Studieguide for tilvalg i Fysisk aktivitet og sundhed

Transkript

1 Studieguide for tilvalg i Fysisk aktivitet og sundhed Del I Studieguiden dit orienteringskort... 2 Tilvalgets formål og opbygning... 3 Fitness og (genop)træning Projektstyring Psykologi, Pædagogik og Fysisk aktivitet Videnskabelig undersøgelse, informationssøgning og opgaveskrivning (VUIO) Epidemiologi og statistik... 24

2 Del I Studieguiden dit orienteringskort Studieguiden er dit orienteringskort til uddannelsen - dvs. den beskriver, hvor du starter (hvilke forudsætninger, du forventes at have), hvilken rute du skal følge (undervisning og opgaver undervejs) og hvad målet er (hvad skal du kunne til eksamen). Endelig indeholder den en mængde praktiske oplysninger. Studieguiden består af to hovedafsnit først et afsnit med generelle informationer og dernæst følger et afsnit med detaljeret beskrivelse 3. studieårs moduler. STUDIEORDNING OG STUDIEGUIDES Bachelorstudiet i Idræt og sundhed er overordnet beskrevet i den gældende studieordning herfor. Den forefindes på universitetets hjemmeside. I studieordningen er opført de regler og bestemmelser, som gælder for bachelorstudiet samt opbygning, moduler og fag. Læs i den når du har et spørgsmål til studiet. Som regel finder du svaret her. Studieguiden er et supplement til studieordningens generelle rammer. START OG SLUTDATOER FOR 3. STUDIEÅRS KVARTER Kvarter Undervisning Eksamen Ferie / Helligdage 1.kvarter 27. august 26. okt. 29. okt. 3. nov. 2.kvarter 5. nov. 18. dec januar januar Uge 42: efterårsferie 19. dec jan.: juleferie januar: vinterferie 3.kvarter 28. januar 22. marts april 25.marts 1. april: påskeferie 4.kvarter 09. april 13. juni juni juni 16. april: De studerenes dag 26. april: St. Bededag maj: Optagelsesprøve maj: Fridage ifm. Kr. Himmelfart 20. maj: 2. pinsedag 5. juni: Fridag ifm. Grundlovsdag 2 KOMPETENCEBESKRIVELSER Bachelorstudiet og de enkelte moduler er i studieordningen beskrevet ved hjælp af kompetencebeskrivelser, der anfører, hvad du skal kunne, når du har gennemført undervisningen. Kompetencebeskrivelserne delt i to: Teoretiske og akademiske kompetencer Professionskompetencer

3 Hvert kompetenceområde er angivet på specifikke niveauer, som er beskrevet med nogle udvalgte og præcise verber. Eksempelvis skal den studerende kunne beskrive på niveau 1, kunne forklare på niveau 2 og kunne analysere på niveau 3. De tre niveauer skal opfattes som taksonomier og som sådan ikke relateres til hinanden. Det er altså ikke bedre at være på niveau 2 end på niveau 1. Hvert niveau angiver en række kompetencer. I kompetencebeskrivelsen for de enkelte moduler er angivet hvilket niveau beskrivelsen tilhører. I studieordningen er de generelle kompetencer i modulet beskrevet og i studieguiden uddybes disse med læringsmål. Kompetencebeskrivelserne angiver altså hvad du skal kunne og dermed hvad du bliver bedømt på. Hvis det eksempelvis beskrives, at den studerende skal kunne deltage (niveau 1) i en aktivitet, så er det kun dette, der stilles krav om altså skal der ikke eksamineres i om den studerende kan forevise (niveau 2) eller udvælge (niveau 3). Tilvalgets formål og opbygning UDDANNELSENS PROFIL OG MÅL Profil for tilvalg i Fysisk aktivitet og Sundhed. Den overordnede mission for tilvalgsstudiet er: at videreudvikle den viden og de færdigheder den studerende har fra Bacheloruddannelsen i Idræt og sundhed. På denne baggrund er det visionen, at: udvikle, uddanne og danne virksomme og kreative fagpersoner, der har dyb indsigt i kropslige kompetencer samt krops- og bevægelsesfaglig viden. Formålet med tilvalgsstudiet er: at give den studerende målrettede teoretiske og professionsrettede kompetencer til anvendelse i arbejdet som konsulent og/eller projektmedarbejder indenfor en bred vifte af jobs i den offentlige og private sundheds-, kultur- og fritidssektor. Professionskompetencer 3 Kunne planlægge, udføre og evaluere fysisk aktivitet i relation til specifikke målgrupper i forskellige læringskontekster (eksempelvis trivsels- og fitness-branchen, social-, uddannelses- og sundhedssektoren, foreningslivet samt indenfor oplevelses og turismeområdet). Kunne anvende teoretisk og praktisk viden i jobfunktioner som formidler og projektmedarbejder i forskellige kontekster (som nævnt oven for). Kunne udvælge og anvende teorier og metoder kritisk til analyse, udvikling og evaluering af relevante praksissammenhænge (teori praksis kobling). Kunne omsætte teori til praksis og kunne gøre praktiske problemstillinger egnede til videnskabelig behandling. Kunne anvende videnskabelig viden til rådgivning og planlægning af træning og testning af menneskers arbejdsevne samt analyse af fysiske krav i forbindelse med idræt og anden fysisk udfoldelse for forskellige målgrupper.

