Landstingsmedlem Jens B. Frederiksen fra Demokraterne har ønsket at trække sit forslag under dagsordenspunkt 74 tilbage.

Transkript

1 4. mødedag, onsdag den 22. februar 2006, kl. 13:00 Dagsordenens punkt 1 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Mødet er åbnet. Jeg skal lige vende tilbage til: Landstingsmedlem Jens B. Frederiksen fra Demokraterne har ønsket at trække sit forslag under dagsordenspunkt 74 tilbage. Forslaget angår spørgsmålet om overgivelse til politimesteren af efterforskning og mulig tiltale efter loven om Landsstyremedlemmers ansvarlighed mod to tidligere Landsstyremedlemmer. Forslagsstiller begrunder tilbagetrækningen af forslaget således: Forslaget blev fremsat i første halvdel af januar, hvor der var tvivl om, hvorvidt Politimesteren i Grønland kunne indlede efterforskning i sagen. Forslagsstilleren har siden erfaret, at Politimesteren er gået i gang med efterforskningen af de kriminalretlige forhold af egen drift, hvilket Demokraterne er tilfredse med. Som følge heraf trækker forslagsstilleren forslaget tilbage. Forslaget udgår således af dagsordenen. 1

2 Jeg kan forstå, at man går ind for det. Tak. Således udgår punktet fra dagsordenen. Vi går videre til fortsættelse af punkt 69, 81 og 83. Da I måske kan have glemt overskrifterne på disse punkter, læser jeg lige overskrifterne op: Dagsordenens punkt 69: Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret arbejder for at ændre gældende Landstingsforordning om takstmæssig hjælp sådan, at de fiskere, fangere og lønmodtagere, der i henhold til den gældende forordning, ikke er berettiget til takstmæssig hjælp, i særligt vanskelige situationer opnår ret til at modtage denne form for hjælp. Dagsordenens punkt 81: Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at fremsætte ændringsforslag til Landstingsforordning vedr. takstmæssig hjælp nr. 15 af 22. november 2001, således at hjemsendte fabriksarbejdere m.v., kan modtage takstmæssig hjælp. Dagsordenens punkt 83: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at fremsætte forslag om, at jollefiskere og fangere får mulighed for at modtage takstmæssig hjælp i de perioder, hvor de ikke kan udøve deres erhverv på grund af vejrmæssig stabilitet. 2

3 4. mødedag, onsdag den 22. februar 2006 Dagsordenens punkt 69 Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret arbejder for at ændre gældende Landstingsforordning om takstmæssig hjælp sådan, at de fiskere, fangere og lønmodtagere, der i henhold til den gældende forordning, ikke er berettiget til takstmæssig hjælp, i særligt vanskelige situationer opnår ret til at modtage denne form for hjælp. (Anthon Frederiksen, Kandidatforbundets Parti) (1. behandling) (pkt. 69, pkt. 81 og pkt. 83 behandles i sammenhæng) Dagsordenens punkt 81 Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at fremsætte ændringsforslag til Landstingsforordning vedr. takstmæssig hjælp nr. 15 af 22. november 2001, således at hjemsendte fabriksarbejdere m.v., kan modtage takstmæssig hjælp. (Landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit) (1. behandling) Dagsordenens punkt 83 3

4 Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at fremsætte forslag om, at jollefiskere og fangere får mulighed for at modtage takstmæssig hjælp i de perioder, hvor de ikke kan udøve deres erhverv på grund af vejrmæssig stabilitet. (Landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit) (1. behandling) Mødeleder: Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundets Parti. Som den ene forslagsstiller i forbindelse med debatten i går, så er det besvarelserne både fra Landsstyremedlemmet og partierne, så vil først komme med en kort kommentar. Først til Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked og hans besvarelse og partiernes besvarelse siger jeg tak for. Man kan mærke, at Landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiits forslag og mit forslag, der indholdsmæssigt og principielt er meget lig hinanden, og at samtlige partier med interesse følger sagerne. Jeg skal gøre opmærksom på, at jeg i mit forslag så er det især fiskere og fangere og lønmodtagere, der i henhold til forordningen, der ikke kan modtage takstmæssig hjælp, og at de særlige problemer, at de får hjælp. Det er så mit forslag under et enkelt forslag. Og konsekvenserne af forslagene skal jo vurderes sammen med andre muligheder og i forbindelse med erhvervet, at man så vidt muligt får en mest fleksibel ordning. Det er for at undersøge dette, at jeg har stillet forslaget. Derfor med hensyn til nogle af fangere og fiskere, der har når der opstår helt ekstraordinært behov, at der kan ydes hjælp og med hensyn til det, så bliver det jo nødvendigt at lave en løsning på det. Og det må så udtage det. Og det burde ikke være spørgsmål om med hensyn til hvilken hjælp de kan få. Det burde ikke være afgørende. 4

5 Derfor med hensyn til nogle af fiskere og fangere, som i helt ekstraordinært behovsituationer kan ydes hjælp til dem på en eller måde og med hensyn til det, at der laves en løsning, så bliver det jo nødvendigt, så må det udtales, at det ikke burde være afhængig af, hvilken betegnelse hjælpen får. Mht. når der er løsning til problemet og det vigtigste, at de får hjælp i behovsituationer, derfor er Kattusseqatigiit Partiiat parat til at være med i arbejdet for en løsning. Fordi man må præcisere, at det i de seneste år på baggrund af ændring i klimaet og især, at fangere i de steder, hvor der hersker mørke og med hensyn til fiskere og islægstiden bliver kortere. Og dette gjorde til en stor negativ konsekvens for nogle fiskere og fangere. Det kan være, at dem, der ikke har oplevet mørketid i Nordgrønland og når de hører det, kan det være vanskeligt at forstå, men under mørketiden, så er det for fiskeren og fangeren meget vigtigt, at der er vinteris og det må så præciseres. Vi ved vist nok alle sammen, at fiskere eller fangere i Qaanaaq-området for flere år siden, da der var hundesyge, så har det ikke været vanskeligt, at komme uden om, at de får hjælp ude fra. Derfor har man dengang befløjet nogle hunde fra kysten som hjælp til dem. Og efterfølgende så er vi også vidende om, at da Thule-området ikke blev belagt med vinteris, så har fangerne ikke længere nogen hundemad og dengang blev der også ydet hjælp til fanger i form af hundefoder. Og da sælskindstilskud blev brugt op, så opstod der et stort problem for fangere. Og dengang kunne man ikke komme uden om ekstraordinær hjælp til dem. Og man er også vidende om, at op mod jul og ydelse af hjælp, som sker via Landsstyret og man også brugt katastrofehjælpen. Derfor med hensyn til de reelle forhold og de ting, der sker så må man erkende om nogle af fiskere og fangererhververe pga. helt ekstraordinære forhold kan ydes hjælp til dem. Og det kan man ikke komme uden om. Og vi skal også huske på, at overfor fiskere og fangere og disses vilkår utvivlsomt vil være bedre end det er tilfældet i dag, såfremt man politisk ikke har lavet alt for mange restriktioner med hensyn til fugle og fangstdyr fra politisk hold. 5

