Danske boligejeres økonomi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske boligejeres økonomi"

Transkript

1 Danske boligejeres økonomi under stærkt svingende boligpriser En registerbaseret undersøgelse af årene 1995 til 2010 Morten Skak Gintautas Bloze Boligøkonomisk Videncenter

2 Danske boligejeres økonomi under stærkt svingende boligpriser En registerbaseret undersøgelse af årene 1995 til 2010 Morten skak Gintautas Bloze September 2013 Syddansk Universitet Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Campusvej 55, 5230 Odense M 1

3 Indholdsfortegnelse Forord...3 Resumé Indledning Rapportens disponering Analysens population og metode Dansk økonomi Overbelåning og insolvens Udviklingen siden Den geografiske dimension De unge og de ældre boligejere Den samlede solvens Det økonomiske råderum Den økonomiske marginal Rentebyrden De unge førstegangskøbere Den geografiske dimension Afsluttende bemærkninger Referencer Appendiks A.1 Den økonomiske marginal A.2 Antal opsparingsmåneder for unge husholdninger

4 Forord Denne rapport er den sidste af to rapporter, som udgør resultatet af projektet Husholdningernes porteføljekarrierer. Projektet er gennemført under Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, Syddansk Universitet med økonomisk støtte fra Realdania. Rapporten følger op på rapporten Danske husholdninger på dybt vand, som blev offentliggjort i februar 2013 af Boligøkonomisk Videncenter. Mens rapporten fra februar fortrinsvis baserede sig på en spørgeskemaundersøgelse blandt danske husholdninger fra sommeren 2012, trækker nærværende rapport så godt som udelukkende på registerdata fra Danmarks Statistik. Forfatterne takker for samarbejdet og den service, der er ydet af Danmarks Statistik. Boligøkonomisk Videncenter i Realdania står for formidlingen af rapporten. Forfatterne takker for den økonomiske støtte fra Realdania og det gode samarbejde med Boligøkonomisk Videncenter. Vi takker også for råd og kommentarer fra kolleger ved Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi. Eventuelle fejl i rapporten er alene vores ansvar. Morten Skak og Gintautas Bloze 3

5 Resumé Rapporten belyser udviklingen i boligejernes økonomiske situation i årene 1995 til Den baserer sig på beregninger på data, som er udtrukket og samkørt fra en række registre hos Danmarks Statistik. Der er desuden foretaget rensninger og afgrænsninger af de anvendte data for at få et billede, som er dækkende for det store flertal af husholdninger, og ikke for stærkt påvirket af ekstreme observationer. Det har endvidere været nødvendigt at begrænse undersøgelsen til boligejere med kun en bolig for at kunne sammenligne husholdningernes belåning med pant i en ejendom med den pågældende ejendoms markedsværdi. Årene 1995 til 2010 har været præget af kraftige udsving i boligpriserne, der har haft stærk indflydelse på boligejernes solvens. Forholdet mellem lånene med pant i boligen og boligens værdi, også kaldet LTV-raten, har i den betragtede periode i gennemsnit været 0,46. Pristoppen i 2006 bragte LTV-raten ned under 0,4, mens de efterfølgende prisfald gav en rate på over 0,5. Bedømt ud fra den behandlede periode synes det normale at være, at ca. 15 procent af boligejerne er overbelånte (LTV over 0,8), mens ca. 3 procent er insolvente (LTV over 1) med hensyn til boligbelåningen. Prisfaldet fra 2006 til 2010 førte til, at knap en tredjedel af boligejerne blev overbelånte, mens over 10 procent blev insolvente. LTV-raten nåede sit minimum i 2006, som er året umiddelbart før husprisfald og finanskrise slog igennem. Bedømt ud fra LTV-rater beregnet på de aktuelle markedspriser for boliger var sikkerheden bag de udestående lån således helt i top i Det efterfølgende forløb med kraftige prisfald på boligerne viste imidlertid, at sikkerheden bag lånene var meget ringe. En korrekt indikator for sikkerheden bag de udestående lån må derfor i princippet bygge på en LTV-rate, hvor de fundamentale boligværdier indgår. Det vil imidlertid altid være en vanskelig opgave for en tilsynsmyndighed at være klogere end det aktuelle boligmarked og kunne fastslå, om boligpriserne aktuelt er 4

6 over- eller undervurderede. Det er derfor ønskeligt, at der skabes økonomisk politiske styringsinstrumenter, der kan dæmpe udsvingene i boligpriserne, således at de i højere grad kommer til at følge den fundamentale langsigtede trend. Tal for overbelåning og insolvens på kommuneniveau i 2006 peger på en tendens til uforsigtig kreditgivning i flere kommuner i det nord-, vest- og sydjyske, mens aktuelt høje LTV-rater i Vest- og Sydsjælland i højere grad må tilskrives særligt kraftige prisfald i dette område. Ikke overraskende er de unge boligejere de mindst konsoliderede, ligesom de har de kraftigste udsving i deres solvens. I 1995 var 7 procent af de unge husholdninger under 35 år insolvente, mens det gjaldt 25 procent i Blandt de ældre husholdninger over 65 år var under en ½ procent insolvente i 1995 mod 1½ procent i Den beregnede samlede solvens (minus pensionsformuer) hos boligejerne viser generelt en ringere solvens end for boligbelåningen alene. Beregningerne af husholdningernes økonomiske råderum og robusthed hæmmes af, at lånetype, afdrag og rentevilkår på de udestående lån ikke kan udledes af registerdataene. Med de begrænsninger, det giver, er der foretaget en sammenligning mellem begrebet den økonomiske marginal, som er et udtryk for husholdningernes økonomiske råderum beregnet på basis af registerdata 1, og de svar på spørgsmål vedrørende det økonomiske råderum, som fremkom i spørgeskemaundersøgelsen fra sommeren Sammenligningen viser, at brugen af den økonomiske marginal kan føre til en for stor spredning i fordelingen af husholdningerne, således at for mange bliver klassificeret som havende henholdsvis negativ og meget rigelig økonomiske marginal. På den måde underestimeres antallet af husholdninger, der kommer i problemer i tilfælde af rentestigninger. Beregningerne af- 1 Nationalbanken bruger den økonomiske marginal i sine analyser, se Andersen og al. (2012b). 2 Se Danske husholdninger på dybt vand: Skak og Bloze (2013) 5

7 slører endvidere en stigende ulighed i husholdningernes økonomiske robusthed over den behandlede periode. Også udviklingen i boligejernes rentebyrde analyseres. Resultaterne viser, at boligejerne er blevet mindre økonomisk pressede hen over krisen. Men det skal sammenholdes med den stigende udbredelse af lån med afdragsfrihed og variabel rente og det fortsat faldende renteniveau. Udviklingen i rentebyrden kan derfor ikke bruges til konklusioner om udviklingen i husholdningernes økonomiske robusthed. Alligevel illustrerer tallene, at betydelige stigninger i husholdningernes ydelser på de udestående lån kan forekomme. Således steg den gennemsnitlige rentebyrde med 33 procent fra 2005 til 2008, da finanskrisen ramte. For unge husholdninger steg rentebyrden 38 procent mellem 2005 og Mens det foregående alene vedrører boligejere, er afsluttende også foretaget beregninger af, hvor vanskeligt det er for unge husholdninger i lejeboliger at komme ind på ejerboligmarkedet. Beregningerne er foretaget for unge lønmodtagerfamilier uden børn eller med et barn, som ønsker at flytte enten i hus eller i ejerlejlighed/rækkehus. Resultaterne viser, at det er blevet stadig vanskeligere for de unge husholdninger at etablere en tilfredsstillende forudgående opsparing. I gennemsnit for de inkluderede familietyper og boligformer tog det i 1995 godt 9 måneder at spare op til handelsomkostninger og udbetaling mv. til et boligkøb. I 2006 tog det to år, og i 2010 godt 19 måneder. Det stigende økonomiske krav til de unge husholdninger, der ønskede at etablere sig som boligejere op til 2006, forhindrede imidlertid ikke, at antallet af unge familier i udlejningsboliger faldt i denne periode. Forklaringen herpå skal formentlig søges i den rigelige kreditgivning, der fandt sted i årene frem til 2006, sammen med et intenst ønske blandt unge husholdninger om at komme med på ejerskabsvognen. Det efterfølgende stærke prisfald på boligerne reducerede tilsyneladende ønsket om at komme i ejerbolig samtidig med, at kreditgivningen blev strammere. Således stiger andelen, der bliver i udlejningsboligerne efter 2006, på trods af, at det økonomisk bliver mere overkommeligt at spare op til ejerboligen. 6

8 Gennemsnitstallene for den tid, det tager at få en tilfredsstillende forudgående opsparing, dækker over store geografiske variationer. Således tog det i 2010 et ungt par med et barn, der bor i lejlighed i Nordjylland, ca. 15 måneder at spare op til et standardhus, mens det i Københavns omegn tog dobbelt så lang tid. Forskellene bliver også udtalte, såfremt der flyttes fra en udlejningslejlighed i én landsdel til en ejerbolig i en anden landsdel. Flytter et ungt par i udlejningsbolig med et barn eksempelvis fra Nordjylland til Københavns omegn for at købe hus, vil det kræve 2 år og 8 måneders forudgående opsparing. Flyttes der modsat, tager det kun et år og 3 måneders opsparing. 7

