NYBRO - ØSTERLARS. Kort: Rigsarkivet
|
|
- Vilhelm Paulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NYBRO - ØSTERLARS Bynavnet Østerlars er ret nyt, efter den kendte rundkirke fra middelalderen nord for byen. I 1500-tallet hed stedet Nybro, efter landevejsbroen over den lille Præstebæk, så der har sikkert været en ældre bro eller et vadested, enten dér eller i nærheden. Ved Kildevad var et ældgammelt vadested, måske til en vej mod Højlyngen eller Risen, hvor der er flere vadesteder og hulveje. Udsnit af Bernhard Franz Hammers kort over Bornholm Bemærk at der er meget uopdyrket jord: Højlyngen og ret store skove i bondelandet. Nogle af de store veje og gårde ligger omtrent som i dag. Øverst: Nordlige del af Østerlars sogn: Nederst i billedet kirken, præstegården og degnegården samt et par andre gårde på bakken mellem de to ådale. Gamlevælde, Strandby og Kjeldseby er navngivet. Nederst: Sydlige del af sognet med de to gårde ved Nybro øverst i billedet dog uden navn- og lige der under skoven Risen, omgivet af de to bække. Der ligger flere gårde i Aløse end ved Nybro. Kort: Rigsarkivet
2 Matrikelkort Nord er til venstre. Kort og Matrikelstyrelsen: Matrikelkort på nettet.dk Middelalderlige klynger 1-6 i Østerlars. Klynge 6 er Gamlevælde, Strandby og Kjeldseby. Michael Vennersdorff:»Med solen i ryggen«. Københavns Universitet Nyebroe er navnet på lan devejsbroen over Præstebækken. Der er kun to gårde, Nybro, 7. SE - matr. 12 ab, som en parcel af Fløjlegård, 7. Selvejergård, matr. 12 A. Broholm, matr. 22 C kan have hørt under Strandbygård, 17. Selvejergård, matr 22A. Vejene fra broen til Åløse, Østermarie, Gudhjem og Rønne går nogenlunde som nu, men ikke helt så lige, men Gamlevældevej gik direkte fra broen mere på skrå mod nordøst, og det forløb kan ses i senere matrikelskel. De mange små matrikler blev senere lagt sammen til en ny matrikulering Ud fra arkæologiske fund, gårdenes placering og matrikelnumre og den bornholmske historie uden
3 landsbyer er der grund til at tro, at de store gårdes nuværende placering i gårdrækker eller - buer rundt i sognet er resultatet af en samlet udflytning engang i tidlig middelalder, fra et eller flere landsby-lignende små samfund til markerne ude i sognet. Gårdklyngen 6 skulle så være en udflytning fra Nybro. På det ældste matrikelkort fra 1818 kan man se, at mange grunde ved vejen havde samme hoved-matrikelnummer som de store gårde i omegnen, mest i Gamlevælde, Strandby og Kjeldseby. Det kan være tegn på, at gårdene har haft jorder liggende ved overgangsstedet, som man kan se f.eks. ved Risen, hvor der er et kludetæppe af utallige små parceller, tilhørende 11 gårde i omegnen. Men de mange små parceller ved Nybro, med samme numre som de store gårde rundt om, kan også tydes som, at gårdene har beholdt de gamle gård-steder til dyrkning eller beoelse. Landevejsbroen hedder Nybro. Landevejen er nu mere lige og Gamlevældevej er flyttet længere mod øst. Engen om Præstebækken er tegnet markant våd. Ejendommen med tre røde længer er Nybro, matr. 12 B, mens den ene længe matr. 22 b er Broholm. Nybro har fra gammel tid matrikel 12 B og er en parcel af 7. Selvejergård, Fløjlegård, matr. 12 a, Gudhjemvej 32. Overfor Nybro er den senere grund matr. 12 i, hvor Laurits Kofoed i 1894 byggede Villa Basta. Broholm har matr. 22b,. Hovedmatriklen 22a tilhører Strandbygård, 17. Selvejergård, Gamlevældevej 40. Ejendommen var i mange år smedie, men den er i vore dage revet ned og der ligger en benzintank, Nybrovej 14 B. Matrikelkort Nord tv. De mange små rød skel og tal er de gamle matrikler fra 1818, som er lagt sammen til større grunde.