6 Vi kan tage et eksempel, at netop i disse dage det der sker i Savissivik og det sker vist også i andre bosteder, således at de store fangere deroppe nu er tilskuere med hensyn til isbjørne, fordi der er stor fangstrestriktioner på dem. Sådanne forhold er meget vanskeligt at acceptere og burde revurderes. Vi må jo huske på, at fiskere og fangere, hvis der ikke ydes for mange restriktioner, så vil de uden at ty til socialhjælp, så kan de sørge for deres egen forsørgelse. Gad vide hvordan det vil gå med os, hvis vi blev frataget vores erhverv. Hvad vil vi så gøre? Med hensyn til andre partiers ordførerindlæg og uden at kommentere dem, så er det Inuit Ataqatigiits ordfører, Juliane Henningsens og hendes støtte til vores forslag i forståelse siger jeg tak for, fordi nogle af fiskere og fangere, så længe de har fangst, at de ellers ikke skulle ty til deres koner med fast arbejde, mens man på den anden side, så bør konerne ellers ty til deres hjælp med hensyn til fødevareforsyning. Derfor håber jeg, at når der sker helt ekstraordinære ting og nogle ting, der er vanskelige at komme uden om, at der overfor nogle fiskere og fangere kan ydes hjælp, at man i forståelse kan tage en løsning. Jeg er vidende om, at der findes maser af fiskere og fangere, som kan forsørge sig selv og som ikke har behov for hjælp og jeg respekterer deres selvstændighed og finder deres erhverv som noget vigtigt, også fordi de giver god forsyning til samfundet. Og det må så roses Og med hensyn til lønmodtagere, så er jeg glad for, at med hensyn til, at den takstmæssige hjælp, der er gældende i dag, som er utilfredsstillende overfor lønmodtagerne og den støtte partierne gav til dem og især med hensyn til fabrikkerne, skal have en klar personalepolitik og som Siumuts ordfører har stillet som et krav, det er helt hensigtsmæssigt, og den støtter jeg fuldt ud. Med hensyn til lønmodtagere, som især får den behandling i fiskefabrikkerne ikke altid er tilfredsstillende og vi har stor viden på mange områder og kan også dokumentere, at ikke mindst når man har afskediget lønmodtagere, så skader man blot fiskeprodukter og.eksporter og det er vi også vidende om. 6

7 Vi er også vidende om, at der sker sådan nogle forhold. Sådanne forhold harmonerer ikke med de politiske målsætninger og derfor, at Landsstyret er ekstra opmærksom på det forhold, så må man stille dette som et krav. Fordi når der sker sådan nogle krav, så har vi helt klare eksempler på det. Som f.eks. sidste år i forårsperioden, så var Ilulissat fiskefabrik med skifteholdsarbejde med omkring 125 hellefiskemedarbejdere de blev afskediget og lukket hellefiskefabrikken. Selvom hellefiskefabrikken eller selvom der blev landet de størst mulige hellefisk til fabrikken. Og derfor burde man end ikke undre sig over, at når der sker sådan en drift, at Grønlands handelsbalance hele tiden får underskud. Fordi med hensyn til hjemmehørende og hvis man i stedet for sender råvarer efter at have skåret hovederne og få dem eksporteret, så vil der herske større og større arbejdsløshed for de hjemmehørende. Og på den anden side, med hensyn til eksporten så vil det ikke gavne Grønland. Jeg skal præcisere, at fiskere og fangere i Ilulissat netop i den tid, hvor de landede masser af hellefisk, dvs. i vinter- og forårsperioden og mens de brugte garn, så var det tons hellefisk, som man pr. dag landede til fabrikken. Selvom medarbejderne på hellefiskefabrikken næsten alle sammen var blevet fyret. Og det vil sige, der er tale om 125 lønmodtagere. Sådanne forhold kan man ikke vedblive med at acceptere politisk og det trænger til at blive løst, er nemlig også vilkår overfor lønmodtagere. Sådan nogle vilkår overfor lønmodtagere, som bl.a. indebærer helt dårlige forhold overfor lønmodtagere, selvom lønmodtagerne har masser af arbejde på fabrikkerne, så bliver opgaverne blot sendt ud af landet, uden selvom dette vil være til stor gavn for landet, så bliver det ikke til nogen gavn for Grønland. Og uden at ty til takstmæssig hjælp, men med hensyn til beskæftigelsen og med hensyn til det, der kan udføres her i Grønland og såfremt man udnyttede disse i større omfang, så vil der være endnu værre personer, der har behov for hjælp. Hvis og såfremt dem der arbejder med deres opgaver, så ville det være meget billigere over for samfundet og kunne gennemføre sådan nogle beskæftigelse her i landet, fordi det kan jo ikke være rigtigt, at vi her i Grønland efter indførelse af hjemmestyre, at fabriksmedarbejdere, når der er tale om så mange personer, at de så bliver afskediget. 7

