale læremidler dagligt og når jeg sammenholder det med hvilke læremidler der anvendes, viser det sig primært at være danskfaglige. Den ene der anvender digitale læremidler dagligt, anvender kun undervisningsavisen og andre digitale læremidler. Denne lærer underviser i samfundsfag, historie, kristendomskundskab og sprogfag. Hvilke web 2.0 programmer anvender lærerne og hvor ofte? Det omhandler de næste tre spørgsmål. 7. Jeg anvender disse web 2.0 programmer i min undervisning Wiki 8 62% Google docs 5 38% Google blog 1 8% Youtube 11 85% Twitter 0 0% Facebook 3 23% Pixton 1 8% Meindmeister 0 0% andre 5 38% 7
9 8. Hvor tit anvender du Web 2.0 programmer i din undervisning? dagligt 1 7% flere gange ugentligt 5 36% under 4 gange om måneden 6 43% aldrig 2 14% To lærere anvender aldrig web 2.0 programmer, med den begrundelse at de ikke ved hvad det er. Den ene anvender dog youtube og wiki i sin undervisning, hvilket strider mod aldrig at anvende web 2.0 programmer. Hvis jeg sammenholder de der svarer at de aldrig/under 4 gange månedligt med alder og fag er alle fag og aldersgrupper repræsenteret. For de seks der anvender Web 2.0 flere gange ugentligt/ dagligt gælder det også at alle aldersgrupper er repræsenteret, til gengæld underviser ingen af disse lærere i biologi eller geografi. Jeg stiller spørgsmålene i denne rækkefølge, for at de der er usikre på hvad der menes, kan udlede det af svarmulighederne. Set i bakspejlet burde jeg nok have været mere forklarende op til et spørgsmål som dette. 10. Hvor tit anvender du Smartboard i din undervisning? dagligt 7 50% flere gange ugentligt 5 36% under 4 gange om måneden 2 14% aldrig 0 0% 8
10 11. Jeg anvender Smartboard til at/som gammeldags tavle 12 86% se film 13 93% vise Powerpoint 10 71% interaktiv tavle 4 29% tavler i Notebook 5 36% gå på internettet 13 93% andet 7 50% Alle lokaler i udskolingen har et Smartboard, og et Whiteboard, det kan derfor godt lade sig gøre at svare at man aldrig anvender Smartboard i sin undervisning. Men heldigvis ser det ud til at alle får det anvendt, og det kun er 2 der anvender det mindre end 4 gange månedligt. Disse to underviser begge i sprogfag. De resterende 12 anvender Smartboard dagligt eller flere gange ugentligt. Ikke overraskende anvender stort set alle lærere Smartboardet som gammeldags tavle, til at se film på, til at vise Powerpoints på og til at gå på internettet. Kun fire/fem anvender det som interaktiv tavle eller i forbindelse med tavler i Notebook. Skolen har på nuværende tidspunkt ikke sendt nogen lærere på kursus i anvendelsen af Smartboard, hvilket svarene på disse spørgsmål også antyder. Langt de fleste lærere kunne nøjes med en projekter, da Smartboardets muligheder slet ikke anvendes. 12. Jeg anvender disse medier i min undervisning kamera 7 78% videokamera 7 78% diktafon 2 22% 9
11 Biblioteket råder over både kameraer, videokameraer, diktafoner og redigeringsudstyr, og det er derfor interessant at se om disse medier bliver anvendt eller blot ligger ubrugte hen. Syv af respondenterne anvender kamera og seks af disse anvender også videokamera. Det betyder at 50% aldrig anvender kamera og videokamera i deres undervisning. Kun to anvender diktafoner. Her er åbenlyst et område, der skal arbejdes med. Det er dog et godt billede på, at selvom udstyret er indkøbt og til rådighed, er det ikke gjort med det. Lærerne skal introduceres til udstyret og have inspiration til inddragelse, ellers står det ubrugt hen. 13. Jeg anvender mobiltelefoner i min undervisning ja 8 57% nej 6 43% Jeg havde en klar forventning om at ganske få lærere anvendte mobiltelefoner i deres undervisning, og det var derfor overraskende at otte ud af fjorten faktisk gør det. De seks lærere der anvender både kamera og videokamera anvender også mobiltelefon. Det overordnede billede er altså, at man enten slet ikke anvender medier og mobiltelefon eller også begge dele. Her er et fælles indsatsområde for medievejleder og pædagogisk itvejleder til næste skoleår. Jeg vil også gerne vide om respondenterne overhovedet tænker undervisning med it og medier ind i deres årsplan. Det er et område, jeg planlægger at lægge vægt på i min rolle som pædagogisk it-vejleder. Jeg forestiller mig, at jeg skal deltage i et teammøde, hvor jeg kan komme med inspiration og konkrete forslag med udgangspunkt i it og medieplanen og lærernes egne tanker og ideer til årets undervisning. 10
