Viborgs forsvarsanlæg

Transkript

1 Viborgs forsvarsanlæg Af Jesper Hjermind Viborgs befæstning og borg havde kun en ganske kort levetid for aldrig at komme i funktion igen. Begge opstod de i en krisesituation, hvilket må have præget deres udseende og funktion, og måske er det derfor, de ikke giver sig voldsomt til kende, hverken i det skriftlige eller det arkæologiske kildemateriale. Byens befæstning Om den historiske baggrund for bybefæstningen fortæller den danske krønikeskriver Saxo i sin Gesta Danorum Danernes bedrifter at: For at have et sikkert tilholdssted i Viborg, som dengang ikke var befæstet, omgav han den med volde 1. Denne»han«, der refereres til, er Svend Grathe og vi befinder os i 1150 Snapshot fra kampene i 1050, der førte til, at Viborg blev befæstet. Tegning af Louis Moe in Winkle Horn Viborgs forsvarsanlæg Viborgs forsvarsanlæg.indd /11/

2 under borgerkrigen mellem Svend, Knud og Valdemar, der alle gjorde krav på kongeværdigheden. Tidligere havde der stået et slag syd for Viborg, hvor Knuds hær var blevet omringet af Svends rytteri. Knuds hær blev overmandet, og selv måtte han flygte til hest nordpå gennem Viborgs snævreste gader for ikke at miste livet. Det var efter dette slag, at Svend befæstede byen 2. Året efter vendte Knud tilbage med en ny hærstyrke, og Svend trak sine mænd tilbage mod Viborg og ind bag den nyligt anlagte befæstning for at udholde en belejring her. Knud havde slået lejr»et godt stykke fra byen«, måske ved Gedbæk i nærheden af Thorning ca. 20 km syd for Viborg 3. Her stod endnu et slag, hvor Svend igen kunne trække sig ud som sejrherre. Svend Grathes vold og grav blev således aldrig direkte involveret i krigshandlinger. Udstrækning Vi kan følge befæstningen fra den eneste bevarede stump vold, vi har tilbage, ved gaden»volden«nordøstligst i den gamle bydel. Herfra fortsætter den sydover langs den vestlige del af byen, hvor de vestlige matrikelsammenstød viser den tilkastede grav. Det sydlige forløb må have udnyttet toppen af skrænterne som et forsvarsmæssigt element. Kort over Viborg med befæstningslinien. Med brunt er angivet det mulige byområde før befæstningen. Bemærk kirke nr. 12, Sct. Mikkelskirken, der kom til at ligge uden for den befæstede by. De røde stjerner betegner byportene. Tegning på baggrund af kort fra 1795 ved Garry Michael Keys og Jesper Hjermind. Hele den østlige side af byen har været sikret ved søens tilstedeværelse, mens landtangen til Asmild, som forsvandt ved hævningen af søens vandspejl i 1313 i forbindelse med anlæggelsen af Borgvold, må have været udstyret med en eller anden 22 Viborg bogen 2010 Viborgs forsvarsanlæg.indd 22 01/11/

3 form for fortifikation, vel en vold med en gennemgang i. Det befæstede område er forbløffende stort, ca. 2 km langt, og store dele af området har ligget ubebygget hen som marker, kålgårde og opbevaringspladser. Årsagen var, at Svend Grathes folk har valgt at lægge befæstningen der, hvor de nemmest, bedst og hurtigst kunne opføre en forsvarslinie. Konsekvens var tillige, at Sct. Mikkels kirken sydligt i byen kom til at ligge uden for befæstningen. Sct. Mikkels kirken er nævnt som et muligt sted for Viborg pesthospital Sct. Jørgensgården, hvilket ville passe fint med en placering uden for byen 4. Langs med søen har museet i de sidste år lavet en række undersøgelser. De viste, at byggeaktiviteten på det stærkt skrånende område ned mod søen har været ringe. Kun matriklerne i direkte tilknytning til Riddergade gemmer spor af bebyggelse. I udkanten af det profane byområde har en del af kirkerne ligget, og deres kirkegårdsdiger kan i og 1100-tallet have været med til at markere byens udkant, altså grænsen til de ubebyggede områder med dyrkede marker, kålog abildgårde. Det landlige præg er specielt udbredt i de nordlige dele af byområdet, hvor der sjældent er fundet egentlige kulturlag, men derimod mængder af sandtagningshuller 5. Plads var der således rigeligt af, da Johanniterne ca kom for at anlægge et ganske omfattende klosterkompleks, hvor Pilehaven ligger i dag. Holder antagelsen om, at byområdet før 1150 har fulgt kirkegårdsdiger og naturgivne forsvarsmuligheder, er der tale om, at det befæstede område var næsten dobbelt så stort som det beboede areal. Volden Indtil omkring 1900 var der bevaret ret anseelige rester af nordvolden på en strækning over ca. 200 m, mens vi i dag desværre kun har bevaret en lille stump ved Voldens stejle flanke i den nordlige ende af den gamle bydel. Foto: Jesper Hjermind Viborgs forsvarsanlæg 23 Viborgs forsvarsanlæg.indd 23 01/11/

