Kirkegangsdragter i 1600-tallet I malede epitafier i danske kirker Af: Camilla Luise Dahl & Dorothy Jones

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kirkegangsdragter i 1600-tallet I malede epitafier i danske kirker Af: Camilla Luise Dahl & Dorothy Jones"

Transkript

1 1 Kirkegangsdragter i 1600-tallet I malede epitafier i danske kirker Af: Camilla Luise Dahl & Dorothy Jones Et epitafium (græsk: Epi tafos = over graven) er et billede af f.eks. en af kirkens velgørere, ofte indrammet af smukke og prangende billedskærerarbejder. På dansk kaldes disse også mindetavler. I 1576 havde adelen fået forbud mod at efterligne kongens fritstående stenskulpturer, når de oprettede gravmæler. I den såkaldte Kalundborgske Reces 1576 formuleredes et generelt forbud mod at: Lade gøre nogen begravelse over jorden forhøjet med alabaster eller slig mærkelig bekostning. 1 I stedet måtte der hænges mindetavler op - epitafier - på kirkevæggen. Nogle adelige havde råd til epitafier af sten, mens borgerskabet måtte nøjes med nogle af træ. I starten afbildedes religiøse motiver eller blot våben hvis man var adelig, men efter år 1600 gled disse motiver gradvist i baggrunden og blev erstattet af personportrætter. På epitafierne afbildedes giveren og dennes familie, dvs. hustru og børn. Både tidligere hustruer og børn, der var døde før epitafiet blev lavet, blev føjet ind ved mandens side. Under billedet var indskrevet afdødes navn, navne på ægtefæller og børn sammen med et indflettet bibelcitat. Epitafierne var betalt af giveren og sat op til erindring om denne. Undertiden er der en sammenhæng med epitafier og begravelser i selve kirken, som var en almindelig begravelsesform for særligt rige, fornemme og betydningsfulde mennesker.2 Til det fine borgerskab hørte også præstefruerne og også dem finder vi afbildet på tidens epitafier og ellers finder vi byernes finere borgerskab, som inkluderede borgmestre, rådsmænd og velhavende købmænd. (Fig. 1) Fig. 1 Epitafium over Præst Rasmus Gjortsen Treschow, f. 1654, d.1718 med hustru Mette Clementsdatter Clementin f. 1673, d. 1747, og børn. 1 Danmarks kirker og Honnens de Lichtenberg: 1989, s Danmarks kirker og Honnens de Lichtenberg: 1989, s

2 2 En del danske kirker har et enkelt eller få eksemplarer af epitafier fra det 17. århundrede. I enkelte kirker findes en hel række af epitafier, eksempelsvis Køge kirke, Holmens kirke i København og Holbæk kirke. Disse er fra forskellige perioder og sat over forskellige familier og gennem dem får vi mulighed for at følge de afbildedes klædedragt indenfor samme geografiske område i løbet af en længere periode. Dragterne i epitafierne Ofte finder man epitafiernes dragtgengivelser beskrevet som modedragt eller eksempler på tidens klædedragt. Hvad de fleste imidlertid overser, er at epitafiernes afbildede dragter er ganske bestemte dragter nemlig kirkegangsdragter, dvs. de dragter man tog på når man var i kirke, til altergang, til højtider og til familiens vigtige begivenheder som dåb, bryllup og begravelse. Kirkegangsdragterne adskiller sig på flere måder fra både modedragten og hverdagsdragten. Med hverdagsdragt menes den almindelige hverdagspåklædning. Den behøvede man ikke gøre nogen særlig stads af. Hovedtøjet kunne bestå af en enkelt hvid hue for på dette tidspunkt tildækkede gifte borgerkvinder deres hår. Kjolen eller trøje og skørt kunne være af ukostbart stof, gerne uld og farverne var efter tidens smag mørke farver. Hverdagstøjet skulle først og fremmest være praktisk, for som velhavende borgerkone havde man stadig daglige praktiske gøremål, og tøjet skulle være lunt og behageligt tillige. Til dragten bar man ofte forklæde, og netop forklæderne var blevet både en del af festdragten og hverdagsdragten.3 Til hverdagsdragten var den et praktisk dragttilbehør, der beskyttede dragten. Til kirkegangsdragten var forklæderne pyntestykker af fint, hvidt og næsten transparent stof. Fig. 2 Epitafium i Køge kirke over sognepræst Christen Lauridsen Glob med familie, ca. 1630'erne. 3 Frøsig Dalgard: 2006.

