Referat fra Friluftsgildehallen og turen til Bornholm, weekenden den juni Lørdag den 9. juni.

Transkript

1 Roskilde-Hedebo distrikt. Referat fra Friluftsgildehallen og turen til Bornholm, weekenden den juni Lørdag den 9. juni. Vi der tog med Bornholmerbussen 866 fra København til Ystad, kl. 10:45, og havde en meget detaljeret vejledning med i bagagen, fra det arrangerende gilde,1. Bornholm. Vi kom sikkert om bord på færgen Leonora Christina og kom lidt forsinket til Rønne havn, hvor vi blev modtaget af gildebrødre, dels af de fastboende gildebrødre og dels af de gildebrødre, der var kørt over i egen bil, nogle havde benyttet lejligheden til at være der et par ekstra dage, på den smukke solskinsø og solen skinnede begge dage. Af os der kom ovrefra med bussen, skulle nogle bo på Klippen, Missionskirkens sommerhjem i Bådstad, og nogle i Gudhjem, vi blev transporteret rundt i private biler. Middagen og Frilutsgildehallen blev afholdt på Klippen, hvor vi alle blev samlet og hilste på de bornholmske gildebrødre, gildemester Inger bød velkommen og vi nød en velkomstdrik. Derefter gik vi ind til hovmester Finns lækre buffet med bornholmsk islæt, en 3 retters menu. Der blev snakket og hygget og tiden gik. Det er jo ikke ethvert gilde forundt at have en hovmester, som Finn og hans specialiteter havde vi glæde af flere gange på turen. Derfor blev Friluftsgildehallen holdt i haven, inden det blev for koldt, efter 2. ret. Med bålet tændt begyndte højtideligheden og der var uddelt sangblade. Udover Distriktsgildeledelsen fik vi hjælp af Faneherold Tom og Dørherold Lis fra 1. Bornholm.

2 Distriktsgildemester Arne fra Roskilde - Hedebo distrikt, holdt for sidste gang, gildemestertale efter 6 år i embedet. Her følger uddrag af talen, der handlede om Accept af forskelligheden. Hvad er det der kendetegner Sct. Georgs Gilderne? Jo det er, at vi accepterer forskelligheden mellem gildebrødre og mellem gilderne, men alligevel har en fælles drivkraft. Det giver en positiv og befordrende nytænkning og innovation. Idéerne blomstrer ved at sætte forskellige mennesker eller grupper sammen. Hvad er vision 2015? Hvor vil vi hen med gildearbejdet? 1. Så flere får lyst til at være med og deltage i den personlige udvikling gildearbejdet tilbyder. 2. Så vi bliver en naturlig fortsættelse af spejder tiden. 3. Så gilderne bliver synlige aktører på humanitære områder. 4. Så gilderne har valgfrihed. De nye vedtægtsændringer betyder, at gilderne nu har valgfrihed i arbejdsformen. Hvor hvert gilde nu kan afholde deres gildehaller i overensstemmelse med et stedlige gildes ånd og traditioner. Derfor bliver det spændende, når vi besøger gilderne rundt om i landet og overværer hvordan de afholder gildehaller. Ja, forskellighed men på fælles grundlag. Det er derfor også glædeligt at se forskelligheden og mangfoldigheden kan forenes i en fælles spejderlejr i Holstebro. Trods alle disse forskelligheder vi har i vores bevægelse, fornemmer jeg, at vi har et stort sammenhold når det gælder, og det er vores styrke, som jeg mener, danner grundlag for vor eksistens mange år fremover. Efter gildemestertalen blev der indsat en ny Distriktsgildekansler Elna og en ny Distriktsgildemester Margit. Gildeloven blev læst af Distriktsskatmester Arne. Gildehallen blev lukket. Herefter vendte vi tilbage til middagen og den sidste ret. Ole Mahler fra 1. Bornholm holdt 5 min. Sct.Georg, et eventyr på Bornholmsk: Et ræjtit bonabrojllup. Efterfølgende har Ole været så venlig at oversætte det til rigsdansk og det bringes her i sin fulde længde.