9 1. Indledning Projektet Husholdningernes porteføljekarrierer har haft til formål at undersøge porteføljeudviklingen hos danske husholdninger, dvs. udviklingen i husholdningernes aktiver og passiver, igennem de senere år, hvor der har været store svingninger i boligpriserne og dermed i værdien af det væsentligste aktiv for de fleste boligejere. Fokus har i høj grad været på boligejerne; og denne rapport ser på boligejernes økonomiske situation gennem årene 1995 til Herudover er gennemført beregninger, der belyser, hvor vanskeligt det har været for unge husholdninger i udlejningslejligheder at komme ind på ejerboligmarkedet igennem den behandlede periode. 1.1 Rapportens disponering Rapporten er disponeret således, at der lægges ud med en redegørelse for de anvendte data og analysemetoden. Derefter gives en kort beskrivelse af væsentlige elementer i udviklingen af dansk økonomi, da den generelle økonomiske udvikling udgør baggrundstæppet for udviklingen blandt boligejerne. Afsnit fire ser på udviklingen i belåningen af boligerne gennem den betragtede periode og præsenterer beregninger med anvendelse af begreberne overbelåning og insolvens. I tillæg til udviklingen over tid ses også på de geografiske forskelle og forskellene mellem de unge og de ældre husholdninger. Afsnit fem belyser husholdningernes samlede solvens med det forbehold, at det ikke har været muligt at inddrage husholdningernes pensionsformuer i beregningerne. Afsnit seks beregner husholdningernes økonomiske råderum, idet den økonomiske marginal lægges til grund for en vurdering af deres økonomiske robusthed. I den forbindelse behandles den økonomiske marginals anvendelighed til at belyse, hvor mange husholdninger, der vil have vanskeligheder med at klare belastninger af deres økonomi, eventuelt som følge af rentestigninger. Vi beregner også udviklingen i husholdningernes rentebyrde over tid. 8

10 I afsnit syv har vi valgt at se på, hvor lang tid det tager for unge husholdninger at spare op til 10 procent af værdien af en bolig. De 10 procent er fastsat som et bud på den nødvendige opsparing til udbetaling og handelsomkostninger, når man erhverver en bolig. Beregningerne gennemføres for to typer af unge husholdninger og for to typer af ejerboliger. Desuden foretages beregningerne på landsdele. Afsnit otte opsamler resultaterne i et afsluttende afsnit. 2. Analysens population og metode For at kunne knytte den i registrene anførte gæld med pant i ejendomme til en bestemt bolig er det valgt kun at se på husholdninger, der ikke ejer andre ejendomme end den bolig, som de bor i. Det betyder, at ejere af sekundære boliger som f. eks. sommerhuse eller ferielejligheder ikke er medtaget i beregningerne. Desuden renses observationerne i flere omgange for ekstreme værdier. For eksempel fravælges observationer med boligværdier under 100 tusind og over 30 millioner kroner. Også boliger under 20 og over 400 kvadratmeter skæres fra. Ligeledes ser vi kun på husholdninger, hvor breadwinner 3 er mellem 20 og 65 år. Registrene, vi arbejder med, giver én oplysning per år for de enkelte variable. Det kan være tal, der opsamler hændelser, der er sket over en periode, som f. eks. den modtagne indkomst og den betalte skat gennem et år. Opsummeringen af årets hændelser sker ved kalenderårets udgang, og den primære kilde til tal for årets indkomst er selvangivelserne. Andre oplysninger henføres til et tidspunkt. Gælds- og formueposter opgøres således ultimo året, men en persons bopæl oplyses den første januar hvert år. I princippet ved vi derfor ikke, hvor personen bor på alle andre tidspunkter af året, da der kan være sket flytninger mellem to på hinanden følgende opgørelsestidspunkter. Fordelen ved registerdata er de mange observationer og en god pålidelighed af dataene. Registrene fanger imidlertid ikke indkomst fra sort arbejde, og der kan være undladte og fejlbehæftede indbe- 3 Breadwinner er den person i husholdningen, som har den højeste indkomst. 9

11 retninger, der giver ekstreme værdier, når registre samkøres. Rensninger af dataene er derfor helt nødvendige. Det første år i undersøgelsen er 1995, som er det første år i registrene, hvor obligationsgælden er oplyst. For de boliger, der handles gennem årene, anvender vi boligens kontantværdi til at fastsætte markedsværdien. Beregning af forholdet mellem gælden med pant i boligen og markedsværdien (loan to value eller LTV-forholdet) sker ved at sætte lånene, der opgøres ultimo, i forhold til markedsværdien. Hvis boligpriserne er stigende, giver forsinkelsen en tendens til, at der beregnes en LTV-rate, der er for høj, mens det modsatte er tilfældet, når priserne er faldende. For de boliger, der ikke handles, anvender vi den procentvise forskel mellem den seneste offentlige ejendomsvurdering og markedsværdien for de handlede boliger gennem året. Efter rensning for ekstreme værdier beregnes et gennemsnit af disse afstandsprocenter på kommuneniveau for enfamiliehuse/rækkehuse og ejerlejligheder. I kommuner, hvor der sælges ingen eller få huse, bruges den gennemsnitlige afstandsprocent på amtsniveau. For perioden efter kommunalreformen i 2006 bruges en nøgle, som fordeler de nye kommuner efter de gamle amters grænser. Beregnede markedsværdier under 100 tusind og over 30 millioner kroner medtages ikke. De således beregnede markedsværdier for de ikke handlede boliger fremskrives et halvt år til ultimo året ud fra udviklingen i Danmarks Statistiks boligprisindeks, før LTV-raterne beregnes. I forbindelse med nybyggeri og større tilbygninger eller renoveringer af eksisterende boliger, vil der ofte blive optaget lån med pant i ejendommen til løbende finansiering af byggeriet. Ejendomsværdien opskrives først til et højere niveau, efter at byggeriet er fuldført. En beregning af forholdet mellem gælden og markedsværdien kan i den situation give en forkert (for høj) LTV-rate. Vi forsøger at rense for denne fejlkilde ved at udelade de observationer, hvor der sker ændringer i BBR 4 oplysningerne for boligen. For at undgå, at tallene på- 4 Korrektionen kan ikke foretages for det sidste år, der er registertal for. Danmarks Statistiks BOL register anvendes for observationer før En stigende fokus på kvaliteten af 10

12 virkes af meget høje LTV-rater, der skyldes indberetningsfejl, afskæres LTV-rater over 1,6. Det kan vise sig ret afgørende for resultaterne, at der renses for ekstreme værdier på flere niveauer. Gennemsnitlige værdier, der f. eks. bruges til at beregne markedsværdien for de ikke solgte boliger, kan blive uhensigtsmæssigt stærkt påvirket af ekstreme observationer, og det forvrider resultaterne. I forhold til notatet Insolvens blandt danske boligejere 2010 fra august 2012, der baserer sig på data fra samme registre som de undersøgelser, der fremlægges her, betyder den mere omfattende rensning, der nu er foretaget, at resultaterne bliver mere korrekte i forhold til det store flertal af boligejere. Afskæringerne betyder, at undersøgelsens population udgør ca. tre fjerdedele af det samlede antal ejerboliger i landet. 3. Dansk økonomi Undersøgelsen strækker sig over perioden 1995 til 2011, og udviklingen i de danske boligejeres økonomiske situation er naturligvis tæt forbundet med den generelle udvikling i dansk økonomi op til og gennem denne periode. Dette afsnit beskriver kort de vigtigste træk af udviklingen. Efter en recession i 1993 gik dansk økonomi ind i en række gyldne år med stabil vækst, herunder stabilt stigende boligpriser. Den procentvise arbejdsløshed var stadigt faldende. Den bristede it-boble ved indgangen til nullerne bremsede væksten noget og fik kortvarigt arbejdsløshedsprocenten til at stige. Boligpriserne fortsatte imidlertid i en ubrudt stigning hjulpet af den stigende udbredelse af de variabelt forrentede lån og de faldende korte renter samt af regeringens skattestop for boligbeskatningen. oplysningerne i BBR fra 2003 og frem synes at have givet en vis ophobning af ændringer. Vi har forsøgt at tage hensyn hertil i vores rensninger af observationerne. 11

13 Figur 1: Prisindeks (2006 = 100) for enfamiliehuse og ejerlejligheder samt obligationsrenter K1 1993K1 1994K1 1995K1 1996K1 1997K1 1998K1 1999K1 2000K1 2001K1 2002K1 2003K1 2004K1 2005K1 2006K1 2007K1 2008K1 2009K1 2010K1 2011K1 2012K1 2013K1 Enfamiliehuse Ejerlejligheder Pct Lang rente Kort rente Note: Prisindeksene viser udviklingen i de nominelle priser. Lån med kort variabel rente indførtes i 1996 og fik stærkt stigende udbredelse i nullerne. Kilde: Danmarks Statistik 12

14 Figur 2: Realkreditudlånet samt husholdningssektorens finansielle formue og privat boligformue i mia. kroner M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M01 Afdragsfrie lån med etårig rentetilpasning Andre afdragsfrie lån Lån med afdrag K4 1999K3 2000K2 2001K1 2001K4 2002K3 2003K2 2004K1 2004K4 2005K3 2006K2 2007K1 2007K4 2008K3 2009K2 2010K1 2010K4 2011K3 2012K2 2013K1 Finansiel nettoformue ekskl. pensioner Finansiel nettoformue inkl. pensioner Nettoformue inkl. pensioner og ejendomme Note: Realkreditudlån til boliger og fritidshuse Kilde: Nationalbanken og Danmarks Statistik samt egne beregninger I 2003 indførtes realkreditlån med afdragsfrihed, der gradvist vandt stor udbredelse, og efter 2004 accelererede boligpriserne stærkt. En 13