3 3 Kirkegangsdragten var i modsætning til hverdagsdragten stadstøj, ligesom man senere hen bar søndagstøj, men den adskilte sig også fra festdragten, der ellers også var stadstøj. Stadstøjet skulle ligesom kirkegangstøjet være personens fine tøj. Men ser vi eksempelvis på skriftlige kilder som skifter og regnskaber fra perioden, så ser vi at der er visse forskelle på det stadstøj der blev båret i kirken og det der blev båret til fest. Fra Køge findes eksempelvis både epitafier og skifter knyttet til de samme familier, og her ser vi at mens skifterne omtaler pragtdragter og huer i kulørt silke med pynt og dekoration4, så er gengivelserne af dem de traditionelle tækkelige sorte kirkegangsdragter. Til kirkegangsbrug var der helt bestemte dragtkonventioner, der måtte følges; de gifte koner skulle være uprangende, sømmelige og mådeholdne. Der måtte ikke være for meget pynt og overdådighed i stof, farver og detaljer. I epitafierne ser vi at farverne i langt de fleste tilfælde var sorte og hvide, mest dominerende er den sorte farve. (Fig. 2) De sorte dragter var oprindeligt inspireret af adelens dragter, den såkaldte spanske mode, der blev populær i 1500-tallet. Men længe efter adelen igen var begyndt at trække i kulørte dragter, vedblev borgerskabet at bruge den mørke dragt til stadsbrug. Gifte kvinder skulle som sagt have håret tildækket, i 1600-tallet bar man inderst på håret en hvid underhue og oven på den en overhue. Den hvide hue kunne til tider erstattes af en huekant, der således ikke var en hel hue, denne kant kaldtes lin og stammede fra at den hvide hue kaldtes linhue = lærredshue.5 I kirkegangsdragten følger hovedbeklædningen en fast norm underhuen er altid hvid og overhuen sort. I festdragten derimod var overhuerne ofte kulørte, i skifterne ser man at den dominerende farve var sort og mørk, men de fleste rige borgerkvinder ejede tillige en gylden eller en rød hue. Praktisk talt uanset hvor i landet man befandt sig, så var størsteparten af overhuerne mørke.6 Modedragten bestod hovedsageligt af en mørk dragt kombineret med kraftige farver. Kjolen eller skørtet var gerne forsynet med en slids fortil hvorved et skørt kom til syne, i modedragten var skørtet ofte rødt, men også gyldne, grønne, blommefarvede og blå forekommer. Det samme gælder kjole og trøje. Kirkegangsdragten var modsat altid sort, dvs. næsten udelukkende for kun for særligt rige eller højtplacerede borgerlige er den sorte borgerdragt er erstattet af en kulørt. Omvendt findes der også enkelte epitafier over adelige kvinder, der er afbildet i sort kirkegangsdragt. Eksempelvis ses en fornem adelsfrue gengivet i en ærbar kirkedragt i et prægtigt skulptur-epitafie i Kongsted kirke. (Fig. 3) Fig. 3 Skulptur-epitafium i Kongsted kirke fra 1626 over Christian Grubbe og Jytte Gyldenstjerne med sønnen Peder. 4 Køge skifter, s Lorentzen: Mygdal: 1926, Lorentzen: 1975, Andersen: 1960, Knudsen: 1988.

4 4 Man kan sige at den konventionelle kirkegangsdragt fulgte moderne i det omfang, at modemæssige detaljer, snit og udseende i store træk fulgte modedragten alt efter bærerens økonomiske formående, men kirkegangsdragten skulle følge bestemte normer for passende udseende og adfærd i kirken normer som den ikke-kirkelige stadsdragt ville være upassende til. At kirkegangsdragten alligevel har fulgt med hvad vi kan kalde tidens trends ser vi specielt i huer og kraver, for nok holdt man sig hele 1600-tallet igennem til de sorte huer og hvide kraver, men de ændredes gennem hele 1600-tallet fra snart den ene type til en anden, præcis ligesom disse detaljer skiftede i moderne. Også underhuer og lin skiftede jævnligt. Ved midten af 1600-tallet var overhuen nærmest en lille sort huemarkering, hvorimod den i slutningen af århundredet voksede betydeligt i størrelse.7 Hele 1600-tallet modespektrum kan følges i epitafierne. Også i de enkelte epitafier kan flere perioders dragt følges, for i flere tilfælde nøjedes man ikke med at afbilde en mands seneste og sidste hustru, men alle de hustruer han måtte have haft igennem tiden. Ofte ser vi fire koner side om side i dragter med forskellige modedetaljer. Grunden var at man ofte portrætterede de afdøde hustruer med de dragter, der blev båret på det tidspunkt da de døde og altså var moderne da. Fig. 4 Epitafium i Næstved Sct. Peders kirke, 1660 over rådmand og købmand Rasmus Christensen med sine fire koner, Maren Jenshollændersdatter, Maren Rasmusdatter Bacher, Susanne Henriksdatter, Maren Torkelsdatter Brandt samt børn. 7 Jones: 2007, s

5 5 I et Epitafium i Næstved Sct. Peders kirke, fra 1660 over rådmand og købmand Rasmus Christensen med sine fire koner, Maren Jenshollændersdatter, Maren Rasmusdatter Bacher, Susanne Henriksdatter, Maren Torkelsdatter Brandt, ses dette tydeligt. (Fig. 4) De tre første koner bærer diminutive huer, nærmest blot en markering af af en hue, der efterlader håret synligt og som var moderne i perioden fra ca. 1630'erne 1650'erne. De to første bærer den tidligste form, to hvide lærredshuer båret over hinanden og smukt stivet til at stå i en bue omkring hovedet. Den tredje kone har fået en sort hue over underhuen, hvilket blev moderne ved midten af 1600-tallet, men formen er den samme som de to foregående koners. Med den fjerde kone ser man midt-50'ernes nye mode med at tildække håret helt. Underhuen er nu blevet større og dækker hele håret og panden, mens overhuen endnu blot er en lille markering. Også andre detaljer i dragten kan ses, kraver og halsudskæringer er forskellige og viser moderne fra de forskellige epoker, og de to sidste koner har eksempelvis fået halsguld. Det varede ikke længe før de nye modeluner smittede af på det bedre borgerskab, mens almuen fortsatte lang tid endnu med at bære deres mere gammeldags dragter. Det var ikke usædvanligt at de nyeste moder og trends blev taget op af adelens fruer først, dernæst af det bedre borgerskab og slutteligt blandt de lavere stænder. Den samtidige professor Lauremberg skrev i 1652 et skæmtedigt om fænomenet Så snart at adlen gæv en mode ny monn' have, Straks må hver borgerske sig og derefter abe. 8 I 1600-tallet så man dog også helt selvstændige borgermoder, der udviklede sig uafhængigt af adelsmoderne. Dette gjaldt specielt i kirkegangsdragten. Skønt snit of form for selv dragten var en del af en fælles mode, så var især huer og kraver dragtstykker, der fik sit helt eget borgerlige præg i 1600-tallet og var markant forskellige fra dem adelsfruerne bar ved samme tid. I det hele taget var huer hovedsageligt i brug blandt borgerskabet, mens adelen var begyndt at bære udækket hår, opsatte frisurer med hårsmykker og lignende. I store træk var de danske huer tilsyneladende mere eller mindre identiske - eller i al fald kraftigt inspireret af de borgermoder, der ses i Tyskland og Nederlandene i 15- og 1600-tallet. Hvem bar kirkegangsdragt Alle bar som sådan særligt fine stadsdragter når de gik i kirke, dette gjaldt både fattig og rig, der alt efter evne og kunnen kom i sit stiveste puds. Den specielle kirkegangsdragt i 1600-tallet var dog især et fænomen, der var knyttet til borgerstanden. Ser man eksempelvis på billeder af adelsfruer, så fulgte de i 1600-tallet ikke længere skikken med at tildække håret. I epitafier af adelige kvinder vises disse ofte med bart hår. Skikken med at dække håret havde ellers været brugt for gifte koner siden middelalderen, men i 1600-tallet var det borgerskabet der holdt fast i denne skik. Også de laveste stænder dækkede håret, men ikke med borgerkvindernes fine konehue men med tørklæde eller hvid linhue. Omvendt skulle mænd tage hovedtøjet af når de gik ind i kirken, derfor ser vi heller aldrig borgermænd med hat på i epitafierne, selvom store mandshatte var populære i modedragten, og mændene ses af og til med hatten i hånden. Som man også kan se på epitafierne så var børnene ikke omfattet af denne dragtkonvention, børnene ses ofte i kulørte dragter og kulørte huer og disse var identiske med de fine dragter, der ellers blev båret af velhavende børn i perioden til fine lejligheder. Når børnene nåede en vis alder begyndte de at bære kirkegangsdragt som de voksne. Meget tyder på at dette kunne ske allerede ved 8-10års-alderen, men i modsætning til de gifte koner bar de aldrig konehue. I stedet bar de ugifte piger håret opsat i nakken, til tider forsynet med et bånd der kunne være smukt dekoreret med perler. Ser man unge piger i epitafierne, der bærer de to huer, så er det tegn på at også de var gift. I 8 Frøsig: 1972, s. 86.