4 Teoretisk, akademiske kompetencer Kunne analysere og diskutere den individuelle, sociale og samfundsmæssige betydning af idræt og fysisk aktivitet særligt i relation til forebyggelse og sundhedsfremme. UDDANNELSENS VARIGHED Tilvalgsstudiet har et omfang på 45 ECTS og er placeret i efterårssemestret og 1. kvarter af forårssemestret. TILVALGETS STRUKTUR Tilvalget er bygget op således det styrker den studerendes teoretiske og professionskompetencer i forhold til planlægning, implementering og vurdering af indsatser med fokus på fysisk aktivitet og sundhedsrelaterede faktorer. Samlet sikrer modulerne en grundig og anvendelsesorienteret gennemgang af fire, delvist overlappende, faser af en given intervention: Undersøgelse, analyse, implementering og evaluering. Fasemodel for Indsats Evaluere Undersøge 4 Implementere Analysere Figur I: Oversigtsbillede: Fysisk aktivitet og Sundhed Undersøgelse Analyse Implementering Evaluering Projektstyring (9 ECTS) Fitness & (genop)træning (6 ECTS) Psykologi, Pædagogik og Fysisk aktivitet (6 ECTS) Epidemiologi og statistik (6 ECTS) Videnskabelig undersøgelse, informationssøgning og opgaveskrivning (3 ECTS) Praktik (15 ECTS)

5 Som markeret i figur I fungerer modulelementet Projektstyring og -ledelse som en overordnet ramme for de øvrige indholdselementer. Modulet har således til formål at sætte den studerende i stand til grundigt og systematisk at gennemtænke, tilrettelægge, koordinere og dokumentere en given indsats. Alt afhængig af målgruppe (eks. børn i førskolealderen, fysisk funktionshæmmede unge eller psykisk sårbare ældre), planlægningsniveau (eks. strategisk vs. operationelt) samt ramme (eks. arbejdsplads, børneinstitution, offentlig park) vil forskellige af de øvrige indholdselementer være særligt relevante. Er der eksempelvis tale om udvikling af en motions- og sundhedskampagne, vil modulet psykologi, pædagogik og fysisk aktivitet stå centralt. I forbindelse med indsatser koncentreret om effektiv fysisk træning af bestemte målgrupper, vil et modul som Fitness & (genop)træning være i fokus. I øvrigt vil kompetencer med hovedfæste i bestemte moduler typisk supplerer hinanden i et samlet forløb fra undersøgelse, over analyse og implementering til evaluering. Primær kompetence i.f.t. undersøgelse: Indsamle og vurdere oplysninger om enkeltpersoners og/eller gruppers funktionsdygtighed, fysiske form, almene helbred og trivsel. I den forbindelse vil der både være fokus på metoder og værktøjer til vurdering af individuel fysisk, psykisk og social sundhed samt brede sociale udredninger møntet på at bedømme livskvalitet og helbred på gruppeniveau. Det handler om at danne sig et overblik af den aktuelle motions- og sundhedstilstand og derfra overveje, om der er behov for indsats, overfor hvilke grupper og om der er tale om problemstillinger, der faktisk kan gøre noget ved. De centrale modulelementer er Fitness & (genop)træning Sundhedspsykologi og pædagogik Epidemiologi og statistik Primær kompetence i.f.t. analyse: Udrede de faktorer, som er bestemmende for motions- og sundhedsrelateret adfærd. Udgangspunktet er en forståelse af motionsadfærd og sundhed som en funktion af et dynamisk samspil mellem personlig levevis, levevilkår og samfundets generelle virkemåder blandt andet i form af offentlige indsatser. Hertil kommer givne forhold som køn, bestemte genetiske faktorer og alder. Afsættet er altså det, der ofte kaldes det brede motions- og sundhedsbegreb, hvor fysisk aktivitet som sundhedsadfærd betinges af interaktionen mellem en række individuelle og miljøbestemte faktorer. Under anvendelse af såvel klassiske som nyligt fremlagte teorier og modeller for motions- og sundhedsadfærd, opstilles forklaringer på adfærdsmønstre i relation til fysisk aktivitet og inaktivitet. I tilknytning hertil opbygges kundskaber i relation til at identificere, indsamle og kritisk vurdere videnskabelig litteratur. I den forbindelse vil såvel individ- og socialpsykologiske samt sociologiske adfærdsteorier blive præsenteret, diskuteret og analyseret. Ovenstående udgør en teoretisk base for udvikling af mål(gruppe)rettede indsatser med sigte på at intervenere i de bestemmende faktorer for motions- og sundhedsadfærd. Motions- og sundhedspædagogik fremdrages i den forbindelse specifikt, da denne har til formål at formidle relevant viden mellem professionelle og borgere for herved at fremme sundhedsrelaterede aktiviteter. De centrale modulelementer er Sundhedspsykologi og pædagogik Epidemiologi og statistik Videnskabelig undersøgelse, informationssøgning og opgaveskrivning 5