4 Op igennem 1800-tallet skete der ikke nogen udbygning eller tilvækst i bebyggelsen. I 1880-erne startede byens nyere udvikling, da Laurits Kofoed overtog gården Nybro, byggede nyt stuehus med købmandsforretning og grovvarehandel og flere nye længer. Han byggede også det første private hus i byen, Villa Basta i Kofoed satte også en mængde intiativer i gang, startede bla. øens første andelsmejeri i Østerlars 1886 og et ægpakkeri. Efter århundredskiftet kom der gang i byen, Kirkeskolen blev bygget 1908, et nyt og større andelsmejeri Dybdal 1911, der kom brugsforening, selvstændigt grovvareselskab, hotel, forretninger, missionshuse og private huse. På gården Nybro var der fra gammel tid samlingssted for post mellem Rønne-Svaneke og Gudhjem, og herfra gik post- og passagerkørsel til og fra Gudhjem. Laurits Kofoed havde endda pligt til at kunne huse post-rejsende. Postadressen var Nybro, senest i Også for byen gik man på den tid fra at bruge det gamle navn Nybro til Østerlars. I 1950 bestod Østerlars by af 119 husstande med i alt 344 indbyggere. I 1950-erne fik Østerlars Boldklub klubhus og sportsanlæg i forbindelse med Østerlars-Gudhjem Skole. I 1968 blev Østerlars Boldklub, ØB 9. kreds, stiftet ved sammenlægning af skytteog gymnastikforeningen fra 1870 og Østerlars Boldklub fra Andelsmejeriet Dybdal Østerlars Andelsmejeri, omkring Mejeribestyrer Thomas Svendsen, hans familie og ansatte. Foto: Bornholms Museum. Det danske landbrug var fra oldtiden hovedsageligt baseret på kornavl, med husdyr ved siden af til at give kød. Køernes mælk blev drukket eller lavet til smør under primitive forhold på hver gård. I 1860-erne vendte billedet, på grund af stigende import af korn fra især USA, så man herhjemme satsede på kvægbrug for at eksportere smør, mest til England. Men kvaliteten var dårlig og arbejdet for møjsommeligt. Der blev dog arbejdet på at indføre en ny og bedre mejeri-produktion, og i 1878 lanceredes en centrifuge, der kunne adskille fløde og kærnemælk. I 1882 startede i Hjedding i Vestjylland det første andelsmejeri, som skulle få stor betydning for dansk landbrug. Bornholms første andelsmejeri,»østerlars Andelsmejeri«blev stiftet 1886 på initiativ fra Laurits Kofoed, som også var dets formand til Mejeriet blev bygget og forsynet med maskiner og tekniske
5 Andelsmejeríet Dybdal på Nybrovej Bestyrerboligen er tv. Mejeriet midtfor med rampe til aflæsning og vejning af mælkekuskenes junger. Staldbygning th. Senere fik mejeriet et sidespor til jernbanen. Foto fra»bornholmske andelsmejerier «anlæg af Bornholms Maskinfabrik i Østergade i Rønne, ledet af Herman Blem. Maskinerne kostede en samlet sum af 5685 kr., hvoraf 270 kr. for opstilling og transport. Mejeribestyreren boede med sin familie i en bolig over mejeriet. Dybdals mejeribestyrere : Thorvald Hansen, Thomas Svendsen, Kr. Thuesen, Viggo Jørgensen, Fra starten havde der meldt sig 64 andelshavere med i alt 465 køer, men der kom snart flere til, så i 1911 byggedes et nyt og stort»a/m Dybdal«på Nybrovej, nær ved den kommende jernbanestation. Dybdal blev bygget af Åkirkeby Skæreri, med maskiner fra Maskinfabrikant H.P. Philipsen i Slagelse, der havde en mejeri-afdeling i Rønne. Dybdal blev Bornholms største mejeri, udvidet flere gange med nye og mere effektive maskiner. Arbejdsdagen på mejeriet begyndte ved 5-6 tiden om morgenen, da dampkedlen blev fyret op, og maskinerne samlet efter at have stået renset og tørret hele natten. Alt skulle være klar til at modtage de mange mælkekuske, når de kom ved 7-tiden med dagens leverancer af mælk fra gårdene. Frisk og ren mælk var afgørende for kvaliteten af smørret. Når mælken var vejet og kontrolleret, blev den varmet og centrifugeret til fløde og kærnemælk, som mælkekuskene fik med tilbage til leverandørerne til at fodre svinene med. Fløden blev kølet og tilsat mælkesyre og stod så til næste morgen, hvor den blev kærnet til smør. Smørret var den største og vigtigste produktion til eksport f.eks. til England. Der blev ikke lavet ret meget ost eller sødmælk før efter Anden Verdenskrig, da smør-eksporten faldt og mejerierne gik over til en rationel produktion af ost og forskellige typer drikkemælk, senere syrnede produkter som ymer.