12 14. Jeg tænker it og medier ind i min undervisning i årsplanen ja, i høj grad 3 21% ja, i nogen grad 2 14% kun i mindre grad 8 57% nej i ringe grad 1 7% Kun 35% svarer at de tænker it og medier ind i årsplanen i nogen grad eller i høj grad. Når jeg ser på disse fem respondenters andre besvarelser, er det generelle billede at de dagligt eller ugentligt anvender digitale læremidler og Smartboard og at de alle anvender andre medier og mobiltelefoner i deres undervisning. Alle fag er også repræsenteret hos disse 35% tilsammen. Fordelingen af svar her bekræfter mig i, at en stor del af lærerne i udskolingen har behov for inspiration og forslag til at planlægge deres undervisning med it og medier. Jeg tror på, at det er en god ide at jeg lægger en stor del af min tid som pædagogisk it-vejleder her, for hvis it og medier er tænkt med allerede i årsplanen, er der større sandsynlighed for at det kommer til at ske i løbet af året. Jeg forventer også, at it og medieplanen, som implementeres fra næste skoleår, kan medvirke til at langt flere lærere får it og medier med i deres undervisning allerede ved årsplanlægningen. De sidste fire spørgsmål skal give mig en ide om, hvad der skal til for at lærerne vil anvende digitale læremidler, Web 2.0programmer, Smartboard og andre medier yderligere i deres undervisning. 15. Jeg vil anvende digitale læremidler oftere i min undervisning hvis jeg har bedre kendskab til digitale læremidler % jeg får inspiration til inddragelse % udstyret er i orden 8 57 % andet 1 7% 11
13 16. Jeg vil anvende Web 2.0 programmer oftere i min undervisning hvis jeg har bedre kendskab til web 2.0 programmer % jeg får inspiration til inddragelse % udstyret er i orden 5 38 % andet 1 8% 17. Jeg vil anvende Smartboard oftere i min undervisning hvis jeg har bedre kendskab til Smartboardteknik 12 92% jeg får inspiration til inddragelse 10 77% udstyret er i orden 5 38% andet 2 15% 18. Jeg vil anvende andre medier oftere i min undervisning hvis jeg har bedre kendskab til dem 11 85% jeg får inspiration til inddragelse 12 92% udstyret er i orden 6 46% andet 1 8% 12
14 Når jeg sammenholder fordelingen af svar på de fire spørgsmål, er der store ligheder. Ca % af respondenterne svarer at større kendskab og inspiration til inddragelse er nødvendigt. Det overrasker mig at 40-60% oplever at udstyret ikke er i orden. Denne problematik vil jeg og den tekniske it-vejleder undersøge nærmere, da det bør være en faktor der forholdsvis nemt kan ændres på. Kun ca. 10 % mener at det er andre faktorer der spiller ind, hvilket bekræfter mig i at de tre nævnte er de dominerende faktorer der har betydning her. Sammenfatning af undersøgelsen Mit mål med denne undersøgelse var at få indblik i udskolingslærernes inddragelse af it og medier i planlægningen og udførelsen af deres undervisning. Og endvidere hvad der skulle til for at lærerne i højere grad ville inddrage it og medier fremover. Det overordnede billede denne undersøgelse giver mig, er at problemstillingen hverken er alders- eller fagspecifik. Lærerne anvender de digitale læremidler der er tilgængelige, men bare ikke så ofte. Det tyder på en interesse fra lærernes side i at anvende digitale læremidler, og at de måske er begrænset af det lille udvalg. Jeg forestiller mig, at den pædagogiske it-vejleder kan deltage i et fagudvalgsmøde og introducere digitale læremidler og Web 2.0 programmer der er relevante for de forskellige fag. Som jeg oplever det og også bliver bekræftet i af denne undersøgelse, er der