8 Vi er vidende om, at i løbet af de sidste 10 år, så har man fået afskediget flere tusinde fabriksmedarbejdere. Ja, arbejdsløshed, mens vi til stadighed snakker om den, så hører vi, at man i andre lande, f.eks. i Polen, så har man oprettet 350 arbejdspladser, mens man på den anden side her i landet, med hensyn til de medarbejdere, som vi ellers kunne udnytte dem afskediger vi. Sådan nogle forhold harmonerer ikke med hinanden og burde løses. Og vi må opnå, at vores sociale udgifter skal være på et minimum og vi skal så have et størst muligt beskæftigelse og der skal være så mange medarbejdere, således at samfundets hjul kan rulle og det er sådan nogle drift, der er behov for her i Grønland. Og det samme er med hensyn til fangererhvervet. I og med, at vi fremkommer med restriktioner overfor fangstdyrene, hvor man bl.a. end ikke kan fange nogle fugle eller nogle fangstdyr og nu snakker om fugle på hele verden omkring den fugleinfluenza, således at man end ikke turde at spise fugle i Europa og hvis sygdommen kommer herop, og samtidig med, at vi ikke kan fange nogle fugle, samtidig med at der er restriktioner og hvis de skal blive udryddet af sygdom til hvilken gavn vil det så være. Og derfor med hensyn til, hvis fangerne skal beskyttes og hvis man skal yde stor hjælp til deres selvstændighed, så må man formindske den meget store restriktion, der er ydet og det må man overveje igen. For hvilken fanger vil ønske at ville afhjælpes af socialhjælp. Det kan ikke være tilfældet. For et par dage siden, så hørte vi storfangere i Savissivik. Ja, der findes masser af isbjørne lige uden for. Vi er blot tilskuere end ikke kan fange dem. Når man hører dem, så får man lyst til at græde, man bliver meget vred indvendig, især når man har fangere som forfædre og sådan en behandling, som fangere får. Det er meget kedeligt og høre det og frustrerende. Det er sådan nogle alvorlige ting, som vi må og skal rette op på. Og såfremt sådan nogle forhold ikke kan rettes op på, så må man politisk yde erstatning til fangerne, med hensyn til deres mistede indtægter og det kan man ikke komme uden om. Og derfor med hensyn til lønmodtagere, hvis de bliver frataget deres erhverv, så har de også behov for en erstatning. 8

9 Men med hensyn til vores fiskere og fangere, der er grund til at rose dem i stort omfang, selvom de har meget store problemer, så lever de i samfundet i stilhed. Derfor er der mange ting, der trænger til at blive rettet op på. Og det må løses. Og jeg er også vidende om, at der er ikke nogle hindringer for at få dem løst. Selvfølgelig med hensyn til restriktioner af fangstdyrene og den pres, der kommer udefra. Den er vi vidende om, men vi må også kunne sige ud af til, at vi grønlændere med hensyn til, at vores kulturelle liv den kan sammenstillet med landbrugernes liv i Europa. Og derfor overfor europæere og andre udenlandske borgere, så må man komme med mere klare oplysningskampagner over for dem. Ja, Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst ham må jeg rose, fordi han i vinters og ikke mindst med hensyn til debatten omkring hvid- og narhvaler, at han havde mod til at kunne sige, at vi ikke blot skal se på hvid- og narhvaler, så må fangerne fange dem, der hvor der er behov for dem og. Til dem. Ja, sådan et landsstyre har forståelse overfor fiskere og fangeres liv. Og sådan må man også køre, hvor der er større mod til det. Hvis man ikke skal afgive større kvote til dem, så må man også udnytte fangernes evner i større omfang. Tak. Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Dernæst er det Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit. Ane Hansen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit. Tak. Først med hensyn til takstmæssig hjælp og mit forslag angående det samme samt punkt 81 og jeg siger tak til dem, der støtter mig, nemlig Inuit Ataqatigiit, Atassut og Demokraterne. Jeg ved ikke om Siumuts ordfører har misforstået, at også Landsstyret er for forslaget, idet ordføreren sagde, at de går ind for Landsstyrets manglende tilslutning til forslaget. Hvad angår landstingsforordning vedr. takstmæssig hjælp nr. 15 af 12. november 2001, hvor man kan få hjælp i 5 uger inden for 13 uger, som da den så blev fjernet, så ramte man mange fabriksmedarbejdere, som.sendes hjem pga. råvaremangel. 9

10 Og jeg har for første gang under efterårssamlingen 2004 fremsat forslag på vegne af Inuit Ataqatigiit desangående og over - forinden mit forslag blev færdigbehandlet, så var der landstingsskifte og så derfor har jeg igen genfremsat et lignende forslag for at kunne afklare situationen. Jeg vil gerne sige tak til landsstyret med hensyn til de problemer, der er i forbindelse med takstmæssig hjælp og de problemstillinger, jeg har påpeget, fordi det er gået og har en forståelse for det. Også fordi de er ved at indarbejde forskellige former tilretninger af forordninger, således at man kan overkomme problematikken med hensyn til hjemsendelse af medarbejdere, hvor de så bare bliver sendt hjem uden løn. Og når der så er råvaremangel pga. vejrliget og de bliver sendt hjem, dermed er vi ved at komme over problemet med, at de bare bliver sendt hjem uden løn, hvor de så stadig kan få hjælp. Men med hensyn til Finansloven og reserven til beskæftigelse, ja, så er det et spørgsmål om puljen er nok til formålet med henvisning til 2004, så er der 7,2 mio. kr., som er afsat til formålet med tillægs. Her i nærværende forslag, så er der kun 1 mio. kr., som er afsat som reserve. Med hensyn til de midler, der er afsat til formålet og så er der så ja, vi snakker nu om fabrikkerne i Ilulissat, Qasiannguit og Narsaq midlertidig bliver lukket i perioder. Mit andet forslag, nemlig punkt 83 med hensyn til fangere og jollefiskere, således at de får mulighed for en lignende form for en ordning, som takstmæssig hjælp. Dertil vil jeg gerne knytte en bemærkning. I fjor i det socio-økonomiske redegørelse viser fra i fjor, at man blot i 4 år er antallet af erhvervsfangere dalet ned og hvor over halvdelen er faldet fra denne form for erhverv. Og der blev fremsat en anden undersøgelsesresultat, nemlig levnedsmiddelredegørelsen, så vil det også medføre, at vi lige som også skal have brug lignende altså brug for grønlandske madvarer også langt ud i fremtiden. Ja, det er en stagnation i fangererhvervet, jeg herved kan konstatere og også hvis vi altså har intentioner om at komme højere inden for importerede madvarer, så må vi også finde frem til en acceptabel løsning over for vore fangere. 10