6 Laurits Kofoed havde også været meget aktiv i oprettelsen af andre mejerier rundt på øen og blev kaldt mejeriernes far på Bornholm. Han var trådt ud af bestyrelsen, da det nye Dybdal blev bygget, men han oplevede at se det inden sin død i november det år. I løbet af 1880-erne kom der 1-2 andelsmejerier i hvert sogn på øen, så der til sidst var i alt 19, foruden nogle private mejerier. I 1950 startede et andels-osteri i Klemensker, fælles for alle mejerierne uden for Rønne. I 1970 blev de alle sluttet sammen til Bornholms An- delsmejeri i Klemensker, og derefter lukkede de sidste lokale mejerier. Dybdal lukkede i 1968, og har siden været brugt som bl.a. fritidshus og glasværksted. Andelsmejeriernes succes betød, at andelsbevægelsen bredte sig til mange andre dele af landbruget, som slagterier, æg-eksport og indkøb af frø, foder og gødning. Læs mere om Dybdal og de andre bornholmske mejerier: Ann Vibeke Knudsen:»Bornholmske andelsmejerier «. Bornholms Museum Bornholms Andelsmejeri i Klemensker og dets banner med rundkirke. Illustration: Sct. Clemens.
7 Østerlars Station ca Murene står i rå mursten, måske på grund af manglende kalkning, fordi banens økonomi var dårlig efter 1. verdenskrig. Jernbanen Åkirkeby-Gudhjem 1916 åbnede jernbanen Åkirkeby Gudhjem med en station i Østerlars eller Nybro, som det hed. Det betød et stort fremskridt for byens udvikling. Efter banens lukning 1952 er sporene senere bebygget med bl.a. en bygning til friskolen, et par private huse og brugsforeningen. Af hensyn til turister, der ville besøge vandfaldet ved Stavehøl blev der anlagt et lille trinbræt ved skæringen med den nuværende Kobbevej. Men det lå langt fra beboelse og fra vandfaldet og blev det mindst benyttede holdested i de bornholmske jernbaner. De Bornholmske Jernbaner lukkede banen Åkirkeby-Gudhjem i 1952, men fru Anker drev fortsat stationen fortsatte som busstation, og efter baneselskabets endelige lukning i 1968 købte hun huset som postekspedition til 1976, og i 1985 blev den købt af Friskolen Østerlars. Planskitse af Østerlars stations spor-areal, til den tyske værnemagt Vest for stationen var sidespor til grovvare-foreningens pakhus og andelsmejeriet Dybdal. Det gav store problemer for trafikken på overkørslen over Gamlevældevej, indtil der kom blinklys i Kilde: Foreningen De Bornholmske Jernbaner.
8 Stationsforstander Ketty Anker og tre postbude foran stationen Hendes mand var baneformand på stationen. Efter banens lukning drev fru Anker bygningen videre som busstation og posthus indtil Østerlars station ca Et motortog er på vej mod Gudhjem. Stationens bygninger ligger ret åbent i byen, med kun få huse uden om. Ved omløbs- og læssesporet overfor stationen var der kvægfold og kvægrampe. Et andet spor gik mod vest til de tre store kunder: Brugsen, pakhuset og andelsmejeriet Dybdal.