15 lignende udvikling fandt sted i USA og UK og i flere andre europæiske lande. Udviklingen viste sig imidlertid uholdbar, og med boligprisboblens brist udløstes en finansiel krise, der fra sit udspring i USA bredte sig til en finansiel og økonomisk krise i alle de gamle industrilande. I Danmark begyndte arbejdsløsheden således at stige fra 2008 og frem, og årene 2008 og 2009 blev præget af økonomisk recession 5. Boligpriserne faldt herunder dramatisk og antallet af handler bremsede kraftigt op, ligesom salgstiderne blev meget lange. Mange af de unge, højt belånte førstegangskøbere af fast ejendom blev insolvente. I 2010 forbedredes situationen kortvarigt, men uroligheder i Nordafrika og svære statsfinansielle problemer i de sydeuropæiske lande fastholdt de europæiske økonomier på svage vækstniveauer og med recession i flere lande. Dansk økonomi blev også ramt af den negative udvikling, men arbejdsløsheden udviste en forholdsvis beskeden stigning sammenlignet med tidligere kriser, og kapitalflugten fra Sydeuropa mod mere sikre økonomier som den danske medførte usædvanligt lave renter for de danske boligejere. Husholdningernes finansielle formue blev naturligvis påvirket negativt af de faldende aktiekurser i krisens kølvand, og nettoformuen ekskl. pensioner og boligformue faldt og blev negativ fra 2007 og frem. Tillægges pensionsformuerne, har husholdningssektorens nettoformue imidlertid været stadig positiv under hele kriseforløbet, og med stigende kurser på værdipapirer og boligpriser ind i 2013 er tendensen til opgang i nettoformue fortsat. 4. Overbelåning og insolvens Registrene tillader, at vi kan observere og beregne udviklingen i boligværdierne og i den tilknyttede gæld tilbage til Beregningerne omfatter som tidligere anført ejere med kun en bolig, der enten kan 5 Recessionen kan mere præcist dateres til perioden fra 2008, K3 til 2009, K2, 2011,K3 2011, K4 og 2012, K4 2013,K1, de to sidste perioder dog kun lige netop med negativ vækst i begge kvartaler. 14

16 være en ejerlejlighed eller et enfamilieshus, idet lånene med pant i boligen her kan knyttes til boligen. 4.1 Udviklingen siden 1995 I det følgende vises grafer over udviklingen i belåningen af ejerboliger siden Perioden er interessant, fordi den dækker over en årrække med stabilt stigende priser, der efterhånden går over i en spekulativ prisboble, som efterfølgende brister med kraftige prisfald til følge. Udviklingen skal ses i lyset af den generelle økonomiske udvikling, herunder ikke mindst ejendomsprisernes udvikling, samt udbredelsen af nye lånetyper for realkreditten. Endvidere har adfærden hos långivere og låntagere været påvirket af udviklingen. Figur 3: Boligejernes gennemsnitlige LTV-rate Pct: Note: Den gennemsnitlige LTV-rate er beregnet blandt boligejere med kun en bolig Kilde: Egne beregninger ud fra registerdata. Figur 3 viser udviklingen i det gennemsnitlige forhold mellem husholdningernes lån med pant i boligerne og boligernes markedsværdi, også kaldet LTV-raten. Bevægelserne i LTV-raten påvirkes dels af udsvingene i boligpriserne, dels af husholdningernes ønsker om at opta- 15

17 ge lån med pant i boligen og endelig af långivernes tilbøjelighed til at yde lån til husholdningerne. Da den gennemsnitlige LTV-rate således er påvirket af ganske mange forhold, er den ikke særlig anvendelig til at sige noget om risikoen ved husholdningernes belåning af deres bolig. Det er bedre at se på, hvor mange husholdninger, der kan siges at være stærkt belånte. Vi bruger i det følgende udtrykket overbelånt, når en husholdnings lån med pant i boligen overstiger 80 procent af den beregnede markedsværdi, dvs. at LTV-raten overstiger 0,8. Registerbegrebet lån med pant i boligen omfatter typisk realkreditlån og banklån, som er ydet mod pant i boligen, men kan også omfatte private pantebrevslån. Overbelånt kan således ikke entydigt tolkes som en overbelåning med hensyn til realkreditlån, som kun må gives inden for 80 procent af boligens værdi. Generelt kan overbelånt ses som en belåningssituation, hvor boligejeren ikke har en tilstrækkelig god polstring mod udsving i boligpriserne. De senere års erfaring viser, at boligpriserne kan falde kraftigt, og med fremtidige lave inflationstakter vil udsving i boligpriserne have større sandsynlighed for at bevæge sig i det negative felt. En LTV-rate under 0,8 giver en god sikkerhed for, at boligens markedsværdi rækker til at indfri de udestående lån i tilfælde af arbejdsløshed, opbrud i samlivet, alvorlig sygdom eller andre uforudsete hændelser, der nødvendiggør et salg af boligen. Begrebet insolvens beregnes på samme måde og foreligger, når LTV-raten overstiger 1. Figur 4 og tabel 1 viser udviklingen siden Når overbelånings- og insolvensniveauet var forholdsvis lavt i 1995 på trods af, at boligmarkedet i 1993 udgjorde bunden af en krise, der tåler sammenligning med tiden efter 2006, skyldes det, at boligpriserne steg 20 procent mellem 1993 og Dermed blev det betydelige fald i de nominelle boligpriser over årene 1986 til 1993 fuldt neutraliseret på to år og 1995 var endvidere to år med meget høj økonomisk vækst, og samtidig blev lånebetingelserne for huskøbere lempet med afskaffelsen af mix-lånene 6. Boligpriserne fortsatte 6 Afskaffelsen af mix-lånene var en del af den økonomiske kickstart under den første Nyrup-regering. Mix-lån blev indført med kartoffelkuren i 1986 og medførte, at 40 procent af 16

18 den kraftige stigning i de følgende år frem til indgangen til nullerne, hvorefter stigningstempoet aftog en del frem til I 2003 indførtes en lempelse af lånebetingelser, idet de afdragsfrie lån nu kom på markedet. Figur 4: Overbelåning og insolvens Pct: overbelånt insolvent Note: Overbelånt angiver andelen af boligejere, der har en LTV-rate over 0,8, mens insolvent angiver andelen med en LTV-rate over 1. Kilde: Egne beregninger ud fra registerdata. Boligejernes økonomi er interessant for långiverne, der skal vurdere sikkerheden bag lånene, både bag de allerede givne og bag de nye lån. Mens en vurdering af det generelle belåningsmæssige billede og danske boligejeres økonomiske sikkerhed vil tage sit udgangspunkt i belåningen hos alle boligejere, må sikkerheden bag de givne lån basere sig på sikkerheden hos de boligejere, der har optaget lån. En del boligejere ejer deres bolig kvit og frit og har således ingen lån med pant i boligen. Holdes disse ude, som det er gjort i tabel 1, stiger andelen af boligejere, der er overbelånte og insolvente. Medio 2013 ligger priserne for enfamiliehuse 2 procent under niveauet i 2010, mens et realkreditlån skulle være et serielån. Et serielån har større afdrag og efter-skat-ydelse ved lånets start. 17

19 priserne på ejerlejligheder er steget knap 10 procent i denne periode. Det skønnes på den baggrund, at de i tabel 1 opgivne procenter for året 2010 ligger tæt på billedet medio Tabel 1: Andel overbelånte og insolvente boligejere i procent 1995, 2003, 2006 og Alle boligejere Ejere med lån i boligen Overbelånt Insolvent Overbelånt Insolvent ,29 3,36 16,30 3, ,03 4,5 20,33 5, ,10 2,10 10,3 2, ,16 11,58 34,47 14,7 Note: Belåning omfatter alle lån med pant i ejendommen. Beregningerne er for boligejere med kun en bolig. Kilde: Egne beregninger ud fra registerdata Bortset fra, at procenterne er højere blandt de belånte boligejere, viser tabel 1 ikke så meget nyt i forhold til figur 4. Men det er værd at bemærke, at bruger man LTV-raten som en indikator for sikkerheden bag de givne lån, bliver den højest i året 2006, to år før den finansielle krise med nødlidende og krakkende banker sætter ind. Når LTV-raten på denne måde går galt i byen i 2006, skyldes det ikke, at den er beregnet på forkerte tal, idet markedsværdierne af boligerne er korrekt fastsat ud fra handelspriserne på omsatte boliger i Tilfældet viser, at de myndigheder, som kontrollerer de finansielle institutioners sikkerhed, skal være klogere end markedet og vide, at markedspriserne er blevet uholdbart høje, hvis de skal opdage den manglende sikkerhed bag lånene. Det stiller store krav til myndighederne, både med hensyn til deres indsigt i boligprisernes holdbarhed og med hensyn til deres evne til at kunne overbevise markedsdeltagere og politikere om det rigtige i at tage de nødvendige forholdsregler. 18

20 4.2 Den geografiske dimension Som beskrevet ovenfor i afsnit 1 kan man kun beregne markedsværdien af de ikke handlede boliger i et givet år med en ikke uvæsentlig usikkerhed. Usikkerheden stiger jo mindre geografiske områder, man beregner priser for, og jo færre handler, der afsluttes i et givet år. Vi har foretaget beregninger på landsdels- og kommuneniveau. I år, hvor der er så få handler i en kommune, at det bliver for usikkert at beregne prisudviklingen ud fra disse, bruges den beregnede prisudvikling på amtsplan (de gamle amter før kommunalreformen) i stedet for. Det er imidlertid ikke uden problemer, da prisudviklingen i en kommune kan have udviklet sig forskelligt fra udviklingen på amtsplan. Herved bliver de beregnede markedsværdier på kommuneniveau ikke korrekte og det samme gælder de beregnede LTV-rater. I praksis opstår problemet først og fremmest for priser på ejerlejligheder i landdistriktskommuner. Opgøres raterne på landsdelsniveau, som det er gjort i tabel 2, bliver tallene mere sikre. Tabel 2 viser LTVrater på landsdelsniveau for årene 2003, 2006 og Byen København udmærker sig ved at have relativt få boligejere som er overbelånte og insolvente, og noget lignende gør sig gældende for Københavns omegn. I det øvrige sjællandske område er landsdelen Sydsjælland særlig hårdt ramt af den seneste finansielle og økonomiske krise. I Jylland klarer landsdelen Østjylland sig bedst, mens Nordjylland generelt synes hårdt ramt af høje andele af overbelånte og insolvente boligejere. Sydjylland og Fyn ligger herimellem. Et bedre indtryk af den geografiske fordeling fremgår af figurerne 5 og 6, der viser en opdeling på kommuner i årene 1995, 2003, 2006 og Den lave handelsaktivitet i 2010 medfører, at usikkerheden omkring de beregnede LTV-rater på kommuneniveau er forholdsvis stor. Det bringer muligvis kommuner som Bornholm, Ærø og Tønder i en ukorrekt god position mht. overbelåning og insolvens. Farverne i figurerne viser kommunernes position i forhold til hinanden. Den mørkeste farve viser de tyve procent af kommunerne, der har de højeste andele af boligejere, som er overbelånte og insolvente, mens den lyseste farve viser de tyve procent af kommunerne, der 19