4 gaden Volden. Voldens volume er ukendt, men den mængde jord, der blev opgravet fra graven, kunne give en vold med en højde på 2-3 m og en bredde på mellem 5 og 10 m 6. Graven Ved flere lejligheder har museet stødt på spor af graven. I den nordlige del af byen løb befæstningen langs en skrænt. Anlægsarbejdet må have bestået i afgravning og efterfølgende påfyldning, så der opstod en stejl, ca. 4 m høj voldfront 7. Længere østpå var graven mindst 6 m bred og havde en dybde på mindst 1,6 m. I nærheden af Sct. Hans port var graven bevaret i op til 3 meters dybde og op til 10 meters bredde, men hele dette område er afgravet i nyere tid, så dimensionerne kan have været mægtigere 8. Sporene ved Sct. Hans port viser tydeligt, at graven hurtigt var kastet til igen, idet der ikke er afsat et egentligt kulturlag. Opfyldet i graven er svært at skelne fra den omgivende undergrund 9. Samme billede gjorde sig gældende lidt længere mod syd, hvor graven måltes til ca. 9 m bred og 3 m dyb. Graven har for langt hovedparten af strækningen været tør. Snit gennem den nordvestlige del af voldgraven. Foto: Viborg Stifts Folkeblad Byens planker Efter at Svend Grathes forsvarsanlæg var blevet sløjfet, klarede byen sig formodentlig med nedgravede planker. Dem hører vi om i 1496, hvor Kong Hans byder byens borgmestre og rådmænd at sikre, at byens planker og porte holdes ved lige, og i 1505 anføres det igen, at byen skal sikre, at plankerne holdes ved lige 10. På det tidspunkt skulle plankerne primært angive byens udstrækning, altså hvor byens lov havde gyldighed, samt frem for alt, hvor toldgrænsen løb. 24 Viborg bogen 2010 Viborgs forsvarsanlæg.indd 24 01/11/

5 arkæologisk, men ifølge Erichsøns beskrivelse var den grundmuret og havde et hvælvet port-rum. Porten har derfor nok haft samme udseende som Vesterport i Fåborg og Mølleporten i Stege, der er de to eneste bevarede byporte fra Danmark. Ved Sct. Hans port, og sandsynligvis også ved de tre øvrige porte, har der været svingelporte, som det berettes om fra 1727:»Og for samme port var tvende svingler som løb om på en stolpe«13. Altså to brede låger, der kunne svinge til side, når folk, vogne og varer skulle ud og ind af byen. Således kan Viborgs planker have set ud for den rejsende, der nærmede sig byen i slutningen af middelalderen. Foto: Jesper Hjermind fra Middelaldercenteret på Falster. Porte og bomme Viborg havde fem byporte: mod syd Sct. Mikkels port, mod vest Sct. Mathias og Sct. Hans og mod nord Sct. Mogens og Sct. Ibs porte. Placeringen af fire af de fem porte beskrives af Chr. Erichsøn i Viborg Byes Beskrivelse, trykt i Om Sct. Mogens port, der nævnes første gang i , hører vi at:»samme port var muret og med en hvælving over«12. Sct. Mogens port, der blev nedrevet omkring 1680, er aldrig blevet lokaliseret Borgvold Borgvold nævnes kun én gang i de skriftlige kilder. Under år 1313 fortælles det i Ribeårbogen, at kong Erik Menved byggede en borg i Viborg ved Sct. Villads kirke 14. Baggrunden var et stort oprør igangsat af jyske bønder og stormænd mod kongen. Oprøret blev slået ned af Erik Menveds tyske lejetropper, og kongen opførte en række borge i Jylland, deriblandt Borgvold i Viborg, og således betvang han omsider jydernes gamle stivsind, som der står at læse i Yngre Sjællandske årbog under året Hensigten med Borgvold har givet været at kontrollere landstinget, hvor oprøret måske var planlagt. Da kong Christoffer 2. satte sit segl under sin håndfæstning i Viborgs forsvarsanlæg 25 Viborgs forsvarsanlæg.indd 25 01/11/