11 Med hensyn til fremtiden, jeg har nævnt det allerede. Det er meget mere end nødvendigt, at vi lige som skal skynde os og finde en ordning. Eftersom der er gået snart mange år, hvor vi hele tiden snakker om vilkårene for jollefiskerne og fangerne, således at vi også har nogle tiltag, der kan være udviklingsfremmende for disse grupper, således at de kan forsørge sig selv i forbindelse med deres erhverv. Men desværre så har man ikke gjort noget videre ved sagen, selvom vi har sagt mange gode ord om dette. Med hensyn til midlertidig arbejdsløshed, med hensyn til de ydelser, man får og med hensyn til den nye ordning forordning, altså så synes jeg, at det er en meget god forordningsforslag, således at den næste generation skal være en der kan forsørge sig selv også økonomisk. Altså der skal være lønmodtagere og skal være fagligt orienterede med forskellige tiltag med hensyn til opkvalificering. Når den nye forordning træder i kraft, så skal der også ske nogle op altså hvis man ikke vil tage imod en opkvalificerende tiltag og efteruddannelse, så er man udelukket fra at få offentlig hjælp. Og det samme kan gøre sig gældende med hensyn til fiskere og fangere, ligesom der bliver sagt fra en ordfører i går, så kun i vintermåneden så kan man også sætte skub i tingene ved at de bliver til på sådanne kurser og efteruddannelser i vintermånederne. Ja, fanger- og fiskererhvervet ja, hvis altså disse grupper ikke bliver medprioriteret så må vi finde frem til en ordning, der kan accepteres. Ja, hvis vi ser på de resterende, der er et par tusinde og 700 de er ved at være gamle mennesker. Og ud fra det vi kan se, så er der mangel på unge mennesker, der lige som går ind i fangererhvervet, hvor vi også lige som snakker samtidig om, at vi skal spise noget mere grønlandsk mad i fremtiden. Jeg vil også lige komme ind på henvisning til Landsstyremedlemmets besvarelse, at hvor jeg og Anthon Frederiksen har meget enslydende forslag, hvor vedkommende landsstyremedlem lige som ikke imødekom vores forslag med henvisning med antallet af erhvervsfangere, så er man bekendt med, så ved man ikke hvor mange af disse 2.700, som har erhvervsjagtbevis og hvor mange af disse, der er jollefiskere. Jeg tror det er en meget nemt afklares uden at finde alt for mange undskyldninger. Alligevel er det mig en glæde, at da landsstyret har nedsat en arbejdsgruppe med følgende 11

12 kommissorium, at lave en socio-økonomisk redegørelse vedr. fangererhvervet. Og man regner med, at redegørelsen vil blive fremlagt af Derfor håber jeg, at lignende tilstande vil blive taget op i forbindelse med denne fremlæggelse. Tak. Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Vi siger tak til Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit. Nu er det Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked, Siverth Heilmann. Siverth Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked, Atassut. Tak. Det er lige som om vi skal synge en døgnflue en sang her i Grønland, hvor vi skal rette op på John Mogensens sang. Vi behandlede punkt 69, 81og 83 i går og det blev fremlagt i går, så har jeg fremlagt vores besvarelse fra Landsstyret. Og det er altså Anthon Frederiksen og Ane Hansen, der har fremlagt et forslag om begge fremsat et landstingsforslag om, at jollefiskere og fangere får mulighed for at modtage takstmæssig hjælp i de perioder, hvor de ikke kan udøve deres erhverv på grund af vejrmæssige ustabilitet. Og ja med hensyn til de 3 forslag, så er det ikke første gang vi behandler disse emner. Og deres begrundelse for deres fremsatte forslag er meget klare og de, der har fremsat forslagene har lige som fremhævet dagens problemer, hvor vi hele tiden kommer ud for forhindringer. For at løse problemerne det er derfor, vi på vegne af Landsstyret har fremsat en orien. Til Landsstyret om, at vi agter at fremsætte forslag om ændring af en landstingsforordning. Og det sker til forårssamlingen. Derfor siger jeg tak til partiordførerne for deres udmeldinger og jeg vil så fremkomme kortfattede besvarelser. For det første konstaterer jeg, at samtlige ordførere går ind for, at man ikke skal være tilfreds med den hjemsendelse af medarbejdere i perioder, når der er råvaremangel. Og det er jeg meget glad for på vegne af Landsstyret. 12

13 Til Siumuts ordfører, der efterlyser man og vil gerne vide om, med hensyn til den ændring, der sker til foråret eller ja, hvilken tidspunkt Landsstyret agter at fremsatte. Ja, der er altså to det rigtige er, at Landsstyret agter at fremsætte et ændringsforslag til forårssamlingen i år. Ja, der har været en lille fejl. Det er mit eget ansvar og det beklager jeg. Partiet Inuit Ataqatigiit og Demokraterne og Atassut deres ordførerindlæg vil gerne vide vedr. opkvalificering og efteruddannelse og dertil skal jeg sige, at vi har planer om at starte efteruddannelser fra næste år. Ja, det er altså introduktionscentrene og brancheskolerne, der skal samarbejde om at gå videre med sagen. Hertil skal der også være altså efteruddannelser for fangererhvervet og det skal så planlægges i samråd og i nært samarbejde med de berørte instanser. Det er så mit håb, at vi lige som skal afdække de barrierer vi har været igennem, igennem årene. Og efterfølgende finde frem til et godt ændringsforslag vedr. forordningen. Afslutningsvis vil jeg gerne sige, at da Landsstyret er helt enig i, at det er meget alvorligt med hensyn til fangernes økonomi, men hvad angår levevilkårene for fangere, når vi så har fået de input vi har fået, så vil Landsstyret fremsætte ændringsforslag selvfølgelig i samarbejde med de berørte parter og organisationer. Og der skal dertil også siges med hensyn til Anthon Frederiksens og Ane Hansens uddybende bemærkninger det har vi stor forståelse for. Jeg har erfaringer i erhvervslivet som jollefisker og de midlertidige lukninger og permanente lukninger af fabrikker, det har jeg været ude for. Men derfor så har jeg indgående kendskab til de problemer, der findes på dette område. Derfor engang da man behandlede spørgsmålet sidste gang her i Landstinget, så havde man ikke været opmærksom på de barrierer, der eventuelt kan stoppe udviklingen. Ja, derfor er det nødvendigt, at vi her og efterfølgende skal kunne fremsætte med brugbare løsningsmodeller, således at disse så hvis vi kan fremkomme med disse brugbare løsninger, så vil disse fremsatte forslag ikke være nødvendige. Hvis man altså har kunnet løse problemerne. Det er derfor vi alle sammen invitere samtlige berørte parter til et samarbejde for at finde frem til en løsning. Det må vi lige som alle sammen være med til at løse. 13