6 6 et epitafium over en ukendt familie i Næstved sct. Peder, fra ca. 1620, ses både de små og større børn i kirkegangsdragt. (Fig. 5) Borgerskabets kirkegangsdragt er på mange måder en dragtform som vi kan betegne stænderdragt, for den brugtes af en helt bestemt gruppe og til et helt bestemt formål. Senere hen kender vi til fænomenet fra de såkaldte egnsdragter eller folkedragter, for disse blev brugt som søndagstøj kirkegangsdragt for almuen. Fig. 5 Epitafium over en ukendt familie i Næstved sct. Peder kirke, ca Litteratur: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Carit Andersens Forlag, Kbh Becket, Frances: Renæssancens Portrætmaleri, kbh Danmarks kirker. Nationalmuseet, Kbh. Frøsig Dalgaard, Hanne: Kvindeforklæder. TENEN, 17. årgang nr Frøsig Dalgaard, Hanne: I fløjl eller vadmel. I: Dagligliv i Danmark Red. Axel Steensberg. Kbh Frøsig Dalgaard, Hanne: Stand og mode. I: Folk skaber klæ'r klæ'r skaber folk. Nationalmuseet, Kbh. 1971, pp

7 7 Frøsig Dalgaard, Hanne: Præsteklæder liturgien, præsten, håndværket. Multivers, Knudsen, Ann Vibeke: Bornholmske klædedragter ca Fra Bornholms Museum Bornholms Museum, Rønne, 1988, s Lorentzen, Erna & Thyrring, Ulla: Folketøj på landet. Nyt Nordisk Forlag. Kbh Lorentzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus Den Gamle By, Århus, Lund, E. F. S.: Danske malede Portrætter. Bd. I-XII. Græbes Bogtrykkeri, Københan, Malmø skifter. Bd. I: Bofortegnelser Udg. ved Einar Bager af Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie. Kbh Malmø skifter. Bd. II: Købmandsregnskaber Udg. ved Einar Bager af Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie. Kbh Mygdal, Elna: Lidt om dragter og tekstiler fra Bornholm. Turistforeningen Bornholms Aarbog Bornholm, 1926, s Nienholdt, E.: Die deutsche Frauenhaube der Frürenaissance. Zeitschrift für Historische Waffenund Kostümkunde. 2. bd, Neuen Folge, Jhrg , s Nienholdt, E. Haubeformen der Spätgotik und Frührenaissance in der Norddeutschen Hansestädten.Zeitschrift für Historische Waffen- und Kostümkunde. 4. bd, Neuen Folge, Jhrg , s Skifter fra Køge Ved Gerd Neubert. Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie. Kbh Troels-Lund, T.: Dagligtliv i Norden i det sekstende Aarhundrede. Bd. 2, Fjerde Bog: Klædedragt. Kbh Vestergaard, Karin: Hans Lauridsen en 1600-tals kirkemaler tilpasset samtidens krav og efterspørgsel. I: Handværk i 2000 år. Det kongelige Danske kunstakademi. Konservatorskolen 2001.

Barokkens kvindehuer:

Barokkens kvindehuer: Barokkens kvindehuer: Huerne hos tre medlemmer af slægten Bacher i Næstved Dorothy Jones ig. 1 kirke, ca. 1640 over borgmester Erik Nielsen og hans hustru Karen Hansdatter, der døde året før. oto: Camilla

Læs mere

Fig. 1. Paryk eller hue med krus? Camilla Luise Dahl & Dorothy Jones

Fig. 1. Paryk eller hue med krus? Camilla Luise Dahl & Dorothy Jones Paryk eller hue med krus? Camilla Luise Dahl & Dorothy Jones Igennem omtrent et års tid har denne lille artikels forfattere arbejdet sammen omkring et projekt om krusede kanter i kvindehovedtøjer i middelalder

Læs mere

Fontangemoden i senbarokkens kvindehovedtøjer, ca. 1680-1730

Fontangemoden i senbarokkens kvindehovedtøjer, ca. 1680-1730 1 Fontangemoden i senbarokkens kvindehovedtøjer, ca. 1680-1730 Camilla Luise Dahl I de 50 år, der gik mellem 1680 og 1730 ændrede hovedbeklædningen sig naturligvis løbende, men der var een mode, hvis grundelement

Læs mere

En dragthistorie fra renæssancens Herlufsholm.