6 Borgvold set fra syd. 1320, forpligtigede han sig til at nedrive en række borge i Nørrejylland, hvorefter Borgvold formodentlig forsvandt. Voldstedet, i 1800-tallet omtalt som Store Borgvold, er ganske stort, ca. 110 m x 90 m. Toppen af banken ligger 12 meter over det omgivende flade land. Topfladearealet har været på ca m2. Mod nord lå en mindre banke kaldet Lille Borgvold, som blev bortgravet i Den bevarede del af voldstedet er anlagt 26 V iborg bogen Viborgs forsvarsanlæg.indd 26 på en naturlig grusbanke, som blev terrænmoduleret med tilførsel af opfyldningsmateriale. En arkæologisk undersøgelse i afslørede flere store fundamentssten og en rest af et stykke mur. Udgraveren etatsråd Bruun tolkede de fundne spor som fundamentsrester til et træbygget tårn17. De eller den centrale bygning har muligvis været omgivet af en teglbygget mur, hvoraf der stadig kommer /11/

7 G. Bruuns Croquis af Borgvold rester for dagen på de stier, som snor sig omkring voldstedet 18. Adgangen til voldstedet kan være sket fra bankens sydøstre hjørne, hvor der i 1988 blev optaget nedbankede træpæle, dateret til Pælene indgik i en vejdæmning kantet af egetræsstolper. Af voldgrave er der ikke entydige spor, og spørgsmålet er, om ikke de naturskabte omgivelser, mod vest en mosesump og mod nord og øst søen, i sig selv har været et tilstrækkelig fortifikatorisk moment. Sammenfatning Viborgs befæstningsanlæg fik så kort en levetid, at det ikke nåede at afsætte sig kulturlag i bunden. Vold og grav blev opført i en krigssituation, hvor den ene krigsførende part søgte at bygge et forsvarsanlæg på den mest rationelle måde. Da stridighe- Viborgs forsvarsanlæg 27 Viborgs forsvarsanlæg.indd 27 01/11/

8 Rawerts tegning af Viborg Skyline i 28. juni De to banker til højre i billedet er Borgvold og i forgrunden den nu forsvundne Lille Borgvold. Foto: Det Kongelige Bibliotek. derne var overstået, blev anlægget hurtigt kastet til igen. Borgvold fik også en kort levetid. Borgen udtrykte en presset kongens behov for at markere sig i en oprørssituation. Efter måske kun 7 år blev borgen nedrevet. Men begge anlæg fik et efterliv. Befæstningen blev byens skattegrænse, og desuden gav den navn til et par gader. Nordligt i den gamle bydel ligger gaden Volden, og vest for middelalderbyen løber Gravene parallelt med 1151 befæstningens vestflanke. Og Borgvold kender alle viborgensere, en bypark med ishus og legeplads lige ned til søerne. 28 Viborg bogen 2010 Viborgs forsvarsanlæg.indd 28 01/11/

9 Erindringen om Viborgs og den danske konges befæstningssystem og borg er således ikke helt gået i glemmebogen. Litteratur: C. Eriksøn, Viborg Byes Beskrivelse A. Heise, Diplomatarium Vibergense J. Hjermind & H. Krongaard Kristensen, Svend Grathes vold, MIV A. Nissen Jaubert, Borgvold, Erik Menveds borg, MIV (1987) E. Jørgensen, Erik Klipping og hans Sønner. Rigets opløsning. Udvalgte Kilder til Tidsrummet Udgivet af Selskabet for historiske Kildeskrifters Oversættelse. København 1927 H. Krongaard Kristensen, Middelalderbyen Viborg R. A. Olsen, Sjællandske Krønike J. Vellev, Borgvold Viborgs borg, MIV , F. Winkel Horn, Saxo Grammaticus, Danmarks Krønike (1975) Noter 1. F. Winkel Horn, s F. Winkel Horn, s J. Hjermind & H. Krongaard, s Krongaard 1987, VSM 193G, 412G m.fl 6. J. Hjermind & H. Krongaard, s H. Krongaard, s VSM 140E Hjermind & Krongaard 1986, Hjermind & Krongaard, s. 87f, H. Krongaard, s. 33ff 10. A. Heise, kilde 139 & H. Krongaard, s C. Erichsøn, s C. Erichsøn, s E. Jørgensen, s R. A. Olsen, s A. Nielsen Jaubert, s. 100ff 17. J. Vellev, s. 71f 18. H. Krongaard, s VSM 803E Viborgs forsvarsanlæg 29 Viborgs forsvarsanlæg.indd 29 01/11/