14 Med hensyn til hjemsendelse af lønmodtagerne og medarbejderne på fabrikkerne det er et tilbagevendende problem for kommunerne. Når man har været kommunalbestyrelsesmedlem i snart mange år. I fiskerbyer, hvor der findes fiskefabrikker i de mindre kommuner og med hensyn til de indtægter vi får fra skatten det lige som I har været inde på det, så har vi kendskab til det i disse kommuner. Hvis disse problemer skal løses, så må vi også lige som efterlyse bedre planlægning for de fabrikker, der eksister i dag og for det forhenværende NUKA og hvis altså disse midlertidige lukninger fortsat skal forekomme, så må vi også få en nærmere information ud til fiskerne og fangerne, således at de tvister, der opstår herved kan minimeres. Med hensyn til fisk og andre arter som eksporteres. Ja, hvis man går ind for en udvikling her i Grønland og har intentioner om etablering af flere arbejdspladser. Ja, altså denne eksport det må jeg også indrømme det har jeg altid kunnet sige noget om. Og har været ikke tilfreds med det. Men i de senere år, så har jeg været med i en ekskursion til Polen, hvor på vegne af Landsstyret, hvor den anden forslagsstiller Ane Hansen og Ruth Heilmann har været med, hvor vi bliver jo orienteret om den fisk, der produceres i disse lande, som er færdige produkter. Det er altså fisk, som er opdrættet bl.a. i Norge. Dermed så vil økonomien også være et godt ry for Royal Greenland. Men jeg må også sige, at det er lige som kan oprettes så store arbejdspladser. Vi har i forbindelse med generalforsamlingen allerede krævet over for selskabet eller koncernen, at da koncernen også ikke skal glemme at udvikle produktion her i Grønland. Vi må altså have en handlingsplan og lige som være klar til at tage de andre arter, der lige som er ved at indfinde sig i vore farvande, således at vi også kan udnytte situationen i forbindelse med landanlæggene og fiskeriet. Med hensyn til ændringer i naturen, så må vi regne med, at de fortsat sker. Med hensyn til mindre islægsperioder, så er det da er det blevet svært at skulle bruge hundeslæden som en transportmiddel i forbindelse med fangst og fiskeri. Men det er altså bare klimaændringerne, der i mange år har varieret. Det er det, jeg er bange for. 14

15 Det er derfor ud fra fangststatistikken at vi lige som kan konstatere en nedgang i sælfangsten. Det har jeg en formodning om. Det er også tvivlsomt og man kan tænke sig til det, at man hvad angår jollefiskeri, jollefangerne her i Midtgrønland, så vil, hvis vi altså sælbestanden bliver mindre, så vil også gøre mere over til fiskeri. Det er i vores allesammens interesse, at de fiskere og fangere vi har, får bedre muligheder. Ja, med henvisning til de begrundelser, der er i forslagene og hvad angår takstmæssig hjælp og så vil jeg meget, meget gerne være med i arbejdet, således at vi opnår gode og acceptable resultater til foråret. Og jeg skal nok endnu engang gentage, at jeg siger tak til partiernes ordførere. Tak. Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked. Og nu er det Ruth Heilmann, Siumut. Ruth Heilmann, Siumuts ordfører. Ja tak. Først vores bemærkninger fra Siumut, at det blev velmodtaget. Det siger jeg tak for. Og især med hensyn til hvor vi har været usikker, så sagde Landssyremedlemmet og bekræftet i sin besvarelse, fordi Landsstyremedlemmet kom med noget tvetydigt, at han vil fremlægge noget både til efteråret og til foråret. Og det var det, der skabte usikkerhed for os og det var derfor vi spurgte om det. Og nu har vi så konstateret, at det er her til foråret, der vil komme noget, der vil blive fremlagt en ny bekendtgørelse omkring takstmæssig hjælp og det ser vi også frem til. Vi fra Siumut i vores fremlæggelse, så er det med hensyn til takstmæssig hjælp, og at problemerne bliver afdækket i dag, den vil vi gerne gennemføre på en klar, fordi lønmodtagerorganisationen KANUKOKA også bliver inddraget i arbejdet. Det finder vi meget vigtigt. Fordi vi har problemer på takstmæssig hjælp i dag, så er det at det bliver debatteret i kommunerne og problemerne bliver til stadighed diskuteret, hvor man også bl.a. kom ind på det økonomiske forhold, så er der også nogle kommuner, som på baggrund af deres økonomiske situation, så er det ikke så godt. 15

16 Og derfor at man på det område også med hensyn til det kommende bekendtgørelse af det, at man skal være forberedt til den økonomiske situation. Det bør man også diskutere. Og derfor at man har en at man inddrager KANUKOKA på det område, så mener vi, at det er meget vigtigt, at få gjort. Selvfølgelig er vi også vidende om, at hjemsendelse af medarbejdere i fabrikken, at man alene via bekendtgørelse det kan man ikke få løst. Vi må se på beskæftigelsessituationen, hvordan Royal Greenland bliver drevet, hvordan det går i det kystnære fiskeri, hvordan indhandling foregår. Og her at man får en sammenhængende politik på det område, det er det vi har efterlyst fra Siumut. Det er også derfor med hensyn til Anthon Frederiksens støtte på vores kommentar på det område. Dem siger vi også tak for. Med hensyn til hjemsendelse af medarbejderne, først på fabrikken, så har Royal Greenland lavet nogle initiativer herom, hvor man også har inddraget kommunerne og her har man især fokuseret på personlig udvikling og kurser. Vi må betegne dette som noget vellykket. Og det kan andre andre virksomheder kan måske også kunne lære af sådanne kurser, fordi vi har alle sammen et stort behov her i Grønland, uanset om vi på uddannelsessteder, på arbejdsstederne, at vi bliver styrket i personlig udvikling. Og derfor med hensyn til Royal Greenland afgivelse af mulighed derom det finder vi er vellykket. Med hensyn til fiskere og fangere, at de har nogle problemer, især jollefiskere. Vi ved, at de lever under alvorlige vilkår. Ja, det er helt forunderligt, at de har livslyst og ikke blot bukker under. Og derfor at man ikke snakker om dem blot alene, men også giver støtte til dem. Det opfordrer til andre kommuner fra eller til andre partier fra Siumut. Og hermed til den socio-økonomiske undersøgelse, som allerede er blevet fremlagt, og at man så har nedsat en arbejdsgruppe på baggrund deraf og deres fremlæggelse dem vil vi gerne afvente. Og det er især det vi ønsker fra Siumut. Og i den forbindelse så mener vi det er nødvendigt eller vigtigt, at både KNAPK og jollefiskernes foreninger og KANUKOKA, at man inddrager disse til samarbejde og arbejde mere med sagen. Man kan eventuelt sammen med fangerne og jollefiskerne gennemføre et stort seminar, hvor man med hensyn til erhvervet og med hensyn til behov for hjælp, hvor man møder personerne fra ansigt til ansigt og få det drøftet. Jeg mener, at det er vigtigt, at man kan gøre sådan. Og i 16