6 Primær kompetence i.f.t. implementering: Udvikle, planlægge, monitorere og håndtere programmer/indsatser, som handler om fysisk aktivitet og sundhed. Implementeringsfasen er den proces, der ligger mellem vedtagelsen af en beslutning (eks. i form af ny lovgivning, sundhedspolitiske principprogrammer eller lokale motions- og kostpolitikker) og udmøntningen heraf i forhold til den generelle befolkning eller udvalgte målgrupper. Et eksempel kan være beslutningen om, at noget skal gøres for at øge andelen af motionsaktive danskere i alle aldre. Implementeringsfasen begynder, hvor målsætningen omsættes til konkrete indsatser og slutter efter organisering og gennemførelse af interventioner, der så kan måles i forhold til præstation og effekt. Vigtige kompetencer er for det første at kunne identificere implementeringsteorier indenfor en række fagdiscipliner knyttet til såvel natur- og samfundsvidenskab samt humaniora. For det andet at kunne overføre implementeringsteorier til praksis og konkrete indsatser. De centrale modulelementer er Fitness & (genop)træning Projektledelse og styring Praktik Primær kompetence i.f.t. evaluering: Identificere og udvikle virkningsfulde undersøgelsesdesign med vægt på både proces- og effektevaluering. Evaluering af praksis og udvikling skal bruges til at svare på, hvad der virker med henblik på at skabe forståelse, refleksion og læring. Det handler om at gøre dokumentationsarbejde så godt og relevant, at det aktivt bidrager til realisering af de mål og ambitioner, der er formuleret for en given indsats. Det handler om at kunne godtgøre for omverdenen, at tildelte ressourcer bruges så effektivt som muligt. Både i relation til interne og eksterne parter er der typisk brug for: at vide om indsatsen gør en forskel for udvalgte målgrupper at lære af gode og dårlige erfaringer, så kommende indsatser bliver endnu bedre at dokumentere, hvorvidt en given investering faktisk medfører relevante forbedringer. Under anvendelse af gængse designs for proces- og effektevaluering sættes der fokus på, hvordan indsatser kan evalueres systematisk og troværdigt. I forbindelse med evalueringer af indsatser rettet mod en sundhedsadfærd som motion, er formålet er at levere et veldokumenteret svar på, hvorfor og hvad man har gjort, om det har virket efter hensigten og hvilke ressourcer, der er brugt til formålet. På den vis bidrager evaluerings- og dokumentationsarbejdet til en løsningsorienteret erkendelse af, hvad der holder og hvad der ikke holder i relation til motions- og sundhedfremme og forebyggelse af inaktivitet. De centrale modulelementer er Epidemiologi og statistik Praktik FORVENTNING TIL DIG SOM STUDERENDE I forbindelse med skiftet fra 2. til 3. årgang vil du mærke at vi som undervisere har andre forventninger til dig som studerende. Du har selv valgt at fortsætte på studiet, hvilket vi tolker som at du har masser af motivation til at lære mere om idræt og fysisk aktivitet. Denne forventning indebærer at vi på de fleste moduler på 3. studieår har valgt at droppe læringsmål, der omhandler aktiv deltagelse. Derfor fører vi ikke fravær i undervisningen. 6

7 Fitness og (genop)træning PLACERING 1. kvarter. OMFANG 6 ECTS svarende til 168 arbejdstimer. FORMÅL At den studerende udvikler kompetencer til at kunne vurdere og sammensætte såvel hold- som individuelle træningsprogrammer tilpasset udvalgte målgrupper med specifikke behov i forhold til forebyggelse, trivsel, sundhedsfremme og præstationsoptimering. At den studerende opnår grundlæggende forståelse for træningsprincipper og tilrettelæggelse, herunder betydningen af skader, overtræning og inaktivitet i forhold til udviklingen af træningsforløb. Der sættes særligt fokus på styrketræning og genoptræning. KOMPETENCEMÅL Professionskompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Udføre behovs- og arbejdskravanalyse med henblik på udvikling og implementering af styrketræningsaktiviteter (niveau 1). Anvende periodisering af træningsvariable for at sikre progression i træning over tid (niveau 2). Planlægge styrke- og genoptræning for forskellige målgrupper med anvendelse af varierede træningsmetoder og -principper (niveau 2). Tilrettelægge og afvikle målgruppespecifikke styrke- og genoptræningstræningsforløb, f.eks. for børn, unge, ældre samt patientgrupper (niveau 3). 7 Teoretisk, akademiske kompetencer Ved afslutningen af studieretningen skal den studerende kunne: Inddrage, diskutere og vurdere træningsfysiologiske og organisatoriske overvejelser i tilrettelæggelse og implementering af konkrete træningsforløb (niveau 3). Redegøre for betydningen af skader, overtræning og inaktivitet i forhold til udviklingen af træningsforløb (niveau 2). Redegøre for principperne ved akut behandling af skader (niveau 2). MODULETS FAGLIGE INDHOLD Modulet sætter fokus på hhv. styrketræning og genoptræning. Der tages udgangspunkt i forskellige temaer, der behandles i teori og praksis. Temaerne kunne fx være: arbejdskrav/behovsanalyse, periodisering, trivsel og sundhedsfremme, udspænding, varierede træningsmetoder, skade og overtræning, inaktivitet. De studerende skal efter hvert tema omsætte deres viden i en tilknyttet case.

8 OVERORDNET STRUKTUR OG TIDSPLAN FOR UNDERVISNING OG CASEARBEJDE Uge Fokus Tema K-Timer 35 Intro Styrketræning 2 k-timer Case Relateret til forrige 3 timer: forelæsning/oplæg 36 Styrketræning 2 k-timer Case Relateret til forrige 3 timer forelæsning/oplæg 37 Genoptræning 2 k-timer Case Relateret til forrige 3 timer forelæsning/oplæg 38 Genoptræning 2 k-timer Case Relateret til forrige 3 timer forelæsning/oplæg 39 Genoptræning 2 k-timer Case Relateret til forrige 3 timer forelæsning/oplæg 40 Skader 2 k-timer Case Relateret til forrige 3 timer forelæsning/oplæg 41 Styrketræning 2 k-timer Case Relateret til forrige 3 timer forelæsning/oplæg 42 Efterårsferie 8 44 Skriftlig rapport afleveres

9 I alt 35 timer E-LEARN Fungerer som kommunikationsplatform hvor både noter og supplerende litteratur placeres. LITTERATUR Lægges på E-learn under kurset. PRØVE Afsluttende prøve Individuel skriftlig rapport på max. 10 sider (inkl. Bilag) på baggrund af selvvalgt case med udgangspunkt i et eller flere af modulets temaer. Det forventes, at der i rapporten, ud over en casebeskrivelse samt en behovs-/ arbejdskravsanalyse, diskuteres og argumenteres for bl.a. valg af træningsmetoder og principper samt træningsfysiologiske og organisatoriske overvejelser ift. det pågældende tema. Rapporten afleveres på E-learn senest kl mandag d. 29. oktober KRAV TIL BESTÅELSE AF MODULET 9 Den afsluttende prøve skal bestås. KRITERIER FOR MÅLOPFYLDELSE For at kunne opnå karakteren 12; den fremragende præstation, skal den studerende udførligt kunne redegøre for og anvende begreber, definitioner og terminologi i relation til styrke- og genoptræning. Den studerende skal kunne analysere og diskutere teori og forskningsresultater inden for det valgte tema. Endvidere skal den studerende kunne begrunde den praksis, der præsenteres i rapporten, herunder planlægning og udførelse af træningsprogrammer tilpasset bestemte målgrupper med enten et sundheds-, rehabiliterings-, eller præstationsmæssigt formål. NØGLEPERSONER I MODULET Modulansvarlig: Søren Smedegaard & Annemari Munk Svendsen Undervisere: Søren Smedegaard, Oline Dagmar Sohrbeck-Nøhr og Kristoffer Borbjerg Hare Sekretær: Ulla Rytter