3 Et rigtigt bondebryllup Engang var der to drenge Østerlars og Nylars sådanne to halvvoksne drengerøve, der begge gik og længtedes sådan efter at komme lidt ud og danse, og have det dejligt sammen med pigerne for nu var det blevet vår. Og på samme måde var der to piger Østermarie og Vestermarie sådanne to halvvoksne pigebørn, der begge gik og længtedes efter at komme ud at danse og have det lidt sjovt med drengene for de kunne også føle at våren var kommet. Lige på en gang kom de i tanke om at Kærlighedssmeden engang havde skrevet et digt bag på en kagepose: Gæssene i Gåserenden de render, og kærlighedsflammerne lyser og brænder. Hvad - brænder? Brændesgårdshaven! Jamen det var jo der de skulle hen og danse! Derfor mødtes de alle fire på dansebanen der. Aldrig før havde Østermarie og Vestermarie set så flotte fyre og aldrig før havde Østerlars og Nylars set så dejlige piger! Jo det var kærlighed ved første øjeblik! Jons Kapel spillede til dansen og Rytterknægten slog takten med Hammeren. Og Østerlars dansede med Østemarie og Nylars med Vestermarie til langt ud på den lyse nat. Solen stod op og så gik de to til Almindingen. Fuglene sang i Fuglesangsrenden og de slog sig ned i græsset og havde det rart sammen et øjeblik. Drengene blev temmelig tørstige og gik så ned i Ekkodalen og råbte i vilden sky: hvad drikker Møller og med det samme svarede ekkoet: Øller! Men der var ingen øller at få noget sted så tidligt om morgenen, så de måtte pænt nøjes med en tår koldt vand fra Den kolde kilde. Dagen efter tog de ringe på i Ringebakkerne, for pigerne de ville jo gerne ringforloves. Og det varede ikke længe, før de også ville giftes og have et rigtigt kirkebryllup med myrter og slør og skidt og lort. Søndagen efter blev der lyst til bryllup fra Lyseklippen. Og så kan det nok være, at Østerlars og Nylars fik travlt med at komme af sted til Sorthat og låne de sorte hatte! Men Østermarie og Vestermarie havde ligeså travlt med at plukke brudeslør i Julius Hansens have. Det aller vigtigste var alligevel, at de huskede at tage til Himmerigssporten natten før brylluppet og kysse hinanden syv gange stående ellers blev de jo ikke lykkelige hele livet. Men så var de også klar til, at Helligper kun smede dem sammen dagen efter ved Herrens alter i Salomons Kapel. Koss! Sikke et gilde de holdt i Salene! Alle de kende vp er var indbudt med deres koner. Der var Brænde-Ole med papirløse Helligkvinde fra Saltuna Jættebujl fra Svartingedalen med Ruth fra Rutsker Per fra Pedersker med Bodil fra Bodilsker og mange andre. Povl fra Povlsker var alene endnu og det blev han ved med at være, den stakkel, så det ud til. Joda - det var en rigtig bryllupsfest, der Tejnede vældig godt, men Bia-lid (vent lidt) så skal i se! Maden var der ikke noget at klage over. Først fik de kogende suppe fra Den sorte Gryde. Så duer fra Dueodde de var stegte i Den våde ovn med grønne ærter fra Ærteholmene. Kyllingemoderen havde leveret kyllingerne. Til eftermad var der syltede figen med store figenblad fra Gudhjem. Men var nytter det at dyppe figen i Gudhjemmedyppe? Nå ja skidt det hjalp jo lidt på det, at skylde efter med øller fra Ølene. Bordet var ellers pænt pyntet med Blemmelyng fra Nylars og Klemmerne fra Klemensker var pyntet med malurtebitter, da han kom dinglende ind efter alle de andre gæster. Nå det gjorde nu ikke noget for efterhånden blev de alle sammen ligeså pyntede og sjove som ham!