behov for at luge ud i skolens nuværende digitale læremidler og sætte gang i et mere struktureret indkøb af abonnementer. Stort set alle lærere i udskolingen har behov for at komme på et Smartboardkursus, så de kan opnå større udnyttelse af Smartboardets muligheder. Jeg ved desværre allerede at der ikke er økonomi til at sende samtlige lærere på kursus. Der er dog blevet bevilget Smartboardkursus til den tekniske og pædagogiske it-vejler i det kommende skoleår, med henblik på, at de kan stå for interne kurser af lærerne. Det er kun 50% af lærerne i udskolingen der anvender andre medier og mobiltelefoner i deres undervisning. På dette område er der brug for inspiration og konkrete forslag til inddragelse fra medievejlederen og pædagogisk it og medie vejleder. Biblioteket kører et samarbejde med en søsterskole, hvor forskellige klassetrin deltager i forskellige projekter. 7. klasserne afholder filmfestival med deres egne film 3.klasserne laver animationsfilm i dansk, natur/teknik og billedkunst, og holder efterfølgende animationsfestival med 3.klasse fra søsterskolen. Klassen og faglæreren arbejder sammen med biblioteket og det er medievejleder og bibliotekar der styrer forløbet, hvis læreren ønsker det. Kun 35% tænker it og medier ind allerede i deres årsplan. Jeg tror på at det er et rigtig godt sted at sætte ind som pædagogisk it og medie-vejleder. Det er jo desværre sådan at årsplanerne for næste skoleår bliver lavet fra nu og frem til efter sommerferien, det betyder at jeg ikke får mulighed for at deltage i teammøder med inspiration og ideer i år, da min funktion som PIT-vejleder først starter efter sommerferien. 13
15 Udviklingsplan Jeg har med udgangspunkt i undersøgelsens resultater, udarbejdet en udviklingsplan der skal kvalificere udskolingslærerne i forhold til undervisning med it og medier. Udviklingsplanen er udarbejdet ud fra SMTTE-modellen. Sammenhæng Lærerne i udskolingen har udstyret til at undervise med it og medier. Et biblioteksteam bestående af bibliotekar, medievejleder, teknisk it vejleder og pædagogisk it og medie vejleder har til opgave at vejlede lærere og elever fra næste skoleår. En it- og medieplan er blevet udarbejdet og implementeres desuden fra næste skoleår. Mål Det overordnede mål for en udviklingsplan for udskolingslærerne på Institut Sankt Joseph er at kvalificere lærerne til at planlægge og udføre deres undervisning med it og medier. Planen har følgende delmål: - Kvalificere lærernes anvendelse af Smartboard - Strukturere skolens abonnementer på digitale læremidler - Give inspiration og konkrete forslag til undervisning med it og medier Tegn Der skal afholdes internt Smartboard-kursus for udskolingens lærere i efteråret. Kurset have fokus på anvendelsen af Smartboard som interaktiv tavle og anvendelsen af tavler i Notebook. Biblioteksteamet skal udarbejde en plan for skolens indkøb af digitale læremidler fremover. Den pædagogiske it og medie-vejleder skal udarbejde et katalog indeholdende tid og sted for hvilke interne It og medie-kurser, cafe-aftner og holde-i-hånd ordninger, lærerne kan forvente. Hun skal udarbejde en oversigt, hvor det fremgår tydeligt, hvor mange vejledningsressourcer der er til rådighed, og hvad lærerne kan forvente af vejledning i forbindelse med planlægning af projekt- og emneforløb, årsplaner samt dag-til-dags forberedelse. PIT-vejlederen skal deltage i et fagudvalgsmøde pr. aktivt fagudvalg, med inspiration til undervisning med it og medier i netop dette fag. Hun skal desuden deltage i et teammøde pr. lærerteam, hvor vejledningen tager udgangspunkt i It og medieplanen og teamets behov. Tiltag Denne undersøgelses resultater skal præsenteres og diskuteres i biblioteksteamet på et møde inden sommerferien. Teamet skal udarbejde en mere detaljeret handleplan med udgangspunkt i denne undersøgelse. Handleplanen skal træde i kraft efter sommerferien. 14