10 Projektstyring PLACERING 3. studieår, 1. kvarter. OMFANG 9 ECTS svarende til 252 arbejdstimer. FORMÅL At den studerende tilegner sig faglig viden om projektstyring og projektsamarbejdsformen. Hertil kommer kompetencer til at identificere muligheder og begrænsninger ved tværsektorielle og -faglige samarbejder. Den studerende bibringes også indsigt i projektledelse, der i udstrakt grad handler om aktiv styring, koordination og opfølgning af relevante processer. KOMPETENCEMÅL Professionskompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Anvende teoretisk viden indenfor projektstyring (niveau 2). Vurdere igangværende eller potentielle projekter (niveau 3). 10 Teoretisk, akademiske kompetencer Ved afslutningen af studieretningen skal den studerende kunne: Beskrive målstyret projektering fra idéudvikling, etablering over planlægning og monitorering til procesog effektevaluering (niveau 1). Identificere og kunne anvende typiske planlægningsværktøjer og metodikker i relation til projektarbejde (niveau 2). MODULETS FAGLIGE INDHOLD OG ARBEJDSFORM En vigtig del med undervisningen i projektstyring er at synliggøre måder at kombinere og skabe koblinger mellem teoretisk og praksisviden. Projektstyring handler i høj grad om at styrke evnerne inden for videnskabelig baseret praksis. Den fælles ambition er derfor at koble projektteorien til en gennemgående case, hvor du sammen med din projektgruppe løbende arbejder med opgaver, der til slut i undervisningsforløbet munder i en helstøbt projektbeskrivelse. Undervisningen kommer dels til at foregå ved forelæsninger og holdtimer. Den overordnede tanke er, at forelæsningerne er det tidspunkt, hvor der er fokus på projektrelateret viden og præsentation af værktøjer mens holdtimer fungerer som det forum, hvor du får feedback på dele af projektgruppens projektbeskrivelse og gruppens anvendelse af projektteori og -værktøjer. Den inddeling er imidlertid fleksibel - idet du også vil få mulighed for at arbejde med cases i forbindelse med forelæsningstimerne.

11 PROJEKTGRUPPER Arbejdsformen i Projektstyring er baseret på gruppearbejde idet projekter som oftest foregår i samarbejde med kollegaer eller eksterne samarbejdspartnere. Dele af gruppearbejdet er skemalagt i form af forelæsninger og holdtimer. Det er en selvstændig udfordring at få denne type processuelle samarbejder til at fungere optimalt. Ved at tilrettelægge effektive gruppeseancer viser I, at I er på vej til at blive kompetente projektmedarbejdere. Vi anbefaler, at I hurtigst muligt indgår faste aftaler for, hvordan og hvornår I skal mødes i projektgrupperne ud over de skemalagte timer. Projektgrupperne bliver udformet med afsæt i Whole-brain metoden. Denne metode afspejler hvordan projektteams sammensættes uden for universitetets mure. CASE-OPGAVER Undervisningsforløbet i projektstyring tager afsæt i en enkelt case, hvor du skal anvende din projektfaglighed på netop dette ene projekt. Casen er af et omfang så du får mulighed for at afprøve projektledelsesteorier i tillempet virkelighed. Casen skal bruges til at producere en omfattende projektbeskrivelse som du undervejs i forløbet udbygger, fordi du får ny viden og nye værktøjer samt kvalificerer de beskrivelser, diagrammer eller oversigter du i samarbejde med din gruppe har udformet tidligere i forløbet. De produkter du afleverer, vil derfor ikke være endelige, men procesprodukter. FORVENTEDE ARBEJDSTIMER Forløbets er fordelt på 9 uger og indebærer såvel forelæsninger, gruppearbejde og eksamen. Forelæsningstimerne og holdtimerne er de timer, du tilbringer i et undervisningslokale. Når du lægger din forberedelse (pensum og opgaver) til de skemalagte timer, får du det vi kalder arbejdstimer. Gruppearbejdet er både det arbejde i udfører sammen i gruppen og individuelt arbejde med casen. 11 OMRÅDE SKEMALAGTE TIMER ARBEJDSTIMER Forelæsningstimer og forberedelse dertil Holdtimer/sparring og forberedelse dertil Gruppearbejde/ individuelt arbejde med case 64 Eksamen I alt 252

