A S I A T I S K K 0 M P A G N I HANDEL OG ØKONOMI. 111i~111ii1iii11i!ill~~lll AF FREDDY SVANE. Januar 1982

Transkript

1 A S I A T I S K K 0 M P A G N I HANDEL OG ØKONOMI AF FREDDY SVANE 111i~111ii1iii11i!ill~~lll Januar 1982

2 I I N D H 0 L D S F 0 R T E G N E L S E. FORORD: MATERIALEOVERSIGT: Litteratur Kildemateriale - - Regnskabsmateriale II ASIATISK KOMPAGNI 1792: Rettighedsgrundlag: oktrojen - Organisation - Fa.ste anlæg Skibe Udgangøpoeition Illa ØKONOMI: IV 1 Kapitala.nøkaffelse Kapitalanvendelse HANDEL: KINAHANDELEN: Historiske forudsethinger Aktivitetsniveau - - Udsendte ladninger Sølv ~ - Øvrige varer Salg af udsendte ladninger Returladninger The Andre varer Finansiering ~ - INDIENSHANDELEN1 -- Historiske forudsætninger Aktivitetsniveau Udsendte ladninger 39 Sølv Øvrige varer Salg af udsendte ladninger Returladninger - 43 Bomuldstøjer Andre va. re r 48 Finansiering BATAVIA- OG ISLE DE FRANCE-HANDELEN: Forudsætninger Den første ekspedition De videre planer - Kaffespekulation - - Fartens standsning V SALG OG AFSÆTNING: Salgøbetingelser og auktioner Købere Af sætning og markeder VI RENTABILITET: Definition og metode Løsningøf orsøg Vurdering VII: Sammenligning af kompagniets handelsaktiviteter :...~ =-=-'--~

3 VIII: SAMMENFATNING: NOT~'R: FORKORTELSER: 86 UTRYKT MATERIALE: 87 TRYKTE Kl LDER: 89 LITTERATUR: 89 BILAGSMATERIALE: 93 BILAG l BILAG l. l BILAG 2.1 BILAG 2.2 BILAG 2.2.1: BILAG 2.2.2: BILAG 2.3 BILAG 2.3.1: BILAG : BILAG 2.4 BILAG 2.s BILAG 3.1 BILAG 3.2 BILAG 3.2.l: BILAG 3.3 BILAG 3.3.1: BILAG 3.3.2: BILAG 3.4 BILAG 3.4.1: BILAG 3.5 BILAG 4 BILAG 5.1 BILAG 5.2 BILAG 6. 2 BILAtl 7.1 HlLHi 7.2 Asiatisk Kompagnis handelsflåde Status for Asiatisk Kompagni pr. 11. april Skibs- og sejlskema for Asiatisk Kompagnis Kinafarere De udsendte Kinafareres ladninger Fortjenesten på de udsendte ladninger ved salget i Kina Forholdet mellem piastrenes købspris og omvekslede værdi De kinesiske returladningers sammensætning De kinesiske returladninger - theen De kinesiske returladninger - andre varer Finansieringen af Kinahandelen De kinesiske returladningerø auktione.ring Skibs- og sejlskema for Asiatisk Kompagnis Indiensfarere De udsendte lndiensfareres ladninger Fortjenesten pl de udsendte ladninger ved salget i Indien De indiske returladningers sammensætning De indiake returladninger - ballegodset De indiske returladninger - andre varer Finansieringen af Indienshandelen Asiatisk Kompagnis indiske vekseltransaktioner De indiske returladningers a.uktionering Hoveddata for ekspeditioner til Batavia og Isle de France Transportomkostninger ved Asiatisk Kompagnis Kinafarere Transportomkostninger ved Asiatisk Kompagnis lndiensfarere Asiatisk Kompagnis fortjeneste på de kine8ihke returladninger Asiatisk Kompagnis fortjeneste pl Kinahandelen Asiatisk Kompagnis fortjeneste på de indiske r~turla.dninger Asiatisk Kompagnis fortjeneste på Indienshandelen Mønt, vægt og mål Bll.A(i 8 FORK J"\RJ t\g TIL HANDELS Bl LAGt;NE: Forsideillustration: Forestiller centralpurtiet i det flag, som Asiatisk Kompagni i kraft af dets privilegerede status førte på sine skibe. Samh9righeden mellem den enevældige dansk-norske stat og dets største erhvervsvirksomhed er symholiser~t ved de 2 opretst ~ ende løver, der holder Chr. Vll.e og kompagniets monogrammer. (efter Feldbæk (1980b). UG

4 F 0 R 0 R D. l 0 \ Siden det 18. århundrede har Danmark-Norges absolut største - omend i europæisk sammenhæng ret beskedne - handelsselskab, Asiatisk Kompagni været genstand for flere undersøgelser. Det i væsentlige dele næsten komplet bevarede kompagniarkiv har da også frembudt særdeles gode muligheder for at -undersøge dets udvikling og historie. Perioden er p! udmærket vis behandlet i J.H. Deuntzers brede oversigteskildring af især kompagniets økonomiske og i mindre grad handelsmæssige forhold (1). Centreringen om hovedsædet i København og oversigtekarakteren ger det muligt at nuancere Deuntzers grundlæggende skildring og at komme et øtykke videre på enkelte, men centrale punkter. Formålet med min undersøgelse har derfor været på grundlag af en nybearbejdning af kompagniets arkiv at give en beskrivelse og analys~af Asiatisk Kompagnis ~_c:_rsøiske handelsaktiviteter med henblik på at klarlægge dets målsætninger og midlerne, hvormed de søgtes realiseret, øamt endelig at bestemme de forhold, der var afgørende for aktiviteternes konkrete forløb. Indledningsvis præsenteres de ydre og indre forudsætninger som kompagniet måtte afpasse sine handelsaktiviteter efter. Dernæst gives en kort redegørelse for de økonomiske forudsætninger og specielt den generelle finansiering af driften. En driftsøkonomisk analyse tilstræbes ikke, da en sådan falder uden for denne undersøgelses sigte. Beskrivelsen af kompagniets aktiviteter i KiDa og Indien og den mere begrænsede deltagelse i neutraliteteudnyttelsen af Batavia- og Isle de France-handelen, der er hovedemnet for denne fremstilling, vil ske på grundlag af analyser af aktivitetsniveau, udsendte ladninger, handelstransaktioner ude på handelspladserne, returladninger og deres finansiering. Der vil i vid ud~trækning blive givet en detailleret redegørelse for de varegrupper, som indgik i disse handeler. Hensigten er således at beskrive hele handelsforløbet og ikke kun at betragte den asiatiske eller københavnske G L ~ side heraf, dog vil den ubetydelige mellemhandel pi udrejsen ikke blive inddraget. Videre gælder, at hverken de indiske og kinesiske konjunkturer eller de europæiske vil blive beskrevet samlet, men kun bliver inddraget c ~ i det omfang, de havde eller kunne formodes at have betydning for handelsaktiviteterne. Et væsentligt, men stort set ubehandlet emne som returladningernes salg i København, auktionskøberne og reeksportmarkederne vil blive søgt! 'I belyst med henblik på at bestemme salgets gang og karakterisere køberkli- \, entellet og afeætningsmarkederne. Sluttelig søges - si vidt materialet tillader det - rentabiliteten dels ved salget af de hjemkomne returladninger og dels ved hele handelen vurderet ud fra forskellige perspektiver. Som noget helt nyt vil nettofor.tjenesten blive søgt beregnet pa grund-