16 Evaluering I foråret 2013 skal en lignende undersøgelse gentages i udskolingen, og resultaterne sammenlignes med denne undersøgelses. Resultaterne præsenteres og diskuteres på et fasemøde og efterfølgende skal biblioteksteamet indarbejde forslag til tiltag eller ændringer i deres planlægning fremover. Perspektivering Denne undersøgelse har omhandlet lærernes inddragelse af it og medier i undervisningen i udskolingen. Tanken var at få et overordnet overblik over situationen. Et fremtidigt udviklingsprojekt kunne omhandle hele skolen og have samme fokus. For at få et mere nuanceret billede af status på skolen, kunne spørgsmålene gå mere i dybden. Jeg har primært fået overblik over hvordan og hvor meget lærerne anvender it og medier, men har ikke fået et reelt indtryk af hvordan it og medier integreres i undervisningen. Et andet område der kunne være spændende at se nærmere på, er lærernes anvendelse af Smartboard-tavlerne, eller rettere, deres manglende anvendelse. Tavlerne har været en stor investering for skolen og tilbyder et væld af muligheder, og inden for 1 år har alle et Smartboard i deres klasse. Set i det lys, er det helt sikkert et område der skal udforskes nærmere. Jeg har før argumenteret overfor ledelsen på skolen for at alle lærere burde komme på et Smartboard-kursus. Der har endnu ikke været økonomi til dette, men en fremtidig undersøgelse kunne måske rette fokus på den manglende udnyttelse af Smartboard og medvirke til at ledelsen bevilger kurser til medarbejderne. 15
Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen
Bilag 1 Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i maj 2011 og har til formål at belyse, hvad status er inden for temaerne, som er beskrevet
Læs mereTabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip
Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering
Læs mereEn af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig
Kap 5: Læringsaktivitet: Udvikling af professionsfaglighed Case-spil til læreruddannelsen Case 1: Skal internettet ind og bogen ud? Lærerne på Centralskolen har teammøde. De taler med hinanden om, hvordan
Læs mereBILAGSRAPPORT. Skanderborg Ungdomsskole Skanderborg Kommune. Termometeret
BILAGSRAPPORT Skanderborg Ungdomsskole Termometeret Læsevejledning en viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige fordeling
Læs mereSELVEVALUERING: SKOLENS PROFIL OPDATERET JANUAR 2017
Pkt. Evaluerings område 1. a Skolens værdigrundlag Her og nu (beskrivelse af praksis) Se beskrivelse 1.a. Målsætning At drive privat grundskole, hvor elevens lyst til læring styrkes i et miljø, hvor den
Læs mereEvaluering af elektroniske læremidler
Evaluering af elektroniske læremidler Evaluatorer: JM, AN Evalueringens genstandsfelt: Der evalueres på den enkelte lærers brug af elektroniske læreprogrammer samt den kvalitative vurdering af disse. Der
Læs mereEVALUERINGSRAPPORT: FORDYBELSESUGER Evalueringsgruppen har bestået af: lærer i udskolingen Sofie Johansen og lærer i udskolingen Rasmus Dellgren.
EVALUERINGSRAPPORT: FORDYBELSESUGER Evalueringsgruppen har bestået af: lærer i udskolingen Sofie Johansen og lærer i udskolingen Rasmus Dellgren. Indledning: Vi har i indeværende skoleår (2014/2015) evalueret
Læs mereLyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012
, 2012 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter... 1 Status... 3 Hvem er tilknyttet
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse. Tabelrapport
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Læs merePraksissamarbejde læreruddannelsen 2016/2017
Praksissamarbejde læreruddannelsen 2016/2017 Praksissamarbejde I dette hæfte beskrives, hvordan praksissamarbejde tænkes i læreruddannelsen på Metropol, og hvordan samarbejdet med praktikskolerne rammesættes.
Læs mereIT-handleplan for Toftlund Distriktsskole
IT-handleplan for Toftlund Distriktsskole 2016-2018 1 Denne IT-handleplan er udarbejdet for Toftlund Distriktsskole i efteråret 2016. Den tager udgangspunkt i Tønder kommunes IT-strategi og folkeskoleloven.