12 TIDSPLAN FOR OG OPBYGNING AF UNDERVISNING Lektion Tema Læringsmål Introduktion til fag og undervisere, gruppedannelse og gruppens normer Skelne mellem hvad der er relevant at udføre i projekter vs. drift Litteratur: Kapitel 2 Hvad er målsætningen for projektet? Litteratur: Kapitel 3 Hvem skal bruge resultatet? Litteratur: Kapitel 4 Vurdere projekters kompleksitet Redskaber til at skabe et succesprojekt Redegøre for hvordan man anvender målsætning som ledelsesværktøj Opdele målsætningen i formål, leverancer og succeskriterier Udvikle et projekts målhierarki Redegøre for hvad en SMART målsætning er Redegøre for arbejde med formulering af målsætning i praksis Gennemføre en interessentanalyse og segmentering af interessenterne. 4 Milepælsplanen og estimering Litteratur: Kapitel 5 Redegøre for hvordan man kan opbygge en projektplan, og hvad planen skal kunne bruges til Redegøre for hvordan planen skal være indrettet for at kunne anvendes til opfølgning på resultater, ressourcer og økonomi Redegøre for hvordan planen kan sikre tempo og intensitet Redegøre for hvorfor det er en fordel, at projektgruppen udarbejder planen Udarbejde en plan for forskellige projekttyper og med forskellige plantyper Estimere usikre aktiviteter Gennemføre en risikoanalyse Redegøre for principperne for risikostyring 12 Identificere risici i projekter Reducere og håndtere risici i projekter 5 Risikoanalyse og organisering Litteratur: Kapitel 5 og 6 Forstå betydningen af de forskellige deltagere i projektarbejdet Sikre klar ansvarsfordeling i projekter Have forståelse for hvordan man opfølger og styrer projekter Vide hvad der skal til for at gennemføre

13 succesfulde møder 6 Projektlederen som kaptajn og Kommunikation Litteratur: Kapitel 7 og 8 Projektplanen som styringsværktøj Mødeledelse Målrettet kommunikation i arbejdet med projekter 7 8 Projektlederen som forandringsagent og introduktion til program- og porteføljestyring Litteratur: Kapitel 10 Opsamling og spørgetid Introduktion til at lede og styre flere projekter Beherske forskellige forandringsteorier i forhold til at skabe en adfærdsændring i projektet Den fulde projektbeskrivelse E-LEARN Fungerer som kommunikationsplatform hvor både noter, supplerende litteratur samt den afsluttende prøvebesvarelse placeres. LITTERATUR 13 Grundbog (skal købes i studenterboghandlen): Lindegaard, Mette & John Ryding Olsson (2008), Power i projekter og portefølje, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2. udgave. Der vil forekomme tilføjelser i pensum i form af yderligere artikler, som vil blive gjort tilgængelige på e- learn. PRØVER Afsluttende prøve Den afsluttende skriftlige prøve finder sted i uge 44 og er individuel Tirsdag d. 30. oktober kl udleveres eksamenscase/ gøres tilgængelig på E-learn. Torsdag d. 1. november kl afleveres eksamensbesvarelsen - i form af en rapport på maksimalt 10 sider eksklusiv bilag på E-learn. Den studerende får en individuel karakter efter 7 trins skalaen. Ekstern censur Kriterier for målopfyldelse: For at kunne opnå karakteren 12; den fremragende præstation, skal den studerende udtømmende demonstrere de i modulet beskrevne kompetencemål med ingen eller få uvæsentlige mangler.

14 NØGLEPERSONER I MODULET Modulansvarlig: Andreas Bolding Christensen Underviser: Andreas Bolding Christensen Christina Therese Wilhelmsen Sekretær: Ulla Rytter 14

15 Psykologi, Pædagogik og Fysisk aktivitet PLACERING 2. kvarter. OMFANG 6 ECTS svarende til 168 arbejdstimer. 14 forelæsningstimer, 14 gruppetimer samt 4 fremlæggelsestimer. FORMÅL At den studerende opnår viden og indsigt i de psykologiske og pædagogiske processer, der er bestemmende for motions- og sundhedsrelateret adfærd. Modulet fokuserer på teorier om dannelse og forandring af livsstil. Den studerende tilegner sig også viden om, forståelse for samt færdigheder i kritisk at kunne forholde sig til sundhedsformidling og -pædagogikkens værdigrundlag, teorier, strategier og praksis med relevans for området fysisk aktivitet. KOMPETENCEMÅL Professionskompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Tilrettelægge og diskutere interventioner med udgangspunkt i konkrete psykologiske redskaber og til udvikling af fysisk aktivitet, samt at diskutere muligheder for at evaluere interventioner (niveau 3). 15 Vurdere og anvende psykologisk teori i relation til adfærdsændringsinitiativer for varierende målgrupper (niveau 2) Teoretisk, akademiske kompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Forklare sundhedspædagogiske og formidlingsmæssige problemstillinger (niveau 2 ). Udvikle indsatser vedrørende fysisk aktivitet med udgangspunkt i pædagogisk og psykologisk teori og metode (niveau 3). Identificere og definere relevante begreber og gældende præmisser for de i modulet udvalgte teorier (eksempelvis Stress, Coping, Theory of Planned Behaviour, Transteoretiske Model, og Selfefficacy) (niveau 1).

16 Analysere, diskutere og vurdere igangværende interventioner herunder især sundhedsfremmende og forebyggende kampagner ud fra psykologisk litteratur og empiri (niveau 3). MODULETS FAGLIGE INDHOLD Modulbeskrivelse: Modulet Psykologi, Pædagogik og Fysisk aktivitet skal give den studerende en grundlæggende sundhedspsykologisk, sundhedspædagogisk og helhedsorienteret indsigt i individets forudsætninger for adfærdsændring. Desuden skal modulet give den studerende en indsigt i relevante motivationsteorier og eksempler på praktisk anvendelse af disse. Supplerende skal den studerende opnå en sundhedspædagogisk indsigt i arbejdet med motivationsinterventioner. Afsluttende skal den studerende opnå færdigheder til at udvikle hensigtsmæssige fysisk aktivitetsinterventioner for udvalgte målgrupper. Modulet består af forelæsninger, praktisk og teoretisk holdundervisning samt studenterfremlæggelser. Der tages udgangspunkt i 6 temaer. De studerende skal efter hvert tema omsætte deres viden i en tilknyttet case. Casene fungerer som en rød tråd for anvendelse og diskussion af de relevante pædagogiske og psykologiske emner. 16