5 ) 7 ; I 6~' 1.. lag af de væsentligste omkostninger, såsom transport- og administrationsudgifter, rentetab og statsafgifter m.v. Målet er ikke at beskrive de enkelte omkostningstyper, men alene at vurdere nettofortjenesten ved Kina- og Indienshandelen. På grundlag af disse detailundersøgelser vil den florissante ha.ndeløperiodes store paradoks, nemlig hvorfor det udadtil så velfunderede Asiatisk Kompagni ved krigsudbruddet i 1807 bevægede sig på fallittens rand, blive prøvet om ikke endegyldigt, så dog tilnærmelsesvist besvaret. Den tidsmæssige afgrænsning til perioden følger den ofte anvendte skematiske opdeling efter oktrojerne. Således er 1792 valgt, da den tredie oktrojperiode begynder i dette år. Til gengæld forlades dette traditionelle periodiseringsprincip ved valget af slutåret Når det år afgrænser perioden hænger det sammen med, at krigen med England brat satte en stopper for Asiatisk Kompagnis handelaaktiviteter. Tiden efter 1807 frem til oktrojens inddragelse den 22. marts 1844 påkalder sig ikke samme interesse, eftersom kompagniet førte en stærkt hensygnende tilværelse uden den for den florissante periode så karakteristis ke hektiske aktivitet. Sammenligninger af resultaterne vedrørende Asiatisk Kompagni med tilsvarende forhold i andre såvel danske som udenlandske selskaber bar i jeg valgt at udelade ud fra det synspunkt, at det først og fremmest er il Asiatisk Kompagnis forhold, der eøges belyst. Hertil kommer, at ddanne sammenligninger ville lægge beslag på en del af den i forevejen begrænsede plads. I stedet har jeg bestræbt mig på at undgå rene statistikfor- klari.n_~er, -h... ~---==-' 2 der på en uhensigtsmæssig og for læseren uinspi reret måde har -~ --- præget andre studenterspecialer med et tilsvarende emne, til fordel for en mere detailleret beskrivelse (2). Flere spændende og perspektivrige aspekter af Asiatisk Kompagnis virke er bevidst udeladt, omend det indsamlede materiale kunne belyse disse. Her tænkes blandt andet på driftsøkonomiske forhold, omkostningsniveauet, aktionærsammensætning og rekruttering af personer til kompagniets ledelsesorganer, foruden flere interessante maritime emner. Udeladelsen heraf betinges af pladømæssige hensyn. Sluttelig skal det bemærkes, at under handelsafsnittet er ~ina- Indienshandelen samt Batavia- og Isle de France-handelen behandlet i selvstændige afsnit. Det skyldes, at det dels forekommer mest hensigtsmæssigt for læseren, dels at kompagniet selv sondrede mellem disse forskellige handeler. Desforuden er de indbyrdes vidtforskellige, således at en samlet behandling ville virke forvirrende ikke mindst for læsere, der ikke har et intimt kendskab til de i opgaven behandlede emner. og

6 - -.-~-~-""!!!!!!!!==--- KAPITEL I LITTERATUR. M A T E R I A L E 0 V E R S I G T 3 Litteraturen om Asiatisk Kompagnis virke kendetegnes dels af overvejende Københavnscentrerede beskrivelser af kompagniets organisation og udvikling, dels af brede skildringer, der anskuer dets virksomhed i lyset af den øvrige danske aktivitet (1). Karakteristisk for specialværkerne om Asiatisk Kompagni er den næsten ensidige koncentrering om dets økonomiske aktiviteter. Desværre hviler vurderingerne sjældent på en egentlig bearbejdelse af kompagniets bevarede regnskaber (2). Dette gælder ogsa for den på mange måder skelsættende periode Den grundlæggende undersøgelse af kompagniet i den tredie oktrojperiode er foretaget af den tidligere konseilspræsident J.H. Deuntzer (3). I en kortfattet, men vidtspandende og velvægtet skildring gives en gennemgående korrekt beøkrivelse af linierne i dets rettighedsgrundlag, organisation, handel og økonomi fortrinsvis ud fra dets egne arkivalier. Fremstillingens svaghed - når frases de noget mangelfulde referencer - er den ensidige, men traditionelle vægtning af begivenhederne i København frem for en analyse af handelens forløb. Herved afskærer Deuntzer sig fra om ikke at give svar, så dog at belyse væsentlige og for kompagniets udvikling afgørende spørgsmål, som fx paradoksproblemet og lærredskrisen. Anderledes Kay Larsen (4), der behandler al dansk aktivitet ud fra / administrations- og perøonalhistoriske tilgangsvinkler. Ven sparsomme be _ ~ handling af kompagniets virke og en ofte generende vægtning af det atypiske og eksotiske frem for det kontinuitetsprægede, som giver et stærkt unuanceret billed, begrænser værdien af de iøvrigt udokumenterede værker for denne undersøgelse. Skønt solid er Knud Klems (5) korte og udokumenterede beskrivelse af kompagniets administrative og økonomiske forhold uden nævneværdig værdi i dag. Inden for Vore gamle Tropekoloniers brede kolonihistoriske ramme giver Aa. Rasch (6) en kortfattet oversigt over Asiatisk Kompagnis handel og virke ud fra den eksisterende litteratur; egentligt nyt bringes dog ikke frem i lyset. Indienshandelen er emnet for o. Feldbæks disputats (7). På g~undlag af et omfattende dansk og udenlandsk materiale analyseres de bandelsmæssige og ikke mindst finansielle forhold for kompagniets og den private handel i Indien i årene strengt kronologisk og detailleret. Veldokumenteret godtgøres betydningen af den illegale angloindiske kapitalremittering og forbindelserne med East India Company's embedsmænd for Asiatisk Kompagnis handel og finansiering. Interessant er Feldbæks rentabili tetsberegninger. Foruden den ukomplicerede udregning af bruttofortjenesten ved returladningerneø salg i København, forsøges nettooverskuddet beregnet ud fra et generelt udsagn om omkostningsniveauet fremsat af

7 ::::::::==-- en erfaren medarbejder i kompagniet (8). Fra Feldbæk foreligger videre 2 nyere afhandlinger (9). Trods det populære tilsnit har forfatteren formået at formidle den hidtidige forsknings resultater i en bred, perspektiveret skildring af dels kompagniets aktiviteter, dels den øvrige danske aktivitet i Indien og Kina, således at det videnskabelige på en tiltalende måde forenes med hensynet til den forudsætningsløse læser. Af den sparsomme udenlandske litteratur om kompagniet skal her kun fremhæves L. Dermigny's mamutværk (10). Heri tilstræbes en udtømmende undersøgelse af den europæiske og amerik&nøke Kinahandel i Nyt lya kastes ikke over Asiatisk Kompagnis kinesiske aktiviteter, trods 1 inddragelsen af et betydeligt materiale. Beskrivelaen &f kompagniets c;,_ - - handel bygger udelukkende på dele af den ovenfor nævnte litteratur. KILDEMATERIALE. I det følgende præsenteres kort det vigtigste af det kildemateriale, der har ligget til grund for ain under celøe af Asiatisk Kompagnis handel og økonomi (11). Asiatisk Kompagni efter dansk og ikke mindst udenlandsk målestok enestående velbevarede arkiv indtager en ovenud fremtrædende placering (12). I kraft af dets fuldstændighed for adskillige centrale seriers vedkommende - det gælder især de ubrudte rækker af generalforsamlings- og andre ledelseøorgan_ers protokoller, de væsentligste dele af regnskaberne, faktoriernes journaler og protokoller og de næsten komplette skibsjournaler og ~protokoller - 4 fremstår det som et værdifuldt materiale til belysning af væsentlige dele af det 18. århundredes handel og søfart. Materiale uden for kompagniets arkiv er kun i begrænset omfang inddraget. Dette refererer alene til det forhold, at dels er de relevante dele fx af Kommercekollegiets arkiv spredte og sporadiske, dels ønskes C:c1... i første række en undersøgelse af Asiatisk Kompagnis interne forhold. Dog vil enkeltspørgsmål blive forfulgt, hvis det findes nødvendigt. Centralt for analysen af Asiatisk Kompagnis handel og økonomi og de hermed forbundne principielle og overordnede aktivitetsbestemmende overvejelser, diskussioner og dispositioner har været de beslutningstagende og rådgivende organers forhandlings- og resolutionsprotokoller: Generalforsamlingsprotokollerne rummer efterretninger om driften og beslutninger om kompagniets økonomi, handel og aktivitetsniveau forelagt og ved taget på genera.lf orsaml ingerne. Skønt forhandlingerne ikke refereres er protokollerne en vigtig kilde til forståelse af kompagniets virksomhed, problemvurderinger, målformuleringer og ræsonnementer. Kommissionsprotokollerne, der førtes over den bestandige kommissions rådslagninger om direktionens motiverede forslag, fx til nye ekspeditioner,

8 4 '.." (/~ Jt l \. 7.J.l i' ) 5 og forelagte hasteproblemer, er opbygget som ovennævnte. Noget referat af forhandlingerne pa de ofte ugentlige samlinger gives ikke, dog anføres under resolutionerne "i fald dissens de forskellige kom.missionsmedlemmers argumenterede betænkninger. Den tidsnære behandling af presserende sager giver gode muligheder for at følge udviklingen i kommissionens og direktionens opfattelse af opståede problemer og de til løsning heraf umiddelbart iværksatte forholdsregler (13). Direktionens reøolutionsprotokoller indeholder oplysninger om direktionens beslutninger vedrørende den daglige drift, sølv- og varekøb og ofte korte referater af ind- og udgående breve med betydning for tilrettelæggelsen af igangværende savelsom kommende aktiviteter. Grundlæggende for behandlingen af Kinahandelen har, da de udsendte og indkomne breve fra Kina er forsvundet, været negotieprotokollerne. De førtes af den med skibet medsendte supercargo eller en af de øvrige bandeløbetjente. Først i alle protokoller er indført de af direktionen underskrevne instrukser for handelspersonalet og kaptajnen samt fakturaer over den fra København udsendte ladning; i enkelt tilfælde også over returladningen. Ud- og hjemrejsens begivenheder refereres kort. Under opholdet i Kanton optegnedes detaillerede salgs- og købsforretningerne sammen med handelspersonalets indsamlede oplysninger om udbud og efterspørgsel af returvarer. Endelig fungerede protokollerne som kopibøger for ind- og udgående breve. Handelsinstrukserne, hvori-direktionen nøje fastlagde hvilke varer den ønskede købt i Kina_og hvorledes købet skulle finansieres, hvis den udsendte ladning var utilstrækkelig, er vi1tige for forståelsen af kompagniets mål i forbindelse med Kinahandelen. Handelspersonaletø udfør ~J~. e -~~tegnelser om deres dispositioner undervejs og især i Kanton gør det muligt at få indsigt i hvilke forhold, der afgjorde om målsætningen realiseredes eller ikke. Ethvert salg og køb indførtes med angivelse af pris, mængde og køber og sælger. Alle salgs- og købsoplysninger overførtes til de regnskabsjournaler, der ligeledes førtes under opholdet i Kanton. Senere opstilledes herudfra et samlet regnskab for hver ekspedition i hovedbøger for ekspeditioner til Kina. Disse regnskabsbøger er den primære kilde til undersøgelse af salget af de udsendte ladninger og købet samt finansieringen af returladningerne. For alle ovennævnte gælder, at de ved hjemkomsten nøje kontrolleredes og afstemtes, således at alle dispositioner og salgs- og købstransaktioner om ikke fri for uregelmæssigheder, så dog må anses for dækkende for kompagniets kinesiske aktiviteter. I kraft af opretholdelsen af faktorisystemet som princip for Indiens-

9 j I ' I i handelens organisering er materialegrundlaget generelt mere bredt og tillader en langt større konfrontation af udsagn m.m. Undersøgelsen bygger s!ledes pl flere centrale serier og især det omfattende brevmateriale: (14) Direktionens breve til Trankebar og Sera.mpore indeholder direktionens instrukser og krav til det ved f aktorierne udstationerede personale. Herudover spredte og noget tilfældige oplysninger om returvarenes kvalitet og auktionsresultater med angivelse af fortjenesten pl de enkelte varer, dog aldrig detailleret. Konjunkturerne, såvel handelsmæssige som politiske, meddeles også - ofte med vurderinger af de fremtidige udsigter. Brevene er en vigtig og hidtil uudnyttet kilde til blotlægning af -~ ~ - kompagniets målsætninger inden for Indienshandelen. Dog må det ikke overses, at direktionen i sine ytringer og vurderinger ofte forstærkede formuleringen for at betyde faktorerne, at de skulle anstrenge aig. Ikke mindst tydeligt i de gentagne beklagelser over varenes d!rlige kvalitet. Værdifuld er direktionens opfattelse af problemer og deres lraager især omkring salg og afsætning af de indiske returvarer i København. Faktorernes lige så værdifulde breve til direktionen er også bevarede. I disse finder vi faktorernes sa.mme bastante og dermed tendentiøse afvisninger af kritikpunkter. Vigtigere er dog de med megen omhu og erfaring udarbejdede redegørelser for handelens gang, konjunkturerne, varekøb og -salg og finansieringsproblemer. Drevene giver et godt indblik i faktorernes vurdering af aktuelle forhold af betydning for kompagniets handel. Trods den tendens, der kan ligge i indberetningerne, må det ikke glemmes, at disse i vid udstrækning lå til grund for kompagniets dispositioner. At oplysningerne om handelsforholdene var udtryk for personlige vurderinger mindregør ikke brevenes værdi, da faktorerne alle besad en ofte mangeårig erfaring og indsigt i netop den slags forhold. Faktorierne havde et regnskabesystem, der var lig med hovedregnskabet ved hovedsædet. Vigtigst for undersøgelsen af de økonomiske forhold omkring kompagniets aktiviteter er faktoriernes regnskabsjournaler, der rummer alle oplysninger om salg og køb af varer samt veksel- og obligationsudstedelse. Værdifuldt er afskrifterne af fakturaerne over de udsendte ladninger og returladningerne, hvilket er den eneste mulighed for at kende ladningernes sammensætning. Mindre betydning har de overvejende rejsebeskrivende skibsjournaler og -protokoller, der førtes under selve rejsen, haft. Skibsjournalerne, som førtes af kaptajn eller styrmand som logbøger, har kun været brugt ved beregningen af ekspeditionernes samlede rejsetid. Skibsprotokollerne indeholder skibsassistentens daglige optegnelser om forefaldende begivenheder, dog ikke nautiske. Foruden at supplere journalerne har denne række værdi i sin egenskab af kopibog over korrespondancen med direktionen og faktorierne samt sl<ibsrådets beslutninger, så a.t det er muligt a.tfå 6

10 7 oplyst årsager til rejsernes eventuelle ændringer. Videre førtes her kaptajnens generalregning over samtlige de af ham afholdte udgifter under rejsen til proviantering og havariskader m.m., hvilket har værdi r for beregningen af transportomkoøtningern~. Uden for kompagniets arkiv er kun få kildegrupper inddraget. Vigtigst har været kommercekollegiets algierske søpasprotokoller. Alle skibe skulle være i besiddelse af et algiersk søpas, der indeholder oplysninger om skibets navn, kaptajn, tonnage og destination. Meat spændende er dog de hidtil upåagtede kopibøger fra direktør i Asiatisk Kompagni Carsten Ankers ophold i London i årene Skønt meget personlige og ofte farvede, men ikke uspændende oplysninger om hans forhandlinger med East India Company om løsning af vigtige problemer for Asiatisk Kompagni, fx spørgsmålet om salpeterleverancer, og vurdering af handelsforholdene i Kina og Indien samt i Europa og de mange forslag til nye handelsprojekter og sølvanskaffelser giver denne kilde et godt indblik i en typisk repræsentant for den florissante periodes arbejdende direktørs tankegang og ræsonnementer. REGNSKABSMATERIALE. I. l 'I, I I[ (. En vigtig og specielt for denne undersøgelse væsentlig materialegruppe er Asiatisk Kompagnis regnskaber. Disse byggede på det dobbel~e bogholderis principper. Ved dette forstås - i modsætning til det enkelte - en regnskabsmæssig registrering, hvor hver enkelt transaktion samtidigt noteres på to forskellige konti, og som ligger til grund for en regnskabsslutning ud fra hvilken, kompagniets formue og gæld samt den s&mlede økonomiske udvikling kan konstateres efter en vis periodes forløb (15). Asiatisk Kompagnis regnskabsarkivalier er for de væsentligste seriers vedkommende intakte i dag. I sin funktionstid bestod dets bogholderi af de uundværlige hovedbøger, hvortil fandtes et utal bi- og hjælpebøger. Størstedelen heraf er enten blevet kasseret eller gået tabt, men nogen stor skade er det ikke. Vigtigere er det, at generalhovedbøgerne eller hovedbøgerne, der var grundlaget for bogholderiet, er bevaret. Herudover har de såkaldte negotiejournaler, kassejournalerne og statusbøgerne undgået kassation. Asiatisk Kompagnis bevarede bogholderi giver således tilstrækkeligt grundlag for en behandling af forskellige økonomiske spørgsmål. Kassejournalerne førtes af kassereren, der heri noterede de daglige kontante ind- og udbetalinger. Journalerne er uerstattelige, da &uktionsprotokollerne er gået tabt (16), på et punkt, idet de oplyser om de enkelte auktionskøberes indbetalinger med angivelse af køberens navn, beløbsstørrelse og fra hvilken auktion betalingen gjaldt. Negotie,journa.lerne er en art hoved- eller grundbøger, der forklarer a.lle

11 CL/l ol{' \I de handelsdispositioner, som enten er ~ntegnede i kassejournalen eller i memorialen (17). Gangen er at samle så mange debitorer som muligt under en kreditor og omvendt for således at give en kort oversigt over alle transaktioner vedrørende kompagniets forretninger. Ofte opstilledes oversigter fx over de udsendte ekspeditioner og specielt ved hjemkomsten over hele deres forløb. Vigtig er de i den forbindelse brugte kursomregninger mellem fx indiske valutaer og den danske rigsdaler. Hovedbøgerne er den vigtigste og principielt eneste uundværlige del af regnskabet. Heri er alle poster overført til de forskellige sag- og afslutningskonti, der sluttedes til 11. april. Hovedreglen var - ikke fulgtes konsekvent - 8 omend den at saldi fra beholdningskonti overførtes til status, medens saldi, der var udtryk for driftens gang, overførtes til en gevinst- og tabskonto, som også kan betegnes som driftsregnskabet. Den førtes løbende, således at et fremkommet overskud fx ved valutaomveksling straks blev overført. Opgørelsen af nettoresultatet skete ved at tage saldo fra den gamle gevinst- og tabskonto - og henlagt udbytte - til det nye regnskabsår. fradraget evt. udbetalt og overføre den som et samlet over-.eller underskud Generalbalancebøgerne indeholder opgørelsen af kompagniets aktiver og passiver. Ved o'pstillingen af statusregnskabet er der ikke konsekvent skelnet mellem drifts- og statuskonti, hvilket besværliggør en reel vurdering af kompagniets økonomiske tilstand (18). Ved bearbejdningen af regnskabsmaterialet har jeg som princip valgt at opsplitte kompagniets egne opstillinger. Denne fremgangsmåde har den fordel, at en ukritisk afkopiering undgås, samt at vi i alle faser har kontrol over de indsamlede tal. Herved sikres et ensartet grundmateriale; grundtallene vil altid være kompagniets egne. Det, der forkastes, er de egentlige regnskabsopstillinger og med god grund (19). Et væsentligt problem ved anvendelsen af regnskaber som historisk kilde er indholdet af de anvendte regnskabstekniske termer, fx afskrivning (20). Men netop ved konstant at opbryde regnskabet og kun at indsamle grundtallene - for selv senere at lave opstillingerne - er det muligt at kontrollere de enkelte tals indhold og funktion. Grundlæggende for anvendelsen af regnskabsmaterialet er at betragte dets historiske funktion. Det skulle give et konkret billed - informationsmodel - af samtlige transaktioner og en opsumerende oversi~t over kompagniets tilstand. Betydende var også, at regnskaberne skulle tjene som beslutningsgrundlag for tilrettelæggelsen af kompagniets aktuelle, men også langsigtede aktivitetsniveau. Omvendt havde kompagniet en klar interesse i - ikke mindst i nedgangstider - at fremtræde som et vel- "t" , konsolideret selskab blandt andet for at bevare kreditværdigheden. :."V'l- tf.. l'( ~~ ~/.. I. ), \-.." \ (,, l.\.) 1,...,,,J,,,.l~ c.,.~.;

12 KAPITEL II A S I A T I S K K 0 M P A G N I RETTIGHEDSGRUNDLAG: OKTROJEN. ) Skønt udviklingen økonomisk og politisk langsomt havde gjort det privilegerede kompagni forældet, fik Asiatisk Kompagni en ny 20-årig okiroj den 12. april 1792 (1). Oktrojen, hvorom der havde været forhandlet siden 1789, lignede på mange punkter den forrige fra 1772 (2). Handelsrettighederne var uændrede; således beholdte kompagniet eneretten til al dansk aktivitet på Kina og såvel direkte som indirekte indførelse af kinesiske varer til Danmark Norge. Når staten ikke frigav Kinahandelen - på et tidspunkt, hvor privat handel tillagdes en stadigt større betydning for den aa.mfundøøkonomiske udvikling - var det ud fra ønsket om at fastholde Københavns poai tion aom internationalt handelscentrum for kinesiske varer. Men da denne handel her i begyndelsen af 1790'erne var ramt af stagnation, var incitamentet til at ophæve kompagniets monopol ikke tilstede. Hertil kom, at staten pa,rund af de meget betydelige kapitalkrav til anskaffelse af det uundværlige sølv ikke kunne forvente etableringen af privat Kinahandel. Kun Asiatisk Kompagni havde med sit økonomiske ressourcepotentiel og intime forbindelser til det internationale l!nemarked mulighed for at gennemføre denne - ikke mindst i nedgangstider. Indienshandelen, der var blevet frigivet i 1772, var fortsat åben for alle. Hensynet til den private handels fremtidige muligheder betød dog, at den forhen så givtige afgift, der skulle svares til kompagniet af alle, som drev handel på Indien, bortfaldt. Fortsættelsen af den merkantilistiske monopolbaserede økonomiske vækstpolitik krævede ikke store indrømmelser eller afsagn fra statelig side. Foruden Oresundstolden var kompagniet fritaget for told af de udsendte ladninger. Derimod skulle betales 2% i told af de hjemkomne varers auktionsbeløb. Endelig skulle svares en særafgift på rdl. af hver kinesisk returladning, dog højst rdl. årligt. I fald auktionsbeløbet var under rdl. reduceredes afgiften med 1 rdl. for hver 100 rdl. herunder, Kompagniet nød en næsten ube~rænset dispositionsfrihed med hensyn til udnyttelsen af privilegierne. Kun på et enkelt - omend for staten centralt - punkt sikrede staten sig direkte adgang til at gribe ind, nemlig ved sølvkøb. Kompagniets dispositioner desangående skulle efter finansministerens anmodning forhandles, når forholdene (læs: statens finanser) krævede dette (3), ORGANISATION: KONVENTIONEN. Medens de lovgivningsmæssige rammer for Asiatisk Kompagnis oversøiske aktiviteter var nedfældet i den mellem staten og kompagniet i fællesskab udarbejdede oktroj, fastlagdes de nærmere retningslinier for -_......" ~

13 l..._~ udnyttelsen af de givne rettigheder selvstændigt af. kompagniets interessenter i konventionen. Denne regelsa.mling regulerede alle såvel ledelses-. og organisationsmæssige, som økonomiske og handelsmæssige forhold, der havde betydning for kompagniets daglige drift (4). Den nye konvention, der først afsluttedes i 1798, indeholdte ingen væsentlige ændringer, men af spejlede de mange interne overvejelser over og bestræbelser for at tilpasse driften og især det økonomiske grundlag til de at nedgangstiderne skabte nye forudsætninger (5). Højeste myndighed var generalforsamlingen; den daglige ledelse varetoges af den 4 mands store direktion, der sammensattes af een juridisk kyndig og tre handelskyndige - valgt af generalforsamlingen (6). Efter nærmere fastsatte regler skulle alle vigtigere sager forelægges den bestandige kommission, bestående af kompagniets ~_Y..is~~og decisor~r. Dens opgave var overvejende af rldgivende og kontrollerende karakter, dog med beslutningskompetence i visse særligt presserende sager (7). Den økonomiske struktur var ligeledes fastlagt i konventionen (8). Efter denne var Asiatisk Kompagni et aktieselskab med en indskudt kapi~ tal på 2.4 mill. rdl. fordelt på 4800 aktier a 500 rdl. FASTE ANLÆG. Udnyttelsen af privilegierne og de skiftende handelskonjunkturer udfordrede et velstruktureret organisato~isk apparat. Asiatisk Kompagnis hovedkvarter var placeret i København. Baggrunden herfor må søges i de økonomiske og erhvervspolitiske forhold, der havde motiverede oprettelsen af dette landets absolut største virksomhed (9). Fra statens side var det et ufravigeligt krav, at kompagniets handel havde udgangs- og slutpunkt i København (10). Dengang - som nu - kunne alene hovedstaden i kraft af sit økonomiske potentiel danne basis for handelen med asiatiske varer, der var så væsentlig for Danmark-Norges økonomiske udvikling. Selve hovedkvarteret lå på Christianshavn i et samlet kompleks med kontorer, pakhuse, plads og værft (11). Trods det prægtige ydre var det tilknyttede personale med sine omtrent 30 faste funktionærer ret beskedent, men hvad manglede i størrelse var til gengæld i rigt mål tilstede i erfaring og professionalitet (12). Det må ikke overses, at funktionærerne næsten alle havde ledelses- og kontrolfunktioner. Det daglige arbejde, fx losning af skibe, foregik med løst ansatte f olk. Omkostningerne ved at opretholde administrationen var små ca rdl. årligt (13). Tilsvarende havde kompagniet en fast og udbygget organisation i Indien. Dets udformning, der byggede på faktorisystemet, betingedes af den funktion, det skulle udøve. Denne bestod i køb af returvarer og salg af de udsendte ladninger. Asiatisk Kompagni havde et fast faktori - handelsstation - i Bengal-

14 ... ASIATISK KOMPAGNIS BYGNINGER PÅ CHRISTIANSHAVN: ~~r-~-, - tlp.ll: ~ - - '3.!..: ~ A -~- C F. Løfflers maleri fra er ikke noget stort kunstva:'rk Det h;ir 1rr1<1:liNt1 1 stor ont('rf'sse v('d at Vi\!rc de>n eneste lremshllo' J (1! A~ ~'. ~ }..,c.r 1p tl~;i rs r 1vv ed c;cl-:-'d_1~ 1 j~t<i vel rnagtsdagc. Omknn~ havri(."l::ias. : ""\f:t :;r ;; ''".~-n~t1.: [1\,ltvods 9~i mt>lcr lange pakhus. over hv1l\.,c! sp : a r1c 1 lll l~ konrr.a!ojr11 r t ; k cn<1 Jc monogram vaier De tre ht ;s0r..,511: :nw>.t rr r l'1 r,1j..t1u~~t)ll1~ i, 0 ~!-. 1 1v1s (l~l11 s lc clcln går t1lbet9c'!11 <:,,t J"dd <)c t u 1d1 :.kp ~ ' n~-.a gn1 Svrnr1t t1.~ L. :1-ikr1n~1 port,>n ud td Straodgade star hl hø1re d re~t 1() nspal<>:ct ra ~:.10. Id "'";'sire rakhu~et fra hvrs tarild? thj r-o.-~ Str~1ndq,ldt ('r f'fl n~"" ;tqt.~1 k() J1! af <l1rt 1 kflon~p;\lt:prl~ t.>ar0kf,,.._ d!j'.' 1 d l101r,' l.n,-; h 1s~ : net -;r s en l;1ng magas1nbygn1ng: og ved t3$srre>ts '11 lrmw en at k::imr>;iun J!S aftalo.lene ostmd1efarcre. Ovo.. r Stranc.J.l ti, rm1t( n ~kn1!e rnan rnæsr.;nc( g<i-1ien på Mrkkcl Vibes g.~'(l. hv;ir ( :tlfl'.fl~t"l, ~ l)~ tht~1 ~ "(' 1-:~~n'P~ ' 'd''' tic.tvde ~I\ llovt"rj~1. L\lt eh! ~ (H oqsa A~;1,1l1!, l - K.urnPilCJ''' r ),_; cjerc'dt'. rndtrl d et kunnr t.10'? jr t r~v ~l d1rv;. ''Ofl~ r= (lll\ ' - lhtl~ Pr1v<lh\J(,.' (efter Feldbæk (1980c). I EN INDIENSFARER:.~,... ~....,.. _,."'"1'\~"'' _...~"-i, < Ø>i\I WQOS!"'.f J,1- '!. It~"" '"" " O.CQ"' U"lll'~..$t1!il)'\(..., i- ''" : ''.:'.{'.:;o,,, T c- : "' ,, : ' i,;.. ;..-! \ I ",'-~-r- ::..::.,.. ~ il. '" -i. '.' j / _ - I -~ :(.... ".'\ ~~~~!. -,: -. t.. --/ ' u,:,) f',' l.,,_" ,,.. '. ' '. ' \ ",. '" '"':"' ".: " >r. ~-....l I "., \'" " \ -...). 1,,...-=:J"'.:--. ''.,, I.,.,.'\ \:. ~'- 4. ~..:i... " I." "fl'.,. " : \ to. 71'. -.- :.. -:: ' ~.!.. ''. \ \".'. : :. "..: :~ \ -~. l'.,: ~~- -~ : 1.\ k.:".:. :-.; ~t\ "\ ~/(f; I ' ' ' \P=-'._I I \., '..,~ ~ i '.,. ' \ 'Ø_ I,.,.., 'L "' ---1/,.,.. _- -_- - -.'.,-_..."\ \..\ t-., ~""" itf l' - " - ~.I - ~' ' j -;--... ~ -i "-...1:... -.: "':;. ' /' : I,.. ' \. ~~. " I : ", 11- _..,,~. ~-_i.li.~- \ " " "'-::.,... J ' ;'//, ;: I I--/ /;.' J /." '".-.~ ~. "'.;" "~~ ~ " ~. I / 1' 1,1: \,; I,, I- ".. ", I, ',(.'Jfl',/I 1'f ' l1 ~ ',-.~/- "" f': 'nfj f ;. i /lf 1:,1 1 ' -~ "'>- 4#.~-., _" ~...,..~ "". /~. r. / li ' ,.,,. - - I. ~ I i :t..;.,. I r - f". _..,&-- - ' ' '. _ :. ~:)':' "l' 't' 11t>-. :il.:1;. -;!'. ~ I -~: " '' 'l ;..~ '..., \t"' "'""-'-..", )i',_,,.,,,.'!-"'..._~..l. ~l..~ r-.&c~~,. ~"~ :.:.:a~t." &.,;~~,...., "., j, h ;;;;J.J / ~-.-._ 'il.._!-/! '. 'I : r. --,---:~- -:= ~. ' 'if ' ".,,..,"li."_.,,1 r.j. '.. ' ' - \!!-'." :1: "~".i,:~~! ~~~; ;> ::-~.:.:. ~~ ft-.'14g!'.z,~~!1!!f ~f3 f.~34'.j.x1~~,.. ~ -. "~ "~ ttl~?~}{~j~%~h~:ie~f g;~~~i:f lf f-~~--~;=-~ :" ~~,,. -:~ - -'? li, J..",. :. ~. ol.~r. :,.", -~." ~ ""1:"r:\tC.-'<.»}'Min(ili (. ~ ::""ifi.: ' ' f.!:!:r''~.i; ~': i!:::.r:,-::.. "'"' - v i;- ~ -.-." JJ.. " \.-4"...."". i.. x. t w-. t.-.; "A.,. "!l + t c, - _,...~.,, '' Asiatisk Kompagniø skib 'Norget. Oprindeligt et hollandsk priseskib tcromhout, eo købtes af kompagniet i England i Efter ombygning p& ko pagnietø værft var fregatøkibet blevet udrustet til at beaejle Indien. Norge mlltea efter ombygningen til 282-! kacl. - eft er den sædvanlige hovedreparation var drægtigheden 250 kmcl. (efter Feldbaek (1980b).. - ~ :;,..~ I ~. ' J