En dragthistorie fra renæssancens Herlufsholm. En dragthistorie fra renæssancens Herlufsholm. Dorothy Jones Christian Gyldenstjerne var elev på Herlufsholm Skole helt fra skolens start. Hans far var rigsråd Mogens Gyldenstjerne, en meget nær ven af

Læs mere

Barnedragter i 15- og 1600-tallet Af: Camilla Luise Dahl

Barnedragter i 15- og 1600-tallet Af: Camilla Luise Dahl Barnedragter i 15- og 1600-tallet Af: Camilla Luise Dahl I epitafierne ser man ofte børn afbildet sammen med de voksne. Fra de mindste spædbørn til de store børn og voksne børn, der var blevet gift og

Læs mere

Facebook fra 1600 tallet - En 15 minutters fortælling om Slangerup epitafierne

Facebook fra 1600 tallet - En 15 minutters fortælling om Slangerup epitafierne Facebook fra 1600 tallet - En 15 minutters fortælling om Slangerup epitafierne I mange kirker i Danmark hænger epitafier fra 15- og 1600-tallet. Malede portrætter af borgerlige skabt Gud til ære, kirken

Læs mere

Tørklæder Udstillingsnr.: 137

Tørklæder Udstillingsnr.: 137 Tørklæder Tørklædet blev brugt af både mænd og kvinder. Hos mændene blev det bundet omkring skjortekraven som halsklud, og hos kvinderne blev det lagt over skuldrene og puttet ned i bullens åbning foran.

Læs mere

Ansigt til ansigt byens borgere i 1600-tallet.

Ansigt til ansigt byens borgere i 1600-tallet. Ansigt til ansigt byens borgere i 1600-tallet. 03.10.2013 til Kulturnat arrangement Hele 8 epitafier med malede familieportrætter fra 1600-tallet pryder væggene i Sct. Peders kirke, og der er yderlige

Læs mere

HOT/NOT listen til Krigslive VIII (1/5) HOT/NOT listen til Krigslive VIII

HOT/NOT listen til Krigslive VIII (1/5) HOT/NOT listen til Krigslive VIII / listen til Krigslive VIII (1/5) / listen til Krigslive VIII Opdateret 10. oktober 2011 / listen til Krigslive VIII (2/5) og liste - hvorfor det? Følgende liste er foreløbige retningslinier til dragter

Læs mere

Dronning Helvigs Hoveddug

Dronning Helvigs Hoveddug Dronning Helvigs Hoveddug Kalkmaleri i Næstved Sct. Peders Kirke Tekst og billeder: Camilla Luise Dahl Mønster og rekonstruktion: Dorothy Jones Epitafium over kong Valdemar Atterdag og dronning Helvig.

Læs mere

140 F y n o g f y n b o e r f o r 1 0 0 å r s i d e n h ø j t i d

140 F y n o g f y n b o e r f o r 1 0 0 å r s i d e n h ø j t i d HØJTID Højtidslivet i Danmark er, hvad enten man er medlem af den danske folkekirke eller ej, knyttet til den luthersk-kristne kultur. Det lille barns første højtid er oftest dåben. I 1907 blev så godt

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Rænkespil Kostumekompendium : Rinfolk

Rænkespil Kostumekompendium : Rinfolk Rænkespil Kostumekompendium : Rinfolk Forord Hele kostumekompendiet inkluderer en beskrivelse af pynt og valg af stof samt en forklaring på hvorfor vi har valgt netop disse elementer. Siden mennesket begyndte

Læs mere

Skt. Peders kirke - kalkmalerier

Skt. Peders kirke - kalkmalerier Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde

Læs mere

Dragtjournalen Tidsskrift udgivet af Den danske Dragt- og Tekstilpulje Nr. 3 Årg. 2 2008 Særnummer om hår, hoved- og halsbeklædning

Dragtjournalen Tidsskrift udgivet af Den danske Dragt- og Tekstilpulje Nr. 3 Årg. 2 2008 Særnummer om hår, hoved- og halsbeklædning Dragtjournalen Tidsskrift udgivet af Den danske Dragt- og Tekstilpulje Nr. 3 Årg. 2 2008 Særnummer om hår, hoved- og halsbeklædning Dragtjournalen - Tidsskrift udgivet af Den danske Dragt- og Tekstilpulje

Læs mere

JENS KRISTIAN MADSEN

JENS KRISTIAN MADSEN JENS KRISTIAN MADSEN Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen - Jens Kristian Madsen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS KRISTIAN MADSEN "1 Jens Kristian Madsen *1853-1941 Jens Kristian

Læs mere

Give-egnens fine fruer v. Anne M. Skinnerup, museumsleder Give-Egnens Museum

Give-egnens fine fruer v. Anne M. Skinnerup, museumsleder Give-Egnens Museum Give-egnens fine fruer v. Anne M. Skinnerup, museumsleder Give-Egnens Museum Ved sammenligning med vore dages ofte ret vedholdende selviscenesættelse, kan denne lille artikel, hvis kildemateriale primært

Læs mere

3 Knud Hansen Knudsen og Anna Katrine Hansen

3 Knud Hansen Knudsen og Anna Katrine Hansen 3 Knud Hansen Knudsen og Anna Katrine Hansen Anna Katrine Hansen, død 1916 O461D-G030, Marstal sogn, Ærø herred, Svendborg Amt, døde 1916 nr.1, s. 284 Død 1916 6. januar, Møllergade, Marstal Handelsplads,

Læs mere

Sæbygårds børneportrætter

Sæbygårds børneportrætter Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Artikel fra Sæbybogen 2005. Sæby Museum 1 Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Herregårdsmuseet Sæbygård rummer blandt andet en meget fornem malerisamling.