4 Til kaffe fik de store kaffedrivere. Serveringsfolkene kom slæbene med Paradisbakker med kager, der var bagte i Den tørre ovn. De var så tørre og hårde, at gamle Ane fra Randkløveskåret hun brækkede sin eneste tand! Men den var ikke bedre værd den havde jo siddet der så ensom og skrå siden hendes konfirmation under 1. verdenskrig. De nygifte havde længe været ivrige efter at komme i seng det havde jo også været nogle travle dage men først måtte de træde brudevalsen engang til med alle gæsterne rundt om sig. Og ligesom det, var det altså at den væmmelige Rokkesten gik på enden med et øredøvende brag! Nej for pokker! Han gav sig til at skabe sig helt utroligt, så Salene de rystede! Alle skreg op og styrtede udenfor. De troede at verden skulle forgå! Brudeparrene var de første, der stak af. Østerlars og Nylars havde glædet dem meget til at ligge på Jomfrubjerget den første nat men der blev de alligevel snydt, for de vidste ikke, at det var brændt ned. Så måtte Østermarie og Vestermarie pænt til at rede Brudesengen under åben himmel et sted ved landevejen. Underligt nok frøs de slet ikke selv om de havde glemt de tykke bolsterdyner fra Bolsterbjerg, som de havde fået foræret, da de plukkede Brudeslør. Til sidst var det bare det rene Neksø! Nogen tog af sted med SAS andre lå på dæk på Povl Anker, men så viste det sig, at han havde fået vandskreg, det skroget! Så de måtte pænt tage med Jens Kofoed, for der kunne de sidde oppe hele natten og tærske 66, mens tjenerne løv ud efter øl så det blev jo en halvbillig tur over Østersøen den nat! Vore egne bornholmske fattiglus satte næsen mod deres gamle dejlige Rønne. Der var takketale fra Margit til den afgående Distriktsgildemester Arne, for det flittige og gode arbejde han har leveret igennem 6 år. Her et Uddrag fra Distriktsgildeskatmester Arnes oplæsning af en hilsen fra Gildemester Mogens i Greve-Solrød. Kære Margit. Velkommen tilbage til højsædet, til noget af det allerbedste arbejdsområde, gildebevægelsen kan give én. Atter engang skal du være den åndelige- og inspirerende leder af vores små 300 glade og

5 forventningsfulde gildebrødre; men du har jo en solid erfaring med dig efter dine tidligere mange år på posten. Vi har i dag et godt og velfungerende Roskilde- Hedebo Distrikt, hvor vi har lært hinandens særheder- og gode sider at kende og hvor vi nu fremstår som ét samlet, samarbejdende distrikt. (I øvrigt efter sigende et af de bedst fungerende distrikter her i landet). Jeg glæder mig i hvert fald til at følge dig og vores nye store distrikt i den gildeånd du allerede har vist, du besidder. Tillykke og held og lykke med dit fremtidige virke. Kære Arne. Afgående Distriktsgildemester, ak ak, det er en forfærdelig dag for dig. Jeg véd det, har jo selv prøvet det! Slut med at blive inviteret til de gode gildejubilæer, slut med at få de bedste pladser ved festerne, ingen sølv- eller guldnåle at udlevere, ingen festtaler at holde, slag med øksen får ikke mere nogen til at rejse sig, ridderslag er det også slut med for dit vedkommende- ingen i landsgildet kender dig mere, du får heller ikke breve og informationer ovenfra, de andre distriktsmester kender dig ikke mere- ja, du overvejer nok helt at melde dig ud. Men dér tár du fejl. Op på hesten igen, livet som gulvbror (som man ikke må sige) er nu heller ikke så dårligt. Som den gamle, erfarne kan du nu vælge, hvor det er værd at lægge din indsats og dine kræfter. Det er også skægt at observere, om efterfølgeren nu får gennemført sine gildehaller som de bør og skal. Du er nu den professionelle eminence, man kan søge gode råd hos og du bliver herefter betragtet som en solid, erfaren støtte for alle os gildebrødre, både på gulvet og i ledelsen. Og så kan du hertil se tilbage på dine seks gode år som distriktets mester. Og så lige til slut: Hvis den fra Glostrup til Bornholm emigrerede gamle gode gildebror Gert også er med jer i dag, må du her overbringe ham en særlig hilsen. Jeg mindes hans jubilæum, hvor hans gamle far var indforskrevet til Glostrup som særlig hyldest. Eftergildehallen var meget hyggeligt med sange fra et Bornholmsk sanghæfte, ledsaget af harmonikamusik. Der var en dejlig stemning. Aftenen bød også på kaffe og kage. Så var det på tide at afslutte denne gode dag i dejligt samvær mellem gildebrødre ovrefra og gildebrødre fra Bornholm. Søndag den 10. juni. Morgenmad på Klippen kl. 8:00 og derefter samling. Vi blev igen transporteret i private biler og kørte i kortege. Turen gik nordpå langs kysten, guidet af Kirsten, forbi Tegn kirke og tværs over øen, igennem Olsker til Vang. Bornholm gildet havde fået speciel tilladelse til at køre igennem Ringebakkerne og det gamle Vang granitbrud, en vild og voldsom natur, et utroligt storslået syn. Det var en fantastisk oplevelse at køre igennem der ud til pieren i Vang.