21 har de laveste andele. De niveauer, som farverne dækker, skifter fra år til år, se noterne til de to figurer. Tabel 2: Andel overbelånte og insolvente boligejere i procent på landsdelsniveau 2003, 2006 og Overbelånt Insolvent Byen København Københavns omegn Nordsjælland Østsjælland Sydsjælland Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland ,21 1, ,21 0, ,99 5, ,10 1, ,79 0, ,39 7, ,80 1, ,01 1, ,90 12, ,03 2, ,84 1, ,49 12, ,54 4, ,60 2, ,79 18, ,32 4, ,76 1, ,54 10, ,74 6, ,27 2, ,26 10, ,79 4, ,97 1, ,68 9, ,48 7, ,83 2, ,64 9, ,76 7, ,71 3, ,26 12,40 Note: Belåning omfatter alle lån med pant i ejendommen. Beregningerne er for boligejere med kun en bolig. Kilde: Egne beregninger ud fra registerdata 20

22 Figur 5. Procent overbelånte boligejere på kommuneniveau Noter: Kortene viser en opdeling af kommunerne i kvintiler efter den procentvise andel af overbelånte boligejere. De tyve procent af kommunerne, der har den laveste andel overbelånte boligejere, er således typisk koncentrerede i hovedstadsområdet. Bemærk, at farverne refererer til forskellige procenter mellem årene. I 1995 ligger procenterne mellem 6,93 og 23,15, i 2003 mellem 5,48 og 28,5, i 2006 mellem 2,2 og 17,73 og i 2010 mellem 7,01 og 40,6. Kilde: Egne beregninger ud fra registerdata. Mens året 1995 kan være præget af den foregående krise, viser 2003 og 2006 situationen i et boligmarked efter længere tids stigende priser. Høje andele må derfor skyldes en høj tilbøjelighed i den finansielle sektor til at belåne de stigende ejendomsværdier. Især i de nordog vestjyske kommuner synes udlånstilbøjeligheden hos de finansielle aktører således at have været stor, og det samme gælder for nogle kommuner i det sønderjyske og på Fyn. For året 2010 vil høje andele af boligejere, som er overbelånte og insolvente, være en kombination af høj belåning under opgangsårene og forskelle i styrken i boligpris- 21

23 faldet mellem kommunerne. Her er det især det sjællandske område uden for den københavnske metropol, som har haft kraftige prisfald med høje andele til følge. Billedet af insolvens blandt boligejere i kommunerne er vist i figur 6. Det følger i hovedtræk de samme geografiske fordelinger, som gjaldt for overbelåningen. Figur 6. Procent insolvente boligejere på kommuneniveau Noter: Kortene viser en opdeling af kommunerne i kvintiler efter den procentvise andel af insolvente boligejere. De tyve procent af kommunerne, der har den laveste andel insolvente boligejere, er således typisk koncentrerede i hovedstadsområdet. Bemærk, at farverne refererer til forskellige procenter mellem årene. I 1995 ligger procenterne mellem 0,77 og 9,09, i 2003 mellem 0,61 og 11,06, i 2006 mellem 0,4 og 6,52 og i 2010 mellem 1,38 og 22,44. Kilde: Egne beregninger ud fra registerdata. 22

24 4.3 De unge og de ældre boligejere Ifølge livscyklusteorien 7 vil husholdningerne spare op gennem de erhvervsaktive år og bruge den opsparede kapital til at betale for et fortsat stabilt forbrug, når de erhvervsaktive år forlades. For boligejere, der på denne måde ønsker en udjævning af forbruget, vil der endvidere ske det, at der tilkommer en betydelig låntagning og en tilsvarende formueopgang 8, når den første bolig købes. Denne gearing af økonomien, gør de unge boligejeres økonomi særlig sårbar overfor bevægelser i boligpriserne og i de forrentnings- og tilbagebetalingsforpligtelser, der følger med lånene. Figur 3 ovenfor viser, hvorledes forholdet mellem den udestående gæld med pant i boligerne og deres værdi kan svinge over tiden, mens figur 4 viser hvor mange husholdninger, der i gennemsnit har været stærkt belånte. Figur 7: Andelen af overbelånte husholdninger indenfor aldersgrupper Pct op til 35 år 36 til 49 år 50 til 65 år over 65 år Note: Figuren viser den procentvise andel af boligejere inden for aldersgruppen, der har en LTV-rate over 0,8. Kilde: Egne beregninger ud fra registerdata. 7 Modigliani (1988) er teoriens ophavsmand. 8 Formueopgangen følger værdien af den erhvervede bolig. 23

25 I figur 7 er foretaget en opdeling af husholdningerne efter alder. Det fremgår tydeligt, at det er blandt de yngre førstegangskøbende husholdninger, at man finder flest overbelånte, mens ældre husholdninger sjældent er overbelånte. De kraftige prisfald efter finanskrisen bringer gradvist flere i en overbelåningsposition, og stigningen i andelen af overbelånte er stærkere, jo yngre husholdningerne er. Over halvdelen af de helt unge boligejere bliver således overbelånte i Procenterne er mindre, når det drejer sig om andelen af insolvente husholdninger, se figur 8; men forskellen mellem aldersgrupperne følger samme mønster som for overbelåning. I 2010 er en fjerdedel af de unge husholdninger insolvente, mens det kun gælder for 1½ procent af husholdningerne over 65 år. Figur 8: Andelen af insolvente husholdninger indenfor aldersgrupper Pct op til 35 år 36 til 49 år 50 til 65 år over 65 år Note: Figuren viser den procentvise andel af boligejere inden for aldersgruppen, der har en LTV-rate over 1. Kilde: Egne beregninger ud fra registerdata. 24

26 5. Den samlede solvens Overbelåning og insolvens i relation til boligen er af afgørende betydning for långivernes risiko, når de giver lån med pant i boligen. Den svækkelse af pantsikkerheden, der sker, når værdien af pantet falder, kan imidlertid blive opvejet af andre aktiver, som husholdningerne er i besiddelse af. Lån med pant i en ejendom er også personlige, således at boligejerne ikke kan slippe af med gælden ved at overlade pantet (boligen) til långiver 9. Forholdet mellem boligejernes samlede formue og gæld er derfor vigtig, når den økonomiske stabilitet skal bedømmes. Figur 9: Samlet overbelåning og insolvens Pct: overbelånte insolvente overbelånte insolvente Note: Overbelånt angiver andelen, der har en TLTV-rate over 0,8, mens insolvent angiver andelen med en TLTV-rate over 1. Pensionsformuer er ikke inkluderet i opgørelsen. Opgørelsen for årene 1995 og 1996 afviger fra de følgende år, idet afskaffelsen af formueskatten i 1997 påvirker indberetningerne via selvangivelserne. Kilde: Egne beregninger ud fra registerdata. 9 Det gælder i Danmark og i næsten alle andre industrialiserede lande. I USA og Canada er det i nogle stater/provinser muligt at slippe ud af gælden ved at overlade boligen til långiver. På engelsk kaldes denne lånetype non-recourse loans. 25

27 Vi bruger her betegnelse TLTV (total loan to value) for forholdet mellem de samlede gældsposter og aktiver. Da registrene ikke indeholder data for værdien af de forskellige pensionsopsparinger, som husholdningerne har, indgår pensionsformuerne ikke i beregningerne. Ovenstående figur 2 på side 10 viser, at inkludering af pensionsformuen påvirker størrelsen af nettoformuen betydeligt. På basis af figurens tal ved udgangen af 2010 medfører en tilføjelse af pensionsformuerne, at der sker en stigning af husholdningssektorens nettoformue, ejendomsværdier inklusive, på knap 80 procent. Pensionsformuerne kan dog vanskeligt bruges til at afhjælpe et akut likviditetsbehov, som kan opstå for en husholdning, der har svært ved at klare betalingen af renter og afdrag på sine lån. Vi har fastholdt betegnelserne overbelånt, når alle lånene overstiger 80 procent af alle aktiverne, mens insolvens betyder, at lånene overstiger værdien af aktiverne. Beregningerne, der baserer sig på data, som indhentes fra selvangivelserne, inkluderer som nævnt ikke pensionsformuerne. Andre formueposter som værdien af bil, båd, kunstgenstande, smykker og kontanter mv. er heller ikke med. Svarene i interviewundersøgelsen fra sommeren 2012, der ligger til grund for rapporten Danske husholdninger på dybt vand: Skak og Bloze 2013), antyder, at der kan være væsentlige formueposter udover de kendte fra registerdataene. Men der synes også at være en tendens til overdrivelse af formuen i surveys 10. Alt i alt er opgørelsen af den samlede solvens behæftet med en betydelig usikkerhed. Med disse forbehold viser figur 9 udviklingen i andelen af husholdningerne, der er henholdsvis overbelånte og insolvente over årene 1995 til Figuren kan sammenlignes med figur 4 ovenfor, der alene vedrører boligbelåningen. Medregningen af andre lån og formueposter efter de oplysninger, som ligger i registrene, giver betydeligt flere husholdninger, som er overbelånte og insolvente. Godt 30 procent af husholdningerne er i gennemsnit for perioden overbelånte mod Overdrivelsen skyldes formentlig en tendens til at springe over spørgsmål om størrelsen af en formuepost, når den er lille, i stedet for at angive beløbet 0 kroner. En beregning af gennemsnit og median ud fra besvarelserne giver således for høje tal. 26

