k r fa Peter Qvortrup Geisling: Diagnosen pjæk findes ikke SIDE 8 magasinet SIDE 19 et værdifuldt valg

Transkript

1 k r fa magasinet et værdifuldt valg Nr Selvfølgelig sku kollegerne vide, jeg havde kræft SIDE 4 Bubber giver arbejdsglæden et servicetjek SIDE 16 Sådan får du mere i løn SIDE 25 Peter Qvortrup Geisling: Diagnosen pjæk findes ikke SIDE 8 SIDE 19 VIND biografbilletter

2 Kristelig Fagbevægelse Engboulevarden Randers SØ Tlf.: Fax: Ansvarshavende redaktør: Sekretariatschef Allan Bruhn tlf.: k r fa indhold Abonnement: Henvendelse til lokalafdelingerne. Kunder hos Kristelig Fagbevægelse og Kristelig A-kasse modtager Krifa Magasinet. Er der flere kunder i samme husstand, sendes bladet til den ældste. Eftertryk kun efter aftale. Oplag: Udkommer seks gange om året. Krifa Magasinet 2/2010 er udgivet 13. april. Næste nummer udkommer 15. juni. Forside: Peter Qvortrup Geisling Foto: Agnethe Schlichtkrull/DR Aftenshowet Grafisk Design: Highlight A/S ISSN Magasinet er trykt på miljøvenligt papir på et miljøgodkendt trykkeri Kristelig Fagbevægelse Landsformand Søren Fibiger Olesen Mobiltlf.: info@krifa.dk Kristelig Fagbevægelses afdelinger BALLERUP Energivej 15, Ballerup BORNHOLM Store Torvegade 14, 1., 3700 Rønne BRØNDBY Industrivej 9, Brøndby ESBJERG Storegade 33, 6701 Esbjerg FYN Nørregade 71-75,3, 5100 Odense C HERNING Poulsgade 8, st. th., 7400 Herning HILLERØD Møllestræde 9, 3400 Hillerød HOLBÆK Smedelundsgade 3-5, 1., 4300 Holbæk KOLDING Merkurvej 21, 6000 Kolding NÆSTVED Mosevej 12, 4700 Næstved RANDERS Engboulevarden 30, 8960 Randers SØ ROSKILDE Ringstedvej 2,1, 4000 Roskilde SØNDERJYLLAND Hærvejen 24,1, 6230 Rødekro THISTED Asylgade 32, 1., 7700 Thisted AALBORG Gasværksvej 4, 2., 9000 Aalborg ÅRHUS Sintrupvej 71, 8220 Brabrand Brug krifa.dk Vidste du, at næsten alle svar findes på krifa.dk - døgnet rundt. 38,5 i feber, hoste og kvalme. Så tager jeg en dag under dynen, for hvad kan jeg udrette på jobbet i den tilstand, og hvem af kollegerne bryder sig om at være sammen med en, der snotter konstant? Efter et par dage dukker jeg op igen. Det er nemt nok. Men hvad nu hvis jeg gik ned med stress eller blev ramt af kræft? Hvor længe skal jeg blive hjemme, og hvad siger jeg til kollegerne? Da Per Larsen fra Københavns politi stod i det dilemma, valgte han åbenheden. Kollegerne skulle vide, hvad han fejlede. Og han vendte hurtigt tilbage på arbejde for at have en normal hverdag. Når der i dag er fokus på at få folk hurtigt i arbejde igen, er det ikke for at pine så meget ud af dem som muligt. Det er, fordi det sundeste for den syge er at komme i gang igen i det tempo, der passer til en, så alt ikke handler om sygdom. Det kræver bl.a. en indsats fra arbejdsgivere og kolleger. Her i bladet kan du læse mere om, hvad du gør med jobbet, hvis du bliver syg. Og du kan få gode tips til sundheden, for det allerbedste er selvfølgelig at slippe for en dag under dynen! Venlig hilsen Allan Bruhn Ansvarshavende redaktør PER LARSEN: Det er ikke flovt at være syg PETER QVORTRUP GEISLING: Sådan holder du dig rask SUND, SUNDERE, SUNDEST - bliv sund på jobbet En dag under dynen OVERENSKOMST 2010: Krifa fik flot resultat KRYDSORD - vind biografbilletter DIREKTØR for en dag Åbningstider Mandag Tirsdag-fredag Telefonerne er åbne kl Chatten er åben på krifa.dk/chat fra kl Afdeling for selvstændige Haraldsvej 64, 8960 Randers SØ Øvrige kundetilbud Krifa Jura Krifa Forsikring

3 OVERENSKOMST Ny overenskomst gælder for alle på arbejdspladsen LO og DA har forhandlet overenskomst i flere måneder. Resultatet kommer til at gælde mange andre end LO-medlemmer Tekst: Erik Bertelsen, erb@krifa.dk De nye overenskomster på det private arbejdsmarked er ved at blive forhandlet på plads. De gælder også for dig, hvis din arbejdsplads har en overenskomst på LO-området. For en overenskomst gælder alle på arbejdspladsen - uanset hvilken fagforening man er medlem af. Forslag sendt til afstemning Det var ikke alle parter under LO og DA, der kunne blive enige om en ny overenskomst. Derfor har statens forligsmand udarbejdet et mæglingsforslag, der er sendt til afstemning blandt medlemmerne. Afstemningsresultatet offentliggøres 22. april kl. 22. Bliver det ja Bliver resultatet godkendt, træder de nye to-årige overenskomster i kraft med det samme. Der kan blive tale om en efterregulering tilbage til 1. marts, hvor overenskomsterne gælder fra. Bliver det nej Bliver det et nej til mæglingsforslaget, vil der fem dage senere blive strejke. Hvilke arbejdspladser, der bliver berørt, vil blive kendt umiddelbart efter afstemningen. Du kan se, hvordan du skal forholde dig på krifa.dk/fs/strejke. Du kan også ringe til os på Bli r der strejke - hvad skal jeg så gøre? Følg med på krifa.dk/fs/strejke. Kristelig Fagforenings egne overenskomster er allerede på plads. Læs mere side 15. APRIL 2010 KRIFA MAGASINET 3

4 PORTRÆT Per Larsen stoppede som chefpolitiinspektør ved Københavns Politi i januar i år. Den 1. februar blev han ansat ved Københavns Kommune som særlig rådgiver for kriminalitetsforebyggelse og bandekonflikt. Det er ikke flovt at være syg - Når du får smasket diagnosen kræft i hovedet, gibber det da i én, fortællerper Larsen, der i 2008 fik fjernet den ene nyre. 4 KRIFA MAGASINET APRIL 2010

5 PORTRÆT Tekst: Lars Stig Madsen, Foto: Highlight Per Larsen, der indtil februar i år var chefpolitiinspektør i København, er vild med at løbe maraton. Og det var da også efter en lang træningstur, at han opdagede, at noget var galt. - Der var blod i urinen. Nåh ja, tænkte jeg. Det kunne være løberiet, der havde gjort noget. Så jeg ville lige se tiden an. Men jeg fik smerter, der umiskendeligt var tegn på nyresten. Så jeg gik til lægen. En række undersøgelser afslørede imidlertid, at der var en kræftsvulst i venstre nyre. - Når man får smasket diagnosen kræft i hovedet, gibber det da i én. Det var lige godt træls. På den anden side følte jeg mig tryg i lægens hænder. Jeg reagerede ikke særligt voldsomt på det. Tanken om, at jeg kunne dø af det, forkastede jeg hurtigt. Lægerne skulle selvfølgelig nok få det fikset. Værre at stå ved siden af Per Larsens kone og børn signalerede ikke umiddelbart den store bekymring. - Men det var nok mest af hensyn til mig. Jeg har siden fundet ud af, at de var meget bekymrede. Det at være den syge er ikke altid det værste. Som patient er du en del af en proces, der bare kører derudad. De pårørende har det værre. De står ved siden af og venter. Sig sandheden På Per Larsens arbejdsplads reagerede de positivt bekymrede. Men hvad skulle de sige. At Per havde influenza? - Det var selvfølgelig et misforstået hensyn til mig som person. De skulle sige, at jeg havde kræft og fået fjernet den ene nyre. Når man siger sandheden, er det meget nemmere at huske, hvad man har sagt. Åbenhed giver dialog Per Larsen er ikke kendt for at være mundlam. Og hans udspil har givet ham en meget åben dialog med sine omgivelser om, hvad han har oplevet på godt og ondt. Folk taler ligeud om det at have kræft. - Hvis man ikke spiller åbent ud, tror jeg, at mange bliver for blufærdige til at gå ind og få en snak om det. Og som kræftramt har du netop brug for at få snakket og ikke, at folk undgår dig. - Jeg ved godt, at der er mange, der ikke overlever kræft, og at andre har et frygteligt liv med stråler og kemo. Men man behøver ikke at gå totalt i koma, når man får diagnosen. Man er godt dum, hvis man ikke giver de kræftramte en mulighed for at få talt om nogle af deres frustrationer, siger Per Larsen, der i 2009 igen måtte på operationsbordet. Kræft igen Ved en kontrolscanning fik han at vide, at han havde fået kræft i den ene binyre. - Der bliver jo ikke udstedt en statsgaranti for, at kræften ikke kan have vandret lidt. Lægen sagde, at det var en lille operation. Der trak jeg da en lille mundfuld luft ind: OK, det gik godt sidste gang, så hvorfor så ikke også denne gang. Jeg hoppede på Rigshospitalet og blev sprættet op. De kunne ikke klare det med en kikkertoperation som normalt, da min mave er blevet en frygtelig rodebutik. En time efter Per Larsen var kommet op på afdelingen efter operation og opvågning, var han oppe at gå. Han ville vise, at han havde kræfter i behold. Fem dage efter var han hjemme og en måned senere på arbejde En sund livsstil Per Larsens gode form har efter hans mening haft en positiv virkning på helbredelsen. - Når du dyrker motion og passer din krop, hjælper det med til, at dit system fungerer godt i dagligdagen. Det er ikke en garanti for, at du ikke får kræft. Men får du det, tror jeg, at det er 10 gange bedre at skære i en veltrænet krop. Når du bliver lænset for energi og kræfter, har du noget at stå imod med. Hvis du er i en god fysisk form, så har du også noget mere overskud oppe i kuplen. Opbakning er vigtig Det er vigtigt for Per Larsen at sætte kræft på dagsordenen. Også over for arbejdsgivere og fagforeninger. - De skal spille med og behandle de syge ordentligt. De skal ikke undgå dem, men bakke op og kalde en spade for en spade og en skovl for en skovl. - Hvis du som kræftramt ikke spil- (fortsættes næste side) APRIL 2010 KRIFA MAGASINET 5

6 PORTRÆT "- Når du dyrker motion og passer sin krop, hjælper det med til, at dit system fungerer godt i dagligdagen." ler åbent ud, tror omgivelserne, at du ikke vil snakke om det, og går i en stor bue uden om dig. Der kommer et kæmpe tomrum. Og så bliver du endnu mere frustreret. Man bliver Palle alene i verden. Og det er ikke det, du har brug for. Du har brug for, at andre vil hjælpe dig med at få bearbejdet den rimelig voldsomme påvirkning, du har fået både fysisk og mentalt gennem sygdommen. De tavse mænd På spørgsmålet om, hvorfor mænd har svært ved at tale om sygdom, siger Per Larsen: - Jeg tror, at vi mænd skal lade være med at spille helte. Samtidig ligger det indgroet i os, at vi ikke skal belaste systemet, vi er jo ikke nogle pylrehoveder, og det bliver jo nok bedre i morgen. - Det er vigtigt at lytte til kroppens signaler. Ellers bliver du frygtelig meget sorteper i den anden ende. Hvis du mærker, at noget ikke er, som det plejer at være, så er det en rimelig god indikator på, at du nok skulle hilse på lægen. Det er dumt over for dine omgivelser og din familie, hvis du bare på grund af en eller anden trang til at vise din manddom lige pludselig stiller træskoene, fordi du ikke reagerede i tide. Jeg tror, det er en tærskel, som mænd skal over. Det er ikke noget flovt eller negativt at være syg. Det kan jo ramme os alle. Lev i nuet Per Larsens kræftsygdom har betydet, at han lever mere i nuet. - Jeg er ikke pessimist, så jeg har en plan om at leve mange år endnu. Min kone og jeg har den indstilling, at vi skal sørge for at leve livet, mens vi har det. Det gør ikke noget, at man tænker er en lille smule frem, og man skal ikke brænde alt krudtet af på én gang. Men lad være med at spare sammen til om mange år. 6 KRIFA MAGASINET APRIL 2010 Gode råd fra Per Larsen Hold dig i god form Det er ikke bare et spørgsmål om sygdomsforebyggelse. Det er i høj grad også et spørgsmål om at få et større velvære. Du bliver mere medgørlig for dine omgivelser, hvis du får lov til at brænde af en gang imellem. Reager på kroppens signaler Få lavet et helbredstjek, hvis der er nogen som helst mistanke om et eller andet. Hvis du bliver syg Tænk også på omgivelserne og familien. De har det også svært. Vær åben Tal åbent om din sygdom. Ellers kan du blive isoleret og bygge nogle mentale barrierer op, som du skal kæmpe med, når du skal op på dupperne igen.

7 SYG - HVAD MED JOBBET ER DU SYG, MAND! Hvis du bliver sygemeldt fra dit arbejde, er der nogle spilleregler, som det er vigtigt at kende Af socialrådgiver David Kyhn Hvis du er syg, skal du give din arbejdsgiver besked senest to timer, efter du skulle være mødt på arbejde. Efter to dage kan din arbejdsgiver i følge loven om sygedagpenge kræve en skriftlig sygemelding. Økonomi Hvis du er ansat som funktionær, har du ret til løn under sygdom. Andre faggrupper kan dog også have denne ret, så tjek, hvad der står i dit ansættelsesbevis. Får du ikke løn under sygdom, kan du få sygedagpenge. Hvis du har været ansat i otte uger eller mere og arbejdet mindst 74 timer, skal din arbejdsgiver betale de første tre ugers sygedagpenge. Herefter er det kommunen, der udbetaler sygedagpenge. Kravet er dog her, at du har været ansat i 13 uger og arbejdet 120 timer i den periode. Lægeerklæring Hvis din arbejdsgiver kræver det, skal du komme med en lægeerklæring fra din egen læge. Der findes to slags: En mulighedserklæring og en friteksterklæring. Mulighedserklæringen bruges, når du sammen med din arbejdsgiver og din læge vurderer, om du kan blive på arbejdspladsen, evt. ved at få andre opgaver. Friteksterklæringen oplyser om, at du ikke er stand til at arbejde, fordi du er syg, og vurderer, hvor længe det vil vare. Samtaler Fra i år har arbejdsgiveren pligt til at tage en samtale med sygemeldte medarbejdere, når de har været syge i fire uger. Som ansat har du ret til at få din arbejdsgiver til at lave en fastholdelsesplan, hvis du ikke regner med at vende tilbage inden otte uger. Hvis du er syg mere end tre uger, har kommunen også pligt til at følge op. De sender dig et skema, som du skal udfylde og sende tilbage i løbet af en uge. Kommunen indkalder dig til en samtale, inden der er gået otte uger, og herefter er der regelmæssige samtaler på kommunen. Jobcentret skal også vurdere, om der eventuelt er mulighed for, at du kan få en delvis raskmelding. Det vil sige, at du arbejder på nedsat tid til normal løn, hvis du har ret til løn under sygdom. Har du ikke ret til løn under sygdom, får du løn for de timer, du arbejder, og sygedagpenge for resten. Konsekvenser Det er vigtigt, at du overholder tidsfristerne for at melde dig syg og for at svare på henvendelser fra kommunen. Er du for sent på den, risikerer du at miste dine sygedagpenge. På samme måde har du pligt til at deltage i sygefraværssamtaler med din arbejdsgiver og til at være med til at udforme mulighedserklæringen. Ellers kan der også blive lukket for sygedagpengene. Men hensigten med alle reglerne er, at du hurtigst muligt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. APRIL 2010 KRIFA MAGASINET 7