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

46 Odense Bys Museer nr.1979/93 Hjemsted: Drejø Materialer: Hvergarn, tværstribet i rød, grøn og smalle striber i flere farver. Foer af hørlærred og

46 Odense Bys Museer nr.1979/93 Hjemsted: Drejø Materialer: Hvergarn, tværstribet i rød, grøn og smalle striber i flere farver. Foer af hørlærred og 46 Odense Bys Museer nr.1979/93 Hjemsted: Drejø Materialer: Hvergarn, tværstribet i rød, grøn og smalle striber i flere farver. Foer af hørlærred og ryg af sort glittet hørlærred. Mønstrede metalknapper.

Læs mere

Dragtjournalen. Tidsskrift for Dragtpuljen og Dragt.dk

Dragtjournalen. Tidsskrift for Dragtpuljen og Dragt.dk Dragtjournalen Tidsskrift for Dragtpuljen og Dragt.dk Årg. 1 Nr. 1 2007 Dragtjournalen - Tidsskrift for Dragtpuljen og Dragt.dk Maj 2007 Kolofon: Ansvarshavende redaktør: Camilla Luise Dahl Redaktionsgruppe

Læs mere

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN 1 RASMUS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1 Rasmus Jensen *1811-1890 Rasmus blev født 8. december 1811 i Lydum. Han bliver ført til

Læs mere

Rænkespil Kostumekompendium : Syriller

Rænkespil Kostumekompendium : Syriller Rænkespil Kostumekompendium : Syriller Forord Hele kostumekompendiet inkluderer en beskrivelse af pynt og valg af stof samt en forklaring på hvorfor vi har valgt netop disse elementer. Siden mennesket

Læs mere

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Samfundsfag: Færdighedsmål: Eleven kan tage stilling til og handle i forhold sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger.

Læs mere

Filstatistik 1. Personstatistikker. Fødsler pr. epoke. Længstlevende personer. Middellevealder for personer. Efter køn. Statistikker for par

Filstatistik 1. Personstatistikker. Fødsler pr. epoke. Længstlevende personer. Middellevealder for personer. Efter køn. Statistikker for par Filstatistik 1 Personstatistikker 1 Antal personer ialt 34522 2 Personer med utilstrækkelig datoinformation 0 3 Personer markeret som nulevende 9776 4 Personer markeret som døde 24746 Fødsler pr. epoke

Læs mere

Fjern fortid, Middelalder og renæssance. Før år 0-1600

Fjern fortid, Middelalder og renæssance. Før år 0-1600 Fjern fortid, Middelalder og renæssance Før år 0-1600. Syet af Kirsten Borger Ørslevklostervej 272 7840 Højslev kirstenborger@ofir.dk www.kirstenborger.dk 1 Indhold Før år 0-1600 1. Fjern fortid 2. Middelalder

Læs mere

Vikingernes billedfortællinger

Vikingernes billedfortællinger Vikingernes billedfortællinger OSEBERG TAPETET Mester Roar og hans kone Svala er berømte for deres dygtighed som malere, og de lever på stadig rejse imellem konger og stormænd, hvor de tegner og maler

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Bånd Udstillingsnr.: 212

Bånd Udstillingsnr.: 212 Bånd Udstillingsnr.: 212 Museums nr.: FMN 199b/1913 Hjemsted: Sydfalster Materiale: Silkebånd Tidsperiode: 1830-1850 Beskrivelse: Overbindebånd syet i sort damask vævet silkebånd. 261 Brudehovedtøj I den

Læs mere

weekend 2. SEKTION LØRDAG 10. SEPTEMBER 2016 Få din nølle på!

weekend 2. SEKTION LØRDAG 10. SEPTEMBER 2016 Få din nølle på! weekend 2. SEKTION LØRDAG 10. SEPTEMBER 2016 Få din nølle på! Camilla Luise Dahl er født i Sandkås og i dag bosat i Svaneke. Uddannet cand.mag. i historie ved Københavns Universitet og ansat som arkivar

Læs mere

Søren Hartvigsen var ejer af Vandborg Vestergaard efter forinden at have drevet gården Mellem Tang i Gudum.

Søren Hartvigsen var ejer af Vandborg Vestergaard efter forinden at have drevet gården Mellem Tang i Gudum. 24-03-2007 ANER 1. Søren Hartvigsen, f. 11-08-1881 i Flynder, d. 16-02-1968. Søren Hartvigsen var 1921-1926 ejer af Vandborg Vestergaard efter forinden at have drevet gården Mellem Tang i Gudum. Han blev

Læs mere

Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166. 15 Marts 1795

Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166. 15 Marts 1795 Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166 15 Marts 1795 Eodem Die blev Hans Christensens og Giertrud Jens Datters Sön i Giislef forhen hiemmedöbt 19 Febr. og kaldet Xsten (=Christen) i Kirken fremstillet, baaren

Læs mere

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler Borgmestergården Håndværk og købmandsliv i renæssancen Tilbud til skoler Borgmestergården Borgmestergården i Nyborg byder på en fortælling om købmandsliv i renæssancen, om de danske købstæder, om søfart

Læs mere

KOMBINATIONER FARVEKORT FARVESÆTNINGER FRA VORES ARKITEKTKOLLEKTION

KOMBINATIONER FARVEKORT FARVESÆTNINGER FRA VORES ARKITEKTKOLLEKTION FARVEKORT KOMBINATIONER FARVESÆTNINGER FRA VORES ARKITEKTKOLLEKTION UDENDØRS 7 3110 392869 Beckers Maling A/S, Kornmarksvej 26, DK-2605 Brøndby Tlf. 4363 1611, fax 4363 0098. www.beckers.dk ART NR 039286/2007

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

CHRISTIAN RASMUSSENs børn

CHRISTIAN RASMUSSENs børn CHRISTIAN RASMUSSENs børn Aner Maren Nielsdatter - Rasmus Olesen - Christian Rasmussen -børn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave CHRISTIAN RASMUSSENS BØRN "1 Christian Rasmussens børn 1.2.2.1 Mette Kirstine

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen.

