Koncept for anvendelse og moderering af diskussionsforum

Transkript

1 Koncept for anvendelse og moderering af diskussionsforum Didaktiske overvejelser At være moderator i en LMS Studienet er et LMS; Learning Management System, og i VOK anvender vi Studienet meget, men ofte til at formidle meddelelser fra os til de studerende og til distribution af materialer. Ved at anvende eksempelvis diskussionsforum kan Studienet i højere grad fungere som Web 2.0; som aktiv, dialogisk, læringsplatform for de studerendes egen videns konstruktion. Dette notat retter sig mod anvendelsen af diskussionsforum (eng: diskussionboard ), som en vejledning til praktisk brug, med afsæt i to amerikanske vejledninger og professor Gilly Salmons forståelse af moderator-begrebet. Vi sammentænker Web 2.0 med et af tidens begreber collabaration ; samarbejde, i forståelsen fra Collabarative Learning; CL. En væsentlig del af hensigten er at studerende samarbejder, at alle studerende er aktive, bliver opmærksomme på og bruger hinandens ressourcer og dermed sammen skaber og konstruerer ny viden, af en højere kvalitet end de kan gøre hver for sig eller med deres underviser. Diskussion og dialog på diskussionsforum skal derfor primært gå imellem de studerende og ikke til/fra underviseren. Som underviser skal man muliggøre dette, og den opgave og rolle man som underviser får indenfor e-læring beskriver professor, e-lærings forsker Gilly Salmon som moderator. Salmon anvender begrebet weaving ; at sammenvæve, for at beskrive diskussionsflowet og hvordan det kan blive holdt sammen og udviklet af moderatoren. Moderatoren samler deltagernes bidrag, opsummerer og forbinder dem med begreber og teorier fra undervisningen. Den aktive sammenvævning kan på den måde gennem diskussion og samarbejde, muliggøre udvikling af ideer, og fremme både deltagelse og fagligt udbytte (Salmon, 2011). Underviseren skal på forhånd vælge og opsætte trenden i væverammen, mens de studerendes bidrag som islæt, skaber stoffet. Begge elementer i stoffet er fundamentale og nødvendige, og bestemmende for det endelige resultat. Underviseren skal som moderator facilitere de studerendes samarbejde og læreproces. Inden modulets start skal underviseren designe og opstille rammer og strukturer for forløbet, som de studerende kan udfolde sig indenfor. Underviseren skal undervejs i modulet stimulere til aktivitet og deltagelse i et praksisfællesskab og fremme faglig udvikling og refleksion. Samlet set skal underviseren muliggøre de studerendes individuelle og fælles videns konstruktion. I SOS foreslår vi, at sammenvævning kan indeholde et eller flere af følgende elementer o Respons ift om der anvendes teori o Respons ift at anvende metoder o Respons ift korrekt brug af begreber og faglige termer 1

2 o Respons ift om der er anvendt skriftsprog eller talesprog. Diskussionsforum lægger mest op til talesprog, og det kan formidles at modulopgaver (og evt. senere følgende studieøvelser) i højere grad bør være i skriftsprog. o Respons ift at studerende eks. forholder sig dikotomisk, hvilket tilsidesætter kompleksiteten og nuancerne i humanistiske problemstillinger (eks. moralsk, normbundet, ukritisk, naturvidenskabeligt) o Respons ift overholdelse af retningslinjer for opgaveskrivning Formål med den enkelte diskussion på diskussionsforum 1 o At forstå nøglebegreber. Ved at lade de studerende diskutere nøglebegreber får de mulighed for at lære af hinanden og dele ideer. Såfremt studerende sender indlæg rettet direkte mod underviseren, går ideen tabt o Community building/fællesskabsopbygning. Diskussionsforum giver de studerende mulighed for at indgå i et lærende fællesskab o Refleksion. Reflekterende aktiviteter kræver studerende deler synteser om deres læringserfaringer eller beskriver hvordan en situation eller erfaring har personlig værdi for dem. Denne type aktiviteter skal gerne give ærlighed og åben respons o Konsensusopbygning. Dette kræver at de studerende samarbejder om at skabe et o produkt eller når til enighed om et emne Kritisk tænkning. Gennem spørgsmål kan underviseren i diskussionsforum opmuntre til kritisk tænkning gennem refleksioner over emnet o Lederskab. Det kan opmuntre til medejerskab, at give de studerendes en stemme på holdet Eksempler på aktiviteter designet som diskussion Vejledningen fra University of Oregon, 2013 foreslår følgende: o Web Field Trip o Brainstorming o Problemløsning o Skrivegrupper o Case analyse o Collaborative skrivning o Cooperative Debat o Diskussion af modultekster o Research Bank (TEP, 2013) De nævnte formål og eksempler anvendes også andre steder i modulet end i diskussionsforum, men har her fokus på Web 2.0 og det collabarative, som igen understøtter den samlede læring på modulet. 1 Såfremt diskussionsforum ikke er en del af skabelonen for holdwebstedet, er der mulighed for at få bistand af VOK s Studienet superbruger til oprettelse 2