8 SYG - HVAD MED JOBBET Man skal ikke bare sætte sig Politikere og arbejdsgivere kan gøre meget for, at færre danskere bliver syge. Men den enkelte har også et ansvar, mener tv-lægen Peter Qvortrup Geisling Tekst: Anette Broberg Knudsen, abk@krifa.dk Foto: Agnethe Schlichtkrull Som læge har Peter Qvortrup Geisling tillid til sine patienter: Hvis de siger, de føler sig syge, er de syge. Så er det hans opgave at spørge ind til, hvad det drejer sig om, og stille en diagnose. I den geislingske lægebog er der ikke noget, der hedder pjæk. Melde sig syg? - Mange går på arbejde med milde infektioner som forkølelse. Det kan man også sagtens. Man skal bare tænke på, at man risikerer at smitte andre, og så er det måske en god ide at tage en dag derhjemme, siger tv-lægen. - Men man skal ikke gå på arbejde med smerter, eller hvis man i flere nætter har sovet skidt. Så må man mærke efter, hvorfor man sover dårligt. Det er jo ikke hensigtsmæssigt, hvis man skal ud og køre truck dagen efter! - Men hvis det er stress, er det ikke en fordel at blive hjemme under dynen på lang sigt. Man skal nok være helt sygemeldt et stykke tid, men man skal oftest gerne tilbage på jobbet, når der er lagt en strategi for en, så meget som man nu kan overkomme. Dels så der ikke opstår myter, dels for at være sammen med kollegerne. Sæt ord på Især når det drejer sig om stress, mener han, at det er vigtigt, at man selv sætter ord på. - Snak med chefen og kollegerne og find ud af, hvad I kan gøre ved situationen. Find et stresskursus, flyt nogle opgaver eller lav om på nogle rutiner. Eller få din fagforening til at hjælpe dig. Man skal ikke bare sætte sig ned og sige: Jeg har det skidt. - Arbejdspladserne skal blive bedre til at interessere sig for medarbejdernes drømme. De skal ikke bare hyre nogen til at leve chefens drømme ud. Hvis man er ansat et sted, hvor man føler sig ønsket og værdsat, så er ens loyalitet enorm. Det handler meget om personalepolitik. - Stress handler ikke kun om tempoet på arbejdspladsen. Det har også noget med danskernes jagt på det perfekte liv at gøre, mener Peter Qvortrup Geisling. (Foto taget for DR i forbindelse med Aftenshowet ) Tilbage til jobbet - Det er oftest ikke en fordel at gå for længe derhjemme uden at lave noget, hvis man er syg af stress, erklærer Peter Geisling. - På den anden side skal vi heller 8 KRIFA MAGASINET APRIL 2010

9 SYG - HVAD MED JOBBET ned og sige: Jeg har det skidt ikke have folk tilbage på arbejde, før de er klar til det. Det er meget individuelt. Det afhænger helt af, hvad for en sygdom det er, og hvad for en person det er. Men han er ikke begejstret for de kommuner, der belønner deres ansatte i jobcentrene for hver person, de får ud af sygedagpengesystemet, for så glemmer man den menneskelige vinkel. - Mit syn på mennesket er, at det vigtigste ikke er samfundet, men det enkelte menneske. Man er jo ikke bare født til at være med til at holde forretningen Danmark kørende. I stedet skulle vi måske skære lidt ned på alle de krav, vi stiller til livet, og skabe nogle arbejdspladser, man ikke bliver stresset af, siger han ivrigt. - Hvert år bliver danske arbejdspladser to procent mere effektive. Efter 35 år er det 100 procent! Det vil sige, at én, der startede på en arbejdsplads for 35 år siden, i dag har et job, der belaster hjernen 100 procent mere, samtidig med at man er blevet 35 år ældre. Det vigtigste for mig er ikke effektivitet, men at det enkelte menneske kan leve sine drømme ud. Sundhedstjek En del virksomheder tilbyder i dag deres ansatte et sundhedstjek, og Peter Qvortrup Geisling kan godt se, at man i nogle tilfælde kan afsløre en sygdom på et tidligt stadie. Men for ham er det et spørgsmål om prioritering, og sundhedstjek står ikke højt på hans prioriteringsliste. - Vi skal passe på, at vi ikke bruger for mange lægetimer på at undersøge sunde og raske mennesker i et sundhedssystem, hvor der er tusindvis af ubesatte lægestillinger. Og så "Det vigtigste for mig er ikke effektivitet, men at det enkelte menneske kan leve sine drømme ud" giver sådan et tjek kun et øjebliksbillede. En måned efter kan der dukke en kræftsygdom op, og så går man rundt med en falsk tryghedsfølelse. Forebygge Både politikerne og den enkelte har indflydelse på sundheden. For eksempel er forbruget af tobak og alkohol i høj grad styret af forbud og afgifter, som politikerne har ansvar for. - Samtidig har den enkelte ansvar for, om man tænder en smøg eller åbner en flaske vodka. Trangen til nikotin eller alkohol kan ligge i generne, men man er selv ansvarlig for, hvordan man administrerer det. - Men hvis man slås med stress, har man ikke overskud til at ændre vaner omkring kost, rygning og motion. Og stress er ikke kun noget med tempoet på arbejdspladsen. Det er også danskernes jagt på det perfekte liv og alt det materielle skrammel, vi hiver ind på matriklen. Så hvis man ræser af sted på den måde, skal man ikke kun give chefen skylden for, at man arbejder for meget, erklærer han med eftertryk. - Hvis arbejdspladserne vil forebygge sygdomme, er det vigtigste, at der er et godt arbejdsmiljø. Derudover er det selvfølgelig også fint, hvis der er frugtordninger eller tilbud om motion. Men den enkelte medarbejder skal huske selv at byde ind med noget for at skabe det gode arbejdsmiljø. Peter Qvortrup Geislings diagnose er altså denne: Ansvaret for sundheden ligger både hos politikerne, arbejdsgiverne og den enkelte dansker. Peter Qvortrup Geisling Født Uddannet som læge 1992 og har taget en tillægsuddannelse som journalist. Var fra 1997 til 2005 studievært på DR s Lægens bord og fra 2008 på Diagnose søges og Ha det Godt. Arbejder som praktiserende læge og holder foredrag. Har sammen med sin søster Dorte Qvortrup Geisling udgivet bogen Førstehjælp til dit arbejdsliv - på job uden stress. Vidste du at danskere lider af langvarig stress hver tredje dansker får på et tidspunkt en kræftlidelse danskerne har den korteste levetid i Europa. (citat: Peter Qvortrup Geisling) APRIL 2010 KRIFA MAGASINET 9

10 SYG - HVAD MED JOBBET Nu har jeg lyst og helbred til at arbejde igen, siger Tim Gouldning, der i ni år har kæmpet med voldsomme hosteanfald, der gjorde, at han har været sygemeldt i lange perioder. Jeg burde gå med sikkerhedshjelm og sele Tim Gouldning lider af en sjælden sygdom, der har sendt ham ud på et sidespor i forhold til arbejdsmarkedet. Nu er han på vej tilbage Tekst og foto: Krista Blaabjerg, krb@krifa.dk - Jeg burde gå her med sikkerhedshjelm og sele, siger Tim Gouldning med et glimt i øjet, men der er alvor bag ordene. Som han sidder dér i sit hjemmekontor, er det svært at forstå, hvor syg Tim er. Tim har de sidste ni år lidt af hostesynkope, en sjælden sygdom, som giver hosteanfald, der får ham til at besvime og krampe. Pludselig kan han ligge på gulvet og have slået sig slemt og være bevidstløs. Når han vågner, er han rundt på gulvet, bange og ked af det. Nogle gange sker det over 40 gange om dagen! Pinligt berørt - Jeg forsøgte at skjule det for kolleger og venner. Det var jo pinligt. Men anfaldene kommer hurtigt, og en dag skete det, hvor der var andre til stede. - Folk bliver bange, når de ser mig falde om. Det kan jeg ikke lide. 10 KRIFA MAGASINET APRIL 2010

11 SYG - HVAD MED JOBBET Jeg vil jo ikke ødelægge stemningen og være til besvær. Dengang arbejdede Tim i op til 70 meters højde som facademontør på nogle af de største byggerier i Danmark. Men det var jo farligt, siger Tim på sin egen underspillede facon. Fra byggeplads til computer Tim har altid interesseret sig for computere. Det var et held, da han pludselig skulle sadle om i sin karriere. Han fik hurtigt job som it-supporter i et transportfirma. Der var han i fire år, indtil hans anfald tog til. - Jeg var meget syg, og selvom det var en god arbejdsplads, blev de til sidst nødt til at afskedige mig. Der er jo ingen, der har råd til at have en ansat, der ikke er der. - Det blev en rigtig hård tid. Jeg havde mange anfald og gik rundt herhjemme. Alt handlede om sygdommen. Og jeg blev ked af det og irritabel, så jeg skubbede mine venner væk. Hvor er jeg heldig, at de alligevel holdt ved, siger Tim taknemmeligt. Også fra den gamle arbejdsplads var der af og til besøg. Det var noget, der varmede. Alligevel føltes situationen mere og mere håbløs. Vendepunktet Tim havde hele tiden kontakt med kommunen. En dag fik han en henvisning til et specialteam af læger, psykologer og andre eksperter i Region Midtjylland. - Ved det første møde talte jeg med Frank, der er læge. Han spurgte om alt muligt, der kunne have ført til min sygdom, og som kunne tænkes at forværre den. For første gang oplevede Tim, at der var én, som havde al den tid, der skulle til for at finde ud af, hvad der var galt med ham. Jeg blev helt smittet af hans engagement, siger Tim. - Her var der én, der tog hånd om min sag. En, der forsøgte at forstå sammenhængene. Tværfaglig behandling Da Tim skulle mødes med lægen igen, havde han drøftet hans sag med de andre specialister i teamet. De foreslog forskellige ting, der kunne være årsag til hans sygdom. Men der var ikke bid. I stedet blev de enige om, at Tim skulle tale med en psykolog om de reaktioner, han havde fået af sygdommen. Tim blev også henvist til en fysioterapeut, der arbejder med kropsbevidsthed. - Det lød meget alternativt og som noget, jeg normalt ville gøre grin af. Men jeg tog af sted, og stille og roligt fik fysioterapeuten, Jytte, løsnet op for mine kropslige spændinger. Behandlingen fik nedsat mine hosteanfald drastisk. Hun lærte mig også at tænke på mig selv og mine behov. Jeg har altid været én, der lige kunne gøre lidt mere og lidt hurtigere. Hvad nu? Jeg spørger Tim, hvad han har lært af det hele, og hvor han står i forhold til sin sygdom og rent økonomisk. - Jeg aner det ikke. Jeg tager en dag ad gangen og passer bedre på mig selv. Jeg ville ønske, at jeg allerede som ung havde husket på, at man skal holde fysisk og psykisk til et helt liv. - Man har et ansvar for sig selv og sin familie. Og som jeg fik at vide af min læge, så kan man ikke forvente noget af andre, hvis man ikke også gør sit bedste selv. Det lever jeg efter. - Mine sygedagpenge er ved at slippe op, men jeg har også lyst og helbred til at arbejde igen. Helst med hjemmearbejdsdage, og gerne med it igen. Det giver mig tryghed i forhold til mine anfald at sidde herhjemme, men jeg har også brug for at komme ud blandt andre og få menneskelig og faglig sparring. Specialteam for langtidssyge I Region Midtjylland har man et specialistteam, som kommunerne kan bruge til at afklare sygdomme for personer med vanskelige og langvarige lidelser. Og det har de succes med. Sociallæge, Jette Schjødt, der arbejder i teamet, siger: - Vi er et tværfagligt team af sociallæger, psykiatere, psykologer, socialrådgivere og reumatologer. Alle specialisterne arbejder tæt sammen - også geografisk. De informationer, det indledende møde med en person giver, fremlægger vi for resten af specialteamet, så alle sider af sagen bliver vendt. Det er en fordel for den henviste person at få en samlet helbredsvurdering, så de ikke bliver kastebold mellem kommune og forskellige sundhedssystemer. Et afklaringsforløb hos os tager et par måneder. Og så har vi en udmelding klar til kommune og egen læge, der peger på handling i forhold til job og helbred. Et anderledes forløb Specialistteamets metode går ud på, at de via et samtaleforløb kommer frem til alternative måder at håndtere sygdom på, så man ikke lader sygdommen styre alt. - Vi har fokus på sygdomsforståelse. Nogle er ængstelige og har forkerte forestillinger om deres sygdom, og hvad de skal undgå for, at den ikke bliver værre. Vi giver patienterne viden, der skaber tryghed og tro på, at de stadig kan meget. - Vi undersøger både mennesker med fysiske og psykiske lidelser. Men ofte har vi personer, der lider af en sammenblanding. Er man fx meget fysisk syg over længere tid, så er det uundgåeligt at få en psykisk reaktion. Og den skal der også tages hånd om, så at man kan komme videre i livet.