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereIt i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Børnehaveklasse
It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Børnehaveklasse BØRNEHAVEKLASSE WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter
Læs mereNaturfag. (Matematik medtænkes her som en del af det naturfaglige område.)
Naturfag Skolens navn: Provstegårdskolen Skoleår: 28-9 Indledning Formålet med denne selvevaluering er at undersøge status og visioner for skolens indsats på det naturfaglige område og at understøtte en
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereBILAGSRAPPORT. Dronninglund Efterskole Brønderslev Kommune (Privatskoler) Termometeret
BILAGSRAPPORT Dronninglund Efterskole Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige
Læs mereResultater af kursistevaluering af e-didaktik-projekt
Resultater af kursistevaluering af e-didaktik-projekt Følgende evaluering er udført via Googles spørgeskemaformular. Indledningsvis stilles generelle spørgsmål om IT, og efterfølgende fokuserer spørgsmålene
Læs mereMedlemsundersøgelse om understøttende undervisning
ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse om understøttende undervisning Januar 2015 Danmarks Lærerforening har i januar 2015 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i folkeskolen om understøttende
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mere- i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet
Spørgeskemaundersøgelse - II del - i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet Anden del sætter fokus på: Din arbejdsuge Din kompetenceudvikling Din skole Hensigten med denne
Læs mereTabel 3: Hvor stor en del af din arbejdstid bruger du på undervisning på grundforløb og uddannelse indenfor uddannelsesområdet?
Frekvenstabeller Tabel 1: Fordeling på uddannelsesområder Bygge og Anlæg 232 26,1 Merkantil 226 25,5 Produktion og udvikling 155 17,5 Sundhed, omsorg og pædagogik 275 31,0 Tabel 2: Hvor mange år har du
Læs mereNordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-
Læs mereBILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret
BILAGSRAPPORT Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen.
Læs mereFagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik
Læs mereIKT-handleplan for Præstemarkskolen og Korsholm Skole 2013-2014
IKT-handleplan for Præstemarkskolen og Korsholm Skole 2013-2014 Table of Contents [hide] 1 IT-handleplan for Præstemarkskolen og Korsholm Skole 1.1 Undervisning i, med eller gennem it et historisk rids
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Andkær skole
Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i
Læs mereEvaluering af Davidskolens samlede undervisning 2014-15
Årets evaluering af skolens samlede undervisning har flg. indhold: 1. Karakterer side 1 - Evaluering 1. - 2. kl side 2 - Evaluering 3. - 6. kl. side 3 - Evaluering 7. - 9. kl. side 4 2. IT-hverdag 2014-15
Læs mereMariager Efterskole - Selvevaluering 10/11
Mariager Efterskole - Selvevaluering 10/11 Årets selvevaluering er foregået via et elektronisk spørgeskema. Skemaet er blevet gjort tilgængeligt for skolens lærere via et link. Undersøgelsen har ikke været
Læs mere1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000
1. marts 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen
Læs mereNaturfag. Skolens navn: Agedrup Skole Skoleår: 08-09
Naturfag Skolens navn: Agedrup Skole Skoleår: 08-09 Indledning Formålet med denne selvevaluering er at undersøge status og visioner for skolens indsats på det naturfaglige område og at understøtte en refleksions-
Læs mereEvaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen
Lektor Ole Goldbech Vestergårdsvej 7 DK - 3630 Jægerspris +45 47 52 33 36 ole.goldbech@skolekom.dk 28. maj 2004 Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Evalueringen omfatter dels
Læs mereRAMMER FOR FRIE GRUNDSKOLERS DELTAGELSE I DIGITAL PROJEKTDIDAKTIK
RAMMER FOR FRIE GRUNDSKOLERS DELTAGELSE I DIGITAL PROJEKTDIDAKTIK RAMMER FOR FRIE GRUND- SKOLERS DELTAGELSE I DIGITAL PROJEKTDIDAKTIK Projektet Digital projektdidaktik er et omfattende udviklings- og forskningsprojekt
Læs mereDet er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.
Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men
Læs mereResultaterne fra KL s undersøgelse af ITinfrastrukturen
Resultaterne fra KL s undersøgelse af ITinfrastrukturen på Nordby Skole. Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og formål med undersøgelsen 3 2. Tilfredsheden med de trådløse netværket på Nordby Skole 4 2.1 Tilfredsheden
Læs mereUndervisningsmiljø i elevhøjde
Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten
Læs merewww.ollerupfriskole.dk
Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,
Læs mereUndervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering
Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens egne undervisningsmål.