3 Reflekterende aktiviteter er gennemgående i både undervisningen og i studieøvelserne. I diskussionsforum kan refleksioner knyttes til såvel det faglige som til egen rolle i relation til diskussionstemaet. Rammer for tidforbrug og planlægning af tid At anvende e-læring medfører en anden måde at organisere sit arbejde på, og det tager ikke kortere tid end at planlægge og anvende andre læringsformer (Danmarks Evalueringsinstitut, 2011). Tidsforbruget ifm at udvikle og tilrettelægge diskussionsforum, falder før modulets start. Her skal de enkelte aktiviteter designes, skriftliggøres til de studerende, og diskussionsforum indrettes. Når diskussionsforummet er aktivt, kræver det kontinuerligt indblik og refleksion over processen i Studienet. Det gør at man som underviser får et tæt opfølgningsarbejde på hvert hold, og ved flere hold på samme tid, skal man kunne rumme de forskellige procesforløb sideløbende. Det vil som hovedregel være den modulansvarlige eller kollegaer fra SOS, tilknyttet modulet, der kommer til at arbejde med diskussionsfora, bl.a. idet der ikke er en organisatorisk afklaring af, hvordan en sådan opgave tidssættes ved bestilling fra andre højskoler eller honoreres ift eksterne undervisere. Sæt tid af til at læse indlæg og give respons. Begræns din tilgængelighed og informer de studerende om hvor ofte du vil deltage i diskussionen og hvornår de skal forvente respons fra dig på diskussionsforum. De studerende bør ikke opmuntres til at maile til underviseren, men til at bruge diskussionsforum [evt. holdwebstedet] hvis de vil have noget afklaret. Foregrib spørgsmål, ved at informere gennem Besked-funktionen på holdwebstedet om informationer af betydning for de studerende. I starten kan det være nødvendigt at sætte tid af til at hjælpe nogle af de studerende med at navigere i diskussionsforummet. For at aktivere de studerende, anbefales det at gøre deres deltagelse eksplicit og obligatorisk, og at stille kvantitative eller kvalitative krav til deres indlæg (TEP, 2013). Underviseren kan eksempelvis skriftligt formidle, at inden for en uge forventes alle at have bidraget med mindst et indlæg i studiegruppens diskussion, og at indlægget forventes at indeholde en teori-praksiskobling, hvor teorien er korrekt angivet med reference. Vi forventer de studerende får bedst udbytte, hvis diskussions forløber over en lidt længere periode, idet det for de fleste vil være en ny måde at anvende mediet og at samarbejde på. At designe aktiviteter Organiser gerne aktiviteter i mindre grupper for at skabe tryghed, sammenhold og etablere kollegial kommunikation. Dette kan ske samtidig med eller som supplement til holddiskussioner (TEP, 2013). Design til at fremme studerendes engagement o Aktiviteterne skal være interessante og motiverende! o Giv evt. de studerende mulighed for selv at foreslå faglige temaer 3