17 den forbindelse, at Landsstyret vil komme med noget på det område den ser vi med spænding og afventer. Og man kan vist ikke undlade at kommentere, også fordi jeg selv har været med at det er Royal Greenlands medejerskab i fabrikken i Polen og den rejse, der har været og her er det ikke nogle fisk, der kommer fra Grønland, men det er ud fra nogle fisk fra andre lande og på baggrund deraf, hvor med hensyn til Royal Greenlands indtjening, at de er så meget medfinansierende i den fabrik. Men vi mener også, at man deri kan lære af den. At vi har en alsidighed her i Grønland, men det er mere udtalt, at f.eks. den meget store fabrik i Tyskland og hvordan driften foregår, så er det også produktionsstuderende her i Grønland, at man kan have et tættere samarbejde med dem, og således at den også kan være gavnlig for Grønland, hvor man bl.a. kan sende nogle studerende dertil, således at de kan få et mere vedvarende arbejde. Og man kan måske eventuelt også bane vej for, at man kan lave noget produktudvikling også bruge den. Og jeg mener også, at med sådan nogle erhverv og med hensyn til, at produktion bliver globaliseret, så må Grønland også deltage i denne. Men vi må også huske på, at vi ikke skal ofre os selv, der er stor arbejdsløshed her i landet stadigvæk og jollefiskernes og fangernes vilkår burde måske styrkes og de initiativer, der bør igangsættes og så man også drøfter det, så er det under erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget. Og det der blev fremlagt omkring hellefiskefiskeri, fordi de kystnære fiskere og jollefiskerne i fællesskab kan komme i gang med en udvikling. Sådan nogle tanker er interessante i forbindelse med udbygning og udvikling. Ja, sådan har jeg udtalt og siger tak til Landsstyrets initiativer. Tak. Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Vi siger tak til Ruth Heilmann. Og der er flere, der har markeret. Det er Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit. Ane Hansen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit. Ja, det er det som Siumuts ordfører kom ind på, at med hensyn til takstmæssig hjælp, og at der burde ske en afdækning i fremtiden. Ja, netop i disse dage og så med hensyn til de seneste par år, så har der været en stor afdækning vedr. takstmæssig hjælp og sagen pågår. Med hensyn til 17

18 en ny forordning vedr. takstmæssig hjælp og det er så en ny forordning vedr. som skal erstatte den. Og man har netop i disse dage høring til samtlige kommuner til KANUKOKA og man vil gerne støtte, at man får undersøgt dette meget seriøst, fordi det er godt det er et ret godt formål og det er mere bredt og man har helt gode målsætninger for den. Og vi må sige, at det er et, der er blevet veludformet og her er det ikke blot formålet, at man skal modtage penge, men man stiller krav og med hensyn til dem, der bliver midlertidige arbejdsløse eller de bliver hjemsendt på baggrund af råvaremangel, at de får tilbud om kursus og revalidering, lige som a la Royal Greenland Academyordningen. Og så skal de modtage tage imod dette tilbud. Og hvis de siger nej, så kan de ikke modtage nogen pengebeløb. Det er derfor jeg ellers har stillet forslag om, at jollefiskere og fangere især i vinterperioden under islægperioden, hvor de har meget store problemer og med hensyn til, at de næsten ikke får nogen indtægter, fordi vi altid snakker om, at med hensyn til fremtiden, at disse på en eller anden måde må inddrages til uddannelse og få udbygget deres erhverv, at man laver nogle tilsvarende ordninger over for dem. Og det er noget, der er meget attraktivt. Det er derfor jeg håber meget at med hensyn til den kommende nye bekendtgørelse eller forordning, og at man i drøftelsen får disse grupper med i vurderingen, også fordi jollefiskere og fangere, selvom de bliver betragtet som selvstændige erhververe, så kan man ikke altid sidestille dem til disse. Fordi de arbejder alene og afhængig af størrelsen på deres jolle, så har de ikke en meget stort årlig indtjening. Det er derfor meget vanskeligt, at få dem sidestillet med selvstændig erhverv med flere millioner kroners omsætning. Og at man særskilt fokuserer på dem og laver en ordning. Jeg håber på, at man bør være mere opmærksom på det forhold. Tak. Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Vi siger til Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit og nu er det Anthon Frederiksen, Partiet Kattusseqatigiit Partiiat. 18

19 Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundets Parti. Ja, vi er vidende om, at vores land er meget, meget stort og især med hensyn til fangst og fangst alene og fiskeri og når man tænker på det, så er der mange forskelligartede forhold langs kysten og det må vi ikke glemme. På Østkysten forholdene kan ikke sammenlignes der hersker i den allersydligste eller de sydgrønlandske forhold kan ikke sammenstilles med forhold i allernordligste Grønland. Det er alt disse der må medtages i vurderingen i den nøje vurdering, der skal ske der sker i mørkeperioden i en del af landet. Ja, i allernordligste Grønland, så er det kun en meget, meget lille lys, der kommer i vinterperioden i en stor del af året, som danner vilkårene for fangerne. Og derfor kan man ikke forestille sig, at netop den tid, hvor der er allermørkest i året, at en fanger især når der er tale om en jollefanger, at vedkommende kan sejle lige som en sydgrønlænder med sin jolle, for hvis isen er gået væk, så hvis man tager ud ad for at fiske og fange, hvad kan man så se under mørkeperioden. Hvad kan man se, selvom der er masser af fangstdyr og der kan da også være meget store problemer og det kan alle forestille sig. Og det er sådan nogle forhold, som må vurderes og vi må også huske på, at med hensyn til fiskeriet i dag og med hensyn til den nye kommende fiskerilov, den vil blive fremlagt. Alle disse må koordineres i forbindelse med den kommende ordning og man må overveje dette, at en ny ordning, at med hensyn til jollefiskeriet, så er jeg også vidende om, at man Landsstyrets side har nogle forskellige overvejelser herom. Det er alle disse, som hænger sammen og man så vidt muligt i en løsning og hvis man skal lave en løsning, der er til alles tilfredshed, så må man også kigge på, at alt hænger jo sammen. I min fremlæggelse og det eksempel jeg kom med, med hensyn til 125 hellefiskemedarbejdere, som sidste år blev afskediget fra fabrikken i Ilulissat og som indtil nu ikke er blevet genansat, undtagen den korte tid, der skal bruges i marts til den. Ja, når man er fabriksmedarbejder og når man er så mange og når man så bliver afskediget og med hensyn til at kunne forsørge familien. Gad vide, så kan man forestille sig, hvor hårdt man er blevet ramt. Gad vide om det ikke vil være interessant hos Landsstyret at få konstateret hvorfor man her i Grønland i den allerstørste hellefiskeforekomst, at man har stoppet fileteringen i fabrikken. 19