9 Stationsbygningen blev 1985 købt af Friskolen Østerlars. Den gamle perron og spor ses i legepladsen. Østerlars Station er tegnet af arkitekterne Fisker og Rafn, ligesom alle stationerne på Gudhjem-banen. I relief på gavlen er sognets logo: Sct. Nicolaus' rist. Skolevæsen På Ludvig Holbergs tid for omkring 300 år siden var der ikke nogen fast undervisning af børnene på landet på Bornholm. Der var nogle degne, der i vinterhalvåret rejste rundt til gårdene i sognene og underviste børnene. Om dommeren havde både degn og børn travlt med at arbejde i landbruget. De»degnedage«blev oplyst i kirken, så man vidste, hvor og hvornår degnen kom. Men da det har taget lang tid at nå rundt i sognet, og hver»degnedag«kun varede nogle timer, så har det været småt med undervisning og lærdom, og sikkert langt fra for alle børn kun for de bedrestillede. Omkring 1730 ønskede kongen at forbedre undervisningen i hele landet ved at få bygget skoler. Men der skete ikke noget, så i 1735 skrev amtmanden til øens præster for at få svar på, om der var skoler i sognene, mulige huse egnede til det brug, om de gamle gildeshuse kunne bruges, eller der skulle bygges nye skoler. Østerlars-præsten Ole Togsværd skrev, at der kun var to gildesjorder i sognet: Tolvmandsskoven, som var ejet af 12 selvejer-bønder, og Gildesvolden, som ikke gav nok til at holde en skole kørende. Tolvmandsskoven, matr. 83, er en lille mark ved Kobbevej vest for Kobbegård, med Tolvmandshus, der senere er forsvundet. Gildesvolden har nok ligget i tilknytning til det daværende Gildesbo-hus, nu Rovang, Stavsdalvej 34, som har givet navn til hele den lille bebyggelse Gildeshuse. Så Ole Togsværd indstillede til amtmanden, at Kongen byggede en skole i sognet og en i Gudhjem. Og det blev åbenbart resultatet. Læreren var også degn i kirken og ernærede sig fra en del landbrugsjord på 4 lodder rundt i sognet. I 1814 indførtes ved lov den 7-årige
10 skole- eller undervisningspligt, men i praksis var det nok stadig kun de store gårdejeres børn, der fik undervisning: Småbøndernes, husmændenes og de fattiges børn havde ikke en chance for at komme i skole, de skulle arbejde hjemme eller hos andre. Og degnen var stadig også landmand, indtil omkring 1850, da han kun skulle passe lærerjobbet. Omkring 1900 blev der igen gjort en indsats for undervisning for alle børn; folkeskoler blev indført ved lov, så i alle sogne blev der bygget lokale forskoler for de mindre børn. I Østerlars opførtes i 1908 en ny hovedskole, Kirkeskolen på Stavsdalvej og tre forskoler: Nordre skole, Vestre skole ved Gildesbo Huse og Højager skole, Gamlevældevej 25. Der var også en hovedskole og en forskole i Gudhjem. Degneskolen blev nedlagt og solgt til læreren. Men børnene fik stadig en begrænset eller Kirkeskolen blev bygget 1738 tæt nord undervisning, med skolegang hver anden dag og ikke når der var travlt i landbruget. Sådan fortsatte skolevæsenet, indtil midten af 1900-årene, da forskolerne og skolerne i Gudhjem efterhånden blev nedlagt og undervisningen samlet på Kirkeskolen. I 1964 førte en sag om en lærerfyring til oprettelse af Friskolen Østerlars i ejendommen»fredbo«, Nybrovej 42, hvor den har hovedadresse og lokaler på den gamle station. Kirkeskolen blev i 1968 udvidet med helt nye bygninger og kaldt Østerlars-Gudhjem Skole. Den har siden overlevet to kommunesammenlægninger og en ændret skolestruktur på øen, og hedder nu Mosaikskolen, som en del af Hans Rømer Skolen på Midtbornholm. Tekst og foto: Svend Kramp 2013 På facaden er sandstenspladen, med den store laurbærkrans med sløjfe omkring indskriften»ø.lavrs.kirke. S.«og sognets logo Sct. Laurentius rist, og nederst byggeåret 1908.
Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp
Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje
Læs mereSterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført
Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for
Læs mereSterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført
Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for
Læs mereHårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov
Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Byen er nævnt første gang ifølge Trap i 1513-33 dengang som Harrebølle, senere fra 1536 som Haarbølle. Skolen i Hårbølle. Skolen er en gammel Rytterskole, bygget
Læs mereVelkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen
Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Kort over Vandel by tegnet af den tyske ingeniør G.B.Z. Rothe den 21. marts 1944. Tre måneder før de sidste indbyggere forlod
Læs mereHvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter
Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,
Læs mereHulveje fortæller om ældre tiders veje Tekst og foto: Svend Kramp
Hulveje fortæller om ældre tiders veje Tekst og foto: Svend Kramp Om foråret, hvor træer og buske stadig er nøgne og kun få blomster er kommet frem, er der ikke så meget at opleve i den bornholmske natur
Læs mereHjørnegården gennem 100 år.
Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.