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereProfil for Tvis Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011
Profil for Tvis Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Indhold 1. Fysiske rammer... 2 2. Kompetencer... 7 3. Specielle tilbud på skolen... 10 4. Elever og økonomi... 11
Læs merePrøver Evaluering Undervisning Fysik/Kemi maj-juni 2009
Ved fagkonsulent Anette Gjervig Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer 1 Indhold INDLEDNING... 3 SELVE PRØVEN... 3 Prøvespørgsmålene...
Læs mereEvaluering af superbrugerfunktionen Til hvilke tekniske emner har du brugt superbrugernes hjælp eller sparring?
Evaluering af superbrugerfunktionen Lidt under 80 % svarer at de er tilfredse eller meget tilfredse med de workshops som superbrugerne har afholdt og tilsvarende mange svarer at workshoppene er væsentlige
Læs mereSelvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann.
Indhold: Indledning Konklusioner Sammenfatning Bilag: Besvarelserne Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann. Indledning: Med udgangspunkt
Læs mereLæsebånd Friskolen Østerlund
Læsebånd Friskolen Østerlund Rent teknisk er et læsebånd et bånd af tid, hvor eleverne arbejder fokuseret med læsning af mange forskellige typer tekster. Hos os har vi placeret dette bånd af tid på alle
Læs mereIntroduktion til skolelederspørgeskema. Skolelederspørgeskema til hovedundersøgelsen November 2017
IEA International Computer and information Literacy Study Skolelederspørgeskema til hovedundersøgelsen November 2017 Fortroligt ICILS-materiale Må ikke citeres eller refereres Introduktion til skolelederspørgeskema
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006
Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse
Læs mereKompetenceudviklingsplan
Revideret December 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION
KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar
Læs mereLærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test
Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har i forbindelse med testrunden 2011 gennemført en spørgeskemaundersøgelse med det formål at få indblik i lærernes
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering 2013/2014. Skole.
Undervisningsmiljøvurdering 2013/2014 Klarup Skole. Denne undervisningsmiljøvurdering udarbejdes på baggrund af Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø. Lov nr. 166 af 14/03/2001. Af loven fremgår
Læs mereProfil for Borbjerg Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011
Profil for Borbjerg Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Indhold 1. Fysiske rammer... 2 2. Kompetencer... 7 3. Specielle tilbud på skolen... 9 4. Elever og økonomi...
Læs mereLæs skolens målsætning her: Skolens elevtal er her maj elever og det samlede antal lærere er 22.
SKOLENS PROFIL Skolen: Sct. Joseph Søstrenes Skole er en katolsk skole, og dermed adskiller den sig fra de fleste andre skoler. Der undervises i de samme fag som i folkeskolen, men en katolsk skole bygger
Læs mereTabelrapport. Understøttende undervisning
Tabelrapport Understøttende undervisning Tabelrapport Undersøgelse af understøttende undervisning i folkeskolen 1.0 22.06.2016 Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Eftertryk med
Læs mereOpgørelse af spørgeskema
Opgørelse af spørgeskema kl. 14.00 fredag d. 25/1 2008 Antal adspurgte Antal besvarelser i % Indskolingen 12 5 41 Mellemtrinnet 12 9 75 Udskolingen 22 14 63 I alt 46 28 60 Indskolingens besvarelser Kultur-undersøgelse
Læs mereSådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereOrientering om implementering af Meebook
Orientering om implementering af Meebook På skolerne i Esbjerg Kommune har vi fra skoleåret 2018-2019 valgt at anvende læringsplatformen Meebook. Tidligere har læringsplatformen Educa været andvendt. Som
Læs mereDigital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013
Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse
Læs mereInternational Computer and Information Literacy Study. Lærerspørgeskema Hovedundersøgelse Februar 2013