4 o Diskussionsforum for mindre grupper på 4 6 personer Design til at fremme studerendes samarbejde Diskussionsforum skal tilskynde til interaktion mellem de studerende, og det kan fremmes ved at o Du kan formidle til de studerende, at du læser alle indlæg, men ikke responderer på hver enkelt. Gør det klart, at det er de studerende, som er de centrale aktører i diskussionsforummet o Spørge studerende om deres mening o Opmuntre til kollegial feedback o Anvend spørgestrategier til kritisk tænkning Studiegrupperne kan altså være en fin størrelse at anvende til diskussionsforum, evt. med et design, hvor første diskussion foregår i deres studiegrupper og anden/følgende diskussioner foregår på hele holdet. I studiegrupperne kan de studerende vælge, hvem der giver det første indlæg i diskussionen. At facilitere læreprocessen En overaktiv moderator, som selv poster mange indlæg, kan godt kvæle de studerendes deltagelse. Det anbefales i højere grad at stille spørgsmål end at give svar, at bruge energien på at trække de stille studerende ind og at opmuntre den type af deltagelse, du ønsker. Stil åbne spørgsmål, rettet mod et højere niveau af forståelse. For at skabe dybde og meningsfulde udvekslinger, skal åbningsspørgsmålet være interessant, måske kontroversielt, og give mulighed for mange perspektiver som de studerende kan bidrage med ud fra deres egne erfaringer. Stil de åbne spørgsmål om anvendelse, analyse, syntese og vurdering, for at åbne diskussionstråden. Når de studerende har svaret, så følg op med udfordrende spørgsmål, scenarier, eksempler o.l. Giv plads til en vis grad af løsere snak mhp at fremme tryghed og socialisering (TEP, 2013). Hvis diskussionen tenderer at blive for u-faglig, kan du foreslå de studerende at flytte sociale dialoger til Studerendes opslagstavle. At fremme metarefleksion, ser vi som et væsentligt element i læringen, hvilket kan igangsættes med gode 2. ordens spørgsmål i den løbende diskussion. Gode diskussionsspørgsmål Spørgsmålene til diskussionsforummet bør udformes efter, hvad der er det væsentligste læringsudbytte i modulet eller et af modulets hovedtemaer. Overvej o Hvordan passer de ideer og den information som skal diskuteres, ind i modulets samlede hele? o Hvilken viden færdigheder, perspektiver eller følelser skal de studerende stå tilbage med bagefter? Spørgsmål bør ikke formuleres så de kan besvares med ja, nej eller ikke behøver svar. 4

5 Hvis de studerende svarer for kortfattet, så bed dem argumentere for deres svar; at gå tilbage i teksten/teorien og finde støtte for deres udsagn, ideer og holdninger. Konvergent tænkning Divergent tænkning Vurderingsbaseret/bedømmende tænkning Begynder ofte med Hvorfor Hvordan På hvilke måder Begynder ofte med Forestil dig Såfremt (suppose..) Forudse Hvis. så. Hvordan mon... Kan du skabe Hvad er nogle mulige konsekvenser af Nogle spørgsmål kan fremme de studerende kritiske tænkning: Undersøgende Undersøger facts og basisviden Begynder ofte med disse ord og fraser Forsvar Bedøm Godtgør Hvad tænker du om Hvad er din mening om (TEP, 2013 s 5) Udfordrende Relationelle Diagnostiske Handleorienterede Årsag-virkning Hypotetiske Prioriterende Opsummerende Stiller spørgsmålstegn ved antagelser, konklusioner og fortolkninger Spørger til sammenligninger af temaer, ideer eller Emner Undersøger motiver eller årsager Beder om konklusioner eller handlinger Beder om årsagssammenhænge mellem ideer, handlinger og begivenheder Rejser et skift i fakta eller emne Søger at identificere de mest vigtige emner Fremkalder synteser (Teacher Stream, 2009 s 5) Best practice Almindelige faldgruber og problemstillinger er o De studerende kan misforstå anvisninger og hvad der bliver forventet af dem o Studerendes kommentarer kan køre af sporet eller gå i en forkert retning o Studerende bidrager ikke eller venter til sidste øjeblik med indlæg 5