12 SUND PÅ JOBBET Sund, sundere, sundest sådan Tekst: Krista Blaabjerg, 5 KOST-TIPS PÅ JOBBET Du spiser en stor del af din mad i arbejdstiden. Derfor er det vigtigt at se på de vaner, du har der! Her er nogle gode ideer til, hvordan du kan vælge sundt: 1 Medbring altid sund og lettilgængelig mad til dine (mellem)måltider, så du ikke fylder dig med noget klamt, som du måske endda helst ville slippe for. Ideer. Tørret frugt, nødder, gulerodsstænger, agurkestænger, selleristænger, peberfrugtstænger, saltstænger, grove knækbrød, fiberkiks, let ost i små portioner, frugt i mundrette skiver. 2 Hav altid en flaske med vand eller light saftevand med, så du ikke fristes til at købe søde drikke. 3 Når du laver madpakke eller står ved buffeten i kantinen, skal du begynde med at øse op i den sunde ende, som består af grøntsager og magert kød. Så bliver din madpakke eller tallerken fyldt godt op af det rigtige. 4 5 Prøv at skrive ned, hvor meget du spiser på én arbejdsdag, og regn på, hvor meget fedt, proteiner og kalorier der er. Det giver overblik over din kost, og hvor du bedst kan ændre lidt, uden at det gør for ondt. Udskift sammen med dine kollegaer kageordningen med en snack-ordning, hvor I udfordrer hinandens kreativitet til at tage sundere lækkerier med, så I får skabt nye, sunde fælles vaner. Ideer. Frugtsalat med let græsk yoghurt og akaciehonning, grove boller med mørk pålægschokolade, fuldkorns/frugt muffins. Hjemmesider Her får du et overblik over kalorieindhold, fedtindhold, proteinindhold mv. i gængse dagligvarer: Ideer til sunde (mellem)måltider: 5 MOTIONSTIPS PÅ JOBBET Du bliver usund af dit job, hvis du sidder ned i flere timer i træk. Og du kan ikke indhente den manglende motion, når du får fri! Derfor skal du lægge motionsvaner ind i din dagligdag: Tag en omvej til og fra arbejde, eller tag trappen, når du skal rundt på arbejdspladsen. Brug altid den printer, scanner, kaffeautomat eller det toilet, der er længst væk fra din plads du skal jo ikke gro fast! Løb om kap med dine kollegaer rundt om din arbejdsplads, inden du spiser frokost. I kan få lidt sjov ud af det ved at lave regler og kåre ugens vinder! Stå op og bevæg dig lidt ved dit skrivebord, din maskine, eller hvor du nu arbejder. Lav stræk-øvelser, både når du møder på jobbet, midt på dagen, og når du går hjem. Hjemmesider Ideer til motion og socialt samvær: Dansk Firma Idræts Forbund: Gode råd om motion: Hjerteforeningen: 12 KRIFA MAGASINET APRIL 2010

13 forebygger du sygedage SUND PÅ JOBBET 5 TIPS TIL MENTAL BALANCE PÅ JOBBET En helt almindelig arbejdsdag kan være stressende. Du bliver nødt til at sætte grænser for dig selv, hvis du skal bevare dit mentale helbred i hele dit arbejdsliv. Her er nogle ideer. 1 Spis morgenmad og frokost uden at arbejde eller lave andet, mens du gør det. For mange aktiviteter på én gang stresser dig, selvom du ikke kan mærke det! 4 Udsæt mindre vigtige arbejdsopgaver. Måske falder de helt væk, inden du kommer til dem! 2 Skriv dine arbejdsopgaver ind i et arbejdsskema eller skriv små huskesedler til dig selv og andre. For mange bolde i luften stresser dig! Få din chef til at hjælpe dig med at prioritere, hvis du synes, at det er svært selv at gøre. 5 Husk, at ingen mennesker kan holde til at arbejde, hvis de ikke hviler. Heller ikke dig! Hjemmesider 3 Lav små skilte i rød, gul og grøn til din plads, som signalerer, Om stress og stresshåndtering: Center for stress: i hvor høj grad du vil forstyrres. For mange uvigtige afbrydelser i løbet af dagen stresser dig! Viden om stress: Sundhedsstyrelsen: (søg på ordet stress ). Hvad gør din arbejdsplads for en syg kollega? Af Lars Stig Madsen, lsm@krifa.dk Ulla Kusk, direktør for Social, sundhed, arbejdsmarked og borgerservice i Greve Kommune: Vi har haft velfærdssamtaler længe. Hvis man er langtidssyg, prøver vi at bevare en tilknytning til arbejdspladsen fx ved at arbejde på deltid i en periode. Desuden har vi en arbejdsmiljøkonsulent, som underviser og vejleder de lokale ledere og sikkerhedsrepræsentanter om, hvordan man tager hånd om en syg kollega. Vi får også undervisning om stresshåndtering, og vi har et stressteam, der har særlig opmærksomhed på stressrelaterede problemer. Sygefravær er også et emne, som vi jævnligt tager op i de lokale MED-udvalg. Det resulterer i mange tiltag for at undgå at blive syg - fx motion, fælles aktiviteter, fysiske ændringer på arbejdspladsen, massage, sundhedssamtaler og meget andet. Vi har spurgt fire kunder i Kristelig Fagbevægelse om, hvad der bliver gjortpå deres arbejdsplads for en syg kollega. Christian Rex, pedel på Randers Kristne Friskole: Sygdom er ikke tabu på min arbejdsplads. Både kolleger og ledelse tager godt hånd om den, der er syg. Der bliver sendt hilsner og blomster. Der bliver aldrig set ned på en syg kollega. Du bliver heller ikke fyret, fordi du har været syg. Det er trygt at vide. Vera Hansen, kontorassistent ved Guldborgsund Madservice, Nykøbing F. : På min arbejdsplads har vi lavet politikker på flere områder. Blandt andet omkring sygefravær. På den måde ved alle, hvad de skal forholde sig til, når de selv eller en kollega bliver syg. Hvis man for eksempel er syg tre gange i løbet af to måneder, tager chefen en snak med én om det. Jeg har selv været syg og til en samtale, og jeg har aldrig oplevet, at mit sygefravær senere har været brugt imod mig. Åbenheden giver mig frihed. Henrik Lentz Kristensen, IT-medarbejder hos Danish Crown, Randers: I Danish Crown har vi nogle rigtig gode forhold for vores syge kolleger. Specielt de kolleger, der bliver ramt af stress og lignende, bliver der gjort meget for, hvis de selv ønsker, fx selvhjælpsgrupper. Sundhedssikringen, som vi har gennem firmaet, hjælper både ved fysiske skader og psykiske problemer. Det er også mit indtryk, at de fleste ledere i dagligdagen forsøger at hjælpe de kollegaer, som har problemer. APRIL 2010 KRIFA MAGASINET 13

14 SYNSPUNKT k r fa Sund synspunkt Sandheden om sundheden Af landsformand for Kristelig Fagbevægelse Søren Fibiger Olesen Vi er optaget af sundhed som aldrig før. Alle vegne får vi gode råd til en mere sund livsstil. I magasiner, bøger, på nettet og i tv-programmer og brevkasser. Chris McDonald er én af de mest efterspurgte foredragsholdere i Danmark, og fitnesscentre har oplevet markant medlemsfremgang de senere år. Sundhed på arbejdspladsen Også på mange arbejdspladser er sundhed sat på dagsordenen. Man indretter sunde fysiske arbejdsmiljøer, indfører madordninger med sund mad, tilbyder gratis frugt, laver restriktive rygepolitikker, giver tilskud til fitness osv. Der er også medarbejderdrevne sundhedsinitiativer på mange arbejdspladser: løbeklubber, slankeklubber, deltagelse i den årlige landsdækkende konkurrence Vi cykler på arbejde. Sundhed er godt Det er positivt og godt, at vi gerne vil leve mere sundt. Det er godt for medarbejderen, der får større fysisk og mental energi. Det er også godt for arbejdsgiveren, der opnår mindre sygefravær og større oplagthed hos sine medarbejdere. Og det er godt for samfundet, der reducerer udgifter til behandling af livsstilssygdomme. Slangen i paradiset Men der er en slange i sundhedsparadiset. Sund livsstil kan gå hen og blive en målestok for, hvor godt man mestrer sit liv. På arbejdspladsen kan man føle sig udenfor eller mindre værd, hvis man ikke magter eller ønsker at sadle om til en mere sund livsstil. Vittige kommentarer fra chefen eller kolleger om, at man bør spare lidt på majonæsen og kridte løbeskoene, giver en oplevelse af ikke at leve op til et fælles ideal. Man er ikke en del af det gode selskab. På den måde kan stort fokus på sundhed faktisk give et dårligt psykisk arbejdsmiljø. livsstil kan gå hen og blive en målestok for, hvor godt man mestrer sit liv Sundheden er ikke hele sandheden Sundhed på arbejdspladsen er godt. Men vi må huske på, at sundhed ikke er sandheden om, hvad et menneske er og indeholder. Sund livsstil må ikke blive en måde at rangordne mennesker på. 14 KRIFA MAGASINET APRIL 2010

15 OVERENSKOMST Mere i løn og pension Der er væsentlige forbedringer i Kristelig Fagbevægelses nye overenskomster Tekst: Ove Klausen, ove@krifa.dk Kristelig Fagbevægelses nye overenskomster er trådt i kraft 1. marts og gælder tre år frem. De betyder mere i løn og pension. Mere i løn Mindstelønnen stiger en gang om året de næste tre år med henholdsvis 2 kr., 2,25 kr. og 2,75 kr. i timen. Første gang 1/ Mindstelønnen bliver 104,50 kr. 1/3 2010; 106,75 kr. 1/ og 109,50 kr. 1/ Mindstelønnen angiver, hvad lønnen mindst skal være, men praksis er, at der på de enkelte arbejdspladser laves individuelle eller lokale aftaler om en højere løn end mindstelønnen. Mere i pension De nye overenskomster giver mere i pension. Hvert år i de tre år, overenskomsterne gælder, stiger pensionen hver 1/7 med 0,6 procentpoint. Det betyder, at pensionen bliver på 13,05 procent 1/7 i år og stiger til 14,25 procent 1/ Pensionen beregnes ud fra den ferieberettigede løn. Forældreorlov og løn Den del af forældreorloven, der kan holdes med løn, bliver dobbelt så lang som tidligere. Før var den på 6 uger, den bliver nu på 12 uger, dvs. fra den 15. til den 26. uge i barselsperioden. Ingen lønloft Indtil nu har der for denne lønnede del af en forældreorlov været et lønloft på 130 kroner i timen. Det er nu væk. Det fremmer ligestillingen. Da faderen ofte tjener mere end moderen, har lønloftet betydet, at der har været den bedste økonomi i, at det var moderen, der tog denne del af orloven. Denne økonomiske barriere for, at det kan være faderen, der gør det, er nu væk. Forældreorlov og pension De nye overenskomster indfører en delvis kompensation for manglende pensionsindbetalinger til forældre på dagpengefinansieret orlov i forbindelse med barsel (efter 26. uge efter fødsel). Deres pension bliver sat op med 275 kr. om ugen i forældreorlovens 12 uger, og det er arbejdsgiveren alene, der indbetaler de 275 kr. Ligestilling af elever Elever får en pension på de samme vilkår som øvrige medarbejdere. Landsformand for Kristelig Fagbevægelse Søren Fibiger Olesen: Vi siger nej til strejke, og det har fået de traditionelle fagforeninger til at beskylde os for at dumpe deres overenskomster. For man kan ikke opnå resultater uden at have et våben som strejke i baghånden. Det er ikke korrekt. Vores overenskomst viser, at dialog kan vinde over konflikt! Overskud og fremgang Kristelig Fagbevægelse kom ud af 2009 med et overskud på 25 mio. kroner og en medlemsfremgang på personer. Så nu er Kristelig Fagbevægelses a-kasse den 3. største a-kasse. Det fremgår af Kristelig Fagbevægelses Årsrapport Hjælp i millionklassen Årsrapporten oplyser også, at Kristelig Fagbevægelse i 2009 har inddrevet og udbetalt 327 mio. kroner til sine kunder på basis af faglige sager. Men derudover har der været personer, som har fået faglig hjælp, uden at det har været nødvendigt at starte en sag. Flere ledige Finanskrisen har fået ledigheden hos Kristelig Fagbevægelses kunder til at stige fra 2,8 procent ved indgangen til 2009 til 6 procent ved udgangen af året. Det har øget omkostningerne til bl.a. ledighedssamtaler og jobindsats. Lavere kontingent I foråret blev kontingentet dog sat ned med 15 kroner om måneden for dem, der ville vælge at betale en gang i kvartalet, men i oktober var det nødvendigt at gå lidt den anden vej igen med en kontingentstigning på 10 kroner om måneden. /ove Hele årsrapporten kan læses på krifa.dk. APRIL 2010 KRIFA MAGASINET 15

16 EN PÅ OPLEVEREN Fingerfletning Kristelig Fagbevægelse har inviteret legebarnet Bubber på besøg ved en række kunde-arrangementer i foråret, hvor humør-barometret steg adskillige grader Tekst: Lene Nørris Jensen, lje@krifa.dk Da jeg stod op den onsdag i februar, havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg til Kristelig Fagbevægelses kunde-arrangement samme aften i Århus skulle flette fingre med vildt fremmede. Men det blev ikke desto mindre tilfældet. Du tænker nok: Hvad er dét nu for noget? Det er da grænseoverskridende i stort format! Præcis, for det er Bubber, vi har med at gøre. Ham, vi gennem længere tid har set på tv udfordre sig selv og familien Danmark i at bryde egne grænser og fastgroede forestillinger om, hvordan verden egentlig ser ud. Selvfølgelig ville han også til sådan et arrangement udfordre vores grænser. Grænsebrydning Bubber talte sig varm og mindede os om Victor Borges ord Smilet er den korteste afstand mellem to mennesker. Pludselig bad han os om at rejse os op og tage naboerne i hånden. Efter en smule fnisen og tø-hø er i rækkerne føltes det efter et stykke tid forbavsende normalt at stå der med en totalt fremmed i hånden. Næste udfordring var at flette fingre med disse vildtfremmede, og der opstod atter rødmen i rækkerne; men på forunderlig vis blev også denne grænse brudt. Pointen er, at når man arbejder med at flytte grænser, kan man med fordel sætte delmål og huske at fejre de små sejre undervejs. Sætter man målet for højt, risikerer man at miste gejsten halvvejs, og før eller siden bliver selv den mest grænseoverskridende handling normal. Sig godmorgen Grænser er individuelle. For nogen kan det være overvældende at hilse på en kollega på gangen. Alle kender sikkert den her kollega, der helst smyger sig langs med væggene med et vigende blik i et desperat forsøg Bubber spreder livsglæde og arbejdsglæde om sig overalt. Også ved de kunde-arrangementer i Kristelig Fagbevægelse, hvor han har udfordret tilhørerne og fået latteren til at bølge gennem salen. Bubbers tilhørere kom bogstaveligt talt tæt på hinanden, da de blev bedt om at flette fingre med deres ukendte sidemænd. 16 KRIFA MAGASINET APRIL 2010

17 EN PÅ OPLEVEREN og grænsebrydning på at undgå enhver form for kontakt. Ham eller hende kan vi ikke få vristet et godmorgen ud af, men Bubbers opskrift er som følger: Første morgen siger du godmorgen og forsøger at få øjenkontakt. Kollegaen skæver lidt til dig og småløber videre. Anden morgen forsøger du med et smil og øjenkontakt, mens du småråber: Godmorgen! Kollegaen småmumler et godmorgen. Tredje morgen smiler du dit bedste tandpastasmil, hopper ud foran kollegaen og slår flagrende ud med armene for at spærre enhver form for flugtvej, mens du råber: GOOOODMOOOOORGEN!! Kollegaen vil med garanti sende et godmorgen og måske endda et smil tilbage. I bonus kan du være sikker på, at denne kollega fremover hilser på dig hver morgen. Flere foredragsrække Bubber formåede at give stof til eftertanke, og han var blot én i rækken af fascinerende foredragsholdere, vi har præsenteret vores kunder for de sidste par år. Lige nu kører der kurser i, hvordan man styrer sin økonomi, og til efteråret byder vi igen velkommen til en række spændende og sprudlende foredrag. Så hold løbende øje med krifa.dk og Krifa Magasinet for flere informationer. OBS!! Du kan stadig nå at møde Bubber til kundearrangementet på Bornholm den 6. maj husk at du må tage en ven med. Tilmeldingsfristen er dagen før arrangementet på krifa.dk/kursus. Økonomisk rådgivning Fyraftensmøder Vi tilbyder nu to spændende fyraftensmøder under overskriften økonomisk rådgivning. Eksperter giver dig gode råd til, hvordan du får lønforhøjelse uden at spørge chefen. Du får også input til at forberede dig til den tredje alder mht. efterløn og pension. Efterlønsregler, r efterlønsalder, r modregning af pension, pensionstyper og beskatning Få mere for pengene, e, gode råd om privatøkonomi, budget, lånetyper, bolig, forsikring, pension, bank og kreditforening Kl alle aftener Aalborg 6. maj Thisted 27. maj Kolding 3. juni Kl alle aftener Holbæk 21. april Kolding 28. april Næstved 20. maj Tilmelding Tilmeld dig senest 14 dage før arrangementet på mere information. - i et samarbejde med APRIL 2010 KRIFA MAGASINET 17

18 SYG - HVAD MED JOBBET Av min arm Det gjorde ondt. Fingrene sov, og albuen smertede mere og mere for hver gang, George tog de tunge løft som brolægger. Alligevel fortsatte han. Tekst: Lars Stig Madsen, lsm@krifa.dk 34-årige George Eisenhart Nielsen har i en årrække arbejdet som brolægger og anlægsgartner. Ofte på store projekter, der krævede mange tunge løft med fliser og sten. Men efterhånden fik han stærke smerter i den ene albue, og fingrene blev følelsesløse. - Men det var jo kommet af sig selv, så det måtte vel også gå over af sig selv. Og der var nok at lave i firmaet. Der gik et halvt år, inden George tog til læge. Der måtte en operation i albuen til, før den sovende fornemmelse i fingrene forsvandt. Men smerterne i albuen fortsatte. - Jeg gik på arbejde igen, men måtte ret hurtigt sygemeldes. Jeg kom på et revalideringsforløb, hvor jeg fik et tre-ugers vagtkursus. Jeg var ufaglært, men efter kurset mente kommunen, at jeg nu havde en uddannelse og var ret færdig. revalide- - Jeg skulle skrive under på nogle papirer hos kommunen. Da jeg te, om jeg måtte tage en bisidder med fra fagforeningen, lød svaret, at det spurg- brugte de ikke. Jeg skrev under, selvom jeg ikke kunne gennemskue, hvad det betød. Midt imellem det hele George havde skrevet under på, at han var revalideret færdig. Derfor blev der lukket for sygedagpengene. Men hos Kristelig A-kasse mente man ikke, at han kunne stå til rådighed. Altså nul dagpenge. På kommunen ville man ikke udbetale bistandshjælp, før familien havde solgt hus, bil og campingvogn. - Fra at alt havde kørt for os, stod jeg pludselig uden indtægt. Og psykisk tog det utroligt hårdt på mig. Jeg var virkelig langt nede, fortæller George stille. Trods smerterne måtte han igen tage et job inden for brolægning og flisearbejde. I de måneder, det stod på, levede han af panodiler for at holde smerterne ud. Noget måtte gøres George blev sygemeldt igen og fik sygedagpenge. Via Kristelig Fagforening havde han startet en arbejdsskadesag op, ligesom han havde klaget til kommunen over sagsbehandlerens afgørelse i revalideringssagen. Nogle måneder efter kom afgørelsen fra Arbejdsskadestyrelsen, der anerkendte hans arbejdsskade. Men George fik kun et mindre beløb for varig mén. - Jeg var naturligvis skuffet. Men sådan måtte det vel være. Medarbejderen hos Kristelig Fagforening sagde, at jeg kunne anke afgørelsen. Det gjorde vi, selvom jeg regnede med endnu et nej. Men allerede en måned senere kom afgørelsen: Han fik medhold i sin anke og fik kr. i erhvervsevnetab. Ikke alene - Jeg var ovenud glad. Da jeg også fik ret i min klage til kommunen, får jeg nu en ny revalideringsplan, hvor jeg håber at få godkendt en 2-årig uddannelse som sikkerhedsvagt. Og medarbejderen hos Kristelig Fagforening har sagt, at hvis der er noget, jeg er i tvivl om, kan jeg bare ringe. Jeg skal ikke stå alene, når jeg støder på fine ord og flotte udtryk, som jeg ikke kender. 18 KRIFA MAGASINET APRIL 2010

19 Send og vind KRYDSORD Vi sætter 10 gange 2 biografbilletter + guf på højkant. Find kodeordet i de blå felter, gå ind på krifa.dk og tast svaret ind. Så er du med i lodtrækningen om gratis oplevelser på det store lærred. Sidste frist for at sende ind er 20. april. Vinderne får direkte besked, og navnene offentliggøres i næste nummer af Krifa Magasinet. APRIL 2010 KRIFA MAGASINET 19