17 OVERORDNET STRUKTUR OG TIDSPLAN FOR UNDERVISNING OG CASEARBEJDE Uge Fokus Tema K.Timer 46 Intro /Teori 1 Sundhedspsykologi og Sundhedspædagogik 2 timer 46 Teori 2 Den bio-psyko-sociale model 2 timer 47 Teori 3 Stress og Coping 2 timer 48 Case 1: gruppearbejde med vejledning Teori 4 Adfærdsmodeller 1 2 timer 2 timer 49 Case 2: gruppearbejde med vejledning Teori 5 Adfærdsmodeller 2 2 timer 2 timer Case 3: gruppearbejde med vejledning 2 timer 50 Teori 6 Sundhedspædagogik 1 2 timer Case 4: gruppearbejde med vejledning 2 timer 51 Teori 7 Sundhedspædagogik 2 2 timer Case 5: gruppearbejde med vejledning 2 timer 51 Juleferie Juleferie 1 Case 6: gruppearbejde med vejledning 2 timer 1 Case 7: gruppearbejde med vejledning 2 timer 2 Oplæg 1 2 timer 2 Oplæg 2 2 timer 3 Eksamen I alt 32 timer

18 E-LEARN Fungerer som kommunikationsplatform hvor både noter, supplerende litteratur samt den afsluttende prøvebesvarelse placeres. LITTERATUR Der købes kompendium, samt grundbog. Informationer, beskeder samt evt. supplerende litteratur lægges på E-learn under kurset. PRØVE Afsluttende prøve: Skriftlig prøve. Bedømmes efter 7 trins skalaen. Ekstern censur. Opgaven udleveres på E-learn mandag den 14. januar 2013 kl Den skriftlige besvarelse afleveres på E-learn onsdag d. 16. januar 2013 senest kl (Der skal skrives eksamensnr. på forsiden) Opgaven skal opfylde gældende officielle krav fra studieordningen og må maksimalt fylde 7 normalsider (maksimalt anslag), eksklusiv forside, litteraturliste og bilag. En normalside udgør typeenheder. Ved typeenhed forstås ethvert typografisk element, dvs. ikke blot bogstaver og tal, men også interpunktionstegn og blanke. Kriterier for målopfyldelse: For at kunne opnå karakteren 12; den fremragende præstation, skal den studerende udtømmende demonstrere de i modulet beskrevne kompetencemål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Den studerende skal således udførligt kunne redegøre for begreber, definitioner og terminologi i relation til motivation, adfærdsændring, sundhedspsykologi og sundhedspædagogik. Den studerende skal kunne analysere og diskutere teori og forskningsresultater inden for området motivationsteori, adfærdsændring, sundhedspsykologi og sundhedspædagogik i forbindelse med fysisk aktivitet og træning. Endvidere skal den studerende på baggrund af teori kunne diskutere planlægning og udførelse af adfærdsændrende interventioner som er tilpasset bestemte målgrupper med enten et sundheds-, rehabiliterings-, eller præstationsmæssigt formål. Det forventes, at den studerende i forvejen besidder generelle kompetencer i forhold til opgavetekniske formalia. 18 NØGLEPERSONER I MODULET Modulansvarlig: Thomas Bredahl Undervisere: Thomas Bredahl Annemari Svendsen Sekretær: Ulla Rytter

19 Videnskabelig undersøgelse, informationssøgning og opgaveskrivning (VUIO) PLACERING 2. kvarter, 3. studieår OMFANG 3 ECTS FORUDSÆTNINGER Det forventes, at den studerende: Kan redegøre for og anvende PBL som metode. Kan tage ansvar for og planlægge egen læreproces og indgå hensigtsmæssigt i gruppeprocesser. Har erfaring med at formulere problemformuleringer, skrive universitetsopgaver og søge information til disse. Besidder en grundlæggende viden inden for hvert af de tre vidensområder: naturvidenskabeligt, humanistisk-samfundsvidenskabelig og praktisk-pædagogisk. Besidder en specialiseret viden knyttet til studieretningen på andet studieår. Kan anvende E-learn, Blackboard. Har et personligt motiv for at studere på tilvalget Fysisk aktivitet og Sundhed, og derfor er motiveret for at lære. 19 FORMÅL At øge den studeredes evne til at: Udarbejde fundamentet i en videnskabelig undersøgelse. Skrive videnskabelige opgaver og foretage videnskabelig informationssøgning. Igangsætte den første proces af en videnskabelig undersøgelse i god tid. KOMPETENCEMÅL Professionskompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne:

20 Foretage en konkret undersøgelsesplanlægning indenfor en begrænset ressourcemæssig ramme (niveau 2). Formulere en faglig relevant problemformulering som lægger op til en videnskabelig undersøgelse, og begrunde sammenhængen mellem undersøgelsens problemfelt, formål, problemformulering, fænomen, redskaber og metode (niveau 2-3). Udføre videnskabelig informationssøgning knyttet til en selvvalgt undersøgelse (niveau 1). Teoretisk, akademiske kompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Identificere faglige metoder, teori og empirisk materiale der er hensigtsmæssig at anvende i forhold til en konkret undersøgelsestype (niveau 1). Redegøre for og diskutere kriterier i den gode universitetsopgave, som knytter sig til en videnskabelig undersøgelse (niveau 2-3). INDHOLD Det centrale: Den studerendes respektive undersøgelsesfundament udgør det gennemgående problemscenario i undervisningsforløbet. Se mere information under Undervisnings- og arbejdsformer. 20 Modulets indhold relaterer sig til tre overordnede temaer, som er gensidigt afhængige: 1) Videnskabelig undersøgelse: fundament og undersøgelsesplanlægning 2) Informationssøgning 3) Opgaveskrivning Ad 1) Videnskabelig undersøgelse: fundament og undersøgelsesplanlægning Under dette tema præsenteres forskellige typer af undersøgelser og forskerroller, som hver har sine unikke kendetegn og som hører hjemme i forskellige videnskabsteoretiske paradigmer. Temaet fokuserer på de sammenhænge, der eksisterer i en undersøgelses fundament, og ikke på at gå i dybden med udvalgte fagområder eller forskningstyper. Dette kommer den studerende i høj grad til selv at gøre i forbindelse med praktikforløbet og bacheloropgaven. Med undersøgelsens fundament menes her parametrene problemfelt og formål (hvorfor spørger du?), problemformulering (hvad spørger du om?), fænomen (hvad spørger du til?), redskaber (hvad spørger du med?) og metode (hvordan spørger du?) og sammenhængen mellem disse (ud fra pentagon i Rienecker og Stray Jørgensen: Den gode opgave).