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen. 1. Hansen, Jensen og Sørensen er enten læge, advokat eller skolelærer. Skolelæreren, der er enebarn, tjener færrest penge. Sørensen, der er gift Hansen's søster, tjener mere end advokaten. Hvilket arbejde

Læs mere

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER "1

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER 1 Mette Olesdatter Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave METTE OLESDATTER "1 METTE OLESDATTER "2 Mette Olesdatter *1789-1880 Mette Olesdatter blev født den 1. november

Læs mere

PORTRÆT AF EN KONGE. Fordi Christian 4. har betydet så meget for Koldinghus, kan du finde mange kongeportrætter af ham inde på slottet.

PORTRÆT AF EN KONGE. Fordi Christian 4. har betydet så meget for Koldinghus, kan du finde mange kongeportrætter af ham inde på slottet. CHRISTIAN DEN 4. PÅ KOLDINGHUS Når du kommer ind på det gamle kongeslot Koldinghus, vil du opdage, at der på slottets vægge hænger masser af malerier. Mange af dem er portrætter. Men hvad er portrætter

Læs mere

Min Sidste Vilje En vejledning til dine nærmeste

Min Sidste Vilje En vejledning til dine nærmeste Navn: Min Sidste Vilje En vejledning til dine nærmeste En begravelse har forskellig mening og betydning for forskellige mennesker. Den er det sidste, man kan gøre for en kær slægtning, og dens betydning

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med 6.7 generation Ane 44 og 45 Niels Poulsen og Karen Nielsdatter Niels Poulsen var født ca. 1736, muligvis i Soebjerg, Skellebjerg sogn, Holbæk amt og døbt i Skellebjerg kirke, Løve herred. Men han findes

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

Slotsbanken blev undersøgt og restaureret i af Nationalmuseet, og arbejdet blev en manifestation af en national interesse og selvbevidsthed i

Slotsbanken blev undersøgt og restaureret i af Nationalmuseet, og arbejdet blev en manifestation af en national interesse og selvbevidsthed i Rejsen til Ribe Danskstudiets klassiker, rejsen til Ribe for 1. årgang, fandt i år sted 13.10-15.10 2005. I Ribe vandrer man rundt imellem forskellige tidsaldres kunst, arkitektur og bylandskab og gør

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller OPGAVER TIL Sådan lå landet NAVN: Før du læser de tre noveller OPGAVE 1 Instruktion: Hvad kommer du til at tænke på, når du læser novellernes fælles titel Sådan lå landet? OPGAVE 2 Instruktion: Orienter

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

MADS OG BORGMESTERGÅRDEN EN HISTORIE OM 1600-TALLETS DANMARK

MADS OG BORGMESTERGÅRDEN EN HISTORIE OM 1600-TALLETS DANMARK MADS OG BORGMESTERGÅRDEN EN HISTORIE OM 1600-TALLETS DANMARK Borgmestergården Midt i Nyborg ligger en gård. Med skæve mure, bindingsværk, brosten og vandpumpe. Den ligger lige der hvor voldgraven slår

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

De bornholmske epitafier: bemærkninger om familien på epitafiet i Å kirke, 1652 Camilla Luise Dahl

De bornholmske epitafier: bemærkninger om familien på epitafiet i Å kirke, 1652 Camilla Luise Dahl De bornholmske epitafier: bemærkninger om familien på epitafiet i Å kirke, 1652 Camilla Luise Dahl På Bornholm findes nu blot 4 epitafier bevaret, i Østerlars, Østermarie, Å kirke samt et fra Svaneke,

Læs mere

Portræt af VIBEKE STORM RASMUSSEN UFFE CHRISTOFFERSEN

Portræt af VIBEKE STORM RASMUSSEN UFFE CHRISTOFFERSEN Portræt af VIBEKE STORM RASMUSSEN af UFFE CHRISTOFFERSEN 2014 PORTRÆTTET og FARVEN Maleriet byder konstant på nye udfordringer. Den seneste opgave har været et portræt af tidligere regionrådsformand Vibeke

Læs mere

2. Opgaver. Uge Sex 2016 - Kommunikation og kontakt - 7.-10. klasse

2. Opgaver. Uge Sex 2016 - Kommunikation og kontakt - 7.-10. klasse 2. Opgaver introduktion D e sociale medier fylder meget næsten alt i vores hverdag. Man kan med mobiler hele tiden følge med i de nye opslag, som venner, familie og offentlige personer lægger ud på Facebook,

Læs mere

Generation X Ane nr. 1260/1261

Generation X Ane nr. 1260/1261 Peder Schomann & - -sdatter Christen Pedersen & - -datter Ane nr. 2520/2521 2522/2523 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Hjerm 1260/1261 Peder Andersen Hjerm Dejbjerg 630 Ida Pedersdatter Hemmet 315

Læs mere

Kunstbiblioteket. Anne-Sophie Rasmussen

Kunstbiblioteket. Anne-Sophie Rasmussen Anne-Sophie Rasmussen P.S. Krøyer - Lysets maler Portræt af P.S. Krøyer, Valdemar Poulsen, ca. 1901, Danmarks Kunstbibliotek. 2 P.S. Krøyer Peder Severin Krøyer er en berømt dansk/norsk kunstner, som

Læs mere

Egnsdragter til hverdag og fest. Museum Amager 1. Maj til 30. August

Egnsdragter til hverdag og fest. Museum Amager 1. Maj til 30. August Egnsdragter til hverdag og fest Museum Amager 1. Maj til 30. August 1 Kathrines søster Ane holder bryllup med Mads fra Holmegården. Til festen spiller Christen Frandsen op til dans, som han har gjort til