International Computer and Information Literacy Study Lærerspørgeskema Hovedundersøgelse Februar 2013 FORTROLIGT ICILS-MATERIALE MÅ IKKE CITERES ELLER REFERERES Secretariat The Australian Council for Educational
Læs mereHEJNSVIG SKOLES VÆRDIER
Udviklingsplan for Hejnsvig Skole 2010-2011 HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Værdistjernen er udarbejdet på grundlag af drøftelse i forældrekredsen, i bestyrelse og i personalegruppen. Før skoleårets start 2010
Læs merePrincipper for den løbende evaluering
Principper for den løbende evaluering Evalueringen skal: 1. være en integreret del af undervisningen, og skal omfatte den personlige-, den sociale- og den faglige udvikling 2. Omfatte såvel lærerens som
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereSøndersøskolen april 2014, 2. del
Søndersøskolen april 2014, 2. del Kære forældre Som jeg skrev i Nyhedsbrevet, i starten af april måned, vil jeg i de følgende måneder udsende Nyhedsbrevet lidt hyppigere, for vi er nu nået til den periode
Læs mereSkolens del- og slutmål samt undervisningsplaner
Selvevaluering - kapitel 3 Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Faaborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 df@friskoler.dk www.friskoler.dk Giro 828-2218 Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner
Læs mereDette budgetnotat er en uddybning af driftsønske: ø Genanskaffelse af IT i skolen
BUDGETNOTAT Center for Dagtilbud og Skoler Dato 30.06.2017 Genanskaffelse af IT i skolen Dette budgetnotat er en uddybning af driftsønske: ø513-009 - Genanskaffelse af IT i skolen I henhold til Helsingør
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Lykkegårdskolenskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Lykkegårdskolenskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 621025 Skolens navn: Lykkegårdskolen 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Anna-Marie H. Hansen
Læs mereÅrsrapport 2009 for Enghaveskolen
Årsrapport 2009 for Side 1 af 7 1. Sammendrag Vi har stadig vores fleksible skema som et styrkeområde. Vi forsøger til stadighed at skabe den bedste ramme omkring den pædagogiske planlægning af undervisningen.
Læs mereEvaluering af projekt Demokrati, antiradikalisering og digital dannelse
Evaluering af projekt Demokrati, antiradikalisering og digital dannelse Konklusion: Projektet har styrket det lokale samarbejde, og i alle tre kommuner vil samarbejdet fortsætte efter projektet. Deltagerne
Læs mereProfil for Vinderup Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011
Profil for Vinderup Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Indhold 1. Fysiske rammer... 2 2. Kompetencer... 6 3. Specielle tilbud på skolen... 8 4. Elever og økonomi...
Læs mereDIGITAL IT- OG MEDIESTRATEGI FREDENSBORG SKOLE AUGUST 2017
DIGITAL IT- OG MEDIESTRATEGI FREDENSBORG SKOLE AUGUST 2017 IT på Fredensborg Skole IT-handleplanen har til formål at sikre, at alle elever får de nødvendige IT-kompetencer. IT og medier er et tværgående
Læs mereNavigating in Higher. Bilag 2: Komplet spørgeskema med svar fra undervisere
Navigating in Higher Education - NiHE Et to-delt blik fra studerende og undervisere på faglige, sociale og personlige perspektiver på undervisningen Bilag 2: Komplet spørgeskema med fra undervisere au
Læs mereEvaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017
Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager
Læs mereArbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det?
Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Et arbejdsrum har vel til alle tider været en form for installation, som kunne omkranse en undervisning? Et rum indeholder muligheder - f.eks. døre, som kan
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning Privatskolen Nakskov april 2017
Evaluering af den samlede undervisning Privatskolen Nakskov april 2017 Evaluering af den samlede undervisning på Privatskolen er udført på følgende måde. 1. Lærerne blev bedt om at svare på følgende spørgsmål:
Læs mereWeb 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning.