20 RÅDGIVNING Knas på jobbet? Hver dag henvender hundredvis af kunder sig til Kristelig Fagbevægelse via mail eller telefon, fordi de har ondt i jobbet. Her kan du se nogle af svarene - eksperterne svarer Her i bladet bliver spørgsmålene besvaret af: Advokat (H) Søren Grinderslev Socialrådgiver Irene Nørskov Faglig konsulent Jens Sørensen Specialkonsulent i a-kassen Susan Daugaard 120-dages regel Jeg har været sygemeldt i tre måneder. I min ansættelseskontrakt står noget om 120-dages reglen. Jeg troede, det betød, at jeg måtte være syg i 120 arbejdsdage, før jeg kunne siges op. Men nu er jeg blevet fyret og er fortsat sygemeldt. Skal jeg have penge fra a-kassen eller hvad? Svar fra Søren Grinderslev: Der er en 120-dages regel, som skal være skriftlig. Den betyder, at du som funktionær kan opsiges med en måneds varsel, når du inden for 12 måneder har fået løn under sygdom i 120 dage. Det vil sige med kortere varsel, end funktionærloven ellers giver. Hvis arbejdsgiveren vil bruge det kortere varsel, skal det være i umiddelbar forlængelse efter de 120 dage. Du kan altså ikke blive sagt op med kortere varsel, hvis du fx har været syg i 135 dage. Men du kan godt blive fyret, før de 120 dage er gået, men så er det med dit almindelige opsigelsesvarsel. Hvis du stadig er syg og ikke kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet, skal du kontakte kommunen for at få sygedagpenge. Ring til os, så vil Kristelig Fagforening undersøge, om opsigelsen er faldet umiddelbart efter de 120 dages sygdom. Og Kristelig A-kasse kan oplyse dig om, hvornår du eventuelt kan få penge fra a-kassen. 20 KRIFA MAGASINET APRIL 2010 Kæreste fyret Jeg har været ansat i seks måneder i en butikskæde og blev dér kæreste med en kollega. Han har tidligere været kæreste med en afdelingsleder, uden det var et problem Nu er jeg blevet sagt op, fordi man ikke ville have kærester ansat. Jeg skulle forlade butikken med det samme og fik at vide, at jeg kun ville få løn i 14 dage mere, da jeg stadig var i prøvetiden I min ansættelseskontrakt står der, at jeg har tre måneders prøvetid. Kan de forlænge min prøvetid? Og hvorfor skal jeg siges op, når det ikke var et problem, sidste gang han var kæreste med en i butikken? Svar fra Søren Grinderslev: Jeg går ud fra, du har været ansat som funktionær. Funktionærloven siger, at hvis du har været ansat i mere end tre måneder, gælder de almindelige opsigelsesvarsler. Når du har været ansat i seks måneder, har du tre måneders opsigelse. Så du bør straks protestere over det korte opsigelsesvarsel til din arbejdsgiver og stille din arbejdskraft til rådighed i opsigelsesperioden. Det kan Kristelig Fagforening hjælpe dig med. De kan ikke forlænge din prøvetid ud over tre måneder, så du har kortere opsigelsesvarsel. Og hvis du ikke har fået at vide på forhånd, at virksomheden har en politik om, at man ikke må være kærester med en kollega, kan du naturligvis ikke blive fyret af den grund. Slut med sygedagpenge Jeg har været syg i snart et år, og nu har jeg fået et brev fra kommunen, hvor de skriver, at jeg ikke længere kan få sygedagpenge. Jeg blev sygemeldt pga. en depression og er stadig for syg til at kunne arbejde. Hvad gør jeg så? Kan jeg i stedet få dagpenge fra a-kassen, eller kan Kristelig Fagforening sørge for en forlængelse af sygedagpengene fra kommunen? Svar fra Irene Nørskov og Susan Daugaard Når du har fået sygedagpenge i 52 uger inden for de seneste 1½ år, standser udbetalingen normalt - uanset om du stadig er syg. Du kan dog få forlænget dine sygedagpenge, hvis en af følgende betingelser er opfyldt: kommunen anser det for sandsynligt, at du kan komme i revalidering kommunen ønsker at gennemføre fx arbejdsprøvning for at klarlægge din (fortsættes næste side) Har du et spørgsmål, du gerne vil have svar på, kan du kontakte Kristelig Fagbevægelse på krifa.dk/kontakt. Du får svar i en mail i løbet af to arbejdsdage. Du kan også chatte med os på krifa.dk/chat.

21 RÅDGIVNING arbejdsevne. Så kan du få sygedagpenge i op til 39 uger mere du er i gang med en lægebehandling, som betyder, at du snart kan arbejde igen. Så kan sygedagpengene forlænges i op til 2 x 52 uger kommunen vurderer, at du ikke kan klare et almindeligt arbejde, og det skal afklares, om du skal have fleksjob eller førtidspension. Så kan dagpengene forlænges i op til 26 uger der er rejst sag om arbejdsskade ved Arbejdsskadestyrelsen for den skade, du er sygemeldt for der er startet en sag om førtidspension særlige omstændigheder taler for det. Dvs. livstruende uhelbredelig sygdom som fx kræft. Inden de 52 uger er gået, har kommunen pligt til at undersøge, om du opfylder betingelserne for at få forlænget udbetalingen af sygedagpenge. Vi kan gå ind i din sag og undersøge, om kommunens afgørelse er korrekt, eller om du måske opfylder en af betingelserne for at få forlænget sygedagpenge. Hvis vi når frem til, at du måske opfylder en af betingelserne, kan vi hjælpe dig med at klage over kommunens afgørelse. Du kan ikke få dagpenge fra a-kassen, hvis du stadig er syg og uarbejdsdygtig. For at få dagpenge, skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at du straks henvender dig til kommunen og søger kontanthjælp, da du først kan få udbetalt kontanthjælp fra det tidspunkt, du søger. Du kan dog kun få kontanthjælp, hvis din og din evt. ægtefælles indtægt ikke overstiger kontanthjælpssatsen. Desuden må du og din evt. ægtefælle ikke have formue på over kr. for enlige og kr. for ægtepar. Sundere rengøringsjo b Syg med job Beskæftigelsesministeriet har netop søsat en kampagne med ove rskriften Syg med job, der sætter fokus på sygefravær. Ideen bag kampagnen er, at mange langvarigt syge kommer hu rtigere tilbage til arbejdspladsen, hvis de bevarer kontakten til deres kolleger og arb ejdsplads under sygdomsforløbet. Et led i kampagnen er en kampagnebus, som resten af året turnerer rundt i hele lan det og besøger arbejdspladser og opfor drer til dialog om sygefravær. - Det er vigtigt, at vi tør tage en åben snak om sygefravær og få brudt tabuer om sygdom og arbejde, siger beskæftigelsesminister Inger Støjbe rg. Læs mere på sygmedjob.dk. Hæftet Sundere ren gøringsjob giver gode tips til arbejdsmeto der, der er gode for helbredet, om hvo rdan man omgås rengøringsprodukter og hvordan man tackler alenearbejde. Hæ ftet henvender sig især til ledere, men også sikkerhedsrepræsentanter kan hen te god inspiration her. Det kan bestilles på arbejdsmiljobutikken.dk. Der er også udviklet et E-læringsprogram, der er bygget op af små film og billeder med talt tek st. Det giver inspiration til tryghed på job bet, sociale relationer og sikkerhed. Pro grammet ligger på arbejdsmiljoweb.dk Hjælp til at tabe sig Overvægtige kan få hjælp på jobbet til at tabe sig i hvert fald hvis arbejdspladsen tilmelder sig et projekt, som Sundhedsstyrelsen kører. Ideen er, at arbejdspladsen har en særlig nøgleperson, der kan støtte de overvægtige kolleger og hjælpe dem til at finde frem til det rigtige slanketilbud. Læs mere på sst.dk. Husk at holde p ause Tunge løft i plej esekto ren Ansatte i plejese ktoren risikerer skader og nedslidning, hvis de bruger forkerte arbejdsstillinger, når de skal løfte patienter fx ind og ud af sengen. Som redskab til at få en samta le i gang om løft er der udviklet et spil. Ideen er, at kolle gerne sætter sig ned og spiller spillet og drøfter de situationer, de r beskrives på de enkelte kort. På den måd e kan man afdækk e, hvad der eventuelt br emser den enke lte i at følge reglerne, og hvordan man i fæ llesskab kan skabe bedre løsninger. Spillet kan bestilles på fo rflyt.dk. Pausen er truet på mange arbe jdspladser, især i job med meget arbe jd e ved pc en. Det føle s ikke så kræve nd e som fysisk arbejde, så man føler ikke så stort et behov for at holde pause. De suden er arbejdet for m ange blevet fly de nde, så man altid føler sig lidt bagefter. Så er det nærliggende at skippe pausen. Men det er en då rlig ide. Pauser giver ny energi, overbl ik og fællesskab m ed kollegerne og er m ed til at forebygg e stress. Så husk at holde pause det er rå det i en række artikler på hjemmesiden sundarbejdspla ds.dk APRIL 2010 KRIFA MAGASINET 21 krifa_20-21.indd 21 26/03/