28 procent, når der ses på belåningen med pant i boligen. Med hensyn til insolvens er tallene henholdsvis 20 og 4 procent. En inddragelse af pensionsformuen, samt de ikke kendte formueposter vil uden tvivl give en betydelig reduktion af andelen af husholdninger, som kan betegnes som overbelånte og insolvente med hensyn til de samlede passiver og aktiver. Men da pensionsformuerne må betegnes som relativt illikvide, viser tallene, at långiverne ikke kan regne med, at boligejernes totale solvenssituation er bedre end solvensen i relation til boligbelåningen. Der er således i gennemsnit ikke mere umiddelbar sikkerhed at hente for långiverne, der har sikret sig med pant i boligerne, i den personlige hæftelse for lånene. 6. Det økonomiske råderum Det er vanskeligt ud fra registerdata at få et korrekt udtryk for, hvor meget plads i økonomien husholdningerne har til at imødekomme stigninger i deres udgifter. Stigningerne kan komme som en opgang i de ydelser, der skal betales på de udestående lån, når rente, bidragssatser, kursskæring og andre omkostningselementer stiger. Nationalbanken, se Andersen et al. (2012b), bruger begrebet den økonomiske marginal til at opgøre husholdningernes økonomiske råderum. Den økonomiske marginal er det beløb, der er til overs, når skat, renter og afdrag på lån 11 samt alle udgifter til husførelse er betalt. Vi bruger samme teknik i det efterfølgende, men med lidt andre tal for udgifterne. En nærmere beskrivelse af metoden findes i appendiks. Ligesom Andersen et al. (2012b) har vi beregnet den økonomiske marginal dels med et standardbudget for udgifterne og dels med et skrabet budget. Den økonomiske marginal kan sammenlignes med det rådighedsbeløb, respondenterne har anført i spørgeskemaundersøgelsen Skak og 11 Andersen og al. (2012) fratrækker afdrag på realkreditlån, men ikke på andre lån. Vi har fratrukket lejeværdien af egen bolig i den af Danmarks Statistik beregnede disponible indkomst. Det fremgår ikke af Andersen og al. (2012), om det gøres i Nationalbankens beregninger. 27

29 Bloze (2013). Vi er dog kun i stand til at beregne den økonomiske marginal ud fra registerdata for året , mens spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i sommeren Med det forbehold er i figur 10 opstillet en sammenligning af begreberne anvendt på husholdninger med kun en ejerbolig. De 32 procent, som har en økonomisk marginal på 0 kroner (den røde søjle til venstre i figuren), omfatter alle husholdninger, som har en beregnet økonomisk marginal, som er nul eller negativ. Langt de fleste af disse har en negativ økonomisk marginal og må derfor antages at leve med et udgiftsbudget, som ligger en del under standardbudgettet. Når det skrabede udgiftsbudget anvendes, vil kun 0,6 procent have en økonomisk marginal på 0 eller mindre. Procenterne kan sammenholdes med de godt 5 procent, som efter spørgeskemaundersøgelsen oplyser, at de har et økonomisk råderum på 0 kroner. Figur 10: Økonomisk marginal og oplyst rådighedsbeløb Pct under 1000 kroner 1001 til 2000 kroner 2001 til 3000 kroner 3001 til 5000 kroner 5001 kroner eller mere Spørgeskemaundersøgelse 2012 Standardbudget 2011 Skrabet budget 2011 Note: Søjlernes højde summer til 100 for hver farve. Beløbene er per måned. Kilde: Egne beregninger ud fra registerdata og interviewdata. 12 De nødvendige registerdata for 2012 foreligger ikke i skrivende stund. 28

30 Som det fremgår af søjlerne yderst til højre i figur 10, er der ligeledes stor forskel mellem den beregnede økonomiske marginal og det oplyste rådighedsbeløb, når det gælder den andel af husholdningerne, som har over 5000 kroner per måned og dermed et stort økonomisk råderum. Beregning af den økonomiske marginal med brug af et standardbudget medfører, at knap 50 procent af husholdningerne har en økonomisk marginal på over 5000 kroner per måned, mens det gælder for 89 procent, såfremt et skrabet budget lægges til grund. Det står i stærk kontrast til de kun 35 procent af respondenterne, der i spørgeskemaundersøgelsen fra 2012 oplyser, at de har et rådighedsbeløb på over 5000 kroner. Der er flere forklaringer på forskellene. En er, at der ikke er fratrukket afdrag på lån i den beregning af den økonomiske marginal, som vi her har foretaget. Da tendensen til at betale afdrag er højere blandt husholdninger med højere indkomster og et større økonomisk råderum 13, vil en inddragelse af afdrag i beregningerne reducere luften i økonomien mest for de husholdninger, som ligger til højre i diagrammet. En anden forklaring er, at den økonomiske marginal baserer sig på et budget, som tager hensyn til beboersammensætningen i husholdningen, men derudover er ens for alle. I praksis vil husholdningerne indrette deres udgiftsside efter indtægtssiden, således at husholdninger med mindre indtægter vil have mindre udgifter end standardbudgettets, mens husholdninger med høje indtægter vil have højere udgifter. Beregningen af den økonomiske marginal vil således have en tendens til at placere for mange husholdninger i yderkategorierne. Husholdninger med en begrænset økonomi, vil typisk bo i en mindre bolig og cykle eller anvende offentlig transport til arbejde, købe mange discountvare osv. således, at deres budget er noget mindre end standardbudgettet. De har derfor et større økonomisk råderum end beregningerne ud fra et standardbudget viser, og færre vil have den beregnede negative økonomiske marginal. Omvendt vil husholdninger med høje indkomster typisk bosætte og indrette deres økonomi efter den højere indkomst og have udgifter, der overskrider standardbud- 13 Se Erhvervs- og Vækstministeriet (2013) samt Skak og Bloze (2013) 29

31 gettet. De vil derfor have mindre luft i økonomien end beregningerne viser. Det forhold, at beregningen af den økonomiske marginal med brug af et standardbudget spreder husholdningerne ud i fordelingens ender, hvor der bliver for mange med henholdsvis negativ og rigelig økonomisk marginal, flytter ikke nødvendigvis den gennemsnitlige økonomiske marginal blandt husholdningerne i forhold til en beregning, der tager bedre hensyn til udgiftsforskelle mellem de forskellige indkomstniveauer. Men det reducerer antallet af husholdninger i mellemgrupperne, som har en positiv, men beskeden økonomisk marginal. Det sidste er problematisk, da det vil være husholdningerne i mellemgrupperne, der kan komme i en kritisk økonomisk situation, hvis udgifterne stiger, f. eks. i forbindelse med en opgang i renteniveauet. Det er naturligvis sådan, at mange boligejere vil være indstillet på at nøjes med et reduceret udgiftsbudget, såfremt det er nødvendigt for at forblive i boligen. Men der er grænser for, hvor stramt budgettet kan blive, når boligen først er valgt. Et stort hus med en placering, der forudsætter brug af egen bil til arbejde, vil typisk medføre faste udgifter til skatter, opvarmning, vedligeholdelse og transport mv., som kun vanskeligt kan reduceres til et standard- eller skrabet budget. Det økonomiske råderum for en bedre stillet familie vil derfor typisk være mindre end den beregnede økonomiske marginal. Brug af den økonomiske marginal til at vurdere husholdningernes økonomiske robusthed kan således resultere i et for optimistisk billede af hvor mange husholdninger, der er i stand til at modstå en given forhøjelse af ydelserne på de udestående lån. En måde at forbedre pålideligheden af den beregnede økonomiske marginal vil være at estimere en relation for husholdningernes udgiftsbudget, som en funktion af deres karakteristika, og benytte denne funktion til at fastlægge udgiftsbudgettet Mäki-Fränti (2011) anvender i stedet fire normalforbrug baseret på gennemsnitlige leveomkostninger inden for indkomstkvartiler. 30

32 6.1 Den økonomiske marginal Danske boligejeres økonomi Med det forbehold, at procenterne for husholdninger med henholdsvis negativ og rigelig økonomisk marginal ligger på et for højt niveau, viser figur 11 udviklingen i andelen af husholdninger med henholdsvis negativ økonomisk marginal (den stiplede røde kurve) og en økonomisk marginal over 5000 kroner per måned (den blå kurve). Figur 11: Andele af boligejere efter deres økonomiske marginal Pct Negativ marginal over 5000 kroner over kroner Note: Beregninger med brug af et standardbudget, der er korrigeret for udviklingen i reallønnen. Fra 2002 indregnes skattefri kontanthjælp, varmehjælp til pensionister og en beregnet skattefri del af børnebidrag i indkomsten i registerdataene. Kilde: Egne beregninger ud fra registerdata. Kurverne viser en stigende trend både for andelen af husholdninger, der har negativ økonomisk marginal, og for andelen af husholdninger med en økonomiske marginal over 5000 kroner. Der synes således at have udviklet sig en større spredning af husholdningernes økonomiske robusthed. Det er på den ene side positivt, at forholdsvis flere husholdninger har fået en relativ god økonomi med høj robusthed over for udgiftsstigninger; men det er på den anden side uheldigt, at der samtidigt er blevet forholdsvis flere husholdninger med en skrøbelig økonomi. Udviklingen skal ses i sammenhæng med - eller som 31