6 o Studerende føler sig ikke forbundet med de andre og måske føler holdet sig ikke trygge ved hinanden De problemer kan ofte forebygges. Det anbefales at strukturere diskussionen og give klare anvisninger, for at gøre forventningerne tydelige for de studerende: o Strukturer diskussionen i forvejen, med tråde svarende til modulets emner o Sæt tidlige deadlines på indlæggene. For at fremme at de studerende er på samme vej, på det samme tidspunkt. Afstem deadline med de øvrige aktiviteter på modulet o Start- og slutdato for diskussionerne. For at alle kan disponere deres tid o Tidsskema med kommende emner til diskussion. Især hvis diskussionsforum benyttes over en længere periode med forskellige emner, kan det være godt at de studerende er varslet o Vis den type kommunikation du ønsker de studerende skal anvende. Henvis til referencer for at argumentere for dine synspunkter, og hvis du ønsker de studerende skabe synteser ved at inddrage andres indlæg i egne, så gør selv dette fra starten af o Vær specifik ift kvaliteten og niveauet af indlæg. Jf det foregående o Bed dem respondere på hinandens indlæg. Stil eksplicitte forventninger om at de studerende også responderer på hinandens indlæg o Hvilke informationer skal med i indlægget; bed de studerende konkret anvende referencer i indlægget, evt. specifikke elementer fra en tekst o Anvis længde af indlægget; ex. antal ord o Anvis hyppigheden af indlæg og/eller antallet af indlæg o Graden af formalitet; uformelt, men ikke talesprog o Kriterier for acceptabel respons; ex. mindst en reference anvendt o Ressourcer du forventer de studerende anvender; tekster eller on-line ressourcer, som de studerende har adgang til. Du kan opfordre de studerende til at bidrage med flere ressourcer og give dem positiv anerkendelse, når de gør det o Benævnelser; anvend emnelinjen til at døbe diskussionen, da det hjælper til at styre indlæggene o Dominerende studerende bør kontaktes udenfor diskussionsforum mhp en venlig henstilling om at give deltagere, med et lavere tempo, mulighed for også at deltage (Kombination af TEP, 2013 og Teacher Stream, 2009) Da underviseren vil designe og benævne diskussionernes indhold som faglige emner, vil dette formentlig afstedkomme en passende grad af formalitet. Kommunikationsplan En kommunikationsplan kan rammesætte og hjælpe med at organisere og overskue kommunikationen med holdet. Det anbefales at opretholde et vist tempo med din respons undervejs i diskussionen, så de 6

7 studerende bliver opmærksom på din tilstedeværelse og aktive deltagelse, og på den måde oplever du er nærværende. Første del: Rutine opgaver Disse bør man som moderator udføre hver gang man logger på (tilføj evt. flere) Sæt tid af til at tjekke diskussionsforum for nye indlæg Responder ved at samle 3 4 indlæg fra studerende og gør et af følgende: Formuler et spørgsmål som ændrer perspektivet Generer en dybere forståelse af indholdet Formuler et tema som tilbyder en ny forståelsesramme High-light spændingsfelter i dialogen Giv effektiv feedback for at fremme kollegial respons Anden del: Stikord til kritisk tænkning Det er en god ide på forhånd at udvikle nogle spørgsmål som kan opmuntre de studerende til at nå et højere forståelses niveau, som du kan bringe i anvendelse (se Gode diskussionsspørgsmål) Tredje del: Uforudsete problemer Det kan være hensigtsmæssigt at have nogle strategier til følgende situationer Inaktivitet; holdet eller enkeltpersoner Dominerende studerende Sidespring; fare for at diskussionen kører af sporet Misforståelser Flaming; upassende sprogbrug eller tone Danmarks Evalueringsinstitut (2011) E-læring og blended learning på VEU-området Danmarks Evalueringsinstitut. Lokaliseret Salmon G (2011)(3.Ed) E-moderating. The key to teaching and learning online. New York, Routledge Teacher Stream (2009) Mastering Online Discussion Board Facilitation. LLC. Lokaliseret TEP (2013) Discussionboard. Generating and Facilitating Engaging and Effective. Online Discussions. Blackboard 9.0. University of Oregon. Lokaliseret Bente Riis, Jeanette Pilt Ulriksen, Janna Sylvestersen,