20 Hvorfor vil man ikke gennemføre den. Det er både fiskere og lønmodtagere, som finder det meget, meget mærkeligt hvorfor hellefisken, der kommer fra Ilulissat-fjorden og den bliver fanget lige ved siden Ilulissat, hvorfor man kun fjerner både hovedet og halen og får den sendt ud af landet. Ja, man sagde ellers, at produktionen i Polen bliver råvareforsynet fra Norge. Det er vist nok også tilfældet, men hvad med de fisk, som bliver hvor man fjerner hovedet, så er det tale om tons om dagen, som kommer fra fiskeristedet og så blive som ikke bliver behandlet i den kommune og bliver eksporteret. Hvor bliver det eksporteret hen til? Tidligere i den kommune, så har de givet masser af beskæftigelse og for dem, der bor der og lever der har været til stor gavn for dem. Hvis og såfremt jeg var landsstyremedlem, så ville jeg være interesseret i at undersøge, hvad grunden til, at man har sådan en drift. Derfor med hensyn til beskæftigelse og hvis lønmodtagerne skal beskyttes, så må man afdække sådan nogle forhold. Man kan ikke rejse til Polen og så kun snakke om en del af forholdene, man må også medtage de grønlandske forhold og få dem afdækket. Og det må vi i samfundet alle sammen være interesseret i. hvis vi skal beskytte beskæftigelsen til hjemmehørende og hvis vi skal opnå noget, der skal være til gavn for dem. Det vil være størst muligt for både et land og vort samfund. For til hvilken gavn vil det være, hvis vi blot haler vores fisk og ikke behandler og forarbejder dem og blot eksporterer dem. Det er ikke hensigtsmæssigt eller realistisk. Landsstyremedlemmet har ret i i sin udtalelse, at forslag og udtalelser herfra omkring det, der sker af forskellige ting, der sker i samfundet dem gentager man hele tiden her i denne sal i næsten samtlige landstingssamlinger, så er det mange forskellige problemer, som vi til stadighed behandler og diskuterer, men det er meget begrænset vores initiativmuligheder. Vi må og skal lave nogle initiativer og lave nogle løsninger alle sammen i fællesskab. Vi kan ikke blive ved med at skændes med hinanden. Vi kender alle sammen forholdene, hvor uhensigtsmæssigt det er bl.a. derfor må vi i samarbejde og fællesskab, så er det helt nødvendigt, at vi finder nogle løsninger. 20

21 Og derfor håber jeg, at til foråret, at når Landsstyret vil fremkomme med nogle løsningsforslag, at de også medtager disse forhold og kigger mere på disse forhold og kommer med et godt forslag for at få løs disse. Jeg er glad for, at især det, der vedrører fiskeri og fangstforhold, at det er blevet forstået og det blev sagt og at man har problemer deraf og at man får løst disse og man siger, at initiativerne pågår. Og når de så bliver genfremsat, så skal vi godt nok være med i samarbejdet. Derfor ønsker jeg Landsstyret held og lykke i deres arbejde. Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Vi siger tak til Anthon Frederiksen fra Partiet Kattusseqatigiit. Og nu er det Ruth Heilmann, Siumut og efterfølgende Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked. Ruth Heilmann, Siumuts ordfører. Ja tak og det bliver ganske kort. Med hensyn til takstmæssig hjælp og vores fremlæggelser fra Siumut omkring hvornår den træder eller hvornår det bliver nødvendigt, at yde takstmæssig hjælp som en socialhjælp og at der sker en klar afdækning af det. Og det er det vi har kommenteret. Og i den forbindelse så sagde Ane Hansen i sit indlæg, at der end ikke behøver ske yderligere afdækning og kun debattere og diskutere problematikken. Det er vist nok i går det blev nævnt, at formanden for SIK har sagt og ikke ønsker og ikke finder det hensigtsmæssige, at fiskere og fangere får takstmæssig hjælp og derfor på den måde. Jeg mener, at vi må diskutere det i fællesskab og vi må være enig om det. For lønmodtagerorganisationen og fisker- og fangerorganisationen og jollefiskere må vi i fuldstændig forståelse og på den anden side med hensyn til vilkår for fiskerne, så burde de diskutere dette forhold. Og det er derfor, at man i enighed må finde sammen omkring et forum. Og derfor med hensyn til, at der er en socialreformkommission, hvor man diskuterer dette med hensyn til hjælp, så har man ikke kunnet finde noget forum, man kan være fældes om og i dag med hensyn til lønmodtagere, at de får takstmæssig hjælp, så har man ønsket, at disse får løbende hjælp. 21