1 Slutrapport. Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. Projekt på Næstved Gymnasium og HF efteråret 2010-sommeren 2011 som del af forsknings- og udviklingsprojektet:
Læs mereUMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen
UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen Dato:1. oktober, 2015 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 1. oktober, 2018 UMV en indeholder de
Læs mereIndledning. Stenoskolen Jernbanegade Nakskov
Indledning. Vi har med virkning fra skoleåret 2017/2018 valgt at gå over til selvevaluering som tilsynsform på Stenoskolen. Modellen er den af Danmarks Privatskoleforening fremstillede model, som er godkendt
Læs mereIntegration på Enghøjskolen 2011/12
1 Mål 2 Baggrund 3 Handleplan 4 Måling Hvad vil vi? Hvorfor vil vi det? Hvordan vil vi gøre det? Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? Lektiecafe Målet med lektiecafeen er, at give eleverne mulighed
Læs mereÅrsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereIt i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag
It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Naturfag NATURFAG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013
Læs mereProfil for Mejrup Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011
Profil for Mejrup Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Indhold 1. Fysiske rammer... 2 2. Kompetencer... 7 3. Specielle tilbud på skolen... 9 4. Elever og økonomi... 10
Læs merePrincipper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Læs mereDigitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013
Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole ( ): Kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse
Evaluering af kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Formålet med kapitlet er at evaluere, hvordan skolen formulerer og justerer undervisningsmålene for skolens fag og fagområder.
Læs mereTVED SKOLE IT og Medialiseringsstrategi. - Tved Skole, skolevej 2, 5700 Svendborg
TVED SKOLE 2013. IT og Medialiseringsstrategi - Tved Skole, skolevej 2, 5700 Svendborg. 2013. Indholdsfortegnelse. INDLEDNING..side 2 TVED SKOLES IT OG MEDIALISERINGSSTRATEGI...side 3 VISION. side 3 KOMPETENCEUDVIKLING..side
Læs mereIntranet på Kongevejens Skole
Intranet på Kongevejens Skole På Kongevejen Skole ønsker vi at benytte SkoleIntra som et dynamisk redskab til information, kommunikation og dialog blandt elever, medarbejdere og forældre. Målsætningen
Læs mereINDSKOLING 44 (3) 64 (6) 35 (2) 61 (1) 150 (4) 104 (6) 82 (7) 540 (29) 0. KLASSE 10 (0) 11 (0) 11 (0) 12 (0) 41 (0) 22 (2) 9 (0) 116 (2)
ANTAL BESVARELSER Som det fremgår af tabel, er der modtaget i alt. besvarelser, på spørgeundersøgelsen. Svarene fordeler sig med 0 på indskolingen, på mellemtrinnet og på udskolingen. forældre har svaret
Læs mereNyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018
Nyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018 Velkommen tilbage efter sommerferien Efter en fantastisk sommer med masser af sol og varme, så kneb det lidt med solstrålerne, da vi mandag kl. 9.00 bød alle elever
Læs mereStrategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16
Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.
Læs mereMål for Præstemoseskolen. Mål 1: Mål der knytter sig til God skoleledelse. Baggrund.
Mål for Præstemoseskolen Mål 1: Mål der knytter sig til God skoleledelse Vi vil som ledelse igangsætte en proces, der understøtter Folkeskolereformens mål omkring Åben skole. Derfor har vi sat flg mål:
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler
Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler
Læs mereRapport med data fra dimittendundersøgelse, juni 2013 (årgang 2009), Læreruddannelsen på Fyn.
1 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Rapport med data fra dimittendundersøgelsen juni 2013. KAAG Rapport med data fra dimittendundersøgelse, juni 2013 (årgang 2009), Læreruddannelsen på Fyn. Indhold 1. Indledning
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering for. Ugelbølle Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Ultimo 2019
Her indsætter I skolens logo Undervisningsmiljøvurdering for Dato: November 2016 Ugelbølle Friskole Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Ultimo 2019 UMV en indeholder de fire faser,
Læs mereSelvevaluering 2015: it-området
Selvevaluering 2015: it-området Indhold Selvevaluering 2015: it-området... 1 Indledning... 2 Elevernes it-udstyr... 2 It-kompetencer... 3 Basis it-kompetencer... 4 Informationssøgning... 4 VidenZonen (intranet)...
Læs merenyheder inspiration videndeling oplæg - workshops netværk - ideer 1.-6. klasse, basis hold 5, (12054) DANSK PROGRAM UDDANNELSESFORUM
1.-6. klasse, basis hold 5, (12054) DANSK PROGRAM UDDANNELSESFORUM Tirsdag den 8. november 2011, kl. 15-18 i Bella Center November 2011 Kære lærere i Helsingør Kommune Vi har gjort Uddannelsesforum 2011
Læs mereTemaaften om status og udvikling
Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling
Læs mereTilbud til elever i læsevanskeligheder
Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder
Læs mere