21 Temaet er gennemgående i modulet og behandles eksplicit i undervisningsgang 1, 2, 3, 4 og 8. Ad 2) Informationssøgning Dette tema handler om at foretage en systematisk informationssøgning med udgangspunkt i en konkret og selvvalgt undersøgelse. Du vil som studerende både få en almen introduktion til informationssøgning og en specifik introduktion rettet mod en relevant database i forhold til fagområdet for undersøgelsen. Temaet behandles eksplicit i undervisningsgang 5 og 7, hvorfor det forventes, at du søger efter relevant og brugbar litteratur på baggrund af din undersøgelses fundament. Ad 3) Opgaveskrivning Dette tema beskæftiger sig med kriterier for den gode universitetsopgave. Her skelnes mellem generelle forhold, som gælder for alle typer af undersøgelser og opgaver; og mere specifikke forhold, som knytter sig til de forskellige vidensområder. Selve opgaveskrivningen bliver realiseret i praksis i foråret i henholdsvis praktikforløbet og bacheloropgaven. Temaet behandles eksplicit i undervisningsgang 5, og er samtidig en fast integreret del af gang 1, 2, 3, 4 og Nedenfor ses en tabel, som giver et overblik over undervisningen i modulet: Uge Gang K-timer Organisering Dagens tema (centralt indhold i undervisningen) To hold Introduktion og igangsætning To hold Problemfelt, formål og problemformulering (pentagon 1 og 2) To hold Fænomen og redskaber (pentagon 3 og 4) To hold Undersøgelsens metode (pentagon 5) 49 man 5 2 To hold Informationssøgning I: Almen introduktion (ekstern underviser fra biblioteket) To hold Den gode opgave alment og specifikt 50 fre 7 2 To hold Informationssøgning II: Databaser (ekstern underviser fra biblioteket) To hold Præsentation, vidensdeling og afrunding Tabel 1: Oversigt over VUIO-forløbet. Det er vigtigt at understrege, at modulet beskæftiger sig med udviklingen af en undersøgelses fundament. Selve udførelsen i praksis er ikke en del af modulet, men kommer i forårets moduler.

22 UNDERVISNINGS- OG ARBEJDSFORMER Modulet består af holdundervisning, to hold af studerende. Undervisningen vil i stor udstrækning lægge op til deltageraktivitet og -interaktion. Den enkelte studerende eller i par 1 vælger en faglig undren i relation til et fagfelt, hvor den studerende har særlig interesse. Denne faglige undren udvikles og ekspliciteres løbende gennem VUIO til et undersøgelsesfundament (jf. modulets mål). Denne personlige case udgør det gennemgående problemscenario i undervisningsforløbet og der arbejdes med dette både i og uden for undervisningen. Under modulet arbejdes i faste arbejdsgrupper, hvor de studerende giver feedback på skriftligt materiale fra de øvrige i gruppen. Den enkelte undervisningsgang vil indeholde et mindre problemscenarie knyttet til dagens tema, som de studerende alene eller i grupper skal arbejde med. Arbejdsportefølje Den studerende udarbejder løbende en arbejdsportefølje over undersøgelsens fundament det gennemgående problemscenario hvis centrale dele præsenteres i slutningen af undervisningsforløbet (Gang 8). Arbejdsporteføljen knytter sig den enkelte undersøgelses fundament, hvorfor den enten udarbejdes individuelt eller i par. En del af forberedelsen til og efterbehandlingen af undervisningen er netop løbende at udvikle fundamentet til og planlægningen af ens selvvalgte undersøgelses fundament. 22 Arbejdstimer for den studerende Se fordelingen af arbejdstimer for den studerende i tabellen nedenfor. Modul VUIO Arbejdsbelastning 3 ECTS point 84 arbejdstimer i alt Undervisning Forberedelse, efterbehandling, arbejdsportefølje alene eller i grupper. 22 K-timer i alt 62 arbejdstimer. Svarende til ca. 2,8 timers forberedelse mv. til 1 K-time. Tabel 2: Fordeling af arbejdstimer i modulet. 1 Par: Såfremt studerende skal danne par i praktik eller BA-forløb, kan dette par også anvendes i VUIO.