6 Her havde vi igen en storslået udsigt fra pieren, ind mod stenbruddet og kunstbroen af kunstneren Peter Bonnén, som blev foræret til Bornholm i forbindelse med DGI Landsstævnet Vang pier blev i sin tid bygget til udskibning af granit. Det er besluttet at bevare pieren til fritids- og friluftsliv. Her nød vi Finns specialitet Honnu syp, en blanding af honning og brændevin. Efter opholdet her, kørte vi videre igennem Vangs fiskeleje, ad grusvejen igennem højlyngen til Hammershus slotsruin. Her blev vi guidet af Gert og Grethe-Lis og hørte om Hammershus historie, og Leonora Christina m.m. Der var igen en fantastisk udsigt fra ruinerne og ud over havet og de grønklædte klippevægge mod syd og nord i det ejendommelige, gennemsigtige lys over landskabet, der skyldes det allestedsnærværende hav. Nogle fik set særudstillingen om Bornholm og nogle fik tid til lidt afslapning i cafeen. Sulten begyndte at melde sig, og vi kørte videre til Allinge og Nordbornholms Røgeri, hvor vi nød deres lækre fiske buffet, en øl og dram, m.v. Turen gik nu videre sydpå til Baltic Sea Glass, med smukke håndpustede glasting. Vi fik kaffen i haven ved udstillingen, og nød Finns hjemmebagte kringle.

7 Nu var det tid til lidt åndelig meditation og vi kørte til Sct. Ibs Kirke, der i ældre tid kaldtes Sct. Jacobs Kirke, den er indviet til apostlen Jacob. Kirken er fra 1100 tallet. Altertavlen er et maleri af Eckersberg fra 1846, det forestiller Kristus i Gethsemane. Organist, korleder og dirigent Jelena Heiberg bød os velkommen, vi sang fællessang, hørte på orgelmusik og Jelena sang Ave Maria for os, det var utroligt smukt. Her faldt sindet til ro efter to dage med mange smukke oplevelser, der stadigvæk fyldte vore sind. Herefter gik turen til Rønne og Færgen Leonora Christina, med afgang kl. 18:30 mod Ystad, hvor Bornholmerbussen 866 ventede på os og turen fra Ystad til København gik fint. Vi var nogle trætte gildebrødre, der fandt hjem fra Købehavn. En stor tak til arrangementsgruppen: Kirsten Harboe, Hans Kure-Bonne, Finn Lund, Lis Brendes og Ida Olsen, samt hele Bornholmsgildet, for et fantastisk veltilrettelagt gildetræf og en tur med mange spændende oplevelser. Selvom mange har været på Bornholm før, så bliver man altid betaget af den smukke natur, og det særpræg som Bornholm og Bornholmerne har. Ref. Elna.