15 en i Serampore lige nord for det vigtige handelscentrum Calcutta ved Hughli-floden. Indtil 1796 ligeledes i det gamle centrum for dansk Indienshandel Trankebar pl Coromandelkyøten: Hughh nochtr. ~. "". NICOBA~ERNE :,\~ Skematisk kort over Indien. Foroven til højre et forstørret udsnit af af området omkring Hugh li-floden (Feldbæk (1980c). Til det bengalske faktori var tilknyttet 3 faktorer, der sammen med nogle assistenter, foruden en stab af indfødte arbejdsfolk, varetog kompagniets forretninger. De faste omkostninger ved driften lå gennemsnitlig pl rdl. pr. år (14}. Anderledes med Kinahandelen. Efter nedlæggelsen af det faste f aktori i Kanton i 1791 løstes handelsopgaverne af det med hvert skib udgående handelspersonale (15) SKIBE. Forudsætningen for, at kompagniet kunne gennemføre sine handelsaktiviteter i Kina og Indien var - da det fastholdt det traditionelle besejlingsprincip (16) - store kapitalkrævende investeringer i en anden form for relativt faste anlæg, nemlig skibe. En skematisk oversigt over Asiatisk Kompagnis flåde og øtørrelsesmæssige fordeling i årene er gengivet i fig. li I -t'l \ ' 1 Stk ~""iN... ~ "'tf' CIJ..qt'l:f' OO<l:> <l:>oooo CIJ l!fili over 400 Kmcl. ~ ~ 0 C\I """ Cil """ C\I 0:0 ~ IOIOC\IOC\IC?OCil~ ~ 5,..,l, 'I (Q "1' CJ) CJ) re!:"" OO'llf'C')~Ø)CJ).-4~ c:i:> Co:> Cl] CIJ CIJ CIJ (") C? Cl:) ("!) (") CIJ CIJ C":l CIJ CIJ 1111! li D ~ resten 4 Kilde: bi lug År 06

16 12 Skibsantallet næsten halveredes fra 1792 til 1796, hvorefter der skete en jævn stigning. Fra 1800 stabiliseredes antallet omkring 11, hvilket forblev uændret perioden ud. Den betydelige nedgang i midten af 1790'erne var forårsaget af kompagniets manglende økonomiske ressourcer til bygning af skibe pl dets eget verft - skibskøb havde kun i få tilfælde været muligt (17). En inddeling af flåden efter egnethed til enten Kina- eller Indiensfarten afslører i nogen grad de vanskeligheder, kompagniet måtte slås med ikke mindst i perioden Dobbeltfarten, som stillede forskellige krav til fx dybdegang og laste evne, havde fra starten opsplittet skibene i 2 specialflåder. Udviklingen udviskede dog senere dette skel. Betragtes skibenes størrelse ses af fig. 1, at de egentlige Kinaskibe - fra 400 kommercelæster og opefter - stort øet fastholdt deres andel af det samlede antal - omend svagt faldende benimod Herefter mistede denne for Asiatisk Kompagnis Kina.fart så karakteristiske skibstype sin betydning og forsvandt til sidst. De til begge farter egnede skibe, der var på mellem kmcl., havde ingen betydning, dog ses en mindre stigning i antallet især efter Den gruppe, som undergik den mest markante udvikling, var de helt små skibe på under 300 kmcl. Mere interessant er spørgsmålet, hvordan udviklingen tonnagemæssigt tegnede sig. Skibenes drægtighed (= lastekapacitet) blev - som ses ovenfor - angivet i kommercelæster: ca kg (18). Udviklingen i gennemsnitstonnagen pr. skib pr. år er vist i fig. 2: Kmcl ~ 0- --\---.. ~,.. / ---~ -- ~ "\ ~ ' ', --~ glidende gennemsnit Kilde: bilag 1,,...-~T,-:--rj--:----rj~~,..--.,..--;-~,-rj ---r--,,--~)år 1 92! 9 4 I 96 I Gennemsnitstonnagen beskriver, trods relativt store udsving i årene , en stærkt nedadgående kurs :i.sær efter Det. kraftige fald - procentuelt fra ca. 25% - var koncentreret i tiden efter Baggrunden var ikke nedgang i skibsantallet (jfr. fig. 1), men skyldtes kompugniets måde at forny sin skibsflåde på. Det købte alle sine skibe; byggeri på værftet var udelukket på grund af de tidskræve nde reparationer af den eksisterende flåde. Opkøbene skete efter 1801 udelukk ende i England (19). De anskaffede skibe havde gennemgående en mindre _... _,,,..._.._.~--

17 13 drægtighed end dem de afløste, hvilket tydeligt påvirkede gennemsnitstonnagen. Dette forklarer ligeledes de førnævnte forskydninger mellem de enkelte stø~relseskategorier i Asiatisk Kompagnis flåde. Stigningen i de mindre skibe var ikke udtryk for en bevidst planlægning hos komp&gniet, men var tværtom en konsekvens af, at det dels var svært at skaffe de store Kinafarere, da de kun brugtes af det danske og i nogen grad af det svenske ostindiske kompagni, dels at skibsmarkedet overvejende bestod af mindre skibe. UDGANGSPOSITION...Qp.j) Den nye oktroj havde ikke ændrede kompagniets handelsrettigheder. De få ændringer, hvoraf rekognitionens bortfald var den vigtigste, afspejlede de forandrede økonomiske og kommercielle forhold, som tilsagde en I gradvis opprioritering af den private handel - ikke på den privilegeredes! 1 bekostning, men henimod mere ensartede forudsætninger. Var rettighedsgrundlaget sikret, var til gengæld stillingen kritisk inden for næsten alle andre områder. Økonomisk syntes det forhen så velfunderede kompagni at styre direkte.mod fallittens afgrund. Den lange fredsperiode efter krigen havde radikalt ændret grundlaget for kompagniets ha.ndelsaktiviteter. Alligevel b&vde Asiatisk Kompagni evnet - ikke uden tilbagesl&g - i et vist omf&ng at tilpasse sig de ændrede forudsætninger, som den voldsomme konkurrence fra de tidligere krigsførende handelsnationer - især England og Frankr~g - havde medført (20). Prisen for denne påtvungne tilpasning havde været en øget udenlandsk lånefinansiering og indenlandsk gældsætning (21). Dårlige driftsresultater medførte stigende vanskeligheder med at skaffe midler til udbyttebetalingerne. Kun træk på forskellige til andre formål hensatte reserver muliggjorde udbytter og dækning af egentlige driftstab. Således udviste re~nskabet for handelsåret 1791 (status 11. april 1792) et tab på ca rdl. (22). Værdsætningen i 1790 havde endda vist, at 15~ af aktiekapitalen var tabt (23). De dårlige resultater svækkede den udbredte tillid, som Asiatisk Kompagni før havde nydt. Således solgtes dets aktier, der i 1782 var blevet handlet til rdl. - svarende til kurs 340, i 1792 til kurs 80 (24). For handelens vedkommende var situationen endnu mørkere. Kina.handelen var ramt hårdt på grund af flere landes restriktionspolitik. Indienshandelen, der i stigende omfang havde afløst førstnævnte, som det bærende økonomiske fundament, gik bedre, men ikke problemfrit (25). Som et gammelt, knækket træ var Asiatisk Kompagni ved at dø, men det var livskraftigt nok til fortsat at sende nye, friske skud frem i lyset.