33 et resultat af - en stigende ulighed i indkomstfordelingen blandt boligejerne. For långiverne er det problematisk, at der er en voksende andel husholdninger med negativ økonomisk marginal, da det især er disse husholdninger, som har svært ved at klare udgiftsstigninger, f. eks. som følge af en opgang i renteniveauet for de udestående boliglån. Den større usikkerhed, som det giver långiverne, opvejes ikke af, at der bliver flere husholdninger med en komfortabel økonomisk situation. Mens det er mindre oplagt, hvorledes en grænse for den økonomiske marginal på nul (eller negativ) skal ændres over tiden, er det oplagt, at der bør ske en pristalsregulering af grænsen på 5000 kroner for den komfortable økonomiske situation, når husholdningernes økonomiske robusthed over en årrække skal vurderes. En husholdning med en økonomisk marginal på 5000 kroner om måneden er mere robust i 1995 end i 2011, da de 5000 kroner repræsenterer stadigt mindre forbrugsmuligheder i de efterfølgende år. Mellem 1995 og 2011 stiger forbrugerprisindekset (dvs. kronens værdi falder) med 24 procent. En regulering af 5000 kroners grænsen efter forbrugerprisindekset giver andele som vist med den sorte prikkede kurve i figur 11. Når den pristalsregulerede 5000 kroners grænse anvendes, er andelen af husholdninger med en komfortabel økonomisk situation ikke steget i 2011 i forhold til situationen i Men efter en nedgang fra 1995 til 2003 har andelen rettet sig, og andelen af husholdninger med en komfortabel økonomisk situation ligger i 2011 over periodens gennemsnit. Det er ikke forsøgt med en pristalsregulering af grænsen nul eller negativ økonomisk marginal; men det er naturligvis sådan, at den samme nominelle beløbsgrænse giver for stor en andel husholdninger i en presset økonomisk situation i 1995 og en for lille andel husholdninger i en sådan situation i Andelen af husholdninger, der befinder sig i en presset økonomisk situation, er således steget mere end illustreret med den røde stiplede kurve i figur 11. Husholdningernes økonomiske sikkerhed afhænger ikke blot af den økonomiske marginal, men også af lånenes størrelse og sammensætning på forskellige lånetyper. Desværre indeholder de registre, vi har 32

34 adgang til, ikke information om lånetyperne. Det har derfor ikke været muligt at raffinere beregningerne yderligere. 6.2 Rentebyrden Erhvervs- og Vækstministeriet (2013) beregner en gældsserviceringsbrøk, der viser forholdet mellem husholdningernes disponible indkomst og de ydelser, der betales på de udestående lån. Ministeriet har tal fra realkreditinstitutterne, der muliggør en beregning af afdragene på realkreditlån, mens det antages, at øvrige lån afdrages som en 20 årig annuitet. Formålet med at beregne serviceringsbrøken er at vise, hvor meget husholdningernes økonomi er belastet af deres låntagning, og hvorledes belastningen stiger i tilfælde af stigende ydelser på lånene. Figur 12: Husholdningernes LTI-rate Pct Note: Beregningerne er for boligejere med kun en bolig. Kilde: Egne beregninger ud fra registerdata. Gældsætning, serviceringsbrøk og rentebyrde hænger sammen. Figur 12 viser udviklingen i husholdningernes samlede gæld i forhold til deres disponible indkomst, også kaldet LTI-raten (Loan to Income) i 33

35 årene 1995 til Det fremgår, at LTI-raten blandt boligejerne 15 har været jævnt stigende over perioden, men med et mindre fald efter Stigende gældsætning i forhold til indkomsten betyder ikke nødvendigvis, at serviceringsbrøken og rentebyrden stiger. Da registerdataene kun giver information om rentebetalingerne 16, må vi nøjes med at beregne rentebyrden, der angiver forholdet mellem de betalte renter 17 og den disponible indkomst. Figur 13: Den gennemsnitlige rentebyrde Pct Note: Beregningerne er for boligejere med kun en bolig. Kilde: Egne beregninger ud fra registerdata. 15 Andersen et al. (2012a) opgør den aggregerede bruttogældskvote, dvs. husholdningernes samlede gæld divideret med den disponible indkomst, til at være ca. 2,2 i Eurostat (2013) angiver forholdet til 2,7. Neuteboom (2004) beregner en gennemsnitlig LTI-rate for nylige boligejere i ni europæiske lande til 1,8 i året Denneman (2011) opgiver LTI til 3,6 i 2009 for hollandske boligejere, som traditionelt er stærkt belånte. Stephens (2011) viser en stigning fra 2,3 i 1995 til et toppunkt mellem 3,1 og 3,2 (figuraflæsning) i 2005 for boligejere i UK. 16 Inklusive låneomkostninger, som f. eks. bidrag til realkreditinstitutter. 17 Den disponible indkomst uden inkludering af lejeværdien af egen bolig og før renter. 34

36 Rentebyrden vil være mindre end gældsserviceringsbrøken for de husholdninger, der betaler afdrag på deres lån. De afdragsfrie realkreditlån har vundet stor udbredelse efter deres indførelse i 2003, således at det i dag er under halvdelen af realkreditlånene, der er med afdrag; se figur 2 ovenfor. Udviklingen i den i figur 13 viste gennemsnitlige rentebyrde påvirkes af hvor belånte husholdningerne er og den rente, der er på lånene (F1, F2, fast rente, banklån osv.), samt af udviklingen i det generelle renteniveau. Den stigende udbredelse af variabelt forrentede realkreditlån har således medvirket til en faldende rentebyrde, og det samme har det faldende renteniveau gennem den betragtede periode; se figur 1. Den korte rente var således tæt på 2 procent i årene 2004 og 2005, og steg derefter til 5 procent under finanskrisen i Siden er den korte rente faldet og lå i 2011 tæt på en procent. Den lange rente har udvist en mere stabil faldende trend over perioden. Bevægelsen i renteniveauerne slår igennem i rentebyrden. Rentechokket efter 2005 førte således til en stigning i rentebyrden med mere end 30 procent. Efterfølgende er rentebyrden faldet til det hidtil laveste niveau. Ifølge Erhvervs- og Vækstministeriet (2013), side 14, skal gældsserviceringsbrøken ikke gerne være over 30 procent ved køb af en bolig. I ministeriets beregninger af konsekvenserne af renteforhøjelser anses husholdningerne dog først for at være i en kritisk økonomisk situation ved en serviceringsbrøk på 50 procent. En ulempe ved serviceringsbrøken er, at den ikke viser, hvor stort et økonomisk råderum, husholdningerne har. Husholdninger med lave indkomster vil have meget sværere ved at klare en stigning i serviceringsbrøken end husholdninger med høje indkomster. Antallet af husholdninger, der kommer over en brøk på 50 procent ved en rentestigning, fortæller således ikke direkte, hvor mange husholdninger, der ikke vil kunne klare stigningen i ydelserne på de udestående lån. Problemet kan i nogen grad afhjælpes ved at se på, hvordan de husholdninger, der har, eller i tilfælde af en rentestigning får, en gældsserviceringsbrøk over 50 procent, fordeler sig med hensyn til den disponible indkomst. 35

37 Brug af denne metode viser 18, at en del husholdningerne med mellemindkomster kommer i problemer ved en større rentestigning. Vi har som nævnt kun data, der kan belyse udviklingen i rentebyrden over tid. Som det fremgår af figur 13 har der i hovedtræk været en faldende trend i rentebyrden siden 1995, men med en stigning på 33 procent mellem 2005 og 2008 (fra 11,9 til 15,8 procent). Havde afdrag været inkluderet for at få et udtryk for serviceringsbrøken, ville niveauet ligge højere; men den stigende udbredelse af afdragsfrie lån vil til gengæld give en kraftigere faldende trend for brøken. Alt i alt må såvel rentebyrden som serviceringsbrøken siges at være kommet ned på et usædvanligt lavt niveau. Det er i sig selv en gunstig udvikling for boligejerne; men det er også bekymrende, idet det kan få husholdningerne til at købe boliger til priser og med ydelser, som de kun kan klare på det aktuelt usædvanligt lave niveau for serviceringsbrøken. Figur 14: Rentebyrde og alder Pct op til 35 år 36 til 49 år 50 til 65 år over 65 år Note: Beregningerne er for boligejere med kun en bolig. Kilde: Egne beregninger ud fra registerdata. Såvel serviceringsbrøken som rentebyrden ænder sig med husholdningernes alder. Som figur 14 viser, er rentebyrden betydeligt højere 18 Se tabel 2 side 21 i Erhvervs- og Vækstministeriet (2013). 36

38 for de unge husholdninger end for de ældre. Med en høj rentebyrde for de unge husholdninger er det naturligvis også således, at det er denne gruppe, der har fået størst glæde af de aktuelt meget lave renter. Men det er også for denne gruppe, at udsvingene i rentebyrden vil være størst, således at gruppen er relativt mest sårbar, når renten svinger og eventuelt stiger fra det nuværende lave niveau. Fra 2005 til 2007 oplevede denne aldersgruppe således en stigning i rentebyrden på 38 procent. 7. De unge førstegangskøbere I dette afsnit undersøger vi, hvordan de svingende boligpriser har påvirket de unge husholdningers mulighed får at komme ind på ejerboligmarkedet. Som påvist af Nielsen og Jensen (2011), har der siden 1985 været en tendens til, at en faldende andel af de unge aldersgrupper etablerer sig som boligejere. Siden 1995 har tendensen dog været mindre udtalt. En stor del af udviklingen kan tilskrives, at flere unge tager længerevarende uddannelser og derfor senere får økonomisk mulighed for og ønske om at etablere sig i den mindre mobile boligform, som et ejerskab af boligen er. Men efter Nielsen og Jensen (2011) ligger en del af forklaringen også i større indkomstforskelle, som især har påvirket boligejerskabet negativt blandt de laveste indkomstgrupper. Ifølge spørgeskemaundersøgelsen hos Kristensen og Skifter Andersen (2009) bor knap halvdelen af unge par under 30 år, der ikke har børn, i ejerbolig, mens så godt som alle ønsker at bo i ejerbolig. Som det fremgår af figur 15, er andelen af unge husholdninger med to voksne og ingen eller et barn, der bor i udlejningsbolig, svagt faldende frem til boligpristoppen i 2006, hvorefter andelen stiger. Umiddelbart synes de (stærkt) stigende huspriser ikke at have blokeret for ønskerne om at komme ud af udlejningsboligen for denne type af unge husholdninger. Snarere synes det at være den bristede prisboble og de stærke efterfølgende prisfald, der har fået dem til i højere grad at tøve med at realisere ønskerne til boligformen. Umiddelbart skulle man mene, at det blev vanskeligere, rent økonomisk for den 37