Læs mere

Familiegrupperapport for Søren Sørensen og Johanne Tønnesdatter Mand Søren Sørensen 1

Familiegrupperapport for Søren Sørensen og Johanne Tønnesdatter Mand Søren Sørensen 1 Mand Søren Sørensen 1 Født Omkr 1723 Kirke Eskilstrup, Merløse, Holbæk 2 Død Før 15 Feb. 1791 Soderup, Merløse, Holbæk 3 Begravet 15 Feb. 1791 Soderup, Merløse, Holbæk 3 Far Søren Mogensen ( -Omkr 1723)

Læs mere

10 vigtigste ting at vide om advent L -Xl

10 vigtigste ting at vide om advent L -Xl Adventskransens fire lys symboliserer de fire adventssøndage inden jul. Levende lys hører adventstiden til, fordi julen ifølge kristendommen handler om, at Jesus kom til jorden som verdens lys - at han

Læs mere

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 18. oktober 2015 kl. 10.00. Salmer: 730/434/303/385//175/439/320/475 Åbningshilsen

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 18. oktober 2015 kl. 10.00. Salmer: 730/434/303/385//175/439/320/475 Åbningshilsen 1 20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 18. oktober 2015 kl. 10.00. Salmer: 730/434/303/385//175/439/320/475 Åbningshilsen Den sidste søndag i efterårsferien. Frokost bagefter. Det er blevet

Læs mere

Stil en diagnose. Adjunktpædagogikum 2. seminar Birgit Eggert

Stil en diagnose. Adjunktpædagogikum 2. seminar Birgit Eggert Stil en diagnose Adjunktpædagogikum 2. seminar Birgit Eggert Stil en diagnose, eller giv et bud på en analyse af en særlig løfterig (eller problematisk) undervisningssituation fra casen. (Inddrag bilag

Læs mere

Af Tom Christensen. Fig. 1. Odin-figuren fra Lejre. Foto: Ole Malling, Roskilde Museum. 83616_danefae.indd 174 26-07-2010 11:37:13

Af Tom Christensen. Fig. 1. Odin-figuren fra Lejre. Foto: Ole Malling, Roskilde Museum. 83616_danefae.indd 174 26-07-2010 11:37:13 Odin fra Lejre Af Tom Christensen Stor er den ikke, blot 1,75 cm høj, 1,98 cm bred og 1,25 cm dyb, lavet af sølv og vejer sølle 9 gram. Hvad den mangler i størrelse og vægt, det besidder den imidlertid

Læs mere

Tema: Skolens og undervisnings Historie

Tema: Skolens og undervisnings Historie Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

Elvere. Tips og ideer til elverkostume. Guide skrevet af Anna Balsgaard

Elvere. Tips og ideer til elverkostume. Guide skrevet af Anna Balsgaard Forfatter Anna Balsgaard Dato Man Maj 23, 2005 10:38 pm Beskrivelse Hvad kan man selv gøre for at ens elverroll også ligner en elver? Kategori Kostumer Type Udstyrs Guide --------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Side 1 af 7. Christen Dalsgaard. Ung jysk bondepige skriver vennens navn på den duggede rude Christen Dalsgaard 1852

Side 1 af 7. Christen Dalsgaard. Ung jysk bondepige skriver vennens navn på den duggede rude Christen Dalsgaard 1852 Side 1 af 7 Christen Dalsgaard Ung jysk bondepige skriver vennens navn på den duggede rude Christen Dalsgaard 1852 Side 2 af 7 Christen Dalsgaard Christen Dalsgaard: En ung pige beder landsbyens gamle

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

Søstrene Knudsen Damernes Magasin i Thyregod

Søstrene Knudsen Damernes Magasin i Thyregod Søstrene Knudsen Damernes Magasin i Thyregod Å r s s k r i f t 1 0 v. museumsinspektør Mette Vibjerg Hansen, Give-Egnens Museum Sammenligningen mellem Søstrene Knudsens forretning i Thyregod og den danmarkskendte

Læs mere

Lev med kunst - og i al evighed. Skulpturer af Anders Nyborg

Lev med kunst - og i al evighed. Skulpturer af Anders Nyborg Lev med kunst - og i al evighed. 16 Skulpturer af Anders Nyborg Livsglæde Stil, individualitet og karakter kommer for Hvorfor ikke give dine bedste venner en mange mennesker til udtryk gennem den skulptur

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

Forord. I 2010 blev det i Maribo, der skulle afholdes Danske Folkedanseres og Danske Folkedanseres Spillemandskreds Landsstævne.

Forord. I 2010 blev det i Maribo, der skulle afholdes Danske Folkedanseres og Danske Folkedanseres Spillemandskreds Landsstævne. 1 Forord I 2010 blev det i Maribo, der skulle afholdes Danske Folkedanseres og Danske Folkedanseres Spillemandskreds Landsstævne. 2 I den forbindelse blev der, traditionen tro, indledt et samarbejde mellem

Læs mere

Prædiken til Pinsedag 2015, Joh. 14, Vrå og Em kirker.

Prædiken til Pinsedag 2015, Joh. 14, Vrå og Em kirker. Prædiken til Pinsedag 2015, Joh. 14,22 31. Vrå og Em kirker. 290 299 282 292-725 Apostlene sad i Jerusalem og bied på Herrens time. Man ser det for sig. De første disciple, der siden påsken havde oplevet

Læs mere

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen

Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen 14. maj 2013 Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen Denne fortælling handler om mine oldeforældre på min farmors side Else og Jens Larsen fra Odsherred. Elses fødsel Else blev født i Nørre

Læs mere

Hvad er en folkedragt. Indhold: Stilperioden i højere stands dragter 1750 1870. Af Esther Grølsted

Hvad er en folkedragt. Indhold: Stilperioden i højere stands dragter 1750 1870. Af Esther Grølsted Hvad er en folkedragt. Af Esther Grølsted Indhold: Stilperioder i højere stands dragter 1750-1870 Stilperioden i bondedragter 1780 1870 Folkedansernes dragter 1900-2000 Noter Litteratur henvisning. Hvad

Læs mere

Efterkommere af Laust Bertelsen Ca efter 1690

Efterkommere af Laust Bertelsen Ca efter 1690 Efterkommere af Laust Bertelsen Ca. 1615 - efter 1690 Efterkommere af Laust Bertelsen 1. Generation 1. Laust Bertelsen 1, 2, 3 blev født cirka 1615 og døde efter 1690. Andre navne for Laust var Laurids

Læs mere

Af Thea 6. kl. 22/5 Coco Chanel

Af Thea 6. kl. 22/5 Coco Chanel Af Thea 6. kl. 22/5 Chanel Coco Indledning Coco Chanel var en af det 20. århundredes mest berømte modeskabere. Hun grundlagde det franske modehus Chanel, der især er kendt for parfumen Chanel No 5 og cocktail-kjolen,

Læs mere

Side 1 af 11. Forfædre til: Jeanette Johansen Slyk. 1st Generationer. 2nd Generationer (Forældre) 3de Generationer (Bedsteforældre)

Side 1 af 11. Forfædre til: Jeanette Johansen Slyk. 1st Generationer. 2nd Generationer (Forældre) 3de Generationer (Bedsteforældre) Side 1 af 11 1st Generationer 1. blev født den Nov. 29 1957 i Frederiksberg Hospital. Andre begivenheder i Feb 23 1958 Holmens Kirke Pastor Knud Banning 2. Bent Johansen blev født den Jun. 21 1930 i Vanløse

Læs mere

Aner til Maren Madsen

Aner til Maren Madsen 1. generation 1. Maren Madsen, datter af Gårdmand Mads Christensen og Mette Christensdatter, blev født den 1 Mar. 1851 i Dalbyover Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 13 Mar. 1851 i Hjemmet, døde den

Læs mere

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Nu om dage har stort set alle et digitalt fotografiapparat af den ene eller den anden slags, og det koster stort set intet at tage et billede. Anderledes var det før i

Læs mere

Hovedtøj fra det nordlige område Lin Udstillingsnr.: 182

Hovedtøj fra det nordlige område Lin Udstillingsnr.: 182 Hovedtøj fra det nordlige område Hovedtøjet består af flere dele. Inderst blev lagt et strygebånd til at holde håret på plads. Derover kom det meget store stivede lin med knipling eller tylsbroderi i kanten,

Læs mere

Vejledninger - tekstiler på Middelaldercentret. Hvad hed tøjet? Dragtbetegnelser omkring 1380-1410. Af Camilla Luise Dahl

Vejledninger - tekstiler på Middelaldercentret. Hvad hed tøjet? Dragtbetegnelser omkring 1380-1410. Af Camilla Luise Dahl Vejledninger - tekstiler på Middelaldercentret Hvad hed tøjet? Dragtbetegnelser omkring 1380-1410 Af Camilla Luise Dahl Middelaldercentret 2007 VEJLEDNINGER - tekstiler på Middelaldercentret Målet med

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Aage Rudolf Poulsen. KB Kærum 1748-1814, 1791 nr 1 (opslag 305) Hans Michelsen begravet 30/1 (født ca 1735)

Aage Rudolf Poulsen. KB Kærum 1748-1814, 1791 nr 1 (opslag 305) Hans Michelsen begravet 30/1 (født ca 1735) JP 58 1735 Hans Michelsen, Torø Huse MULIGHED: KB Kærum 1722-1814, 1734 (opslag 103) Hans Michelsen døbt 2/2 Michel Hansen af Norbÿe 1 Barn døbt Fest: Purificat: Mar: nom: Hans fad: som bar Det Helvig

Læs mere

Egelundvej 22. Errindlev. Matr.15. nu 6e.

Egelundvej 22. Errindlev. Matr.15. nu 6e. Egelundvej 22. Errindlev. Matr.15. nu 6e. (E-M) 1767 Søndag den 6 September ELSE døbt, Hans Møllers liden Datter i Errindlev, som blev båret til Dåben af Forvalter Holst på Højbygård, hans Kæreste. Faddere:

Læs mere

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere

Læs mere

Nielstrup skifteprotokol 1719-1759

Nielstrup skifteprotokol 1719-1759 Nielstrup skifteprotokol 1719-1759 Hans Hansen, Ollerup, 4, 13.01.1719 ~ Anne Pedersdatter, lavværge Rasmus Rasmussen i Toftegård Maren Hansdatter ~ Andreas (Grønning) Kirstine Hansdatter, 24 år, værge

Læs mere

1 Hans Henrik Wittenkamp Rich og Else Christine Bollerup

1 Hans Henrik Wittenkamp Rich og Else Christine Bollerup 1 Hans Henrik Wittenkamp Rich og Else Christine Bollerup Hans Henrik Wittenkamp Rich, død 1941 C 528-G 011C, Ringkøbing, Hind Herred, Ringkøbing Amt, døde mandkøn 1941 Nr. 32. Død 1941, 1. november, Ringkøbing,

Læs mere

Carl og Huldas børn. Carl og Hulda Marboe fik sammen 16 børn i perioden 1880 til 1904.

Carl og Huldas børn. Carl og Hulda Marboe fik sammen 16 børn i perioden 1880 til 1904. Carl og Huldas børn Carl og Hulda Marboe fik sammen 16 børn i perioden 1880 til 1904. På www.gunnarmarboe.dk vises fotografier af de 10 børn. De øvrige børn og deres skæbne er nævnt kort ud fra de oplysninger,

Læs mere

Aner til Agathe Line Hansen

Aner til Agathe Line Hansen 1. generation 1. Agathe Line Hansen, datter af Daglejer Jørgen Hansen og Karen Dorthe Larsen, blev født den 21 Okt. 1870 i Ejby Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 14 Dec. 1870 i Hjemmet, døde den 17 Sep.

Læs mere