18 ~, KAPITEL III ØKONOMI 14 Aøiatisk Kompagni var med den kapitalkoncentration det repræsenterede Danmark-Norges absolut største handelsvirksom.hed. Det vil derfor være nyttigt at undersøge, hvorledes det finansierede sine omfattende aktiviteter og investerede den skaffede kapital. En oversigt over den arbejdende kapital (passiver) og dens anbringelse (aktiver) fåes af ommest! ende figur l (1). KAPITALANSKAFFELSE. Den arbejdende kapital var i 1793 p! ca. 9 mill. rdl., hvilket afspejler de vanskeligheder, som kompagniet endnu havde ved at omsætte de værdier, der var finansierede med relativt kortfristet kapital i mellemkrigsårene (2). Gradvist lykkedes det kompagniet via besparelser, nedbringelse af gældsforpligtelser og begrænsede investeringer i ekspeditioner at tilpasse kapitalgrundlaget til nedgangetiderne. Da revolutions- krigen henimod midten af 1790 erne havde skabt forbedrede betingelser for den neutrale handel, øgede kompagniet investeringerne. Således steg arbejdskapitalen fra 6.3 mill. rdl. i 1797 til ca mill. rdl. i Herefter prægedes den af ret store udsving, hvilket dels skyldtes nedgang i de udsendte beholdninger til Indien, dels den voldsomme kapitalophobning i usolgte indiske varer. I april 1808, hvor den arbejdende kapital var ca mill. rdl., syntes -kompagniet at have stabiliseret sig. Aktiekapitalen var til stadighed 2.4 mill. rdl., men da den kun udgjorde mellem 23-38% af den samlede balance, mltte der nødvendigvis skaffes betydelige kapitaler fra anden side. I modsætning til tidligere oprettedes en egentlig reservefond - udbyttefondskonto, der skulle hjælpe kompagniet til en øget selvfinansiering ikke mindst i økonomisk ringe tider og sikre aktieudbytter i de Ar, hvor intet driftsoverskud fremkom (3). På andre områder henlagdes betydelige midler til imødegåelse af fx havarier og tab p& debitorer og varebeholdninger. Især på assurancekontoen akkumuleredes i årenes løb store beløb (4). I takt med handelens forbedring især fra 1799 steg driftsoverskuddet, således at en del heraf kunne henlægges i reservefonden. Dette konsoliderede kompagniet i et vist omfang, men det ændrede ikke det grundlæggende behov for kapitaltilførsel. En betydelig kilde til fremskaffelse af kapital var det indenlandske pengemarked. Således tegnede de indenlandske kreditorer sig for godt 20% af den arbejdende kapital frem til 1797, hvorefter andelen steg til ca. 25%. Dette forblev nogenlunde uændret perioden ud - omend der skete en vis stigning i trængselsårene Langt øtørøtedelen af den indenlandske gæld sta.mmede fra private indlån i kompagniet (5). Aktivitetsforøgelsen i midten af 90'erne finansierede s i nogen grad gennem lån på det

19 ~ ) Figur 1: Statue for Asiatisk l millioner rigsdaler. Kilde: bilag 1.1 Kompagni pr. 11. april (handelslrene ) - I I 10.0 ~ 9.0 Ir 8.0!- -! Aktiver: Passiver: m:ei O V '-~t!s11 i/ J) S4'18c1t'E I VD~fVL.!Hh') S1'i; ~t;eoi. To1~1?~ rv cc:,,., '" " t?- 1.' ~ t-f c; fl ~H), - 7 ;...'f.'t: I\ JEifil ! l!ti J I li 1.0 m I flfj ;../ "F. -"}' L/J(t,11 ()ti IJ.=1-fi' 1..{)ll)d ii~r 9!) Ol Ol Rk'Ti~ - kth'itæ L,_

20 danske kapitalmarked. I flere tilfælde måtte kompagniet optage lån for overhovedet at kunne skaffe tilstrækkeligt med sølv til udsendelse (6). Disse likviditetsvanskeligheder var dog kun midlertidige og efterhånden som konjunkturerne forbedredes kunne det finansiere det udvidede ekspeditionsprogram og de stigende sølvforsendelser gennem de løbende indtægter fra de afholdte auktioner. Men selv den mindste forsinkelse af skibenes hjemkomst medførte en akut pengemangel, da det betød udsættelse af auktionerne måske til næste forår (7). Salget af de hjem.komne kinesiske og indiske ladninger var dog så gunstigt her i slutningen af 90'erne. at større lånoptagning var unødvendig (se kapitel V). I ramtes kompagniet af store økonomiske problemer, hvilket skyldtes den kraftige nedgang i salget af de indiske bomuldstøjer (8). Betydelige kapitaler var bundet i varelageret og de deraf fremkaldte akutte likviditetsproblemer gjorde det svært for kompagniet at skaffe den fornød-, ne kapital til sølvkøbene. I et vist omfang lykkedes det at opsuge flere private indlån, specielt i Tilfredsstille kapitalbehovet og løse de kortsigtede vanskeligheder kunne det imidlertid ikke. I stedet henvendte kompagniet sig til de statslige kreditinstitutioner som Bankkontoret og i mindre omfang Depositokassen (9). Direktionens nære tilknytning til regeringskredse og centraladministrationen hjalp tilsyneladende kompagniet over de akutte problemer, hvoraf det største var sølvkøbene (10). Afsætningskrisen vidste sig hurtigt ikke at -være et midlertidigt fænomen og det var derfor nødvendigt at skaffe mere kapital. Således måtte det optage et lån i Depositokassen på 125,000 rdl. mod pant i den kgl. obligation, der var udstedt ved statens overtagelse af kolonierne i 1777 ( 11). Udsendelsen af næsten rene sølvladninger til Kina og Indien betød, at kompagniet før hver eneste ekspedition måtte gå tiggergang til Bankkontoret og bede om at blive forsynet med veksler til indløsning af sølv fra Hamborg. Som regel stillede Bankkontoret sig velvilligt og ydede ofte en betalingshenstand på et par måneder (12). I andre tilfælde valgte kompagniet at diskontere veksler; denne praksis mødte ikke samme velvilje. Således måtte det henvende sig til Depositokaasen i december 1806 for at høre om den ville modtage veksler (13). Forgæves, til gengæld udvidedes lånet på den kgl. obli gation op til rdl. (14). Hvor betydelige beløb kompagniet modtog af banken i trængselsårene ses af nedestående figur (15): Rdl