23 LITTERATUR Rienecker, Lotte & Stray Jørgensen, Peter: Den gode opgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Desuden artikler og uddrag fra bøger, som oploades i vidensbank på E-learn-kurset. Endelig den litteratur, som de studerende selv søger og finder relevant. En nærmere plan oploades på E-learn-kurset inden modulet starter. PRØVER Læringsprøver Den studerende udarbejder løbende en skriftlig arbejdsportefølje over undersøgelsens fundament, hvis centrale dele præsenteres i slutningen af undervisningsforløbet. Desuden samlet alle arbejdsporteføljer fra forløbet i et fælles dokument. Bedømmes med bestået / Ikke bestået. Afsluttende prøve Ingen. NØGLEPERSONER I MODULET Modulansvarlig Mads Hovgaard, mhovgaard@health.sdu.dk, Underviser: Mads Hovgaard, mhovgaard@health.sdu.dk, Samt en ekstern underviser fra biblioteket. Modulsekretær: Ulla Rytter, urytter@health.sdu.dk,

24 Epidemiologi og statistik PLACERING 2. kvarter. OMFANG 6 ECTS svarende til 168 arbejdstimer. FORMÅL At den studerende opnår kendskab til grundlæggende epidemiologiske og statistiske begreber. De studerende sættes i stand til at vurdere videnskabelige epidemiologiske studier. Efter forløbet har de studerende opnået kendskab til undersøgelsesdesigns s.fx tværsnitsstudier, kohorte studier, case-control studie. Den studerende er også i stand til at vurdere fejlkilder og har kendskab til begreber som effektmodifisering og konfounding m.v. Den studerende kan anvende mål for association samt benytte en statistisk programpakke til praktisk dataanalyse. KOMPETENCEMÅL Professionskompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Anvende grundlæggende epidemiologiske og statistiske begreber i forbindelse med egne og andres resultater (eksempelvis gengivet i forskningslitteratur) (niveau 2). Applicere statistiske værktøjer i relation til undersøgelse af fysisk aktivitet (niveau 2). 24 Teoretisk, akademiske kompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Redegøre for anvendelsesområder for epidemiologi (niveau 2). Redegøre for grundlæggende statistiske metoder (niveau 2). Vurdere epidemiologiske og statistiks anvendelsesmuligheder i relation til fysisk aktivitet og sundhed. MODULETS FAGLIGE INDHOLD Modulet er såvel teoretisk som praktisk funderet. Modulet omfatter indføring i grundlæggende epidemiologiske kundskaber, samt brug af den statistiske software-pakke STATA. Underviser er til stede ved alle lektioner.

25 FORVENTNINGER TIL DE STUDERENDE At de studerende aktivt udnytte hinandens ressourcer feks gennem elearn eller anden interaktiv kilde (JS opretter et forum) At de søger supplerende viden fra andre kilder end pensum, feks via artikler, net-baserede ressourcer og biblioteket mm. At de på forhånd har erhvervet sig grundlæggende statistiske færdigheder herunder har et overordnet kendskab til statistisk teori (teori om central fordeling), og til basale mål for central tendens (gennemsnit, median) og variation (varians, standard afvig) -- eller at de studerende erhverver sig denne viden sideløbende med deltagelse i undervisningen TIDSPLAN FOR OG OPBYGNING AF UNDERVISNING Modulet afvikles i perioden uge 45 til uge 2 (2013). Fokus for epidemiologi er om mandagen og statistik/stata er i fokus om torsdagen Undervisningen i epidemiologi veksler mellem forelæsninger og diskussioner af udleveret materiale. Undervisning i statistik/stata veksler mellem en kort indledende forelæsning og praktiske øvelser med stata. Erfaringsmæssigt er der stor forskel på hvor hurtigt de studerende tilegner sig viden om statistik og stata. Som følge deraf, tilpasses progressionen i statistik gennem forløbet. Nedenstående oversigt er derfor vejledende. 25

26 Uge Fokus Statistik 45 Introduktion til epidemiologi Introduktion til STATA 46 Mål for sundhed og sygdom Introduktion til STATA 47 Studie design Data behandling 48 Fejlkilder og usikkerhed Data analyse 49 Kausalitet Data analyse 50 Analyse af epidemiologiske data Grafiske illustrationer 51 (statistik) Stratifiserede analyser (statistik) Multiple regression 02 (statistik) Opsamling Bemærk Der tages forbehold for ændringer i indholdet af undervisningen.

27 E-LEARN Fungerer som kommunikationsplatform hvor både noter og supplerende litteratur placeres. LITTERATUR Pensum: Epidemiologi Uge 45 Martinez-Gonzalez MA, Martinez JA, Hu FB, Gibney MJ, Kearney J. Physical inactivity, sedentary lifestyle and obesity in the European Union. Int J Obes Relat Metab Disord. 1999;23(11): Uge 46 Koutures CG, Gregory AJM. Injuries in Youth Soccer. Pediatrics. 2010;125(2): Uge 47 Rosenbaum DA, Silvis ML, Williams JE, Davis SW. Variation in injury risk over the course of a two-day youth club soccer tournament. Injury Prevention. 2009;15(4): Schulz KF, Grimes DA. Case-control studies: research in reverse. Lancet. 2002;359(9304):431. Grimes DA, Schulz KF. Cohort studies: marching towards outcomes. Lancet. 2002;359(9303):341. Uge 48 Grimes DA, Schulz KF. Bias and causal associations in observational research. Lancet. 2002;359(9302): Uge 49 Samme som for uge 48 (Grimes DA, Schulz KF. Bias and causal associations in observational research. Lancet. 2002;359(9302):248.) Uge 50 Sund A, Larsson B, Wichstrøm L. Role of physical and sedentary activities in the development of depressive symptoms in early adolescence. Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology. 2011;46(5): Statistik Kirkwood B, Sterne J. Essential Medical Statistics. Wiley-Blackwell, StataCorp. Stata: Release 11. College Station, TX: StataCorp LP., (Del af Stata software pakken) Supplerende litteratur Juul S. Epidemiologi og evidens. Munksgaard Danmark, Artikler, datafiler og forelæsninger (.ppt) lægges på E-learn

28 PRØVE Afsluttende prøve: Skriftlig prøve. Eksamen består i besvarelse af 10 spørgsmål, inklusiv data-analyse. Bedømmes efter 7-trins skalaen. Ekstern censur. Alle hjælpemidler er tilladt. KRAV TIL BESTÅELSE AF MODULET Den afsluttende prøve skal bestås. NØGLEPERSONER I MODULET Modulansvarlig og underviser: John Singhammer Sekretær: Ulla Rytter 28