39 typiske unge husholdning i en udlejningsbolig at komme ind på ejerboligmarkedet under de stærke prisstigninger, men det er måske ikke tilfældet? Vi forsøger at pejle os ind på spørgsmålet ved at se på, hvorledes opsparingskravet i forhold til det økonomiske råderum har udviklet sig for to typer af unge lønmodtagerhusholdninger siden Figur 15: Andelen af unge husholdninger med to voksne og ingen eller et barn, der bor i udlejningsbolig Pct Note: Figuren viser andelen af unge husholdninger med to voksne og ingen eller et barn, der bor i udlejningsbolig. Se i øvrigt teksten og appendiks vedrørende afgrænsningen af unge husholdninger. Kilde: Egne beregninger ud fra registerdata. Vi beregner et gennemsnit for, hvor mange måneder, det tager en ung husholdning i en lejebolig at spare op til 10 procent af værdien af en standardbolig. De 10 procent er valgt som et standardbeløb, der kræves af førstegangskøbere til dækning af sagsomkostninger og udbetaling 19. Beregningerne er foretaget for en husholdning bestående af to voksne med henholdsvis et barn og uden børn. Breadwinner er 19 En begrundelse for de 10 procent kan findes på websiden 38

40 lønmodtager og husholdningerne har medianen af den disponible indkomst for husholdningstypen og et skrabet udgiftsbudget. Beregningerne er foretaget for køb af et enfamilieshus og for køb af en ejerlejlighed/rækkehus og desuden på landdelsniveauer. En nærmere beskrivelse af beregningernes forudsætninger findes i appendiks. Figur 16: Antal opsparingsmåneder og prisen for et enfamiliehus deflateret med lønindeks Måneder Husprisindeks Antal opsparingsmåneder Parcelhuspriser deflateret med lønindeks Note: Antal måneder er den tid, det tager at spare op til 10 procent af boligens værdi med et skrabet budget. Der er vist et gennemsnit for de to familietyper, de to boligtyper, og de 11 landsdele. Det deflaterede husprisindeks har 2006 = 100 på højre akse. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger ud fra registerdata. Som det fremgår af figur 16, følger det antal måneder, det tager at spare op til 10 procent af boligens værdi for unge husholdninger, ganske pænt udviklingen i huspriserne, der i figuren er deflateret med industriens lønindeks. Stigningen i antal opsparingsmåneder har dog været noget større over årene 1995 til I 1995 tog det godt 9 måneder at spare op til 10 procent af boligens værdi, mens det på husprisernes top i 2006 tog godt 25 måneder eller over to år at spare op til de 10 procent. Det efterfølgende fald i den reale huspris har 39

41 reduceret antallet af opsparingsmåneder, men dog kun til knap 21 måneder i De 21 måneder ligger godt 25 procent over gennemsnittet for perioden. Det stigende og i de senere år høje krav til opsparing kan ses som en medvirkende forklaring på den faldende ejerboligrate blandt de unge husholdninger. Figur 17: Antal opsparingsmåneder for to husholdningstyper og to boligtyper Måneder To voksne og 1 barn, opsparing til hus To voksne uden børn, opsparing til hus To voksne og 1 barn, opsparing til ejerlejlighed To voksne uden børn, opsparing til ejerlejlighed Note: Antal måneder er den tid, det tager at spare op til 10 procent af boligens værdi med et skrabet budget. Der er vist et gennemsnit for de 11 landsdele. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger ud fra registerdata. Figur 17 viser forskellen i det beregnede antal opsparingsmåneder mellem de to husholdningstyper og de to boligtyper. Umiddelbart kan det undre, at husholdninger med et barn skal bruge færre måneder til at spare op, end husholdninger uden børn, som har lavere udgifter. Forskellen skyldes indtægtssiden, idet husholdninger med et barn typisk er længere fremme i erhvervskarrieren og har højere indkomster. Kurverne viser desuden, at stigningen i det nødvendige antal 40

42 måneder er mindre, såfremt man sigter på at købe en ejerlejlighed/rækkehus i stedet for et hus. Da ejerlejligheder/rækkehuse er billigere, tager det kortere tid at spare de 10 procent op. Forskellen var i 2010 ca. seks måneder. Det må undre, at det stigende økonomiske krav til de unge husholdninger, der ønskede at etablere sig som boligejere op til 2006, ikke har holdt flere tilbage i udlejningslejlighederne, jfr. figur 15. Forklaringen skal formentlig søges i den rigelige kreditgivning, der fandt sted i årene frem til 2007, sammen med et intenst ønske blandt unge husholdninger om at komme med på ejerskabsvognen, hvor der tilsyneladende var mange penge at tjene. Med det efterfølgende stærke prisfald på boligerne reduceres ønsket om at komme i ejerbolig samtidig med, at kreditgivningen strammes, og en større andel af de unge husholdninger bliver i udlejningsboligerne på trods af, at det bliver økonomisk mere overkommeligt at spare op til ejerboligen. 7.1 Den geografiske dimension Der er stor forskel mellem landsdelene med hensyn til, hvor lang tid, det tager for en ung husholdning i en lejlighed at spare op til de 10 procent af boligernes værdi i den pågældende landsdel. Antallet af opsparingsmåneder afspejler forholdet mellem boligpriserne i landsdelen og de gennemsnitlige disponible indkomster minus bolig- og forbrugsudgifter for de unge familier, som bor i lejlighed. Et højt antal opsparingsmåneder kan således både skyldes, at boligpriserne i landsdelen er høje, men kan også skyldes også at de disponible indkomster blandt unge husholdninger i landsdelen er lave. Omvendt viser et lavt antal opsparingsmåneder, at boligpriserne er lave i forhold til de disponible indkomster minus udgifter. Antal opsparingsmåneder viser noget om, hvor let eller svært det er for de unge husholdninger i en landsdel at etablere sig som boligejere i den samme landsdel. De i figurerne 15 til 18 præsenterede beregninger belyser ikke, hvor økonomisk vanskeligt det er, når husholdningerne ønsker 41

43 at flytte fra en landsdel til en anden og samtidig skifte status fra lejer til boligejer i den nye landsdel. Figur 17: Antal opsparingsmåneder for en ung husholdning, der ønsker at bo i hus 2010 Note: Beregning af landsdelsgennemsnit for en ung husholdning med et barn i en udlejningsbolig. Opsparingsmåneder er det antal måneder, det tager at spare op til 10 procent af boligens værdi med et skrabet budget. Der er vist et gennemsnit for 10 landsdele. Bornholm er ikke medtaget på grund af for usikre data. Kortene viser en opdeling af landsdelene i kvintiler efter den tid, det tager at spare op til de 10 procent. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger ud fra registerdata. 42

Insolvens blandt danske boligejere 2010

Insolvens blandt danske boligejere 2010 Syddansk Universitet Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Gintautas Bloze og Morten Skak 20. august 2012 Insolvens blandt danske boligejere 2010 I den følgende analyse er det valgt at se på ejerboliger

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Danske husholdninger på dybt vand

Danske husholdninger på dybt vand Danske husholdninger på dybt vand Resultater fra en undersøgelse blandt 2.386 husholdninger Morten Skak og Gintautas Bloze Februar 2013 Danske husholdninger på dybt vand Resultater fra en undersøgelse

Læs mere

Den danske sommerhusejer

Den danske sommerhusejer 11. april 2011 Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Anders Friis Binzer abin@rd.dk Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån

Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån 18. juli 2011 Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Realkredit Danmark sætter i øjeblikket fokus på danskernes tvivl i forbindelse med

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen 30. maj 2012 1 Aktuelle tendenser på det danske boligmarked Nye kraftige prisfald ramte

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler.

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler. Juni 2007 Fortsat mange ejerboliger til salg Der er 30.381 parcel- og rækkehuse, 15.493 ejerlejligheder og 8.512 fritidshuse i alt 54.386 boliger til salg på internettet. Det viser Realkreditrådets boligudbudsstatistik,

Læs mere

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper 19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån

Læs mere

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund 12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det

Læs mere

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud 4. juni 2011 Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk De danske boligejeres privatøkonomi har ofte været i mediernes søgelys gennem de seneste

Læs mere

Guide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året

Guide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året Foto: Iris Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Flex eller fast? Vælg det rigtige boliglån 12 sider Spar 15.000 kr. om året Boliglån INDHOLD I DETTE HÆFTE: Spar 15.000 kr. om året...

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse 23. februar 211 Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse Afdragsfrie lån kan ved første øjekast fremstå som en ekstrem billig finansieringsløsning, men i princippet udskyder man blot regningen til et senere

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede.

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede. December 2009 Boligudbuddet falder fortsat 54.371 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af 2009. Udbuddet fordelte sig med 36.982 parcel- og rækkehuse, 8.851 ejerlejligheder og

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring siden sidste regnskab Grafer over udvikling Status Stabil Dato 2012-05-31 Stiftelsesår 1977 Byggeår 1936 Antal enheder Antal andele

Læs mere

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Den rigeste 1 ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Danmark har oplevet stigende uligheder målt på indkomst de seneste år. Men indkomstforskelle fortæller dog kun én side af historien om velstandsfordelingen

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser Oversigtsrapport for andelsboligforeningen Eksempel Købt gennem Boliga 2012-11-07 (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring på 1 år Grafer over udvikling Status E E Dato

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner 6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal

Læs mere

Januar 2010. Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var i januar 2010 ca. 2.130.000 kr.