Læs mereSTAD. Kannikegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: Stenders Forlag Eneberettiget 21803. Fotograf: Ukendt. (ubrugt) B2
GRENAA GAMLE STAD Kannikegade B2 Kannikegade ca. år 1910, nærmest ses bindingsværkshuset nr. 12 snedker Sofus Carlsens, nr. 14 er maler Oluf Carlsens, begge huse er i dag revet ned i forbindelse med reguleringen
Læs mereVæltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.
Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt
Læs mereNymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899
Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand
Læs mereErhverv og industri Trævarefabrikken i Hinnerup Træskofabrik
Erhverv og industri Trævarefabrikken i Hinnerup Træskofabrik Det store område, hvor nu Handelsgården m.m. ligger, har fra 1860erne til slutningen af 1960erne været byens industriområde. På grunden ved
Læs mereBeskrivelse af kulturmijø
Beskrivelse af kulturmijø 341-4 Stationsbyen Mørkøv Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark dels omkring stationen på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874, dels omkring landevejskrydset
Læs mereSkoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011
Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Problemformulering: Hvilke årsager er der til, at Skt. Klemens har udviklet sig fra en lille landsby til en villaby, og hvordan kan Skt. Klemens fortsat
Læs mereHesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930
Læs mereEngvanding ved Karup å
Engvanding ved Karup å Karupegnen var engang kendt som engvandingens vugge, og allerede sidst i 1700-tallet gravede Vallerbækbonden Peder Staulund de første engvandingskanaler ved Haller å i den sydlige
Læs mereÅr 1700 f.v.t. 500 f.v.t
År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze
Læs mereVadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe
Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet
Læs mereNissum mølle og bro -
Nissum bro Indtil 1930 fortsatte Åsted Byvej fra kirken over den gamle Nissum mølle-dæmning over Hinnerup å, der danner skellet mellem Åsted bys jorder og Nissum by. På Nissumsiden lå indtil o.1800 en
Læs mereFOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej)
På Sporet af Glostrup Byvandring ca 3,5 km. Landsbyen Først bevæger vi os på tværs af landsbyens gamle centrum 1 Kirken Kirken var centrum i den gamle landsby. Den er bygget i 1100-tallet, men er ændret
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 16 1 Sammenfatning Tryggelev
Læs mereTak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd.
Molly Den Magiske Ko Copyright Lene Møller 2012 Illustrationer: Lene Møller Forlag: Books On Demand GmbH, København, Danmark Trykt hos: Books On Demand GmbH, Norderstedt, Tyskland Bogen er sat med Georgia.
Læs mereBILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: GÅRDENE
BILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: GÅRDENE Thorsagers gårde blev udskiftet i 1793. De med sort markerede gårde blev liggende i byen, øvrige blev udflyttet. Der kan læses om gårdene i Thorsager i Folk og
Læs mereHårslev Brugsforening (Nabo til Hårslev Skole på Bogensevej) år: 1940
Hårslev Brugsforening (Nabo til Hårslev Skole på Bogensevej) år: 1940 Gadeparti ved Hårslev Kro (Foto er taget fra P-pladsen foran kirken) Hårslevhus på Bogensevej ca. 1923-24. Edward Gitz havde en lille
Læs mereBlovstrød Præstegård gennem 800 år
Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved
Læs mereDa Øster Hornum fik sin børnehave
Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Støvring Kommune blev dannet 1. april 1970, var der kun en børnehave i Støvring, nemlig Doktorvænget, som lå tæt på stationen. I såvel Suldrup som Øster Hornum var
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori 3 Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 32 1 Sammenfatning
Læs mereVelkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker
Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem
Læs mereLandskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området.
Karakterområde 25 Lyngby landbrugslandskab Lyngby gamle skole vis a vis Lyngby kirke. Beliggenhed og afgrænsning Lyngby landbrugslandskab ligger syd for Kolindsund Mod vest og syd afgrænses området af
Læs mereVand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk
Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100
Læs mereStoregade Begyndelsen af Storegade set fra Torvet omkring 1909, med Vogels og Edv. Hansens ejendomme på hvert sit hjørne ud mod Torvet. Udgiver: W. K. F. 2715 Storegade ca. år 1908, til venstre nr. 6 Spare
Læs mereKOM UD OG LÆR! - om jernbanen og stationsbyen. Forløb 18 HISTORIE 4-6 klasse
KOM UD OG LÆR! - om jernbanen og stationsbyen Forløb 18 HISTORIE 4-6 klasse Jernbanerne fik stor betydning for egnen og omkring de fleste stationer voksede en ny by op. Der kom stationsbyer i Stenderup,
Læs mereIndustriens vugge i Brede
Industriens vugge i Brede Efter anden verdenskrig fik Klædefabrikken økonomiske problemer og produktionen gik i stå og storhedstiden var slut. Ca. 600 familier blev arbejdsløse og skulle derfor finde andre
Læs mereBornholmske kirkebøger
Bornholmske kirkebøger Bornholms Ø-arkiv råder over mikrofiche af samtlige hovedministerialbøger fra de 23 bornholmske kirkesogne.derudover findes de tilsvarende kontraministerialbøger på mikrofilm, og
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystlandskabet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 12 1 Sammenfatning rummer
Læs mereKLOKKETÅRNET RUTS KIRKE
KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER
Læs mereTuren tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.
I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse
Læs mereRandbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del)
Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.
Læs mereUddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre
Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor
Læs mereBeskrivelse af kulturmijø
Beskrivelse af kulturmijø 339-4 Landsbyen Hjembæk Beskrivelse Byen har kun 6-7 gårde liggende i byen (26 gårde i 1682), men mange gode eksempler på gadehuse langs gaden i en karakteristisk bebyggelse omkring
Læs mereAmatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera
Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på
Læs mereHolme rundt i ældre billeder
Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,
Læs mereSindal Gl. Kirke. - en beskrivelse
Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.
Læs mereKOM UD OG LÆR! - om Andelstidens landsby. Forløb 16 NAT/TEK HISTORIE 4-6 klasse
KOM UD OG LÆR! - om Andelstidens landsby Forløb 16 NAT/TEK HISTORIE 4-6 klasse Andelstiden (ca. 1860-1950) er landsbyernes storhedstid. En spændende tid med nye åndelige strømninger og ny teknik. Fæstebønderne
Læs mereEn købmandsfamilie i Sydvestjylland.
1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev
Læs mereÅr 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde
År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste
Læs mereMergelgravene ved Tvis Kloster.
1 Mergelgravene ved Tvis Kloster. Terrænet øst for Tvis Kloster og den nye Tvis Møllehave er særdeles kuperet. Små og store søer med små bakketoppe i mellem giver et spændende og naturskønt område. Den
Læs mereEsbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?
Jernbanegade 35 Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad er bygget til senere? Hvor mange tårne er der? Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?
Læs mereB O R N H O L M S. Bilag R E G I O N S K O M M U N E
B O R N H O L M S R E G I O N S K O M M U N E Bilag Ansøgning om reservation af udgiftsramme til et områdefornyelsesprojekt i Snogebæk Fiskerleje på Bornholm 1 Christiansø Christiansø Christiansø Christiansø
Læs mereBILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: BYEN
BILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: BYEN Thorsager bymidte omkring 1905, forsamlingshuet til venstre, bag det præstegården. Til højre Kr. Jacobsens gård. Thorsager hovedgade ca. 1905, købmandsgården til
Læs mereLuftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten.
Ølsteds tilblivelse Navnets oprindelse er uvis, men der kan være sket en sproglig nedslidning fra Oldsted eller Oldensted. Det sidste navn virker meget sandsynligt, jfr. betegnelserne Skovbjergvej og Skovhaver,
Læs mereElke og Hermann Lorenzen
Naturmælk Elke og Hermann Lorenzen En gård i Lundsgaarde Om gården: 1985 startede Elke og Hermann på Lundsgaard, de overtog gården efter Hermanns far. Gården har en historie der går helt tilbage til 1400-tallet.
Læs mereNr. 58- Persillekræmmeren - 2008
Nr. 58- Persillekræmmeren - 2008 Blandet landhandel, men mest mælk Ved mejeriernes fremkomst i slutningen af 18oo- og begyndelsen af 1900-tallet kunne forbrugerne få frisk mælk og andre mejerivarer direkte
Læs mereI skole i billeder. af Mette Vibjerg Hansen, Give-Egnens Museum
I skole i billeder af Mette Vibjerg Hansen, Give-Egnens Museum Den danske folkeskole har de sidste par år fået en del opmærksomhed. Ikke kun på grund af den meget debatterede skolereform, der trådte i
Læs mereKurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.)
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Strandvejskvarteret Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Betragter
Læs mereHAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2
HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed
Læs mereKlim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø
Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke
Læs meredem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er
Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper
Læs mereHvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?
Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og
Læs merePakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen.
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Pakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen. Fra det grønne område ovenfor havnen (tv). Den centrale plads midt i byen (th). Den
Læs mereHUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012
HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.
Læs mereForslag til områdefornyelse i Nyker
Teknik og Miljø Nyker den 11.11.2012 Skovløkken 4 3770 Allinge Forslag til områdefornyelse i Nyker Allerførst lidt om Nyker Nyker by set fra øst Byen ligger 7 km nordøst for Rønne på Bornholm og har ca.
Læs mereKirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er sydvestre hjørne af en teglstenskælder.
Kirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er det 48 sydvestre hjørne af en teglstenskælder. Af Stine A. Højbjerg Budolfi kirkegård og et forsvundet stræde Forbipasserende
Læs mereUdviklingsplan for. Isenvad. Isenvad Lokalråd
Udviklingsplan for Isenvad Isenvad Lokalråd Januar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne plan er lavet af Isenvad Lokalråd
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystområdet Emne Fiskerlejer Registreringsdato forår 2002 Registrator
Læs mereEt 100 års jubilæum i Solrød sogn - Solrød kirkes overgang til selveje 1910
Af Bent Hartvig Petersen Den 18. februar kan Solrød sogn fejre et 100 års jubilæum for den over 800 år gamle Solrød Landsbykirke. Det er på denne dag 100 år siden, at kirken overgik til selveje og blev
Læs mereKOM UD OG LÆR! - om Juelsmindebanen. Forløb 15 HISTORIE 4-6 klasse
KOM UD OG LÆR! - om Juelsmindebanen Forløb 15 HISTORIE 4-6 klasse Jernbanernes historie er spændende og vi kan finde sporene flere steder tæt på skolerne. Der er eller har været jernbane tæt på Juelsminde,
Læs mereSTERUP. Fortalt af Lise Tolbod i 1987
STERUP Fortalt af Lise Tolbod i 1987 STERUP OMKRING 1918 Da jeg var barn, var der hverken kloakeret, lagt fortov eller nogen ting.- Der var grøfter ned igennem byen og store træer langs med vejene. Det
Læs mereEgebjerg, som jeg har kendt det
EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1978 (4. årgang ). Siderne 29-33 Egebjerg, som jeg har kendt det Johannes Riis Når man en sommerdag tager cyklen og kører østpå fra Hvidbjerg
Læs mereÅens nordside: 7000b Gl. Rye By, Gl. Rye. Åens sydside: 4o Vissingkloster, Sdr.
Beretning om undersøgelse af træstolper fremkommet ved gravearbejde i Salten Å syd for Gammel Rye, i forbindelse med etablering af en ny stibro over åen. Journalnummer: SIM j. nr. 1/2003 Rye Bro Sted:
Læs mereEt fritidsliv med sejlads 6. af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg
Et fritidsliv med sejlads 6 af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg På det tidspunkt i 1957/58, hvor jeg var ung svend på konditori Sct. Knud i Odense, blev jeg kontaktet af en af de sidste to medlemmer
Læs mereHistorien om en håndværksvirksomhed
Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i
Læs mereLokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015.
Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Det Røde Led : Her lå 2 huse, som uden tvivl har tilhørt Julianeholm eller Hevringholm? Smed Michael Pedersen boede i huset længst mod Julianeholm fra 1948 til
Læs mereBevaringsværdige bygninger
18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for
Læs mere1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km.
1. Etape Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. / 1 km. / Parti fra Esrum Sø Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Fra Helsingør Station
Læs mereSiden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni
2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren
Læs mereEjendomshistorie for Søndergård, Erslevvej 34, Galten
Ejendomshistorie for Søndergård, Erslevvej 34, Galten Når man køre fra Hadsten ad den gamle hovedvej nordpå mod Randers kommer man efter et par kilometer til landsbyen (Nørre) Galten. Ved Galten kirke
Læs mereHan er hjemmedøbt d. 27 maj og fremstillet i Bågø kirke d. 30 juni 1867.
Ane 10. Hans Chr. Johansen Skrædder. Født 26. maj 1867 Død 1. januar 1930, 62 år gammel Ane 11. Abeline Dorthea Andersen Jordemoder Født 19. okt. 1864 Død 12. maj 1946, 81 år gammel Hans Chr. Johansen
Læs mere101 år ved Tranum Strand
101 år ved Tranum Strand Kommenterede fotos fra Klaus Darlings fortælling ved generalforsamlingen 21. juli 2018 Indledning: Den ældste del af sommerhusområdet Tranum Strand har et særpræg, som kendetegner
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 17 1 Sammenfatning Magleby
Læs mereOplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI
Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Den grønne kløversti 2,1 km Kort beskrivelse af den grønne kløversti Fra Brøndbyøster Torv går man under banen og langs med Nygårds Plads. Man går forbi Kulturhuset
Læs mereFolk tilbad hellige kilder fordi de kunne helbrede Tekst og foto: Svend Kramp
Folk tilbad hellige kilder fordi de kunne helbrede Tekst og foto: Svend Kramp I forrige artikel om kilderne som forudsætning for bebyggelserne i gamle dage henviste jeg til, at Bornholms Stednavne har
Læs mereKONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN
KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.
Læs mereVesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.
Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst
Læs mereKAKKELOVNE I SKOVRIDDERGÅRDEN Niels-Holger Larsen, 5.marts 2006/opdateret 25.7.2013
KAKKELOVNE I SKOVRIDDERGÅRDEN Niels-Holger Larsen, 5.marts 2006/opdateret 25.7.2013 1600-tallets Skovriddergård lå øst for Nikolaj kirke i Rønne. Her boede nemlig i et par årtier kongens holtzförster skovridderen
Læs mereRandbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del)
Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY
KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,
Læs mere3. december Jeg skal i skole
3. december Jeg skal i skole 3. DECEMBER Her er Sallinge Brugs, hvor min bedste kammerat, Per boede. - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke
Læs mereRandbøldal vist og fortalt i gamle postkort (Fjerde del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv
Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (Fjerde del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.
Læs mereForslag. Udviklingsplan for. Klovborg
Forslag Udviklingsplan for Klovborg Klovborg og omegns Borgerforening November 2008 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne
Læs mereKolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18
Kolding Miniby I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Christian 4 Vej 23 6000 Kolding Tlf.: 75 54 08 21 6 5 7 4 2 3 1 1: Sct. Jørgens Hospital 2: Crome & Goldschmidt 3: Sct. Nicolaj Kirke
Læs mereOpført 1855 som der står på facaden og med kong Fr.7. monogram i støbejern. Arkiteken er brandkaptajn D.J. Nielsen ( Trap Danmark 1955).
Hasle Gamle Rådhus Denne redegørelse skal ikke give sig ud for at klarlægge rådhuset historie, men har til formål at forstå facadens udformning og ændringer gennem tiden i forbindelse med den restaurering,
Læs mereFra tingsted til rådhus
Fra tingsted til rådhus Mange af os har sikkert en lidt romantisk forestilling om, hvorledes vore forfædre, i hvert fald de af dem der var udpeget som byernes eller sognenes forhandlere, holdt rådslagninger
Læs mereVejrup Sognearkiv -da toget kom til Vejrup i 1916.
Vejrup Sognearkiv -da toget kom til Vejrup i 1916. I år er det 100 år siden toget kom til Vejrup helt nøjagtigt åbnede Grindstedbanen den 1. december, 1916. Hvor stor en begivenhed det har været, kan vi
Læs mereVelkommen til landsbyerne GAMMEL SKØRPING. Helligkorskilde, Majstang og Butikken
Der er så kønt i Gammel Skørping. Velkommen til landsbyerne GAMMEL SKØRPING Helligkorskilde, Majstang og Butikken Gammel Skørping er en landsby, der har måttet gå så grueligt meget igennem. Gennem langt
Læs mereJohanne og Claus Clausen
Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre
Læs merePileagergård ligger på matr. 5 i den sydvestlige del af Årslev, og Stabjerggård i den østlige del af Årslev (Kort fra 1879) Se matrikelkort side 42.
Ane 4 og 5 Niels Hansen og Johanne Elisabeth Pedersen Niels Hansen var født 12 feb 1849 på Pileagergård i Årslev, Sorø amt, som ældst i en søskendeflok på 6, han var søn af gårdmand Hans Hansen (1819-1896)
Læs mereStednavne som kommunikationshistorisk kilde
Stednavne som kommunikationshistorisk kilde Peder Gammeltoft Kommunikationslandskabet og historiske kort 9.-10. september 2004 Vikingeskibsmuseet, Roskilde Disposition: 1. Stednavne som kommunikation.
Læs mereEnghavegaard, Borup, matrikel 7
https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,
Læs mereRolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening
Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Ved Bylles Bæk 2008/2 Mindeord I Lokalhistorisk Forening har vi meget at sige Tom tak for. Han renskrev artikler og bøger, lavede billeder og meget andet. Vi forstår
Læs mere