22 Og nu med hensyn til fiskere og fangere det er jo dem private selvstændige erhververe og må behandles anderledes og derfor med hensyn til uddannelse af fiskere og fangere, så må man oprette KNAPK Academy og derfor man rejse sig. Så stopper jeg blot her. Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Ja, vi siger tak til Ruth Heilmann og nu er det Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked. Siverth K. Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked, Atassut. Ja tak. Med hensyn til Ane Hansens spørgsmål mht. introduktionscentre og efteruddannelsestiltag. Ja, det er det vi skal bruge til bl.a. i en tid af året, hvor der er småt med arbejde, således at disse kurser kan effektueres i disse perioder. Her inden jeg glemmer det, så vil jeg lige komme ind på et andet landsstyreområde. Med hensyn til Atassuts spørgsmål, hvad angår om der kan oprettes en fanger- og fiskerskole i samarbejde med erhvervsdirektoratet. Det er man også opmærksom på fra landsstyret. Alle disse barrierer i forbindelse med løsningsmulighederne, som også Ane Hansen har været inde på bl.a. der vedrører erhvervsjagtbevissystemet. Altså de erhvervsbeviser, som haves af mandskabet i trawlerne og de omlægger deres fiskeri til pludselig at være jollefiskere og pludselig så bliver de også taxachauffører og så erhvervsjagtbevisindehavere mange jollefiskere de driver deres erhverv og tager det helt alvorligt. Og så findes der også nogle grupper midt i mellem, hvor de lige som ikke rigtigt helt tager det helt alvorligt. Og det der bliver nævnt fra Anthon Frederiksen så skal man også tage hensyn til de forskellige forhold, bl.a. nordgrønlanske og sydgrønlandske det har vi også kendskab til. Og at naturen kan være barsk, hvis jeg er herre over det, så kan jeg også beslutte, at der skal være islæg hele året rundt, men det er naturen der ændrer sig hele tiden og har forskellige årstider. Det er meget meget svært at ændre. Men vi har et formål. De problemer I har nævnt og som I har været inde på her i Tinget mange gange, så skal disse vurderinger endnu engang genvurderes, således at vi lige som kan nedbryde de barrierer, der er til hinder for, at vi tager det næste skridt, så skal vi nedbryde disse og så lige som holde op med disse gentagelser, også er det blevet nødvendigt at skulle arbejde videre og så vurdere situationen nøjere. 22

23 Det vil jeg også være med til som Landsstyremedlem og det vil Landsstyret også være med til. Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked. Og så er det Ane Hansen for tredje gang for en kort bemærkning. Ane Hansen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit. Ja, jeg skal lige understrege, at hvad angår takstmæssig hjælp med hensyn til lønmodtagere, det er ikke det vi skal lige som udhule. Det er ikke formålet med forslaget. Med henvisning til mit forslag og det jeg har sagt i mit forslag, at jollefiskerne skal have en lignende ordning i tilfælde af svære situationer. Det er det, der er indeholdt i mit forslag. Jeg hørte SIK-formandens bemærkninger i medierne, men det er lige som SIK, der lige som forsvarer de mindre bemidlede, så vil det også være naturligt, at skulle forsvare de mindre bemidlede som er jollefiskere, i stedet for hele tiden ude i pressen og forsvare lønmodtagerne. Det jeg også har lagt mærke til det er, at SIK-formanden i forbindelse med skindindhandling lige som en konkurrent for indhandlerne. Ja, de fleste fangere er gift med en lønmodtager, så er det også deres vilkår, der også skal forbedres altså. Det burde også være i SIK s interesse at forbedre disses vilkår. Det er grunden til det. Tak. Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Ja, jeg foreslår, at i henhold til Landsstyret og Siumuts ønske, at punktet bliver behandlet i udvalget og hermed er vi færdige med dette punkt, punkt 69. Det er nu så Punkt 52: Forslag til landstingsbeslutning om, at det pålægges Landsstyret at tilvejebringe et rabatsystem for rejsende unge (ungdomsrabat). 23

24 4. mødedag, onsdag den 22. februar 2006 Dagsordenens punkt 52 Forslag til landstingsbeslutning om, at det pålægges Landsstyret at tilvejebringe et rabatsystem for rejsende unge (ungdomsrabat). (Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kandidatforbundets Parti) (1. behandling) Mødeleder: Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundets Parti. Vi ved alle, at det er enormt dyrt at rejse i vort land. Studerende, sportsengagerede unge, i det hele taget unge mennesker har svært ved at komme frem til det sted, de skal hen, fordi det er simpelt hen for dyrt for dem. Kattusseqatigiit Partiiat er klar over, at afbrydelse af de unge studerendes uddannelser, ikke alene skyldes store rejseudgifter, men dette bidrager jo uden tvivl også til en vis grad for den enkelte studerende. Derfor mener vi, at indførelse af et rabatsystem for rejsende unge, også kan være med til at mindske antallet af utidige afbrydelser af uddannelsen. Det er også velkendt, at forholdene, hvad sport og idrætsarrangementer angår, vel godt kan være bedre, hvis ungdomsrabat bliver en realitet. Kig på vores rigsfællesskab. I Danmark bruger man ungdomsrabatter. De unge gives mulighed for at tage ud og opleve deres land og dette er også en god ting, at de vel at mærke også ville være godt at have i vort samfund. 24

25 Derfor vil vi foreslå, at der ydes en vis procentdel af unges rejseudgifter dækket af det offentlige i Grønland, uanset de unges baggrund. Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Vi siger tak til Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat og Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Forskning kommer med en besvarelse. Doris Jakobsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut. Landstingsmedlem Anthon Frederiksen peger i sit forslag på, at de høje rejseomkostninger i vort land, især rammer de unge mennesker hårdt. Og landstingsmedlemmet foreslår derfor etableret et rabatsystem for rejsende unge. Landsstyret ønsker også lige som Landstingsmedlem Anthon Frederiksen at forbedre forholdene for de unge, men må dog påpege, at der i forvejen findes et betydeligt antal rabat- og frirejseordninger, som finder anvendelse for målgruppen. Og det er eksempelvis unge under uddannelse har frirejse til og fra uddannelsesstedet. Unge under uddannelse har ret til årlige feriefrirejser, når uddannelsesbyen er en anden end hjembyen. Unge under uddannelse kan efter ansøgning opnå frirejser i forbindelse med opgaveskrivning, praktikophold og lign. Unge, som rejser på internationale udviklingsophold, eksempelvis AFS får dækket udgifterne i forbindelse med rejsen. Unge, som rejser sammen i forbindelse med deltagelse i sportsarrangementer kan via Grønlands Idrætsforbund opnå idrætsrabat på op til 50% på flybilletter hos Air Greenland. Derudover udbyder Air Greenland endelig med jævne mellemrum særlige rabatbilletter mellem udvalgte destinationer i Grønland og til Danmark. Som nævnt indledningsvis er Landsstyret meget opmærksom på, at forholdene og mulighederne for, at de unge skal forbedres, og at det er vigtigt, at unge vil rejse til mål i og uden for Grønland får mulighed for at få nye impulser. Det er dog Landsstyrets vurdering, at ovenstående eksisterende rabatordninger på nuværende tidspunkt giver gode rejsemuligheder for de unge mennesker. Landsstyret er dog villig til at 25