Januar 2010. Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var i januar 2010 ca. 2.130.000 kr. Januar 2010 Boligudbuddet falder fortsat 53.932 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af januar 2010. Udbuddet fordelte sig med 36.740 parcel- og rækkehuse, 8.703 ejerlejligheder

Læs mere

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv NR. 2 FEBRUAR 2011 Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv Sædvanligvis har sælgere og købere et nogenlunde præcist billede af forholdene på boligmarkedet. Ejendomsmæglerne rammer

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditudlånet 2.. kvartal 2010 28. juli 2010 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditinstitutterne

Læs mere

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån 19.oktober 2009 Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån Flere og flere danskere vælger at finansiere deres bolig med et rentetilpasningslån. Det har bragt andelen af boligejere med en renteafhængig

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Realkreditudlånet tilbage på sporet

Realkreditudlånet tilbage på sporet P R E S S E M E D D E L E L S E Realkreditudlånet tilbage på sporet Markant fremgang for fastforrentede lån til boligejerne. Også pæne tal for konverteringsaktiviteten. Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder

Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder 25. marts 2015 Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder Priserne på ejerlejligheder i København er steget med hele 42 % siden starten af 2009, og især over de seneste tre år er det gået stærkt

Læs mere

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter NR. 6 SEPTEMBER 2011 Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter Under sommerens uro på de finansielle markeder søgte investorerne mod sikre aktiver. Obligationer klarede

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser Nøgletalsrapport for andelsboligforeningen Eksempel Købt gennem Boliga 2012-11-07 (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 2 plus forklaringer Information Ændring på 1 år Grafer over udvikling Status E E Dato

Læs mere

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion 8. november 2012 Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion Årets største refinansieringsauktion står for døren og FlexLån for omkring 450 mia. kroner skal have fastsat ny rente pr. 1. januar.

Læs mere

Flere vælger fastforrentede lån

Flere vælger fastforrentede lån P R E S S E M E D D E L E L S E Flere vælger fastforrentede lån Fastforrentede lån vinder igen frem, og blandt de boligejere der vælger variabelt forrentede lån, vælger de fleste lån med 3 eller 5 års

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Status på andelsboligmarkedet

Status på andelsboligmarkedet 5. marts 212 Status på andelsboligmarkedet Interessen om andelsboligmarkedet har været jævnt stigende gennem de seneste mange år i takt med, at andelsboligmarkedet i højere grad minder om ejerboligmarkedet

Læs mere

Højsæsonen for sommerhuskøb står for døren

Højsæsonen for sommerhuskøb står for døren 3. april 2013 Højsæsonen for sommerhuskøb står for døren Højsæsonen for køb af sommerhuse står for døren. Netop i andet kvartal er det en kendsgerning, at handlen med sommerhuse automatisk løftes betydeligt

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring P R E S S E M E D D E L E L S E Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring "Nettoudlånet til ejerboliger blev på 13 mia. kr. i 2. kvartal. Det er det højeste niveau siden 4. kvartal 2009.

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr.

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. P R E S S E M E D D E L E L S E Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. Realkreditsektorens udlånsstatistik for 1. kvartal 215 viser et nettoudlån til boligejere på hele 7 mia. kr., der tyder på tillægslån

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån?

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? 22.oktober 2012. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? Årets største rentetilpasningsauktion står snart for døren. Samlet set skal realkreditinstitutterne refinansiere lån for over 450 milliarder

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet

Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E t Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne til de danske boligejere blev negativt med 4,1

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 2 plus forklaringer Information Ændring på 1 år Grafer over udvikling Stabil Dato 2012-05-30 Stiftelsesår 1977 Byggeår 1936 Antal enheder 160 Antal andele 158 Samlet KVM

Læs mere

Familiernes økonomiske robusthed, variabel rente og afdragsfrihed

Familiernes økonomiske robusthed, variabel rente og afdragsfrihed 43 Familiernes økonomiske robusthed, variabel rente og afdragsfrihed Asger Lau Andersen og Anders Møller Christensen, Økonomisk Afdeling, Charlotte Duus og Ri Kaarup, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING

Læs mere

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån 2011 Boligejerne anvender deres afdragsfrihed med omtanke - og mest af alt til investeringer, opsparing og nedbringelse af anden gæld. Boligejerne

Læs mere

Afdragsfrie lån bruges til at styrke privatøkonomien!

Afdragsfrie lån bruges til at styrke privatøkonomien! Afdragsfrie lån bruges til at styrke privatøkonomien! Realkreditrådet besvarer kritikken af de afdragsfrie lån. Mere end halvdelen af realkreditudlånet til boligejerne er afdragsfrit. Det har udløst en

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter

Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Konklusioner Resultat før skat er steget kraftigt i 2005 (rekord højt). Stigende nettorente- og gebyrindtægter og større kursgevinster på værdipapirbeholdninger.

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet Ved udgangen af 214 valgte ekstraordinært mange boligejere mere rentesikkerhed ved enten at gå ud af rentekurven til fx F3-lån eller

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

Familiernes økonomiske robusthed, variabel rente og afdragsfrihed

Familiernes økonomiske robusthed, variabel rente og afdragsfrihed 1 Familiernes økonomiske robusthed, variabel rente og afdragsfrihed Asger Lau Andersen og Anders Møller Christensen, Økonomisk Afdeling, Charlotte Duus og Ri Kaarup, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING

Læs mere

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned NR. 4 MAJ 2013 Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned I 2010 begyndte flere realkreditinstitutter at sprede deres refinansieringsauktioner fra december

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån

Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån P R E S S E M E D D E L E L S E Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån Nettoudlånet til boligejere steg i 3. kvartal 2010 med 10,7 mia., hvilket dækker over et nettoudlån på 14 mia.

Læs mere

Lad os få ro om dansk boligfinansiering

Lad os få ro om dansk boligfinansiering NR 3. DECEMBER 2009 Lad os få ro om dansk boligfinansiering SDO-lån er kommet for at blive; lad os derfor lægge SDO-diskussionerne bag os og få ro om den danske boligfinansieringsmodel. Da SDO-reglerne

Læs mere

Boligguide: Nu er ejerboligen er billigst

Boligguide: Nu er ejerboligen er billigst Boligguide: Nu er ejerboligen er billigst Nye tal viser, at man nu kan bo i en ejerlejlighed for under det halve af, hvad det koster at bo til leje eje eller leje Af Louise Kastberg, oktober 2012 03 Dyrt

Læs mere

Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde

Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde P R E S S E M E D D E L E L S E Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde Boligejerne har i 1. kvartal 2013 indfriet flere afdragsfrie lån, end de har optaget. Det er første gang, at der er noteret

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Stor tvivl om konvertering hos boligejerne

Stor tvivl om konvertering hos boligejerne 22. marts 2011 Stor tvivl om konvertering hos boligejerne Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Seniorøkonom Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800

Læs mere

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 23. marts 2009 Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 Boligmarkedet er i øjeblikket ramt af en række kraftige økonomisk slag, der har sendt markedet i tovene. Der er dog store regionale forskelle,

Læs mere

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale 5. december 2011 Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Ved månedens udgang bliver rentefradragsretten nok engang reduceret.

Læs mere

Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder

Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder 6. september 2011 Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

Dansk økonomi og boligmarked - udfordringerne kan håndteres Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen jlj@nykredit.dk 44 55 11 29

Dansk økonomi og boligmarked - udfordringerne kan håndteres Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen jlj@nykredit.dk 44 55 11 29 Dansk økonomi og boligmarked - udfordringerne kan håndteres Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen jlj@nykredit.dk 44 55 11 29 18-06-2009 1 Danmark er også hårdt ramt 0% BNP, sk., å/å -1% -2% -3% -4% -5%

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015 TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 1. oktober 2015 DET TALTE ORD GÆLDER Tak for indbydelsen til nu for tredje gang at tale på Realkreditrådets årsmøde.

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik december 2010 70% 60% 60% 50% 49% 40% 30% 27% 20% 10% 0% 1% 6% 21% Meget højere Højere På samme

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Bekymring tynger boligmarkedet

Bekymring tynger boligmarkedet NR. 8 OKTOBER 2014 Bekymring tynger boligmarkedet Kun 2,7 pct. af danskerne overvejer at købe hus, ejerlejlighed eller fritidsbolig det næste halve år. Dermed er købsinteressen nede på et af de laveste

Læs mere

Analyse af danskernes boligøkonomiske situation

Analyse af danskernes boligøkonomiske situation Analyse af danskernes boligøkonomiske situation Indledning Udviklingen på boligmarkedet har stor bevågenhed. Både fordi det direkte berører alle boligejerne, men samtidig er af stor betydning for hele

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Positive takter på boligmarkedet

Positive takter på boligmarkedet NR. 3 MARTS 2015 Positive takter på boligmarkedet Det kan godt være, at foråret har bragt positive nøgletal med sig, men danskerne tænker sig alligevel godt om, før de går i markedet efter en ejerbolig.

Læs mere

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked 9. marts 2012 Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked De usikre tider på både boligmarkedet og arbejdsmarkedet har gennem de seneste år bevirket til, at flere

Læs mere

Den københavnske boligboble er blæst væk

Den københavnske boligboble er blæst væk . maj 11 Den københavnske boligboble er blæst væk Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Efter de store prisfald på det københavnske boligmarked i kølvandet på finanskrisen, så har

Læs mere

Fremtidens realkredit

Fremtidens realkredit Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Fem nye realkreditpakker. Det er ganske enkelt sund fornuft. Fremtidens realkredit hjælper dig med at spare op i din bolig.

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Boligprisudviklingen

Boligprisudviklingen Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir 17. april 2015 Boligprisudviklingen Resumé: Papiret sammenligner Danmarks Statistiks officielle boligprisindeks for enfamiliehuse med et Laspeyres indeks,

Læs mere

Det talte ord gælder!

Det talte ord gælder! Direktør i Realkreditforeningen Karsten Beltoft Indlæg om ejerboligmarkedet Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 24. marts 2010 Det talte ord gælder! 1 Velkommen tilbage til anden del af årsmødet.

Læs mere

Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg

Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg Nu skal du have det lange lys på, når det gælder din bolig-økonomi, lyder rådet fra økonomerne Af Uffe Jørgensen og Morten Mærsk, 23. oktober 2012 03 Eksperter:

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere